Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i europæisk business. Bacheloruddannelsen i europæisk business (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 11. oktober 2012 behandlet Copenhagen Business Schools (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Formål: Bacheloruddannelsen i Europæisk Business, BA (EB), er en forskningsbaseret, interdisciplinær uddannelse, der kombinerer sprog (med vægt på fremmedsprog), samfundsvidenskab og kultur (med vægt på international interaktion). Uddannelsen har til formål at bibringe bacheloren et helhedssyn på erhvervsvirksomheders udvikling fra lokale virksomheder til globale virksomheder samt den kontekst virksomheder agerer i såvel lokalt som globalt, og sætte bacheloren i stand til at løse konkrete opgaver af sproglig, interkulturel og forretningsmæssig art. Fremmedsproget kan være engelsk, fransk, spansk eller tysk. Derudover er dansk og viden om Global English centrale for uddannelsen. 13. december 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. Side 1/4 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 31. oktober 2012 (revideret 10. december 2012) fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i europæisk business Bachelor of Arts (BA) in European Business ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Uddannelsesspecifikke adgangskrav(afhængigt af valgt sprog): Engelsk: Engelsk A og yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Fransk: Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B Spansk: Spansk A Tysk: Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6576 AUDD 6576 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervskommunikation og -sprog. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 5, med opstart i september 2013 Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2018, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 100 studerende ved første udbud. Udbudssted Uddannelsen udbydes på Frederiksberg Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsens omdrejningspunkt er Europa som ramme og betingelse for danske virksomheders kontakt med resten af verden. For at kunne arbejde med, på og ud fra det europæiske marked har du ud over viden om Europa/EU brug for et erhvervskompetent sprog, forretningsforståelse og kulturforståelse. Du vil have jobmuligheder i virksomheder, primært i små og mellemstore virksomheder i vækst. Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Bacheloruddannelse i europæisk business Copenhagen Business School Ny uddannelse, 2012

6 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Grundoplysninger... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen:... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i består af: Kernefaglig ekspert Anne Kari Bjørge: Anne Kari Bjørge er Førsteamanuensis (lektor) ved Institut for fagsprog og interkulturel kommunikation, Norges Handelshøyskole (NHH). Anne Kari Bjørge har en PhD-grad i engelsk sprogvidenskab. Hun er erfaring som underviser i blandt andre kandidatfaget cross-cultural management. Anne Kari er profilkoordinator for NHH`s kandidatprofil i International Business, og er endvidere leder for NHH`s optagskomite til de engelsksprogede kandidatuddannelser ved NHH. Anne Kari forsker blandt andet inden for engelsk som lingva franca (ELF) med fokus på forhandlingssprog og mailkommunikation. Anne Kari har publiceret i flere internationale tidsskrifter (peer-reviewed) så som Applied Linguistics, English for Specific Purposes og International Journal of Applied Linguistics. Aftagerrepræsentant Stig Berg Norsk: Stig Berg Norsk er uddannet cand. scient. Adm. med speciale i Internationale Studier fra Aalborg Universitet. Stig Berg Norsk er ansat i Aalborg Kommune som kontorchef for Nord Danmarks EU-kontor. Kontoret er ejet af samtlige nordjyske kommuner, region Nordjylland og Aalborg Universitet, og Stig Berg Norsk har været kontorchef i 12 år. EU-kontoret har blandt andet som formål at igangsætte EU-finansierede udviklingsprojekter i overensstemmelse med regionens institutioner og erhvervslivs interesser. Kontoret har i de seneste 0 år gennemført omkring 40 større EU projekter, og har assisteret adskillige nordjyske virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder med at skaffe EU finansiering til deres projekter. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. august 2012: Indhentet supplerende dokumentation om universitetets inddragelse af aftagere m.v. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. september 2012 Høringssvar modtaget 17. september 2012 Sagsbehandling afsluttet 25. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i europæiske studier på Copenhagen Business School indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriteriet om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet har beskrevet et tilstrækkeligt klart erhvervssigte for bacheloruddannelsen, men at universitetet kun i begrænset omfang har beskrevet et erhvervssigte for en kandidatuddannelse i kombination med bacheloruddannelsen, som det ellers er forventningen, at et flertal af bachelorerne vil fortsætte på. Videre er det vurderingen, at ledighedstallene for de beslægtede uddannelser og kandidatuddannelserne i tilstrækkelig grad sandsynliggør et arbejdsmarkedsbehov for den ansøgte uddannelse. I forhold til involvering af interessenter, vurderer panelet, at universitetet har tilrettelagt en proces, som har involveret universitetets ledelse og i øvrigt har involveret tilstrækkeligt antal af relevante aftagere i forhold til at afdække et bachelorerhvervssigte. Det er dog vurderingen, at universitetet har inddraget et for begrænset antal relevante aftagere til også at have afdækket et aftagermarked for den ansøgte uddannelse i kombination med en kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen fremstår som en velgennemtænkt, sammenhængende uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og niveauet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen bygger på et bredt, solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Akkrediteringspanelet har også vurderet, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, og som vil kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetets proces med udvikling af uddannelsen har fat fokus på at afdække erhvervssigtet for de bachelorer fra europæisk business, som søger beskæftigelse umiddelbart efter endt dimission. Akkrediteringspanelet har i den forbindelse vurderet, at universitetet har tilrettelagt en tilstrækkelig proces med involvering af universitetets ledelse og relevante aftagere i afklaringen af erhvervssigtet. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetet kun i et begrænset omfang har afdækket et erhvervssigte for en bacheloruddannelse i kombination med en senere kandidatuddannelse, men at universitetets proces samlet set har sandsynliggjort et behov for den ansøgte uddannelse. 6

11 Grundoplysninger Udbudssted Frederiksberg Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal forventede studerende 180 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Ja helt, bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation (Europæiske og amerikanske studier) erstattes. Universitetets beskrivelse af uddannelsen: At uddanne erhvervskompetente sprogbrugere på dansk/engelsk og ét obligatorisk fremmedsprog, som enten er engelsk, fransk, spansk eller tysk. Mundtlig og skriftlig sprogkompetence kombineret med forskningsbaseret viden om kulturforståelse samt erhvervs- og samfundsforhold i Europa, og om den europæiske forretningskontekst som basis for relationer med resten af verden sætter de studerende i stand til adækvat at interagere med og i både store og små virksomheder og internationale organisationer. (ansøgning s. 61) Bacheloruddannelsen i Europæisk Business, BA (EB), er en forskningsbaseret, interdisciplinær uddannelse, der kombinerer sprog (med vægt på fremmedsprog), samfundsvidenskab og kultur (med vægt på internationalinteraktion). Uddannelsen har til formål at bibringe bacheloren et helhedssyn på erhvervsvirksomheders udvikling fra lokale virksomheder til globale virksomheder samt den kontekst virksomheder agerer i såvel lokalt som globalt, og sætte bacheloren i stand til at løse konkrete opgaver af sproglig, interkulturel og forretningsmæssig art. Fremmedsproget kan være engelsk, fransk, spansk eller tysk. (studieordning 34) 7

12 Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse: Vidensfeltet Forståelses- og refleksionsniveauet Færdigheder: Typen af Færdigheder Vurdering og Beslutning Formidling Kompetencer: Handlingsrummet Bachelorer i Europæisk Business har både faktuel viden om den europæiske business kontekst og om danske og europæiske business relationer med resten af verden samt fortrolighed med anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Den kulturelle og samfundsvidenskabelig indsigt er bred og omfatter også viden om global business og emergingmarkets, samt anden viden, der kan støtte en europæisk virksomheds evne til at optræde som spiller på det globale marked, dvs. viden om kulturøkonomi, personlig kommunikation, brugen af engelsk som linguafranca, forhandling og forretningsetik. Bachelorerne er erhvervskompetente sprogbrugere med teoretisk viden om sprog, både sprog generelt og det valgte fremmedsprog og kan bruge sproget i både mundtlig og skriftlig kommunikation. Bachelorerne skal kunne forstå og reflektere over såvel sproglige (humanistiske) som samfundsvidenskabelige teorier, metoder og praksis. har praktiske sprogfærdigheder og kan bruge engelsk, dansk og det valgte fremmedsprog i sit fremtidige arbejde. have analytiske færdigheder, som sætter den studerende i stand til at tackle komplekse udfordringer. skal kunne analysere og vurdere komplekse kommunikationssituationer ud fra en sproglig vinkel og tilpassekommunikationen til den pågældende målgruppe; skal være i stand til teoretisk og praktisk at identificere, analysere og håndtere erhvervsmæssige og kulturelleudfordringer i virksomheder og andre organisationer; samt foreslå løsninger og argumentere for disse; skal systematisk kunne gennemføre teoretiske og praktiske analyser på tværs af sprog, organisationer, afdelinger og projektdeltagere; skal kunne påtage sig formidlings-opgaver både mundtligt og skriftligt på et velformuleret, fagligt forståeligt (fremmed)sprog; skal kunne kommunikere og forhandle kvalificeret med en bred vifte af interessenter og derved løse konkrete opgaver af sproglig og forretningsmæssig art; skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller skal kunne kommunikere og forhandle kvalificeret med en bred vifte af interessenter og derved løse konkrete opgaver af sproglig og forretningsmæssig art; 8

13 skal kunne håndtere tværsproglige og tværkulturelle udfordringer i studie og arbejdssammenhænge; skal kunne påtage sig opgaven som projektkoordinator; Samarbejde og Ansvar Læring (ansøgning s ) være i stand til og håndtere erhvervsmæssige og kulturelle udfordringer i virksomheder og andre organisationer; være fleksibel, men også robust i håndtering af kulturel flertydighed og konflikter. kreativt og innovativt kunne anvende IT-værktøjer og andre digitale medier til videndeling samt i organisatorisk sammenhæng; have analytiske færdigheder, som sætter den studerende i stand til at tackle komplekse udfordringer. skal kunne identificere egne læringsbehov og tage ansvar for løbende ajourføring af sproglige og faglige kompetencer; 9

14 Uddannelsens struktur (Studieordning 37) 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Udviklingen af uddannelsesforslaget er forankret ved en interim studienævn, som under forløbet fra februar 2012 til maj 2012 har refereret til en styregruppe, hvor universitetets ledelse er repræsenteret. Universitetet har involveret eksterne interessenter ved gennemførelsen af en aftagerundersøgelse, som har forløbet i tre faser med deltagelse af i alt 20 potentielle aftagerrepræsentanter (fase A, B og C). Mellem hver fase har nævnet konsulteret styregruppen, som har givet feedback på nævnets arbejde herunder indarbejdelsen af de indkomne aftagersynspunkter, jf. møder med styregruppen d. 20. februar og 14. marts I fase A blev en foreløbig kompetenceprofil forelagt otte forskellige aftagere, som gav feedback på uddannelsesforslaget. I den næste fase (fase B) søgte universitetet særligt at inddrage aftagere fra små og mellemstore virksomheder (herefter SMV), og universitetet kontaktede i denne fase yderligere otte aftagere. I fase C blev uddannelsesforslaget med de seneste tilbagemeldinger forelagt universitetets Advisory Board, hvorefter den endelige ansøgning blev udformet. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte I ansøgningen har universitetet koncentreret sig om at afdække erhvervssigtet for de bachelorer fra europæisk business, som efter dimission ikke fortsætter på en kandidatuddannelse men søger i beskæftigelse. De fleste bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse, hvilket universitetet forventer også bliver tilfældet med den ansøgte bacheloruddannelse. Universitetet skriver, at uddannelsens dimittender særligt er målrettet beskæftigelse i de SMV. I ansøgningsmaterialet har universitetet erkendt visse udfordringer i afdækningen af erhvervssigtet blandt andet som følge af vanskelighederne ved at opnå repræsentative tilbagemeldinger fra SMV-markedet (ansøgning s. 5). Universitetet bemærker generelt til aftagerundersøgelsen og afklaringen af erhvervssigtet, at det er ikke helt uproblematisk at bede potentielle aftagere om, at forholde sig til et udkast til en bachelorprofil, eftersom kun ganske få har erfaring med at ansætte bachelorer, og at aftagerundersøgelsen viste, at der skal en holdningsændring til blandt aftagerne. Flere aftagere har forholdt sig skeptisk til, om bachelorer i det hele taget (altså ikke bare BAere i Europæisk Business) er i stand til arbejde tilstrækkeligt selvstændigt til det, der er virksomhedens behov. (ansøgning s. 7). Ifølge universitetet påpegede flere aftagere især fra større virksomheder, at den skitserede profil kan tjene som et anvendeligt grundlag, hvis det suppleres med erhvervsrelevante kandidatoverbygninger. (ansøgning s. 107). Universitetet tilkendegiver, at et flertal af de op til 180 optagne bachelorer på uddannelsen forventes at fortsætte på en kandidatuddannelse og mest sandsynligt på kandidatuddannelserne cand.ling.merc. eller cand. soc. (ansøgning s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker generelt, at et stort flertal af alle bachelordimittender fortsætter på en kandidatuddannelse, og at et stort flertal af kandidater fra beslægtede uddannelser fortsætter på en kandidatuddannelse jf. afsnit om beslægtede uddannelser. Dette betyder, at kun en mindre del af bachelordimittenderne søger i beskæftigelse, og at potentielle aftagere derfor forventelig har mindre erfaring med at ansætte bachelorer, som også universitetets aftagerundersøgelse bekræfter. Den ansøgte bacheloruddannelse i europæisk business forventes derfor primært at udgøre det faglige fundament for adgangen til en af flere mulige kandidatuddannelser. Om uddannelsens erhvervssigte skriver universitetet blandt andet videre, at arbejdsmarkedsprognoser udarbejdet af AC (Akademikernes Centralorganisation) og AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), som 11

16 viser, at private virksomheder skal oprette 9000 nye akademikerjobs. Mange af disse jobs vil ifølge universitetet nødvendigvis blive skabt i SMV-sektoren. (ansøgning s. 5). Universitetet peger derudover på rapporten Turen går til fremtidens erhvervsliv udarbejdet af Dansk Industri. I rapporten fremhæves engelskkompetencer, 2. fremmedsprog, formidlingskompetencer og økonomisk forståelse som fire af de seks mest efterspurgte basiskompetencer fra uddannelsessektoren, og som er færdigheder, som universitetet fremhæver som centrale elementer i den ansøgte uddannelse. (ansøgning s. 5) Til sammenligning fremgår det af uddannelsens studieordning, at uddannelsen kombinerer mundtlige og skriftlige sprogkompetencer med viden om kulturforståelse samt erhvervs- og samfundsforhold i Europa. Kombinationen sætter blandt andet de studerende i stand til adækvat at interagere med og i både store og små virksomheder og internationale organisationer og løse konkrete opgaver (herunder projektopgaver) af sproglig, interkulturel og forretningsmæssig art. (ansøgning s. 61 og studieordning 34). Det bemærkes i øvrigt, at den ansøgte uddannelse skal erstatte universitetets bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation (Europæiske og amerikanske studier). (ansøgning s. 6) Viden om kulturforståelse og om europæiske erhvervs- og samfundsforhold er ligeledes uddybet i kompetenceprofilen. Herom fremgår blandt andet: Bachelorer i Europæisk Business har både faktuel viden om den europæiske business kontekst og om danske og europæiske business relationer med resten af verden samt fortrolighed med anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Den kulturelle og samfundsvidenskabelig indsigt er bred og omfatter også viden om global business og emerging markets, samt anden viden, der kan støtte en europæisk virksomheds evne til at optræde som spiller på det globale marked, dvs. viden om kulturøkonomi, personlig kommunikation, brugen af engelsk som lingua franca, forhandling og forretningsetik og forståelse af kultur og erhvervsforståelsen. (studieordning 37). I dialogen med aftagerne har universitetet endvidere angivet blæksprutte og supersprogbruger som mulige jobfunktioner for de af uddannelsens dimittender, der søger på arbejdsmarkedet allerede efter endt bacheloruddannelse. (ansøgning s ) Akkrediteringspanelet bemærker at bacheloruddannelsen i langt de fleste tilfælde vil tjene som det faglige grundlag for en kandidatuddannelse. I forhold til det beskrevne erhvervssigt vurderer akkrediteringspanelet, at de angivne jobfunktioner ikke er tilstrækkelig præcise til at understøtte et erhvervssigte, der er tilstrækkeligt klart. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og de faglige kompetencer, som er beskrevet i rapporterne. Panelet har også lagt vægt på, at flere aftagere har tilkendegivet, at den ansøgte uddannelse vil kunne udgøre et godt fagligt fundament for en kandidatuddannelse. Panelet bemærker dog kritisk, at universitetet kun i begrænset omfang har beskrevet et erhvervssigte for bacheloruddannelsen i kombination med en kandidatuddannelse. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet skriver, at der er lav ledighed for dimittender fra beslægtede uddannelser. (ansøgning s. 8). Universitetet har angivet bacheloruddannelserne i international marketing og europæiske studier som beslægtede. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har udarbejdet beskæftigelsestal for dimittenderne fra disse uddannelser, og opgørelsen viser, at der i perioden generelt har været en lav ledighed med en maksimal ledighedsprocent på 3 pct. (kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, ui.dk) Flertallet af dimittender fra bacheloruddannelsen i europæisk business forventes som nævnt at fortsætte på en kandidatuddannelse. Universitetet angiver, at kandidatuddannelserne cand. ling. merc. og cand. soc- uddannelserne på CBS sandsynligvis vil være de mest efterspurgte overbygningsuddannelser. (ansøgning s. 8) Styrelsen har udarbejdet beskæftigelsestal for cand. ling. merc. som udbydes på Aarhus Universitet og CBS (tabel 3). Ledighedstallene for cand. ling. merc. på CBS viser en lav ledighed hhv. for perioden. Ledigheden i 2006 var på 7 pct. I 2007 og 2008 var den 4 pct. og 8 pct. i Ledigheden har i hele perioden lægget på niveau med landsgennemsnittet. Styrelsen har ikke udarbejdet ledighedstal for cand. soc. uddannelserne, men der er udarbejdet tilsvarende tal for de samfundsvidenskabelige uddannelser under ét, som cand. soc. er en del af. Ledighedstallene for de samfundsvidenskabelige uddannelser på CBS viser i perioden en 12

17 lav ledighed, som i 2006 var på 3 pct. I 2007 og 2008 var den 2 pct. I 2009 var ledigheden 6 pct., hvilket dog fortsat var på niveau med landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at universitetet ikke har inddraget beskæftigelsessituationen for den uddannelse, som universitet forventer at afvikle. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, arbejdsmarkedssituationen for bachelor og bachelorer med en kandidatgrad i tilstrækkelig grad sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil, idet der er lagt vægt på, at ledighedstallene fra styrelsen viser, at bachelordimittenderne fra beslægtede bacheloruddannelser generelt har en lav ledighed, hvilket også er gældende for bacheloruddannelsen i internationale virksomhedsstudier (europæiske og amerikanske studier), som universitetet ønsker at erstatte med den ansøgte uddannelse. Endvidere er der lagt vægt på, at ledighedstallene for kandidatuddannelserne (cand.ling.merc og cand.soc.), som et flertal af bachelorer i european business forventes at fortsætte på, er tilsvarende lave. Involvering af interessenter Universitetet har inddraget interne og eksterne interessenter i udviklingsprocessen, som har forløbet over perioden februar maj Udviklingen af uddannelsen er drevet af en interim studienævn bestående af forskere og administrative medarbejdere. Nævnet består blandt andre af følgende personer: - Anker Brink Lund, Department of Business and Politics (DBP) - Henrik Selsøe Sørensen, Department of International Business Communication (IBC) - Doris Hansen, Department of International Business Communication (IBC) - Christian Knudsen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) - Margrethe Mondahl, Department of International Business Communication (IBC) - Maribel Blasco, Institut for International Kommunikation og Ledelse (IKL) Nævnets personsammensætning betyder, at de tre forskningsinstitutter, der er bag uddannelsen er repræsenteret. Nævnet tæller endvidere også fem studenterrepræsentanter. Interimstudienævnet har gennemført en aftagerundersøgelse i tre faser. Efter hver aftagerrunde har nævnet konsulteret en styregruppe, som har givet feedback på nævnets arbejde med uddannelsen herunder indarbejdelsen af de indkomne aftagersynspunkter. Styregruppen, som har ledelsesrepræsentation, består blandt andre af: - Jan Molin, Uddannelsesdekan - Alex Klinge, Institutleder IBC - Wilbert van der Meer, Chefkonsulent, Dekansekretariatet - Ole Helmersen, Lektor, IKL. (ansøgning s.4-5) Universitetet skriver blandt andet om forløbet af aftagerundersøgelsen: [Fase]A: Først testede vi en foreløbig kompetenceprofil udarbejdet i februar 2012, hvor der var lagt særlig vægt på det multikulturelle og fremmedsproglige indhold. Desuden bad vi respondenterne sammenligne indholdet i den nye uddannelse med tilsvarende uddannelser såvel internt på CBS og bredere i den danske uddannelsessektor. Reaktionerne fra de 8, der blev interviewet på dette grundlag, bekræftede behovet for en sådan kombination, men efterspurgte et stærkere forretningsmæssigt indhold. På den baggrund reviderede Interimstudienævnet kompetenceprofil. [Fase]B. Den reviderede kompetenceprofil blev i marts 2012 testet på yderligere 8 potentielle aftagerrepræsentanter. På baggrund af tilkendegivelser i første interviewrunde søgte vi i særlig grad at få reaktioner fra små og mellemstore, danske virksomheder, hvor den potentielle afsætning af dimittender blev vurderet som mest lovende.[fase]c. På det tidspunkt, da kompetenceprofil og fagfordeling lå nogenlunde fast, præsenterede vi forslaget for undervisningsdekanens advisoryboard på et møde 11. april Her fik vi feedback fra yderligere fire repræsentanter for potentielle aftagere. (ansøgning s. 106) Universitetet har involveret følgende aftagere fordelt på faserne A, B eller C. Til højre i tabellen er angivet aftagertype: Oversigt over aftagere: Allan Rasmussen Nordic Environment ApS B Mikrovirksomhed 13

18 Anna Vinding DSB B Stor virksomhed Bjarne Lundager Jensen FUHU C (Aftagerpanel) Jacob Fuchs Styrelsen for Universiteter og Internationalisering A Offentlig myndighed Jette Ryttergaard KPMG B Stor virksomhed Kim A. Bak SKAT C Offentlig myndighed(aftagerpanel) Klaus Kalstrup Kilde Aps B SMV Linette Emborg Nordea Bank Danmark A/S A Stor virksomhed Lisbeth Eckhart-Hansen Dansk Kommunikationsforening A Lise V. Bayer Københavns Kommune, Kontoret for inklusion og mangfoldighed Marion Holmager Todbjerg Busser B SMV Mette Emilie Sørensen Coloplast A/S A Stor virk. Mette Seebach Würtz Carlsberg Breweries A/S A Stor virk. Niels Otto Andersen Athena Group Aps B SMV A Offentlig myndighed Ole Bech-Petersen Danske Bank C Stor virks.(aftagerpanel) Sune Borch Hansen KPMG C Stor virks.(aftagerpanel) Susanne Nielsen Industrialiseringsfonden for Udviklingslande B Thomas Secher Talentor International B SMV Titi Astono Dacapo A SMV Torben Kornbech Rasmussen (supplerende dokumentation af 24. august 2012) International Sekretariat, Ministeriet for Børn og Undervisning A Off. myndighed Som tidligere nævnt har universitetet fokuseret på at afdække et bachelorerhvervssigte, selvom de fleste bachelorer forventes at fortsætte på en kandidatuddannelse. Universitetet erkender, at det i forhold til afdækningen af erhvervssigtet generelt har været vanskeligt at få små og mellemstore virksomheder i tale. (ansøgning s. 7 og supplerende dokumentation af 24. august 2012). Listen over de involverede aftagere bekræfter, at en større del af aftagerne repræsenterer store virksomheder og institutioner, som umiddelbart ikke kan betegnes som SMV er. Universitetet har forklaret, at udvælgelsen af nogle af de store aftagere blandt andre DSB, er sket på baggrund af, at virksomhederne i vid udstrækning samarbejder med små og mellemstore virksomheder, og på den baggrund har kendskab til de SMV s behov. Endvidere deltager nogle af SMVaftagerrepræsentanterne i følge universitetet (Kilde Aps, Athena Group Aps og Talentor) i en international i netværksgrupper for virksomhedsledere, som giver disse aftagere et overblik over SMV-arbejdsmarkedet. (supplerende dokumentation af 24. august 2012) Universitetet skriver videre, at aftagerundersøgelsens er blevet gennemført som en kombination af fokuserede gruppeinterviews og semi-strukturerede telefoninterviews. Valget af fremgangsmåde skyldes ifølge universitetet, at det er lettere for aftagerne at forholde sig til noget fokuseret og struktureret, herunder kompetenceprofiler for beslægtede uddannelser, end at skulle gribe ud i luften efter almene behov og abstrakte formuleringer. ( ansøgning s. 8). Om den indledende anvendelse af aftagerdialogen, skriver universitet, at feedbacken fra aftagerundersøgelsens fase A medførte, at uddannelsens faglige tyngdepunkt blev forskudt fra de multikulturelle kompetencer, som var centralt i studienævnets første uddannelsesudkast, til forretningsforståelse med EU som rammebetingelse, og hvor sproget nu betragtes som en praktisk business ressource og ikke som et akademisk mål i sig selv (ansøgning s. 7). 14

19 Universitetet har redegjort for den videre dialog med aftagerne (fase A og B), jf. ansøgning s Af redegørelsen fremgår blandt andet, at aftagerne har forholdt sig til beslægtede uddannelser og uddannelsens kompetenceprofil herunder uddannelsens indhold og balance mellem sprogforståelse, forretningsforståelse og kulturforståelse. Universitetet skriver blandt andet om aftagerdialogen, at aftagernes input har i stort omfang været taget til efterretning, og har bl.a. betydet at det oprindelige multikulturelle kernefokus er blevet nedtonet og nu indgår sideordnet med de øvrige tre fagkompetencer, og at der i processen er sikret et stærkere business-sigte. Endvidere er studienævnets tanker om behovet for fundering i en europæisk virkelighed blevet bekræftet. (ansøgning s. 106). Videre skriver universitetet blandt andet, at aftagerdialogen har fremhævet, at der her ikke er tale om endnu en blandt mange humanistiske kommunikationsuddannelser, men at der systematisk tilføres de studerende samfundsvidenskabelige (især økonomiske) kompetencer med særlig vægt på Europa som udgangspunkt for globale business-aktiviteter. (ansøgning s.111). Universitetet konkluderer, at aftagerundersøgelsen støttede vores opfattelse af, at der i den forbindelse i stigende grad det vil være udækket behov for fleksible sprogbrugere, der kan flere forskellige sprog og som har forretningsforståelse plus stærke personlige kompetencer, så de kan begå sig forretningsmæssige og professionelt med kulturel sensitivitet. Især hvis det, som tilfældet er med BA Europæisk Business, kombineres med stærke kvalifikationer vedrørende videndeling, projektkoordination og digitale medier. (ansøgning s. 9) I forhold til dialogen med universitetets Advisory Board (fase C) skriver universitetet, at Advisory Boardet finder bacheloruddannelsen i europæisk business både relevant og original i en sådan grad, at den næppe har umiddelbare ækvivalenter (ansøgning s ). Universitetet henviser til referatet fra Advisory Boardets møde den 11. april (ansøgning s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det ikke fremgår af mødereferatet, at Advisory Boardet skulle have udtrykt sig på denne måde om den ansøgte bacheloruddannelse. (ansøgning s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkelig grad har involveret relevante aftagere i beskrivelsen af bacheloruddannelsens erhvervssigte, og at aftagernes bidrag er blevet inddraget i udviklingen af uddannelsen, og at aftagerne har haft et tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til uddannelsen. Panelet vurderer videre, at ledelsen har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har tilrettelagt en udviklings- og kvalitetssikringsproces med deltagelse af universitetets ledelse, som har haft fokus på at afdække et bachelorerhvervssigte. I processen, som har udspillet sig i tre faser, har der været involveret relevante aftagere, som universitetet har brugt til at udvikle uddannelsen og som har bidraget til at afdække et tilstrækkeligt klart erhvervssigte for uddannelsen. Dialogen med aftagerne har også bekræftet, at de fleste aftagere forventer at bachelorerne vil fortsætte på en kandidatuddannelse. (ansøgning s. 9) Det er akkrediteringspanelets samlede vurdering, at universitetet har haft en tilstrækkelig solid udviklingsog kvalitetssikringsproces gennem aftagerdialog og ledelsesmæssig inddragelse, og dermed i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et behov for uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi universitetet har beskrevet et tilstrækkeligt klart erhvervssigte for bacheloruddannelsen, men at universitetet kun i et begrænset omfang har beskrevet et erhvervssigte for en kandidatuddannelse i kombination med bacheloruddannelsen. Panelet vurderer videre, at ledighedstallene for de beslægtede uddannelser og kandidatuddannelserne i tilstrækkelig grad sandsynliggør et arbejdsmarkedsbehov for den ansøgte uddannelse. I forhold til involvering af interessenter, vurderer panelet, at universitetet har tilrettelagt en proces, som har involveret universitetets ledelse og i øvrigt har involveret tilstrækkeligt relevante aftagere i forhold til at afdække et bachelorerhvervssigte. Panelet vurderer dog, at universitetet har inddraget et for begrænset antal relevante aftagere til også at have afdækket et aftagermarked for den ansøgte uddannelse i kombination med en kandidatuddannelse. 15

20 Dokumentation Ansøgning, s. 5-9 Bilag: Advisory board dagsorden 11. april Bilag: Advisory board referat 11. april Bilag: Aftagerpointer_maj_2012. Bilag: Forskelle på EB og beslægtede uddannelser. Bilag: Spørgeskemaundersøgelse_studenterrep_Interimstudienævnet. Bilag: Referat af styregruppemøde den 20. februar. Bilag: Referat af styregruppemøde den 14. marts. Supplerende dokumentation af 24. august 2012 om inddragelse af aftagere Ledighedstal europæiske studier bachelor fra ui.dk Ledighedstal International marketing bachelor fra ui.dk 16

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer I ansøgningen skriver universitetet blandt andet om forskningsområderne bag uddannelsen: Bemandingen på BA i Europæisk/European Business kommer hovedsageligt til at bestå af aktive forskere tilknyttet fire CBS-institutter: Department of International Business Communication (IBC) tidligere IKK og ISV, Department of Business and Politics (DBP), Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) samt Institut for International Kommunikation og Ledelse (IKL). (ansøgning s. 10) Universitetet fortsætter beskrivelsen: Mere konkret kan det anføres, at IBC nu rummer alle CBSkompetencer inden for sprogområderne engelsk, fransk, spansk, tysk, italiensk og russisk samt en række kulturfaglige kompetencer som forhandling, identitetsskabelse og videndeling. DBP har EU og European Business & Politics som centrale forskningsfelter, og de tilknyttede forskere er hovedsageligt uddannet uden for Danmark, så de ud over engelsk behersker sprog som tysk, fransk og spansk. Med henblik på yderligere at undermure businesselementet med frontforskning inddrager BA European Business desuden VIParbejdskraft fra INO, der har organisation som kernekompetence. Desuden er der bygget bro til den unikke forskning i interkulturel kommunikation, som drives med udgangspunkt i IKL. (ansøgning s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet anfører blandt andet, at CBS har tilknyttet 25 corporate partners. Formålet med et Corporate Partnerskab er at bygge bro mellem uddannelses-/ forskningsverdenen på den ene side og erhvervslivet på den anden. Det fremgår videre at, IBC er lige startet på et endnu ikke formaliseret samarbejde med Dansk Erhverv, dels med henblik på at afdække deres medlemmers behov for dimittender med sprog og kulturforståelse, men også med henblik på udarbejdelse af relevante cases og praksisnærhed, selvfølgelig generelt for alle sproguddannelserne, men initiativet til samarbejdet blev taget specifikt med BA Europæisk Business i tankerne. (ansøgning s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Ifølge universitetet er uddannelsen tilrettelagt af følgende personer: - Anker Brink Lund (DBP) - Henrik Selsøe Sørensen (IBC) - Doris Hansen (IBC) - Christian Knudsen (INO) - også fagansvarlig - Margrethe Mondahl (IBC) - Maribel Blasco (IKL) - også fagansvarlig - Per Durst-Andersen (IBC) - Mette Skovgaard Andersen (IBC) - Carsten Humlebæk (IBC) - Lill Ingstad (IBC) 17

22 - Joan Tournay (IKK) - MagaliGravier (DBP) - Jan Gustavsen (IKK) Universitetet skriver til oversigten, at der er etvist overlap mellem medlemmerne af interimstudienævnet og personer med fagansvar. Universitetet har vedlagt tilrettelæggernes CV er m.v. På baggrund af en gennemgang af tilrettelæggernes CV er, er det Akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Det fremgår af ansøgningen, at CBS lægger stor vægt på forskningsbaseringen på uddannelserne, satses der på at involvere så mange VIP ere som muligt i den konkrete undervisning. En mulig ratio kunne være % VIP ere og % eksterne, men det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at angive den præcise fordeling. Da fire institutter har været involveret i udviklingen forventes det ikke at blive svært at finde forskere til at undervise på uddannelsen. (ansøgning s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en publikationsliste (tabel 5), som viser antallet af publikationer fordelt på udvalgte forskningsinstitutioner for perioden

23 (Ansøgning s ) Tabel 5: Antallet af forskningspublikationer fordelt på forskningsinstitutioner. Department of International Business Communication (IBC) består af det tidligere IKK og ISV. Universitetet har udarbejdet en tabel (tabel 6), som viser antal artikler opgjort efter Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer for (ansøgning s. 14) Forskningsmiljøet består som beskrevet indledningsvist af forskere tilknyttet Department of International Business Communication (IBC) (tidligere IKK og ISV), Department of Business and Politics (DBP), Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) samt Institut for International Kommunikation og Ledelse (IKL). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: CV liste BA European Business. Bilag: Publikationslister BA eur_bus. Bilag: CBS Business Humanities symposium February 2012.pdf 19

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet har i ansøgningen nærmere redegjort for valget af uddannelsestitlen bachelor i europæisk business. Ordet Europæisk er ifølge universitetet blandt andet valgt, fordi de aftagere, uddannelsen er rettet imod (især blandt små og mellemstore virksomheder), lægger vægt på dansk, men nødvendigvis må forholde sig til en europæisk kontekst, uanset om de udelukkende agerer i Danmark. Business har universitetet valgt, fordi det rummer den brede vifte af fagligheder, som indgår i studiet, og efter universitetets opfattelse bådedækker erhverv (som professionel beskæftigelse), virksomhed (ikke kun som noget konkret, men ogsåbredere forstået som organisation) og forretning (som konkret kan indgå både i virksomhed som organisation og professionel beskæftigelse). Universitetet har valgt ikke at nævne fremmedsprog i titlen, og universitetet begrunder dette med, at en stor del af respondenterne i aftagerundersøgelse misforstod ordet sprog i denne kontekst. (ansøgningen s. 15) Af kompetenceprofilen fremgår, at bachelorer i europæisk business opnår viden om den europæiske business kontekst og om danske og europæiske businessrelationer med resten af verden samt fortrolighed med anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Endvidere fremgår, at dimittenden får en bred kulturel og samfundsvidenskabelig indsigt og omfatter også viden om global business og emerging markets, samt anden viden, der kan støtte en europæisk virksomhedsevne til at optræde som spiller på det globale marked, dvs. blandt andet viden om kulturøkonomi og personlig kommunikation. (studieordning 36) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har udarbejdet et skema, der viser sammenhængen mellem niveauet i typebeskrivelsen for en bacheloruddannelse og kompetenceprofilen for den ansøgte uddannelse (ansøgning s. 57ff). Af typebeskrivelsen for en bacheloruddannelse fremgår blandt andet, at uddannelsens dimittender skal opnå forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder, og skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Eksempelvis viser skemaet til sammenligning, at inden for uddannelsens fagområde sprog/fremmedsprog, indeholder kompetenceprofilen mål om, at dimittenden bliver en erhvervskompetent sprogbruger med en teoretisk viden om sprog både generelt og det valgte fremmedsprog og opnår viden om både mundtlig og skriftlig kommunikation på det valgtefremmedsprog, især med henblik på erhvervsrelaterede emner. (studieordningen 36). Et andet eksempel er, at ifølge typebeskrivelsen skal bachelordimittenden kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. Til sammenligning fremgår det inden for fagområdet kulturforståelse og interaktion af, at dimittenden vil være i stand til at vurdere og håndtere erhvervsmæssige og kulturelle udfordringer i virksomheder og andre organisationer samt foreslå løsninger og argumentere for disse. (ansøgning s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 20

25 Dokumentation Ansøgning, s Bilag:EB Kompetenceprofil_relaterettil_ACE. 21

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau En humanistisk bacheloruddannelse har følgende områdespecifikke adgangskrav, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 (BEK nr. 212 af 21. februar 2012): Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Universitetet har angivet følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav Sprog: Hvis Engelsk: Engelsk A samt et andet fremmedsprog som begyndersprog A / fortsættersprog B Hvis Fransk: Fransk fortsættersprog B / Fransk begyndersprog A og Engelsk B Hvis Spansk: Spansk begyndersprog A og Engelsk B Hvis Tysk: Tysk fortsættersprog B / Tysk begyndersprog A og Engelsk B (ansøgning s. 17) Universitetet skriver blandt andet om valg af adgangskrav: Erfaringer fra det samarbejde som forskere fra IBC, CBS har haft med KU og DEA omkring Projekt Sprogkernen( er begrundelsen for, at fremmedsprogsundervisning er tilpasset det niveau potentielle BA-studerende formodes at have, dvs. den professionelle produktion (både skriftligt og mundtligt) starter først rigtig for alvor i 3. semester, hvorimod det må forventes, at de studerende har nemmere ved at læse og forstå tekster på fremmedsproget, når de starter på uddannelsen selv om det er hensigten at tone fremmedsproget i business-retningen, hvilket hængergodt sammen med introduktionen til erhvervsøkonomi og kulturøkonomi.( ). (ansøgning s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har redegjort for den faglige progression i uddannelsen fra 1. semester til 6. semester. I redegørelsens første del gennemgås de seks forskellige semestertemaer (eksempelvis globalisering og organisation på hhv. 3. og 4. semester) og herunder hvilke kurser, der understøtter temaet og hvordan temaerne fagligt hænger sammen. (ansøgning s ) Universitetet har endvidere uddybet den faglige progression indenfor fagelementerne. Universitetet skriver blandt andet: Det gennemgående i uddannelsens samfundsvidenskabelige fag er et virksomhedsperspektiv, hvor man ser på omgivelserne inde fra virksomheden og ud, og progressionen er ud over en stigende kompleksitet - forbundet med en bevægelse fra det lokale marked over det europæiske marked (EU) til det globale marked. I uddannelsens fremmedsprogsfag bliver der på 1. år arbejdet primært med reception bl.a. med henblik på at sætte de studerende i stand til at indsamle vigtig information fra deres sprogområde, som skal ana- 22