4. november 2006 EM 2006/28 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for 2007

Transkript

1 4. november 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Ellen Christoffersen (Atassut), formand Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne) Landstingsmedlem Isak Davidsen, suppleant for Tommy Marø (Siumut) Landstingsmedlem Ane Hansen, suppleant for Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Ruth Heilmann, suppleant for Tommy Marø (Siumut) Landstingsmedlem Augusta Salling, suppleant for Ellen Christoffersen (Atassut) Side 1 af 67

2 4. november 2006 Indhold Bilagsoversigt Indledning Kort om lovforslagets opbygning Kort om betænkningens opbygning Ændringsforslag Generelle bemærkninger Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på områder Lovforslagets tværgående tabeller Aktivitetsområde Landsstyreformanden Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger Tema 1 Tekniske og Budgetneutrale Ændringer Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema Tema 2 Bloktilskudsaftale med kommunerne for Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema Tema 3 Ændringsforslag fra Landstinget Tema 4 Besparelser og merudgiftsønsker Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema Tema 5 Tekstanmærkninger Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslaget under Tema Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger Forslag til bevillingsændringer fra Demokraterne Henstillinger fra Finansudvalget Indstillinger Side 2 af 67

3 4. november 2006 Bilagsoversigt A. Oversigt (Dansk) over ændringer i FFL07, som fremsat til 1. behandlingen B. Finansudvalgets samlede spørgsmål af 8. september 2006 til Landsstyret vedr. FFL07 C. Landsstyrets samlede besvarelse af 26. september 2006 af Finansudvalgets spørgsmål af 14. september 2006, jf. bilag B. D. Samrådsindkaldelse af 9. oktober 2006 til Landsstyreformanden samt samrådsnotat fra Landsstyreformanden. E. Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet. F. Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet. G. Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet og opfølgende skrivelser. H. Samrådsindkaldelse af 5. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet Boliger, Infrastruktur og Råstoffer samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet. I. Landsstyrets ændringsforslag af 25. oktober 2006 til bevillinger budgetbidrag J. Landsstyrets ændringsforslag af 25. oktober 2006 til tekstanmærkninger samt bemærkninger til tekstanmærkninger. K. Finansudvalgets spørgsmål af 27. oktober 2006 vedr. Landsstyrets ændringsforslag, samt Landsstyrets besvarelse af 1.november L. Demokraternes ændringsforslag til bevillinger budgetbidrag M. Skrivelse af 31. oktober 2006 fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser vedr. anlægssektorplan for kollegieområdet. Side 3 af 67

4 4. november Indledning Landsstyret fremsatte den 26. september 2006 Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 samt budgetoverslagsårene Finansudvalget har gennemgået finanslovsforslaget på et budgetseminar, der blev afholdt i dagene 23. august 29. august 2006 i Sisimiut. Finansudvalget har på baggrund af sin gennemgang og behandling af FFL 2007, ved brev af 8. september 2006 til Landsstyret, fremsendt sine spørgsmål til lovforslaget samlet i eet brev, dog opdelt på landsstyreområder / kontonumre i FFL På baggrund af de modtagne besvarelser fra Landsstyret har Finansudvalget indkaldt de fleste af Landsstyrets medlemmer til samråd med Finansudvalget for i nogle tilfælde at få en nærmere uddybning af svar og i andre tilfælde at få yderligere oplysninger. Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets fagudvalg aktivt bidrager til vurderingen af de årlige finanslovsforslag. Udvalget har på denne baggrund sendt såvel sine spørgsmål til Landsstyret som Landsstyrets besvarelser som kopi til fagudvalgene. Det er Finansudvalgets forhåbning, at fagudvalgene herefter af egen drift vil rette henvendelse til Finansudvalget eller Landsstyret m.h.p. uddybning eller kommentarer. Finansudvalget finder, at denne inddragelse af fagudvalgene i finanslovsarbejdet er egnet til at styrke Landstingets viden på det økonomiske område. Finansudvalget har benyttet lejligheden til at gøre fagudvalgene opmærksom på, at lovgrundlaget på bevillingsområdet fremgår af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget af 29. oktober 1999, Budgetloven, Landstingslov om Landstinget og Landsstyret som senest ændret under EM06, samt af Budgetregulativ 2002 fra den 26. februar 2002, som er udstedt af Landsstyremedlemmet for Finanser. Samlet set finder Finansudvalget, at inddragelsen af fagudvalgene i finanslovsprocessen styrker Landstingets kendskab, viden og indflydelse på den finanslov, der vedtages. Det er positivt, såfremt Landstingets udvalg ved behandlingen af finanslovsforslaget bidrager til at foretage visse ændringer og justeringer i det forslag, Landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov. Opgavefordelingen er som bekendt den, at Landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal foretage en nøje behandling af det og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som Landstinget ønsker. Såvel tidligere som det nuværende Finansudvalg har flere gange anmodet om, at der i kommende bevillingslove medtages en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer i fh.t. det forrige års finanslov. Herudover er der anmodet om, at der for hvert landsstyreområde specielt gøres opmærksom på de foretagne ændringer, og herunder oplyses om konti, hvor der ikke længere søges bevilling. Udvalgene har specifikt påpeget nødvendigheden af, at disse oversigter medtages i det forslag til bevillingslov, som tilgår hele Landstinget og offentligheden. Finanslovsforslaget skal så vidt muligt kunne læses og forstås af alle og ikke blot af personer med en speciel indsigt i budgetteknik. Finansudvalget kan desværre atter engang konstatere, at denne oversigt mangler i det fremsendte finanslovsforslag. Udvalget har dog i begyndelsen af finanslovsprocessen modtaget en foreløbig oversigt fra Økonomidirektoratet (på dansk) over væsentlige bevillingsændringer. Denne foreløbige oversigt vedlægges som bilag A. Udvalget Side 4 af 67

5 4. november 2006 konstaterer herudover med tilfredshed, at Landsstyremedlemmet for Finanser i sin besvarelse til Udvalget har lovet endelig at indarbejde en oversigt eller et bilag over bevillingsændringer i FFL08. Udvalget tager med tilfredshed dette til efterretning, og gentager på denne baggrund ikke sine tidligere henstillinger desangående i år. Finansudvalget afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget. 1.1 Kort om lovforslagets opbygning Finanslovsforslagets opbygning er i hovedtræk fastlagt i Budgetlovens kapitel 2 og 3. Det fremgår af de heri anførte bestemmelser, at finanslovforslaget i lighed med andre lovforslag består af en lovtekst med bemærkninger. Lovteksten omfatter bevillingsoversigten i Bilag 1 og tekstanmærkningerne i Bilag 2. Bemærkningerne består af bemærkningerne til tekstanmærkningerne, resultatoversigterne og hovedkontooversigten samt budgetbidragene. For nærmere beskrivelse af kravene til bemærkningernes udformning henvises til de anførte kapitler i Budgetloven. Om budgetbidragene skal dog bemærkes, at disse indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti. Finanslovsforslaget adskiller sig således fra andre lovforslag bl.a. på den vis, at der kan fremsættes ændringsforslag til udformningen af budgetbidragene, på trods af, at disse som nævnt har karakter af bemærkninger til lovteksten. 1.2 Kort om betænkningens opbygning Finansudvalget har i fh.t. tidligere år søgt at ændre betænkningens udformning. Frem for minutiøst at gengive det meste af Finansudvalgets korrespondance med Landsstyret i betænkningen er det derfor således i år valgt, at lade udvalgets samlede spørgsmål og Landsstyrets samlede svar samt evt. talepapirer eller notater fra samråd indgå som bilag til betænkningen. I selve betænkningens hovedafsnit optages herefter så vidt muligt kun Udvalgets konkluderende, politiske bemærkninger. Denne fremgangsmåde kan naturligvis ikke anses som et udtryk for en nedprioritering eller nedvurdering af Landsstyrets besvarelser. Den ændrede betænkningsopbygnings hensigtsmæssighed anses understøttet af det faktum, at langt de fleste Landstingsmedlemmer via deres medlemskab af Landstingets fagudvalg i forvejen har opnået væsentlig indsigt i Finanslovsforslaget ved fagudvalgenes gennemgang af Finansudvalgets spørgsmål til Finanslovsforslaget og Landsstyret svar. 1.3 Ændringsforslag På baggrund af Landstingets første behandling af FFL 2007 den 26. september har Landsstyret den 25. oktober 2006 kl fremsendt 97 ændringsforslag på dansk til Finansudvalget. Ændringsforslagene er modtaget på grønlandsk den 29. oktober kl Af disse ændringsforslag er 86 forslag til ændring af bevillinger, og 11 er forslag til ændring af tekstanmærkninger. Side 5 af 67

6 4. november 2006 Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 6 i nærværende betænkning. Virkningen af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL2007 vil i 2007 forbedre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med kr. Resultatet vil herefter være et underskud i 2007 på 361,1 mio. kr. I budgetoverslagsårene vil DAUresultatet blive: ,3 mio. kr. (Et underskud) ,7 mio. kr. (Et underskud) ,7 mio. kr. (Et underskud) Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. behandling vil samlet være budgetneutrale i fh.t. Landsstyrets ændringsforslag. 2. Generelle bemærkninger Indledningsvis kan Finansudvalget i hovedtræk tilslutte sig Landsstyrets forslag til finanslov for 2007, i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der fremkom under 1. behandlingen af lovforslaget. Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget. De forslag, Finansudvalget ikke er enig i, eller forslag, som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen. Økonomisk politik Finanslovsforslaget for 2007 fortsætter i et vist omfang de seneste års økonomiske politik, der som bekendt har været rettet imod at omlægge en række af Hjemmestyrets udgifter fra decideret drift til udvikling og fremadrettede initiativer. Finanslovsforslaget lægger derudover op til en stærkt ekspansiv økonomisk politik, der er præget dels af store investeringer i infrastruktur og dels i en væsentlig forhøjelse af Hjemmestyrets faste udgifter i form af bl.a. pensionsforhøjelser og offentligt betalt børneopsparing. Den foreslåede ekspansive økonomiske politik bygger på Hjemmestyrets positive økonomiske udvikling igennem de seneste år. Efter et fald i det reelle BNP i 2002 og 2003 har der været positiv vækst i økonomien i 2004 og Denne udvikling må forventes at fortsætte i Årsagerne til den realiserede økonomiske vækst må formentlig især søges i en stigning i det private forbrug, en øget eksport af fiskeprodukter samt investeringer i det private boligbyggeri. Dette har medvirket til at reducere ledigheden i byerne, således at denne nu ligger på det laveste niveau siden Det må anses som positivt, at inflationen samtidig har kunnet holdes på et acceptabelt niveau. Økonomiens sårbarhed Økonomien er imidlertid fortsat meget sårbar overfor bl.a. udsving i rejepriser, oliepriser og fangster. Der er forhåbninger om, at øget mineraludvinding og eksport og forøget turisme på sigt vil kunne medvirke til en øget differentiering i samfundsproduktionen. Hermed mindskes økonomiens sårbarhed. Bred økonomisk vækst baseret på mineralområdet må dog fortsat anses at ligge ude i fremtiden, hvor der synes at være væsentlige muligheder indenfor området. Underskud på Finansloven p.b.a. investeringer i infrastruktur Side 6 af 67

7 4. november 2006 Finanslovsforslaget for 2007 budgetterer forinden fremsættelsen af ændringsforslag med et underskud på 372,9 mio. kr. i 2007 og et underskud på 280,1 mio. kr. i Landsstyret budgetterer med underskud til og med Disse underskud kan umiddelbart forekomme afskrækkende. En vurdering af underskuddet må imidlertid inddrage en sondring imellem udgifter, der har funktion af en investering i fremtidige produktionsmuligheder og øvrige udgifter. Finansudvalget skal i denne sammenhæng fremhæve behovet for mere synlige beregninger af rentabiliteten af den del af de øgede udgifter i 2007 og BO-årene, der har karakter af sådanne investeringer. Dette er særligt relevant for investeringerne i infrastruktur. Udvalget skal også på denne baggrund udtrykke sin støtte til det fortsatte arbejde med udarbejdelsen af økonomiske modeller. Finansudvalget deler dog Landsstyrets vurdering af det tilrådelige i at øge de offentlige investeringer i såvel anlæg som menneskelig kapital. Udvalget finder imidlertid også, at disse investeringer bør ske på basis af en grundig og synlig planlægning og løbende opfølgning, således at stabiliteten i samfundsøkonomien fastholdes. Dette er ikke mindst relevant for investeringerne på anlægsområdet, hvilket udvalget vil vende tilbage til. Familieområdet På familieområdet er der i FFL07 som fremsat til 1. behandlingen ikke budgetteret med væsentlige nye udgifter. Der foreslås dog i mindre omfang afsat yderligere midler til en særlig indsats på børnog ungeområdet. Finansudvalget skal udtrykke sin støtte til dette initiativ, men Udvalget stiller sig skeptisk overfor, om de ansøgte midler er tilstrækkelige til at udgøre en nødvendig forskel. Udvalget er sindet at følge op på denne problemstilling. Udvalget skal derudover henlede Landstingets opmærksomhed på problemstillingerne omkring manglende statistisk viden på familieområdet. Sundhedsområdet På sundhedsområdet blev der med vedtagelsen af FL2006 for første gang i en årrække tilført yderligere økonomiske midler m.h.p. en udvidelse af behandlingskapaciteten. Finansudvalget har med tilfredshed bemærket sig, at denne kapacitetsudvidelse nu synes at slå igennem på ventetiderne på behandling. Der foreslås tilført yderligere midler til området i 2007 og BO-årene m.h.p. igangsættelsen af folkesundhedsprogrammet samt m.h.p. opførelse af bl.a. personaleboliger, hvilket må anses som et egnet grundlag for at forbedre rekrutteringen indenfor området. Dette kan på sigt være med til at mindske de stadigvæk anseelige udgifter til korttidsansatte bureauvikarer indenfor området. Miljøområdet På miljøområdet opereres der i FFL07 ikke med væsentlige nye tiltag. Dette må anses som beklageligt p.b.a., at der tydeligvis er et stort efterslæb indenfor området. Finansudvalget kan således konstatere, at væsentlige, lovede lovgivningsinitiativer indenfor bl.a. affaldshåndtering fortsat udebliver på trods af de løfter, der (atter) blev givet i forbindelse med FL06. Ligeledes henligger væsentlige midler indenfor miljøanlæg fortsat passivt. Uddannelse Finanslovsforslaget for 2007 fastholder det meget væsentlige fokus på uddannelse, som Landstinget lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelsen af FL2006. Formålet med uddannelsesindsatsen er som bekendt at få uddannet en del af de ca personer, der i dag ikke har hverken en kompetencegivende uddannelse eller kvalifikationer samt at øge andelen af hver ungdomsårgang, som tager en kompetencegivende uddannelse. Målet er, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 forlader uddannelsessystemet med en kompetencegivende uddannelse. Side 7 af 67

8 4. november 2006 Landsstyret har ansøgt Landstinget om at bruge ca. 150 mio. kr. til formålet i 2007 og 284,7 mio. i både 2008 og Midlerne til uddannelsesindsatsen er fra og med FFL07 fordelt på Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Fiskeri og fangst På fiskeri- og fangstområdet foreslås der ikke afsat midler til væsentlige nye initiativer i FFL2007 i fh.t. FL06. Dette må anses som en naturlig følge af den endnu ikke formulerede og fastlagte fiskeripolitik. Som en væsentlig forskel i fh.t. FL2006 er indtægterne fra grønlands fiskeriaftale med EU dog nu opsplittet på Landsstyreområdet for Finanser og Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst. De samlede indtægter fra aftalen er således reelt uændrede i fh.t. FL2006. Arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv På området for arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv er udover uddannelsesindsatsen den mobilitetsfremmende ydelse og udvidelsen af Piareersarfiit iøjnefaldende initiativer. Finansudvalget har derudover særligt hæftet sig ved de meget alvorlige mangler, der er indenfor kollegieområdet. Landsstyrets længe lovede anlægsplan for kollegieområdet er endnu ikke kommet til Landstingets, og herunder Finansudvalgets, kendskab på trods af gentagne løfter om det modsatte. Finansudvalget ser sig desværre fortsat ikke overbevist om holdbarheden i Landsstyrets planer indenfor området. Udvalget vil derfor fortsat søge at følge op på området. Udvalget har derudover stillet en del spørgsmål vedr. de økonomiske problemer i KNI Pilersuisoq samt betydningen af de økonomiske problemer i fh.t. KNI s servicekontraktlige forpligtelser. Der henvises til betænkningens afsnit desangående. Boligområdet På boligområdet lægges der i FFL07 op til at fortsætte den ændring af bygge- og boligpolitikken, der blev påbegyndt med huslejereformen, boligsikringsreformen og 10/40/50- og andelsboligfinansieringsordningerne. Et væsentligt element i denne politik er, at de befolkningsgrupper, der har mulighed herfor, selv i højere grad skal påtage sig ansvar for boligforsyning og boligomkostninger. Som et led i denne politik har Landsstyret søgt at begrænse det almennyttige boligbyggeri til begrænsede dele af landet, hvorefter der kun skal opføres privat boligbyggeri i Ilulissat, Qaqortoq, Nuuk og Sisimiut. Finansudvalget har forholdt sig skeptisk til Landsstyret prioritering på dette område. Udvalget har på denne baggrund stillet en del spørgsmål til Landsstyret m.h.p. at få afklaret, hvorledes boligforsyningen til den ringest bemidlede del af befolkningen skal sikres i de 4 nævnte byer. Landsstyrets svar har imidlertid ikke bibragt Udvalget den ønskede vished om det hensigtsmæssige i Landsstyrets prioritering. Udvalget konstaterer dog med tilfredshed, at Landsstyret har fremsat et ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07, der atter åbner op for almennyttigt boligbyggeri med delvis hjemmestyrefinansiering også i de 4 nævnte byer. Trafikområdet På trafikområdet er der ikke lagt op til væsentlige ændringer i fh.t. det eksisterende en-strengede trafiksystem. Det en-strengede trafiksystem, der gik i gang pr. 1. januar 2006, er imidlertid endnu i indkøringsperioden. Det må fortsat antages, at systemet på sigt har potentiale til at nedbringe persontransportomkostningerne i Grønland, såfremt systemet støttes op af den fornødne infrastruktur. Finansudvalget finder, at Landsstyret dels bør fortsætte arbejdet for at sikre denne infrastruktur og dels fortsat bør have fokus på at sikre, at persontransporten i Grønland ikke afskærer væsentlige dele af befolkningen fra at rejse af økonomiske årsager. Udvalget skal i denne Side 8 af 67

9 4. november 2006 forbindelse bemærke, at der er afsat lidt over 30 mio. kr. mindre til infrastruktur og trafik i FFL07 end i FL06. Det er bl.a. disse besparelser, der har gjort det muligt at finansiere den ekstraordinære uddannelsesindsats. Bygge- og anlægsområdet På anlægsområdet er der i FFL07 afsat mere end 300 mio. kr. mere, end det var tilfældet i FL2006. Særlig opmærksomhed rettes i denne sammenhæng imod investeringerne i vandkraftværker. Der er foreslået afsat 200 mio. kr. til dette formål årligt til og med 2009 som en delvis finansiering. Den øvrige del af finansieringen vil ske ved træk på Nukissiorfiits henlæggelser. Hjemmestyrets andel af investeringen er afsat på en reservekonto i FFL07 som fremsat til 1. behandlingen. Det må forventes, at disse bevillinger først udmøntes på konkrete projekter i løbet af Finansudvalget finder dog anledning til at udtrykke sin uro ved det store træk på Nukissiorfiits akkumulerede henlæggelser, som Landsstyret lægger op til m.h.p. at finansiere vandkraftværkerne. Udvalget har endelig påpeget problemerne med administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden igennem en årrække. Finansudvalget finder det således meget uhensigtsmæssigt, at der er så stor en del af Hjemmestyrets anlægsmidler, som i årevis har ligget uvirksomme i Anlægs- og renoveringsfonden. Ophobningen af midler kan til dels tilskrives, at Landsstyret har været for optimistisk i sine skøn over det mulige afløb af anlægsmidler. Dertil kommer de store investeringer i privat boligbyggeri, som af bevillingstekniske årsager også bidrager til ophobningen af midler i fonden. Denne problemstilling bliver ikke mindre aktuel, når der henses til de store investeringer i vandkraft, som Landsstyret foreslår, jf. det foregående. Finansudvalget finder således, at der er risiko for, at den manglende kapacitet i bygge- og anlægssektoren dels kan medvirke til at øge den passive ophobning af anlægsmidler i Anlægs- og Renoveringsfonden, og dels kan virke fremmende for en uhensigtsmæssig pris- og lønacceleration. En sådan udvikling kan udvikle sig til en alvorlig bremseklods for økonomien på længere sigt. Afslutning Afsluttende glæder det Finansudvalget at konstatere, at Landsstyret i december 2005 undlod at søge udmøntning af reservebeløb på konkrete projekter til passiv henlæggelse i Anlægs- og renoveringsfonden. Udvalget forventer, at Landsstyret atter vil leve op til dette gode eksempel i december Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på områder 3.1 Lovforslagets tværgående tabeller Finansudvalget har fremsat 4 opklarende spørgsmål/bemærkninger til de tværgående tabeller på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Spørgsmålene er blevet besvaret af Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og Råstoffer. Der henvises til bilag C. 3.2 Aktivitetsområde Landsstyreformanden Finansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landsstyreformanden på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyreformanden den 12. oktober 2006 vedr. den økonomiske situation i KNI Pilersuisoq samt stillet opklarende efterfølgende spørgsmål. Samrådsnotatet vedlægges som bilag D. Side 9 af 67

10 4. november 2006 Hovedkonto Det Sociale Ankenævn Finansudvalget har fulgt op på den problemstillingen, at afgørelser fra ankenævnet kun gøres tilgængelige for modtagerne af afgørelserne på dansk, uanset om modtageren er grønlandsk- eller dansksproget. Landsstyret har erkendt, at ankenævnets kendelser i dag kun udsendes på dansk. I en ved afgørelsen vedlagt generel vejledning oplyses det samtidig på grønlandsk og dansk, at klageren kan rette henvendelse til de offentlige myndigheder for at få forklaret afgørelsen. Landsstyret har forklaret, at denne praksis skyldes manglende ressourcer i Hjemmestyrets tolkefunktion. Finansudvalget er bekendt med, at sagsbehandlingstiden i Det Sociale Ankenævn kan være op til 1 ½ år. Dog er der er enkelte sager, der har taget 2-3 år at behandle. 1 Ved at udsende ankenævnets afgørelser på dansk med en vedlagt grønlandsk generel vejledning er det angiveligt lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden med 6 måneder. Såfremt en samtidig fremsendelse af ankenævnets afgørelser på 2 sprog er ensbetydende med en yderligere forlængelse af sagsbehandlingstiden, vil Udvalget finde dette meget betænkeligt. Udvalget anser på denne baggrund det valgte løsning som det mindste onde på kort sigt. Finansudvalget finder imidlertid ikke, at ankenævnets praksis på dette område er holdbar i det lange løb. Udvalget kan således ikke acceptere, at Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning 7a rutinemæssigt og bevidst brydes af en offentlig myndighed. Udvalget finder, at borgernes retssikkerhed hermed lider urimelig overlast. Udvalget kan dertil ikke acceptere Landsstyrets undskyldning om manglende ressourcer til at varetage området. Landsstyret er forpligtet til at stille sekretariatsbistand til rådighed for Ankenævnet. Landsstyret er endvidere forpligtet til at budgettere realistisk ud fra den af Landstinget givne lovgivning. Finansudvalget finder, at Landsstyret er forpligtet til at søge at tilføre området de af loven nødvendiggjorte bevillinger og tiltag. Finansudvalget henstiller på denne baggrund, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til FFL07, således at der tilføres Ankenævnet de nødvendige ressourcer til tolkning og øvrig sekretariatsbistand. Såfremt Landsstyret ikke agter at imødekomme denne henstilling, må Udvalget forstå denne dette således, at Landsstyret herefter vil arbejde for en ophævelse af borgernes ret til at blive betjent af forvaltningen i et rimeligt tempo og på det sprog, som borgerne selv måtte ønske. Hovedkonto Tilsynsrådet for kommunerne Finansudvalget har i samspil med Lovudvalget tidligere anmodet Landsstyret om at gøre Tilsynsrådet mere relevant og synligt. Finansudvalget har som en del af dette arbejde konkret henstillet til, at Tilsynsrådet holder flere møder. Finansudvalget finder fortsat, at der er behov for, at Landsstyret fastholder fokus på dette område. Udvalget ønsker på denne baggrund at modtage en orientering om Tilsynsrådets aktiviteter i 2006 senest den 1. februar Der ønskes i orienteringen medtaget en skematisk oversigt, af hvilken det tydeligt fremgår, hvorledes Tilsynsrådet har øget aktiviteten i 2006 i fh.t. tidligere år. 1 Jf. formanden for Ankenævnet. Side 10 af 67

11 4. november 2006 Hovedkonto Landsstyret Finansudvalget har anmodet Landsstyret om at specificere udgifter til Landsstyremedlemmernes kursusaktiviteter på budgetbidraget. Landsstyret har ikke anset dette som muligt, og har i stedet tilbudt at stille oplysninger til rådighed for Finansudvalget om de af Landsstyremedlemmerne afholdte udgifter til kursusformål. Finansudvalget ønsker finder imidlertid fortsat, at der er behov om synlighed f.s.v. angår denne del af Landsstyrets udgifter. Udvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret medtager de ønskede oplysninger i enten aktivitetstallene eller budgetspecifikationen i FFL08. Hovedkonto Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Finansudvalget har stillet en del spørgsmål til Landsstyreformanden vedr. den økonomiske situation i KNI Pilersuisoq. Der henvises til betænkningens bilag D for nærmere oplysninger desangående. Udvalget har dertil haft Landsstyreformanden i samråd. Der henvises til det anførte under hovedkonto Vareforsyning. Hovedkonto Personaledirektoratet, administration Finansudvalget konstaterer, at mulighederne for at rekruttere kvalificerede tolke er begrænsede med det nuværende lønniveau. Udvalget finder, at Landsstyret snarest bør overveje tiltag, der kan forbedre rekrutteringen og styrke kvaliteten indenfor området. Et hævet lønniveau, og en deraf følgende styrket rekruttering, indenfor området kan meget vel vise sig samtidig at mindske behovet for at anvende eksterne tolke. Finansudvalget er bekendt med, at der anvendes meget væsentlige midler til eksterne formål i dag, og skal opfordre Landsstyret til at søge fleksible og individuelt designede løsninger m.h.p. at imødegå disse problemer. Finansudvalget konstaterer dertil, at Landsstyret har lovet at tilsikre, at der medtages relevante oplysninger vedr. Personaledirektoratets produktion, herunder særligt f.s.v. angår personalegennemstrømning i Hjemmestyret, i førstkommende finanslovsforslag. Udvalget ser fortsat gerne, at de ønskede oplysninger medtages i FL2007, men tager i øvrigt Landsstyrets løfte til efterretning med tilfredshed. Hovedkonto Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale Edb-maskinel og programmel Det fremgår af Landsstyrets besvarelse, at der påtænkes gennemført en større opgradering af Hjemmestyrets hardware og software. Finansudvalget modtager løbende orienteringer om fremdriften i projektet. Udvalget bemærker, at projektet synes præget af en stram tidsplan. Udvalget konstaterer dertil, at projektets økonomi er baseret på, at Personaledirektoratet indenfor den eksisterende økonomiske ramme selv leverer en del af de ydelser, som implementeringen af det nye ScanJour 3.5 system nødvendiggør. Udvalget skal i denne sammenhæng bemærke, at det eksisterende ScanJour system ikke er blevet implementeret i flere af Hjemmestyrets direktorater, angiveligt fordi Hjemmestyret hidtil ikke har kunnet frigøre tilstrækkelige personalemæssige, ledelsesmæssige og økonomiske ressourcer dertil. Det forekommer ikke i fuldt omfang godtgjort, hvorledes sådanne ressourcer nu forventes at kunne frigøres i nødvendigt omfang. Denne problemstilling synes også at gøre sig gældende f.s.v. angår udarbejdelsen af den såkaldte facetjournalplan, der anses som et nødvendigt grundlag for Hjemmestyrets overgang til E-forvaltning. Finansudvalget ser med stor interesse på det forelagte projekt, som Udvalget ser som en lakmusprøve på Hjemmestyrets organisatoriske evne til at implementere og integrere et omfattende Side 11 af 67

12 4. november 2006 EDB-projekt. Udvalget tager det ikke desto mindre for givet, at Landsstyret med rettidig omhu vil bringe projektet frem til en succesfuld afslutning indenfor den af Landsstyret angivne tidsplan 2 og økonomiske ramme. Udvalget ser frem til, og lægger vægt på, at Landsstyret i forbindelse med opgraderingsprocessen tager de nødvendige skridt til at sikre Hjemmestyret mod tab af data, således at kontinuitet og arbejdsgange i den offentlige forvaltning forstyrres mindst muligt. 3.3 Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Landskassens likviditet og gæld Finansudvalget har stillet spørgsmål om Landskassens og de hjemmestyreejede selskabers gældsforpligtelser. Landsstyret har oplyst, Hjemmestyrets udlandsgæld var ca. 73,1 mio. kr. ultimo 2005, og at Landskassen ikke længere har langfristet gæld. Landsstyret har imidlertid ikke fremlagt specifikke oplysninger om de hjemmestyreejede selskabers gældsforpligtelser, idet Landsstyret har vurderet, at det er vigtigere at se på selskabernes kapitalstruktur, d.v.s. forholdet imellem egenkapital og balancesum. Finansudvalget er ikke uenig i denne betragtning, men ønsker fortsat at modtage en oversigt over selskabernes brutto-gæld igennem de seneste 4 år. Finansudvalget har derudover forholdt sig til spørgsmålet om Landskassens likviditet i fh.t. den foreslåede ekspansive økonomiske politik. Landsstyret har oplyst, at Landskassens likviditet vil være reduceret fra 1,9 milliard kr. til ca. 600 mio. kr. i 2010, såfremt de budgetterede underskud realiseres, og såfremt de opsparede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden halveres. F.s.v. angår den sidste oplysning må Finansudvalget antage, at der er tale om et nettotal. Udvalget må således gå ud fra, at der fortsat vil tilgå og fragå midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. I modsat fald måtte man forvente, at det ville være muligt at mere end halvere midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden. En likviditet på 600 mio. kr. svarer efter det oplyste i øvrigt til en likviditetsgrad på ca. 10 %. Den økonomiske politik Finansudvalget har bedt Landsstyret redegøre grundigt for, hvilken politik og hvilket beredskab Landsstyret har for at modvirke et tilbageslag i økonomien. Et sådant tilbageslag kunne f.eks. skyldes et drastisk tilbageslag i seafood-branchen. Landsstyret har imidlertid ikke kunnet oplyse andet, end at det er Landsstyrets vurdering, at den foreslåede ekspansive økonomiske politik vil efterlade tilstrækkelig likviditet i landskassen til at modvirke konjunkturtilbageslag. Finansudvalget kan desværre kun forstå denne udmelding således, at Landsstyret ikke har lagt nærmere planer for at imødegå sådanne tilbageslag. I en situation, hvor den grønlandske økonomi fra flere sider beskrives som sårbar, og hvor udarbejdelsen af økonomiske modeller for grønlands økonomi endnu kun er i begyndelsesfasen, finder Udvalget dette stærkt urovækkende. Udvalget konstaterer derudover, at Landsstyret ikke har besvaret Udvalgets spørgsmål vedr. den tilsyneladende kovending i den økonomiske politik. 2 Projektet forventes jf. den til Finansudvalget fremsendte Tids- og aktivitetsplan for eforvaltningsprojektet, at strække sig til primo 2008, hvor en dobbeltsproget version af Captia forventes at være fuldt implementeret i hele Hjemmestyret. Jf. Finansudvalgets sag nr / Side 12 af 67

13 4. november 2006 Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om grundigt at redegøre overfor Landstinget og herunder Finansudvalget for hvilke risici den foreslåede økonomiske politik indbefatter. De forventede fordele forekommer allerede velbeskrevne. Kommunernes økonomi Finansudvalget har modtaget en oversigt over kommunernes økonomi pr. medio Det fremgår af oversigten, at kommunernes likviditet flere steder er anstrengt. Det fremgår derudover, at flere kommuner forventer bedre resultater end oprindeligt budgetteret. Baggrunden for sidstnævnte er især, at de kommunale anlægsbudgetter kun i begrænset omfang anvendes fuldt ud. Dette kan formentlig til dels tilskrives sæsonudsving. Udgifterne til anlæg vil således typisk først indgå i regnskaberne i den sidste halvdel af året. Derudover er det muligt, at de uanvendte kommunale anlægsmidler i et ikke nærmere afklaret omfang kan henføres til manglende lokal anlægskapacitet. I fald denne sidste antagelse er korrekt, øger dette Finansudvalgets bekymring for overophedning af økonomien indenfor anlægssektoren, jf. den af Landsstyret foreslåede store udvidelse af anlægsudgifterne i de kommende år. M.h.p. at følge op på denne problemstilling skal Finansudvalget anmode Landsstyret om at blive orienteret, såfremt der sker en væsentlig udvikling i forbruget af kommunale anlægsmidler. Det ønskes i øvrigt oplyst, hvorvidt Landsstyret ser det som en mulighed at foretage en samlet benchmarking af kommunernes produktivitet på udvalgte områder i forbindelse med kommunalreformen, på samme vis som Finansministeriet i 1996 påbegyndte at gøre det i Danmark i den årlige kommunale budgetredegørelse 3. Dette m.h.p. en højere grad af målstyring i fh.t. kommunerne. Hovedkonto Reserve centralisering af skat Landsstyret har oplyst, at der er rekvireret boliger til alle de medarbejdere, som skal flytte i forbindelse med centraliseringen af skattesystemet. Finansudvalget tager med tilfredshed denne oplysning til efterretning. Det er Udvalgets forventning, at Landsstyret ved en grundig planlægning af medarbejdernes flytning sikrer landskassen imod unødige udgifter til vakantindkvartering o.l. Hovedkonto Bankforsyning Landsstyret har oplyst, at der årligt anvendes ca. 6,5 mio. kr. til servicekontrakten på dette område. Det svarer til ca kr. pr husstand. I lyset af dette ret markante tilskud skal Finansudvalget udtale sin støtte til Landsstyrets arbejde hen imod en kommercialisering og bedre koordinering af arbejdet på området. Hovedkonto Grønlands Statistik Som det fremgår af Landsstyrets besvarelse til Finansudvalget, har man af økonomiske årsager valgt ikke at satse på udarbejdelse af bl.a. energistatistik og bosætnings- og fraflytningsstatistik. Idet Finansudvalget skal udtale sin forståelse for nødvendigheden af at foretage en økonomisk prioritering af Landskassens midler, skal Udvalget opfordre Landsstyret til at søge statistikområdet økonomisk opprioriteret i kommende bevillingslove. 3 Performancemål kunne f.eks. være antal årlige gennemførte undervisningstimer pr. elev i folkeskolen, nettodriftsudgiften pr. skoleelev eller andet. Side 13 af 67

14 4. november 2006 Det fremgik i øvrigt af Landsstyrets oplysninger afgivet til Finansudvalget i forbindelse med FFL06-II, at Landsstyret forventede at offentliggøre den første oversigt over levevilkårene for befolkningen i Grønland i september 2006 p.b.a. SliCA undersøgelsen 4. Finansudvalget konstaterer således med tilfredshed, at Landsstyret nu har indbudt til en præsentation af undersøgelsen den 7. november Landsstyret bedes derudover oplyse, hvornår den næste afrapportering p.b.a. undersøgelsen vil kunne fremlægges for offentligheden. Hovedkonto Skattedirektoratet, administration Det er Landsstyrets opfattelse, at alt for mange borgere i Grønland har en meget lav betalingsmoral, når kreditor er det offentlige. De samlede restancer til det offentlige er på denne baggrund vokset til næsten 1 milliard kroner. Finansudvalget finder, i lighed med Landsstyret, at denne situation er helt uholdbar. Udvalget skal derfor udtale sin støtte til Landsstyrets bestræbelser på at effektivisere inddrivelsesopgaven. Som Finansudvalget ser det, vil udfordringen her være at kombinere erfaringerne fra de kommuner som i dag gør et stort og godt inddrivelsesarbejde, med den forventede øgede gennemsigtighed i betalingsmønstrene, som vil være en følge af skattecentraliseringen. Udvalget skal udtale sin støtte til dette arbejde. Hovedkonto Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomheder Finansudvalget konstaterer, at: Landsstyret jf. oplysningerne angivet på nærværende hovedkonto forventer stigende udbytter fra de hjemmestyreejede virksomheder i de kommende år. De budgetterede udbytter fra de hjemmestyreejede virksomheder på hovedkonto Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber falder i BO-årene. 5 Finansudvalget finder fortsat dette modsætningsfyldt, og skal anmode om Landsstyrets kommentarer hertil. Hovedkonto Bidrag til Northern Periphery Programme (NPP) Denne hovedkonto er ikke medtaget i FFL07, eftersom Landsstyret ønsker at spare de kr., som ellers har været afsat de seneste 3 år. Det fremgår af Landsstyrets besvarelse, at Grønland i 2001 til 2006 har indbetalt 2,84 mio. kr. i bidrag. Ud fra denne investering har Grønland fået adgang til projektresultater til en værdi af ca. 75 mio. kr. Det fremgår endvidere, at vores Vestnordiske partnere i tilfredshed med programmet ønsker at øge deres bidrag i de kommende år. Finansudvalget må således umiddelbart anse Landsstyrets foreslåede bortskæring af bevillingen som et udtryk for en kortsigtet budgettering med fokus låst fast på bundlinjen. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til FFL07, således at der atter medtages en bevilling til nærværende område i 2007 og BO-årene. 4 Jf. Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 34 i den danske udgave. 5 Det skal dog bemærkes, at udbyttebetalingen fra hjemmestyrets virksomheder i både finansåret og BO-årene ligger over niveauet fra perioden 2002 til Side 14 af 67

15 4. november 2006 Hovedkonto Tilskud til internationale aktiviteter Finansudvalget konstaterer, at der er bevilget støtte til ICC og levevilkårsundersøgelsen SliCA fra nærværende hovedkonto i Udvalget finder, at disse tilskud artikulerer et problem i fh.t. bevillingsforudsætningerne på hovedkontoen. De foreslåede uspecificerede, vide rammer for tilskud til internationale aktiviteter anses således ikke som egnede til at understøtte en ligelig og ensartet behandling af ansøgere om midler. Med de nuværende bevillingsrammer kan midlerne i realiteten anvendes ud fra snævre interessebestemte sektorinteresser, uden at offentligheden som udgangspunkt får indsigt i dette. Finansudvalget finder ikke dette hensigtsmæssigt. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at søge bevillingsrammerne specificerede. Dette kan enten ske i Landsstyrets svarnotat eller i form af et konkret ændringsforslag til FFL07. Den sidste løsning må umiddelbart anses som foretrukken. Hovedkonto Brandingstrategi Det konstateres, at aktiviteten på området forløber som planlagt. Der konstateres endvidere, at der er ved at blive forhandlet en ny marketingsplan på plads. Finansudvalget skal anmode om, at denne plan fremsendes til Udvalget straks efter færdiggørelsen. 3.4 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen Finansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landssyremedlemmet på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyremedlemmet den 6. oktober Samrådsnotatet vedlægges som bilag E. Statistiske oplysninger indenfor familieområdet Finansudvalget har i sine betænkninger siden 2004 løbende afgivet henstillinger til bl.a. hovedkonto Børnetilskud, hovedkonto Offentlig pension til alderspensionister og hovedkonto Førtidspension. Udvalget har generelt henstillet, at den statistiske viden indenfor disse områder forbedres. Dette p.b.a. at Landsstyret ikke har kunnet stille de nødvendige oplysninger om antallet af beløbsmodtagere m.m. til rådighed for Udvalget og Landstinget. Landsstyret har typisk anført, at de ønskede oplysninger kun fandtes i kommunerne, som ikke har reageret på Landsstyrets anmodninger om at få stillet oplysningerne til rådighed. Hermed er det afdækket, at Landsstyrets budgettering indenfor disse området reelt har været meget spinkelt funderet. Denne problemstilling kan udstrækkes til adskillige hovedkonti indenfor familieområdet. Finansudvalget finder, i lighed med tidligere år, ikke at Landstinget kan blive ved med at leve med det begrænsede vidensniveau på familieområdet. Udvalget finder det derudover uvedkommende, om det er kommunernes eller Familiedirektoratets ansvar, at den statistiske viden på området ikke lever op til mindstekravene. Landsstyret må træde i karakter, og om fornødent, hurtigt tilvejebringe det regelgrundlag, der tilsikrer, at de nødvendige oplysninger indkommer løbende. Om fornødent må Landsstyreområdet, såfremt dette ikke råder over de fornødne faglige ressourcer, entrere med eksterne parter, som f.eks. Grønlands Statistik, m.h.p. indsamling og produktion af data. Landsstyret har i forbindelse med Udvalgets spørgsmål til FFL07 oplyst, at man håber, at den statistiske viden indenfor området bliver bedre, når der engang er gennemført en kommunalreform. Finansudvalget hverken kan eller vil fæstne lid til denne besværgelse. Udvalget finder, at en realistisk planlægning og budgettering indenfor familieområdet ikke er mulig uden mere præcise Side 15 af 67

16 4. november 2006 oplysninger. Udvalget kan ikke acceptere, at disse oplysninger først måske kan fremskaffes efter en kommunalreform. Udvalget skal derfor atter kraftigt henstille, at Landsstyret tilsikrer det fornødne grundlag for indsamling af statistiske oplysninger indenfor hele familieområdet. Udvalget forventer, at Landsstyret senest med fremlæggelsen af FFL08 kan dokumentere resultaterne af en væsentlig fremdrift i dette arbejde. Finansudvalget konstaterer afsluttende, at Landstingets Familieudvalg i enighed har indstillet til Landsstyret at sikre udarbejdelsen af statistisk materiale om antallet af børn, der anbringes udenfor hjemmet (EM06/74). Finansudvalget støtter fuldt op omkring Familieudvalgets beslutning, der ligger helt på linje med Finansudvalgets udmelding. Udvalget finder det på denne baggrund glædeligt, at Landsstyret, i lighed med Familieudvalget, har indstillet EM06/74 til vedtagelse, og at et enigt Landsting efterfølgende har vedtaget forslaget. Hovedkonto Kurser og efteruddannelse om det sociale område Finansudvalget har vurderet de økonomiske forhold omkring manglen på professionelle plejefamilier. Da man vedtog loven for området i 2003 var målet, at børn årligt skulle anbringes hos professionelle plejefamilier. 29 potentielle plejere har siden da deltaget i kursus på området. Der er i dag kun ansat 2 professionelle plejefamilier i kommunerne. Det er således nærliggende at konkludere, at ordningen har været en fiasko. En endelig konklusion kan dog ikke drages med sikkerhed, da Landsstyremedlemmet jf. oplysningerne til Finansudvalget på samrådet ikke har nærmere kendskab til det egentlige behov for professionelle plejefamilier. Dette skyldes angiveligt, at ansættelse af professionelle plejefamilier er en kommunal opgave. Udvalget skal i denne forbindelse henvise til sine indledende bemærkninger under område 30 vedr. statistiske oplysninger indenfor familieområdet. Ordningens formentlige fiasko kan ifølge Landsstyremedlemmets oplysninger på samrådet med Finansudvalget især tilskrives, at Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat (PIP) stiller for høje krav til såvel godkendelse af professionelle plejefamilier som dispensationsansættelser. Landsstyremedlemmet har ikke oplyst nærmere om baggrunden for, at der tilsyneladende ikke kan tiltrækkes tilstrækkeligt kvalificerede plejefamilier til ordningen. Udvalget er imidlertid bekendt med, at såvel aflastningsmulighederne for, som honoreringen af, de professionelle plejefamilier er begrænsede. Finansudvalget finder, at det er beklageligt, såfremt en fagforening p.b.a. snævre egeninteresser blokerer for et tiltag, der af Landstinget er vurderet som egnet til at afhjælpe manglen på institutionspladser indenfor børn- og ungeområdet. Landsstyremedlemmet har oplyst, at hidtidige forsøg på at komme udenom dette problem er strandet hos PIP og i Hjemmestyrets overenskomstafdeling. PIP s overenskomstperiode løber til Finansudvalget finder imidlertid ikke, at Landsstyret blot bør afvente udløbet af PIP-overenskomsten forinden tiltag til opretning af manglerne på professionelle plejefamilier iværksættes. Udvalget finder derimod, at Landsstyremedlemmet nu og her selv må gå i direkte dialog med PIP omkring problemet. Såfremt der ikke kan findes en hensigtsmæssig og snarlig løsning af denne vej, må Landsstyremedlemmet fremlægge lovgivningsinitiativer, som er egnede til at rette op på manglen på professionelle plejefamilier. Det er Udvalgets klare forventning, at Landsstyremedlemmet vil forfølge denne sag uden yderligere ophold. Side 16 af 67

17 4. november 2006 Hovedkonto Børnetilskud Finansudvalget skal anmode Landsstyret om, at det specificeres i budgetbidraget til hovedkontoen, at udtrykket familier dækker det antal personer, der er udbetalt børnetilskud til i deres egenskab af forsørger for et eller flere børn. Denne oplysning anmodes medtaget i såvel FL07 som FFL08. Hovedkonto Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Landsstyremedlemmet har tidligere oplyst, at når den centrale venteliste i foråret 2006 er en realitet, vil der kunne afgives præcise oplysninger om ventelisterne indenfor børn- og ungeområdet. Finansudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet om, at oplysninger om disse ventelister og ventetider fremlægges for Landstinget i forbindelse med 2. behandlingen af nærværende finanslovsforslag. Udvalget finder tillige, at disse oplysninger bør medtages i budgetbidraget til hovedkontoen. Udvalget konstaterer derudover, at der i forbindelse med den evt. kommende kommunalreform er et behov for en analyse af fordelingen af pladser og institutioner indenfor nærværende område, samt finansieringen heraf. Udvalget skal anmode Landsstyret om at igangsætte dette analysearbejde. Landsstyret bedes løbende orientere Finansudvalget og Familieudvalget om udviklingen i arbejdet. Det bemærkes endelig, at Landsstyret reelt planlægger at nedlægge institutionen Uiluiit i Sisimiut i dens nuværende form. Der er i dag kun 2 tilbageværende beboere. De tilbageværende beboere vil overgå til et særligt bofællesskab med en passende personaledækning. Hovedkonto Boligsikring Finansudvalget har noteret sig, at Landsstyret forventer et overforbrug i fh.t. bevillingen på ca. 4 mio. kr. på nærværende hovedkonto i Eftersom der er tale om en lovbunden bevilling, skal der ikke søges en tillægsbevilling i Finansudvalget til at dække over dette merforbrug. Men eftersom bevillingen på hovedkontoen i både FL06 og FFL07 er på 66 mio. kr. må Finansudvalget umiddelbart anse det som stærkt sandsynligt, at Landsstyret har underbudgetteret på denne hovedkonto i FFL07. Dette p.b.a. af at der Finansudvalget bekendt ikke er fremlagt nogen lovændringer eller oplysninger i øvrigt, som godtgør, at bevillingsbehovet på hovedkontoen med sandsynlighed vil falde i Finansudvalget forventer, at Landsstyret endnu engang grundigt vurderer det forventede bevillingsbehov for hovedkontoen i FFL07 og om nødvendigt fremsætter det fornødne ændringsforslag til lovforslaget. Hovedkonto Offentlig pension til alderspensionister Der henvises til det indledningsvis anførte vedr. statistiske oplysninger indenfor familieområdet. Udvalget har derudover fundet anledning til at afvente det politiske og økonomiske udredningsarbejde, som forventes at munde ud i et forslag om udmøntning af de på hovedkonto Reserve til nye initiativer afsatte midler til pensionsforbedringer. Hovedkonto Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Der er i FFL07 ikke, som i FL06, lagt op til besparelser på handicapforsorgen. Finansudvalget advarede i sin betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II om, at disse besparelser kunne vise sig umulige at gennemføre p.b.a. et stort antal afgørelser fra Det Sociale Ankenævn, som er gået Side 17 af 67

18 4. november 2006 Familiedirektoratet imod. Som anført i Udvalgets beslutning i sag er en stor andel af de afgørelser fra Det Sociale Ankenævn, hvor Familiedirektoratets afgørelse er blevet omstødt, begrundet i manglende argumentation og sagsbehandlingsfejl fra Familiedirektoratets side. Finansudvalget finder på denne baggrund, at der er et udtalt behov for en styrkelse i kvaliteten i direktoratets sagsbehandling. Udvalget anser det for uomgængeligt, at Landsstyret uden ophold påbegynder dette arbejde. Udvalget skal derudover udtale sin påskønnelse af, at der trods alt synes at være bedre styr på udgifterne til handicapområdet, end det har været tilfældet i tidligere år. Finansudvalget ønsker endvidere at modtage kommenterede oplysninger om, hvor stor en andel af bevillingen på nærværende område, som i 2006 er anvendt til besøgsrejser for handicappede i Danmark. Oplysningerne bedes suppleret med tilsvarende forventede budgettal for Der henvises endeligt til det anførte vedr. alderdomshjem under hovedkonto Ældreinstitutioner. 3.5 Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Finansudvalget har i lighed med de forrige år anmodet om en status over ventelisterne og ventetiderne i sundhedsvæsenet. Landsstyret har fremsendt nedenstående oversigt: Ventelister, 2006 Speciale primo januar 2006 primo september 2006 primo september 2006 (ny) antal heraf un- antal heraf un- antal heraf heraf unpatienter der 15 år patienter der 15 år patienter små op. der 15 år Udskiftning af knæ & hofteled Øvrig ortopædkirurgi Plastikkirurgi Øjenlidelser Øre-, næse og halslidelser Elektiv behandling i udlandet I alt Det bemærkes umiddelbart, at der i tabellens sidste 3 kolonner er vist en ny og angiveligt mere relevant opgørelse over patienters ventetid. Der er i disse 3 kolonner taget udgangspunktet i den reelle ventetid i modsætning til den tidligere opgørelse, hvor det var behandlingssystemets planlagte ventetid for den enkelte patient, der blev anvendt som udvælgelseskriterium. Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at det uanset opgørelsesmåden nu endelig ser ud til, at ventelisterne er ved at falde. Udvalget skal udtrykke forhåbning om, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Side 18 af 67

19 4. november 2006 Finansudvalget har endvidere anmodet om en økonomisk status for anvendelsen af såvel læge- som sygeplejerskevikarer fra vikarbureauer i sundhedsvæsenet. Landsstyret har fremsendt nedenstående oversigter 6 : DIH (i kr.) ult. Aug forventet Læger Plejepersonale Øvrigt personale I alt KYSTEN (i kr.) medio Aug. forventet Læger Sygeplejersker Tandlæger I alt Finansudvalget konstaterer således med en vis uro, at der er udsigt til generelt stigende vikarbureauudgifter i For kystsygehusenes vedkommende tilskrives de stigende vikarbureauudgifter mangel på læger og sygeplejersker i de nordiske lande. For Dronning Ingrids Hospital tilskrives de stigende vikarbureauudgifter angiveligt en kombination af ikke-konkurrencedygtige lønninger til særligt efterspurgte faggrupper og uattraktive boligforhold. F.s.v. angår forbedringen af boligforhold anser Finansudvalget det som positivt, at Landsstyret nu endelig søger at gøre noget reelt ved problemet i form af opførelsen af særlige personaleboliger til Sundhedsvæsenet, jf. hovedkonto Sundhedsvæsenet. Udvalget konstaterer derudover, at Landsstyret nu i en årrække har angivet den centrale lønfastsættelse, som direkte hæmmende for rekrutteringen af særligt efterspurgte faggrupper i Sundhedsvæsenet. Eftersom ansvaret for fastholdelsen af den centrale lønfastsættelse primært påhviler Landsstyret selv, finder Finansudvalget, at det er på tide, at Landsstyret påbegynder et opgør med denne ordning indenfor Sundhedsvæsenet. Udvalget skal anmode Landsstyret om hurtigt at fremlægge overvejelser og kalkuler, der godtgør fordelene og ulemperne ved en sådan nyordning. Udvalget skal endelig påpege, at det nuværende høje forbrug af korttidsansatte bureauvikarer kan virke som om der administrativt/teknisk i realiteten er indført et fødestedskriterium, der tilgodeser 6 Sum-linjen i oversigten for kysten er dog tilføjet efterfølgende. Side 19 af 67

20 4. november 2006 få, udvalgte faggrupper. Dette eftersom udefrakommende bureauvikarer på korttidsansættelse gives lønmuligheder, der ikke er tilgængelige for det fastboende personale. Finansudvalget bemærker, at Udvalget har vanskeligt ved at se, hvorledes den stærke økonomiske begunstigelse af denne form for udefrakommende arbejdskraft, som i vidt omfang er fremmed overfor grønlandsk kultur og sprogbrug, giver hjemmehørende incitament til at uddanne sig m.h.p. beskæftigelse i Sundhedsvæsenet. Hovedkonto Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at der nu synes at være praktiske handlingsplaner til stede for det telemedicinske område. Udvalget finder, at telemedicin rummer et stort potentiale for Grønland. Endvidere finder Udvalget, at en mere udbredt anvendelse af telemedicin vil kunne have en gunstig afsmittende virkning på mulighederne for fjernundervisning i bygder og yderdistrikter. Udvalget hilser dette velkomment. Hovedkonto Patientbehandling i udlandet, somatisk Finansudvalget har vurderet omkostningerne ved hjemtagning af yderligere dele af dialyseopgaven fra Danmark. Det fremgår af Landsstyrets svar, at en hjemtagning af hele dialyseopgaven foreløbig er estimeret til at medføre nettoomkostninger på ca. 5 mio. kr. om året. Hertil kommer anlægsudgifter på et ukendt beløb samt udgifter til efteruddannelse af sundhedspersonale og endeligt mulige omkostninger til en konsulentaftale med Rigshospitalet. En hjemtagning vil ikke kunne være fuldstændig, idet nyrepatienter fortsat vil skulle påbegynde deres individuelle behandlingsforløb i Danmark. Antallet af patienter har ligget stabilt på 28 årligt. Heraf var i 2005 de 12 i posedialyse. Posedialysen har som bekendt været hjemtaget i en årrække. Der er således ca. 16 patienter, der vil nyde godt af en fuld hjemtagning. Finansudvalget erfarer, at Sundhedsvæsenet har besluttet, at der skal udarbejdes en mini-mtv (Medicinsk Teknologi Vurdering) for hjemtagelse af hele det nefrologiske speciale. Dette skyldes, at det antages, at borgere i Grønland lider af diabetes, hvoraf forventes at udvikle nyreproblemer. Sundhedsvæsenet har for at tage højde for denne udvikling ønsket at se på de fysiske og økonomiske krav for hjemtagelse af hele specialet, frem for en lille del af det i form af dialysen. En foreløbig vurdering af de fysiske krav ved en fuld hjemtagning tilsiger, at Dronning Ingrids Hospital skal udvides med 50% til m 2 for at leve op til den gældende standard for de bygningsmæssige rammer. Finansudvalget finder umiddelbart, at de foreslåede udgifter ved en hjemtagelse af såvel dialysen som hele specialet forekommer anseelige. Udvalget ønsker dog foreløbig at afvente resultatet af udredningsarbejdet på området, forinden endelig stilling tages. Udvalget skal opfordre Landstingets Sundhedsudvalg til at holde sig løbende orienteret i sagen. Hovedkonto Alkoholbehandlingscentre Det fremgår af Landsstyrets besvarelse til Finansudvalget, at der er behov for et behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkohol- rusmiddelmisbrug. Det er af en ekspertgruppe anbefalet, at et sådant forsøgsprojekt iværksættes ved psykiatrisk afdeling A1 ved Side 20 af 67