UDKAST. Læreplan for dans i grundskolen. Fotograf Anders Bach

Transkript

1 UDKAST Læreplan for dans i grundskolen Fotograf Anders Bach April 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læreplan... 4 Signalement af faget... 4 Formål med faget... 4 De centrale kundskabs- og færdighedsområder (fagets kerneområder)... 5 Slutmål for faget... 7 Trinmål... 7 Trinmål efter 1. forløb (BH 3.kl.)... 7 Trinmål efter 2. forløb ( klasse)... 8 Trinmål efter 3. forløb: ( klasse)...10 Læseplan for faget dans...11 Beskrivelse af faget dans og udviklingen i undervisningen forløb (børnehaveklasse til 3. klasse) forløb (4. til 6. klassetrin) forløb (7. til 9. klasse)

3 Forord Denne læreplan for dans er udviklet af Dans i Uddannelse med det formål at motivere og styrke arbejdet med dans i en bred forståelse i grundskolen. Mere konkret skal læreplanen bidrage til udvikling af pilotskoler, der sætter dans på skemaet og at inspirere dansepædagoger og lærere som er involverede i projekter og mere forankrede tiltag på skoler rundt om i landet. Afsættet for læreplanen er en forståelse af dans som et område, der både kan været et fag og del af andre fag, som det er tilfældet i gymnasiet. Med læreplanen ønsker vi overordnet at specificere fagets kerneområder. Der er desuden inkluderet beskrivelser af, hvad dans kan indeholde og hvordan undervisningen kan tilrettelægges for alle klassetrin. Beskrivelserne er delt op i et første, andet og tredje forløb svarende til indskoling, mellemtrin og udskoling. I dette udkast er børnehaveklassen inddraget i første forløb, idet erfaringer viser, at dele fra denne indholdsbeskrivelse også kan ligge til grund for og inspirere danseforløb på dette trin. Teksten er udarbejdet med inspiration fra læreplanerne for idræt og musik (Folkeskoleloven, 2003), anbefalinger fra den eksterne midtvejsevaluering af Dans i Uddannelses treårige projekt Dans på Skemaet (Fock & Vedel, 2004), forskelligt materiale udviklet af Dans i Uddannelse og de erfaringer andre tiltag, f.eks. Ung Dansescene og Dans i Nordvest, har gjort med at undervise i dans i skolen over længere perioder. Læreplansarbejdet for dans i gymnasiet har også været inspirationskilde, da det er vigtigt, at der bliver en sammenhæng i ordvalg og indholdsmæssig progression på alle niveauer i uddannelsessystemet. Arbejdet med at udvikle læreplanen er desuden foregået i tæt dialog med dansepædagoger, skolelærere og undervisere på lærer- og universitetsuddannelser. Læreplanen for dans vil fungere som et bidrag til yderligere diskussioner mellem fagfolk på alle niveauer i uddannelsessystemet om dansens indhold, formål og placering i grundskolen og læreruddannelsen. Læreplansudvalget, Dans i Uddannelse, den 20. april 2009 Sheila de Val, Uddannelsesleder, Skolen for Moderne Dans Susanne Frederiksen, Kunstnerisk leder, Ung Dansescene Charlotte Svendler Nielsen, Post doc i idrætspædagogik, Institut for Idræt, Københavns Universitet 3

4 Læreplan Signalement af faget Dans er en almen menneskelig udtryksform, der integrerer bevægelse, tænkning og følelser med udgangspunkt i den enkeltes kropslighed. Dans er i uddannelsessammenhæng et kunstnerisk, socialt og kulturbærende fag. Det kunstneriske og kropslige udtryk er ligesom metoder til udvikling af kreativitet og bevidsthed i og om bevægelse centrale aspekter i dans. Disse aspekter betragtes som vigtige i et helhedsorienteret syn på børns læreprocesser, hvorfor dans er et kerneområde i børn og unges uddannelse. Formål med faget Formålet med undervisningen i dans er, at børn og unge bliver i stand til at udtrykke sig i, om og gennem dans, og at de herigennem udvikler deres forståelse af sig selv som del af et fællesskab og deres muligheder for at kunne benytte bevægelse til at udforske, kommunikere og udtrykke ideer, tanker og følelser. Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og gennem dans. De skal have mulighed for at udvikle deres bevægelsesmæssige repertoire, opnå kendskab til kunstneriske metoder i forhold til dans og bevægelse, udvikle deres evner til at skabe koreografi, optræde og indleve sig i egne og andres bevægelsesudtryk samt opleve glæde ved og forstå værdien af dette. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opleve engagement i forhold til dans som kunstform og kulturbærende udtryk, udvikle forståelse for at dans er en del af kulturlivet og opnå kendskab til dansk og udenlandsk dansetradition (herunder forskellige genrer og stilarter) som en del af det aktuelle samfundsliv og set i et historisk perspektiv. 4

5 De centrale kundskabs- og færdighedsområder (fagets kerneområder) Dans rummer tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: Dansens bevægelses- og udtryksmæssige repertoire. Kunstneriske metoder og udvikling af kreativitet i bevægelse. Danseværker og kulturelle og sociale danseformer. Figur 1: Centrale kundskabs- og færdighedsområder i dans I forhold til de tre områder er danseudøvelse, danseskaben og danseforståelse centrale tilgange som giver mulighed for forskellige handleformer. Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale tilgange og de centrale kundskabs- og færdighedsområder beskrives på hvert klassetrin i forhold til disse. Danseudøvelse at opleve, at gøre, at udføre, at udforske, at udtrykke. Danseudøvelse er baseret på kropslige aktiviteter, der integrerer bevægelse, tænkning, følelser og udtryk i et samlet hele. Udførelsen er specifikt fokuseret på arbejde med at udvikle kropsbevidsthed, koordination, bevægelighed, kropsholdning og et varieret bevægelsesrepertoire. 5

6 Danseskaben at udtrykke, at eksperimentere, at udvikle idéer, at udvælge, at sammensætte, at bearbejde, at optræde, at kommunikere. Danseskaben sætter fokus på kreative processer, brug af fantasi, idéudvikling, koreografiske metoder og at kunne skabe og forstå form og struktur. Danseforståelse at opleve, at analysere, at reflektere, at forstå, at perspektivere, at kommunikere. Danseforståelse giver eleverne et ordforråd til at diskutere og analysere de sanselige erfaringer og oplevelser de har gjort sig og sætte dem ind i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. Figur 2: Handleformer i dans Når eleverne danser, skaber dans og oplever dans lærer de både gennem sanselige erfaringer og refleksivt at forstå kroppens mange måder at udtrykke sig på, og at kunne udtrykke sig om deres oplevelser ud fra grundlæggende dansebegreber. Dans kan i lighed med andre fag, indgå i tværfaglige emner og problemstillinger på alle klassetrin. I dans skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget dans og når dans indgår i tværfaglige emner og problemstillinger. 6

7 Slutmål for faget De centrale kundskabs- og færdighedsområder, er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen således at eleverne får mulighed for at: styrke deres glæde og lyst til at bevæge sig styrke fokus på deres sanselige erfaringer og indtryk styrke deres evne til at udtrykke sig kropsligt og at forstå egne og andres kropslige udtryk styrke deres evne til at kommunikere verbalt og nonverbalt styrke deres kropslige, personlige, sociale, kreative og kunstneriske kompetencer lære og udforske dansebegreber og udvikle et kropsligt funderet sprog om bevægelse og udtryk udvikle deres viden og forståelse af dans som kunstform udvikle viden og forståelse af dans som kulturbærende og mellemmenneskeligt udtryk. Trinmål Trinmål efter 1. forløb (BH 3.kl.) Danseudøvelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage opmærksomt og fokuseret i en legende danseudfoldelse. udføre grundlæggende kropsbevægelser med kontrol og koordination danse med en kropslig forståelse af rytme og puls anvende egne og andres bevægelser i et nuanceret kropsligt udtryk udføre bevægelsessekvenser over gulvet i samarbejde med en (duet) eller flere andre børn 7

8 Danseskaben Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende egne og andres bevægelser og sætte dem sammen i sekvenser kunne repetere og gengive bevægelser i mindre sammensatte dansesekvenser finde på og sammensætte bevægelser til mindre koreografier ud fra et givent oplæg anvende rekvisitter i egne koreografier i dans at kunne udtrykke oplevelser af musik, visuel kunst (billedkunst, skulpturer, grafik, foto) og poesi i fællesskab med andre. Danseforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at observere opmærksomt når andre danser. tale om dansens kropslige udtryk og have et sprog (ord og vendinger) til at beskrive bevægelser i RUM og TIDS dimensionen. kende forskel både kropsligt og verbalt på bevægelsers dynamiske kvaliteter og former fx stor/lille, skarp/blød, hurtig/langsom. opleve og forstå dans i forskellige kulturelle sammenhænge som del af et aktuelt samfundsbillede og i et historisk perspektiv. Trinmål efter 2. forløb ( klasse) Dansesudøvelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udføre en bred vifte af grundlæggende kropsbevægelser på forskellige niveau og retninger og igennem rummet improvisere og udforsker bevægelse indenfor en given ramme 8

9 finde på og huske korte bevægelsessekvenser bevæge sig med en forståelse for musikkens betydning for dans øve sig og improvisere ud fra forskellige stimuli udføre enkelte bevægelse med en partner både i bevægelse og balance vise forskel mellem forskellige dynamiske kvaliteter vise forståelse for hvordan man opbygger og vedligeholde krops-styrke, smidighed og udholdenhed vise forståelse for hvordan man undgå skader Danseskaben Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: lave bevægelses fraser med og uden musik skabe, sammensætte og huske rytmiske bevægelsesforløb bruge musikken med forskellige taktslag og tempi sammensæt bevægelsesfrase med modsatte dynamiske kvaliteter bruge flere inspirationskilder vise en forståelse for dans som en kommunikerende kunstform Danseforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: bruge dansefaglig ord til at beskrive egne og andres arbejde i dans give og tage imod kritik kende til og få indsigt i danse fra andre kulturer identificere og vurdere populærkulturelle danseformer, såsom musikvideoer kende til vigtige koreografiske værker 9

10 Trinmål efter 3. forløb: ( klasse) Dansesudøvelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kombinere og koordinere små og stor bevægelse vise kropslig klarhed i at vise dynamiske kvaliteter repetere og huske sekvenser fra mødegang til mødegang oparbejde hensigtsmæssige rutiner i opvarmning / nedkøling Danseskaben Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: bruge improvisation som et skabende redskab skabe original kernefraser og videreudvikle disse med brug af koreografiske værktøj, såsom unison, kanon, aktion/reaktion arbejde sammen i store grupper bruge rummets muligheder bruge musik med mere kompleks rytme og forstå dennes selvstændige bidrag til udtrykket anvende og inddrage forskellige rekvisitter Danseforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende et dansefagligt vokabular på egne og andres arbejde i dans give og tage imod kritik og anvende kritikken i det videre arbejde genkende forskellige dansestilarter analysere og diskutere danseforestillinger og danseværker på video forstå dansens placering i et historiske sammenhæng med andre kunstformer 10

11 Læseplan for faget dans Udkastet til læseplan for dans indeholder en angivelse af undervisningens progression i tre forløb. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad hele tiden, men når hvert af de tre forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder. Undervisningen skal så vidt muligt give eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og gennem dans og som er afgørende for oplevelse af glæden ved dans og dans som en kunstform. Beskrivelse af faget dans og udviklingen i undervisningen 1. forløb (børnehaveklasse til 3. klasse) Undervisningen i dette forløb tager udgangspunkt i leg, eksperimenter, afprøvning, undersøgelse, forundring og oplevelse. Det indholdsmæssige i undervisningen er generelt præget af enkelhed og overskuelighed og tager udgangspunkt i de tre centrale og kundskabsområder: Dansens bevægelses- og udtryksmæssige repertoire, kunstneriske metoder og udvikling af kreativitet i bevægelse og danseværker og kulturelle og sociale danseformer. Danseudøvelse Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger og tager udgangspunkt i børns umiddelbare lyst og glæde ved bevægelse og kropslige udtryk. Danselege og legelignende aktiviteter, der udvikler elevernes kropslighed, koordination, balance og kropsholdning indenfor basale bevægelsesmåder som fx gå, løbe, hoppe, dreje, rulle hoppe, dreje, krybe, kravle indgår som væsentlige elementer i undervisningen i dette forløb. Eleverne skal også arbejde med basale bevægelser på stedet som fx twist, stræk, skub, træk samt med gestik og bevægelsespauser. De basale bevægelsesmåder og bevægelsespauser (statuer/figurer/balancer) danner basis i færdighedstræningen. Eleverne skal undersøge og bruge totale kropsbevægelser samt isolere bevægelsen i forskellige kropsdele. 11

12 Eleverne gives mulighed for at opleve og bruge kroppens bevægelses- og udtryksmuligheder, samt arbejde med dynamiske kontraster og bevægelseskvalitet. Undervisningen skal styrke elevernes fornemmelse for egne bevægelser både solo og i samarbejde med andre dansende, startende fortrinsvis som duetter og senere mod samarbejde i trioer og kvartetter. I forløbet præsenteres eleverne for de grundlæggende begreber indenfor dimensionerne, BEVÆ- GELSE, RUM, DYNAMISK KVALITET (fx TID) og RELATION. Gennem fælles danseopgaver og lege opbygges en varieret begrebsverden og ordforråd, som eleverne gøres fortrolige med gennem den dansemæssige udfoldelse. Mange af de temaer der tages op i undervisningen knytter sig til elevernes hverdag og stimulerer deres forestillingsverden og fantasi. Grundlæggende anatomiske forhold anskueliggøres for eleverne og der arbejdes med forståelse af det sundhedsmæssige aspekt i at bevæge sin krop og bruge den i dagligdagen. Der kan med stor fordel i dette forløb inddrages brug af rekvisitter som fx tørklæder, balloner, måtter, store stofstykker og andet først og fremmest som ledsagelse til dansen både i solodans og i duetter (parvise opgaver). Der lægges i alle dele af danseudøvelsen vægt på, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et dansemæssigt fællesskab. Det sker gennem danse improvisation, men også i arbejdet med et repertoire af nye og gamle danse- og bevægelseslege samt enkle fællesdanse. En forudsætning for et velfungerende dansemæssigt fællesskab er, at eleverne udvikler en god fornemmelse for tryghed overfor hinanden, samt respekt for forskelligheden i danseudøvelsen. Eleverne skal arbejde med: at opbygge en god fælles rumlig fornemmelse at bruge grundlæggende kropsbevægelser på en kontrolleret og koordineret måde samt at kombinere dette med at bevæge sig isoleret med forskellige kropsdele. at udvikle egne bevægelser i et nuanceret kropsligt udtryk ved at variere måden at bruge RUM og TID s dimensionerne på. opleve simple kropslige sammenhænge som fx forholdet mellem bevægelse og hjerte/lungefunktionen, bevægelse og velbefindende. udvikle kropslig forståelse af puls og rytme. 12

13 øve samarbejde i bevægelse med en anden (duet) i dansesekvenser enten stationært eller over gulvet, og senere arbejde i grupper (op til fire børn). Danseskaben Undervisningen tager udgangspunkt i børns nysgerrighed og lyst til at undersøge emner og kommunikere ideer, egne følelser og tanker gennem bevægelse og det koreografiske udtryk Eleverne eksperimenterer med og udforsker de grundlæggende begreber indenfor RUM og TID s dimensionen, som fx retning, fokus, niveau samt tempo, rytme og puls. De skal blive bekendte med at bruge forskellige dynamiske kvaliteter i bevægelsen som fx blød, skarp, tung og let. De skal kunne bruge og forstå den tredelte opbygning af en komposition med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er vigtigt, at det skabende arbejde foregår indenfor tydelige rammer bl.a. ved hjælp af improvisatoriske danselege med klar struktur. Arbejdet med de grundlæggende danseelementer og begreber kobles fortløbende til et udtryksmæssigt indhold i den kreative proces. For at bevidstgøre eleverne om forskellige form-, og udtryksmæssige kvaliteter vænnes de til at tale om og reflektere over resultaterne af de skabende processer, og der arbejdes gradvist med at fastholde dele af elevernes improvisationer som begyndende dansekomposition. Eleverne skal arbejde med at: opleve, undersøge og udvikle egne bevægelser, der kan danne grundlag for duetter og på sigt solistiske danse. udvikle bevidsthed om egne bevægelsers dynamiske, rytmiske og ekspressive muligheder. udvælge og bruge passende bevægelser i mindre koreografier. finde på, øve og gengive enkle bevægelser og senere sammensatte bevægelsessekvenser enten solo eller i duet/trioform. inddrage og bruge rekvisitter som fx tørklæder, stof, stokke og andet i deres danseskaben. 13

14 Danseforståelse Undervisningen tager udgangspunkt i børns mulighed for at bruge og udvikle et ordforråd til verbalt at give udtryk for at beskrive kroppens bevægelser i RUM og TID s dimensionerne. Elevernes udtryksmuligheder for at beskrive de følelser og tanker, der kan ligge til grund for en aktiv skaben i dans vil gennem undervisningen udvides og nuanceres, og eleverne gives mulighed for at fremvise dansekompositioner for hinanden, samt opleve professionelle danseforestillinger og møder med koreografer og dansere, dels via multimedier og dels ved forestillinger. Dansestykkerne udvælges på en sådan måde, at de kan stimulere den kropslige forestillingsevne og associere til f.eks. stemninger, naturoplevelser, dyr og steder. De bør desuden repræsentere forskellige genrer som eksempelvis moderne dans, klassisk ballet, folkedans, og nyere danseformer som hip hop, capoeira og break dance. Der arbejdes med kropslig erkendelse, først og fremmest ud fra associative oplevelser fra elevernes egen praksis, men også ud fra mere analytiske og reflekterende tilgange. Undervisningen skal være med til at øge elevernes forståelse af sig selv som en del af et fællesskab samt fremme deres forståelse af dansk og udenlandsk dansetradition som en del af kulturlivet i det aktuelle samfundsliv og set i et historisk perspektiv. Eleverne skal arbejde med: at reflektere over kropslige oplevelser og verbalt give udtryk for og benævne basale bevægelser som fx løb, hop (gadedrengehop, galophop, chasséer), gang, rul, drej. i ord og i bevægelse at kunne benævne retninger, bevægelsesplaner og rumlige relationer. at deltage i et observerende fællesskab når andre danser. at udtrykke oplevelser af musik, billeder, og poesi i et dansende fællesskab med andre. at kunne benytte sig af og have et sprog, ord og vendinger til rådighed, og dansebegreber til at beskrive det, de oplever ved at se på dans. at opleve dansens mangfoldige udtryk og former i mange kulturelle sammenhæng, både som del af et aktuelt samfundsbillede og i et historisk perspektiv 2. forløb (4. til 6. klassetrin) Undervisningen i 2. forløb bygger videre på de færdigheder og erfaringer, som eleverne har opnået igennem det 1. forløb og tager udgangspunkt i elevernes lyst til bevægelse, fortælleglæde og eventyrlyst men også i stadig højere grad i deres iagttagelses- og analytiske evner. Undervisningen veksler i indhold 14

15 og struktur, således at nye og mere komplekse arbejdsformer introduceres og afprøves i forhold til de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: Dansens bevægelses- og udtryksmæssige repertoire, kunstneriske metoder og udvikling af kreativitet i bevægelse og danseværker og kulturelle og sociale danseformer. Gennem individuelle kreative opgaver og gruppearbejde sigtes der på at styrke elevernes kropslige udtryk, udvikle deres individuelle kunstneriske sprog, styrke deres kendskab til dans som en universal kunstform, og bevidstgøre hvordan man bruger bevægelse til at undersøge og kommunikere ideer, synspunkter og egne følelser og tanker. Bevægelsesvokabularet vil blive udforsket og videreudviklet, og den enkelte elev vil få et større sæt af dansebegreber at udtrykke sig med. Kundskaber til at skabe koreografiske momenter og evnen til at repetere disse vil blive udviklet. Gennem introduktion til dans fra andre kulturer opnås en større bevidsthed om dansens kulturelle oprindelse og dennes fortsatte betydning i forskellige kulturer. Danseudøvelse Der arbejdes med en forventning om, at eleverne efterhånden kan beherske de grundlæggende fysiske udtryksmuligheder og har fået en dybere forståelse for kroppens muligheder og grænser. Eleverne opnår undervejs en større erkendelse af og en viden om kroppens fysiske formåen og dens samspil med psyken. Den anatomiske viden vil blive styrket og eleverne vil få en yderligere viden om skadesforebyggelse. Der tages sigte på at højne kvaliteten i elevernes dansemæssige arbejdspraksis og udtryksmæssige spændvidde. De enkelte centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver mere bredt og nuanceret behandlet ud fra handleformerne: Udøve, skabe, forstå. Undervisningen i dette forløb koncentreres om at afprøve dansestilarter og dansetekniske færdigheder. Eleverne udøver, skaber og oplever danse indenfor forskellige stilarter. Der arbejdes især med individuelle udtryk som herefter videreudvikles i gruppebaserede øvelser. Eleverne begynder at arbejde mere selvstændig og der fokuseres fortsat på samarbejdet eleverne imellem. De sociale værktøjer hos den enkelte elev vil komme i spil gennem en række opgaver i større og mindre grupper. Gennem individuel og fælles improvisation og idéudvikling sigtes mod at eleverne bliver bevidstgjort om det dansemæssige fællesskab og den enkeltes bidrag til dette. Der arbejdes hen mod at elevernes anatomiske viden styrkes og at de får en yderligere viden om skadesforebyggelse. I danseundervisningen fokuseres der på, at eleverne bliver bevidste om hvordan de kan bruge bevægelse til at undersøge og kommuni- 15

16 kere ideer, synspunkter og deres egne følelser og tanker. De arbejder også med at udvikle bevidsthed om forskellige danses historiske og kulturelle oprindelse. Eleverne skal arbejde med at: udvikle færdigheder i bevægelser på stedet så som stræk, bøj, drej og sving, ekstension og fleksion. fortsat at udvikle færdigheder i basale bevægelsesformer som gang, løb, spring, hop, gadedrengehop, galop og i glidende bevægelser som alle udføres i forskellige retninger. skabe figurer og former med kroppen på de tre niveauer; lavt, mellem og højt. øve kontrol i balancer med forskellige kropsdele. øve og huske korte bevægelsessekvenser. opnå en skærpet rytmisk fornemmelse. øve sig i at bevæge sig på taktslag og i forskellige tempi. improvisere med og uden musik. vedligeholde og udbygge bevidstheden om brug af rum og bevægelsens placering i rummet. fortsat øve sig i at samarbejde om enkelt partnerarbejde (kontakt improvisation). udforske de dynamiske muligheder i bevægelsen. danse med klare vægtskift i kroppen og med flydende overgange. udbygge forståelsen for opvarmning, nedkøling og afspænding som redskaber til at undgå skader. Danseskaben Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes voksende sociale og følelsesmæssige bevidsthed og understøtter deres bestræbelser på at kommunikere gennem dansen. Der arbejdes nu dels ud fra elevernes umiddelbare danselyst dels ud fra deres øgede evne til at analysere dansen og opnå en større bevidsthed om de skabende mekanismer og arbejdsredskaber. I forløbet vil eleverne blive præsenteret for yderligere dansebegreber som redskaber til at strukturere bevægelse med og uden musik. Musikkens indvirkning på og samspil med dansen vil blive udforsket i praksis og diskuteret med eleverne. Nye metoder til at skabe dans introduceres og undersøges af eleverne. Bevægelsessekvenser bliver efterhånden sat sammen med henblik på at skabe kortere koreografier. Eleverne arbejder indledningsvis med at skabe fortællinger gennem bevægelse og gestik. De 16

17 modtager inspiration fra forskellige kilder og arbejder parvis og i mindre grupper. Der sigtes på at styrke elevernes koordination/motorik i rytmiske sekvenser, således at kvaliteten af det skabende udtryk højnes. Eleverne vil gradvist arbejde med fokus på at skabe grundfraser/kernefraser og udforske disses udviklingsmuligheder. Arbejdet vil tage udgangspunkt i både egne udtryk og i tillærte stilarter. Hvor der tidligere har været fokus på umiddelbarhed og øjeblikkelig inspiration bliver der nu i stigende grad sat fokus på danserens arbejde med at forfine bevægelserne gennem justering og repetition. Respekten for andres ideer og rummeligheden i forhold til andre danseres udtryk vil være i fokus og styrke trygheden i gruppen. Der bliver fokus på at opnå et mere raffineret udtryk i form af en højere grad af klarhed og flow i bevægelserne. Eleverne bliver bevidstgjort om danserens rolle som formidler. Eleverne skal arbejde med at: udvikle kompetence i at sammensætte enkle bevægelser til større fraser undersøge bevægelser gennem eksempelvis kopiering, spejling og følge efter udtrykke sig kropsligt ud fra simple stimuli med og uden musik skabe, sammensætte og huske korte rytmiske bevægelsesforløb forfine kortere dansesekvenser strukturere dansen i koreografiske former, eksempelvis A/B/A opnå forståelse for musikkens betydning for bevægelse, f.eks. ved at vise følelser og stemninger øge deres forståelse for hvordan musikken inspirerer til bevægelse og bevægelsen til musik Danseforståelse Elevernes evne til at se på dans og formulere sig om dans styrkes gradvist. Der bliver lagt vægt på at opøve elevernes evne til at se på dans, og en række øvelser vil tage sigte på at træne elevernes evne til verbal beskrivelse og stillingtagen til det sete. Igennem klassediskussioner opøves elevernes evne til at benytte danseterminologi til at beskrive, analysere og vurdere egne og andres danse. Eleverne stifter bekendtskab med dansen i rollen som publikum, og en eller flere professionelle forestillinger præsenteres gennem multimedier og gennem teaterbesøg. Desuden præsenteres det lokale foreningslivs muligheder indenfor danseområdet. Det er et centralt mål for undervisningen at udvikle elevernes lyst til dansemæssig udfoldelse også uden for skoletiden. Opmærksomheden rettes i stigende omfang mod de muligheder for kunstnerisk 17

18 aktiviteter, der findes i lokalområdet både indenfor og udenfor det etablerede foreningsliv. Eksempler fra den professionelle danseverden præsenteres. Der vil være en introduktion til dansen i en historisk såvel som i en kulturel kontekst. Opmærksomheden rettes desuden mod dansens betydning i samfundet. Eleverne skal arbejde med at: øve sig i at anvende et dansefagligt sprog til at beskrive dans formulere synspunkter om egne og andres koreografier at anvende og udbygge bevidstheden om kvalitet og forskellighed i koreografierne få indsigt i danse fra andre kulturer gennem eksempelvis videofremvisninger få kendskab til vigtige danseværker/koreografier klassetrin Undervisningen i dette forløb koncentreres om at afprøve dansestilarter og dansetekniske færdigheder. Eleverne afprøver, skaber og oplever danse indenfor forskellige stilarter. Der arbejdes især med individuelle udtryk som herefter videreudvikles i gruppebaserede øvelser. Eleverne begynder at arbejder mere selvstændig, men der fokuseres fortsat også på samarbejdet eleverne imellem. Danseudøvelse Der arbejdes med en forventning om, at eleverne nu er i stand til at beherske de grundlæggende fysiske udtryksmuligheder og har fået en dybere forståelse for kroppens muligheder og grænser. Der sigtes mod at eleverne undervejs opnår en større erkendelse af og en viden om kroppens fysiske formåen og dens samspil med psyken. Eleverne skal arbejde med at: opbygge, beherske og bruge en bredere vifte af dynamiske bevægelser opnå fortrolighed med især grundbevægelser, gestik, kropslige former, rytmer og bevægelser gennem rummet opnå en større fortrolighed med at improvisere og udforske bevægelse i en given ramme øve sig i at repetere, huske og forfine korte dansesekvenser bruge egen og partners kropsvægt hensigtsmæssigt både i bevægelse og i balancer 18

19 øve sig i at improvisere ud fra forskellige stimuli træne spring og arbejde med bevægelse i det lave plan (gulvarbejde) opbygge og vedligeholde krops-styrke, -smidighed og -udholdenhed benytte forskellige genrer af musik Danseskaben Eleverne vil fortsat arbejde med vægt på at skabe grundfraser/kernefraser af bevægelse og udforske disses udviklingsmuligheder med udgangspunkt i både egne danseudtryk og i tillærte stilarter. Der bliver fokus på at opnå et mere raffineret udtryk i form af en højere grad af klarhed og flow i bevægelserne. Eleverne bliver bevidstgjort om danserens rolle som formidler. Eleverne skal arbejde med at: øve sig på at forfine kortere dansesekvenser ved at sortere til og fra, og ved at repetere de enkelte bevægelser træne koreografiske principper som komplementaritet og modsætning skabe, repetere og huske dansefraser indenfor forskellige stilarter organisere dansefraser i enkle koreografiske strukturer som kanon og unison anvende partnerarbejde i korte dansesekvenser anvende musik som understøtter bevægelsen bruge flere inspirationskilder (litterære, visuelle) Danseforståelse Der bliver lagt vægt på at opøve elevernes evne til at forholde sig til andre elevers dans og koreografi. En række opgaver vil træne elevernes evne til verbal beskrivelse og stillingtagen til det sete. Eleverne stifter yderligere bekendtskab med dansen i rollen som publikum og et antal professionelle forestillinger præsenteres gennem multimedier og ved teaterbesøg. Videodansen præsenteres som selvstændigt udtryk. Dansens anvendelse i popkulturen introduceres. Eleverne skal arbejde med at: kunne beskrive dans og formulere synspunkter på egne og andres arbejde i dans give og tage imod kritik 19

20 besøge danseforestillinger forholde sig til dans i forskellige medier opnå evner til at identificere og forholde sig til dans i en populærkulturel ramme, såsom MTVdans og danse fra andre lande. 3. forløb (7. til 9. klasse) Ved afslutningen af 2. forløb forventes det, at eleverne har opnået en mere raffineret brug af dansens grundelementer såsom dansefærdigheder, musikalitet, dansekomposition og forståelse for dans. Med udgangspunkt i de tre centrale og kundskabsområder: Dansens bevægelses- og udtryksmæssige repertoire, kunstneriske metoder og udvikling af kreativitet i bevægelse og danseværker og kulturelle og sociale danseforme skal eleverne nu anvende de opnåede færdigheder i det skabende arbejde til at udforske og kommunikere egne ideer, synspunkter og følelser. Eleverne træner deres evne til at tænke og arbejde mere abstrakt eksempelvis udefra et tekstforlæg eller et aktuelt tema.. Under arbejdet sigtes mod at eleverne videreudvikler en bevidsthed om dansestilarternes historiske og kulturelle oprindelse. Der sættes fokus på personlige spørgsmål, menneskelige relationer og aktuelle samfundstemaer. Målet er at elevernes evne til at diskutere, analysere og vurdere eget og andres arbejde med dans styrkes. Danseudøvelse Med udgangspunkt i elevernes beherskelse af grundlæggende udtryksformer og kroppens fysiske muligheder vil der nu være fokus på ny teknisk kunnen samt på en forfinelse af udtrykket. Det opnåede tekniske niveau i form af styrke, smidighed og udholdenhed vil blive gradvist højnet gennem mere teknisk træning. Eleverne skal arbejde med at: demonstrere forståelse for korrekt kropslig placering og opnå styrke til at udføre mere komplekse dansebevægelser med spring og fald til gulv opnå en forståelse for bevægelsers kropslige udspring isolere og artikulere individuelle bevægelser kombinere og koordinere små og store bevægelser 20

21 styrke deres færdigheder i improvisation styrke deres teknik indenfor partnerarbejde opnå kropslig klarhed i at vise dynamiske kvaliteter repetere og huske længere sekvenser fra gang til gang oparbejde hensigtsmæssige rutiner hvad opvarmning og nedkøling/afslapning angår Danseskaben Eleverne vil undervejs i forløbet skabe længere dansesekvenser med en bevidst brug af grundfraser og repetition af enkeltdele. Yderligere udviklingsmuligheder i dansematerialet udforskes i grupper og individuelt. Bevægelsernes kvalitet raffineres og justeres ved brug af de tilegnede redskaber såsom forenkling, fordobling, overdrivelse. Eleverne bliver bevidstgjort om deres rolle som performere og der bliver skabt mulighed for at vise dele af arbejdet for et publikum. Det dansemæssige fællesskab søges styrket gennem fortsatte gruppeopgaver og eleverne vil blive opfordret til risktaking (afprøve grænser) i det skabende arbejde. Det skabende arbejde med dansen lægger fortsat vægt på at øge elevernes sociale kompetencer og desuden på den enkelte elevs rolle og selvstændighed i samspillet med andre. Eleverne skal arbejde med at: skabe originale kernefraser og videreudvikle disse med brug af koreografiske værktøjer. skabe og repetere større sekvenser, individuelt og i grupper. bruge forskellige stimuli til at generere bevægelsesideer. bruge musik og forstå dennes selvstændige bidrag til udtrykket. bruge mere komplekse rytmer og inddrage varierende tempi. benytte koreografiske former som unison, kanon, aktion/reaktion. administrere mere komplekse koreografiske strukturer. bruge rummets muligheder. videreudvikle dansemateriale ved at ændre former, gruppe størrelser, retninger og niveauer. anvende forskellige bevægelsesplaner og retninger mere nuanceret. 21

22 Danseforståelse Gennem praksis trænes elevernes evne til at beskrive, analysere og tage stilling til dans, samt placere dansen i en kulturel, kunstnerisk og historisk kontekst. Eleverne udvikler deres musikalske forståelse i relation til dans og hvordan andre kunstformer kan bidrage til dansen. Eleverne skal arbejde med at: blive fortrolige med at bruge et dansefagligt vokabular. beskrive dans og formulere synspunkter på egne og andres arbejde i dans. give og tage imod kritik samt anvende kritikken i det videre arbejde. analysere og diskutere udvalgte danseværker på video. besøge udvalgte danseforestillinger. genkende forskellige dansestilarter. få et indblik i dansens sammenhæng med andre kunstformer. kende til dansens kulturelle mangfoldighed og kunne placeres dansen i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Fotograf Charlotte Svendler Nielsen 22