Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet"

Transkript

1 Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk engagement 1

2 Jürgen Habermas (1929- ) 2

3 1. Intellektuel profil, indledning 3 Bredt kendt som offentlig politisk intellektuel: International restsorden Multikultur, pluralisme og forfatningspatriotisme Religionens rolle i postsekulær modernitet EU-forfatning, demokratisering af Europa Kritik af finansverdenens spøgelsesagtige parallelunivers Europæisk Tyskland, ikke tysk Europa Filosofisk og sociologisk: Kritisk teori, det moderne som ufuldendt projekt Den kommunikative fornuft System livsverden Legitimationsproblemer i senkapitalismen

4 1. Intellektuel profil, indledning Født 1929 Oplevelse af barbariet og den historiske cæsur Den nåde at være født sent : for sent til at være medansvarlig, tidligt nok til erfaring Studerer filosofi, sociologi og historie Kritisk skribent-virksomhed fra 1950 erne Afhandling: Strukturwandel der Öffentlichkeit, 1962 (da.: Borgerlig offentlighed) Efterfølger Horkheimer i Frankfurt,

5 2. Baggrund, væsentligste bidrag Stor bredde, væsentligste inspirationskilder: Marx, Weber, Durkheim, Mead Hermeneutik, fænomenologi Funktionalisme, systemteori Ældre frankfurterskole (fra 1920-erne): Theodor Adorno ( ), Max Horkheimer ( ), Herbert Marcuse ( ): kapitalismekritik, kritik af instrumentel fornuft Frankfurterskole, studenteroprør og Habermas 5

6 2. Projekt og profil Samfundsteori som kollektiv selvrefleksion - som observatør og deltager Åbent normativ engagement: Afdække "det moderne samfunds patologier" Vise "deformeret realisering af fornuften i historien" Kritik af illegitim magt Frigørende erkendeinteresse" Normativ kerne: Herredømmefri dialog, den fornuftige argumentation, oplysning, myndighed 6

7 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden Eksempel: Koloniseringstese: Kapitalismens krisetendenser -> øgede styringsbehov -> systemmedier fortrænger kommunikation -> blokerede livsverdensprocesser -> tab af mening, solidaritet og identitet Kommercialisering, statsliggørelse, retliggørelse Rødder: Weber om rationalitetens jernbur Marx om kapitalismens krisetendenser Durkheim om trusler mod integration og solidaritet Teoretisk grundlag: kommunikation og funktionssystemer 7

8 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden System Livsverden 8 Koordinationsform Analyse-persepktiv Interessevaretagelse via Styringsmedier Ligevægt/ uligevægt Funktionsevne Kommunikation Forståelsesorientering Integrationsform Systemintegration Social- Integration Metodemæssig synsvinkel Komponenter Tilskuer Økonomi, marked politik/ bureaukrati Frivillig/ tvangsmæssig enighed Deltager Kultur Samfund Personlighed

9 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden Materiel vs symbolsk reproduktion System (økonomisk og politisk system): Funktionalistisk anskuelsesmåde Ligevægt/ uligevægt, funktionalitet Styrings-effektivitet v. hj. af symbolsk generaliserede medier: penge og magt Komplementær interessevaretagelse Orienteret ud fra egocentrisk, strategisk rationalitet 9

10 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden Livsverden: Deltagersynsvinkel. Hermeneutisk - fænomelogisk anskuelsesmåde Livsverdenskomponenter og reproduktionsprocesser: Kultur, fælles viden, værdier og tolkninger Samfund, legitime relationer, motivation ovf. fællesskaber Personlighed, identitet, tilhørsforhold, sociale kompetencer Kommunikativ rationalitet: Gyldighedsorienteret kommunikation, ja/nej stillingtagen 10

11 4. Politisk teori, demokratiteori Demokrati skal forstås som en fælles ramme for fornuftig diskurs mellem parter med forskellige interesser og værdier Deliberativt demokrati (deliberation: velovervejet rådslagning) Retsstat og demokrati gensidigt konstituerende 11

12 4. Politisk teori, demokratiteori Rettighedssystem og legitimitet Frihedsrettigheder (personligt, kollektivt) Statsborgerskabsrettigheder (statens beskyttelse af rettigheder) Retssikkerhed (uafhængigt retsvæsen, selv underlagt loven) Politiske rettigheder (deltagelse i retsskabelse, udøvelse mv). Velfærdsrettigheder (forudsætning for deltagelse, lige ressourcer) 12

13 4. Politisk teori, demokratiteori Liberalisme (Locke, Kant, Rawls mfl.) Individuel frihed, procedure Før-politiske rettigheder Republikanisme (Aristoteles, Rousseau, James Madison mfl.) Almenvilje ("folkevilje") substans Politisk bestemte rettigheder Naturret, fornuftsret, kontraktmodel.... Menneskerettigheder Det gode, værdifællesskab, "sædelighed" Folkesuverænitet 13

14 4. Politisk teori, demokratiteori Magt-delingslæren Parlamentarisk, repræsentativt, deliberativt demokrati Radikaldemokrati. Maksimal ligelig ressourcefordeling Diskurser: pragmatiske, etisk-politiske, moralske, juridiske Forhandlinger (interesse-afvejning, kompromis) Antenne-" og "sluse-" modeller Styrkelse af det civile samfund Udvidelse af kommunikative muligheder 14

15 5. Intellektuelt politisk engagement Eksempler på intervention i politisk offentlighed: - Studenteroprør, Vietnam-krig, miljø mv. (60 erne) - Berufsverbot, Det tyske efterår mv. (70 erne) - Historikerstriden, velfærdsstatens krise (80 erne) - Nato og Kosovo, Irak-krig mv. (1990 -) - EU, post-nationale konstellationer - Religion, demokrati og tolerance - Migration, multikulturalisme, universalisme - Opgør med finanssektorens spøgelsesagtige parallelunivers, triumviratets glidende statskup 15

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind 1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave J0rgen Dalberg-Larsen Lovene og livet - en retssociologisk grundbog 5. udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 11 DEL I - GENEREL INTRODUKTION KAPITEL 1 - Hvad er retssociologi?

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Eurokriseløsninger En række topmøder mellem regeringsledere

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

EU OG DEMOKRATI I et deliberativt perspektiv

EU OG DEMOKRATI I et deliberativt perspektiv EU OG DEMOKRATI I et deliberativt perspektiv Eva Maria Nordenbæk Hansen Rikke Hove Martin Schultz Gülistan Ucak Vejleder: Børge Klemmensen Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse, RUC, Hus 20.1, gruppe 22,

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Værdikonflikter i sundhedssektoren

Værdikonflikter i sundhedssektoren En artikel fra KRITISK DEBAT Værdikonflikter i sundhedssektoren Skrevet af: Majbrit Larsen Offentliggjort: 15. september 2005 Verden af i dag er karakteriseret ved stadige liberaliseringer indenfor en

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling MEDBORGERSKAB ANNO 2015 Verdensborger Stats- og unionsborger Medborger Medmenneske Mig selv STATS- OG MEDBORGERSKAB 1776 STATS- OG MEDBORGERSKAB 2015 STATSBORGERSKAB MEDBORGERSKAB Juridiske rettigheder

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14e 0813 Samfundsfag C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14e 0813 Samfundsfag C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14e 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

HVAD SKAL DER TIL FOR AT REGIONER OG KOMMUNER FØLGER RETNINGSLINJERNE FOR BARSELSOMSORG?

HVAD SKAL DER TIL FOR AT REGIONER OG KOMMUNER FØLGER RETNINGSLINJERNE FOR BARSELSOMSORG? HVAD SKAL DER TIL FOR AT REGIONER OG KOMMUNER FØLGER RETNINGSLINJERNE FOR BARSELSOMSORG? Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden

Læs mere

Interview med Alain de Benoist

Interview med Alain de Benoist - foretaget af Søren Hviid Pedersen I hvilken forstand kan det nye højre betragtes som alternativ til den traditionelle modstilling mellem højre og venstre? Hvor ser du de fornyende sider i det nye højre?

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN BETTINA LEMANN KRISTIANSEN

JØRGEN DALBERG-LARSEN BETTINA LEMANN KRISTIANSEN JØRGEN DALBERG-LARSEN BETTINA LEMANN KRISTIANSEN LOVENE OG LIVET En retssociologisk grundbog 6. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Lovene og livet En retssociologisk grundbog Jørgen Dalberg-Larsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kritisk eksamination af Jürgen Habermas' adskillelse af begreberne kommunikativ handlen og formålsrationel handlen. Efterårssemesteret 2013.

Kritisk eksamination af Jürgen Habermas' adskillelse af begreberne kommunikativ handlen og formålsrationel handlen. Efterårssemesteret 2013. Kritisk eksamination af Jürgen Habermas' adskillelse af begreberne kommunikativ handlen og formålsrationel handlen Efterårssemesteret 2013 Den Humanistiske Bacheloruddannelse Hus 45.3 - Gruppe 8 Roskilde

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION INFORMATIONSMØDE FORÅR 2013 P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L Human Resource medarbejder, recrutor Intern/ekstern konsulent Projektledelse, Organisationsscenograf

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET MIKKEL JARLE CHRISTENSEN FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET En kamp om position og ideologi JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra det evige politi til projektpolitiet En kamp om position og ideologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/2016 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet

De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet Af Anders Bordum, phd, Lektor SDU. De store centrale spørgsmål alle sociologer stiller er: Hvad er det sociale? Hvad skaber sammenhængskraft i samfund

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

DEN MORALSKE VIRKELIGHED. Indledning

DEN MORALSKE VIRKELIGHED. Indledning DEN MORALSKE VIRKELIGHED Indledning Den moralske virkelighed er en filosofisk undersøgelse af moral og etik i videst mulige forstand, der bunder i en frustration over oplevelser med den mest udbredte filosofiske

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag B Kristian

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 1.2. PROBLEMFELT... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING... 5 1.4. UNDERSPØRGSMÅL... 5 1.5. INTRODUKTION TIL PINK ARMY...

1. INDLEDNING... 3 1.2. PROBLEMFELT... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING... 5 1.4. UNDERSPØRGSMÅL... 5 1.5. INTRODUKTION TIL PINK ARMY... INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.2. PROBLEMFELT... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING... 5 1.4. UNDERSPØRGSMÅL... 5 1.5. INTRODUKTION TIL PINK ARMY... 6 2. VIDENSKABSTEORI & METODE... 6 2.1. VIDENSKABSTEORI...

Læs mere

5.1. Refleksivitet som kendetegn ved det senmoderne samfund...5. 5.2 Refleksivitetens påvirkning af den offentlige debat...5

5.1. Refleksivitet som kendetegn ved det senmoderne samfund...5. 5.2 Refleksivitetens påvirkning af den offentlige debat...5 Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning og problemstilling...2 2.0 Opgavens struktur og teoretiske grundlag....2 3.0 Præsentation og metode....2 4.0 Ændringerne i politikkens vilkår...3 5.0 Refleksivitetens

Læs mere

Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben?

Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben? Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben? Indledning: Samfundsvidenskaben skiller sig ud fra naturvidenskaben, idet den kommunikativt indgår i deltagerrollen med dens genstandsfelt, som hverdagssproget

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS) Århus, Efterår 2015 Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Fagansvarlig: Jørn Bjerre, T: 87162691, jbje@edu.au.dk Studiesekretær: Bettina Høgenhav, AU Studier,

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret

Læs mere

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsen DEN NYTTIGE IDIOT En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard el@oregard.dk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Teologi i erhvervsliv? Oplæg til Præsteforeningens temadag for ledige teologer. Januar 2011 Cand.teol. ErhvervsPhD-stipendiat Tommy Kjær Lassen

Teologi i erhvervsliv? Oplæg til Præsteforeningens temadag for ledige teologer. Januar 2011 Cand.teol. ErhvervsPhD-stipendiat Tommy Kjær Lassen Teologi i erhvervsliv? Oplæg til Præsteforeningens temadag for ledige teologer. Januar 2011 Cand.teol. ErhvervsPhD-stipendiat Tommy Kjær Lassen Min vej til HR i DONG Energy Teologi og erhvervsliv en grundlæggende

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Fritiden der blev væk!

Fritiden der blev væk! Fritiden der blev væk! Individ, Institution og Samfund Nanna Lykke Jørgensen Stamhold: 11e2e Studienr:xxxxxx 4. semester Vejleder: xxxxxxxxxx Afleveringsdato: 15/3 2012 kl. 11.00 Antal anslag: 28.680 Problemformulering:

Læs mere

5.6 Overgangen til religiøse stadie Kobling mellem Habermas og Kierkegaard Konklusion Bilag Bilag 1...

5.6 Overgangen til religiøse stadie Kobling mellem Habermas og Kierkegaard Konklusion Bilag Bilag 1... Forord Dette speciale kræver mange tilkendegivelser. Ikke mindst min kæreste Ditte Rasmussen, der har været mig behjælpelig. Hun har ved flere lejligheder bedt mig om at forklare meningen med at bruge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C Kristian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE Next practice for offentlig innovation 17. september 2008 Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Filosofisk Tænketank, AAU MANAGEMENT OG LEADERSHIP From

Læs mere

Anmeldelser. Axel Honneth Das Recht der Freiheit Grundriss einer demokratischen Sittlichkeit Berlin: Suhrkamp Verlag, 2011

Anmeldelser. Axel Honneth Das Recht der Freiheit Grundriss einer demokratischen Sittlichkeit Berlin: Suhrkamp Verlag, 2011 97 Axel Honneth Das Recht der Freiheit Grundriss einer demokratischen Sittlichkeit Berlin: Suhrkamp Verlag, 2011 Axel Honneth har siden 80 erne gradvist indtaget en stadig mere prominent rolle i diskussionen

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Hus kl Forelæsning i store auditorium. kl Øvelser og gruppearbejde i husene.

Hus kl Forelæsning i store auditorium. kl Øvelser og gruppearbejde i husene. Grundkursus i Sociologi Om kurset Fag Kursustype Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Grundkursus Undervisningssprog Dansk Kursus starter 12-10-2012 Kursus slutter 05-11-2012 Evaluering Formål

Læs mere

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? Synopsis til eksamen i Klassisk og nyere sociologisk teori Sociologisk institut, Januar 2013 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Antal tegn uden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3)

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 5 Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Version 5 20. august 2010 Hans Jørgen Vodsgaard 2

Læs mere

Del 1 1. Indledning...4. 2. Problemfelt... 5. 3. Problemformulering... 5. Del 2 4. Metode og afgrænsning... 6. 4.1 Begrebsafklaring...

Del 1 1. Indledning...4. 2. Problemfelt... 5. 3. Problemformulering... 5. Del 2 4. Metode og afgrænsning... 6. 4.1 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Del 1 1. Indledning...4 2. Problemfelt... 5 3. Problemformulering... 5 Del 2 4. Metode og afgrænsning... 6 4.1 Begrebsafklaring... 6 4.2 Grundlaget for pædagogisk arbejde... 6 4.3 Valg

Læs mere