Obligatisk AUK-opgave som led i adjunktuddannelsen. Læringskontrakten. Jan Trzaskowski, adjunkt, ph.d. Juridisk Institut, Copenhagen Business School
|
|
- Emma Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Obligatisk AUK-opgave som led i adjunktuddannelsen Læringskontrakten Jan Trzaskowski, adjunkt, ph.d. Juridisk Institut, Copenhagen Business School
2 2 Læringskontrakten
3 3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Læringskontrakten Formålet Overvejelser Præsentationen og vedtagelsen Læringskontraktens indhold Formål Undervisers opgaver Den Studerendes opgaver Undervisningens indhold Eksamination og evaluering Påtale og tvistløsning Erfaringer med Læringskontrakten De studerendes modtagelse af læringskontrakten Effekten af læringskontrakten Perspektivering... 10
4 4 Læringskontrakten
5 Baggrund 5 1. Baggrund Formålet med denne opgave er at redegøre for baggrunden for og erfaringerne med anvendelse af en læringskonktrakt i forbindelse med undervisning på CBS Handelshøjskolen. Der lægges vægt på de makropædagogiske udfordringer, overvejelser og resultater. Undertegnede har undervist på universitetsniveau siden I den forbindelse, og som ekstern foredragsholder, har jeg udarbejdet og gennemført undervisning inden for en række forskellige områder og for mange forskellige målgrupper. Læringskontrakten er udarbejdet på baggrund af inspiration fra kurser i læringsteknik og -teori i forbindelse med adjunktuddannelsen på CBS. Denne opgave relaterer sig ikke til undervisningen i et bestemt fag eller et bestemt niveau, men til den konkrete udfordring, der ligger i at foretage forventningsafstemning med de studerende. Opgaven indeholder overvejelser og erfaringer som relaterer sig til brug af læringskontrakten i undervisning af forskellige hold med forskellige forudsætninger. Alle hold har modtaget undervisning inden for jura, men ikke alle hold har en juridsk baggrund. Læringskontrakten er brugt på IT-universitet (juridske forhold ved opstart af virksomhed), CBS (ulovlig og lovlig markedsføring [cand.merc. valgfag], markedsføringsret med varemærkeret [HA-jur 2. år] og erhvervs- og IT-ret [HA-dat merituddannelse]). 2. Læringskontrakten Læringskontrakten er en reel juridisk kontrakt som indgås mellem underviser og de studerende. Kontrakten består af 6 paragraffer som fastlægger forventningerne til undervisningsforløbet og eksamen samt nogle formalia omkring tvistløsning og evaluering Formålet Formålet med kontrakten er primært at forbedre læringsprocessen i forbindelse med det foranstående undervisningsforløb. Både underviser og de studerende har glæde af et højt aktivitetsniveau og engagement fra de studerende. I forhold til Blooms taksonomi for læring, er opgaven at få de studerende til at selv at arbejde med hovedsagelig vidensniveauet ved at læse stoffet. Det, at de studerende har arbejdet med stoffet inden forelæsningen er en forudsætning for, at der i undervisningen kan fokuseres på forståelsesniveauet og anvendelsesniveauet. De studerendes disciplin og arbejdsindsats er således en forudsætning for at opnå læring på et højere niveau, i.e. ved at arbejde med forståelse og anvendelse. Blooms Taxonomi (kognitive niveauer) Kendskab/Viden: at kunne gengive et indlært stof enten ved genkendelse eller ved genkaldelse Forståelse: lagret information får mening i ens eget univers, tilpasses et eksisterende mønster Anvendelse: når man benytter generelle ideer, teorier, principper, procedurer og generelle metoder i konkrete situationer Analyse: at nedbryde et materiale i internt homogene enkeltdele.
6 6 Læringskontrakten Syntese: at skabe noget nyt på baggrund heraf Evaluere: kritisk vurdering eller evaluering, der bygger på analyse Formålet og baggrunden for de enkelte bestemmelser er gennemgået nedenfor under Overvejelser De primære overvejelser, der førte til udarbejdelsen af læringskontrakten gik på hvorledes man kan få de studerende til at forberede sig til undervisningen. Bjarne Herskin beskriver i sin bog ( Undervisningsteknik for universitetslærere ) på side 156ff. en psykologisk kontrakt, som man kan indgå med de studerende. Den psykologiske kontrakt dækker over den forventningsafstemning, som Bjarne Herskin behandler i bogens kapitel 2, herunder omkring de studerendes forberedelse. Som jurist var det naturligt at forsøge at beskrive forventninger i de juridiske formsprog i stedet for det psykologiske. Læringskontrakten tjener samme formål som den psykologiske kontrakt afstemning af forventninger men præsenteret på en måde som giver mening i de (jura-) studerendes univers, i.e. anvendelse af juridiske virkemidler. Ved et arbejde med diskutionerne omkring læring i de studerendes forståelsesunivers (juraen), er der større chance for at den studerende rent faktisk forstår og husker indholdet. Ved at kombinere det skriftlige med en mundtlig præsentation er det muligt at fange de studerende opmærksomhed bedre end hvis der alene var tale om en mundtlig diskussion af problemstilling a la jeg forventer at I forbereder jer til undervisningen. For at opnå en større grad af engagement fra de studerende, er der lagt vægt på at konktrakten skulle være gensidig forpligtende, således at også undervisers forpligtelser blev anskueligegjort noget for noget. Det bør således stå klart for de studerende, at læringskontrakten er udviklet for deres skyld med henblik på at forbedre læringen, og at underviser ikke kan hjælpe dem uden deres egen indsats. Læringskontrakten viser også at jeg tager undervisningsopgaven seriøst Præsentationen og vedtagelsen For at sikre de studerendes reelle tilslutning har det været en grundlæggende forudsætning at indgåelsen af aftalen er frivillig. Reel frivillighed som den findes i almindelige kontraktforhandlinger har ikke været mulig idet det ville kræve at der var tid til at diskutere formuleringen af hver enkelt bestemmelse. Det ville angiveligt øge engagementet, men ville antagelig blive unødvendig tidskrævende. Kompromiset blev at præsentere læringskontrakten som en frivillig aftale som kan tiltrædes eller afslås. Af samme grund var det nødvendigt at præsentere og redegøre for aftalens bestemmelser inden de studerende kunne tage stilling til, hvorvidt de ønsker at tiltræde aftalen. På den måde er det endvidere muligt at anskueliggøre, hvorfor de studerendes indsats er vigtig. En af de mere effektfulde argumenter for aftalens berettigelse er at aftalen også bruges som grundlag for, hvad der kan forventes i forbindelse med udprøvning ved eksamen. I de fleste tilfælde har aftalen været præsenteret på overhead eller projektor, men der er også gjort forsøg med en traditionel kontrakt på papir og med både undervisers og den studerendes underskrift. Denne tilgang blev anvendt på IT-universitet på et hold
7 Læringskontrakten 7 med ca. 10 studerende. Det kunne lade sig gøre fordi holdet ikke var større, men erfaringerne er at kontraktsindgåelsen dermed bliver uforholdsmæssig omstændig. Efterfølgende er kontrakten indgået ved håndsoprækning efter gennemgangen. Erfaringen er, at stort set alle studerende tilslutter sig på denne måde. I forbindelse med undervisningen på juridiske fag, er indgåelsen af læringskontrakten kombineret med en opfriskning eller præsentation af reglerne om aftaleindgåelse. Efter dansk ret stilles der ikke krav til formen for aftaleindgåelsen, og der er derved intet til hinder for at aftale kan indgåes ved håndsoprækning. Denne tilgang kan være noget sværere at anvende, hvis man ikke selv er jurist og/eller de studerende ikke har været eller skal undervises i jura. Præsentationen i forbindelse med vedtagelsen har været tilrettelagt på samme måde som almindelig undervisning planlægges. Således er der indledningsvist blevet redegjort for baggrunden for anvendelsen af læringskontrakten. Indledningsvis er den væsentligste pointe præsenteret (fokus på forståelse og anvendelse fremfor viden). Denne hovedpointe er der løbende refereret til i forbindelse med gennemgangen og på en måde, hvor der er anvendt eksempler på, hvorfor det er vigtigt. Afslutningsvis er der sket en opsummering af formålet og aftalens frivillighed understreget. Til brug for præsentation har valget af det skriftlige medium kombineret med den mundtlige præsentation været særdeles god. I det omfang, der undervises i jura, herunder aftaleret, indgår læringskontrakten som en praktisk eksemplificering af juraens anvendelse. 3. Læringskontraktens indhold Nedenfor gennemgås de enkelte bestemmelser i læringskontrakten. Som anført ovenfor er en væsentlig del af formålet med gennemgangen at anskueliggøre for de studerende, hvorfor deres engagement er vigtig. Aftalens parter er Underviser og Den Studerende. Det indgås således principielt ligeså mange aftaler, som der er studerende. Det er væsentlig, at der ikke er tale om en aftale, der indgås med de studerende som en gruppe Formål Formålet med denne aftale er at sikre et stort udbytte af læringsprocessen gennem undervisning af høj kvalitet og aktiv deltagelse. Formålet med læringsprocessen er at formidle og diskutere viden på en måde som sætter Den Studerende i stand til at forstå og anvende denne viden. Det store udbytte er i både Undervisers og den studerendes favør, idet undervisningen bliver mere spændende for begge parter. Den høje kvalitet og aktive deltagelse referer til de gensidige forpligtelser, som er uddybet senere i kontrakten. I forbindelse med præsentation af formålet har der været inddraget en planche med Blooms lærinstaksonomi. Formålet er beskrevet som det at søge at fokusere på forståelses- og anvendelsesniveauet i undervisningen og overlade vidensniveaet til selvstudium. I den forbindelse er der henvist til, at det netop er forståelse og anvendelse, der lægges vægt på ved eksamen hvilket skærper de studerendes opmærksomhed
8 8 Læringskontrakten betragteligt. Der lægges vægt på, at der i undervisningen lægges stor vægt på brug af cases og eksempler, som dog rent tidsmæssig kræver at de studerende har forberedt sig hjemmefra Undervisers opgaver Underviser møder velforberedt og rettidig til undervisningen, som gøres levende, inspirerende og forståelig for Den Studerende. Underviser besvarer spørgsmål inden for pensums rammer, og Underviser er lydhør over for kommentarer og forslag vedrørende undervisningen. For at understrege Den studerendes fordel ved aftalen startes der med at beskrive Undervisers forpligtelser. Jeg lægger op til, at jeg som underviser har en interesse i at forbedre min undervisning til de studerendes fordel, og at jeg derfor naturligvis er lydhør over for forslag til forbedringer. Dermed opnås angivelig også et engagement i selve undervisningen Den Studerendes opgaver Den Studerende er indstillet på at tage ansvar for egen læring. Den Studerende møder velforberedt og rettidig til undervisningen, og deltager aktivt heri. Den Studerende stiller spørgsmål hvis der opstår tvivl om forståelsen af pensum eller det gennemgåede, og svarer efter bedste evne på de spørgsmål som Underviser stiller. Det har været vigtig at lægge vægt på at det er den studerende, der skal tage et ansvar. I præsentationen har jeg navnlig lagt vægt på den Studerendes ansvar for at stille spørgsmål i forbindelse med uklarheder. Jeg har lagt vægt på at spørgsmålene bør stilles i plenum, idet den enkelte studerende formentlig ikke er den eneste, der sidder med netop dette spørgsmål. Spørgsmål kan vedrøre uklarheder i forhold til både indhold og form. Af hensyn til afviklingen af undervisningen er det vigtig, at Den Studerende svarer på de spørgsmål, som bliver stillet. Ved at indgå denne aftale legitimeres det at udpege tilfældig valgte studerende til at svare på spørgsmål. Efter et stykke tid plejer det at løsne op på de studerendes vilje til at ville svare på spørgsmål. Med reference til den forudgående bestemmelse opfordrer jeg de studerende til at reagere hvis mine spørgsmål er banale eller latterlige, idet jeg understreger at det ikke skal være en undskyldning for ikke at svare Undervisningens indhold Underviser gennemgår væsentlige elementer af pensum, men gennemgår ikke hele pensum. Den Studerende forventes selvstændigt at læse pensum og orientere sig i supplerende litteratur samt at stille de spørgsmål som opstår i den forbindelse. Undervisningen har ikke karakter af rådgivning, og Underviser forventes ikke at svare på spørgsmål af privat karakter eller spørgsmål som ligger væsentlig uden for pensum.
9 Læringskontraktens indhold 9 Formålet med denne bestemmelse er hovedsagelig at imødekomme en potentiel kritik af at man som underviser har undladt at gennemgåe dele af pensum. Det gøres klart at der ikke er tid til at gennemgå hele pensum i alle detaljer, og at det netop er derfor at Den Studerende skal møde velforberedt. Så kan undervisningen koncentreres om de vigtigste pointer og de forhold som de studerende ikke forstår ved læsning af pensum Eksamination og evaluering Ved eksaminering i faget forudsættes den Studerende at have viden om de emner, som er indeholdt i pensum. Der lægges hovedsagelig vægt på den Studerendes forståelse af pensum og evne til anvende denne viden i konkrete situationer. Undervisningen evalueres løbende. Den Studerende påpeger svagheder/styrker ved undervisningen og kommer med eventuelle forslag til forbedringer. Denne bestemmelse går både på udprøvningen af den Studerende og evalueringen af Undervisers undervisning. Med reference til aftalens første bestemmelse redegøres der for, hvorledes der lægges vægt på forståelse og anvendelse ved eksamen. I forhold til evalueringen af undervisningen, opfordres den Studerende til at komme med kritik løbende ud fra tanken om at forbedringer i så fald kan komme de studerende tilgode og ikke kun fremtidige studerende Påtale og tvistløsning Overtrædelse af denne aftale påtales hurtigst mulig, og direkte over for den overtrædende part. Eventuelle uoverensstemmelser søges løst i plenum gennem konstruktiv dialog. Alternativt inddrages den fag- eller studieansvarlige. En aftale er kendetegnet ved at den kan håndhæves. Denne aftale er dog ikke egnet til traditionel, juridisk håndhævelse. Ikke desto mindre har det været vigtig at fastholde en klausul herom for at fastholde idéen om at der er tale om en reel aftale. Der er lagt vægt på at vi bør kunne tale om uoverensstemmelser efterhånden som de opstår. 4. Erfaringer med Læringskontrakten Læringskontrakten har været brugt i forbindelse med følgende undervisningsforløb: Opstart af virksomhed, IT-Universitet, efterår 2005 Ulovlig og lovlig markedsføring, CBS, efterår 2005 Markesføringsret med varemærkeret, CBS, efterår 2005 Opstart af virksomhed, IT-Universitet, forår 2006 Markesføringsret med varemærkeret, CBS, efterår 2006 Læringskontrakten indgår i alle undervisningsforløb, hvor jeg underviser mere end et par gange. I de tilfælde, hvor der er andre undervisere på kurset, orienterer jeg de øvrige underviser om kontrakten og de forventninger, som underviseren med rette kan have.
10 10 Læringskontrakten 4.1. De studerendes modtagelse af læringskontrakten De studerende har generelt været meget imødekommende over for læringskontrakten. Stort set alle har tiltrådt aftalen, idet der dog på storholdende har været et par stykker, som ikke har ønsket at indgå aftalen. Alle har dog været interesseret i kontrakten og gennemgangen heraf. Læringskontrakten er blevet godt modtaget uanset om der har været 10 eller 140 studerende. Det kan virke en anelese intimiderende at skulle stå med en opstrakt hånd for at indgå en aftale med over hundrede studerende. Erfaringer viser dog heldigvis, at der intet er at frygte. På baggrund af de indvundne erfaringer, kan der ikke siges noget om, hvorvidt læringskontrakten bedste egner sig til store eller små grupper Effekten af læringskontrakten Der har ikke indledningsvis været opsat succeskriterier eller målepunkter for aftalens effekt. Helt uvidenskabeligt, er det dog min vurdering at de studerende har udvist større engagement, herunder ved at været bedre forberedt og ved at møde til tiden. Det er navnlig kommet til udtryk ved bedre og mere kvalificerede diskussioner af cases. Endvidere er antallet af personer, som fremsætter ønske om den passive manuduktion faldet betragtelig. Det er blevet mere legitimt at anvende cases i overensstemmelse med CBS' pædagogiske principper. Uanset om læringskontrakten har fået de studerende til at forberede sig mere, så er læringskontrakten et rigtig godt redskab. Læringskontrakten har fået de væsentligste forventninger afstemt inden undervisningen starter, hvilket gør at man med god samvittighed kan tilrettelægge undervisningen ud fra de forudsætninger som er fastlagt. Endvidere kan man således også godt redskab for de krav, man med rette kan stille til de studerendes præstationer ved eksamen. Læringskontrakten er med til at sikre, at man får alle kortene lagt på første gang man møde de studerende. Det at forventninger lægges ud som en kontrakt er med til at skærpe de studerendes fokus, og er formentlig en af grundende til at den virker. Kontraktsformen kombineret med forklaringer og eksempler er endvidere med til at sikre at de studerende føler et vis ejerskab og dermed ansvar for læringsprocessen. Læringskontrakten er for mig som underviser et vigtig redskab, som har været med til at præcisere nogle spilleregler i forhold til de studerende, og dermed imødekommet nogle af de frustrationer, som jeg tidligere har oplevet navnlig i forbindelse med undervisning på storhold. Selve udarbejdelsen af aftalen har øget min bevidsthed omkring læringsprocessen. 5. Perspektivering Læringskontrakten kan formentlig virke unødig formel på visse grupper, men det ændrer ikke ved at diskussionen er vigtig. Det er oplagt, at denne tilgang er i klar tråd med at der undervises i jura. Læringskontrakten har været anvendt på personer, som ikke læser jura, og er i den forbindelse blevet godt modtaget. Det er dog meget tænkeligt, at læringskontrakten i denne form ikke egner sig til andre studieretninger. Idéen om at anskueliggøre forventningerne i det konkrete undervisningsunivers som en slag storytelling må dog kunne anvendes på andre områder. Altså det at diskutere og afstemme forventninger i et univers og på en måde som de studerende forstår.
Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereFag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup
Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/11 2011 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Indholdsfortegnelse: Besvarelsesprocent 81% 1.0 Spørgsmål vedrørende
Læs mereNavn: DM505, databasedesign- og programmering, F12
Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014
SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den
Læs mereEfterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS
Efterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS Spørgsmålene i spørgsmålsbanken er opdelt i dimensioner. Vælg en dimension herunder
Læs mereI forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:
Navn DM509, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 3 25,0% 11-15 timer 6 50,0% 16-20 timer 2 16,7% 21-25 timer 1 8,3%
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereSemester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017
Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i
Læs mereForår 2017 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS
Forår 2017 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS Spørgsmålene i spørgsmålsbanken er opdelt i dimensioner. Vælg en dimension herunder for
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereRapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510
Rapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510 Udført af: University College Lillebælt: Lenda Ballum (UCL) Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Antal besvarelser: 17 Antal inviterede respondenter (pr.
Læs mereKursusevaluering SIV engelsk forår 2015
Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereHvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV
SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket
Læs mereOrganisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014
Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereFag evaluering 7 Hold B10 (jan. 2012) Psykologi Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Cristina Lerche Bearbejdning af data og udfærdigelse af
2011 Fag evaluering 7 Hold B10 (jan. 2012) Psykologi Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Cristina Lerche Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Cristina Lerche Indholdsfortegnelse Spørgsmål
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereIT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Læs mereStatus på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015
Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation
Læs mereHvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen
Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har fremmet min læring i forhold til målene nævnt ovenfor Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereSemester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017
Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Forskningsdesign
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereBMSF-kurser foråret 2015
BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereEvaluering, Offentlig styring, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSkabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki
Skabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki Nina Bonderup Dohn Lektor i humanistisk informationsvidenskab og webkommunikation Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab,
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereEvaluering 8. semester foråret 2012
Evaluering 8. semester foråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 8. semester: Evaluering af modul 4: Arbejdsmarkedsøkonomi Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette
Læs mereEvaluering 6. semester foråret 2012
Evaluering 6. semester foråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 6. semester: Evaluering af Valgfag: Finansielle markeder Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette
Læs mereFag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup
Fag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/11 2011 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Indholdsfortegnelse:Besvarelsesprocent:38,4% 1.0 Spørgsmål vedrørende
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)
SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.
Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereCases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding.
Cases om logbogen som pædagogisk værktøj Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding Præsenteret af: Klaus Jakobsen, ekstern lektor, Institut for Organisation
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 7a, 8b, 9, 11 og 13. for. Foråret Ref.: TRHJ og LIFP Dato:
Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 7a, 8b, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2015 Ref.: TRHJ og LIFP Dato: 25..06.15 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereSemesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014
Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget FU... 3 Elektronisk semesterevaluering... 6 Modul 5: Organisation og ledelse i den offentlige
Læs mereEvaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz
Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%
Læs mereEvaluering, Ledelse af reform og forandring E14
du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereSlutrapport. Evaluering af 2. semester
Slutrapport Evaluering af 2. semester Foråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Metodiske overvejelser 3 2.1 Målgruppe 3 2.2 Kontaktoplysninger på de studerende 3 2.3 Validitet i forbindelse med udformningen
Læs mereEvaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereEvaluering 6. semester foråret 2011
Evaluering 6. semester foråret 2011 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 6. semester: Modul 18 Valgfag 2A Finansielle Markeder Modul 18 Valgfag 2B Economics, Business and Politics Modul 18 Valgfag 2C
Læs mereSlutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:
Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2016 Ref.: MSNI og MHOL Dato: 03.05.17 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereNavn: DM534, F13, introduktion til datalogi Dato: :11:25
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 12 60,0% 11-15 timer 6 30,0% 16-20 timer 1 5,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og
Læs mereEvaluering 7. semester efteråret 2012
Evaluering 7. semester efteråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 7. semester: Evaluering af modul 1: Videregående makroøkonomisk teori og økonomisk politik Hvordan vurderer du dine forudsætninger
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte
Læs mereEvaluering 8. semester foråret 2011
Evaluering 8. semester foråret 2011 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 8. semester: Modul 4 Arbejdsmarkedsøkonomi 3 75,0% Modul 5 Velfærdsstatens politiske økonomi Modul 6 Valgfag A - Supplerende økonometri
Læs mereSIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014
SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt
Læs mereEvaluering 3. semester efteråret 2012
Evaluering 3. semester efteråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 3. semester: Evaluering af modul 4: Makroøkonomi 1 Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette spørgsmål
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,
Læs mereNavn: DM536, E12, introduktion til programmering Dato: :16:03
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 21 36,2% 11-15 timer 17 29,3% 16-20 timer 15 25,9% 21-25 timer 3 5,2% Over 25 timer 2 3,4%
Læs mereEvaluering af Master i Sundhedspædagogik
Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereForberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst
Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik
Evaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik Der blev i efteråret 2008 udbudt undervisning i et modul på masteruddannelsen i sundhedspædagogik. Det var i modulet Sundhedspædagogik og sundhedsfremme:
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereBesøg på virksomheden
Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereEvalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS
Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Efterår 2016 Skema A: Standardskema med 12 lukkede og 2 åbne spørgsmål: beregnet til forelæsning, seminar og lignende undervisning. Skema B: Standardskema
Læs mereEvalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS
Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Forår 2017 Skema A: Standardskema med 12 lukkede og 2 åbne spørgsmål: beregnet til forelæsning, seminar og lignende undervisning. Skema B: Standardskema
Læs mereUndervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Fordeling af evalueringsresultater
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi For Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi foreligger der evalueringer af undervisningen på tre moduler: perspektiver i pædagogisk-antropologi,
Læs mereI forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:
Navn DM507, forår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 6 30,0% 11-15 timer 5 25,0% 16-20 timer 7 35,0% 21-25 timer 2 10,0%
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mere