Skibsfarten i tal Maj 2011

Transkript

1 Skibsfarten i tal Maj 211

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes beskæftigelse Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 5 Verden 2.6 Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat Verdenshandelsflådens fordeling på ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter type samt operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Dansk andel af diverse skibstyper EU-landenes handelsflåder 1 3. Skibsbygning Danmark 3.1 Rederiernes nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Rederiernes årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 11 Verden 3.5 Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Danske rederiers indtjening 4.1 Skibsfartens valutaindsejling Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner Betalingsbalancens løbende poster og Dollarkursens udvikling Udviklingen i fragtrater 5.1 Charterrater for tankskibe Charterrater for tørlastskibe Baltic Dry Index 5.4 Liniefart - Container freight index Charterrater for containerskibe Beskæftigelsen i erhvervet 6.1 Søfarende på danske skibe Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Verdenshandelen ad søvejen - olie-, bulk- og containertransport Søtransport af vigtige bulkvarer Verdenshandelens bevægelser Godsomsætning i de største havne Containeromsætning i de største havne 2 8. Bunkerpris 8.1 Udviklingen i bunkerpriser samt råoliepris Miljø og transportpriser 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Transportlængde i forhold til CO 2 -udledning Priseksempler på søtransport 22 Ordliste 23 Kildehenvisninger og noter 24 2

3 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde Andel af verdenshandelsflåden på udvalgte 1. maj 211 områder pr. 1. januar 211 Procent Antal skibe 589 Containerskibe 4, TDW (mio.) 14,5 Produkt- og kemikalietankere 3,2 BT (mio.) 11,8 Passagerskibe, færger 1,2 (Største tonnage nogensinde) Køleskibe,8 Danske rederier opererer i alt ca. 57 mio. TDW Gastankskibe,8 Andel i alt 1,2 Beskæftigelsen af den danske handels- Handelsflådens gennemsnitsalder flåde (procentfordelt BT) 1. maj 211 Danmarks handelsflåde (år) maj 211 7,8 Liniefart 6 Verdenshandelsflåde (år) januar 211 1,4 Trampfart 6 Tankfart 34 Danske rederiers nybygnings- Danske rederiers valutaindsejling program pr. 1. maj 211 ca. Valutaindsejling 21 (mia. kr.) 175 Antal skibe 27 % af Danmarks samlede valutaindtjening 17 TDW (mio.) 1,5 BT (mio.) 7,8 Samlet værdi (mia. kr.) 69 Vigtigste markeder for danske rederier Beskæftigede på danske skibe 21 Markedernes procentdel af bruttofragten Danske 9.6 Øvrige Skandinavien og EU 2. EU 27 Andre lande 5.6 USA 12 I alt 17.1 Østasien, Japan 15 Kina inkl. Hong Kong 15 Samlet beskæftigelse i danske rederier ca. 3. Dansk skibsfarts internationale placering Danske rederier ejer 3 % af verdenstonnagen 5% af verdenstonnagen kontrolleres fra Danmark Danske rederier transporterer omkring 1 % af verdenshandelen 3

4 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) maj Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) Tabel 2.3: Den danske handelsflådes beskæftigelse Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT Pct. BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) (1.) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 66 6, , , , , maj , , , Handelsflåden fordelt på fartttyper BT (1.) januar 2 - maj maj 211 Liniefart Trampfart Tankfart 4

5 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. januar januar maj 211 Antal BT Antal BT Antal BT skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) Skibstyper Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Andre skibe i liniefart 5 11 Passagerskibe, færger I alt Skibstyper Trampfart Bulk-carriers Køleskibe Andre tørlastskibe m.v I alt Skibstyper Tankfart Supertankere Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Skibstyper Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser-, forsyningsskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. maj 211 Alder Størrelse Under 5 år Antal 5-9 år Antal 1-14 år Antal år Antal 2 år og mere Antal Tilsammen Antal BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT I alt BT i pct. 35,8 33,8 23,3 3, 4,1 1 Den danske handelsflådes gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. januar 211 Verdenshandelsflådens gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. januar 211 7,8 år 1,35 år 5

6 Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske fordeling (se note) 1. juli januar 2 1. januar 211 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) EU Industrilande i øvrigt Åbne registre Østeuropa og Balkan Dynamiske asiatiske lande Asien i øvrigt Latinamerika Afrika Ukendt I alt Østeuropa og Balkan Latinamerika Asien i øvrigt Dynamiske asiatiske lande Verdenstonnagens fordeling BT, 1. januar 211 Afrika Åbne registre Ukendt EU-27 Industrilande i øvrigt Procent EU-handelsflådens andel af verdenshandelsflåden juli januar 2 1. januar 211 Tabel 2.7: Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat 1. januar 211 (se note) GT DWT GT Number Nr. Flagstat (1.) (1.) in pct. of ships 1. Panama , Liberia , Marshall Islands , Hong Kong , Bahamas , Singapore , Grækenland , Malta , Kina , Cypern , Italien , Storbritannien , Japan , Tyskland , Norge , Sydkorea , Danmark , Isle Of Man , Antigua & Barbuda , Bermuda , USA , Indien , Indonesien , Malaysia , Frankrig ,7 266 Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt ,

7 Tabel 2.8: Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens domicil 1. januar 211 (se note) Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1. Japan , Grækenland , Tyskland , Kina , Sydkorea , Bermuda , USA , Danmark , Storbritannien , Norge , Taiwan , Singapore , Hong Kong , Italien , Marshall Isl , Tyrkiet , Panama , Rusland , Liberia , Indien , Bahamas , Cypern , Arab. Emirat , Belgien , Frankrig ,85 33 Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil 1. januar 211 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Tyskland Japan 4.44 Japan Japan Japan Grækenland Grækenland Kina Danmark Bermuda Kina Tyskland Kina 9.13 USA Sydkorea Norge Grækenland Tyskland Tyskland USA Taiwan 7.28 Kina Marshall Isl. 1.1 Italien Frankrig Norge Hong Kong Grækenland Singapore Singapore Taiwan 9.22 Holland Sydkorea Storbritann Bermuda Sverige Storbritann Sydkorea 8.69 Storbritann Rusland Bermuda Danmark USA Storbritann Canada Rusland Liberia Hong Kong Israel Italien Norge 5.43 Tyrkiet USA Bahamas Tyrkiet 4.79 Sydkorea Arab. Emirat Saudi Arab Singapore Bermuda Marshall Isl Hong Kong Italien 4.16 Indonesien Cypern Iran Indien Finland Holland Indien Panama Malaysia Tyrkiet 758 Malaysia Cypern Danmark Malaysia 694 Belgien Isle Of Man Singapore Indonesien 68 Liberia 4.81 Canada Vietnam Isle Of Man 648 Taiwan Danmark Frankrig Chile 584 Arab. Emirat Brasilien 2.56 Spanien Thailand 518 Qatar 4.49 Belgien 2.13 Schweiz Liberia 49 Tyrkiet Vietnam 2. Taiwan 967 Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

8 Tabel 2.1: Verdenshandelsflådens fordeling efter operatørens domicil 1. januar 211 (se note) Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1. Japan , Grækenland , Kina , USA , Sydkorea , Tyskland , Danmark , Singapore , Storbritannien , Hong Kong , Norge , Taiwan , Schweiz , Italien , Bermuda , Liberia , Marshall Isl , Frankrig , Arab. Emirat , Tyrkiet , Rusland , Indien , Belgien , Panama , Holland , Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.11: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt operatørens domicil 1. jan. 211 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Tyskland Grækenland Japan Japan Danmark Japan Grækenland USA Schweiz Singapore Kina Kina Kina 13.4 USA Sydkorea Norge Japan Storbritann Hong Kong Italien Taiwan Danmark Marshall Isl Sydkorea Frankrig Norge Tyskland Tyskland Sydkorea Kina Singapore Holland USA Sydkorea 1.35 Taiwan Storbritann Hong Kong Bermuda Storbritann Rusland Chile 4.55 Liberia 9.16 Liberia 6.74 Grækenland Singapore 4.26 Arab. Emirat Norge Tyrkiet Israel Qatar 7.44 USA Indonesien Arab. Emirat Rusland Danmark Hong Kong Belgien Italien Bermuda 5.12 Sverige Malaysia 917 Iran 5.76 Tyrkiet 5.63 Danmark Holland 828 Indien Panama Finland Grækenland 81 Hong Kong Italien 4.53 Frankrig Storbritann. 77 Tyskland Indien Vietnam Tyrkiet 672 Taiwan 4.86 Canada Singapore Indonesien 641 Malaysia Belgien Belgien Iran 57 Tyrkiet 3.77 Schweiz Ukraine Cypern 481 Belgien Cypern Holl. Antiller Liberia 48 Indonesien Brasilien Filippinerne Indien 464 Panama 3.24 Monaco 2.32 Taiwan 995 Øvrige lande 4.87 Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

9 Tabel 2.12: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. januar 211 (se note) 1. BT Nr. Flagstat Tank Bulk Container Stykgods Andre typer I alt 1. Panama Liberia Marshall Islands Hong Kong Bahamas Singapore Grækenland Malta Kina Cypern Italien Storbritannien Japan Tyskland Norge Sydkorea Danmark Isle Of Man Antigua & Barbuda Bermuda USA Indien Indonesien Malaysia Frankrig Øvrige lande Verdenstonnagen i alt Tabel 2.13: Dansk andel af diverse skibstyper 1. januar 211 (se note) Under dansk flag Verden i alt Dansk andel Antal BT Antal BT i pct. Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) (Tonnage) Containerskibe ,4 Produkt- og kemikalietankskibe ,21 Passagerskibe, færger ,23 Køleskibe ,77 Gastankere ,83 Ro-Ro skibe ,4 Olietankskibe ,24 General cargo skibe ,22 Bulk-carriers m.v ,7 I alt ,23 Verdenshandelsflådens udvikling BT (1)

10 Tabel 2.14: EU-landenes handelsflåder 1. januar 211 (se note) Antal BT TDW Nr. Flagstat skibe (1.) (1.) 1. Grækenland Malta Cypern Italien Storbritannien Tyskland Danmark Frankrig Holland Belgien Sverige Spanien Finland Portugal Luxembourg Bulgarien Estland Litauen Letland Irland Rumænien Slovakiet Polen Østrig Ungarn 26. Tjekkiet 27. Slovenien EU i alt EUs ti største handelsflåder ekskl. indbefragtede og fremmedflagede skibe BT (1.), 1. januar 211 Grækenl. Malta Cypern Italien UK Tyskland Danmark Frankrig Holland Belgien Note: Inkl. indbefragtede og fremmedflagede skibe disponerer danske rederier ca. 42 mio. BT eller 57 mio. TDW 1

11 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. maj 211* (se note) Samlet Forventet Antal BT TDW byggepris levering skibe mio. kr I alt * Danske rederiers bekræftede nybygningsordrer Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Millioner kr År Nybygninger Secondhand I alt Salg Nettoinv Mio. kr (se note) Skibsinvesteringer til dansk flag Nybygninger og secondhand tonnage Nybygninger Secondhand Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer Antal Byggepris År skibe BT mio. kr BT Årlige kontraheringer til dansk og udl. flag Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1. maj 211 Bygget i: Antal BT BT skibe (1.) i pct. Danmark ,6 Sydkorea ,3 Kina ,1 Tyskland , Japan ,8 Taiwan ,5 Norge ,3 Andre lande ,4 Hele flåden , Kina Handelsflådens byggesteder BT, 1. jan. 211 Taiwan Japan Tyskland Norge Andre lande Danmark Sydkorea 11

12 Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. januar januar januar 211 Nr. Byggeland Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Vietnam Indien Brasilien Taiwan Rumænien Tyrkiet Iran Kroatien Bulgarien Rusland Tyskland Holland Andre lande I alt De største skibsbygningsnationer, værfternes domicil TDW (mio.), 1. januar 211 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Vietnam Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper 1. januar januar januar 211 Skibstype: Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) General cargo Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers I alt TDW (Million) De største skibsbygningsnationer, rederiernes domicil Kina Japan Grækenl. Tyskland Sydkorea Taiwan Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på ejerens domicil 1. januar 211 (se note) Gen. Cargo / Ro-Ro Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Japan Grækenland Tyskland Sydkorea Hong Kong Singapore Taiwan Brasilien Tyrkiet Storbritannien Danmark Panama Bermuda USA Liberia Marshall Islands Italien Arabiske Emirater Andre lande I alt Tallene i tabellerne 3.5, 3.6 og 3.7 afviger fra Danmarks Rederiforenings egen statistik 12

13 4: Danske rederiers indtjening 4.1: Skibsfartens valutalindsejling År Milliarder kroner Procent af Danmarks eksport : Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner (Se note) Region Procent pr. region Danmark 2 Europa 27 Rusland 1 Afrika 7 Mellemøsten, Indien 1 Japan, Østasien i øvrigt 15 Kina inkl. Hong Kong 15 Australien, New Zealand 3 USA, Canada 12 Sydamerika 8 2 Skibsfartens valutaindsejling Mia. kr

14 Tabel 4.3: Betalingsbalancens løbende poster (se note) Millioner kroner Indtægter: Vareeksport fob Aflønning af ansatte Rejser Øvrige tjenester Løbende overførsler fra EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Indtægter i alt Udgifter: Vareimport fob Aflønning af ansatte Øvrige tjenester Rejser Løbende overførsler til EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Udgifter i alt Nettoindtægt i alt: Dollarkursens udvikling årligt gennemsnit 8,5 7,5 DKK 6,5 5,5 5,64 4,

15 5: Udviklingen i fragtrater Tabel 5.1: Charterrater for tankskibe Råolietankere Produkttankere VLCC LR2 ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.2: Charterrater for tørlastskibe Capesize Panamax ( TDW) ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Baltic Dry Index BDI 12. Lineært Index

16 Tabel 5.4: Liner Trade - Container Freight Index Container (26 = 1) Måned Januar N/A Februar N/A Marts N/A April N/A Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.5: Charterrater for containerskibe 3. TEU 1.7 TEU 1. USD/dag Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Charterrater - indekseret - container / tank / bulk Panamax bulk nåede indeks 5 i oktober 27 og maj Indeks (26 = 1) finans krise TEU container LR2 Tank Panamax bulk 16

17 6: Beskæftigelsen i erhvervet Tabel 6.1: Søfarende på danske skibe Pr. sept. Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tilsammen * # *) EU-12; EU-15 + EØS; EU-25 + EØS #) Tal for 21 endnu ikke tilgængelige hos Søfartsstyrelsen Søfarende på danske skibe Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tabel 6.2: Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Industri Direkte Indirekte Tilsammen Skibsfart og maritime tjenester Bygning af skibe og både Udstyrsindustri Offshore-udvinding Fiskeri Det Blå Danmark i alt Det Blå Danmarks andel af dansk beskæftigelse i alt (%) 2,9 1,3 4,2 17

18 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Verdenshandelen ad søvejen Olie Årlig Bulk Årlig Andet Årlig Til- Årlig Container- Årlig Container Årlig laster ændring laster ændring ændring sammen ændring kapacitet* ændring transport ændring År (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (1. TEU) (pct.) (1. TEU) (pct.) * skibe over 3 BT Tabel 7.2: Søtransport af vigtige bulkvarer Millioner tons Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Korn Skibsfarten står for 8-9 % af den samlede volumen af verdenshandelen. 9. Verdenshandelen ad søvejen Mio. tons, Olie Bulk Andet 18

19 Tabel 7.3: Verdenshandelens bevægelser 21 - Hovedruter for containertrafik, produkttank og bulk Hovedruter for containertrafik (målt i teu-sømil) Andre ruter 25% Asien- Nordamerika 2% Europa- Nordamerika 3% Asien- Latinamerika 6% Asien-Afrika 5% Interasiatisk deepsea 7% 19 Interasiatisk shortsea 6% Asien-Europa 28% Andre ruter 35% Hovedruter for produkttankere (målt i ton-sømil) Europa- Nordamerika 14% Inter-asiatisk 11% Nordamerika- Europa 4% Asien-Europa 4% Mellemøsten- Asien 9% Europa-Asien 9% Asien- Latinamerika 4% Europa-Afrika 4% Nordamerika- Asien 6% Australien- Latinamerika- Europa Europa 4% 7% Afrika-Europa 5% Nordamerika- Ásien 5% Hovedruter for capesize bulk (målt i ton-sømil) Andre ruter 3% Australien- Asien 24% Afrika-Asien 6% Interasiatisk shortsea 7% Interasiatisk deepsea 8% Latinamerika- Asien 31% 19

20 Tabel 7.4: Total godsomsætning i de største havne (mio. tons) Rang Havn Land Enhed årlig gns. vækst (%) Top 1 1 Shanghai Kina mt 443,2 47,4 492,3 511,4 55,7 3,4 2 Singapore Singapore ft* 423,2 448,5 483,6 515,5 472,3 2,8 3 Rotterdam Holland mt 37,2 378,2 46,8 421,1 387, 1,1 4 Tianjin Kina mt 245,1 257,6 39,5 265,2 381,1 11,7 5 Ningbo Kina mt 272,4 39,7 345,2 363,6 371,5 8,1 6 Guangzhou Kina mt 241,7 32,8 343,3 347, 364, 1,8 7 Qingdao Kina mt 184,3 224,2 265, 278,3 274,3 1,5 8 Qinhuangdao Kina mt 167,5 24,9 248,9 274,8 243,9 9,9 9 Hong Kong Kina mt 23,1 238,2 245,4 259,4 243, 1,4 1 Port of South L.A. USA mt 22,4 216,3 234,1 212, 226,7,7 Andre udvalgte havne 11 Busan Korea ft* 217,2 217,9 243,6 241,7 226,2 1, 12 Houston USA mt 191,7 21,5 22,9 24,6 22, 3,5 18 Nagoya Japan mt 187,1 28, 215,6 218,1 165,1-3,1 19 Antwerpen Belgien mt 161,1 167,4 182,9 189,4 157,8,4 2 Los Angeles USA mt 169, 181,6 189,2 17, 157,4-1,8 28 Hamburg Tyskland mt 125,9 135,3 14,9 14,4 11,4-3,2 3 Itaqui Brasilien mt 85,9 93,8 98,8 15,2 15, 5,2 37 Novorossisk Rusland mt 7,8 8,9 79,3 81,6 86,5 5,1 41 Marseilles Frankrig mt 96,6 1,1 96,3 96, 83,2-3,7 Fredericia Danmark mt 17,1 16,1 15,3 14,4 13,3-6,7 *Note: Visse havne angiver godstrafikken i ft (fragttons), som ikke umiddelbart kan sammenlignes med mt (metriske tons) (Se forklaring af fragttons i ordlisten) Tabel 7.5: Containeromsætning i de største havne (1. enheder) årlig gns. vækst Rang Havn Land (%) Top 1 1 Singapore Singapore ,8 2 Shanghai Kina ,2 3 Hong Kong Kina ,7 4 Shenzhen Kina ,2 5 Busan Korea ,3 6 Dubai Ports U.A.E ,9 7 Guangzhou Kina ,4 8 Ningbo Kina ,1 9 Qingdao Kina ,9 1 Rotterdam Holland ,5 Andre udvalgte havne 14 Antwerpen Belgien , 15 Hamburg Tyskland ,5 16 Los Angeles USA ,6 17 Tanjung Pela. Malaysia ,4 29 Tokyo Japan ,5 32 Felixstowe UK ,3 34 Gioia Tauro Italien ,9 37 Saigon Vietnam ,4 46 Vancouver Canada ,1 Århus Danmark , 14 Omsætning i top 5 containerhavne fordelt på områder 1. enheder Kina Øvrige Asien Europa USA Øvrige havne

21 8. Udviklingen i bunkerpriser Tabel 8.1: Priser på IFO 18 cst. (tung brændselsolie) og MDO (diesel olie) i Europa og USA USD pr. ton Europa (inkluderer Hamburg, Rotterdam og Le Havre) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 446, 739,7 269,7 53,3 59, 663,3 54,3 833,3 Februar 446,3 766,3 283,3 41, 488,7 643,3 612,3 919,7 Marts 56,7 945,7 287,3 466,3 496, 65,3 April 551,3 979, 39,7 434,7 513,3 727,3 Maj 571, ,7 369,7 466,7 458,3 646, Juni 671, , 419,7 557, 458,7 668,2 Juli 72, 1.155,7 415,7 531, 45,3 631,3 August 642,3 985, 45, 581,3 455, 641,7 September 568,7 865,3 429, 556, 471,3 698,3 Oktober 479,3 763,3 468,7 621,7 484, 73,7 November 273,3 639,7 487,3 63,7 53, 749,3 December 236,7 452,7 489,7 629, 527,7 85, Gennemsnit 59,5 883,59 389,98 532,31 484,61 687,89 576,3 876,5 USA (inkluderer Los Angeles, Houston og New York) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 463, 82, 293,3 486,7 59,3 713,3 554,7 831,7 Februar 471, 845, 285, 453,3 477,3 666,7 643,3 928,3 Marts 537, 926,7 276,6 451,7 48,7 675, Arpil 553,3 1.38,3 295, 461,7 56,3 715, Maj 594,7 1.11, 36, 511,7 441, 661,7 Juni 7, 1.23, 4, 545, 459,7 682,5 Juli 785, 1.216,7 411,7 556,7 457,2 687,2 August 731, 1.33,3 435, 59, 454, 69, September 635, 956,7 432,3 63,3 465, 693,3 Oktober 486,7 818,3 461, 626,7 489, 736,7 November 368,3 666,7 479,3 656,7 495,3 83,6 December 256,7 541,7 486, 656, 537,7 813,3 Gennemsnit 548,48 933,62 384,6 549,96 481,4 711,53 599, 88, 14, Udvikling i bunkerpriser , 1, USD pr. ton 8, 6, 4, 2,, ifo eur ifo usa mdo eur mdo usa 12, Råoliepris pr. tønde - Brent - årligt gennemsnit , 8, USD 6, 4, 2,,

22 9. Miljø og transportpriser Tabel 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Udledning af gasser for luft-, land- og søtransport 6 5,4 5 gram pr. ton-km ,79 2,6 1,8,5,6,15,54,12,36,3,9 CO2 (x1) NOx (Kvælstofilte) CO (Kulilte) SOx (Svovlilte) Fly Lastbil Skib Tabel 9.2: Transportlængde pr. kg udledt CO2 Så langt kommer 1 ton last per kg udledt CO2 Fragtfly 1,9 Lastbil 2 Ro-Ro lastskib 3 Godstog 41 Containerskib 54 Stykgodsskib 73 Produkttankskib 91 Bulkskib 217 Supertanker km Tabel 9.3: Priseksempler for transport af varer mellem USA og Asien eller Europa og Asien Udsalgspris Søtransport Transport Vareart Enhed (USD) (USD) i pct. TV apparat 1 stk. 7, 1, 1,43 DVD-afspiller 1 stk. 2, 1,5,75 Støvsuger 1 stk. 15, 1,,67 Spiritus 1 flaske 3,,15,5 Kaffe 1 kg 15,,15 1, Småkager 1 pakke 3,,5 1,67 Øl 1 dåse 1,,1 1, 22

23 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshore-industrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib uden mandskab for typisk en længere periode. Liniefart - Betegnelse for skibe i regelmæssig trafik mellem bestemte havne. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af raffinerede olieprodukter i størrelsesordenen TDW. Olietankskib - Skib som fragter råolie og olieprodukter. BT - Betegnelse for et skibs bruttotonnage som er et rummål, der omfatter samtlige Panamax Skib i størrelsesordenen 6.- skibets lukkede rum. 8. tdw. Den største skibstype som kan passere gennem Panama Kanalen. Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt udfører bjærgninger af nødstedte skibe. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods, f.eks. kul og korn. Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof, typisk olie. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land f.eks. vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen Tankfart - transport af flydende last med skibe tdw. i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (voyage charter). Containerskib - Skib som fragter containere i lastrum specielt indrettet hertil ved hjælp af TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lodrette spor til styring af containerne under lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof lastning og losning samt fastholdelse under i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til selve transporten. sommerfribordsmærke. Cross trades - Transport af gods mellem udenlandske havne. Dry Bulk - Gods som fragtes af bulk carriers f.eks. kul og korn. EØS - er samlebetegnelsen for alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein. Fragttons (ft.) - Det mål, som fragten beregnes af. Kan være rummål, f.eks. kubikmeter, eller vægt, f.eks metriske tons. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - Betegnelse for skibe i fri fart, som medtager enten fulde laster eller flere partlaster mellem havne, som ikke følger en fast rute. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. brandslukning, affaldshåndtering etc. General Cargo - Stykgods. VLCC (Very Large Crude Carriers) Råolietankere i størrelsesordenen 2. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer 35. TDW. Råolietankerne kan ikke passere søkabler. Suez Kanalen. Kemikalietanker - Skib som fragter kemikalier. Køleskib - Skib som fragter nedkølede/frosne varer. Worldscale - Fragtindeks baseret på indtjeningen for tankskibe på en række fastlagte standardruter. Indtjeningen på disse ruter sættes lig Worldscale 1, og fragten aftales som en højere eller lavere worldscale. 23

24 Kildehenvisninger Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 4.3 Tabel ; 5.5 Tabel Tabel Tabel Tabel 7.3. Tabel ; 8.1 Tabel Tabel 9.3 Noter Tabel 2.6 Tabel Tabel 2.12 Tabel 3.2 Tabel 4.2 Tabel 4.3 Danmarks Rederiforening IHS-Fairplay (Sea-Web) Danmarks Rederiforening Fairplay Solutions Danmarks Rederiforening Danmarks Statistik R.S. Platou Shipbrokers a.s ISL Bremen og Danske Bank Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen Clarksons iflg. ISL Bremen.Drewry Shipping Consultants (containertransport) Global Insight iflg. Dansk Skibskredit ISL Bremen NTM (Swedish Network for Transport and the Environment) International Chamber of Shipping EU: EU-27 uanset optagelsestidspunkt. Øvrige industrilande: Øvrige OECD-lande samt Sydafrika og Israel. Åbne registre: Liberia, Panama, Bahamas, St. Vincent, Bermuda, Vanuatu, Marshall Islands, Honduras, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Cayman Islands, Isle of Man, Belize, Barbados, Hollandske Antiller, Mongoliet, Comorerne, Cambodia, Libanon og Mauritius Dynamiske asiatiske lande: Singapore, Thailand, Malaysia, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea. Det samlede antal skibe afviger i tabellerne fra f.eks. tabel 2.1, da en smallere definition på handelsskibe anvendes i opgørelsen af verdenshandelsflåden baseret på Lloyd's Register. Det betyder, at en række specialfartøjer er med i Rederiforeningens opgørelse af danske skibe, mens de ikke indgår i opgørelsen af verdenshandelsflåden. Tabel er statistik med en vis usikkerhed. Bl.a. omfatter den ikke kortere t/c samt udenlandske datterselskabers aktiviteter. Tabel er inklusive skibe over 1 BT. EU-landenes handelsflåder: Storbritannien ekskl. Isle of Man, Holland ekskl. Hollandske Antiller, Spanien inkl. Kanariske Øer, Portugal inkl. Madeira. Investeringsbeløbene er delvist skønnede og omfatter ikke investeringer i offentligt ejede skibe eller containere, paller o.l. Den regionale fordeling er baseret på indberetninger fra danske rederier. Der sker løbende revision af tallene. Redaktion Kontorchef Jacob K. Clasen Analytiker Michael B. Clausen Danmarks Rederiforening Amaliegade København K. Tel: info@shipowners.dk Fax: Hjemmeside: 24