DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND

Transkript

1 NOVEMBER 2015 REGION SJÆLLAND DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND ANALYSE

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 REGION SJÆLLAND DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND ANALYSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 2 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 4. november 2015 UDARBEJDET pos, mho, chmp KONTROLLERET hle GODKENDT pos

4

5 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Formål Metode og datagrundlag 8 2 Resumé 9 3 Infrastrukturprojekter og arbejdskraftefterspørgsel på Sjælland de kommende 10 år Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til infrastrukturprojekterne Makroøkonomiske effekter - afledte beskæftigelseseffekter 19 4 Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft frem til De ikke-faglærte og de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet De videregående uddannelser på bygge- og anlægsområdet Rekrutteringspotentialet hos de ikke-faglærte Situationen vedrørende lære- og praktikpladser på bygge- og anlægsområdet Rekruttering til infrastrukturprojekterne 54

6 6 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND BILAG Bilag A Branchefordelt beskæftigelse 56 A.1 Ikke-faglærte 56 A.2 Ikke-faglærte m. gymnasial uddannelse 57 A.3 Struktører 58 A.4 Murere 59 A.5 Tømrere- og snedkere 60 A.6 VVS'ere 61 A.7 Bygningsmalere 62 A.8 Elektrikere 63 A.9 Chauffører 64 A.10 Smede mv. 65 A.11 Øvrige faglærte inden for byggeri 66 A.12 Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) 67 A.13 Bygningskonstruktører, diplomingeniører 68 A.14 Civilingeniører 69 A.15 Øvrige LVU inden for byggeri 70 Bilag B Metoden bag fremskrivningen af arbejdskraftudbuddet 71

7 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 7 1 Indledning og baggrund I Region Sjælland vil der de kommende 7 8 år blive iværksat nogle af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Projekterne omfatter både store jernbaneprojekter, motorvejsudvidelser, store sygehusbyggerier og ikke mindst anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt og en ny forbindelse over Storstrømmen. En stor del af projekterne skal gennemføres parallelt, det gælder eksempelvis flere vej-, bane- og sygehusprojekter. De endelige tidsplaner for anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen og forbindelsen over Storstrømmen er endnu ikke endeligt lagt fast, men der ventes en afklaring om dette i løbet af kort tid. De mange projekter stiller store krav til det lokale arbejdsmarked. De mange infrastrukturprojekter betyder, at der skal rekrutteres megen arbejdskraft de kommende år. Da den aktuelle konjunkturudvikling også tyder på, at arbejdskraftefterspørgslen i samfundet generelt er på vej ind i et opsving, er der god grund til at være opmærksomme på, hvorvidt man de kommende år vil kunne opleve rekrutteringsproblemer efter arbejdskraft med kompetencer inden for byggeri og anlæg. 1.1 Formål Denne analyse har til formål at undersøge de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de store ekstraordinære offentlige anlægsinvesteringer i Region Sjælland i perioden frem til Mere konkret har analysen til formål at kortlægge den direkte arbejdskraftefterspørgsel til de store offentlige infrastrukturprojekter, fordelt på tid og typer af arbejdskraft, dels at analysere udviklingen i udbuddet af arbejdskraft for den relevante del af arbejdsstyrken i perioden frem til Desuden skal analysen undersøge infrastrukturprojekternes betydning for virksomhedernes rekrutteringsmønstre, udbuddet af praktikpladser mv.

8 8 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 1.2 Metode og datagrundlag Metode Analysen af arbejdskraftbehovet baserer sig i vid udstrækning på analyser, som COWI har gennemført for Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft samt kvalifikationsbehov i 2013, og som blev opdateret primo I forbindelse med denne analyse er der foretaget yderligere opdatering af datagrundlaget, dels med hensyn til nye projekter (etape 2 af Kalundborgmotorvejen), dels foretaget vurderinger af ændringer i tidsplanerne for anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen. Beregningerne er baseret på følgende kilder: Information om de enkelte projekters samlede tidsplan og anlægsbudget samt hvor stor en del af anlægsbudgettet, der typisk anvendes til løn alt efter projekttype. Den typiske fagsammensætning for specifikke typer af projekter, herunder med hvilken vægt de enkelte faggrupper indgår og på hvilket tidspunkt i anlægsprojektet. Bygherrers viden om arbejdskraftbehovet på konkrete projekter i det omfang bygherrerne har kunnet vurdere dette. De tre datakilder er vægtet forskelligt alt efter typen af projekter og omfanget af tilgængelig viden om projekterne på det tidspunkt, analysen blev gennemført. Metoden for fremskrivningen af arbejdsstyrken er beskrevet i rapportens bilag B. 1 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige. September De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i Opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport. Maj 2015

9 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 9 2 Resumé Dette resumé peger på følgende overordnede konklusioner for analysen: I Region Sjælland vil der kommende år bliver gennemført en lang række meget store infrastrukturprojekter. Det største projekt er også det største danske infrastrukturprojekt de næste mange år, nemlig den faste forbindelse over Femern Bælt. Der til kommer en række jernbaneprojekter, motorvejsprojekter, en ny Storstrømsbro, sygehusbyggeri mv. Projekterne ventes at skabe ca direkte arbejdspladser opgjort som årsværk - frem til Dertil kommer en række afledte effekter i form af beskæftigelse i virksomheder, som leverer til de bygge- og anlægsvirksomheder, som har entrepriserne. I hvilket omfang, de mange opgaver kommer virksomhederne og arbejdskraft i Region Sjælland til gavn, afhænger af en række forhold: Dels hvorvidt det lykkes regionens virksomheder at bringe sig i spil til nogle af opgaverne med projekterne eventuelt som underleverandører til større entreprenørkonsortier, dels hvorvidt man har arbejdskraften med de rette kvalifikationer til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Desuden vil flere af projekterne være så store, at de vil tiltrække udenlandske entreprenører og i et vist omfang også udenlandsk arbejdskraft. Analysen af udviklingen i arbejdsstyrken for de centrale uddannelser med relation til bygge- og anlægsbranchen viser, at der er risiko for mangel på arbejdskraft inden for en række uddannelsesområder på længere sigt. Selvom der på regionalt niveau er registreret et ledighedsniveau for flere af uddannelserne på 3 4 %, så er det ikke givet, at der er et rekrutteringsgrundlag af denne størrelse. Dels kan der være geografiske forskelligheder internt i regionen, dels kan der være personer med de pågældende uddannelser, som ikke har arbejdet inden for faget i flere år. Inden for de uddannelser, som indgår i analysen, gør det sig desuden gældende, at der er en markant nettoudpendling fra Region Sjælland til de øvrige regioner primært til hovedstadsområdet. I princippet ligger der en arbejdskraftreserve i personer, som pendler ud af regionen, hvis man kan tiltrække dem til beskæftigelse i regionen i stedet i forbindelse med stigende beskæftigelse.

10 10 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND For følgende uddannelser ventes de kommende 10 år en nedgang eller uændret arbejdsstyrke: Elektriker, Mekaniker Smede VVS montører Øvrige erhvervsuddannelser (kølemontører, tagdækkere, glarmester mv.) Teknikere inden for bygge og anlæg Nedgangen skyldes en kombination af faldende tilgang til uddannelserne og ikke mindst en afgang fra arbejdsmarkedet på grund af alder. For følgende uddannelser ventes de kommende år en stigning i udbuddet af arbejdskraft: Murer Tømrer Maler Chauffører Diplomingeniører Stigningen i udbuddet for disse uddannelser skyldes især, at søgningen til de pågældende uddannelser er steget de seneste år samtidig med, at de ændrede regler for efterløn og pension slår kraftigt igennem for netop disse grupper. Netop effekten af den senere tilbagetrækning kan dog vise sig at have en midlertidig effekt, hvis der ikke også kommer en øget tilgang til uddannelserne. Desuden ventes en nedgang i antallet af ikke faglærte. Som udgangspunkt kan de ikke-faglærte ikke kobles direkte til en branche via deres faglige baggrund, men ved hjælp af en samkørsel med det seneste arbejdssted kan det ses, at der i Region Sjælland findes ca. 450 ikke-faglærte, som havde deres seneste arbejdssted inden for bygge- og anlægsbranchen. Potentielle rekrutteringsproblemer Det er værd at bemærke, at særligt for de grupper, hvor arbejdsstyrken falder de kommende år, vil der kunne opstå risiko for rekrutteringsproblemer for virksomhederne på Sjælland.

11 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 11 Udfordringen for regionen er særligt, at efterspørgslen efter arbejdskraft til byggeog anlægsopgaver i især hovedstadsområdet kan betyde mangel på arbejdskraft til branchen på Sjælland, eksempelvis til sygehusbyggeri, Femern Bælt forbindelsen, den nye Storstrømsbro mv. Der er gennemført kvalitative interviews med nogle sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder. Her peger virksomhederne på, at de så småt kan mærke, at det er vanskeligt at rekruttere faglært arbejdskraft. Virksomhederne fortæller samtidig, at de kun i begrænset omfang forventer at blive direkte berørt at de store infrastrukturprojekter i regionen, men at projekterne kan medvirke til at skærpe konkurrencen om arbejdskraften.

12 12 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 3 Infrastrukturprojekter og arbejdskraftefterspørgsel på Sjælland de kommende 10 år I perioden frem til ca iværksættes i hele Danmark meget betydelige anlægsinvesteringer i vejprojekter, jernbaner, bro- og tunnelprojekter og sygehuse. Region Sjælland tegner sig for en betydelig andel af de infrastrukturprojekter, som skal gennemføres de kommende ca. 10 år ikke mindst den kommende Femern Bælt forbindelse og den nye Storstrømsbro vil betyde store anlægsaktiviteter på Region Sjælland i den kommende periode. I denne rapport analyseres en række konkrete projekter og deres betydning for arbejdskraftefterspørgslen på bygge- og anlægsområdet. Analysen omfatter et udsnit af arbejdskraftefterspørgslen på bygge- og anlægsområdet. Baggrunden er, at analysen har til formål at indkredse effekten af de bygge- og anlægsaktiviteter, som ligger ud over den almindelige offentlige drifts-, vedligehold- og nybygningsaktivitet samt den private bygge- og anlægsaktivitet. Det vil i praksis sige statslige projekter, som gennemføres som led i overordnede trafikforlig mv. og de store sygehusprojekter, som gennemføres med støtte fra den særlige statslige Kvalitetsfond. Afgrænsningen af de omfattede projekter baserer sig i øvrigt på følgende kriterier: Der skal være meget stor sikkerhed for, at projekterne gennemføres Analysen omfatter aktiviteter, som på nuværende tidspunkt er så velbeskrevne, at tilstrækkelige oplysninger om projekterne, dvs. projektets økonomi, omfang og tidsplan er tilgængelige. De projekter, som indgår i analysen, skal være ekstraordinære, det vil sige, at de ikke skal indgå i den normale anlægsaktivitet for området. Det betyder blandt andet, at vedligehold og drift, kommunale anlægsprojekter mv. ikke indgår.

13 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 13 De projekter, som er omfattet af analysen, er følgende: Universitetssygehus Køge Ny Retspsykiatri Sct. Hans Akutmodtagelse Slagelse Sygehus Køge Bugt motorvejen Kalundborgmotorvejen, 2. etape Sydmotorvejen København Ringsted jernbanen (regionens andel) Ringsted - Rødby jernbanen Ny Storstrømsbro Femern Bælt Forbindelsen Desuden indgår København Ringsted jernbanen med Region Sjællands andel af projektet. I Region Sjælland afsluttes to større projekter i løbet af 2015, nemlig nyt psykiatrisygehus i Slagelse og nyt statsfængsel, Nordfalster. De to projekter indgår derfor ikke i analysen. Analysen omfatter aktiviteterne fra 2013 og til Det vil sige, at de anlægsaktiviteter på projekterne, som er afholdt i årene før, ikke indgår. 3.1 Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til infrastrukturprojekterne Dette afsnit indeholder en præsentation af beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter af de kommende års større offentlige infrastrukturinvesteringer på Sjælland i perioden De anlægsinvesteringer i Region Sjælland, som indgår i denne analyser for perioden fra 2015 og frem til 2024 anslås til omtrentligt 76 mia. kr. Det præcise omfang er lidt usikkert, idet en del af projekterne er igangværende projekter. Det kan derfor være vanskeligt præcist at opgøre projekternes aktuelle økonomiske status. Analysemetode Arbejdskraftanalysen er baseret på følgende: Data om de enkelte projekters samlede tidsplan og anlægsbudget samt hvor stor en del af anlægsbudgettet, der typisk anvendes til løn, alt efter projekttype. Viden om hvordan den typiske fagsammensætning ser ud over tid for specifikke typer af projekter, herunder med hvilken vægt de enkelte faggrupper indgår og på hvilket tidspunkt i anlægsprojektet. Bygherrers viden om arbejdskraftbehovet på konkrete projekter i det omfang bygherrerne har kunnet vurdere dette.

14 14 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Universitetssygehus Køge Universitetssygehus Køge (USK) er en udvidelse af det eksisterende Køge Sygehus, der får tredoblet arealet til i alt m². Heraf er m 2 som nybyggeri 2. Det samlede budget er 4 mia. kr. Region Sjælland har udpeget Rådgivergruppen USK med C.F. Møller, Alectia og Rambøll i spidsen, som vinder af konkurrencen om at tegne det nye superhospital 3. Udvidelsen sker i flere etaper fra 2015 til Første spadestik til det nye Universitetssygehus Køge forventes at blive taget omkring årsskiftet Ny Retspsykiatri Sct. Hans På Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde bygger Region Hovedstadens Psykiatri en m² ny retspsykiatrisk afdeling med 126 lukkede sengepladser og forskellige aktivitets- og fællesfaciliteter både udendørs og indendørs 5. Det samlede byggebudget er på 550 mio. kr. NIRAS A/S er byggeherrerådgiver og KHR Arkitekter totalrådgiver. Underrådgivere er Rubow Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S og Opland Aps Landskabsarkitekter. Første spadestik skulle være taget i 2015 og byggeriet endeligt klart til at blive taget i brug i 2018, men projektet er p.t. ca. 1½ til 2 år forsinket på grund af problemer vedrørende lokalplanlægningen. Akutsygehus - fase 2, Slagelse Ifølge Region Sjællands Sygehusplan skal Slagelse Sygehus udgøre et af regionens fire akutsygehuse. Regionen har således afsat ca. 430 mio. til en opgradering, renovering og modernisering af Slagelse Sygehus til moderne akutsygehus standard. Det forventes, at sengekapaciteten på Slagelse Sygehus vil være på ca. 400 senge i Det nye byggeri ventes at omfatte ca m² nybyggeri. En mindre del af anlægssummen skal omfatte renovering af eksisterende bygninger. Projektet gennemføres som et OPP projekt. Det kommende Fase 2 Akutsygehus skal medvirke til at samle den akutte behandling omkring sygehusets nye centralkompleks, herunder placeres væsentlige dele af pædiatri og gynækologi/obstetrik i Fase 2 huset. Det arbejdes på et fleksibelt byggeri, så eventuelle ændringer nemt kan indarbejdes med. De nye sengefunktioner ventes desuden indrettet efter et standardprincip, som kan tilpasses andre behov Kilde: 4 Kilde: /universitetssygehuset-i-koege/fakta/Sider/Tidsplan.aspx 5 Kilde: Ny+Retspsykiatri+Sct.+Hans.htm

15 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 15 Selve byggeperioden påbegyndes i 2015 og ventes afsluttet i Køge Bugt motorvejen Vejdirektoratet udbygger Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor på strækningen Greve S - Køge. Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnes i Strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape) forventes åbnet senest i Den samlede anlægssum er ca. 2,4 mia. kr. Kalundborgmotorvejen, 2. etape Vejdirektoratet anlægger motorvej til Kalundborg. Motorvejen syd om Regstrup, også kendt som 2. etape af Kalundborgmotorvejen, er en ca. 6 km lang strækning mellem Regstrup, hvor den eksisterende Kalundborgmotorvej slutter, og videre syd om Regstrup med tilslutning til Skovvejen nær Kalundborg. Vejdirektoratet er i færd med at detailprojektere vejen, og der forventes anlægsstart i 2017, og projektet ventes færdigt i Projektet er budgetteret til at koste ca. 426 mio. kr. Sydmotorvejen I forbindelse med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen skal der ske en opgradering af den eksisterende motorvej mellem Sakskøbing og Rødbyhavn (E47 Sydmotorvejen). Status er ifølge Transportministeriet, at der er udarbejdet og fremsendt en indstilling til brug for en politisk beslutning. Anlægssummen er anslået til ca. 600 mio. kr. 7 København Ringsted jernbanen I perioden anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Banen bygges til hastigheder på op til 250 km/t for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog 8. Projektet er nu i udførelsesfasen, og forventningen er, at tidsplanen overholdes. Anlægsbudgettet er på ca. 10,4 mia. kr. Projektet vedrører både Region Hovedstaden og Region Sjælland. I denne analyse er kun andelen for Sjælland medtaget. Ringsted - Rødby jernbanen Banedanmark har påbegyndt opgraderingen af jernbaneforbindelsen mellem Ringsted og Rødby (Femern Bælt) som led i at sikre, at der kan køre højhastighedstog over Femern forbindelsen, når den står klar. Arbejdet omfatter anlæggelsen af et ekstra spor langs den eksisterende bane mellem Vordingborg og den sydlige del af Holeby, hvor banen kobles på den faste forbindelse over Femern Bælt, desuden foretages sker der en hastighedsopgradering til 200 km/t samt elektrificering af hele strækningen. Det første spadestik er taget i 2014, men tidsplanerne for den fær- 6 Kilde: Transport- og bygningsministeriet, august 2015: Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår Kilde: Vejdirektoratet, 2012: Bilag 1: INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN. 9. oktober Kilde:

16 16 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND diggørelse afventer den endelige tidsplan for Femern Bælt forbindelsen. Anlægsbudgettet er ca. 9 mia. kr. 9. Ny Storstrømsbro Vejdirektoratet bygger en ny Storstrømsbro som erstatning for den gamle bro, der er nedslidt. Broen bliver ca. 4 km lang og får en elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t, en tosporet landevej til 80 km/t samt en gang- og cykelsti 10. Projektet koster ca. 4,2 mia. kr. og forventes at kunne åbne for trafik, når Femernforbindelsen åbner 11. På nuværende tidspunkt er der prækvalificeret en række entreprenørkonsortier til at afgive endeligt tilbud på anlægsopgaven, men den videre proces for udbuddet og dermed fastlæggesen af en endelig tidsplan afventer de endelige planer for færdiggørelsen Femern Bælt forbindelsen. Vejdirektoratet peger i øvrigt på Nakskov Havn som en muligt placering af produktion af de store broelementer til broen. Femern Bælt Forbindelsen Femern-forbindelsen er de kommende års absolut største anlægsprojekt i Danmark. Der er tale om et 19 km lang tunnelprojekt, som kommer til at bestå af en firesporet motorvej og en dobbeltsporet elektrificeret jernbane. Projekteringsloven blev vedtaget i foråret Åbningen af den faste forbindelse har hidtil været annonceret til Primo 2015 er der imidlertid komme nye oplysninger vedrørende projektets anlægsomkostninger, som betyder, at projektet kan blive dyrere end oprindeligt anslået. Beslutning om projektets iværksættelse er derfor udsat indtil videre. Efter aftale mellem partierne bag forliget om Femern Bælt forbindelsen er det besluttet, at projektets anlægsperiode forlænges til 8½ år med en forventet åbning i Den endelige tidsplan vil dog afhænge af den tyske myndighedsbehandling af projektet. Bygherren Femern A/S forventer dog først at kunne offentliggøre reviderede tidsplaner for projektets gennemførelse i løbet af efteråret De samlede anlægsudgifter for Femern Bælt-forbindelsen har hidtil været anslået til ca. 44 mia. kr. Skønnet over arbejdskraftbehov til Femern Bæltforbindelsen, som anvendes i denne analyse er udarbejdet i samarbejde med Femern A/S i forbindelse med udarbejdelse af analysen for "Leo Larsen" udvalget i Oplysningerne er opdateret i forhold til den tidsplan, som Transport- og bygningsministeriet har offentliggjort i august Skønnet baserer sig på, at dele af opgaverne vil skulle løses fra tysk side, jf. oplysninger fra Femern A/S. Analysen ser kun på effekten på dansk side. 9 Kilde: 10 Kilde: vejprojekter/storstroemsbro/sider/default.aspx#.vmbsai6tyyh 11 Kilde: 12 Transport- og bygningsministeriet, august Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår 2015

17 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 17 Det samlede skøn for arbejdskraftefterspørgslen til de enkelte projekter, ser således ud: Tabel 3-1: Infrastrukturprojekter og skøn over arbejdskraftbehov til hvert projekt Projekt Universitetssygehus Køge Ny Retspsykiatri Sct. Hans Akutsygehus - fase 2, Slagelse Køge Bugt motorvejen Kalundborgmotorvejen, 2. etape København Ringsted jernbanen Ringsted - Rødby jernbanen Ny Storstrømsbro Femern Bælt Forbindelsen Skøn over arbejdskraftefterspørgsel, mandår Ca mandår Ca. 500 mandår Ca. 450 mandår Ca mandår Ca. 300 mandår Ca mandår Ca mandår Ca mandår Ca mandår Skønnet over fordeling af de direkte beskæftigelsesprojekter på uddannelsesgrupper er således ud. Det skal understreges, at der er tale om afrundede procenttal. Tabel 3-2: Infrastrukturprojekter og skøn over arbejdskraftbehov fordelt på uddannelsesgrupper på projekttyper. Uddannelsesgrupper SygehusbyggeriMotorveje Jernbaner Femern forbindelse Storstrømsbro Ikke-faglærte, struktører 26% 54% 44% 65% 65% Murere 21% 3% 3% 1% 1% Tømrere- og snedkere 7% 5% 4% 1% 1% VVS'ere 8% 1% 5% 2% 2% Bygningsmalere 2% Elektrikere 10% 9% 5% 2% 2% Chauffører 4% 14% 11% 3% 3% Smede mv. 5% 1% 2% 1% 1% Andre faglærte inden for byggeri 8% 1% 0 1% 1% Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) 1% 2% 2% 1% 1% Bygningskonstruktører, diplomingeniører 2% 4% 10% 1% 1% Civilingeniører incl. ledelse 4% 6% 13% 22% 22% Andre LVU 1% 1% 3% 1% 1% I tabeller og figurer neden for er de samlede skøn og direkte beskæftigelseseffekter for infrastrukturprojekterne opgjort, fordelt på typer af arbejdskraft (uddannelser) og over tid. Det skal understreges, at de samlede skøn er behæftet usikkerhed som følge af, at en del af projekterne er påbegyndt. Den konkrete fremdrift i projekterne kan derfor variere i forhold til det planlagte. Figur 3.1 viser den samlede direkte beskæftigelseseffekt, fordelt over perioden frem til Beskæftigelsen ventes at toppe i 2019 og derefter aftage som følge

18 18 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND af, at der til sidst kun vil være Femern Bælt forbindelsen, som ventes at være i gang. Figur 3-1: Direkte beskæftigelse, alle infrastrukturprojekter på Sjælland frem til Figur 3.2 viser den samlede direkte beskæftigelseseffekt, fordelt over perioden frem til 2024, fordelt på projekttyper. Figur 3-2: Direkte beskæftigelse, typer infrastrukturprojekter på Sjælland frem til Af tabel 3.1 fremgår skønnet over den direkte arbejdskraftefterspørgsel, fordelt på faggrupper. Det er værd at bemærke, at en meget stor del af arbejdskraftefterspørgslen vedrører ikke-faglærte og/eller struktører, idet de mange anlægsprojekter omfatter mange jordarbejder, betonarbejde mv.

19 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 19 Tabel 3-3: Arbejdskraftefterspørgsel til infrastrukturprojekter, direkte arbejdskraftbehov frem til 2024 opdelt på faggrupper. Uddannelsesgrupper I alt Ikke-faglærte, struktører Murere Tømrere- og snedkere VVS'ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede mv Andre faglærte inden for byggeri Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører incl. ledelse Andre LVU I alt Tabel 3.3 viser den direkte beskæftigelseseffekt, opdelt på projekttyper. Tabel 3-4: Arbejdskraftefterspørgsel til infrastrukturprojekter, direkte arbejdskraftbehov frem til 2024 opdelt på projekttyper. Projekttyper I alt Sygehuse mv Motorveje Jernbane Bro og tunnel I alt Makroøkonomiske effekter - afledte beskæftigelseseffekter De afledte beskæftigelseseffekter omhandler, hvor mange arbejdspladser der skabes på makroniveau i investeringsperioden, som følge af de investeringer, der foretages i infrastrukturprojekter. Vurderingen af den afledte beskæftigelse er baseret på et desk studie af en tidligere analyse, som CRT og COWI har udarbejdet 13 og et selvstændigt notat, som CRT har udarbejdet til det såkaldte Leo Larsen udvalg 14. Metoden bag analysen er baseret på en basisfremskrivning af bygge- og anlægsbeskæftigelsen med den makroøkonomiske model ADAM og derefter en ny fremskrivning, hvor de nye infrastrukturprojekter, samt afledte effekter indgår. I den nye fremskrivning er infrastrukturinvesteringerne betragtet som en investering, der har en makroøkonomisk effekt i form af beskæftigelse i en række forskellige erhverv, men hvor effekten for bygge- og anlægsbranchen er langt den største. 13 Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK. Trafikstyrelsen, Banedanmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Uddannelses- og Forskningsministeriet. November Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. CRT, Bjarne Madsen

20 20 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND I denne metode er det desuden muligt at beregne betydningen af, at dele af infrastrukturprojekterne løses af udenlandsk arbejdskraft. Det antages i denne del af beregningen, at også udenlandsk arbejdskraft skaber en række afledte effekter i form af lokale underleverancer og medarbejderes forbrug, mens de arbejder i Danmark. Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft til infrastrukturprojekter reducerer derfor den direkte beskæftigelseseffekter for danske bygge- og anlægsarbejdere, men antages til gengæld at skabe afledt beskæftigelse. Der er altså tale om en anden metode for beregning af beskæftigelseseffekt end den metode, der udelukkende ser på de direkte beskæftigelseseffekter. Fordelen ved at analysere de makroøkonomiske effekter er, at man kan se på effekter for flere brancher. Til gengæld kan metoden ikke anvendes til at analysere, hvordan beskæftigelsen fordeles på faggrupper eller uddannelser. I forbindelse med analysen af beskæftigelseseffekterne for "Leo Larsen udvalget" i 2013 analyserede CRT, at de samlede investeringer på ca. 179 mia. kr. ville betyde en samlet beskæftigelseseffekt på arbejdspladser opgjort som årsværk 15. Ud fra disse beregninger kan det skønnes, at projekterne for Region Sjælland vil skabe i alt ca årsværk i både direkte og afledt beskæftigelse. Heraf skønnes ca. 57 % at vedrøre beskæftigelse inden for bygge- og anlægsvirksomhed og ca. 45 % inden for andre private tjenesteydelser. Øvrige erhverv ventes kun at blive påvirket marginalt. Alt efter hvor megen udenlandsk arbejdskraft der ventes benyttet, vil de samlede danske makroøkonomiske investeringer falde, men faldet i de samlede makroøkonomiske effekter vil være begrænsede, idet også udenlandsk arbejdskraft skaber en række afledte effekter i form af infrastrukturprojektenes efterspørgsel efter varer og tjenester og arbejdskraftens forbrug, mens de arbejder i Danmark. Hvis andelen af udenlandsk arbejdskraft udgør 20 % af den samlede direkte beskæftigelse, vil den samlede danske beskæftigelseseffekt falde fra ca årsværk til ca årsværk Hvis udenlandsk arbejdskraft udgør 40 %, vil den samlede danske beskæftigelseseffekt falde til ca årsværk Hvis udenlandsk arbejdskraft udgør 50 %, vil den samlede danske beskæftigelseseffekt falde til ca årsværk. Alle beskæftigelseseffekter vil være fordelt over den samlede anlægsperiode. CRT peger på, at analysemetoden naturligvis er forbundet med en vis usikkerhed, idet projekternes timing og den konkrete størrelse af investeringen kan vise sig at afvige fra det beregnede. I den makroøkonomiske model er investeringen desuden 15 Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. CRT, Bjarne Madsen

21 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 21 fordelt på bygninger og anlæg samt på maskiner, for at kunne give et rimeligt retvisende billede af de afledte effekter. Denne fordeling er også forbundet med en vis usikkerhed.

22 22 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 4 Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft frem til 2024 Dette kapitel præsenterer resultaterne af analysen af arbejdskraftudbuddet inden for bygge- og anlægsområdet i perioden frem til Analysen har sit hovedfokus på arbejdskraftudbuddet inden for de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet, men analysen vil også omhandle, hvilke blandt de ikke-faglærte, som har arbejdserfaring inde for bygge- og anlægsbranchen. Analysen af de ikke-faglærte kan dermed medvirke til at belyse potentialet for rekruttering til sektoren, ud over de faglærte og personer med en videregående uddannelse inden for bygge- og anlægssektoren. For hver af de analyserede uddannelser præsenteres hovedresultaterne vedrøreende fremskrivningerne af udbuddet af arbejdskraft frem til Fremskrivningerne er baseret på en tilgang til uddannelserne, som svarer til tilgangen i I analysen indgår en række øvrige fakta for uddannelserne, som udgør vigtige rammebetingelser for det fremtidige arbejdskraftudbud, nemlig alderssammensætningen og de senere års tilgang til de pågældende uddannelser, nettoindpendlingen til regionen, udviklingen i ledigheden og udviklingen i erhvervsfrekvensen. Nogle af disse fakta indgår i denne rapport. Metoden for fremskrivningen af arbejdsstyrken er beskrevet nærmere i analysens bilag B. Det skal bemærkes, at der med gennemførelse af den nye EUD reform i 2015 er indført nye betingelser for optaget på erhvervsuddannelserne, som kan påvirke både størrelsen på optaget på uddannelserne og på gennemførelsesprocenterne. De samlede konsekvenser af reformen er dog ikke kendt og indgår derfor ikke i analysen. Desuden er der inkluderet oplysninger vedrørende arbejdsstyrkens beskæftigelsestilknytning, det vil sige inden for hvilke brancher, arbejdskraften med forskellige uddannelser er beskæftiget. Disse data fremgår af rapportens bilag A. Sidst i dette kapitel er den aktuelle rekrutteringssituation og forventningerne til den fremtidige udvikling belyst via input fra en mindre interviewrunde hos regionens erhvervsuddannelser og sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder.

23 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 23 Forklaring til figurer med fremskrivning af arbejdsstyrken: Den blå linje viser udviklingen i arbejdstyrken for hver uddannelsesgruppe. Den faste blå linje viser den historiske udvikling og den stiplede del viser resultatet af fremskrivningen. Den røde linje viser den historiske udviklingen i antallet af beskæftigede med en pågældende uddannelse Den grønne linje viser udviklingen i antallet af arbejdspladser for hver faggruppe. Den faste grønne linje viser den historiske udvikling og den stiplede del viser et vægtet branchescenarie for udviklingen i antallet af antallet af arbejdspladser. Scenariet tager udgangspunkt i LINE modellens fremskrivning af antallet af arbejdspladser i Region Sjælland, fordelt på brancher, vægtet med den enkelte faggruppes deltagelse i branchen. På den baggrund udarbejdes en samlet vægtet forventning til beskæftigelsen for faggruppen. Forklaring til figurer med aldersfordeling og nettoindpendling: Figurerne med aldersfordeling viser antallet af personer i beskæftigelse med den pågældende uddannelse i perioden Figuren inkluderer alle med de pågældende uddannelser, men i praksis er der dog meget få over 70 år, som er aktive på arbejdsmarkedet. Aldersfordelingen fremgår også af de to figurer over henholdsvis uddannelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Uddannelsesfrekvenserne (figuren nedenunder til venstre) viser hvordan antallet af personer med den pågældende uddannelse fordele sig over alder, det vil sige hvor stor en andel af befolkningen som har den uddannelse, opgjort på etårs aldersgrupper. Hvis kurven "peaker" omkring ca. 60 år, vil der derfor være risiko for at der vil opstå rekrutteringsvanskeligheder i løbet af få år. Den orange kurve viser den forventede frekvens i Erhvervsfrekvensen (figuren nedenunder til højre) viser hvor stor en del af personerne med uddannelserne, som er aktive på arbejdsmarkedet, det vil sige enten i beskæftigelse eller som ledige. Jo tættere kursen er på værdien 1, jo højere grad er alle med den pågældende uddannelse aktive på arbejdsmarkedet. Figurerne viser typisk, at andelen af befolkningen med uddannelsen vælger at forlade arbejdsmarkedet omkring år. Forskellen mellem den blå og orange kurve viser effekten af indfasningen af tilbagetrækningsreformen fra 2011, det vil sige betydningen af en senere efterløn og pension. OBS: da det er uddannelsen, som definerer data, findes der ikke uddannelsesfrekvens og erhvervsfrekvens for ikke-faglærte. OBS II: For teknikere kan der ikke vises uddannelsesfrekvens og erhvervsfrekvens, da uddannelsen nu er en afstigningsmulighed på konstruktøruddannelsen og ikke længere figurerer som en selvstændig uddannelse. Figurerne med nettoindpendling viser balancen mellem antallet af personer med den pågældende uddannelse som rejser ind i regionen for at arbejde, i forhold til antallet af personer som rejser ud af regionen for at arbejde. En negativ nettoindpendling viser, at der er flere som rejser ud af regionen for at arbejde end der rejser ind.

24 24 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 4.1 De ikke-faglærte og de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet For de erhvervsfaglige uddannelser præsenteres neden for de forventede udviklingstræk for de mest centrale uddannelser Ikke-faglærte For ikke-faglærte ventes et fald i udbuddet af arbejdskraft på ca personer til ca personer de kommende år, hvilket primært skyldes, at flere og flere på arbejdsmarkedet får en uddannelse. Ser man på gruppen af ikke-faglærte, som har en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse, ventes antallet til gengæld at være nogenlunde stabilt i perioden. Begge grupper er præget af mange under 35 år og særligt for gruppen med en gymnasial uddannelse, udgør gruppen under 35 år ca. 56 %. Figur 4-1: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, ikke-faglærte.

25 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 25 Figur 4-2: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, ikke-faglærte med gymnasial uddannelse. Figur 4-3: Arbejdspladser, aldersfordeling. Henholdsvis ikke-faglærte med gymnasial uddannelse og ikke-faglærte.

26 26 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Struktører Struktører er fortsat en relativ ny erhvervsuddannelse på arbejdsmarkedet, som varetager opgaver inde for støbning i beton, jordarbejde, belægninger mv. Struktørerne overtager i stigende grad opgaver, som i dag løses af ikke-faglærte. Da der er tale om en ny uddannelse, stiger arbejdsstyrken markant i disse år. På papiret betyder det, at rekrutteringsgrundslagte bør være stort, men struktørerne har en meget lav ledighed, hvilket tyder på, at efterspørgslen efter faggruppen er stor. Figur 4-4: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Struktør. Figur 4-5: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig udpendling.

27 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 27 Figur 4-6: Uddannelsesfrekvens Struktør. Figur 4-7: Erhvervsfrekvens Struktør. Uddannelsesfrekvenser og erhvervsfrekvenser for struktører er usædvanlige, fordi der er tale om en ny uddannelse. Derfor er der få ældre med den pågældende uddannelse og få der ventes at forlade arbejdsmarkedet de kommende år.

28 28 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Tømrere og snedkere For tømrere og snedkere ventes en stigning i udbuddet af arbejdskraft på ca. 500 personer de kommende år. Stigningen i udbuddet skyldes især, at tilgangen til uddannelserne er steget igen de seneste år, men også at nye regler for pension og efterløn betyder, at en del af de ældre tømrere og snedkere må udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 4-8: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, tømrere og snedkere. Figur 4-9: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

29 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 29 Figur 4-10: Uddannelsesfrekvens tømrere og snedkere. Figur 4-11: Erhvervsfrekvens tømrere og snedkere Uddannelsesfrekvenserne for tømrere og snedkere viser at der er en relativ stor gruppe årige, som de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Man kan desuden se en relativ stor gruppe unge under 33 år, som har taget uddannelsen for nylig. Erhvervsfrekvensen viser, at man typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

30 30 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND VVS For VVS'ere ventes en næsten uændret arbejdsstyrke i perioden frem til At arbejdsstyrken er stabil, skyldes primært effekten af ændrede regler for pension og efterløn, som udskyder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De historiske tal viser, at antallet af VVS'ere over 50 år er stigende. Samtidig er antallet, som påbegynder uddannelsen kun steget en smule fra 2011 til Uddannelsesaktiviteten ligger stadig under niveauet fra 2010 og før. Også VVS'ere gør det sig desuden gældende, at der er en meget stor nettoudpendling til andre regioner (primært Region Hovedstaden). Figur 4-12: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, VVS. Figur 4-13: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

31 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 31 Figur 4-14: Uddannelsesfrekvens VVS. Figur 4-15: Erhvervsfrekvens VVS Uddannelsesfrekvenserne for VVS'ere viser at der er en relativ stor gruppe ca årige, som betyder det vil vare nogle år, før de forlader arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen viser at man typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

32 32 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Elektrikere For elektrikere ventes et fald i arbejdsstyrken med ca personer frem til Faldet skyldes især, at en stor gruppe ældre elektrikere vil forlade arbejdsmarkedet de kommende år. For elektrikere gør det sig desuden gældende, at der er en meget stor nettoudpendling til andre regioner (primært Region Hovedstaden). Figur 4-16: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, elektrikere. Figur 4-17: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

33 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 33 Figur 4-18: Uddannelsesfrekvens elektrikere. Figur 4-19: Erhvervsfrekvens elektrikere. Uddannelsesfrekvenserne for elektrikere viser en relativt jævn aldersfordeling, men dog en stor gruppe ca årige. Erhvervsfrekvensen viser at man typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

34 34 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Murere For murere ventes til gengæld en stigning i arbejdskraftudbuddet de kommende år. Det skyldes, at der - i forhold til flere andre erhvervsuddannelser er en relativ stor andel unge murere. Gruppen er dermed ikke helt så hårdt ramt af afgangen fra arbejdsmarkedet på baggrund af alder. Blandt murere er der også en nettoudpendling fra Sjælland, men på et betydeligt lavere niveau end for eksempelvis elektrikere. Figur 4-20: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, murere. Figur 4-21: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

35 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 35 Figur 4-22: Uddannelsesfrekvens murere. Figur 4-23: Erhvervsfrekvens murere. Uddannelsesfrekvenserne for murere viser, at man allerede nu har store grupper i 60'erne som må forventes at være på vej til at forlade arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen viser, at man typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år

36 36 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Malere For bygningsmalere ventes en stigning i arbejdsstyrken med næsten 300 personer. Uddannelsen har de seneste år oplevet en stigning i tilgangen samtidig med, at nye regler for pension og efterløn betyder, at malere forlader arbejdsmarkedet senere end hidtil. Figur 4-24: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, malere. Figur 4-25: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

37 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 37 Figur 4-26: Uddannelsesfrekvens malere. Figur 4-27: Erhvervsfrekvens malere. Uddannelsesfrekvenserne for malere viser, at der er en stor gruppe i 60'erne som allerede har forladt arbejdsmarkedet og at der er meget få malere mellem ca. 40 og 58 år. Erhvervsfrekvensen viser, at man typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

38 38 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Smede For smede mv. viser analysen et lille fald i udbuddet af arbejdskraft. Det skyldes især, at der blandt smede er en stor gruppe over 50 årige. Blandt dem er der mange, som må forventes at forlade arbejdsmarkedet de kommende år. Blandt smedene er der desuden en stor udpendling fra Regionen. Det betyder dog også, at i tilfælde af mangel på smede i Sjælland de kommende år, vil det i nogle tilfælde være muligt at rekruttere de grupper, som i dag pendler ud af regionen. Figur 4-28: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, smede. Figur 4-29: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

39 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 39 Figur 4-30: Uddannelsesfrekvens smede. Figur 4-31: Erhvervsfrekvens smede. Også uddannelsesfrekvenserne for smede viser, at en stor gruppe i 60'erne har forladt arbejdsmarkedet og at der nu er relativt få smede mellem ca. 55 og 65 år. Erhvervsfrekvensen viser, at smede typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

40 40 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Chauffører Chauffører er fortsat en relativ ny erhvervsuddannelse på arbejdsmarkedet. Chauffører med en erhvervsuddannelse overtager i stigende grad opgaver, der i dag løses af ikke-faglærte. Da der er tale om en ny uddannelse, stiger arbejdsstyrken markant i disse år. På papiret betyder det, at rekrutteringsgrundslagte bør være stort, men chaufførerne har en lav ledighed, hvilket tyder på en stor efterspørgsel efter gruppen. Figur 4-32: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, chauffører. Figur 4-33: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

41 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 41 Figur 4-34: Uddannelsesfrekvens chauffører. Figur 4-35: Erhvervsfrekvens chauffører. Uddannelsesfrekvenser og erhvervsfrekvenser for chauffører er usædvanlige, fordi der er tale om en ny uddannelse og mange arbejder som chauffører uden en erhvervsuddannelse. Derfor er der få ældre med den pågældende uddannelse og få der ventes at forlade arbejdsmarkedet de kommende år.

42 42 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Øvrige faglærte, bygge- og anlæg Øvrige faglærte er en gruppe af mindre erhvervsuddannelser på bygge- og anlægsområdet, som blandt andet dækker over kølemontører, tagdækkere, glarmester, gulvlæggere mv. Der er samlet set tale om en meget lille gruppe. Der ventes et lille fald i beskæftigelsen for denne gruppe. Figur 4-36: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Øvrige faglærte, bygge- og anlæg. Figur 4-37: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

43 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 43 Figur 4-38: Uddannelsesfrekvens øvrige EUD. Figur 4-39: Erhvervsfrekvens øvrige EUD. Uddannelsesfrekvenser og erhvervsfrekvenser for gruppen af øvrige erhvervsuddannelser er præget af, at det er en lille gruppe. Derfor viser kurverne store udsving og viser ikke et entydigt billeder af hverken aldersfordeling eller erhvervsfrekvens.

44 44 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND 4.2 De videregående uddannelser på bygge- og anlægsområdet I nedenstående afsnit analyseres udviklingen i arbejdsstyrken for de videregående uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) Teknikere viser et markant fald i arbejdsstyrken de kommende år. Faldet skyldes især en høj gennemsnitsalder blandt de uddannede, kombineret med en lille uddannelsesaktivitet. Erfaringsmæssigt er efterspørgslen efter teknikere på byggeog anlægsområdet dog også faldende i disse år, idet en del opgaver overtages af konstruktører og ingeniører. Figur 4-40: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Teknikere. Figur 4-41: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

45 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Bygningskonstruktører, diplomingeniører Bygningskonstruktører og diplomingeniører dækker over to uddannelsesgrupper, som ofte uddannes fra ingeniørhøjskoler og/eller professionshøjskoler. Blandt gruppen ventes en stigning i arbejdsstyrken på næsten 400 personer, som især skyldes en jævn stigning i tilgangen til uddannelserne. Figur 4-42: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Bygningskonstruktører, diplomingeniører. Figur 4-43: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

46 46 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Figur 4-44: Uddannelsesfrekvens Bygningskonstruktører, diplomingeniører. Figur 4-45: Erhvervsfrekvens Bygningskonstruktører, diplomingeniører. Også uddannelsesfrekvenserne for bygningskonstruktører, diplomingeniører viser, at en stor gruppe midt i 60'erne, som har forladt arbejdsmarkedet og at der nu er relativt få i gruppen mellem ca. 48 og 65 år. Erhvervsfrekvensen viser, at bygningskonstruktører og diplomingeniører typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

47 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Civilingeniører mv. Gruppen af civilingeniører omfatter flere forskellige civilingeniøruddannelser, som retter sig mod byggeri, anlægsopgaver mv. Blandt gruppen ventes et fald i arbejdsstyrken i perioden på ca. 100 personer, som især skyldes en høj gennemsnitsalder og relativ lille søgning til uddannelserne. Det gælder dog for civilingeniører mv., at de ikke uddannes i regionen, lige som en række store ingeniørarbejdspladser ligger uden for regionen. Da en del ingeniørarbejdsopgaver kan løses uden for regionen, er det derfor ikke givet, at et faldende udbud af civilingeniører vil betyde rekrutteringsproblemer i regionen. Figur 4-46: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, civilingeniører. Figur 4-47: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

48 48 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Figur 4-48: Uddannelsesfrekvens civilingeniører. Figur 4-49: Erhvervsfrekvens civilingeniører. Civilingeniørgruppen er præget af, at den er en relativt lille gruppe i Region Sjælland og at der er mange unge med uddannelsen. Til gengæld viser det sig også, at der er bosat mange ældre civilingeniører i regionen. Erhvervsfrekvensen viser, at bygningskonstruktører og diplomingeniører typisk forlader arbejdsmarkedet mellem år.

49 DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND Øvrige LVU inden for bygge- og anlæg Gruppen af øvrige længerevarende uddannede inden for bygge- og anlæg omfatter flere forskellige kandidatuddannelser, som retter sig mod byggeri, anlægsopgaver mv., eksempelvis landinspektører, arkitekter, landskabsarkitekter, geologer mv. Analysen viser her et relativt markant fald i arbejdsstyrken, som især skyldes en høj gennemsnitsalder i denne gruppe. Figur 4-50: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Øvrige LVU inden for bygge- og anlæg. Figur 4-51: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.