Vi fastholder billedet af en livlig og velfungerende generalforsamling den marts Side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi fastholder billedet af en livlig og velfungerende generalforsamling den 20.-21. marts 2010. Side 3"

Transkript

1 7 23. april årgang Dansk Psykolog Forening Reportage fra GF-2010 Vi fastholder billedet af en livlig og velfungerende generalforsamling den marts Side 3

2 Leder Det frie valg, eller En netop offentliggjort undersøgelse fra Akademikernes Centraladministration om overgangen fra studium til job: Det frie valg eller det frie fald afdækker en markant forskel mellem vurderinger på universitetet, henholdsvis på arbejdsmarkedet for dimittender. Rapportens hovedkonklusion er nemlig, at det ikke har nogen selvstændig betydning, om man har fået høje eller lave karakterer, hvis man blot har haft studierelevant arbejde. Undersøgelsen slår fast, at det uanset uddannelsesretning er nødvendigt for den studerende at udvise en arbejdsmarkedsrettet adfærd undervejs i studietiden for at øge beskæftigelsesmulighederne. Tidlig jobsøgning, dvs. jobsøgning inden afslutningen på uddannelsen og studierelevant arbejde, mindsker de studerendes ledighedsrisiko. Ønsker man som studerende at forbedre sine chancer på arbejdsmarkedet, skal man derfor bruge en del af studietiden her. Man kan ikke fortænke de studerende i at ville erhverve gode kvalifikationer og gode karakterer. Men når nu det viser sig, at det slet ikke er her, regnbuen ender, sender man et uklart signal til de studerende. Retorikken om universiteter i verdensklasse bliver hul. Lærerne gør naturligvis en betydelig forskel, men modsvares den ikke af de studerendes krav, kan meget gå galt, hvis de studerende er travlt optaget af et job. Det må bekymre, at kommende arbejdsgivere vægter arbejdsmarkedserfaring frem for faglige kvalifikationer. Man måtte forvente, at modtagerne ville være interesserede i at modtage fagligt højt kvalificerede nye medarbejde, når man ser på de komplicerede opgaver, der venter akademikerne på arbejdsmarkedet. Med tanke på kvalitet og brugersikkerhed er det ikke klogt at indbygge et incitament af denne karakter. Man kan på den anden side godt forstå arbejdsgiverne, især nu med en presset økonomi. Det ville være herligt, om man både kunne ansætte fagligt højt kvalificerede med stor erfaring i et begå sig på arbejdsmarkedet. Sagen er dog den, at man ikke kan kvalificere sig i at blive god til længdespring, hvis man øver sig i højdespring. Kandidaternes kommende arbejdsgivere har en opgave i at indføre de nye kandidater på arbejdsmarkedet. En opgave, de må påtage sig og ikke blot sende videre til universiteterne. I det mindste må man forvente, at der foregår en nærmere koordinering, så den studerende og kommende medarbejder ikke skal befinde sig i et dobbelt krydsfelt. Set i relation til det arbejdsmarkedsforberedende arbejde har det ifølge rapporten ingen betydning, om man har været 5, 6 eller 7 år undervejs. Det hænger ikke sammen med det insisterende pres, der lægges på de studerende om at færdiggøre sig på normeret tid. Hvorfor skulle man dog det, når jobmulighederne faktisk mindskes, hvis man ihærdigt søger netop at gøre sig hurtigt færdig. Der er indbygget et ubehageligt dilemma i hensynet til studiekvalitet og erhvervsforberedelse, eftersom det konkrete nedslag ikke i første omgang rammer systemet, men derimod den enkelte og så bliver gjort til et personligt forhold. Det er ikke underligt, at vores egen undersøgelse af de kommunalt ansatte psykologers forhold viste, at dem med den største arbejdstilfredshed var ældre og mænd i lederstillinger, mens de mindst tilfredse var yngre kvinder med en kortere karriere bag sig. Allerede ved sidste generalforsamling besluttede vi at sætte fokus på nyuddannedes forhold. Det er klart, at den linje skal følges. Vi skal både gøre det selv og sammen med andre en dobbelt incitamentstruktur er ødelæggende for al fornuft! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Lars Skaaning Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 3/5 21/ /5 4/ /5 18/6

3 Generalforsamling 2010 Hvad skete der egentlig på GF-2010? En måde at svare på er at henvise til næste udgave af Psykolog Nyt, hvor referatet af generalforsamlingen offentliggøres. Eller til hjemmesiden som nok vil være nogle dage hurtigere ude. Der findes naturligvis ikke én, men mange udlægninger af forløb og slutresultat på GF-2010, hvad der underbygges af en meget engageret debat undervejs. De følgende siders reportage prøver derfor mere at præsentere billedet i dets mangfoldighed end at konkludere på de mest livlige dele af mødet. Læs om debatter, valg, centrale beslutninger, stemninger og arrangement krydret af Lars Skaanings billeder. Billederne vil afsløre, at det var en enestående velbesøgt generalforsamling. Spørger man deltagerne, vil de formodentlig bekræfte, at mødet var levende på den gode måde, at talerstolen var flittigt besøgt, og at dagsordenen havde meget varieret at byde på. Appetitten kan forhåbentlig blive pirret af de kommende siders nedslag. Den ægte vare referatet må man have tålmodighed med, til det sidst i april er godkendt af dirigenterne. Reportage Af redaktør Jørgen Carl Psykolog nyt

4 GF generalforsamling 2010 Den ny bestyrelse På Dansk Psykolog Forenings generalforsamlinger påkalder personvalgene sig altid særlig interesse konkurrenceelementet skaber en naturlig spænding. Denne gang stillede 12 kandidater op til 8 pladser i bestyrelsen. Ud over Roal Ulrichsen, der som formand var gennem en selvstændig proces, valgtes følgende til bestyrelsen med opnåede stemmetal i parentes: Eva Secher Mathiasen (377, ny), Rie Rasmussen (335), Ditte Söderhamn (333), Arne Grønborg Johansen (300), Jacob Risbjerg Vardrup (298, ny), Rebecca Savery Trojaborg (289), Anne Thrane (249), Merete Strømming (249, ny). Hertil kommer de to studenterrepræsentanter, som var valgt på Studentersektionens generalforsamlinger, og som derfor på forhånd var født medlemmer af bestyrelsen: Helene Quist Langhoff Straarup, Århus, og Anna Haugerud Formo, Aalborg. Suppleanter til bestyrelsen blev: Henriette Palner Stick (228, ny), Zenia Stengaard Jepsen Børsen (170, ny). To opstillede opnåede ikke genvalg: Jørgen Kofoed (160) og Kirsten Bjerregaard (155). Generalforsamlingen indebar også et farvel til to fra den tidligere bestyrelse, som ikke genopstillede: Elise Nielsen og Vibeke Søndergaard. Ligeså farvel til de to afgående studenterrepræsentanter Maja Nohr Christensen og Peter Salby Olsen. Den ny bestyrelse træder første gang sammen 1. maj 2010 og tager hul på konstituering og politiske opgaver. jc Alle GF-fotos: Lars Skaaning 4 Psykolog nyt

5 Roal Ulrichsen, formand Arne Grønborg Johansen Eva Secher Mathiasen Rie Rasmussen Merete Strømming Ditte Söderhamn Anne Thrane Rebecca Savery Trojaborg Jacob Risbjerg Vardrup Helene Quist Langhoff Straarup Anna Haugerud Formo Psykolog nyt

6 GF generalforsamling 2010 Formanden genvalgt Ét minut efter at resultatet af formandsvalget forelå, udsendte Dansk Psykolog Forening en pressemeddelelse, som fortalte, at Roal Ulrichsen var blevet genvalgt med 340 stemmer, medens modkandidaten Vibeke Lunding-Gregersen havde fået 201⅓ stemmer. Få minutter senere lå resultatet på foreningens hjemmeside, og hver eneste af landets psykologer kunne læse med. Et Psykolog Nyt, der udkommer uger senere, kan ikke konkurrere på nyhedsværdien. Ak! I det hele taget har mediebilledet været et noget andet ved dette formandsvalg end tidligere med de alternativer, der ligger i brug af kampagner, præsentationer og debatter på hjemmesider, blogs osv. De moderne tider er stadig i deres vorden, men udviklingen kommer til at accelerere frem mod 2012, hvor personvalgene sker ved urafstemning. Det blev besluttet, at kandidatpræsentationerne skal gøres tilgængelige som videofil på foreningens hjemmeside. Debatten mellem formandskandidaterne får også en platform, som har manglet indtil nu. Et forslag blev nemlig vedtaget om, at der på generalforsamlingen afsættes tid til debat mellem formandskandidaterne. Også denne debat vil kunne følges på medlemmernes pc-skærme, tv-duellernes æra er på vej. jc 6 Psykolog nyt

7 Den svære struktur Overvejelser om at ændre strukturen kommer og går. Med den vækst, som Dansk Psykolog Forening har gennemgået, har strukturdebatten været levende i mindst 40 år: Hvordan skaber eller videreudvikler man den bedst mulige sammenhæng mellem medlemmernes holdninger og de fora, der skal træffe de politiske beslutninger. Hvordan finder man balancen mellem medlemsinvolvering og handlekraft? Siden 2006 har både generalforsamlingerne, bestyrelsen og den nedsatte strukturarbejdsgruppe arbejdet engageret med strukturspørgsmålene og nu mere målrettet end nogen sinde før. På GF-2010 fremlagde arbejdsgruppen og bestyrelsen således i fællesskab et oplæg, som dels beskriver processen frem mod en eventuelt ny struktur i 2012, dels allerede rummede muligheder for forandringer med virkning fra næste generalforsamling. Stoffet er svært, og struktur kalder på flere følelser, end det tørre ord peger i retning af: Hvordan kommer jeg til orde i fremtidens Dansk Psykolog Forening? Hvordan bliver mine interesser tilgodeset? Sådan kan med god ret ethvert af de 8300 medlemmer spørge. Debatten om strukturoplægget blev livlig og var båret af den entusiasme, emnet fortjener. Den var også bekræftende, fordi den viste forsamlingen og de mange, mange debattører fra en meget politisk side. Man kan sige: generalforsamlingen, når den er bedst! Om generalforsamlingen er fremtidens model, eller om det bliver en repræsentantskabsmodel, der nyder fremme for nu at forenkle mulighederne helt urimeligt bliver vi klogere på, når strukturen bliver dagsordenspunkt på GF I marts 2010 nåede man dertil, hvor den foreslåede procesplan frem mod 2012 blev vedtaget. Den indeholder mange etaper og god plads til overvejelser og meningstilkendegivelse undervejs. Blandt andet vil modelforslagene blive sendt til vejledende urafstemning i Først efter GF vil en endelig afgørelse om strukturen kunne træffes, denne gang ved en bindende urafstemning Vedtagelsen af procesplanen var ikke det eneste ryk fremad. Generalforsamlingen vedtog nemlig også at indføre urafstemning ved personvalg til formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer. Denne vedtagelse får virkning allerede fra GF Forsamlingen vedtog desuden at frikøbe næstformanden på halv tid. Formelt set var der tale om et budgetforslag, men en styrkelse af den politiske ledelse er jo også struktur! jc Psykolog nyt

8 GF generalforsamling 2010 Arbejdsprogram i tre lag Hidtil har dagsordenspunktet heddet Handlingsprogram når det skulle formuleres kort. Men nye tider, nye former. Og der blev af generalforsamlingen taget vel imod nyskabelsen Forslag til strategiske mål og arbejdsprogram, der som dagsordenspunkt havde mange lighedspunkter med den kendte vare, men var lagt langt mere politisk op. Nu tager man udgangspunkt i den vision, bestyrelsen i 2009 formulerede for Dansk Psykolog Forening, og som udtrykker, at foreningen vil sikre psykologers vilkår og kompetencer i et samfund i udvikling samt arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Næste lag er de strategiske mål for de kommende år, som generalforsamlingen blev bedt om at forholde sig til. Der var seks i alt, fx at Dansk Psykolog Forening skal tilstræbe maksimal legitimitet og medlemsindflydelse i foreningens politiske beslutninger et strategisk mål, der hænger nøje sammen med grundlaget for de kommende års strukturarbejde. Endelig arbejdsprogrammet, der er den operationelle tekst, og som altså mere konkret udmønter, hvilke opgaver der skal vægtes i Formuleret langt mindre detaljeret, end det før er set, og derfor levnende langt bedre plads for den ny bestyrelse til at tilpasse opgaverne til den virkelighed, der hele tiden ændrer sig. Og efter en begyndende usikkerhed løftede debatten sig vitterlig, så man fik drøftet politik og foreningens position i forhold til samfundets dagsordener og måder at nå sine mål på. Et forslag om fokus på børns vilkår blev således genstand for en lang debat ikke så meget om betimeligheden i at satse på netop det tema, men om de strategiske muligheder i at arbejde med særlige indsatsområder. jc 8 Psykolog nyt

9 Etik på broen Ideen med at afbilde personer, der går over en fodgængerovergang, er som bekendt brugt. Coveret til Abbey Road er et fotografisk ikon, man hellere må lade være at efterstræbe. Men fristelsen Både fotografen og Etiknævnet var derfor med på den værste, og arkitekturen i generalforsamlingens omgivelser himmelstræbende smuk. Så ud på broen med så meget af Etiknævnet, der lod sig finde i generalforsamlingens døende minutter. Fra venstre ses Etiknævnets nyvalgte formand Lisbeth Sten Jensen og de fleste af nævnets menige medlemmer: Finn Christensen, Jytte Gandløse, Lisbeth Borregaard Thorsen og Annitta Nordkvist Permin. Fra sekretariatet endelig nævnets sekretær Elisabeth Brinch. Alle med front mod kameraet. Nakken og den lyseblå trøje tilhører symbolsk nok Jørn Nielsen, som efter fire perioder i Etiknævnet, heraf to som formand, nu nedlagde sit hverv for at bruge kræfterne på andre fronter. I de seneste to år har Jørn Nielsen stået for Etiknævnets telefonrådgivning. Ved generalforsamlingens afslutning fik han både tak og bifald for sit arbejde og vendte da smilende sit ansigt mod forsamlingen. jc Psykolog nyt

10 GF generalforsamling 2010 Teksten udlægges På mangfoldige generalforsamlinger i alskens sammenhænge støder vi på de afsluttende dirigentord, hvor der udtrykkes tak for god ro og orden. Og selvfølgelig er nogenlunde god ro og orden en forudsætning for en ordentlig mødeafholdelse. At myndighedsudøvelsen fra dirigentbordet har mange andre lag og for demokratiet nok så vigtige, blev man talrige gange mindet om under generalforsamlingen i Århus. Dirigenthvervet varetoges i et fint samarbejdende (og erfarent) kollektiv bestående af Birgit Tamberg Andersen, Poul Jørgensen og Niels Kornerup, og de udøvede ikke deres myndighed ved at tysse på forsamlingen, men ved at lede og vejlede. Ordførende i panelet var i lighed med i 2008 Niels Kornerup, der som advokat har en særlig pondus, når reglerne skal udlægges. Så må man jo som psykolog bøje nakken, selv hvor ens retfærdighedssans føler sig krænket. Udfordringerne var måske knap så bastante som sidste gang, antallet af forslag og ændringsforslag mindre tyngende. Men alligevel blev der undervejs brug for at belære forsamlingen, som det hedder i den særlige juridiske jargon. Ikke mindst da et medlemsforslag opnåede flere jastemmer end nejstemmer, men alligevel blev forkastet. Hvorfor? Fordi vedtagelse kræver stemmeflertal blandt de deltagende medlemmer, som det hedder i lovenes 6, stk. 8. Flere end halvdelen af de stemmer, der er repræsenteret i salen, skal altså stemme for et forslag uanset hvor mange der stemmer nej eller undlader at stemme. Jamen, tænker man. Men lov er lov. Det meste gik dog glat, hvad forsamlingen ikke kun må takke dirigenterne (og sig selv) for, men også den effektivt arbejdende forslagsstillergruppe: Line Thatt-Jensen, Betina Krogh-Knudsen, Danielle Mikkelsen og Bjarne Nielsen. Deres opgave er at bistå dirigenterne, holde styr på forslagene og samordne forslag og ændringsforslag diskret og effektivt. jc 10 Psykolog nyt

11 Æresmedlem anno 2010 Talen til det kommende æresmedlem tager sjældent afsæt i alvorlige faglige eller samfundsmæssige spørgsmål. Men deltagerne på dette års generalforsamling skulle under festmiddagen med formanden som fortolker rundt om ligestillingsproblematikken, inden navnet på det ny æresmedlem blev åbenbaret: - I Folketinget diskuterer man kvoter i erhvervslivets bestyrelser. Hos os er der ikke alene ligelig adgang overalt, men praksis har vist, at kvinderne har sprængt ethvert kvotebehov. Skal vi følge logikken at kvalitet må gå forud for køn må der også være en kvindelig overvægt blandt vores æresmedlemmer. Sådan forholder det sig naturligvis også. Vi har fem mandlige æresmedlemmer, men hele ni kvinder. Det vil sige: Vi har nu ti. Og så blev sløret løftet, Lene Sahlholdt blev klappet taktfast op fra festbordet og udnævnt til æresmedlem. Som trofast generalforsamlingsdeltager var man ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter bestyrelsen havde begrundet det populære valg på. Lene Sahlholdt står sammen med sine dirigentkolleger gennem mange år i centrum af foreningsdemokratiet. Som det blev udtrykt: - At være demokratiets vagthund kræver, at man kender det til bunds. Det gør vores ny æresmedlem. Kender vores organisation, har vores regelsæt i blodbanerne, har fingeren på pulsen. Man skal kunne sit stof, forstå spillereglerne og have hjertet på rette sted. Det lever Lene Sahlholdt op til. - Men hvad så med at være en myndig person? spurgte formanden lunt. - Kræver det ikke glæden ved at håndtere et spanskrør, når de urolige elever ikke vil, hvad læreren vil? Lenes Sahlholdts myndighed kan ingen betvivle, hendes tålmodighed er lang, men hendes tale er klar. Så jo, det ny æresmedlem er myndig, autoritær, respektskabende. Men hun er det på den lune, rummelige måde, som appellerer til smilet og anerkendelsen. Den sidste får hun aldeles velfortjent her i aften. Hvervene i demokratiets tjeneste har Lene Sahlholdt gennem årene koblet sammen med mange andre tillidshverv i foreningen, fra bestyrelsestiden i 1980 erne til dags dato, hvor der trækkes kraftigt på hendes indsigt og erfaring i Strukturarbejdsgruppen. Netop der kommer forståelsen for demokratiet til sin ret og der var derfor også god timing i valget af æresmedlem: Det er i disse år, foreningen træffer de allervigtigste demokratiske valg. De skal gøres med den ordentlighed og forberedthed, der kendetegner Lene Sahlholdt. Endelig blev der i begrundelsen for hæderen gjort reverens for Lene Sahlholdts indsats for psykologien uden for foreningens rammer. Neuropsykologien har en energisk repræsentant i hende. Tyve års ansættelse på Dianalund fortæller om en person, der har haft et projekt og er lykkedes med det En takketale hører sig til. Den gik i anekdotiske, tankevækkende baner over en sammenligning mellem foreningen i 1980 erne og nu og samfundets forholden sig til psykologerne i de to årtier. Meget er sket, herunder at Dansk Psykolog Forening er blevet voksen, fx modnet i sit syn på den frivillige indsats, medlemmerne yder. Uden den var samfundets syn på psykologer ikke nået dertil, hvor vi er nu. jc Psykolog nyt

12 GF generalforsamling 2010 Nordatlantisk topmøde Der er tradition for nordisk islæt i forbindelse med Dansk Psykolog Forenings generalforsamlinger. Denne gang var det i udvidet forstand, eftersom der både var besøg fra Grønland og Færøerne. Fra Grønland deltog Karen Marie Nathansen (t.v.) og Susan Hornbøl, henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem i Grønlands Kreds og altså medlemmer af Dansk Psykolog Forening medens Kári Leivsson (t.h.) var med som formand for Den Færøske Psykologforening og altså som gæst, eftersom der på Færøerne er tale om en selvstændig national forening. Karen Marie Nathansen opholder sig i Danmark, medens hun skriver sin ph.d., men gjorde i en lille pausesnak god reklame for jobmulighederne i Grønland. Som også en række artikler i Psykolog Nyt har beskrevet det, mangler man psykologhoveder og -hænder i Grønland. Den grønlandske formand nævnte, at der p.t. er psykologer, men står ubesatte stillinger rundt omkring. På Færøerne er psykologerne ikke så meget rundt omkring, de 25 psykologer på Færøerne arbejder næsten alle i Tórshavn. Foreningen har netop holdt ti års jubilæum, fortæller Kári Leivsson. Psykologerne arbejder inden for de samme områder som i Danmark, fordelt på offentlige arbejdspladser på fx sygehuset i Tórshavn, socialsektor, undervisning mv. og private klinikker. Som her taler man om en profession i vækst. I det hele taget ligner systemerne meget, hvad vi er vant til herunder en organisering med en stedlig akademisk hovedorganisation til at forhandle overenskomster. jc 12 Psykolog nyt

13 Fra sekretariatet deltog Medarbejderne fra Stockholmsgade i København og Fiskergade i Århus deltager på generalforsamlingen på markant andre vilkår end medlemmerne. Talerstol og stemmesedler tilhører ikke dem. Men der er andre måder at udfolde tilstedeværelse på. Formodentlig var det da også den almindelige opfattelse, at den usædvanlige tætte sekretariatsbemanding i 2010 bidrog til at løfte oplevelsen både af mødets afvikling og af rammerne omkring det. Der var ikke de køer ved indtjekningen, som ofte er set, selv om medlemstilstrømningen denne gang var så stor. It en fungerede. De fleste powerpoints blev præsenteret i rigtig rækkefølge. Der var stole til alle. Der var styr på antallet af stemmer, fremmødte såvel som fuldmagtsstemmer. Der var foldere, kuglepenne udlagt og sågar et lille visitkort, der gjorde reklame for hjemmesidens Psykolog Forum. Der var hjælp at hente, service, som det hedder, folk til at besvare spørgsmål og på mange måder mulighed for at komme lidt tættere på dem, man som medlem også forbinder med sin forening. Om det så var en sekretariatsstand, en vaskeægte nyskabelse, fandtes den i foyeren. Personbetjent og det hele. jc Psykolog nyt

14 Anvendt positiv psykologi Bør terapi fokusere mere på glæde, håb og ressourcer? I hvilket omfang kan positiv psykologisk viden anvendes i diagnose og behandling af psykiske lidelser? Positiv Af Simon Nørby & Anders Myszak Klinisk psykologi har opnået meget ved at søge at forstå og modgå individuelle sårbarheder og problemer. Mest oplagt har kognitiv adfærdsterapi (KAT), der groft sagt søger at identificere og modificere automatiske negative tanker, vist sig at være en effektiv behandling af fx depression og angst. Der er dog nogle, der ikke får det bedre af KAT eller opnår tilbagefald efter endt behandling. Hensigten er i denne sammenhæng ikke at kritisere KAT, men at pege på en mulighed for at supplere denne (på samme måde som Mindfullness Based Therapy og Acceptance and Commitment Therapy kan ses som supplementer til KAT). Den positive psykologi (se Myszak & Nørby, 2008) sigter mod at supplere deficittankegangen og kan komplettere KAT s traditionelle interesse for problemløsning med et fokus på at identificere og promovere intra- og interindividuelle ressourcer samt optimale tilstande, herunder styrker, kontrol, emotionel intelligens, håb og optimisme (se Lopez & Snyder, 2003). Tanken er, at man bør rette opmærksomheden mod, hvad der er godt, og hvilke potentialer en person har i tillæg til en opmærksomhed om en persons dårligdom. Selv om mange behandlere sikkert allerede arbejder med positiver, er ideen, at man kan eksplicitere og formalisere et fokus på dette i højere grad. Eksempelvis foreslår Snyder og Elliot (2005) anvendt en firedelt matrix i forståelsen af individet (Se figur 1, side 17). Modellen indeholder to dimensioner, nemlig valens og kilde. Den første dimension omhandler, om et givent diagnostisk fokus er rettet mod det negative eller positive, dvs. svagheder eller styrker. Den anden dimension omhandler baggrunden for det aktuelle diagnostiske fokus, dvs. om kilden til en persons problemer er enten indre eller ydre. Ved at anvende denne matrix bør man kunne opnå en mere helhedsorienteret forståelse for både en persons vanskeligheder og potentialer, som de relaterer sig til individuelle og omgivelsesmæssige faktorer. I den forbindelse er fravær af det negative ikke nødvendigvis det samme som tilstedeværelse af det positive. Fx tyder resultater på, at negative emotioner er kvalitativt forskellige fra positive emotioner (Fredrickson, 1998). Bare fordi man således ikke længere er ked af det efter fx endt behandling for depres sion, betyder det ikke automatisk, at man er glad og har indhold i sit liv. Ideen er, at man ved at anvende metoder, der identificerer individuelle positiver vil kunne fremme modstandsdygtighed, forbedre effektiviteten af terapi og modvirke tilbagefald. Ved fx at identificere områder, hvor en person kan anvende styrker til at opnå værdsatte mål, og ved at stimulere håb er det sandsynligt, at man bibringer en klient motivation til at engagere sig i en terapeutisk proces. De fleste vil i den sammenhæng nok være mere motiverede for at kæmpe for at opnå noget, de værdsætter, end for at modgå problemer. Diagnostik og assessment Måling af affekt og subjektivt velvære Mængden af positiv vs. negativ affekt har tæt sammenhæng med, om en person oplever tilfredshed i sit liv. Generelt vil man skulle opleve mere positiv (fx glæde og interesse) end negativ (fx vrede og ærgrelse) affekt over en periode for at føle sig godt tilpas, og en person, der søger at maksimere mængden af positiv affekt og minimere mængden af negativ affekt, kan siges at søge, hvad der er blevet betegnet som et behageligt liv (Seligman, 2002), dvs. en hedonisk form for lykke. Mere præcist har man fundet, at en sund og konstruktiv ratio mellem positiv og negativ affekt befinder sig mellem 3:1 og 11:1 (Fredrickson & Losada, 2005), og at størrelsen af denne ratio er tæt knyttet til subjektivt velvære (se Kesebir & Diener, 2008). En grund til, at det er vigtigt at opleve flere positive end negative emotioner, kan være, at dette danner grundlag for, at en person er aktiv og udadrettet frem for passiv og tilbagetrukket. Positive emotioner er forbundet med en oplevelse af at slå til og være på rette spor. Dette kan indebære tro på og engagement i ressourceopbyggende og ekspanderende aktiviteter. Positive emotioner modvirker desuden negative 14 Psykolog nyt

15 Psykolog nyt modelfotos: bam/scanpix

16 emotioner og omgør disse ( the undoing effect ) (Fredrickson et al., 2000), dvs. førstnævnte kan være inkompatible med sidstnævnte. En inter essant implikation er, at man ved at facilitere positiv affekt muligvis vil kunne modarbejde psykopatologi, idet mange lidelser er tæt relateret til og understøttet af negative emotioner (eller associeret med fravær af positive emotioner, som i depression). Et velafprøvet instrument til måling af affekt er Positive Affect Negative Affect Schedule (PANAS) (Watson, Clark & Tellegen, 1988). PANAS er hurtig at bruge og indeholder to skalaer for negativ og positiv affekt med i alt tyve spørgsmål. Fx bedes testpersonen (på den positive skala) vurdere, i hvor høj grad vedkommende er inspireret, interesseret og stolt. Ved at bruge dette instrument kan man få et mål for mængden af positiv og negativ affekt på et givet tidspunkt og kan selvfølgelig anvende PANAS flere gange i løbet af et interventionsforløb for at se på fluktuationer og ændringer i emotioner og humør (hvorved en positivitetsratio kan fastslås). Ikke kun emotionelle tilstande har dog betydning for, om man føler sig tilpas og tilfreds. Begrebet subjektivt velvære ser på både en persons affekt og kognition (se Kesebir & Diener, 2008), dvs. her måles ikke kun på emotioner, men også på et individs meningsmæssige vurdering af sit liv. To almindelige mål for subjektivt velvære er Satisfaction with life scale (Diener et al., 1985) og Subjective Happiness Scale (Lyubormisky & Lepper, 1999). Disse mål er igen hurtige at bruge og kan supplere mål for dysfunktion, såsom test for depression (hvor man må forvente et omvendt forhold). Endelig kan man selvfølgelig få en person til at registrere sammenhængen mellem bestemte aktiviteter og affektsvingninger over en periode for at klarlægge, hvilke emotioner der opleves i relation til hvilke gøremål. En sådan fremgangsmåde er ikke fremmed for KAT. Måling af individuelle ressourcer og styrker Ideen om at karakterisere individer via karakterstyrker er relativt ny, nok fordi disse er blevet opfattet som knyttet til en værdidom og dermed som potentielt uvidenskabelige. Ikke desto mindre er tankegangen kommet i fokus via Peterson og Seligmans (2004) VIA-IS-klassifikation ( Values In Action Inventory of Strengths ). Ifølge denne er en personlig styrke kendetegnet ved at være et fremtrædende positivt træk, der kommer til udtryk i mange situationer, ved at være værdsat i sig selv (og ikke som et middel til at opnå et sekundært mål) og ved at have et klart negativt antonym. Ydermere er brugen af en sådan styrke socialt værdsat samt ikke nedgørende eller hæmmende i forhold til andre mennesker. VIA-IS opererer med 24 konkrete karakterstyrker (såsom nysgerrighed, tapperhed og social intelligens), der er kategoriseret i forhold til seks overordnede og mere abstrakte kardinaldyder (visdom og viden, mod, menneskelighed, retfærdighed, mådehold og transcendens), således at førstnævnte er eksempler på sidstnævnte. Fx omfatter dyden menneskelighed evnen til at pleje og opretholde sociale relationer og består af styrkerne social kompetence, venlighed og kærlighed/intimitet, dvs. styrker, der gør en person i stand til at forstå egne og andres motiver, være imødekommende og opnå relationer med passende intimitetsgrader. Selv om VIA-IS-klassifikationen af dyder og styrker kan siges at være knyttet til en værdidom over, hvilke personlige karakteristika der er prisværdige, og dermed som potentielt moraliserende, så behøver man ikke være enig i, at VIA-IS er en endegyldig beskrivelse af personlige positiver, for at kunne anvende denne i praksis. Det væsentlige er, at den tilbyder en foreløbig pragmatisk nomenklatur til at identificere styrker. Redskabet eksisterer i forskellige lange og korte former til både voksne og unge. Assessment-batteriet består (i sin mest udvidede form) af 240 spørgsmål, der måler positive karakterstyrker (se Fx vurderes styrken venlighed via et spørgsmål som: Jeg er sjældent lige så begejstret for andres gode held, som jeg er for mit eget held. VIA-IS Man bør rette opmærksomheden mod, hvad der er godt, og hvilke potentialer en person har i tillæg til en opmærksomhed om en persons dårligdom kan bruges til at vurdere ressourcer, så man kan identificere områder af en klients liv, der er velfungerende, og som kan faciliteres for at modgå aktuelle vanskeligheder. En anden mere uformel måde at identificere ressourcer på er ved at bruge en narrativ tilgang, hvor en person bliver bedt om at fortælle en historie valgt fra et tidspunkt, hvor vedkommende selv mener at have klaret sig rigtigt godt (se Rashid & Ostermann, 2009). Denne historie kan derefter diskuteres og vurderes i forhold til, hvilke styrker der lå bag den positive præstation, og hvilke betingelser der gjorde, at disse 16 Psykolog nyt

17 Kilde blev aktiveret. Hermed kan man få et hurtigt grundlag for at tale om en persons styrker. Person Omgivelser Valens Styrker Svagheder #1 #2 #3 #4 Figur 1. Snyder og Elliots forslag til anvendelse af en firedelt matrix i forståelsen af individet. Måling af individuel mening Indbefattet i en måling af subjektivt velvære er en registrering af tre delvis empirisk separate komponenter, nemlig positiv og negativ affekt samt tilfredshed med livet. Af disse tre er tilfredshed med livet den kognitive og meningsmæssige komponent. Selv om man kan mene, at en måling af denne komponent udgør en stor udfordring, og at man egentlig mere registrerer en kontekstafhængig vurderingsproces end en generel tilfredshed med livet, er det blevet nævnt (Ryff, 1989), at en konceptualisering af velvære uden dette og andre meningsmæssige aspekter ved livet resulterer i, at begrebet bliver teoretisk tyndbenet. Et andet problem med begrebet subjektivt velvære er, at dette ikke indfanger den meningsskabelse, der er resultatet af at indgå i sociale relationer, og at man kan risikere at individuelt velvære derved udelukkende forbindes med noget intra-individuelt, hvad der potentielt set kan resultere i en nihilistisk hedonisme. Hermed menes, at mennesker kan komme til primært at vurdere velvære ud fra et egoistisk perspektiv og søge nydelse uden at referere til et samfundsmæssigt værdisystem, der tager hensyn til andre. Man kan altså sige, at vores forståelse af velvære bliver udfordret, og at definitionen bør tilnærmes andre ikke kun kvantitative, men også hermeneutiske og fænomenologiske tilgange. Carol Ryff (1989) introducerede begrebet psykologisk velvære og forsøgte dermed at forklare hele spektret af positiv menneskelig fungeren. Hendes model opererer med seks komponenter: selv-accept, positive relationer, autonomi, coping i forhold til omgivelserne, formål med livet og personlig udvikling. Centrale komponenter i Ryffs forståelse af velvære er meningskabelse samt formål med tilværelsen. Særligt den sidste er unik og har en eksistentiel dimension. Dette kan eksemplificeres i relation til det kontroversielle, men velbekræftede fund, at det at få børn resulterer i en nedgang i subjektivt velvære (fx Kahneman et al., 2004). Et sådant fund er i modstrid med den almindelige opfattelse af, at det at blive forælder er noget af det eksistentielt set mest meningsfulde, man kan opleve. Denne diskrepans kan forklares ved, at målinger af subjektivt velvære er ufuldkomne, og at andre mål må medinddrages. De fleste, som har arbejdet med intervention, vil sandsynligvis være enige i, at meningsskabelse er afgørende for terapeutisk succes. KAT kan også siges at arbejde med dette, når et instrument som ekspressiv skrivning inddrages. Her bliver en person bedt om at skrive om selvvalgte, typisk negativt ladede emner i nogle dage. Denne øvelse kunne gives en positiv psykologisk drejning, ved at man i stedet beder personen om at skrive om en rigtigt god dag fyldt med succesoplevelser. Derefter kan man arbejde med positive automatiske tanker og se, hvordan disse er relateret til positive emotioner og meningsskabelse. Intervention Positive vs. negative emotioner Som nævnt er størrelsen af positivitetsrationen afgørende for det subjektive velvære, og i mange patologiske tilfælde vil mængden af negativ affekt overstige mængden af positiv affekt (som i depression). Ratioen kan i sagens natur øges ved enten at mindske mængden af negative emotioner eller øge mængden af positive emotioner. En mulighed er at anspore en person til at værdsætte de positive aspekter ved sin dagligdag. Når personer bedes om at opgøre sådanne, rapporterer de en stigning i positiv affekt (fx Emmons & McCollough, 2003). En forøget åbenhed over for oplevelse kan potentielt også forøge mængden af positiv affekt. Dette kan fx ske gennem mindfulness-meditation, hvor et fokus på det aktuelle øjeblik og åbenhed over for oplevelse er essentielt (se Hamilton et al., 2006). Et studie fandt, at trænede, modsat mindre trænede, udøvere af mindfulness oplevede flere positive emotioner (Easterlin & Cardena, 1998). Et andet inter essant studie har fundet, at kort tids praktisering af mindfulness gav forøget aktivering i et område af hjernen, der er blevet forbundet med oplevelsen af positiv affekt (Davidson et al., 2003). For det tredje virker det oplagt, at Psykolog nyt

18 man kan bruge humor og musik til at inducere og regulere emotioner. Endelig har Kesebir og Diener (2008) fastslået, at gode sociale relationer er en nødvendig, men dog ikke tilstrækkelig betingelse for glæde og lykke. Et fokus på at udvide og styrke en persons sociale relationer kan således medvirke til at forøge mængden af positive emotioner. Disse fremgangsmåder kan muligvis direkte forøge mængden af positiv affekt. En anden mulighed er at forøge mængden af positiv affekt via en indirekte metode, nemlig ved at en persons informationsbearbejdning søges influeret. Ifølge appraisal-teorier om emotioner konstitueres og specificeres affektive reaktioner på baggrund af mere eller mindre bevidste og automatiske fortolkninger, som foretages i forhold til personligt relevante situationer og sagsforhold. Denne forståelse indebærer, at man kan influere emotionelle reaktioner ved at påvirke og modificere den enkelte persons meningsstrukturer og den måde, hvorpå han bearbejder information (en tankegang, der er helt i overensstemmelse med KAT). Fx kan man arbejde med evnen at opleve refleksiv nydelse, dvs. den måde opmærksomheds- og reflektionsprocesser er knyttet til, at oplevelser giver nydelse (se Myszak & Nørby, 2008). Her er det vigtigt, at nydelsen er rettet mod her og nu, ikke drejer sig om social evaluering og ikke udelukkende er hedonisk orienteret. Håb og optimisme Depression er ofte knyttet til en oplevelse af håbløshed, dvs. negative forventninger om, at egne handlinger er ineffektive og et pessimistisk syn på fremtiden. Behandling skal udfordre denne oplevelse af håbløshed, men fravær af håbløshed er ikke nødvendigvis det samme som at have håb, og behandling bør ideelt set aktivt forsøge at skabe håb hos klienter, fordi dette kan indebære, at en person forfølger ressourceopbyggende aktiviteter. Håb indebærer en forventning om, at det er muligt at opnå værdsatte mål, der ikke automatisk bliver realiseret. Sådanne mål kan være simple og konkrete, såsom at tabe sig i vægt, eller komplekse og abstrakte, såsom at blive en mere empatisk person. En række kriterier må være opfyldt, for at håb er tilstedeværende (se Snyder et al., 2006). En person må have en forestilling om, at han kan og vil nærme sig sine målsætninger (agency-thinking). Han må også være i stand til at forestille sig, hvordan han kommer fra den aktuelle til den ønskede situa tion, dvs. kunne binde nutid og fremtid sammen, og kunne overveje konkrete fremgangsmåder, herunder delmål, for at opnå målsætningerne (pathway-thinking). Psykologen kan hjælpe klienten med dette ved at skabe og opretholde motiva tion samt planlægge, hvordan mål kan opnås. Fx kan motiva tion skabes ved at henlede klientens opmærksomhed på, hvilke fortidige mål vedkommende har opnået, og fremme fleksibel tilpasningsdygtig tænkning ved at diskutere forskellige måder, hvorpå mål kan opnås. Håb skabes bedst i relation til målsætninger der er svære nok til at være udfordrende, men lette nok til at være opnåelige (stretch goals). Hvor håb typisk omfatter forventninger inden for konkrete livsdomæner, kan en person også være karakteriseret ved en mere generel forklaringsmæssig stil, der vanemæssigt anvendes til at forklare årsager til begivenheder i livet. Ifølge attributionsteori er fx depression ofte kendetegnet ved, at en person opfatter kilden til sine problemer som global, indre og permanent. Traditionel KAT fokuserer primært på at regulere automatiske negative tanker, så tænkningen bliver mere realistisk. Man kan dog overveje, om man, inspireret af den positive psykologi, også vil kunne stimulere optimistisk og ikke kun realistisk tænkning. I den sammenhæng er det vigtigt, at den optimisme (og det håb), der stimuleres, baserer sig på identifikation af individuelle styrker, således at reelle udviklingsmuligheder afdækkes. Det skal ikke afvises, at dele af KAT allerede stimulerer konstruktiv tænkning. Dog kan det være muligt at arbejde 18 Psykolog nyt

19 modelfotos: bam/scanpix mere systematisk med at fremme en sådan tænkning med basis i individuelle styrker. Dermed vil man ikke blot søge at erstatte pessimisme med realisme, men også søge at fremme optimisme. Ved at fremme sidstnævnte vil man rette en klient ind mod normalområdet (hvor optimistisk bias er almindeligt). Samtidig kan optimisme, set som attributionsstil, tilsyneladende læres (jf. ideen om learned optimism ). Styrker og sociale ressourcer Flere psykiske lidelser som fx depression og angst er knyttet til en oplevelse af mangel på personlig kontrol. Ifølge Seligman (2002) kan man opnå mestring, nydelse og i bedste fald flow ved at anvende sine styrker, dvs. en intervention, der arbejder med en persons styrkesider, vil potentielt set kunne give en person succesoplevelser. Styrker antages modsat fx talenter at kunne kultiveres og udvikles. Der er indtil videre ikke meget forskning, der har undersøgt betydningen af styrker, og hvordan disse bedst bruges. Foreløbige resultater peger på, at det ikke er nok at identificere og værdsætte sine styrker, men at det, der øger subjektivt velvære, er at anvende sine styrker på nye måder (se Seligman et al., 2005). En person, der scorer højt på fx social intelligens, skal således søge at anvende dette træk i uvante situationer. En styrketest samt en styrkebaseret dialog kan bidrage til at flytte en klients fokus fra problemer til noget positivt, som der opleves ejerskab til. Tidligt i et forløb kan dette skabe håb og motivation samt generere energi, hvilket må siges at være centralt for terapeutisk succes. Kort sagt bør man identificere, værdsætte og opdyrke positive styrker for at opnå et engageret liv. En sådan styrkeorienteret indsats skal selvfølgelig ske i sammenhæng med behandling af problemer og vanskeligheder. Vi mennesker er sociale væsener, og vores lykke beror på velfungerende interaktioner med andre. Faktisk er det at have et godt socialt netværk en af de væsentligste indikatorer for subjektivt velvære (Kesebir & Diener, 2008). Det er samtidig karakteristisk for mange diagnoser, at man ser nedsat evne til at indgå i sociale relationer. Sociale aspekter er ikke altid særlig godt integreret i standardversionen af KAT (med undtagelse af Cognitive Behavioural Analysis System, som træner mennesker til at forstå og indgå i kompetente sociale relationer). Her kan positiv psykologisk viden om, hvordan positive emotioner og individuelle ressourcer er knyttet til social interaktion, bruges til at supplere KAT. Psykolog nyt

20 litteratur Davidson et al. (2003). Alterations in brain and immune function produced by mindfullness meditation. Psychosomatic Medicine, 65, Diener, E., Emmons, R.A., Larsen R.J., & Griffin, S. (1985). The satisfaction with life scale. Journal of Personality Assessment, 49 (1), Easterlin, B., & Cardena, E. (1998). Cognitive and emotional differences between short and long term Vipassana meditation. Imagination, Cognition and Personality, 18, Emmons, R.A., & McCullough, M.E. (2003). Counting blessings versus burdens: An experimental investigation of gratitude and subjective well-being in daily life. Journal of Personality and Social Psychology, 84 (2), Fredrickson B.L., & Losada M.F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American Psychologist, 60, Fredrickson et al. (2000). The undoing effect of positive emotions. Motivation and Emotion, 24, Fredrickson, B.L. (1998). What good are positive emotions? Review of General Psychology, 2 (3), Hamilton, N.A., Kitzman, H., & Guyotte, S. (2006). Enhancing health and emotion: Mindfulness as a missing link between cognitive therapy and positive psychology, Journal of cognitive psychotherapy, 20 (2), Kahneman, D., Krueger, A.B., Schkade, D.A., Schwarz, N., & Stone, A.A. (2004). A Survey method for characterizing daily life experience: The day reconstruction method. Science, 306, Kesebir, P., & Diener, E. (2008). In pursuit of happiness: Empirical answers to philosophical questions. Perspectives on psychological science, 3 (2), Lopez S.J., & Snyder C.R. (2003). Positive psychological assessment: A handbook of models and measures. Washington, DC: American Psychological Association. Lyubomirsky, S., & Lepper, H. (1999). A measure of subjective happiness: Preliminary reliability and construct validation. Social Indicators Research, 46, Myszak, A., & Nørby, S. (red.) (2008). Positiv Psykologi: En introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag. Peterson, C. & Seligman M.E.P. (2004). Character strengths and virtues: A handbook and classification. New York: Oxford University Press Rashid, T., & Ostermann, R.F. (2009). Strength-based assessment in clinical practice. Journal of Clinical Psychology, 65 (5), Ryff, C.D. (1989). Happiness is everything or is it? Explorations on the meaning of psychological well-being. Journal of Personality and Social Psychology, 57, Seligman M.E.P. (2002). Authentic Happiness. New York: Free Press. Seligman, M.E., Steen, T., Park, N., & Peterson, C. (2005). Positive psychology progress: Empirical validation of interventions. American Psychologist, 60 (5), Snyder, C.R., & Elliott, T.R. (2005). Twenty-First century graduate education in clinical psychology: A four level matrix model. Journal of Clinical Psychology, 61 (9), Snyder, C.R., Ritschel, L.A., Rand, K.L., & Berg, C.J. (2006). Balancing psychological assessments: Including strengths and hope in client reports. Journal of Clinical Psychology, 62 (1), Watson, D., Clark, A.L., & Tellegen, A. (1988). Validation of brief measures of positive and negative affect: The PANAS Scales. Journal of Personality & Social Psychology, 54 (6), Psykolog nyt

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI. Hvad er POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY

POSITIV PSYKOLOGI. Hvad er POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY POSITIV PSYKOLOGI Står arbejdet med problemer og sygdom for højt på dagsordenen, og glemmer psykologien at være fag og profession for mentalt velvære og menneskelige

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011 Dagsorden 1 Valg af dirigent og referent 2 Bestyrelsens beretning, herunder beretning fra SHAU 3 Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4 Behandling af indkomne forslag (der var ved fristens

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

DET HELIOTROPISKE PRINCIP

DET HELIOTROPISKE PRINCIP Helios betyder sol på græsk, trope betyder vending Det heliotropiske princip bruges i naturvidenskaben om planter, der vedvarende vender sig mod solen, som f.eks. solsikken I virksomhedssammenhæng bruges

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Et værktøj til at kortlægge børns styrker

Et værktøj til at kortlægge børns styrker Et værktøj til at kortlægge børns styrker Hvad er en styrke? Psykolog Mette Marie Ledertoug, Defintion af styrker En styrke er en præ-eksisterende kapacitet for en bestemt måde at handle, tænke og føle

Læs mere