Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft

Transkript

1 fredag 10. februar 2012 nr årgang Løssalg 30,00 kr telefon Ikke ved magt I k ke ved styrke, men ved mi n ånd, si g er hærskarers herre tro etik eksistens Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft Børne- undervisningsminister Christine Antorini (S) vil have det frie skolevalg begrænset at undgå en øget opdeling mellem stærke svage skoler Af NANNA Schelde MorteN MikkelSeN schelde@k.dk, mikkelsen@k.dk Det har i flere generationer været et adelsmærke den danske skole, at høj lav gik i skole sammen. Men i de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke ressourcesvage elever blevet dybere. Der vil børne- undervisningsminister Christine Antorini (S) nu sætte ind med dels et fagligt løft af de svageste skoler, dels en revision af loven om frit skolevalg. Jeg vil snarest indkalde partierne bag folkeskoleliget til drøftelser om, hvordan vi kan se på reglerne frit skolevalg. Målet er, at kommunerne får nle bedre redskaber til at sortere eleverne, så vi undgår en øget opdeling i folkeskolen, siger Christine Antorini, som understreger, at præcis, hvordan reglerne kommer til at se ud, afhænger af, hvad ligspartierne kan blive enige om. Bag slaget ligger en erkendelse af, at frit skolevalg kan være med til at stærke den tendens, at veluddannede ældre flytter deres børn til skoler, hvor der går andre børn med veluddannede ældre, mens børn fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem koncentreres på andre skoler. Derved går mangfoldigheden ny serie: kløften For mange er det et ideal at leve i et kulturelt fællesskab, hvor alle har så lige chancer som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen i samfundet uddret. I denne artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne undersøger, om de bliver dybere. på den enkelte skole tabt. Det samme gør muligheden, at ambitiøse velstimulerede elever kan give deres klassekammerater den uddannelsesmæssige inspiration, de ikke får hjemme. Og det er et stort problem, påpeger professor ved DPU Aarhus Universitet Charlotte Ringsmose, som har sket i netop denne kammeratskabseffekt. Jeg er blevet bavset over, hvor stor skel der i dag kan være på to danske skoler selv inden samme kommune. Og problemet med denne ghettoisering af skolen er, at når koncentrationen af ressourcesvage bliver stor på en skole, opstår der andre normer dyder, som gør det meget vanskeligt skolen at hjælpe eleverne med at bryde den sociale arv få en uddannelse. Charlotte Ringsmose anbefaler en tidlig indsats allerede før skolen samt en af-ghettoisering af folkeskolen som midlerne til at undgå, at op mod en femtedel af hver årgang havner på den kerte side af samfundskløften det vil sige, at de ikke får en uddannelse, at de får meget svært ved at få et stabilt arbejdsliv klare sig selv. Mads Meier Jæger fra Center Grundskoleskning på DPU Aarhus Universitet er enig i, at det er vigtigt at styrke skolen, men han understreger samtidig, at ældrenes mønstre er givet videre til barnet længe inden skolealderen. I Danmark Skandinavien har vi en idé om, at skolen skal bryde den sociale arv. Men skningen viser nu, at det er en håbløs idé. Det nytter ikke net. Den relative skel på børn af højt uddannede lavt uddannede ældre bliver hele vejen. Skolen bryder ikke den sociale arv overhovedet. Man skal starte meget tidligere, siger han. Velkommen til en ny avis Christine Antorini er enig i, at den tidlige indsats er vigtig. Men hun insisterer på, at det så nytter at gribe ind i skolen. Ud over revisionen af loven om frit skolevalg fremhæver hun, at der er afsat 42 millioner kroner til et projekt, hvor 14 skoler med mere end 40 procent tosprede elever skruer op fagligheden. Desuden er regeringens såkaldte tosprs-task ce blevet udvidet til at operere på mere end 20 skoler samt i en række daginstitutioner med særlige indsatser de svageste. Alle ældre er optaget af, at deres børn lærer net. Der er det helt afgørende, at vi får givet de svageste skoler det faglige løft, som kan gøre, at de ressourcestærke ældre vil beholde deres børn på skolen. Det nyeste, vi har set, er, at ikke alene de ressourcestærke danske familier, men så de ressourcestærke indvandrere flytter deres børn, hvis tilliden til fagligheden mangler. Det er vi nødt til at rette op på. Liv&sjæL side 14 0g 15 debat side 20 Se videointerview med charlotte ringsmose på k.dk/kloeften Kristeligt Dagblad får nyt design endnu større fokus på dybelse Af erik BjerAger, ANSvArShAveNde chefredaktør AdM. direktør bjerager@k.dk I efteråret spurgte vi vore læsere om deres syn på Kristeligt Dagblad ventninger til dens udvikling. Næsten 3000 læsere svarede på vore spørgsmål. I dag lancerer vi så en endnu stærkere seriøs kultur- eksistensavis med endnu større fokus på dybelse end tidligere. Fra en særlig læserundersøgelse etaget af Gallup ved vi, at vore læsere er overvældende tilfredse med avisen ønsker endnu mere stof, som giver indsigt, viden perspektiv på deres liv vores fælles verden. Der vil vi i de kommende dage introducere en række nye tiltag i avisen, der imødekommer læsernes ventning. Hver fredag bringer vi en ny side med stof om sundhed helbred. Avisen rummer i vejen meget stof til hjertet hjernen. Nu kommer der mere til kroppen. Mandag styrkes tros- eksistensstoffet med mere plads. Tirsdag, onsdag torsdag tilgodeser vi kulturlivet med mere stof. Hver onsdag vil vi fremover åbne endnu mere det globale perspektiv med et stort interview om internationale spørgsmål. Og på en ny side, som vi kalder "Idé & Tanke", trækker vi hver torsdag fremover de store linjer tilbage i filosofiens, teoliens idéhistoriens verden. Hver dag ugen igennem bringer vi fremover landets mest seriøse prramoversigt radio tv. Nu fylder den to sider i avisen. Vi har givet de seriøse kanaler god plads vil tilstræbe at vejlede læserne med anbefalinger af spændende film prrammer. Det ugentlige tillæg Radio&tv på fredage er udvidet rummer nu så en oversigt over gudstjenester. Oversigt over andre kultur kirkearrangementer vil fremover være at finde i avisen mandag til torsdag. derudover vil der i ugens løb være mange nye mindre bedringer af avisen. Den mest iøjnefaldende andring er avisens nye design. Vi har moderniseret de grafiske virkemidler styrket det klassiske avisudtryk. Skrifttypen i overskrifter tekst er ny kendetegnet ved sin meget høje grad af læsbarhed. Avisens navn står så med en ny skrifttype. Vi håber, at vore læsere vil tage godt mod nyelsen bedringen. I en pulserende medieverden ønsker vi at gå mod strømmen skabe en avis til eftertanke dybelse. Den efterspørger mange danskere, det, tror vi, er en af klaringerne på, at Kristeligt Dagblads oplag vokser. Vi tilbyder i dag vore abonnenter at lade familie, venner bekendte prøve den nye avis gratis i fire uger. Som tak mindst tre navne på mennesker, der kunne tænke sig at læse det nye Kristeligt Dagblad, kvitterer vi med den nye anmelderroste birafi om dronning Margrethe "M - 40 år på tronen" af Jens Andersen. Læs mere i det brev, der følger med dagens avis. Bedre overblik over dagens radio tv. Og med det ugentlige Radio&tv-tillæg følger nu så oversigten over gudstjenester. Tillæg side Klintevikingerne kalder de sig. De mødes året rundt tager en dukkert i det sydfynske hav ved Faaborg. En af vinterbaderne er den 64-årige tidligere lærer Lene Sørensen, der nyder det kolde gys. Sundhed&Helbred Bagsiden Læs så i dag Til morgenmad bøn med præsidenten. Chefredaktør Erik Bjerager var med, da Obama mødtes til morgenbøn med ledere fra USA udlandet. Tag med til den årlige National Prayer Breakfast. Udland side 6 7 Kultur: Et godt kunstkøb er en personlig bekræftelse, mener Leif Djurhuus i ny serie om kunstsamlere side 17 Den Tredje Verden: Kampen om verdens jordressourcer er allerede godt i gang side 9 Danmark: Ånden er ude af flasken. Boligskat bliver en slagmark i den kommende tids politik side 2 Redigeret af Mie Petersen Danske døende tryder intet Australsk undersøgelse om trydelser blandt døende har vakt opsigt. I Danmark er det taknemmelighed, der fylder Af MArie louise hagemeister hagemeister@k.dk Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet, sagde Karen Blixen. Hvis det er rigtigt, står det skidt til en hel del australiere. I en ny b The Top Five Regrets of Dying har den australske sygeplejerske Bronnie Ware nemlig talt med døende om, hvad de mest har trudt i livet, der er gået. Og der er mange ting. Arbejdet, der skulle have fyldt mindre nære relationer, der skulle have været plejet mere, er net af det, som står øverst på listen. Hvad mon så danske døende tryder? De tryder ikke. De tæller i hvert fald ikke om det bliver ikke opdret til at tale om det, lyder det fra en række sygeplejersker sygehuspræster, der dagligt taler med døende. For dem er det langt vigtigere at fokusere på det positive. Vi spørger aldrig ind til, hvilke ting den enkelte patient har trudt, vi mener, det er en negativ tankebane, som døende ikke skal gå ind i. Selvfølgelig kan der komme tidspunkter, hvor skylden trydelsen kommer frem, så er det vigtigt at tale om det. Men det er sjældent udgangspunktet de døende absolut ikke vores, siger klinisk sygeplejerskespecialist Rita Nielsen fra Diakonissestiftelsens Hospice, som har arbejdet med døende i 15 år skrevet om deres tanker. Hun peger på tre områder, som især fylder hos de døende: holdet til tiden, de sociale relationer det åndelige. Ikke trydelse. I spørgsmålet "har du net at tryde", bliver der lagt an til, at den døende skal indtage en martyrrolle eller en offerrolle. Døende mennesker har kun kort tid igen, der er det naturligt at se tilbage på sit liv etage en slags vareoptælling. Og det gør de, men her er det taknemmelighed, der præger denne livstælling. Naturligvis er der svigt i alles liv, engang imellem taler de om skyld. Men er der net at tryde, er det ofte i hold til andre mennesker. Brudte relationer i familien eller blandt venner. Og så kan man måske nå at sone sig bede om tilgivelse. tsætter danmark side 2 Grundtvig fra grunden d marts 2012 Et prram om de centrale indsigter Grundtvig t til sig hvorledes disse indsigter er blevet viderearbejdet i kunst, kirkeliv i skole fra Grundtvigs tid til i dag. Medvirkende: Lars Thorkild Bjørn, tæller edragsholder; Agner Frandsen, fatter, tidl. provst; Niels Thomsen, tidl. rektor; Anne Mette Villumsen, museumsinspektør, Margrete Auken, snepræst, medlem af EU-parlamentet Hasse N. Jørgensen, provst snepræst. Løgumkloster Refugium 6240 Løgumkloster. Tlf Refugiet er åbent året rundt kortere eller længere ophold, individuelle grupper. Sommerhøjskole på Sorø Akademi Når mennesker mødes Tre indholdsrige dage i smukke omgivelser med edrag, koncert, rundvisninger, måltider samt festmiddag. Mød Henrik Day Poulsen, Synne Garff, Tom Christensen, Eva A. Selsing, Kristian Østergaard, Kathrine Ærtebjerg, Arne Hardis Janina Katz. Dato: 4. juli 6. juli Pris: 1850 kr. Pris inkl. overnatninger: 2650 kr. Arrangør: Sorø Sns Menighedsråd Se prram med tilmeldingsinmation på eller tlf Swing trappeliften fra ThyssenKrupp Encasa Dit hjem føles som en velkendt trøje. Her har du oplevet glæder sorger. Hvert rum vækker sine egne minder. Du kender alle i nabolaget, alle kender dig. Du kunne problemer. Du står over et dilemma. Flytte, bare di det bliver vanskeligt at gå på trapper? Hvad med en trappelift fra ThyssenKrupp Encasa? Ring gratis Livet i bevægelse. Ring gratis eller besøg

2 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Poul Nielsen Danmark 3 Annonce Ny ældreansvarslov får blandet modtagelse Efter heftig kritik af ældreansvarsloven er politikerne nu klar med en række ændringer. Men det får næppe debatten til at stumme, meningerne om lovrevisionen er stærkt delte Af LArs Henriksen henriksen@k.dk Striden om, hvad der er bedst børnene, når deres ældre bliver skilt, er langt fra slut. Så meget står klart efter en meget blandet modtagelse af den reviderede ældreansvarslov, som alle partier i Folketinget nu sender ud til høring. Loven blev vedtaget i 2007 at få fraskilte ældre til at samarbejde mere om børnene at styrke fædres retsstilling, så fælles ældremyndighed blev det nye udgangspunkt. Men virkeligheden viste hurtigt, at en del ældre ikke kunne valte ansvaret at klare konflikterne selv. Antallet af skilsmissesager steg, børnene led. For at imødegå kritikken vil politikerne nu udvide myndighedernes mulighed at ophæve den fælles myndighed, hvis ældrene ikke kan samarbejde. Samtidig skal der være grænser, hvor mange gange man kan lægge sag an at opnå ældremyndigheden, undersøgelser af barnets behov ældrenes evne til at yde omsorg skal opgraderes. Men det er blot at rulle udviklingen tilbage, mener Foreningen Far, som var blandt dem, der kæmpede hårdest at få indført fælles ældremyndighed. "2007-loven var et kvantespring fra en virkelighed, hvor det var en msag moderen at få fuld myndighed. Siden har en lille, hård kerne udnyttet loven til at fastholde en konflikt om børnene, men langt de fleste kan jo godt finde ud af at samarbejde. Med de nye ændringer frygter vi, at den hårde kerne af egoistiske ældre vil vokse sig større, di de nu har fået bedre muligheder at Vintersol over Limfjorden vinde hele ældremyndigheden," siger talsmand Lars Hansen. Annette kronborg er lektor i familieret på Københavns Universitet ekspert i ældreansvarsloven. Hun er så frustreret, men af den modsatte grund: Hun synes slet ikke, ændringerne går langt nok. Stod det til hende, blev fælles ældremyndighed helt afskaffet, så snart ældrene går fra hinanden. "Det, der er brug, er et grundlæggende opgør med tanken om, at et barn har ret til begge ældre. Der er ingen faglig begrundelse, at det skulle være det bedste barnet. Tværtimod. Hvis det er entydigt, hvem der har myndigheden, får konflikterne ikke lov til at trække sådan ud," siger hun kalder lovændringerne i bedste fald et minimalt skridt i rigtig retning, men så en understregning af politikernes behov tsat at opdrage befolkningen ud fra værdier, der ikke harmonerer med virkeligheden. I både Børns Vilkår Børnerådet mener man d, at lovændringerne netop hjælper med at bedre hverdagen mange skilsmissebørn. Næstmand i Børnerådet Mads Roker Clausen påpeger, at politikerne i 2007 gik direkte imod børneorganisationernes faglige anbefalinger, men efter at have stået stejlt på princippet om fælles myndighed har de nu lyttet. "Vi er meget positive over ændringerne, di muligheden at skære børnene midt over blot at tilfredsstille begge ældre nu bliver mindre. Vi har tsat til gode at se, om der følger ressourcer med de mange gode intentioner, men vi tror på, at den nye lov vil blive en klar bedring af holdene de skilsmisseramte børn," siger han. GODNAT OG SOV GODT Slip af med dine søvnproblemer Har du som mange danskere problemer med at sove, findes der nu en effektiv løsning. Få din naturlige nattesøvn Sedate er et plantebaseret sovemiddel med hele 3 udvalgte planter, kamille, melissa humle. Herved opnår man tredobbelt virkning, der kan du få en god naturlig nattesøvn. Sov godt bliv frisk Sedate gør det lettere at falde i søvn, når du sover, sørger produktet, at du får en god afslappende søvn, så du ikke vågner flere gange i løbet af natten. Sedate virker afslappende ikke sløvende er der en god idé til dig, der gerne vil sove godt vågne frisk udhvilet næste morgen. Det gør Sedate Giver en rolig nattesøvn Virker afslappende Sløver ikke Vågn frisk udhvilet Bestil nu! eller Prøv Sedate - 60 dages brug kun kr. 85,- Prøv Sedate - 60 dage til halv pris kun kr. 85,- Herefter sørger vores leveringsservice, at du får tilsendt friske syninger af Sedate hver 2. måned kun kr. 169,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon hverdage fra kl eller på Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. sendelse. Godnat sov godt Halv pris En slankekur der virker 0 VINTEREN VISTE SIG mange steder i landet i går atter fra en af sine flotteste sider med en skyfri himmel en vintersol, hvis lys blev reflekteret af den is sne, der findes over det meste af landet. Her er vi ved Oddesund Fyr i Limfjorden nær Struer, hvor man alvor kunne mærke, at dagen nu er blevet mere end to timer længere siden årets korteste dag i december. Også i dag vil der de fleste steder være mulighed at nyde solen et vintervejr, der byder på nen sol temperaturer lige under frysepunktet. Foto: Jens Bach. Plejehjemsbeboere skal i arbejdstøjet Plejehjemsbeboere skal lave mad, gøre rent vande planter at undgå at kede sig. Sådan lyder anbefalingerne i en rapport fra Ældrekommissionen Af nana fischer rikke gjøl MAnsø /ritzau/ Er du pensioneret snedker, skal du have lov til at file spisebordet af, når du kommer på plejehjem, er du gammel gartner, skal du finde hækkeklipperen frem. Aktiviteterne på landets plejehjem er ofte alt få, det skal der laves om på. Sådan lyder anbefalingerne fra Ældrekommissionen, der efter KoRt nyt Fh tager mundkurv på i fangesag Anders Fh Rasmussen (V), som var statsminister under Irak-krigen, vil ikke fedtes ind i den aktuelle sag om, hvor mange fanger der blev pågrebet af danske soldater. Fh, som i dag er generalsekretær i Nato, vil ikke kommentere net som helst, der har med dansk politik at gøre, oplyser hans pressekontakt. Det er et princip. Den tidligere statsminister vil d gerne stille op til afhøring, hvis han bliver indkaldt af den kommission, som skal granske Danmarks deltagelse i krigen i Irak fra /ritzau/ Flere danskere får sklerose Flere flere danskere får over et års arbejde i går offentliggjorde en rapport om ældres trivsel, hvor den kommer med 43 anbefalinger til ældreplejen. "De steder, hvor der er svagheder, drejer det sig om, at der skal flere aktiviteter ud på plejehjemmene der er dødt, simpelthen," siger Bjarne Hastrup, mand kommissionen direktør i Ældre Sagen. "Der er mange, der føler sig ensomme, man er selvfølgelig hjælpeløs, når man kommer til et plejehjem," tsætter han. Der gælder det om, at personalet har fokus på, hvad de enkelte beboere kan bidrage med. "Der er jo mange ældre, der kan mange ting har mange ressourcer. Brug d de færdigheder på plejehjemmene. Vi har eksempel hørt om, at tidligere gartnere eller folk, der bare har været interesseret i haven, er blevet sklerose, viser en opgørelse fra Scleroseeningen danskere er ramt af sygdommen, mens det bare tre år siden kun var Stigningen hænger sammen med, at patienterne lever længere med sygdommen, at diagnosen bliver stillet tidligere i løbet. Det er samtidig overraskende, at kvinder bliver oftere ramt end mænd. Der bliver der i øjeblikket inddraget i at passe pleje haven," siger Bjarne Hastrup. Social- integrationsminister Karen Hækkerup (S) mener, at det er helt naturligt, at man giver folk mulighed at vise, hvem de er, hvem de har været. "Hvis man overhovedet kan holde sig i gang være med, er det da fint, at de ældre kan få livskvalitet stolthed på den måde. Det tror jeg, at mange vil få nøjelse af," siger ministeren. sket at se, om net hormonelt skulle være skyld i stigningen. /ritzau/ Rettelse Vi skrev i går i en anmeldelse af filmen The Descendants, at den har premiere i denne uge. Det er imidlertid først på torsdag, at man kan se filmen med George Clooney i birafer over hele landet. Kristeligt Dagblad beklager fejlen. Endeligt er det net, som virker! Den har vi hørt før vil du fleste måske tænke men denne gang er der net om snakken. Naturproduktet Fibramin har lige opnået en godkendelse sin slankende effekt hos EU s ekspertpanel som det første produkt nensinde. Vil man gerne tabe sig, er det naturligvis meget vigtigt, at man ikke hele tiden er sulten. For det er jo ofte sulten, der får en til at spise meget kert. Den lette vej til vægttab Fibramin er en helt ny mulighed dig, som gerne vil hurtigere ned i vægt. Sådan virker det Fibramin tabletterne indeholder et helt specielt naturligt fiberstof fra planten konkjakrod. Naturlig mæthed Dette fiberstof kan i maven optage det vand, du tager sammen med tabletterne. På den måde fyldes maven med sunde fibre, så du får en naturlig mæthed der spiser mindre, uden at du egentligt tænker over det kan tabe dig meget lettere. Øger vægttabet op til 60% Et studie etaget med indholdsstoffet i Fibramin viser, at effekten af et vægttab stiger med op til 60%, når du bruger Fibramin. Studiet etaget på planten i Fibramin er så omfattende, at Fibramin netop har fået godkendt indholdsstoffet af EU s ekspertpanel sin slankende effekt. Det er første gang nensinde, at et plantestof opnår en godkendelse sin slankende effekt. Fibramin giver en naturlig mæthedsnemmelse så det bliver meget lettere at tabe sig. Det eneste, man skal gøre, er at tage 2 tabletter 3 gange om dagen. På den måde opnår man en naturlig mæthedsnemmelse, det vil man hurtigt kunne se på vægten, som reduceres. Dokumenteret effekt Fibramin indeholder er specielt fiberstof, der opsuger det vand du tager sammen med tabeletterne. På den måde får du en naturlig mæthedsnemmelse, som gør, at du kan tabe dig den at være sulten. Mange glemmer faktisk, at de er på slankekur, når de bruger Fibramin. Men efter et par måneder vil man kunne se måle resultatet ofte uden at man har bemærket det. Et studie etaget med planten i Fibramin dokumenterer, at effekten af et ønsket vægttab stiger med helt op til 60%, når man bruger Fibramin tabletterne. Vil du så prøve? Fibramin handles i Danmark af helsevirksomheden Wellvita på hjemmesiden Du kan så ringe til Wellvita på telefon Produktet koster 199,- 1 måned.

3 4 Etik Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Michael Sørensen genbrugsetik Gør genbrugstøj mere skade end gavn i fattige lande? Når vores aflagte tøj fra garderoben ender på et støvet marked i Afrika, spænder vi ben udviklingen af en lokal tøjindustri. Det siger både skere Røde Kors. Men alternativet er, at folk ikke får tøj på kroppen eller tvinges til at købe dårligt tøj fra Kina Af TobiAs stern JohAnsen johansen@k.dk 26-årige Rie Ljungmann har proppet tre sorte plasticsække med tøj. Ud ryger et par arvede støvler i kernelæder, en vinterjakke nle sweatre, som var flotte sidste vinter, men ikke helt har kunnet følge med modens omskiftelighed. Den unge studerende er lige flyttet fra et større værelse til et værelse på 10 kvadratmeter i et kollektiv på Nørrebro i København. Pladsen er trang, tøjet skal fylde så lidt som muligt. Der har hun ryddet ud, sækkene skal i genbrugscontaineren. Om det er Kirkens Korshær, UFF eller Røde Kors, der får glæde af dem, går hun ikke op i. Hun tager den container, der står rundt om hjørnet. "Det er den nemmeste måde ikke at få dårlig samvittighed på. Der er ikke net i vejen med det, ud over at jeg ikke gider gå i det længere, så kan det være, at en ude i verden kan få glæde af det." Rie Ljungmann er flyttet otte gange, hver gang har hun samlet det tøj, der ellers er henvist til en fast plads nederst i skabet, givet det til en af organisationerne. "Men jeg ved faktisk overhovedet ikke, hvad de gør med det. Jeg har ikke reflekteret ret meget over, hvor det tøj kommer hen," siger hun tilføjer efter en kort tænkepause: "Det er generelt mange nødhjælpsorganisationer, at de har en eller anden slagside. Måske ignorerer jeg bare den slagside." Rie Ljungmanns nemmelse slagsider er ikke Tirs-tors 19.30, fre 20, lør 15 20, søn 15 Bill Sæsonens største festligste musical TegnI ng: PeT e R M. Jensen PRAGTOPSÆTNING EN OVERDÅDIG AFTEN Jyllands-Posten RASENDE SJOV OG ALDELES OVERVÆLDENDE Ekstra Bladet MEGET VELLYKKET OG HYLENDE MORSOM Sjællandske PJASKENDE GOD MUSICAL Metroxpress OVERDÅDIGT UDSTYRSSTYKKE B.T. DRØNFLOT UNDERHOLDNING Berlingske KORS HVOR ER DET FLOT Børsen grebet ud af det blå. En af slagsiderne ved de massive mængder af indsamlet genbrugstøj kom frem leden, da Kristeligt Dagblad kunne tælle, at Kirkens Korshær årligt sender 450 ton tøj, hvoraf meget er velholdt, til brændingen. Fremover vil korshæren samarbejde med Dansk Balkan Mission, som kører det overskydende tøj til fattige i Rumænien Ukraine. Andre humanitære organisationer, som indsamler genbrugstøj, eksporterer i vejen mange hundrede ton tøj til udviklingslande. Alene Læserarrangement Dansk Røde Kors indsamler årligt 5500 ton tøj, hvoraf cirka 1100 ton svarende til cirka 75 fyldte containere sendes til fattige lande. Tallet bliver betydeligt større, hvis man ser på, hvor meget Røde Kors internationalt sender af sted. Men alle problemer er ikke dermed løst. For det kan gøre mere skade end gavn at eksportere tøj til udviklingslande, tæller skere. "Gør man eksempel, som Tvind (UFF, red.) har gjort, sælger tøjet billigt lokalt, ja, så kan man risikere at undergrave den lokale tøj- Glasmuseet Ebeltoft Særarrangement Kristeligt Dagblads læsere Kristeligt Dagblad inviterer i samarbejde med Glasmuseet Ebeltoft læserne til at opleve udstillingerne Studier i orden kaos Venice. 3 Visions in Glass. Stine Bidstrup, som udstiller på Studier i orden kaos, vil på en guidet tur tælle om arbejdet med værkerne om mødet mellem mønsteret, rummet synet. Vi oplever så, hvordan tid nutid mødes i en række værker fra Venedig, når håndværksmæssig tradition, nedarvet gennem generationer, synes med moderne msans æstetik. Efter særarrangementet, som så inkluderer kaffe lagkage, vil der være mulighed at udske museet på egen hånd. Tid sted: Søndag den 26. februar kl Glasmuseet Ebeltoft, Strandvejen 8, Ebeltoft. tekstilindustri. Eller i hvert fald bidrage til, at man vrider det lokale marked, idet små butikker gadesælgere mister salg dermed indtægt, siger Søren Jeppesen, ph.d. ved CBS i København, hvor han sker i udvikling af virksomheder i u-lande. Det er vigtigt at skelne mellem, om tøjet dækker et akut behov, eller om det blot sælges billigt til udviklingslande, påpeger skerne. Går det til jordskælvsofre i Tyrkiet, ekstreme kuldesituationer i Hviderusland eller til flygtningelejre eller børnebyer i Afrika, hjælper det mennesker i en akut situation. "Og så kan det være en winwin-situation, siger Stig Jensen, centerleder lektor ved Center Afrikastudier, Københavns Universitet. "Men det, vi ofte ser i Afrika, er, at organisationer sælger genbrugstøj på det globale genbrugsmarked, hvor det sælges videre til de enkelte lande. Genbrugstøj har en tendens til at være uholdsmæssigt billigt i hold til, hvor god kvaliteten er. Det kan meget lokalt tøj ikke konkurrere med. Så det er farligt at kyle en masse billigt tøj i hovedet på dem i den tro, at vi nødvendigvis hjælper dem," siger Stig Jensen. Den tendens bekræfter Leif Madsen, missionær gennem mange år i Nakuru, Kenya: "Når vi går rundt i Nakuru, ser vi brugt tøj overalt. Der er hele gader, hvor de kun sælger genbrugstøj. Der er nle lokale fabrikker, som syr tæpper skoleunimer, men ellers ser vi ikke meget tøj, der er kenyansk produceret." Røde Kors er blandt sværvægterne i Danmark, når det gælder eksport af genbrugstøj til fattige lande. Organisationen sender årligt 4500 ton indsamlet tøj ud af landet. Net går direkte til nødhjælp. Men størstedelen bliver solgt til højestbydende på det globale genbrugsmarked at rejse penge til nødhjælp. Via genbrugsmarkedet sælges meget af tøjet som pudseklude til vestlige lande, mens cirka 1100 ton sælges videre via mellemmænd til fattige lande, især i Afrika. Røde Kors følger tøjets rejse at sikre, at det ikke havner på en eller anden kajplads i Somalia, hvor de stærkeste hiver det til sig. Men chefen kommercielle aktiviteter i Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg, erkender, at tøjeksporten er fuld af dilemmaer. "Man kan godt være bekymret, om man underminerer tekstilmarkedet i det pågældende land. Det er en vanskelig balance, som vi andre nødhjælpsorganisationer konstant diskuterer. Man kan godt indvende, at vi er med til at opretholde, at der ikke udvikles et tekstilmarked," siger hun. Men på den anden side: Analyser fra blandt andre Oxfam, den ansete internationale sammenslutning af udviklingsorganisationer, viser, at det lokale tøjmarked i Afrika er så lille, at landene ikke selv ville kunne klæde deres egen befolkning på. Desuden arbejder kineserne sig mange steder ind på tøjmarkedet i et omfang, så det ikke ville skabe grobund et afrikansk tekstilmarked, hvis Røde Kors stoppede sin eksport, siger Tina Donnerborg. "Det, der vejer tungest, er, at afrikaneren kan få tøj på kroppen. Vurderingen i øjeblikket er så, at det er en kæmpestor miljøbelastning at starte tekstilproduktion, særligt når det drejer sig om bearbejdning af bomuld. Der må vi sige, at det er en god ting at eksportere tøjet til genbrug," siger hun. ugens etikspørgsmål Skal man tsat give sit genbrugstøj til organisationer, som sender det til fattige lande? stem på etik.dk Afrikaekspert Stig Jensen medgiver, at billigt tøj fra Kina flere steder udgør en større trussel end genbrugstøjet fra Vesten. I Zimbabwe er den lokale industri totalt udkonkurreret af kinesisk tøj, Tanzania Zambia går samme vej. Men så meget desto større er behovet at fremme en lokal industri frem at presse landene yderligere med billigt tøj fra Vesten, siger Stig Jensen tilføjer, at meget af det kinesiske tøj i øvrigt er net ragelse. "Vejen frem er at handle med Afrika frem at give dem almisser," siger han. Som dansker kan man støtte de danske firmaer, der investerer i små industrier i Afrika. Eller ganske enkelt købe tøj fra Afrika på internettet. Stig Jensen peger så på, at det afrikanske behov tøj til en vis grad er et vestligt påhit. "For mange afrikanske børn er det slet ikke rart at have tøj på de løber gennem floden, så er det vådt tungt. Så man skal passe på med at sige, at de har behov alt det tøj. Det er behov, vi til dels selv har skabt," siger han. Vender man blikket mod Danmark, er der desuden masser af udækkede behov blandt socialt udsatte, mener ph.d. Søren Jeppesen. Man kunne være endnu mere til stede på herberger i fixerum narkomaner så uddele tøj til folk med en meget lav indkomst. Nle ville nok råbe højt om, at det er undergravende konkurrencen. Men behovet er der selv om mange organisationer gør en stor indsats." På sigt kunne man så beholde alt overskydende genbrugstøj herhjemme genbruge råmaterialet på samme måde, som vi genbruger flasker, pap papir. Det siger civilingeniør Nynne Nørup, som har skrevet speciale om genanvendelse af kasserede tekstiler. "Polyester kan eksempel genanvendes 100 procent. Der har bare ikke været meget fokus på det, hverken politisk eller fra industriens side, så vi mangler teknolien til at skille blandede tekstiler fra hinanden," siger hun. Tilbage på Rie Ljungmanns værelse i Nørrebro-kollektivet er de tre plasticsække klar til at blive smidt i genbrugscontaineren. "Så slipper jeg i hvert fald dårlig samvittighed. Men det er da vanskeligt at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. De, der har ansvaret tøjet, har styr på det. Håber jeg." Pris entré, omvisning kaffe- kagebord er 140 kroner, som betales på selve dagen. Tilmelding sker til Kristeligt Dagblads abonnementsafdeling på telefon Tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet er begrænset. ugens etikspørgsmål Skal pædager på bosteder handicappede hjælpe med at midle kontakt til en prostitueret? Nej 39 % Ja 53 % Se hør mere på Hovedsponsor Resultatet af denne uges afstemning på etik.dk. I alt har 2416 brugere afgivet deres stemme.

4 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Claus Overlund Kirke & Tro 5 Eksperter bakker op om skolebibel Bibelselskabets undervisningsmateriale blev i går kritiseret af religionshistorikere at være missionerende ufagligt. Men flere eksperter mener godt, at man kan bruge Skolebibelen til undervisning i folkeskolen Af John nissen john.nissen@k.dk Jens André Herbener Mikael Rothstein kritiserede i Kristeligt Dagblad i går Skolebibelen, som Bibelselskabet sidste år udgav, som bliver anvendt til kristendomsundervisningen i flere folkeskoler. De mener, den er "designet til mission" vil have den fjernet fra folkeskolen, så der kan komme "vandtætte skotter mellem religiøs faglig undervisning". Flere eksperter mener d ikke, at Skolebibelen er uegnet til brug i folkeskolen. Tim Jensen, lektor i religionsstudier på Syddansk Universitet, har det behold, at WW Det er et stort halløj ingenting, kritikken er skudt over målet. anders KlOstergaarD petersen, professor ved religionsvidenskab på aarhus universitet han ikke selv har læst Skolebibelen. Principielt mener han d, at materiale anvendt i folkeskolen skal være transparent, så det er tydeligt, om man benytter materiale fra eksempel Scientolys lag eller et lag tilknyttet folkekirken. Så kan De søgende vil have muligheder handling Den nye spiritualitet har klaringer handlingsanvisninger. Hvad har folkekirken? læserne selv afgøre, hvorvidt det har en betydning den tekst, de læser. "Jeg vil mene, at man i de yngste klasser i folkeskolen næppe kan lange, at eleverne selv kan udvise kildekritik. Det må man satse på, at læreren har styr på. Man kan godt kritisere ben, som mine to udmærkede kolleger gør, men man skal så huske, at der er et mellemled, som er læreren." Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, har heller ikke læst Skolebibelen. Han medgiver, at den autoriserede 1992 oversættelse af Bibelen, som er en del af Skolebibelen, blev lavet med landets kirker øje, som Jens André Herbener påpeger i sin kritik. Men det betyder ikke, at den dermed er uegnet til kristendomsundervisningen i landets folkeskoler. "Det kan ikke hidse mig op, at man bruger den, overhovedet ikke, så kunne man bare have lavet en alternativ videnskabelig oversættelse, det har man jo ikke gjort. Hvis man sammenligner oversættelsen med udvalgte dele af Bibelen, som Herbener har oversat videnskabeligt, er der ikke den store skel." Der er kritikken ifølge Anders Klostergaard Petersen så voldsom. "Det er et stort halløj ingenting, kritikken er skudt over målet. Hvis man derimod kunne påpege, at der var etaget den ene eller den anden manipulation, var det net andet. Men det kan man ikke. Der er ganske få eksempler. Altså, vi taler om folkeskolen, hvor det bare handler om, at børnene får et mere grundlæggende kendskab til teksterne. Det er at skyde spurve med kanoner, selvom jeg er enig i, at man i skolen skal kigge på Bibelen som en kulturel tekst, ligesom alle andre oldtidstekster." Signe Elise Bro, mand Religionslærereningen Gymnasiet HF, kender til flere af Bibelselskabets udgivelser vurderer dem som troværdige. "Det, jeg kender, er på et højt niveau sobert. Jeg synes ikke, at Bibelselskabet normalt er missionsk eller tendentiøst i sine udgivelser." Hun har ikke et indgående kendskab til bibelleksikonet bibelguiden, som findes i Skolebibelen, men de to bibel oversættelser i ben ser hun ingen problemer i. "Så længe det bare handler om Bibelen ikke bibelleksikonet bibelguiden, er det i hvert fald uproblematisk at bruge det i undervisningen i folkeskolen. De to oversættelser fra Bibelselskabet er fine. KULTURKLIK.DK DIT KLIK TIL MUSEER OG OPLEVELSER Få overblik over aktuelle udstillinger arrangementer, find inspiration til nye oplevelser i kulturens verden på ny webside BiBelselskaBets oversættelse 3 Verdens skabelse (Første Moseb) kap. 1 3 v1 I begyndelsen skabte Gud himlen jorden. 3 v2 Jorden var dengang tomhed øde, der var mørke over urdybet, Guds ånd svævede over vandene. Note: Anden mulig oversættelse: Guds storm j hen over vandene. alternativ oversættelse 3 Da Gud begyndte (1. Moseb) kap Da Gud begyndte at skabe himlen jorden 3 2. verden var da kaotisk øde, mørke var over Tehoms (*) flade, en stormvind fra Gud fejede hen over vandets overflade Note: "Tehoms" (teho\m); "Tehom" er i den hebraiske bibel (modentlig) en mytolisk betegnelse det kosmiske kaoshav, der opfyldte verden i "urtiden"... KilDe: Det hebraiske bibeloversættelsesprojekt (Det KOngelige bibliotek Og C.a. reitzels boghandel Og FOrlag) OMVISNING FOR BØRN kl. 13 hver dag i uge 7 Åbent hver dag i vinterferien ( feb) kl MEDICINSK MUSEION BREDGADE 62 www. museion.ku.dk kirkeanalyse Af Iben KrsdAl kirke@k.dk I disse tiår vinder en ny spiritualitet frem blandt danskerne. Den dækker over en række skelligartede estillinger praksisser, men er grundlæggende kendetegnet ved ønsket om at søge dybere ind i tilværelsens mysterier ønsket om at binde hverdagen med et andet større livsperspektiv. Den spirituelle søgen går altid gennem den enkelte er tæt bundet med udvikling. Det er en grundtanke i mange af de bøger, der i disse år bliver solgt i bestsellerantal, at personlige kriser livshændelser skal ses som udviklingspotentialer ofte så, at der i enhver hændelse ligger en m højere mening gemt. Det er så op til det enkelte menneske at ransage sig selv at få indsigt i denne mening: Hvad er denne sygdom et tegn på? Hvor skal denne krise bringe mig hen i min personlige åndelige udvikling? Den spirituelle strømning viser sig ifølge flere iagttagere både som en ny åbenhed over kristendommen som kilde til mening større livssammenhæng i mindre grad over folkekirken. Men den viser sig så som en ny stor uddring kirken. Selvhjælpsbøger psykolisk spirituel litteratur er fulde af handlingsanvisninger klaringer på, hvor ting går, som de går. De tilbyder teknikker til at trænge ind bag ved sindets kroppens mysterier teknikker til at handle sig ud af kriser, sygdom daglig modgang. De anviser meget ofte personlig bedring gennem personlig vækst. WW Sagt lidt firkantet tilbyder folkekirken set med den spirituelles briller måske meget tilfældighed lidt mening mulighed udvikling. Set i den sammenhæng virker den folkekirkelige teoli ofte net abstrakt hverdagsfjern, det personlige menings vækstperspektiv, som er så vigtigt mange i dag, kan være svært at få øje på. Sagt lidt firkantet tilbyder folkekirken set med den spirituelles briller måske meget tilfældighed lidt mening mulighed udvikling. Det er langtfra alle præster, der i dag vil mene, at der er en gudgiven mening (et udviklingsperspektiv) med tragiske hændelser i et menneskeliv. Og det er kun få folkekirkepræster, der vil mene, at en eventuel mening er tilgængelig mennesker. Den mest udbredte folkekirkelige holdning er snarere, at Gud er hos mennesker i krisen tragedien, men at han ikke sender den, at mennesker skal blive klere på sig selv eller komme videre i deres spirituelle udvikling. Nle kirker står uden tvivl stærkere rustet end andre til at imødekomme spiritualitetens efterspørgsel på konkret personlig mening. Hvor den folkekirkelige teoli er yderst sigtig med at lægge gudgiven mening ned over hverdagslivet, er især den karismatiske kristendom anderledes optaget af at bygge bro mellem hverdagslivets hændelser en guddommelig vilje. De seneste års vækst i karismatiske valgmenigheder vidner muligvis om, at denne evne til at binde det konkrete med det bagvedliggende tiltaler stadig flere, ikke mindst blandt de yngre. Fra folkekirkeligt hold har man taget en række nye tiltag at komme den spirituelle søgen i møde. Ansættelsen af funktionspræster, der skal varetage åndelig vejledning arbejde med pilgrimsgudstjenester, rejser retræter, er et kendt eksempel. Denne m nytænkning vidner om, at der er gode kræfter i gang med ikke bare at imødekomme det, der kommer udefra, men så med at gentænke bevæge kristendommen så at sige inde fra folkekirken selv. Hvis de nye praksisser vinder indpas, vil de givetvis komme til at bevæge teolien i nye retninger. Det bliver en stor uddring folkekirken i de næste år at holde sig til den stigende efterspørgsel på personlige udviklingsperspektiver i en kristen sammenhæng. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan folkekirken kan eller vil bringe den enkeltes erfaringsverden udvikling mere i centrum uden samtidig at give køb på den grundtanke, at livets veje ikke altid lader sig klare, heller ikke ud fra et personligt vækstperspektiv. CHRISTIANSBORG SLOT DE KONGELIGE REPRÆSENTATIONSLOKALER RUINERNE GOBELINERNE DE KONGELIGE STALDE Åbent alle dage i uge 7 8 Regent i 40 år RIDDERVÆRKSTED I UGE 7 Cykelartisteri i verdensklasse JIMMY ENOCH Cirkusmuseet feb. Kl Billetreservation: cirkysbyen@hvidovre.dk VINTERFERIE & EGYPTISK VÆRKSTED Skattejagt Lav din bamse om til en mumie! Magiske amuletter (lukket mandag) Politimuseet FÆLLEDVEJ 20, 2200 KØBENHAVN N Tlf entre: børn kr. 10 & voksne kr. 35 BLIV FORBRYDERBARN 14. & 16. februar kl hvem er tyven 13. & 15. & 17. februar kl 1100 & 1230 & vinterferie 2012 Aktiv vinterferie i uge 7 Dansk Jagt- Skovbrugsmuseum Hørsholm BESØG MEDICINSK MUSEION Åbent i hver dag i vinterferien ( februar) kl Bredgade 62, 1260 Kbh. K ons-fre søn Oplevelser i vinterferien Gratis Vinterjazz koncerter på Scenen / februar Fantasi kreativitet i Børnenes Værksted / februar Gratis børneomvisninger / februar Børneudstillingen Liv døden Og meget mere Få hele prrammet på Den

5 6 Udland Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen national Prayer BreakFast 33Begivenheden3finder3sted3 hvert3år3i3begyndelsen3af3februar3 i3den3amerikanske3hovedstad,3 Washington,3D.C.3Begivenheden,3 der3direkte3oversat3betyder3"den3 nationale3bønsmorgenmad",3 fandt3sted3første3gang33603år3 siden.3præsident3dwight3d.3 Eisenhower3stiftede3National3 Prayer3Breakfast,33i3dag3står3en3 gruppe3af3kongressens3medlemmer3som3værter.3den3siddende3 præsident3er3altid3en3af3to3hovedtalere.3mere3end330003deltager3 fra3usa33udlandet.3formålet3er3 at3fokusere3på3"bønnens3magt"3 3det3"moralske33åndelige3element3i3livet",3så3alle3deltagere3kan3 blive3mindet3om,3"at3det,3der3ener3os,3er3større3end3det,3der3 adskiller3os",3som3arrangørerne3 mulerer3det.3 2 Der er net tankevækkende ved at overvære nle af verdens mægtigste mænd bøje hovederne folde hænderne. Det var tredje gang, at præsiden Barack Obama talte ved National Prayer Breakfast. Foto: Scanpix. Til morgenbøn med Obama En gang om året mødes amerikanske politikere til fælles bøn med ledere fra USA udlandet. Den amerikanske præsident deltager taler om sin tro. Chefredaktør Erik Bjerager var med, da Kongressen i sidste uge inviterede til National Prayer Breakfast Erik BjEragEr skriver fra Washington, D.C. bjerager@k.dk Det er så langt fra en dansk europæisk virkelighed, som tænkes kan. Godt 3000 amerikanske toppolitikere på tværs af de politiske skel, ledere repræsentanter fra erhvervs- kulturlivet nle hundrede deltagere fra udlandet sætter hinanden stævne at bede sammen. I Danmark ville det være utænkeligt. I USA er det næsten utænkeligt, at det ikke skulle finde sted. Den årlige National Prayer Breakfast har i 60 år været omdrejningspunktet en del af diskussionen om holdet mellem religion politik i USA. En invitation til denne begivenhed er en lynlektie i troens afgørende betydning amerikanerne det politiske liv i landet. Balsalen på Washington Hilton, der er et af den amerikanske hovedstads største hoteller, kan huse de mange mennesker ved store runde borde, det gør den hvert år i begyndelsen af februar, når en gruppe kongresmedlemmer inviterer til morgenmad bøn. Et fænomen, der har til mål at sætte fokus på troens bønnens betydning i særligt det politiske arbejde. I alle årene har den siddende præsident været den ene af to hovedtalere, mens den anden tale har været holdt af så skellige personer som Mother Teresa, rocksangeren Bono fra U2, den nu afdøde premierminister i Pakistan Benazir Bhutto den nu tidligere britiske premierminister Tony Blair. Et fælles tema alle taler gennem årene har været troens bønnens betydning samfundslivet. På denne regnvejrsvåde torsdag i februar i Washington, D.C., hvor den amerikanske valgkamp udkæmpes stadig hårdere i medierne, strømmer politikere fra begge fløje gæster fra alle stater 130 lande så igennem sikkerhedskontrollen på Hilton til denne særprægede overvældende begivenhed i amerikansk politik. Den er en indføring i amerikanernes meget stærke ankring i troen på Gud i deres ubesværede en dansker net overvældende evne til at tale frit om den. Gaderne omkring hotellet har af sikkerhedsgrunde været afspærret siden klokken fem om morgenen. Netop her på Hilton blev Ronald Reagan skudt i 1981, men overlevede, historien går, at Reagan, der var republikaner kendt sin humor, på operationsbordet kiggede på lægerne, der stod klar med knivene, sagde: "Jeg håber virkelig, at I alle er republikanere." Lægerne skulle havde svaret: "I dag er vi alle republikanere, hr. præsident." Og det er netop den dragelighedens ånd, som mødets arrangører i dag håber vil sprede sig blandt deltagerne. Nu sidder vi så ved bordene, her inden klokken 7.15, da det i højtalerne annonceres: Mine damer herrer: Byd velkommen til USA s præsident, Barack Obama. Så spilles der en fanfare af et militærorkester, mens Obama førstedamen Michelle træder ind på podiet. Alle har rejst sig, der klappes længe, mens de begge hilser på rækken af talere. national Prayer Breakfast har været holdt hvert år siden 1953 i den amerikanske hovedstad. Præsident Dwight D. Eisenhower citeres at have sagt, at Det Hvide Hus er det mest ensomme sted i verden, der stod han selv bag den første sammenkomst. Målet dette særlige morgenmåltid er en stund at glemme alle skelle alt, hvad der skiller, i stedet fokusere på det "moralske åndelige element i livet", som det hedder i de officielle invitationspapirer. Der holdes ugentlige andagter i både Senatet Repræsentanternes Hus, ligesom fænomenet med bøn morgenmad erhvervsfolk politiske ledere har bredt sig til mange andre lande. Men dette er alle Breakfast WW Politikere33erhvervsfolk3med3en3anden3religiøs3baggrund3 end3den3kristne3kan3 stå3jesu3budskab3 om,3at3vi3skal3gøre3 mod3andre,3som3vi3 ønsker,3at3de3vil3gøre3 mod3os.3 Barack OBaMa, PræsiDent Prayers moder. De to senatorer, republikaneren Jeff Sessions fra Alabama demokraten Mark Pryor fra Arkansas, er i år ledere af arrangementet. Det er en fællespolitisk begivenhed, de står begge som afsendere på det melle brev, der inviterer til morgenbønnen. Fra talerstolen skiftes de til at tale siger samstemmende, at religion kan adskille splitte, men så være kilde til meget godt, det er det sidste, vi er samlet om. Jesus så altid de mennesker, der var uden spedalske, fattige, prostituerede han bragte dem inden. Det samme skal alle politikere andre gøre, siger de. Deres budskab er, at ikke mindst i det politiske liv er der meget, der adskiller, men én ting kan alle enes om: at følge Jesus. Det er en sætning, der går igen denne morgen. Dette handler ikke i snæver stand om kristendom kristne dmer, men om at følge Jesus, manden fra Nazaret. Politikere erhvervsfolk med en anden religiøs baggrund end den kristne kan stå Jesu budskab om, at vi skal gøre mod andre, som vi ønsker, at de vil gøre mod os. Og så anmoder de to senatorer alle i salen om at bøje hovederne, mens de beder til "universets Gud" om visdom indsigt slutter af med en særlig bøn om, at "Guds ånd må vejlede os alle". Efter bønnen bliver der klappet. Nancy Pelosi, demokrat prominent medlem af Repræsentanternes Hus, læser nu fra Kongebøgerne i Det Gamle Testamente om kong Salomon en politisk leder som Gud gav både stor stand visdom, hun slutter af med en kort bøn, hvor hun beder om ikke bare visdom, men så ydmyghed om, at alle politikere tilstedeværende må handle efter Guds vilje. En 11-årig pige, der er et af USA s store sangtalenter, synger derefter den første af to meditationer over bibeltekster. Hendes stemme er overvældende voksen kraftig harmonerer ikke med hendes kejtede generte fremtoning. Det hele transmitteres på store skærme i lokalet, så alle er tæt på får del i den følelsesmæssige oplevelse, som dette så er udtænkt til at være. Da pigen er færdig med at synge, siger den ene senator, at hvis hun sang i Senatet sådan hver dag, ville englene være blandt politikerne garanteret hjælpe dem til at enes. Så klapper alle begejstret igen. Det er ikke præster eller teoler, der leder dette arrangement, men udelukkende politikere. Og nu får to medlemmer af Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, ordet. Den ene, Paul Broun, republikaner fra Georgia, beretter om sin egen omvendelse til Jesus 25 år siden, der fandt sted på et hotelværelse, hvor han læste i en bibel fra Gideonitterne. Han slår et slag arbejdet med at dele bibler på hoteller verden over, mens folk klapper. Mike McIntyre, demokrat fra North Carolina, beder derefter om samlingens hjælp til at bygge en mur af bøn, som han udtrykker det, rundt om den amerikanske hovedstad. Også efter denne bøn klappes der. Så får oberst Kelly Martin ordet. Hun er en højtrangeret kvinde i det amerikanske flyvevåben, hun er sat til at bede en bøn nationens ledere slutter af med et "God bless America" Gud velsigne USA. Endnu en senator, Tom Coburn, læser et stykke fra Bibelen, denne gang om det dobbelte kærlighedsbud. Så beder en anden senator fra Hawaii, Daniel Akaka, verdens ledere. "Giv dem din visdom til at lede i disse vanskelige tider," slutter han til store klapsalver. Inden Barack Obama skal tale til National Prayer Breakfast får den anden hovedtaler ordet. Eric Metaxas er en kendt fatter kulturkommentator. Han er født af immigranter, en tysk mor en græsk far, er opvokset som græsk-ortodoks kristen holder en blændende tale om sin egen lange trosvandring fra tvivl til omvendelse den dag, hvor han bad Gud om at vise sig ham fik bønnen besvaret i en drøm. Han har ikke tid til at tælle om drømmen, men henviser til sin hjemmeside på internettet. "Bøn er sand tro på Gud," siger han så. "Bøn kommer fra hjertet. Vi kan ikke tvinge Gud med vore mange ord, sand tro er ikke religiøsitet, men overgivelse til Jesus." Eric Metaxas henviser til de to mennesker, som han har skrevet omfattende birafier om. William Wilberce, engelsk politiker, der levede fra 1759 til Efter en personlig omvendelse til kristendommen blev han drivkraften bag det bud mod slavehandel i det britiske imperium, der blev vedtaget i Og Dietrich Bonhoeffer, den tyske teol, der endte med at blive hængt få uger før naziregimets fald sin medvirken i et komplot mod Hitler. For begge gjaldt, at de på skellig måde stod, at vi som mennesker frelses af troen alene, men ikke af en tro, der er alene. Vi frelses af nåde, ikke af handlinger, men hvis vi til fulde står evangeliet tror på det, vil det så andre måden, vi lever på. Metaxas siger, at ingen kan bestå trostesten, men takker Gud den underlige nåde. Og netop den nåde, Amazing Grace, var titlen på hans b om Wilberce, Metaxas får nu de 3000 samlede, præsidenten alle andre på podiet til at rejse sig synge første vers af salmen. Der er en lettelse over samlingen. Metaxas har været meget morsom, i sin tale uddret præsidenten givet ham sine bøger han har lagt stor afstand til den kritik, der har været af arrangementet folkene bag det i amerikanske medier. For det er ikke senatorerne, der står ved døren tager imod de 3000 gæster, eller har sørget planlægningen af de flere dages arrangementer, der fører frem til selve morgenmads bønnen. Det er en konservativ gruppe af kristne, der mere udgør et netværk end en organisation. The Fellowship Foundation, som så kaldes Familien, betegnes af kritikere som en kristen inderkreds, hvor religion, politik, penge magt enes. Ben "The Family The Secret Fundamentalism at the Heart of American Power (Familien den hemmelige fundamentalisme i hjertet af amerikansk magt) af Jeff Sharlet, der udkom fire år siden, beskriver det hemmelighedsfulde tilbagetrukne arbejde, der udføres at fremme en konservativ kristen dagsorden. Men som Eric Metaxas sagde i sin tale, er anklagen nok net overdrevet, han anser ikke Barack Obama at være købt eller dirigeret af denne kreds af stærkt kristne amerikanere. Og så, ladies and gentlemen: The President of the United States. Alle rejser sig klapper. "Det er så godt at være sammen med så mange venner enet i bøn," siger Barack Obama. "Jeg vil indlede med at prise ære Gud at bringe os sammen i dag. Michelle jeg føler os virkelig velsignet over at være her. Det er let at miste sig selv i al hverdagens travlhed, dette er en mulighed at træde et skridt tilbage være sammen med brødre søstre i fællesskab søge ind an Guds ansigt. Disse øjeblikke, hvor vi kan bede sammen, er med til at sænke vores tempo, uanset hvor vigtige magtfulde vi måtte være, er det med til at gøre os ydmyge at bede." Med en sådan indledning er det svært at stå, at Obama skulle være en af de mest sekulære præsidenter i USA's historie, som han ofte beskrives. En stor andel af amerikanere mener, at han ikke er kristen, han kritiseres ikke at gå nok i kirke. Og så har ikke mindst den katolske kirke i USA et horn i siden på præsidenten, der netop har gennemført en lovgivning, der gør det pligtigt alle katolske institutioner i USA at betale prævention til de ansatte som led i en sundhedsplan. Præsidentens indledende trosbekendelse ville selv en meget kristen politiker i Europa være utænkelig at fremføre offentligt. De to verdensdeles skellige opfattelse af religion dens plads i det politiske rum har historiske rødder kan delvis klares ved udviklingen i holdet mellem stat kirke på de to kontinenter. Begge steder tales der om, at kirke stat er adskilt. Men i Europa er det inspireret af Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet sket ved, at politikerne så kirken som en trussel ønskede at beskytte staten mod kirken. I USA, der blev grundlagt af europæiske immigranter på flugt fra religionsfølgelse i Europa, skete det modsatte. Her anså man staten at være truslen, her blev det kirken, der blev beskyttet mod staten. Det er ikke den eneste klaring på, at amerikanerne er så meget mere religiøse end europæerne. Men det er en af klaringerne på, at kirken i Europa langsomt skrumper ind, mens den vokser i USA, det er så en vigtig klaring på, at tro i stigende grad er blevet et privat anliggende europæere, men et offentligt anliggende amerikanere. Obama tsætter: Når jeg vågner hver morgen, beder jeg læser i Bibelen. Men Bibelen er ikke kun ord. Den inspirerer os til handling. Vi kan ikke efterlade vore værdier uden, når vi arbejder træffer politiske beslutninger. Vi er fælles om dette samfund, af dem, der har fået meget, kræves der meget. Det er en af kernerne i kristendommen, men så i islam jødedom andre religioner. Vi er vor broders vter opretholder. C.S. Lewis skrev engang, at kristendommen ikke har net detaljeret politisk prram. Vi kan må ikke kalde vore politiske beslutninger bibelske. Fortsætter næste side WW Vi3frelses3af3 nåde,3ikke3af3hand-3 linger,3men3hvis3vi3til3 fulde3står3evange-3 liet33tror3på3det,33 vil3det3så3andre3 måden,3vi3lever3på.3 Barack OBaMa, PræsiDent

6 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Udland 7 Kongressens ørn 33Invitationen3til3at3deltage3i3National3 Prayer3Breakfast3er3en3nem3tryksag3i3blåt3 med3det3amerikanske3segl3i3guldtryk.33 "E3pluribus3unum",3hedder3det3i3seglet,33 hvilket3betyder3"ud3af3mange3én".33 Seglet33mottoet3er3fra Det er Gud, der er ufejlbarlig, ikke os, hvilket Michelle ofte minder mig om," siger Obama med selvironi. "Men vi må erkende, at troen giver os værdier, der inspirerer os til at gøre bestemte ting. Og sådan opfatter jeg mit eget politiske liv. I bønnen bliver jeg mindet om, at tro værdier spiller en stor rolle, hvordan vi motiveres til at løse nle af samfundets mest påtrængende problemer, vi får åbnet vore hjerter sind andre menneskers behov." Dette er Obamas tredje sidste tale ved National Prayer Breakfast inden præsidentvalget til november. Sammenlignet med hans taler fra de egående år vidner denne om en skarpere politisk kant. Det kristne højre i USA har næsten mået at få gjort Gud til republikaner, Obama kæmper nu at konvertere Gud tilbage til demokraternes rækker. I disse dage diskuteres i amerikansk presse republikanernes syn på landets voksende fattigdom, Obama benytter lejligheden til at opsummere sin tro, der er centreret om det bibelske kald, som han mulerer det, til at hjælpe de svage. At behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. At vente mere af dem, der har fået meget. At leve efter princippet om at være sin broders vter. At hjælpe de svage. Det er gamle værdier. De findes i mange trosretninger, de har været styrende dette land, de har været bestemmende min tro, siger han. Talen slutter efter 20 minutter med, at Obama siger, at han ved, at Gud vil lede os. Det har han altid gjort, det vil han gøre i fremtiden. Og så beder han om velsignelse over samlingen. Salen klapper, men det er ikke Obamas kernevælgere, der findes her. Den heftige kristne retorik de bestandige påmindelser om, at vi alle skal huske at følge Jesus, hører primært til i den konservative evangelikale del af befolkningen, hvor den personlige omvendelse vægtes særligt højt. Men de godt 3000 samlede er alligevel en blandet skare. Der er politikere her fra en lang række lande, en del nordmænd en enkelt svensker, politikere fra Balkan, som mentlig er inviteret, di arrangørerne ofte fremhæver, at følger man Jesu eksempel, fører det til soning. Der er politisk engagerede mennesker, en mængde erhvervsfolk, i en pause kan man møde etiopieren Tamrat Layne, tidligere kommunistisk oprørsleder, premierminister i Etiopien i fem år derefter 12 år i fængsel. Her blev han omvendt til kristendommen eller, som han siger, til at følge Jesus. Han bor i dag i USA tæller, at han nu venter på, at Jesus skal vise ham, hvad han skal med sit liv. Og nu er han så her til Prayer Breakfast at netværke være sammen med ligesindede til dette særprægede arrangement, som nle med et skævt smil har beskrevet som mødestedet den internationale kristne "mafia". National Prayer Breakfast er ikke bare morgenmad med bøn, men en række møder hen over tre dage, hvor der er rigeligt med tid til at tale sammen udveksle visitkort. Morgenmaden med præsidenten er kulminationen på det hele. Aftenen før har der været holdt en særlig mediemiddag, hvor alle deltagere med berøring til det, der her hedder medie- underholdningsverdenen, har været inviteret. Vært aftenen er en morsom hurtigttalende mandlig konservativ klummeskribent. Først taler en kvindelig skuespiller, der har tjent så mange penge, at hun hendes mand nu vil bruge dem på velgørenhed. Dernæst følger en kendt musicalstjerne, som synger tæller om sin tro på Jesus. Efter ham kommer en kvindelig komiker fatter, der gør det samme. Så en chefredaktør, der tæller om den morgen 20 år siden, hvor han vågnede blev konfronteret med sin egen syndighed måtte se sig selv i øjnene som alkoholiker da valgte at følge Jesus. Aftenen sluttes af med en sort, kvindelig tvvært, der tæller om, hvordan hendes succes i livet både privat, økonomisk professionelt hænger uløseligt sammen med, at hun har fulgt Jesus. Kommer man fra et mere tempereret kirkeklima under skandinaviske himmelstrøg, kan en sådan aften mildt sagt virke overvældende. Men det hele fører frem til morgenmaden, hvor Obama nu har afsluttet sin tale. Så er der kun tilbage at runde af de to værter, senatorerne, som beder om dragelighed Guds hjælp, inden den amerikanske fodboldstjerne Robert Griffin til stor applaus konstaterer, at det er den længste morgenmad, han nensinde har deltaget i, inden han beder afslutningsbønnen. Også han er kristen blandt andet kendt at falde på knæ på banen at takke Gud oven på sine scoringer. Net stakåndet efter al den bøn efterfølgende klapsalver er det svært ikke at tænke på, om samlingen nu så har fulgt Jesus. Hele iscenesættelsen til morgenmadsbønnen er vel det modsatte af, hvad Jesus opdrede til. Nemlig ikke at bede højt som farisæerne, men gå ind i lønkammeret bede i stilhed. En ståelse af, at alt er af nåde, at kristendom er kyndelsen af Ordet, trænges her i baggrunden af en heftig bekendelsesretorik en tro på, at det hele drejer sig om at handle ligesom Jesus. Alligevel er der net tankevækkende ved at overvære nle af verdens mægtigste mænd bøje hovederne folde hænderne. En ting synes sikker: Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg til efteråret, så vil den amerikanske magtelite mødes til National Prayer Breakfast igen om et år lytte til deres præsident bede sammen. WW Det3er3let3at3 miste3sig3selv3i3al3 hverdagens3travlhed,3 3dette3er3en3mulighed33at3træde3et3 skridt3tilbage33være3 sammen3med3brødre3 3søstre33i3fællesskab3søge3ind3an3 Guds3ansigt.3" Barack OBaMa, USa'S PræSiDent Uddrag af tidligere præsidenters taler ved National Prayer Breakfast: Uddrag af henværende præsident dwight d. Eisenhowers udtalelser: WW Et3frit3styre3kan3ikke3klares3på3nen3anden3måde3end3religiøst.3USA s3grundlæggere3måtte3henvise3til3skaberen33at3få3deres3revolutionære3oplevelse3til3at3give3mening;3det3var,3di3'alle3mennesker3 af3deres3skaber3har3fået3visse3umistelige3rettigheder',3at3mennesket3 turde3være3frit.3de3skrev3deres3religiøse3overbevisning3ind3i3vores3fatningsdokumenter,3prægede3deres3gudstro3på3vore3mønter33sedler3 3lod3dristigt3vore3institutioner3hvile3på3den3...3Hvor3placerede3de3da3 religionsfriheden?3først,3som3en3hjørnesten.3det3var3ikke3tilfældigt3...3 Uden3en3moralsk33åndelig3opvågnen3er3alt3håb3ude33os. Uddrag af henværende præsident john f. kennedys udtalelser: WW Alle3præsidenter3har3ladet3sig3betrygge33fattet3mod,3når3de3 har3fået3at3vide,3sådan3som3vi3i3dag3får3det3at3vide,3at3herren3vil3være3 med3dig.3han3vil3ikke3slippe33ikke3lade3dig.3nær3ikke3rædsel,33 lad3dig3ikke3skræmme3...3vi3må3erkende,3at3menneskeligt3samarbejde3 ikke3er3nok;3at3i3tider3som3disse3må3vi3kigge3hinsides3os3selv,3hvis3vi3 skal3søge3det3højeste3mod33uendelig3visdom3...3lad3os3drage3ud33 lede3dette3land,3som3vi3elsker,33tilslutte3os3general3george3 Washingtons3bøn3fra317833om,3at3'Gud3må3omfatte3dig3med3sit3hellige3 værn33indgyde3borgernes3hjerter3kærlighed33ømhed3til3hverandre'3 3endelig:3'at3Han3i3sin3nåde3vil3stemme3os3til3at3yde3retfærdighed33 elske3barmhjertighed '. Uddrag af henværende præsident jimmy carters udtalelser: WW For3mig3er3Gud3virkelig.3For3mig3er3holdet3til3Gud3net3meget3personligt.3Gud3er3altid3til3stede3i3mit3liv.3Han3vejleder3mig,3når3jeg3 opsøger3ham,33med3jesu3kristi3liv3giver3han3mig3et3fuldendt3billede,3som3jeg3bør3efterligne3i3mit3møde3med3andre3mennesker3...3hvis3vi3 ved,3at3vi3som3individer3kan3få3guds3tilgivelse,3tror3jeg,3at3det3bliver3 meget3nemmere33os3som3nation3at3sige:3'gud3se3i3nåde3til3os3syndere'3...3vækst3i3et3menneskes3tilværelse,3nationens3vækst,3åndelig3vækst,3 det3afhænger3alt3sammen3af3vores3hold3til3gud.3grundlaget33den3 vækst3er,3at3man3står3guds3hensigt33deler3sit3vanskelige3ansvar3 med3gud3gennem3bøn. Uddrag af henværende præsident ronald reagans udtalelser: WW Vi3har3alle3en3sjæl,33vi3har3alle3de3samme3problemer.3Jeg3er3 mere3end3nensinde3før3overbevist3om,3at3mennesket3kun3finder3friheden3ved3at3binde3sig3til3gud33pligte3sig3over33sine3medmennesker3...3vi3vil3aldrig3kunne3finde3alle3svar,3løse3alle3problemer3eller3læge3alle3sår,3men3vi3kan3gøre3meget,3hvis3vi3sammen3går3ad3den3sti,3som3 vi3ved3giver3et3ægte3håb3...3jeg3er3så3taknemmelig3over,3at3der3altid3vil3 være3én3dag3om3året,3hvor3folk3i3hele3vores3land3kan3sætte3sig3ned3 som3naboer33venner33minde3hinanden3om,3hvad3der3er3vores3 egentlige3opgave.3den3opgave3står3skrevet3i3det3gamle33det3nye3 Testamente. Uddrag af henværende præsident Bill clintons udtalelser: WW Den3Hellige3B3tæller3os,3at3vi3har3brug33troen3som3kilde3 til3styrke,3visningen3om3det,3vi3håber3på,33overbevisningen3om3 det,3vi3ikke3kan3se3...3troen3lærer3os,3at3vi3alle3kan3blive3frelst,33der,3 at3fremskridt3kan3lade3sig3gøre.3ikke3perfektion,3men3fremskridt3...3jesu3 Kristi3levende3eksempel3har3altid3rørt3mig3dybt.3Alle3de3religiøse3overhoveder3på3hans3tid3var3mistroiske3over33ham33søgte3uophørligt3at3fange3ham3i3en3fælde,3di3han3følte3sig3så3godt3tilpas3blandt3 de3lidende,3de3sultende,3de3ensomme33ja,3synderne3...3i3løbet3af3århundrederne3er3det3blevet3tydeligt,3at3der3sker3storslåede3ting,3når3 nle3få3mennesker,3der3elsker3gud33mennesker,3bindes3sammen3af3 en3fælles3pligtelse33stor3kærlighed3til3hinanden.3når3sådan3et3hold3opstår,3bliver3almindelige3mennesker3net3særligt. 0 Præsident Dwight David Eisenhower, der var USA's præsident fra 1953 til 1961, var den første præsident, der talte ved National Prayer Breakfast. Arkivfoto. 0 John F. Kennedy, der var præsident fra 1961 til 1963, talte ved National Prayer Breakfast i Foto: Scanpix. 0 Jimmy Carter var amerikansk præsident fra 1977 til 1981, han talte ved flere lejligheder ved National Prayer Breakfast. Foto: Scanpix. 0 Ronald Reagan, der var præsident fra 1981 til 1989, talte blandt andet ved National Prayer Breakfast kort efter sin tiltrædelse i Foto: Scanpix. 0 Bill Clinton, USA s præsident i perioden , har så været hovedtaler ved National Prayer Breakfast. Foto: Scanpix. Gud er med i valgkampen Erik BjEragEr skriver fra Washington, d.c. bjerager@k.dk Siden USA's første præsident, George Washington, i 1783 skrev en bøn sit eget land, har de skiftende præsidenters tro været et offentligt anliggende amerikanske vælgere. Ikke alle præsidenter har haft samme kristne tro Thomas Jefferson blev kritiseret sin manglende tro på treenigheden men fælles alle præsidenter frem til i dag har været, at de mentlig ikke kunne være blevet valgt, hvis de ikke havde været kristne troede på Gud. Religion spiller så en afgørende rolle i den valgkamp, der til november vil afgøre, om Barack Obama skal sidde i endnu en periode. Det republikanske opgør mellem mormonen Mitt Romney, den næsten nyomvendte katolik Newt Gingrich den stærkt konservative katolik Rick Santorum er så et opgør om religion. Mitt Romneys seneste dårlige resultater ved de republikanske valgopgør skyldes i høj grad de konservative protestantiske kristne republikaneres skepsis over hans mormonske tro. Rick Santorum, der vandt tre valgsejre i denne uge i Missouri, Minnesota Colorado, takkede Gud sejrene i sin takketale. Det gjorde han så i januar, da han vandt i Iowa. Her takkede han d så sin kone. Han har tidligere holdt taler under overskriften: Amerika tilhører Gud. Mens de konservativt kristne amerikanere, som vokser i antal, i stigende grad stemmer republikansk, har det demokratiske parti traditionelt været det mindst religiøse, det parti, der har tiltrukket flest stemmer fra jødiske, katolske agnostiske vælgere. Det er så det parti der ubetinget får flest af den sorte protestantiske befolknings stemmer. Barack Obamas politiske uddring er der at balancere sin tro sådan, at han tiltrækker de midtervælgere, der kunne finde på at stemme republikansk, di de ønsker en præsident med en klar kristen profil, på den anden side ikke skræmmer de ikketroende demokratiske vælgere, hvem religionen ikke er net vigtigt emne. At man udtrykker sin personlige tro, er en selvfølge en amerikansk politiker. I sin selvbirafi The Audacity of Hope (Mod til at håbe) fra 2006 helliger Obama et kapitel til sin tro refleksioner over religionens rolle i USA. Her finder man den mest detaljerede beskrivelse af hans tro, som han i flere omgange har udtrykt kernen af i sine taler til National Prayer Breakfast. han konstaterer i ben, at det, der politisk set deler hvide amerikanere mest, er deres kirkegang tro. Han reflekterer over det bemærkelsesværdige ved, at den evangelikale konservative, protestantiske kristendom ikke bare overlever moderniteten, men så trives i det højteknoliske, supermoderne Amerika. Troen har været mange en trøst i den nye, fremmede verden, nle af de mest magtfulde politiske bevægelser i USA er udsprunget af en religiøs livsopfattelse aktivisme, fra modstanden mod slaveriet til borgerrettighedskampen. Obama konkluderer blandt andet i sin b, at den manglende ståelse Amerikas religiøse impuls i landets dominerende kulturinstitutioner, der er præget af en elitær liberalisme båret af akademikere, journalister populærkulturens leverandører, har bidraget til at fremme en grad af religiøs etagsomhed, der er uden sidestykke i den industrialiserede verden.

7 8 Udland Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Heidi Højgaard kort nyt Enighed om græsk spareplan Athen Politiske ledere i Grækenland blev i går enige med långiverne EU Den Internationale Valutafond (IMF) om en aftale økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde. Aftalen faldt på plads, efter at fristen fra EU IMF er blevet udsat flere gange. Samtidig står Grækenland over en storstrejke med risiko nye uroligheder. /ritzau/reuters Syriens oprørshær: Giv os våben københavn I et videobudskab fra Damaskus siger Syriens Frie Hær, at den ikke ønsker en militær indgriben fra Vesten. Men oprørerne er så svagt bevæbnet, at de behøver våben udefra. "Vi ønsker militær støtte. Vi ønsker syninger," sagde en talsmand oprørshæren natten til torsdag på et pressemøde, der blev sendt på en Skypebindelse fra Damaskus til Washington. Den syriske hær har iværksat et omfattende angreb på byen Homs, som ifølge den syriske opposition har kostet op mod 600 mennesker livet inden den seneste uge. /ritzau/ er antallet af brugere verden over af Facebook, det mest kendte sociale netværk på internettet. Det betyder, at cirka hver ottende person på jorden har en profil på Facebook. Svenske journalister i Etiopien kan benådes stockholm To svenske journalister, der er fængslet dømt terrorisme i Etiopien, kan blive benådet udleveret til Sverige, hvis de erkender, at de er kriminelle siger undskyld. Det skrev avisen Dagens Nyheter i går. Det er Etiopiens premierminister, der åbner en benådning udlevering. /ritzau/ Begyndelsen til enden Putin-æraen Selvom Vladimir Putin ventes at vinde præsidentvalget i Rusland i næste måned, så tyder meget på, at yngre russere på længere sigt ikke vil acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat udlandskommentar Af MichAel ehrenreich MedredAktør ehrenreich@k.dk DET ER FOR mange mennesker net af en gåde, hvordan Vladimir Putin mår at holde sig ved magten år efter år. Han steg til tops i 2000 ventes at sejre ved præsidentvalget i næste måned, hvorved der åbnes yderligere to embedsperioder på hver fire år. Resultat: udsigt til to årtier som Ruslands reelle førstemand. Forklaringerne på dette greb om magten er mange meget skellige. De har at gøre med Putins stil, et betydeligt held, en stærk vilje til magt, agt demokratiske værdier Ruslands nyere historie. Det sidste er det vigtigste. Særligt i lyset af det kaos, der herskede i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, ses tiden under kommunismen i dag i et mere positivt lys, end man skulle tro. Diktaturets åg er mange russere over 40 år trådt i baggrunden til del minderne om storheden som verdensmagt. Man husker det gode glemmer det dunkle. Putin har stærket denne nemmelse ved at puste til den russiske nationalisme. Mest berømt eller snarere berygtet er nok hans erklæring om, at det sovjetiske imperiums sammenbrud, inklusive opgivelse af lydstater, var det 20. århundredes største tragedie! Den næstvigtigste klaring er hans tid som KGBmand. Da han blev præsident, havde han til sin rådighed et netværk af veluddannede mennesker, der var vant til at lede. De var så vænt med at få deres vilje ikke optaget af folkestyrets bærende principper nu at udtrykke det nænsomt. Da ingen som bekendt kan udøve ledelse alene, slet ikke på højeste niveau, var dette superloyale netværk guld værd Putin er det stadig. Desuden står han at byde sig til som det, russerne mener, at de har brug : den stærke mand med et sikkert greb om tøjlerne. Som sjældent er i tvivl i hvert fald aldrig viser det offentligt. Som holder kaos usikkerhed fra døren, selvom det koster på demokratiets alter. Og som mødes med respekt på den internationale scene. Endelig er en god portion held et vigtigt element i Putins succes. Det russiske rige har umådelige mængder af olie gas i undergrunden, det er en værdfuld brik i moderniseringen af det armede land. Værdien er tillige stærkt stigende: I løbet af Putins år ved magten er den samlede værdi af energireserverne mindst femdoblet på verdensmarkederne. EFFEKTEN AF ALT dette er, at russerne har accepteret at vende tilbage til en stribe af diktaturets kendetegn: skarp kontrol af medierne, arrangerede valg tilsat svindel, hvis det viser sig nødvendigt at nå det planlagte resultat tilstedeværelsen af en snæver elite, der gør sig selv rig på penge indflydelse. Topmålet blev nået, da Putin nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. For at omgå fatningens bestemmelser om, at præsidenten kun kan sidde i to embedsperioder, byttede de første gang fire år siden, da Putin blev premierminister, nu bytter de tilbage i bindelse med det kommende valg. Der havde inden været mange spekulationer om, at sådan ville det gå. Men man vægrede sig alligevel ved at tro, at en så åbenlys agt folkelig indflydelse fatningens ånd ville være mulig. Men måske vil det ad åre vise sig, at det netop var ved denne lejlighed, at Ruslands stærke mand gik langt. Det blev tydeligt, at én totalitær epoke er blevet afløst af en anden. AT DER ER begyndt at ske net i Rusland, viste sig i ugerne efter valget i december til Dumaen, der var præget af åbenlys svindel. Der blev afviklet Putin-fjendtlige demonstrationer i Moskva, som var så omfattende, at det gav genlyd verden over. Net tilsvarende havde man ikke set tidligere. For bare få år siden ville det have været utænkeligt. Forgangne weekend trodsede titusinder af mennesker WW Topmålet blev nået, da Putin nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. vinterkulden i den russiske hovedstad til en ny demonstration. Der var tillige demonstrationer i mindst et halvt hundrede andre byer med henblik på at mobilisere modstanden mod regimet ud præsidentvalget. Selvom der vil blive holdt nøje øje med, om Putins stemmetal bliver mindre end førhen, ligger det fast, at han bliver genvalgt. Præsidentvalget er tilrettelagt, så der reelt ikke er modkandidater, hertil kommer, at oppositionen er dybt splittet, sammensat af skellige partier bevægelser, som er indbyrdes uenige om næsten alt. 2 Ansatte i fuld gang med at producere plakater af Ruslands premierminister, Vladimir Putin, som stiller op som kandidat til præsidentposten ved det kommende valg. Foto: Antoly Maltsev/EPA/Scanpix. VLADIMIR PUTIN vil genvinde embedet. Men indsigtsfulde iagttagere af det russiske samfund peger på, at det bizarre løb fra den første byttehandel med Medvedev til afviklingen af det arrangerede præsidentvalg vil få yngre russere, som er født efter 1990, som der ikke kan huske sovjettiden, til at vågne op. Det er denne gruppe, som aldersmæssigt står til at blive de store vindere i det nye Rusland. De får uddannelse, indsigt udsyn midler til at opnå betydelige materielle fremskridt. Og de bliver først fremmest vænnet til at tænke selvstændigt. De vil, lyder analysen, ikke acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat. Analysen minder en del om de historiske løb, som engang fik de europæiske borgerskaber til at kræve demokratiets indførelse. Og det gør vel ikke resultatet mindre sandsynligt i Ruslands tilfælde. Efterhånden som tilslutningen til regimet daler ved valgene, vil dets legitimitet falde, det vil stærke utilfredsheden. Det spændende bliver, om Putin folkene omkring ham indser, hvad der er i gang indretter deres regimente derefter, eller om KGBkredsen beslutter at sætte hælene i modsætte sig en gradvis overgang til demokratiske tilstande. Svaret på dette spørgsmål vil ikke kun få betydning Rusland, men så Europa, i lyset af det store lands voksende økonomiske energimæssige betydning kan svaret blive ganske afgørende. læs tidligere udlandskommentarer på k.dk Dilemma om hjemløse EU-borgere Topmøde om ældre i Stockholm Diakonissestiftelsen søger administrerende direktør Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle et inspirerende bo-, leve læringsmiljø med et aktivt kirke- kulturliv. Vi er i gang med UdviklingsPlan 2020, som med udgangspunkt i fem fagcentre 7 tønder land centralt på Frederiksberg, skal skabe endnu bedre rammer Diakonissestiftelsens visioner. I bindelse med denne spændende proces søger Diakonissestiftelsen en administrerende direktør, der kan sikre den videre strategiske udvikling. Vi søger en stærk motiverende leder, som har mod på evner til at være øverste chef alle Diakonissestiftelsens aktiviteter i samarbejde med den øvrige direktion varetage den daglige overordnede ledelse af samtlige aktiviteter ligeledes ansvaret den daglige drift. Den administrerende direktør har det overordnede ansvar Diakonissestiftelsens fagcentre samt det overordnede ansvar : Diakonissestiftelsens strategiske udvikling økonomi. profilering, markedsføring kommunikation. politikker, herunder personale- lønpolitik. ejendoms- kapitalvaltning. Du har: en relevant akademisk eller anden tilsvarende uddannelse suppleret med relevant lederuddannelse f.eks. en mastergrad. stærke sociale kompetencer engagement er en erfaren leder med en motiverende tillidsfuld lederstil kan sætte handling bag ord brænde Diakonissestiftelsen, vores mål visioner. evnen til at agere i spændingsfeltet mellem den private, den offentlige, den politiske den frivillige sektor. stærke kommunikative evner samt vilje til at profilere Diakonissestiftelsen bl.a. gennem deltagelse i den offentlige debat. Vi tilbyder: en værdibaseret organisation i en spændende udvikling med klare mål ambitioner. samarbejde med engagerede medarbejdere en udviklingsorienteret bestyrelse. en spændende mulighed at være med til at realisere en visionær samfundsorienteret ide, der vil få betydning mange mennesker. Ansøgning sendes pr. mærket DIAKONISSESTIFTELSEN d. 29. februar 2012 til Executive Search virksomheden Odgers Berndtson A/S på marlene.villumsen@odgersberndtson.dk. Vi beder ansøgeren vedhæfte en kort (max 1 side) ansøgning samt uddybende CV. Diakonissestiftelsen er en diakonal, selvejende institution, der bygger på folkekirkeligt grundlag danner ramme om Diakonifællesskabet diakoner diakonisser. Diakonissestiftelsen er en værdibaseret aktør i kirke samfund, vi lægger vægt på faglighed, nærvær gæstfrihed. Diakonissestiftelsen bringer håb til mennesker i udsatte situationer gennem holdning, handling udvikling. Diakonissestiftelsen består af cirka studerende på UC Diakonissestiftelsens ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser på SOSU-området professionsuddannelser i sygepleje 3K: Kristendom, kultur kommunikation. Vi er 450 fastansatte medarbejdere mere end 200 frivillige. Læs mere på Både i København Bruxelles bliver der råbt på en løsning på problemet med hjemløse EU-borgere, der går til på gaderne rikke Albrechtsen skriver fra bruxelles albrechtsen@k.dk Når socialminister Karen Hækkerup (S) i dag mødes med fire hjælpeorganisationer at diskutere holdene hjemløse EU-borgere, er hun ikke den eneste europæiske politiker under pres at gøre net ved den sag. Vi bliver nødt til at klargøre, hvad hver enkelt er berettiget til, når de er i et andet land, siger Heather Roy, der er leder af Eurodiaconia, der repræsenterer 36 kirkelige hjælpeorganisationer i Europa. Sammen med hjemløseorganisationen FEANTSA søger de at få EU-politikerne til at anerkende problemet med det, der beskrives som en voksende transnational underklasse af europæere, der fuldt lovligt drager over grænserne at finde bedre muligheder, men som ender som hjemløse uden ret til at bruge de tilbud, der gives til landets andre nødstedte borgere. I London anslår man, at halvdelen af dem, der sover på gaden, kommer fra Østeuropa, siger Freek Spinnewijn, chef FEANTSA, der så hører om et voksende antal EU-borgere på gaden i Irland, Holland, Belgien, Frankrig de nordiske lande. Han vil have EU-Kommissionen til at tage initiativ til en hjemløsestrategi hele unionen, så de kan begynde at løfte opgaven i fællesskab. Fra EU-Kommissionen anerkendes det, at den frie bevægelighed i mange lande har haft en uventet social slagside. Der er det nødvendigt at lave en kortlægningsøvelse, der kan identificere de barrierer, der er at få adgang til social beskyttelse, siger Ionut Sasu fra Kommissionens beskæftigelsesdirektorat. Han understreger, at der er bevilget penge til et sådant studie, men gør så klart, at socialpolitikken ikke er en del af unionens ansvarsområder, at det der er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil håndtere det. Men brydekampen om, hvem der skal gøre net, frustrerer organisationerne. Både i Danmark i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar sender aben videre. Det er det, vi så ser ske her. Men EU- Kommissionen skal sætte fokus på, at der er et problem, WW Både i Danmark i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar sender aben videre. Bo HeiDe-JocHimsen, ProJekt UDenFor så medlemslandene kan reagere på en koordineret måde, siger gadeplansmedarbejder Bo Heide-Jochimsen fra Projekt Uden i København. Efter flere måneders pres mødes Projekt Uden i dag sammen med tre andre danske organisationer med den danske socialminister at diskutere problemet. De vil have hende til at bruge muligheden som EU-mandsland til at sætte spørgsmålet på dagsordenen i Bruxelles. Vi har brug en fælles strategi. Ikke nødvendigvis fælles regler, men i det mindste skal der være ret til en seng til lægehjælp. For i øjeblikket søger landene at underbyde hinanden på sociale tiltag, siger han. katrine barslev skriver fra sverige barslev@k.dk Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, (Moderaterne) var i går vært otte baltiske, nordiske britiske statsledere deres delegationer på Northern Future Forum i Stockholm. Det svenske møde er tsættelsen på et britisk initiativ af premierminister David Cameron er et udtryk hans store interesse den nordiske model. Idéen er at mødes tale om, hvordan de ni lande bedst møder fremtidens uddringer. De svenske værter havde valgt at tale om kvinder ældre på arbejdsmarkedet, Fredrik Reinfeldt kom tidligere på ugen i modvind efter at have udtalt, at det skal være normalt at arbejde, indtil man er 75 år. Den vanlige topmødestil var skiftet ud med rundbordsdebatter, hvor erhvervsfolk, eksperter, akademikere politikere udvekslede erfaringer. Det gav en livlig konstruktiv debat, sagde Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S). Det er vigtige emner, det er rigtig godt at kunne bruge hinandens erfaringer. Det er fint, at det ikke skal ende i én fælles konklusion, men at det mere handler om at lytte til eksperterne få ny input til vores arbejde, sagde hun til Kristeligt Dagblad.

8 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen Den Tredje Verden 9 Landhugst kapløbet om verdens jordressourcer er i gang Investeringer i oversøiske jordarealer er steget voldsomt siden finanskrisen. Manglen på gode investeringsmuligheder kampen om naturressourcer får asiatiske arabiske lande virksomheder til at købe jord i Sydamerika Afrika. Men den hastige udvikling bekymrer FN, EU Verdensbanken, som vil have restriktioner Af JonAs fruensgaard fruensgaard@k.dk 0 Flere steder i Afrika, blandt andet som her i Sudan, er landbrugsjorden blev opkøbt af udlandet. Enten af multinationale firmaer eller af asiatiske eller arabiske lande, der har svært ved at få den nationale fødevareproduktion til at række. Foto: Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Scanpix. I 2008 investerede den sydkoreanske elektronik- transportgigant Daewoo i et rekordstort jordopkøb i Madagaskar. Daewoo havde leaset 1,3 millioner hektar på Afrikas største ø, hvilket svarer til en fjerdedel af landets landbrugsareal i en periode på 99 år. Jorden skulle bruges til produktion af biodiesel, palmeolie fødevarer. Voldsomme protester i lokalbefolkningen førte d til, at handlen blev annulleret. Men eksemplet viser den voksende interesse storopkøb af udenlandske jordressourcer. Alene i 2009 blev der afsluttet handler 45 millioner hektar. Det svarer til 17 gange det samlede danske landbrugsareal. Ifølge ngo en Landmatrix er tallet steget til 50 millioner hektar i Det er Kina, Japan, Sydkorea Golfstaterne, men så multinationale virksomheder som står bag de største opkøb. Fælles disse lande er, at de har svært ved at få den nationale fødevareproduktion til at række. Opkøbene sker hovedsagligt i Afrika Sydamerika har fået betegnelsen landgrabbing. Begrebet dækker over store investeringer i oversøisk landbrugsjord, som bruges til føde- energiafgrøder. Afgrøderne eksporteres sælges på det globale marked, klarer Anders Riel Müller, som skriver ph.d. om landgrabbing på Roskilde Universitet. "Omfang størrelse af handlerne er på et niveau, der kun er overgået i de europæiske stormagters kolonitid. Forskellen er, at handlerne ikke er præget af militær magt, men af juridisk legitime aftaler," siger han. Selvom aftalerne er fuldt ud lovlige, har Verdensbanken flere gange været ude at beklage, at de fleste af aftalerne sker i lande eller regioner med manglende gennemsigtighed en høj grad af korruption. Her er det sjældent, at man tager hensyn til lokalbefolkningen, når de store aftaler bliver indgået. "Lederne i flere af de her lande har fokus på at få vækst, udvikling penge i statskassen. Men erfaringerne viser, at det ofte sker på bekostning af lokalbefolkningen, som bliver tvangsflyttet uden hjælp, så de nye investorer kan komme til," siger Anders Riel Müller. Mange af aftalerne bliver indgået med løfter om vækst job til lokalbefolkningen. Men overgangen til stordrift betyder, at der slet ikke er brug den samme arbejdskraft. Samtidig bliver de fleste af afgrøderne eksporteret ud af landet. Det får de lokale fødevarepriser til at stige, di bønderne bliver drevet der ikke er med til at understøtte det lokale udbud af fødevarer, som kan holde priserne nede. Der fremlagde EU-Kommissionen i oktober et lovslag, som skal regulere spekulation i råvarer fødevarer. Loven skal behandles i løbet af året. Også Verdensbanken kræver restrik- tioner, så man undgår, at hovedparten af landbrugsjorden ender på udenlandske hænder. I løbet af få år er 25 procent af landbrugsjorden i Paraguay Uruguay blevet solgt til udenlandske investorer. I Laos er det 41 procent af landbrugsjorden, mens 67 procent af landbrugsjorden i Liberia ejes af udlændinge. Men investeringerne egår så i vestlige lande, selvom omfanget er mindre. Ifølge ngo en grain.org er to procent af USA s landbrugsjord ejet af udenlandske investorer, i Australien er det 12 procent. Begge lande har d hurtigt sat restriktioner, at mere af landbrugsjorden sælges til udlændinge. Selvom de fleste erfaringer med effekten af landgrabbing er negative, er det d tidligt at konkludere, at det bør stoppes, mener Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. "Investeringerne giver mulighed vækst nødvendige teknoliløft. Og der er flere eksempler i Sydamerika, hvor investorerne har udviklet infrastrukturen bedret havneanlæggene. Effekten er meget skellig fra land til land," siger han. Ifølge Henning Otte Hansen er hovedproblemet, at fænomenet stadig er så nyt, at vi endnu ikke har tilstrækkelig viden om effekten af landgrabbing. Og her er det problematisk, at udviklingen går så hurtigt, at den næsten er umulig at bremse, hvis erfaringerne skulle vise sig at være negative de kommende år. De fleste kontrakter strækker sig nemlig over flere årtier er svære at opsige. Og så længe det økonomisk kan betale sig, tsætter investeringerne uden de store skrupler, mener Henning Otte Hansen. FN Verdensbanken betragter landgrabbing som et fænomen med store økonomiske, politiske miljømæssige konsekvenser, som dækker over et hastigt voksende kapløb om jordens ressourcer. Landgrabbing t alvor fart i Her begyndte europæerne amerikanerne at investere voldsomt i biobrændstoffer, som kræver store landbrugsområder. Af USA s årlige høst på 440 millioner ton korn gik de 135 millioner ton til ethanol-destillerier i 2011, der bruges som brændstof til biler. Også europæerne har stigende fokus på biobrændsel at kunne leve op til deres klimamål. Millioner af hektarer bliver omlagt til energiafgrøder så som majs, soja, sukkerrør palmeolie, hvilket reducerer fødevareudbuddet kraftigt. Samtidig har tørke dårlige høstresultater i blandt andet Rusland Europa bidraget hertil. Resultatet er, at fødevarepriserne er steget med 80 procent siden 2007, viser beregning fra Verdensbanken. FN vurderer, at den udvikling vil tsætte de kommende år. Også finanskrisen er med til at øge omfanget af landgrabbing. Aktiemarkedernes nedtur har fået lande, virksomheder, pensionsfonde private investorer til at se sig om efter andre markeder. Her har ventningen om fremtidige prisstigninger på fødevarer gjort det særdeles lukrativt at investere i udenlandsk landbrugsjord, tæller Henning Otte Hansen. "Landbrugsjord er tiden en mere sikker investering end de usikre aktier, di landbrugsjord altid vil bevare en minimumsværdi, hvorimod aktier hurtigt kan blive værdiløse, hvis en virksomhed krakker". Da de fleste aftaler ikke bliver offentliggjort, er det svært at sige net om, hvor mange penge der bliver investeret i udenlandske jordarealer. Kort nyt Flere dør af malaria end hidtil antaget paris Malaria koster mange flere livet verden over end hidtil antaget. Det viser amerikanske skeres resultater. I 2010 døde 1,24 millioner mennesker af malaria, det er næsten dobbelt så mange som de , som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anslået. Det viser en analyse, som er udført af skere ved Washington Universitet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet. /ritzau/afp Sammenstød efter magtskifte CoLoMbo Flere tusinde tilhængere af Maldivernes ekspræsident Mohamed Nasheed stødte i onsdags sammen med kampklædt politi i Maldiverne. Det skete dagen efter, at Nasheed ifølge sine støtter blev tvunget til at træde tilbage. Han siger, at der er tale om et kup i østaten, ekspræsidenten opdrer sin efterfølger tidligere vicepræsident Mohamed Waheed Hassan til at træde tilbage. /ritzau/dpa Danmark Kenya udvider samarbejde KøbenhAvn Danmark Kenya udvider samarbejdet omkring det uroplagede Somalia, der er hjemsted de mange pirater, som truer skibstrafikken i Adenbugten. Det var konklusionen på et nyligt møde mellem den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), den kenyanske premierminister Raila Odinga. Danmark er et af de aktive lande i bekæmpelsen af pirateri ud Somalias kyst. I øjeblikket befinder der sig 21 modede pirater på krigsskibet "Absalon", som Danmark søger at få afsat til rettergang afsoning i nærområdet. /ritzau/ Maoistiske oprørere resocialiseres shaktikhor Nepals maoistiske oprørsbevægelse har lagt sit camouflagetøj fra sig er nu begyndt at lade lejre baser at slutte sig til deres familier i den første fase af en reintegration seks år efter afslutningen på borgerkrigen i landet. Rehabiliteringen af mere end tidligere oprørere har afgørende betydning den fremtidige stabilitet i landet, der ligger klemt mellem Kina Indien. /ritzau/afp Vold mod homoseksuelle tsætter i Afrika HOMOSEKSUALITET I AFRIKA FN USA søger at optrappe indsats TUNESIEN TUNESIEN mod diskriminering Af Justine gerardy skriver fra JohAnnesburg Ugandas parlament diskuterer på ny et omstridt lovslag, der vil indføre dødsstraf visse homoseksuelle aktiviteter. Homoseksualitet er allerede ulovlig i Uganda, slaget om dødsstraf nye lange fængselsstraffe støttes d heller ikke af regeringen. Men lovslaget vækker harme på et tidspunkt, hvor Uganda mange andre afrikanske lande er under pres at stoppe chikane af bøsser lesbiske. "Der vil igen blive oppisket en lynchstemning af ekstremistiske politikere kirkelige ledere, som brutalt vil straffe henrette personer, der elsker nen af samme køn," siger Ricken Patel fra den globale aktivistgruppe Avaaz. Sidste år blev den kendte homoseksuelle aktivist David Kato fundet pryglet ihjel kort efter, at hans navn havde optrådt på en liste over 100 prominente mennesker, som en lokal avis viste under overskriften: "Dræb dem!" Vold mod homoseksuelle er almindelig i mange andre afrikanske lande end Uganda. Præsident Barack Obama gjorde det nylig klart, at MAROKKO MAROKKO ALGERIET ALGERIET HOMOSEKSUALITET I AFRIKA SENEGAL SENEGAL TUNESIEN GAMBIA GAMBIA MAROKKO ALGERIET NIGERIA NIGERIA CAMEROON CAMEROON LIBERIA LIBERIA UGANDA UGANDA GHANA GHANA KENYA KENYA SENEGAL DDR DDR GAMBIA FORBUD FORBUD CONGO CONGO NIGERIA DISKRIMINATION DISKRIMINATION TANZANIA TANZANIA EL. EL. LIGNENDE LIGNENDE CAMEROON LIBERIA UGANDA GHANA KENYA UGANDA: UGANDA: Langvarige Langvarige fængselsstraffe fængselsstraffe FORBUD DDR MALAWI MALAWI homoseksualitet. homoseksualitet. Omstridt Omstridt CONGO lovslag lovslag DISKRIMINATION om om dødsstraf dødsstraf TANZANIA vækker vækker EL. debat. debat. NAMIBIA NAMIBIA LIGNENDE SYDAFRIKA SYDAFRIKA NIGERIA: NIGERIA: Homoseksualitet Homoseksualitet er er budt, budt, men men en en ny ny lov lov er er på på vej vej med med hårdere hårdere UGANDA: Langvarige fængselsstraffe homoseksualitet. Om- MALAWI straffe straffe homoseksuelle homoseksuelle i Afrikas Afrikas mest mest befolkningsrige befolkningsrige land. land. stridt SENEGAL: SENEGAL: lovslag Ni Ni mænd mænd om dødsstraf blev blev i dømt dømt "unaturlige "unaturlige handlinger handlinger vækker sammensværgelse". sammensværgelse". debat. NAMIBIA SYDAFRIKA NIGERIA: GAMBIA: GAMBIA: Homoseksualitet Straframme Straframme homoseksualitet homoseksualitet er budt, er er på på års års fængsel fængsel men både både en mænd mænd ny lov er kvinder. kvinder. på vej med hårdere straffe TUNESIEN, TUNESIEN, homoseksuelle MAROKKO MAROKKO i Afrikas ALGERIET: ALGERIET: mest Har Har befolkningsrige bud bud mod mod homoseksualitet, homoseksualitet, land. SENEGAL: men men lovene lovene Ni mænd håndhæves håndhæves blev i 2009 ikke ikke dømt strengt. strengt. "unaturlige handlinger sammensværgelse". ZIMBABWE: ZIMBABWE: Præsident Præsident Robert Robert Mugabe Mugabe er er kendt kendt at at have have sagt, sagt, at at GAMBIA: bøsser bøsser Straframme lesbiske lesbiske er er "værre "værre homoseksualitet end end hunde hunde er svin." svin." på 14 Men Men års en en fængsel gruppe gruppe både bøsser bøsser mænd lesbiske lesbiske kvinder. er lovlig lovlig i Zimbabwe, Zimbabwe, store store partier partier arbejder arbejder på på få få ændret ændret fatning fatning lovgivning. lovgivning. TUNESIEN, MAROKKO ALGERIET: Har bud mod homoseksualitet, MALAWI: MALAWI: men lovene Internationale Internationale håndhæves dømmelser dømmelser ikke strengt. haglede haglede nedover nedover Malawi Malawi i 2010, 2010, da da et et homoseksuelt homoseksuelt par par blev blev idømt idømt års års fængsel fængsel sodomi sodomi ZIMBABWE: Præsident Robert Mugabe er kendt at have sagt, at efter efter et et bryllup. bryllup. De De to to mænd mænd blev blev senere senere benådet. benådet. bøsser lesbiske er "værre end hunde svin." Men en gruppe bøsser DDR DDR CONGO: CONGO: lesbiske Liberal Liberal lovlig lovgivning, lovgivning, i Zimbabwe, men men homoseksuelle homoseksuelle store partier bliver bliver arbejder dagligt dagligt på få diskrimineret. diskrimineret. ændret fatning lovgivning. MALAWI: GHANA: GHANA: Præsident Præsident Internationale John John dømmelser Atta Atta Mills Mills sagde sagde haglede nyligt, nyligt, nedover at at der der Malawi ikke ikke bliver bliver i 2010, drevet drevet da heksejagt, heksejagt, et homoseksuelt men men homoseksualitet homoseksualitet par blev idømt er er 14 "uacceptabelt." "uacceptabelt." års fængsel sodomi efter SYDAFRIKA: SYDAFRIKA: et bryllup. Har Har De siden siden to mænd blev haft haft en senere af af verdens verdens benådet. mest mest liberale liberale DDR lovgivninger, lovgivninger, CONGO: der der Liberal byder byder lovgivning, enhver enhver men diskrimination diskrimination homoseksuelle ud ud fra fra bliver seksuel seksuel dagligt diskrimineret. orientering. orientering. GHANA: Præsident John Atta Mills sagde nyligt, at /ritzau der ikke grafik/ bliver MD /ritzau grafik/ MD drevet heksejagt, men homoseksualitet er "uacceptabelt." kampen mod diskriminering af homoseksuelle skal være i front i USA's diplomati i Afrika. Samtidig har FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, appelleret til afrikanske ledere flere gange at få dem til at gøre en større indsats bøsser lesbiskes rettigheder. "En m diskrimination, der er blevet ignoreret, eller som er blevet støttet i alt lang tid i afrikanske lande, er diskriminering baseret på seksuel orientering eller kønslig identitet," hed det senest i en usædvanlig ligefrem kritik fra FN's generalsekretær på et topmøde i Den Afrikanske Union. Love, som byder eller undertrykker homoseksualitet findes over hele det afrikanske kontinent. Sydafrika er d en markant undtagelse, i dag er Cape Town et centrum tolerance, der tiltrækker homoseksuelle turister årligt. Men i de fattige slumområder i townships'ene, hvor sorte blev tvunget til at leve i tiden med apartheid, er voldtægter af lesbiske hyppige. Her er virkeligheden fjernt fra bøsseparader frihedsrettigheder. Den 29-årige sydafrikaner Likamva Cekiso siger, at hun blev voldtaget gjort gravid, di hun er lesbisk. "Jeg blev voldtaget af en mand, som ville 'rette op' på min seksualitet," siger hun. Stifteren af støttegruppen Luleki Sizwe lesbiske voldtægtsofre, Ndumie Funda, understreger, at dette er almindeligt ekommende i Sydafrika. I Sydafrikas naboland Namibia siger Wendelinus Hamutenya, at han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, da han som 18-årig talte sin far, at han var homoseksuel. I dag syv år senere er han Namibias mest kendte homoseksuelle som indehaver af titlen "Mr Gay Namibia," han skal i april konkurrere om titlen" Mr Gay World" i Sydafrika. "Denne konkurrence denne titel har bragt hele diskussionen om homoseksualitet på dagsordenen skabt større åbenhed," siger den 25-årige Hamutenya. Men i Nigeria, Afrikas mest befolkningsrige lande, er homoseksualitet allerede budt, nye skærpede straffe er ved at blive vedtaget. I Kenya har nye diskriminerende love årsaget en bølge af vold mod homoseksuelle, i Somalia er mange flygtet fra strenge islamistiske love. /ritzau/afp

9 10 Radio & tv Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 dagens anbefalinger om tro, etik eksistens dagens film Den store visekunstner Osvald Helmuth DR "Store danskere - Osvald Helmuth". Han borede sig ind i den danske folkesjæl med sine kærlige sympatiske fremstillinger af "den lille danske mand". Osvald Helmuth var en mand, der levede 100 procent sin kunst stillede enorme krav til sig selv sine allernærmeste omgivelser, ikke mindst sin kone sønnen Frits. Alkohol ændrer personligheden DR Når spritten kommer ind, ryger nuften ud. "Ha' det godt special - Alkohol" viser, hvilken betydning alkohol har trafiksikkerhed, reaktionsevne, koncentrationsevne balance. Tv-vært Marianne Florman drikker sig fuld under kyndig kontrol af politiet, mens hun gennemgår skellige øvelser. Mariannes personlighed ændrer sig undervejs. Skolen den sociale integration DR P Hvad kan skolen gøre at hjælpe børn af fattige indvandrere med at komme på niveau med de indfødte? Kan erfaringer fra Ontario i Canada inspirere den danske folkeskole? Undervisningsminister Christine Antorini (S) medvirker i prrammet. Grænser statens indblanding DR Skal staten blande sig i, om folk ryger eller ej? Hvor går grænserne statens indblanding i den enkeltes frihed? En klassisk etisk problemstilling, som i dag er i fokus i prrammet P1 Debat på DR 2. Bilen ven eller fjende? DR P Vi elsker vores biler, der giver os frihed mobilitet, men de fører så en masse problemer med sig urening, trængsel, trafikulykker med mere. Prrammet ser nærmere på dilemmaet hvad vi kan stille op med det. En ny dag i livet DR Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven medarbejder Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et ham ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parhold. Kærlighed kunst DR K Den unge billedhugger Camille Claudel blomstrer selv som kunstner inspirerer den ældre billedhugger Auguste Rodin, som hun indleder et hold til. Men hun ender nedbrudt både fysisk mentalt i søget på at bryde med ham. mellem 18:00 06:00 mellem 06:00 18:00 Radio P1 Radio P2 Radio P3 Øvrige radiokanaler kun på digital radio kun på digital radio 12:00 Radioavis 12:20 P1 Debat 12:45 Kulturnyt 13:00 Radioavis 13:03 Mennesker medier 14:00 Radioavis 14:03 Filmland Stumfilmen er længst blevet slået fuldstændig af banen af talefilmen, der er ingen grund til, at det skulle være anderledes. Alligevel er der nu premiere på en ny fransk stumfilm, der vinder priser verden over, charmerer kritikerne får publikum til at juble.»filmland«ser nærmere på»the Artist«anmelder så den nye 3D-udgave af»star Wars Episode I: Den usynlige fjende«samt»dame Konge Es Spion«,»Lysår«,»Med livet som indsatsthe Woman in Black«. 15:00 Radioavis 15:03 Arabiske stemmer - med Helen Hajjaj Naser Khader Historier fra Mellemøsten - en verden i andring. Hør bl.a. hver uge om debatten på bls, twitter i de arabiske medier. 15:30 Apropos - trafiksikkerhed Denne udsendelse samler de vigtigste pointer fra ugens tema om trafiksikkerhed. 15:55 Danmark Kort 16:00 Radioavis 16:10 Orientering 17:00 Radioavis 17:10 Orientering, tsat 18:00 Radioavis 18:10 Verdens bedste (3:5) Folkeskole. Ontario i Canada har skabt en af verdens bedste folkeskoler med nle af verdens bedst uddannede lærere, hvor børn af fattige indvandrere kommer op på niveau med de indfødte. Kan det inspirere Danmark? Undervisningsminister Christine Antorini svarer. 18:40 I hegnet Satire, som hudfletter virkeligheden radiofonisk. Livet som menneske kan være svært, når man samtidig gerne vil leve det søde liv. Der er ingen hjemmebanedel her - men der kan man jo godt vinde kampen alligevel. 18:55 Nyheder fra Grønland på dansk 19:00 Radioavis 19:03 P1 Formiddag med Poul Friis Debat med Poul Friis dagens gæst: Gunnar Viby Mensen, dr.phil. Emne: velfærdsmyter. 19:53 Sprminuttet En radioklumme om kærlighed til spret, nye udtryk gamle ords historie. 19:55 Danmark Kort 20:00 Radioavis 20:03 Stedsans 57 minutters reportage fra et sted i Danmark. Susanna Sommer Claus Berthelsen besøger hver uge en ny lokalitet at møde de mennesker, der færdes der. 21:00 Radioavis 21:03 P1 Business Aktuel debat om erhvervslivet, hvor danske topchefer bliver uddret på deres holdninger. 22:00 Radioavis 22:03 Danskernes Akademi på P1 Vi elsker vores biler! Bilen betyder frihed mobilitet - men så urening, trængsel trafikdrab. 255 mennesker mistede livet på vejene i Det er det laveste niveau i 80 år, men uheld i trafikken sender stadig over mennesker på skadestuen hvert år. Her tæller lektor Harry Lahrmann fra Trafikskningsgruppen på Aalborg Universitet om nle af de uddringer, vores kærlighed til bilen fører med sig, om, hvordan skellige teknolier indsatser kan hjælpe os til en mere miljøvenlig sikker adfærd i trafikken - under hvilke omstændigheder cyklen den offentlige transport alvor kan konkurrere med bilen som vores etrukne transportmiddel. 22:10 Orientering 23:00 Radioavis 23:05 Orientering, tsat 23:53 Danmark Kort 00:00 Radioavis 00:05 P1 Debat 00:30 Verdens bedste (3:5) 01:00 Radioavis 01:03 Harddisken 02:00 Radioavis 02:03 Klubværelset 02:30 Apropos - trafiksikkerhed 02:55 Danmark Kort 03:00 Radioavis 03:03 Danskernes Akademi på P1 03:10 Orientering 04:00 Radioavis 04:03 Orientering, tsat 04:51 Nyheder fra Grønland på dansk 04:58 Sprminuttet 05:00 Radioavis 05:03 Besøgstid 06:00 Radioavis 06:03 Krause på tværs 07:00 Radioavis 07:03 Verden ifølge Gram 08:00 Radioavis 08:07 P1 Morgen - med aktualitet, baggrund debat. 09:00 Radioavis 09:07 P1 Morgen, tsat 09:53 Koplevs køkken 10:00 Radioavis 10:03 Skønlitteratur på P1 11:00 Radioavis 11:03-12:00 Mennesker medier 12:00 Radioavis 12:20 Møllers Byro 13:00 Radioavis 13:03 Klassisk Update 15:00 Radioavis 15:03 Klassisk Update, tsat 16:00 Radioavis 16:10 Amadeus Direkte, aktuel musikradio. 17:00 Radioavis 17:10 Amadeus, tsat 18:00 Radioavis 18:10 Amadeus, tsat 19:20 P2 Koncerten DR VokalEnsemblet i Riga. Koncert i byens gamle laugs-gildesal. Gottwald/Schubert: To sange. Sunleif Rasmussen: I. Peter Bruun: Two Scenes with Skylark (uropførelse). Per Nørgård: To H.C. Andersen poesier. Ugis Praulins: Nattergalen. Michala Petri, blokfløjte. Dirigent: Stephen Layton. (Riga 29. januar). 22:00 Natsværmeren - med klassisk musik det, der ligner. 23:00 Radioavis 23:05 Natsværmeren, tsat 00:00 Radioavis 00:05 Klassisk Update 02:00 Radioavis 02:03 Klassisk Update, tsat 03:00 Radioavis 03:03 P2 Formiddag - med dagens værk: C.F.E. Hornemans Strygekvartet nr. 2, D- dur, med Københavns Strygekvartet. 04:00 Radioavis 04:03 P2 Formiddag 05:00 Radioavis 05:03 Ønsk spørg 06:00 Radioavis 06:03 P2 Morgenmusik 07:00 Radioavis 07:03 P2 Morgenmusik, tsat 08:00 Radioavis 08:07 Morgenandagten Præludium: Jesper Madsen - O, havde jeg d tusind tunger. Davidssalme: 9, Salme: 576, 1-4»O Jesus, troens dyre skat«. Fra Det Nye Testamente: 1. Korintherbrev 1, Trosbekendelse. Salme: 576, 5-6»O Jesus, troens dyre skat«. Postludium: Mendelssohn: Andante fra 3. orgelsonate. 08:25 P2 Morgenmusik, tsat 09:00 Radioavis 09:07 P2 Puls Din ugeguide til klassisk musik med nyheder anbefalinger. 10:00 Radioavis 10:03 P2 Puls, tsat 11:00 Radioavis 11:03-12:00 P2 Puls, tsat 12:00 P3 Nyheder 12:04 P3 Sporten 12:06 P3 med Augusta Glahn- Abrahamsen 15:03 P3 Sporten 15:05 Pressen på P3 16:03 P3 Sporten 16:05 Pressen på P3 17:03 P3 Sporten 17:05 Pressen på P3, tsat 18:03 P3 med Mikkel Bagger 21:03 Unga Bunga! 00:05 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 Natradio 06:03 WeekendMorgen 09:03 P3 Sporten 09:05-12:00 Mads & Monopolet Panel: Søren Pind, Suzanne Bjerrehuus Søren Fauli. Radio P4 12:00 Radioavis 12:20 Smutvejen 12:30 Regionale prrammer 12:35 Smutvejen, tsat 13:03 Danmarksmester - en quiz på land by, i tid nutid, fra Skagen til Gedser. 14:03 Rebbes vikarservice 16:10 Regionale prrammer 16:50 Radiosporten 16:53 Regionale prrammer 18:03 Eldorado 19:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller trænger du bare til lidt go musik som akkompagnement til din aften - så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits gamle kendinge. 22:03 Dansktimen 23:05 P4 Aften, tsat 01:03 P4 Natradio 03:03 Eldorado 04:03 P4 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 P4 Natradio 06:03 Morgenstund 07:03 Regionale prrammer 10:03-12:00 Så har vi balladen Radio 24syv 12:07 Globus. 14:05 Jeppesens Top :05 24syv Eftermiddag. 18:05 Simons syvkabale. 20:05 Halløj i betalingsringen. 21:05 Elektronista. 22:05 Den store roman. 23:10 Mortens Aften. 00:05 Nattevagten. 03:05 Kendt/Ukendt (G). 04:05 Natpodden. 05:05 Råbånd. 06:05 24syv Dokumentar:»klima Knud«(G). 07:05 Weekendtillægget. 10:05 Halløj i Betalingsringen. 11:05-12:07 De 6 hatte. Radio Klassisk 15:00 Klassisk eftermiddag med Uffe Savery. 18:00 Radio Klassisk. Nyd musikken. 06:00-15:00 Radio Klassisk. Nyd musikken. Svensk Radio P2 12:00 Mitt i musikens veckomagasin. Sänds även i morgon kl :00 SR indvandrere. 17:00 P2 Klassiskt. 18:00 Ekonyheter. 18:03 Rendezvous med Kristjan Saag. En til bakalutd musikmix. 19:19 Mitt i musiken. med Andreas Lindahl. 19:30 Koncert med Sveriges Radios Symfoniorkester. Solist: Menahem Pressler, klaver. Dirigent: Daniel Harding.1. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 17 G-dur.2. Musikalsk intermezzo.3. Arnold Schönberg: Fem orkesterstykker.4. Anton Webern: Seks orkesterstykker.5. Alban Berg: Tre orkesterstykker.direktsändning fra Berwaldhallen. Sänds även söndag 19/2 kl :45 Ingvar Lidholm. Libera me. Radiokoret. Dirigent: Kjetil Almenning. Koncert 18/2 2011, Gustav Vasa kyrka, Stockholm. 22:00 P2 Live jazz: Bohuslän Big Band The Jazz Message. Bohuslän Big Band med Karl Olandersson, trompet Klas Lindqvist, altsax, klarinet. The Jazz Message: Javon Jackson, saxofon, Eddie Henderson, trompet, Benny Green, klaver, Steve Turre,basun, Buster Williams, bas, Lewis Nash, trommer. Koncerter juni 2011, Stockholm Jazz Fest Skansen. 00:00 Notturno. Musik i natten med Vassilis Bolonassos. 06:00 P2 Klassiskt. 08:00 Önska i P2. med Pernilla Eskilsdotter eller spela@sverigesradio.se 09:00 Ekonyheter. 09:03 Klassisk middag. Mest klassiskt, folkmusik jazz med Eva Sjöstrand. 11:00-12:00 Eldeman i P2. Anders Eldeman præsenterer en blandning av klassiska pärlor underhållningsmusik. Sänds även i morgon kl NDR Kultur 13:00 Nyheder vejret. 13:03 Klassisk musik a la carte. Dagens gæst. 14:00 Nyheder vejret. 14:03 Klassisk musik - undervejs. Reportager musik fra Nordtyskland. 19:00 Nyheder vejret. 19:03 Kultur- musikjournalen. 19:30 Musica. J.S. Bach: Toccata d-mol BWV 565. Buxtehude: Passacaglia i d-mok BuxWV 161. Toccata i F-dur BuxWV :00 NDR s Radiofilharmonikere. Dvorak: Violinkoncert a-mol opus 53. Mahler: Symfoni nr. 4 G-dur. 22:00 Nyheder vejret. 22:05 Charles Dickens: Nicholas Nickleby. Oplæsning. 22:35 Nocturne. 23:00 Klassisk musik a la carte. 00:00 Nyheder vejret. 00:05 Natkoncert. Bl.a. Planquette: Klokkerne fra Corneville, fantasi. Rode: Violinkoncert nr. 7 a-mol opus 9. R. Strauss: Aften opus 34 nr. 1. Hymne opus 34 nr. 2. Stravinsky: Le chant du rossignol StWV :00 Nyheder vejret. 06:03 Klassisk morgenmusik. 08:30 Carlo Emilio Gadda: Branden i Via Keplero. Oplæsning. 09:00 Nyheder vejret. 09:03-12:00 Klassisk ønskeprram. Telefon til studiet. RADIO I MORGEN OG OVERMORGEN Radio P2 12:00 Radioavis. 12:15 Møllers Byro. Quiz med mere. 13:00 Radioavis. 13:03 Klassisk Update. - klassiske koncertoptagelser. Ca Bruckner: Messe nr. 2, e-mol. DR Koncertkoret DR VokalEnsemblet. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Ed Spanjaard. 15:00 Radioavis. 15:03 Klassisk Update, tsat. 16:00 Radioavis. 16:03 Lotte Heise - Helt Klassisk. 17:00 Radioavis. 17:10 Lotte Heise - Helt Klassisk, tsat. 18:00 Radioavis. 18:03 Klassisk Update Weekend. 18:23 Mit sted. Gæst: Christian Utke Schiøler, paukist slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret. 19:20 Operaaften. Karneval i Venedig. Opera af André Campra fra Salle Colonne, Paris, med bl.a. Isabelle Salomé, Marina De Liso, Andrew Foster-Williams Alain Buet. Le Concert Spirituel. Dirigent: Hervé Niquet. (Optagelse januar 2011). 22:00 Natsværmeren. 23:00 Radioavis. 23:05 Natsværmeren, tsat. 00:00 Radioavis. 00:05 Klassisk Update. 02:00 Radioavis. 02:03 Klassisk Update, tsat. 03:00 Radioavis. 03:03 Mit sted. 04:00 Radioavis. 04:03 Lotte Heise - Helt Klassisk. 05:00 Radioavis. 05:03 Lotte Heise - Helt Klassisk. 06:03 P2 Morgenmusik. 07:00 Radioavis. 07:03 P2 Morgenmusik, tsat. 08:00 Radioavis. 08:03 P2 Morgenmusik, tsat. 09:00 Radioavis. 09:07 Åbent Hus med Nikolaj Hella. 10:00 Radioavis. 10:03 Åbent Hus med Nikolaj Hella, tsat. 11:00 Radioavis. 11:03-12:00 Åbent Hus med Nikolaj Hella, tsat. Øvrige tv-kanaler TV 2 News 12:00 Nyheder med 12 Finans vejr. 12:30 Nyheder, sport, vejr. 14:00 Nyheder, finans vejr. 16:00 16 Live: Nyheder, børs vejr. 17:00 17 Finans Fredag. 18:00 Nyheder, sport, vejr. 18:30 Nyheder Mensen & Kristiansen. 19:00 Nyhederne sendt fra Kvægtorvet i Odense. 19:25 Nyheder, sport, vejr. 20:00 Nyheder 17 Finans. 21:30 Nyheder Mensen & Kristiansen. 22:00 Nyheder, sport, vejr. 22:30 Nyheder Ellemann Lykketoft. 23:00 23 Live: Klædt på til i morgen. 23:30 Natnyt med nyhedsoverblik, finans, sport vejr. 00:00-07:00 Nyheder, sport, vejr. TV 2 Film 13:10 ((S)) FILM Love You, Love You Not. Amr. romantisk drama fra :40 FILM The Station Agent. Amr. komediedrama fra :05 ((S)) FILM Storytelling. Amr. komediedrama fra :30 ((S)) FILM Højt hår. Engelsk-tysk-amerikansk romantisk komedie fra :55 ((S)) FILM Thunderbolt. Hongkong actionfilm fra :45 ((S)) FILM Afsløringen. Amr. thriller fra :40 ((S)) FILM First Blood. Amr. actiondrama fra :10 FILM Mercenary Justice. Amr. actionfilm fra :45 ((S)) FILM Reflex. Amr. thriller fra :05 ((S)) FILM Lénas liv. Fransk drama fra :50-07:15 ((S)) FILM Et paradis under stjernerne. Cubansk-spansk musicalkomedie fra DR Ramasjang 12:20 Min funky familie. 12:50 Jackie Chan. 13:10 Nik & Jan. 13:15 Braceface. 13:40 Lizzie McGuire. 14:05 Dragon Ball Z. 14:30 Live fra Ramasjang. 15:00 Jacob To-To. 15:30 Monster allergi. 15:55 Isas stepz. 16:10 Batman - Den tapre den modige. 16:35 Dragejægerne - Børnehjemmet. 17:00 Rosa fra Rouladegade. 17:30 Fredagsbio. 17:40 Babar. 18:00 Live fra Ramasjang. 18:30 Fanboy Chum Chum. 18:40 Pingvinerne fra Madagascar. 19:00 Fjernsyn fra da far var dreng. 20:00 Skyland. 20:25-20:50 Skyland. DR Update 12:00 DR Update 12:10 DR Update 15:00 DR Update - nyheder vejr. 15:10 DR Update - nyheder vejr. 18:00 DR Update - nyheder vejr. 23:00-07:00 DR Update - nyt i natten. dk4 12:00 Kanal Lokal. 13:00 Country i hjertet. 13:30 Pilates. 14:00 EU-debatten. 15:00 Havfiskeri i Djupvik. 15:30 Kickstart Dit Kamera. 16:00 Fredags Bingo. 17:00 Italiensk jagt. 17:30 How2scrap. 18:00 Forbrugermagasinet. 18:30 De glade 90 ere. 19:00 Pokermagasinet. 19:30 Heavy Betting. 20:00 B fatter. 21:00 Kunsthotellet i Sitges. 21:30 Teatermagasinet. 22:00 Koncert. 00:00 Elgjagt med stående hund. 00:30 Basketball: NBA Action. 01:00 Giv en hånd. 01:30 Sportspanelet. 02:00-05:00 Nat-tv TV3 12:15 The Mentalist 3. 13:10 Til middag hos.. Lars Rasmussen. 14:10 Fra skrot til slot. 15:10 For lækker til love 2 (G). 16:10 Paradise Hotel 2012 (G). 17:00 NCIS 7. 18:00 Bones 6. 19:00 Med kniven struben (G). 19:55 NCIS 9 (G). 21:00 The Mentalist 4. 22:00 FILM Van Helsing. Amr. thriller fra Van Helsing jagter monstre i en overnaturlig verden i det 19. århundrede. Han kaldes til et mystisk land i Østeuropa at besejre grev Dracula andre onde kræfter. Som assistent har han den yndige Anna, der kommer fra en familie med en lang tradition at søge at bekæmpe Dracula. 00:40 FILM Underworld: Evolution. Amr. actionfilm fra Selene Michael - dels varulv, dels vampyr - søger at afklare deres herkomst de mørke hemmeligheder, tiden gemmer på. Det fører dem frem til det ultimative slag, hvor de udødelige langt om længe må stå til ansvar deres ugerninger. 02:40 FILM Anaconda 3: The Offspring. Amr.-rumænsk actionfilm fra :15-05:05 Gordon s Great Escape 2. TV3+ 12:00 Politistationen. 13:00 NCIS LA 1. 14:00 Supernatural 4. 15:00 According to Jim 4. 15:30 According to Jim 4. 16:00 Scrubs 5. 16:30 Scrubs 5. 17:00 Simpsons :30 Simpsons :00 Two and a Half Men 4 (G). 18:30 Two and a Half Men 4. 19:00 How I Met Your Mother 1 (G). 19:30 How I Met Your Mother 1. 20:00 The Paul Reiser Show. 20:30 An Idiot Abroad 1. 21:30 FILM American Pie 7: The Book of Love. Amr. komedie fra Tre nye uheldige jomfruer finder»bibelen«gemt på skolens bibliotek. Desværre dem er ben ødelagt, de ukomplette råd leder dem ud på en morsom færd at miste deres mødomme. 23:30 FILM Tvillinger. Amr. komedie fra Tvillingebrødrene Julius Vincent blev adskilt ved fødslen. Den ene voksede op i perfekte omgivelser på en ø, mens den Den sunde måde at sidde på Møbler efter mål Alle hvilestole tilpasses efter dit ønske, så du får en perfekt siddekomt. Jupiter Multibord Plus Beta Alpha RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM Ring rekvirer brochure København: Torvegade Tlf.: Lyngby: Jernbanepladsen Tlf.: Hillerød: Helsingørsgade 10 Tlf.: Roskilde: Tlf.: Ode til Danmark Dotremont Portræt af Cobras generalsekretær Christian Dotremont. Til Himmelgåder Stjernedrys Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen Else Alfelts kunst. Til Henry Heerup Malene Heerup i dial Mellem linjerne Særudstilling med 2 x Heerup i Angligården. Åbent fre.-søn. kl samt efter aftale. Til Læs mere på

10 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Radio & tv 11 Gud er ikke død, men flyttet mediekommentar Af Jesper BAcher I "MENNESKER OG TRO" på P1 aflagde Anders Laugesen besøg hos fatterinden Suzanne Brøgger til en samtale om trosinspirationer. Suzanne Brøgger viste Anders Laugesen rundt i sit religiøse raritetskabinet eller blandt sine relikvier, som hun selv udtrykte det. Forskellige religiøse artefakter blev beundret kommenteret. Forfatterinden havde frugtbarhedsgudinder i skellig gestalt en voldsom tibetansk Buddha-inkarnation at byde på, hver især gav de liv til samtalen. Blandt "husguderne" fandtes Artemis fra Efesos, den græske frugtbarhedsgudinde, som engang var genstand dyrkelse i den lilleasiatiske oldtidsby. Suzanne Brøgger fremhævede, hvor svært det havde været at slå Artemiskulten ned, jeg kom til at tænke på apostlen Paulus, der gjorde sig grundig upopulær i Efesos, da han sagde, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. Det var en fare kunsthåndværkernes indtægt gudindens storhed, det kom til uroligheder under slagordet: "Stor er efesernes Artemis!". SuzANNE BRøGGER lod faktisk til at mene, at guder/gud var menneskelige fremstillinger. Ikke at hun reducerede religion til vilkårlige konstruktioner opium folket. Verdens mangfoldighed af religioner åndelighed skulle snarere ses som organisk fremvoksede erfaringsbearbejdelser tolkningsmer. Man fik det indtryk, at Suzanne Brøgger WW Han (Anders Laugesen, red.) virker som en såre venlig mand, som få ville betænke sig på at invitere inden, men han kunne godt skærpe sine spørgsmål. betragtede religion som frugt af den menneskelige ånd som sådan så et mægtig reservoir af almen menneskelighed, som kan tale til os på tværs af århundreder, ja, årtusinder. Der medfører imidlertid så, at gudsbilledet er under løbende ombygning i pagt med den anderlige verden. "Gud holder flyttedag", som Suzanne Brøgger sagde det. I en tid, hvor kvinderne står stærkere, der tales om tabermænd, påvirker det så gudsbilledet. Kvindekulten genopstår på subtile måder, denne anmelder sendte uvægerlig en tanke til de feminister, hvis slan rettelig burde være: "Retfærdiggjort ved kvindekønnet alene!". Sådan kan andres ord sætte gang i så meget. Suzanne Brøgger anførte, at Gud som ydre autoritet er blevet utroværdig mange, men havde sans så den byrde, som lægges på den enkelte, hvis Gud bliver net iboende. En Gud, som ikke er større end vores hjerte, kan dårligt hjælpe den dybe hjertesorg. Det kunne Anders Laugesen godt have taget mere fat i. Han virker som en såre venlig mand, som få ville betænke sig på at invitere inden, men han kunne godt skærpe sine spørgsmål. I dette tilfælde var det oplagt at spørge ind til substansen i problemstillingen. Ingen kan nægte, at religion så kommer fra mennesket, men er det alt? Er det bare mennesker, som taler med religionen som medium? Eller er der er en Gud, som taler udefra, men lige ind i vores virkelighed? Det er selvfølgelig en trossag, men det er livets virkelige vigtige sager, det har sin oplagte plads netop i "Mennesker tro". Afguder kan flyttes, men Gud flytter mig. Jesper Bacher er snepræst DR1 DR2 TV 2 DR K DR HD TV 2 CHARLIE 12:00 DR Update - nyheder vejr (79403) 12:10 Jersild Live (G) ( ) 12:35 Lægeambulancen (6:7) (G) (262958) 13:05 Ha det godt special - Alkohol n- (624045) 13:35 Aftenshowet (G) (931381) er 14:30 Hjælp, vi skal føde (3:6) (G) (4294) 15:00 DR Update - nyheder vejr 0 (61836) 15:10 Livet i Fagervik (13:24) ( ) : 15:55 Rygepauser - vinter ( ) io- 16:00 Benjamin Bjørn (31671) f- a- n-. rt- 3 u- g. 16:15 Timmy-tid ( ) 16:25 Det kongelige spektakel ( ) 16:45 Bamses Lillebitte Billedb (215890) 17:00 Lægerne (8:64) (49294) 17:50 DR Update - nyheder vejr ( ) 18:00 (TTV) Hammerslag (6:11) (G) (1519) 18:30 TV Avisen med sport vejret (6010) 19:00 (TTV) Disney Sjov Tegnefilm. (7942) 20:00 X Factor Årets ni finalister er fundet, i aften skal de første gang optræde live fra scenen i DR Byen. Dommerne, Pernille Rosendahl, Cutfather Thomas Blachman, har knoklet de seneste uger at berede deltagerne på den hidtil største uddring: at vinde dit hjerte. Hvem skal i farezonen hvem skal sendes hjem? Det er dig, der bestemmer! (3126) 21:00 TV Avisen (107) 21:30 X Factor Afgørelsen Det er tid til seernes dom. Deltagerne venter kun på afgørelsen, det er op til Danmark dommerne at afgøre, hvem der skal stå på den store scene igen næste fredag, hvem der bliver den første deltager, der sendes hjem. (41836) 21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie fra (Gigli). Småbryderen Larry Gigli får til opgave at bortføre en mentalt e - p- r- - e et. handicappet ung mand at lægge pres et. på hans bror, der er offentlig anklager. - Men Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli, kan magte opgaven alene, så han får uventet assistance af en temmelig sexet kvindelig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder alvorligt varm på Ricki, det bringer hele missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben Affleck, Ricki: Jennifer Lopez Brian: Justin Bartha. Instr.: Martin Brest. ( ) 23:50-01:25 FILM Just My Luck Amr. romantisk komedie fra (Just My Luck). Medvirkende: Ashley: Lindsay Lohan, Jake: Chris Pine Damon: Faizon Love. Instr.: Donald Petrie. ( ) 08:00-08:25 Morgenandagten på DR2 ( ) 14:00-16:00 Danskernes Akademi: Globalisering økonomisk krise (G) ( ) 14:01 Den globale økonomiske krise (G) ( ) 14:50 Globalisering. En åben verden (G) ( ) 15:20 (TTV) Clement interviewer Joseph Stiglitz (G) ( ) 15:50 (TTV) Vores fælles globale fremtid (G) ( ) 16:05 Kommissær Wycliffe (28) ( ) 17:00 Deadline ( ) 17:30 P1 Debat på DR2 ( ) 17:55 Penge, magt krise (5:6) ( ) 18:45 (TTV) Historien om kondomet ( ) 19:05 ((S)) Sherlock Holmes (35) Engelsk krimiserie.»den gule diamant«. Et nationalt klenodie, en diamant, bliver stjålet. Da Sherlock Holmes er bortrejst, går hans bror Mycroft ind i sagen. Undervejs arbejder han sammen med dr. Watson, der i vejen beskæftiger sig med en gådefuldt opdukket amerikaner. ( ) 20:00 ((S)) FILM En ny dag i livet Amr. drama fra (An Unfinished Life). Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven medarbejder Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et ham ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parhold. Einar hader Jean, som han er overbevist om var skyld i sønnens død, Jean hader at være på gården, men har ikke net valg. Medvirkende: Jean: Jennifer Lopez, Einar: Robert Redd Mitch: Morgan Freeman. Instr.: Lasse Hallström. ( ) 21:45 (TTV) Store danskere - Osvald Helmuth Han borede sig ind i den danske folkesjæl med sine kærlige sympatiske fremstillinger af»den lille danske mand«med de beskedne krav til tilværelsen. ( ) 22:30 Deadline Nyheder, baggrund, debat perspektiv. Mere om aftenens prram på ( ) 23:00 (TTV) Debatten (G) ( ) 23:50-01:35 FILM De tre musketerer Amr. eventyrfilm fra (The Three Musketeers). Medvirkende: D Artagnan: Michael York, Athos: Oliver Reed Constance: Raquel Welch. Instr.: Richard Lester. ( ) 12:00 Nyhederne(64039) 12:20 Grænsepatruljen (994120) 12:50 Desperate Housewives (29) ( ) 13:35 ((S)) Lie to Me (29) ( ) 14:25 Alarm 112 (3:6) (273855) 14:55 Det er mig eller hunden! (263478) 15:25 Natholdet (G) (387132) 16:00 Nyhederne Sporten (54841) 16:05 Regionale nyheder ( ) 16:15 Beverly Hills (41) ( ) 17:05 Venner (78:236) ( ) 17:30 Venner (79:236) (4300) 18:00 Nyhederne Sporten (80300) 18:10 Regionale nyheder ( ) 18:20 Go aften Danmark (75010) 18:50 Vejret ( ) 19:00 (TTV) Nyhederne (4381) 19:30 Regionalprram (3652) 20:00 Hvem vil være millionær? Bonderøve byrotter. M(31294) 20:50 WeekendVejret ( ) 21:00 Live fra Bremen 100 procent sketchshow. Sketchshowet skyder en ny sæson i gang. Årets hold er en blanding af velkendte ansigter nye bekendtskaber. Mød Iben Hjejle, Thomas Warberg, Simon Talbot, Brian Lykke, Julie Zangenberg, Andreas Bo, Anne Sofie Espersen, Christiane Schaumburg-Müller den unge nye stjerne Ruben Søltoft. (88855) 21:25 Taxaquizzen Vind eller svind. ( ) 22:00 Live fra Bremen (3229) 22:30 Den blinde vinkel (54294) 23:05 FILM Mr. Brooks Amr. thriller fra (Mr. Brooks). Earl Brooks er umiddelbart en succesfuld retningsmand kærlig familiefar, men han lever et dobbeltliv. I det skjulte er han så seriemorder med adskillige mord på samvittigheden. Det er lykkedes Brooks at holde trangen til at dræbe nede i flere år - lige indtil hans onde alter ego Marshal overtaler ham til at begå endnu en blodig brydelse. Men denne gang går det galt, en fotraf ser Brooks begå udåden. Medvirkende: Earl Brooks: Kevin Costner, Tracy Atwood: Demi Moore Marshal: William Hurt. Instr.: Bruce E. Evans. ( ) 01:05 ((S)) FILM The Devil Wears Prada (G) Amr. komedie fra (The Devil Wears Prada). Medvirkende: Miranda Priestly: Meryl Streep, Andrea Sachs: Anne Hathaway Emily: Emily Blunt. Instr.: David Frankel. ( ) 03:00 ((S)) Little Britain comes to America ( ) 03:30 The Defenders (6) ( ) 04:20 Knas i kærligheden (54) ( ) 04:45-05:30 Airport ( ) 12:35 Konger dronninger (5:12) (G) ( ) 13:00 FILM 14 kilometer (G) Spansk drama fra (14 kilómetros). BMedvirkende: Buba: Adoum Moussa, Violeta: Aminata Kanta Mukela: Mahamadou Alzouma. Instr.: Gerardo Olivares. ( ) 14:35 Arkitekturens vidundere (1:10) ( ) 15:00 Arkitekturens vidundere (2:10) ( ) 15:25 Arkitekturens vidundere (3:10) ( ) 15:50 Arkitekturens vidundere (4:10) ( ) 16:20 Arkitekturens vidundere (5:10) ( ) 16:45 Arkitekturens vidundere (6:10) ( ) 17:10 Arkitekturens vidundere (7:10) ( ) 17:35 Arkitekturens vidundere (8:10) ( ) 18:05 Arkitekturens vidundere (9:10) ( ) 18:30 Arkitekturens vidundere (10:10) ( ) 19:00 Egyptens guldalder - kriger-faraoerne (1:3) (G) Amr. dokumentarserie fra i 1560 f.v.t. var Egypten delt i to, dets eksistens var truet, men kongen af Theben sønnerne Kamose Ahmose t kampen op bekæmpede både hyksos i nord nubierne i syd. I 1479 f.v.t. var Egypten igen i kaos. ( ) 19:55 Dagens sang - sunget af et af DR s kor. ( ) 20:00 Britisk arkitektur (1:8) Engelsk dokumentarserie fra Arkitekturhistorikeren Simon Thurley er taget på en fascinerende rejse til alle de større bygningsværker i Storbritannien at undersøge, hvad de tæller om Storbritannien i dag. Historien begynder med den normanniske invasion i tusindtallet, der kan betegnes som år nul britisk arkitektur. ( ) 21:00 FILM Camille Claudel Fransk autentisk drama fra (Camille Claudel). Medvirkende: Camille Claudel: Isabelle Adjani, Auguste Rodin: Gérard Depardieu Paul Claudel: Laurent Grévill. Instr.: Bruno Nuytten. ( ) 23:45 Mona Lisas mange ansigter ( ) 00:35 Spectacle - Elvis Costello med Bill Clinton (2:13) ( ) 01:25 Madame Chiang Kai-Shek (G) ( ) 02:15-02:20 Dagens sang (G) ( ) 15:15 Langeberg ( ) 15:40 Verdens sværeste reparationer (18:22) ( ) 16:30 Stor, større, størst (G) ( ) 17:20 (TTV) Great Migrations - Behind the Scenes ( ) 18:15 Madagaskars vilde natur (1:2) ( ) 19:10 ((S)) Family Guy (18) Amr. kulttegnefilm. Familien Griffin går i tivoli, men nøjelsen bliver kort, da Peter opdager, at tivoliet ejes af hans gamle klassekammerat Bob. Hvor er Bob blevet til net, når Peter ikke er det? Heldigvis viser Chris sig at have talent som maler. Nu må Peter gøre, hvad enhver anden far ville have gjort. ( ) 19:35 ((S)) Family Guy (19) Amr. kulttegnefilm. ( ) 20:00 X Factor ( ) 21:00 Langeberg Steen Langeberg tager dig med ind i en verden, hvor ingen nyheder er gode nyheder! Langeberg & Co. siger det, de andre medier ikke tør sige - eller synes er dumt at sige. Her bliver ugens begivenheder serveret dig, kt ned til en appetitvækkende mundsmag! Og hvis du er sød, får du dessert til! ( ) 21:25 Jessie J - Domino ( ) 21:30 X Factor Afgørelsen D ( ) 21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie fra (Gigli). Småbryderen Larry Gigli får til opgave at bortføre en mentalt handicappet ung mand at lægge pres på hans bror, der er offentlig anklager. Men Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli kan magte opgaven alene, så han får uventet assistance af en temmelig sexet kvindelig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder alvorligt varm på Ricki, det bringer hele missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben Affleck, Ricki: Jennifer Lopez Brian: Justin Bartha. Instr.: Martin Brest. ( ) 23:50 FILM Sidste nat på station 13 Amr. thriller fra (Assault on Precinct 13). En ghettobande drager myrdende gennem Los Angeles. Deres blodige tt fører dem til en politistation, der næsten er tom, di den snart skal nedlægges. Den lille station kommer under belejring, afskåret fra omverdenen må de få tilbageværende politifolk to dødsdømte kriminelle slutte sig sammen at svare sig mod den svært bevæbnede bande. Medvirkende: Ethan Bishop: Austin Stoker, Napoleon Wilson: Darwin Joston Leigh: Laurie Zimmer. Instr.: John Carpenter. ( ) 01:15 ((S)) Family Guy (18) (G) ( ) 01:40 ((S)) Family Guy (19) (G) ( ) 02:05-02:55 Stor, større, størst (7:14) ( ) 12:40 Bonanza (345) ( ) 13:30 ((S)) Lille doktor på prærien (34) ( ) 14:20 ((S)) Amys ret (98) ( ) 15:05 Folk fæ (23) ( ) 16:00 Lov uorden (16) ( ) 16:50 Lov uorden (17) ( ) 17:40 Små store synder (168) ( ) 18:35 Små store synder (169) ( ) 19:30 Airport Velkommen til Heathrow lufthavn. For at mindes de omkomne fra tsunami-katastrofen i julen 2004 er der tre minutters stilhed i hele den store lufthavn. Sid har sit at se til på grund af en trafikulykke på en af hovedvejene til Heathrow. Stuart i dyrecenteret er bekymret over holdene en flok papegøjer fra Sydamerika. ( ) 20:00 Dommer John Deed (18) Engelsk krimiserie. Deed er dommer i en sag mod en brændingsanstalt, som er anklaget af et ældrepar sundhedsskadelig urening. Jo Mills er ved at tabe sagen de ulykkelige ældre deres syge barn. ( ) 21:30 FILM Inspector Lynley - en fars begær (1:2) Engelsk krimi-miniserie fra (Inspector Lynley - A Great Deliverance). Idyllen i en lille landsby i Yorkshire vandles til et sandt mareridt, da præsten finder det halshuggede lig af bonden William Tey - ved siden af liget sidder den chokerede datter Roberta indsmurt i blod. Scotland Yards førende opdageres, den flotte, veltalende aristokratiske inspector Thomas Lynley bliver sat på sagen sammen med sin nye partner, kriminalassistenten Barbara Havers. Medvirkende: Inspector Thomas Lynley: Nathaniel Parker, Barbara Havers: Sharon Small Simon St James: Anthony Calf. Instr.: Richard Laxton. ( ) 22:50 Kommissær Rex (125) Tysk-østrigsk krimiserie. ( ) 23:40 Dalziel & Pascoe (22) ( ) 00:35 ((S)) New York Blues (49) Detektiverne bliver kaldt ud til et vaskeri, hvor en mand er blevet dræbt. Et af vidnerne er en ung kvinde, som Sipowicz genkender fra en tidligere sag - men kan tør hun hjælpe ham med opklaringsarbejdet? Samtidig bliver en politimand flyttet til stationen. Han er mistænkt at have et hold til en kvinde, der hvidvasker narkopenge. Da Simone skal efterske en anmeldelse om seksuelt misbrug, bliver det sammen med den nye mand, det er han ikke tryg ved. ( ) 01:15-02:05 MacGyver (104) ( ) Øvrige tv-kanaler anden måtte kæmpe at overleve i New York. Da de hver især bliver klar over den andens eksistens, genenes de tager af sted på et komisk eventyr at finde deres mor. 01:45 FILM Politiskolen 4. Amr. komedie fra Kommandant Lassard, der står an sin snarlige afgang, har stablet et nyt projekt på benene.»civil Ordenspatrulje«hedder det, meningen er, at det skal være kronen på hans livsværk. Lassard har fået den tanke, at den eneste måde at stoppe bryderne på er at organisere de civile borgere i en slags vagtværn. 03:20 NCIS LA 1 (G). 04:05 Politistationen (G). 04:55-05:39 Las Vegas 2 (G). SVT1 12:50 Alpint: World Cup - storslalom (k), direkte. 14:00 Debatten (G). 14:45 Lærkevej. 15:30 Simons køkken. 16:00 Nyheder. 16:05 Go morgen Sverige. 16:55 Din plads i historien. 17:00 Brødrene Reyes. 17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyheder. 18:10 Regionale nyheder. 18:15 Go aften. 19:00 Kulturnyheder. 19:15 Regionale nyheder. 19:30 Nyheder. 20:00 På sporet. 21:00 Talkshow med Skavlan. 22:00 FILM Mænd der hader kvinder. Svensk thriller fra Den tidligere direktør Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, til at opklare sin nieces svinden. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven. Til hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret piercet, en fantastisk researcher landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers tid møder en mørkere historie, end nen af dem havde kunnet ane. 00:30 Nyheder. 00:35 FILM Folket mod Larry Flynt. Canadisk-amerikansk drama fra Larry Flynt hans hustru Althea starter et pornoblad skaber sig derved en mue. 02:40 Nyheder. 02:45 Ægte mennesker (G). 03:45 Erlend Steinjo (G). 04:10 Nyheder. 04:15-05:15 Hit med sangen (G). SVT2 12:00 Chaplin: Greven (G). 12:30 Hvem ved mest? (G). 13:00 Sovjets budte kunstskatte (G). 13:52 Verdens vidundere (G). 14:00 Sange, der ændrede musikken (G). 14:30 Grænseoverskridende - fodbold livet (G). 15:00 En evig historie. 15:50 Livet omkring Slussen (G). 16:50 Ishockey: Den svenske Eliteserie (G). 17:20 Nyheder på tegnspr. 17:30 Nyheder på samisk. 17:45 Nyheder på finsk. 18:00 Vejen til NHL. 19:00 Hvem ved mest?. 19:30 Korrespondenterne (G). 20:00 K Special: Wislawa Szymborska. 20:55 Leo giver et chok. 21:00 Nyheder. 21:30 Twenty Twelve. 22:00 Sportsnyt. 22:15 Regionale nyheder. 22:25 Nyheder. 22:35 Kulturnyheder. 22:45 Rally: Sveriges VMafdeling. 23:15 Big Love. 00:10 The Wire. 01:10 Videnskabens verden (G). 02:10-03:10 Vejen til NHL (G). ZDF 12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland rundt. 13:00 Middagsmagasinet. 14:00 Nyheder. 14:15 Kokkeduellen. 15:00 Nyheder. 15:05 Gang i gryderne. 16:00 Nyheder. 16:10 Redningshelikopteren. 17:00 Nyheder. 17:10 Hallo, Tyskland. 17:45 Stjernedrys. 18:00 Politistyrke Kitzbühel. 19:00 Nyheder. 19:20 Vejret. 19:25 Skovløberhuset Falkenau. 20:15 Statsadvokaten. 21:15 Politistyrke Leipzig. 22:00 Nyheder. 22:29 Vejret. 22:30 Nyhedsshowet. 23:00 Aspekter. 23:30 Lav mad med Markus Lanz. 00:35 Nyheder. 00:50 Nyhedsshowet. 01:20 Raseri i blodet. 02:45 Statsadvokaten. 03:45 Po- Nat-tv ARD 15:10 Stormfuld kærlighed. 16:10 De vilde dyrs børnehjem. 17:00 Nyheder. 17:15 Brisant. 17:50 Forbudt kærlighed. 18:30 Tre gæster hos Kai. 19:45 Viden - kort kontant. 19:50 Vejret. 19:55 Finansnyt. 20:00 Nyheder. 20:15 FILM En trilling kommer sjældent alene. Tysk komedie fra :45 Gerningsstedet. 23:15 Nyheder. 23:28 Vejret. 23:30 FILM I junglen. Tysk drama fra :00 Nyheder. 01:20 FILM Taxi. Fransk actionkomedie fra :45 Nyheder. 02:50 FILM Breve fra en morder. Amr. thriller fra :25-05:15 Stormfuld kærlighed. NDR 12:15 I al venskabelighed. 13:00 Reportager fra Nordtyskland. 13:30 Brisant. 14:00 Nyt fra Nordtyskland. 14:15 Tysklands billedb. 15:00 Nyt fra Nordtyskland. 15:15 Der, hvor kongerne holder ferie. 16:00 Nyt fra Nordtyskland. 16:10 Min eftermiddag. 17:30 Ønskemad med Rainer Sass. 18:00 Regionale nyheder. 18:15 Her kommer Nordtyskland. 18:45 Aftenstudiet. 19:30 Regionale nyheder. 20:00 Nyheder. 20:15 Nordtyske historier: Vinter på Langeo. 21:15 Reportagen. 21:45 Nyt fra Nordtyskland. 22:00 NDR s talkshow. 00:00 Inas nat. 01:00 NDR s talkshow - klassiker. 02:00 Panorama - reporterne på farten. 02:30 Her kommer Nordtyskland. 03:00-06:00 Nat-tv. Den autoriserede oversættelse Bibelen Verdens mest skelsættende værk. Køb den. Brug den. Læs den. Giv den videre. Igen. Og igen. NU PÅ LAGER IGEN NU I HARDBACK Find din bibel på eller ring Leveres fragtfrit Gør Bibelen tilgængelig Bibelen Kr. 249,95 Bibelen med De Apokryfe Bøger Kr. 299,95 Det Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie Kr. 179,95 Bibelen indbundet i sort skind med guldtryk Kr ,95 Bibelen med kort faktasider Kr.199,95

11 Fredag 10. februar 2012 vejret i dag Telefon AbonnemenT Mest tørt med nen sol de fleste steder. Stedvis mere skyet. Svag til jævn vind mest mellem nordøst sydøst Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen dagens flue Keb giver kulinarisk rejse gennem tiden Tre erfarne museumsskere har udgivet en keb, hvis opskrifter fører læseren igennem de historiske perioder. Et videnskabeligt indspark helt i tråd med moderne madtrends med stenaldermad, raw food lokale råvarer af JOSEPHINE ScHNOOR bagsiden@k.dk sabine karg m.fl. en kulinarisk rejse gennem tiderne en keb med opskrifter fra stenalder til middel-alder. 128 sider. 199 kroner. udkom-met på laget Communicating Culture. ligt jernstativ at hænge sit kekar i over ilden. Påvirkningen udefra lader sig så spore. Med romerne kom nye madvaner, importeret vin krydderier samt den famøse romerske favorit, liquamen en populær kraftig fiskesovs, som romerne spiste til alting. Keben har en opskrift, hvis man vover søget med denne 'sardinlage' hældt på flasker. "Girafferne er tamme." "Ja folk er ganske vilde!" dagen historisk set 1931: Den nyanlagte by New Delhi bliver hovedstad i Indien (efter Calcutta/Kolkata). 1954: I USA advarer præsident Dwight D. Eisenhower mod USA's indblanding i Vietnam. 1990: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk meddeler, at Nelson Mandela løslades dagen efter. sol måne Solen går ned klokken Den står op i morgen klokken Dagens længde er tiltaget med 2 timer 17 minutter siden solhverv. Alle klokkeslæt er i København. Det er årets 41. dag. Månen står op klokken går ned klokken Døgnets middeltemperatur er -0,6 grader i Karup -0,4 grader i Kastrup. mini-krydsord Løsningen findes på side 22. The Stone Age Diet, populært kaldet jæger-samler-diæten, har længe været hot i USA England, hvor mange sværger til kød, fisk, bær vilde planter efter årtusindgamle skrifter. Herhjemme er stjernekokken Thomas Rode Andersen fra restaurant Kong Hans i København blevet taler den type mad lægger navn til en kommende stand i de nye Torvehaller i København med stenaldermad 'to go', så alle kan opleve de tidligste tiders kekunst. Så perfekt timet kommer tre arkæoler med en keb, der tager læserne på en kulinarisk rejse gennem tiden. "Idéen med ben er, at vi skere skal publicere, så alle kan få glæde af vores skningsresultater. Med keben håber vi, at folk kommer tilbage til de lokale råvarer, mad lavet fra bunden finder en glæde et fællesskab ved at lave nyde mad," klarer Sabine Karg, der er arkæol, botaniker seniorsker ved Nationalmuseet. 0 Tegningen viser et typisk, mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo ofte på farten, så var det godt med et sammenklappeligt jernstativ at hænge sit kekar i over ilden. Illustration: Atelier bunterhund Zürich/Communicating Culture. kebens opskrifter er 100 procent autentiske baseret på naturvidenskabelige analyser af arkæoliske fund viden om tidens flora fauna. For de skellige historiske perioders varierende klima har resulteret i variationer i planter dyr dermed variationer i håndenværende råvarer madtraditioner. Opskrifterne er der bygget op efter årstider helt i tidens ånd med lokale råvarer bæredygtighed. Men det var ikke bevidst at ramme lige ned i tidens hotteste madtrends: "Vi har jo tænkt ben ud fra datidens kultur måde at gøre tingene på. Men det er da sjovt, vi er eksempel blevet kontaktet af en restaurant i Berlin, der gerne vil bygge deres køkken op omkring vores opskrifter, griner Sabine Karg. Hot eller ej, så ønskede arkæolerne at bidrage til nutidens viden om tidens madkultur dermed skabe interesse hos børn unge. "Vores tanke er, at keben kan bruges af familier fritidsklubber som et sjovt lærerigt projekt omkring det at lave mad. Her kører man ikke bare Weber-grillen frem vupti, så er der mad. Her skal graves, laves bål, tilberedes, krydres steges i mange timer. Så spændingen er stor, når gruben åbnes, maden er klar. Det er en sjov anderledes oplevelser alle," påpeger Sabine Karg. Ben rummer indledende afsnit om de skellige perioder af historien. Man kan læse om den store kulinariske "revolution" i yngre stenalder, hvor indførelsen af landbruget pludselig satte grød brød på menuen. En tegning viser et typisk, mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo ofte på farten, så var det godt med et sammenklappe- Mindre vovelig er opskriften på troldecreme, der stammer fra vikingetiden. En dessert af tyttebær piskede æggehvider sødet med honning, som nle læsere kan have mødt på norske højfjeldshoteller under navnet trollekrem. En anden opskrift er power snack fra jægerstenalderen bestående af sælspæk, elgkød hasselnødder hakket fint æltet sammen med tyttebær. Lige net trætte unger sidst på eftermiddagen! Eller vildæblemos med havtorn, der er som taget ud af restaurant Nomas menukort. I øjnefaldende er d stenhare tilberedt på stenaldervis i grube fyldt med frugt grønt efter eget valg. Her skal både skydes (købes!) hare, graves grube, samles sten, tændes bål, findes rødder frugt. Et oplagt familieprojekt i haven, parken eller skoven, men man skal nok regne med at påberåbe sig en vis nysgerrighed fra naboer bipasserende. skærper kampen mod måger i aalborg DER ER MåSkE HåB de mange aalborgensere, der får styrret deres nattesøvn af skrig larm fra måger duer. Aalborg Kommune stærker nu indsatsen mod de generende fugle ved at tage en naturvejleder ud af naturmidlingen i stedet lade ham bruge hele sin tid på at regulere bestanden. "Måger duer bliver ikke skræmt, hvis der går 14 dage mellem, at der falder et skud. Og nu kan vi så reagere med kort varsel, når folk ringer klager," siger afdelingsleder Marianne Jensen fra Aalborg Kommunes Park Natur til nordjyske. Ud over kommunens egen skytte vil et privat skadedyrsfirma så tsat være med til at regulere bestanden af måger duer i Aalborg. Colombiansk høne lægger monsteræg EN LaNDMaND fra Colombia håber på, at hans hønes enorme æg vil finde vej ind i rekordbøgerne. Landmandens datter fik sig en ordentlig overraskelse, da hun fandt et æg, der vejede 244 gram eller fire gange så meget som vægten af et normalt æg. Bonden, Hernando Niño, fra Cudinmarca-regionen nord Bota, siger, at han har planer om at kontakte Guinness World Records, di aldrighar set net lignende. Den femårige høne, der lagde det sensationelle æg, hedder Franciscana. "Ægget vil blive opbevaret, så det er beskyttet, i en glasmontre, så folk kan se det," siger Niño. Freddie får selskab af en rotte en gris Perler svin hedder tegneseriestriben, der kommer til at bo over Freddie Vi har holdninger til dit liv Skab dig... sudoku Sværhedsgrad SUDCL_ 330 af HELLE SaHL MaDSEN madsen@k.dk Hunden Freddie har siden den 1. juli 1972 haft sin faste plads i Kristeligt Dagblad, hvor han året rundt har trisset rundt sammen med sine mennesker på underspillet humoristisk vis kommenteret verden omkring sig. Meningerne om Freddie er delte. Nle synes, at han er genial, andre mener, at han er så kedelig, at han burde sendes på pension, mens de mest rabiate af Kristeligt Dagblads læsere ligefrem har krævet det stakkels dyr aflivet. Men eløbig har Freddie, der blev "født" i 1963 af den skotske tegner Alex Graham, overlevet i Kristeligt Dagblad i 40 år, så denne omlægning af avisen overlever han trykkes nu endda i farver. Og nu får han første gang selskab af en anden tegneserie, der dagligt kommer til at ligge oven over ham. Det er striben Perler svin, som handler om to venner: en arrant rotte, der tror, han ved alt, en langsomt opfattende gris, der ikke ved bedre. Sammen kommenterer dette par menneskehedens søgen efter det uopnåelige. Tegneseriestriben, der første gang så dagens lys i 2002, er lavet af den græskamerikanske tegner Stephan Pastis. Han har ikke nen mel uddannelse som tegner, men lige siden han var barn, har han tegnet tegneseriestriber, blandt andet til skoleblade på de skoler, hvor han har gået. Stephan Pastis har altid drømt om at komme til at leve af at tegne tegneserier, men han var så godt klar over, at det muligvis ville blive svært, der t han en universitetsgrad i politisk videnskab fra Berkeley Universitet i Calinien. Desuden har han studeret jura, det var under en kedelig elæsning på jurastudiet om EU, at Pastis første gang tegnede rotten, en karakter, som dukker op i alle de tegneseriestriber, han siden har lavet. Også i Perler svin. Striben er hurtigt blevet meget populær, den har vundet flere priser. Perler svin findes i cirka 600 aviser over hele verden. I Danmark er Kristeligt Dagblad den eneste avis, der bringer striben, men ellers optræder den blandt andet i The Washington Post Los Angeles Times. Bagsiden ønsker god læselyst håber, at vores læsere vil synes om rotten, grisen hele deres univers. Du uddres Du møder meninger Du møder tro Du møder andre Du møder dig selv SåDaN LøSES SUDOkU Alle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver vandret række lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9. Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter så indeholde alle tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side SUDCL_ 330 PERLER FOR SVIN HUNDEN FREDDIE Sammenslutningen af EFTERSKOLER & HØJSKOLER med tilknytning til KFUM KFUK Indre Mission UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole. Bjerget Efterskole Blidstrup Efterskole. Blåkilde Efterskole. Borremose Ungdomsskole Dronninglund Efterskole. Farsø Efterskole. Finderup Efterskole Frøstruphave Efterskole. Grejsdalens Efterskole. Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole. Hørby Ungdomsskole. Lunderskov Efterskole Lystruphave Efterskole. Midtsjællands Efterskole. Nordsjællands Efterskole Nørre Nissum Efterskole. Nøvlingskov Efterskole. Odsherred Efterskole Rinkenæs Efterskole. Rydhave Slots Ungdomsskole. Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole. Sommersted Efterskole. Svankjær Ungdomsskole Sydvestjyllands Efterskole. S ydøstsjællands Idrætsefterskole Søndbjerg Efterskole. Tommerup Efterskole. Vesterbølle Efterskole HØJSKOLER: Børkop Højskole. Diakonhøjskolen SVARPAATILV AERELSEN.DK Skriv til bags iden Send dine ideer slag til bagsiden@k.dk eller med post 3 til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 københavn k. COMPLOT

12 WW Jeg prøver at holde mig i m med fitness, løb cykling, men jeg skylder lidt på den konto. Der har været lidt travlt. KARSTEN NISSEN, BISKOP OVER VIBORG STIFT BAGSIDEN AF DENNE SEKTION Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien Forfatter Katrine Marie Guldager er barn af de frie frigjorte 1970 ere, men tror selv mere på stabile rammer ægteskaber med plads til kedsomhed. Og så har hun netop udgivet endnu en b om drama opgør i kernefamilien AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk Barnevnen står i indkørslen, familiebillederne hænger på væggen, om lidt er en hel bradepande boller færdigbagte i ovnen. Her i det lille hus på en villavej i Kastrup bor den 45-årige fatter Katrine Marie Guldager med mand barn. En kernefamilietilværelse, som dermed på mange måder kommer til at udgøre en kontrast til det liv, som hovedpersonerne i hendes nye roman, "Lille Hjerte", bliver kastet rundt i på en stille vej i Køge i 1950 erne. På første side i ben lader den uløste hustru Lilly sin mand Peter at tage til København udleve sine kunstnerdrømme. En handling, der lå langt ud over normalen på den tid ryster både lokalsamfundet den slukørede ægtemand. "Han ved slet ikke, hvad han skal gribe gøre i. Der er det trods alt lettere i dag, di det ikke længere er unormalt at blive skilt," mener Katrine Marie Guldager med henvisning til nutidens høje skilsmisseprocent. "Lille Hjerte" er en selvstændig tsættelse af hendes roman "Ulven" fra 2010, som så kredser om familiens skyggesider kvaklede relationer. Et evigtgyldigt tema, mener Guldager, der bliver drevet af konflikterne mellem mennesker. "Familien er helt afgørende, hvordan vi hver især bliver som menneske. Alle konflikter findes inden familien, der er et mikrokosmos, hvor der egentlig sker det samme som i det store makrokosmos. Krig vold udelukkelse findes så i familien." WW Alle konflikter findes inden familien, der er et mikrokosmos, hvor der egentlig sker det samme som i det store makrokosmos. Krig vold udelukkelse findes så i familien. KATRINE MARIE GULDAGER, FORFATTER For Katrine Marie Guldager er familien d mere end et frugtbart fatteremne. Det er så en samfundsinstitution, der er ved at smuldre med bekymrende hast. "Jeg savner en diskussion af, hvad det er, der sker med familien. Hvor det er så svært at få det til at hænge sammen. Som samfund er vi ikke tjent med, at familien bryder sammen. Når det er 40 procent af alle ægteskaber, der ender i skilsmisse, så ser jeg det som et tegn på, at familien er under hårdt et pres. Arbejdet fylder mere mere, folk skal besvare e- mails om aftenen arbejde i teams døgnet rundt, jeg ved ikke hvad," tilføjer Katrine Marie Guldager, som egentlig har indtryk af, at de fleste gerne vil kernefamilien. "Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på den." Hun er i tvivl, om det skyldes egoisme trang til selvrealisering. Eller om det er ambitionerne om, at alt skal være perfekt, der årsager de mange brud. Det er hendes indtryk, at vi skal have spændende karrierer, lækre ægtefæller underholdende venner ser det som en falliterklæring, hvis vores samliv ikke honorerer dette. "Man kan sige, at det er det kors, kvindebevægelsen har givet sine døtre, at de skal realisere alt det, mødrene ikke nåede. På mange måder er det rigtig godt, at der blev gjort oprør, men i dag er mange kvinder på min alder virrede over, hvad de skal gøre med ægteskabet med kønsrollerne, hvad de skal bruge mændene til, når de kan klare alting selv. De mange krav til, hvad et ægteskab skal indeholde, spænder ben et realistisk liv." "Spørgsmålet er, om man ikke må indkalkulere, at ægteskabet så har sine mindre spændende perioder. Jeg tror ikke, man kan regne med, at det er lige interessant hele tiden. Hjemme hos os er vi hverken særligt udfarende eller særligt opsøgende. Vi er nok det, man vil kalde lidt kedelige, men jeg mener ikke, det behøver at være et problem. Man må så spørge sig selv, om der ikke så kan være en værdi i at holde ud?". At holde ud lykkedes ikke hendes egne ældre, der blev skilt, da Katrine Marie Guldager var 13 år gammel. I dag definerer hun ældrenes brud "som at blive revet midt over". Også selvom der var mange gode grunde til, at det ikke gik med hendes ældre. "Selvfølgelig var jeg ked af det desillusioneret, planen var jo, at mine ældre skulle være sammen. Jeg ved ikke, om det er alle, der har lige så svært ved at komme over det som jeg, men der er ingen tvivl om, at det er svært børnene, mange føler skyld, når deres ældre havner i en krise. Heldigvis blev der i 1970 erne ikke set ned på skilsmissebørn på samme måde som i 1950 erne." Hun voksede til dels op i bofællesskabet Sættedammen ved Hillerød, der hyldede det frie hold afskyede al religion. Bibelen var et skældsord, Gud var sådan en, der hadede sex. "Bofællesskabets slan var, at børn skal have 100 ældre, men i min barndom syntes jeg ikke, at det var fedt med de skellige familiekonstruktioner. På samme måde tror jeg heller ikke, at børn i dag synes, det er sjovt at bo hos far den ene uge hos mor den næste. Men sådan er det i børnelivet. Man bestemmer ikke selv må bare følge med. Det er ens skæbne at have de ældre, man har. Jeg tror bare på, at løsningen de fleste børn er stabile faste rammer." 1970 ernes frie til tider rodede familiestruktur nutidens argumenter nye moderne familiekonstellationer som netværksfamilier stjernefamilier familier, hvor andre end ældrene samt venner spiller en rolle i børneopdragelsen gør kun Katrine Marie Guldager endnu mere opsat på selv at undgå at være med til at splitte en familie. "Mine ældres skilsmisse har i hvert fald gjort, at jeg altid har tænkt, at jeg ikke vil skilles. Men jeg ved selvfølgelig godt, at risikoen ved at blive gift netop er, at man senere kan ende med at blive skilt. Så hvis man virkelig ikke vil skilles, skal man helt lade være med at gifte sig," konstaterer fatteren med et skævt smil. 2 Forfatter til romanen "Lille Hjerte" Katrine Marie Guldager mener, at der kan være en værdi i at holde ud i ægteskabet. Foto: Søren Staal. Trods risikoen at blive skilt har Katrine Marie Guldager satset kastet sig ud i ægteskabet fået et barn. Datteren er to år, til sommer bliver familien øget med en lille dreng. Stuen, vi sidder i, er en helt ny tilbygning, opført af hendes håndværkermand, som hun fandt sammen med fem år siden. Han kan nle ting, som hun på ingen måde kan, omvendt. "Vi er meget skellige, det er vigtigt mig. Han kan bygge ordne en masse ting, som jeg intet aner om. Det, synes jeg, er rigtig fint." Også hele deres tilgang til kernefamilien er skellig. "Min mand kommer slet ikke fra sådan et 1970 er-miljø, som jeg gør. Han kommer fra en mere almindelig kernefamilie, jeg tror der, at familielivet ham er mere ligetil. Det er ikke net, han grubler så meget over. Den kontinuitet, min mand har med, har jeg ikke oplevet. Det var mere brud på brud på brud, det har nok gjort mig rastløs," mener fatteren. Hun manden blev gift på rådhuset, ikke i kirken. "Når vi nu ikke kommer i kirken, synes jeg, at det ville være dobbeltmoralsk at blive gift der. Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror rigtig meget på de kristne værdier," siger Katrine Marie Guldager. Når Lilly i "Lille Hjerte" står i et dilemma, hvor hun må vælge mellem kunsten familien, synes det oplagt at spørge, om det er et dilemma, fatteren selv kender til? "Jeg var 42 år, da jeg fik mit første barn. Jeg har raset ungdomsenergien ud af blodet, jeg føler ikke det samme behov som tidligere at gå til receptioner," siger Katrine Marie Guldager, som d så understreger, at hun heller ikke ville kunne gå i den modsatte grøft kun koncentrere sig om at være husmor. "Det går bedst med alting, når jeg får lov at skrive. At være fatter er ligesom at have en baby, der aldrig sover helt. Og der er ingen tvivl om, at jeg ville blive meget frustreret, hvis jeg en periode slet ikke kunne skrive, di jeg kun skulle passe børn." TRE HURTIGE 5 Hvilken b har gjort størst indtryk på dig? 3 "Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'. Pontoppidan mår at gøre stoffet nærværende spændende. Det bliver jeg ved med at synes." 5 Hvilken kendt person vil du gerne have til bords? 3 "Den amerikanske fatter Jonathan Franzen, som er en af de bedste nulevende fattere. Men jeg ville nok blive genert, hvis jeg pludselig sad ved siden af ham." 5 Hvor slapper du bedst af? 3 "Herhjemme på sofaen, når jeg ligger læser et dameblad eller ser en billig romantisk film." KATRINE MARIE GULDAGER 3 Født i Opvokset i Hillerød i Nordsjælland. Cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet i Elev på Forfatterskolen fra Hun debuterede i 1994 med digtsamlingen "Dagene skifter hænder" har siden udgivet en lang række digte, noveller, romaner børnebøgerne om frøken Ignora. Katrine Marie Guldager har modtaget adskillige legater priser, blandt andet Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat Kritikerprisen. SØREN DIXENS VANVID VINDER AF DRAMATISK DEBUT FEB 25. MAR PRØVEHALLEN PORCELÆNSTORVET 4 VALBY BILLET BILLETTEN.DK TEATER-V.DK AFTENÅBENT HVER ONSDAG TIL KL. 20 Pia Schutzmann Gennem tid NIVAAGAARDS MALERISAMLING MUSIK KINA MALTA TRE KULTURREJSER Højskolekursus med efterfølgende rejse i godt selskab med andre kulturinteresserede samt højskolens erfarne vidende rejseledere. OPERA, MUSIK OG KULTUR aug. Bl.a. Festspillene i Salzburg, kunst, musik Bach museum i Leipzig, Bach/Mozart koncert i Frauenkirche i Dresden. Rejseledere: Aksel Krslund Olesen Harry Brix. STOR KINA RUNDREJSE: 17. sep. -5. okt. Med Beijing, Muren, Den Forbudte By Sommerpaladset, Luoyang buddhistiske templer, Xian terracottahæren, Pingyoa enestående arkitektur. Højskolens 17. kinarejse med én der kender Kinas rige kultur, store historie dynamiske nutid. Rejseleder: Annemarie Morris. MAGELØSE MALTA: 27. nov.-9. dec. Middelhavsklima, stor natur historie, lys varme i decembers mørke. Fælles ture hver anden dag med storslåede byer, Valetta Medina, Malta s spisekammer Gozo, mageløse katedraler stille klostre. 4* hotel. Rejseleder: Annemarie Morris. Brorsonvej Løgumkloster Tlf: Fax: info@lkhojskole.dk

13 14 Liv & Sjæl Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Skolen Af NANNA Schelde MorteN MikkelSeN Holstebro i 1970 erne: Michael Jensen står ude på gangen an klasseværelset. Han er blevet sendt ud at køle af. Efter at have været en lidt genert dreng i de første skoleår har han krudt bagi står nu rest i køen, når der er optræk til ballade. Han hører de velkendte skridt på gangen. Det er skoleinspektøren, der i timerne går sin sædvanlige rute på de lange gange, hvor han kigger efter uvorne elever. Storpulsende på sin cigar trækker han et røgspor efter sig gennem hele Sct. Jørgens Skole. Han stopper an Michael tager en alvorlig samtale med ham om, hvordan man skal opføre sig, når der er undervisning. Disciplin kæft, trit retning er vejen frem, mener skoleinspektøren. Michael er barn af arbejderklassen begynder i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i 1971, få år efter at skolen står færdig i er så året, hvor skolens elevtal topper med 1131 børn, der bliver undervist af 60 lærere. Som stort set alle sine klassekammerater bor Michael i de røde boligblokke Dyssegården, som ligger få hundrede meter fra skolen. Moderen er rengøringsassistent, faderen skovarbejder. Michael har fire søskende, så der er ikke meget plads til de to voksne fem børn i en toværelses lejlighed. Til gengæld er der masser af legekammerater. Faktisk kan man bare kigge ud ad vinduet ned i gården se, om der er nen at lege med. I klasse begynder en del af familierne lige så stille at flytte ud i byens nybyggede parcelhuskvarterer som Skoleparken, der ligger på den anden side af skolens sportsplads. Holstebro 2012: Netop i Skoleparken bor Michael Jensen selv i dag med sin kone deres to piger. Den yngste datter går i 8. klasse på Sct. Jørgens Skole. Den ældste har gået der indtil nylig. Michael, der nu er 47 år, er trods sin livlige opførsel i folkeskolen blevet project manager på Arlas mejeri i Holstebro. Net, hverken han selv eller ældrene vel egentlig havde regnet med dengang. Mine ældre havde ikke som sådan ambitioner om uddannelse på mine vegne. Men man skulle opføre sig ordentligt ikke komme ud i 0 Siden åbningen i 1965 har Sct. Jørgens Skole i Holstebro taget imod elever fra alle samfundslag. Alle fotos fra Sct. Jørgens Skole: Ole Mortensen/Tilsted.com. WW Vi påberåber os en stor lighed. Vi har en dyr, offentligt betalt folkeskole. Vi har lige adgang til uddannelse. Og omkring 97 procent af alle børn bliver passet af professionelle voksne i daginstitutioner. Alligevel er udviklingen stagneret. ChArlotte ringsmose, ProFessor, institut For læring, DPu net skidt, husker han. Selvom det at gå i skole indebar at kalde lærerne ved efternavn synge morgensang bag sin stol husker han lærerne som meget imødekommende optagede af relationer. Jeg husker, at lærerne havde meget empati. Og de var tit rundt at besøge folk privat frem at holde møder på skolen. Forældresamtalerne blev holdt hjemme i Dyssegården. Og da vi gik fra at have regning til matematik, syntes mange ældre, det var svært at hjælpe børnene med lektierne, så der besluttede min lærer, fru Mørk, at lave matematikundervisning ældrene om aftenen, mens vi altså blev undervist om dagen. For Michael var det naturligt, at hans døtre skulle gå på hans egen gamle skole, ikke mindst, di familien bor i skoledistriktet. Samtidig kunne han så godt tænke sig, at de kom i skole med de andre børn fra vejen. Men det viste sig, at de fleste af vejens andre børn blev indskrevet på andre skoler af deres ældre. Forældre uden tilknytning til skolen kan godt have domme om den. Siden Sct. Jørgens Skole åbnede dørene i 1965, er der sket en udvikling i elevsammensætningen. I grundskolen til med 6. klasse er det i nle klasser op mod 50 procent af eleverne, der er tosprede. I overbygningen er tallet godt 20 procent, idet en anden af byens skoler efter 6. klasse sender sine elever til Sct. Jørgens Skole. Samlet set er det dermed cirka hver tredje elev, der har anden etnisk baggrund end dansk. Størstedelen klarer skolen rigtig godt. Sct. Jørgens Skole, der i dag har godt 800 elever delt på 56 klasser, ligger da så i den bedste fjerdedel på karakterranglisten landets skoler. For os har det ikke spillet ind, at der i dag er mange tosprede. Vi synes, det er vigtigt, at vores børn bliver præsenteret skellene. Mangfoldighed er en kvalitet. Men der er ingen tvivl om, at de største uddringer folkeskolen bliver at udjævne kløfterme, siger Michael Jensen, der nu selv er mand skolebestyrelsen. Han har selv håbninger om, at hans børn vil uddanne sig uden at han vil tørre sine ambitioner af på dem, som han siger. Den ældste interesserer sig naturvidenskab er startet på teknisk gymnasium (htx). Der er stadig håb. Så kan hun blive mejerist ligesom sin far, men det vil hun i hvert fald ikke. Hun vil være havbiol, griner han. Institut Læring, DPU Aarhus Universitet, Emdrup i det nordvestlige København: Professor Charlotte Ringsmose finder et dokument frem på sin computerskærm, som hun bare må vise. Det viser et bykort med en prik markeret i midten en enorm mængde streger, der udgår fra dette punkt går ud i alle retninger. Kortet stammer fra USA viser busruter transport af børn fra et belastet boligområde ud til skolerne uden. Pointen er, at al den transport er absurd, men i USA er bussing som regel metoden, man tyr til i søget på at sikre en vis mangfoldighed i skolen modvirke, at børn af de sorte socialt dårligst stillede ældre i ghettoen klarer sig markant dårligere end andre i uddannelsessystemet i livet. Der er langt fra ghettoen i USA til Sct. Jørgens Skole i Holstebro som vi har valgt at besøge, netop di det ikke er en skole i storbyens ghetto, men i en almindelig dansk provinsby eller det boligområde i Odense, hvor Charlotte Ringsmose selv gik i skole i en relativt socialt blandet klasse. Men trods markante skelle i samfundssystemer storbymiljøer er der på begge sider af Atlanten en udbredt opfattelse af, at alt dybe sociale, kulturelle uddannelsesmæssige kløfter mellem befolkningsgrupper er problematisk. Og en opfattelse af, at skolen er det sted, hvor det væsentligste slag skal udkæmpes, hvis kløften skal overskrides. På en konference i USA seks år siden mødte Charlotte Ringsmose amerikanske skere, der havde en fast tro på, at hvis man i skolen bruger lige så mange ressourcer lige så stærke lærerkræfter på underklassen, vil den løfte sig op på niveau med over- middelklassen. Det sl hende, at denne amerikanske drøm stort set svarer til det, man har ført ud i livet i velfærdsstaten Danmark gennem generationer. Desværre er den nedslående konklusion, at det, som skerne kalder præstationsgabet, den negative sociale arv eller chanceuligheden, ikke sådan lader sig udrydde. Den 50-årige professor har viet sit skerliv til netop arbejdet med at skabe mere lige chancer i Danmark, men må med skuffelse konstatere, at der tsat går en dyb kløft igennem Danmark. En kløft, der skiller de godt fire femtedele, der kommer fra relativt veluddannede vellønnede middelklassefamilier, fra den sidste femtedel, som består af børn fra ressourcesvage eller uddannelsesfremmede hjem. Det undrer mig, at vi ikke mår at komme videre i retning af at udjævne kløften. Vi påberåber os en stor lighed. Vi har en dyr, offentligt betalt folkeskole. Vi har lige adgang til uddannelse. Og omkring 97 procent af alle børn bliver passet af professionelle voksne i daginstitutioner. Alligevel er udviklingen stagneret. Og vi klarer os markant dårligere end de øvrige nordiske lande. Ikke mindst Finland, hvor børn fra ressourcesvage hjem præsterer lige så godt i skolen, som middelklassebørn gør i Danmark, siger Charlotte Ringsmose. livet Sammenhæng lige chancer alle har været et bærende ideal det danske samfund i over 100 år. Skolen er udpeget som den centrale institution til at føre idealet ud i livet i hver eneste by i landet. Gennem generationer er klasseskel kulturkløfter blevet søgt udjævnet gennem fælles skolegang. Men i løbet af de seneste årtier har net andret sig. Vi har besøgt Sct. Jørgens Skole i Holstebro talt med tidligere nuværende elever om, hvad der blev af det danske fællesskab Professionshøjskolen Metropol i det indre København: Rektor Stefan Hermann mener ligesom Michael Jensen i Holstebro skoleskere i flere lande at folkeskolen spiller en afgørende rolle sammenhængskraften i samfundet. Og han mener, at det er vigtigt, at danskerne vælger den fællesskabet til. Hvis ikke vi mår at modernisere folkeskolen, hvis ikke ældre, skoler kommuner laver et partnerskab om at genplacere folkeskolen i midten af samfundet, vil det bidrage til kløfter, vurderer han. Stefan Hermann er ikke i tvivl om, at folkeskolen langsomt, men sikkert bliver stadig mere polariseret. I dag ser man dette meget markant i de store byer Odense, Aarhus København, men problematikken breder sig langsomt til skolerne i samtlige danske kommuner. I 1980 erne mødte man flere skellige slags børn i en typisk dansk folkeskole, end man gør i dag. Vi har efterhånden mange børn, der ikke går i folkeskolen eller vælger en anden skole end den, de hører til. Det kan ende med at være et problem, når flere velstillede elever holder op med at dele erfaringshorisont med havnearbejderens børn ikke ved, hvordan de har det, siger Stefan Hermann tilføjer, at Pisa-undersøgelsen i øvrigt viser, at enhedsskoler a la folkeskolen internationalt er en større succes end skolesystemer med meget klar opsplitning. Holstebro i 1980 erne: Winnie Marie Gedved Thomsen løber så hurtigt, hun kan, gennem Dyssegården med skoletasken daskende på ryggen. Skolen ligger tæt på hendes hjem, men hun er sent på den, hvis der er net, hun ikke bryder sig om, er det at komme sent. I hendes klasse kommer man til tiden. Hun når frem i tide, hun klassekammaraterne stiller op på række to to uden døren. Hendes klasselærer, fru Rasmussen, nærmer sig med bestemte skridt låser eleverne ind i klassen. Winnie hendes klassekammerater begynder i 1. klasse i Hun bor sammen med sin mor, stedfar to søskende i en lejlighed. Hendes mor arbejder, men har ingen uddannelse. Cirka halvdelen af klassen bor i hus. Den anden halvdel bor som Winnie i gårdene, der danner en halvcirkel om Sct. Jørgens Skole er så året, hvor skolen får sine første tosprede elever i modtageklasserne. I årene derefter begynder to arabiske piger, en tamilsk dreng en tamilsk pige i Winnies klasse. Hun klassekammeraterne synes, det er rigtig spændende med de nye elever. I frikvartererne lærer de at skrive arabiske bstaver på tavlen. Winnie pigerne besøger nle gange hinanden efter skole, men når der er hyttetur, fødselsdag gymnastik, kan de arabiske piger ikke altid være med. Det er lidt ærgerligt, synes Winnie. Holstebro 2012: Winnie Marie Gedved Thomsen, der i dag er 33 år, lyser op i et smil, da hun betragter billedet med lærerstaben på Sct. Jørgens Skole: Ah, han er her endnu!. Der er stadig en del gamle kendinge tilbage, blandt andre en gammel musiklærer, som dengang betød meget hende. Der kommer en masse minder frem, når man træder ind her. Jeg ved ikke, hvad det er, måske er det net med lugten?, siger hun spørgende snuser ind. Winnie arbejder i dag som lægesekretær i Holstebro bor i hus i udkanten af byen med sin mand deres to små piger. Før det havde hun job som social- sundhedsassistent. Egentlig ville hun gerne have været psykol. Jeg ved ikke, hvor jeg ikke blev psykol. Det vigtigste mig har været at arbejde med mennesker. Mine ældre har aldrig opdret mig helt vildt til at tage en uddannelse, i hvert fald måtte jeg mine søskende selv bestemme, hvad vi havde lyst til. Men min mor har altid lagt vægt på, at vi skulle arbejde. Jeg begyndte i kirkekor, da jeg var 10 år, blandt andet di jeg så kunne tjene mine egne penge. Winnie husker tiden på skolen som meget præget af idealer om ligeværdighed. Selvom nle af mine klassekammerater boede i hus, var det ikke sådan, jeg tænkte, at de havde flere penge. Jeg synes ikke, vi gik op i, hvad folk havde ikke havde. Lærerne skabte respekt, så vi kunne lære net. På den måde tror jeg, det har meget at sige, hvilken skole du går på. Jeg synes, jeg har været heldig. Når professor Charlotte Ringsmose i de senere år har rejst rundt i Danmark besøgt skoler, har det slået hende, hvor store skelle der er mellem de ressourcesvage de ressourcestærke skoler. Ikke alene på tværs af landsdele, men så inden samme kommune. Middelklassebørn går i skole med middelklassebørn. Arbejderbørn med arbejderbørn. Børn af kontanthjælpsmodtagere med andre børn af kontanthjælpsmodtagere. Derved mister man ikke blot sammenhængskraft, men så det, som Charlotte Ringsmose i sin skning har kaldt kammeratskabseffekten. Det vil sige, at de børn, som har en svag hjemmebaggrund, kan lade sig inspirere af klastsætter næste side Folkeskolen er bedre end sit rygte Anette Westy, skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Holstebro, er optimistisk på folkeskolens vegne, men efterlyser flere politikere ældre, der vil bakke op om skolens fællesskab Af NANNA Schelde schelde@k.dk 5 Hvordan ser folkeskolen ud anno 2012? 3 Folkeskolen er bedre end sit rygte, men den trænger til, at nen tager sig kærligt af den. Den giver mulighed dannelse fællesskab, at stærke mindre stærke kan profitere af hinanden. På vores skole prøver vi at rykke væk fra, hvad vi synes, til mere struktureret undervisning med rødder i skningsresultater. Vi bruger mange kræfter på at undersøge, hvordan vi kan løfte elevernes faglige niveau på at finde penge til at sende lærerne på efteruddannelse, så de kan løse opgaven. Hvad angår elevsammensætningen på vores skole, så har den ændret sig, blandt andet på grund af boligpolitikken. Det er et vilkår, at stort set alle vores tosprede elever bor i skoledistriktets sociale boligbyggeri. Politikerne i vores kommune har desværre ikke modet til at lave nye skoledistrikter, som jeg mener, der er behov. Det er ikke godt nen, hvis nle skoler ender med næsten udelukkende at være tosprede, mens andre stort set kun bliver etnisk danske. 5 I Aarhus København oplever folkeskolerne allerede den polarisering, du omtaler. Hvad betyder den udvikling folkeskolen? 0 Anette Westy, skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Holstebro. WW Folkeskolen er bedre end sit rygte, men den trænger til, at nen tager sig kærligt af den. Den giver mulighed dannelse fællesskab, at stærke mindre stærke kan profitere af hinanden. Anette Westy, skoleleder 3 Vi oplever selv, at et villakvarter i vores skoledistrikt automatisk vælger os fra til del en friskole uden egentlig at undersøge, hvad folkeskolen rummer. Det er fint med alternativer til folkeskolen, men jeg mener, at man skal tage valget på et ordentligt grundlag. Det er rigtig hårdt fællesskabet sammenhængskraften, hvis flere ressourcestærke familier vælger privatskolerne. Der er meget få steder tilbage i samfundet som folkeskolen, hvor alle er lige. På sigt vil det skabe endnu større kløfter, hvis ældre fravælger folkeskolen på grund af domme uvidenhed. Det er min overbevisning, at man går glip af en masse, hvis ikke man har haft en ven med en anden kulør. 5 I medierne er der debat om, at ældre blander sig i undervisningen. Hvordan oplever du det? 3 Forældrene er kommet skal komme endnu tættere på skolen, de har mange holdninger til, hvordan tingene skal være. Tidligere var der ingen, der diskuterede, om skolen havde ret. Vi har meget dial samarbejde med ældre om, hvordan deres børn vores elever kan trives udvikle sig fagligt. Vi ved, at det samarbejde er af afgørende betydning, at det lykkes. Mange ældre i dag mener, at det er skolens opgave at tage sig af børnenes problemer, men vi understreger over dem, at det er deres job som ældre at gøre børnene klar til at modtage undervisning lære. 5 Der er så fokus på, at lærerne burde bruge mere tid på at undervise. Hvad mener du? 3 Vi bruger meget tid på at gøre undervisningen endnu bedre, men det er rigtigt, at vi snakker meget om at få udnyttet de sparsomme minutter til undervisning godt nok. Det kan indimellem være svært, hvis der er mange andre ting, der skal ordnes først. Vi skal efterhånden påtage os et stort stykke socialt arbejde. Vi tror d stadig på, at vi med skolen kan rykke et barn. Og vi skal kontinuerligt arbejde på at flytte dem. 5 Hvordan bevarer man optimismen i en tid med mange uddringer folkeskolen? 3 Vi er her, di vi synes, vi gør en skel, di her er værd at være. Vi skal finde frem til det, der virker, have mere af det. Vi føler os ikke afmægtige. Tværtimod. Ellers kunne man tjene både flere lettere penge et andet sted. Vi synes, vi rykker net. Men vi har brug politikere, ældre et omkringliggende samfund, der så vil styrke folkeskolen.

14 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Liv & Sjæl 15 ny serie: kløften 3 For mange er det et ideal at leve i et kulturelt fællesskab, hvor alle har så lige chancer som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen i samfundet uddret. I denne artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne undersøger, om de bliver dybere. Brevkassen 3 Spørg om livet holder ferie i denne uge, men vender tilbage fredag den 17. februar årige Michael Jensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i Han er nu project manager hos Arla årige Bilan Jimale begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i Hun drømmer om at blive tandlæge. sekammerater med en anden baggrund. Det er bavsende, så store kulturskellene er blevet mellem danske folkeskoler. I nle områder er det ligefrem sådan, at man spørger: Er dette en dansk skole? Her er lærerens opgave en helt anden end på andre skoler, en mere socialpædagisk opgave. Der er en udbredt opfattelse blandt ældre om, at det er værdifuldt at uddanne sig, men på nle skoler kommer eleverne med nle andre dyder hjemmefra, det giver undervisningen vanskelige vilkår, klarer hun. Charlotte Ringsmose husker en begavet ung kvinde, hun mødte engang. Hun kom fra en indvandrerfamilie var vokset op i et af de kvarterer i Danmark, som minder mest om ghettoerne i USA. Hun klarede sig udmærket i skolen opnåede at starte på et universitetsstudium. Men hun afbrød studiet. Ikke di hun faldt igennem fagligt, men di hun følte, at studiet fjernede hende meget fra hendes familie den verden, hun var vokset op i. Det er vanskeligt at skulle bevæge sig over i en anden del af samfundet. Man skal være lidt af en kamæleon, det er vidt skellige værdier måder at kommunikere på, der kendetegner de skellige verdener, konstaterer Charlotte Ringsmose. Hun tilføjer, at samfundets bestræbelser på at bryde den sociale arv skabe mønsterbrydere ikke handler om, at akademiske uddannelser er det eneste saliggørende. Men samfundet går stadig mere i retning af, at slet ingen uddannelse betyder markant indskrænkede fremtidsudsigter. Også rektor Stefan Hermann påpeger, at bruddet med den sociale arv i en årrække har været stagnerende. Og folkeskolen gør hverken fra eller til. Den skolehistorie, vi taler om, har ikke mået at bryde den sociale arv. Hvert eneste år er der procent af eleverne, som ikke rykker sig. Vi 0 33-årige Winnie Marie Gedved Thomsen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i Hun er nu lægesekretær årige Mads Ølgaard Sørensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro i Han vil være elektriker. har tsat drømmen om enhedsskolen, som ikke deler sorterer, men den er ikke en realitet. Den er ikke god til at give alle børn en chance. Vi reproducerer udskilningen af de samme slags elever, fastslår han. Det til trods at folkeskolen siden 1960 erne i den grad har fokuseret på både fællesskabet i særdeleshed på den enkelte elev. Der har været et opgør med skematisering af skolelivet, med eksamen med fag som isolerede enheder. Nu skal skolen indrettes efter børnene ikke omvendt. Den skal være demokratisk, eleverne skal have medindflydelse. I 1970 erne får vi lærere, som lige så meget er pædager socialarbejdere, som de er faglige autoriteter dannelsesfyrtårne. Fra 1990 erne frem er det den enkelte som person, der er skolens projekt. For hver elev følger en helt særegen plan. Det er et paradoks, at skolen fra 1990 erne frem til nu er så voldsomt individualiseret, alle har egen læreplan, men alligevel har man aldrig henvist så mange som nu til at få undervisning uden fællesskabet, siger Stefan Hermann. Holstebro 2003: Mads Ølgaard Sørensen Bilan Jimale glæder sig begge til at begynde i hver sin 1. klasse på Sct. Jørgens Skole. Mads ser frem til at komme hen lege med en masse kammerater, men er net loren ved lektierne i begyndelsen. Bilan har det lige omvendt. Hun er opsat på at komme i gang med skolearbejdet. Der er ikke længere nen regel om, at de yngre elever skal stille op på række uden klassen, før de må komme ind sætte sig, lærerne bruger deres navne. Men i frikvartererne skal alle elever til med 7. klasse ud have frisk luft. Bilan kom sammen med sin familie til Danmark fra Somalia, da hun var tre år. Hun bor i Tinggården en af de omkringliggende blokke sammen med sine ældre sine fem søskende. Hendes far arbejder hos Creativ Company, der blandt andet sælger papir, blyanter dekorationer. Hendes mor arbejdede som læge i Somalia, men har nu måttet opgive at arbejde, efter at hun efter tre operationer stadig ikke kan bruge sin hånd. Mads bor sammen med sin mor papfar i et villakvarter i udkanten af byen uden skoledistriktet, men han bliver ved med at gå på skolen, hvor han befinder sig godt. Hans mor er socialrådgiver, hans far arbejder ved postvæsenet. Han har så en storesøster, der er flyttet hjemmefra. Holstebro 2012: Klokken ringer ud efter spisefrikvarteret. I vanlig folkeskolestil bliver der trampet på mælkekartoner, så de eksploderer med et brag. Huer bliver trukket ned over ørerne, vanter sat på fingrene. Der lugter af overtøj, madpakker, bøger tavlekridt, gangenes brune klinker er fulde af støvlestøv. Hallo, vil I være med til at vaske Ali Hussein? råber en pige til sine veninder. Det er vinter tid til sneboldkrig. Mads Ølgaard Sørensen Bilan Jimale, der begge er blevet 15 år går i 9.e, bliver inde i frikvarteret. De har fagdag i tysk slentrer langsomt ned ad gangen. Tiden på Sct. Jørgens Skole har været god, synes de. I klasse er der kommet en anden seriøsitet med fokus på terminsprøver snak om ungdomsuddannelse. Men der måtte godt være mere disciplin, synes Mads: Lærerne kunne godt være mere skrappe. Der er mange elever, der kommer sent, uden at det rigtigt gør net. Og hvis man glemmer at lave lektier, siger de bare, at man skal huske det til næste gang. Hjemme hos Bilan snakker ældrene så meget om uddannelse. De vil gerne have, at jeg får en god fremtid et godt arbejde. Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig at blive tandlæge, siger Bilan, der satser på at blive godkendt til gymnasiet efter 9. klasse. Som en af de få i sin klasse lader Mads skolesystemet nu efter 9. klasse at få sig en læreplads som elektriker. Han gider ikke mere skole lige nu sådan havde min far det så i sin skoletid, klarer Mads. Hverken han eller Bilan har nensinde tænkt, at det var et problem at gå på en multietnisk skole. De står ikke, at flere ældre er skeptiske over at sende deres børn på Sct. Jørgens Skole, som nu er den skole i Holstebro Kommune, der har flest tosprede elever. Folk har domme. De ved ikke, hvordan det er i virkeligheden, siger de to afgangselever i munden på hinanden. Selvom det endnu ikke er lykkedes eksperter, beslutningstagere skolefolk at finde de vises sten, som gør, at den sidste femtedel af befolkningen alvor kommer med uddannelsesmæssigt, socialt, økonomisk kulturelt, har mange års fokus på emnet giver mange vigtige erkendelser. En af de vigtigste erkendelser er ifølge professor Charlotte Ringsmose, at skolen ganske vist er et centralt um kulturel sammenhæng uddannelsesmæssig opstigning. Men der er mange andre, som nødvendigvis må tage medansvar, hvis kløften skal overskrides. Ikke mindst de ældre WW Selvfølgelig tænker jeg over, om de lærer nok, hvis mange elever i klassen har brug ekstra hjælp. Så længe de er små, er børn meget sårbare, så er det vigtigt, at der ikke er megen snak laissez faire. Winnie Marie GeDveD ThoMsen, TiDliGere elev På sct. JørGens skole pædager, som lige fra den allertidligste alder skal gøre den næste generation skoleparat. Og derudover har vi alle grund til at overveje, om den måde, vi har valgt indrette os på boligmæssigt, de skolevalg, vi træffer på vores børns vegne, nu så er de valg, som gavner sammenhængskraften. Jeg kan som sker identificere to hovedindsatser, som jeg tror vil medvirke til, at vi får flere børn med. Den ene er at skabe et læringskontinuum fra den tidligste barndom videre til skolen. Det andet er at af-ghettoisere skolen. Men det skal ikke ske ved, at vi begynder at køre børnene på kryds tværs i busser. Det er nødt til at ske gennem en bevidst boligpolitik om at blande boligkvartererne mere, siger Charlotte Ringsmose. De to løsningsslag baserer hun blandt andet på erfaringer fra to af de lande, Danmark ofte ser op til i uddannelsesmæssig sammenhæng: Singapore Finland. I begge lande har skolen, lærerne de konkrete faglige kundskaber en meget høj status i samfundet, næste generation er god til at bryde den sociale arv. I Singapore er ghettoer budt ved lov. Det vil sige, at der er en fastlagt boligpolitik om, at bestemte befolkningsgrupper kun må udgøre en vis procentdel i kvarteret. I Finland har man belastede boligområder, men til gengæld er statens, daginsitutionens skolens magt over barnet så stor, at man nærmest tager børnene fra familien, som Charlotte Ringsmose mulerer det. Også lederen af Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, eslår, at man kigger på Finland, hvor det har været muligt at løfte et skolesystem over en 10-årig periode så hvad angår den finske skoles status agtelse. Så måske ligger løsningerne på kløftproblemet lige. Det kræver bare, at borgernes personlige frihed til at vælge bolig, skole opdragelsesmetode, som de selv vil, suspenderes. Eller så må vi, som Charlotte Ringsmose tror, nøjes med at lade os inspirere af udlandet til at finde vores egen, demokratisk baserede måde at mindske kløften på. Det kræver til gengæld ikke alene, at lærere pædager holder fast i at have høje faglige ambitioner hver enkelt elev, men så at så mange danskere som muligt tager medansvar helheden. Kun sådan kan vi holde fast i billedet af Danmark som landet, hvor alle samfundsgrupper mødes henne i skolen, hvor alle får tilpas meget hjælp til, at de har en reel chance i uddannelses arbejdslivet. Holstebro 2012: Bilan Jimale Mads Ølgaard Sørensen er trætte af at høre på folks domme om ghettoskolen, som de går på. Michael Jensen tøvede ikke med at sende sine børn på Sct. Jørgens Skole ud fra sin egen vurdering at bidrage til sammenhængskraften i samfundet. Winnie Marie Gedved Thomsens døtre hører til et andet skoledistrikt. I øjeblikket går der godt en håndfuld tosprede børn på deres skole, men det har nu ikke været afgørende familiens skolevalg, understreger Winnie. Skolen går kun til 6. klasse, hvorefter pigerne skal gå på Sct. Jørgens Skole som deres mor. Jeg er ikke skræmt ved tanken, di jeg selv har gået her. Men selvfølgelig tænker jeg over, om de lærer nok, hvis mange elever i klassen har brug ekstra hjælp. Så længe de er små, er børn meget sårbare, så er det vigtigt, at der ikke er megen snak laissez faire. Men jeg har det fint med, at de efterfølgende skal gå her på Sct. Jørgen. Det er kun sundt at møde børn fra mange skellige kulturer, siger Winnie tilføjer: Jeg har klaret min datter, at hvis bare hun følger godt med i skolen, kan hun blive det, hun har lyst til. Det handler om penge, uddannelse duelighed Professor Martin D. Munk fra Aalborg Universitet har kortlagt social mobilitet hos den årgang, der blev født i Sammen med andre undersøgelser peger den på en stigende polarisering i samfundet Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk 5 Hvad siger skningen om, hvordan det går med at bryde den negative sociale arv? 3 Hvis man sammenligner generationen, der blev født i 1960 erne, med den, der blev født i 1980 erne, kan vi se, at der fandt et socialt opbrud sted i hold til valg af ungdomsuddannelse, at man påbegynder en universitetsuddannelse. Men i de senere år er denne udvikling bremset op. Det skal dels ses i lyset af, at der hver generation er færre, der vokser op i en familie med ufaglærte ældre. Men det ser så ud til, at de børn, hvis ældre er ufaglærte eller på kontanthjælp, er i risiko at blive koblet mere fra uddannelses erhvervslivet. På den måde kan det se ud til, at det danske samfund er blevet mere polariseret. 0 Martin D. Munk, professor ved Aalborg Universitet. Privatfoto. WW Man kan sige, at vi har fået et nyt klassesamfund, hvor den enkelte bliver belønnet sin familiebaggrund, men hvor klasserne ikke står så klart som før. MarTin D. Munk, ProFessor 5 Hvor stor en del af befolkningen er det, som med denne måde havner på den kerte side af kløften? 3 Det afhænger lidt af, hvor alvorlige problemer vi tager med. Hvis vi taler om de børn, som er direkte udsatte, er andelen omkring fem til syv procent. Ser vi bredere på det, er gruppen oppe på procent. Nle klarer sig godt i livet, selvom de kommer fra familier uden megen uddannelse, mens andre hænger i dyndet. Man kan sige, at vi har fået et nyt klassesamfund, hvor den enkelte bliver belønnet sin familiebaggrund, men hvor klasserne ikke står så klart som før. 5 I hvor høj grad handler det om økonomi, i hvor høj grad handler det om familiens holdning til at uddanne sig tage ansvar sin egen fremtid? 3 Vores helt nye skningsresultater, baseret på den årgang, som er født i 1995, viser, at familieindkomsten er den tydeligste faktor, hvor langt barnet kommer i uddannelsessystemet først i anden række kommer den faktor, der hedder ældrenes uddannelsesbaggrund. Det vil måske komme som en overraskelse alle de socioler, der fremhæver betydningen af uddannelse kulturel kapital. Og jeg synes da så, at det er urovækkende, at ældres indkomst har så stor betydning. 5 Det har været ivrigt diskuteret på det seneste, eksempel i den såkaldte Carina-debat, om fattigdom ringe fremtidschancer er et problem, der kan løses økonomisk. Mener du det? 3 Nej, den dårlige nyhed er, at selvom en større andel af børn af faglærte får en studentereksamen klarer sig godt, er der en gruppe børn, som velfærdssamfundet ikke mår at favne. Selvfølgelig skal de udsatte familier have penge, så de kan klare sig. Men løsningen er ikke bare at give dem råd til at bo godt. Løsningen handler om duelighed i familien. Der findes familier, som kan være præget af, at de voksne har en ringe ældreevne. De magter måske ikke at vise den nødne omsorg kærlighed. Det handler så om intellligens, i høj grad om selve indstillingen i familien. 5 Er det sidste net, det er muligt at ændre på? 3 Det mener jeg. I psykolien taler man tiden meget om problemet negative automatiske tanker i familien. Det vil sige, at der i løbet af ældrenes opvækst liv er sket en række fejlindlæringer, som fører til uhensigtsmæssige handlinger holdninger. Sådan net kan aflæres ved en særlig m terapi, som tager afsæt i familiens situation arbejder med, hvordan den kan indføre nle nye køreregler videre frem i livet. Men de grundlæggende levevilkår er ikke til at komme uden om.

15 16 Kultur Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Michael Sørensen Personlige tællinger åbner den store historie Skuffelse glæde med Brahms Russisk stjerneviolinist blegnede Folkeuniversitetet i Aarhus er gået sammen med byens kulturinstitutioner om en stor 1700-tals festival med 200 arrangementer. Alt er historisk korrekt skningsbaseret, men midlingsmerne er blandt andet talkshows, middagsselskab dissektion af et stort dyr Af Dorte WAshuus washuus@k.dk Kong Christian VII's livlæge, Johann Friedrich Struensee, Danmarks finansminister i 1782, Ernst Schimmelmann, skal begge interviewes af Niels Krause-Kjær i Aarhus i begyndelsen af marts. De to herrer "genoplives" en stund i bindelse med "Århundredets 1700 Festival Opdagelser, pøbel pudderparykker". "1700-tallet gemmer på fantastisk mange gode tællinger, vi vil gerne genoplive nle af dem ved blandt andet at lade de personlige skæbner tællinger åbne op den store historie," siger Sten Tiedemann. Han er rektor Folkeuniversitetet i Aarhus, der er initiativtager til den ambitiøse historiske festival med op mod 200 arrangementer på ni dage. Festivalen er blevet til i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet en lang række af byens kulturinstitutioner, målet er at præsentere århundredet på andre måder end ved at sætte sig ned læse om det i en b. "Når vi lader to skuespillere agere historiske personer som Struensee Schimmelmann får en politisk analytiker som Niels Krause-Kjær til at interviewe dem, så håber vi at få nle nye indsigter åbenbaret opnå en bedre ståelse, hvor de gjorde tænkte, som de gjorde," siger Sten Tiedemann siger videre, at det blandt andet handler om at afsløre Struensees liv ved 0 Ved præsentationen af festivalens prram var Sten Tiedemann (i midten med hvid paryk), rektor Folkeuniversitetet i Aarhus initiativtager til den historiske festival, trukket i 1700-tals kostume. Foto: Søren Kjeldgaard. hoffet, hans hold til dronningen den psykisk ustabile Christian VII ikke mindst finde ud af, hvilke idealer politiske ambitioner den magtfulde livlæge havde. Hvad angår Ernst Scimmelmann er ambitionen at få ham til at klare det politiske økonomiske magtapparat i 1700-tallets Danmark, hvor han kæmpede mod handel med negerslaver, men ikke slaveriet som sådan. "På Folkeuniversitetet har vi arbejdet et år med skere, midlere, skuespillere, instruktør, musikere scenrafer at skabe en estilling, der sprænger alle rammer historisk midling," tæller Trine Bang, der er festivalkoordinator. På samme måde er der arbejdet intenst med de historiske detaljer omkring de mange andre arrangementer, eksempelvis et maskebal med ildgøglere, menuetdans meterhøjt rokokohår en såkaldt højborgerlig middag i Møntmestergården i Den Gamle By, der kun vil være oplyst af stearinlys opvarmet af kaminerne, hvor gæsterne kan nyde seks typiske retter fra 1700-tallets store tafler tilberedt ud fra originale opskrifter. Der vil under festivalen være byvandringer, hvor man kan møde tiggere smædevisesangere i byens baggårde, der vil være litterær salon med langtidsholdbart læsestof, erotisk salon med oplæsning af datidens mest vovede fatter Fanny Hill kabaret med drikkeviser af Ambrosius Stub. Dertil kommer masser af edrag skerdebatter så net så usædvanligt som en dissektion. Sidstnævnte står zoofysiol Tobias Wang fra Aarhus Universitet dyrlæge Mads Bertelsen fra Zoolisk Have i København. Med skalpeller skærer de gennem et stort dyr, hvilket vides endnu ikke, tæller ved den lejlighed om dyrets organer 1700-tallets videnskabelige nysgerrighed. Alt, hvad der kommer til at egå, vil være skningsbaseret, overalt vil der blive leget eksperimenteret med midlingen. Det glæder Ulrik Langen, der er historiker ansat på Syddansk Universitet: "Det gælder om at møde folk der, hvor de er, en måde at lokke dem ind på er ved at bruge mer, der er kendte fra andre sammenhænge, siger Ulrik Langen, der blandt andet er meget begejstret ideen bag det historiske talkshow. "Vi historikere har nle gange en tendens til at dele alting op i skning på den ene side midling på den anden. Men de to ting er ikke uenelige størrelser, tværtimod kan de godt gå op i en højere enhed, det er festivalen i Aarhus et godt eksempel på," siger han. Han gør sig ingen håbninger om, at de mennesker, der deltager i arrangementerne skal komme ud som historiske eksperter, det er heller ikke meningen. Men han tror, at de nye måder at midle historien på kan være med til at skærpe en interesse, som mange bagefter vil følge ved at læse bøger eller gå til edrag om emnet tallet er blandt andet de store opdagelsesrejsendes tid, det er den tid, hvor videnskabsmænd alvor begynder at opmåle verden finde ud af, hvordan alting hænger sammen. Det er så de store rober pudderparykkernes tid et århundrede med store kontraster mellem det eventyrlystne ekstravagante over det grusomme brutale ikke mindst mellem rig fattig. Kirkeligt kulturelt sker der en masse i 1700-tallet, kirkerne i omkring Aarhus er da så i stort omfang med i festvalen. I Aarhus Domkirke kan man blandt andet høre solokantater af 1700-tallets vigtigste komponist af protestantisk musik, Johan Sebastian Bach, i Sankt Lukas Kirke opføres Bachs Johannes Passionen. I Ellevang Kirke spiller barokensemblet Cantica Consort, i Kasted Kirke spiller Den Danske Salmeduo salmer af Brorson. På Aarhus Teater spilles Holbergs "Jeppe på Bjerget", der er under festivalen gallapremiere på den nye danske film "En kongelig affære", hvor Mads Mikkelsen spiller Struensee. "Århundredets 1700 Festival" har fået økonomisk støtte af blandt andet Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Dansk Oplysningssamråd en lang række private virksomheder. Det har blandt andet gjort det muligt Folkeuniversitetet at få lavet en b om 1700-tallet, som vil blive husstandsomdelt i eksemplarer i slutningen af februar. Historisk festival 33"Århundredets317003Festival3 3 Opdagelser,3pøbel33pudderparykker"3løber3af3stablen3den marts folkeuniversitetet3i3 Aarhus3er3initiativtager33arrangerer3festivalen3i3samarbejde3med3 mange3af3byens3kulturinstitutioner33eninger.3planen3er3at3 lave3historiske3festivaler3så3i ,3hvor3det3bliver3henholdsvis tallet,3der3 kommer3i3fokus. koncert Brahms-festival i konservatoriets koncertsal: sjællands symfoniorkester, dirigent Cristian Mandeal, solist vadim repin. fjerde sidste del af festivalen med Brahms' 4. symfoni dobbeltkoncerten finder sted lørdag den 11. februar. Naturligvis skal man som koncertgænger være varsom med at møde frem med bastante håndsventninger. Men det var svært ikke at glæde sig voldsomt til den russiske stjerneviolinist Vadim Repins optræden i Konservatoriets Koncertsal. Håbet om en stor oplevelse havde blandt andet baggrund i, at jeg få timer inden havde hørt hans skønne DGGindspilning af Brahms violinkoncert med Gewandhausorkestret, dirigeret af Riccardo Chailly. Men i det gamle hus på Rosenørns Allé kom værket aldrig alvor til at lette. Repin havde et par usikre intonationer, i lange passager var der mere slør i hans spil end den tænding spænding, der er så afgørende hos Brahms, ikke mindst i de to ydersatser. Først i slutningen af førstesatsen, i den Jascha Heifetz-kadence, som Repin angiveligt har været besat af lige siden sin barndom, mærkede vi net af stjernekvaliteten. At skuffelsen ikke alene kan klares med, at Gewandhaus er et stærkere ensemble end Sjællands Symfoniorkester, eller at Riccardo Chailly har større meritter på sit cv end aftenens dirigent, Cristian Mandeal, blev klart demonstreret efter pausen, hvor Mandeal med stort engagement betydelig kunnen ledte sjællænderne gennem Brahms 2. symfoni i D dur. Denne symfoni sammenlignes traditionelt i cd-noter koncertprrammer (så i denne aftens) med Beethovens pastoralesymfoni. Den historiske baggrund er, at Brahms i sommeren 1879 atter opholdt sig ved den idylliske Wörthersee i det sydlige Østrig, hvor Mahler senere skulle komponere nle af sine store symfonier. "Her flyver melodierne rundt, så man skal passe på ikke at træde dem under fode," skal Brahms have sagt netop under tilblivelsen af sin 2. symfoni. WW Faktisk3har3jeg3 sjældent3hørt3finalen,3 allegro3con3spirito,3 spillet3så3ildfuldt,3ja,3 triumferende3som3her Mandeal lod så melodierne flyve rundt, men han havde hele tiden styr på dem. Som en mand af den gamle skole (i denne sammenhæng ment som en ros) mestrer han kunsten at brede en symfoni ud, uden at dens tempi bliver wslæbende faktisk har jeg sjældent hørt finalen, allegro con spirito, spillet så ildfuldt, ja, triumferende som her. Mandeal fik hele vejen igennem nem støtte af sjællænderne, hvor fundamentet var en talstærk velspillende strygersektion, men hvor man så kunne glæde sig over smukt spil fra blæserne, ikke mindst fra førstehornisten, der fra start til mål bidr til den pastorale karakter til at det alligevel blev en god Brahms-aften. Peter DürrfelD kultur@k.dk Privat sommerhusudlejning UDLEJ DIN SOMMERBOLIG gennem Kristeligt Dagblad Vi bringer 20 ord kun kr. eller 36 ord kr. inkl. moms. Ring på tlf HELGENÆS 6-personers sommerhus på naturgrund, 600m fra strand. Pris: 3000 kr/uge + el. Mail: byagervej197@gmail. com. Telefon: , eller THY FJORDPANORAMAUDSIGT Stort luksussommerhus Gratis veludbygget svømmehal, wellness mulighed, Limfjordscenter, lystbådehavn. Velegnet 3 generationer. Handicap, småbørnsvenlig. 12 voksen 4 børnesovepl. Pris pr uge kr For 6 pers. Folder kan rekvireres tlf eller jytte_krabbe@ofir.dk TANGHUS PÅ LÆSØ Et hus med sjæl midt i Læsøs enestående natur. 105 m2. Ideelt til natur-, bade-, vandre- cykelferie. Stor naturgrund. Huset har nyt køkken, 8 sovepl., er veludstyret har el-varme brændeovn. Ledigt fra påske til uge 25 efter uge 32. Fra kr. Mail: bent@lkhojskole.dk Tlf VRIST HARBOØRE Ny 10 personers poolsommerhus 100 m fra havet udlejes uge weekend. Nærmere oplysninger Mail: benteolefn@fiberpost.dk JEGUM FERIELAND V. HENNE STRAND Sommerhus. 3 værelser. Veludstyret, børnevenligt. Fredeligt, dejlig natur, nær fiskesø, golf, tennis, legeland, mm. Tlf VED SKAGEN 2 dejlige huse ved vandet klitterne, dejlig strand pragtfuld natur, 8 pladser udlejes året rundt. Pris kr pr. uge. Henvendelse: Mail: eldo@dlgmail.dk Tlf Mobil KROATIEN MALINSKA Privat lejlighed fra 2004 med alle moderne bekvemmeligheder udlejes. Herlig balkon med udsigt over byen Adriaterhavet med de fineste badehold. Tlf: Mobil: THY Oplev autentisk nyrestaureret Thyholmsk bondehus i en eventyrlig blomsterhave. Indeholder 2 separate lejligh. ialt 5 soveværelser med dobbeltsenge + 3 stuer, 6 opr. Kan lejes samlet eller enkelt. Velegnet til familier i flere generationer. Gode bade, fiske, ride, surfe cyklemuligheder. 200 m til købmand tstation. Handicap småbørnsvenligt. Pris kr. pr. uge pr. lejlighed. Folder kan rekvireres på tlf eller jytte_krabbe@ofir.dk SOMMERHUS VESTERØ-LÆSØ Beliggende på smuk lyngklædt grund nær strand. 4-8 personer. Nærmere beskrivelse på ITALIEN 2 unikke ferielejligheder/huse 50 km nord Toscana i Emilia-Romagna. Se RØDVIG STEVNS Dejlig Campingplads i naturskønne omgivelser nær stranden Rødvig Havn 15 hytter i skellige størrelser, op til 6 pers. Tilbud, 3 døgn i luksus hytte fra kun kr inkl el. 1. uge fra kr inkl. el. Vi har så plads til din egen campingvn Ring andre priser eller se: tlf ITALIEN TOSCANA Nyrestaureret stenhus beliggende i middelalderby mellem Firenze Pisa, naturskønne omgivelser. Tlf ODSHERRED Stort, unikt sommerhus Udsigt over Sejrøbugten 8 sovepladser 2 badeværelser Alle hvidevarer/tv pr. uge Tlf l.h.norhoj@gmail.com NYT TRÆHUS 90m2, m/udsigt over Skive fjord v/lyby Strand 6 sovepladser, alt i udstyr Pris pr.uge kr peder.friisjensen@jubii.dk SYDFRANKRIG BANYULS-SUR-MER 150 M. TIL MIDDELHAVET I denne smukke vinby der ligger i en charmerende bugt syd Perpignang ved foden af Pyrenærerne udlejes et velholdt byhus tæt på stranden med en fantastisk udsigt. Se vor hjemmeside: eller ring ÆRØ Sommerhus på halvøen Urehoved ved Ærøskøbing. 8 sovepladser. Åben udlejning hele året rudyhund@dbmail.dk BJERGE SYDSTRAND STOREBÆLT Sommerhus 60 kvm. 6 sovepladser. Børnevenlig badestrand. Udlejes fra uge Pris pr. uge kr. 2500,- mail: elkatofft@os.dk FERIEBOLIG MIDDELFART i centrum tæt på havnen med plads til 6 personer. 2 stuer, 4 soverum, 2 badevær., solrig terasse, pr. uge fra kr Henvendelse: / PROVENCE Hus nær Nyons. 3 sovev. 6 sovepladser, 2 badev., Køkken/ alrum. Tagterrasse pr. uge m.lorck@ .dk SYDFRANKRIG/ ØSTLIGE PYRENÆRER nær Perpignan. Nyistandsat bjerglandsbyhus med moderne faciliteter, internetadgang, sydvendt terrasse, skøn natur, flod, badesø, vinområde, 320 solskinsdage, 4-6 pers., ugepris kr Flypriser fra kr. 600,- tur/ retur bent.lofqvist@wanadoo.fr SILKEBORG VILLALEJLIGHED nær havnen udlejes ugevis fra 2000 kr. Også mulighed B&B miniferie i Hvide Sande. Tlf FUR - DANMARKS SMUKKESTE Ø Sommerhus på 80 m2 udlejes kr. pr. uge plus brug. Tlf MØN / ULVSHALE Sommerhus, 150 m til dejlig strand. 68 m2.+ anneks 9 m2. 4(5) personer. Uge ugentlig / HYGGELIGT SOMMERHUS 1,5 km nord Løkken 300 m til strand, beliggende på natur- udsigtsgrund. Udlejes til par/lille fam. max 4 pers. fra kr ,- inkl. el. Henv t.bruse@gvdnet.dk LANGELAND ØHAVSSTIEN V. LOHALS Naturskønt v. skov/strand, meget børnevenligt, 300 m til strand med badebro. Max 6 sovepladser. Busbindelse. Hund efter særlig aftale. Pr. uge kr Tlf SYDSPANIEN- ANDALUCIEN Skøn ferielejlighed i La Herradura i rolige omgivelsermed sydvendt terrasse. Panoramaudsigt over Middelhavet, 500m til havet indkøb, 100m til swimmingpool tennis. 2-4 pers. Tlf: UDLEJ DIN SOMMERBOLIG gennem Kristeligt Dagblad. Vi bringer 20 ord kun kr. eller 36 ord kr. inkl. moms. BORNHOLM 3 ferielejligheder Hver 2-4 til 8-9 personer gerne flerfamilie/ generationer. 100 m til badestrand. HIMMERLAND SNÆBUM GL. KØBMANDSGÅRD Ved Snæbum Sø. Ferielejlighed. Fiskeri, badebro, båd malegrej. Lysthus ved søen. Økolisk morgenmad. jeanne@snaebum.dk SOMMERHUS I ASSERBO PLANTAGE TIL UDLEJNING. Dejligt sommerhus på 56 m2 på stor naturgrund udlejes fra 1500 kr. pr uge + brug. Der er så mulighed køb af anpart. Kontakt Michael Hansen mobil Mail: mhtaichi@gmail.com VERDENS ENDE 40 km til Vesterhavet (Vedersø). Naturskønt område på bondegård i sep. hus. Stue 35 m2, køkken m. opvaskemaskine, badevær. m. vaskemaskine. 2 pers pr. uge, 4 pers pr. uge med sengelinned slutrengøring. Lis-johannes@mail.tele.dk Udlej dit sommerhus eller bolig gennem Kristeligt Dagblad. Annoncen bringes hver fredag frem til den 6. juli. Det koster kun kr ord inkl. moms. Sådan gør du: Send oplysninger om beliggenhed, sengepladser, hvornår huset er ledigt, pris kontaktoplysninger i en til: annonce@krsteligt-dagblad.dk eller pr. brev til: Kristeligt Dagblad, Rosengården 14, 1174 København K, Att.: annonceafdelingen. Du kan så ringe mandag til fredag mellem kl på tlf Bestil senest tirsdag før indrykning.

16 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Rikke Milling Du har set rigtigt, Djurhuus Det bedste ved at være samler er den fede nemmelse, det giver at finde købe et godt værk. Det næstbedste er bekræftelsen fra andre. Det mener en af Danmarks største kunstsamlere, Leif Djurhuus, der netop har haft en del af sin samling udstillet på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Ønsket fremtiden er, at samlingen ikke skal stå gemt på et lager ny serie Af Mette skov hansen skov@k.dk Mange kunstsamlere er kendt at være diskrete med deres samlinger. At holde dem sig selv ikke vise dem frem eller snakke højt om dem hele tiden. Men sådan en samler er Leif Djurhuus ikke. Bestemt ikke. Selvfølgelig er de over 2000 værker, som den 59-årige erhvervsadvokat gennem årene har anskaffet sig, købt hans egen skyld. Men næstefter det så andres, hvor han sidste år gik med til at låne omkring 200 værker ud til kunstmuseet ARoS i Aarhus, hvor alle de besøgende frem til den 22. januar kunne se dem i udstillingen Con Amore. I Leif Djurhuus hjem er væggene d tomme. Ikke et eneste søm er slået i. Men det kommer. Også i den grad. Den 59-årige ejendomsadvokat, der er partner i et af Danmarks største advokatfirmaer, Plesner, er lige flyttet sammen med kæresten Sidsel, da Kristeligt Dagblad møder ham, har han netop afleveret sin tidligere lejlighed. Kunst er der d kommet lidt af i lejligheden. Det står bare stadig på gulvet langs væggene. Helt tilfældigt, som Leif Djurhuus understreger, mens han peger på nle skellige værker klarer tæller. Han snakker meget, han snakker hurtigt. Kaster kunstnernavne ud i luften, kommenterer deres streg, deres talent tæller, hvordan han kom i kontakt med netop dem. Henviser til andre værker, som står andre steder, på hans lagre, eller som er lånt ud til venner, kolleger, klienter eller andre kunstmuseer. Blandt andre ARoS, hvor et af hans nuværende yndlingsværker af den amerikanske samtidskunstner Chris Johansen, står. Han finder katalet fra ARoS frem bladrer, indtil han finder værket fra 2002 med en masse talebobler i skellige farver. Pludselig går talestrømmen i stå. Leif Djurhuus sukker nikker. Han kan se på det igen igen, siger han, smilet på læberne breder sig. Øjnene bliver milde. Han kunne lige så godt kigge på et billede af et lille barnebarn. Det er, når det er godt, siger han. Så er der det der drive. På spørgsmålet om, hvor billedet skal hænge, kigger han søgende rundt. Det skal have en markant væg, siger han. Peger på skellige muligheder i stuen. Dér eller dér. Der skal ikke hænge net i nærheden. Måske vil han have plads til en hel sektion med Chris Johansons mindre billeder så. De giver stof til eftertanke, mener han. Idéen om at lade en del af samlingen udstille på ARoS var længe blevet diskuteret mellem Leif Djurhuus museets direktør, Jens Erik Sørensen. Og det var en idé, som samleren syntes om: Det er godt at købe kunst. Det er dejligt en fed nemmelse. Jeg vil ikke sige, jeg er fængelig, men det næstbedste er at blive bekræftet. En ting er, at jeg kan sige, hold da kæft, hvor er det et godt værk, men efter en periode kommer det med at få bekræftelsen af Du har set rigtigt, Djurhuus. Det vil jeg ikke skjule, siger han tilføjer, at det faktisk så nle gange er bekræftelsen, der gør, at han bliver ved tsat tør satse. Jeg har købt ting, hvor folk har sagt: Er du tosset? Har du givet penge det?. Så går der 10 år, så kommer der et museum, der gerne vil låne dit dat, så er det, man siger, det var da egentlig meget godt gået Djurhuus. Så bliver man bekræftet får lyst til at følge det spor. Når man slipper af sted med det 0 Leif Djurhuus hjem er tiden ikke fyldt med kunst, som det plejer, men derimod med papkasser, di han netop er flyttet. Men det kommer, sikrer han. Også i den grad. Her ses han med katalet til udstillingen på ARoS med værker fra hans samling, som snart kommer hjem til ham igen. Foto: Søren Staal. stunt, så bliver man ved. Og han har satset. Nle gange kert, men det er ifølge ham selv meget sjældent. Han indrømmer så, at der er nle grimme meget provokerende ting imellem samlingens værker: Nle spørger mig, hvor jeg køber sådan nle grimme ting. Det gør jeg, di jeg synes, at det som kunstværk er godt, di det har kunsthistorisk betydning eller får det. Og jeg er sikker på, at der er et museum, der senere vil fatte interesse værket. Hvis jeg skal have det, skal det være nu. Som eksempel nævner Leif Djurhuus nle fotrafier, der så har været på ARoSudstillingen med den amerikanske fotraf Dash Snow, der selv døde af en overdosis som 29-årig. Billederne er provokerende med sex, stoffer blod blandet i en pærevælling. De er ulækre, di der ikke er net filter på. Det er lige på hårdt. Jeg ved, kunstnerne i New York har stor respekt Dash Snow, jeg tror, de bliver en m museumsstykker, siger han tilføjer, at han samtidig så oplever, at han nle gange har satset lidt været praktisk, hvilket ærgrer ham i dag. Leif Djurhuus kommer ifølge ham selv fra et miljø, hvor kunst er kunst, det er sådan, det er. Sådan var hans egen holdning så de første mange år frem til Som nyuddannet jurist blev han medlem af Den Frie Udstillingsbygning i København, hvor chefen var mand. Her opdagede han Sven Dalsgaard De Unge Vilde med blandt andre Erik Frandsen, Michael Kvium, Christian Lemmerz Lars Nørgaard. Første værk i samlingen, gætter Leif Djurhuus på, var en Fantastiske visuelt overvældende billeder Børsen Politiken Jyllands-Posten Berlingske Tidende Verdensnavn på Louisiana Weekendavisen akvarel af Sven Dalsgaard købt i midten af 1980 erne. Og derfra kørte det stille roligt fremad indtil 1992, som blev et skæringspunkt. Her t han første gang på kunstmesser i udlandet. Der åbnede sig en helt ny verden en helt, helt ny verden, kan jeg huske. Fordi der Hovedsponsor Louisiana var en helt anden kvalitet. Leif Djurhuus husker blandt andet et godt køb, han gjorde på en firmarejse til Capetown i Sydafrika. I stedet at gøre som kollegerne, der t på stranden, tænkte han, at der måtte være et galleri et sted. Og det var der, han fandt købte sit første kunstens samlere I denne serie skriver vi om danske kunstsamlere det, der driver dem til at købe leve med kunst. Dette er første artikel i serien værk af den sydafrikanske kunstner William Kentridge. Billedet estiller kunstnerens kone, der klæder sig af. Fantastisk flot tegning, synes Leif Djurhuus. Med en blå farve, der ifølge ham symboliserer kærlighed, et højtalertårn fra et sort township i baggrunden, der viser modsætningen mellem det smukke grimme, de rige de fattige. Åh. Jeg elsker at begynde at tolke på det. Det er der, det bliver godt, kunsten, så er det ikke ligegyldigt, så bliver det evigt gyldigt. Om 50 år vil folk stadig gå ind se på det, det er godt tegnet det lever. Forholdet til kunst er ret frit, hvilket Leif Djurhuus har det rigtig godt med: Mange har en akademisk eller elitær holdning til kunsten. Det har jeg heldigvis ikke. Jeg er i hvert fald kommet ind lidt fra neden af. Det med at holde det hele så elitært gøre, at det skal holdes så fjernt, det er jeg en meget stor kritiker af. Når jeg køber de fleste ting, er det helt jordnært lige hen over bordet. Så min holdning til kunst er straight ward, jeg vil påstå, at alle kan være med. Med udstillingen på ARoS gik det op Leif Djurhuus, hvor meget kunst han egentlig har: Jeg blev faktisk net overrasket over, hvor meget det fyldte, hvor meget der var, når det kom op at hænge, siger han. Den erkendelse er en af årsagerne til, at Leif Djurhuus ikke længere køber så meget kunst: I en periode købte jeg ret meget, men det er meget moderat i øjeblikket, hvor jeg søger at få styr på samlingen fra 2008 har været koncentreret om udstillingen på ARoS. Så jeg har ikke haft tid. En af de ting, Leif Djurhuus bruger meget tid på, er blandt andet at finde ud af, hvad der skal ske med samlingen nu. Han har hele tiden gerne villet samle det hele ét sted. På et museum måske. Det er i hvert fald sindssygt bare at køre det tilbage til et lager, det sker ikke. Der er nle ting, der selvfølgelig kommer til at stå på lager et stykke tid, men det meste kommer ud at køre. Jeg vil gerne have samlingen i spil. Meget gerne. Andreas Gursky. F1 Boxenstopp I, 2007 (Detail). Andreas Gursky / VG Bild-Kunst, Bonn. Courtesy Sprüth Magers Berlin London læsefrugter Af Dorte WAshuus washuus@k.dk Hvilken b har du læst flest gange? "Foruden mine egne tre romaner, som jeg læser mange gange, før de sendes til tryk, må det være William Faulkners fantastiske 'As I Lay Dying' ('I min sidste time', red.) Det er en af Faulkners absolut bedste bøger, det siger jo ikke så lidt." Hvad er den bedste sætning, du kan huske? "Det må være fra Virginia Woolfs 'Mrs. Dalloway', som jeg netop har genlæst, di jeg har skrevet ord til genudgivelsen, der kommer her til året. 'Således samles bølger på en sommerdag, kammer over falder; samles falder; det er som om hele verden siger 'dette er alt', mere eftertænksomt, indtil selve hjertet i den krop, der ligger i solen på stranden, så siger, dette er alt'." Hvornår læser du? "Hver dag hver aften, tit om natten, når jeg arbejder, når jeg holder fri. Til gengæld er jeg en uhyggelig troløs læser, jeg læser mange bøger ad gangen ofte læser jeg dem ikke færdig. Kultur 17 En troløs læser Josefine Klougart er aktuel med sin tredje roman, En af os sover 0 Josefine Klougart. Foto: Leif Tuxen. Nævn en b, der er uretfærdigt overset? "Jeg har i lang tid syntes, at Tove Ditlevsens romaner har været sært fraværende i samtalen om dansk litteratur, men det er der tilsyneladende rådet bod på over de seneste par år. Hvilken b er du senest gået i stå i? "Det må være Elfriede Jelineks 'Lyst'. En b, jeg ofte læser i, men aldrig fra ende til anden. Det ekommer mig at være net i retning af en fysisk umulighed. Det er en meget vigtig, men samtidig en vanvittig barsk b. Spret er voldeligt, det er den oplevelse, jeg sidder med; at det er poesi vold på én gang. I Læsefrugter interviewer vi hver fredag en aktuel kulturperson om hendes eller hans bliv. I PYRAMIDERNES SKYGGE På udgravning med arkæoliens fader, Flinders Petrie Se udstillingen inden 25.3 HELE DANMARKS MØDESTED VINTERFERIE PÅ LOUISIANA 3 FANTASTISKE UDSTILLINGER ÅBENT ALLE DAGE OGSÅ SÆRÅBENT MANDAG 13.2 FRA KL ALLE DAGE I BØRNEHUSET OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN SE PROGRAM PÅ LOUISIANA.DK LIVETS PRIS FERIE MED INDHOLD april 2012 Livet er en morgengave, men livet koster livet. Mød bl.a. Per Stig Møller, Peter A. G. Nielsen, Egon Clausen, Ann-Mari Max Hansen, Ester Larsen, Ole Hartling, Bent Falk Fangekoret fra Vridsløse. Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse inkl. alle aktiviteter måltider kr ,- Læs mere om dette andre kurser på hvorfra du så kan rekvirere brochure /eller reservere plads. Østerøvej Nyborg Tlf

17 18 Bøger Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Michael Sørensen Den amerikanske Jane Austen Søsterlig sorg Edith Wharton fik plads i den amerikanske litterære kanon sine skildringer af overklassens liv i USA s gyldte æra. I 150-året hendes fødsel vækker Whartons tællinger om penge, idealisme moralitet atter genklang sidsel nyholm skriver fra Usa nyholm@k.dk Rosamund Lupton har vundet briternes hjerter med romanen "Søster" I Edith Whartons Amerika lever de superrige i overdådig luksus afsondret fra omverdenen. De holder ødsle selskaber, drikker champagne om bord på private yachter undgår at betale skatter, alt imens middel- underklassen kæmper at holde sig oven vande. Det er et Amerika, hvor de rige ikke holdes til ansvar, mens de fattige i al væsentlighed overlades til sig selv. Forfatteren Edith Wharton, der nylig ville være fyldt 150 år, skrev historier fra Amerikas gyldte tidsalder omkring rige århundredeskifte, hvor et vældigt økonomisk boom skabte kæmpemuer nærede overklassens vellevned. Men hendes tællinger om materialisme, idealisme moralitet i romanklassikere såsom "The Age of Innocence" (oversat til dansk som "Grevinde Olenska" eller "Uskyldens år") "The House of Mirth" ("Munterhedens hus") vækker stærk genklang i dag, hvor amerikanerne er opslugt af en stridbar debat om uligheden mellem den rigeste procentdel af befolkningen de øvrige 99 procent. Og Wharton, der ofte betragtes som en af de mere oversete medlemmer af den amerikanske litterære kanon, er da så i dag genstand en mindre renæssance i USA, hvor 150-årsdagen hendes fødsel markeres med en række publikationer begivenheder. Edith Wharton er "en muse det 21. århundrede", klarer Kelsey Mullen, der er chefhistoriker på godset The Mount i delstaten Massachusetts, som Wharton lod bygge i 1902, som i dag fungerer som et kultur- litteraturcenter viet til at bevare arven efter den afdøde fatterinde. "Selvom Edith Wharton beskrev et samfund 100 år siden, så er hendes romanfigurer hendes temaer tidløse. Wharton stiller spørgsmålet om, hvordan vi træffer de valg, som mer vores liv, hun beskriver konflikten mellem krop sind, mellem penge moralitet, mellem overflade dybde. Samtidig er hun vittig, hendes romaner noveller er på én gang stilistisk midable utrolig let tilgængelige," siger Kelsey Mullen. edith Wharton er kendt sine skarpsindige skildringer af selvstændige kvinder i konflikt med samfundets normer ventninger, hun beskæftiger sig med emner såsom skilsmisse, utroskab social udstødelse. Hendes store romangennembrud, den voyeuristiske sædeskildring "Munterhedens hus" 0 Edith Wharton, der først blev tilskyndet til at udgive sine værker, da hun var i 40 erne, blev godt modtaget af både kritikere læsere, der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens overdådige liv. Foto: Scanpix. (1905), tæller eksempelvis historien om den underskønne Lily Bart, der bevæger sig i de øverste lag af New Yorks materielt rige, men etisk fattige berskab. I den modne alder af 29 år er Lily Bart stadig ugift, hun er splittet mellem på den ene side fristelsen til at sige ja til et delagtigt, men meningsløst ægteskab leve et liv i luksus på den anden side ønsket om et kærlighedshold baseret på gensidig respekt ståelse. Hun ender med at sabotere alle sine chancer lovelse med en velstående bejler, taber al agtelse i de sociale kredse, som hun færdes i, dør ung, fattig alene. En enerådig kvinde er så hovedperson i den tragiske kærlighedshistorie "Uskyldens år", som i 1921 gjorde Edith Wharton til den første kvinde, der vandt en Pulitzerpris i 1921, som i 1992 blev til en spillefilmsklassiker instrueret af hollywoodikonet Martin Scorsese. Romanen, der ligesom "Munterhedens hus" finder sted blandt New Yorks toneangivende sociale elite, fokuserer på et lovet par fra byens bedste familier, Newland Archer May Welland, den trussel, som introduktionen af hendes eksotiske skandaleombruste kusine udgør mod deres ægteskabelige ening. Kusinen, grevinde Ellen Olenska, er i færd med at søge skilsmisse fra sin mand, hvilket arger hendes familie i New York, der frygter sladder vanære. Newland Archer fascineres snart af den verdslige grevinde, der lader hånt om det geskæftige New Yorkborgerskabs stramme regler, han begynder at se sin lovelse med den overfladiske May Welland i et andet lys. Edith Wharton var en skarpsindig social kritiker, der beskrev miljøer figurer med relevans til i dag, bemærker Kelsey Mullen. "De fleste af hendes værker beskæftiger sig med menneskelige relationer, de udsker spørgsmål om klassebevidsthed rigidt afgrænsede samfund, som stadig gør sig gældende i vores samfund i dag. Især hendes skildringer af stærke kvinder i konflikt med deres samfunds normer ventninger har vedvarende egenskaber," klarer hun. 0 Romanen "The Age of Innocence" eller "Uskyldens år" blev berømt med Martin Scorseses filmatisering med Daniel Day-Lewis Michelle Pheiffer i hovedrollerne. Foto: Scanpix. edith Wharton skrev om en verden, som hun kendte. Hendes familie var del af New Yorks mest mondæne overklassemiljø, som en kreativ bligt orienteret dagdrømmer i en restriktiv viktoriansk verden, hvor kvinders rolle primært var at holde hus ikke gøre væsen af sig, havde hun på egen krop mærket samfundets snærende bånd. "Hun følte sig som en akavet outsider, der kunne hun så troværdigt skrive fra underklassens perspektiv. Hun udviste en bemærkelsesværdig empati verdens tabere de nedtrådte," bemærker Kelsey Mullen. Edith Wharton var imidlertid ikke nen politisk aktivist, understreger hun. "Whartons klassekritik var meget indirekte. Hendes værker er usentimentale belysninger af et Amerika i en tid præget af stor social andring. I slutningen af 1800-tallet begyndelsen af 1900-tallet skete der et enormt skifte i den amerikanske klassekultur. Industrisamfundet buldrede frem, der var en enorm tilstrømning af immigranter, byerne boomede, arbejder- middelklassen voksede, så folk var generelt meget optaget af at tale om klasse om klassers betydning," klarer Kelsey Mullen. Edith Wharton, der først blev tilskyndet til at udgive sine værker, da hun var i 40 erne, blev godt modtaget af både kritikere læsere, der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens overdådige liv. Flere af hendes romaner var bestsellere, i dag sættes Edith Wharton i samme nemme litterære selskab som blandt andre hendes nære ven prosaisten Henry James. I USA betegnes hun ofte som "den kvindelige Henry James" eller, med henvisning til den berømte engelske sædekomediefatter, som "en amerikansk Jane Austen". "Wharton sammelignes ofte udelagtigt med andre store fattere fra samme tid, men hun var en litterær mester i egen ret. Blandt hendes særkender er, at der ikke findes nen lykkelige Whartonslutninger. Hun havde absolut ingen problemer med at modstå fristelsen til at binde tællinger sammen til en net lille pakke med alle konflikter løst. Hendes historier har ingen sande helte slutter uden sjælelig løsning. Hun tæller os, hvordan livet virkelig er," siger Kelsey Mullen. Edith Wharton 33Edith3Wharton3( )3var3 en3pulitzerprisvindende3amerikansk3fatter3kendt33sædeskildringer3såsom3"the3age3of3 Innocence"3(oversat3til3dansk3som3 "Grevinde3Olenska"3eller3 "Uskyldens3år")33"The3House3of3 Mirth"3("Munterhedens3hus"),3der3 skildrer3livet3blandt3new3yorks3 toneangivende3overklasse3 omkring3rige3århundredeskifte.3 Hun3beskrev3så3arbejderklassens3vilkår3i3romaner3som3"Ethan3 Frome".3Ud3over3sine3223romaner3 skrev3wharton3så3digte,3noveller,3designbøger33spøgelseshistorier33er3desuden3anerkendt3 som3indretnings-33landskabsarkitekt.3flere3af3hendes3romaner3er3 blevet3filmatiseret,3heriblandt3 "Uskyldens3år",3som3instruktøren3 Martin3Scorsese3i319923lavede3til3 en3hollywood-spillefilm3med3 Daniel3Day-Lewis,3Michelle3 Pfeiffer33Wynona3Ryder3i3hovedrollerne.3 b rosamund Lupton: Søster. oversat af Birgittte Brix. 330 sider. 249,95 kroner. turbulenz. Den britiske fatter Rosamund Lupton har fået mægtig succes med sin debutroman, "Søster", der hidtil har solgt mere end eksemplarer alene i England, hvor den da så blev kåret til årets debutroman i Nu er den udkommet på dansk, den skal nok blive læst af danske kvindelige læsere. Ikke at den er feministisk, den er snarere en attraktiv roman om søsterkærlighed, sorg skyldfølelse. Søstrene Tess Beatrice lever henholdsvis i London New York, men har altid haft en særlig kærlig bindelse til hinanden. Men da Tess pludselig meldes savnet, tager Beatrice til London at lede efter hende. Kort tid går, så findes Tess død i en toiletbygning i Hyde Park. Alle, politi, venner, familie er overbeviste om, at Tess har begået selvmord. Den enkle historie er, at Tess, som var enlig kunststuderende, fik et illegitimt barn med diagnosen cystisk fibrose, der d blev behandlet inden fødslen. D døde barnet af ukendte årsager efter fødslen, dette drev hende til selvmord. Men Beatrice undrer sig: Hendes søster var ikke typen, der ville begå selvmord slet ikke på et ulækkert toilet i en park. Det hænger ikke sammen Beatrice, så hun beslutter sig at grave i Tess' tid livet i London, det er ikke banale sammenhænge, der dukker op. Behandlingen cystisk fibrose egik i moders livmoder ved en nyudviklet teknoli, som bestemt bærer på kritisable, uetiske eksperimenter. Beatrice giver ikke op, bens plot afdækkes på god thrillervis med flere sidespor afstikkere. Det drejer sig om mord ikke mindst om filosofiske spørgsmål om, hvor langt vi mennesker kan tillade os at gå med hensyn til genmanipulation. Det er ikke plottet som sådan, der gør ben læseværdig. Snarere er det bens sindrige komposition. Desuden er romanens tema om søsterkærlighed absolut gribende direkte smukt beskrevet. maria sjøqvist kultur@k.dk Læs interview med fatteren i avisen i næste uge Søde Jesus i Grønland Inmationsmættet antoli sætter fokus på grønlandsk identitet. Flere bidrag er både læseværdige horisontudvidende b ole høiris ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. 650 sider. 500 kroner. aarhus Universitetslag. Hvis Hans Egede kunne se Grønland anno 2012, ville han være overordentligt tilfreds. For rundt regnet 300 år siden dr han til Grønland med et sigte: at gøre inuitterne kristne. Succesen må siges at være til at få øje på. Kristendommen er på mange måder en hjørnesten i den grønlandske identitet. Det kan man ved selvsyn visse sig om i denne nye antoli om identitetsudvikling i Grønland. Kristendommen er i allerhøjeste grad omdrejningspunktet i Kathrine Thorkild Kjærgaards bidrag til antolien. Rettere sagt den visuelle Jesus. I 2002 skrev en gruppe grønlandske studerende, at "næsten alle grønlændere ved, hvordan Jiisusinnguaq (søde Jesus) ser ud, de har billeder hængende af ham i stuen". Udsagnet ansporede de to gange Kjærgaard til at undersøge, hvad der findes af religiøse billeder i grønlandske hjem. Post Greenland ydede et bidrag til at iværksætte en større spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der er religiøse billeder i hele 76,8 procent af hjemmene. I samfundene uden Nuuk er tallet endda 10 procent højere. Årsagerne til det bemærkelsesværdige tal skal søges i historien, skriver Kjærgaardparret. Inuitternes bolighold ændrede sig i løbet af 1700-tallet, de ville gerne have net, der kunne "nøye Øyet", talte en købmand. For et sælskind kunne man få en gipsfigur eller gipsbillede med bibelske motiver. Som i Danmark i samme periode stræbte grønlændere så efter at efterligne overklassen. Tidligt i 1800-tallet blev der importeret tusindvis af bibelske billeder. Sådan gik det slag i slag. Magasiner med farveillustrationer af Jesus, "hvorledes Mødre ofte kan lære deres smaa Børn Frelserens billede at kende", gik som varmt brød. Senere introducerede en avis en tegneserie med udvalgte bibelhistorier. Hvor fatterne til artiklen med sikker hånd redegør Kristusmotiverne i grønlandske hjem, er det straks mere vanskeligt at finde klaringer på, hvor billederne af Jesus er så betydningsfulde. Grønlænderne giver selv svaret i undersøgelsen fra 2005: Billederne giver tryghed, de bliver brugt i bindelse med bøn. antolien har andre artikler om kristendom. Flemming Nielsen skriver eksempelvis om den første grønlandske bibel. I det hele taget virker det, som om at grønlændernes tro kunne være omdrejningspunktet i et selvstændigt skningsprojekt. Hvor er inuitternes tro så stærk? Det spørgsmål blafrer stadig i vinden. Antoliens artikler er stort set alle interessante velskrevne. Det er skningsbaserede artikler med et udførligt noteapparat, men alle kan være med. Ben er illustreret med relevante billeder i en tilpas mængde. Identitetsskning vil altid give anledning til diskussion. Det gjorde det, da historikere i 1990 erne kortlagde den danske identitet, givetvis vil så udskningen af grønlandskheden give nle dønninger. Ikke alt kan man være enig i. For eksempel bliver det ikke diskuteret grundigt nok, hvilke problemer det kan give, når det er danskfødte skere, som undersøger en fremmed nations identitetshistorie. Med titlen "Fra vild til verdensborger" er kursen sat fra starten. Det handler i høj grad om koloniherrernes syn på inuitterne. Fra Jens Kraft (som nok kunne have tålt mere spalteplads end den halve side) i oplysningstiden lavede en art antropolisk studie af Hans Egedes målgruppe i Grønland, til de oplevelser, Julie Bertelsen har givet sine landsmænd i diverse tv-udsendelser på den tidligere kolonisators nationale tv. Grønlandsk identitet set fra Danmark. Et Danmark, som er i gang med et opgør med kolonitiden? Måske, i hvert fald er der fokus på de positive sider af grønlandskhed. Selvmord, depressioner, alkohol, ensomhed isolation er ikke tydeligt i ben. Vi er blevet endnu en b om Grønland rigere. En god meget horisontudvidende b, som lægger sig i kølvandet på en lang række bøger om de danske polarfarere. Ben her har d langt mere på hjertet end blot at tælle eventyrhistorier til drengehjertet. Perspektiverne er klare. Grønlændernes identitet er udviklet i en dansk kontekst. Både skidt kanel. Rigerne er bundne i rigsfællesskabet, identiteterne ankret i hinanden, Danmark har en aktie i et ansvar udviklingen fra vild til verdensborger. ClaUs mechlenborg kultur@k.dk

18 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896 Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Medredaktør: Michael Ehrenreich Tryk: Dagbladet i Ringsted WW Når folkekirken selv vurderer, at der er behov at tynde ud i kirkerne, er det vores opgave som politikere at give den de rigtige rammer. MANU SAREEN (R), KIRKEMINISTER, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN 20 Debat leder Luk kirker med varsomhed Der er få idéer til, hvordan overflødige kirker kan bruges Der skal tyndes ud i landets 2300 kirker, men det bør ske med stor varsomhed. Til trods at problemet med overflødige kirker har været kendt i en årrække, er der ikke blevet lavet en ordentlig kortlægning af, hvad de kirker kan bruges til. Ingen herhjemme har systematisk hentet erfaring i udlandet, der findes i folkekirken ingen systematisk kreativ tænkning omkring spørgsmålet, endsige et idékatal til, hvad der kan gøres. Som net nær et mantra lyder det i stedet fra kirkefolk med ansvar økonomien: Luk kirker. Det vildeste slag i debatten har lydt på 1000 kirkelukninger, men det er indlysende vanvittigt. Hvad skal der ske med de lukkede kirker, hvad vil det sige at lukke dem? Kan man lukke middelalderkirker? Kan man rive en kirke på landet ned, hvis der ligger en kirkegård omkring den, eller skal den bare falde? Folkekirken er i disse år i defensiven med vigende medlemstal faldende dåbsprocenter. Men alt tyder på stabil kirkegang, til nle typer af gudstjenester vokser den sågar. Uddringen med de mange kirker findes på landet, hvorfra befolkningen er vandret mod byen, den findes i de store byer, især i det indre København, hvorfra folk er flyttet til stæderne, eller ikke-kristne indvandrere er flyttet ind. I dag er det et menighedsråd, der har kompetencen til at lukke en kirke, men det gør de af indlysende grunde ikke, man tager ikke livet af sit eget barn. Der er det, som regeringen eslår, så nuftigt at flytte kompetencen til at lukke kirker højere op i systemet til enten provstiniveau eller gerne helt op på stiftsniveau. Men diskussionen udfolder sig alt defensivt. De mange kirker bør banalt sagt ikke betragtes som et problem, men som en mulighed folkekirken. Nle kirker kunne bruges til de mange kristne indvandrermenigheder, som selv skulle betale i hvert fald net. Andre til det voksende antal af valg- frimenigheder. Nle kirker så på landet kunne bruges til mere åbne kulturhuse, di kirkerne her ofte er eneste samlingspunkt lokalsamfundene. Men det offensive idéarbejde mangler at blive udført. Det må ske nu. bjer De sidste ord Det kan være rigtigt at tryde Den engelske komiker John Cleese sagde engang, at det er de færreste mennesker, der på dødslejet siger: Gid jeg d bare havde brugt mere tid på kontoret. Tværtimod viser en undersøgelse fra Australien, at mange tryder, at de har arbejdet meget gjort lidt ud af de nære menneskelige hold. Men døende danskere tryder meget lidt, lyder det i dagens avis fra hospicemedarbejdere. På de danske hospicer fokuseres der på den gode død, dermed så på alt det positive, livet har budt på. Det er en smuk tanke, men trydelsen er ikke kun af det onde. Hvis man mener, at mennesket er syndigt, er dødslejet sidste sted at angre. At tryde er en naturlig følge af at se sit liv i et sandt perspektiv ikke som et glansbillede. Det kan være vejen til en sidste erkendelse dermed så en sidste åben sand samtale med mulighed soning. bjer duellen: Vokser uligheden i det danske sundhedssystem? Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille AF JACOB BIRKLER I DANMARK bryster vi os af et sundhedsvæsen med lige adgang alle. Vi kan godt lide tanken om lige let adgang til sundhedsydelser, vi hører herom i politiske erklæringer ved festlige lejligheder, når idealerne skal vejre i vinden sikre en pletfri glorie en ren samvittighed. Men der bliver stadig længere fra parole til praksis. Parolerne om solidaritet idealerne om lighed er uddret på radikal vis i disse år. Det er hele den måde, der tænkes tales om borgere patienter på, det er galt med. Sundhedsvæsenet er blevet inficeret af en nyttetænkning, der mere end nensinde graver grøfter mellem befolkningsgrupper i samfundet. I samfundsdebatten bliver det stadig mere klart, hvordan vores principper inficeres af nytteetiske kalkuler, der stadig oftere flytter fokus væk fra patienten hen imod regneark. Hvilken nytteetisk bacille taler Birkler om? AF BERTEL HAARDER DET ER ALTID bedre at vise vejen andre frem at beskylde dem at være på vildveje skyde dem motiver i skoene. Og det er bedre at konkretisere kritik end at sprede kritik ud over et ubestemmeligt antal medmennesker. Jeg kan ikke genkende den sundhedsdebat, som Jacob Birkler beskriver. Danmarks Radios kampagner skal ikke veksles med virkeligheden. Indtil nylig var jeg en ret engageret sundhedsminister engageret især i etiske spørgsmål, hvad partiernes ordførere kan bekræfte. Jeg har elagt både dem Jacob Birkler konkrete, vanskelige etiske spørgsmål. For eksempel spørgsmål om sterilisering af unge, der ikke kan tage vare på et barn, spørgsmål om screening hiv, organdonation meget mere. Jeg kender ingen, der gør kort sagt Feltpræster fridage THORKILD SCHOUSBOE LAURSEN pastor emeritus, Rypevej 6, Løgumkloster Stor tak til Hans Vium Mikkelsen en fremragende kronik om feltpræster i Kristeligt Dagblad den 4. februar. Rette ord på rette sted var der her tale om. Uanset hvor mange indlæg der bringes af tidligere nuværende feltpræster, senest i dag den 7. februar af Hans Beck, så er det ikke net argument, at man har været udsendt, tværtimod. Det er vigtigt, at dygtige teoler som Hans Vium Mikkelsen holder os alle fast i de teoliske overvejelser, I dag er det helt legitimt at diskutere en nedprioritering af ydelser til handicappede, billigere medicin til døende, organhandel, fiksering af patienter på grund af økonomiske hensyn, patienter i arbejde, der skal behandles før de arbejdsløse, den yngre patient, der skal behandles før den ældre, så videre. DISSE EKSEMPLER lever i debatten i dag på en måde, som vi ikke så årtier tilbage. Konfronteres vi direkte med spørgsmålet, hvorvidt arbejdsløse skal bagerst i køen til sundhedsydelser, siger de fleste fra. Ikke desto mindre har tusindvis af danskere tegnet en sundhedssikring gennem arbejdspladsen, der netop sikrer, at de kan springe køen over. Der er tale om en mere eller mindre skjult nytteetisk kalkule, hvor der ikke kun peges på det, som tjener patientens bedste, men så samfundets bedste. Det er særligt samfundsnytten, der bliver problematisk, di patienter sjældent nytter særlig meget, med mindre WW Det hold, at jeg selv er far til en handicappet, har måske gjort mig ekstra opmærksom på de bedrede vilkår. samfundets behandling af handicappede til et nyttespørgsmål, som Jacob Birkler antyder. Og der er ikke tale om, at der "bliver stadig længere fra parole til praksis". Lige fra jeg blev undervisningsminister første gang, har jeg været vidne til ( bidraget til) det ene fremskridt efter det andet på handicapområdet. Senest den nye "ungdomsuddannelse unge med særlige behov". Jeg tror virkelig, at Danmark (sammen med Norge Sverige) er længere fremme end net andet land i verden, når det gælder sikring af handicappedes vilkår rettigheder. de bliver raske i en fart. Betragter vi sundhedsvæsenet i dag, er det vores blikretning, der har ændret sig. Vi taler stadig om lighed solidaritet, men når dagligdagens uddringer møder os, fokuseres der mere ensidigt på samfundsinteressen, samfundsøkonomien dermed nytten i et større perspektiv. Der har indsneget sig en bacille i vores bevidsthed, hvor der i stadig større grad fokuseres på det, som "betaler sig". Det betaler sig ikke, at danskerne drikker, ryger spiser det kerte i de kerte mængder. Borgerne skal der betinges til en ændret sundhedsadfærd, som var det Pavlovs hunde. Med de bedste intentioner søger man at ændre borgerens sundhedsvaner. Hvis det ikke lykkes, borgeren bliver syg, ligger der en tanke på spring: "Det er din egen skyld, du kunne jo bare have gjort, som vi sagde." Som det gælder med spørgsmålet "Kan det betale sig?", er udtrykket "selvskyldte sygdomme" et af de udtryk, som kun sjældent nævnes direkte, men ofte ligger som en præmis i debatten. Til grund her ses en tiltagende orientering mod nytteetikkens nyttemaksimering fokus på økonomiske samfundsinteresser. Med denne opfattelse får borgeren ikke blot pålagt skyld, men så ansvar. Alle Det hold, at jeg selv er far til en handicappet, har måske gjort mig ekstra opmærksom på de bedrede vilkår. Det medvirkede måske til, at jeg udskød udlægningen af særsorgen til kommunerne i sin tid. Jeg ville være sikker på, at fagligheden hos personalet fulgte med. Jeg kender ikke nen politikere, der taler om "selvskyldte sygdomme". Jeg kan heller ikke genkende, at der skulle have "indsneget sig en bacille i vores bevidsthed", som får os til at fokusere på samfundets interesse i, at folk holder sig sunde tager et større ansvar deres helbred. Der er jo ingen modstrid mellem samfundets den enkeltes interesse. Der er skel på at understrege den enkeltes medansvar eget helbred på at gøre den enkelte "skyldig" i de helbredsskavanker, der eventuelt følger af usund livsstil. Hvis man vil tale om ulighed i sundhed, kommer man ikke uden om, at der er grupper af samfundsborgere, især ikke-uddannede i visse yderområder, der i særlig grad er ramt af usund livsstil. Dem bør sundhedskampagnerne rettes imod. Især børnene de unge. Det svarer ganske til, at vi gerne vil lære dem at læse skrive, så de kan få en uddannelse. MEN JEG ER ENIG med Jacob Birkler, når han opponerer imod, at borgerne skal "betinges til en ændret sundhedsadfærd, som var det Pavlovs hunde". Vi må værne om den enkelte myndige borgers ret til ikke at lytte til de gode råd. Unge under 18 har vi lov at være myndere over. Enhver skolebestyrelse, efterskolebestyrelse ungdomsuddannelsesbestyrelse bør tage ansvaret, at eleverne overhovedet ikke ryger i skoletiden. Men når eleverne fylder 18 år, er de myndige bør selv tage ansvar. Når Jacob Birkler taler om en "nytteetisk" eller "ideolisk bacille", kan jeg ikke lade være med at spørge, om "Døden kommer tæt på, når man bor på et plejehjem. Men det betyder ikke, at vi skal gemme døden væk. Det er tværtimod vigtigt, at der er åbenhed omkring døden." BJARNE HASTRUP, FORMAND FOR ÆLDREKOMMISSIONEN OG DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN, I BERLINGSKE som ikke ophæves ved at henvise til praksis. Thomas Aalmann andre, der har ført sig frem med mere eller mindre krigeriske attituder, understreger, at det ikke er fra dem, der kommer en dybere refleksion, dertil er den såkaldte virkelighed tilsyneladende alt dominerende. Se d til blandt andet England, hvor feltpræster mig bekendt ikke er bevæbnede. Det er ret så tankevækkende, at temmelig mange værnspræster synes at have udgangspunkt i tidehversk teoli koblet med nationalisme a la Dansk Folkeparti. Apropos net helt andet kan det undre, at debatten om store bededag kan optage så meget. Denne dag er en kunstig dansk opfindelse med den absolut ringeste kirkegang i hele året, kløften bortset fra når den anvendes som konfirmationsdag. Enten er det danske folk et meget kristent folk, eller så bruger man enhver anledning til at få en ekstra fridag? Men det kan vi jo ikke leve af som samfund. Afskaf den dag sammen med anden pinsedag 1. maj. Det vil være net, der kan mærkes i statskassen. Økonomi kirkelukninger SIGURD GUDIKSEN pastor emeritus, Grantoftevej 21 A, Værløse I en ny artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne undersøger, om de bliver dybere. Forhåbentlig blev snepræst Anne Mette Gravgaards kronik i Kristeligt Dagblad den 6. februar læst af mange skal i dag stå til ansvar egen sundhed i stadig større omfang så egen sygdom. Lige adgang til sundhedsvæsenet betyder der, at vi alle skal følge en lige linje på vejen til sygehuset ellers trækker det ned i regnestykket. Det er her, kløfterne opstår, de flotte paroler om lighed falder til jorden. Men hvad er så løsningen? Den nytteetiske bacille inficerer vores pligtelse til lighed solidaritet. Vi skal tilbage til et menneskesyn, som i sin grundsubstans hviler på hensynet til medmennesket. Vores pligtelse til at betragte alle patienter uden tanke om, hvorvidt den enkelte er skyldig eller ej. En pligtelse, der fokuserer på lighed fællesskab ud fra en norm om at handle til gavn den enkelte patient. Et udgangspunkt, der kort godt går ud på, at vi hjælper patienterne uden først at lade os lokke med undskyldninger om at lade være på grund af nytteetiske kalkuler. Jacob Birkler er lektor, ph.d. mand Det Etiske Råd han selv skulle være angrebet af en ideolisk bacille, når det gælder sundhedssikringer? Han bygger sine betragtninger på en falsk estilling om, at fradrag sundhedssikringer går ud over nen, nemlig dem, der "skal bagerst i køen til sundhedsydelser", som han skriver. Men sundhedssikringer korter jo køen dem, der ikke har en sikring. Jeg har svært ved at se det uetiske i, at virksomheder lønmodtagere (trinsvis faglærte) bruger penge på sundhed, når det ikke går ud over andre. Det betyder jo ekstra penge til sundhed kortere ventekøer, når de sikrede sparer det offentlige udgiften. Hvis det er "nyttetænkning" at lade folk bedre deres egen situation, når det samtidig gavner andre, ja, så er jeg tilhænger af "nyttetænkning". Bertel Haarder er medlem af Folketinget tidligere indenrigs sundhedsminister kirkeligt engagerede folkekirkemedlemmer. I en tid, hvor politikere planlæggere i et besværgende managementspr taler om synergieffekter det delagtige ved stordrift er det jo opmuntrende at møde en kronikør, der tænker i helt andre baner uden at se bort fra økonomien. Men Københavns Stift har jo et ganske særligt økonomisk problem med vedligeholdelsen af de store, såkaldte museale kirker. Det drejer sig om smukke, historiske bygninger, som medvirker til at skønne byen gøre den interessant turister. Er det rimeligt, at det kun er cirka halvdelen af københavnerne (folkekirkens medlemmer), som skal bekoste denne store udgift? ordet "Som regnen sneen falder fra himlen ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den får den til at spire giver udsæd til den, der vil så, brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje udfører mit ærinde." teolisk tanke Es. 55, Der er megen opmuntring trøstning at hente hos profeten Esajas. De anførte ord vidner herom. Vi kan ikke spore Guds veje eller eftertænke hans planer. Han er med det gamle ord "uransagelig". Det er godt sådan. Det betyder, at vi er henvist til at stole på Gud. Det gælder så måske især? når det drejer sig om at efterspore, om kyndelsen af Guds ord har nen virkningskraft i den verden, vi kender. Det vil vi jo gerne vide lidt om, den ene meningsmåling efter den anden ser dagens lys. Vi skal som kirke agte på tidens tegn menneskers søgen længsel, så vi taler ind i tiden ikke bi tidens mennesker. Men når det er sagt fulgt op med ihærdigt slid gælder det om at være rolig i den vished, at Guds ord, rent purt som nyfalden sne, ikke vender virkningsløst tilbage. Jeg har fulgt mange præster gennem mine år. Jeg har glædet mig over, når deres arbejde har båret frugt i stor tilslutning til søndagens gudstjeneste. Men i kirken er der ikke entydige succeskriterier. Der er så præster, som et liv igennem omhyggeligt har beredt hver eneste gudstjeneste, selvom menigheden talmæssigt mødte sparsomt frem. Og aldrig et knubbet ord, men altid kun taknemmelighed over, at der var mennesker at fejre gudstjeneste sammen med. Jeg tror, at folkekirken skylder sådanne trofaste Ordets tjenere ikke så lidt. Og jeg tror, at Esajas især har tænkt på dem. Som aldrig så lang er nen dag, at aften jo er i vente, så haver det lys solbjærgs-lag, som Gud udi kirken tændte; Men altid det dages d på ny, hvor hjerterne morgen vente. Salmeben nr. 353 Søren Lodberg Hvas Flemming Fleinert-Jensen (født 1941), dansk teol: "Gud bliver ikke i os, di vi bliver i Gud, men vi bliver i Gud, di Gud bliver i os. Det betyder, at overalt, hvor der handles i kærlighed, drejer det sig ikke alene om et møde mellem mennesker, men tillige om et møde med Guds kærlighed, der fuldbyrdes i det pågældende øjeblik."

19 Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen De mest læste debatindlæg kronikker 1. Iben Thranholm: Moderne kvinder har solgt fødselsretten et eksamenspapir 2. Magnus N. Sørensen: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration 3. Morten Hørning Jensen Leif Andersen: Homoseksualitet er en itugået seksualitet 4. Sytter Kristensen: Handicappede skal ikke gøres til spydspids i købesexdebat 5. Per Bilde: Peter Kemps kristne apoletik møder kritik 1. Henning Duus: Hellig uvidenhed er en farlig tendens i tiden 2. Anne Mette Gravgaard: Nytænkning kan hindre kirkelukninger 3. Theodor Jørgensen: Er bøsser lesbiske skabt i Guds billede? 4. Morten Vestergaard: Ikonen er tænkt som et vindue til evigheden 5. Benny Lihme: Børnesorgen i Danmark har ladt sine kristne rødder Debat 21 Kirkeministerens nye klæder. Blæser regeringen på Grundloven? brev til Putin. Lær af Grundtvigs højskoletanker kirkeligt set af birthe rønn hornbech Det er en meget interessant debat, som præst folketingsmedlem Christian Langballe fra Dansk Folkeparti rejste i Folketinget leden. Christian Langballe spurgte kirkeministeren: "Mener ministeren, at han kan træffe afgørelser, som tilsidesætter klare udsagn i folkekirkens bekendelsesskrifter?". Det drejer sig naturligvis om Grundlovens paragraf 4 om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Ministeren fastslår korrekt, at bekendelsesskrifterne ikke er direkte fastlagt i Grundloven. Men derefter svarer ministeren: "Fortolkningen af bekendelsesskrifterne er et teolisk spørgsmål, som jeg vil skal afholde mig fra at gå ind i." Men det svar kan den ellers meget talende minister skam ikke klare sig med i den konkrete sag. Det drejer sig jo om, hvorvidt slaget om ændring af ægteskabsloven homoseksuelle er i strid med Grundlovens paragraf 4. Det er et grundlovskrav, at regeringens lovslag skal være i overensstemmelse med ovenstående bekendelsesskrifter. Og det er den samlede regerings ansvar at påse, at lovene ikke strider mod Grundloven. Forslaget om ændring af ægteskabsloven er således i strid med Grundloven, hvis slaget ikke er i overensstemmelse med bekendelsesskrifternes opfattelse af ægteskabet. Det ansvar kan et regeringsmedlem ikke smyge af sig. Langballe henviser i Folketingets spørgetid til bekendelsesskriftet Confessio Augustana, Den Augsburgske Bekendelse. Faktisk indeholder dette bekendelsesskrift i artikel 16, 23 artikel 27 muleringer, som i overensstemmelse med Luthers lære udsætter, at et ægteskab i kirkelig stand er et ægteskab mellem mand kvinde. LANGBALLE SPØRGER der, "om kirkeministeren kan tilsidesætte sådanne udsagn bare tromle igennem, det giver nle nye dimensioner i dansk politik, hvis TEGNING: PETER M. JENSEN det er sådan, at man ikke vil respektere bekendelsesskrifterne". Da ministeren skal svare, tydeligvis ikke er beredt eller har nen paratviden at trække på, vælger han at skjule uvidenheden ved at blive uskammet svarer blandt andet: "Det undrer mig jo, at ordføreren sjosker rundt i de her ting." Derefter sjosker ministeren selv rundt i begreberne ydre indre anliggender. Det virker ikke, som om han kender ansvaret over Grundloven. En regering har pligt til i et lovslag at gøre rede de spørgsmål, som Grundloven rejser. Det er ikke sket i udkastet til lov om ægteskab homoseksuelle. Det er en eklatant fejl, som Justitsministeriets lovafdeling bør belære regeringen om. MINISTERENS ENESTE svar er: "Jeg er politiker, det er ordføreren så, det skal vi huske." Men ministeren husker åbenbart ikke, at han er ansvarlig, at Grundloven overholdes. Endvidere traver ministeren ikke rent, medmindre han så på dette punkt er totalt uvidende, når han tager rapporten om indgåelse af registreret partnerskab til indtægt. For denne rapport drejer sig alene om indgåelse af registreret partnerskab netop ikke om ægteskab. Kirkeministeren er til trods, at der tale om en beredt spørgetid, til trods, at det rejste spørgsmål har været diskuteret i generationer, ikke i stand til at gennemføre en diskussion om Grundlovens paragraf 4. Han er tilsyneladende helt blank. Til trods, at Sareen fra det første sekund, han blev minister, på alle måder har markeret sig på homoseksuelle ægteskaber, er han nu i Folketingets spørgetid totalt mundlam om det indholdsmæssige henviser som net helt nyt til socialministeren. Han kunne faktisk have lært en hel del ved at læse Kirkeministeriets egen betænkning fra 1983 om "Dåb brudevielse". Heri kan der læses om den lutherske ægteskabsteoli skiftende tiders vielsesritualer. At Folketinget skulle lovgive i strid hermed lange et ritual, der kunne være i strid med folkekirkens bekendelsesskrifter, syntes helt uden datidens estillinger. NU ER DET NYE TIDER. Bekendelsesskrifterne altså grundlovsspørgsmålet synes regeringen som nævnt slet ikke at være optaget af. Tværtimod er det lovudkast, der er i høring i øjeblikket, det tyndeste, man kan se sine øjne. De mest elementære krav til lovslag er ikke opfyldt. Konsekvenserne ægteskab mellem homoseksuelle eksempel børnene de mange retsvirkninger, der i dansk lovgivning er knyttet til ægteskab, leder man gæves efter i lovudkastet. Det er klart, at Folketinget må følge denne sag. Det er da helt afgørende at få at vide, om vi har fået en regering, der blæser på Grundloven. Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teol journalist Iben Thranholm, teol generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm generalsekretær Caritas mand Rådet Socialt Udsatte Jann Sjursen af Karl MaKsten HER I Danmark hører vi om, at du vil holde valg i dit store land, vi hører endda om, at du vil holde frie, demokratiske valg, hvor altså flere partier kan komme til orde. Det stemmer imidlertid ikke med det, vi ser på fjernsyn. Vi har nemlig set, at rigtig mange mennesker, måske tusinder samles i gaderne at demonstrere imod dig din politik. Og vi har været vidner til, at politiet har slået ned på disse demonstranter med knipler, nle bliver anholdt af politistyrker, som om de var brydere. Jeg må spørge dig, om det er den m demokrati, du er repræsentant? Det må vist være en særlig russisk opfindelse afart af demokrati. Det er da naturligt ståeligt, at du er skuffet over, at nle af dine landsmænd tænker selvstændigt anderledes, end du selv tænker, at det er der, de demonstrerer. Men det er nu engang demokratiets betingelser spilleregler. Såfremt du vil dine landsmænd det bedste ønsker fremgang dit land, så må du være himmelhenrykt taknemlig over, at de opfører sig som selvstændige russere. På dansk fjernsyn så vi en tid siden en autentisk udsendelse fra dit land. Nle af dine tro følgesvende, som var medlemmer af Dumaen, holdt en slags højskole unge russere, som blandt andet skulle lære, hvordan russisk demokrati skulle være virke. Her blev de unge mennesker indoktrineret om, at det vesterlandske demokrati var en amerikansk opfindelse, som de endelig ikke skulle have tillid til, endsige skulle efterligne. Her i Danmark blev den grundtvigske folkehøjskole opfundet omkring midten af 1800-tallet. Ophavsmanden var præsten Nicolai Frederik Severin Grundtvig. Disse folkehøjskoler skød op over hele vort lille land, de skulle være blev arnesteder unge danske mænds kvinders oplysning. På højskolerne lærte de om vort spr, om vor historie, så lærte de selvstændigt at tage stilling til alle sider af deres tilværelse, altså vaskeægte demokrati, som de så kunne bruge til at tage stilling til, hvordan vort land skulle styres af hvem. WW På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få oprettet grundtvigske folkehøjskoler overalt i Rusland. Du kender næppe meget til N.F.S. Grundtvig. Men jeg har stået, at du er blevet uddannet oplært i det hemmelige russiske politi efterretningsvæsen, helt tilbage i Sovjets tid, hvor der skulle herske kæft, trit retning i hold til landets eneste parti, det kommunistiske, der var sikkert ikke plads til megen selvstændig tænkning. Til slut vil jeg komme med en opdring. På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få oprettet grundtvigske folkehøjskoler overalt i Rusland. Danske højskolefolk vil sagtens kunne overtales til at stå bag oprettelsen af sådanne skoler, de vil modentlig kunne tiltrække så vel unge russiske mænd som kvinder dermed udfylde et gabende tomrum i russisk ungdoms oplysning oplæring i sandt demokrati. Karl Maksten, pensioneret lærer Rantzausgade 40, 2., Aalborg I vores lille familie er en epoke slut. Vores Nanna er død. I flere generationer satte hun sig gode uudslettelige spor både i vores liv i vores sind. På sin egen stille kærlige måde har hun fyldt en plads i flere familiegenerationers bevidsthed, tæller Ole Bering kronik 10. februar 2012 af Ole bering Min Nanna er død EN EPOKE ER SLUT, i hvert fald i min lille, ukendte families historie: "Vores" Nanna er død, 94 år gammel. Hun fik ingen statsbegravelse, selvom hun kunne have tjent det. Blot en lille håndfuld af de nærmeste var mødt op at sige et sidste farvel til den kvinde, som på sin egen stille, men stabile, kærlige måde havde fyldt en plads ud i flere generationers bevidsthed. For mig var det ubegribeligt, at det var min Nanna, som lå inde i kisten. Hun havde jo været der altid som en naturlig del af mit liv, selvom jeg indimellem kunne glemme at værdsætte hende. Da Nannas far, tømrersvenden Peder, var draget ud på valsen sidst i 1890 erne, var det drømmen om hans hemmelige lovede hjemme i Danmark, Marie, der holdt ham oppe. Peder fik siden sin Marie, videreuddannede sig til arkitekt blev far til en børneflok på ni, hvoraf Nanna var den næstyngste. Det var et velhavende, men strengt hjem. Peder Marie havde konservative værdier, som de søgte at give videre til den brede børneflok. Som det var skik dengang, gik faderen ud skaffede sine børn en passende læreplads. Nanna blev uddannet som fotraf i Aalborg, hvor hun efter sigende havde en kæreste, som det gik bi med. Resten af sit liv blev Nanna ugift, men satte sig dybe spor hos sine søskendebørn, deres børn børnebørn. Hun skulle blive reservemor, reservebedstemor siden så reserveoldemor blandt andet mine egne børn. Her kunne hun udfolde sine naturlige, pædagiske evner. Det er ikke meget sagt, at børn elskede Nanna, di de følte sig set accepteret, som de var principper som taget lige ud af en moderne pædagisk læreb! Det faldt i Nannas lod som ugift at blive kaldt hjem bosætte sig hos sine ældre, da først faderen, siden moderen krævede omsorg pleje. Da jeg var dreng, boede Nanna altså hos sine gamle ældre i en stor villa i en plantage. Jeg elskede at komme dernede, når jeg havde fri. Jeg spurgte mine kammerater, om ikke de ville med ned til "min" Nanna. Jeg kunne ikke lige pege på en tante, som nle af de andre, men "min" Nanna havde jeg, hun var en hyggelig WW Det er ikke meget sagt, at børn elskede Nanna, di de følte sig set accepteret, som de var principper som taget lige ud af en moderne pædagisk læreb! baggrundsfigur, når mine kammerater jeg klatrede i træer legede røvere soldater. Tit ofte serverede Nanna kammerjunkere mirabellesaft, når der var brug en lille pause i kampen. Indimellem skulle jeg lige save nle grene af eller være med til at male de gamle havestole. Men det gjorde jeg selvfølgelig gerne, det var jo Nanna, der bad mig om det! Min lillesøster lærte i øvrigt alverdens håndarbejde af Nanna, ligesom Nanna så t sig af den umulige opgave at klare mig købmandsregningens mysterier. Min mosters børn, mine to fætre, har så haft meget glæde af Nanna gennem årene. Hun var blandt andet altid med til familiens årlige sankthansbål. NÅR DER VAR børnehjælpsopt igennem byen, kom Nanna med rododendronblomster, som min bror jeg hver fik i knaphullet. Andre dage skulle mine søskende jeg i vores stiveste puds ned i Nannas fotrafretning at blive eviget. Derefter gik Nanna i mørkekammeret "fremkaldte" os. Jeg tror faktisk, at Nanna har været med til at "fremkalde" net af det bedste i mig. Som årene gik, kom jeg væk fra byen, Nanna blev en lidt fjernere skikkelse, men spøgte altid i baghovedet. Og når muligheden bød sig, var det altid en glæde at komme til byen "skulle om til Nanna" eller have hende på besøg hos familien. I mellemtiden var hun kommet op i årene boede nu alene i sine ældres hus. Indtil hun blev 69, var hun røntgenfotraf på sygehuset, hvor hun cyklede til hver dag. Også efter sin pensionering var Nanna en person, som hvilede i sig selv. Hun var alene, men ikke ensom. Hun havde sin have at passe sine fugle at gå fodre. Hver dag t hun sine spadsereture ned til fjorden. Der var d nle år, hvor hun fik selskab i det store hus. Det var, da hendes søster var kommet net hutlet hjem fra udlandet skulle finde et sted at slå sig ned. Det blev hos Nanna, som stillede loftetagen til rådighed søsteren hendes hund. Det egik ikke helt uden sværdslag. Nanna hendes søster var som nat dag, Nanna nok lidt fåmælt, hendes søster særdeles livlig snakkende. Det endte med, at søsteren flyttede, men hele løbet viser net om Nannas sindelag. Hun var altid parat til at hjælpe folk i en nødssituation. Man kan ikke sige, at Nannas liv havde de store armbevægelser. Dermed være ikke sagt, at hun var en "stille eksistens" i Herman Bangs stand. Hun var velorienteret kunne i øvrigt lide, hvis én fra familien droppede ind til en øl. Da jeg havde mødt min kone, Hanne, fik jeg efter lidt turbulente ungdomsår en tættere kontakt med Nanna igen. Hanne Nanna havde en god kemi WW Nanna var der som udtryk tidløshed kontinuitet. Hun var et af de mennesker, man ikke må glemme at sætte pris på, mens man har dem! sammen, da vi fik tvillingepiger, blev de straks genstand Nannas kærlighed pædagiske evner. Vi nød flere gange om året at køre op at besøge Nanna. Vi gik ture sammen, ristede pølser over bål, fik en god frokost spillede spil, indtil Nanna ikke længere kunne skelne farverne fra hinanden. DISKUSSIONEN OM, hvem der var "min" Nanna, var åbenbart gået videre til mine børn. De kunne skændes om, hvem af dem Nanna tilhørte. Vi nød så godt af, at Nanna et pænt stykke oppe i 80 erne t bus t at komme passe vores syge børn, mens vi var på arbejde. Og så var der jo fodboldlandskampene! Nanna kunne godt lide en lille én, når vi sad der med flag klaphatte, var vi parate til at få os en snaps hver gang, Danmark havde scoret. Indimellem var der lidt langt mellem snapsene, men det skete jo så, at der kom et par hurtige mål. Så blev der grinet kippet med flaget i Nannas lille stue! Efter at være fyldt 90 år havde Nanna nle tilfælde, der gjorde hende utryg ved at bo i eget hjem, det endte med, at hun kom på plejehjem. Selvom hun ikke var helt den samme, så blev vi altid mødt med glæde varme! Ja, i vores lille familie er en epoke slut. Vores Nanna er død som det sidste af arkitektens ni børn. Hun stak ikke af til Amerika som nle af de uregerlige brødre, delt i modstandskampen eller stiftede sin egen familie. Men i generationer satte hun sig gode spor i vores liv, i vores sind. Når alt andet syntes at ramle, vidste man, at Nanna nok sad i sin lænestol hyggede sig, fodrede sine fasaner eller gik nynnede nede ved fjorden. At hun var der som udtryk tidløshed kontinuitet. Hun var et af de mennesker, man ikke må glemme at sætte pris på, mens man har dem! Vist havde hun sine fejl, på papiret var hun bare "min mors moster". Men mig vil hun altid være min Nanna! Ole Bering er folkeskolelærer KrOniKKen i MOrgen: Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister: For al-qaeda var er al vestlig kultur hovedfjenden

20 22 Mennesker Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Søren Kronholm dagens navn: scholastica Scholastica, død 542, var nonne i et kloster nær Monte Cassino, ved et af hendes årlige møder med sin bror hindrede et uvejr ham i at tage hjem. På tredjedagen døde han. Ingen danskere hedder Scholastica. Fødselsdag i morgen Teol Lone Kofod 30 Jensen, Haderslev, Adm. direktør Bjørn Sibbern, 38. Teaterinstruktør Ka- Wiedemann, trine - Snepræst Benedikte Bock Pedersen, Haderslev, Teol Jesper Kurdahl Larsen, Odder, Forfatter Sanne Bjerg, 47. Billedkunstner Peter 50 Skovgaard, Skuespiller Kim Harris, Snepræst Hanne Drejer, Asperup, Skuespiller Pia Jondal, Snepræst Susanne Juhl Thisted, Ringsted, 59. Forfatter, sprrådgi- Kirsten Rask, ver Frimenighedspræst Ole Beck, Suldrup, Generalkonsul, dr.phil. Henrik Becker-Christensen, Ambassadør Christian Kønigsfeldt, Arkitekt MAA Christopher Fløe Svenningsen, Kunstner, cand.mag. Annelise Hagemann, Overlæge Knud-Erik Fredfeldt, Snepræst Johan Valentin Vatke, Esbjerg, Snepræst Ejler Winkel, Fjerritslev, Tv-direktør Dan Tschernia, Skuespiller Marianne Høgsbro, Advokat John Petersen, Pastor emer. Ole Poul Nick Hultberg, Albertslund, Cand.jur., prramchef Poul Bjørnholt, Professor, direktør, pastor, dr. h.c., dr.theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn, 67. Pens. brigadegeneral 70Ole Lysgaard Jørgensen, Direktør Dorte Bjerregaard, Direktør, statsaut. revisor Erik Steiner, Forfatter Anders Bodelsen, Fhv. direktør Finn la Cour, Pastor emer., tidl. MF Bent Honoré, Fhv. embedslæge, ph.d. Jens Stochholm Steensberg, Speciallæge Svend Aage Damgaard Nielsen, Komponist Bent Lorentzen, Teol, vicerektor Bent Tage Nielsen, Børkop, 79. Pastor emer. Ib Wolf- Christians- 80hagen, feld, Provst emer. Kristian Hjerrild Buhl, Fhv. retspræsident Knud V. Arildsen, Pastor emer. Johannes Rudolf, Buchhave, Højbjerg, 88. -Major P.L.O. Jensen, 88. Fhv. amtsdirektør, 90cand.jur. Gunnar S. Mark, Husholdningslærer Ebba Hjerl-Hansen, 91. En tryghedsnarkoman med sans dramatik I mange år var Anders Bodelsen en af vore mest læste fattere. I morgen fylder han 75 år portræt af CLaus GRyMeR grymer@k.dk Anders Bodelsen, der i morgen fylder 75 år, var i mange år en af vore mest læste fattere. Nu er han gledet en smule i baggrunden. Men hans mange kvaliteter bør om retfærdighed findes være en slags garanti, at hans bøger ikke svinder med den tid, han ganske vist har været nært bundet med. Net af det, der har interesseret ham, er, hvordan konkurrence- brugersamfundet præger den enkelte den måde, mennesker er sammen på. Bodelsen er blevet kaldt mellemlagets fatter, en realist, der afsøger de eliggende livsbetingelser i tiden. Det meste af hans store fatterskab, der består af 37 værker inden skellige genrer, beskriver tæt præcist danskernes hverdagsliv i årene efter Anden Verdenskrig: velfærdsstaten, de gode tider krisen i 1980'erne. Men alt er ikke nødvendigvis sagt om personerne i deres egenskab af repræsentanter en bestemt periode. Også hos Bodelsen er et menneske andet mere end dets tid. Han har bekendt sin fascination af gåder især af gåder uden løsninger. For det er dér, livet ligner litteraturen mest, har han sagt til Kristeligt Dagblad. I hans gennembrudsb så internationalt den nærmest fuldendte kriminalroman "Tænk på et tal" (1968), møder vi en gåde ved navn Flemming Borch, bankmand gråligt gennemsnitlig normaldansker, der trodser alt det, han så nøje ved er det rigtige, da han overlistes af net, der så er ham, bukker under fristelsen til at snyde både banken en bankrøver. Et typisk Bodelsen-tema optaget som han er af historier om personer, der netop tager det skridt, de ikke burde have taget, det skridt, der med ét gør det trygge overskuelige utrygt uoverskueligt: Mennesket indhentes af gåden om sig selv. Og dette er jo en gåde uden tidsbegrænsning. Med hensyn til det ifølge fatteren mindst interessante, en løsning, kun denne antydning. I et interview lader han sig selv fremstå som en tryghedsnarkoman just som sådan fascineret af dem, der ikke er det. Længe var anders Bodelsen næsten dømt ude som aktiv fatter: Da han i 2009 udgav novellesamlingen "Varm luft", havde han været tavs i hele 12 år. Under den ham pinagtige krise så han den blandt andet, sagde han til Kristeligt Dagblad, som en følge af, at han ikke mere havde det nære hold til sin samtid, som en fatter skal have at kunne skrive om den. I interviewet begrundede han yderligere tavsheden på denne måde: Nu 0 Anders Bodelsen har ofte bekendt sin fascination af gåder især af gåder uden løsninger. Foto: Pelle Rink/Scanpix. bagefter er det gået op mig, at jeg arbejdede ret hårdt i de mange år, hvor jeg næsten pr. automatik skrev en roman eller net andet om året. Faktisk skrev jeg i reglen to ting hvert år. Og ud over romaner, noveller, essays, radiospil, tvspil, tv-serier nle filmmanuskripter lavede jeg journalistik. Jeg syntes ikke, at min arbejdsindsats var særlig imponerende. Men i bakspejlet kan jeg se, at den alligevel har slidt på mig. Inspirationen til den b, han vendte tilbage med, var blandt andet skandalen om Stein Bagger det symbol, han blev på overbruget, der væltede verdensøkonomien. Anders Bodelsen, der i dag bor i Charlottenlund sammen med sin hustru, Eva Sindahl-Pedersen, blev født på Frederiksberg. Hans ældre var kunsthistorikeren Merete Bodelsen professor i engelsk litteratur, C.A. Bodelsen. Det miljø, han voksede op i, gav ham en betragtelig kulturel ballast. Efter uafsluttede studier ved Københavns Universitet i jura, økonomi litteratur i årene blev han freelanceskribent ved Ekstra Bladet, Aktuelt Berlingske Aftenavis. På Inmation markerede han sig fra 1964 til 1967 som en af sin generations mest betydningsfulde filmkritikere. Derefter fik han sit mangeårige virke ved Politiken som anmelder af både bøger tv. Hans virke som journalist præger så fatterskabet; dels er stilen enkel, klar saglig, dels etager han som den grundige reporter research af de emner, han vil behandle. Som fatter debuterede han i 1959 med en roman, hvis titel er mere poetisk, end han ellers har vane at være: "De lyse nætters tid". Blandt hans centrale romaner er "Hændeligt uheld" (1968), "Strauss" (1971), "Bevisets stilling" (1973), "Revision" (1985) "Den åbne dør" (1998). En lang række priser har Bodelsen modtaget gennem årene, men mærkeligt nok ikke den store pris fra Det Danske Akademi. Burde han ikke have den? aktuelle navne Vor kære mor, svigermor, mormor oldemor Hannah Marie Nielsen Kgs. Lyngby født 8. april 1904 er stille sovet ind den 3. februar 2012 Annette Helge børnebørn, svigerbørn oldebørn Bisættelsen finder sted onsdag den 15. februar kl fra Sorgenfri Kirke. Send nyt om navne til avis en Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af: 3 Runde fødselsdage, bryllupper (vielser sølv- guldbryllupper mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer andre hædersbevisninger meget gerne med fotrafi. Send materialet til navne@k.dk eller pr. post til Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Rosengården 14, 1174 København K. Redaktionen beholder sig ret til at redigere, herunder korte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes. i ndleverings frist dødsannoncer Der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon, 3 telefax dagligt mandag til fredag Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun finde sted telefonisk kl Telefon: Fax: Mail: annonce@k.dk lø S ning på dagens mini-kryds ord Vandret: Negativ. Æseløre. Raseri. Dut. Isy. E. Anset. Mole. Oktober. Kr. Nyre. Rasle. A. Tyrk. Træsnit. Ier. Ege.. Lodret: Nærdemokrati. Esau. Okra. Re. Gestalt. Stær. Ale. Neonlys. Tøris. Byerne. Iriserer. Kig. Ve. Yt. Ret. Te Løsning på dagens sudoku SUDCL_330 På jagt i kroppens maskinrum Lundbeckfonden har tildelt 29-årige Magnus Kjærgaard fra Københavns Universitet en af fondens tre talentpriser unge skere under 30 år. Med prisen følger kroner. Magnus Kjærgaard arbejder med en nyopdaget gruppe af proteiner. Magnus Kjærgaard har valgt at tage til University of Cambridge at høste yderligere erfaring, så han om få år er klar til at opbygge sin egen skningsgruppe. Vores kære søn, bror, sver, onkel ven snepræst Peter Grane * 19. marts februar 2012 er pludselig revet fra os Vreni Inger, Mario Luca Thomas Sophia Eva, Andreas Arthur Begravelsen finder sted fra Esajas Kirke tirsdag den 14. februar kl Ved orglet i årevis mest i katolsk regi Organist Erling Elmark Rasmussen har i sit musikalske virke især været aktiv i den katolske kirke, men har så undervist i 40 år. I morgen fylder han 70 år portræt af søren KRoNhoLM kronholm@k.dk Mange organister tager deres diplomeksamen tidligt har derefter deres musikalske karriere, men Erling Elmark Rasmussen er gået en lidt anden vej. Han t nemlig først i 1994 kirkemusikalsk diplom eksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af blandt andre Jens E. Christensen. Erling Elmark Rasmussen var ansat som kantor organist ved Sankt Ansgar Kirke, som er den katolske domkirke, i perioden fra 1963 til 1980, han virkede som korleder ved Skt. Petri Kirke, København, i seks år fra 1982 til Erling Rasmussen har uddannet sig i flere omgange. Første cand.mag.-eksamen var i idræt i 1962, seks år senere blev han cand.mag. i musik fra Københavns Universitet. Så gik der 12 år inden den næste milepæl, som var en døde v Forfatter henværende chef vildtvaltningskonsulenterne Egon Sørensen, Grenaa, er død, 90 år. Med Egon Sørensens død mistede den vestjyske modstandsgruppe Torsted sit sidste tilbageværende medlem. Gruppen opererede mellem Holstebro Skjern, hvor den modt videresendte 20 ton våben fra engelske fly uden tab af nen art. Egon Sørensen var aktiv i gruppen , ligesom han så var med i modstandsarbejde i Silkeborg. I 1944 blev han uddannet skovfed, dette arbejde gav ham god mulighed at færdes i skovene i bindelse med våbenmodtagelse sabotage. Skov- naturvaltningsområdet dannede ramme om Egon Sørensens virke i mere end 40 år. Blandt andet var han vildtvaltnings-konsulent Sydsjælland Bornholm, inden han i 1963 tiltrådte som chef Statens Vildtvaltningskonsulenter. I begyndelsen af 1970 erne var han med i oprettelsen af Miljøministeriet, ligesom han cand.mag.-titel i dansk i Erling Elmark Rasmussen underviste i 40 år på Christianshavns Gymnasium, men er i dag pensioneret lektor. Han er d stadig særdeles aktiv som organistvikar i spillede en central rolle, da den obligatoriske jagtprøve blev indført i Sideløbende var Egon Sørensen aktiv i Danmarks Naturfredningsening, blandt andet som medlem af præsidiet. I var han desuden aktiv i Det Radikale Venstre, hvor han både var hovedbestyrelsesmedlem folketingskandidat Djursland. Da han i 1983 fratrådte sin chefstilling, var det at hellige sig sit fatterskab. Det blev blandt andet til 13 romaner, tre børnebøger seks fagbøger. Mest kendt er romanen Desertøren fra 1989, som betegnes som et mesterværk. I udkom trilien Se verden. v Palma Atlanta Isholdt, Nordby, Fanø, er død, 101 år. Palma Atlanta Isholdt drev i mange år en frisørsalon på Fanø. Hun var ikke uddannet frisør, hvor hun ansatte en assistent gik i lære i sin egen butik. Palma Atlanta Isholdt døde som Fanøs næstældste beboer. en lang række københavnske kirker. Erling Elmark Rasmussen har komponeret messer anden liturgisk musik, som især benyttes i den katolske kirke. audiens Fortsat fra i går: Mandag var der audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg Slot. Følgende takkede tjenstmedaljen i sølv: fuldmægtig i Ringkøbing-Skjern Kommune Tove Mulbjerg, Ringkøbing, konsulent i Skat Midt- Sydsjælland Kirsten Fever-Eriksen, Rødby, Albertslund, specialkonsulent i Skat Midt- Sydsjælland Jørgen Pedersen, Bjæverskov, overassistent i Skat Midtjylland Aase Schmidt Thomsen, Hasselager, bioanalytiker på Regionshospitalet Randers Hanne Thelén, Randers NØ, bioanalytiker ved Sygehus Lillebælt Bente Steen Jessen, Kolding, overlærer på Højby Skole Grethe Baand Skovgaard, Højby, specialpædag i Høskoven Aase Madsen, Viby J, social sundhedsassistent i Psykiatrisk Afdeling Middelfart Gunnar Gram Pedersen, Middelfart, rengøringsassistent på Holbæk Sygehus Lis Dorthe Vinther Jørgensen, 2 Organist Erling Elmark Rasmussen har flere uddannelser bag sig, han har så udøvet komponistvirksomhed. Foto: Dansk Organist Kantor Samfund. Han har fået udgivet "Lovsyng Herren", som er en en komplet samling af Davids salmer påskeliturgi til den katolske kirke. I 1996 fik han udgivet spil til alle melodier i Den Danske Koralb, sidste år fik han udgivet spil til alle salmer i den katolske salmeb "Lovsang". Nu eligger der fra Erling Elmark Rasmussens hånd 568 nye spil til alle salmer til Den Danske Salmeb 2003-udgave klar til udgivelse. Erling Elmark Rasmussen er født i København har i de sidste 45 år boet på Frederiksberg. Han er gift med Christl Rasmussen. Parret har to børn, organist Bjørn Erling Rasmussen operasanger Susanne Elmark. Desuden har de seks børnebørn. Regstrup, rengøringsassistent på Regionshospitalet Viborg Conny Skovborg Lyngsø, Viborg, hjemmevejleder i Brønderslev Kommune Bente Greve Larsen, Brønderslev, husassistent på Farsø Sygehus Lillian Hansen, Farsø, fotraf ved Geus Jakob Lautrup, Frederiksberg, social- sundhedshjælper i Bagsværd Inger Halberg, Søborg, socialmidler i Odense Kommune Herdis Nygaard Lukasiewicz, Odense M, dagplejer i Guldborgsund Kommune Birthe Fjordbak Christiansen, Nykøbing F, sygehusportør på Herlev Hospital Mens Eilersen, Rønnede. Følgende takkede udnævnelse: departementschef i Ministeriet Sundhed Forebyggelse Per Vestergaard Okkels, København Ø, oberstløjtnant af reserven, hæren Finn Jensen, Brøndby Strand. Følgende var i afskedsaudiens: dommer ved Retten i Herning, Vagn Ove Rasmussen, Ikast. Rundt i dag Forhenværende direktør civilingeniør 85 Ole Knutzen, Charlottenlund, blev cand.polyt. i 1952 derefter ansat i A/S Atlas, hvor har var i et par år. Siden kom han til det daværende BP Olie-Kompagniet A/S, hvor han skabte sin karriere, indtil han efter 27 års tjeneste i 1983 trak sig tilbage fra sin stilling som medlem af selskabets direktion. Efter at have ladt BP var Ole Knutzen i nle år direktør Det Danske Sprængstofselskab A/S var han knyttet til Forskningscenter Risø. I 1999 udgav han ben Sandheden ældes ikke. Generaldirektør Peter Knutzen regeringskrisen På basis af hidtil uudnyttet kildemateriale fra Udenrigsministeriets arkiver redegjorde han i dette værk de bestræbelser, der med held fra officiel dansk side blev gjort at hindre tysk indgriben i regeringsdannelsen i mindeord Ved Uffe Gitz-Johansens død skriver Jeppe Gitz- Johansen følgende mindeord: En stille vind leger med flaget på halv. Solen lyser mildt ind over vinterskoven det snedækkede landskab. En lille flok sangsvaner, engleimerqa, dukker op svinder ud af syne mod horisontens mål. Uffe Gitz-Johansen måtte i lørdags give op over dræbercellers kvælertag. Uffe kom til verden med foden først fra sin mors skød, men ved sygeplejerske Signe West faderens resolutte indgriben kom vejrtrækningen lykkeligvis i gang. Det var i maj 1936 i den daværende danske koloni Angmagssalik på den grønlandske østkyst. Flagene kom til tops rundt i den lille koloni, der blev fest glæde, selvom sorg netop det år hærgede Ammassalik (Tasiilaq). En epidemi t mange liv. Uffe blev skovens mand efter studentereksamen fra Holte Gymnasium. Han sluttede sin skovkarriere efter 40 år som plantør ved Fosdalen Klitplantage. Uffe var et på mange måder kreativt menneske såvel som historietæller til stor gavn glæde ikke mindst arbejdsklimaet blandt medarbejderne i skoven i planteskolen. I den bindelse skal det da lige nævnes, at der faldt rosende ord til plantøren, da daværende miljøminister Svend Auken kom på Danmark et resultat, hans far, Peter Knutzen, der døde i 1949, havde en stor del af æren at opnå. Pastor emer. Jørn 75 Videbæk, Haderslev, t lærereksamen på Marselisborg Seminarium i 1961 blev særuddannet til præst i Efter at have været reserveofficer i slutningen af 1950 erne virkede han som lærer på Solbjerg M underviste derefter på Skodborg indtil Dette år fik Jørn Videbæk embede som snepræst i Sdr. Starup Sn, her virkede han indtil afskeden i Jørn Videbæk var i 13 år, indtil 1993, bestyrelsesmedlem i Den sønderjydske Forening af menighedsrådsmedlemmer. Han sad endvidere i bestyrelsen Kirkens Korshær storkreds 50 fra 1982 fungerede som mand officielt besøg. Uffe Gitz-Johansen elskede sit arbejde med skoven, men regnskabsaflæggelserne til Skovstyrelsen kunne få blodet i k. Plantørtiden var familien en skøn tid ikke mindst børnene midt i skoven, selvom en skilsmisse satte sine spor rystede. Stenalderkulturens bopladser de fine fund, Uffe gjorde, fangede i mange år hans interesse, men det blev arbejdet med træet, der gjorde ham til mesteren. Uffe legede med træet, det var begejstringens spr, der blev gjort med kærlighed lyst. Han skabte figurer med stor kreativitet dygtighed som træskærer, kunstner ville han ikke kalde sig. Net af det sidste fra Uffe Gitz-Johansen hånd ånd blev 14 skønne trærelieffer over Jesu vandring ad Via Dolorosa til korsfæstelsen. Reliefferne hænger nu til offentlig beskuelse i den katolske skole på Østerbro. En fin lille b med tekst til de fotraferede relieffer nåede Uffe at færdiggøre overrække til sine venner i lokalområdet, før han opgav kampen dagen derpå. Ingen jamren fra Uffes side, d tristhed ved det dejlige livs alt tidlige afslutning. Det blev til mange mange gode år med hustruen Kirsten såvel på værkstedet som i teatergruppen Dunkelfolket. Det var dejligt at opleve. Ære være dit minde, Uffe.