Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED. Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 24-11-2015 13:00 MØDESTED. Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER."

Transkript

1 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Karin Friis Bach Flemming Pless Annie Hagel Katrine Vendelbo Dencker Leila Lindén Lene Kaspersen Marianne Stendell Niels Høiby Ole Stark Susanne Due Kristensen Formand Næstformand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 1 af 45

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen 2. Godkendelsessag: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 3. Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden 4. Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden 5. Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan Orienteringssag: Status på fødeområdet - oktober Beslutningssag: Arbejdsplan Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling 9. Høring vedrørende årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålsstyringen 10. Beslutningssag: Opfølgning på dialogmødet om kvalitet på hospitalerne 11. Orienteringssag: Status på nationale kvalitetsmål 12. Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen 13. Eventuelt Side 2 af 45

3 1. BESLUTNINGSSAG: EVALUERING AF PATIENTVEJLEDERORDNINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har ved indgåelse af budgetaftale 2015 efterspurgt en evaluering af Region Hovedstadens patientvejlederordning til forelæggelse for Forretningsudvalget inden udgangen af INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at evalueringen af patientvejlederordningen godkendes. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning: SAGSFREMSTILLING Regionens patientvejledere er organiseret i et fælles Patientkontor med lokale kontorer på regionens hospitaler. Patientkontoret er reguleret af Sundhedslovens 51, hvori det blandt andet hedder: Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne spiller en vigtig rolle for patienter og pårørende, der henvender sig for at få hjælp til at komme videre i sundhedsvæsenet, hvad enten det er med en klage eller et råd om deres muligheder. Det gælder såvel i forhold til hospitalsbehandling (indlagte og ikke indlagte) som psykiatri, primærsektor og kommunesamarbejde samt i overgangene mellem de disse. Hospitalernes afdelinger bruger patientkontorets bistand til at tage potentielle problemstillinger i opløbet, bl.a. ved dialogen med patienter der oplever vanskeligheder i deres forløb enten af praktiske eller kommunikationsmæssig karakter. Dette har desuden den effekt, at det er med til at afbøde antallet af klager. Desuden vejledes personale, der henvender sig i patienters rettigheder og muligheder i bred forstand, og patientvejlederne anvendes således i høj grad som ressourcepersoner på de forskellige hospitaler. Patientkontoret bidrager med at give hospitalsdirektionerne hurtige tilbagemeldinger, hvis der er udfordringer rundt omkring på hospitalerne eller i overgange mellem afdelinger, hospitaler eller sektorer, da patientvejlederne typisk er nogle af de første til at opdage uhensigtsmæssigheder, fordi det er her patienter og pårørende henvender sig. De administrative funktioner på såvel hospitaler som i den øvrige region har ligeledes glæde af tilbagemeldinger fra og samarbejde med patientvejlederne. Det hænger sammen med, at patientvejlederne har kontakter helt ude i klinikken med patienter og pårørende samt med det sundhedsfaglige personale. Da dette sker uden selv at være direkte involveret i patientbehandlingen eller de beslutninger, der træffes, kombineret med patientvejledernes neutralitet, er det en stor og vigtig kilde til indsamling af viden og erfaringer. Patientvejlederne har desuden et tæt samarbejde med hospitalernes administrationer, men refererer til en Side 3 af 45

4 samlet enhed i regionen (Enhed for Patientvejledning i Center for Sundhed). Det sker blandt andet for at opretholde uafhængigheden i forhold til hospitalernes direktioner og afdelinger samt for at sikre en neutralitet i vejledning og rådgivning af den enkelte patient. Organiseringen har været gældende siden dannelsen af regionen i 2007, hvor direktørkredsen tilsluttede sig en rapport fra en arbejdsgruppe vedr. patientkontorerne m.v. fra maj Her blev det pointeret, at selvom patientkontorerne organisatorisk hører til regionens centrale administration, er det vigtigt for udførelsen af patientvejlederopgaven, at patientvejlederne har lokal tilknytning til eget hospital, da det fremmer et godt samarbejde, sikrer udveksling af information/viden og fremmer løsningen af konkrete patientproblemer. Det sker f ved drøftelser med hospitalsdirektion og andre nøglepersoner, der kan være med til at fremme smidige løsninger af de problemer, som patientvejlederne får henvendelser om. Hospitalsdirektionerne inddrager således patientvejlederne i de respektive hospitalers dagligdag. Udover betjeningen af hvert sit hospital har patientvejlederne en række tværgående opgaver, f med undervisning af hospitalspersonale og har særlige ekspertområder og spidskompetencer, der dækker hele regionen også primærsektor, psykiatri og overgange til kommuner. Den fælles organisering sikrer således, udover patientvejledernes uafhængighed, at der er et fagligt miljø, hvor patientvejlederne kan sparre med og lære af hinanden. Derved opnås en geografisk bredde og synlighed over hele regionen samtidig med ekspertviden på specielle områder. Patientkontoret i Region Hovedstaden er bemandet med 11 patientvejledere (10,1 årsværk). Én er centralt placeret i Enhed for Patientvejledning som koordinator og med tværgående opgaver, mens de øvrige 10 hver betjener et patientkontor, der er fysisk placeret på hver af regionens hospitaler. Der findes såvel juridiske, sygeplejefaglige som øvrige akademiske kompetencer i gruppen. Placeringen af Patientkontorer på regionens hospitaler er del af den synlighed og tilgængelighed, Region Hovedstaden ønsker at udvise overfor patienter, pårørende samt for hospitalernes personale. Patientkontorerne har også egne sider på hospitalernes hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over patientkontorets funktion og specifikke kontaktoplysninger. Endvidere er patientvejlederne synlige på de respektive hospitalers INFO-TV, ligesom pjecen Hvis du har brug for råd, hjælp og vejledning i mødet med sundhedsvæsenet er distribueret på alle hospitaler m.v. Endeligt er der henvisninger til Patientkontorerne fra en række centrale aktørers pjecer, hjemmesider m.v. Patientkontoret tager i sin organisering højde for den nye organisering af regionens hospitaler i fem store administrative hospitalsenheder samt Bornholms Hospital. Patientkontoret har organiseret sig med to patientvejledere til at betjene hver hospitalsenhed på en sådan måde, at der fortsat er fysiske mødefaciliteter og dermed mulighed for patienterne at møde en patientvejleder på alle adresser. Det sker for at sikre et lokalt kendskab til de enkelte hospitalers afdelinger og patientgrupper samtidig med, at synligheden af patientvejlederne er så høj som mulig. For en gennemgang af Patientkontorets aktiviteter henvises i øvrigt til den vedlagte Årsberetning 2014 fra Patientkontoret. Det er vurderingen, at Patientkontoret i Region Hovedstaden bidrager til at efterleve regionens mål om at patientens situation skal styre forløbet, og at patienter og pårørende skal opleve at være ventet og velkommen, samt at de konkret har en vigtig rolle i forhold til at hjælpe patienter, der har behov for vejledning i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Med den nuværende organisering lever Patientkontoret desuden op til ønsket om synlighed og tilgængelighed på regionens hospitaler samtidig med, at der leveres en service på et højt fagligt niveau. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december Side 4 af 45

5 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Patientkontoret Årsberetning juni 2015 Side 5 af 45

6 2. GODKENDELSESSAG: UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Afledt af den seneste revision af Hospitalsplan 2020 afholdt Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde 29. september 2015 et fælles temamøde, hvor flere centrale emner på det palliative område blev drøftet med det formål at skabe fælles politiske sigtelinier for, hvordan det palliative område bør udvikles og styrkes fremadrettet. Den 28. oktober godkendte de tre udvalg en opsamling fra temamødet, hvor de overordnede drøftelser fra mødet blev præsenteret. På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til konkrete pejlemærker, som skal være retningsgivende for arbejdet med udviklingen af det palliative område. De konkrete pejlemærker forelægges alle tre udvalg den 24. november INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Sundhedsudvalget drøfter de konkrete pejlemærker som retningsgivende for regionens videre arbejde med udviklingen af det palliative område med henblik på en udtalelse til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. 2. at formanden for Sundhedsudvalget bemyndiges til at godkende den samlede udtalelse fra Sundhedsudvalget til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING I forbindelse med den seneste revision af Region Hovedstadens "Hospitalsplan 2020" i efteråret 2014 var det vurderingen, at der er flere udviklingstendenser inden for det palliative område, som indikerer, at der er behov for at sætte fokus på palliation og i hvilken retning området skal udvikle sig. Dette er i overensstemmelse med Kræftplan III, hvor det nationalt blev besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet, samt at styrkelsen desuden skal omfatte den palliative indsats for alle patienter med en livstruende sygdom. Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for udfordringer, som er forbundet med livstruende sygdom. Målet med en palliativ indsats er at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats er et supplement til behandling af patientens grundsygdom. Den palliative indsats inddeles overordnet i basal og specialiseret palliation. Basal palliation leveres af den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave - herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Specialiseret palliation leveres derimod af de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave, såsom palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice. Tidligere har den palliative indsats været rettet mod patienter med en uhelbredelig kræftsygdom og den palliative indsats var ofte forbundet med den afsluttende fase af livet. Med bl.a. Kræftplan III er der i stigende grad kommet fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med alle former for livstruende sygdom og ikke kun i den terminale fase, men allerede tidligt i sygdomsforløbet parallelt med behandling af patientens grundsygdom. Med denne sag har administrationen, på baggrund af temamødet og opsamlingen på de politiske drøftelser, beskrevet konkrete pejlemærker, som skal være retningsgivende for arbejdet med udvikling af Side 6 af 45

7 den palliative indsats i Region Hovedstaden, jf. nedenstående. De konkretepejlemærker er beskrevet inden for disse fire overordnede udsagt: Der skal være lighed i tilbuddet om en palliativ indsats Der skal sikres en tidlig indsats ved behov Den palliative indsats skal være effektiv Flere af dem, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Implementeringen af forskellige initiativer, som skal være med til at opfylde de konkrete pejlemærker for udviklingen af det palliative område, vil finde sted i takt med, at de økonomiske- og personalemæssige ressourcer er til stede. Der lægges ikke op til en prioritering blandt de fire retningssættende udsagn eller blandt de konkrete mål for hvert af de fire udsagn, men implementeringen af relevante initiativer vil ske løbende. Der skal være lighed i tilbuddet om en palliativ indsats Tidligere har målgruppen for en palliativ indsats udelukkende været patienter med en uhelbredelig kræftsygdom, men i dag er målgruppen alle patienter med livstruende sygdom. Der skal sikres en organisering af det palliative område, som kan håndtere udvidelsen af målgruppen. Det er et overordnet mål for Region Hovedstaden, at alle patienter med palliative behov tilbydes en palliativ indsats af høj kvalitet uafhængig af, hvilken diagnose patienten har og, hvor patienten er i sit sygdomsforløb. Den større og udvidede patientgruppe stiller større krav til de fagprofessionelle. Der er behov for at løfte det basale niveau for, at det allerede ved diagnosetidspunktet kan identificere patienter med palliative behov. Et kompetenceløft på det basale niveau vil kunne understøtte en tidlig indsats og være med til at øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Der skal arbejdes for konkrete initiativer, som kan understøtte at alle patienter, uanset diagnose, sygdomsforløb og social status får afdækket deres palliative behov. Det bør foregå i et tæt samarbejde mellem det basale og specialiserede niveau. Det er afgørende med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Der skal derfor være fokus på det palliative område inden for alle relevante faggrupper for derved at skabe interesse og viden om palliation. Der er mest viden om palliative behov blandt patienter med kræft. Region Hovedstaden skal være med til at arbejde for mere forskning og videngenerering om det nonmaligne område, herunder viden om effekten af den palliative indsats på det nonmaligne område. Der skal sikres en tidlig indsats ved behov De fagprofessionelle skal allerede ved diagnosticering af en livstruende sygdom være opmærksomme på, om patienten har palliative behov. Den palliative indsats igangsættes tidligt i patientforløbet og ikke først, når den aktive livsforlængende behandling af grundsygdommen er opgivet. En tidlig indsats skal være med til at øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Den basale palliation skal tage sig af den tidlige indsats således, at specialiseret palliation kan reserveres til mere komplekse forløb. For at kunne sikre en tidlig indsats, kræves der især en øget opmærksomhed og indsats fra dem, som arbejder med basal palliation. Det er desuden nødvendigt, at det basale niveau kan få sparring og rådgivning fra det specialiserede niveau. Side 7 af 45

8 Det vil være nødvendigt med uddannelse og efteruddannelsestilbud for at sikre tilstrækkeligt personale med de nødvendige kompetencer til at iværksætte en tidlig palliativ indsats. Hele sundhedssektoren har en vigtig rolle i forhold til den palliative indsats, og der skal arbejdes for, at viden om både basal og specialiseret palliation og effekten af en tidlig palliativ indsats udbredes til alle relevante parter, herunder almen praksis, kommuner, plejehjem, hospitalsafdelinger m.m. Den palliative indsats skal være effektiv De palliative behov, som identificeres i den tidlige fase, vil oftest kunne behandles på det basale niveau og dermed understøtte en effektiv ressourceudnyttelse. I de senere faser af sygdomsforløbet vil der oftere være behov for inddragelse af det specialiserede niveau. Ønsket om lighed for alle patienter og en tidlig indsats skaber behov for at sikre den rette ansvarsog kompetencefordeling mellem faggrupper, sektorer og det basale og specialiserede niveau. Der skal sikres sammenhæng i den palliative indsats. Der skal både arbejdes for en bedre sammenhæng på tværs af det basale og specialiserede niveau, samt på tværs af sektorer. Der skal arbejdes for, at ressourcerne udnyttes bedst muligt så opgavefordelingen tager afsæt i, at patienterne behandles på lavest mulige omkostnings- og omsorgsniveau. Det er en forudsætning for en effektiv palliativ indsats, at de rette kompetencer er til stede. Det er nødvendigt at sikre en faglig robusthed og et kompetenceløft af både det basale og specialiserede niveau. Flere af regionens specialiserede palliative enheder og hospice har oplevet udfordringer med rekruttering af læger til specialiseret palliation. Der skal derfor arbejdes for øget rekruttering til det specialiserede niveau. Dette kan f.eks. være gennem fokuserede uddannelsesophold og ved indarbejdelse af palliation i personalets grund- og efteruddannelse. Der er ligeledes brug for et kompetenceløft på det basale niveau hos sundhedsfagligt personale. Dette kan enten være via grunduddannelserne eller strukturerede uddannelsesforløb, som kan være med til at skabe interesse og viden om palliation. For personale med en professionsuddannelse vil den sundhedsfaglige diplomuddannelse desuden være en mulighed for efteruddannelse. Der skal arbejdes for en klar og samlet visitation og henvisningsprocedure for patienter, som tilbydes specialiseret palliation. Visitationen af patienter bør tage højde for den enkeltes sygdomssituation samt være med til at sikre et samlet overblik over regionens kapacitet på det specialiserede område, herunder både udgående teams og sengepladser. Flere af dem, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Patientens perspektiv og ønsker skal altid være udgangspunkt for den palliative indsats. Hovedparten af patienter med palliative behov ønsker at tilbringe mest mulig tid i deres hjem, og evt.at dø der. Det skal derfor i langt højere grad sikres mulighed for at dø i eget hjem. For at kunne imødekomme ønsket er der brug for, at den palliative indsats i eget hjem understøttes bedre. Den alment praktiserende læge er her tovholder for patientens forløb, men der skal sikres et tæt samarbejde med særligt den øvrige del af primærsektoren og den behandlende stamafdeling. Hvis patienten har brug for en specialiseret palliativ indsats bør det overvejes, om patienten skal tilknyttes et udgående palliativt team fra enten en af de specialiserede enheder på regionens hospitaler eller fra hospice eller indlægges på en afdeling med specialiseret palliation. Side 8 af 45

9 Der skal arbejdes for, at de pårørende omkring den syge patient ikke bliver primært plejepersonale. Der er brug for støtte også til pårørende for at flere patienter kan dø i eget hjem. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde forelægges alle sagen om udviklingen af det palliative område den 24. november Kræftudvalget og Sundhedsudvalget drøfter begge sagen med henblik på at levere en udtalelse til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. Med udgangspunkt i Kræftudvalgets og Sundhedsudvalgets udtalelse og input vil Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde på deres næste møde i januar 2016 samle op på sagen og indarbejde disse input i det fremtidige arbejde. De konkrete pejlemærker, for i hvilken retning det palliative område skal udvikle sig, forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i starten af 2016 med henblik på deres godkendelse. Når de konkrete pejlemærker godkendes, vil administrationen, i samarbejde med relevante parter og fagfolk, fastlægge nærmere initiativer, som kan være med til at sikre en udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden, som er i overensstemmelse med de godkendte pejlemærker. DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER Side 9 af 45

10 3. ORIENTERINGSSAG: ANALYSE AF DEN LUNGEMEDICINSKE ORGANISERING I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Administrationen har i forbindelse med revisionen af Hospitalsplan 2020 besluttet at iværksætte en analyse om lungemedicin. Formålet er at kvalificere planlægningsgrundlaget for fremtidige revisioner af Hospitalsplan 2020 og den kommende specialeplan INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget tager orienteringen om analysen af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsfagligt Råd for Lungemedicin blev i forbindelse med revisionen af Hospitalsplan 2020 bedt om at belyse muligheder for den fremtidige organisering og varetagelse af specialfunktioner indenfor specialet Lungemedicin i Region Hovedstaden. Nuværende organisering af lungemedicin i Region Hovedstaden Lungemedicin varetages på hovedfunktionsniveau på alle somatiske hospitalsmatrikler i regionen, med undtagelse af Rigshospitalet, Blegdamsvej. I den gældende specialevejledning for intern medicin: Lungesygdomme, er følgende matrikler godkendt til at varetage regionsfunktioner: Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg-matriklen Amager og Hospital, Hvidovre-matriklen Nordsjællands Hospital Højt specialiserede funktioner er godkendt til at blive varetaget på: Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen Rigshospitalet, Blegdamsvej De allergologiske specialfunktioner er godkendt til at blive varetaget af hud- og allergi afdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte matriklen. Udfordringer for det lungemedicinske speciale SFR Lungemedicin peger i analysen på flere udfordringer for organiseringen af det lungemedicinske speciale frem mod De væsentligste udfordringer er: Mangel på speciallæger i lungemedicin Uensartede vagtforhold for speciallæger i lungemedicin indenfor regionen samt fælles akutmodtagelser med speciallæger i vagt (medfører mindre tilstedeværelse af speciallæger i dagtid til lungemedicinsk stuegang og ambulatorier) Etablering af stærke fagligt og forskningsintensive miljøer Herudover medfører den reviderede specialevejledning for Lungemedicin centrale udfordringer, da der for flere af de nuværende regionsfunktioner er sket omorganiseringer. Således er flere regionsfunktioner i den nuværende specialevejledning blevet højt specialiserede funktioner i den reviderede Side 10 af 45

11 specialevejledning. Samtidig er der sket en omorganisering af varetagelse af tuberkulose, hvor Sundhedsstyrelsen i den reviderede specialevejledning stiller krav om, at der skal være et tæt samarbejde med infektionsmedicin i én fælles enhed. Forslag til fremtidig organisering af hovedfunktioner Der er i analysen beskrevet forslag til organisering af både hovedfunktioner og specialfunktioner inden for det lungemedicinske speciale i Region Hovedstaden. For så vidt angår organisering af specialfunktioner påpeger SFR Lungemedicin, at regionsfunktioner i lungemedicin har et betydeligt volumen, og har stærkere tilknytning til hovedfunktionsniveauet end til det højt specialiserede niveau. De bør derfor generelt være placeret i tilknytning til de lungemedicinske hovedfunktioner. Der opnås herved en bedre kontinuitet i patientforløbene og en organisatorisk styrkelse af hovedfunktionsniveauet. De højt specialiserede funktioner har typisk et lavt volumen og kan være placeret på specialafdeling uden hovedfunktion eller i tilknytning til en tilsvarende regionsfunktion. SFR Lungemedicin foreslår, at flere af regionsfunktionerne, der aktuelt varetages på to til tre matrikler i regionen, udbredes til varetagelse på fire matrikler (Hvidovre, Bispebjerg, Gentofte samt Nordsjællands Hospital). Udredning af lungekræft bør ifølge SFR Lungemedicin fastholdes på Bispebjerg og Gentoftematriklerne. Samtidig bør den nuværende organisering af varetagelse af tuberkulose fastholdes. For så vidt angår de højt specialiserede funktioner bør disse varetages på Rigshospitalet, Blegdamsvej eller Gentofte-matriklen. SFR Lungemedicin har i analysen ikke taget stilling til placering af de allergologiske specialfunktioner. Administrationens vurdering Forslagene fra SFR Lungemedicin til den fremtidige organisering af specialfunktioner i Region Hovedstaden har dannet udgangspunkt for regionens ansøgning til den reviderede specialeplan, jf. sag vedr. ansøgning til Sundhedsstyrelsen om godkendelse af specialfunktioner. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling/Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Analyse af organisering af lungemedicin i Region Hovedstaden Side 11 af 45

12 4. ORIENTERINGSSAG: ANALYSE AF DEN KARDIOLOGISKE ORGANISERING I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Administrationen har i forbindelse med revisionen af Hospitalsplan 2020 besluttet at iværksætte en analyse om specialfunktioner i kardiologi, inden der tages endelig stilling til placeringen af specialfunktioner. Formålet er at kvalificere planlægningsgrundlaget for fremtidige revisioner af Hospitalsplan 2020 og den kommende specialeplan INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager orienteringen om analysen af organiseringen af kardiologien i Region Hovedstaden til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsfagligt Råd for Kardiologi er i forbindelse med ændringer af den reviderede Hospitalsplan 2020 blevet bedt om en vurdering af, hvilke specialfunktioner Rigshospitalet hensigtsmæssigt kan overtage fra Gentofte Hospital. Opgaven bestod i belysning af den fremtidige organisering af specialfunktioner ud fra en helhedsvurdering af kvalitet, patientoplevelse og -transport, samt analyse af de hyppigste højt specialiserede funktioner, herunder ballonudvidelser (PCIer), avancerede pacemakere (ICD) og ablation (varmebehandling med radiobølger via elektrodesonder). Nuværende organisering Kardiologi udgør ca. 40% af akutte medicinske indlæggelser, og hovedfunktioner varetages på alle regionens hospitaler, mens specialfunktioner primært er på Rigshospitalet og Gentofte Hospital. Der rådes samlet over godt 400 senge, og der gennemføres pr. år ca indlæggelser samt ambulante forløb. Trods indplacering i specialeplanlægningen på regions- og højt specialiseret niveau har funktioner som KAG (koronararteriografi) og PCI høj volumen aktivitet: Specialfunktion Rigshospitalet Gentofte Hospital Bispebjerg Hospital Elektiv KAG PCI Kompliceret pacemaker (ICD) Ablation (varmebehandling med radiobølger) Tre forslag til organisering Der er ikke opnået konsensus i Sundhedsfagligt Råd om ét forslag til organisering. I stedet fremlægges de 3 mest oplagte forslag: 1. Specialfunktioner på Gentofte (KAG/PCI) indflyttes til Rigshospitalet. Forslag 1 går på at højt specialiserede funktioner på Gentofte-matriklen flyttes til Rigshospitalet, så de de højt specialiserede funktioner inden for kardiologi centraliseres på Rigshospitalet. Det drejer sig om PCI, radiofrekvens-ablation, KAGer, men dog ikke almindelige pacemakere. Forslaget Side 12 af 45

13 influerer ikke de øvrige hospitaler, og vil understøtte Rigshospitalets funktion som højt specialiseret hospital. Dog henhører de elektive KAGer (ca pr. år) under regionsfunktioner. 2. Indflytning af PCI på Gentofte til Rigshospitalet og samtidig udflytning af Rigshospitalets og Gentofte Hospitals KAGer til akuthospitalerne. Forslag 2 sigter mod at centralisere PCI og elektrofysiologi på Rigshospitalet og udbygge akuthospitalernes regionsfunktioner til at omfatte KAG. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har allerede regionsfunktion for elektiv KAG, og udførte knap 400 KAG-undersøgelser i 2014, og laboratoriefaciliteter forefindes på Nordsjællands Hospital. Ved dette forslag kunne højt specialiserede PCIer (ca. 800 procedurer fra GEH) flyttes til Rigshospitalet, hvilket understøtter Rigshospitalets funktion som højt specialiseret hospital, og interhospital transport reduceres. 3. Klinisk rotation og bevarelse af nuværende organisering Den nuværende struktur med højt specialiserede funktioner på Rigshospitalet og matriklen i Gentofte bevares, idet afdelingernes størrelse og historik sikrer god kvalitet, udvikling og forskning, som opvejer ulemperne ved interhospital transport mv. Der tænkes etableret klinisk rotation mellem afdelingerne, for at skabe et tættere klinisk og forskningsmæssigt samarbejde, der kan udnyttes til at konkurrere med de mest ansete udenlandske centre. Administrationens vurdering De kardiologiske specialfunktioner er vanskelige at placere. Elektiv KAG var før en højt specialiseret funktion, men er nu defineret som en regionsfunktion. Elektiv PCI kan udføres på regionsfunktionsniveau under forudsætning af formaliseret samarbejde, selvom det er en højt specialiseret funktion. Imidlertid må udviklingen i teknologi antages at reducere behovet for KAG, og dertil kommer at PCI-antallet er stagnerende. Endelig skal der tages højde for Region Sjællands fortsatte hjemtagning af elektiv PCI og elektrofysiologiske funktioner (ablation og ICD), som hidtil har udgjort knap 40% af Rigshospitalets aktivitet. SFRs forslag indebærer alle fordele og ulemper, og de økonomiske konsekvenser er ikke vurderet. Administrationen vil derfor i foråret 2016 udarbejde en analyse af fakta om patienttransport og bygge- og anlægsomkostninger forbundet med de tre organiseringsforslag for at opnå et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag for organiseringen af kardiologien. Der ansøges i forbindelse med specialeplan 2016 til Sundhedsstyrelsen om den nuværende organisering inden for kardiologi. Såfremt der foreslås ændringer i kardiologiens organisering som følge af analysen, fremlægges sagen for Regionsrådet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med sagen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 13 af 45

14 1. Notat kardiologianalyse HOPP 2020 juni 2015 Side 14 af 45

15 5. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING TIL SUNDHEDSSTYRELSEN OM SPECIALEPLAN 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsstyrelsen skal efter sundhedslovens 208 godkende placeringen af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse. Region Hovedstaden skal fremsende sin ansøgning til Sundhedsstyrelsen d.15. januar INDSTILLING Administrationen indstiller at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at ansøgning til Sundhedsstyrelsen med forbehold for psykiatriudvalgets udtalelse - om varetagelse af specialfunktioner på regionens hospitaler godkendes, 2. at Psykiatriudvalgets udtalelse vedrørende specialeansøgningerne for psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri forelægges samtidig med behandlingen af sagen i forretningsudvalget og regionsrådet. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Den gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blevet tilpasset, i takt med at regionerne har ansøgt om ændringer i placeringer af specialfunktioner og opnået godkendelse hertil. Sundhedsstyrelsen har d. 1. juni 2015 påbegyndt en ny ansøgningsrunde af alle specialfunktioner med henblik på at revidere den gældende specialeplan. Funktionsniveauer i specialeplanen Formålet med specialeplanlægningen er at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyn til effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig skal specialeplanlægningen sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter og derigennem sikre, at der kan tilbydes specialiseret behandling med den nødvendige kapacitet, forsyningssikkerhed og tilgængelighed på landsplan. Sundhedsstyrelsen arbejder i specialeplanlægning med to overordnede funktionsniveauer: Hovedfunktioner, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor kompleksiteten er begrænset, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau (dvs. det almindelige og hyppige) Specialfunktioner, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger samling af ydelserne (dvs. det sjældne, det dyre og det komplicerede) Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, og hvor der typisk er få patienter, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af behandlingen. Varetagelse af specialfunktioner kræver typisk tilstedeværelse af flere tværgående funktioner og bestemte specialer på hospitalet. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med revisionen opdateret de 36 specialevejledninger, som beskriver de faglige forudsætninger og krav til varetagelsen af enkelte specialfunktioner, og som udgør den samlede specialeplan. Side 15 af 45

16 Regionerne skal ikke ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af placeringen af hovedfunktioner, men alene om specialfunktioner, som Sundhedsstyrelsen underopdeler i: Regionsfunktioner, der typisk kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region. Funktionerne omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne Højt specialiserede funktioner, der typisk kan etableres 1-3 steder i landet. Funktionerne omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt En specialfunktion kan således varetages selvstændigt, som en udefunktion eller i et formaliseret samarbejde med et andet hospital, der er selvstændigt godkendt til funktionen. Ansøgningen følger hospitalsplanen Ansøgningerne om varetagelse af specialfunktionerne ligger indenfor rammerne af regionens hospitalsplan. Udgangspunktet for regionens ansøgning til den reviderede specialeplan er således regionens hospitalsplan samt den gældende specialeplan, der afspejler den nuværende organisering af specialfunktioner. Ved placering af specialfunktioner har regionen haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af funktionsniveauer og hospitaler. I hospitalsplanen fordeles specialerne mellem hospitalerne og de psykiatriske centre på hoved- og specialfunktionsniveau. Da Sundhedsstyrelsen opdeler specialfunktioner i henholdsvis regions- og højt specialiserede, har administrationen præciseret varetagelsen af disse på regionens hospitaler og psykiatriske centre. Sundhedsstyrelsen har fokus på, at regionerne skal ansøge om at varetage specialfunktioner på navngivne matrikler. Denne tilgang til specialeplanlægning harmonerer ikke med organiseringen af regionens hospitaler, der er beliggende på flere matrikler. Således betyder Sundhedsstyrelsens tilgang til specialeplanlægning, at hospitalsdirektionerne ikke frit kan flytte en afdeling eller dele heraf fra en matrikel til en anden, hvis det involverer specialfunktioner eller har indflydelse på varetagelsen af specialfunktioner, uden at regionen skal ansøge Sundhedsstyrelsen herom. Hospitalsfusionerne i regionen har derfor givet anledning til en drøftelse med Sundhedsstyrelsen om, hvordan dette håndteres i specialeplanlægningen. Administrationen har orienteret Sundhedsstyrelsen om, at regionen forventeligt vil ansøge om ændring af placering af specialfunktioner når organiseringen på de fusionerede hospitaler er endeligt fastlagt. Ansøgningsprocessen Den samlede ansøgning om varetagelse af specialfunktioner for regionen består af en ecel-ansøgning med angivelse af bl.a. antal speciallæger, patienter mv. for hver af de matrikler, hvor regionen ønsker specialfunktionerne placeret. Derudover er der udarbejdet en tekstansøgning for hvert speciale, der bl.a. beskriver organisering af behandling og samarbejde med andre specialer. Administrationens forslag til ansøgning er baseret på bidrag fra og efterfølgende høring af De Sundhedsfaglige Råd og hospitalsdirektionerne. Rådene og direktionerne har således været tæt inddraget i ansøgningsprocessen og deres bidrag har indgået i vurderingen af placering af specialfunktioner. Der er med Sundhedsstyrelsens revision af specialvejledningerne sket en begrænset reduktion i antallet af specialfunktioner. Reduktionen er dog delvist opnået ved, at der er flere specialfunktioner, der er blevet samlet til én specialfunktion. Samtidig har nogle af specialfunktionerne ændret funktionsniveau, f er Side 16 af 45

17 nogle regionsfunktioner i den gældende specialeplan blevet omdefineret til højt specialiserede funktioner i den reviderede specialeplan. Der er flere af specialfunktionerne, der efter administrationens vurdering er blevet placeret på et uhensigtsmæssigt funktionsniveau i Sundhedsstyrelsens reviderede specialeplan. Dette gælder f regionsfunktionen vedr. betændelse i hjertet uden komplikationer i specialevejledningen for hjertesygdomme, der efter administrationens vurdering burde være hovedfunktionsniveau, da det er nødvendigt for alle akuthospitaler at kunne varetage denne funktion. Samtidig er der for nogle specialfunktioner sket en kunstig opdeling af eller en uhensigtsmæssig samling af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen har for flere specialfunktioner i den reviderede specialeplan stillet krav om, at der skal være specifikke specialer på samme matrikel. F stilles der krav om, at der for flere højt specialiserede funktioner i hjertesygdomme skal være thorakirurgi på den samme matrikel. Regionsfunktioner Det foreslås, at regionen som udgangspunkt ansøger om placering af funktionerne på op til 4 matrikler pr. regionsfunktion. Der er dog nogle regionsfunktioner ansøgt om at varetage funktionen på flere matrikler ud fra hensyn til bl.a. hensigtsmæssige patientforløb, kobling til hovedfunktionsniveau og et stort antal patienter. Dermed understøttes regionens inddeling i fire store planområder Nord, Midt, Byen og Syd, hvor hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på til indbyggere. På akuthospitalerne varetages de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. For psykiatriens vedkommende varetages regionsfunktionerne som udgangspunkt maksimalt to steder. Højt specialiserede funktioner For de højt specialiserede funktioner i både somatikken og psykiatrien gælder, at det foreslås, at der ansøges om, at de som udgangspunkt kun placeres ét sted i regionen. Der er dog for nogle højt specialiserede funktioner i somatikken ansøgt om flere end én matrikel, herunder funktioner, hvor administrationen har vurderet, at antallet af patienter er så stort, at der bør ansøges om at funktionerne varetages på mere end ét hospital i regionen Regionsrådet har i Hospitalsplan 2020 besluttet, at Rigshospitalet er regionens spydspids og skal varetage hovedparten af de højt specialiserede funktioner i regionen. Der ansøges derfor om, at hovedparten af de højt specialiserede funktioner vil blive varetaget på Rigshospitalet. Der er dog undtagelser herfra af hensyn til den nuværende organisering af specialfunktioner. For visse højt specialiserede funktioner er der så lille et volumen, at de kun bør varetages ét sted i Danmark. Det foreslås bl.a. at regionen på den baggrund ansøger Sundhedsstyrelsen om at varetage hjertetransplantationerne for hele landet. Regionen vil foreslå Sundhedsstyrelsen, at der på sigt oprettes ét landsdækkende transplantationscenter på Rigshospitalet, som varetager alle transplantationer af hjerter, lunger, lever, nyrer og andre organtransplantationer, f tyndtarm. Rigshospitalet foretager i dag en række kombinerede transplantationer, f.eks. hjerte og lungetransplantation, hjerte- og levertransplantation samt komplicerede transplantationer for sjældne hjertelidelser f.eks. for primære tumorer i hjertet. Rigshospitalet varetager allerede i dag størstedelen af de øvrige organtransplantationer i Danmark. Dette har betydet, at der er etableret et forsknings- og udviklingsmiljø, der har haft stor betydning for udviklingen af det samlede transplantationsprogram på Rigshospitalet. Det foreslås desuden, at regionen ansøger Sundhedsstyrelsen om at al børnehjertekirurgi i Danmark varetages på Rigshospitalet. Dette vil sikre, at der fremover fortsat er et optimalt tilbud til befolkningen og sikre kontinuitet og robusthed i behandlingstilbuddene. En centralisering af børnehjertekirurgien i Danmark vil muliggøre en fastholdelse af det nuværende høje kvalitetsniveau og muliggøre uddannelse af fremtidens børnehjertekirurger. Side 17 af 45

18 For de højt specialiserede funktioner i psykiatrien ansøges der om, at de kun placeres ét sted i regionen. I de vedlagte oversigter ses den overordnede placering og forslaget til de specialeopdelte placering af specialfunktioner på hver hospitalsmatrikel. Sundhedsstyrelsen forventer at have truffet beslutning om godkendelse af specialfunktioner ultimo december Den reviderede specialeplan afløser den gældende specialevejledning fra 2010, og godkendelsen er som udgangspunkt gældende for tre år. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplanen behandles i forretningsudvalget den 8. december 2015, og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 2. Placering af specialfunktioner opdelt pr speciale 2. Bilag 1 Oversigt over placering af specialfunktioner Side 18 af 45

19 6. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ FØDEOMRÅDET - OKTOBER 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget behandlede i maj 2015 en sag om tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn. Det blev ved den lejlighed aftalt, at udvalget skulle have en status for den centrale visitation på fødeområdet samt en status for den tidligere gennemførte rokade af optageområder mellem hospitalerne herunder om udviklingen afføder behov for øget aktivitet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at sundhedsudvalget tager orienteringen om status på fødeområdet til efterretning. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har tidligere drøftet Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn samt forslag til servicejusteringer, som er besluttet indarbejdet i budget Tilbuddet til fødende i regionen skal derfor justeres således, at: antal mødegange til fødselsforberedelse er tre mødegange (hidtil har det været fire mødegange) hjemmefødende og ambulante førstegangsfødende får ét besøg i hjemmet og ét besøg på hospitalet (hidtil har det været to besøg i hjemmet og et besøg på hospitalet) der tilbydes ikke akupunktur til gravide med komplikationer i graviditeten (nogle hospitaler har tilbudt akupunktur) der tilbydes 4-7 jordemoderkonsultationer afstemt efter den gravides behov (hidtil har det været 5-7 jordemoderkonsultationer) der udbredes tilbud om ambulant fødsel til de førstegangsfødende, der ønsker det fra 2017 (det er ambulant fødsel til ukomplicerede fødsler). Justeringerne indgår i en omprioritering således, at der med de midler staten delvist har udmøntet på fødeområdet, i alt prioriteres 13,6 mio. kr. til tidlig igangsættelse af fødsler. Midlerne er tildelt hospitalerne i oktober 2015, således at servicejusteringerne kan iværksættes med det samme, og så ansættelse af læger og jordemødre kan påbegyndes. Fødeplanen opdateres med de nævnte servicejusteringer, så Tilbud til fødende i Region Hovedstaden kan lægges på regionens hjemmeside. Rokade af optageområder og fælles visitation Ved revision af Hospitals- og psykiatriplan 2020 besluttede regionsrådet, at gennemføre en rokade af optageområderne mellem de fire store fødesteder, for at sikre en bedre fordeling af fødende samt etablere en central fælles visitation for gravide. De ændrede optageområder trådte i kraft den 1. december 2014, og den fælles visitation blev etableret medio marts Den forskudte etablering af optageområder og central visitation gav problemer i årets første måneder, med omvisitering af nye gravide kvinder fra et hospital til et andet, gravide kvinder der ikke kunne få tilgodeset ønske om et bestemt fødested, overførsel af gravide i fødsel samt deraf følgende klager fra kvinderne til såvel hospitalerne, regionen som patientombuddet. Der er blevet udviklet et it-system til den fælles visitation, som havde en indkøringsperiode og med Side 19 af 45

20 børnesygdomme, der er løst hen ad vejen. Endelig har samarbejdspartnerne herunder de praktiserende læger skulle ændre deres praksis, og blandt andet sende kvindens journal til den nye visitation i stedet for direkte til fødestedet. Med ændringerne i optageområder og den fælles visitation, bliver den gravide kvinde visiteret efter: Faglige hensyn (medicinske forhold der tilsiger, at kvinden skal føde på et fødested, hvor der er højt specialiserede funktioner) Bopæl, hvor kvinden visiteres til det hospital, hendes kommune hører til Frit valg. Med vedtagelsen af fødselsrokaden er der foretaget en fordeling mellem hospitalerne af, hvor mange procent af fødslerne det enkelte fødested skal varetage, og som den fælles visitation skal sikre den rette fordeling af. Det vedhæftede kort viser hospitalernes optageområde samt de tilhørende kommuner. I efteråret 2015 er der faldet ro på de ovennævnte forhold. Den fælles visitation virker efter hensigten, fordelingen mellem fødestederne foregår meget præcist, og der sker ikke omvisitering af nye gravide, der er visiteret til et fødested. Antallet af klager er faldet, og samarbejdsparterne er vidende om den nye fælles visitation. Udvikling i fødselstal Antallet af fødsler i Region Hovedstaden i perioden 2011 til 2014 fremgår nedenfor. Antallet af fødsler svinger i perioden med ca. 500 fødsler, med det laveste antal fødsler i 2013, som stiger i 2014 til niveau med året Det er vurderingen, at antallet af fødsler har været stigende i 2015 og fortsat stiger ind i Fødsler i alt I den nye centrale visitation for fødsler registres alle graviditeter, og det kan konstateres, at baseret på tallene de 10 første uger i 2016 forventes antallet af fødsler at stige markant med cirka 10 %. Fremskrives disse tal til hele 2016, kan der forventes godt 2000 flere fødsler næste år. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at konstatere, i hvilke planlægningsområder stigningen er størst. En prognose for uge kan udarbejdes medio december Tendensen understøttes af en prognose for udviklingen i befolkningen i regionen. En befolkningsfremskrivning for under 1-årige viser således en stigning på 13 % eller godt 3000 fødsler fra 2015 til Stigningen ses over hele regionen, dog med en lidt større stigning i planlægningsområde Syd og Midt. Da antal fødsler er jævnt fordelt over hele regionen, tyder det ikke på, at der umiddelbart er behov for ændringer i optageområderne på fødeområdet. Samtidig er der også en grænse for ændringer i optageområder. Det kan medføre utilfredshed, at gravide kvinder hører til et andet planlægningsområde end det sædvanlige, som er gældende for somatikken. Endelig har der været en stigning i overførsel af kvinder i fødsel (i fødsel betyder, at kvinden er begyndt at få veer, og livmodermunden er begyndt at åbne sig (den latente fase). Der sker som udgangspunkt ikke omvisitering af kvinder i aktiv fødsel. I 2013 og 2014 blev der overført ca. 170 kvinder mellem fødestederne i regionen. I 2015 til og med oktober ligger tallet på 210 samtidig med, at nogle kvinder er overført til Region Sjælland, fordi der ikke var plads i regionen. Stigningen i overførsler er udtryk for stor aktivitet og at kapaciteten er presset på fødestederne som følge af et stigende fødselstal. Overførsler kan ikke helt undgås ved spidsbelastninger, som kan skyldes flere komplicerede fødsler, fødsler der trækker ud, og at alle skal føde på samme tid. Da målet er, at overførsler minimeres mest muligt, er de fødesteder der har mange overførsler blevet bedt om at analysere baggrunden herfor nærmere. Udviklingen i bemanding Udviklingen i bemandingen af jordemødre fra 2010 til 2015 fremgår af nedenstående oversigt. Side 20 af 45

21 Bemandingen er opgjort i årsværk, ligesom det præsterede overarbejde er omregnet til årsværk. For 2015 gælder, at der alene har kunnet opgøres til og med oktober måned. Det forventes, at det endelige tal bliver på samme niveau som angivet. Stigende fødselstal og meraktivitet De stigende antal fødsler medfører allerede nu et pres på kapaciteten på fødestederne. Der kan således være behov for at se på organiseringen på området og de tilgængelige rammer herunder om det afføder behov for flere jordemødre, læger og andet relevant personale, som kan tage sig af kvinden i såvel graviditeten som ved fødsel og barsel. På længere sigt og særligt ved en større stigning i fødselstallet, kan der blive behov for udvidelse af de fysiske rammer. Et yderligere forhold der er med til at lægge pres på personaleressourcerne er antallet af hjemmefødsler, som har været stigende de seneste år. Hjemmefødslerne i regionen har hidtil ligget omkring 100 om året, men i 2014 steg hjemmefødslerne til 343 og en simpel fremskrivning for 2015 viser, at antal hjemmefødsler fortsat stiger til ca Hjemmefødsler trækker ressourcer fra fødeafdelingerne, fordi én jordemor betjener én kvinde i eget hjem, og jordemoderen kan således ikke træde til på fødeafdelingen ved behov. I 2014 medførte stigende aktivitet på fødselsområdet, at Amager og Hvidovre Hospital ansøgte om meraktivitet, og fik bevilliget 7,7 mio. kr. til en varig kapacitetsudvidelse svarende til 602 ekstra fødsler årligt. Med forventning om yderligere vækst på fødeområdet er der i 2. økonomirapport 2015 tilført Rigshospitalet en bevilling på 11,3 mio. kr. svarende til en kapacitetsudvidelse på 454 fødsler samt ca jordemoderkonsultationer og skanninger. Jf. ovenfor forventes væksten på fødselsområdet at fortsætte i I budgetaftalen for 2016 blev der prioriteret ressourcer til tidlig igangsættelse af fødsler, samt omlægning af serviceniveauet på fødeområdet. Igangsættelser har hidtil været implementeret indenfor den nuværende økonomiske ramme. Med tilførsel af midler og ansættelse af 6 læger og 19,1 jordemødre, bør det medføre mindre pres på personaleressourcerne. Derudover vil behovet for tilførsel af ressourcer til området indgå i den generelle prioritering af meraktivitetsprojekter. Aktiviteten på fødselsområdet indgår i hospitalernes præstationsbudgetter, og er dermed omfattet af regionens takststyringsordning. Takststyringen medfører, at hvis et hospital ender med at have mindreaktivitet, når årsresultatet opgøres, vil driftsbudgettet blive nedsat med 50 % af drg-værdien af mindreaktiviteten. Hvis hospitalet har meraktivitet forhøjes driftsbudgettet kun, hvis der på forhånd foreligger en godkendelse af, at den givne meraktivitet kan udløse merbevilling. Eventuel merbevilling disponeres af regionens meraktivitetspulje. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommuniktationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 21 af 45

22 DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionskort_optageområde for fødsler_jan2015 Side 22 af 45

23 7. BESLUTNINGSSAG: ARBEJDSPLAN 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Administrationen ønsker sundhedsudvalgets input til arbejdsplanen for INDSTILLING Administrationen indstiller: at sundhedsudvalget drøfter arbejdsplan for POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Udvalget er jævnfør styrelsesvedtægten politikformulerende og politikkontrollerende på udvalgte områder indenfor sundhed: a. Patientforløb b. Kvalitet c. Patientsikkerhed d. Kapacitet og akutbetjening Sundhedsudvalget skal som led i udmøntningen af budget 2016 følge op på: 1. Systematisk involvering af patienter og pårørende i psykiatrien 2. Bornholms Hospital som udviklingshospital for ny styring efter værdi for patienten 3. Task force for rationel medicinanvendelse 4. Den ældre medicinske patient (ift. overbelægning) 5. Akutområdet Den endelige budgetopfølgning 2016 er endnu ikke forelagt administrationen. Sundhedsudvalget overtager kræftområdet i 2016, hvorfor der arbejdsplanen vil blive revideret. Der planlægges studietur til Amsterdam i foråret I løbet af 2016 vil der være status på implementering af budgetopfølgning for Udkast til dynamisk arbejdsplan. Af hensyn til sager fra kræftudvalget er de endnu ikke med i arbejdsplanen. Der vil komme en revideret arbejdsplan. Side 23 af 45

24 DATO 13. JANUAR TITEL Temadrøftelse: Sundhedsforskning Beslutningssag: Evaluering af foretræde Orienteringssag: KOL Kvalitetsdatabase Orienteringssag: Status på Stenodiabetes Centeret Orienteringssag: Trivsel hos jordmødrene Børn og smerte, projekt fra børne- ungepuljen Orienteringssag: Status på nyt program for kvalitet Afrapportering driftsmål og kongeindikator Akkreditering af Den Præhospitale Virksomhed (1813) Overdragelse af kræftsager 9. FEBRUAR 15. MARTS 26. APRIL 24. MAJ 21. JUNI 30. AUGUST 21. SEPTEMBER 25. OKTOBER 22. NOVEMBER Gentamicin-sagen Task Force om overbelægning Den ældre medicinske patient Infektioner Status på hjertepakker Temadrøftelse: om patientstøtte Status på Stenodiabetes Centeret Status: Bornholm udviklingshospital Udgifter medicin - Task force for rationel medicinanvendelse Input til budget 2017 Patientansvarlig læge Offentliggørelsen af LUP Afrapportering driftsmål og kongeindikatore Input til budget 2017 Madpanel Status på hjertepakker Input til budget 2017 Temadrøftelse: Tidlig diagnosticering Status: Bornholm udviklingshospital Status på budgetopfølgning 2016 Udredningsretten Afrapportering driftsmål og kongeindikatorer Overbelægning Den ældre medicinske patient Status på hjertepakker Systematisk brugerinddragelse i psykiatrien Opdatering af kongeindikator Opdatering af driftsmålstyring og ambitionsniveau ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 24 af 45

25 DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER Side 25 af 45

26 8. HØRING VEDRØRENDE ÅRLIG OPDATERING AF KONGEINDIKATORER I FOKUS OG FORENKLING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 en ny vision, mission og strategi - Fokus og Forenkling. I den sammenhæng blev der også vedtaget fire politiske målsætninger, der skal understøtte arbejdet med at implementere vision og mission. De fire politiske målsætninger er: Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Det grundlæggende formål med de politiske målsætninger er - på baggrund af mission og vision - at konkretisere, hvad regionen fremadrettet skal have fokus på at opnå. Arbejdet med at indfri de politiske målsætninger følges løbende. Til dette er der udviklet et sæt af kongeindikatorer, der gør det muligt at følge fremdriften i denne udvikling. Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet de nuværende kongeindikatorer. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget, der forinden havde udtalt sig om driftsmål og ambitionsniveauer. Efterfølgende er der hver tredje måned sket en forelæggelse af kongeindikatorernes fremdrift for henholdsvis forretningsudvalg og regionsråd. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Hensigten med denne indstilling er at igangsætte denne opdatering i relation til kongeindikatorerne. Opdateringen sker efter beslutning i Forretningsudvalget d. 10. november ved en ny høring i de stående udvalg. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at sundhedsudvalget i henhold til forretningsudvalgets beslutning afgiver udtalelse vedr. opdatering af kongeindikatorer inden for følgende to politisk mål: 1)Patientens situation styrer forløbet og 2) Høj faglig kvalitet 2. at udvalgenes udtalelse afgives til forretningsudvalget senest 13. januar at sundhedsudvalget bemyndiger formanden for sundhedsudvalget til at godkende det endelige høringssvar. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING De nuværende kongeindikatorer er så vidt muligt hentet fra de driftsmål, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014 med ambitionsniveauer fastlagt den 10. marts Sammenhængen til driftsmålene skal begrænse antallet af målinger i regionen. Forslagene til ambitionsniveauer til de nuværende kongeindikatorer blev dels sat på baggrund af dialog med de politiske udvalg, dels baseret på vurdering af historisk udvikling, dels ud fra ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Som udgangspunkt vurderes målene at være realistiske, idet dog nogle mål, fastlagt forud for driftsmålstyringen må betegnes som ambitiøse (f.eks. for akuttelefonen). Side 26 af 45

27 Administrationen blev ved regionsrådets beslutning om kongeindikatorerne den 10. marts 2015 bedt om at genoverveje kongeindikatoren for "høj faglig kvalitet" og muligheden for at basere den på data fra de cirka 60 kliniske kvalitetsdatabaser. I forhold til de nuværende kongeindikatorer er følgende justeringer foretaget: Kongeindikator for "patientens situation styrer forløbet": Kongeindikatoren er justeret i forhold til forretningsudvalgets vedtagelse herom den 11. august 2015 Kongeindikator for "Høj faglig kvalitet": Foreslås ændret i overensstemmelse med regionsrådets ønske den 10. marts 2015 fra "uventede dødsfald" og "akutte genindlæggelser" til "kliniske kvalitet. Politisk mål: Patientens situation styrer forløbet Kongeindikatoren for det politiske mål Patientens situation styrer forløbet er baseret på en løbende måling af patienternes overordnede tilfredshed med deres indlæggelse/besøg. Som et led i etableringen af driftsmålstyring udviklede administrationen et redskab, der løbende kan indsamle data om patienternes tilfredshed. Konceptet har i første halvår af 2015 kørt som pilotprojekt på Amager og Hvidovre Hospital, og erfaringerne fra pilotprojektet har været gode. På baggrund af afrapportering af pilotprojektet til forretningsudvalget den 11. august 2015 fastlagde forretningsudvalget følgende overordnede tilfredshedsspørgsmål: Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? De to spørgsmål stilles til henholdsvis indlagte og ambulante patienter og skal gøre det muligt løbende at følge patienternes egen oplevelse af forløbet. Tilfredshed opgøres på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Der foreslås et ambitionsniveau for somatik og psykiatri på 4,5. Ved den gennemførte pilottest svingende tilfredsheden mellem 4,2 og 4,4. Ambitionsniveauet for tilfredshedsmålingen er derfor sat ud fra administrationens vurdering af, at det skulle være et ambitiøst og samtidig opnåeligt mål. Det er ikke et absolut niveau, men et der eventuelt kan ændres på sigt. Målet dækker sundhed om er dermed forenklet til den dominerende del af regionens kerneopgave. Regional udvikling og det sociale område er ikke dækket af kongeindikatoren. Politisk mål: Høj faglig kvalitet De tidligere kongeindikatorer uventede dødsfald og akutte genindlæggelser foreslås at udgå. I stedet foreslår administrationen at data fra de kliniske kvalitetsdatabaser anvendes som grundlag for vurdering af Høj faglig kvalitet. Kongeindikatoren klinisk kvalitet tager afsæt i de cirka 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hver database har et antal indikatorer, typisk Indikatorerne udtrykker god kvalitet på det konkrete sygdomsområde. En indikator kunne f være andelen af patienter med apopleksi, der bliver behandlet med blodfortyndende behandling (trombolyse) inden for en time efter ankomst til hospitalet. Standarden er her sat til 75%. Det er vigtigt der leves op til standarden for denne indikator, da hurtig behandling kan være afgørende for patients fremtidige førlighed. Indikatorerne, som udtrykker god kvalitet og de tilhørende standarder er fastsat af fagspecialister på tværs af hele landet. Den foreslåede kongeindikator måler antallet af indikatorer i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, hvor standarden er opfyldt, som andel af samtlige indikatorer med standarder. Indikatoren udtrykker i hvilken udstrækning, der leves op til den til enhver tid bedste fagligt fastsatte standard. Indikatoren justeres eventuelt i takt med den faglige udvikling i de enkelte specialer, idet de faglige standarder justeres af fageksperter årligt. Der foreslås et ambitionsniveau på 80 % målopfyldelse. Dette er udtryk for et ambitiøst mål, da der løbende udvikles nye indikatorer, der vil indgå i indikatoren. Som et led i udviklingen af en kongeindikator baseret på de kliniske kvalitetsdatabaser har Bispebjerg Side 27 af 45

28 Frederiksberg Hospital pilottestet den i praksis fra august 2015 til november I deres evaluering pr skriver hospitalet bl.a. følgende: "Hospitalet er helt grundlæggende positivt stemt i forhold til at indføre kongeindikatoren som et regionalt driftsmål. Indikatorerne fra de kliniske databaser siger noget om kerneydelserne og dermed den kliniske kvalitet. Kongeindikatoren er meningsgivende som driftsmål, fordi den kan fungere som helt overordnet indgang til at få drøftet og løftet den kliniske kvalitet og indikatorernes relevans, hvilket har klinikernes interesse. Hospitalet angiver endvidere en række forudsætninger for at anvende kongeindikatoren i driftsmålsstyringen, som der i det væsentlige er taget højde for i det vedlagte bilag. I bilaget "Kongeindikator for klinisk kvalitet" foretages en kort gennemgang af baggrunden for kongeindikatoren og nogle konkrete eksempler på hvordan kongeindikatoren kan præsenteres. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Forretningsudvalget ventes at behandle sagen efter inddragelse af de indkomne høringssvar. Dette ventes at ske ved udvalgets møde den 26. januar 2016, således at regionsrådet kan træffe endelig beslutning i sagen den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kongeindikator klinisk kvalitet Side 28 af 45

29 9. HØRING VEDRØRENDE ÅRLIG OPDATERING AF DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER I DRIFTSMÅLSSTYRINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 17. juni 2014 de nuværende driftsmål. Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet ambitionsniveauerne, der er knyttet til de fastlagte driftsmål. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget. Fra den 1. januar og efterfølgende hver tredje måned er fremdriften på driftsmålene og ambitionsniveauerne blevet forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Hensigten med denne indstilling er at igangsætte denne opdatering. Opdateringen sker efter beslutning i Forretningsudvalget d. 10 november 2015 ved en ny høring i de stående udvalg. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af kongeindikatorerne og ambitionsniveauerne herfor. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at sundhedsudvalget i henhold til forretningsudvalgets beslutning afgiver hørringssvar til driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmål inden for sundhedsområdet. 2. at sundhedsudvalgets høringssvar afgives til forretningsudvalget senest den 13. januar at sundhedsudvalget bemyndiger formanden for sundhedsudvalget til at godkende det endelige høringssvar. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har den politikopfølgende opgave vedrørende hovedparten af driftsmålene inden for somatikken på sundhedsområdet. Driftsmålstyringen er et system af driftsmål, der løbende måles på, og dermed gør det muligt at følge udviklingen af og fremdriften af indsatser. Der er to formål med driftsmålstyring. Det ene er, at det skal hjælpe til at skabe overblik og styrbarhed for den politiske og administrative ledelse. Det andet er, at driftsmålstyringen skal være et dagligt ledelsesværktøj, der tjener til at udvikle driften. Der er så vidt muligt etableret en tæt sammenhæng mellem driftsmål og kongeindikatorer, således at udvalgte driftsmål anvendes som kongeindikatorer. Sammenhængen skal begrænse antallet af målinger i regionen. Forslagene til nuværende driftsmål og ambitionsniveauer blev sat dels på baggrund af dialog med de politiske udvalg, dels baseret på vurdering af historisk udvikling, dels ud fra ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Som udgangspunkt vurderes målene at være realistiske, idet dog nogle mål, fastlagt forud for driftsmålstyringen må betegnes som ambitiøse (f.eks. for akuttelefonen). Administrationen blev ved regionsrådets beslutning om driftsmål og ambitionsniveauer den 10. marts 2015 bedt om at gennemføre en række undersøgelser frem mod forelæggelsen af forslag til de opdaterede driftsmål og ambitionsniveauer. Herunder blev det besluttet at: Side 29 af 45

30 driftsmål og ambitionsniveauer ved årsskiftet 2015/2016 gennemgås med henblik på at sikre, at disse fremadrettet er dækkende og valide. spørgsmålene vedr. tilfredshedsmåling forelægges, når pilottesten er gennemført. Pilottesten af tilfredshedsmålingen blev forelagt forretningsudvalget den 11. august Administrationen har i forbindelse med opdateringen af driftsmål og ambitionsniveauer vurderet, hvorvidt målene er dækkende og valide. Vurderingen har givet sig udslag i en række justeringer. Forslag til opdatering af ambitionsniveauer og driftsmål Administrationens forslag til kommende driftsmål og ambitionsniveauer fremgår af nedenstående skema. Driftsmål, Sundhed Ambitionsniveau Evt. Ændring Tilfredshed Er du alt i alt tilfreds med 4,5 forløbet, fra du blev indlagt, Ambitionsniveauet for til du blev udskrevet?/er du tilfredshedsmålingen er sat ud fra Tilfredshedsindikatoren foreslås her for første gang alt i alt tilfreds med besøgets administrationens vurdering af, at det defineret. Tilfredshed måles på en skala fra 1-5, hvor forløb? skulle være et ambitiøst og samtidig 5 er bedst. Spørgsmålene er fastlagt i Gav personalet dig mulighed opnåeligt mål. Niveauet er sat ud fra forretningsudvalget den 11. august for at deltage i beslutninger resultaterne i pilottesten. vedrørende din undersøgelse / behandling? Pilottesten peger i retning af niveauer fra 4,2-4,4 Levering Svartider, Akuttelefonen (uændret) Ventetid, akutmodtagelse Forløbstider, kræftpatienter (uændret) Udredning inden 30 dage Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt indenfor én dag) 90 % besvares indenfor 3 minutter 100 % besvares indenfor 10 minutter Ambitionsniveauet er tidligere Uændret fastlagt politisk. Seneste målopfyldelse: 51 % (3 min.) og 83 % (10) Der er foreslået en mindre præcisering af driftsmålet, således at definitionen er ændret i forhold til hvilken 50 % af patienter igangsat indenfor patientgruppe, der måles på. Tidligere fremgik, at det én time var for stabile patienter med mindre alvorlige skader 100 % af patienter igangsat indenfor afgrænset som patienter triageret blå (blå patienter), fire timer men efter indførelsen af den ændrede organisering af Ambitionsniveauet er tidligere akuthjælpen den 1. januar 2014 er det afgrænset til fastlagt politisk patienter i det såkaldte behandlerspor. Definitionen Seneste målopfyldelse: har altså ikke været præcis nok. Det har skabt 74 % (én time) uklarhed på hospitalerne, når de har forsøgt at validere tallene med deres egne tal. Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 %. Ambitionsniveauet er anbefalet af kræftudvalget og efterfølgende Uændret. godkendt i regionsrådet. Seneste målopfyldelse: 72 % 80 % skal være udredt inden 30 dage Ambitionsniveauet er foreslået af Målet gælder nu både somatikken og psykiatrien. sundhedsudvalget med henblik på at Det er første gang, at der sættes et mål for sikre et realistisk men ambitiøst psykiatrien. niveau. Seneste målopfyldelse: 54 % (somatikken) Fastlægges når der foreligger et erfaringsgrundlag. Ambitionsniveauet ventes besluttet ved næste årlige opdatering af Driftsmålet ændres i overensstemmelse med sundhedsaftalen til én hverdag. Samtidig tilrettes definitionen af driftsmålet til sundhedsaftalens definition. Ambitionsniveauet ventes fastlagt i Side 30 af 45

31 Kvalitet (Foreslås at udgå) Hospitalserhvevet infektion: Bakteriæmi (bakterier i blodet) (Foreslås at udgå) Hospitalserhvervet infektion: - VAP (Respiratorrelateret lungebetændelse) (Nyt) Antibiotikaforbrug (Nyt) Kliniske kvalitetsdatabaser niveauerne. - 1) Faldende antibiotikaforbrug. 2) Andelen af penicilliner ift. det samlede forbrug udgør mindst 70% Ambitionsniveauet er foreslået af den regionale taskforce til mindskelse af infektioner. Med det foreslåede ambitionsniveau overholdes anbefalingen i den nye regionale antibiotikavejledning Målsætningen er ambitiøs. 80 % målopfyldelse Ambitionsniveauet er fastlagt på baggrund af den nuværende målopfyldelse på 79 % Det foreslåede ambitionsniveau er realistisk. forbindelse med næste opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer. På baggrund af en høringsudtalelse fra sundhedsudvalget bad regionsrådet den 10. marts 2015 om en revurdering af denne indikator. Driftsmålet foreslås at udgå. Forekomsten af HAB på de enkelte hospitaler har været stabilt i perioden. HAB er på afdelingsniveau en relativt sjælden infektion, der primært ses på afdelinger med patienter i specifikke højrisikogrupper, og kun få afdelinger har derfor mere end 1 patient om måneden med HAB. På baggrund af en høringsudtalelse fra sundhedsudvalget bad regionsrådet den 10. marts 2015 om en revurdering af denne indikator. Driftsmålet foreslås at udgå. VAP registreres kun på intensive afdelinger og kan derfor ikke være en universel indikator for størstedelen af hospitalsafdelinger i regionen. Forslag om nyt driftsmål. Det vides fra en lang række undersøgelser, at der bruges for meget antibiotika i sundhedsvæsenet. Et højt forbrug af antibiotika og et forkert forbrug af antibiotika medfører en øget resistensudvikling hos bakterier. Det er særligt det samlede forbrug af bredspektrede antibiotika, som giver mest anledning til resistensudvikling, der bør nedsættes. Det skønnes, at antibiotikaforbruget på hospitalerne kan mindskes væsentligt såfremt gældende vejledninger blev fulgt. Ved at nedsætte forbruget forventes det, at problemet med resistensudvikling kan minimeres og dermed, at antallet af patienter, der ikke kan behandles og dør formindskes. Forslag om nyt driftsmål. Forslaget er parallel til den foreslåede kongeindikator, jf. selvstændig sag herom. Med forslaget om anvendelse af de kliniske kvalitetsdatabaser som kongeindikator og som driftsmål følger administrationen op på regionsrådets beslutning af 10. marts 2015, hvor administrationen blev bedt om at vurdere muligheden for en kongeindikator baseret på de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser. Den foreslående indikator måler antallet af indikatorer i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, hvor standarden er opfyldt som andel af samtlige indikatorer med standarder. Indikatoren udtrykker i hvilken udstrækning, der leves op til den til enhver tid bedste faglige standard fastsat af fageksperter på tværs af hele landet. Der foreslås et ambitionsniveau på 80 % målopfyldelse. Den 10. marts 2015 foreslog regionsrådet en ændring af driftsmålet fra uventede dødsfald til forebyggelige dødsfald. Etablering af en indikator for forebyggelig død vil forudsætte, at alle døde patienters journaler skal gennemgås ved hjælp af en mortalitetsanalyse. Mortalitetsanalyse foretages af klinikere, fortrinsvist læger. Analyse af hvert patientforløb vil i tid andrage ca. 1-1½ time. Der er ikke mulighed for elektronisk Side 31 af 45

32 Uventede dødsfald Akutte genindlæggelser / forebyggelige genindlæggelser Løbende reduktion i antallet af patienter, der får hjertestop og dør. Ambitionsniveauet er foreslået af administrationen. Målet er realistisk. Seneste målopfyldelse: 45 dødsfald Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser Målet er realistisk: Seneste målopfyldelse: 7,8 % akutte genindlæggelser datafangst udover en liste over afdøde patienter på hospitalet. Det vurderes, at etablering af et driftsmål for reduktion af forebyggelige dødsfald vil betyde en væsentlig ekstra arbejdsbelastning af det kliniske personale, fortrinsvist det lægefaglige personale. Uventede dødsfald kan, modsat forebyggelige dødsfald, identificeres ud fra eksisterende datakilder (hjertestopkald), og blandt disse vil det være naturligt og overkommeligt at se nærmere på de forebyggelige tilfælde. På baggrund af ovenstående kan det anbefales, at der ikke etableres et driftsmål for reduktion af forebyggelige dødsfald, og at driftsmålet uventede dødsfald foreslås fastholdt. Uventede dødsfald er dødsfald, hvor der er tilkaldt hjertestophold og påbegyndes genoplivningsforsøg. Uventede dødsfald er et udtryk for ikke erkendt kritisk sygdom, kritisk sygdom der ikke behandles i tide eller et udtryk for en komplikation i forbindelse med behandling. Målet er at mindske antallet af uventede dødsfald som følge af hjertestop og udvikling af kritisk sygdom med organsvigt. Den 10. marts 2015 foreslog regionsrådet en ændring af driftsmålet fra akutte genindlæggelser til forebyggelige genindlæggelser. Det er administrationens opfattelse, at målet bør fastholdes som "akutte genindlæggelser", idet der er meget få forebyggelige genindlæggelser, og der derfor vil være pæn fluktuation i data på hospitalsniveau. Hertil kommer, at der ikke er udviklet data for forebyggelige indlæggelser for det psykiatriske område. Akutte genindlæggelser er andelen af akutte genindlæggelser indenfor 30 dage. Beregnes ved at se antal akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af sagen bærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Forretningsudvalget ventes at behandle sagen efter inddragelse af de indkomne høringssvar. Dette ventes at ske ved udvalgets møde den 26. januar 2016, således at regionsrådet kan træffe endelig beslutning i sagen den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Side 32 af 45

33 10. BESLUTNINGSSAG: OPFØLGNING PÅ DIALOGMØDET OM KVALITET PÅ HOSPITALERNE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE For at sikre dialogmulighederne mellem Sundhedsudvalget og repræsentanter for patienter og pårørende besluttede udvalget den 7. oktober 2014 at afholde midst to årlige dialogmøder. Sundhedsudvalget afholdt den 28. oktober 2015 det andet dialogmøde med brugerorganisationer og havde som tema "kvalitet på hospitalerne". Hermed fremlægges administrationens opsamling og forslag til videre arbejde med temaet. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at sundhedsudvalget opfordrer administrationen til at arbejde videre med følgende områder som en integreret del af både regionens driftsmålstyring og arbejdet med et nyt nationalt program for kvalitet: ledelsesfokus, kultur, sammenhæng i patientforløb og patientinddragelse. 2. at sundhedsudvalget opfordrer administrationen til at arbejde for inddragelse af patienterne som høringspart i arbejdet med det nye nationale program for kvalitet. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget holdt sit andet dialogmøde den 28. oktober 2015 og havde som tema: Kvalitet på hospitalerne. Følgende brugerorganisationer deltog i dialogmødet: Regionsældrerådet Colitis-Chrohn foreningen Kræftens Bekæmpelse Patientforeningen Danmark Parkinsonforeningen Scleroseforeningen Flere af deltagerne har desuden plads i Patientinddragelsesudvalget. Mødet blev indledt med oplæg af Sine Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet. I oplægget belyste hun temaet ud fra Forbrugerrådets perspektiv og hendes erfaring med klagesager. Hun understregede, at det i forhold til et nyt program for kvalitet er meningsfuldt at bygge videre på de mange gode erfaringer, sundhedsvæsenet har tilegnet sig med akkrediteringen og Den Danske Kvalitetsmodel. Fordelt i tre grupper blev oplæg og tema drøftet med fokus på samtalen mellem sundhedsudvalgets medlemmer og brugerorganisationens repræsentanter. De temaer, der var gennemgående for gruppedrøftelserne, kan inddeles i nedenstående delvis sammenhængende og overlappende kategorier.. 1. Ledelsesfokus 2. Kultur 3. Patienten som partner Ad 1. Ledelsesfokus Brugerorganisationerne pegede på behovet for fokus på ledelse og ansvar. Det er vigtigt, at ledelser på Side 33 af 45

34 afdelingsniveau i det daglige tager ansvar i forhold til at løfte kvaliteten og at de tør at sætte rammerne, for hvordan de ønsker det. Brugerorganisationerne foreslog en bevægelse hen imod en meget tydelig kliniknær ledelse, der skal have hands on på den kliniske hverdag og virkelighed. Dette kan f ske via ledelsesrunder på ugentlig basis og andre forbedringsprojekter. Ad 2. Kultur Brugerorganisationerne pegede på behovet for en kulturændring på hospitalerne, herunder en intern anerkendende kultur mellem personalegrupperne. Endvidere blev der talt om en kulturændring i forhold til også at anerkende og vise respekt for patienternes oplevelser. Der kan være behov for uddannelse i forhold til at skabe en kulturændring, og uddannelse her kan eksempelvis være simulationstræning i kommunikation for at øge kompetencer og bevidsthed hos klinikerne omkring, hvordan de kommunikerer indbyrdes og med patienter og pårørende. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om en god kultur med respekt for patienterne og kolleger og med fokus på høj kvalitet har lidt under DRG-systemet, hvor der måske har været et for snævert fokus på afdelingens aktivitet. Organisationerne så frem til at følge arbejdet med implementering af patient- og/eller behandlingsansvarlig læge. Ad 3. Sammenhæng i patientforløb og patientinddragelse Brugerorganisationerne understregede behovet for at skabe sammenhæng i patientforløbene. Dette gælder både på tværs af afdelinger, hospitalerne og ikke mindst sektorerne. Patienterne er de eneste, der er med i hele forløbet, og derfor er det vigtigt, at de bliver inddraget i forløbet og rettidigt får tilstrækkelig information. Derfor bør de også kunne tilgå egne data lige så hurtigt som de sundhedsprofessionelle. Ved at blive inddraget er det muligt at få rettet eventuelle fejl i journalerne før de kommer på sundhed.dk. I forhold til tilfredshedsundersøgelser blev kvalitative interviews set som et godt supplement og der var stor tilfredshed med de løbende tilfredshedsundersøgelser, der har kørt som pilotprojekt på Amager og Hvidovre Hospital og nu sættes i drift først på Rigshospitalet og dernæst på Bispebjerg Frederiksberg Hospital. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke umiddelbart planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER Side 34 af 45

35 11. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ NATIONALE KVALITETSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget har bedt om løbende at blive informeret om arbejdet med bl.a. de nye nationale kvalitetsmål, som skal erstatte akkrediteringen af de offentlige hospitaler. Status for arbejdet forelægges samtidig det Tværsektorielle Udvalg og er tidligere forelagt It- og Afbureaukratiseringsudvalget, som også løbende følger sagen. INDSTILLING Administrationen indstiller: at sundhedsudvalget giver sit input til og tager orienteringen om de nye nationale kvalitetsmål til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING I regionernes økonomiaftale for 2016 er det aftalt, at der med udfasningen af akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel i stedet skal fastsættes få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet. Hertil kommer desuden andre nationale initiativer, der skal fremme hurtigere kvalitetsforbedringer, hurtigere implementering af evidensbaseret praksis og national videndeling. Region Hovedstaden har via Danske Regioner søgt indflydelse i arbejdet for at sikre en sammenhæng til regionens strategiske indsats Fokus og Forenkling samt driftsmålstyring. Regionen har således leveret konkret input til konkretisering af de overordnede måltemaer. I arbejdet tages der også hensyn til hvilke mål og indikatorer der adresserer regeringens 7 indsatsområder for sundhedsområdet: Ventetiden til diagnose og behandling skal nedbringes Mere lighed i sundhed Kræftpatienter skal behandles til tiden Overbelægning skal reduceres markant Der skal indføres patientansvarlig læge Større fokus på demens og kroniske sygdomme Hurtig og effektiv genoptræning Endvidere arbejdes der fra regional side for at hele sundhedsvæsenet omfattes af de nationale mål for derigennem at styrke den samlede sundhedsindsats. Nationale mål De nye mål skal fungere som en overordnet ramme og drivkraft for kvalitetsudviklingen, således at patienterne/borgerne sikres sammenhængende behandling af højeste kvalitet og oplever sig inddraget i deres behandlingsforløb. De nationale mål skal udspringe af nedenstående overordnede mål: 1. Sikker behandling 2. Patienten som partner mennesket i centrum 3. Højeste kliniske kvalitet 4. Sammenhængende behandling 5. Lighed i sundhed (indgår i arbejdet på tværs af alle temaer) Status for arbejdet er, at udkast til indikatorer for målene er identificeret, men en del af disse mangler Side 35 af 45

36 yderligere at blive kvalificeret for at sikre at mål og indikatorer fremstår præcise og forståelige og kan monitoreres på en ensartet måde nationalt. Det er tanken, at regionerne og hospitalerne med afsæt i de nationale mål gennemfører lokale analyser af, hvor man på henholdsvis regionalt og lokalt niveau har kvalitetsudfordringer. På baggrund af disse analyser fastsætter regionerne og sygehusene egne delmål og iværksætter konkrete kvalitetsindsatser på afdelingsniveau, der bidrager til opfyldelse af de nationale kvalitetsmål. Involvering af faglige organisationer og klinikere Regionens Forum for Kvalitet fik den 28.oktober 2015 forelagt status for arbejdet med nye nationale kvalitetsmål og drøftede udspillet samt den videre proces. Forum for kvalitet pointerede, at koordination mellem forskellige parter som opstiller mål for hospitalerne og begrænsning af mængden af mål er af essentiel betydning for hospitalerne. Forum for Kvalitet udtrykte derudover støtte til udover hospitalerne at inddrage de relevante faglige organisationer i arbejdet inden det endelige forslag foreligger efter årsskiftet. Administrationen planlægger derfor at invitere flere af de faglige organisationer til møde i december Derudover anså forummet det for at være gavnligt med en national dialog med de faglige organisationer, hvilket bør ske i regi af Danske Regioner. Sikre koordinering med andre nationale initiativer Administrationen og hospitalerne har en bekymring i forhold til, hvordan mængden af mål holdes på et kontrolleret og begrænset niveau. Derfor er det essentielt, at de forskellige, igangværende initiativer koordineres med de nye nationale kvalitetsmål, og at monitorering sker på områder, hvor der allerede foreligger data. Nedenfor er nævnt et par områder, hvorfra der potentielt kan genereres flere nye indikatorer. Det er forventningen, at regionerne de kommende år vil blive målt på, om der er regionale forskelle inden for regeringens syv krav til regionerne. Herunder om patienterne får de samme behandlingstilbud på tværs af regioner, og særligt om patientrettighederne opfyldes. I lyset af dette er der i regi af Danske Regioner nedsat en fællesregional projektgruppe, hvis formål er at bidrage til arbejdet med forslag til nationale mål i relation til regeringens syv krav til regionerne. Desuden skal projektgruppen beskrive det nødvendige grundlag fremadrettet for at kunne sammenligne forbedringer i alle regioner og monitorere forbedringer i alle regioner. Med vedtagelse af Borgernes Sundhedsvæsen er det besluttet, at patienternes oplevede effekt skal være et centralt mål i et borgercentreret sundhedsvæsen og et centralt element i kvalitetsudvikling. PROM (Patient Rapporterede Outcome Measure) handler om, at patienter rapporterer deres vurdering af udbytte eller effekt af en given behandling set i forhold til funktionsevne, livskvalitet m.m. Med udgangspunkt i økonomiaftalen 2016 har regionerne påtaget sig på landsplan at udbrede en systematisk anvendelse af PROM i de kliniske kvalitetsdatabaser på følgende tre sygdomsområder: epilepsi, kemoterapi og prostatakræft. Som led i Sundhedsstyrelsens arbejde med at udfærdige 50 nationale kliniske retningslinjer, har erfaringerne vist, at hvis der for hver retningslinje er op til fem-otte indikatorer, hvorpå implementeringen af retningslinjen måles, vil nationale kliniske retningslinjer kunne aggregere en anseelig mængde af datakrav/indikatorer for de implicerede specialer og samlet set komme op på nationale indikatorer. Efter megen diskussion er der aktuelt ingen planer om national monitorering på disse. Administrationen gør en stor indsats for at koordinere de forskellige initiativer på regionalt niveau og der søges vedvarende størst mulig sammenhæng mellem regionale og nationale drifts- og kvalitetsmål. På samme vis er det væsentligt at der er stor politisk opmærksomhed herpå. Lærings- og kvalitetsteams, Forbedringsuddannelsen og nationalt ledelsesprogram Et bærende element i arbejdet med at skabe forbedringer i forhold til de nye nationale kvalitetsmål vil være de såkaldte nationale lærings- og kvalitetsteams. Disse team skal understøtte det lokalt forankrede kvalitetsarbejde og sikre at gode resultater og viden om, at hvad der virker bedst, udbredes hurtigst Side 36 af 45

37 muligt. Facilitering og styring af hvert netværk udføres af en klinisk ekspert indenfor et klinisk tema samt af eksperter med erfaring i implementering af forbedringsarbejdsmetoder og projektledelse tæt på klinikken. På sundhedsdirektørkredsens møde den 30. oktober i Danske Regioner blev det besluttet, at der i regi af Danske Regioner etableres et centralt sekretariat, som skal facilitere de nationale netværk. En national styregruppe skal forestå udvælgelse af temaer for de nationale netværk. Region Hovedstaden vil på dette område søge indflydelse på beskrivelse af konceptet og organiseringen heraf, for at undgå at disse aktiviteter løsrives fra regionens øvrige kvalitetsarbejde og prioriteringer, men tværtimod integreres/forankres i det regionale og lokale kvalitetsarbejde. Region Hovedstadens administration har i det små påbegyndt processen med implementering af regionale lærings- og kvalitetsteam. Dette sker med udgangspunkt i driftsmålet for reduktion af uventet dødsfald. I regi af Danske Regioner igangsættes endvidere et nationalt ledelsesprogram for sundhedsfaglige ledere. Dette sker i samarbejde med relevante danske og internationale uddannelsesinstitutioner. Formålet er at understøtte kvalitetsarbejdet ledelsesmæssigt i sundhedsvæsenet. Generelt skal ledelsernes kompetencer inden for forbedringsmetoder, forandringsledelse, synlighed, datadrevet kvalitetsudvikling, kultur og patientinddragelse øges. Programmet skal bygge ovenpå igangværende indsatser for styrket ledelse af datadrevne kvalitetsforbedringer. I Region Hovedstaden arbejdes der ligeledes på en plan for udvikling af en regional forbedringsuddannelse, der samler elementer og erfaringer fra metoderne i forbindelse med bl.a. driftsmålstyring, patientsikkert sygehus og LEAN. Dette arbejdet koordineres med det nationale arbejde. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Processen omkring nye nationale kvalitetsmål i regi af Danske Regioner foregår foreløbig efter følgende forventede tidsplan: 19. november drøftelse i Danske Regioners Sundhedsudvalg 27. november eller 18. december drøftelse i Sundhedsdirektørkredsen Februar 2016: Godkendelse i Danske Regioners bestyrelse De politiske udvalg i Region Hovedstaden orienteres løbende. Sundhedsudvalget og It- og Afbureaukratiseringsudvalget er siden juni løbende blevet orienteret og fremadrettet involveres også Udvalget for tværsektorielt samarbejde. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til indikatorer i nyt nationalt program for kvalitet Side 37 af 45

38 12. ORIENTERINGSSAG: STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 18. august 2015 tiltrådte regionsrådet et principielt grundlag for etablering af et verdensførende diabetescenter ved Herlev Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden på op til 2,8 mia. kr. Centret etableres på baggrund af en vision og målsætninger, som tager afsæt i et visionsoplæg udarbejdet i dialog med Novo Nordisk Fonden, og understøtter regionsrådets visioner og målsætninger i henholdsvis Hospitalsplanen og Sundhedsaftalen. Centret vil være 100% ejet af Region Hovedstaden og det skal være fuldt integreret i det offentlige sundhedsvæsen. Administrationen er i fuld gang med at konkretisere et oplæg for etablering af centret, som forventes forelagt regionsrådet til beslutning i april 2016 og for Novo Nordisk Fonden i maj 2016 for endelig aftale om bevilling. Konkretisering af grundlaget vil ske med ekstensiv inddragelse af læger og forskere på hospitaler, universiteter, patientforeninger, kommuner, praktiserende læger mv. Ligesom der planlægges en grundig inddragelse af sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget i processen. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget tager orienteringen om Steno Diabetes Center Copenhagen til efteretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Den 18. august 2015 tiltrådte regionsrådet et principielt grundlag for etablering af et verdensførende diabetescenter ved Herlev Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden på op til 2,8 mia. kr - Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Med inspiration fra de førende diabetescentre i verden, bl.a. Joslin Diabetes Center i Boston, sigtes efter tre bærende målsætninger for centret: Verdens bedste behandling for diabetikere i et sammenhængende sundhedssystem Ét af verdens førende miljøer for klinisk diabetes forskning, der kan komme diabetikere i hele verden til gavn Greater Copenhagen som globalt fyrtårn i diabetesuddannelser- og innovation. Målsætningerne er i overensstemmelse med initiativer i Hospitalsplan 2020 og kræver for at blive realiseret: 1. Centret etableres som den største behandlingsenhed for Region Hovedstadens diabetikere 2. Centret etableres som samlingspunkt for klinisk personale og forskere i regionen inden for diabetes, der dækker både forebyggelse og behandling af sygdommen og dens komplikationer 3. Centret opføres som en ny bygning på Herlev Hospitals matrikel. Det nuværende Steno Diabetes Center overdrages til Region Hovedstaden og det nye center vil blive 100% ejet af Region Hovedstaden. Det er planen at centret bygges i tilknytning til Herlev Hospital og står færdigt i Centeret vil kunne behandle mere end patienter årligt inden for alle typer af diabetes og have 24-timers døgndækning for hele Region Hovedstaden i tæt samarbejde med akuthospitalerne. Tilbuddet vil indgå i fritvalgsordningen, og kan dermed komme patienter til gode i hele landet. Centret skal være en specialklinik med fokus på mennesket og sammenhængende behandling og forebyggelse af alle typer diabetes og dens komplikationer. På centeret vil der blandt andet blive adgang til diætist, fysioterapi, fysisk aktivitet, screening og behandling for fodkomplikationer, øjen-, nyre-, neurologiske-, hjerte/kar- samt tand- og mundkomplikationer. Side 38 af 45

39 Administrationen er i fuld gang med at konkretisere et oplæg for etablering af centret, som forventes forelagt regionsrådet til beslutning i april 2016 og for Novo Nordisk Fonden i maj for endelig aftale om bevilling. Konkretisering af grundlaget vil ske med ekstensiv inddragelse af læger og forskere på hospitaler, universiteter, patientforeninger, kommuner, praktiserende læger mv. Lige som der planlægges en grundig inddragelse af sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget i processen op til regionsrådets beslutning i april ØKONOMISKE KONSEKVENSER - KOMMUNIKATION - TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Administration forslår, at sundhedsudvalget vil blive inddraget igen og få mulighed for at give input til centrets rolle, opgaver og samarbejdsflader på udvalgsmøder i både januar og marts. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Chrstian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Visionspapir omkring fremtidens diabetesbehandling Side 39 af 45

40 13. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 40 af 45

41 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Karin Friis Bach Flemming Pless Annie Hagel Katrine Vendelbo Dencker Leila Lindén Lene Kaspersen Marianne Stendell Niels Høiby Ole Stark Susanne Due Kristensen Formand Næstformand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 41 af 45

42 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser Evalueringsrapport om undervisningsprojektet "Børn som pårørende til alvorligt syge forældre 2. Meddelelser Pædagogisk tilkaldefunktion 3. Siden sidst Side 42 af 45

43 1. MEDDELELSER EVALUERINGSRAPPORT OM UNDERVISNINGSPROJEKTET "BØRN SOM PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FORÆLDRE MEDDELELSER På sundhedsudvalgets dialogmøde i februar 2015 var temaet Børn som pårørende. En af drøftelserne gik på systematisk registrering af børn som pårørende. Kræftens Bekæmpelse har sammen med Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte udarbejdet en evalueringsrapport i forbindelse med undervisningsprojektet "Børn som pårørende til alvorligt syge forældre". Heri drøftes registrering. Rapporten er vedlagt som bilag og kan i øvrigt hentes elektronisk på: JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Børn som pårørende - Evaluering af et undervisningsprojekt for læger og sygeplejersker. Kræftens Bekæmpelse Side 43 af 45

44 2. MEDDELELSER PÆDAGOGISK TILKALDEFUNKTION MEDDELELSER I budgetprocessen for 2016 foreslog sundhedsudvalget, at der blev afsat midler til idræftsætning af projekt om pædagogisk tilkaldefunktion ifm. forældres alvorlige sygdom eller død. Projektets formål var at give tidlig psykosocial støtte til børn, der er pårørende til alvorligt syge forældre, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer. Forslaget fik ingen midler (forslag vedhæftet). Videnscenter for Patientstøtte har netop oplyst, at de har fået tildelt midler fra Den Obelske Familiefond til at drive projektet om pædagogisk tilkaldefunktion i et år. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Budgetforslag 1 - Pædagogisk tilkaldefunktion Side 44 af 45

45 3. SIDEN SIDST SIDEN SIDST Siden sidst har udvalget modtaget følgende underretninger mm.: den 26. oktober 2015: Orientering om besvarelse af Folketingsspørgsmål om modtagelsen af akutte hjertepatienter. den 28. oktober 2015: Orientering om pressemeddelelse fra translatørforeningen om alvorlige problemer med inkompetent tolkning inden for alle områder af den offentlige sektor. den 17. november 2015: Månedlig indberetning til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for de livstruende sygdomme JOURNALNUMMER Side 45 af 45

46 Enhed for Patientvejledning Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -1 af 19 Region Hovedstaden Enhed for Patientvejledning Årsberetning 2014 Patientkontoret Juni 2015

47 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -2 af 19 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Opgaver og funktion Organisering Særligt om året Aktivitet Antal henvendelser Kontaktform Hvem henvender sig til Patientkontoret Årsag til henvendelsen Patientvejlederens handlinger Det Nationale Kontaktpunkt Kompetenceudvikling og aktiviteter Forventninger til året 2015 i Patientkontoret Bilag 1:

48 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -3 af Indledning Efter Sundhedslovens 51 skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed (bilag 1). Denne årsberetning skal indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til orientering, ligesom Region Hovedstadens Sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen. 2.0 Opgaver og funktion Det følger af sundhedsloven, at regionerne er forpligtet til at oprette og drive Patientkontor. 2.1 Organisering Region Hovedstaden har et befolkningstal på fordelt på 29 kommuner. Regionen driver hospitalsvirksomhed på 12 lokationer, som siden 1. januar 2015 er fordelt således over regionens geografiske område: 1 Kilde: Danmarks Statistik 2015, 2. kvartal 3

49 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -4 af 19 Region Hovedstadens Patientkontor er organisatorisk tilknyttet regionens Enhed for Patientvejledning i Center for Sundhed. Udover Patientkontoret består enheden af grupperne Regnskab og Sygehusvalg. Sygehusvalg er i Region Hovedstaden den enhed, hvor patienter rådgives og vejledes om frit - og udvidet frit sygehusvalg, og enheden står for den praktiske omvisitering af patienterne mellem regionens hospitaler, anden regions hospitaler, samarbejdshospitaler og klinikker. Organiseringen af Patientkontor og Sygehusvalg i samme enhed giver gode muligheder for et tæt samarbejde med en høj grad af konkret og generel faglig sparring på tværs af grupperne, således at patienterne sikres ensartet information og vejledning af høj kvalitet. Patientkontoret er bemandet med erfarne patientvejledere med kompetencer indenfor sygepleje, jura og andre relevante akademiske felter. De forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer giver et godt fundament for sparring og samspil samt bidrager til en kontinuerlig faglig udvikling af funktionen. Patientkontoret i Region Hovedstaden er bemandet af 11 patientvejledere. Én er centralt placeret i Enhed for Patientvejledning, mens de øvrige 10 hver betjener et Patientkontor, der er fysisk placeret på et af regionens hospitaler. Placeringen af Patientkontorer på regionens hospitaler er del af den synlighed og tilgængelighed, Region Hovedstaden ønsker at udvise overfor patienter, pårørende samt for hospitalernes personale. Patientkontorerne har også egne sider på hospitalernes hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over patientkontorets funktion og specifikke kontaktoplysninger. Herunder også Patientkontorets funktion som Nationalt Kontaktpunkt, som er beskrevet nærmere i et følgende afsnit. 2.2 Særligt om året 2014 Patientkontoret har i slutningen af 2014 haft fokus på at gøre klar til den nye hospitalsstruktur, som trådte i kraft pr. 1. januar 2015 med en tilpasning af patientkontorernes organisering. Patientkontorerne har en patientvejleder placeret centralt i en koordinatorfunktion, som skal være med til at sikre vidensdeling og ensartet information fra de enkelte patientkontorer. Derudover er patientvejlederne på hvert administrative hospitalsområde knyttet til hinanden, således af hvert hospitalsområde har to patientvejledere, der i fællesskab servicere den samlede hospitalsenhed. 4

50 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -5 af 19 Et andet prioriteret fokusområde for Patientkontoret har været Patientmobilitetsdirektivet og implementeringen heraf. EU har i direktiv 2011/24/EU (Patientmobilitetsdirektivet) fastlagt rammer for borgernes adgang til behandling i et andet EU-land end hjemlandet. Medlemslandene i EU blev forpligtet til at have implementeret direktivets rettigheder senest den 25. oktober I efteråret 2013 blev der fremsat lovforslag med det formål at implementere direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Forslaget blev vedtaget og trådte i kraft pr. 1. januar Konkret betyder dette, at regionens Patientkontor har informationspligten i forhold til danskere, der søger oplysninger om deres muligheder for behandling i andre EU-lande samt overfor udlændige fra andre EU-lande, der søger oplysninger om mulighederne i Danmark. 3.0 Aktivitet 3.1 Antal henvendelser Som det fremgår af figur 1, har antallet af henvendelser til Patientkontoret været stigende fra 2010 til 2013, hvorefter der er sket et mindre fald. I 2014 var antallet af førstegangshenvendelser Patientkontoret har en oplevelse af, at udviklingen i henvendelsernes kompleksitet er øget, hvorved hver enkelt henvendelse er mere tidskrævende end tidligere. Desuden har Patientkontoret haft periodevise vakancer i Vakancerne har betydet, at patientvejlederne på tværs af deres fysiske placering har dækket hinandens optageområder både telefonisk, skriftligt og ved personligt fremmøde. Patientkontoret er pr. 1. april 2015 igen fuldt bemandet. Figur 1 Antal henvendelser pr. år

51 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -6 af 19 Figur 2 nedenfor viser antallet og fordelingen af henvendelser relateret til regionens somatiske hospitaler i Det skal bemærkes, at det kun er den første kontakt til Patientkontoret, der registreres. En henvendelse afføder typisk flere kontakter mellem patient/pårørende og Patientkontoret, men det registreres ikke selvstændigt, og det kan derfor ikke aflæses af antallet af henvendelser som illustreret i figur 1. Patientkontoret skal ses som ét kontor, der bedst beskrives ved, at patientvejlederne hjælper og aflaster hinanden med henvendelser. Når de fleste henvendelser vedrører de største af regionens hospitaler som vist i figur 2, er det ikke alene patientvejlederen på det pågældende hospital, der besvarer henvendelserne. Det kan være en patientvejleder, der er fysisk placeret på et af regionens mindre hospitaler. Udover henvendelser som omhandler regionens somatiske hospitaler varetager Patientkontoret også vejlederrollen i forhold til andre institutioner og aktører. Figur 2 Fordeling af henvendelse, vedr. somatiske hospitaler Som figur 3 viser, har Patientkontoret også en større andel af henvendelser vedrørende praksisområdet og psykiatrien. Udover det i figuren viste antal henvendelser til andre institutioner og aktører, har patientvejlederen en stor andel henvendeler (860 stk.), som vedrører andet, end det allerede nævnte. Dette er blandt andet generelle forespørgsler og henvendelser, hvor relationen enten ikke er oplyst eller ikke er nødvendig for den videre 6

52 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -7 af 19 behandling af henvendelsen. F hvis en patient ønsker klagevejledning til Patientombuddet, er det ikke altid nødvendigt for patientvejlederen at vide tilhørsforholdet for at give vejledningen. Patientvejlederen spørger kun ind til tilhørsforholdet, hvor det er nødvendigt. Figur Fordeling af øvrige henvendelser Kontaktform Langt de fleste henvendelser (76%) indledes med telefonisk kontakt til regionens Patientkontor, hvilket er uændret i forhold til foregående år. Som tidligere beskrevet er det kun den første kontakt til Patientkontoret, der registreres, og en telefonisk kontakt kan f være fulgt op af et personligt møde eller andet. Kontaktform siger derfor kun, hvordan kontakten til Patientkontoret indledningsvist sker. Antallet af de kontakter til Patientkontoret, som indledes med en skriftlig henvendelse, er steget fra 13% i 2013 til 17% i Denne stigning i skriftlige henvendelser kan ses i relation til en generel udvikling i brugen af digital kommunikation, herunder øget brug af og senest overgangen til Digital Post pr. 1. november

53 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -8 af 19 Figur Hvem henvender sig til Patientkontoret Brugerne af regionens Patientkontor fordeler sig primært mellem to grupper; patienter og pårørende. Derudover er der henvendelser fra hospitalsansatte, og endelig er der andre henvendere, som udgør 5% og bl.a. dækker praktiserende læger, privathospitaler samt tilfælde, hvor henvenderens relation ikke er oplyst. Fordelingen er sammenlignet med de foregående år stort set uændret. Figur Årsag til henvendelsen Årets henvendelser har medført årsagsmarkeringer (da en henvendelse som nævnt kan have mere end én årsag). Årsagerne fordeler sig som vist i figur 6. Årsagerne til henvendelser er mangfoldige og bredt ud på mange forskellige emner. Det største antal henvendelser til Patientkontoret omhandler spørgsmål vedrørende frit- og udvidet frit sygehusvalg, klage og erstatning. Kategorierne patientforløb og spørgsmål til 8

54 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -9 af 19 patientrettigheder giver også anledning til mange henvendelser. Efter figur 6 følger i tabelform (tabel 1-6) de enkelte kategorier angivet i antal. Figur 6 Årsag til henvendelse Frit valg/udvidet frit sygehusvalg POB sundhedsfaglig klage Patienterstatningen Spørgsmål vedr. patientrettigheder Patientforløb 1% Serviceklage 1% 1% 1% 2% 2% 2% 1% 12% 10% 9% Behandlingstilbud Visitation Kørsel Ventetider 2% 3% 3% 4% 5% 5% 6% 6% 8% 8% 9% Rykker for svar Kommunikation/adfærd hos personalet Herboendes ønske om behandling i udlandet Refusion af udgifter UTH Ikke herboendes ønske om behandling i DK Anden erstatning Bortkomne ejendele Service og fysiske rammer Ret til hurtig udredning POB patientrettighedsklage Andet 9

55 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -10 af 19 Tabel 1 Forhold vedr. behandling Frit/udvidet frit sygehusvalg 1862 Patientforløb 1421 Behandlingstilbud 1137 Visitation 957 Kørsel 825 Ventetider 822 Rykker for svar 504 Personalets kommunikation/adfærd 485 Behandling i udlandet 386 Refusion af udgifter 353 Ønske om behandling i DK 275 (udlændinge) Service/fysiske rammer 175 Retten til hurtig udredning 172 Anden erstatning vedrører henvendelser omkring tandskader, arbejdsskade, private forsikringer m.v. samt henvendelser vedrørende bortkomne ejendele, hvor der søges erstatning. Tabel 2 Erstatning Patienterstatningen 1603 Anden erstatning 208 Bortkomne ejendele

56 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -11 af 19 Serviceklager vedrører fysiske rammer, maden, rengøringen og kommunikation m.v.. Klagerne behandles af hospitalsdirektionerne. Tabel 3 Klager Sundhedsfaglige klager 1705 Patientrettighedsklager 97 Serviceklager 1161 Tabel 4 Utilsigtede hændelser Vejledning om UTH 341 Spørgsmål til patientrettigheder omhandlede i 2014 aktindsigt, videregivelse af helbredsoplysninger, kontaktpersonordningen m.v.. Tabel 5 Patientrettigheder Spørgsmål vedr. patientrettigheder 1434 Kategorien Andet indeholder alle de henvendelser Patientkontoret modtager, som ikke kan kategoriseres i de øvrige nævnte kategorier og emner. Forhold udenfor Patientkontorets område kan blandt andet være henvendelser vedr. den tekniske del af E-journal, omstillingsopgaver og sociale problemstillinger. På trods af at disse henvendelser kategoriseres som forhold udenfor patientvejlederfunktionen, bliver henvenderen aldrig afvist. Patientvejlederen foreslår i stedet henvisning til anden instans eller andre relevante personer, ligesom det også er tilfældet med henvendelser omhandlende sundhedsfaglige spørgsmål og genoptræning. 11

57 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -12 af 19 Tabel 6 Andet Forhold udenfor 1339 Patientkontorets område Sundhedsfaglige spørgsmål 563 Genoptræning Patientvejlederens handlinger I langt de fleste kontakter giver patientvejlederen information og/eller vejledning ( registreringer). Derudover er der registreret andre handlinger foretaget af patientvejlederen, idet én henvendelse som oftest afføder flere handlinger. Som eksempel herpå vil en telefonisk henvendelse fra en patient, som aftaler - og efterfølgende får et møde på Patientkontoret, blive registeret som én henvendelse, hvor der gives information og vejledning og bliver afholdt møde med patient/pårørende og ydes praktisk bistand til udformning af klage/erstatningskrav. Patientvejlederens handlinger udover information og vejledning fordeler sig som illustreret i nedenstående figur 7. 12

58 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -13 af 19 Figur 7 I nedenstående tabel 7 er handlingerne angivet i antal. Som det fremgår af tallene sker det ofte, at patientvejlederen på baggrund af en henvendelse fra en patient formidler kontakt til en afdeling, eller patientvejlederen selv tager kontakt til en afdeling. Kontakt til en afdeling udspringer oftest af patienters ubesvarede spørgsmål i relation til deres behandling eller i situationer, hvor der er opstået spørgsmål, tvivl eller utilfredshed i forhold til et behandlingsforløb. Patientkontoret kan i den forbindelse have en medierende rolle og kan foranledige, at der bliver skabt en dialog mellem patienten og afdelingen eller hjælpe patienten med at få klarhed over behandlingsforløbet. Af tabel 7 fremgår det endvidere, at der er afholdt 751 møder med patienter/pårørende/ personale. Fælles for møderne med patienter og/eller pårørende er, at disse møder afholdes på 13

59 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -14 af 19 Patientkontoret på det pågældende hospital, hvortil henvendelsen er sket eller i den afdeling på hospitalet, hvor patienten er indlagt. Tabel 7 Handlinger udover information og vejledning Skriftlig tilbagemelding 1610 Kontakt til afdeling formidlet 1536 Kontaktet afdeling 1362 Telefonisk tilbagemelding 1208 Henvist til andre 788 Møde med patient/pårørende/personale 751 Skriftligt materiale 684 Udformning af klage/erstatningskrav 376 Videresendelse af klage/erstatningskrav 204 Oplysning om ventetider 124 Indrapportering af utilsigtet hændelse 52 Undervisning 30 14

60 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -15 af Det Nationale Kontaktpunkt Den 1. januar 2014 trådte Patientmobilitetsdirektivet i kraft. I forbindelsen med implementeringen af patientmobilitetsdirektivet blev det besluttet, at hvert medlemsland skal have et Nationalt Kontaktpunkt. I Danmark er det vedtaget, at det regionale Patientkontor fungerer som Nationalt Kontaktpunkt. I Region Hovedstaden er det organiseret således, at der er en central koordinator, som sørger for relevant opdatering af viden hos regionens patientvejledere, hvor den praktiske del af opgaven som Nationalt Kontaktpunkt ligger. Formålet med det Nationale Kontaktpunkt er, at borgere i Danmark, der ønsker behandling i et andet EU-land samt borgere fra andre EU-lande, der ønsker behandling i Danmark, kan få vejledning og information. Vejledningen omfatter behandling på hospitaler, hos alment praktiserende læge, speciallæge og omfatter også private sygehuse og klinikker. Det Nationale Kontaktpunkt informerer om reglerne for behandling i et andet EU-land, rettighederne og om hvilke procedurer og krav, der er. Patientkontoret kan give vejledning om, hvordan der søges forhåndsgodkendelse eller refusion. Ligeledes kan det Nationale Kontaktpunkt skabe kontakt til et Nationalt Kontaktpunkt i et andet EU-land. Tabel 8 viser det samlede antal henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt i Region Hovedstaden i Tabel 8 Henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt, Region Hovedstaden Vejledning om grænseoverskridende sundhedsydelser 416 Figur 8 viser fordelingen af kontaktformen til det Nationale Kontaktpunkt. Langt den overvejende del af henvendelserne kommer via telefonisk kontakt. 15

61 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -16 af 19 Figur 8 3% Kontaktform 34% 63% Telefon Skriftligt Personlig henvendelse Figur 9 viser fordelingen af årsager til henvendelse, som hyppigst omhandler retten i henhold til direktivet og til forordningerne om social sikring samt, hvornår og hvordan der søges forhåndsgodkendelse. Figur 9 16

62 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -17 af Kompetenceudvikling og aktiviteter Faglig udvikling hos patientvejlederne i Patientkontoret vægtes højt og foregår løbende. I året 2014 har patientvejlederne deltaget i forskellige aktiviteter og kompetenceudvikling, herunder: - Sundhedsdage i Region Hovedstaden, hvor Patientkontoret sammen med andre af regionens afdelinger præsenterer sig overfor borgerne. - Store Praksisdag i Region Hovedstaden, hvor Patientkontoret deltager for at oplyse praktiserende læger om Patientkontorets virke. - Det Landsdækkende Patientvejlederseminar for hele landets Patientkontorer. - Konference om Patientsikkerhed. - Temadag i Patienterstatningen for alle landets patientvejledere. - Intern undervisning og kompetenceudvikling i forbindelse med etableringen af det Nationale Kontaktpunkt Derudover har én patientvejleder gennemført faget bioret og bioetik på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, og én patientvejleder er påbegyndt en masteruddannelse i sundhedsantropologi også ved Københavns Universitet. Patientvejlederne deltager desuden løbende i faglige og tværfaglige mødefora lokalt og regionalt med det formål at være opdateret på nye tiltag samt at bidrage til vidensdeling. 6.0 Forventninger til året 2015 i Patientkontoret I 2015 vil Patientkontoret fortsætte sit fokus på kerneopgaven og således yde information og vejledning af høj kvalitet til regionens borgere og andre, der måtte henvende sig. Patientkontoret vil fortsat følge udviklingen i opgaverne til det Nationale Kontaktpunkt, som i 2014 har været en ny - og stor opgave for patientkontoret. Den 1. januar 2015 er der sket en sammenlægning af flere af regionens hospitaler. Glostrup og Rigshospitalet bliver ét superspecialiseret hospital. Hospitalerne i Herlev og Gentofte sammenlægges ledelsesmæssigt til ét stort akuthospital med betydelig kapacitet til planlagt behandling på Gentofte Hospital. I forvejen har Bispebjerg og Frederiksberg 17

63 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -18 af 19 Hospitaler, Amager og Hvidovre hospitaler samt Nordsjællands Hospital (Frederikssund og Hillerød) fælles direktion og administration. Endelig har Bornholm Hospital egen direktion og administration. Ved organiseringen af regionens Patientkontor tages der højde for den nye hospitalsstruktur. Der arbejdes i 2015 videre med en tilpasning af lokale patientkontorer svarende til hospitalsdirektioner, således at hvert af de fire områdehospitaler har et Patientkontor, og det nye superspecialiserede hospital ligeledes har et fælles patientkontor. Endelig betjenes Bornholms Hospital fortsat ved månedlige besøg. Der findes fortsat fysiske patientkontorer på alle lokaliteter for at sikre tilgængelighed og synlighed i hele regionen. 18

64 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -19 af 19 Bilag 1: Sundhedslovens 51: Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Patientkontorerne skal informere praktiserende læger og speciallæger om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v. og om deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf d. Stk. 3. Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver og skal efter anmodning bistå med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed. Stk. 4. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på patientkontorerne om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning og bistand til patienten. Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger. Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse og registrering af oplysninger og samtykke. Stk. 5. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver og funktioner. Stk. 7. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige og organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 8. Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren. Bekendtgørelse nr af 21. december 2006, ændret ved bekendtgørelse nr af med ikrafttrædelse den 1. januar

65 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 7 SFR Lungesygdomme Til: Region Hovedstaden Enhed for Hospitalsplanlægning Att. Mette Lund Jespersen Dato: 6. august 2015 Lungemedicin i Region Hovedstaden oplæg til HOPP 2020 Aktuel organisering af lungemedicinen i Region Hovedstaden Den lungemedicinske hovedfunktion findes aktuelt på alle somatiske hospitalsmatrikler i Regionen, fraset Rigshospitalet. På de 4 akuthospitaler er organiseringen forskellig: Bispebjerg har selvstændig lungemedicinsk afdeling, Hvidovre har Lungemedicinsk Sektion, som er en del af en Medicinsk Enhed, Nordsjælland har Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling, mens man på Herlev har lungemedicinen som en del af en bred medicinsk afdeling. På Frederiksberg, Amager, Glostrup og Bornholm er den lungemedicinske hovedfunktion integreret i brede intern-medicinske afdelinger. Lungemedicinen på Hillerød og Frederikssund er og fungerer organisatorisk som én afdeling. På Gentofte er den lungemedicinske hovedfunktion placeret i den lungemedicinske specialafdeling. Regionsfunktionerne er i den gældende specialevejledning placeret på Gentofte, Bispebjerg, Nordsjælland og Hvidovre; Lungekræftudredning varetages for planområderne Midt og Nord på Gentofte og for planområderne Syd og Byen på Bispebjerg. Svær astma varetages på Bispebjerg og Gentofte. Pleurodese-behandling varetages på Bispebjerg og Gentofte. Komplicerede lungeinfektioner varetages på Bispebjerg, Gentofte og Hvidovre. Tuberkulose og atypiske mykobakterioser varetages på Gentofte, men i en snitflade og et samarbejde med infektionsmedicinere på Rigshospitalet og Hvidovre. Nordsjællands Hospital, lunge-infektionsmedicinsk afdeling (Frederikssund matriklen) har et formaliseret samarbejde med Gentofte Hospital omkring pulmonal turberkulose. Interstitielle lungesygdomme, herunder kompliceret sarkoidose og idiopatisk lungefibrose, varetages på Bispebjerg, Gentofte og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen).

66 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 7 Allergologiske regionsfunktioner varetages i regi af dermato-venerologi på Gentofte. De højt specialiserede funktioner er placeret på Gentofte og Rigshospitalet: Gentofte varetager interstitielle lungesygdomme på højt specialiseret niveau. Gentofte (dermato-venerologi) varetager allergologien på højt specialiseret niveau. Rigshospitalet varetager meget sjældne lungesygdomme samt lungemedicinske funktioner, der kræver et samarbejde med thorakirurgi og evt. højt specialiseret kardiologi, herunder transplantationsudredning og opfølgning samt volumenreducerende kirurgi. Udfordringer for organiseringen af det lungemedicinske speciale frem mod 2020 Lungemedicinen har en udpræget mangel på speciallæger, som også gør sig gældende i Region Hovedstaden. Denne mangel på speciallæger forventes ikke at være løst indenfor en 5-årig tidshorisont, men der er dog med den aktuelle uddannelseskapacitet en estimeret større tilgang end afgang fra specialet. Manglen på speciallæger er både synlig og skjult. Synlig i form af vakante afdelingslæge- og overlægestillinger, skjult i form af manglende opslag af stillinger eller konvertering til andet speciale f.eks. konverteres en del stillinger til infektionsmedicin, hvor der er overskud af speciallæger. Manglen på speciallæger er aktuelt den største udfordring for organiseringen af hovedfunktionen i lungemedicin, og end ikke afdelinger med regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner er uberørte af denne speciallægemangel. Det er aktuelt estimeret, at der mangler lungemedicinske speciallæger i Region Hovedstaden. Vagtstrukturer og fælles akutmodtagelser udgør yderligere en udfordring. Kravene til speciallægen i front er særdeles vanskelige at honorere indenfor det lungemedicinske speciale af flere grunde. Det er uomtvisteligt, at lungemedicinske speciallægekompetencer er vigtige i forhold til den akutte medicinske patient, og at patienter med lungemedicinske problemstillinger udgør en væsentlig del af de akut indlagte patienter. Set fra et fagligt synspunkt er det således relevant med en høj grad af lungemedicinsk tilstedeværelse i akutmodtagelserne. Manglen på speciallæger gør imidlertid, at øget tilstedeværelse af lungemedicinere i ydertidspunkterne mindsker tilstedeværelsen i dagtid med deraf følgende omkostninger for ambulatoriefunktionen og den lungemedicinske speciallægestuegang 2 områder, som i forvejen er betydeligt nødlidende på flere af regionens hospitaler. Det er SFRs vurdering at den optimale udnyttelse af speciallægernes kompetencer bedst opnås ved en forlænget dagtidstilstedeværelse i akutmodtagelserne af de lungemedicinske speciallæger, efterfulgt af muligheden for telefonisk rådgivning på speciallægeniveau. Herudover bør der være et vagtlag i tilstedeværelse af uddannelseslæger (hoveduddannelse/intro) på 24-timers basis med lungemedicinske kompetencer indenfor f.eks. KOL, astma, lungeinfektioner og tilstande med behov for pleuradrænage. Det kan anføres, at så længe vagtforholdene for lungemedicinere er uensartede indenfor regionen og i forhold til de nærtliggende hospitaler Side 2

67 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 7 i Region Sjælland vil der være en tilbøjelighed til, at lungemedicinere søger ansættelse, hvor vagtforholdene skønnes at være mest gunstige ud fra et personligt perspektiv. Udfordringen er således at skabe konsensus om en balance mellem dagtids- og vagttilstedeværelse/rådighed som både tilgodeser de fagligt objektive hensyn samt mindsker speciallægernes intra- og interregionale shopping af nyt ansættelsessted. Den nye specialeplan fra Sundhedsstyrelsen præsenterer følgende centrale udfordringer: Krav om organisering af tuberkuloseindsatsen i et tæt samarbejde med det infektionsmedicinske speciale i en fælles enhed. Denne tilgang til tuberkuloseudredning og behandling opfattes i det lungemedicinske speciale som værende svær at operationalisere, og vi finder, at det er et uomgængeligt krav at tuberkuloseudredningen foregår i regi af en lungemedicinsk afdeling som også varetager anden infiltratudredning (cancer), da der er sammenfald mht. udredningsmodaliteter, og der er de samme differentialdiagnostiske overvejelser. Yderligere har de lungemedicinske afdelinger en velfungerende smitteopsporing ud fra mange års erfaring og kompetencer i afdelingerne. Omorganisering af varetagelsen af de interstitielle lungesygdomme er også en udfordring. Idiopatisk lungefibrose er som udgangspunkt ikke længere en regionsfunktion men højt specialiseret, dog med mulighed for regionsfunktion i et formaliseret samarbejde. I den gældende vejledning er kompliceret sarkoidose (bortset for behov for immunmodulerende behandling) en regionsfunktion. I den nye reviderede vejledning er sarkoidosefunktionerne enten hovedfunktion eller højt specialiseret sidstnævnte som sarkoidose, hvor der er behov for en multidisciplinær tilgang f.eks. sarkoidose i CNS, bevægeapparatet eller hjertet. Denne nye opdeling af fibrose og sarkoidose medfører, at velfungerende ambulatorier på hhv. Bispebjerg, Gentofte og Nordsjælland må omorganiseres. Etablering af stærke faglige og forskningsintensive miljøer er en selvstændig udfordring men med en kobling til de tidligere nævnte udfordringer. Aktuelt er der stærke forskningsmiljøer for så vidt angår de almindelige lungesygdomme (KOL og astma) på især Hvidovre og Bispebjerg Hospital. Begge har tidsbegrænsede professorater, 2 på Hvidovre og én på Bispebjerg. Hvidovre har haft Global Ecellence indenfor KOL siden 2010 og har netop modtaget genudnævnelse frem til Bispebjerg har et i særklasse stærkt miljø for ph.d. studerende. Gentofte og Rigshospitalet har stærke forskningsmiljøer indenfor især de mere sjældne lungesygdomme samt lungetransplantation. De sidstnævnte 2 afdelingers profiler indenfor udvikling og forskning er dog forskellige, idet Rigshospitalet har fokus på lungetransplantation, lungevolumenreduktion og pulmonal hypertension, mens Gentofte har fokus på lungekræft, tuberkulose og idiopatisk lungefibrose. Lærestolsprofessoratet i lungemedicin er aktuelt placeret på Gentofte, og står til genbesættelse. Det er desværre endnu ikke lykkedes at få etableret et professorat i lungetransplantation på Rigshospitalet. Side 3

68 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 7 Principper for den fremtidige organisering af lungemedicinen i Region Hovedstaden Den fremtidige organisering af lungemedicinen i Region Hovedstaden bør tage udgangspunkt i følgende forhold: Den bedst tænkelige faglige kvalitet i alle patientforløb. Nærhedsprincippet bør appliceres, hvor det er muligt uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet. Overgangene i patientforløbene mellem funktioner og matrikler bør være så få som mulige og kun dikteret af hensynet til den faglige kvalitet. Organiseringen af hovedfunktionsområdet bør ske ud fra ovenstående principper, men under hensyntagen til udfordringerne med speciallægemangel og speciallægen i front samt uensartede vagtforhold indenfor regionen. Organiseringen af regionsfunktionerne bør tilgodese såvel den faglige kvalitet og patientforløbet, som naturligt har første prioritet, men også hensynet til at skabe attraktive faglige miljøer, hvor afdelingerne kan rekruttere og fastholde lungemedicinere til gavn for udviklingen inden for faget. Visse regionsfunktioner er naturligt koblet til de fælles akutmodtagelser, idet patienter med f.eks. svære lungemedicinske infektioner vil komme i stort antal på alle fælles akutmodtagelser. Organiseringen af de højt specialiserede funktioner bør igen primært tilgodese den faglige kvalitet, men også ske under hensyntagen til etablering af de stærkest mulige faglige miljøer, som kan være regionale, nationale og gerne internationale spydspidser indenfor deres felt. Forslag til organiseringen af lungemedicinen i Region Hovedstaden Baseret på ovenstående principper har Sundhedsfagligt Råd for lungemedicin følgende forslag til organisering af det lungemedicinske speciale: Hovedfunktioner fastholdes og udbygges på de 4 akuthospitaler, som skal sikres vilkår, der giver øget stabilitet og kontinuitet i organiseringen. Ideelt set bør der være tale om 4 selvstændige lungemedicinske afdelinger, men hvor dette ikke er muligt, bør der være ledelses- og vagtfællesskab med færrest mulige andre specialer. Der er et naturligt fagligt fællesskab mellem det lungemedicinske og det infektionsmedicinske speciale, hvorfor en lungemedicinskinfektionsmedicinsk afdelingskonstruktion kan være hensigtsmæssig på nogle matrikler. Den lungemedicinske hovedfunktion på de små matrikler fastholdes, så længe der er akut indtag på disse matrikler. Det kræver dog at de små matrikler kun varetager relativt ukomplicerede patientforløb, der kan håndteres med samme udrednings- og behandlingskvalitet som på de store matrikler. Vi foreslår, at organiseringen enten er som en integreret del af den lungemedicinske afdeling på akuthospitalet (Nordsjællands modellen) eller at man som minimum vare- Side 4

69 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 7 tager lægebemandingen som en udefunktion fra akuthospitalet (Amager modellen), idet muligheden for at rekruttere lungemedicinske speciallæger til de små matrikler er så godt som ikke eksisterende. Der bør differentieres mellem hovedfunktioner, som kan håndteres på de små matrikler og hovedfunktioner på akuthospitalerne, selv om specialeplanen ikke lægger op til en sådan differentiering. På de små matrikler bør man primært håndtere ukomplicerede indlæggelser med hyppigt forekommende tilstande (KOL, astma, ukomplicerede lungeinfektioner) samt kontroller efter indlæggelse, ukomplicerede forløbskontroller af KOL og astma, samt KOLrehabilitering og hjemmeiltbehandling. Mere komplicerede forløb, herunder forløb med behov for anæstesi med intensiv terapi, bronkoskopi, bredere og mere specialiseret intern medicinsk vurdering, eller behov for avanceret diagnostik som ikke haves på de små matrikler, bør håndteres såvel under indlæggelse som ambulant i regi af de lungemedicinske afdelinger på akuthospitalerne. Det samme gælder udredning og kontrol af ukompliceret sarkoidose samt pneumothora og drænproblematikker i øvrigt. Udredning og behandling af ukompliceret obstruktiv søvnapnø er hovedfunktion, men bør placeres på 2 hospitaler i regionen ét i planområderne midt og nord og ét i planområderne syd og byen. Lungekræftudredningen bør fastholdes på Bispebjerg for planområderne Syd og Byen og på Gentofte-Herlev for planområderne Midt og Nord, idet man begge steder har etableret velfungerende samarbejde på matriklerne med radiologer med specialkompetence, og derudover har velfungerende multidisciplinære teams. Vi foreslår, at svær astma på regionsfunktionsniveau placeres på matriklerne Bispebjerg, Hvidovre, Nordsjællands Hospital (Hillerød matriklen) og Gentofte (aktuelt kun Bispebjerg og Gentofte). De nævnte 4 matrikler har alle en stor speciallægegruppe, velfungerende specialiserede astma-ambulatorier, forskning i astma, samt speciallæger med interesse og særlige kompetencer indenfor astmadiagnostik og behandling. Tuberkulose og atypiske mykobakterioser er en speciel udfordring jf. Sundhedsstyrelsens skærpede krav til organiseringen, jf. tidligere. Den specialiserede lungemedicinske kompetence er placeret på Gentofte og er efter SFRs opfattelse tæt knyttet til cancerudredningen, idet tilgangen til både cancerudredning og TB-udredning typisk er et lungeinfiltrat af ukendt ætiologi. Den infektionsmedicinske kompetence indenfor TB-behandling er placeret på de specialiserede infektionsmedicinske enheder i tilknytning til HIVbehandlingen på Rigshospitalet og Hvidovre. Vi foreslår at tuberkulosen fastholdes på Gentofte-Herlev, samt fortsætter på lunge-infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) i et formaliseret samarbejde med Gentofte-Herlev, hvor der er velfungerende tuberkulose-teams der tager sig af såvel smitteopsporing, diagnostik og behandling. Vi foreslår at man går i dialog med det infektionsmedicinske speciale om etablering af de fælles enheder som Sundhedsstyrelsen kræver. Side 5

70 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 7 Komplicerede lungeinfektioner, herunder kompliceret empyem og lungeabsces varetages aktuelt af Bispebjerg, Hvidovre og Gentofte. Vi foreslår, at funktionen også placeres på Nordsjællands Hospital, der bl.a. i kraft af en fælles lunge- og infektionsmedicinsk afdeling har høje kompetencer på området. Overgangen fra ukompliceret til kompliceret lungeinfektion er glidende, og det skønnes ikke hensigtsmæssigt ud fra et fagligt synspunkt at skabe unødige overgange i patientforløbet, når man på matriklen har de nødvendige kompetencer til såvel diagnostik, medicinsk behandling som invasiv behandling (drænage). Sjældne interstitielle lungesygdomme samt idiopatisk lungefibrose er en højt specialiseret funktion, som aktuelt er placeret på Gentofte, og som vi fortsat ønsker placeret på Gentofte-Herlev, idet man der har de nødvendige speciallægekompetencer, god erfaring med ny og særdeles dyr behandling af idiopatisk lungefibrose, og det nødvendige multidisciplinære samarbejde med især højt specialiserede radiologer tilstede på matriklen. Specialeplanen åbner op for, at man efter sikker diagnostik kan varetage kontrol og behandling på regionsfunktionsniveau i et formaliseret samarbejde. Vi foreslår, at Bispebjerg, Hvidovre og Nordsjælland søger om et sådant formaliseret samarbejde, således at alle planområder kan håndtere disse tunge og oftest palliativt prægede patientforløb, så patientnært som muligt. Kompliceret sarkoidose (uden behov for immunmodulerende behandling) håndteres i dag på regionsfunktionsniveau på Bispebjerg, Gentofte og Nordsjælland samt på højt specialiseret niveau på Gentofte. Regionsfunktionen eksisterer ikke i den nye specialeplan. Vi foreslår at den højt specialiserede funktion placeres hos lungemedicinerne på Rigshospitalet, idet man her har de nødvendige kompetencer såvel indenfor specialet som i andre relevante specialer, især reumatologi, neurologi og kardiologi, på højt specialiseret niveau. Samtlige allergologiske regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner varetages aktuelt på Hud- og allergiklinikken på Gentofte. I den politiske aftale om HOPP 2020 er der lagt op til en fusionering af de to afdelinger for dermato-venerologi på Bispebjerg og Gentofte. Da denne fusionering og dens konsekvenser for allergologien analyseres i en særskilt arbejdsgruppe, vil SFR Lungemedicin ikke gå nærmere ind i denne problemstilling. Afsluttende kommentarer SFR Lungemedicin er af den opfattelse, at der kun opnås en høj faglig kvalitet i den lungemedicinske behandling, såfremt den er organiseret i stærke og stabile organisatoriske strukturer, der har deres styrke i kraft af mange speciallæger samlet i afdelinger med brede lungemedicinske kompetencer. Selv om der ikke er evidens på dette område, bør der efter SFRs opfattelse minimum være 5-6 lungemedicinske speciallæger på afdelinger med hovedfunktion i lungemedicin og til varetagelse af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner minimum 3 speciallæger med kompetencer og erfaring indenfor den pågældende specialfunktion. En stærk lungemedicinsk afdeling tiltrækker også specialkompetencer fra andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker og fysio- Side 6

71 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Analyse af den lungemedicinske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 7 terapeuter, som er nødvendige i det tværfaglige samarbejde om f.eks. KOLpatienterne. Regionsfunktioner i lungemedicin har et betydeligt volumen (lungekræft, svær astma, komplicerede infektioner) og har stærkere tilknytning til hovedfunktionsniveauet end til det højt specialiserede niveau og bør generelt være placeret i tilknytning til de lungemedicinske hovedfunktioner. Herved opnås ikke blot en bedre kontinuitet i patientforløbene, men også den organisatoriske styrkelse af hovedfunktionsniveauet som er afgørende set i lyset af specielt udfordringen med speciallægemangel og rekruttering. De højt specialiserede funktioner har typisk et lavt volumen og kan være placeret på specialafdeling uden hovedfunktion, eksempelvis transplantationsvurdering på Rigshospitalet, eller i tilknytning til en tilsvarende regionsfunktion, f.eks. som det er tilfældet med de højt specialiserede allergologiske funktioner. Vi finder, at ovenstående forslag til organiseringen af lungemedicinen i Region Hovedstaden både er udtryk for ambitionen om at skabe den bedst tænkelige kvalitet i den lungemedicinske diagnostik og behandling, den bedste kontinuitet i patientforløbene og den stærkeste og mest robuste organisering af det lungemedicinske speciale, som kan honorere de udfordringer som lungemedicinen møder i de kommende år. På vegne af SFR Lungemedicin Susanne Poulsen Ejvind Frausing Hansen Helle Frost Andreassen Vicedirektør, Specialeansvarlig overlæge, Ledende overlæge, Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Formand, SFR 1. næstformand, SFR 2. næstformand, SFR Side 7

72 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 13 Sundhedsfagligt råd for kardiologi, sekretariatet Bispebjerg Bakke København NV Til: Center for Sundhed Enhed for hospitalsplanlægning Opgang 20D Afsnit stuen Telefon Web Dato: 2. juli 2015 Organisering af det kardiologiske speciale i Region H med særligt fokus på den specialiserede kardiologi I efteråret/vinteren 2014 gennemgik administrationen i samarbejde med hospitalsdirektionerne og de sundhedsfaglige råd alle specialer som forlæg til Regionsrådets løbende justering af HOPP SFR-kardiologi blev bl.a. anmodet om en vurdering af, hvilke specialfunktioner Rigshospitalet hensigtsmæssigt kan overtage fra Gentofte Hospital, herunder, hvad det forudsætter af kapacitet (fysiske rammer på RH). Et pejlemærke på det tidspunkt var, at det fusionerede Rigshospital/Glostrup skal være regionens højt specialiserede hospital. Der kunne i SFR kardiologi ikke opnås enighed om, hvorvidt ovenstående præmis var ønskelig, ej heller konsensus om, hvordan en sådan omlægning af de kardiologiske højt specialiserede funktioner skulle foretages mest hensigtsmæssig. Afledt heraf blev det besluttet at igangsætte en række uddybende analyser for at sikre et kvalificeret planlægningsgrundlag. Kardiologi er et centralt speciale i varetagelsen af akut medicin på alle hospitaler. Specialets patientunderlag er stort og mange patientforløb strækker sig over længerevarende perioder med vekslende behov for såvel hovedfunktionskardiologi, som regionale/højt specialiserede ydelser i en ikke på forhånd defineret kronologi. Samtidig er det et speciale med en stram aktivitetsstyring (pakker), lovmæssige krav til rehabiliteringsindsats, stor vigtighed for det øvrige hospitals funktioner (f præoperativ/postoperativ diagn./udredning) ligesom en række opgaver (f KAG/PCI), trods deres højt specialiserede indplacering i specialeplan er høj-volumen aktivitet (kan tælles i tusindvis). Kardiologiens organisering skal derfor ses i en større og bredere hospitalsmæssig sammenhæng. Dette SFR-kardiologi notat forsøger at adressere denne problemstilling med fokus på den specialiserede kardiologi indplaceret på regionalt/højt specialiseret niveau respekterende Sundhedsstyrelsens specialeplansoplæg. Der har imidlertid, heller ikke i forarbejdet til dette notat, kunne skabes enighed om en enkelt anbefaling til kardiologiens

73 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 13 fremtidige organisering. Der er næppe én rigtig organisering af kardiologien i Region H. I dette notat skitseres de mest oplagte valg med deres styrker og svagheder. Baggrund og udvikling siden 2009 (seneste specialeplansansøgning) Behandling af patienter med kardiologiske sygdomme på hovedfunktionsniveau varetages på alle somatiske hospitaler i Region H. Jævnfør tabel 1 rådes der over cirka 400 senge, hvor der gennemføres indlæggelsesforløb og cirka ambulante besøg. Organisatorisk er afdelingerne i Nord (Frederikssund og Hillerød) fusioneret i 2007, afdelingerne i Midt (Gentofte og Herlev) er fusioneret i 2015, afdelingerne i Byen (Frederiksberg og Bispebjerg) er fusioneret i 2012, mens afdelingerne i Syd er fusioneret i hhv (Hvidovre og Amager) og i 2015 (kard. Glostrup/Hvidovre). Tabel 1 Hospital Matrikel Senge (cirka) Indlæggelser (2014) Rigshospitalet Rigshospitalet Nordsjælland Hillerød Frederikssund Herlev Herlev Gentofte BFH Bispebjerg Frederiksberg Hvidovre Hvidovre Glostrup Amager I alt Ambulante forløb (2014) Kardiologi er et høj-volumen speciale, og aktiviteten er domineret af iskæmisk hjertesygdom samt følgetilstande hertil (f hjertesvigt/arytmier). Udredning og behandling inkluderer for et stort antal patienters vedkommende såvel non-invasive som invasive metoder på regionalt/højt specialiseret niveau. Blandt de invasive undersøgelsesmetoder er undersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronar arteriografi, KAG) og hjerteklapudredning de kvantitativt dominerende. I historisk perspektiv er den invasive kardiologi blevet varetaget i H:S (BBH og RH) og amterne (Gentofte og Hillerød). I forbindelse med sidste specialeplan i 2009 fik Hillerød og Bispebjerg Hospital (pga. af deres daværende invasive funktioner) tildelt regional funktion (med formaliseret samarbejdsaftale) på pacemaker- og det elektive KAG-område. KAG kompetencen kastede endvidere regionale funktioner på endokarditis og hjerteklapområdet af sig. Gentofte Hospital og Rigshospitalet fik ligeledes tildelt de regionale funktioner og begge matrikler desuden regionens højt specialiserede "high-volume" behandlingsopgaver som PCI, ICD, ablationer. Rigshospitalet har end- Side 2

74 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 13 videre funktion inden for de mere sjældne tilstande (transplantation, medfødt hjertesygdom etc.). Siden vedtagelsen af den nuværende specialeplan har kardiologien i Region H imidlertid været gennem en række omstillinger. De vigtigste drejer sig om: - I forbindelse med hjertekirurgiens indflytning fra GeH til RH i 2011 blev de af GeH's funktioner, som var afhængige af hjertekirurgi på matriklen overflyttet til RH. Det gælder meget af den akutte aktivitet, f akut KAG/PCI. - Hillerøds og BBHs diagnostiske KAG funktion er blevet nedlagt (og overtaget af henholdsvis RH og GeH) i forbindelse med et fagligt og regionalt ønske om, at der - hvis indiceret - umiddelbart kan foretages (ad hoc) PCI (ballonudvidelse) i forlængelse af KAG. Dvs. at der i Region H er en intenderet tæt kobling mellem regionsfunktionen KAG og den højt specialiserede funktion PCI vedrørende diagnosen iskæmisk hjertesygdom. Alle patienter med denne diagnose bliver således i dag undersøgt (KAG) og evt. behandlet (PCI) på RH og GeH. Denne kobling er speciel fordelagtig for patienter, som kan revaskulariseres med PCI, men har den konsekvens, at også alle øvrige indlagte/ambulante patienter med indikation for KAG på baggrund af iskæmisk hjertesygdom har delte forløb mellem lokalhospital/rh/geh og/eller transporteres frem og tilbage mellem RH/GeH og øvrige hospitaler uanset deres manglende behov for PCI. For fuldstændighedens skyld skal det pointeres, at BBH stadig har en mindre KAG- aktivitet relateret til hjerteklapudredning. - RH har overtaget hele planlægningsområde syd på det specialiserede område (var tidligere pga. HS/amtsgrænserne i praksis delt med GeH). - Region Sjælland har i de forløbne 4-5 år opbygget en stor KAG/PCI enhed (KAG ca. 3000, PCI ca. 800) i Roskilde - og trukket deres elektive patienter hjem fra Region H. Pga. en (nu ophævet) restriktion på elektiv PCI har Region H fortsat haft en mindre behandlingsopgave for Region Sjællands borgere (ca. 350 KAG og 200 PCI i 2014). Region Sjælland har endvidere hjemtaget ca. 100 ICD procedurer til Roskilde i Et realistisk skøn er, at yderligere ca. 200 ICD/pacemaker procedurer vil søges hjemtaget de kommende år. Såfremt der etableres fuldt udbygget elektrofysiologisk funktion, vil der tilsvarende på ablationsområdet kunne hjemtages ca. 200 non-atrieflimren ablationer og ca atrieflimren ablationer. Effekten af atrieflimmerablation afhænger af den valgte indikation. Forholdet mellem indikation og effekt er ikke fastlagt, bl.a. derfor er funktionen klassificeret som en udviklingsfunktion. Hvorvidt en større population vil være egnet til behandling de kommende år, dvs. øget indikationsområde, er uafklaret. - Indførelse af hjertepakker har skærpet de diagnostiske (KAG) og behandlingsmæssige (PCI) tidsrammer for RH's og GeH's invasive aktivitet. Antallet af interne Region H henvisninger til KAG er samtidig øget væsentligt. På trods af Region Sjællands hjemtagning af > 2000 KAG/PCI procedurer på diagnoserne stabil AP og NSTEMI/UAP, er antallet af de tilsvarende undersøgelser på GeH og RH steget fra ca til ca i perioden Side 3

75 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 13 Fra et organisatiorisk perspektiv kan man således overordnet summere, at akut invasiv kardiologi foretages på RH. Den elektive invasive kardiologi (KAG/PCI, ablation) foregår på RH og GeH - og i væsentlig reduceret omfang på BBH, mens den er ophørt på Hillerød. Således varetages der ikke invasiv iskæmidiagnostik på de fire akuthospitaler. Implantation af pacemakere varetages på RH, Gentofte, Bispebjerg og Hillerød. Region Sjælland får med den nye specialeplan mulighed for yderligere at hjemtage specialiseret elektiv kardiologi. Da det elektive iskæmiområde allerede er hjemtaget, vil Region Sjællands hjemtagningsmuligheder primært fokuseres på ICD og ablationsområdet. Samtidig arbejder regionen aktivt for hjemtagning af akut KAG og PCI (n=514, og 405 i 2014). Tidspunkt for fornyet drøftelse heraf er sommeren Lidt flere aktuelle tal Nedenfor gennemgås den regionale aktivitet på de største specialiserede områder i Region H. Hvis man ser bort fra RH's akutfunktioner (809 KAG og 654 PCI for Region H samt 514 KAG og 405 PCI for Region Sjælland i 2014) og fokuserer på den elektive aktivitet for Region H borgere, kan der drages følgende konklusioner: Tabel 2. Region H borgere. KAG og ad hoc PCI på indikationen Stabil AP og UAP/NSTEMI i Region H i perioden 1/1 31/ KAG PCI % PCI Stabil AP GeH RH BBH UAP/NSTEMI GeH RH BBH I alt GeH RH Sum* GeH+RH ** +BBH ** Hertil kan evt lægges FFR måling uden efterfølgende PCI. RH tal ca 3-5% Stabil angina pectoris (Tabel 2). Udredes indledningsvist ambulant på alle hospitaler (hjertepakke). Henvises efter behov til RH eller GEH med henblik på KAG. Ved behov for PCI foretages det umiddelbart i forlængelse af KAG. Ved behov for by-pass kirurgi viderehenvises til RH thorakirurgisk klinik. Hvis ikke behov for revaskularisering tilbagehenvises til lokalhospital, som også varetager opfølgning/rehabiliteringsopgaven. KAG antal på RH/GeH 2582, heraf får 643 PCI svarende til 25 %. Side 4

76 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 13 NSTEMI/Ustabil angina pectoris (Tabel 2): Udredes non-invasivt akut under indlæggelse på alle hospitaler, overflyttes til GeH/RH med henblik på KAG/PCI. Tilbageflyttes samme dag til lokalhospital, som varetager opfølgning/rehabilitering. KAG antal RH/GeH 2783, heraf får 913 PCI svarende til 33%. På indikationen iskæmisk hjertesygdom foretages således i alt 5365 KAG på GeH/RH hvoraf 29 % får foretaget PCI. Der er en ganske stor variation mellem de to hospitaler, men trenden er ens. Der har været en aftagende PCI frekvens over de sidste år. I 2010 fik henholdsvis 36 % og 56 % foretaget PCI på GEH og RH. I 2014 er det tilsvarende tal 22 % og 44 %. Årsagen hertil er ikke dokumenteret. Det er nærliggende at overveje et indikationsskred i henvisningsmønstret til KAG og/eller en mere restriktiv tilgang til PCI efter KAG. KAG på anden indikation - typisk i forbindelse med hjerteklapudredning (Tabel 3): Udredes normalt ambulant på alle hospitaler og henvises efterfølgende til KAG på GeH/RH/BBH. Drøftes efterfølgende med hjertekirurger med henblik på evt. kirurgi. PCI forventes typisk ikke til denne population med mindre særlige forhold gør sig gældende. Tabel 3: Region H borgere. Elektiv KAG på andre indikationer, overvejende Hjerteklapudredning i Region H fra 1/1 31/ KAG PCI % PCI Andet/Klap GeH RH BBH SUM 1662 KAG antal GeH/BBH/RH 1662, heraf PCI 10% På KAG-området kan man sammenfattende konkludere (Tabel 4), at der i 2014 blev foretaget 7087 elektive KAG undersøgelser, hvoraf 1721 (24 %) fik foretaget PCI. For indlagte patienter med NSTEMI/UAP er PCI frekvensen 33 %. For ambulant udredte patienter (stabil AP, Hjerteklapudredning og andre indikationer) er PCI frekvensen ca. 18 %. Tabel 4: Region H borgere. Alle ikke-akutte KAG undersøgelser i Region H i perioden 1/ / KAG PCI % PCI GeH RH BBH SUM Et og 2 kammer ICD + komplicerede PM/ICD systemer (CRT-PM og CRT-ICD): Aktiviteten er opgjort samlet for Region H og Region Sjælland. GeH og RH implanterer henholdsvis 307 og 551 ICD og komplicerede PM-systemer klassificeret som højt Side 5

77 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 13 specialiseret aktivitet. Roskilde har i 2014 påbegyndt deres aktivitet i samarbejdsrelation med Odense og har lagt 104 ICD'er. Ablationsaktivitet: RH og GeH har foretaget i alt ca ablationsprocedurer i 2104 (RH 576, GeH 691). Heraf ca. 50 % som atrieflimren ablationer (udviklingsfunktion). Aktiviteten indeholder også borgere henvist fra Region Sjælland (antal uvist). Forslag til fremtidig organisering af den kardiologiske specialiserede aktivitet En række af de indledningsvist skitserede problemstillinger har umuliggjort en SFRkardiologi-konsensus, dvs. ét fagligt begrundet forslag til den organisatoriske udvikling af det kardiologiske speciale. Holdning til - og vægtning af - en række punkter som f 1) Er en fortsat sammenkobling mellem KAG/PCI funktion hensigtsmæssig? 2) Bør man organisere sig med færre forskellige hospitalskontakter? 3) Har vi et problem med for mange interhospital transporter? 4) Hvordan skal man vægte Region Sjællands hjemtagningsplaner i relation til Region Hs kapacitet? 5) Betydning af en regional konsolidering af nuværende centre vs opbygning og vedligeholdelse af faciliteter og kompetencer på nye enheder? 6) Loyalitet mod sit nuværende arbejdssted samt hensigtsmæssigheden i at ændre velfungerende faglige miljøer på nuværende tidspunkt har vist sig at være af stor betydning og umulig at forene i SFR regi. Nedenfor skitseres derfor de 3 mest oplagte løsningsforslag, som kan kombineres og hver især modificeres på en række områder: 1) Specialiserede funktioner på GeH indflyttes til RH. 2) Centralisering af PCI på RH og udbygning af akuthospitalernes regionale funktioner. 3) Optimering i en uændret organisationsstruktur. 1) Specialiserede funktioner på GeH indflyttes til RH: GeH's invasive højt specialiserede funktioner (inkl. den regionale KAG funktion men ekskl. almindelige pacemakere) overtages fysisk af RH i takt med kapacitetsudbygning på RH i forbindelse med RH's igangværende udvidelse. Når Region Sjælland forventelig er fuldt udbygget, vil kravet til de fysiske rammer være 2-3 katerisationsrum og ca. 25 senge. En indflytning, hvor den regionale KAG aktivitet på GeH (ca procedurer) undgås (se senere) vil være mere hensigtsmæssigt og reducerer behovet for udbygning på RH til alene varetagelse af de højt specialiserede aktiviteter (PCI/elektrofysiologi) - i størrelsesordenen 8-10 senge og 1 katerisationsrum). Fordele: - Afficerer ikke øvrige hospitaler i regionen og vil kunne gennemføres inden for rammerne af nuværende behandlingsrutiner. Side 6

78 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 13 - Lever op til målsætningen om, at RH skal være regionens højt specialiserede hospital. - Vil entydigt placere behandlingsansvar for de højt specialiserede funktioner. - I international sammenhæng meget stort center med tilsvarende forskningspotentiale. Ulemper: - Under den nuværende kobling mellem KAG og PCI-funktioner vil der ske en Indflytning af en uhensigtsmæssig stor regional funktion (KAG) i størrelsesordenen 4200 procedurer pr år til RH. Dette load af KAG er ikke hensigtsmæssigt med henblik på RHs rolle som højt specialiseret enhed. - Behov for udvidelse af den fysiske behandlingskapacitet på RH samtidig med nedlæggelse af kapacitet på GeH. - Afvikling af produktion og fagligt miljø på GeH. 2) Centralisering af PCI på RH og udbygning af akuthospitalernes regionale funktioner (KAG). En afgørende forudsætning for dette forslag er, at alle kardiologiske indlæggelser (med undtagelse af STEMI patienter, der uændret skal have foretaget akut KAG og primær PCI på RH) visiteres til de 4 akuthospitaler, og at disse hospitaler, i modsætning til i dag, oprustes til at kunne varetage udredning/behandling for hovedparten af patienterne. KAG funktion etableres på alle 4 akuthospitaler. Såvel RH's og GeH s diagnostiske KAG funktion flyttes til akuthospitalerne. Hermed vil antallet af KAG være ca patienter pr. akuthospital og således af en størrelse, som rigeligt opfylder Sundhedsstyrelsens fastsatte krav til volumen (n=600 pr. enhed). Denne organisationsform har i mange år været anvendt i Region Syd og Region Midt, med centre der volumenmæssigt er mindre end de her skitserede. Forslaget gør altså grundlæggende op med den nuværende regionale beslutning, hvor KAG (på indikationen iskæmisk hjertesygdom) kun kan foretages på matriklerne med PCI funktion. Den nuværende ordning har sin styrke, når PCI fraktionen er høj. Imidlertid har andelen af patienter med behov for PCI været støt faldende gennem en årrække. Det er aktuelt uvist, hvornår fordelene ved den nuværende organisering overstiger ulemperne, bl.a. i form af unødig fragmenterede og afbrudte behandlingsforløb. I dag udredes og indlægges patienterne på akuthospitalerne, og godt 7000 henvises elektivt (stabil AP/hjerteklap) eller overflyttes med ambulance (n= 2783, med NSTEMI/UAP) til KAG + evt. PCI på RH/GeH. Som det fremgår af notatets indledende tal henvises, overflyttes og tilbageflyttes mellem 3 og 5 patienter (afhængig af diagnose) til GeH/RH og retur for hver patient, som har umiddelbart gavn af henvisningen - de 20-30%, som får foretaget PCI i umiddelbar forlængelse af KAG. Side 7

79 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -8 af 13 Den diagnostiske KAG funktion på RH (n= ca stabil AP eller NSTEMI/UAP) erstattes med de ca. 800 PCI procedurer, som i dag varetages på GeH. Hermed udflyttes regional aktivitet fra RH og erstattes med højt specialiseret aktivitet fra GeH. Patienter, som henvises til PCI efter KAG på et af akuthospitalerne (Hillerød, Herlev/GeH, Hvidovre og BBH), skal modtages samme eller næste dag på RH, hvor den nødvendige kapacitet bliver frigjort ved den skitserede omlægning. Fordele: - Simplificering af patientforløb, hvor et stort patientflertal vil kunne færdigudredes/behandles på regionsfunktionsniveau på akuthospital uden interhospital transport. Hos disse patienter med langvarige kroniske hjertesygdomme vil hele forløbet med udredning, diagnostik og behandling, samt rehabilitering og ambulant opfølgning kunne varetages lokalt. - Time-out i beslutningsprocessen vedrørende revaskularisering. Beslutning om videre behandlingsstrategi (PCI, by-pass-operation eller medicinsk behandling) foretages i et konferenceforum mellem akuthospital og RH (et såkaldt Heart Team). En ændring som falder i tråd med nye danske og internationale anbefalinger, som anbefaler dette approach. - Det højt specialiserede niveau (PCI) på iskæmiområdet koncentreres på RH, som afgiver regionsfunktion (KAG) ved omlægningen. Hermed placeres højt specialiseret kardiologi på RH, mens RH afgiver regional funktion (KAG). - Kompetenceløft og kardiologisk oprustning på akuthospitalerne. Fysikken er til stede på Nordsjællands Hospital, BBH og Herlev/GeH. - Klar behandlingsmæssig ansvarsfordeling - også i det videre patientforløb. - Rekrutteringsfordele for akuthospitalerne. - Hjerte-CT, som anvendes hos et stigende antal patienter med mistanke om iskæmisk hjertesygdom, findes i forvejen på alle 4 akuthospitaler. Grænsefladerne mellem Hjerte-CT og KAG kan herved videreudvikles. Ulemper: - Alle patienter med NSTEMI/UAP skal indlægges på akuthospital. Dvs. at indlæggelser med NSTEMI/UAP på Amager, Frb., Frederikssund ophører. - Ca. 24 % af alle KAG patienterne vil efterfølgende skulle henvises til RH med henblik på PCI inden for hjertepakkebestemmelserne. - Alle 4 akuthospitaler skal oprette eller udbygge invasiv funktion for at opnå maksimal effekt. Laboratoriefaciliteter findes allerede i dag på Nordsjællands Hospital, BFH og Herlev/GeH (dog fysisk kun på GeH). - GeH mister højt specialiseret PCI funktion og et (stort) antal KAG (afhængig af logistikken på Herlev/GeH evt. al invasiv iskæmiudredning/behandling). - RH vil stå alene med hjertepakkeforpligtelsen på PCI området. Forslaget kan modificeres til evt. også at gælde det regionale almindelige pacemakerområde. Pacemakere implanteres i dag allerede på BBH, Herlev/GeH og Hillerød, og funktionen vil kunne etableres på Hvidovre Hospital i forbindelse med etableringen af laboratoriefaciliteter der. Side 8

80 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -9 af 13 Dette forslag berører ikke umiddelbart de højt specialiserede elektrofysiologiske områder på GeH (ICD/ablation). Regionens samlede kapacitet på dette område skal under alle omstændigheder tilpasses Region Sjællands hjemtagning af aktivitet. Såfremt Region Sjælland over en femårig periode hjemtager 200 ICD og ablationer samt den akutte KAG/PCI - som der er lagt op til politisk, vil RH kunne assimilere al nuværende elektrofysiologi fra GeH. 3) Optimering i en uændret organisationsstruktur. Dette forslag fokuserer på en yderligere optimering af de fordele den nuværende struktur har og er det organisatorisk mindst omfattende. Grundlæggende tænkes den nuværende struktur nemlig bevaret således, at de specialiserede funktioner fortsættes uændret på GeH og RH. Begge afdelinger er i international sammenhæng høj-volumen enheder med de dokumenterede fordele, det indebærer og har tilstrækkelig robusthed til at kunne varetage de specialiserede funktioner i henhold til de retningslinjer, som opstilles af Sundhedsstyrelsen og i relation til specialeplanen. Forslagets præmis er, at bevaring af en velkendt og gennemprøvet struktur, som - gennem en årrække - har vist sit værd i relation til kvalitet, udvikling, forskning og opfyldelse af hjertepakkerne vil være ledsaget af fordele, som helt opvejer evt. ulemper, herunder vanskelig transport logistik etc., hensyn til akuthospitalernes opgaver og evt. gevinster ved yderligere centralisering på RH. Afdelingernes størrelse og historik sikrer, at begge matrikler er i stand til at implementere nye diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag på såvel iskæmi (KAG/PCI) som det elektrofysiologiske område (nye ablationsteknikker og ICD-systemer). Der er derfor ikke noget tvingende fagligt argument for ændring. Som noget nyt tænkes en egentlig klinisk rotation mellem afdelingerne etableret således, at der kan skabes et tættere klinisk og forskningsmæssigt samarbejde mellem RH og GeH inden for alle faggrupper. Dette vil blive ledelsesmæssigt krævende, men skal iværksættes for, at de to "Centres of Global Ecellence" kan udnytte et samlet potentiale til at konkurrere med de mest ansete udenlandske centre. De kardiologiske afdelinger på RH og GeH er suverænt de mest publicerende kardiologiske afdelinger i regionen. Denne aktivitet skyldes overvejende deres specialiserede funktioner. Der er en reel fare for, at nye organisatoriske ændringer skader denne aktivitet uden, at der opbygges tilsvarende kompetencer andre steder i regionen. Fordele: - Den specialiserede kardiologi i Region H bevares på få matrikler - Højvolumen funktioner med forskningsfokus - Gentænker samarbejdsformer mellem RH og GeH Side 9

81 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -10 af 13 - Sikrer bevarelse af 2 højt specialiserede kardiologiske miljøer - Afventer omfanget af ændringer i Region Sjælland, før man lægger sig fast på strukturændringer i Region H - Hurtig implementering af evt. nye diagnostiske invasive metoder i relation til KAG (flowmåling, radialis-indstik). Ulemper: - Forslaget adresserer ikke den givne præmis om, hvordan der kan flyttes højt specialiseret aktivitet til RH - Forslaget tager ikke højde for udbygning i region Sjælland - Uændret interhospital transportopgave Afsluttende bemærkninger: En forventet udbygning af den specialiserede kardiologi i Region Sjælland vil få betydelig indflydelse på planlægningen af det samme område i Region H. I den kommende specialeplan får Roskilde mulighed for - på linie med GeH - at varetage en række elektrofysiologiske funktioner (ablation/icd), som hidtil har udgjort knap 40 % af RH's aktivitet på disse områder. Der er samtidig en politisk/administrativ accept i både Region Sjælland og Region H af, at Region Sjælland skal hjemtage også akut KAG/PCI inden for en kortere periode. Der er i samarbejde mellem de to regioner og Sundhedsstyrelsen sat en køreplan i gang, som skal diskuteres sommeren Ultimativt forsvinder en PCI aktivitet (akut/elektiv) ud af Region H, som svarer til ca. 2/3 af PCI-aktiviteten på GeH dvs. ca. 600 procedurer. Der er dog aktuelt usikkerhed om det endelige omfang af denne hjemtagningsproces. RH og GeH skal således tilpasses den fremtidige aktivitet. Der har i de senere år været stagnation i antallet af ikke-akutte PCI og ICD implantationer i Region H, og det er derfor forventeligt, at Region Sjællands sandsynlige hjemtagning vil betyde et reelt fald i såvel PCI, som ICD procedurer. På ablationsområdet er det mere usikkert idet indikationsområdet formentlig vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling og/eller evt. ledig kapacitet. Planlægningsmæssigt er der i Region H foretaget en sammenkobling mellem KAG og PCI således, at KAG kun kan varetages på matrikler, som også foretager PCI. I Region Midt og Region Syd, hvor der udføres KAG (men ikke PCI) i Haderslev, Esbjerg, Vejle, Viborg og Herning, er denne kobling ophævet. Koblingen er kun rigtig logisk, såfremt PCI hyppigt skal udføres i relation til KAG. For patienter med klapsygdomme og stabil angina pectoris i Region H er det tilfældet hos mindre end 1 ud af 5 patienter. For patienter med NSTEMI/UAP lidt hyppigere - svarende til ca. 1/3 af patienterne. For begge grupper er fraktionen, som får foretaget PCI, faldet de sidste 5 år. Der er i SFR-kardiologi ikke enighed om, hvordan ovenstående udfordringer for den specialiserede kardiologi skal adresseres. Holdningerne strækker sig fra et ønske om "optimeret" status quo indtil forholdene om Region Sjælland er bedre afklarede, til et ønske om "dekobling" af bindingen mellem KAG/PCI funktionerne og større inddra- Side 10

82 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -11 af 13 gelse af akuthospitalerne i den specialiserede opgaveløsning. Rigshospitalets funktion som højt specialiseret enhed drages ikke i tvivl, men dets placering i den samlede opgaveløsning er ikke helt klart. I dette notat, som er resultatet af en møderække med SFR-repræsentanter for Herlev/GeH, BFH, Hvidovre/Glo/Amager, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, er der skitseret 3 løsningsforslag, som hver på sin måde - og evt. i kombination - tegner et muligt billede af fremtidens kardiologiske organisering i Region H. På vegne af SFR-kardiologi Kristian Antonsen, Formand SFR kardiologi Søren Boesgaard, Næstformand SFR kardiologi Side 11

83 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -12 af 13 Bilag: Baggrundsdata Tal fra 2014 i PATS databasen (østdansk hjertedatabase), som opsamler al invasiv kardiologisk aktivitet på iskæmiområdet (KAG og PCI). Desuden ICD og Pacemaker tal fra 2014 udtrukket fra dansk Pacemaker og ICD register. Ablationstal fra 2014 fra RH og GeH. En del af tabellerne er også placeret i teksten side 4 og 5. Region H borgere. KAG og ad hoc PCI på indikationen Stabil AP og UAP/NSTEMI i Region H i perioden 1/ / KAG PCI % PCI Stabil AP GeH RH BBH UAP/NSTEMI GeH RH BBH I alt GeH RH Sum* GeH+RH ** +BBH ** Hertil kan evt lægges FFR måling uden efterfølgende PCI. RH tal ca 5% Region H borgere. Elektiv KAG på andre indikationer overvejende Hjerteklapudredning i Region H i perioden 1/ / KAG PCI % PCI Andet/Klap GeH RH BBH SUM 1662 Region H borgere. Alle ikke-akutte KAG undersøgelser i Region H i perioden 1/ / KAG PCI % PCI GeH RH BBH SUM Region H borgere: Akut KAG/PCI på indikationen STEMI i Region H i perioden 1/ / KAG PCI % PCI Akut KAG/PCI GeH 2 1 RH Side 12

84 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Analyse af den kardiologiske organisering i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -13 af 13 BBH Region S borgere. KAG og PCI Aktivitet Foretaget i Region H for Region S i perioden 1/ til 31/ KAG PCI % PCI Stabil AP GeH RH UAP/NSTEMI GeH Rh STEMI GeH RH Klap/andet * GeH RH *11 patienter på BBH undladt. ICD + kompl pacemaker/icd systemer(højt specialiseret) aktivitet i Region H + Region S fra 1/ til 31/ CRT PM ICD ICD CRT GeH RH Roskilde* SUM *Såfremt Region S hjemtager aktivitet fra Region H vil aktiviteten i Region H (alt andet lige) reduceres med ca 50 CRT-PM, 100 ICD og 70 ICD-CRT = i alt 220 implantationer Ablation aktivitet i Region H + Region S fra 1/ / Afli + VT abl Non-Afli abl GeH RH Roskilde* SUM 1321 * Såfremt Region S hjemtager aktivitet fra Region H vil aktiviteten i Region H (alt andet lige) reduceres med ca. 200 Non-Afli abl og i en senere fase yderligere Afli-ablationsprocedurer = i alt 400 procedurer. Side 13

85 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -1 af 56 Placering af funktioner for specialet: Anæstesi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Anæstesi Anæstesi (udover kortvarig maskeanæstesi) til børn <2 år såfremt: akutte og elektive mindre operative indgreb (f operation for phimosis, appendicitis, hernie, torsio testis, tonsillektomi, tårevejssondering, ledpunktur, simple frakturer og fjernelse af hudtumorer), ASA 2 Anæstesi til børn ( 2 år og < 10 år) såfremt: større kirurgi fraset thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi, transplantationer og kirurgi til børn med multitraumer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer, ASA 2 Anæstesi til personer 10 år og ASA >3 fraset ved thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi og transplantationer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer Behandling af komplekse kroniske non-maligne smertetilstande af mere end 6 mdrs varighed, hvor monofaglig rerapi ikke har haft effekt og patienten er Smertebehandling diagnostisk afklaret og færdigbehandlet i de relevante specialer og der er alvorlig konsekvens for arbejdsliv og hverdagsliv og de kroniske smerter har udløst sociale og psykologiske problemer, som nødvendiggør en multidisciplinær indsats Højt specialiserede funktioner Anæstesi til børn <2 år såfremt: større kirurgi, ASA >2 Anæstesi Anæstesi til børn 2 år og <10 år såfremt: thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi, transplantationer og kirurgi til børn med multitraumer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer, ASA >2 Anæstesi til personer 10 år ved thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi og transplantationer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer Anæstesi til gravide med svære medicinske eller medfødte sygdomme med fortsatte symptomer (diabetes mellitus, kongenit hjertesygdom samt visse neurologiske sygdomme) Intensiv terapi til børn <2 år Intensiv medicinsk terapi Intensiv terapi til børn 2 år og <10 år med tilstande, hvor der kan forudses længere behandlingstid på intensiv afdeling (>24 timer), f længerevarende intubation, vasopressorbehandling, dialysebehandling og anden specialiseret organsupport Ekstrakorporal membran oygenering (ECMO): Venovenøs ECMO behandling af akut svær lungeskade ved reversibelt lungesvigt inkl. Afhentning, børn <1 år med adgang til neonatalafsnit, veno-arteriel ECMO ved hjertesvigt, ECPR efter hjertestop, accidental hypotermi Intensiv medicinsk terapi til respirationstruede brandsårspatienter Smertebehandling Komplekse kroniske non-maligne smertetilstande, hvor neurostimulation, herunder bagstrengsstimulation, er indiceret. Det drejer sig om vellokaliserede smerter, især perifere neurogene smertetilstande og refleksdystrofi, men også viscerale smerter som kronisk pankreatitis og refraktær angina pectoris (varetages i tæt samarbejde på matriklen med neurologi samt neurokirurgi) Diagnostik af malign hypertermi Diagnostik og behandling og efterbehandling af kronisk respirationsinsufficiens svarende til SST s vejledning om kronisk respirationsinsuffieciens Diagnostik af genetisk betinget unormal kolinesterase (Dansk Kolinesterase Kartotek) Øvrige Diagnostik af allergiske reaktioner i forbindelse med anæstesi (Dansk Anæstesi Allergi Center i samarbejde med Allergiklinikken, Region Hovedstaden) Rådgivning om undersøgelser og behandling ved akutte forgiftninger Hyperbar iltbehandling: akutte tilstande (f gasgangræn, kulilteforgiftning og nekrotiserende fasciitis mv.), dykkersyge, elektive tilstande (f sene stråleskader, kroniske sår eller knogleinfektioner mv.) Side 1/56

86 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -2 af 56 Placering af funktioner for specialet: Arbejdsmedicin Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Højt specialiserede funktioner Rådgivning om undersøgelser og behandling ved akutte forgiftninger Arbejdsrelateret udredning af asbestose, hvor der er usikkerhed om diagnose eller om omfanget af asbestudsættels Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Udvælgelse af patienter med særlige erhvervsbetingede allergiske sygdomme til undersøgelser i provokationskammer, herunder valg af kemiske stoffer eller biologisk materiale til testning. (Varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og dermato-venerologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Side 2/56

87 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -3 af 56 Placering af funktioner for specialet: Børne- og ungdomspsykiatri Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Skizofreni hos børn og unge på 12 år og ældre BUC Hillerød BUC Glostrup BUC Bispebjerg Ingen overskrift Affektive lidelser, angst og OCD, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt samt manisk enkeltepisode eller bipolar lidelse, som ikke er sekundær til anden lidelse Psykiatriske tilstande med komplicerende mental retardering, hvor udredning og/eller behandling er særlig vanskelig, f pga. adfærdsproblemer eller kommunikative vanskeligheder Komplekse neuropsykiatriske tilstande indenfor ADHD, autismespektrumforstyrrelse og Tourettes syndrom, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Spiseforstyrrelser hos patienter på 12 år og ældre, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt, herunder ved manglende bedring i løbet af et par måneder under behandling på hovedfunktionsniveau Spæd- og småbørnspsykiatri 0-3 år (inkl.). Spæd- og småbørnspsykiatri omfatter 0-3 årige børn med psykiske forstyrrelse, 0-3-årige børn af psykisk syge forældre samt gravide med svær psykisk sygdom (med henblik på forberedelse af behandlingsalliance) Somatoforme tilstande, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Højt specialiserede funktioner Skizofreni hos børn 4-11 år samt skizofreni hos børn på 12 år og ældre, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra regionsfunktionsniveau til højt specialiseret funktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Bipolare tilstande og patienter med behov for ECTbehandling samt depressive tilstande, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra regionsfunktionsniveau til højt specialiseret funktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Ingen overskrift Komplekse neuropsykiatriske tilstande, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra regionsfunktionsniveau til højt specialiseret funktionsniveau i specialevejledning er opfyldt og/eller ved komplicerende somatisk komorbiditet Spiseforstyrrelser hos patienter på 4-11 år samt spiseforstyrrelser hos patienter på 12 år og ældre, hvor et/flere af kriterier til højt specialiseret funktion i specialevejledning er opfyldt Ungdomsretspsykiatri, herunder mentalobservationer under indlæggelse og børn og unge med dom til behandling Side 3/56

88 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -4 af 56 Placering af funktioner for specialet: Børne- og ungdomspsykiatri Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Svær kønsidentitetsforstyrrelse, herunder ønske om kønsskifte hos børn og unge. Udredningsforløb mv. BUC Hillerød BUC Glostrup BUC Bispebjerg Børn 0-5 år med behov for psykofarmakologisk behandling, fraset behandling med melatonin. Side 4/56

89 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -5 af 56 Placering af funktioner for specialet: Dermato-venerologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Kontakteksem, som ikke responderer på gængs behandling og med behov for udvidet diagnostik og intensiveret behandling Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Allergi og overfølsomhed Allergiske sygdomme med behov for multidisciplinær vurdering, herunder anafylaktiske reaktioner, insektgiftog lægemiddelallergi med behov for provokationsundersøgelser Arvelige hudsygdomme Erhvervsbetingede hud- eller lungesygdomme, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, og hvor der er behov for udvidet diagnostik, eksponeringskortlægning og intensiveret behandling. (Varetages i tæt samarbejde med dermato-venerologi, intern medicin: lungesygdomme og arbejdsmedicin med fælles kliniske retningslinjer, visitation og konferencer) Visse arvelige hudsygdomme,som kræver særlig diagnostisk diagnostik og behandling og som ikke er højt specialiseret Hudmanifestationer ved bindevævssygdomme (sklerodermi, udbredt morphea, lupus erythematosus, dermatomyositis, mied connective tissue disease), hvor der er sværere eller hurtigt progredierende hudmanifestationer og/eller hudmanifestationer og samtidig organpåvirkning Autoimmune, Autoimmune bulløse sygdomme, herunder bulløs autoinflammatoriske pemfigoid og Psoriasis med sværere hud- og ledsymptomer, f bindevævssygdomm pustuløs psoriasis. Ved samtidige ledsymptomer e i huden behandles patienten i samarbejde med intern medicin: reumatologi Sværere psoriasis hos børn under 6 år, som ikke kan behandles sufficient med topikale behandlinger og sværere psoriasis høs børn mellem 6 og 18 år som ikke kan behandles sufficient med systemisk lægemiddel, typisk methotreat Eksemer Intraktabel atopisk dermatitis, som ikke responderer som forventet på gængs lokalbehandling, herunder smørebehandlinger og lysbehandling og ikke har responderet på to forskellige systemiske behandlinger Infektionssygdomme i huden Infektioner i huden forårsaget af sjældnere mikroorganismer, der er svære at behandle med almindelige lægemidler, almindelige mikroorganismer hos patienter med sjældne sygdomme, f eczema herpeticum eller svære former for staphylococcal scalded skin syndrome eller mikroorganismer hos immunsupprimerede patienter Inflammatoriske hudsygdomme Acne fulminans med sværhedsgrad, som kræver intensiv hudpleje og systemisk terapi (20-30 patienter årligt) Karsygdomme i huden Nævus flammeus og kutane hæmangiomer og andre vaskulære malformationer, der pga. sværhedsgrad eller anatomisk lokalisation kræver udredning eller behandling på sygehusafdeling, men som ikke er højt specialiseret Kønssygdomme: Hudmanifestationer ved sjældne seksuelt overførte Veneriske sygdomme sygdomme, f syfilis og HIV Problemsår, som ikke har vist tegn på opheling efter ca. Sår tre måneders gængs behandling, f pyoderma gangrenosum og vaskulitsår Carcinoma spinocellulare og basocellulare, hvor konventionel behandling iht. Kliniske guidelines ikke skønnes mulig Tumorer Malignt melanom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og konferencer, jf. pakkeforløb) Dysplastisk nævussyndrom med forekomst af malignt melanom i familien Kutane lymfomer (<IIb) Øvrige Kontrol for hudforandringer hos organtransplanterede patienter (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: hæmatologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Side 5/56

90 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -6 af 56 Placering af funktioner for specialet: Dermato-venerologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Fotodermatoser inkl. abnorm hudreaktion efter eksposition for sol eller solarium, som ikke responderer på gængs behandling Højt specialiserede funktioner Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Diagnostik af kompliceret medicinoverfølsomhed, hvor sværere systemiske symptomer eller svær (grad IV) hududslæt eller toksisk epidermal nekrolyse har været hovedsygdommen (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Allergi og overfølsomhed Kompliceret fødevareoverfølsomhed med systemiske symptomer hos børn og voksne begrundet i f mistanke om overfølsomhed over for flere fødevarer, risiko for ernæringsmæssige konsekvenser af eliminationsdiæt, risiko for systemiske reaktioner eller ønske om bestemmelse af tolerancetærskel (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Overfølsomhed over for anæstesimidler (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme, anæstesiologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Arvelige hudsygdomme Særlige erhvervsbetingede allergiske sygdomme med behov for undersøgelser i provokationskammer, testning med kemiske stoffer eller biologisk materiale, som ikke er alment tilgængelige eller for avanceret eksponeringskortlægning (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og arbejdsmedicin med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Sjældne, komplekse genodermatoser, forbundet med væsentlig morbiditet, herunder epidermolysis bullosa congenita Autoimmune, autoinflammatoriske og Systemisk sklerodermi med påvirkning af multiple bindevævssygdomm organsystemer samt udbredt morphea med betydende e i huden funktionspåvirkning Inflammatoriske hudsygdomme Hidradenitis suppurativa, som ikke responderer på vanlig behandling Karsygdomme i huden Tumorer Øvrige Nævus flammeus, andre vaskulære malformationer samt hæmangiomer, hvor lokalisation inddrager sanseorganer og legemsåbninger, størrelsen indicerer behandling i general anæstesi eller specialiseret laserbehandling eller anden særlig vanskelig behandling (varetages i multidisciplinært team med radiologi samt andre relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Højmaligne primære kutane lymfomer (>IIB)(varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi og intern medicin: hæmatologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Udbredt mastocytose med involvering af flere organer udover huden Heriditært angioødem (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Side 6/56

91 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -7 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin endokrinologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Diabetes mellitus Funktion Gravide med insulinbehandlet gestational diabetes mellitus Diagnostik af insulinomer og andre mere sjældne årsager til hypoglykæmi Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg FS (RH) Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Behandlingskrævende Graves orbitopati (thyroidea associeret orbitopati (TAO)), dvs. CAS 3 Thyreoideasygdomm Gravide med persisterende højt eller lavt stofskifte samt e gravide med tidligere Graves sygdom, som er i substitutionsbehandling Kalciummetaboliske sygdomme Hyperthyreose, der er recidiverende eller som ikke responderer på standardbehandlingen Patienter med primær hyperparathyreoidisme, hvor operation ikke kan gennemføres og hvor langtidsmedicinsk behandling forventes Mb. Paget Graviditetsinduceret og andre sjældne former for FS osteoporose hos kvinder < 60 år og osteoporose hos (HVH) mænd Hypofyse- og hypothalamus Udvidet diagnostik, medicinsk behandling og opfølgning sygdomme ved hypofyse- og hypothalamussygdomme Binyresygdomme og paragangliomer, herunder Mb. Addison Binyre- og Klinefelters syndrom gonadesygdomme Behandlingskrævende sent debuterende FS testosteronmangel (RH) Bariatrisk kirurgi: visitation og postoperativ kontrol i Ernæringsrelaterede minimum to år efter operation sygdomme Gravide med tidligere bariatrisk kirurgi Højt specialiseret funktion Insulinallergi Svær insulinresistens med samtidig dysreguleret diabetes Diabetes mellitus Diabetes med svære neurologiske komplikationer, herunder svær diabetisk autonom neuropati Gravide med prægestationel diabetes mellitus Rekombinant humant TSH-stimuleret Thyroideasygdomme Radiojodbehandling Laserbehandling af benigne thyroideaknuder Kalciummetaboliske Sjældne kalcium metaboliske lidelser, herunder sygdomme osteopetrosis og fibrøs dysplasi Adrenogenitalt syndrom og adrenoleukodystrofi Sjældne binyresygdomme og paragangliomer herunder fæokromocytom, primær hyperaldosteronisme og Binyre- og Cushing syndrom gonadesygdomme Turners syndrom, triple-x syndrom og sjældne kønskromosom-anomalier med samtidig endokrin dysfunktion i øvrigt FS (RH) FS (RH) Ernæringsrelaterede sygdomme Svære medicinske komplikationer efter bariatrisk kirurgi, f svær hypoglykæmi og svær malabsorption Anoreia nervosa med sværere ernæringsforstyrrelser Behandling og opfølgning af MEN (Multiple Endokrine Neoplasier) (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi, kirurgi og oto-rhino-laryngologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Neoplasier Præoperativ vurdering og medicinsk behandling af neuroendokrine tumorer, herunder insulinom (varetages i multidisciplinært team med kirurgi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Maligne endokrine tumorer, herunder karcinoider og adrenocorticale carcinomer Porfyri Øvrige Andre sjældne diagnoser med særlige endokrinologiske symptomer, herunder Prader Willi syndrom, Osteogenesis imperfecta, Galaktosæmi, Fabrys sygdom og MIDD/MELAS mitokondrie sygdom Behandling af endokrine senfølger efter operation, strålebehandling eller kemoterapi FS (RH) Side 7/56

92 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -8 af 56 Placering af funktioner for specialet: Gastroenterologi og hepatologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Komplicerede tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom, herunder patienter som ikke responderer på standardbehandling, sjældne ekstraintestinale komplikationer, Crohns sygdom med komplicerede fistler, gravide med svær akut colitis ulcerosa eller kompliceret Crohn s sygdom eller kompliceret recidiverende pouchit Antiviral behandling af kronisk hepatitis B og C for patienter med kliniske betydende leversygdom (også i inf. med) (inf. med.) Ingen overskrift Autoimmune leversygdomme, der responderer på standardbehandling, og er uden komplikationer, herunder autoimmun hepatitis, primær biliær cirrose, primær skleroserende cholangitis og autoimmun cholangitis Non-cirrotisk portal- og miltvenetrombose med afklaret udløsende årsag og uden kompliceret blødning Avanceret enteroskopi, herunder ballon-endoskopi (tyndtarmsdiagnostik/behandling) (funktionen varetages også i kirurgi. I de tilfælde hvor funktionen er godkendt til varetagelse i to specialer på samme matrikel, skal funktionen varetages i tæt samarbejde forankret i én fælles enhed) Avancerede endoskopiske procedurer i galdevejene f rendez-vous, spyglass teknik, ESWL og intrahepatisk lithotripsi Højt specialiserede funktioner (også kirurgi) (også kirurgi) (også kirurgi) Korttarmssyndrom med behov for længerevarende eller permanent parenteral ernæring samt vanskelige malabsorptionstilstande (varetages i tæt samarbejde på matriklen med kirurgi) Gastrointestinale problemer ved para- og tetraplegi Udredning og behandling af gastroenterologiske komplikationer til systemisk sklerodermi Udredning og behandling af akalasi (varetages i multidisciplinært team med kirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor kirurgi skal forefindes på samme matrikel) Udredning med henblik på implantation af neuromodulator Neuroendokrine tumorer i mave-tarmkanalen (varetages i multidisciplinært team med kirurgi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Sjældne medfødte metaboliske og kolestatiske leversygdomme samt udviklingsanomalier, langvarig og/eller alvorlig toksisk/uafklaret leverpåvirkning, herunder svær hepatisk kløe samt sjældne hepatiske komplikationer til systemisk sygdom Ingen overskrift Cirrose med komplikationer, hvor standardbehandling svigter, med henblik på særlig diagnostisk eller behandlingsmæssig indsats, herunder transhepatisk portosystemisk shunt (TIPS) samt cirrose med uafklaret ætiologi FS (RH) Budd-Chiari, medfødte anomalier og uafklaret trombosering i portalgebetet samt kompliceret blødning Autoimmun hepatitis med overlapssyndrom eller med suboptimalt respons på standardbehandling Alkoholisk hepatitis med dårlig prognose, som ikke er led i terminal leverinsufficiens Primære tumorer i lever, hvor medicinsk, ablativ eller kirurgisk behandling overvejes (varetages i multidisciplinært team med kirurgi, radiologi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Morbus Wilson Side 8/56

93 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -9 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Subakut og akut leversvigt, levererstatningsbehandling samt vurdering af og indstilling til levertransplantation Medicinsk efterbehandling og kontrol af levertransplanterede patienter Svær akut og kronisk pancreatitis inkl. endoskopisk behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med kirurgi) Autoimmun og hereditær pancreatitis Transfusionskrævende blødning fra mavetarmkanalen med henblik på radiologisk intervention (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi og kirurgi) (varetages af radiologi) Side 9/56

94 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -10 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin geriatri Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Ældre patienter med en kombination af svimmelhed, instabilitet og faldproblematik, som trods udredning på hovedfunktionsniveau er uafklarede og hvor der er mistanke om vestibulær og/eller autonom dysfunktion Side 10/56

95 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -11 af 56 Placering af funktioner for specialet: Gynækologi og obstetrik Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Regionsfunktioner i gynækologi Almen gynækologi /gynækologisk endokrinologi Vulvodyni (indledende udredning kan varetages på hovedfunktionsniveau) Voldtægtsofre og seksualiseret vold, både mænd og kvinder (kan evt. varetages på hovedfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau) Midturethrale slynge operationer samt periurethralt fyldstof (bulking) Intravesikal behandling med botolinumtoin ved overaktiv blæresyndrom (OAB) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre FS (HEH) Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød FS (RH) Urogynækologi Førstegangsrecidiver af uterovaginal prolaps, herunder prolapskirurgi med indsættelse af biologiske og andre resorberbare mesh implantater Kolpopeksi med nativt væv ved abdominal eller vaginal adgang Regionsfunktioner i obstetrik Sårbare gravide Gravide med misbrug og/eller psykiatrisk komorbiditet, bortset fra gravide i monoterapi med SSRI i stabil fase (kan evt. foregå i formaliseret samarbejde på hovedfunktionsniveau. Ved risiko for neonatal abstinens bør fødsel foregå på sygehus med regionsfunktion i neonatologi) Gravide med mental udviklingshæmning (kan evt. varetages formaliseret samarbejde på hovedfunktionsniveau) Gravide med insulinkrævende gestationel diabetes mellitus FS (HVH) FS (HVH) FS (HVH) FS (HVH) FS (HVH) Gravide med epilepsi, der kræver flerstofbehandling eller som oplever anfald under graviditeten Gravide med ustabil thyroideasygdom samt gravide med forekomst af thyroidea receptor anistoffer (TRAb positive) Vurdering/kontrol Gravide med forekomst af atypiske antistoffer uanset /behandling titer og/eller forekomst af potentielt /indlæggelse øvrige sygdomsfremkaldende antistoffer i en titer lig med eller gravide over 64 Gravide med monochoriotiske gemelli FS (RH) FS (RH) FS (RH) Gravide med truende for tidlig fødsel (28+0 til 31+6) (Varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Gravide med svær eller kompliceret inflammatorisk tarmsygdom Gravide med svær præeklampsi eller HELLP Højt specialiserede funktioner i gynækologi Svær eller avanceret endometriose, herunder involvering af septum rektovaginale, tarm eller blære Embolisering af uterusfibromer (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi) Medfødte misdannelser i genitalier, fraset ukomplicere tilfælde af hymen persistens, vaginale og uterine septae Almen gynækologi og gynækologisk endokrinologi Urogynækologi Kønsidentitetsproblematik hos voksne, udredning, observationsforløb mv., herunder transseksuelle mhp. vurdering af indikation for kønsmodificerende indgreb herunder kønsskifteoperation Disorders of seual development, herunder Morris syndrom, adrenogenitalt syndrom, gonadedysgenesi, hermafroditisme, psudohermafroditisme, ovotestis, gonadedysgenesi samt andre kønskromosomanomalier med kvindelig fænotype Turners syndrom Svært regulerbare hormonforstyrrelser som følge af hypofyseadenom, hyperpituritisme og hypopituritisme efter kirurgisk indgrb. Virilisering med debut omkring pubertetstidspunkt Graft-versus-host reaktion i vagina hos organtransplanterede kvinder Analinkontinens Vesiko-vaginale og rektovaginale fistler Kompliceret recidiv af uterovaginal prolaps, herunder flergangsrecidiv Operation af uterovaginal prolaps med syntetiske meshimplantater og komplikationer hertil samt komplikationer til midturethrale slynger, herunder recidivinkontinens Urethradivertikel Side 11/56

96 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -12 af 56 Placering af funktioner for specialet: Gynækologi og obstetrik Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Fertilitetsbehandling, hvor den ene part eller begge er HIV- eller hepatitis B- eller -C positiv Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsbehandling Kryopræservering af ovarievæv Mandlig infertilitet, hvor der kræves særlig diagnostik, f testikulær dysfunktion Livmoderhalskræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Gynækologisk onkologi Livmoderhalskræft med uterusbevarende kirurgi (trachelectomi) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kræft i livmoderen (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Æggestokkræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Vulvakræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Choriocarcinomer (mola) Behandling af recidiv af gynækologisk cancer med intenderet kurativt sigte (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Højt specialiserede funktioner i obstetrik Intrauterin blodprøvetagning og transfusion, intrauterin drænanlæggelser og punkturer Okklusion ved TTTS (tvilling-til-tvilling-transfusionssyndrom) Prænatal screening, diagnostik og Vurdering med henblik på intrauterin operation i behandling samarbejde med relevant kirurgisk speciale (operation foretages i givet fald i udlandet) Selektivt føtocidium i flerfoldsgraviditet Gravide, som kan få behov for intrauterin transfusion til fostret, herunder ved svær immunisering, alloimmun trombocytopeni eller parvovirusinfektion, som påvirker fostret Gravide med aktiv kræftsygdom Gravide med hjerte-, lunge-, lever-, nyre-, eller pankreastransplantation Gravide med systemisk lupus erythematosus Gravide med hæmoglobinopatier Gravide med prægestationel diabetes mellitus Gravide med alvorlige trombofilitilstande Gravide med HIV og aktiv hepatitis B og C Øvrige gravide Gravide med para- og tetraplegi Gravide og fostre med sjældne sygdomme, herunder ostogenesis imperfecta, Ehlers-Danlos Syndrom og Marfan Syndrom Gravide med monoamniotiske gemelli Gravide med erkendt placenta accreta og percreta Gravide med truende ekstrem for tidlig fødsel ( 27+6uger) Cerviinsufficiens, som nødvendiggør laparoskopisk cerclageanlæggelse Gravide, der har fået konstateret misdannelser hos fosteret, der kræver børnekirurgisk assistance Bariatrisk opererede gravide med komplikationer Side 12/56

97 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -13 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin hæmatologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hodgkin lymfom, primært CNS-lymfom, PTLD, HIVassocieret, T- og NK-celle, PEL samt lymfomer af Burkitttype Øvrige lymfomer (ecl. Lymfoblastære lymfomer) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Myelomatose Akut lymfoblast leukæmi (ALL) og lymfoblast lymfom (der ikke behandles iht. pædiatrisk behandlingsprotokol), akut myeloid leukæmi (AML) samt myelodysplastisk syndrom (MDS) Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Maligne hæmatologiske sygdomme Kroniske myeloide sygdomme (fraset systemisk mastocytose og HES), herunder essentiel trombocytose, polycytæmia vera, myelofibrose, uklassificerbar kronisk myeloid sygdom, CMML bortset fra tilfælde med indikation for intensiv behandling og allogen knoglemarvstransplantation samt CML Periodisk og langvarig knoglemarvssvigt, herunder febril neutropeni Opsamling af perifere stamceller (leukaferese/stamcellehøst), såvel som højdosisbehandling med støtte af egne stamceller (leukaferese varetages i klinisk immunologi i tæt samarbejde med hæmatologi) Benigne hæmatologiske sygdomme Primær udredning af hæmorhagisk diatese/blødningstendens, sjældne og komplicerede tromboser samt tromboser hos gravide Aplastisk anæmi, som ikke kræver højt specialiseret behandling Øvrige benigne hæmatologiske sygdomme, herunder immunotrombocytopeni (ITP), autoimmun hæmolytisk anæmi samt ukompliceret medfødt hæmoblobinsygdom Trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP) med behov for plasmaferese Højt specialiserede funktioner Allogen stamcelletransplantation, herunder opfølgning samt diagnostik og behandling af GVH FS (RH) Maligne hæmatologiske sygdomme og transplantationer Benigne hæmatologiske sygdomme Autolog stamcelletransplantation ved autoimmune ledog bindevævssygdomme samt ved dissemineret sklerose som er resistente for anden relevant behandling eller med dårlig prognose Primær amyloidose, herunder vurdering og højdosis kemoterapi med stamcellestøtte Akut lymfoblast leukæmi (ALL) og lymfoblastært lymfom ved behandling i henhold til intensiv pædiatrisk behandlingsprotokol (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Svær aplastisk anæmi (neutrofilocytter < 0,5 og trombocytter <20) med indikation for intensiv immunsuppressiv behandling Hæmofili, herunder Hæmofili A og B, Von Willebrands sygdom og anden sjælden hæmofili Meget sjældne benigne hæmatologiske tilstande, herunder medfødte svære cytopenier, kompliceret medfødt hæmoglobinsygdom, Gauchers sygdom, Paroksystisk Nocturn Hæmoglobinuri (PNH) og Fanconi anæmi Systemisk mastocytose Hypereosinofilt syndrom Side 13/56

98 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -14 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk immunologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød 6-ansvar i henhold til Blodforsyningsloven af 2005, fremstilling af blodkomponenter og undersøgelse af donorblod (blodtype) samt smitteundersøgelse af bloddonorer og vævs-/celledonorer FS (RH) (RH) (RH) (RH) Blodbankvirksomhed og transfusionsmedicin Tolkning og rådgivning vedrørende standardiserede immunhæmatologiske undersøgelser (antistofidentifikation, DAT, udredning af AIHA mm.) FS (RH) (RH) (RH) (RH) Celle- og vævsbankvirksomhe d Transplantationsmed icin Transfusionsmedicinsk rådgivning samt tolkning af hæmostaseanalyser med henblik på risikovurdering og behandling af blødende patienter og/eller patienter i risiko for transfusionskrævende blødning. Bankvirksomhed vedr. celler og væv, undtagen æg- og sædceller Vævstypebestemmelse af knoglemarvsdonorer, transfusionspatienter, familieudredninger og screening for HLA antistoffer Vævstypning ved HLA-associerede sygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende blodtypebestemmelse og smittescreening (HIV, hepatitis B og syfilis) af gravide Tolkning og rådgivning vedrørende genomisk blodtypebestemmelse af patienter og donorer samt på maternelt plasma Tolkning og rådgivning vedrørende føtomaternel blødning og profylakse mod alloimmunisering (RH) (RH) (RH) (RH) (RH) Tolkning og rådgivning vedrørende autoimmunanalyser ved komplekse autoimmuntilstande (varetages også klinisk biokemi) Immunologisk diagnostik Tolkning og rådgivning vedrørende trombocytantistoffer og -typebestemmelse til udredning af trombocytopenier Tolkning og rådgivning vedrørende granulocytantistoffer og granulocyttypebestemmelse Tolkning og rådgivning vedrørende in vivo aktivitet af terapeutiske antistoffer/fusionsproteiner samt aktivitet af patientantistoffer rettet mod denne gruppe lægemidler i forhold til komponenter i og samspil mellem komponenter i det medfødte og erhvervede immunforsvar Tolkning og rådgivning vedrørende terapeutisk aferese (plasmaudskiftning(tpe), trombaferese, leukaferese, red blood cell echange og etracorporeal photochemotherapy) Tolkning og rådgivning vedrørende behandling med monoklonale antistoffer Tolkning og rådgivning vedrørende immundefektsygdom Højt specialiserede funktioner Tolkning og rådgivning vedrørende udvidet diagnostik og MRD (Minimal Residual Disease) ved børneleukæmier Tolkning og rådgivning vedrørende MRD, undtagen børneleukæmier Produktion af blodkomponenter ifbm. behandling af Hemolytic Disease of Fetus and Newborn (HDFN), inkl. intrauterin transfusion Vævs- og celledonorsøgning (f ved knoglemarvstransplantation og transplantation af stamceller fra navlesnorsblod) Ingen overskrift HLA-antistofbestemmelse og crossmatch forud for transplantation med solide organer (afdød eller levende donor) eller stamceller. Vurdering af donors immungenetiske egnethed, risikostratificering af transplantation samt diagnostik af humoral afstødning og monitorering af behandlingsforløb ved højrisiko transplantationer. Kræver EFI eller ASHI akkreditering Konfirmatorisk vævstypebestemmelse på highresolution niveau. Kræver EFI eller ASHI akkrediteret laboratorium Kimærismeundersøgelse Donorhelbredsundersøgelser, forbehandling og efterfølgende cytaferese af raske allogene stamcelledonorer samt klinisk immunologiske undersøgelser og procedurer i forbindelse med allogen stamcelletransplantation Side 14/56

99 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -15 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Plasmaferesebehandling af patienter inden transplantation ved AB0-uforligelighed og ved forekomst af HLA-antistoffer Vurdering af immunologisk status forud for opskrivning på ScandiaTransplant venteliste Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 15/56

100 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -16 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin infektionsmedicin Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Sepsis med vedvarende svær organpåvirkning, som ikke retter sig efter relevant behandling eller sepsis hos patienter med komplicerende underliggende sygdom Akut febril sygdom (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Infektioner i centralnervesystemet, herunder purulent meningitis, viral encefalitis samt abscesser i hjerne og spinalkanal Importerede parasitære, bakterielle og virale infektioner, herunder malaria, tyfus, paratyfus, bacillær dysenteri, dengue Importerede eller Udredning af særligt smitsomme eller alvorlige særligt alvorlige sygdomme, der ikke normalt forekommer i Danmark, infektionssygdomme som f tetanus, botulisme, pest, rabies, anthra og gul feber (selve behandlingen varetages på højt specialiseret niveau) Behandling af HIV-inficerede voksne og post-eposure HIV-profylaktisk behandling Kroniske virale infektioner Behandling af patienter med kronisk hepatitis B og hepatitis C (For patienter med klinisk betydende leversygdom varetages behandlingen i tæt samarbejde med intern medicin: gastroenterologi og hepatologi) Komplicerede bakterielle infektioner i led, knogler eller bløddele Endocarditis uden komplikationer (ved sandsynlig eller verificeret endocarditis konfereres med det højt specialiserede funktionsniveau mhp. vurdering og behandlingsplan) FS (RH) FS (RH) FS (HVH) FS (HVH) FS (RH) Langvarige, komplicerede, bakterielle infektioner Tuberkulose, ekskl. tuberkulose hos patienter med HIV (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Tuberkulose og atypiske mycobakterier hos patienter med HIV FS (RH) (varetages i lunge sygdomme) FS (RH) Ekstrapulmonale atypiske mycobakterier (ekskl. pleura og uden samtidig pulmonal mycobakteriose) (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Behandling af patienter med seksuelt overførte sygdomme med komplikationer, f syfilis hos patienter med HIV og syfilis i senstadiet samt multiresistent gonoré Infektioner hos personer med nedsat Primære immundefekter immunforsvar Multiresistente mikroorganismer Sygdomsfremkaldende infektioner med multiresistente mikroorganismer, hvor særlig isolation eller observation er påkrævet Højt specialiserede funktioner Komplicerede cerebrale og intraspinale abscesser samt komplicerede forløb af purulent meningitis, hvor behov for monitorering af intrakranielt tryk er påkrævet (varetages i tæt samarbejde på matriklen med Akut febril sygdom neurokirurgi) Endocarditis med komplikationer (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: kardiologi og thorakirurgi) Udredning og behandling af patienter, hvor der er bestyrket mistanke om særligt farlig infektion, herunder luftbårne infektioner med behov for undertryksslusestueisolation (f kopper, SARS, MERS) og Importerede eller viral hæmorrhagisk feber, f Lassa-feber, Marburgvirussygdom, Ebolavirus-sygdom samt Krim-Congo-virus- særligt alvorlige infektionssygdomme sygdom Kronisk virale infektioner Behandling af særligt smitsomme eller alvorlige sygdomme, som f tetanus, botulisme, pest, rabies, anthra HIV hos børn (varetages i tæt samarbejde med pædiatri forankret i én fælles enhed) Side 16/56

101 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -17 af 56 Sagsnr.: Område infektioner Langvarige, komplicerede, bakterielle infektioner Funktion Gravide med HIV eller aktiv hepatitis B og C Udredning af patienter, hvor der er mistanke om multiresistent tuberkulose og behov for slusestueisolation samt behandling for kendt multiresistent tuberkulose (MDR-TB) Transistionsforløb og behandling af voksne med cystisk fibrose Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 17/56

102 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -18 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin kardiologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Iskæmisk hjertesygdom Hjerterytmeforstyrre lser Hjerteklapsygdom Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre FS Elektiv koronararteriografi (KAG) (RH) FS FS 1- og 2-kammer pacemakere (RH) (RH, GEN) Synkopediagnostik Vurdering af hjerteklapfejl med henblik på henvisning til FS FS operation samt efterkontrol og eventuelt behandling af (RH) (RH, GEN) svære tilfælde Endokarditis uden komplikationer (ved sandsynlig eller verificeret endocarditis konfereres med det højt specialiserede funktionsniveau mhp. vurdering og beslutning om behandlingsstrategi) Glostrup Amager Bispebjerg FS (RH) Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød FS (RH, GEN) Perikardiesygdomme Elektiv perikardiepunktur (akut livsreddende perikardiepunktur kan udføres på hovedfunktionsniveau) Øvrige Arvelige hjertesygdomme Højt specialiserede funktioner Iskæmisk hjertesygdom Hjerterytmeforstyrre lser Akut koronararteriografi (KAG), herunder telemedicinsk visitation ved mistanke om STEMI Akut PCI (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi og anæstesiologi med særlige kompetencer i thoraanæstesi) Elektiv PCI Invasiv elektrofysiologi og radiofrekvensablation (undtaget atrieflimren og ventrikulær tachycardi) Radiofrekvensablation af atrieflimren FS (udviklingsfunktion) og ventrikulær tachycardi (RH) Avancerede pacemakersystemer, herunder ICD implantation og kontrol Elektrodeekstraktion af alle typer pacemakere og ICD (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Pacemakerbehandling af børn (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Hjerteinsufficiens Hjertetransplantatio n Hypertrofisk obstruktiv cardiomyopati Hjerteklapsygdom Medfødte misdannelser i hjertet og hjertenære kar Pulmonal hypertension og aortasygdomme Svær hjertesvigt, herunder ustabil aorta- og mitralinsufficiens, med behov for mekanisk støttende hjertesvigtsbehandling samt svært vedvarende hjertesvigt med behov for permanent cirkulatorisk støtte eller transplantation (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi og anæstesiologi med særlige kompetencer i thoraanæstesiologi) Vurdering mhp. hjertetransplantation samt livslang opfølgning efter transplantation (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Kunstigt hjerte (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Alkoholablation Kateterbaserede intrakardielle implantater, herunder aortastentklapper, mitraldevices og aurikellukninger (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Endokarditis med behandlingskrævende komplikationer (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: infektionssygdomme og thorakirurgi) Medfødte misdannelser i hjertet og hjertenære kar hos børn og voksne, herunder invasiv diagnostik og behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Udvidet klinisk og ekkokardiografisk undersøgelse af børn ved mistanke om medfødte misdannelser i hjertet og hjertenære kar (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Kateterbehandling af hjerte og hjertenære kar, herunder pulmonale AV-misdannelser og AV-fistler i thora (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi og pædiatri) Marfan Syndrom og Ehlers-Danlos Syndrom Pulmonal hypertension Thorakale aortaaneurismer og -dissektioner, herunder endovaskulær behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi, radiologi og thorakirurgi) Thorako-abdominale aneurismer og -dissektioner, herunder endovaskulær behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi, radiologi og thorakirurgi) (thorakirurgi) Side 18/56

103 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -19 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Thromboemboli Vurdering ved lungeemboli mhp. intervention (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Perikardiesygdomme, herunder constrictio cordis, Perikardiesygdomme vurdering mhp. opperation (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Myokardiebiopsi (varetages i tæt samarbejde på Øvrige matriklen med thorakirurgi) Side 19/56

104 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -20 af 56 Placering af funktioner for specialet: Karkirurgi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Carotis/subclaviakirurgi Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Kirurgi ved okklusiv arteriesygdom (akut og kronisk) Perifer perkutan transluminal angioplastik (PTA) inklusiv trombolyser, stentanlæggelser og endovaskulær protesebehandling (omfatter ikke aorta, hjerte og Ingen overskrift hoved) Kirurgi ved abdominale aortaaneurismer Anlæggelse af dialyseadgang (funktionen varetages også i urologi) Behandling af recidiv af varicer og varicer med komplikationer Trombolyse af svær akut venøs trombose Højt specialiserede funktioner Elektiv revaskularisering af tarm (varetages i et multidisciplinært team med radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor radiologi skal forefindes på samme matrikel) Elektiv revaskularisering af nyrer (varetages i et multidisciplinært team med radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor radiologi skal forefindes på samme matrikel) Ingen overskrift Kirurgi ved thorako-abdominale aortaaneurismer og - dissektioner (varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi skal forefindes på samme matrikel) Endovaskulær behandling af thorako-abdominale aortasygdomme (varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi skal forefindes på samme matrikel) Endovaskulær behandling af abdominale aneurismer (EVAR) Kirurgi ved jutarenale aortaaneurismer Thoracic Outlet Syndrom (TOS) Perifere arteriovenøse malformationer (varetages i et multidisciplinært team med radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor radiologi skal forefindes på samme matrikel) Side 20/56

105 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -21 af 56 Placering af funktioner for specialet: Kirurgi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Spiserøret Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Bugvæg, bughinde, mesenterium og Funktion Anlæggelse af stents i spiserøret, herunder selvekspanderende metalstents (SEMS) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Operation for fedme inkl. de akutte komplikationer hertil Operation for gastro-oesophageal refluks Avancerede endoskopiske procedurer i galdevejene f rendez-vous, spyglass teknik, ESWL og intrahepatisk lithotripsi Operation for parastomihernier Giganthernier (> 15 cm i diameter) Tarmresektion ved Crohns sygdom Akut og elektiv colectomi ved colitis ulcerosa Tyk- og tyndtarm Avanceret enteroskopi herunder ballon-endoskopi (tyndtarmsdiagnostik/behandling) (funktionen varetages også i intern medicin: gastroenterologi-hepatologi) Endoskopiske procedurer med fjernelse af større bredbasede tumorer f TEM og EMR procedurer Komplicerede analfistler, som ikke kan behandles med Endetarm løs Seaton-sutur herunder høje transsfinkteriske fistler, suprasfinkteriske fistler, recidiverende fistler, fistler ved Crohns sygdom Milt Splenektomi, hæmatologiske milte Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød FS (RH) Onkologisk brystkirurgi Højt specialiserede funktioner Onkologisk brystkirurgi uden behov for rekonstruktion (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Onkologisk brystkirurgi med behov for primær rekonstruktion samt ved behov for større onkoplastik, herunder replacement teknikker med lapper hentet uden for brystet samt større displacement eller volumenreduktions teknikker (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Spiserøret (benigne sygdomme) Diafragma og gastrooesophagal reflu Behandling af achalasi (laparoskopisk og endoskopisk) Store hiatushernier og paraesophageale hernier Reoperation for gastrooesophageal refluks Kræft i spiserør og mavesæk Oesophagus, cardia- og ventrikelcancer samt præmaligne tilstande i disse, inkl. endoskopisk submukøs dissektion i oesophagus og ventrikel (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Tyk- og tyndtarm Fedmekirurgi konverteringsoperationer inkl. reoperationer Konstruktion og rekonstruktion af ileo-analt reservoir (Jpouch) (tyndtarm) Familiær adenomatøs polypose (FAP). Kontrol af genbærere, kirurgisk behandling og kontrol Vurdering mhp. forlængelsesplastik på tyndtarm eller tarmtransplantation (Tarmtransplantation foretages som højt specialiseret behandling i udlandet) Endetarm Avanceret bækkenkirurgi for tarmtumorer, herunder lokal avanceret primær rektumcancer (fraset lokal indvækst i blæretop eller uterus) og intenderet kurativ kirurgi ved lokalrecidiv af rektumcancer og metastaser (også i samme område) Kirurgi for analinkontinens, herunder rekonstruktioner/sphincterplastik, kunstig sphincter og sakralnervestimulation Behandling af ano- og rektovaginale fistler Kirurgi for analkræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Bugvæg, bughinde, mesenterium og oment Peritonektomi ved peritoneal carcinose med HIPEC (Hyperthermic intraperitoneal chemotherapy) Kirurgisk behandling af retroperitoneale og intraabdominale sarkomer (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Peritoneovenøse shunter Operation for kroniske smerter efter tidligere lyskebrokoperation Side 21/56

106 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -22 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Primære tumorer i lever, hvor kirurgisk, ablativ eller medicinsk behandling overvejes (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Centrale galdegangstumorer (Klatskin) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Lever og galdeveje Lokalbehandling (resektion/ablation) af levermetastaser, galdeblærecancer, perifer galdegangscancer og benigne levertumorer (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Levertransplantation Galdevejslidelser og iatrogene galdevejsskader med behov for rekonstruktiv kirurgi (biliodigestive anastomoser) FS (RH) Bugspytkirtel og tolvfingertarm Onkologisk brystkirurgi Børnekirurgi Resektion af benigne og maligne pankreastumorer, herunder periampullær- og duodenalcancer Svær akut og kronisk pankreatitis inkl. endoskopisk behandling Pankreas- eller kombineret pankreasnyretransplantation Operation for neuroendokrine tumorer Kirurgi for brystcancer med indvækst i thoravæggen Diafragmahernie Bugvægsdefekt Refluks Oesofagusatresi Kongenit pylorusstenose Analatresi Cloacaemisdannelser (varetages i samarbejde med udenlandsk center) Galdeveje Pankreas Mb. Hirschsprung Større kirurgi på børn <10 år eller kirurgi på børn <10 år og ASA > 2 Side 22/56

107 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -23 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk Biokemi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Trombofili og blødningsdiagnostik: Individuel udredning og diagnostik af yngre patienter med trombosesygdomme, initial diagnostik af blødningsforstyrrelser og efterfølgende stillingtagen til viderevisitering til hæmofilicentre samt rådgivning vedrørende indikation for og valg af antitrombotiske midler og behandling af blødningstilstande, herunder behandlingmonitorering af nye peroale antikoagulantia (NOAKs) Tolkning og rådgivning vedrørende paraproteinæmi ved myelomatose, makroglobulinæmia, Waldenström, MGUS og amyloidose: Screening, monitorering og kvantiteringsundersøgelser (undtaget kvantitering af M- komponent i døgnurin samt undersøgelse for komplet respons se højt specialiserede funktioner) Ingen overskrift Medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte farmaka som eksempelvis psykofarmaka/antiepileptika Tolkning og rådgivning vedrørende autoimmunanalyser ved komplekse autoimmuntilstande (varetages også i klinisk immunologi) Tolkning og rådgivning vedrørende biomarkører ved degenerative neurologiske sygdomme, herunder narkolepsi, Mb. Alzheimer, Mb. Parkinson Tolkning og rådgivning vedr. molekylærbiologiske markører ved kræftsygdom, herunder detektion og karakterisering af celler, cellefrit DNA og mikropartikler (bl.a. JAK2 mutation, BCR/ABL) som led i screening, diagnostik, monitorering samt valg af terapi (Kl. genetik) Højt specialiserede funktioner Ingen overskrift Tolkning og rådgivning vedrørende hyppige genetiske sygdomme, herunder arvelige hjertesygdomme (f lipidsygdomme), arvelige neurologiske sygdomme, onkogenetisk disposition (f hereditær nonpolyposis colorektalcancer (HNPCC) og arvelig bryst- og ovariecancer (HBOC)) samt arvelige stofskiftesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende klinisk betydning og behandlingsmæssige konsekvenser ved hæmofili og beslægtede sygdomme, herunder trombocytdefekter. Tolkning og rådgivning baseres på en kombination af klinisk, biokemisk og eventuelt molekylærgenetisk udredning Udredning af hæmoglobinvarianter, tolkning og rådgivning ved hæmoglobinopatier Tolkning og rådgivning vedrørende perinatal screening for medfødte stofskiftesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende porfyrisygdom, herunder behandlingsmonitorering (eventuel supplerende molekylærgenetisk udredning varetages af klinisk genetik) Tolkning og rådgivning vedrørende paraproteinæmi, f ved myelomatose eller makroglobulinæmia Waldenström, vurdering af komplet respons samt kvantitering af M-komponent i døgnurin (Kl. genetik) (Kl. genetik) (se Kl. genetik) Tolkning og rådgivning vedrørende neuropeptid tumormarkører, hvor analysering og tolkning er vanskelig (f visse analyser inden for Vasoaktivt Intestinalt Polypeptid (VIP), Pituitary adenylate cyclase-activating peptide (PACAP), Gastrin, Chromogranin, Cholecystokinin, Somatostatin, Substans P, Pankreatisk polypeptid, Progastrin, Glukagon) Tolkning og rådgivning vedrørende renale konkrementer Tolkning og rådgivning vedrørende forgiftninger, der kræver særlige analyser (f metanol, etylenglykol) Tolkning og rådgivning vedrørende sjældne undersøgelser i vitamin B12 stofskifte Tolkning og rådgivning vedrørende krom og kobolt hos patienter med MoM-proteser Side 23/56

108 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -24 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Behandling af maligne sygdomme med åbne radioaktive kilder (varetages i tæt samarbejde på matriklen med klinisk onkologi) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift PET-scanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi (varetages i et multidisciplinært team. Selve analysen varetages i samarbejde med radiologi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Højt specialiserede funktioner Ingen overskrift Fremstilling af radioaktivt mærkede lægemidler i cyklotronenhed med tilknyttet radiokemifunktion Side 24/56

109 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -25 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk Genetik Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved de hyppigst forekommende arvelige hørelidelser, øjensygdomme, tarm- lever- og galdevejssygdomme, blodsygdomme, immundefekter, stofskiftesygdomme, hudsygdomme, nyresygdomme, skelet- og bindevævssygdomme, lungesygdomme og psykiske lidelser (relevante sjældne sygdomme indenfor disse sygdomsgrupper er nævnt under højtspecialiserede funktioner) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved arvelige hjertesygdomme, herunder kardiomyopatier, ionkanalsygdomme og lipidsygdomme Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved arvelige neurologiske og neuromuskulære sygdomme, herunder muskeldystrofi, myopati, spinal muskelatrofi og perifer polyneuropati Ingen overskrift Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved onkogenetisk disposition, herunder arvelig coloncancer (hereditær non-polyposis colorektalcancer (HNPCC)), Lynch syndrom, familiær colonpolypose (FAP)), arvelig ovariecancer (hereditær bryst- og ovariecancer (HBOC), arvelig mammacancer (inklusiv HBOC), arveligt malignt melanom, arvelig pancreascancer og arvelig nyrecancer* Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved kromosomsygdomme, herunder Downs syndrom, Turner syndrom, triple-x syndrom, Klinefelter syndrom og XYY syndrom, deletion 22q11 og andre mikrodeletions- og mikroduplikationssyndromer Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved mental retardering, medfødte misdannelser og/eller dysmorfologi, når der skal foretages basal og primær syndromudredning (f metabolisk screening og syndromsøgning), eller der klinisk er stillet en konkret diagnose med et genetisk betinget syndrom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved præimplantations og prænatal diagnostik samt infertilitetsudredning. Genetisk udredning og rådgivning, herunder analyse og fortolkning af cyto- og molekylærgenetiske analyser af moderkage- og fostervandsprøver for kromosomanomali, herunder hasteanalyser Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved mola og persisterende trofoblastsygdom og dertil rådgivning af behandlende speciale Højt specialiserede funktioner Genetisk udredning, tolkning og rådgivning vedrørende sansegenetik: Syndromisk døvhed samt sjældne og komplekse arvelige øjensygdomme Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige sygdomme i tarm, lever og galdeveje, herunder intrahepatisk cholestase og Wilsons sygdom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved medfødte sygdomme i insulinproducerende dele af pancreas (f kongenit hyperinsulinisme) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved medfødte metaboliske sygdomme inklusiv behandling, kontrol og neonatal screening Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige hudlidelser, herunder komplekse ektodermale dysplasier, iktyosis sværere epidermolysis bullosa, og keratinsygdomme samt genodermatoser med øget malignitetsrisiko (f eroderma pigmentosum og ataia telangiektasia) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved porfyrisygdom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige vaskulære sygdomme, herunder hereditær hæmorragisk telangiektasi (HHT) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige nyresygdomme, herunder nefrotisk syndrom eller arvelig hæmaturi (f Alports syndrom og familiær hæmaturi) Side 25/56

110 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -26 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige hjertesygdomme, herunder ved uafklaret multiorganinvolvering Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige sygdomme i nervesystemet, herunder sent debuterende neurodegenerative sygdomme (f arvelig demens, Huntingtons Sygdom, ALS, spinocerebellar ataksi, arvelige bevægeforstyrrelser og hereditær spastisk paraplegi) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige kræftsygdomme, herunder MEN, fæokromocytom, paragangliom, retinoblastom, Gorlins syndrom, Li-Fraumeni syndrom og von Hippel Lindau syndrom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse kønsudviklingsforstyrrelser (disorders of seual development, DSD), herunder adrenogenitalt syndrom, Morris syndrom, Swyers syndrom, X/XY mosaicisme og gonadal dysgenesi Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse tilfælde af mental retardering eller dysmorfologi, der kræver udvidet multidisciplinær udredning, herunder tilstande hvor der ikke er påvist eller er mistanke om en specifik genetisk diagnose, og hvor yderligere diagnosticering har en klinisk konsekvens for patienten eller familien Genetisk udredning, tolkning og rådgivning af patienter med sjældne og/eller komplekse medfødte sygdomme Genetisk udredning, tolkning og rådgivning til patienter ved abnorme prænatale ultralyd-/mr-fund, føtale misdannelser og fosterdød samt graviditet vurderet med risiko for aneuploidi, herunder stillingtagen til relevante undersøgelser inklusiv frit føtalt DNA i maternelt blod (noninvasiv prænatal testing/nipt) Side 26/56

111 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -27 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk farmakologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Regionsfunktioner Rådgivning til læger og øvrigt sundhedspersonale vedrørende konkrete kliniske problemstillinger hos individuelle patienter, herunder rådgivning vedrørende Ingen overskrift lægemiddelanalyser og patientrelaterede faktorer af betydning for lægemidlers omsætning, virkning og bivirkninger Højt specialiserede funktioner Rådgivning om undersøgelser og behandling ved akutte Ingen overskrift forgiftninger Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 27/56

112 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -28 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk onkologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Kræft i hjernen, strålebehandling og medicinsk kræftbehandling (non-konkommitant) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Ekstrakranielle tumorer, stereotaktisk strålebehandling Hjernemetastaser, strålebehandling, herunder stereotaktisk Hoved- og halskræft (ekskl. skjoldbruskkirtelkræft), strålebehandling og medicinsk behandling (nonkonkommitant) Lungekræft, strålebehandling, også i kombination med kurativt intenderet medicinsk behandling samt behandling med targeterede stoffer til dissemineret sygdom Brystkræft, medicinsk behandling af primært inoperable samt strålebehandling Tyktarmskræft med oligo-metastaser Endetarmskræft, strålebehandling og medicinsk behandling Bugspytkirtelkræft, medicinsk behandling Kræft i urinblæren, strålebehandling og medicinsk behandling Prostatakræft, herunder strålebehandling, ikkehormonmodulerende medicinsk behandling, metastatisk kastraktionsrefraktær prostatakræft og kurativ hormonmodulerende behandling Kræft i æggestokke- og livmoder, medicinsk behandling og strålebehandling FS (HEH) FS (HEH) Hudkræft, non-malign melanom, strålebehandling Maligne hæmatologiske sygdomme, strålebehandling Alle kræftformer, palliativ strålebehandling Højt specialiserede funktioner Kræft i øjet, strålebehandling Primære intrakranielle tumorer og karmisdannelser, stereotaktisk strålebehandling af Kræft i skjoldbruskkirtlen, ekstern strålebehandling og intern radiojodbehandling Kræft i skjoldbruskkirtlen, medicinsk behandling Mesotheliom, strålebehandling og medicinsk behandling Thymomer, strålebehandling og medicinsk behandling Kræft i spiserør, mavemund (cardia) og mavesæk, medicinsk behandling og strålebehandling Tyndtarmscarcinomer, medicinsk behandling Analkræft, strålebehandling og medicinsk behandling Primær levercancer, strålebehandling og medicinsk behandling Bugspytkirtelkræft, strålebehandling Kræft i galdeblære og galdegang, medicinsk behandling Kræft i nyre, medicinsk behandling Binyrecarcinom Prostatakræft, iod seed behandling Prostatakræft, interstitiel brachyterapi Kræft i penis, strålebehandling og medicinsk behandling Ingen overskrift Testikelkræft, medicinsk behandling og strålebehandling Kræft i vagina og livmoderhals, strålebehandling og medicinsk behandling Kræft i vulva, strålebehandling og medicinsk behandling Persisterende trofoblastsydomme, herunder invasiv mola og choriocarcinom, medicinsk behandling (varetages i multidisciplinært team med gynækologiobstetrik med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Sarkomer, strålebehandling og medicinsk behandling Maligne melanomer, medicinsk behandling og strålebehandling Hudkræft, non-malign melanom, medicinsk behandling Mycosis fungoides, total hudbestråling Helkropsbestråling Neuroendokrine tumorer, medicinsk behandling varetages i multidisciplinært team med kirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Ukendt primær tumor, medicinsk behandling Side 28/56

113 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -29 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Brachyterapi ved ekstensiv bækkenkirurgi, intraoperativ, interstitiel Brachyterapi af sarkomer ved ekstremitetsbevarende kirurgi, interstitiel Brachyterapi ved andre maligne sygdomme Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Strålebehandling af børn, evt. i samarbejde med udlandsfunktion (varetages i multidisciplinært team på matriklem med pædiatri og andre relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Partikelterapi af voksne, visitation til behandling i udlandet Side 29/56

114 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -30 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin lungesygdomme Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Svær astma, hvor symptomkontrol ikke opnås med inhalationsbehandling Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Astma og allergiske sygdomme Allergiske sygdomme med behov for multidisciplinær vurdering, herunder anafylaktiske reaktioner, insektgiftog lægemiddelallergi med behov for provokationsundersøgelser. Se dermatolog i Erhvervsbetingede hud- og lungesygdomme, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, hvor der er behov for udvidet diagnostik, eksponeringskortlægning og intensiveret behandling Se dermatolog i Se dermatolog i Lungekræft Udredning og stadieinddeling af patienter med begrundet mistanke om lungekræft eller begrundet mistanke om lungehindekræft. (Varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Komplicerede lungeinfektioner, der ikke responderer på standardterapi (f kompliceret empyem og lungeabsces) Tuberkulose, ekskl. tuberkulose hos patienter med HIV (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: infektionsmedicin og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Infektionssygdomme Atypiske mycobakterier i lunger og pleura, ekskl. hos inkl. tuberkulose patienter med HIV FS (RH) FS (RH) Ekstrapulmonale atypiske mycobakterier (ekskl. pleura og uden samtidig pulmonal mycobakteriose) (Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: infektionsmedicin og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) (infektions medicin) (infektions medicin) Pleurodesebehandling af gentagne effusioner i pleura Højt specialiserede funktioner Astma og allergiske sygdomme Kompliceret fødevareoverfølsomhed med systemiske symptomer hos børn og voksne, begrundet i f mistanke om overfølsomhed overfor flere fødevarer, risiko for ernæringsmæssige konsekvenser af eliminationsdiæt, risiko for systemiske reaktioner eller ønske om bestemmelse af tolerancetærskel (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Overfølsomhed overfor anæstesimidler (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi, anæstesiologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Heriditært angioødem (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Andre former for svær angioødem med påvirket almentilstand eller som involverer luftvejene Se dermatolog i Se dermatolog i (dermatologi) Særlige erhvervsbetingede allergiske sygdomme med behov for undersøgelser i provokationskammer, testning med kemiske stoffer eller biologisk materiale, som ikke er alment tilgængelige eller for avanceret eksponeringskortlægning (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi og arbejds- og miljø medicin med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Termoplastisk bronkoskopisk behandling af astma (udviklingsfunktion) Pulmonal eller ekstrapulmonal sarkoidose, herunder sarkoidose i CNS, hvor der er behov for en multidisciplinær tilgang eller behandling med biologiske lægemidler Se dermatolog i Se dermatolog i Interstitielle lungesygdomme Sjældne interstitielle lungesygdomme samt idiopatisk lungefibrose. Vurdering og behandlingsplan varetages på højt specialiseret niveaukontrol og behandling af idiopatisk lungefibrose, hvor sikker UIP mønster er fundet på HRCT kan evt. varetages på regionsfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med højt specialiseret niveau Cystiske lungesygdomme Vurdering med henblik på lungetransplantation samt opfølgning efter transplantation Endobronkial lungevolumenreduktion (udviklingsfunktion) FS FS FS Side 30/56

115 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -31 af 56 Sagsnr.: Område Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Andre sygdomme Meget sjældne alvorlige lungesygdomme, herunder alveolær proteinose, pulmonal mikrolithiasis, histiocytosis X, LAM (immunsuppressiv behandling) Kompliceret anstengelsesudløst åndenød. Udredning af patienter med uafklaret dyspnø, hvor eercise-induced astma, eercise-induced laryngeal obstruction eller vocal cord dysfunction mistænkes. Udredningen kræver anvendelse af continuous laryngoscopi during eercise Side 31/56

116 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -32 af 56 Placering af funktioner for specialet: Klinisk mikrobiologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Regionsfunktioner Regional koordinerende enhed for MRSA Tolkning og rådgivning vedrørende kvantitativ behandlingsmonitorering for HIV Tolkning og rådgivning vedrørende kvantitativ behandlingsmonitorering for hepatitis Tolkning og rådgivning vedrørende kvantitativ Ingen overskrift behandlingsmonitorering for CMV og EBV Primær diagnostik af kendte, sjældent forekommende infektioner, vanskeligt dyrkbare mikroorganismer. Koordination af fordeling af analyser varetages af "Fagligt råd vedrørende organisering af mikrobiologisk diagnostik" Højt specialiserede funktioner Tolkning og rådgivning vedrørende infektioner hos patienter med cystisk fibrose Tolkning og rådgivning vedrørende infektioner hos transplantationspatienter Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Primær tuberkulose-diagnostik, herunder mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse af Mycobacterium tuberculosis comple. Isolater skal indsendes til typning og evt. yderligere resistensbestemmelse, jf. højt specialiseret funktion "Tuberkulose-typning og overvågning". Varetagelse kræver klasse 3 laboratorium Ingen overskrift Tuberkulose-typning og overvågning. Indsendte isolater af Mycobacterium tuberculosis comple types og resistensundersøges af hensyn til national overvågning. Varetagelse kræver klasse 3 laboratorium. Primær diagnostik ved "emerging diseases"/nye infektionssygdomme, f MERS CoV. Opsætning af analyser til samt diagnostik og rådgivning vedrørende nye infektionssygdomme, der kræver særlige isolationsforanstaltninger. Funktionen skal kunne varetages i døgnberedskab og i samarbejde med infektionsmedicinske afdelinger med isolationsfaciliteter. Varetagelse af funktionen indebærer endvidere ansvar for at hjælpe andre klinisk mikrobiologiske afdelinger til at opsætte analysen, hvis behovet for analysen tilsiger, at den skal kunne genneføres flere steder Mangler endelig afklaring af organisering med hensyn til det fremtidige smitteberedskab. Side 32/56

117 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -33 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin nefrologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Patienter med akut nyreinsufficiens, hvor årsagen til dette ikke umiddelbart er kendt. Patienter med akut nefrotisk syndrom med nefrologiske sygdomme, som varetages på regionsfunktionsniveau (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi (intensiv terapi) med særlige kompetencer i etablering af adgangsveje) Diagnostik på native nyrer, hvor der skal foretages nyrebiopsi (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi med særlige kompetencer i ultralyd) Opfølgning af raske nyredonorer Højt specialiserede funktioner Udredning og godkendelse af donorer og recipienter ved nyretransplantation på voksne (varetages i multidisciplinært team med urologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor urologi skal forefindes på samme matrikel) Udredning og godkendelse af donorer og recipienter ved nyretransplantation på børn (varetages i multidisciplinært team med urologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor urologi/karkirurgi og pædiatri skal forefindes på samme matrikel) Opfølgning af nyretransplanterede børn (varetages i multidisciplinært team med urologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor urologi/karkirurgi og pædiatri skal forefindes på samme matrikel) Udredning og godkendelse af donorer og redipienter ved transplantation af et af følgende organer samtidig med nyre: lever, hjerte, lunge(r), pancreas eller pancreas transplantation alene. (varetages i multidisciplinært team med kirurgi, urologi og thorakirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor disse specialer skal forefindes på samme matrikel) Ingen overskrift Udredning og immunosuppressiv behandling (inklusiv brug af plasmaferese og biologiske lægemidler) af ny sygdom og/eller mistanke om opblussen med aktiv sygdom hos patienter med svære inflammatoriske bindevævslidelser med nyreinvolvering og hos patienter med svære isolerede nyresygdomme (f vaskulitis, membranoproliferativ glomerulonephritis og C3 nefropati), hvor der kan være indikation for intensiv immunosuppresiv behandling Mikroangiopatiske trombocytopenier og/eller hæmolyse ledsaget af nyrepåvirkning, herunder eventuel plasmaferesebehandling og behandling med biologiske lægemidler Behandling af sjældne og alvorlige komplikationer til uræmi såsom calcifylais og scleroserende peritonitis Diagnostik og behandling af metaboliske nyresygdomme som cystinose og oalose Dialysebehandling af børn (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri på højt specialiseret niveau) Udredning ved nedsat nyrefunktion eller svær proteinuri ved myelomatose, monoklonal gammopati af usikker signifikans (MGUS), Waldenstrøms sygdom eller amyloidose (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: hæmatologi) Vurdering af patienter med renovaskulær hypertension eller anden svær hypertension til invasive indgreb Side 33/56

118 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -34 af 56 Placering af funktioner for specialet: Neurokirurgi (NK=Neurokirurgi, OK=Ortopædisk kirurgi) Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Cervikale degenerative ryglidelser: osteochondrotisk cervikal rodkompression og cervial diskusprolaps (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) (NK og OK) Rygkirurgi Lumbale degenerative ryglidelser kombineret med mindre deformiteter; f arkolytisk spondylolistese grad I- II (dekompression og spondylodeser >3 niveauer) hos voksne (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) (NK og OK) Implantater (diskusproteser) ved degenerative nakke- og rygsygdomme: cervikalt og lumbalt (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Vertebro- og kyphoplastik (varetages også i ortopædisk kirurgi og radiologi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) (NK og OK) (NK og OK) Infektioner Liquordynamiske sygdomme Infektioner i det centrale og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænage Diagnostik og behandling af hydrocefalus Nervefrilægning ved entrapment syndromer og Perifere nerver m.scaleneus anterior syndrom, undtaget karpaltunnel syndrom og entrapment af n. ulnaris ved albuen Højt specialiserede funktioner Thorakal diskusprolaps (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Rygkirurgi Degenerativ cervikal rygsygdom med myelopati Operationer ved kranielle og intrakranielle tumorer, herunder i øjenhulen (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Behandling af hypofyse og hypofysenære tumorer (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: endokrinologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) (NK og OK) (NK og OK) Neuroonkologi Vaskulær neurokirurgi Behandling af kraniofaryngeom og clivustumor (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Behandling for akustikusneurinom (varetages i multidisciplinært team med oto-rhino-laryngologi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Operationer på patologisk væv i rygmarv og nerverødder (intradurale tumorer) (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kirurgisk behandling af primærer tumorer i columna cervikalis, thoracalis og lumbalis med og uden neuroudfald (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi og thorakirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Operationer ved columnametastaser med eller uden metastatisk medullært tværsnitssyndrom Ecision af patologisk væv, specielt større eller dybt beliggende tumorer på perifere nerver og pleus brachialis (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Neurokirurgiske opgaver ifm. stereotaktisk strålebehandling (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Behandling af intrakranielle aneurismer samt andre intrakranielle og intraspinale karsygdomme, herunder arteriovenøse malformationer (AVM) Vurdering mhp. cerebral revaskularisering, herunder ekstrakraniel og intrakraniel bypass ooeration (Operation foretages som højt specialiseret behandling i udlandet) Behandling af bevægeforstyrrelser og kroniske smertetilstande med dyb hjernestimulation (Deep Brain Stimulation) Operationer for trigeminusneuralgi og hemifacielle spasmer inkl. perkutane procedurer Side 34/56

119 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -35 af 56 Placering af funktioner for specialet: Neurokirurgi (NK=Neurokirurgi, OK=Ortopædisk kirurgi) Sagsnr.: Placering på matrikler Område Neuromodulation Funktion Epilepsikirurgi og implantation af vagusstimulator Rhizotomi til patienter med cerebral parese Funktionelle procedurer ved spasticitet og kroniske smertetilstande, herunder intrathecal baklofen behandling med spinalt stimulationssyndrom, overskæring af nerverod, og andre operationer på rygmarv og nerverødder for smerte eller funktionsforstyrrelser Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Funktionelle pallierende indgreb ved medicinsk behandlingsrefraktære smerter. Omfattet kordotomi og myelotomi samt andre operationer på rygmarv og nerverødder for smerte eller funktionsforstyrrelse Neurotraumatologi Kirurgisk behandling af columnafrakturer uden rygmarvsskade (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Akut stabiliserende kirurgi ved columnafrakturer med mistænkt eller konstateret rygmarvsskade (para- og tetraplegi) (NK og OK) (NK og OK) Behandling af traumatisk kraniel og intrakraniel læsion Neurokirurgi på børn Kraniofacialle misdannelser (varetages i multidisciplinært team med oto-rhino-laryngologi, tand-, mund- og kæbekirurgi, plastikkirurgi, oftalmologi, pædiatri og øvrige relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Myelomeningocele eller andre spinale medfødte misdannelser (neurokirurgi varetager den primære operation) Funktionel neurokirurgi Perifere nerver Spinalkirurgi Intrakraniel- og spinalonkologi hos børn (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Operationer på det sympatiske nervesystem Operationer af nervelæsion på overarm og proksimalt på underekstremiteter Behandling og opfølgning af pleus brachialis læsioner (obstetriske og traumatiske) - herunder fødselsskader, sekundære indgreb på fødselsskader, traumatiske læsioner hos voksne samt sekundære indgreb efter traumatiske læsioner hos voksne Kirurgi ved syringomyeli og Arnold-Chiari malformation Side 35/56

120 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -36 af 56 Placering af funktioner for specialet: Neurologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hornbæk Apopleksi og Vurdering af iskæmisk apopleksi mhp. intravenøs hjernekarsygdomme trombolysebehandling Multipel (dissemineret) sklerose Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler Sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose med 2. linje behandling (herunder behandling med det monoklonale antistof natalizumab) Perifer polyneuropati, som er verificeret ved neurofysiologisk undersøgelse, hvor ætiologien er usikker eller udviklingen atypisk Akut polyradikulitis (GBS) med truende respirationspåvirkning eller truet førlighed Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) FS (RH) FS (RH) FS (RH) Bevægeforstyrrelser Diagnostik og behandling af atypisk parkinsonisme inkl. MSA (multipel system atrofi), PSP (progressiv supranukleær parese), CBD (corticobasal degeneration) samt parkinsonisme med utilstrækkeligt eller atypisk behandlingsrespons FS (BBH) Spasticitet Medikamentel behandling af patienter i senstadiet af Parkinsons sygdom med andet end peroral medicin Indikation og initial behandling af dystoni og hemifacielle spasmer med botulinumtoin Kompleks vedligeholdelsesbehandling af spasticitet, herunder ultralyds- eller EMG vejledt behandling af fokalspasticitet med botulinumtoin og opfyldning og dosisjustering af Baklofenpumper FS (BBH) FS (BBH) Demens Epilepsi Diagnostik, behandling og opfølgning af særligt komplekse tilfælde af demens f diagnostisk uafklaret demens, fronto-temporale demensformer og udviklingsforstyrrelser med demens Diagnostik og behandling af epilepsi, hvor der på hovedfunktionsniveau har været afprøvet 2-3 forskellige 1. linjepræparater med utilfredsstillende effekt samt diagnostik ved mistanke om nonepileptiske anfaldsfænomener. Dette indbefatter vurdering af indikation og undersøgelse med døgn video EEG FS (RH) FS (RH) FS (RH) Tværfaglig behandling af patienter med vedvarende psykogene non-epileptiske anfaldsfænomener Hovedpinesygdomm e Vurdering, diagnostik og behandling af primære og sekundære hovedpineformer med utilstrækkelig behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau, herunder hyppig migræne, klyngehovedpine/hortons hovedpine, medicin- og overdoseringshovedpine Neurogene smertetilstande Diagnostik samt tværfaglig behandling og rehabilitering af centrale og perifere neurogene smerter samt CRPS (Komplekst Regionalt Smertesyndrom/refleksdystrofi) med utilstrækkelig behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau Udførsel og tolkning af kardiorespiratorisk for søvnapnø hos patienter med BMI <35 uden betydende komorbiditet Søvnsygdomme Neurorehabilitering Diagnostik og behandling af respirationsrelaterede søvnforstyrrelser hos patienter med BMI > 35 på henvisningstidspunktet, patienter med neurologisk sygdom, patienter med betydende lunge- eller hjertesygdom eller bevidsthedssvækkede patienter Søvnforstyrrelser som ukomplicerede centrale hypersomnier, parasomnier, narkolepsi, søvnrelaterede bevægesygdomme, døgnrytmesygdomme og kroniske insomnier Udførsel og tolkning af polysomnografi og multipel søvnlatens test Hjerneskaderehabilitering, herunder rehabilitering efter hjertestop, samt andre ikke-progredierende neurologiske lidelser med svære motoriske, sensoriske eller kognitive udfald med behov for individuel tilrettelagt rehabiliteringsindsats (hjerneskaderehabilitering varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer, jf. forløbsprogram for erhvervet hjerneskade) Klinisk neurofysiologi Neurorehabilitering ved svære ikke-progredierende neuropatier og Guillain Barrés sygdom (GBS) Elektroencephalografi (EEG), evokerede potentialer (EP), elektromyografi (EMG), nerveledningsundersøgelse (ENG) Døgn video EEG, inkl. ceeg Intraoperativ neurofysiologisk monitorering Specielle teknikker for neuromuskulære sygdomme, herunder single fiber EMG Side 36/56

121 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -37 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Højt specialiserede funktioner Cerebral hypoperfusion på grund af præ- eller intracerebral stenose eller okklusion inkl. stillingtagen til behov for etrakraniel til intrakraniel bypass Apopleksi og operation hjernekarsygdomme Endovaskulær terapi (EVT) ved akut iskæmisk apopleksi, herunder trombektomi. Omfatter vurdering før og efter EVT (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg FS (RH) Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hornbæk Multipel (dissemineret) sklerose Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler. Behandling af multipel sklerose med kraftig immunosuppressiv behandling (f mitoantron), monoklonale antistoffer (fraset behandling med natulizumab) med hyppige og alvorlige bivirkninger samt særlige komplikationer til immunosuppression, bl.a. PML (progressiv multifokal leukoencefalopati ) Behandling af multipel sklerose med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte Sjældne former for demyeliniserende hjernesygdomme, herunder neuromyelitis optica, inkl. NMO spektrum sygdom samt pædiatrisk MS (under 18 år) Myastenia gravis, initial behandling og monitorering Kronisk immunmedieret neuropati og vaskulitisneuropati, initial behandling og monitorering Muskelsygdomme. Neurologisk vurdering mhp. histologisk, genetisk og molekylærbiologisk diagnostik af dystrofier, myopatier og polymyositis Arvelige muskelsygdomme samt komplikationer hertil i form af respirationssvækkelse, skoliose, kontrakturer, kardiomyopati mm. Bevægeforstyrrelser Udredning og behandling af småfiberneuropati (klinisk mistanke om perifer neuropati med normal neuronografi) og svære eller behandlingsrefraktære tilfælde af autonome neurologiske forstyrrelser Indikationsstilling for operativ behandling af alle bevægeforstyrrelser (alle operationstyper) samt opfølgende behandling efter operation Botulinumtoinbehandling af funktionshæmmende dystoni med utilfredsstillende effekt af behandling på regionsniveau samt af oromandibulær dystoni Botulinumtoinbehandling af funktionshæmmende dystoni med utilfredsstillende effekt af behandling på regionsniveau samt af laryngeal dystoni Diagnostik og behandling af komplekse bevægeforstyrrelser Spasticitet Demenssygdomme Epilepsi Kompleks spasticitetbehandling, herunder vurdering af patienter til behandling med baklofenpumper, neurologiske opgaver i forbindelse med indoperation af baklofenpumper og baklofenpumpedysfunktion/fornyelse af pumpe Udredning af patienter med kognitiv svækkelse eller demens, der er diagnostisk uafklarede på regionsfunktionsniveau Udredning, behandling, rådgivning og opfølgning af arvelige neurodegenerative sygdomme med kognitiv svækkelse, herunder Huntingtons Sygdom, SCA (spinocerebellar atai), Wilsons sygdom og arvelige former for Alzheimers sygdom og frontotemporal demens med uafklaret arvelig neurodegenerativ sygdom Diagnostik af normaltryks hydrocephalus, herunder lumbal perfusionsundersøgelse Diagnostik med henblik på evt. kirurgi af patienter med medikamentelt intraktabel epilepsi med invaliderende anfald samt initial indikation og justering af nervus vagus stimulator hos patienter med medikamentel intraktabel epilepsi, hvor epilepsikirurgi er udelukket Behandling og observation af patienter med invaliderende epilepsi med ledsagende psykologiske, sociale samt arbejdsmæssige problemer og behov for længerevarende observation samt behandling eller socialmedicinsk rehabilitering pga. funktionshæmmende anfald samt behandling og observation efter epilepsikirurgi. Endvidere diætbehandling Hovedpinesygdomm e Behandling af komplicerede hovedpinetilstande, herunder idiopatisk intrakraniel hypertension og spontan ortostatisk hypotensiv hovedpine, hvor der ikke er opnået tilfredsstillende smertelindring og funktion efter behandling på regionsfunktionsniveau samt behandling af atypiske ansigtssmerter og klyngehovedpine/hortons hovedpine uden tilstrækkelig effekt af primær behandling Side 37/56

122 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -38 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hornbæk Neurogene smertetilstande Søvnsygdomme Behandling af trigeminusneuralgi med utilstrækkelig effekt af primær behandling på hovedfunktionsniveau Behandling og rehabilitering af komplekse neurogene smertetilstande med utilstrækkelig effekt på regionsfunktionsniveau Komplicerede tilfælde af narkolepsi (herunder behandling med natriumoybat), andre hypersomnier, komplicerede insomnier, søvnrelatede bevægesygdomme, REM behaviour disorders samt andre komplicerede parasomnier og døgnrytmesygdomme Komplicerede respirationsrelaterede søvnforstyrrelser, herunder central søvnapnø eller hypoventilation ved neurologisk eller medicinsk sygdom Infektion og inflammation i nervesystemet Neurorehabilitering Neurogenetik Uafklaret kritisk sygdom Klinisk neurofysiologi Diagnostik og behandling af komplekse neuroinfektioner og neuroinflammationer, herunder kronisk meningeal inflammation, komplekse CNS infektioner, PML (Progressive multifocal leukoencephalopathy), uafklarede tilfælde af formodet CJD (Creutzfeldt-Jakobs sygdom), neurosarcoidose og cerebral vaskulitis samt autoimmun encephalitis og uafklarede paraneoplastiske tilstande Hjerneskaderehabilitering (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer, jf. forløbsprogram for erhvervet hjerneskade, herunder rehabilitering efter hjertestop) Rygmarvsskader: Rehabilitering ved para- og tetraplegi, herunder myelomeningocele Neurorehabilitering af patienter med svære kroniske neuromuskulære sygdomme Verificerede sjældne og sent debuterende neurogenetiske sygdomme. Udredning af diagnostisk uafklarede kritisk syge patienter med neurologisk udrednings- og behandlingsbehov samt behandling af patienter med neurointensivt (høj-intensivt) behandlingsbehov inklusiv GBS Neurologisk vurdering ved intrakraniel registrering med døgn video EEG med henblik på epilepsikirurgisk diagnostik MEG - magnetoencephalografi, som supplement til anden epilepsiudredning Side 38/56

123 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -39 af 56 Placering af funktioner for specialet: Oftalmologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Grøn stær Sygdomme i nethinde og glaslegeme Sygdomme i regnbuehinde, strålelegeme og årehinde Skelen Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule Traumatologi Børneoftalmologi Neurooftalmologi Funktion Højt specialiserede funktioner Kirurgisk behandling af grøn stær, fraset kompliceret sekundær grøn stær Invasiv behandling af sygdomme i glaslegeme og nethinde (fraset de behandlinger som er højt specialiserede) Anti-VEGF-behandling af våd aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD), diabetisk makula ødem, retinal venetrombose (RVO) mv. Årehindebetændelse, diagnostik og behandling Kirurgisk behandling af højdeskelen, som ikke kræver højt specialiseret behandling Tårevejskirurgi Kirurgisk behandling af åbne øjenskader i øjets forreste afsnit Børne- og handicapoftalmologi, hvor der er behov for diagnostisk afklaring ved hjælp af specielt apparatur eller særlig faglig kompetence, og som ikke er højt specialiseret Neurooftalmologi - specialdiagnostik og initiering af behandling, inkl. udredning af opticus atrofi Rigshospitalet Bornholm UF (GLO) Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød (GLO) Optiske brydningsfejl Invasiv behandling for uregelmæssig bygningsfejl Sygdomme i hornhinde og bindehinde Grøn stær Sygdomme i nethinde og glaslegeme Hornhindetransplantation, herunder diagnostisk og behandling af komplicerede hornhindesygdomme Kirurgisk behandling af patienter med kompliceret sekundær grøn stær Kirurgisk behandling af diabetisk traktionsamotio (nethindeløsning) Skelen Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule Ondartede lidelser Kirurgisk behandling af kompliceret højdeskelen, herunder transposistionskrævende paralytisk skelen, skelesyndromer med en restriktiv komponent og skelekirurgiske indgreb på obliqus superior senen Trykaflastning i øjenhulen hos patienter med Graves orbitopati (thyroidea associeret orbitopati(tao)) Diagnostik og kirurgisk behandling af tumorer i øjenhule, tårekirtel og tåreveje (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Traumatologi Kirurgisk behandling af skader på øjeæblet med gennemgående læsion bag hornhinden (sklera) og skader med fremmedlegemer i øjets bageste afsnit Behandling af nethindesygdomme hos for tidligt fødte børn enten kirurgisk eller med laser eller kryo Kirurgi for medfødt grå stær hos børn under 6 år, nethinde- og glaslegeme-kirurgi hos børn under 16 år, kirurgi for medfødt grøn stær, samt kirurgi på patienter med sjældne sygdomme Børneoftalmologi Medicinsk børne- og handicapoftalmologi. Børneoftalmologiassistance til oftalmologiske højt specialiserede kirurgiske funktioner (cataract, glaucom, ROP, retinoblastom) og behandling af børne-neurotumorer indenfor tilgræsende specialer samt oftalmologisk assistance til diagnostik af sjældne sygdomme og syndromer, inkl. juvenil uveit hos børn, hvor behandling sker med immunsupprimerende og/eller biologiske lægemidler Side 39/56

124 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -40 af 56 Placering af funktioner for specialet: Ortopædisk kirurgi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Håndkirurgi Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Revisionskirurgi på forreste korsbånd hos voksne Artroskopisk kirurgi i hofteleddet Sekundær rekonstruktion af fleorsener, senetransfereringer og behandling af nervelæsioner på underarm og hånd Reumakirurgi og alloplastikker Recidiv ved Dupuytrens kontraktur Kirurgisk behandling af carpale luksationer/carpal instabilitet, carpale frakturer, distal radio-ulnar-leds instabilitet, ulnocarpal impingement, scaphoideum fraktur Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Fod-ankelkirurgi Skulder-albue kirurgi Bagfodskirurgi (calcaneusosteotomier, triple-atrodeser, ankelatrodeser). Komplicerede ligamentrekonstruktioner (operationer hvor ligament(er) på fod/ankel rekonstrueres ved anden metode end simpel suturering) Operationer der inkluderer en kombination af artrodeser, osteotomier og senetranspositioner. Tåalloplastikker Recidiv af rotator cuff læsion uden behov for senetransposition eller graft Recidiv af skulderinstabilitet uden behov for knogletransposition Primær skulderalloplastik på baggrund af degenerativ ledsygdom Rygkirurgi Cervikale degenerative ryglidelser. Osteochondrotisk cervikal rodkompression og cervikal diskusprolaps (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Lumbale degenerative ryglidelser kombineret med mindre deformiteter, herunder arkolytisk spondylolistese grad I-II (dekompression og spondylodeser > 3 niveauer) hos voksne (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) OK og NK OK og NK Implantater (diskusproteser) ved degenerative rygsygdomme lumbalt (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Konservativ behandling af deformiteter hos børn og voksne Vertebro- og kyphoplastik (varetages også i neurokirurgi og radiologi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) OK og NK OK og NK FS (RH) FS (RH) Børneortopædi Behandling af umiddelbart reponerbare hofteluksationer samt hoftedysplasi som kan behandles konservativt Højt specialiserede funktioner FS (RH) Traumatologi Svært tilskadekomne patienter, herunder med skader i flere organsystemer og/eller på skadestedet eller andet sygehus erkendte komlicerede skader, og anden betydende konkurrerende lidelse eller komorbiditet (varetages på matriklen i tæt samarbejde med relevante specialer i traumecenter) Intern fiksation af bækken- og acetabulumfrakturer Åbne frakturer Gustilo type IIIA-C og frakturer med større segmentært knogletab (i samarbejde med plastikkirurger) Kirurgisk behandling af særligt komplekse frakturer, f calcaneus- og talusfrakturer Hofte- og knæalloplastik Periacetabulær osteotomi/hoftenær femurostetomi Kompleks primær hofte- eller knæalloplastik Revisionshoftealloplastik med stort knogletab Revisionsknæalloplastik med stort knogletab eller huddefekt Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Håndkirurgi Rekonstruktion af forreste korsbånd ved børn 15 år Trokleaplastik Behandling af knæluksation Rekonstruktion af instabilt knæ, herunder PCL, LCL eller MCL isoleret eller i kombination Kirurgisk behandling af osteokondritis dissikans og meniskrodsavulsion hos børn Revaskularisering/replantation efter amputationer på ekstremiteterne Kongenitte deformiteter på overekstremiteten Kombination af brandskader grad II og III på hånden Udefunktion Udefunktion Side 40/56

125 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -41 af 56 Sagsnr.: Område Håndkirurgi Funktion Håndkirurgisk rekonstruktion til patienter med tetraplegi Kirurgi hos voksne og børn relateret til cerebral parese Håndledsalloplastikker Nervetransplantationer på over- og underarm Højtryksinjektioner med vævstoiske materialer Ankelalloplastik Operation ved vanskeligt korrigerbare deformiteter ved Fod-Ankelkirurgi neuromuskulære fodlidelser og rekonstruktion af Charcot deformiteter Primære og revisions-albuealloplastikker Kronisk albueinstabilitet/albuekontraktur Recidiv af rotator cuff læsion med behov for transposition eller graft Skulder-albue kirurgi Revisionskirurgi for skulderinstabilitet med behov for knogletransposition Revisionsskulderalloplastik Skulderartrodese Rigshospitalet Udefunktion Udefunktion Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Kirurgisk behandling af columnafrakturer uden rygmarvsskade (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) OK og NK Akut stabiliserende kirurgi ved columnafraktuer med mistænkt eller konstateret rygmarvsskade (para- og tetraplagi) i samarbejde med neurokirurgi. Selve behandlingen varetages i neurokirurgisk regi OK og NK Rygkirurgi Thorakal diskusprolaps (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Komplekse rygdeformiteter hos voksne, inkl. cervikal myelopati hvor corporektomi overvejes, kyfoskoliose, spondylolistese grad III mv Pædiatriske deformiteter Større revisionskirurgi OK og NK OK og NK Infektiøse ryglidelser med behov for kirurgisk behandling Onkologiske ryglidelser (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Børneortopædi Ikke umiddelbart reponerbare hofteluksationer samt hoftedysplasi som ikke alene kan behandles konservativt Klumpfødder Rhizotomi til patienter med cerebral parese Rekonstruktionskirurgi ved myelomeningocele Kirurgisk behandling ved arthrogryphosis Dysproportionale dværge og hermed associerede kongenitte misdannelser Kongenitte pseudartroser på tibia Behandling af muskeldystrofi/spinal muskelatrofi CP-behandling inkl. osteotomi, artrodese og seneforlængelser Kirurgisk behandling af vækstforstyrrelser og angulære fejlstillinger Calve-Perthe og caput femoris epifysiolyse FS (HVH) Ortopædkirurgiske lidelser ved sjældne sygdomme Operation af knogle eller bløddelssarkom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Ortopædisk onkologi Biopsi ved begrundet mistanke om knogle eller bløddelssarkom samt solitær knoglemetastase (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Operation af aggressive benigne knogle- og bløddelstumorer, samt perifere nerveskedetumorer Operation af avancerede knoglemetastaser med stort knogletab Nekrotiserende bløddelsinfektioner med behov for hyperbar oygenbehandling Overekstremitetsproteser Andet Ortopædkirurgisk operation ved hæmofili og andre blødersygdomme, hvor der kræves præoperativ forberedelse og postoperativ overvågning, herunder faktorbehandling Behandling og opfølgning af pleus brachialis læsioner (obstetriske og traumatiske) - herunder fødselsskader, sekundære indgreb på fødselsskader, traumatiske læsioner hos voksne samt sekundære indgreb efter traumatiske læsioner hos voksne Knogleintegrerede proteser Side 41/56

126 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -42 af 56 Placering af funktioner for specialet: Patologisk anatomi og cytologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Regionsfunktioner Tolkning og rådgivning vedrørende nefrologiske sygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende hæmatologiske sygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende interstitielle lungesygdomme (dvs. medicinske, ikke-kræftrelaterede sygdomme) Ingen overskrift Tolkning og rådgivning vedrørende inflammatoriske og degenerative muskelsygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende hepatologiske sygdomme (ikke kræftrelaterede) undtagen transplantationspatologi Tolkning og rådgivning vedrørende obduktion af fostre, spædbørn og placenta Højt specialiserede funktioner Tolkning og rådgivning vedrørende transplantationspatologi undtagen nyrer Tolkning og rådgivning vedrørende metaboliske knoglesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende medicinske hjertesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende maligne børnetumorer Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Tolkning og rådgivning vedrørende cerebrale neoplasier og cerebrale degenerative/metaboliske sygdomme samt misdannelser Tolkning og rådgivning vedrørende maligne knogle- og bløddelsneoplasier Tolkning og rådgivning vedrørende øjenpatologi Tolkning og rådgivning vedrørende særlig vanskelig og/eller sjælden oral histopatologisk diagnostik Side 42/56

127 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -43 af 56 Placering af funktioner for specialet: Plastikkirurgi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Onkologisk plastikkirurgi Onkologisk plastikkirurgi, herunder hudsarkomer, der ikke kan varetages på hovedfunktionsniveau grundet kompleksitet og behov for samarbejdende specialer - eller hvor der er behov for frysemikroskopi (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Onkologisk brystkirurgi med behov for primær rekonstruktion samt ved behov for større onkoplastik, herunder replacement teknikker med lapper hentet uden for brystet samt større displacement eller volumenreduktions teknikker (varetages i Sekundær brystrekonstruktion med behov for stilkede lapper (og evt. med samtidigt implantat) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Særlige områder i plastikkirurgi Malignt melanom med sentinel node diagnostik (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Metastaserende malignt melanom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Mindre komplicerede traumer Følger efter ecessivt vægttab, herunder efter fedmekirurgisk operation Højt specialiserede funktioner Sekundær brystrekonstruktion med frie lapper Onkologisk plastikkirurgi Kirurgi for brystkræft med indvækst i thoravæggen Mikrokirurgi i hoved- og halsområdet som følge af kræft, traumer eller svære infektioner Mundhulekræft Udbredte præmaligne og maligne forandringer i anus, vulva samt misdannelse i de kvindelige eksterne genitalier Udbredt kræft i orbitalregionen (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Omfattende elektrokemoterapi: palliativ behandling af omfattende kutane kræftrecidiver Komplekse traumer med behov for plastikkirurgisk rekontruktion f med mikrokirurgi Større brandsår Hypospadi, særligt voksne patienter der ikke er behandlet i barnealdren, samt ved komplikationer (fistler og strikturer) Testis autotransplantation Læbe-, gumme-, ganespalte Særlige områder i plastikkirurgi Kraniofaciale misdannelser (varetages i et multidisciplinært team med oto-rhino-laryngologi, tand-, mund- og kæbekirurgi, neurokirurgi, oftalmologi, pædiatri og øvrige relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Svære øredeformiteter Kongenit gigantnævus Operation med henblik på kønsskifte (phalloplastik varetages i samarbejde med udenlandsk center) Tryksår med behov for lapplastik Facialisparese med behov for mikrokirurgisk rekonstruktion Større perifere vaskulære anomalier, herunder infantile hæmangiomer og vaskulære malformationer (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi og radiologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kirurgisk lymfødembehandling Hyperterm regional perfusion ved metastaserende melanom og inoperable sarkomer på ekstremiteterne Giganthernier hvor der er brug for plastikkirugisk assistance (hernier >15 cmi diameter) Side 43/56

128 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -44 af 56 Placering af funktioner for specialet: Psykiatri Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Demens med svær adfærdsforstyrrelse, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center københavn, Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Psykiatrisk Center Frederiksbserg Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Skizofreni og skizofrenilignende tilstande, hvor hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Affektive lidelser, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt samt manisk enkeltepisode eller nyligt diagnosticeret bipolar lidelse, som ikke er sekundær til anden lidelse Angst- og tvangslidelser, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Somatoforme lidelser og dissociative lidelser (liaisonpsykiatri) med en varighed i mere end seks måneder og med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF (Global Assessment of Functioning Scale) <50, hvor relevant behandling har været iværksat i almen praksis og/eller på somatisk afdeling uden tilstrækkelig effekt Ingen overskrift Spiseforstyrrelser, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt, eller hvor BMI er <16 Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF (Global Assessment of Functioning Scale) <40 eller patienter med svær selvskadende adfærd eller svær udadreagerende adfærd Seologisk lidelse, hvor patienten har behov for behandling i sygehusvæsen, bortset fra kønsidentitetsproblematik Retspsykiatri. Diagnostik og behandling af patienter, der har en retslig foranstaltning. Oligofrene med samtidig psykisk lidelse, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt ADHD, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Diagnosticering af psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser, der ikke er blevet diagnosticeret i barndommen, herunder autisme og Aspergers Syndrom, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt PTSD, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Traumatiserede flygtninge, herunder flygtninge med PTSD Telefonisk og skriftlig rådgivning til hovedfunktionsniveauet vedrørende behandling af patienter med graviditetsønske, gravide og ammende. Patienten skal konfereres med regionsfunktion Højt specialiserede funktioner Katastrofepsykiatri Særligt farlige psykotiske patienter, jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Behandling af personer med tanker om at udøve sædelighedskriminelle handlinger og dømte sædelighedskriminelle, jf. lovgivning Kønsidentitetsproblematik hos voksne, udredning, observationsforløb mv, herunder transseksuelle med henblik på vurdering af indikation for kønsskifteoperation Diagnostik og behandling af særligt komplicerede somatiske og psykiatriske tilstande med seksuelle forstyrrelser, specielle handicap, interse tilstande og seksuelle problemer i forbindelse med vold, incest og Ingen overskrift lign. Diagnostik og behandling af døve psykiatriske patienter Spiseforstyrrelser, hvor patienten har været igennem et relevant behandlingsforløb på regionsfunktionsniveau uden tilstrækkelig effekt Vurdering med henblik på psykokirurgi, jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Side 44/56

129 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -45 af 56 Placering af funktioner for specialet: Psykiatri Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Traumatiserede flygtninge med svær samtidig psykisk og/eller somatisk komorbiditet Psykiatriske lidelser, primært svær PTSD med eller uden komorbiditet på baggrund af tjenesterelaterede belastninger i relation til militærtjeneste, primært udsendelse Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center københavn, Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Psykiatrisk Center Frederiksbserg Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Side 45/56

130 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -46 af 56 Placering af funktioner for specialet: Pædiatri Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Neonatologi Initial behandling af meget præmature børn(gestationsuge ). (Varetages, hvor relevant, i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi. Når barnet vurderes stabilt efter en konkret klinisk vurdering kan der ske overflytning til hovedfunktionsniveau. Der skal kunne foretages intubation og indgift af surfaktant. Kræver døgnberedskab med fremmøde indenfor kort tid ved personale, herunder speciallæge med neonatologisk kompetence, eller efter lokal aftale ved anæstesiolog med neonatal kompetence. Såfremt barnet har behov for mere intensiv behandling, skal barnet overflyttes snarest muligt med specialtransport team til sygehus med højt specialiseret funktion) Udredning, herunder endoskopi, og behandling af ukomplicerede tilfælde af kronisk inflammatorisk tarmsygdom Gastroenterologi Udredning, herunder endoskopi, samt behandling af svær dysfagi Ukomplicerede tilfælde af medfødte gastrointestinale misdannelser, herunder stabile tilfælde af diagframahernie, Hirschsprungs sygdom m.v Malabsorption som følge af gastrointestinal resektion uden behov for parenteral ernæring Hæmatologi Non-maligne anæmier Infektionssygdomme Ukompliceret pulmonal tuberkulose Behandling med baklofen pumpe, herunder påfyldning Intramuskulær botulinum toinbehandling Neuropædiatri Reumatologi Socialpædiatri Højt specialiserede funktioner Epilepsi: ved fortsatte anfald og/eller uacceptable bivirkninger, hvor 2 relevante antiepileptika er afprøvet, samt døgnvideo EEG under indlæggelse af patienter med svære eller uafklarede anfald Ukompliceret juvenil idiopatisk artrit og ledsymptomer i mere end 4 uger, hvor traume eller infektion er udelukket Mistanke om bindevævssygdom Børn af kvinder med alkohol- og stofmisbrug Anoreksia nervosa, somatisk truede børn 12 år (varetages i tæt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatri med fælles retningslinjer) Intensiv terapi til børn < 2 år, herunder respiratorbehandling, behandling med pressorstoffer og dialysebehandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Intensiv terapi Intensiv terapi til børn 2 år og < 10 år med tilstande, hvor der kan (Pediatric Intensive Care Unit (PICU) til forudses længere behandlingstid på intensiv afdeling (> 24 timer), f børn efter neonatalperioden) længerevarende intubation, vasopressorbehandling, dialysebehandling og anden specialiseret organsupport (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) ECMO efter neonatalperioden (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Neonatologi (transport af intensivt syge nyfødte skal foregå ved specialuddannet transport team) Behandling af immature, gestationsalder 27+6 uger og intensiv behandling af alle nyfødte, herunder respiratorbehandling Komplicerede og sjældne procedurer, herunder udskiftningstransfusion og hypotermibehandling efter asfyksi ECMO i neonatalperioden (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Pulmonologi Endokrinologi Nyfødte med behov for kirurgisk vurdering og behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med relevant speciale f.eks. thorakirurgi, kirurgi og urologi med særlige kompetencer) Cystisk fibrose Primær ciliedyskinesi Empyem, parapneumoniske effusioner, hydrothora og pleurale sygdomme (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Børn med tracheostomi og komplikationer hertil Diffuse interstitielle lungelidelser Medfødte misdannelser i luftveje, herunder: o Alle former for stenoser i luftveje o Svær tracheobronchomalaci o Kongenit lobær hyperinflation (kongenit emfysem) o Cystisk adenomatoid mal formation (CAM) o Lunge sekvester o Bronkialcyste Hypofysesygdomme m.v., herunder: o Hypofyseinsufficiens (ej isoleret væksthormonmangel) o Gigantisme (øget væksthormon produktion) o Cushings syndrom (hypofysær) o Diabetes insipidus o Hyperprolaktinæmi o Andre komplicerede vækst- og pubertetsforstyrrelser Binyresygdomme, herunder: o Adrenogenitalt syndrom og andre binyreenzymdefekter o Primær binyrebarkinsufficiens o Cushings syndrom (binyre og ektopisk) o Hyperaldosteronisme, pseudohypoaldosteronisme Calciummetaboliske sygdomme, herunder: o Hypoparathyreoidisme, primær hyperparathyreoidisme o Hereditær rakitis, herunder hypofosfatæmisk rakitis o Kompliceret hypocalciæmi og hypercalciæmi Kompliceret thyreotoksikose FS (RH) FS (RH) FS (RH) Side 46/56

131 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -47 af 56 Sagsnr.: Område Endokrinologi Funktion Endokrinologiske senfølger til onkologisk behandling Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Disorders of seual development, herunder: o Kønskromosomanomalier f turner og Klinefelter syndrom o Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion o Gonadedysgenesi o Andre forstyrrelser i ovarie- eller testikelfunktion Multiple endokrinopatier, herunder: o Multipel endokrin neoplasi type I, II o Autoimmun polyendokrinopati Forstyrrelser i glukosestofskiftet, herunder o Juvenil diabetes med senkomplikationer o Kompliceret monogen diabetes Kompliceret hypoglykæmi (ej diabetesrelateret) herunder hyperinsulinisme Svær kønsidentitetsforstyrrelse, herunder ønske om kønsskifte hos børn og unge Behandling af komplicerede tilfælde af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, herunder: o Debut inden 10 års alderen o Behandling med biologiske lægemidler o Svær perianal sygdom, herunder fistel FS (RH) FS (RH) Komplicerede tilfælde af medfødte misdannelser i mavetarmkanalen, herunder: Gastroenterologi o Korttarmssyndrom med behov for vedvarende parenteral ernæring/hjemme parenteral ernæring o Opfølgning efter tyndtarmstransplantation. o Komplekse pancreassygdomme, herunder kronisk pancreatitis, eocrin pancreasinsufficiens og hereditær pancreatitis Spiserehabilitering af svær primær og sekundær spisevægring hos børn, der er sondeafhængige trods gængs behandling af spisevægring Infektiøs leverbetændelse (hepatitis B og C) Kompliceret leversygdom herunder: o Akut leversvigt uafhængig af genese, INR>1,5 o Autoimmun hepatitis Hepatologi o Autoimmun scleroserende cholangitis o Primær scleroserende cholangitis. o Progressiv familiær intrahepatisk kolestase, Mb Wilson og andre arvelige sygdomme med risiko for fibroseudvikling o Alfa-1-antitrypsin mangel med påvirket leverfunktion o Transplantationsvurdering Kræft inkl. maligne hæmatologiske sygdomme, herunder o CNS tumorer o Solide tumorer o Malign hæmatologi (varetages i et multidisciplinært team på matriklen med klinisk onkologi og intern medicin: hæmatologi, samt andre relevante specialer, herunder neurokirurgi, ortopædkirurgi, thorakirurgi, leverkirurgi og børnekirurgi) Hæmatologi/onkologi Svære kroniske anæmier, herunder: o Blackfan-Diamond anæmi samt andre medfødte transfusionskrævende dyserythropoietiske anæmier o Pyruvatkinasemangel samt hæmolytisk anæmi som følge af svære erythrocytenzymdefekter Længerevarende mangel eller forstyrrelse i hvide blodlegemer, sygdomme i milt og Langerhans histiocytose Persisterende (3-12 mdr.) og kronisk ITP (> 12 mdr.) Hæmofili herunder hæmofili A og B og von willebrand Komplicerede hæmostase- og koagulationsforstyrrelser Kompliceret tuberkulose, herunder: o Ekstrapulmonal tuberkulose o Vurdering med henblik på kirurgisk intervention o Resistensproblematik (MDR-TB) Infektionssygdomme HIV (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: infektionsmedicin) Importerede og andre sjældne infektionssygdomme (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: infektionsmedicin forankret i en fælles enhed) Immunologi Svære eller komplicerede tilfælde af immundefekt Medfødte misdannelser i hjertet og de store kar (persisterende foramen ovale inkluderet) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Sygdomme i hjertemuskulaturen, herunder: o Infektiøse og reaktive hjertesygdomme (endo-, myo- og perikarditis/eksudat, cardiomyopati) o Rheumatologiske hjertesygdomme (Kawasakis syndrom, febris rheumatika) o Toksiske hjertesygdomme (cytostatika induceret cardiomyopati) og cardiomyopati som led i anden skeletmyopati eller metabolisk lidelse Kardiologi Ledningsforstyrrelser i hjertet, herunder: o Ledningsforstyrrelser (SA blok, AV blok, intraventrikulær blok) o Hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimren, atrieflagren, persisterende/paroystiske bradykardier og takykardier) Anden hjertesygdom, herunder o Pulmonal hypertension (primær, sekundær, neonatal) o Dyslipidemi som ikke er led i metabolisk syndrom Arvelige hjertesygdomme, herunder slægtningsundersøgelser (familiær cardiomyopati, langt QT syndrom, kort QT syndrom, Brugada s syndrom, catecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi) Side 47/56

132 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -48 af 56 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Nyreinsufficiens: o Akut eller kronisk med GFR under 60 ml/min/1,73m2 eller muligt behov for dialyse, plasmaferese eller nyrebiopsi og Glomerulopati o Glomerulonefritis, nefrotisk syndrom og hæmaturi med behov for biopsi og/eller behov for anden immunsuppressiv behandling end binyrebarkhormon Nefrologi Hypertension. Hypertensiv krise og/eller hypertension med behov for mere end to-stofsbehandling og Renovaskulær hypertension med behov for forberedelse til behandling i udlandet Urinvejsinfektion. Kompliceret recidiverende øvre urinvejsinfektion med behov for udredning for/ behandling af vesicoureteral refluks Urininkontinens. Kompliceret/behandlingsrefraktær urininkontinens. Inkontinens ved neurogen blæredysfunktion Vaskulær neuropædiatri, herunder cerebrovaskulære malformationer, apopleksi m.v. Rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Indsætning af baklofenpumpe Vurdering med henblik på rizotomi Vurdering i gang-laboratorium Neuropædiatri Svær epilepsi, herunder: o Vurdering under indlæggelse ved svære eller uafklarede anfald o Behov for intensiv langvarig observation o Refraktær status epilepticus o Behov for særlig neuropsykologisk vurdering o Fortsatte anfald og/eller bivirkninger 1 år efter diagnosetidspunktet og/eller ved utilstrækkelig effekt og/eller bivirkninger efter afprøvning af 3-4 antiepileptika o Medicinsk intraktabel epilepsi hvor kirurgisk behandling overvejes Generelle atrofiske forstyrrelser, som primært påvirker centralnervesystemet, samt Ekstrapyramidale sygdommer og bevægeforstyrrelser, herunder o arvelig ataksi og paraplegi o spinal muskelatrofi o beslægtede syndromer o Paralysis agitans o Dystoni Tourette med svære tics og komorbiditet Demyeliniserende sygdomme i centralnervesystemet, f dissemineret sclerose, myelitis transversa acuta og neuromyelitis optica Inflammatoriske tilstande i nervesystemet, herunder kompliceret encephalitis og polyneuropatier Neuromuskulære og primære muskelsygdomme, herunder o dystorfia muskulorum o mitokondrie myophati o arthrogyposis mulitple o myastheni Reumatologi Allergologi Kompliceret juvenil idiopatisk artritis, herunder: o Kæbeledsartrit o Okulær inflammation o IgM-reuma-faktor positiv o Polyartikulær o Psoriasis relateret o Intensiv medicinsk behandling f med biologiske lægemidler o Svær kontrollerbar aktiv JIA samt Artritis associeret til kronisk inflammatorisk tarmsygdom Komplicerede bindevævssygdomme, herunder systemisk lupus erythematosis, dermatomyositis, scleroderma og mied connective tissue disease (MCTD) Primære vaskulitsygdomme, autoinflammatoriske sygdomme, og andre inflammatoriske sygdomme, herunder polyarteritis nodosa, Takayasu s arteritis, Behcet s sygdom og Wegeners granulomatose, familiær middelhavsfeber, kronisk rekurrent multifokal osteomyelitis og sarcoidose. Sjældne, komplekse og/eller alvorlige allergiske sygdomme med involvering af flere organer og multiple/svære allergier, ofte med behov for multidisciplinær indsats, herunder: o Svær fødevareallergi o Medikamentelle reaktioner med anafylaksi o Svære symptomer som ikke kan kontrolleres på standardbehandling o Bronkiale provokationer med allergener o Svær traktabel kronisk urticaria o Biologisk behandling af astma (behandling med anti-ige) Heriditært angioødem og mastocytose Socialpædiatri Komplicerede og/ el. svære overgreb mod børn, og mistanke herom, herunder: o Seksuelle overgreb og krænkelser mod børn og mistanke herom o Komplicerede tilfælde af fysisk overgreb og mistanke herom f.eks.ved svære hovedtraumer og multiple frakturer o Komplicerede tilfælde af medicinsk børnemishandling (Münchausen by Proy) o Behov for særlige undersøgelser Anoreia nervosa < 12 år, somatisk truede (varetages i tæt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatri med fællesretningslinjer) Autolog stamcelletransplantation Side 48/56

133 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -49 af 56 Sagsnr.: Område Transplantationer Funktion Allogen stamcelletransplantation (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: hæmatologi på matriklen) Nyretransplantation Transplantation af hjerte, lunger, lever, pankreas og kombineret nyre-pankreas Neurofibromatosis Recklinghausen, og andre sjældne genetiske harmatøsesygdomme herunder Noonan og Tuberøs sclerose Rigshospitalet se genetik Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Sjældne sygdomme (de nævnte funktioner varetages i et multidisciplinært team i samarbejde med relevante specialer med bl.a. klinisk genetik og Centre for sjældne sygdomme og med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jævnfør National strategi for sjældne sygdomme) Sjældne metaboliske lidelser, herunder forstyrrelser i stofskiftet for aminosyrer, fedtsyrer, lipoproteiner, sfingolipider, glycosamioglykaner, glykoproteiner, nukleinsyrer, porfyriner, bilirubin m.v., samt Phenylketonuri,Spielmeyer-Vogt og andre neuronale ceroid-lipofuscinoser Andre sjældne sygdomme, herunder o Osteogenesis imperfecta o Marfan Syndrom o Ehlers-Danlos syndrom, børn og vaskulær type, og andre sjældne genetiske bindevævssygdomme o Kromosomale afvigelser med kompleks symptomatologi f. 22Q11 deletion syndrom o Prader Willi syndrom og andre syndromer med kompleks symptomatologi og retardering, f. Angelman, Rett, Bardet- Biedl o Kraniofaciale syndromer og misdannelser f Apert syndrom, Crouzon,CHARGE m.fl. o Andre komplekse medfødte eller arvelige sjældne sygdomme ikke placeret andetsteds i specialevejledningerne med behov for multidisciplinær udredning, viderevisitation eller behandling Bugvægs- og neuralrørsdefekter, herunder blæreekstrofi og myelomeningocele se genetik se genetik se genetik Side 49/56

134 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -50 af 56 Placering af funktioner for specialet: Radiologi Sagsnr.: Placering på matrikler Rigshospitalet Område Funktion Regionsfunktioner Sjældne CNS sygdomme hos børn og unge Neuroradiologi Diagnostik af iskæmisk apopleksi før intravenøs FS trombolysebehandling (RH) Thoraradiologi Anlæggelse af permanente pleuradræn Perifer percutan transluminal angioplastik (PTA) inkl. trombolyser, stentanlæggelser og endovaskulær protesebehandling (omfatter ikke aorta, hjerte og Interventionsradiolo hoved) gi Simpel embolisering, eksempelvis embolisering ved palliativ eller præoperativ behandling af blødende tumorer eller venøse emboliseringer Vertebro- og kyphoplastik Muskuloskeletalradiologi Radiofrekvens (RF) behandling af osteide osteomer Anlæggelse af permanente ascitesdræn Perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) og Abdominal radiologi stentanlæggelse i galdeveje (varetages i tæt samarbejde på matriklen med krurgi) Nefrostomi på ikke-dilateret afløbssystem Højt specialiserede funktioner Neuroradiologi Interventionsradiolo gi Bornholm Endovaskulær diagnostik og behandling i CNS og halskar: embolisering af tumorer inkl. embolisering af glomustumorer og angiofibromer, embolisering af aneurismer og vaskulære malformationer, PTA af intrakranielle stenoser, PTA på a. carotis og supraaorticale arterier, endovaskulær terapi (EVT) ved akut iskæmisk apopleksi, herunder trombektomi Embolisering af sjældne og/eller komplicerede samt pulmonale AV-malformationer, fistler og angiomatøse tumorer Uterus fibrom embolisering (UFE) Percutan transluminal angioplastik (PTA) på mesenterial arterier og a. renalis Endovaskulær behandling af thorakale og thorakoabdominale aortasygdomme (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: kardiologi, karkirurgi og thorakirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor intern medicin: kardiologi, karkirurgi og thorakirurgi skal forefindes på samme matrikel) Endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer (EVAR)(varetages i tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi) Anlæggelse af transjugular intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) Kemoembolisering Vena cava superior stents Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Muskuloskeletalradiologi Abdominal radiologi Videre diagnostik inkl. biopsi ved mistanke om sarkom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Skeletdystrofier Videre udredning og præoperativ vurdering af kræft i spiserør, mavemund (cardia), og mavesæk, bugspytkirtelkræft, primær leverkræft og potentielt resektable levermetastaser samt galdeblære- og galdegangskræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Udredning af battered child syndrom (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Børneradiologi Onkoradiologi Børneonkologi (dog ikke CNS tumorer) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Kongenitte hjertemisdannelser, nyresygdomme samt syndromer og dysplasier (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Cystisk fibrose hos børn Neonatale sygdomme (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Kryoterapi, radiofrekvensablation (RFA) og microwaveablation (MWA) ved maligne tumorer Side 50/56

135 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -51 af 56 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin reumatologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietika og psoriasis artrit med alvorlige komplikationer, f kutan og/eller svær behandlelig sygdom, f utilfredsstillende effekt af 3 biologiske lægemidler inden for 1 år vaskulit - herunder også behandling med biologiske lægemidler (RH) (RH) (RH) Inflammatoriske bindevævssygdomme i rolig fase, Inflammatoriske ledherunder primære vakulitsygdomme, hvor der ikke er og involvering af indre organer, mied connective tissue bindevævssygdomm disease og essentiel kryoglubulinæmi, systemisk lupus e erythematosus med kroniske følgetilstande som f komplikationer let nefropati, men uden aktiv nefritis Artritis urica med svært behandlelig sygdom og vedvarende aktiv artrit, eventuelt med nefropati (RH) (RH) Specialiseret rehabilitering ved svær behandlelig aktiv inflammatorisk ledsygdom med betydeligt funktionstab, og hvor relevant anti-inflammatorisk behandling ikke tåles, ikke har effekt eller er kontraindiceret. (RH) Non-inflammatoriske rygsygdomme Patienter med svære non-inflammatoriske rygsmerter med og uden udstråling til ekstremiteter, hvor tidligere intervention med genoptræning og relevant smertestillende behandling ikke har medført bedring og hvor der er vedvarende påvirket funktionsniveau med relevante kliniske objektive fung og/eller billeddiagnostiske fund. Risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet (RH) Smerte- og dysfunktionstilstand Idrætsskader og andre belastningsrelaterede sygdomme, e i bevægeapparatet som ikke bedres efter gængs behandling Højt specialiserede funktioner Reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietika og psoriasis artrit som er særlig kompliceret f med involvering af indre organer, kroniske infektioner eller svær komorbiditet Inflammatoriske ledog bindevævssygdomm e Smerte- og dysfunktionstilstand e i bevægeapparatet Inflammatoriske bindevævssygdomme, herunder primære og sekundære vaskulitsygdomme, mied connective tissue disease og essentiel kryoglubulinæmi, systemisk lupus erythematosus med aktiv sygdom og kroniske komplikationer/følgetilstande, som f serosit og svær nefropati og/eller involvering af indre organer Gravide med reumatologiske sygdomme, hvor der er særlig risiko for uhensigtsmæssigt graviditetsforløb, eller hvor patienten er i biologisk behandling under graviditeten Antifosfolipidsyndrom Systemisk sklerodermi og polymyositis/dermatomyositis Andre sjældnere inflammatoriske bindevævssygdomme som bl.a. retroperitoneal fibrose, artrit ved immundefekt og komplementmangel Kompliceret sarkoidose Sjældne genetiske bindevævssygdomme herunder Ehlers- Danlos syndrom og Marfans syndrom (RH) Side 51/56

136 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -52 af 56 Placering af funktioner for specialet: Thorakirurgi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Højt specialiserede funktioner Lungekræft og mindre thoraresektioner, herunder operation for T4 lungecancer Cancer i oesophagus og cardia Lungehindekræft (malignt mesothelium) Maligne tumorer i trachea Kræft Øvrige maligne tumorer og metastaser i thora, herunder maligne lungemetastaser samt maligne tumorer i mediastinum, paravertebralt og thoravæg Maligne thymomer Diagnostisk mediastinoskopi Recidiverence pneumothora og cystebehandling Emfysembehandling Operationer for empyem Øvrig lungekirurgi Lungekirurgi på børn, herunder vævsprøver og behandling af lungesekvester Endobronkial lungevolumenresektion (udviklingsfunktion) Koronar revaskularisering, CABG Hjerteklapoperation, åben kirurgi Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hjertekirurgi Medfødte hjertesygdomme Transplantation Sygdomme i aorta Thoratraumer og andet Kateterbaserede intrakardielle implantater, herunder aortastentklapper, mitralimplantater og aurikellukninger Pulmonal thombendarterektomi Kirurgisk behandlig af atrieflimmer (udviklingsfunktion) Børn Voksne (GUCH) Lungetransplantation Hjertetransplantation, herunder kunstigt hjerte Kombineret hjerte- og lungetransplantation Benigne sygdomme i oesophagus, herunder såvel åben som endoskopisk kirurgi Oesophagus-perforationer Kirurgi ved thorakale aortaaneurismer og -dissektioner Kirurgi ved thorako-abdominale aortaaneurismer og - dissektioner Endovaskulær behandling af thorakale og thorakoabdominale aortasygdomme Traumebehandling, herunder thoratraumer og behandling af hypotermi Deformiteter i thoraskelettet, herunder pectus ecavatum og pectus carinatum Veno-venøs ekstrakorporal menbran oygenering (ECMO) af akut svær lungeskade ved reversibelt lungesvigt inkl. Afhentning, børn og venoarteriel ekstrakorporal Heart Lung Assist (ECHLA) ved hjertesvigt Marfan og Ehlers-Danlos Syndrom Thoraskopiske indgreb, herunder thoraskopisk sympatektomi Alle øvrige thorakirurgiske indgreb, undtaget funktioner som er nævnt under hovedfunktionsniveau Side 52/56

137 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -53 af 56 Placering af funktioner for specialet: Tand-, mund- og kæbekirurgi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Rekonstruktiv kæbekirurgi ved mangelfuld udvikling, manglende tandanlæg eller lang tids tandløshed, følger efter osteomyelitis, følger efter alvorlige traumer, følger efter cyster og benigne tumorer Kæbefrakturer Ukomplicerede vækstbetingede kæbeanomalier med behov for ortodontisk-kirurgisk behandling Kæbeledslidelser, herunder konservativ behandling og mindre invasive procedurer som artrocentese og artroskopi Sanering af infektiøse foci i tænder og kæber ved organtransplantation, hjerteklapkirurgi, højdosis kemoterapi, stråleterapi for hoved- og halscancer eller efter højdosis medicinsk behandling grundet øget risiko for osteonekrose Odontogent betingede infektioner og abscesudvikling med påvirket almentilstand Forandringer i mundslimhinden, herunder præmaligne tilstande og læsioner i mundslimhinde og orale manifestationer af systemiske sygdomme Kompliceret dentoalveolær kirurgi, hvor tand-, mundeller kæbesygdommens omfang og sværhedsgrad ikke tillader behandling i praksissektor Højt specialiserede funktioner Svære tilfælde af rekonstruktiv kæbekirurgi efter ablativ kirurgisk behandling af maligne tumorer, osteoradionekrose, osteonekroser og erhvervede traumatiske defekter, hvor der blandt andet kan være behov for hyperbar iltbehandling forud Særlige tilfælde af kæbefrakturer, hvor der samtidigt er behov for akut tværfaglig indsats i regi af traumecentrene (varetages i multidisciplinært samarbejde på matriklen med relevante specialer) Ingen overskrift Særlige tilfælde af vækstbetingede kæbeanomalier med behov for ortodontisk-kirurgisk behandling, hvor kæbeanomalien er en del af et syndrom/kompliceres af anden medfødt misdannelse, herunder Mb. Crouzon, Mb. Apert eller Treacher-Collin s syndrom Kraniofaciale misdannelser /syndromer. Diagnostik og behandling af vækstforstyrrelser med kombinerede misdannelser af kæber, ansigt og kranie (varetages af kraniofacialt team) Kæbekirurgisk korrektion af læbe-gumme-ganespalte patienter Kæbeledslidelser ved kronisk juvenil reumatoid arthritis Kæbeledslidelser, hvor konservativ behandling eller mindre invasive indgreb ikke har opnået den ønskede effekt eller lidelsens omfang og kompleksitet kræver mere invasive procedurer, f patienter med vedvarende symptomgivende funktionsforstyrrelser svarende til kæbeleddene samt ossøse patologiske forandringer herunder ankylose Osteomyelitis og osteoradionekrose i kæberne, herunder patienter som kræver hyperbar iltbehandling som behandling eller forud for knoglerekonstruktion Implantatbehandling efter strålebehandling og ved systemiske tilstande Rekonstruktion af nervelæsioner i mund og kæber Ganglion Spenopalatin Neurostimulation (SPG) til svær behandlelig Hortons hovedpine eller migræne, hvor medicinsk behandling ikke har effekt eller toloreres Side 53/56

138 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -54 af 56 Placering af funktioner for specialet: Urologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Urinvejssten Nyreinsufficiens Urogynækologi Funktion Rigshospitalet Bornholm ESWL-behandling (trykbølgestenknusning) Transluminal nefroskopi Perkutan stenfjernelse Dialyseadgange Intravesikal behandling med botulinumtoin ved overaktiv blæresyndrom (OAB) Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ikke-kurativ hormonmodulerende behandling af Prostatakræft prostatakræft ved progression på 1. linje (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Vurdering og behandling af nyrekræft, herunder laparoskopisk kirurgi, partiel nefrektomi (varetages i Nyrekræft multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb og bør varetages på få matrikler) Højt specialiserede funktioner Prostatakræft Vurdering og behandling af patienter med prostatakræft, herunder PSA recidiver, med intenderet kurativt sigte, inkl. active surveillance (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Brachyterapi for prostatakræft Blærekræft Nyrekræft Vurdering og behandling af invasiv blærekræft og øvre urotheltumorer med intenderet kurativt sigte, herunder cystektomi og avancerede ureteroskopiske indgreb (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Kirurgi ved bilaterale nyretumorer og énnyrede patienter samt ved ekstension til vena cava Nefronbesparende ablation med kryoterapi eller radiofrekvensablation (RFA) Binyrekræft Operation for binyrekræft Peniskræft Penisbevarende kirurgi og/eller lymfadenektomi Testikelkræft Operation for resttumor ved testikelkræft Urologiske sygdomme/komplikationer efter rygmarvsskade Nedre urinvejs dysfunktion (LUTS) Uspecifik og specifik infektion Nyreinsufficiens Mandlig infertilitet og dysfunktion Åben operation af urinrørsforsnævring af bagre urethra Implantater mod inkontinens hos mænd Smertefuldt blæresyndrom Nyretransplantation på voksne Nyretransplantation på børn under 15 år Kirurgisk behandling af mandlig infertilitet (obstruktiv azospermi) Erektiv dysfunktion, hvor protesekirurgi kan overvejes Urodynamiske undersøgelser på børn FS (RH) Børneurologi Medfødte misdannelser og tumorer, herunder blæreekstrofi, svære malformationer i tractus genitalis, herunder hypo- og epispadi og urogenital sinus, urologiske problemer i forbindelse med myelomeningocele, medfødte misdannelser i øvre og nedre urinveje, neonatal og prænatal urologi i øvrigt, non-palpabel testisretention, interse tilstande samt Wilms tumor Urinvejssten hos børn, herunder ESWL-behandling (trykbølgestensknusning), transluminal nefroskopi, perkutane stenfjernelser og diagnostik af metaboliske årsager til urinvejssten hos børn Kompliceret urogynækologi Den operative behandling af vesico-vaginale fistler Uretrale divertikler mv. hos kvinder Se gyn/obs Side 54/56

139 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -55 af 56 Placering af funktioner for specialet: Oto-rhino-laryngologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Indre øre Neuro-otologisk/vestibulogisk udredning og behandling af komplicerede tilfælde med uafklaret diagnose eller ved svigt af primær behandling Mellemøre Ydre øre Rhinologi Laryngologi Hoved-halskirurgi (benign) Traumatologi Indledende audiologisk udredning af voksne patienter mhp. vurdering af mulighed for cochlear implant Audiologisk udredning af børn under 3 år Operation for oterosclerosis med stapedotomi Operation af børnecholesteatomer samt akut mastoidektomi Implantation af knogleforankret ydre høreapparat Operation af aquisit øregangsatresi Operation af øregangscholesteatom Operation af invert papillom, som er biopsiverificeret ikke-invasiv Plastisk operation af ydre næse Operation for larynpapillomer Laryngoplastikker Voice-analyser m.v. til diagnostik af stemmelidelser Thyreoideakirurgi Parathyreoideakirurgi Spytkirtelkirurgi og skopi Operation af kongenitte cyster og fistler Zenkers divertikel Operativ behandling af hoved-halstraumer, herunder stiktraumer, bløddelstraumer og ansigtsfrakturer. FS Omfatter ikke operationer til patienter med (RH) sammenbidsproblemer, orbitale komplikationer eller ved cerebral involvering Højt specialiserede funktioner Otologisk flyve- og Oto-rhino-laryngologisk relateret flyve- og dykkermedicin dykkermedicin Behandlingsresistent Mb. Menière mhp. gentamycinog/eller anden medicinsk eller kirurgisk behandling Indre øre Mellemøre Ydre øre/øregang Behandling og rehabilitering af svær behandlelig svimmelhed med endnu ikke klarlagt diagnose samt sjældnere vestibulære lidelser (vestibulopati, dehiscensog fistellidelser, specielle tilfælde af BPPV m.fl.) Vestibularis schwannom Avanceret audiologopædisk udredning og opfølgning samt operation af voksne med uni- eller bilateral cochlear implant Uni- og bilateral cochlear implant hos børn og hos voksne med afvigende anatomi eller udskiftning af elektrode Hjernestammeimplantat (laves i samarbejde med udenlandsk center) Behandling af glomus tympanicum Behandling med høreforbedrende aktive mellemøreimplantater Behandling af mikroti/anoti, amputeret ydre øre, congenit øregangs- eller mellemøreatresi Avanceret næse-bihule-kirurgi med mulig involvering af basis cranii og orbita (varetages i tæt samarbejde på matriklen med oftalmologi og neurokirurgi) Rhinologi Lukning af naso-kranielle fistler (liqour-fistler) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med neurokirurgi) Operation for karsvulst i næsesvælget (juvenilt angiofibrom) Operation af medfødt aflukning til næsesvælget (choanalatresi) Traumatisk og cancerbetinget amputation (ydre næse protese) Lukning af komplicerede septumperforationer Ydre næse og næseskillevægsoperation hos patienter, som tidligere er opereret for læbe-ganespalte (varetages i tæt samarbejde med tand-, mund- og kæbekirurgi samt plastikkirurgi forankret i én fælles enhed) Behandling af rhinologiske komplikationer til granulomatosis med polyangiitis (Wegeners granulomatose) Nydiagnosticerede patienter med hyperplastisk slimhinde eller leukoplakier på stemmelæberne samt reducerede eller ophævede randkantsvingninger (mistanke om T1a glottis-cancer, carcinoma in situ eller dysplasi) Behandling af laryngocele Side 55/56

140 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 1 - Side -56 af 56 Placering af funktioner for specialet: Oto-rhino-laryngologi Sagsnr.: Placering på matrikler Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Laryngologi Traumatologi Butolinumtoin behandling af spastisk dysfoni og oromandibulær dystoni Svære stenoser og malformationer i laryn og trachea Pulmonale komplikationer til hereditære teleangiektasier (Morbus Osler) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi og intern medicin: kardiologi) Behandling af laryngeale komplikationer ved granulomatosis med polyangiitis (Wegeners granulomatose) Hoved-halstraumer involverende skud- og eksplotionstraumer, naso-orbito-ethmoidalinvolvering og andre ansigtsfrakturer (varetages på matrikel med traumecenter i et multidisciplinært team med neurokirurgi, oftalmologi og tand-, mund-, og kæbekirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Avancerede eksplotions- og barotraumetilfælde involverende mellem- og indre øre OUH (neurologi) Benign hovedhalskirurgi Nævus flammeus, andre vaskulære malformationer samt hæmangiomer, hvor lokalisation inddrager sanseorganer og legemsåbninger, størrelsen indicerer behandling i general anæstesi eller specialiseret laserbehandling eller anden særlig vanskelig behandling (varetages i et multidisciplinært team med dermato-venerologi og radiologi samt andre relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kraniofasciale misdannelser (varetages i et multidisciplinært team med neurokirurgi og plastikkirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor neurokirurgi og plastikkirurgi skal forefindes på samme matrikel) Operation for thyreoideacancer, herunder follikulær neoplasi (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Hoved-halskirurgi (malign) Operation for øvrig hoved-halscancer, herunder cancer i øregang eller mellemøre, spytkirtelcancer, metastase på hals med ukendt primærtumor, sino-nasalcancer samt cancer i mundhulen, pharyn og laryn (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Behandling af osteoradionekrose og forbehandling ved implantatkirurgi med behov for trykkammerbehandling (HBO-behandling) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Side 56/56

141 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017 Bilag 2 - Side -1 af 1 Placering af specialfunktioner i ansøgning til Specialeplan 2016 for Region H Forklaring til oversigten RF: Specialfunktioner på regionsfunktionsniveau HSF: Specialfunktioner på højt specialiseret niveau Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Speciale Anæstesiologi RF/HSF RF HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Arbejdsmedicin HSF Dermatologi og allergologi RF/HSF RF/HSF Endokrinologi RF/HSF RF/HSF RF RF/HSF RF Gastroenterologi og hepatologi RF/HSF RF/HSF RF RF Geriatri RF RF Gynækologi og Obstetrik RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Hæmatologi RF/HSF RF/HSF Immunologi RF/HSF RF RF RF RF RF Infektionsmedicin RF/HSF RF/HSF RF RF Kardiologi RF/HSF RF RF RF RF RF/HSF RF Karkirurgi RF/HSF Kirurgi + mammakirurgi RF/HSF RF/HSF RF RF/HSF RF Klinisk biokemi RF/HSF RF RF/HSF RF/HSF RF Klinisk fysiologi og nuklearmedicin RF/HSF RF/HSF Klinisk genetik RF/HSF Klinisk farmakologi RF/HSF Klinisk onkologi RF/HSF RF/HSF Lungesygdomme RF/HSF RF RF/HSF RF/HSF RF Mikrobiologi RF/HSF RF/HSF RF/HSF Nefrologi RF/HSF RF/HSF RF Neurokirurgi RF/HSF Neurologi RF/HSF RF RF/HSF RF/HSF RF RF HSF Oftalmologi RF/HSF RF/HSF RF Ortopædkirurgi RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Patologi RF/HSF RF Plastikkirurgi RF/HSF RF/HSF Pædiatri RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Radiologi RF/HSF RF RF RF/HSF Reumatologi RF/HSF RF RF RF RF/HSF Thorakirurgi HSF Tand-mund-kæbekirurgi RF/HSF Urologi RF/HSF RF/HSF Øre-næse-hals RF/HSF HSF RF/HSF RF Note: Specialfunktioner, der varetages i et formaliseret samarbejde eller som en udefunktioner, er ikke indeholdt i oversigten. Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hornbæk

142 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på fødeområdet - oktober 2015 Bilag 1 - Side -1 af 1 Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød NOH Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Ishøj Ballerup Gladsae Herlev AHH Brøndby Vallensbæk HEH Glostrup Albertslund Rødovre Hvidovre Gentofte Frb. RH København Vesterbro Valby Amager Øst Amager Vest Tårnby Dragør BOH Bornholm Brønshøj Husum HEH Vanløse Bispebjerg Østerbro Nørrebro Frederiksberg RH Indre by

143 Punkt nr. 8 - Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Til: Sundhedsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 17. november 2015 JU Kongeindikatoren for klinisk kvalitet Kongeindikatoren for klinisk kvalitet er blevet til ud fra et ønske om at finde en overordnet indikator for den samlede sundhedsfaglige kvalitet i hospitalsvæsenet. Det er via denne indikator muligt at dykke ned i data og få indsigt i, hvad det er, der over tid er sket, og som har medført en såvel positiv som negativ udvikling. Indikatoren er endvidere udviklet i overensstemmelse med regionsrådets ønske den 10. marts 2015 om at ændre kongeindikatorerne fra "uventede dødsfald" og "akutte genindlæggelser" til "klinisk kvalitet. Der findes godt 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hver database har et antal indikatorer, typisk 5-15, hvoraf de fleste har en standard for god kvalitet. En indikator kunne f være andelen af patienter med apopleksi, der bliver behandlet med blodfortyndende behandling (trombolyse) inden for en time efter ankomst til hospitalet. Standarden er her sat til 75%. Det er vigtigt der leves op til standarden for denne indikator, da hurtig behandling kan være afgørende for patients fremtidige førlighed. Indikatorerne, som udtrykker god kvalitet på det konkrete sygdomsområde og de tilhørende standarder er fastsat af fagspecialister på tværs af hele landet. Kongeindikatoren måler hvor stort et antal af indikatorerne i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, der er opfyldt ud af det samlede antal indikatorer. Beregningen bygger således på allerede eksisterende datakilder uden behov for ny indsamling af data. Kongeindikatoren (andel) udregnes på følgende vis 1 : Summen af indikatorer, hvor standarden er opfyldt summen af alle indikatorer, der har en fastsat standard Kongeindikatoren er således et udtryk for, i hvilken udstrækning Region Hovedstaden lever op til de til enhver tid fastsatte kvalitetsindikatorer og standarder på tværs af sygdomsområder. Kongeindikatoren dækker sygdomsområder, som bl.a. er kendetegnet ved at omfatte de store, de dyre og de alvorlige sygdomme. Psykiatrien er indeholdt. Målsætningen er, at Region Hovestaden skal have en målopfyldelse på 80%. 1 I Kongeindikatoren vægtes alle databaser ens både for at understrege, at det er vigtigt at følge kvalitet i alle sygdomsområder, men også for at undgå at små databaser med mange indikatorer ikke fylder uforholdsmæssigt meget. Dette sker ved at summere alle databasernes individuelle andel og dividere med antal af databaser.

144 Punkt nr. 8 - Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -2 af 6 Det væsentlige er, at driftsmålsstyringen med denne indikator i høj grad får fokus på kerneydelsen, som mange forskellige afdelinger og specialer bidrager direkte til. Det medvirker til at give øget ledelsesfokus og opmærksomhed på, hvilken faglig udvikling der er indenfor de enkelte specialer og dermed medvirker til at fremme implementering af kvalitetsforbedringer på et sygdomsområde på afdelingsniveau. Datagrundlaget for beregningen er det samme på tværs af afdelinger (specialer), hospitaler og regioner og leveres i dag af regionernes kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i generisk form til de regionale ledelsesinformationssystemer, som i Region Hovedstaden hedder FLIS. Regionen modtager på nuværende tidspunkt data fra ca. 43 databaser (se bilag 1). Alle databaser forventes implementeret inden udgangen af Bispebjerg Frederiksberg Hospital har kørt pilottest af de kliniske kvalitetsdatabaser som kongeindikator siden august Nedbrydning af kongeindikatoren på organisatorisk niveau Det er muligt at bryde indikatoren ned på relevante organisatoriske niveauer. F.eks. kan indikatoren beregnes på hospitalsniveau. Det er dog ikke andelen af opfyldte indikatorer, der opnås på det enkelte hospital, der er mest interessant, men derimod ledelsens og kvalitetsafdelingens mulighed for at dykke ned i data og få et hurtigt overblik. De enkelte afdelinger har allerede adgang til de relevante databaser, som er tilknyttet afdelingen. Der kan således umiddelbart følges op direkte i forhold til de enkelte sygdomsområder, da man kan se, på hvilke hospitaler og afdelinger samt i hvilke specialer, de fastsatte standarder ikke er opfyldt og hvad der er sket over tid. Dette overblik skal kunne tilgås via FLIS, hvilket skønnes at betyde væsentlige tidsbesparelser i forhold til, hvis opgørelserne skulle udarbejdes manuelt af de enkelte hospitalers kvalitetsafdelinger. Præsentation af data for kongeindikatoren klinisk kvalitet I det følgende præsenteres de data som er i spil i forbindelse med brug af kongeindikatoren, som de aktuelt ser ud. Princippet er helt overordnet, at man fra det samlede resultat af kongeindikatoren i regionen (se figur 1) kan trykke sig ned på resultatet på de enkelte hospitaler (se figur 2) og dernæst resultatet på de enkelte afdelinger og dernæst ned på de enkelte indikatorer og (med de rette rettigheder) i sidste ende helt ned på den enkelte patient (figur 4 og figur 5). Dermed er der mulighed for i sidste ende, at gennemgå de enkelte patientforløb. Figur 1-3 vil primært have interesse for de øverste ledelsesniveauer i regionen, mens de øvrige figurer har detaljeret indhold beregnet til hospitalsledelsesniveauet og klinikerne på de enkelte afdelinger. Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at kongeindikatoren er forskelligt sammensat fra hospital til hospital, da det er forskelligt hvilke specialer og dermed databaser, som er til stede på de enkelte hospitaler. Dermed kan resultaterne heller ikke direkte sammenlignes. Det er således ikke primært det samlede resultat, der er interessant, men derimod muligheden for ledelsen, kvalitetsafdelinger, klinikere m.fl. for hurtigt at få et overblik og dykke ned i data på de relevante organisatoriske enheder, som en kvalitetsdrøftelse så kan tage udgangspunkt i. Side 2

145 Punkt nr. 8 - Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -3 af 6 Figur 1: Viser resultatet af kongeindikatoren på Regionsniveau samt for Bispebjerg Frederiksberg Hospital, hvorved man kan få et indtryk det enkelte hospitals bidrag til Region Hovedstadens samlede resultat Overordnet kunne man endvidere forestille sig, at databaserne blev præsenteret, så det fremgik, hvor stor en del af indikatorerne med fastsatte standarder som Region Hovedstaden levede op til (se figur 2), så man fik overblik og kunne rette fokus på de områder som havde en lav målopfyldelse. Side 3

146 Punkt nr. 8 - Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -4 af 6 Figur 2: Dette er en illustration af hvordan man kan få et overblik over andelen af indikatorer med fastsatte standarder, som er opfyldt i de enkelte databaser. Hver enkelt søjle repræsenterer en kvalitetsdatabase. Man kunne så vælge f at sætte fokus på databaser, som havde en målopfyldelse på mindre end 40%, På tilsvarende vis som data kan præsentes på regionsniveau (jf. figur 1) kan resultaterne illustreres på hospitalsniveau. Figur 3: Viser resultatet af kongeindikatoren på hospitalsniveau. På samme vis som på regionsniveau kunne alle afdelingernes bidrag til hospitalets resultat samlede resultat. Her er vist geriatrisk afdelings bidrag til hospitalets samlede resultat. Endelig kan man trykke sig videre i systemet og se hvilke konkrete indikatorer, som er opfyldt og hvilke, der ikke er opfyldt på de enkelte afdelinger. På Bispebjerg Hospital har man i pilottesten i øvrigt sendt følgende data til afdelingsledelserne: 1. Fra FLIS med skærmdump for hvert sygdomsområdes røde indikatorer, dvs. ikke opfyldte indikatorer (Figur 4) 2. En oversigt over alle røde indikatorer/ikke opfyldte indikatorer på hele hospitalet (figur 5) 3. Kongeindikator på BFH niveau som seriediagram (ej medtaget her) 4. For alle de røde indikatorer er endvidere på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital udarbejdet seriediagrammer, som viser udviklingen over tid (ej medtaget her) Side 4

147 Punkt nr. 8 - Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -5 af 6 Figur 4: Viser præcist hvilke indikatorer, der er opfyldt (grøn) og hvilke der ikke er opfyldt (rød) for en given database. Via FLIS har de relevante afdelinger adgang til detaljerede oplysninger vedr. resultaterne og opfyldelsen af de enkelte indikatorer også over tid. For en nærmere gennemgang af de informationer, der er i tabellen og hvordan de bruges kan henvises til publikationen: Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser - En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser i FLIS. Side 5

148 Punkt nr. 8 - Høring vedrørende årlig opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -6 af 6 Figur 5: Her er en samlet en samlet oversigt over alle de indikatorer, som hospitalet ikke opfylder på tværs af alle databaser. Hermed kan hospitalsledelsen få et samlet overblik over hvilke indikatorer hospitalet ikke lever op til. Side 6

149 Punkt nr Orienteringssag: Status på nationale kvalitetsmål Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk UDKAST til indikatorer i nyt nationalt program for kvalitet Dato: 11. november 2015 Sikker behandling Reduktion i forekomst af uventet hjertestop/død (somatik) Reduktion af hospitalserhvervede infektioner (HAIBA) Korrekt medicinering (almen praksis) Korrekt medicinering (hospitaler) Patienten som partner - mennesket i centrum Høj patientoplevet inddragelse i behandling Reduktion af patientoplevet ventetid Højeste faglige kvalitet Reduceret dødelighed Øget rationel brug af antibiotika Reduktion af akutte genindlæggelser Opfyldelse af standarder for klinisk kvalitet (Kongeindikator) Reduktion af tvang i psykiatrien Sammenhængende behandling Reduceret dødelighed Øget rationel brug af antibiotika Reduktion af akutte genindlæggelser Opfyldelse af standarder for klinisk kvalitet (Kongeindikator) Reduktion af tvang i psykiatrien Lighed Der foreligger endnu ingen indikatorer for området, men hvor det er relevant opsplittes indikatorer på baggrund af: 1) Region 2) Hospital 3) Uddannelsesniveau

150 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -1 af 31 PATIENTCENTRERET DIABETESBEHANDLING I VERDENSKLASSE OPLÆG TIL ETABLERING AF STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN Fælles vision for Steno Diabetes Center Copenhagen mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden 30. juli 2015

151 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -2 af 31 Allonge Visionsoplægget omkring Patientcentreret Diabetesbehandling i Verdensklasse er udarbejdet i dialog mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden fra medio maj 2015 til juli Visionsoplægget beskriver de overordnede principper og rammer for samarbejdet. De specifikke detaljer omkring udmøntningen vil blive beskrevet som en del af et detaljeret aftalegrundlag, som skal forelægges til politisk godkendelse i Region Hovedstaden og i Novo Nordisk Fondens bestyrelse i foråret Den endelige version af visionsoplægget er dateret den 30. juli Som følge af de efterfølgende drøftelser, bl.a. som led i behandling af visionsoplægget i regionsrådet, er der sket en afklaring af enkelte spørgsmål til elementer i visionsoplægget, som afspejler sig i pressemeddelelsens indhold.

152 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -3 af 31 INDHOLD RESUMÉ s FÆLLES VISION OG MÅLSÆTNINGER s ERFARINGER FRA INTERNATIONALT LEDENDE CENTRE s BEHANDLINGSSTRUKTUREN FOR DIABETES I REGION H s ETABLERING AF ET CENTER I VERDENSKLASSE s STYRINGSMODEL OG FINANSIERING s KØREPLAN FOR UDVIKLING OG IMPLEMENTERING s. 17 APPENDIX: A. INTERNATIONALE CASE STUDIER B. UDGANGSPUNKTET FOR DIABETESBEHANDLING I REGION HOVED- STADEN C. NØGLEDEFINITIONER

153 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -4 af 31 RESUMÉ Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden deler en fælles vision om at sikre personer med diabetes behandling i verdensklasse. Region Hovedstaden og Greater Copenhagen har til fælles en unik mulighed for at positionere sig som internationalt ledende inden for diabetes for på den basis at gavne personer med diabetes i regionen og udvikle morgendagens behandlingsmetoder. Målet er, at diabetesområdet yderligere udvikles som en af regionens styrker behandlings-, forsknings- og uddannelsesmæssigt, samt erhvervsmæssigt. For at forfølge denne unikke mulighed har Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden til hensigt at indgå et vidtgående samarbejde om at etablere Region Hovedstaden og Danmark som internationalt fyrtårn inden for diabetesbehandling samt klinisk forskning og uddannelse inden for diabetes. For at realisere visionen skal der etableres et center i verdensklasse for behandling baseret på klinisk diabetesforskning og uddannelse. Etableringen af centret er en integreret del af en styrket infrastruktur for behandling og klinisk forskning, samt et forbedret samarbejde mellem regionens hospitaler og universiteter, samt andre offentlige og private aktører. Det er intentionen, at centret etableres med fuldt ejerskab i Region Hovedstaden med henblik på, at centret kan indgå i et tæt og integreret samspil med behandlingstilbud på regionens hospitaler og øvrige sundhedsaktører samt samarbejde tæt med forskningsgrupper på såvel hospitaler som regionens universiteter samt øvrige relevante akademiske institutioner inden for de til enhver tid gældende rammer. Visionen er opstået i en dialog mellem Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk A/S. Udgangspunktet for denne dialog var indledende sonderinger blandt de nuværende hovedsponsorer om den eksisterende samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Steno Diabetes Center A/S (SDC), der udløber i Gennem denne proces kom Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden samt Novo Nordisk A/S hver især til den e rkendelse, at der var en særlig mulighed og betimelighed for at skabe grundlaget for den bedste diabetesbehandling for hele regionen med udgangspunkt i den personcentrerede behandling, som parterne over en lang årrække har opbygget på SDC, samt som Region Hovedstaden har opbygget på regionens hospitaler. Som led i visionen er det intentionen, at Novo Nordisk A/S udfases som ejer og sponsor af centret med henblik på at sikre centrets uafhængighed af den biofarmaceutiske industri og styrke integrationen med hospitalerne og det øvrige sundhedsvæsen. Ejerskabet af SDC overgår herefter til regionen (grundvilkår skitseres nedenfor). Ambitionen Ambitionen omfatter tre målsætninger: A. At være et af de bedste behandlingstilbud globalt for personer med diabetes i et sammenhængende sundhedssystem B. At være et af verdens førende miljøer for klinisk diabetesforskning C. At Region Hovedstaden og Greater Copenhagen bliver et globalt fyrtårn i innovativ diabetesuddannelse. For at realisere dette, er det hensigten at etablere et center, der skal fungere som omdrejningspunkt for udvikling af diabetesbehandlingen i regionen i tæt samarbejde med behandlingstilbuddene på de øvrige hospitaler og sundhedsaktører i Region Hovedstaden samt som katalysator for at udvikle en stærk klinisk diabetologisk forskning, der inkluderer samarbejde med forskningsmiljøer i regionen. Ambitionen er, at hver enkelt person med diabetes, der behandles på såvel centret som på de øvrige hospitaler, samt af andre sundhedsaktører, modtager verdens bedste diabetesbehandling og fagpro- 1

154 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -5 af 31 fessionelle rådgivning for opfyldelse af personlige mål. Det er ambitionen, at centret anerkendes nationalt og internationalt for udvikling og implementering af innovative behandlinger og tilgange til diabetes, som implementeres bredt i sundhedsvæsenet. Centrets strategi vil være styret af mål om de bedste, sammenhængende patientforløb samt opbygning af et ecellent klinisk forskningsmiljø centreret om diabetesbehandling og forebyggelse af komplikationer. Centret vil lade sig inspirere af globalt førende diabetescentre og samarbejde bredt med forskningsmiljøer både internt i regionen, nationalt og internationalt. Centret vil fungere som en specialklinik med fuld fokus på behandling og forebyggelse af diabetes og dens komplikationer. Internationale guidelines, outputmål og benchmarks anvendes til individuel styring og måling af aktiviteter og præstationer. For at sikre den bedste individuelle personcentrerede behandling og forebyggelse, etableres centret med tilbud om en bred vifte af aktiviteter. Denne inkluderer: Specialklinikker: Type 1, Type 2, børn- og unge, gravide med diabetes samt insulinpumpepatienter Ekspertiseområder til sikring af et sammenhængende, koordineret forløb omkring behandling og forebyggelse, inklusiv LifeLab : Diætist, fysioterapi, fysisk aktivitet, sundhedspsykologi og patientuddannelse mv. Brug af individuelle sundhedsapplikationer (apps mv.) Screening og behandling for fodkomplikationer, samt screening for øjen-, nyre-, neurologiske-, hjerte/kar- samt odontologiske komplikationer. Der skal kunne reageres på resultatet af screening med gnidningsfri henvisning til specialafdelinger, og der skal være specialister inhouse i centret Let adgang til specialiseret behandling, inklusiv for fod-, nyre-, og hjerte/kar-komplikationer gennem placering nær et hospital med specialeområder 24 timers telefonsupport for patienter, pårørende og sundhedsfaglige i Region Hovedstaden. Det er endvidere ambitionen, at den kliniske forskning på centret etableres som et af verdens førende miljøer i klinisk diabetesforskning, og at centret yder et afgørende bidrag til forbedret behandling og forebyggelse af diabeteskomplikationer samt forebyggelse af diabetes på tværs af sundhedsvæsenet. Centret ønsker at samarbejde tæt med de førende forskningsmiljøer nationalt og internationalt. I regionen omfatter samarbejdet de relevante forskningsmiljøer ved Nørre Campus herunder Københavns Universitet og Rigshospitalet, samt ved DTU og andre relevante akademiske institutioner. Regionen og Novo Nordisk Fonden værner om, at centrets forskere og fagprofessionelle har forsknings- og publikationsfrihed, ligesom de har ophavsret til deres opfindelser i henhold til regionens regler. Tiltag Ambitionen forudsætter realisering af tre tiltag: 1. Et center etableres som største behandlingsenhed for personer med diabetes i Region Hovedstaden Patientgrundlaget vil være baseret på en kerne af alle personer med diabetes i planområde Midt samt nuværende patienter på Steno Diabetes Center. Herudover vil centret varetage ambulant behandling af personer med f.eks. Type 1 diabetes med/uden pumpe samt børn med diabetes samt udføre højt specialiserede funktioner for hele Region Hovedstaden. Centret vil samlet behandle patienter årligt. Regionens øvrige akuthospitaler varetager desuden ambulant behandling for Type 2 patienter og gravide med diabetes. Derudover etableres et forpligtende, formaliseret samarbejde mellem centret og akuthospitalerne og Rigshospitalet omkring type 1 patienter, idet nogle patienter fortsat vil have deres kontroller på disse hospitaler samt, at alle patienter med diabetes, uanset type, i forbindelse med akutte 2

155 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -6 af 31 sygdomme vil blive indlagt på akuthospitalerne. Personer med ukompliceret Type 2 diabetes forbliver hos egen læge. Princippet vil dog være, at enhver diabetespatient frit kan tilvælge behandling på centret. 2. Centret etableres som samlingspunkt for fagprofessionelle og forskere Etableringen af behandlings- og forebyggelseskompetencer og et forskningsmiljø i verdensklasse forudsætter etablering af centret med fremragende lægefaglige klinikere, andre fagprofessionelle samt forskere som omdrejningspunkt for patientinteraktionerne og for samarbejde med speciallæger og ledende forskningsgrupper inden for områder med relevans for diabetologien i hele Region Hovedstaden. For regionens øvrige akuthospitaler sikres der fortsat speciallægekompetencer i en kombination af egne afdelinger og forpligtende samarbejdsrelationer med centret. Centret vil derudover fortsat kunne tilbyde samarbejde og specialistfunktion for Region Sjælland, og enhver patient herfra kan også til vælge behandling på centret. 3. Centret opføres som særskilt bygning ved Herlev Hospital Særskilte, trygge, overskuelige fysiske rammer for den ambulante behandling vil give bedre patientoplevelser og personlige behandlingsresultater. Ånden i centret skal således være karakteriseret ved behandling af personer med diabetes. Placeringen ved Herlev Hospital vil muliggøre flydende overgange med sengeafsnit, specialiseret komplikationsbehandling og eksisterende specialfunktioner i diabetesbehandling. Der fokuseres på at udvikle infrastruktur og ledelsesmæssige rammer, der sikrer udnyttelse af synergieffekter i samarbejdet med de førende basisforskningsmiljøer og dyrefaciliteter ved Københavns Universitet, DTU samt kliniske forskningsmiljøer inden for eksempelvis molekylær-, genombiologi og regenerativ medicin ved Rigshospitalet. Der udarbejdes en specifik indsatsplan, som adresserer både praktiske og styrkede incitamenter for samarbejde, og der nedsættes kontaktgrupper, der kan facilitere og udvikle samarbejdet mellem centret og de mange interessenter. Centret navngives Steno Diabetes Center Copenhagen, hvilket viderefører det internationalt anerkendte Steno navn, samt positionerer Copenhagen som verdensledende inden for diabetesområdet. Ejerskab, finansiering og styringsmodel Centrets ejerskab og daglige drift varetages af Region Hovedstaden. Ansvaret for centrets overordnede strategi og ledelse varetages af en selvstændig bestyrelse, som består af repræsentation fra Region Hovedstadens koncerndirektion og værtshospitalets direktion, repræsentanter udpeget af Novo Nordisk Fonden, repræsentanter for universiteterne i København, internationale fagkompetencer, samt medarbejdere. Bestyrelsen opererer inden for rammer og resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden samt eventuelt andre fremtidige samarbejdspartnere. Herudover etableres et patientråd, et eksternt rådgivningspanel samt et forsknings- og udviklingsråd. Centrets drift varetages af en selvstændig enhed, ejet af Region Hovedstaden. Centrets patient- og personaleplanlægning samt interne systemer og processer vil være fuldt integreret med Region Hovedstadens, herunder Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden er enige om at finansiere centrets løbende udgifter i fællesskab, men med klart definerede og adskilte ansvarsområder. Overordnede principper for transition og drift er: Region Hovedstadens finansierer aktiviteter krævet for at udbyde en grundbehandling af høj kvalitet, som er i overensstemmelse gældende kliniske retningslinjer, herunder uddannelsesaktiviteter, samt kapacitetsomkostninger. 3

156 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -7 af 31 Novo Nordisk Fonden bevilger langsigtet støtte til drift af supplerende behandlingsaktiviteter, og finansierer langsigtet et forskningscenter i klinisk diabetes gennem en 8-10-årig grundbevilling, suppleret af målrettet individ- og projektstøtte, som styrker synergier og samarbejde mellem centrets fagprofessionelle, forskningsgrupper og samarbejdspartnere. Novo Nordisk Fonden finansierer desuden opførelsen af centrets nye faciliteter. Novo Nordisk Fondens støtte forudsætter realisering af den høje ambition, et tilfredsstillende omfang af aktiviteter samt produktivt samarbejde med andre behandlingsenheder og forskningsmiljøer. Flerårige bevillinger vil være betinget af periodiske evalueringer i forhold til prædefinerede succeskriterier baseret på de tre fælles målsætninger, en vurdering af den fortsatte rolle for såvel Fonden som Region Hovedstaden, samt den overordnede strategiske retning for Fonden. Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden har et ønske om at stimulere samarbejdet om diabetes med de øvrige regioner for derigennem at bidrage til den bedst mulige behandling af personer med diabetes i hele landet. Centret vil være uafhængigt af Novo Nordisk A/S, ligesom andre virksomheder, hvor Novo Nordisk Fonden har betydelige interesser, vil ligestilles med centrets andre industrielle/private samarbejdspartnere, og som sådan ikke have specielle fortrin. Videre proces Ved tiltrædelse af visionen og modellerne beskrevet heri gives mandat til, at arbejdsgrupper mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden udmønter visionen og udarbejder en mere specifik model i løbet af anden halvdel af En endelig vision og model forventes at ligge klar til beslutning senest første kvartal Det er hensigten, at den fremtidige ledelse derefter udpeges i løbet af En transition af det nuværende SDC til Region Hovedstaden vil igangsættes snarest efter. Centret vil være fuldt operationelt i [Note: Dette resumé opsummerer hovedpunkterne i det samlede visionspapir] 4

157 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -8 af FÆLLES VISION OG MÅLSÆTNINGER Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden er begge væsentlige aktører bag etableringen af diabetesområdet som et af Region Hovedstadens stærkeste afsæt for at gøre en betydelig forskel for forskning og sundhed for regionens borgere. Region Hovedstaden opererer det regionale hospitalssystem. Novo Nordisk Fonden understøtter en betydelig del af den medicinske forskning i regionen, herunder tre store forskningscentre på Københavns Universitet, og støtter desuden diabetesbehandling og forskning på Steno Diabetes Center. Ud fra deres respektive roller og udgangspunkter deler de to parter ambitiøse målsætninger for sundhed, forskning, innovation og vækst i Region Hovedstaden og Greater Copenhagen. Figur 1: Vision og udvalgte strategiske målsætninger/indsatsområder for Region H og NNF Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol At yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd Danmark som vidensbaseret samfund Støtte til videnskabelige samt sociale og humanitære formål Forskningshospitalsvirksomhed På baggrund af det stærke udgangspunkt inden for diabetes ønsker Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden i fællesskab at udvikle og støtte en fælles vision om Region Hovedstaden, Greater Copenhagen og Danmark som globalt fyrtårn inden for diabetesbehandling og -forskning. Visionen er opstået i en dialog mellem Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk A/S. Udgangspunktet for denne dialog var indledende sonderinger blandt de nuværende hovedsponsorer om den eksisterende samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Steno Diabetes Center A/S (SDC), der udløber i Gennem denne proces kom Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden samt Novo Nordisk A/S hver især til den erkendelse, at der var en særlig mulighed og betimelighed for at skabe grundlaget for den bedste diabetesbehandling for hele regionen med udgangspunkt i den personcentrerede behandling, som parterne over en lang årrække har opbygget på SDC, såvel som på Region Hovedstadens hospitaler. Som led i visionen er det intentionen, at Novo Nordisk A/S udfases som ejer og sponsor af centret med henblik på at sikre centrets uafhængighed af den biofarmaceutiske industri og styrke integrationen med hospitalerne og det øvrige sundhedsvæsnet. Udgangspunktet er etableringen af et ambitiøst og bredtfavnende diabetescenter, som forener og løfter regionens stærke, men i dag separate kompetencer og miljøer på diabetesområdet. Ambitionsniveauet er et center, som i tæt samspil med det øvrige sundhedsvæsen leverer behandling og klinisk forskning i absolut verdensklasse, og som er en foretrukken samarbejdspartner for de absolut førende forskningsmiljøer og aktører i Danmark og internationalt. Centret vil give et patientcentreret behandlingsforløb i verdensklasse til personer med diabetes, den bedste diabetesuddannelse til sundhedspersonale, tilbyde unik infrastruktur, samarbejde og sparring 5

158 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -9 af 31 for forskere og fagprofessionelle samt give én indgang for samarbejdspartnere til forskning og innovation. Der sigtes efter tre målsætninger: A. Et af de bedste behandlingstilbud globalt for personer med diabetes i et sammenhængende sundhedssystem Anerkendes som et af de førende for behandling og forebyggelse af komplikationer internationalt karakteriseret ved patientcentrerede, ensartede, sammenhængende patientforløb med udgangspunkt i den enkelte patients situation og den mest evidensbaserede praksis. Bidrager til et sammenhængende system for behandling og forebyggelse på tværs af hospitaler, primærsektoren og andre aktører med centret som drivkraft for koordination og kompetenceudvikling for praksislæger og sundhedspersonale. B. Et af verdens førende miljøer for klinisk diabetesforskning Yder betydende bidrag til forståelse, forebyggelse og behandling af diabetes gennem banebrydende forskningsresultater i tæt samarbejde med den kliniske hverdag. C. Region Hovedstaden og Greater Copenhagen som globalt fyrtårn i innovativ diabetesuddannelse Anerkendes for uddannelse/videreuddannelse i verdensklasse af fremtidens klinikere, andre sundhedsprofessionelle samt forskere i diabetes, som førende partner for udvikling af anvendelse af viden om diabetes og tillige som førende inden for patientuddannelse i diabetes. 6

159 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -10 af ERFARINGER FRA INTERNATIONALT LEDENDE CENTRE Regionen har historisk haft en stærk position inden for klinisk diabetes i international sammenhæng. Dette har været tæt knyttet til de stærke kliniske forskningsmiljøer ved regionens diabeteshospitaler, særligt Steno Diabetes Center. Ud over et stærkt historisk brand besidder regionen i dag stærke aktiver i form af talentmasse og erhverv. Overordnede præmisser for etableringen af visionen om et center i verdensklasse er etableret med udgangspunkt i relevante erfaringer fra de absolut førende internationale centre. Disse omfatter Joslin Diabetes Center i Boston, Oford Centre for Diabetes, Endocrinology and Metabolism og Imperial College London Diabetes Centre i Abu Dhabi. Figur 2 nedenfor beskriver de vigtigste overordnede præmisser. Appendi A indeholder en mere udførlig beskrivelse af erfaringer fra benchmarking af disse centre. Figur 2: Præmisser baseret på internationalt ledende centre 7

160 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -11 af BEHANDLINGSSTRUKTUREN FOR DIABETES I REGION HOVEDSTADEN Den vigtigste forudsætning for et styrket diabetesområde i Region Hovedstaden er en koncentrering af patienter og fagmiljøer. Denne sektion beskriver: Behovet for konsolidering af patienter og fagmiljøer Foreslået model for patienttilhørsforhold Samarbejdsmodeller i forhold til øvrige hospitaler og primærsektoren. Behovet for konsolidering af patienter og fagmiljøer Det hospitalsbaserede diabetesområde i Region Hovedstaden er i dag præget af fragmentering på tværs af en række områder: 11 matrikler med lav gennemsnitlig patientvolumen og ensartning Flere stærke kliniske forskningsmiljøer på hospitaler og Københavns Universitet Flere uafhængige indgange for private samarbejdspartnere og universiteter Mangel på en samlende drivkraft for implementering af nye metoder, uddannelse og kompetencer på tværs af sygdomstyper og sektorer. Internationalt og i Danmark er tendensen på diabetesområdet en koncentrering omkring færre centre, der dækker en væsentligt større patientvolumen. Fordelene er primært: Ensartede behandlingsforløb uanset optageområde Sammenhæng over livsovergange for børn, unge og voksne med diabetes Kritisk masse i behandlingsaktiviteter og forskning Eksponering til alle facetter af diabetes for uddannelseslæger En drivkraft med tyngde til koordinering af tværsektoralt samarbejde. Nedenfor beskrives en foreslået model for udmøntning af ambitionen i Region Hovedstaden, som etablerer et center med kritisk masse for et fagmiljø i verdensklasse, samtidig med, at akut behandling og mindre specialiserede behov sikres ved tilbud i patienternes nærområde. Det er intentionen, at centret indgår i et tæt integreret og ambitiøst samspil med andre behandlingstilbud på regionens øvrige hospitaler og sundhedsaktører, samt samarbejder med forskningsinstitutioner inden for de til enhver tid gældende rammer. 8

161 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -12 af 31 Foreslået model for patienttilhørsforhold Centret etableres i tæt fysisk tilknytning til Herlev Hospital, men i en separat bygning. Figur 3 illustrerer det foreslåede tilhørsforhold til regionens hospitaler for personer med diabetes. Figur 3: Foreslået model for ambulant behandlingsstruktur Fremtidige tilhørsforhold for patienter i Region Hovedstaden og Sjælland Diabetespatienter optageområder Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland Type 2 u. kompl. ( ) Type 2 m. kompl. (~11.000) hovedfunktion Gestationel diabetes (~700) regionsfunktion Type 1 u. pumpe (~7.000) hovedfunktion Type 1 m. pumpe (~1.000) hovedfunktion Børn (~1.200) hovedfunktion Prægestationel diabetes (~75) højt specialiseret funktion Andre f insulin-resistens (~500) højt specialiseret funktion Midt Byen Syd Nord Steno CPH Steno Copenhagen Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Rutinekontakt og kontrol hos egen læge Lokal ambulant kontrol og behandling Steno Copenhagen Lokal obstetrisk afdeling Formaliseret samarbejdsaftale mellem Steno og akuthospitaler Steno Copenhagen Region Sjælland Standardbehandling varetages i patientens nærområde Steno Copenhagen (formaliseret samarbejdsaftale med Rigshospitalet) Steno Copenhagen (formaliseret samarbejdsaftale med øvrige hospitaler i RH) Note: (*) hovedfunktion men bør samles få steder i regionen Kilde: Region Hovedstaden websider; Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Steno Copenhagen Hospitaler i RH Hospitaler i RS Praktiserende læge This information is confidential and was prepared by Bain & Company solely for the use of our client; it is not to be relied on by any 3rd party without Bain's prior written consent COP Appendi v 11 screensho... 2 Behandlingsstrukturen beskrevet i figur 3 består af 3 lag relateret til RH s planområder: 1. Kernen En kerne som består af alle personer med diabetes i planområde Midt samt nuværende patienter på Steno Diabetes Center. Kernen vil omfatte ca personer med diabetes, som behandles på centret. De omfattede diabetesafdelinger står for størstedelen af regionens betydeligt aktive forskere i klinisk diabetes i dag. 2. Resten af Region Hovedstaden Centret vil i tillæg varetage en stor del af de personer med diabetes, der tilhører planområderne Byen, Syd og Nord. Dette inkluderer alle personer med diabetes undtaget Type 2 og gestationel diabetes. Derudover etableres et forpligtende, formaliseret samarbejde mellem centret og akuthospitalerne og Rigshospitalet omkring type 1 patienter, idet nogle patienter fortsat vil have deres kontroller på disse hospitaler samt, at alle patienter med diabetes, uanset type, i forbindelse med akutte sygdomme vil blive indlagt på akuthospitalerne. Personer med ukompliceret Type 2 diabetes forbliver hos egen læge. Princippet vil dog være, at enhver diabetespatient frit kan tilvælge behandling på centret. Centret vil især varetage planlagt behandling for Type 1, insulinpumpe, børn, præ-gestationelle og personer med diabetes, der kræver højtspecialiseret behandling. I alt forventes centret at varetage patienter fra resten af regionen. 9

162 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -13 af Region Sjælland Centret vil kunne tilbyde behandling af patienter med højtspecialiserede behov, herunder børn med diabetes, i alt potentielt årligt fra Region Sjælland. Som udgangspunkt vil centret i alt varetage behandling af personer med diabetes. Herudover har alle læger i Region Hovedstaden og Region Sjælland mulighed for at henvise patienter til centret. Samarbejdsmodel i forhold til Region Hovedstadens øvrige hospitaler I praksis bemandes den ambulante diabetesbehandling på akuthospitalerne Bispebjerg, Hvidovre og Nordsjællands Hospital primært af sygeplejesker og læger tilknyttet hospitalernes egne medicinske afdelinger. For at sikre speciallægekompetencer ift. tilstødende specialer og akutte patienter udarbejdes et forpligtende, formaliseret samarbejde mellem centret og akuthospitalerne. Samarbejdet vil bygge på ensartede protokoller og personalerotation med centret som omdrejningspunkt og vil udarbejdes på basis af antal årlige snitflader og akutte behov (f pumpepatienter). Specifikke komplikationer og behandlinger varetages i samarbejde med relevante afdelinger i hele regionen, eksempelvis øjne og fedmekirurgi. Gravide med prægestationel diabetes varetages på Steno, men føder på Rigshospitalet. Centret vil desuden have 24-timers døgndækning for hele Region Hovedstaden og vil tillige have specialebagvagt i endokrinologi, som altid kan kontaktes i akutte situationer. Samarbejdsmodel i forhold til primærsektoren Efteruddannelse af praksislæger og forbedret koordinering på tværs af hospitaler, primær-sektoren og kommuner er en af de største kilder til bedre og mere ensartet behandling og forebyggelse. Centret vil have en rolle som katalysator for efteruddannelse og kompetenceudvikling på tværs af sektorer, f med henblik på at sikre forståelse for forløbsprogrammer for personer med Type 2 diabetes og gnidningsfri overgange på tværs af sektorer. Dette indebærer f: Temadage for praksispersonale og studiebesøg for praksispersonale på centret Opsøgende uddannelsesaktivitet hos læger og sygeplejesker i almen praksis Ensretning af kommunikation omkring patientuddannelse og kursustilbud. 10

163 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -14 af ETABLERING AF ET CENTER I VERDENSKLASSE Denne sektion beskriver de styrende principper for etableringen og driften af centret: Ambition og tilgang for diabetesbehandling Ambition og fokus for klinisk forskning Fysiske rammer og infrastruktur Navn og identitet Drifts- og servicemodel. Ambition og tilgang for diabetesbehandling Centrets strategi vil være styret af mål om sammenhængende patientforløb og opbygning af et ecellent klinisk forskningsmiljø centreret om diabetesbehandling og forebyggelse af komplikationer. Centret vil lade sig inspirere af globalt førende diabetescentre. Centret vil fungere som en specialklinik med fuld fokus på behandling og forebyggelse af diabetes og dens komplikationer. Ambitionen er, at hver enkelt person med diabetes, der behandles på centret, modtager verdens bedste diabetesbehandling og fagprofessionel rådgivning for opfyldelse af personlige mål. Det er ambitionen, at centret anerkendes nationalt og internationalt for udvikling og implementering af innovative behandlinger og tilgange til diabetes. Internationale guidelines, outputmål og benchmarks anvendes til individuel styring og måling af aktiviteter og præstationer. For at sikre den bedste individuelle personcentrerede behandling og forebyggelse, etableres centret med tilbud om en bred vifte af aktiviteter. Denne inkluderer: Specialklinikker: Type 1, Type 2, børn- og unge, gravide med diabetes samt insulinpumpepatienter Ekspertiseområder til sikring af et sammenhængende, koordineret forløb omkring behandling og forebyggelse, inklusive LifeLab : Diætist, fysioterapi, fysisk aktivitet, sundhedspsykologi og patientuddannelse Brug af individuelle sundhedsapplikationer (app mv.) Screening og behandling for fodkomplikationer, samt screening for øjen-, nyre-, neurologiske-, hjerte/kar-komplikationer og tænder. Der skal kunne reageres på resultatet af screening med gnidningsfri henvisning til specialafdelinger og der skal være adgang til specialister inhouse i centret Let adgang til specialiseret behandling, inklusiv for fod-, nyre-, og hjerte/kar-komplikationer gennem placering nær et hospital med specialeområder. 24 timers telefonsupport for patienter, pårørende og sundhedsfaglige i Region Hovedstaden. En vigtig forudsætning herfor er, at centret med sin patientcentrede tilgang har handlerum til at udvikle nye metoder, som overholder de til enhver tid gældende nationale retningslinjer og kan implementeres i overensstemmelse med Region Hovedstadens planer og principperne for et godt og sammenhængende patientforløb. Ambition og fokus for klinisk forskning Ambitionen er, at den kliniske forskning på centret etableres som et af verdens førende miljøer i klinisk diabetes, og at centret yder et afgørende bidrag til forbedret behandling og forebyggelse af diabeteskomplikationer samt forebyggelse af diabetes generelt. Dette skal opnås gennem etableringen af et stærkt sammenhængende forskningsmiljø med fokuserede investeringer i high reward indsatsområder, som bygger på følgende: Samling af regionens klinisk diabetologiske forskningsmiljøer og tæt samarbejde med universiteter i regionen 11

164 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -15 af 31 Anvendelse og udvikling af et bredt patientgrundlag, samt koordineret brug af historiske data og biologisk materiale, herunder lokale og nationale biobanker Samarbejde med førende offentlige og private forskningsaktører Betydelig og langsigtet finansiering samt moderne behandlings- og forskningsfaciliteter. Forskningens specifikke indsatsområder inden for klinisk diabetes fastlægges som del af centrets strategi på baggrund af potentielle styrkeområder og kliniske behov. Dette vil tage udgangspunkt i følgende overordnede retningslinjer: Tyngden er i klinisk diabetesforskning, hvor forskningen er patientbaseret og orienteret mod forbedret behandling og forebyggelse af diabetes og komplikationer Mulighed for aktiviteter, der bygger bro til regionens basis- og kliniske forskning og regionens øvrige relevante forskningsmiljøer i offentligt og privat regi Inkludering af ikke-lægelig/biomedicinsk forskning fokuseret på patientuddannelse og forebyggelse samt patientcentreret pleje. Det fremhæves, at forskningsaktiviteterne i centret er åbne for samarbejde og bidrag fra både offentlige og private aktører. Centret har en ambition om et tæt samarbejde med de førende forskningsmiljøer nationalt og internationalt. I regionen omfatter samarbejdet de relevante forskningsmiljøer ved Nørre Campus: Københavns Universitet og Rigshospitalet, samt også ved DTU samt andre relevante institutioner. Med det nye centers placering på Herlev Hospital vil det fysisk befinde sig cirka 10 kilometer fra de førende basisforskningsmiljøer og dyrefaciliteter ved Københavns Universitet, fra DTU samt fra Rigshospitalets stærke kliniske forskningsmiljøer inden for eksempelvis molekylær- og genombiologi samt regenerativ medicin. Centrets tætte fysiske beliggenhed på disse miljøer vil medvirke til betydelig ledelsesmæssig bevågenhed og målrettet indsats for at sikre interaktion og integration med academia og samarbejde på alle niveauer. Der udarbejdes en specifik indsatsplan, som adresserer både praktiske og incitamenter til styrket samarbejde, og der nedsættes kontaktgrupper, der kan facilitere samarbejdet mellem centret og de mange interessenter. Centrets kliniske resultater skal systematiske måles og følges op på. Det gælder tillige for centrets forskningsindsats, som systematisk skal måles og følges op på i overensstemmelse med de overordnede målsætninger og førende international praksis, herunder impact assessment værktøjer implementeret af Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden. Ejerskab af ophavsrettigheder følger de almindelige regler i Region Hovedstaden og sikrer forskernes publikations- og forskningsfrihed. Fysiske rammer og infrastruktur Internationalt ledende diabetescentre fremhæver vigtigheden af de fysiske rammer for gode patientoplevelser og behandlingsresultater for personer med diabetes. De optimale rammer beskrives som trygge, let overskuelige og uden hospitalsatmosfære, der samtidig tillader en tæt samlet fysisk organisering af samtlige behandlingsaktiviteter. Placeringen på Herlev Hospital understøtter tilgangen centreret omkring en person med diabetes, herunder let adgang for patienter med offentlig transport (herunder den nye letbane) og parkeringsforhold. Navn og identitet Centret oprettes med en selvstændig identitet separat fra værtshospitalet og Region Hovedstaden for at fremme centrets internationale branding til etablering af samarbejder og tiltrækning af talent. Der foreslås som arbejdsnavn Steno Diabetes Center Copenhagen. Dette viderefører det eksisterende internationalt anerkendte Steno navn, samt positionerer Copenhagen som verdensledende inden for diabetesområdet. 12

165 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -16 af 31 Drifts- og servicemodel Centrets drift og administration integreres tæt med værtshospitalet og Region Hovedstadens systemer og processer. Retningslinjer for de vigtigste områder: Servicemodel for generel administration: Driften af centrets administration (inklusiv daglig IT, reception og sekretærfunktioner, finans, HR, indkøb og facility management) varetages af regionens centrale funktioner og værtshospitalet, eventuelt gennem serviceaftaler med centret (afhængig af ejerskabsmodel). IT systemer: Centrets IT-løsninger baseres på regionens løsninger for bl.a. elektronisk patientjournal, systemer til patientbooking og patientportal. Således implementerer centret Sundhedsplatformen på linje med Region Hovedstadens hospitaler i løbet af de kommende år. Ansættelsesforhold: Alt personale ansættes på centret gennem Region Hovedstadens overenskomster for at sikre gnidningsfrit samarbejde og muliggøre personaleoptimering på tværs af centret, værtshospitalet samt varetagelse af eksterne funktioner, f i forhold til regionens akuthospitaler. Der vil dog være mulighed for at etablere særlige vilkår i forhold til ansættelsestyper og lønforhold for særligt afgørende medarbejdere for at tiltrække og fastholde internationalt førende klinik- og forskningsledere samt centerledelse i international konkurrence. 13

166 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -17 af STYRINGSMODEL OG FINANSIERING Denne sektion beskriver retningslinjer og principper for den overordnede styring og finansiering af centret: Estimeret samlet omkostningsniveau Principper for finansiering Styringsmodel og kontrolmekanismer Ejerskabsmodel. Estimeret samlet omkostningsniveau Med udgangspunkt i et patientgrundlag på ca patienter, samt centrets ambition og tilgang giver indledende estimater på et årligt budget for drift og udvikling på ca. DKK m årligt ved fuld implementering. Det indledende estimat på omkostningen for opførelse af det nye center er en engangsinvestering på ca. DKK m baseret på den gennemsnitlige kvadratmeterpris for sammenlignelige hospitalsbyggerier i Danmark og en estimeret størrelse på centret på omkring kvm. De beskrevne omkostningsniveauer er foreløbige. Principper for finansiering Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden finansierer i fællesskab centret. Det er en forudsætning for parterne, at der er klart definerede og adskilte roller i forhold til finansiering af centrets delelementer. Dette indbefatter også de omkostninger, der relaterer sig til transitionen af det nuværende Steno Diabetes Center til Region Hovedstaden. De finansielle implikationer styres af følgende overordnede principper: Behandling og andre patientrelaterede aktiviteter: Standardbehandling finansieres af Region Hovedstaden, så den opfylder de offentlige forløbsprogrammer og kliniske retningslinjer. Novo Nordisk Fonden finansierer kun supplerende aktiviteter, som muliggør implementering og videreudvikling af førende behandlingsmetoder. Denne støtte er kendetegnet ved at være supplement, ikke substitution. Udgangspunktet vil være patientcentreret behandling, hvor den individuelle patients behov og mål indgår i fastlæggelse af grundbehandling og supplerende behandling. De specifikke ansvarsområder for det foreløbige aftalegrundlag udarbejdes med udgangspunkt i den nuværende kontrakt mellem Steno Diabetes Center og Novo Nordisk Fonden. Forskning: Centrets langsigtede aktiviteter sikres af en flerårlig grundbevilling, som finansieres af Novo Nordisk Fonden. Grundbevillingen er knyttet til specifikke succeskriterier defineret af Novo Nordisk Fonden. Herudover finansieres individuelle projekter og forskningsgrupper gennem eksterne midler, herunder programmer i åbent opslag, også hos Novo Nordisk Fonden. Administration: Al centeradministration varetages og finansieres af værtshospitalet og Region Hovedstaden. Uddannelse og vidensudbredelse: En strategi for uddannelse samt en model for finansiering heraf udarbejdes i fællesskab mellem parterne (inklusive for eksempel uddannelse og koordinering af praksislæger eller målrettede udviklingsaktiviteter). Anlæg af ny bygning/faciliteter: Novo Nordisk Fonden finansierer opførelsen af en selvstående centerbygning og nødvendige faciliteter for centret. Region Hovedstaden bidrager med grundareal i forbindelse med værtshospitalet og varetager efter opførsel al drift og vedligehold. Eventuelle meromkostninger i forbindelse med klargøring af byggeareal afklares i fællesskab mellem parterne. Byggeprojektet udgår fra regionen i tæt samspil med Novo Nordisk Fonden, hvor regionen har ansvaret for oplæg til byggeprojektet, der forelægges Novo Nordisk Fonden. Regionen vil ligeledes være bygherre. Novo Nordisk Fonden godkender byggeriet 14

167 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -18 af 31 og finansierer bygningen til det aftalte beløb. Det er regionens opgave at sikre, at byggeriet finder sted inden for den aftalte tid, og at der ikke opstår budgetoverskridelser. Alt personale i SDC overgår til Region Hovedstaden i forbindelse med en virksomhedsoverførsel. Tabel 2 nedenfor opsummerer de overordnede roller i finansieringen af drifts- og transitionsomkostninger mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden. Tabel 2: Roller i finansiering af centret Region Hovedstaden Novo Nordisk Fonden Behandling og klinik Forskning Administration/ infrastruktur Uddannelse og disseminering Ambulant kontrol og behandling, inkl. uddannelse m.m. Tilknyttede forskeres eksisterende midler Alle driftsomkostninger og vedligehold Aktiviteter rettet mod RHs sundhedspersonale Anlæg Grundareal Opførelse Styringsmodel og kontrolmekanismer Bestyrelsens og direktionens rolle og sammensætning Supplerende og udviklingsorienterede aktiviteter, ikke substituerende Grundbevilling på 8 år samt individer og projekter gennem åbent opslag Mulighed for specifikke programmer for at sikre udvikling og rekruttering Mulighed for specifikke initiativer for at løfte koordinering og uddannelse Centrets overordnede strategi og retning varetages af bestyrelsen. Bestyrelsens ansvarsområder omfatter centrets behandlings- og forskningsstrategi, langsigtede udvikling, overvågning og minimering af strategiske og operationelle risici, udpegning af direktion og varetagelse af relationer i forhold til centrets interessenter. De specifikke rammer, roller og mål for bestyrelsens arbejde aftales mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden, herunder en specifik målstyringskontrakt. Hvis der i fremtiden etableres parallelle centre (f i andre landsdele) vil disse rammer og roller tilpasses i overensstemmelse med en overordnet model. Bestyrelsen sammensættes med vægt på faglige kvalifikationer med repræsentation fra: Region Hovedstadens koncerndirektion (formand) Værtshospitalets direktion En repræsentant udpeget af Novo Nordisk Fonden Universiteterne i København Internationale fagkompetencer Medarbejdere. Bestyrelsen afrapporterer årligt til Region Hovedstadens politiske ledelse i forbindelse med en temadag om bestyrelsens præstationer og strategi. Centrets direktion sammensættes, så den besidder kliniske, forskningsmæssige og administrative kompetencer. Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden etablerer interne kompetencer til tilsyn og aktiv deltagelse i centrets bestyrelse samt direkte support til centerledelsen. Samarbejdsorganer Der etableres tre stående rådgivningsorganer til centrets bestyrelse og direktion: 15

168 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -19 af 31 Et patientråd, som sikrer at patienternes perspektiver involveres i behandlingen på centret, og at patienterne gives en stemme i offentligheden. Panelet skal afspejle patientpopulationens bredde af diabetestyper og demografisk baggrund Et forsknings- og uddannelsesråd som medvirker til at sikre samarbejde med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner Et eksternt rådgivningspanel med ansvar for uafhængig, fagkompetent rådgivning af ledelsen på spørgsmål angående behandling, forskning og udarbejdelse af strategi. Panelets medlemmer skal opfylde klare kompetencekrav og vil bl.a. inkludere medlemmer fra de førende centre internationalt. Bestyrelsen vil herudover gøre brug af tidsafgrænsede ekspertpaneler til målrettede rådgivnings- og evalueringsopgaver f i forbindelse med centrets overordnede strategi eller etablering/forlængelse af strategiske programmer. Betinget finansieringsmodel Sikkerhed omkring finansiering på lang sigt er afgørende for udvikling af et center og en infrastruktur i verdensklasse. Novo Nordisk Fondens engagement og støtte til centret er derfor i udgangspunktet en langsigtet forpligtelse. Til støtten er forbundet betingelser for at sikre, at centrets retning, ledelse og præstationer er i overensstemmelse med centrets målsætninger. Der udarbejdes specifikke succeskriterier og indikatorer herfor. Forlængelse foretages med udgangspunkt i en selvevaluering samt vurdering af et internationalt ekspertpanel. Det forventede største løbende finansieringselement for Novo Nordisk Fonden vedrører grundbevilling til klinisk forskning. For dette område gælder følgende: Der er ingen maksimal levetid for støtten fra Novo Nordisk Fonden Grundbevillingen har en varighed på 8-10 år Forlængelse af støtten besluttes, når der er 3 år tilbage af bevillingen med første evaluering efter 8-10 år Hvis støtten ikke forlænges med yderligere 5 år, vil centret modtage en ekstra udfasningsbevilling over 2 år. Støttens restlevetid vil således på ethvert tidspunkt være minimum 5 år. Øvrige forhold For andre aktivitetsområder vil der udarbejdes tilsvarende betingelser. Udover ovenstående indeholder betingelserne krav til løbende rapportering og efterlevelse af målsætningerne i aftalen, efterlevelse af beskrevne behandlingsstruktur og koncentrering af lægelige og forskningsmæssige kompetencer, samt specifikke klausuler i forhold til god ledelse. Den kortsigtede finansieringsmodel i perioden op til en endelig transition af SDC til Region Hovedstaden skal beskrives som del af den detaljerede aftale. Ejerskabsmodel Centret etableres som ejet af Region Hovedstaden, men bevarer selvstændig bestyrelse, ledelse og klare operationelle og ledelsesmæssige grænsedragninger i forhold til regionens funktioner og hospitaler. Modellens inkorporering og juridiske struktur fastsættes således, at den bedst sikrer tæt integration, driftsmæssigt og strategisk samtidig med den selvstændige identitet og efterlevelse af centrets kerneprincipper som beskrevet ovenfor, herunder bl.a.: Selvstændig behandlingspraksis og forskningsfokus Egen bestyrelse og ledelse Klare retningslinjer for anvendelse af bygninger og flerårlige bevillinger. 16

169 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -20 af KØREPLAN FOR UDVIKLING OG IMPLEMENTERING Ved tiltrædelse af visionen og modellerne beskrevet heri gives mandat til, at arbejdsgrupper mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden udmønter visionen og udarbejder en mere specifik model i løbet af anden halvdel af En endelig vision og model forventes at ligge klar til beslutning senest første kvartal Eventuelle økonomiske eller andre kontraktslige betingelser mellem Region Hovedstaden, Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden afklares som del af den endelige aftale. Det er hensigten, at den fremtidige ledelse derefter udpeges i løbet af Ledelsen skal i transitionsfasen forberede centret til at operere under en ny samarbejdsmodel med Region Hovedstaden (alternativt skal den nuværende kontrakt forlænges). En transition af det nuværende SDC til Region Hovedstaden vil igangsættes snarest efter udpegning af den fremtidige ledelse. Centret vil være fuldt operationelt i

170 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -21 af 31 APPENDIX A: INTERNATIONALE CASE STUDIER De verdensførende diabetes centre sætter rammerne for ambitionsniveauet for behandlingen og forskningsmiljøet for centret i Region Hovedstaden. De internationale case studier bygger på de største og mest prominente diabetes centre: Joslin Diabetes Center (Boston, USA), Oford Centre for Diabetes, Endocrinology and Metabolism (Oford, UK) og Imperial College London Diabetes Centre (Abu Dhabi, UAE). Joslin Diabetes Center i Boston blev stiftet som det første diabetes center i verden i Det behandler over patienter årligt og tilbyder højt specialiseret og patientcentreret behandling inden for alle diabetes typer. Det er placeret tæt ved Beth Israel Deaconess Medical Center samt Harvard Medical School, som det har tætte forbindelser til i forhold til behandling, forskning og uddannelse af endokrinologer. Oford Centre for Diabetes, Endocrinology and Metabolism er et partnerskab mellem University of Oford, Oford Radcliff Hospitals og medicinalselskaber, heriblandt Novo Nordisk. Centret behandler cirka patienter om året og favner alle typer af personer med diabetes. Centret har valgt at fokusere forskningen på bestemte underfelter, eksempelvis pædiatri, og forsker udelukkende i Type 2 diabetes. Imperial College London Diabetes Centre i Abu Dhabi er et joint venture mellem ICL og Mubadala (Abu Dhabis regering). Centret er det største på verdensplan og behandler mere end patienter årligt. Dette inkluderer dog også ukomplicerede Type 2 patienter. Behandlingstilbuddet er bredtfavnende mens forskningsmiljøet er i opstartsfasen med fokus på den høje prævalens af Type 2 diabetes i området. Erfaringer fra internationale case studier Region Hovedstadens diabetesbehandling deler en række egenskaber med de verdensledende diabetescentre, særligt har København og især Steno Diabetes Center fortsat et anerkendt navn blandt internationale eksperter. De førende centre er dog i en anden liga hvad angår ambitionsniveauet, patientgrundlag, bredden af behandlingsaktiviteter, fysiske rammer samt tilgangen til forskning og innovation. Nedenfor oplistes de vigtigste erfaringer baseret på case studier af de førende centre 1 : Bredtfavnende patientgrundlag og kritisk masse Joslin, Oford og Imperial omfavner alle diabetestyper inklusiv gravide og børn med diabetes og sjældnere diabetes former eksempelvis cystisk fibrose relateret diabetes. Valget af det 1 Case studierne bygger på interviews med nuværende og tidligere ledende medarbejdere samt analyse af offentligt tilgængelige strategier m.v. 18

171 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -22 af 31 bredde patientgrundlag bygger på nødvendigheden af at servicere alle diabetes patienter, skabe det stærkeste faglige miljø, et bedre datagrundlag for klinisk forskning samt tiltrække de mest ambitiøse talenter. Den brede vifte af aktiviteter betyder, at centrene er i stand til at tilbyde en bedre og mere sammenhængende patientoplevelse og udnytte synergieffekter mellem specialerne. Centrene arbejder tæt sammen med de relaterede værtshospitaler, f koordinerer Joslin forløbet for prægestationelle diabetikere på den obstetriske afdeling. Centrene fremhæver nødvendigheden af kritisk masse for at sikre et stærkt fagligt miljø og omkostningseffektivitet af specialklinikker (f pumpeklinik) og støttefunktioner. Et niveau på patienter vurderes som minimum. Figur 4: Patientomfanget på Joslin, Oford og Imperial Evidensbaseret og individualiseret behandlingstilbud Internationale diabetescentre har en multidisciplinær og evidensbaseret tilgang til behandling, hvor patienten er omdrejningspunktet for behandlingsprogrammet f tilbydes individualiserede programmer på Joslin og Oford. Formålet med den patientcentrede tilgang er at nedsætte risikoen for komplikationer gennem et tæt samarbejde med patienten og en livsstilsbaseret behandlingsmetode f gennem et højt fokus på kost og motion allerede hos børn og unge med diabetes. De tre centre tilbyder alle en bred vifte af komplikationsscreening (øjne, fødder, nyre, neurologi, hjerte-kar, tænder) samt adfærdsterapi på centret og tilbyder behandling af komplikationer i tæt samarbejde med nærliggende hospitaler og specialenheder. De tilbyder også højt specialiseret behandlingstilbud til særligt udsatte patientgrupper f ældre og etnicitetsgrupper. Joslin har oprettet målrettet behandlingstilbud til afrikansk-amerikanske, latinamerikanske og asiatiske patienter, der tager højde for genetiske forskelle. Oford har som det eneste center egne sengepladser, som anvendes til behandling af patienter med svære fodkomplikationer. Figur 5: Tilbud af klinikker, komplikationer og adfærdsterapi på Joslin, Oford og Imperial 19

172 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -23 af 31 Placering i nærheden af hospitaler og universiteter Placeringen af de internationale centre bygger på ambitionen om at tilbyde en one-stop shop for patienter. De er placeret i nærheden af hospitaler med de nødvendige kompetencer for at behandle diabetesrelateret komplikationer samt universiteter, der ses i figur 6. Placeringen understøtter det tætte samarbejde, der sikrer en bedre patientoplevelse, uddannelse af endokrinologer og udvikling på området. 20

173 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -24 af 31 Figur 6: Placering af Joslin og Oford Diabetes centrene ligger dog som separate enheder for at sikre en imødekommende atmosfære. En patient fra Oford har således udtalt at [Oford] er et fantastisk sted. Det føles slet ikke som et hospital eller en klinik. Der er så meget lys, alt behandling er samlet på et sted, og man kan faktisk se forskerne, der arbejder i deres laboratorier og alle smiler. Ambitiøs forskningsagenda og innovationsfokus De førende centre har som fællesnævner en ambitiøs forskningsagenda, der bestræber sig på at finde nye behandlingsformer, udbrede forståelsen for den voldsomme stigning i antal personer med diabetes, samt finde en kur på den lange bane. De er karakteriseret af et koncentreret forskningsmiljø, der lægger vægt på en hurtig oversættelse af basis- til kliniskforskning. Forskningen drives af nogle af verdens førende og mest toneangivende forskere på diabetesområdet, der har en høj andel publikationer og citationer, f C. Kahn på Joslin og M. McCarthy på Oford. 21

174 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -25 af 31 Figur 7: Ledende forskere på Joslin og Oford Centrene demonstrerer, at det er muligt at opnå forskningssucces gennem forskellige fokusområder. Joslin har valgt et bredt forskningsfelt for at optimere behandlingstilbuddene til deres rige patientdatabase, der strækker sig over patienter, som har levet med diabetes i over 50 år. Oford har derimod valgt at fokusere på den kliniske forskning på Type 2 diabetes. Fremtidige tendenser på diabetesområdet De internationale centre gennemfører på nuværende tidspunkt en række strukturelle ændringer som respons til de tendenser, der tegner sig inden for diabetesbehandling i de næste år især på baggrund af det kraftigt stigende antal Type 2 patienter. Højere fokus på uddannelse af den primære sektor Det stigende antal diabetespatienter resulterer i kapacitetsrestriktioner som er med til at ændre retningslinjerne til at en højere andel af Type 2 patienter behandles hos egen læge versus på en diabetesklinik i England. Oford har som resultat øget deres fokus på at uddanne den primære sektor for at sikre et højt kvalitetsniveau i behandlingen. Udbredelse af telemedicinsk behandling De ledende centre især Joslin og Oford er på forkant med at integrere teknologi i behandlingstilbuddet til patienter. Standardblodsukkermålinger og basiskonsultationer tilbydes i højere grad gennem telemedicinsk behandling. Fornyet fokus på adfærdsterapi Udvikling i behandlingsmodellen til at omfavne en større andel adfærdsterapi sker i trin med udbredelsen af Type 2 diabetes. I Joslin udvides behandlingen eksempelvis til også at inkludere en mentalsundhedskoordinator og motionsvejleder tidligere i patientforløbet blandt andet baseret på en større grad af individuel profiling. 22

175 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -26 af 31 APPENDIX B: UDGANGSPUNKTET FOR DIABETESBEHANDLING I REGION HOVEDSTADEN I denne sektion vurderes Region Hovedstadens udgangspunkt på diabetesområdet for a. behandling, b. forskning, c. uddannelse og d. vækst og udvikling. København har siden 1930'erne haft en fremtrædende rolle i det internationale diabetesmiljø, drevet af en række prominente diabetesforskere og erhvervsliv i København og omegn. Dette startede med August og Marie Kroghs erhvervelse af retten til at distribuere insulin i de skandinaviske lande på betingelse af en forpligtelse til at dedikere overskuddet til behandling og fremme af behandlingsmetoder for diabetes. Med Novo Industri og Nordisk Gentofte A/S udvikling op gennem 1900 tallet, blev Københavns position som førende diabetescentrum yderligere forstærket. Banebrydende forskningsresultater i klinisk behandling opnået på de to selskabers respektive forskningshospitaler (hhv. Steensens og Hvidøre) udgjorde et betydende bidrag hertil. Da Novo Industri og Nordisk Gentofte A/S fusionerede i 1989 blev de respektive tilknyttede forskningshospitaler fusioneret under navnet Steno Diabetes Center. Op igennem 1990 erne og de tidlige 2000 er udførte centret en række anerkendte forskningsprojekter, bl.a. Steno 3 studiet, som har haft stor betydning for anvendt behandlingspraksis internationalt. Over det sidste årti er behandlingstilbud til personer med diabetes kommet mere i fokus med en mindre prominent forskningsposition til følge. Region Hovedstaden har som helhed i dag et stærkt klinisk forskningsmiljø, som dog er spredt på tværs af mange hospitaler. Region Hovedstaden har således et solidt udgangspunkt for at tilbyde diabetesbehandling og -forskning i absolut verdensklasse og har historisk spillet en stor rolle inden for diabetesområdet. Regionen rangerer blandt de førende globalt, drevet af stærke virksomheder, politisk fokus og stærke forskningsmiljøer i klinisk diabetologi. A. Behandling Behandlingstilbuddet i Danmark er blandt de bedste internationalt og indtager i en rapport fra 2014 en tredjeplads i Europa 2 efter Sverige og Holland. Behandlingstilgangen og patienttilfredsheden varierer dog betydeligt på tværs af regionens hospitaler. Steno Diabetes Center har rangeret højest de sidste 5 år. Region Hovedstaden har som vision for diabetesbehandlingen, at hver patient skal følge et sammenhængende patientforløb 3. I figur 8 ses det, at behandlingen i dag er fordelt på 11 hospitaler (inklusiv Bornholm), der alle omfavner forskellige subsegmenter af patienttyperne. Dette resulterer i subskala patientvolumen f på Gentofte med kun cirka 600 patienter, i forhold til de ledende internationale centre, som har volumen på patienter eller derover. 2 Euro Diabetes Inde 2014 udarbejdet af Health Consumer Powerhouse 3 Specialevejledning for endokrinologi; Sundhedsudvalgets rapport for endokrinologi 23

176 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -27 af 31 Figur 8: Estimeret antal personer med diabetes i Region Hovedstaden per diabetestype Estimeret antal personer med diabetes på regionens hospitaler RH DIABETES KLINIKKER/AMBULATORIER Estimeret antal patienter 2014 Type 1 m. pumpe Type 1 u. pumpe Type 2 m. kompl. Type 2 u. kompl. Rigsh. Midt Byen Syd Nord Rigsh. SDC Herlev Børn Herlev Voksne Gentofte Bispebjerg Frederiksberg Glostrup Amager Hvidovre Nordsjæl. Børn Nordsjæl. Voksne Total (2) , Børn (7) GDM Præ- GDM Voksne andre Total Nøgle Tilbudt Ikke tilbudt/info ikke tilgængelig This information is confidential and was prepared by Bain & Company solely for the use of our client; it is not to be relied on by any 3rd party without Bain's prior written consent COP Appendi v 11 screensho... 7 Til sammenligning behandles i alt ca patienter årligt på Odense Universitets Hospital, samt ca patienter på Aarhus Universitets Hospital. Begge hospitaler dækker alle patienttyper, og varetager højt specialiseret funktionsniveauer, eksempelvis behandlingen af insulinallergi i Odense. En centralisering af behandlingen i Region Hovedstaden som beskrevet i sektion 3 baseret på en kerne af planområde Midt og Steno Diabetes Center og komplekse patienttyper fra resten af Region Hovedstaden samt personer med diabetes med højtspecialiserede behov fra Region Sjælland, vil resultere i et patientomfang på patienter årligt på centret. Figur 9: Personer med diabetes i Region Hovedstadens hospitaler 24

177 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -28 af 31 Kritisk masse gennem centralisering af personer med diabetes NUVÆRENDE STRUKTUR CENTRALISERET BEHANDLING Type 2 m. komp. Gestational Type 1 u. pumpe Type 1 m. pumpe Børn Præ-Gestationel Andre Type 2 m. komp. Gestationel Type 1 u. pumpe Type 1 m. pumpe Børn Præ-Gestationel Andre Note: Data fra Dansk Største Diabetes klinik(sdc) Database, SFR Endokrinologi med og estimeret patienter hvor udeladt jf. følgende antagelser: Største 0,3% af gravide klinik(nye har diabetes SDC før graviditeten, )med samt 2,5% af patienter gravide får diabetes under graviditeten. Kilde: Region Hovedstaden websider; Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Note: Derudover ca type 2 patienter behandlet hos egen læge This information is confidential and was prepared by Bain & Company solely for the use of our client; it is not to be relied on by any 3rd party without Bain's prior written consent COP Appendi v 11 screensho... 8 Sundhedsstyrelsen sætter rammerne for specialestrukturen i intern medicin og hermed endokrinologi, der omfatter diabetesområdet. Specialestrukturen i Region Hovedstaden er fordelt på hoved-, regions- og højt specialiseret funktionsniveauer. Hovedfunktionsniveau omfavner behandling af diabetes i ambulatorie, medicinsk sengeafsnit, børneklinik samt pumpeklinik. Pumpeklinikker anbefales at samles få steder i regionen for at opnå den nødvendige kritiske masse 4. På regionsfunktionsniveau ligger behandlingen af gestationel diabetes, der kræver tilstedeværelsen af obstetriske kompetencer. Prægestationel diabetes, svær insulinresistens samt insulinallergi er på højt specialiseret niveau og tilbydes kun få steder i hele landet. Insulinallergi tilbydes eksempelvis ikke i Region Hovedstaden, men på Odense Universitets Hospital. B. Forskning Region Hovedstaden har flere stærke miljøer inden for klinisk diabetesforskning. Historisk har København og særligt Steno Diabetes Center været en drivkraft for innovative behandlingsmetoder, som er implementeret bredt i Danmark og internationalt. Forskningen i klinisk diabetologi er fortsat stærk og er kendetegnet ved flere internationalt anerkendte forskere. Dog er Region Hovedstaden samlet set ikke længere på samme niveau som tidligere eller som f diabetescentrene Joslin og Oford. Forskningsgrupperne i klinisk diabetologi findes i dag på tværs af flere af Region Hovedstadens hospitaler, Københavns Universitet, samt Steno Diabetes Center. Diabetesafdelingerne har i et vist omfang prioriteret forskellige fokusområder baseret på respektive styrkeområder, f prægestationel diabetes på Rigshospitalet. Set som helhed, har Region Hovedstaden et forskningsmiljø der er sammenligneligt med men under førende diabetescentre som Joslin og Oford. Samtidig er miljøet spredt over flere enheder der formindsker effektiviteten. 4 Specialevejledning for intern medicin: endokrinologi 25

178 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -29 af 31 C. Uddannelse og talent Region Hovedstaden disponerer over en stor talentmasse af endokrinologer og specialiserede diabetologer, forskere og andre sundhedsprofessionelle, der støtter diabetesbehandlingen- og forebyggelsen. Den store spredning af patienter betyder, at endokrinologer i deres uddannelse ikke nødvendigvis får erfaring på tværs af alle typer af diabetespatienter. Samtidig kan regionens klinikker ikke give kritisk masse og hyppighed af eksponering til mere komplekse diabetestyper som internationalt ledende centre, samt i et vist omfang centrene i Odense og Aarhus. Der er mellem 50 og 70 overlæger inden for endokrinologi (det har ikke været muligt at kortlægge antal afdelingslæger), samt endokrinologer under uddannelse (32.5 hovedstillinger). Sammenlagt har Region Hovedstaden ansat over 40 forskere med et normaliseret h-inde over 5. 26

179 Punkt nr Orienteringssag: Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -30 af 31 D. Vækst og udvikling I fællesskab med den private sektor har Region Hovedstaden skabt et solidt grundlag for vækst og udvikling inden for diabetesområdet. Internationale spillere i pharma- og medtech f Medtronic 5, har også etableret sig i regionen med henblik på innovation. Udgangspunktet i Region Hovedstaden er stærke individuelle basisforskningsmiljø inden for diabetesrelateret felter, men der er et begrænset omfang koordinering af patientdatabaser og fokusområder. Der vurderes dog at være betydeligt potentiale for bedre samarbejde mellem diabetesforskningen på regionens hospitaler og private eller offentlige samarbejdspartnere. Dette gælder særligt i forhold til at gøre yderligere nytte af regionens samlede patientvolumen og datagrundlag. I dag hæmmes samarbejde i et vist omfang af, at regionens hospitaler ikke samarbejder tilstrækkeligt om f patientgrundlag for kliniske forsøg. Samtidig er der ikke én tværgående indgang for eksterne partnere. Gennem temaet Sund Vækst har Region Hovedstaden sat yderligere fokus fremadrettet på innovation og vækst i pharma- og biomedicinske områder. Fokus er på at skabe eksempelvis 8 offentlig-private forskningssamarbejdsaftaler i , forøge antallet af medicinske patenter med 5% om året og samle den private sektors indgang til hospitals forskning til ét sted. Figuren nedenfor viser specifikke målsætninger for et af regionens vigtigste temaer Sund Vækst. Figur 10: Region Hovedstadens Sund Vækst tema 5 Medtronic har indgået et samarbejde med diabetes forskningsenheden i Scion Park Hørsholm, Københavns Universitet, DTU og erhvervs PhD er med investeringer fra Innovationsfonden, Højteknologifonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 27

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedsudvalget - mødesager DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 28-10-2015 13:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Lene Kaspersen Afbud Susanne Due Kristensen Karin Friis Bach Formand

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL Tirsdag den 28. november 2006 Kl. 19.00 Amtsgården i Hillerød, Mødelokale H4 Møde nr. 8 Medlemmer: Pernille

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet

Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet Det har fremgået af pressen i uge 7, at "fødende sendes på langfart" i Region Hovedstaden, og at gravide i København bliver sendt til at føde på. Det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe

17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe R E F E R A T Emne 17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe Mødedato 17. december 2009 Sted s mødelokale 501 Deltagere Lone de Neergaard (formand), Mikkel Grimmeshave, Region Nordjylland Tove Nilsson,

Læs mere

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål: Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Udvalget for værdibaseret styring :00. Regionsgården, mødelokale H6 og H7

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Udvalget for værdibaseret styring :00. Regionsgården, mødelokale H6 og H7 DAGSORDEN Udvalget for værdibaseret styring - mødesager Udvalget for værdibaseret styring MØDETIDSPUNKT 07-02-2018 16:00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H6 og H7 MEDLEMMER Karin Friis Bach Özkan Kocak

Læs mere

Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5

Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5 2. møde Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen (A) Maja Holt Højgaard

Læs mere

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth Hospitalsdirektør Nordsjællands Hospital 1 En del af Region Hovedstaden Politisk ledelse: Regionsråd med 41 folkevalgte politikere

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :30. Mødelokale på regionsgården H4. Sundhedsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :30. Mødelokale på regionsgården H4. Sundhedsudvalget - mødesager BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 21-09-2016 12:30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Fraværende

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL Mandag den 8. maj 2006 Kl. 16.00 Amtsgården i Hillerød, Mødelokale H 4 Møde nr. 2 (Mødet afsluttet kl. 18.30)

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014

FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014 FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem

Læs mere

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Dato: 4. april 2011 Region Hovedstaden

Læs mere

Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING

Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Center for Primær Sundhed Holbergsgade København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Center for Primær Sundhed Holbergsgade København K Psykiatri og Social Administrationen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Center for Primær Sundhed Holbergsgade 6 1057 København K Planlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 26. maj 2009 Sag nr. 4 Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening Supplerende bilag Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 13.00-14.00 i mødelokale H3 *

Læs mere

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 1 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse En del af nedenstående notater er udarbejdet på foranledning af sundhedsstaben som

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Onsdag den 1. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 6 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Generelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision

Generelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision Gentofte og Herlev Hospital Kvalitet og Udvikling Region Hovedstaden Att. Svend Hartling Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Direkte +45 3867 7228 Web www.gentoftehospital.dk EAN-nr: 5798001496827 Dato: 14.

Læs mere

GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING

GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H6 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi 1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

MØDETIDSPUNKT 26-05-2015 13:00. MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 26-05-2015 13:00. MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 26-05-2015 13:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Deltog Flemming Pless Næstformand Deltog

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager BESLUTNINGER Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-03-2014 15:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Flemming Pless Susanne Due Kristensen Pia Illum Mette Abildgaard Niels

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 28-02-2007 Sag nr.: ØU 54 (SOSU 22) Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan NOTAT s rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan j.nr. 7-203-05-87/1/DOB Med brev af 7. februar 2007 har Region Hovedstaden fremsendt udkast af 20. januar 2007 til forslag til

Læs mere

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning NOTAT Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Ref.: rikoer Journal nr.: 14008869 Dato: 19.

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området:

I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området: Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 18018346 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Notat: Rammer og principper for fusionen mellem Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro

Notat: Rammer og principper for fusionen mellem Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro Psykiatri og Social Administrationen Planlægningsafdelingen Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Notat: Rammer og principper for fusionen mellem Regionspsykiatrien

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 24-11-2015 15:15. Mødelokale på regionsgården H4. Kræftudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 24-11-2015 15:15. Mødelokale på regionsgården H4. Kræftudvalget - mødesager BESLUTNINGER Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 24-11-2015 15:15 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Mette Abildgaard Niels

Læs mere

Analyser af psykiatrien

Analyser af psykiatrien Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Analyser af psykiatrien I henhold til konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL

UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL BESLUTNING REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL Onsdag den 13. september 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, Mødelokale H 4 Møde nr. 5 Mødet afsluttedes kl.

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner 9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Forslag til ændringer, analyser og præciseringer i Hospitalsplan 2025

Forslag til ændringer, analyser og præciseringer i Hospitalsplan 2025 Forslag til ændringer, analyser og i Hospitalsplan 2025 Speciale Nuværende struktur Forslag til ændringer Anæstesi (bedøvelse) Arbejdsmedicin Arvelige sygdomme Biokemisk laboratorie Blodsygdomme Behandling

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Notat vedrørende besparelser på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 2015

Notat vedrørende besparelser på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 2015 Afdeling: Afdelingen for Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Pia Frimann Mortensen Sagsnr.: E mail: Pia.frimann.mortensen@ouh.regionsyddanmark.d k Dato: 3.december 2014 Telefon: 2031 0073 Notat vedrørende

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere