Budgetforslag Budgetoverslag i detaljer

Transkript

1 forslag overslag -- - i detaljer

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E forslag i detaljer Side Byrådets mission og vision... 1 opgørelse Skattefinansieret anlæg materiale: Økonomiudvalget: Mission og vision Renter Finansforskydninger Lån Tilskud og udligning Skatter Ældreboliger Kommunale ejendomme Brand og Redning Centralfunktioner Fælles Formål Tværgående aktiviteter Vej- og Trafikudvalget: Mission og vision Kollektiv Trafik Veje Entreprenøropgaver Kultur- og Fritidsudvalget: Mission og vision Kultur og Fritid Børne- og Ungeudvalget: Mission og vision Skoler Børn og Familie Handicap - børn Handicap børneinstitutioner Familie Institutioner Socialudvalget: Mission og vision Social Service Socialpsykiatrisk Center Handicap Handicap sociale overførsler Handicap institutioner Social Service Institutioner Arbejdsmarkedsudvalget: Mission og vision Arbejdsmarked - service Arbejdsmarked - overførsler Sociale overførsler Arbejdsmarked - institutioner Ældre- og Sundhedsudvalget: Mission og vision Sundhedsområdet Ældreområdet - serviceudgifter Fritvalgsområdet Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Mission og vision Natur og Miljø Planlægning og Byggemodning

3 BYRÅDET Mission: Silkeborg Kommune skal gennem demokratiske processer i byrådet og det omgivende lokalsamfund skabe det bedst mulige grundlag for at leve og virke i vort område. Vision: I Silkeborg Kommune skaber vi et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. 1

4 BUDGETOPGØRELSE 2

5 Mio. kr. - netto Løbende priser opgørelse - forslag sår Indtægter Skatter 3.608, , , , ,3 Tilskud og udligning 1.291, , , , ,2 Ekstraordinært finansieringstilskud 46,8 Betinget balancetilskud 48,0 64,0 64,1 64,3 64,6 Indtægter i alt 4.947, , , , ,1 2. Driftsudgifter Økonomiudvalget -621,0-688,4-639,8-611,7-578,8 Vej- og Trafikudvalget -115,1-115,1-115,1-115,1-115,1 Kultur- og Fritidsudvalget -135,4-134,0-133,1-133,1-133,1 Børne- og Ungeudvalget , , , , ,3 Socialudvalget -355,3-367,1-367,1-367,1-367,1 Arbejdsmarkedsudvalget -22,5-20,1-20,1-20,1-20,1 Ældre- og Sundhedsudvalget -981,6-990,5-990,5-990,5-990,5 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -8,9-8,9-8,9-8,9-8,9 Driftsudgifter ex. overførselsudgifter , , , , ,9 Socialudvalget -22,5-21,2-21,2-21,2-21,2 Arbejdsmarkedsudvalget , , , , ,2 Økonomiudvalget (forsikringspulje) -15,8-0,9 Overførselsudgifter i alt , , , , ,4 Anslået pris- og lønskøn -86,3-173,9-262,5 Driftsudgifter i alt , , , , ,8 3. Renter m.v. -21,5-20,5-18,8-18,3-17,9 Resultat af ordinær drift 248,3 223,2 241,6 284,8 323,3 4. Anlægsudgifter Økonomiudvalget -55,7-71,4-72,7-73,2-43,2 Vej- og Trafikudvalget -36,8-54,6-54,9-82,4-69,6 Kultur- og Fritidsudvalget -22,9-3,8-14,3-19,3-19,7 Børne- og Ungeudvalget -50,4-46,5-29,5-25,4-23,3 Socialudvalget -11,0-8,5-3,8-4,3-4,3 Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ældre- og Sundhedsudvalget -3,0-3,5-99,3-105,3-81,9 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -30,5-21,7-21,5-16,0-16,0 Anlægsudgifter i alt -210,2-209,8-296,0-325,9-258,0 Resultat af skattefin. område 38,1 13,4-54,4-41,1 65,4 Likviditet Resultat i alt (pkt. B) 38,1 13,4-54,4-41,1 65,4 Låneoptag/ændret afdragsprofil 67,1 34,0 34,2 35,3 23,3 Energiinvestering-låneoptag 48,0 34,0 30,0 Ældreboliger-låneoptag og beboerindskud 76,0 76,0 38,0 Afdrag på lån -97,1-84,0-84,2-85,3-73,3 Finansforskydninger (inkl. kursreg.) -7,0-11,3-6,0-8,3-8,3 I alt - ændring af likvide aktiver 1,1 0,1-0,4 6,7 45,1 Anm.: Positive tal angiver indtægter/overskud Negative tal angiver udgifter/underskud 3

6 SKATTEFINANSIERET ANLÆG 4

7 Anlægsbudget, og overslagsårene - Ved Økonomiudvalgets fremsendelse af anlægsbudgetforslag til 1. behandling er der blandt partierne enighed om følgende: Der afsættes midler i årene senest til etablering af et plejecenter på pladser på Stadiongrunden i Silkeborg, inkl. cafe og daghjem (flyttes fra Remstruplund). Der afsættes midler i 2017 til ombygning og etablering af rehabiliteringscenter på Remstruplund. Indtil Rehabiliteringscentret er færdigbygget (2017), løses kapacitetsproblemerne ved, at det midlertidige træningscenter på det tidligere Kjellerup Sygehus efter behov, udvides med en del af den ambulante dagtræning, der i dag foregår på Remstruplund. Socialudvalget samt Ældre- og Sundhedsudvalget færdiggør om- og udbygningsplaner med udgangen af Heri skal indgå, hvorledes en del af det tidligere Kjellerup Sygehus fremadrettet kan anvendes til sundhedsformål. Når planerne er udarbejdet, tager partierne endelig stilling til anlægsbehovet for og fordeling af plejehjemspladser til de enkelte målgrupper (sindslidende, udviklingshæmmede og demente). Heri tages stilling til, om der skal bygges 96 eller 120 pladser på Stadiongrunden. Beslutning herom har ingen betydning for den aftalte tidsplan for projektet. Derudover tages stilling til geografisk placering af andre nødvendige anlæg, herunder fornyelse af små og utidssvarende boliger under socialudvalgets område, med udgangspunkt i borgernes behov, de faglige synergier, den overordnede økonomi, samt de anbefalinger der i øvrigt fremkommer i om- og udbygningsplanerne. 5

8 Anlægsoversigt - ANLÆGSARBEJDER Bevilling/projekt i kr. i Senere Bevilling 12 Ejendomme Salg Køb Energi-investeringer Pulje til vedligeholdelse jf. almenboliglovgivningen Renoveringer og vedligehold Bevilling 15 Fælles formål Digitalisering, hjemmeside, esdh mv. inkl. udstyr Modernisering og udbygning af IT infrastruktur og materiel Bevilling 16 Tværgående aktiviteter Campus Bindslevs Plads Pulje til særlige indsatser / vækstpulje Pulje til medfinansiering af lokalt initierede projekter ØKONOMIUDVALGET Veje Mindre anlægsarbejder Vejbelysning, renovering Bindslevs Plads, offentlig andel af p-kælder Belægning Torvet - Skolegade, Kjellerup Rundkørsel, Grønnningen, Kjellerup Søndergade i Kjellerup, cykelstier fra Skolegade til Grønningen Amaliegade, Bindslevs Plads og "Brandvejen", renovering efter opgravning Renovering af vejvisning Christian 8. vej Nørretorv til Drewsensvej, inkl. Søtorvet omdannelse til bypark Drewsensvej øst, forlængelse til Århusvej (fase 1) Drewsensvej vest, forlængelse til Søndre Ringvej (fase 1) Sejling Hedevej Vest Industrivej Hårup, cykelstier Cykelsti Anebjergvej ifbm. MV 500 Øster Bordingvej, udbygning og forlægning Havneområdet, renovering Hostrupsgade, ombygning syd for Skoletorvet Konkrete undersøgelser vedr. vejanlæg Viborgvej i Skægkær, sti til Skægkærvej Østre Højmarksvej, forlængelse til Skærbækvej Omfartsvej i Grauballe - Søndre Grauballevej Hårupvej, forlægning vest om Hårup Torvet i Silkeborg renovering efter opgravning Østergade mellem Torvet og Søtorvet, renovering efter opgravning Vej fra rådhus vest til p-kælder Viborgvej, brede kantbaner nord for Tandskovvej Vestre Højmarksvej, forlængelse til Funder Viborgvej rundkørsel v/nordre Ringvej Iller Damvej og Gjessøvej, cykelstier Balle Kirkevej, cykelstier Nørrevænget, cykelstier Søndertorv, renovering Vestergade, renovering af gågaden Havneområdet fra Hjejlekiosken til Jernbanebroen Ombygning af kryds i Grønbæk Stier ved Funder Kirkeby 500 Trafiksikkehedsplan Jernbaneoverskæring i Silkeborg VEJ- OG TRAFIKUDVALGET Kultur og Fritid Renoveringsopgaver i Indelukket Bynært aktivitetsområde i Kjellerup Bynært aktivitetsområde i Silkeborg Forbedring af koncertaktiviteter Søsportscenter ved Sølystvej - projektering Renovering af søbade, generelt Indretning af dækket på motorvejstunnellen til aktiviteter Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre nyanlæg Udskiftning af legeredskaber

9 ANLÆGSARBEJDER Bevilling/projekt i kr. i Senere Retablering af idrætsanlæg, Søholt, konsekvens af motorvej Etablering af nye idrætsanlæg Bjerget Kjellerup, aktivitetsområde Udbygning af Svømmecenter Nordvest Haller Udskiftning af nøglesystemer Ombygning og forbedring Bibliotek/kulturhus i Them Indretning af lokale til Perronteatret Jorns fødselsdag Optimering af driften i Lunden/Vestergadehallen eller bygningsforbedringer Udearealer på Bindslev Plads KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Bevilling 41 Skoler Sølystskolen, om- og tilbygning incl. lokaler til specialuv Modernisering, Kjellerup Skole Sorring Skole, 2. etape Modernisering, Thorning Skole Modernisering, Vestre Skole Digitalisering af undervisning inkl. udstyr Dybkær specialskole Frisholm skole 2. etape Driftsoptimering af lokaler afledt af personalebesparelser Funder skole, udvidelse og modernisering Fårvang Skole, renovering af overbygning Mindre anlægsarbejder 500 Bevilling 43 Børn og Familie Indkøb af el-vogne Ramme til renovering ifbm. lovkrav og pålæg Resenbro børnehave Fårvang børnehave Funder ny daginstitution: 1. etape etape Erstatningsbyggeri/driftsoptimering for 3 daginstitutioner i Kjellerup Alderslyst Digitalisering i daginstitutionerne Knaps minde Bevilling 48 Handicap - børneinstitutioner Kvistens funktioner flyttes til nyopført tilbygning Modernisering af Regnbuen, Solbo Nyt aflastningstilbud med 10 pladser BØRN OG UNGEUDVALGET Bevilling 58 Handicap - institutioner Frydenslund Ny-/ombygning indenfor Handicap- og psykiatriområdet Nyindkøb af busser Diverse bygningsmæssige ændringer Udbygning af tilbud i STU-regi Udvidelse af Horsensvej med 4 boliger og personale faciliteter Plejehjem til ældre handicappede borgere Nyt socialpsykriatrisk botilbud ca. 20 pladser Pulje til investeringer i velfærdsteknologi SOCIALUDVALGET Bevilling 73 Ældreområdet Nyt plejecenter i Silkeborg - skitse/servicearealer/inventar Nyt plejecenter i Silkeborg (jf. om- og udbygningen) Genoptræning Remstruplund Nyt plejecenter i Silkeborg - boligdel 88%/beboerind 2% Nyt plejecenter i Silkeborg - egenfinan./grundkapital 10% Nyt plejecenter i Silkeborg(jf. om- og udbygningsplan)- boligdel 88 %/beboerind 2% Nyt plejecenter i Silkeborg (jf. om- og udbygningsplan) egenfinan./grundkapital 10% Diverse bygningsmæssige ændringer Velfærdsteknologi mv Daghjem

10 ANLÆGSARBEJDER Bevilling/projekt i kr. i Senere Center/cafe Administration ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET Bevilling 81 Natur og Miljø Kortlægning/naturprojekter bilag IV arter Krabbes Grønne Ring 300 Stenholt Mose, Natura 2000 (LIFE-projekt) De blå stier, 1-2 nye stier pr. år (foldere, infotavler) Teglværksgrunden i Gjern (fra fabriksområde til rekreativ natur) Gubsø sti 500 Kjellerupbanen Stier i Kjellerup (forbedringer, udskiftninger af broer m.m.) 300 Kortlægning af bilag 4-arter + projekter, fast årlig ramme 300 Tingdalsøerne (nåleskov til løvskov, hegning, plantning, kulturpleje) 300 Stier i naturområder v/hedevang, Fårvang 300 Shelter, sti mv. v/rødebæk Enge 300 Genopretning af Fattigkær, Kærsgårds plantage 200 Fiskebroer, forbedret adgang 300 Naturhandleplaner Udarb. af vandløbsregulativer 200 Bevilling 82 Planlægning og Byggemodning Byggemodning, færdiggørelse, tilslutningsbidrag m.m Forundersøgelser, ad hoc Frisholmparken v. Tømmerbyvej, Them 500 Krondyrvej, Ans Landskronavej - 2. etape Silkeborg Margrethesvej - 2. etape Voel Tingbakken - 3. etape, Gjern Romervej - 2. etape 2, Grauballe Bundgården, Sorring 500 Løgagervej, Gjessø Fårvang (nye områder) Øst for Turkuvej, Silkeborg Gøteborgvej - 2. etape, Silkeborg Frisholmparken - 2. etape, Them Hårup Erhverv Funder - facadegrunde til motorvej Silkeborg Nord v. Kraftvarmeværket Lergravsvej II, Kjellerup Erhvervsområde i Funder (Skærskovgårdsvej) Skærskovvej II, Funder (Porten mod Herning) Erhvervsområde nord for FL Kjellerup syd (forbrænding) A. P. Møllersvej - 2. etape, Silkeborg Dybkærcenteret - 2. etape Gødvad Bygade, Silkeborg - Tilslutningsbidrag PLAN-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET ANLÆG I ALT

11 ØKONOMIUDVALGET Mission: Økonomiudvalgets mission er gennem overblik og sammenhæng at sætte rammer for drift og udvikling. Vision: Økonomiudvalgets vision er at sikre et bæredygtigt fundament for Silkeborg Kommune, der understøtter service, udvikling og trivsel. I handlingerne udvises tillid, respekt og mod. 9

12 Bevilling 2 Renter Netto 1000 kr. i løbende priser 2012 Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld Renter af langfristet gæld I alt

13 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 02 Renter Renter af likvide aktiver kr. Løbende priser 2012 Netto På denne funktion budgetteres med renteindtægter af penge- og værdibeholdninger. Renteindtægten er budgetteret på grundlag af en gennemsnitlig beholdning på 150 mio.kr. og med en forrentning på 2 % Renter af kortfristede tilgodehavender kr. Løbende priser 2012 Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af kortfristede tilgodehavender og vedrører renter for ikke rettidig indbetaling af kommunale krav Renter af langfristede tilgodehavender kr. Løbende priser 2012 Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af langfristede tilgodehavender hos borgere og virksomheder, hvor betalingskravet strækker sig over flere år Renter af langfristet gæld kr. Løbende priser 2012 Netto Renteudgifterne er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo

14 BUDGETOVERSIGT 1 ØKONOMIUDVALGET 02 RENTER BUDGETFORSLAG Løbende priser Hele kr. Forslag Renter Renter Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter m.v Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt 14 Tilgodehavender i betalingskontrol Renter af langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Renter af langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekreditforeningen Kommunale ældreboliger

15 Bevilling 3 Finansforskydninger Netto 1000 kr. i løbende priser 2012 Forskydninger i likvide aktiver Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån og tilgodehavender Forskydning i passiver tilhørende fonds, legater m.v Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter I alt

16 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 03 Finansforskydninger Forskydninger i likvide aktiver kr. Løbende priser 2012 Netto På denne funktion budgetteres med forskydninger i kassebeholdningen Indskud i Landsbyggefonden kr. Løbende priser 2012 Netto Der budgetteres med indskud i Landsbyggefonden (10 %) for 25 almene boliger i, 36 boliger i samt 50 boliger årligt i og Andre langfristede udlån og tilgodehavender kr. Løbende priser 2012 Netto Funktionen indeholder indtægter vedrørende tilbagebetaling af lån. I er der afsat 7,3 mio. kr. til udbetaling af rente- og afdragsfrit lån Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater m.v kr. Løbende priser 2012 Netto På denne funktion budgetteres med beboerindskud vedrørende nye ældreboliger Funktion kr. Løbende 2012 priser Netto Her budgetteres med forskydninger vedrørende kirkelige skatter. 14

17 BUDGETOVERSIGT 1 ØKONOMIUDVALGET 03 FINANSFORSKYDNINGER BUDGETFORSLAG Løbende priser Hele kr. Forslag Finansforskydninger Balanceforskydninger Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Kontante beholdninger Kassebeholdning Forskydninger i langfristede tilgodehavender Indskud i landsbyggefonden m.v Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) 25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Kunstcenter Silkeborg Bad Lån nr. 07 (ydet ) Silkeborg Sportscenter Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 53 Kirkelige skatter og afgifter 001 Forskudsbeløb af kirkeskat Landskirkeskat Lokale kirkelige kasser Kirkekasser

18 16

19 Bevilling 4 Lån Netto 1000 kr. i løbende priser 2012 Afdrag på lån Optagne lån I alt

20 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 04 Lån Forskydninger i langfristet gæld kr Udgifter Indtægter Netto På denne funktion budgetteres med kommunens låneoptagelse (indtægt) og afdrag på lån (udgift). Låneoptagelse: Der budgetteres med låneoptag/ændret afdragsprofil med henblik på et nettoafdrag svarende til 50 mio. kr. årligt, hvilket reduceres med nedenstående budgetterede låneoptag. Der er forudsat et låneoptag i 10-årige serielån med første ydelse året efter. Til energiinvesteringer er der budgetteret med et låneoptag på 48 mio. i, 34 mio. i og 30 mio. i. Låneoptagelse i forbindelse med opførelse af ældreboliger budgetteres med 76 mio. kr. i og samt 38 mio. i. Afdrag på lån: Afdrag på lån er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo

21 BUDGETOVERSIGT 1 ØKONOMIUDVALGET 04 LÅN BUDGETFORSLAG Løbende priser Hele kr. Forslag Lån Afdrag på lån og leasingforpligtelser Balanceforskydninger Forskydninger i langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Finansiering Balanceforskydninger Forskydninger i langfristet gæld Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

22 Bevilling 5 Tilskud og udligning Netto 1000 kr. i løbende priser 2012 Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms I alt

23 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud kr. Løbende priser 2012 Netto Her budgetteres: Generelle statstilskud. Landsudligning. Udligning af selskabsskat. Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse, da sådanne forskelle hovedsagelig ligger uden for det enkelte Byråds indflydelse. Herefter bliver det i højere grad forskelle i kommunernes serviceniveau, der slår igennem i udskrivningsprocenterne, således at et højt serviceniveau normalt betyder et stort udskrivningsbehov og dermed høj udskrivningsprocent. På denne måde bliver der sammenfald mellem Byrådets kompetence og økonomiske ansvar. Kommunerne kan vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skattesiden/udligningssiden, nemlig: Selvbudgettering af såvel udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Folketinget har den 12. juni 2012 vedtaget lovforslaget L 191 "Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet)" (lov nr. 582). Herudover har en række andre lovændringer betydning for kommunernes økonomi og budgetlægning. Ændret udligning og tilskud Justeringer af lovgrundlaget har konsekvenser for opgørelsen af udligningen fra og med tilskudsåret. De væsentligste ændringer for kommunerne er: Ændringer vedrørende opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov: Antallet af aldersgrupper i opgørelsen af det demografisk betingede udgiftsbehov udvides for at gøre opgørelsen mere retvisende i forhold til overførselsområdet. Vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografisk bestemte udgiftsbehov nedsættes fra 2 pct. til 1,5 pct. Ændringen skal ses i sammenhæng med en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, jf. nedenfor. Ændringer vedrørende opgørelsen af det sociale udgiftsbehov: Afgrænsningen af en række af de eksisterende kriterier i opgørelsen af de socialt betingede udgiftsbehov ændres. Der indføres tre nye sociale kriterier; "Lønmodtagere på grundniveau", "Børn af enlige forsørgere" og "Børn som er flyttet". Det sociale kriterium "Tabte leveår" udgår af opgørelsen. De enkelte kriteriers vægt, i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov, justeres. 21

24 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Ændringer vedrørende opgørelsen af beskatningsgrundlaget: Opgørelsen af beskatningsgrundlaget i udligningen ændres, så der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Grundværdierne for produktionsjord indregnes fremover med en lavere procent end for øvrig jord. For at imødegå utilsigtede fordelingsvirkninger af den ændrede indregning af produktionsjord løftes grænsen for beregning af udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Endvidere nedsættes - som tidligere nævnt - vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Som en konsekvens af disse ændringer videreføres det hidtidige tilskud til kommuner med produktionsjord ikke fra. Dette er indregnet i de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget om justering af udligningssystemet. Der afsættes to "skattepuljer se budgetforudsætningerne til bevilling 6 Skatter. Ændringer vedrørende særtilskud: Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner fastsættes til 400 mio. kr. i og. Basistilskudspuljen er på 176 mio. kr. Den resterende del af tilskudspuljen op til de 400 mio. kr. finansieres af bloktilskuddet. Puljen til kommuner med økonomiske problemer i hovedstadsområdet udgør i dag 0,07 pct. af hovedstadskommunernes beskatningsgrundlag. Andelen nedsættes til 0,05 pct. Endvidere skal de enkelte kommuners bidrag til finansieringen af hovedstadspuljen fremover beregnes på grundlag af beskatningsgrundlaget frem for indbyggertallet. Der oprettes en ny tilskudspulje på 400 mio. kr. til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen fordeles efter ansøgning. Hovedstadskommunerne pålægges et særligt finansieringsbidrag til puljen på 0,03 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Resten af tilskudspuljen finansierers af bloktilskuddet. Overgangstilskud: Der ydes et overgangstilskud til kommuner med tab på justeringerne af udligningen på mere end 0,02 pct. af beskatningsgrundlaget. Tilskuddet finansieres af bloktilskuddet og dækker i det fulde tab over 0,2 pct. svarende til i alt 223 mio. kr. Balancetilskuddet løftes i ekstraordinært med 3 mia. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet bl.a. i forhold til likviditetstab i forbindelse med overgang til Udbetaling Danmark. Det betingede balancetilskud Med virkning fra og med regnskabet for 2012 indføres der en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider de økonomiske rammer, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. For 2012 fastsættes rammen svarende til de budgetterede serviceudgifter for For fastsættes rammen svarende til de aftalte serviceudgifter for. Nedsættelsen ved overskridelse af rammen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. 22

25 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Justering af det betingede bloktilskud Med henblik på at styrke kommunernes incitamenter til at budgettere i overensstemmelse med det forudsatte indføres der med virkning fra budgettet for et nyt betinget bloktilskud, der vedrører bruttoanlægsudgifterne og supplerer det betingede bloktilskud vedrører serviceudgifterne. Det betingede bloktilskud vedrørende serviceudgifterne udgør 3 mia. kr., mens det betingede bloktilskud vedrørende anlægsudgifterne udgør 1 mia. kr. Med hensyn til fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse indebærer ordningen, at Økonomi- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen af den del af tilskudsnedsættelsen, der vedrører serviceudgifterne. Formålet er, at hvis det betingede bloktilskud ikke fuldt ud kan udbetales, indføres der mulighed for at gøre udbetalingen af det betingede bloktilskud helt eller delvist individuel, dvs. afhængig af den enkelte kommunes budgetadfærd. Ordningen indebærer, at der i det enkelte år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år samlet overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer Økonomi- og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner eller efter individuelle kriterier eller som en kombination. Det bemærkes, at en eventuel nedsættelse vedrørende anlægsudgifterne vil blive afregnet som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, det vil sige i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene: Følgende er brugt til beregning af tilskuds- og udligningsbeløb, udskrivningsgrundlaget i er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Til fremskrivning af udskrivningsgrundlagene til er anvendt KL s skøn for udviklingen fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg kommune i de opgjorte år 2008, 2009 og 2010: År Mio. kr , , , ,2 Udskrivningsprocent, grundværdier vedr. øvrige ejendomme (Statsgaranterede), grundværdier vedr. produktionsjord (statsgaranterede) og grundskyldspromille, som indgår i beregningerne, er sat til henholdsvis 25,5 %, ,6 mio. kr., 1.995,2 mio. kr. og 28,26. Beregningen af tilskud og udligning er baseret på et kommunalt bloktilskud på ,5 mio. kr. Heraf udgør balancetilskuddet 2.036,8 mio. kr. hvoraf 4 mia. kr. er betinget balancetilskud Silkeborg Kommune modtager netto 1.039,4 mio. kr. i. Beløbet er sammensat således (mio. kr.): Landsudligning Statstilskud Statstilskud betinget Overudligning Udligning af selskabsskat 801,2 mio. kr. 160,8 mio. kr. 64,0 mio. kr. 0,1 mio. kr. 13,3 mio. kr. Beløbene fremkommer således: Landsudligning Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller 23

26 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 pct. Udligningen sker efter følgende beregning: ((beskatningsgrundlag pr. indbygger * skattetryksfaktoren) udgiftsbehov pr. indbygger)* 0,58 * betalingskommune folketal Silkeborg Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger forventes at blive kr. Til beregning af landsudligningen skal endvidere anvendes skattetryksfaktoren efter Økonomiog Indenrigsministeriets opgørelse. Denne er opgjort til 24,9075 %. Udgiftsbehovet pr. indbygger er kr. Til beregning af kommunens tilskud skal ovennævnte multipliceres med betalingskommunefolketallet pr.1. januar. Til beregningen benyttes det befolkningstal, der indgår i statsgarantiberegningen, hvor betalingskommune folketallet er på pr. 1. januar i Silkeborg Kommune. Den samlede beregning er således: ((163,200* 0,249075) 56,049) x 0,58 x = 801,214 mio. kr. i. Statstilskud Statstilskuddets størrelse bliver fastsat af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Fordeling af statstilskud. Mio. kr. Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets ,5 aktstykke Akt 114 af 13. juni 2012 Tilskud vedr. landsudligningen ,3 Tilskud til kommuner med højt strukturelt ,1 underskud Regulering vedr. forhøjelse af tilskud til særligt -221,6 vanskeligt stillede kommuner, jf. L 582 af 18. juni Regulering vedr. tilskud til kommuner med høj -283,4 andel af borgere med sociale problemer, jf. L 582 af 18. juni Regulering vedr. tilskud til kommuner, som -187,5 gennemfører en skattenedsættelse for, jf. L 582 af 18. juni Regulering vedr. overgangstilskud i i -223,1 forbindelse med justeringer i udligningssystemet, jf. L 582 af 18. juni Statstilskud i alt til fordeling efter ,6 indbyggertal Heraf betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter Heraf betinget bloktilskud vedr bruttoanlægsudgifter 24

27 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Statstilskud der fordeles efter folketal er ,6 mio. kr. Silkeborg kommunes andel af det samlede folketal er 1,6011 pct. Statstilskuddet beregnes således som: ,6 * 0, = 224,8 mio. kr., hvor af 64 mio. kr. er betinget balancetilskud. Udligning af selskabsskat Der sker en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Provenu vedrørende selskabsskat pr. indbygger (her benyttes det indbyggertal (89.700) der svarer til statsgarantien) er /89.700= 491 kr., landsgennemsnitsprovenuet er 787 kr. pr. indbygger. Udligningsbeløbet beregnes således: ( ) * 0,5 * = 13,3 mio. kr Udligning og tilskud vedrørende udlændinge kr. Løbende priser 2012 Netto Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. I modtager Silkeborg Kommune 32,1 mio. kr. fra ordningen og betaler 59,5 mio. kr. til ordningen Kommunale bidrag til regionerne kr. Løbende priser 2012 Netto Her budgetteres grundbidrag vedrørende udviklingsbidraget. Enhedsbeløbet vedrørende udviklingsbidraget er i 124 kr. pr. indbygger, i alt budgetteres udviklingsbidraget til 11,1 mio. kr Særlige tilskud kr. Løbende 2011 priser 2012 Netto Tilskud ældreområdet Her budgetteres Silkeborg Kommunes andel af statstilskuddet vedrørende et generelt løft af ældreområdet (10,0 mio. kr.) samt statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen (13,4 mio. kr.). Tilskuddene fordeles efter en demografisk fordelingsnøgle på ældreområdet. 25

28 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Tilskud kvalitetsfonden For at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden I udmøntes 2 mia. kr. fra Regeringens kvalitetsfond. Tilskuddet for er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det forventede indbyggertal pr. 1. januar. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. Der er endvidere mulighed for at søge lånedispensation inden for en ramme på 750 mio. kr. i, herunder til investeringer på kvalitetsfondsområderne. Lånepuljen er primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Silkeborg Kommunes andel af tilskudspuljen på 2 mia. kr. vedrørende kvalitetsfonden udgør 32,0 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Endvidere indeholder 3 i lov nr. 588 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justering af beskæftigelsestilskuddet) nogle overgangsregler med virkning for efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2011 og midtvejsreguleringen for 2012, samt justeringer af fordelingen af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunernes under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet til Silkeborg Kommune er på 231,6 mio. kr. i. I første kvartal afregnes den endelige regulering af beskæftigelsestilskuddet i 2011 med 1,5 mio. kr. Tilskud til styrket kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra og frem. I aftalen med KL indgår, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar. Tilskuddet til styrket kvalitet i dagtilbud er på 8,68 mio. kr. i. 26

29 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Refusion af købsmoms kr. Løbende priser 2012 Netto Der er budgetteret med tilbagebetalinger vedrørende udligningsordningen f.s.v.a. huslejeindtægter samt afsluttede udstykningsregnskaber. 27

30 BUDGETOVERSIGT 1 ØKONOMIUDVALGET 05 TILSKUD OG UDLIGNING BUDGETFORSLAG Løbende priser Hele kr. Forslag Tilskud og udligning Finansiering Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Kommunalt udviklingsbidrag Særlige tilskud Tilskud fra kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Efterreguleringer Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt lødt af ældreplejen 015 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 100 Det særlige ældretilskud Refusion af købsmoms Refusion af købsmoms Tilbagebetaling af refusion af købsmoms 010 Automatisk bogført tilbagebetaling

31 Bevilling 6 Skatter Netto 1000 kr. i løbende priser 2012 Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt

32 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Kommunal indkomstskat kr. Løbende priser 2012 Netto Kommunal indkomstskat Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke alene giver sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Det betyder at der ikke sker efterregulering 3 år efter budgetåret af udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb ved afvigelse fra det budgetterede beløb. For budgetforslag benyttes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er beregnet ud fra Silkeborg Kommunes udskrivningsgrundlag for 2010, som er opgjort pr. maj 2012 til mio. kr. Dette grundlag korrigeres for to elementer fra genopretningspakken fra maj 2010, det drejer sig om positive korrektioner for effekten af suspension af pgf. 20 regulering samt loft over fradrag vedr. fagforeningskontingent. Det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2010 bliver således ,3 mio. kr. og fremskrives med den af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte garantiprocent på 10,8 pct. fra 2010 til. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bliver således: ,075 mio. kr. Udskrivningsprocenten er 25,5. Effekterne af genopretningspakken fra maj 2010 for Silkeborg Kommunes skatteprovenue og udskrivningsgrundlag i 2010: Skatteprovenue Udskrivningsgrundlag Mio. kr pr. maj , ,0 Korrektioner: Suspension af pgf. 20-regulering 39,1 153,3 Loft over fradrag for fagforeningskontingenter 9,9 39, Korrigeret 3.066, ,3 30

33 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter I nedenstående tabel fremgår KL s forventninger til udviklingen i udskrivningsgrundlagget på landsplan. Udvikling i udskrivningsgrundlag i pct. 2010/2011 3,7 2011/2012 2,8 2012/ 5,6 / 3,2 / 2,8 / 2,5 Med Finansloven for 2012 besluttede Regeringen og Enhedslisten en række skatteændringer. Mest betydningsfuld på kort sigt er udfasninsgen af Boligjobplanen med udgangen af 2012, sådan at private ikke, som tidligere vedtaget, kan få fradrag for boligistandsættelse mv. I. Det hæver udskrivningsgrundlaget. Økonomi- og Indenrigsministeriet har nedjusteret tidligere skøn over renteudviklingen med baggrund i den aktuelt meget lave rente. Nettoeffekten heraf er også et højere udskrivningsgrundlag pga. at boligejernes fradragsberettigede renteudgifter bliver lavere. Det skal bemærkes, at konsekvenserne af Regeringens aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti fra 22. juni 2012 om en skattereform ikke er indarbejdet i KL s skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget. Det ligger dog fast, at flere af aftalens elementer vil påvirke det kommunale udskrivningsgrundlag. Det gælder eksempelvis følgende af reformens elementer: Beskæftigelsesfradraget forhøjes yderligere fra de nuværende 5,6 pct. (i 2019) til 10,65 i 2022, så det maksimale beskæftigelsesfradrag øges til kr. i Forhøjelsen indfases gradvist fra. Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørger ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra fradrag udgør fuldt indfaset 6,25 pct., dog maksimalt kr. Lavere regulering af indkomstoverførsler fra Fradragsret for grundforbedringer afskaffes fremadrettet. Ændringen indfases langsomt fra. Forventede udskrivningsgrundlag i silkeborg Kommune: Til fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget fra og frem til er anvendt KL s procentstigninger for udviklingen i udskrivningsgrundlaget fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg Kommune i de opgjorte år 2008, 2009 og År Stigning Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 2012 Statsgaranti ,1 Statsgaranti ,1 2,2 % ,2 1,8 % ,3 1,5 % ,2 31

34 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Efterregulering Efterreguleringen for 2010 opgøres i 2012 og afregnes i for de kommuner, som har valgt selvbudgettering i Silkeborg Kommune har valgt statsgaranti i årene 2009, 2010, 2011 og 2012 hvorfor der ikke kommer efterregulering af udskrivningsgrundlaget i årene Medfinansiering af det skrå skatteloft: I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,5 pct. betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Forudsat at de kommunale skatter er uændrede i for kommunerne under ét, vil medfinansieringsgrænsen også i være 24,86 pct. For gælder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86. Medfinansiering af det skråskatteloft vil indgå ved midtvejsreguleringen for. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for. Silkeborg Kommune havde i 2007 en udskrivningsprocent på 24,7 og budgetterer med en udskrivningsprocent på 25,5 i altså højere end de 24,86 pct. og udskrivningsprocenten er højere end i Det betyder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft. KL skønner at topskattegrundlaget for Silkeborg i er 1.968,5 mio. kr., hvilket betyder at Silkeborg Kommune skal medfinansiere 0,64 pct. (25,5 24,86) ganget med 1.968,5 mio. kr. altså 12,598 mio. kr. Skattesanktion og skattepuljer Det indgår i økonomiaftalen for, at den kommunale skatteudskrivning i er uændret i forhold til 2012 for kommunerne under ét. Det betyder, at hvis nogle kommuner ønsker at hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte skatten tilsvarende. Ellers træder sanktionssystemet i kraft. Det er skatteudskrivningen for kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af forretningsejendomme, der samlet er omfattet af skattesanktionen. Som en del af regeringens aftale med Enhedslisten om en justering af udligningssystemet er der afsat to "skattepuljer" i. Disse uddybes nedenfor. De to puljer (eller rammer) skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne i, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Ramme på 250 mio. kr. til at hæve skatten Der er afsat en ramme på 250 mio. kr. til, at kommuner kan hæve skatten i. Rammen fordeles efter ansøgning på baggrund af kommunens strukturelle og aktuelle økonomiske behov. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for. Ansøgninger kan fremsendes af kommuner, der under hensyntagen til overgangsordningen - har et tab på justeringen af udligningssystemet. 32

35 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Andre kommuner kan også komme i betragtning. Der ved fordelingen af puljen supplerende blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer ift. den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Tilskud til at sænke skatten i inden for en ramme på 250 mio. kr. For at skabe plads til at nogle kommuner kan hæve skatten i inden for en samlet uændret kommuneskat, bliver der mulighed for at få tilskud til at sætte skatten ned i. Dette er en nyskabelse. Tilskuddet vil være på 75 pct. af indtægtstabet i, 50 pct. i og og 25 pct. i. Tilskuddet falder bort, hvis kommunen hæver skatten igen inden for perioden. Det fremgår af udligningsaftalen, at tilskuddet kan gives til kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnittet. Også denne pulje vil Økonomi- og Indenrigsministeriet fordele efter ansøgning, med en tilsvarende proces som ovenfor. Nedsættelsen gælder kun kommunal indkomstskat og grundskyld og ikke dækningsafgift af forretningsejendomme Selskabsskat kr. Løbende 2012 priser Netto Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (skat der vedrører indkomståret 2010), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i. Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2010 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til mio. kr. Provenuvurderingen i - er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for -16 er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Flere store selskaber har primo 2012 offentliggjort deres regnskaber for indkomståret tyder - med undtagelse af banksektoren - at have været et overraskende positivt år. Skatteministeriet har endnu ikke opjusteret sit skøn over indtægterne i 2011, men det kan ikke udelukkes, at det nuværende skøn for er for lavt. 33