3. Hver gang noget skal føjes til, vil der i beskrivelsen stå: Sæt jeres materiale ind i præsentationsprogrammet.

Transkript

1 I dette tema skal alle jeres produkter samles i én sammenhængende præsentation. I føjer til, efterhånden som I kommer frem. På samme måde, som man bygger et hus med LEGO-klodser. Præsentationen bør bestå af en kombination af tekst, lyd, billeder/tegninger og filmklip. I beskrivelsen af dette undervisningsforløb er oplæg og ideer beskrevet ud fra, at det er PowerPoint, der anvendes som præsentationsprogram. Før I begynder. 1. Gør en ny PowerPoint (eller det præsentationsprogram, I normalt bruger) klar med en titelside samt et par ekstra tomme dias til opsamling af materiale fra den første fase. 2. Gør et ark i tekstbehandlingen eller et andet program, hvor I kan opsamle noter og stikord. Når I skal bruge det, vil I møde sætningen: 3. Hver gang noget skal føjes til, vil der i beskrivelsen stå: 1. Fiskeriet i Limfjorden før Limfjorden før A. På jagt efter informationer (tekst og billeder) om Limfjorden før Limfjordsfiskeri i 1800-tallet. 2. Filmen om Jens Væver. 3. Find supplerende oplysninger på internettet. Søg informationer om: a. Brakvand. b. Fisk, der lever i brakvand. B. Hent Kort 1-1 Limfjorden før 1825 i Depotet og download til et program, hvor du kan tegne videre på det. 1. Marker stedet, hvor Krejbjerg-fiskerne (Jens s far og hans kolleger) fiskede. 2. Tegn med farver på kortet, hvor vandet i Limfjorden før 1825 overvejende var brakvand, og hvor det overvejende var saltvand. 1

2 C. Jens s far var sammen med andre Krejbjerg-fiskere fælles om et stort landdragningsvod. Gå på jagt efter informationer (tekst og billeder) om landdragningsvod. Snurrevoddets udvikling. Klik ind ved Landdragningsvod. 2. Find supplerende oplysninger på internettet. Brug Landdrag ningsvod som søgeord. D. Hvordan tror I en dag, hvor Jens s far og de andre fiskere fra Krejbjerg fiskede med et Landdragningsvod kunne forme sig? 1. Brug evt. en skriveramme fra Depotet til udformning af en drejebog. I kan finde billeder på hjemmesiden ved menupunktet Filmen om Jens Væver/Produktion af filmen. 2. Fremstil nogle dias, hvor I med tekst, tegninger, billeder og evt. filmklip detaljeret beskriver, hvad der foregår, hvem, der gør hvad osv., når de fisker med et landdragningsvod. 2. Fiskeri i Limfjorden i Jens Vævers unge år Forandringer i Limfjorden. A. Gå på jagt efter informationer (tekst og billeder) om Limfjorden kort efter Limfjordsfiskeri i 1800-tallet. 3. Find supplerende oplysninger på internettet. B. Hvad er det for en hændelse, som betyder, at man taler om før 1825 og efter 1825? 1. Hent Kort 1-1 Limfjorden før 1825 i Depotet og download til et program, hvor du kan tegne videre på det. 2. Tegn konsekvensen af hændelsen i 1825 ind på kortet. 3. Ret kortets titel Limfjorden før 1825 til det rigtige. 2

3 D. Vandstrømmen gennem Limfjorden går fra Vesterhavet til Kattegat. 1. Sæt tydelige strømpile på kortet. E. Hvordan tror I, den nye situation påvirkede bunddyr, planter og fisk i den vestlige del af Limfjorden de første fem år efter 1825? F. Hvad tror I det betød for fiskerne i den vestlige del af Limfjorden? 1. Forestil jer, at Jens s far i 1828 står på stranden efter en fisketur og snakker med andre fiskere fra Krejbjerg om situationen. Skriv i tale og tankebobler, hvad I tror, de siger og tænker? G. Fremstil nogle dias, hvor I med tekst, tegninger, billeder og evt. filmklip beskriver hændelsen i 1825 og konsekvenserne af den for planter, dyr og mennesker. Eksemplet er fremstillet i PowerPoint Limfjorden bliver mere salt. A. Gå på jagt efter informationer (tekst og billeder) om Limfjordens forandring til et saltvandsområde i løbet af 1830 erne. 1. Gå ind på og klik ind i menupunkterne Limfjordsfiskeri i 1800-tallet og fisker. 3. Find supplerende oplysninger på internettet. B. Hvilke nye fiskearter tror I, fiskerne begyndte af fange? Fremstil et dias med billeder de nye fiskearter. C. Hvilke fangstredskaber, tror I, blev de mest anvendte hen i 1830 erne? I kan finde oplysninger på hjemmesidens afsnit Limfjordsfiskeri i 1800-tallet, Snurrevoddets udvikling og fisker. D. Sæt oplysningerne ind i skemaet om fangstredskaber mv. 1. Hent skemaet i Depotet og skriv videre i det. 2. Gem det i jeres computer. 3

4 3. Jens Væver opfinder snurrevoddet. 3. Tag en kopi af jeres færdige skema og sæt det ind på et dias Tankerne bag opfindelsen. A. Gå på jagt efter informationer (tekst og billeder) om Jens Vævers tanker om at kunne fange flere og bedre rødspætter, og de tanker, som førte til udviklingen af snurrevoddet. 1. Gå ind på og klik ind i menupunkterne Limfjordsfiskeri i 1800-tallet og fisker. B. Beskriv forløbet af udviklingen fra ideen eller ideerne, som Jens Væver tumlede med til det færdige (nye) vod, som skulle prøves første gang. 1. Brug en skriveramme, som I henter Depotet. C. Sæt forløbet op på et eller måske flere dias. Brug tekst, billeder, tegninger, filmklip Snurrevoddet. A. Gå på jagt efter informationer (tekst og billeder) om brug af snurrevoddet fra Jens Væver opfandt det i 1848 og indtil 1990 erne. 1. Gå ind på og klik ind i menupunkterne Limfjordsfiskeri i 1800-tallet, fisker og Jens Vævers historie/j ens Væver bliver kendt (artiklerne). 3. På internettet. B. Beskriv med tekst, tegninger, billeder og evt. filmklip, hvordan Jens Væver brugte snurrevoddet, når han fiskede. 1. Hvordan var hans fangst de første uger, han brugte det? 2. Hvad var det for et problem, som forhindrede ham i at få det til at fungere rigtigt? 3. Hvordan løste han problemet? 4

5 3. Hvad betød det med hensyn til fangsten? Hvad fortæller historien om mængden af fisk, da Jens fik snurrevoddet til at fungere? Hvordan reagerede de andre Krejbjerg-fiskere? 4. Gode tider med fisk Resultater af de gode fangster. A. Hvad tror I, det betød for Jens Væver, at han begyndte at fange mange fisk? Gå på jagt efter informationer (tekst og billeder) om Jens Vævers liv i årene efter opfindelsen i Jens Vævers historie og i underpunktet fisker. B. Hvor mange rødspætter fortæller historien, han fangede? 1. Hvis vi sætter værdien for 1 rødspætte til en nutidspris på 8 kr. 2. Hvad tjente Jens Væver i nutidspenge på de to gode fangster? C 1848 og 1849 bliver 2 år, hvor der på grund af den gode indtjening ved fiskeriet sker en del i Jens Vævers liv. 1. Lav en opsætning med tekst og billeder, der viser, hvad der skete i de to år. D. Jens Væver køber blandt andet en anden båd, en sjægt. 1. Gå på jagt efter informationer om sjægten. a. På hjemmesiden findes der billeder med sjægte fra optagelserne. b. I filmen om Jens Væver. c. På internettet generelt. d. Hjarbæk Sjægtelaugs hjemmeside ( Vælg menupunktet Sjægtens historie 2. Fremstil en række dias med tekst, billeder og tegninger, som detaljeret beskriver sjægten og dens historie i Limfjorden. E. Hvorfor tror I, at snurrevoddet og sjægten blev så tæt forbundne, at man i løbet af få år kunne se stort set alle fiskere i Limfjordsområdet anvende dem. 5

6 4.2. Jens Vævers liv som fisker frem til Find i beskrivelserne på hjemmesiden eller andre steder på internettet informationer, som bekræfter eller afkræfter, det I tror. Sæt jeres materiale ind i præsentationsprogram I 1850 kom Jens Væver hjem fra krigstjeneste, og han genoptog sit erhverv som fisker. A. Gå på jagt efter informationer (tekst, billeder og filmklip) om Jens Vævers liv som fisker og fiskehandler frem til omkring Gå ind på og se i alle menupunkter og underpunkter. Flere af artiklerne i afsnittet Jens Væver bliver kendt indeholder informationer, I kan bruge. B. Forestil jer, at I er it-journalister og skal fremstille en hjemmeside med tekst, billeder og filmklip om Jens Vævers liv som fisker og fiskehandler i perioden Hjemmesiden skal desuden indeholde en kort beskrivelse af snurrevoddets fantastiske udvikling, og hvad Jens Væver fik ud af det. Den fremstilles på en række dias i præsentationsprogrammet Jens Væver, fiskeren og opfinderen, bliver kendt. Jens Væver, fiskeren og opfinderen, bliver kendt bearbejdes i Tema 6 Jens Væver bliver kendt. 6