Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi? Hvilken type solbrilleglas bør jeg anbefale min kunde?

Transkript

1 Danmarks Optikerforening Nr. 2 Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi? Ny medicinsk behandling af progredierende myopi Hvilken type solbrilleglas bør jeg anbefale min kunde? Hold på hat og briller

2

3 MARTS 2009 LEDEREN 3 I krise tider er det nødvendigt at se frem. Hvordan agerer man, når man står overfor eller tror, man står overfor en økonomisk krise man fastholder sine mål. Der tales meget om forbrugskrise på grund af bankkrisen, aktiekursernes og boligprisernes fald samt udsigten til stigende arbejdsløshed. Tegnene på økonomisk tilbagegang skal heller ikke undervurderes Men som flere vismænd har påpeget, at det svært at tro på, at der kommer en meget voldsom nedgang i det private forbrug. Mange har i år oplevet stigninger i deres disponible indkomst, lønnen vil stige med 4-5 %, skatten er sat ned, og undersøgelser viser, at de flestes privatøkonomi er bedre end for et år siden. Dette tyder på, at forbruget ikke vil falde voldsomt, og at det negative indtryk af dansk økonomi skyldes, at man hele tiden læser og hører i medierne om, hvor dårligt det går. Men selv om den negative presseomtale kan være medvirkende årsag til en forkert opfattelse af dansk økonomi, skal man ikke undervurdere effekten af dommedagsprofetier. Et kinesisk ordsprog siger, at når det er storm, vil der være mange, der bygger læskure og nogle få, der bygger vindmøller. Eller sagt med andre ord, mange vil bremse op, skære ned og undlade nye investeringer, og kun få vil have visioner og mod til at investere i udvikling. Det er nu de virkelig stærke og visionære virksomheder og optikere manifesterer sig. Det er dem, der ikke lader sig standse af dårlige udsigter, men som tager udfordringen op og forbereder sig på fremtiden. Det er derfor nu, man skal gøre op med sig selv, om man som optiker og/eller virksomhed har de rigtige kvalifikationer til at kunne klare sig igennem en eventuel krise og i tiden efter. Områder, hvor man ikke tidligere har investeret hverken tid eller interesse i, vil med fordel kunne tages op til vurdering. I opgangstider kan man være fristet til at stille sig tilfreds med de nemme løsninger og derfor glemme at satse på udvikling af kompetencer og nicheområder både inden for og uden for autorisationen. Såvel optikeren som virksomheden kunne også med fordel gennemgå arbejdsgange og rutiner i virksomheden. Hvilke rutiner gælder f. eks ved journalføring og ved øjenlægehenvisninger. Er årsagen til, at øjenlægen ikke melder tilbage måske, at henvisningen ikke er tilstrækkeligt fagligt begrundet, eller fordi man simpelthen har sjusket med henvisningerne. Branchen har vedtaget et sæt minimumskrav for synsundersøgelser (basissynsprøven), altså første gang man ser en patient/kunde til synsundersøgelse. - Helt ærligt kære kollega, har du indført rutiner, der sikrer, at du foretager de nødvendige undersøgelser hver gang -? Danmarks Optikerforening vil i 2009 tilbyde en række kurser, som kan hjælpe dig til at udvikle dine kompetencer og herigennem bringe dig trygt igennem krisen og ruste dig til at møde fremtiden. Per Michael Larsen Arbejdende formand

4

5 OPTIKEREN NUMMER Indhold LEDER INDHOLD 5 KAN FYSISK AKTIVITET BREMSE UDVIKLING OG PROGRESSION AF MYOPI?...6 Nina Jacobsen Forside NY MEDICINSK BEHANDLING AF PROGREDIERENDE MYOPI Klaus Trier HVILKEN TYPE SOLBRILLEGLAS BØR JEG ANBEFALE MIN KUNDE? Ole Riis SIKKER SOLBADNING MED UV-BESKYTTENDE KONTAKTLINSER OG SOLBRILLER Julie Marie Isager HOLD PÅ HAT OG BRILLER Marie Nielsen OPTI MÜNCHEN Jacob kilsgaard Forside Top annonce Polaroid 8903B Normale solbriller gør bare dit syn mørkere, en god polariserende linse forbedrer dit syn. Polaroid Eyewear Forside Midt annonce Crizal Forte - ny coatning fra Essilor. Lige så hård som coated mineralglas. Essilor: REFRAKTION BLIVER HØJTEKNOLOGISK Lars Mendel FOKUS PÅ MULTIFOKALE KONTAKTLINSER Martin Iversen GENERALFORSAMLING PRODUKTNYT BRANCHENYT KALENDEREN ADRESSER

6 6 Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi? Af Læge, ph.d. Nina Jacobsen Baggrund Myopi er den hyppigst forekommende øjensygdom i verden. Forekomsten af myopi varierer fra 0-2 % til mere end 70% i forskellige samfund afhængig af alder, race og etnisk herkomst, uddannelsesniveau, erhverv og bopæl i by eller på landet. Der er generel enighed om, at myopi er betinget af en kombination af arv og miljø. Allerede ved lave og moderate grader af myopi findes en øget risiko for glaukom (grøn stær) og nethindeløsning. Enkelte studier har også beskrevet en øget forekomst af subkapsulær katarakt (grå stær). Korrektion af myopi med optiske hjælpemidler og kirurgi, og komplikationer relateret til dette, i form af corneale ulcera (sår på hornhinden) og infektioner, udgør en væsentlig samfundsmæssig udgift. På trods af intens forskning i at forebygge myopi har mulighederne hidtil været begrænsede. I marts 2008 forsvarede jeg min ph.d.- afhandling med titlen Myopia in Denmark - Prevalence and Prevention. Afhandlingen omfatter tre originalvidenskabelige artikler, og er baseret på studier udført under min forskningsansættelse på Statens Øjenklinik, Kennedy Centeret fra 2004 til Formålet med afhandlingen var at bestemme forekomsten af myopi blandt danske værnepligtige mænd, og at belyse hvorledes vores livsstil kan påvirke udvikling og progression af myopi. I nærværende artikel omtales resultaterne fra et af de tre studier. Studiet, der her beskrives, blev udført for at undersøge om fysisk aktivitet har nogen indflydelse på udvikling og progression af myopi hos universitets studerende. Meget har været forsøgt igennem tiderne for at forebygge eller standse myopi-udvikling, bl.a. briller, kontaktlinser, tryksænkende øjendråber og atropin. Nuværende studier undersøger fortsat effekten af nogle af disse. Det klassiske review af Duke-Elder & Abrams (1970) giver en dybdegående gennemgang af de mange tidlige forsøg på at behandle og forebygge myopi. Korrektion af refraktionsfejlen og et sundt helbred er nogle af de faktorer, der dengang blev fremhævet af forfatterne. Allerede omkring år 1900 anbefalede man frisk luft og motion i tilfælde af tiltagende myopi. I de se-

7 7 nere år har flere studier peget i retning af en sammenhæng mellem fysisk aktivitet/udendørs aktiviteter og myopi, og det er beskrevet at myope dyrker mindre sport end deres jævnaldrende. Med udgangspunkt i disse tidligere rekommandationer og nyere observationer var det interessant at undersøge en mulig forebyggende effekt af motion på udvikling og progression af myopi. Universitetsstuderende er særligt udsatte for at udvikle myopi, og er derfor en oplagt gruppe at undersøge i et sådan studie. Medicinstuderende i 2 årigt opfølgningsstudie I 2005 inkluderedes 156 første års medicinstuderende fra Københavns Universitet i et 2 årigt opfølgningsstudie. De studerende fik foretaget en øjenundersøgelse blandt andet omfattende visus, subjektiv refraktionsbestemmelse, Maddox Wing Test, akselængde måling med IOL-Master, undersøgelse i spaltelampe og autorefraktions-bestemmelse i cycloplegi. De blev endvidere stillet spørgsmål vedrørende læsevaner og omfang af fysisk aktivitet og fik bestemt deres kondital. De studerende var i gennemsnit 23 år og 37% var nærsynede på første år af medicinstudiet. De brugte i gennemsnit godt 3 timer dagligt på at læse faglitteratur og knap en time dagligt på fysisk aktivitet. Den skadelige effekt af 3 timers læsning opvejes af en times fysisk aktivitet I løbet af de to år de studerende blev fulgt steg forekomsten af myopi fra 37% til 43%, og den gennemsnitlige grad af myopi ændrede sig fra -0,50 dioptrier til -0,74 dioptrier. Ved analyse af opfølgningsdata var læsning af faglitteratur og yngre alder risikofaktorer til udvikling og progression af myopi, mens fysisk aktivitet var modsat associeret til myopi, dvs. bremsede udvikling og progression af myopi. Baseret på den statistiske analyse ser det ud til, at den skadelige effekt (den myopiserende effekt ved læsning af faglitteratur) af 3 timers læsning, opvejes af en times fysisk aktivitet. Endvidere tyder resultaterne af studiet på, at 2 timers daglig motion stort set ophæver den myopiserende ændring de studerende oplever. Det skal understreges at studiet er observationelt, så hvis man endeligt vil afklare, om det betyder noget at ændre motionsvaner skal der et interventions-studie til. Siden vores studie blev publiceret i april i 2008, er der publiceret flere store studier - blandt andet fra Australien - der støtter vores observationer.

8 8 Er sammenhængen mellem motion og refraktion kausal eller blot en association? Det interessante spørgsmål er, om sammenhængen mellem motion og refraktion er kausal eller blot en association. En stor del af den tid de studerende bruger på fysisk aktivitet udgøres af cykling, idet mange studerende primært bruger cyklen som transport middel. Det kunne derfor være, at den tilsyneladende gunstige effekt af motion for eksempel i virkeligheden skyldes en positiv effekt af lyset, man udsættes for, når man er udenfor. Men hvis sammenhængen er kausal, hvordan kan vi så forklare dette. En mulig forklaring er en lokal effekt i øjnene forårsaget af distance activity (non-akkommodativ, non-konvergerende) under fysisk aktivitet. En anden mulig forklaring er en systemisk effekt af den fysiske aktivitet. Man kunne meget vel forestille sig, at væksthormoner eller andre signalstoffer, der frigives som et resultat af fysisk aktivitet er involveret i regulationen af øjets vækst. For at afklare dette spørgsmål er der behov for fremtidige studier. Studerende bør oplyses om deres øgede risiko for at udvikle myopi Resultatet af studiet viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og myopi foreneligt med en forebyggende effekt af motion på udvikling og progression af myopi. I runde tal kan man sige, at to timers motion om dagen ser ud til at kunne forebygge den gennemsnitlige myopi-ændring som medicinstuderende oplever. Herudover bekræfter studiet, at intensiv faglitteratur-læsning er en risikofaktor til udvikling af myopi, og at studerende i begyndelsen af tyverne er mere udsatte for at udvikle myopi end de ældre studerende. Baseret på den eksisterende viden på området og resultatet af studiet forekommer det relevant at oplyse (medicin)-studerende om deres øgede risiko for at udvikle myopi samt at motion og udendørsaktiviteter ser ud til at kunne begrænse denne udvikling. Reference; Jacobsen N, Jensen H, & Goldschmidt E (2008): Does the level of physical activity in university students influence development and progression of myopia?- -a 2-year prospective cohort study. Invest Ophthalmol Vis Sci 49:

9

10 10 Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn Af Øjenlæge Klaus Trier Det menneskelige øjes længde forøges gennem barnealderen fra 17 mm til 24 mm. Normalt vil øjet nå sin blivende størrelse i 14-års alderen, men hos nærsynede børn er øjets længdevækst for stor, og standser først i års alderen. På det tidspunkt sker der en generel modning af kroppens bindevæv (krydsbinding af collagen, et protein som udgør størstedelen af bindevævet), hvorved yderligere længdevækst af det nærsynede øje ophører. Nærsynethed er forbundet med forhøjet risiko for komplikationer som nethindeløsning, AMD (nethindeforkalkning), og grøn stær, og rangerer derfor blandt de 2 førende årsager til blindhed i den vestlige verden. I Danmark forekommer årligt ca. 600 tilfælde af nethindeløsning, heraf omkring 150 hos personer med en nærsynethed på -6 dioptrier eller derover. Hvis den overdrevne længdevækst af øjet i barnealderen kunne forebygges, og nærsynethed over -1 dioptri forhindres, ville skønsmæssigt 300 nethindeløsninger om året i Danmark kunne undgås. Også et ukendt antal tilfælde af AMD og grøn stær ville kunne forebygges. Korrektion af nærsynethed med briller, kontaktlinser, laserbehandling eller linseimplantation forhindrer ikke disse komplikationer. Tværtimod medfører brug af kontaktlin- ser eller kirurgiske indgreb en forøget hyppighed af andre synstruende komplikationer (infektioner, øjentørhed, udtynding og tilspidsning af hornhinden, arvævsdannelse i hornhinden). I de senere år har dyreforsøg kastet lys over styringen af øjets længdevækst. For at opnå et fokuseret billede på nethinden, skal øjets længde med under 0,1 mm nøjagtighed passe med lysets brydning i hornhinde og linse. Da øjets længdevækst ikke genetisk kan programmeres så nøjagtigt, er det nærliggende at antage, at der, som i mange andre biologiske vækststyringssystemer eksisterer en form for feed-back mekanisme, der sørger for, at systemet forbliver funktionelt. Der er fremsat den hypotese, at øjets længdevækst enten øges eller bremses som svar på defokusering af billedet på nethinden, og at denne mekanisme virker ved regulering af eftergiveligheden af øjets ydervæg, bindehinden. Bindehinden består hovedsagelig af collagen i trådform (80% af tørvægten), spredte celler, og en grundsubstans af proteiner påhæftet sukkerstoffer (Fig. 1). Bindehindens evne til varigt at ændre form under mekanisk belastning bestemmes af indholdet af collagen og tykkelsen at de enkelte collagentråde. Fig. 1. Elektronmikroskopi af bindehinde fra kanin. Collagentrådene ses skåret på tværs (tv) og på langs (th). I midten ses en collagenproducerende celle (fibroblast). (Foto: Takasi Kobayashi, Hudafdelingen, Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital). Ved fødslen er øjet som oftest for kort, og dermed langsynet. Som svar på et signal fra nethinden frisættes et collagennedbrydende enzym i bindehinden. Dermed blødgøres bindehinden, og det overtryk, der findes i øjet, presser øjet ud i en mere aflang form. Når øjet har nået den rigtige længde, sendes et nyt signal fra nethinden, de collagennedbrydende enzymer nedreguleres, og der frisættes signalstoffer, som stimulerer collagenproduktionen i bindehinden. Derved stabiliseres øjets form. Hos nærsynede børn er denne mekanisme af en eller anden årsag ude af balance, og indholdet af collagen samt diameteren af de enkelte collagentråde i bindehinden derfor permanent reduceret. Som følge heraf vil øjets længde hos nærsynede børn tiltage med helt op til 1 mm per år, mod normalt omkring 0,1 mm per år. Den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos nærsynede danske børn i alderen 8-12 år er omkring 0,25 mm per år, og den tilsvarende øgning af nærsynetheden omkring 0,5 dioptrier per år. Efter 14-års alderen vil øjets længdevækst og øgningen af nærsynetheden langsomt aftage, for som regel at ophøre i års alderen. Fig. 2 viser den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos Axial growth in myopes compared with emmetropes. Age 7-13 years 0,25 0,2 0,15 0,1 0, age Myopes Fig. 2. Længdevæksten af øjet hos nærsynede og normalsynede børn i forskellige aldersgrupper. Emmetropes (Jones et al, 2005)

11 11 Distribution of axial growth per 6 month in myopes age 7-13 years 100% 80% 60% 40% 20% 0% mm per 6 months mm per 6 months mm per 6 months mm per 6 months mm per 6 months m m per 6 months Fig. 3. Fordelingen af øjets længdevækst blandt nærsynede børn i forskellige aldersgrupper. nærsynede og normalsynede børn i forskellige aldersgrupper, og fig. 3 fordelingen af øjets længdevækst i forskellige aldersgrupper af nærsynede børn. En behandling, der øger bindehindens indhold af collagen o som øger diameteren af collagentrådene, må således antages at bremse udviklingen af nærsynethed. Det har vist sig, at behandling af unge pattedyr med 7-methylxanthin, et nedbrydningsprodukt af koffein, der findes naturligt i cacaofrugten, ikke blot øger tykkelsen af bindehinden, indholdet af collagen i bindehinden, og diameteren af collagentrådene i bindehinden, men også forhindrer udvikling af eksperimentelt fremkaldt nærsynethed. 7- methylxanthin blokerer som moderstoffet, koffein, adenosinreceptorer i nervevæv, men i modsætning til koffein har det ringe evne til at gennemtrænge blod/hjerne barrieren. Stoffet har derfor ingen opkvikkende virkning. Den præcise virkningsmekanisme er endnu ikke klarlagt, men kan hænge sammen med en ændring af dopamintransmissionen i nethinden. Det er kendt at adenosinreceptorer og dopaminreceptorer er funktionelt sammenkoblede, og at blokering af adenosinreptorer øger dopamintransmissionen. En 36 måneders klinisk fase II undersøgelse fuldført af 61 nærsynede børn i alderen 8-13 år (gennemsnitlig alder 11,3 år) har nu vist at behandling med 7-methylxanthin i tabletform faktisk reducerer øjets længdevækst. I forhold til en sammenlignelig gruppe. Således reducerede daglig behandling med 400 mg 7-methylxanthin længdevæksten af øjet med omkring 50% over 24 måneder (fig. 4). I løbet af 24 måneders behandling med 7-methylxanthin sås et stadigt fald i øjets længdevækst og en opbremsning af den stigende nærsynethed, men efter ophør af behandling bortfaldt denne effekt (fig. 5). Erfaringerne med behandlingen rækker foreløbig ikke ud over 24 måneder, men da effekten ser ud til at være akkumulerende (større i det andet år end i det første år), kan der være håb om at behandlingen er i stand til helt at normalisere øjets længdevækst, og dermed helt standse øgningen af nærsynetheden. Der har ikke vist sig

12 12 Axial growth Jensen 1991 and Emmetropia (Zadnik 1997) 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, , ,2 Months from start of trial Jensen 1991 Placebo/7-methylxanthine 7-methylxanthine Emmetropia (Zadnik 1997) Fig. 4. Øjets længdevækst hos nærsynede børn behandlet med 7-methylxanthin. Til sammenligning ses forløbet hos jævnaldrende nærsynede børn (Jensen H (1991) Myopia progression in young school children. Acta Ophthalmologica Suppl 69:1-79) og normalsynede børn (Zadnik K (1997) Myopia development in childhood. Optom Vis Sci 74: ). nogen bivirkninger af behandlingen, som heller ikke påvirker kropsvæksten (ref. 1). Aktuelt kan behandlingen tilbydes på basis af magistrel ordination (Glostrup Apotek). Da ca. 15% af alle nærsynede børn i alderen 7-13 år har en normal vækst af øjet (fig. 4-5) og dermed ingen øgning af nærsynetheden, er det, før behandling iværksættes, vigtigt at bestemme øjets længdevækst og øgningen af nærsynetheden. Hvis øjets længdevækst overstiger det normale for den pågældende alder, er det værd at overveje at påbegynde behandling med 7- methylxanthin. Dosis er 800 mg hver morgen, dog kun 400 mg hvis kropsvægten er under 30 kg. Akselængde og refraktion bør kontrolleres én gang om året for at konstatere om behandlingen har haft den ønskede virkning. Afbrydes behandlingen, genoptager øjet sin unormalt høje længdevækst, og nærsynetheden vil atter øges. Behandlingen må derfor fortsættes frem til år alderen, hvor nærsynetheden normalt stabiliseres på grund af den tiltagende krydsbinding af collagentrådene i bindehinden. Da der ikke er nogen mulighed for at forkorte et øje der allerede er blevet for langt, er det en fordel at påbegynde behandlingen så tidligt som muligt. Desværre opdages nærsynetheden som regel først når barnet har problemer med afstandssynet, dvs når den har nået en størrelse på omkring 1 dioptri. Interessant nok har det vist sig, at børn som senere udvikler nærsynethed, på et tidligt tidspunkt har opbrugt den reserve

13 13 Fig. 5. Øjets længdevækst (A-B) og øgning af nærsynethed (C-D) hos nærsynede børn (n=61) før forsøget, under behandling med 7-methylxanthin eller kalkpiller (placebo)(første år) 7-methylxanthin (andet år), og efter ophør af behandling (tredje år). (Ref. 1) af langsynethed på omkring +2,5 dioptrier som normalt er tilstede ved fødslen (fig. 6). Ved 6-års alderen vil et barn som senere bliver normaltsynet således typisk have en rest-langsynethed på omkring +1,25, mens et barn som senere udvikler nærsynethed allerede på det tidspunkt har opbrugt sin reserve. Da barnet jo endnu ikke er blevet nærsynet, har det ingen symptomer, men vil med stor sikkerhed senere udvikle nærsynethed. Ved refraktionsbestemmelse i cycloplegi af børn ved skolestart vil man derfor kunne identificere de børn som har risiko for udvikling af nærsynethed. Hvis øjets længdevækst over de efterfølgende 6 måneder derefter viser sig at ligge over det normale for alderen, kan behandlingen påbegyndes, og barnet har en chance for at undgå højere grader af

14 14 Fig. 6. Refraktionsudviklingen hos børn, som senere bliver henholdsvis langsynede (hyperope), normalsynede (emmetrope), og nærsynede (myope). (Jones LA, Mitchell GL, Mutti DO, Hayes JR, Moeschberger ML, Zadnik K. Comparison of ocular component growth curves among refractive error groups in children. Invest Ophthalmol Vis Sci 2005;46: ). nærsynethed. Ref. 1: Trier K, Ribel-Madsen SM, Cui D, Christensen SB. Systemic 7-methylxanthine in retarding axial eye growth and myopia progression: a 36-months pilot study. J Ocul Biol Dis Inform (2008) 1: h /

15

16 16 Hvilken type solbrilleglas bø Ca. 80 % af de informationer, der sendes til hjernen, kommer via synet. Det er derfor ikke lige meget, hvilke brilleglas man ser med - heller ikke, når det gælder solbriller. Der kan købes solbrilleglas fra billige primitive støbte glas til de nøje beregnede og højt avancerede i topkvalitet. For brugeren er der utrolig stor forskel på afbildningen, farveopfattelsen, udseendet og komforten. Det er målet med denne artikel at hjælpe optikeren til at kunne rådgive kunden ud fra ønsker og behov. Af Ole Riis, optiker Når man kniber øjnene sammen og kun ser gennem en smal sprække, forstår man, hvordan eskimoerne i sin tid blev inspireret til at udvikle den såkaldte "spaltebrille". Eskimo-spaltebrillen af træ hører sikkert til en af de tidligste former for solbeskyttelse i form af briller. Den smalle spalte gjorde det muligt at se uden at blive blændet de steder, hvor sne og is reflekterede sollyset helt op til 80%, og samtidig beskyttede brillen mod sne og kulde. Sollyset Mennesket har brug for sollys for at opbygge D vitamin. Hvis man mangler D vitamin, vil kroppen reagere tydeligt, og man bliver i værste fald syg, (D vitamin er nødvendig for opbygningen og vedligeholdelsen af knoglerne). Sollys styrker også kroppens opbygning af hvide blodlegemer, styrker immunsystemet, aktiverer kroppens reserver og har dermed indflydelse på det almene velbefindende. Men sollyset indeholder også de farlige ultraviolette stråler. De findes i lyset hele tiden, man kan bare ikke se dem med det blotte øje. En vis mængde UVstråling er i sig selv uundværlig for kroppen, men større mængder er skadeligt. UV-strålingen UV-strålingen er inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf kun UV-A og UV-B strålerne når jordens overflade. De kortbølgede, energirige UV-C stråler ( nm) absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. Når man taler om solar UV-stråling, mener man den del af de UV-A og UV-B stråler, der når jordens overflade. UV-C strålingen absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. UV-B og UV-A Hvis man opholder sig i områder med forøget UV-stråling, f.eks. i solskin, ved stranden eller i bjerge, har øjnene og også øjenomgivelserne brug for en god beskyttelse for at forebygge øjensygdomme som f.eks. årehindebetændelse og grå stær. Man kan også blive blændet, så man ser betydeligt dårligere, og man kan endda blive såkaldt "sneblind". UV-belastningen formindskes i storbyer på grund af smog og gasser, hvorimod den forøges ved kraftig refleksion af lyset f.eks. i hvidt sand, sne eller vand. Nyfalden sne reflekterer lyset helt op til 80%. I højder er UV-belastningen også større. Kunstig UV-stråling kan være af stor nytte for den almene sundhed. Udover at solarier giver den eftertragtede brune farve, anvendes kunstig UVstråling også til behandling af forskellige hudsygdomme. Ved almindelige brilleglas til daglig brug er en total absorption af UVstråling ikke nødvendig undtagen i visse medicinske tilfælde. Hvordan virker solbriller? Med en god solbrille er øjnene ikke blot beskyttet mod UV-stråling, men også mod blænding. Blænding på grund af kraftigt sollys medfører nedsat synsskarphed og kan udløse fysiske reaktioner som en brændende fornemmelse i øjnene eller hovedpine. UV-strålerne holdes tilbage (absorberes) af brilleglasset, og glassets farve gør, at lyset bliver dæmpet. Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende kundes personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes. Solbrillen bør desuden være så stor, at den sarte hud omkring øjnene også bliver beskyttet. Nogle mennesker vil have så mørke briller som muligt, og man kan faktisk få produceret lysreduktioner på op til 97,5%, hvis man vælger en Zeiss Umbra coating, der er pådampet både på forog bagsiden af glasset. Disse glas er dog hovedsageligt beregnet til medicinske tilfælde, for ved en lysreduktion >92% er brilleglassene ikke godkendt til brug i trafikken i dagslys! Solbrilleglas behøver heller ikke være så mørke. Absorptionen kan lægges, så glasset ikke opfattes mørkt, selvom det absorberer mellem 80-90% af lyset, (f.eks. Zeiss Skylet road og sport). Hvis den blå del af lyset absorberes mere, som det er tilfældet ved Skylet solglas, får man en tydelig stigning i farvekontrasten. Det giver et behageligt og klart syn med uanede kontraster. Kunststof eller mineral? Forskellige krav til lysreduktionsgraden, de mekaniske krav til brilleglassene, brillens vægt og de forskellige styrker gør, at solbrilleglas leveres i mange forskellige udgaver af mineral eller kunststof.

17 r jeg anbefale min kunde? FAGLIGT STOF 17 Mineral brilleglas og solbrilleglas kendetegnes ved, at de har en stor overfladehårdhed, og de ikke ridses så nemt. Kunststof brilleglas og solbrilleglas vejer ikke ret meget og har stor brudstyrke, men har i de fleste solbrilleudgaver en mere begrænset overfladehårdhed. Gennemfarvede mineral solglas I solglas, der er indfarvet i selve glasmassen, er lysreduktionen afhængig af tykkelsen på glasset. Netop på grund af dette leverer Carl Zeiss f.eks. udelukkende disse brilleglas uden styrke: Det brune solglas Umbral 0,0 og det grågrønne Pioneer 0,0. Begge har i øvrigt den fordel, at de absorberer meget af den røde ende af spekteret (varmestrålerne), i modsætning til kunststof. Med gennemfarvede solglas med styrke vil minusglas blive lyse på midten, og plusglas vil blive mørke på midten. Coatede mineral solglas Der kan pålægges en tynd, men hård brun coating på brilleglas af mineral. Her absorberes lyset helt ensartet over hele glasfladen, uafhængig af styrken. F.eks. leveres Zeiss Umbra coatede brilleglas med 25, 75 eller 85% absorption. Spejlcoatings Nogen synes, spejlbriller er seje, og hvis man skal lytte til tidens trends, er de det givetvis også! På spejlglas er det yderste lag relativt hårdt, men spejlfladen er mere sart overfor ridser, idet de vil ses tydeligt. Der findes også mange andre spejlfarver på markedet. Det er kendetegnende for dem alle, at basisglassene skal være ret mørke for at kunne give den spejlende effekt. Kunststof solbrilleglas Kunststof solbrilleglas farves i farvebade, hvor farven trænger ind i glassets overflade. Derfor er farvens intensitet uafhængig af glassets styrke. Den tid, brilleglasset opholder sig i badet, er afgørende for, hvor mørkt det bliver. Der kan laves alle mulige forskellige farver og nuancer, også graduerede og sammensatte farver. Igen: Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende brillebrugers personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes. Modeglas Der er stadig en tendens i brillemoden med tonede glas i svagere indfarvning i alle mulige vakse farver, såkaldte café-briller. Dette kan ikke kaldes solbriller, men er derimod et modefænomen, som naturligvis er velkomment. Polariserende Polariserende solbrilleglas har den fordel, at de vandrette reflekser, der f.eks. kommer fra vandet og f.eks. en våd vejbane, når solen står lavt, fjernes af den særlige effekt i glassene, der udelukker lys fra vandrette flader. Det kan være rart især ved bilkørsel, vandsport og i mange andre situationer, men man skal være opmærksom på, at de smukke spejlinger, som man f.eks. kan opleve i en skovsø, ikke kan ses med denne type brilleglas. Farveskiftende brilleglas Farveskiftende glas er kendetegnet ved, at de bliver mørkere, når UV-strålingen øges, og at de bliver lyse igen ved reduceret stråling. Farveskiftende glas tilpasser sig hele tiden lysforholdene. Nyeste version af Transitions (Transitions VI) er samtidig 100 % UVbeskyttende og skifter meget hurtigt. Transitions VI leveres på alle Zeiss' farveskiftende kunststofglas. Næsten alle typer brilleglas kan leveres som farveskiftende. De fleste farveskif-

18 18 tende kunststofglas indfarves ensartet over hele glasset, da farven ligger placeret indeni den forreste side af glasset. Det er en nem måde at have solbriller på, men man skal være opmærksom på, at de ofte ikke er tilstrækkelige til bilkørsel, og at de kan blive ret mørke om vinteren, hvor det er koldt, selv uden at solen er fremme. Glassene reagerer nemlig på den ultraviolette lysmængde, der er til stede, hvor man befinder sig. Indfarvning og lysning er afhængig af temperaturen og UV-strålingens intensitet. Jo højere intensitet, UV-strålingen har, og jo lavere temperaturen samtidig er, jo mørkere bliver glasset og desto hurtigere sker indfarvningsprocessen. I bjergområder om vinteren nås den maksimale indfarvning derfor hurtigt. Sommervarme giver mindre indfarvning. Ved bilkørsel kan den maksimale indfarvning ikke opnås, da bilruderne absorberer UV-stråling. Forhæng Clip On osv. De populære forhængere til at sætte på brillerne er en nem måde at få solbriller med styrke på, men der opstår mange reflekser med det ekstra lag glas foran de almindelige briller. Har man først én gang prøvet rigtige solbriller med styrke og antirefleksbehandling, bemærker man meget tydeligt forskellen. Hvorfor er antirefleksbehandling så vigtig på solbrilleglas? Ofte hører man, at det ikke er nødvendigt med antirefleksbehandling på solglas, fordi reflekserne ikke opfattes på grund af farven i glasset. I virkeligheden virker reflekser på farvede brilleglas væsentligt mere generende både for brillebrugeren og for dem, der ser på én, end de gør på almindelige brilleglas uden farve. Ved at se på forholdet mellem det lys, der forsvinder på grund af reflekser og det effektive lys, bliver det mere forståeligt: Ved et brilleglas med brydningsindeks 1,525 uden farve og antirefleksbehandling er forholdet mellem det generende lys og det effektive lys ca. 9,0%, og ved et solbrilleglas uden antirefleksbehandling er det ca. 19,7%. Jo mørkere glasset er, jo mere generende er reflekserne. Ikke mindst af funktionelle årsager bør man derfor vælge et solglas med en god antirefleksbehandling. Graduerede solbrilleglas Udover helfarver fremstilles graduerede farver også ved hjælp af dyppemetoden, så absorptionsgraden i brilleglasset aftager kontinuerligt fra toppen til bunden af glasset. Graduerede solglas er velegnede til situationer, hvor lysforholdene ændrer sig i takt med øjnenes bevægelse nede fra og op. Derfor er funktionen velegnet, når man kører bil, men man kan diskutere, hvor velegnede disse glas er til f.eks. en tur på stranden eller lign. Derfor vil valget af farve igen hænge sammen med kundens personlige smag. Kontrastforøgende solglas På basis af videnskabelige undersøgelser og talrige tests er der udviklet kontrastforøgende solbrilleglas. De er specielt designet til situationer, hvor det er nødvendigt med forøget UV- og blændebeskyttelse, og hvor der samtidig stilles store krav til kontrasterne. Sportsgrene som golf, sejlsport, skisport, motorcykelløb, cykelløb og flyvning dyrkes ofte under ekstreme lysforhold, og her er et kontrastrigt syn afgørende først og fremmest af sikkerhedsmæssige årsager. Naturligvis kan alle andre også få glæde af disse glas. Kontrastforøgende solglas kan i dag også fås med polariserende virkning. Det er især en fordel ved bilkørsel og færden på eller ved vandet. Det specielle ved kontrastforøgende solbrilleglas er, at en stor del af det blå lys holdes tilbage. Hvad betyder det, at den blå del af lyset dæmpes? Direkte sollys spredes, og spredningen er kraftigst i den blå del af lyset. Farveopfattelsen bliver påvirket af dette, da alle farver kommer til at indeholde en lille del blåt. Det er derfor, at himlen opfattes blå. Den lille blå del gør, at alle farver forskydes hen imod det blå område. Jo tættere farverne ligger på hinanden, jo dårligere opfattes kontrasterne imellem dem. Det resulterer i slørede kontraster og uskarp afbildning, som især er generende i skarp sol, på vandet, eller i diset vejr. Hvis det blå synlige lys dæmpes, stiger kontrasten tydeligt. Der er endnu en årsag til, at man opnår kontrastrigt syn, når det blå lys dæmpes. I øjet brydes de blå stråler mest og samles foran nethinden og overstyrer dermed de andre farver afbildningen bliver uskarp. Kontrastforøgende solbrilleglas reducerer den blå del af lyset på en sådan måde, at man får et skarpere syn. Skylet solglas fra Carl Zeiss har højere transmission i det område, der er særlig følsomt for øjet, (Vλ = 555 nm), end almindelige solglas har. På samme absorptionstrin opfattes Skylet solglas derfor objektivt lysere, men har samtidig den samme lysbeskyttelse. Der, hvor øjets følsomhed er størst, dæmpes lyset normalt, og derfor opleves disse glas lysere end de egentlig er. Den kontrastforøgende virkning kan bedst opleves i det fri ved at prøve Skylet solglas. En sammenligning med almindelige solglas viser lysningseffekten. Carl Zeiss leverer f.eks. 3 forskellige farver, nemlig fun, road og sport. Fun er det lyseste Skylet solglas med 70% absorption. Særlig velegnet til diffust lys, dårligt vejr og dårlige lysforhold.

19

20 20 Road er det universelle solglas med 80% absorption. Mange bilister, motorcykelkørere, sejlere, surfere, vandrere, golf- og cykelsportsfolk sætter pris på den farve kontrastforøgende virkning i mellemstærkt til stærkt solskin. Skylet Sport med 90% absorption anbefales især til skarpt solskin og kraftig blænding, f.eks. i bjergene og på vandet. Husk, at glasset er mørkt hvis en sejler f.eks. bevæger sig ned i kahytten, så vil han opfatte det mørkt! Tænk på dette og lignende eksempler, når kunden er fuldstændig afhængig af glasstyrken. Kontrastforøgende glas bør så vidt muligt demonstreres i det fri, og man skal lige have glasset foran øjnene i lidt tid, før man kan vurdere det. ved, at kunden ser gennem glasset, og kunden skal naturligvis også kunne lide farven. Se evt. også efter om glasset forvrænger. I virkeligheden handler det om at fornemme, om kunden har det rart med brillen, og kan få opfyldt sine krav til en solbrille. Det er ikke alle farver, der er velegnet til brug i trafikken f.eks. er det vigtigt, at man kan se signalfarverne. Under alle omstændigheder bør man holde sig fra helt blå glas eller andre ekstreme farver, hvis glassene skal være effektive. Vær opmærksom på producenternes bemærkninger om de enkelte glasfarvers egnethed til brug i trafikken, da det er vores pligt som optikere at oplyse kunden om det. 100% UV- absorption, farver og kvalitet Solbriller skal som et mindstekrav tilbageholde alt UV-lys for at skåne øjnene. De allerfleste solbriller på markedet opfylder dette krav i dag. Der skrives af og til, eller oplyses i radio eller TV, at farve, som han eller hun synes er rar at se med. Lad være med at lade kunden se mod solen, når der prøves solbriller - omgivelserne skal derimod vurderes selv helt billige solbriller beskytter udmærket mod UV og har 100% UVabsorption, men hvad hjælper det, hvis man får hovedpine af at gå med nogle brilleglas med en elendig afbildning? Som med så meget andet hænger forholdet mellem pris og kvalitet også sammen, når det gælder solbriller og farvede brilleglas. En ordentlig afbildning, farve og komfort får man naturligvis, når man vælger en god kvalitet. Hvilken farve, der er den rigtige, ja her ville det måske være fristende at foreslå bestemte farver, men det afhænger som tidligere nævnt helt af den pågældendes personlige smag, stil og følsomhed over for lys. Det afhænger også af, hvor solbrillerne skal bruges og i hvilke situationer. Det kan anbefales, at kunden vælger en