Medicinadministration

Transkript

1 Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Medicinadministration Dagens program: Praktiske oplysninger Mål og forventninger Retslige aspekter vedr. medicindokumentation Autorisationsloven Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Patienters retsstilling Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Korrekt håndtering af medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Mål for kurset medicinadministration Målet er at kursisterne får: Øget egen handlekompetence gennem tilegnet viden om lægemidlers virkninger og bivirkninger. Tilegnet sig viden, til at agere hensigtsmæssigt for at undgå medicinudløste forgiftningstilstande. Øget handlekompetence i forhold til sikkerhedsforanstaltninger i omgangen med lægemidler, herunder patientidentifikation, bortskaffelse af lægemidler og sikkerhedsforanstaltninger rettet mod personalet. Viden om inddragelse af relevante samarbejdspartnere i forbindelse med medicingivning. 1

2 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Retslige aspekter i forhold til dokumentation af medicin Vibeke Rønnebech v.roennebech@gmail.com Love og vejledninger Autorisationslovens pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling og tilhørende vejledninger Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler herunder notat om regler om dokumentation i forbindelse med dosisdispensering Autorisation og andre sundhedspersoner Autoriserede sundhedspersoner: Læger Tandlæger Social- og sundhedsassistenter Sygeplejersker Ergo- og fysioterapeuter Jordemødre osv 2

3 Ikke autoriserede sundhedspersoner: Sygehjælpere Plejehjemsassistenter Plejere Ambulancebehandlere Autorisationsloven En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp m.v. Det juridiske system i sundhedsvæsenet Autorisation gives af Sundhedsstyrelsen efter ansøgning formelle uddannelseskrav skal være opfyldt Autorisation beskytter mod misbrug af titlen Indebærer nogle pligter: udvise omhu og samvittighedsfuldhed, forbudt at ændre den af en læge ordinerede behandling, tavshedspligt. 3

4 Kapitel 13 Sygeplejersker 54. Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af sygeplejerskevirksomhed og om afgrænsning heraf. Kapitel 24 a Social- og sundhedsassistenter Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af social- og sundhedsassistenters virksomhed og om afgrænsning heraf. Lægeforbeholdte opgaver at behandle personer for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom, at foretage operative indgreb, som er defineret ved gennembrud af hud og væv og indførelse af visse former for apparatur i de naturlige legemsåbninger, undtaget er f.eks. termometer til temperaturmåling at iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, at yde fødselshjælp, at anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept og at anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Sundhedsstyrelsen har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed. 4

5 Delegation Lægeforbeholdte opgaver kan delegeres med enkelte undtagelser. Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). Der er ikke tale om at benytte medhjælp, når f.eks. en læge informerer en patient om en behandling med henblik på, at patienten selv skal udføre behandlingen, f.eks. hvis patienten skal tage blodprøve på sig selv hvis patienten skal injicere sig selv med insulin eller indtage anden medicin. Ved udførelsen heraf er der tale om selvadministration. Det gør sig også gældende, hvis en pårørende, f.eks. forældre, hjælper. Hvis en plejeperson kun yder praktisk hjælp til at åbne en medicinbeholder eller giver medicinen til en bevægelseshæmmet patient, f.eks. en patient med slidgigt i fingrene, der ellers selv kan administrere sin medicin, er plejepersonen ikke ansvarlig for medicingivningen og fungerer ikke som medhjælp for patientens læge. 5

6 Det er ikke nødvendigt, at lægen sætter sig ind i de forskellige personalegruppers uddannelse og kompetencer. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, behøver lægen heller ikke tage stilling til eventuel videredelegation, da det er ledelsens ansvar, at personalet er kvalificeret til og instrueret i at udføre den delegerede opgave. Såfremt en autoriseret sundhedsperson ikke tilkendegiver over for medhjælpen, at pågældende ikke må videredelegere opgaven til andet personale, svarer det til, at den autoriserede sundhedsperson har vurderet, at videredelegation er fagligt forsvarlig og kan finde sted. Den person, som opgaven videredelegeres til, er at betragte som lægens medhjælp Rammedelegation I de situationer, hvor en repræsentant for kommunens praktiserende læger, f.eks. en praksiskonsulent, eller en læge ansat i kommunen delegerer til hjemmesygeplejen at foretage nogle beskrevne undersøgelser, er ledelsen af hjemmesygeplejen ansvarlig for, at der er udarbejdet en instruks for undersøgelsernes udførelse, og at de medarbejdere der skal udføre opgaven er oplært heri, samt at føre relevant tilsyn hermed. Det påhviler den pågældende læge at sikre sig, at den udarbejdede instruks for udførelsen af undersøgelserne er dækkende. 6

7 Hvis en person, der har fået delegeret en forbeholdt opgave, følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede sundhedsperson. Hvis personen ikke følger den givne instruktion, vil pågældende selv have ansvaret for opgavens udførelse. Det er ledelsens ansvar at opgaverne varetages af kompetent personale at lede og fordele arbejdet, samt at fastlægge regler for arbejdets udførelse Sundhedsfagligt personale har et selvstændigt ansvar, hvilket indebærer pligt til at fralægge sig opgaver man ikke kan varetage forsvarligt Det kan kun efterfølgende vurderes om man har udvist omhu og samvittighedsfuldhed i den konkrete situation, hvis man ikke har fulgt love, regler, vejledninger og ledelsens instrukser 7

8 PATIENTOMBUDDET Sundhedsvæsnets Diciplinærnævn Tidligere: Patientklagenævnet Den dømmende instans i sundhedsfaglige sager Tager sager op efter indgivelse af klager fra patienter eller efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen. Formålet er at styrke patienternes retsstilling ved at give bedre klagemuligheder, lettere klageadgang og en hurtigere sagsbehandlingstid. Det nye patientklagesystem skal også understøtte, at sundhedsvæsenet i højere grad lærer af fejl og af de klager, som patienter indgiver Afgørelser Frikender Giver kritik Giver kritik og indskærper at udvise større omhu Offentliggørelse af navn Videregiver til politiet til efterforskning efter straffeloven Offentliggør løbende anonymiserede afgørelser herefter kan Sundhedsstyrelsen vælge at udarbejde vejledninger mv. efter eget skøn. Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder Følger op på afgørelser fra Sundhedsvæsenets diciplinærnævn: Skærpet tilsyn Påbud Ændringer i autorisationsforhold Fratagelse af autorisation kræver domstolsbeslutning. 8

9 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Plejepersonalet udarbejder ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje. Der henvises til vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Vedrørende plejepersoners ansvar for optegnelser af ordineret medicin i de sygeplejefaglige optegnelser henvises til afsnit 5.3. og 5.4. Det skal altid fremgå af disse optegnelser, hvis der ved medicingivningen sker afvigelser fra det ordinerede. Ved modtagelse af lægens ordination har plejepersonen pligt til at indføre denne i de sygeplejefaglige optegnelser. Optegnelserne kan fremgå af en medicinliste (eller af oversigten i den personlige elektroniske medicinprofil (PEM), når der i foråret 2007 er etableret adgang hertil for den kommunale hjemmesygepleje og plejehjem. PEM kan anvendes, hvis relevante oversigtsbilleder herfra kan overføres og gemmes i de sygeplejefaglige optegnelser.) Ved telefonordination eller ved ændringer i lægens ordination efter aftale med lægen, skal plejepersonen notere ordinationen i plejehjemmets/hjemmeplejens sygeplejefaglige optegnelser. Oplysning om dosisdispensering skal indgå i de sygeplejefaglige optegnelser. Også ved dosisdispensering skal der anvendes en oversigt over beboerens medicin (medicinliste) eller eventuelt oversigtsbillede fra PEM), når plejepersoner medvirker ved medicinadministrationen. Listen skal omfatte både den dosisdispenserede medicin og anden medicin, der ikke dosisdispenseres, som eksempelvis flydende medicin, stikpiller og p.n. medicin. Doseringskortet fra apoteket kan ikke anvendes som dokumentation af medicinordinationerne. 9

10 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Vejledningen opstiller de mindstekrav til sygeplejefagligt personales journalføring, som efter Sundhedsstyrelsens opfattelse tilgodeser kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Journalen skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for observation, pleje og behandling af patienten: Patientens navn, personnummer og bopæl/opholdsadresse og eventuelt telefonnummer. Patientens indlæggelses/indflytningsdato. Oplysninger om patientens pårørende/kontaktpersoner. Eksterne samarbejdspartnere, f. eks. hjemmesygeplejen, sundhedsplejen, egen læge. Særlige forhold, f. eks. kendte allergier. Optegnelser vedrørende sygeplejefaglige handlinger skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for de problemområder, der fremgår af bilag 1. 10

11 Bilag 1 Sygeplejefaglige problemområder - Aktivitet, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL ( Activity in Daily Living ). - Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. - Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. - Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. - Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, misbrug og mestring. - Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. - Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. - Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. - Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. - Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. - Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diaré. - Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge. Mine bemærkninger: Har medicinen den tilstræbte virkning? Er der bivirkninger af medicinen? 11

12 På baggrund af disse oplysninger beskrives de identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater. Journalen skal i relevant omfang indeholde: Oplysning om årsag til henvendelsen eller kontakten. Dato for kontakten. Nødvendige observationer og oplysninger om patientens tilstand. Indikation for foretagne undersøgelser samt resultatet heraf. Planlagt indsats. Udført pleje og behandling, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering og observation mv. Beskrivelse og vurdering af resultatet. Information og undervisning af patienten. Ændringer i patientens tilstand og deraf følgende revurdering af indsatsen. Indtrådte komplikationer og bivirkninger mv. Henvisninger til andre sundhedspersoner og resultatet heraf. Aftaler med patienten, pårørende og/eller samarbejdspartnere. De sygeplejefaglige optegnelser skal være entydige, systematiske og forståelige af hensyn til kommunikation både inden for egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger i deres pleje og behandling af patienten. Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegøre for patientens tilstand, hvilke overvejelser, der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf. 12

13 Efterfølgende rettelser/tilføjelser til journalen (manuel journal eller elektronisk journal), må kun ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst klart fremgår. Overstregning, radering e.l. er ikke tilladt. Almindelige skrivefejl må rettes i forbindelse med selve journalføringen. Når der er tale om åbne plejeplaner mv., det vil sige optegnelser, der opbevares hos patienten, skal det ligeledes sikres, at disse opbevares forsvarligt, således at uvedkommende, herunder besøgende, ikke har adgang til optegnelserne, med mindre patienten har tilkendegivet andet. Patienten kan ikke stille krav om at få bestemte oplysninger slettet eller tilført journalen. Den enkelte sygeplejerske, social- og sundhedsassistent er ansvarlig for sine og en eventuel medhjælps optegnelser. 13

14 Patienters retsstilling Reglerne gælder kun for sundhedsfaglig pleje og behandling Opgaver der ydes efter Lov om social service er ikke omfattet af denne lovgivning Hvad er sundhedsfaglig pleje og behandling Eks: medicingivning, tandbehandling, sårbehandling, blodprøvetagning, vaccinationer o.lign. Hvad omfatter lovgivningen: Samtykkeregler Regler for tavshedspligt Regler for videregivelse af helbredsoplysninger Regler vedr. aktindsigt Livstestamente Regler om biologisk materiale (ex. blodprøver) Tolkebistand Patientkontorer 14

15 Hvad er ikke omfattet af lovgivningen Lov om social service`s regler om magtanvendelse kan ikke anvendes til sundhedsfaglig pleje og behandling Informeret samtykke til pleje og behandling Patientens samtykke Ifølge sundhedsloven må pleje og behandling af en patient normalt ikke påbegyndes eller fortsættes, uden patienten har givet informeret samtykke hertil. Der er tale om et grundlæggende princip om ret til selvbestemmelse. Dette betyder at: En sundhedsperson er som udgangspunkt forpligtet til at følge en voksen habil patients ønsker i forbindelse med beslutningen, om en tilbudt behandling skal iværksættes eller ej, eller om en allerede iværksat behandling skal ophøre. 15

16 Patienten kan dog ikke... En patient kan ikke kræve en bestemt pleje eller behandling. Det er den/de sundhedspersoner, der er ansvarlige for pleje og behandling af patienten, der på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering er ansvarlig for valg af og udførelse af den konkrete pleje og behandling. En patient kan f.eks. ikke stille krav om at ville have sovemedicin eller at blive indlagt, hvis der efter en sundhedsfaglig vurdering ikke er behov herfor. Information Patienten skal i øvrigt løbende have information om sin helbredstilstand m.v. Informationen skal tilpasses patientens individuelle forudsætninger. Sundhedspersonalet kan ikke undlade at informere, f.eks. på grund af patientens alder. Dokumentation Den eller de for pleje og behandling ansvarlige sundhedspersoner (egen læge, vagtlæge, sygeplejefaglig sundhedsperson) skal journalføre i deres respektive patientjournaler /sygeplejefaglige optegnelser, hvilken lægefaglig henholdsvis sygeplejefaglig information, der er givet til en patient eller eventuelt de pårørende i forbindelse med stedfortrædende samtykke, og hvad patienten/de pårørende på denne baggrund har tilkendegivet i relation til den konkrete pleje og behandling, og på hvilken måde. 16

17 Ret til ikke at vide En patient har ret til ikke at vide, hvis vedkommende udtrykkeligt tilkendegiver ikke at ønske information om sin sygdom. Hvis sundhedspersonalet får indtryk af, at patienten ikke ønsker oplysninger om pleje og behandling, bør sundhedspersonen oplyse patienten om muligheden for at frabede sig information herom. Sundhedsloven giver ikke mulighed for, at en sundhedsperson selv afgør, om en patient kan tåle at blive informeret om sin sygdom m.v. Dokumentation Det skal journalføres, hvis en patient udtrykkeligt har tilkendegivet ikke at ville have information om sin sygdom helt eller delvist. Ansvar for at patienten får informationer Det er den læge, der er ansvarlig for behandlingen af en patient, og den plejeperson, der er ansvarlig for plejen af en patient, der skal sikre, at en patienten bliver informeret og har givet sit samtykke til behandling og pleje. Hvis en plejeperson modtager en telefonisk ordination fra en læge, skal både lægen og den plejeperson, der modtager ordinationen, sikre sig, at ordinationen er forstået, herunder hvilken information, patienten skal have som grundlag for at give samtykke. Samtykkekompetence/handleevne Et informeret samtykke fra en patient forudsætter, at patienten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og dermed er i stand til at overskue behandlingssituationen og konsekvenserne af sin stillingtagen. 17

18 Samtykkekompetence/handleevne hos en beboer, der er varigt ikke-habil Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, dvs. at evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende, skal sundhedspersonalet tage stilling til, om der er andre, der på patientens vegne kan give informeret samtykke. Om en patient er at anse for varigt inhabil må som udgangspunkt bero på en lægefaglig vurdering. Stedfortrædende samtykke Når der er tale om en varigt inhabil patient, der i den konkrete situation ikke er i stand til at give samtykke, skal nærmeste pårørende give samtykke til pleje og behandling. Hvis patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, er det værgen, der skal give samtykke. Et samtykke fra nærmeste pårørende (eller værge) er et stedfortrædende samtykke. Da der i de fleste tilfælde er tale om, at det er nærmeste pårørende, der varetager en patients interesser, omtales i det følgende alene disse personer. Hvem er nærmeste pårørende Hvem der er nærmeste pårørende må afgøres i det konkrete forhold. Det drejer sig først og fremmest om ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en samlever, ægtefælle eller børn. 18

19 Hvem er nærmeste pårørende Familieforholdet behøver ikke altid være det afgørende. Også en person, som patienten er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærmeste pårørende, f.eks. en nær ven eller en omsorgsperson, hvis man ikke er tvivl om, at vedkommende af patienten opfattes som den nærmeste. Mit forslag: Spørg patienten, når det er muligt, hvem der skal varetage hans/hendes helbredsmæssige interesser, hvis det går sådan, at han bliver varigt ikke-habil, og dokumenter det. Det kan i nogen grad medvirke til at forebygge vanskeligheder for personalet, hvis pårørende ikke er enige om patienten skal behandles/ ikke behandles Uenighed blandt nærmeste pårørende Såfremt der ikke er enighed blandt flere nærmeste pårørende, kan det være nødvendigt at sidestille uenigheden med, at de pårørende handler på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet. Det kan derfor komme på tale at lade sundhedspersonalet træffe afgørelsen efter tilslutning fra embedslægen/sundhedsstyrelsen. 19

20 Nærmeste pårørendes beslutningskompetence Nærmeste pårørende skal tage stilling til pleje og behandling på den varigt inhabiles vegne i det omfang, det er nødvendigt for at varetage patientens interesser. Nærmeste pårørende skal for at kunne tage stilling til pleje og behandling have den information, som patienten ellers selv skulle have haft, men informationen er begrænset til de oplysninger, som er nødvendige for at varetage patientens interesser i den konkrete situation. Nærmeste pårørendes beslutningskompetence Nærmeste pårørende kan ikke kræve, at en patient får en bestemt pleje eller behandling. Det er den eller de sundhedspersoner, der er ansvarlige for pleje og behandling af patienten, der på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering er ansvarlig for valg af og udførelse af den konkrete pleje og behandling. Sundhedspersonalet kan med nærmeste pårørende aftale, hvilken fremgangsmåde med hensyn til kontakt, der skal følges i forbindelse med information og indhentelse af samtykke. Medinddragelse af patienten Selvom en patient må anses for varigt ikke-habil, kan patienten i nogle konkrete situationer være i stand til at tage stilling til behandling eller dele heraf. Patienten skal derfor, i det omfang han forstår behandlingssituationen, informeres og medinddrages i drøftelserne, med mindre det vil skade den pågældende. 20

21 Medinddragelse af patienten Patientens tilkendegivelser skal tillægges betydning i det omfang de er aktuelle og relevante Nærmeste pårørendes beslutningskompetence Den kompetence, nærmeste pårørende har til at træffe beslutning vedrørende behandlingen af en patient, der varigt er ude af stand til selv at tage stilling, omfatter ikke beslutninger om at fravælge livsnødvendig behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller ophør med insulinbehandling, beslutninger vedrørende sultestrejker og beslutninger om afvisning af behandling med blod eller blodprodukter. Mindreårige En patient der er fyldt 15 år kan selv give samtykke til behandling Forældremyndighedsindehaveren skal tillige have informationen Såfremt sundhedspersonen skønner at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedsindehaveren give informeret samtykke 21

22 Mindreårige En patient der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger Samtykkets form og indhold Et samtykke til pleje og behandling skal være mundtligt eller skriftligt. En patients samtykke kan dog efter omstændighederne også være stiltiende. Et stiltiende samtykke foreligger, når patientens signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger samtykke på baggrund af den givne information. Et stiltiende samtykke bør kun accepteres i situationer, hvor det er utvivlsomt, at patienten gennem sin adfærd har tilkendegivet at være enig, og som oftest kun, når der er tale om stiltiende samtykke til enkelte del-elementer i et undersøgelses- og behandlingsforløb. Samtykkets form og indhold til en aktuel behandling Et samtykke til pleje og behandling skal, hvad enten, det er givet af patienten eller nærmeste pårørende, være givet til en konkret behandling, så det er klart, hvad samtykket omfatter. Samtykket skal også være aktuelt, hvilket betyder, at det er givet til en behandling, der skal foretages i nærmeste fremtid og ikke på et uvist tidspunkt i fremtiden. Et samtykke skal angå en aktuel og konkret behandlingssituation. Et samtykke til behandling generelt for en bestemt periode er ikke gyldigt. 22

23 Akutte livstruende situationer I situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for en patients overlevelse eller for på længere sigt at forbedre en patients chance for at overleve eller for at nå et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan der iværksættes behandling af patienten, uden at der er indhentet et samtykke fra patientens nærmeste pårørende. I en situation, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov, kan man altid behandle, f.eks. ved at give medicin eller foretage et operativt indgreb. Det er den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson, der afgør, om betingelserne for øjeblikkeligt behandlingsbehov er opfyldt. Tavshedspligten Tavshedspligten omfatter oplysninger af en vis følsom karakter de fortrolige oplysninger. Når en oplysning er fortrolig, betyder det derfor, at der gælder begrænsninger i adgangen til at videregive den pågældende oplysning. Enhver videregivelse er imidlertid ikke udelukket. Tavshedspligten Alle oplysninger om helbredsforhold er omfattet af tavshedspligten, uanset om der er tale om en banal lidelse eller en alvorlig sygdom. En sygdoms forløb og prognose, behandlingen og resultatet heraf er omfattet. Også f.eks. blodprøvesvar giver oplysninger om patientens helbred. 23

24 Hvem har sundhedspersonalet tavshedspligt over for Tavshedspligten betyder, at sundhedspersonen ikke må videregive oplysninger til uvedkommende. Patientens ægtefælle og andre nærmeste pårørende er i juridisk forstand uvedkommende, når der er tale om helbredsoplysninger, selv om de ud fra en sædvanlig betragtning ikke betragtes som uvedkommende. Der gælder dog ikke nogen tavshedspligt i forhold til det sundhedspersonale, som indgår i den daglige rutine vedrørende behandling af patienten. Samtykke Tavshedspligten er ikke ubetinget. En patient har krav på, at sundhedspersonalet udviser fortrolighed, men patienten kan også selv beslutte, at tavshedspligten ikke skal gælde. Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til brug for behandling En patient kan give samtykke til, at oplysninger, som ellers er omfattet af tavshedspligten, kan videregives til andre sundhedspersoner til brug for behandling. Samtykke til videregivelse af oplysninger Et samtykke til videregivelse af oplysninger til pårørende skal som udgangspunkt være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når omstændighederne taler for det. 24

25 Videregivelse af helbredsoplysninger En sundhedsperson kan videregive helbredsoplysninger m.v., der er nødvendige af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb uden patientens udtrykkelige samtykke. Der skal være tale om nødvendig videregivelse til andre sundhedspersoner, der er involveret i den aktuelle pleje og behandling af patienten, og videregivelsen skal ske under hensyntagen til patientens interesser og behov. Aktuelt behandlingsforløb Der kan f.eks. være tale om at videregive nødvendige helbredsoplysninger uden patientens samtykke til patientens egen læge i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb eller til sygehuset i forbindelse med patientens indlæggelse. Eksempler til samtykke til behandling Eks. 1 En borger har i de seneste dage været sengeliggende, træt og lettere utilpas. Plejehjemspersonalet synes efterhånden, at der er grundlag for at tilkalde en læge til at tilse beboeren. Kan lægen tilkaldes? 25

26 Eksempel til videregivelse af helbredsoplysninger Eks. 2 En borger er pludselig blevet alvorligt syg og skal indlægges på hospitalet. Da ambulancen forlader hjemmet overvejer personalet, om borgerens pårørende skal orienteres. Skal de pårørende kontaktes? Eksempel til videregivelse af helbredsoplysninger En borger er blevet indlagt på hospitalet. Hospitalet kontakter hjemmeplejen og fortæller, at de har brug for oplysninger om, hvilken medicin borgeren har indtaget de seneste dage. Skal hospitalspersonalet oplyses om hvilken medicin borgeren får? Aktindsigt i helbredsoplysninger Patientens adgang til aktindsigt Adgangen til at få aktindsigt i helbredsoplysninger er vigtig som en del af retten til at få information om egne helbredsfold og som grundlag for at tage stilling til behandlingstilbud. Sygeplejefaglige Optegnelser er omfattet af reglerne om aktindsigt. 26

27 Medicinlister Hvornår skal der laves en medicinliste? Hvis pleje- og sundhedspersonalet skal fungere som lægens medhjælp og således medvirker ved medicinadministrationen, altså hjælpe borgeren/patienten ud over det rent praktiske med at åbne pakkerne, er der tale om en sygeplejefaglig ydelse, og dermed pligt til at føre lægens ordinationer ind i de sygeplejefaglige optegnelser/journaler. Det sker ved at lave en medicinliste. Medicinlisten kan føres elektronisk eller på papir. Medicinlisten er en del af de sygeplejefaglige optegnelser. Den elektroniske liste skal kunne udskrives på papir. Det skal tydeligt fremgå, om det enkelte præparat er dosisdispenseret. Der skal kun være én medicinliste. Kontrol af dosispakket medicin Hvordan sikres det, at indholdet i dosispakkerne er korrekt? Det pleje- og sundhedspersonale, der ved leveringen modtager dosispakkerne fra apoteket skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket, altså sikre sig, at der er overensstemmelse med ordinationen fra lægen og doseringskortet fra apoteket. Det er apoteket, der har ansvaret for, at indholdet i dosispakkerne er korrekt. Hvilket navn på lægemidlet skal anvendes i dokumentationen? SUBSTITUTION Dokumentationen skal være entydig. Sundhedsstyrelsen har hidtil anbefalet, at handelsnavnet fremgik af medicinlisten, eventuelt sammen med det generiske navn (indholdsstoffet). Sundhedsstyrelsen vil fremover anbefale, at det er det aktuelle handelsnavn altid fremgår af medicinlisten desuden kan det generiske navn fremgå. 27

28 Ved ændringer af handelsnavnet skal den oprindelige ordinationsdato fastholdes. Sundhedsstyrelsens forventninger til ledelsen: Vejledning om udfærdigelse af instrukser: Retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner. Kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge. Der tages hyppigt udgangspunkt i klaringsrapporter fra fx de videnskabelige selskaber og referenceprogrammer mv. Instrukser for identifikation af patienter og sikring mod forveksling eller forbytning af oplysninger Instrukser for identifikation af patient og lægemiddel i forbindelse med medicingivning Erfaringsmæssigt findes der en række procedurer, i forbindelse med hvilke det skal overvejes, om der er behov for instrukser: Procedurer hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patient eller personale Procedurer hvor ansvars- og kompetenceforholdet ikke er naturligt afgrænset mellem de involverede sundhedspersoner Procedurer, som ikke kan forventes at være alment kendt eller afviger væsentligt fra, hvad der anvendes på andre tilsvarende afdelinger 28