Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning 2008 for Byggeriets Ankenævn 1

2 Årsberetning 2008 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Forsidefoto: Colourbox Foto og illustration: Ulrik Samsøe Figen, John Hvass, privatfotos, Mark Airs Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri

3 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeren. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, gulv-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, anlægsgartner- og jordarbejder samt leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler dog ikke klager over nybyggerier med en samlet entreprisesum på over kr. 1 mio. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at efterleve nævnets afgørelser. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under afsnittet "Relevante links"sidst i årsberetningen.

4 Indhold Indledning 3 Kort om Byggeriets Ankenævn 5 Indledning Indkomne sager 6 Indkomne sager i Indkomne sager fra Indkomne sager i 2008 med fordeling på fag og organisationer 7 Fordelingen af indkomne sager på virksomheder, der er tilsluttet nævnet og virksomheder, der står udenfor 7 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Afsluttede sager 8 Afsluttede sager i Afviste sager 10 Realitetsbehandlede sager 12 Sagsbehandlingstider 13 Omkostninger ved indhentning af sagkyndig erklæring 14 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 15 Entreprisesum for de indklagede arbejder Byggetekniske erfaringer 16 Byggetekniske erfaringer 16 Indledning 16 Fem bygningsdele, der oftest registreres fejl og mangler ved 17 De fembygningsdele 17 Tagdækning 18 Lette gulve 19 Tunge ydervægge Øvrige oplysninger 20 Ankenævnets medlemmer 20 Litteratur 21 Nyttige links 4

5 Indledning I 2008 indkom der i alt 760 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til en stigning på 12% i forhold til året før. Sagerne er indkommet jævnt over hele året, med en svag stigning mod slutningen af året. Sagerne fordeler sig desuden indenfor de enkelte faggrupper som tidligere år. Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder, har afholdt 11 møder jævnt fordelt over året. Nævnene afgjorde i alt 726 sager. Klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og der er heller ikke afvigelser med hensyn til hvordan afgørelserne er faldet ud i forhold til tidligere år. Gro Andersen Sekretariatschef København, marts

6 Indkomne sager i 2008 I 2008 indkom der 760 klagesager til Byggeriets Ankenævn mod 677 sager i Det svarer til en stigning på 12%, hvilket svarer til stigningen i tidligere år. År Antal klager Ændring i% % % % % % % % % % % % % Figur 2: Antal indkomne klager pr. år og ændring i procent Indkomne sager fra Figur 1: Oversigt over indkomne sager Indkomne sager i 2008 med fordeling på fag og organisationer Fag Dansk Byggeri Uorg. KAF Gulvbranchen VI Total 2008% 2007% Murer Tømrer Snedker Køkken Tækkearbejde Kloak Brolægger Jordarbejde Maler Vinduer og yderdøre Gulvarbejder Anlægsgartner Total Figur 3: Indkomne sager fordelt på fag og organisation. Fordelingen af indkomne sager på fagområder svarer til tidligere år Note: KAF = KøkkenAnkeForeningen, Uorg. = Virksomheder, der ikke er tilsluttet nævnet, VI = VinduesIndustrien 6

7 Fordeling af indkomne sager på virksomheder, der er tilsluttet nævnet og virksomheder, der står udenfor 25% Virksomheder, tilsluttet nævnet År Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 30% % 32% % 30% % 25% 75% Uorganiserede Figur 5: Fordeling i procent fra Figur 6: Fordeling af indkomne sager på virksomheder tilsluttet nævnet og uorganiserede virksomeheder Som det ses af figur 5, svinger fordelingen mellem virksomheder, der er tilknyttet nævnet og virksomheder der ikke er, en anelse falder dog indenfor normen. Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 16% 9% Hovedstaden Sjælland 23% 12% 40% Sydjylland Midtjylland Nordjylland Figur 7: Forbrugernes fordeling på regioner Figur 7 viser hvordan klagerne fordeler sig på landets 5 regioner. Sammenholder man tallene med figur 4, der viser hvordan virksomhedernes omsætning på privatkundemarkedet fordeler sig på regionerne, finder man en nogenlunde overensstemmelse mellem andelen af klagesager og andelen af omsætningen. 7

8 Afsluttede sager i 2008 Figur 8: Afsluttede sager Tilsluttet nævnet % Uorganiserede % I alt i 2008 % I alt i 2007 % I alt i 2006 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Afviste sager Henlagte sager I alt NOTE: virksomheder, der er tilsluttet nævnet er medlem af én eller flere af følgende organisationer: Dansk Byggeri, KøkkenAnke Foreningen, Gulvbranchen eller VinduesIndustrien. Uorganiserede, er virksomheder, der ikke er tilknyttet Byggeriets Ankenævn gennem deres organisation. I 2008 blev der afsluttet i alt 723 sager, hvilket er en stigning på 16% i forhold til Af de afsluttede sager blev i alt 359 realitetsbehandlet. Det svarer til 50% af sagerne. Dermed blev 2% flere af sagerne realitetsbehandlet i 2008 i forhold til i De øvrige 367 sager blev enten afvist fra behandling 213 sager eller 29% eller henlagt 154 sager eller 21%. 21% 31% Forbruger medhold Delvist medhold Forlig 29% 9% 5% 5% Forbruger ikke medhold Afviste sager Henlagte sager Figur 9: Afsluttede sager - fordeling på årsager 8

9 Afviste sager 12% 5% Klager ikke forbruger Bevismæssigt uegnet 23% 44% Nævnet ikke kompetent Uorganiseret virksomhed, der ikke vil deltage i sagsbehandlingen 16% Nybyggeri over 1 mio. Figur 10: Afviste sager - fordeling af årsag til afvisning af sag Fordelingen af sager, der afsluttes med en afvisning er i det store hele lig tidligere år. Det er dog værd at notere sig, at forbrugere stadig forsøger at klage over arbejder, der er en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms. Ankenævnet har nu i over 5 år siden 15. september 2003 ikke været kompetent til at behandle klager over nybyggeri, men alligevel modtog sekretariatet 25 klager over netop nybyggeri. Én af årsagerne kunne være, at forbrugerne ikke er klar over, at alle entreprisesummer til byggeriets færdiggørelse skal lægges sammen. Således tror mange at de kan klage over murerarbejdet, hvis det er udført i fagentreprise med en samlet entreprisesum under 1 mio. kr. inkl. moms. Andre tror fejlagtigt, at det er omfanget af klagen, sagsgenstanden, der er afgørende for om ankenævnet er kompetent til at behandle klagen. Det er væsentligt at påpege, at der med den samlede entreprisesum menes en sammentælling af de for byggeriets færdiggørelse nødvendige ydelser, inkl. moms men uden grund. Sager afvises også fordi det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få medhold i sin klage. I klagede en forbruger over prisen på en leverance af materialer til et køkken. Der var faktureret kr. og forbrugeren havde tilbageholdt kr.. Forbrugeren var utilfreds med prisen på de leverede varer og gjorde gældende, at prisen var urimelig, når bl.a. følgende omstændigheder blev taget i betragtning: 22 Alle de fejl, der har været i forbindel- se med en meget enkel bestilling hos den indklagede virksomhed. 22 Den helt urimelige behandling, for- brugeren har fået af den indklagede virksomhed, der bl.a. har bedt forbrugeren om at kontakte underleverandøren for at udbedre henholdsvis den indklagede virksomheds og underleverandørens fejl. 22 Den lange tid, den indklagede virk- somhed har anvendt på at levere en terazzovask og et vaskeskab. Forbrugeren anførte i den forbindelse, at da den indklagede virksomhed havde afvist at give et afslag i prisen, havde hun valgt at gå videre med sagen. Ankenævnet bemærkede hertil: "at det må lægges til grund, at der efter omlevering mv. ikke længere er mangler ved det leverede. Ankenævnet vil ikke kunne pålægge den indklagede virksomhed at give et afslag i prisen som følge af de 9

10 at det forhold at tagpladerne nu var begyndt at suge fugt relaterede sig tilbage til afrensningen af taget i Den virksomhed, der havde udført afrensningen af taget, mente ikke at der var denne sammenhæng mellem fugtsugende tagplader og afrensningen af taget, hvorefter sagen blev forelagt nævnet. forhold, forbrugeren har anført, da der ikke er lidt noget tab, og da det fakturerede beløb svarer til det aftalte. Denne sag er derfor uegnet til behandling ved Byggeriets Ankenævn. "Ankenævnet afviste herefter sagen. Ankenævnet udtalte:"efter oplysningerne i sagen, herunder billedmaterialet og det oplyste om tagpladernes alder, finder ankenævnet, at det uden tvivl kan lægges til grund, at de nu konstaterede problemer med tagpladerne, ikke kan henføres til mangelfuld afrensning af pladerne i 2003 eller andre mangler ved udførelsen. Ankenævnet finder derimod, at der er tale om en fugtophobning i de gamle tagplader. I sagen havde en forbruger fået udført en afrensning af sine tagplader i I august 2008 indbragte forbrugeren en klage for Byggeriets Ankenævn, hvori hun gjorde gældende, På denne baggrund anser ankenævnet det for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, der derfor afvises i medfør af vedtægternes 1, stk. 6."Sagen blev herefter afvist. Realitetsbehandlede sager 18% Forbruger medhold 9% 10% 63% Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Figur 11: Afsluttede sager - fordeling af afgørelser i realitetsbehandlede sager 10

11 Fordelingen af afgørelser på realitetsbehandlede sager er identisk med fordelingen i Det hænder, at forbrugeren dels klager over mangler ved udført håndværksarbejde og dels klager over forhold, som ankenævnet ikke finder, er omfattet af nævnets kompetence. I sådanne sager, tager ankenævnet gerne stilling til hvorvidt en virksomhed er ansvarlig for mangler ved arbejdet, men afviser de øvrige klagepunkter. Som eksempel kan nævnes , hvor en forbruger klagede over diverse mangler ved et sommerhus samt gjorde gældende, at husets konstruktion gjorde huset særlig udsat for museangreb. Der blev foretaget syn- og skøn på ejendommen og nævnet udtalte herefter: "Det ligger uden for Byggeriets Ankenævns arbejdsområde at vurdere, om problemerne med mus har medført en kausal og adækvat værdiforringelse af forbrugerens fritidshus. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at imødekomme forbrugerens anmodning om, at der gennemføres en ny syns- og skønsforretning med henblik på en afklaring heraf. Ankenævnet er enig i skønsmandens vurdering, hvorefter en stillingtagen til, om selve husets konstruktion har indbyggede fejl, der gør, at det er specielt udsat for museangreb, vil forudsætte en omfattende og bekostelig adskillelse af flere af husets dele. Hertil kommer, at det må anses for yderst vanskeligt at sikre en ejendom som den foreliggende, herunder med dens placering, således at mus ikke kan skaffe sig adgang. Ankenævnet er ligeledes enig i skønsmandens vurdering, hvorefter forbrugeren må søge assistance hos skadedyrsbekæmpelsesfirmaer mv. Ankenævnets kompetence omfatter ikke skadedyrsbekæmpelse, herunder en vurdering af forbrugerens tiltag indenfor dette område. Ankenævnet er derfor enig i skønsmandens opfattelse, hvorefter der under sagens behandling ved ankenævnet alene kan tages stilling til udførelsen af den indklagede virksomheds afhjælpningsforanstaltninger. Ankenævnet har gennemgået bilagene i sagen, herunder skønserklæringen med tilhørende fotografier, og finder på denne baggrund, at de udførte afhjælpningsforanstaltninger er behæftet med mangler, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at udbedre. Ankenævnet er enig i skønsmandens anvisninger med hensyn til udbedring og i hans skøn over omkostningerne til udbedring. Ankenævnet finder på den baggrund, at der er mangler ved de udførte afhjælpningsforanstaltninger, og at omkostningerne til udbedring kan anslås til kr. "Virksomheden blev herefter pålagt at udføre udbedringsarbejderne eller betale forbrugeren kr. Et eksempel er sagen Forbrugeren klagede over prisen på et udført arbejde. Virk- 11

12 somheden havde givet et overslag på prisen på arbejdets udførelse. Da den fakturerede pris oversteg overslagsprisen klagede forbrugeren. Forbrugeren havde tilbageholdt ,59 kr. af det fakturerede beløb på ,59 kr. Nævnet udtalte følgende:"ankenævnet har gennemgået sagens bilag, herunder skønserklæringen med tilhørende fotografier. Ankenævnet lægger til grund, at der forud for arbejdets udførelse er afgivet et overslag af den indklagede virksomhed, og at der er udført en række ekstraarbejder ud over det i overslaget anførte. Ankenævnet har på denne baggrund ved afgørelsen af prisklagen anset arbejdet som almindeligt regningsarbejde. Ankenævnet kan i det væsentlige tiltræde skønsmandens vurdering og finder på denne baggrund, at et arbejde som det omhandlede i almindelighed vil kunne udføres for et beløb i størrelsesordenen kr. inkl. moms. Ankenævnet finder herefter, at den faktisk fakturerede pris på ,50 kr. inkl. moms for arbejdet ikke er højere, end hvad der kan anses for en rimelig pris for arbejdet. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på den usikkerhed, der altid vil være forbundet med en efterfølgende vurdering af, hvor mange arbejdstimer der er medgået til et udført arbejde. Der kan derfor ikke gives forbrugeren medhold i klagen over prisen for det udførte arbejde." Sagsbehandlingstider Forbruger medhold 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Forbruger delvist medhold 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Afviste sager 2,1 1,8 1,8 2,3 2,7 1,5 Henlagte sager 2,8 2,1 2,3 1,6 1,6 2,0 Figur 12: Sagsbehandlingstid i måneder Sagsbehandlingstiden for de realitetsbehandlede sager sager hvor klager fik helt eller delvist medhold, forlig eller sager, hvor forbrugeren ikke fik medhold var i 2008 i gennemsnit 4,9 måneder, og for afviste sager var den 2,1 måneder. 12

13 10 Måneder % 25% 50% 75% 90% Andel af afgjorte sager Figur 13: Sagsbehandlingstid for realitetsbehandlede sager Som det fremgår af figur 13 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for realitetsbehandlede sager 4,9 måneder - hvilket er en forøgelse på 1,4 måneder i forhold til 2007, og 90% af sagerne var afgjort 8.7 måneder efter klagen var modtaget i sekretariatet, hvilket er en forøgelse af sagsbehandlingstiden på 1,6 måneder. Omkostninger ved indhentning af sagkyndig erklæring Forbrugeren medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold figur 14: Gennemsnitlige honoraromkostninger til sagkyndige erklæringer Af figur 14 fremgår de gennemsnitlige omkostninger til indhentelse af sagkyndige erklæringer i klagesagerne. Det skal bemærkes, at uanset de påløbne omkostningerne kan forbrugerne maksimalt pålægges kr. i sagsomkostninger. Forbrugerne kan alene pålægges sagsomkostninger såfremt de ikke får medhold i deres klage eller kun delvist får medhold. Et eksempel på det sidste er sagen Forbrugeren havde klaget over kvaliteten af et arbejde. Virksomheden havde faktureret forbrugeren kr. og forbrugeren havde tilbageholdt kr. Forbrugeren fik medhold i, at der var mangler ved det udførte arbejde. Udbedringsomkostningerne blev fastsat til kr. I forbindelse med omkostningsafgørelsen udtalte ankenævnet følgende: "Under hensyn til, at forbrugeren kun har fået medhold i en del af de rejste klagepunkter og til, at forbrugeren i forhold hertil har tilbageholdt et uforholdsmæssigt stort beløb, finder ankenævnet, at sagens omkostninger i forbindelse med syn- og skøn ,83 kr. skal deles lige mellem parterne, dog således at det i overensstemmelse med ankenævnets vedtægter 8, stk. 3 kun pålægges forbrugeren at betale 3.000,00 kr." Forbrugeren blev herefter pålagt at betale kr. i sagsomkostninger og fik ikke sit klagegebyr på 300 kr. returneret. Bemærk dog, at virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr. 13

14 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Gennemsnitlige udbedringsomkostninger Maksimale udbedringsomkostninger Forbruger medhold Forbruger delvist medhold Figur 15: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i deres klage, fastsætter nævnet det udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale til forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre manglerne eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningerne giver derved en indikation af, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får medhold i sin klage kr., hvilket er en lille stigning på ca kr. i forhold til I den største afsluttede sag i kunne der konstateres mangler for kr. Sagen drejede sig om udskiftning af et tag, som nævnet besluttede, skulle omlægges totalt. Forbrugeren havde tilbageholdt kr. af den samlede entreprisesum på kr. virksomheden fik frist til 1. maj 2009 til at udbedre de konstaterede mangler. Forbrugerne skal være opmærksomme på, at ankenævnet fastsætter erstatningsbeløbene på grundlag af, at det fakturerede beløb er betalt. I sagen havde virksomheden faktureret forbrugeren knap kr. for et gulvarbejde. Forbrugeren havde ikke betalt noget af det fakturerede beløb forud for indbringelsen af klagen. Der var omfattende mangler ved arbejdet, og gulvet skulle omlægges. Nævnet fastsatte en erstatning til kr. Forbrugeren var ikke tilfreds med afgørelsen og mente ikke, at det tilbageholdte beløb skulle modregnes i erstatningsbeløbet. Sagen blev forelagt nævnet på ny og nævnet udtalte bl.a.: " Det tilføjes, at afgørelser i ankenævnet træffes på grundlag af, at et faktureret beløb er betalt. En forbruger kan derfor ikke få erstatning, før fakturaen er betalt. Da der er tilbageholdt et beløb på 8.943,75 kr., og erstatningen er fastsat til kr., betyder det, at det tilbageholdte beløb som sket i kendelsen skal fratrækkes i erstatningen. Det bemærkes, at ankenævnet efter de foreliggende oplysninger ikke har fundet anledning til at nedsætte fakturabeløbet på 8.943,75. kr." 14

15 Entreprisesum for de indklagede arbejder Kendelse Gennemsnitlig entreprisesum Forbrugeren medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Figur 16: Fordeling af gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager Forbruger kan, uanset entreprisesummens størrelse, dog bortset fra nybyggerier, hvor entreprisesummen ikke må overstige 1 mio. kr. inkl. moms, klage til Byggeriets ankenævn. Ankenævnet modtager således både klager over arbejder med en entreprisesum på under kr. og ligeledes klager over renoveringer med en samlet entreprisesum på over kr. 1 mio. kr. Den gennemsnitlige entreprisesum ligger dog jf. figur 15 på omkring kr. 15

16 Byggetekniske erfaringer Indledning I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt syns- og skønsforretning. Syns- og skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han desuden registrere de konstaterede mangler. På baggrund af denne registrering udarbejder Byggeriets Ankenævn hvert andet år en oversigt over, hvilke arbejder, forbrugerne oftest klager over. De faktiske tal i statistikken er ikke umiddelbart sammenlignelige, da skønsmændene kun registrerer i de sager, der kan konstateres mangler i og derudover kan der være flere eller færre klagepunkter i de enkelte sager. Fem bygningsdele, der oftest registreres fejl og mangler ved Tagdækning 21% 22% 26% Lette gulve 13% 11% 11% Tunge ydervægge 13% 11% 13% Vinduer og udvendige døre (inkl. ovenlys og udestuer) 11% 11% 11% Køkkener (ikke tidligere på listen) 6% - - Hårde gulve - 8% 4% Figur 17: Fem bygningsdele, der oftest registreres fejl og mangler ved Blandt 21 mulige bygningsdele er tagdækning, igen, den der oftest registreres fejl og mangler ved. I 2007 og 2008 har 21% af skønsmændenes registreringer vedrørt tagkonstruktionen. Herefter følger lette vægge, tunge ydervægge samt vinduer og yderdøre med 13 11% af registreringerne, og endelig tegner køkkenerne sig for 6 % af registreringerne. De resterende 38% af registreringerne fordeler sig jævnt over de øvrige 16 bygningsdele. 16

17 De fem bygningsdele 37% 20% Tagdækning Lette gulve Tunge ydervægge 6% 11% 13% 13% Vinduer og udvendige døre (inkl. ovenlys og udes Køkkener Andet Figur 18: De fem bygningsdele, der oftest registreres fejl ved Tagdækning 25% Dårligt udseende 33% Utæthed Undertag Rygningen 10% 21% Andet 11% Figur 19: Problemer i forbindelse med tagdækningen Som det fremgår af figuren, er der primært problemer med udseendet i forbindelse med tagrenoveringer, og dernæst er der problemer med utætheder og undertaget. Problemerne er som tidligere år. 17

18 Lette gulve 36% 24% Udførelsessvigt Planhed Gynger Overfladebehandling 11% 16% Andet 13% Figur 20: Problemer i forbindelse med lette gulve Når der lægges lette gulve er der primært problemer med udførelsessvigt og dernæst med gulvenes planhed samt problemer med stabiliteten. Med hensyn til materialerne er langt de fleste fejl registreret på parket- og plankegulve. Henholdsvis 44% og 35% af fejlene er registreret på denne type gulve. 15% 44% Parketgulve Plankegulve Pladegulve 6% 35% Andet Figur 21: Materialer, lette gulve 18

19 Tunge ydervægge 14% 13% 31% Udførelsessvigt Overfladebehandling Udseende Prisen 18% 24% Andet Figur 22: Problemer i forbindelse med tunge ydervægge Ved tunge ydervægge står udførelsessvigt med 31% af de registrerede fejl for den største del af de konstaterede fejl og mangler. Begrebet dækker over fejl ved bl.a. felter i bindingsværk, mangler ved pudsarbejde og reparation af tag og gavle. 19

20 Ankenævnets medlemmer Formand: Landsdommer Kaspar Linkis Næstformænd: Landsdommer Michael Dorn Landsdommer Svend Bjerg Hansen Landsdommer John Lundum Medlemmer udpeget af Køkken Anke Foreningen: Peter Larsen John Poulsen Udpeget af VinduesIndustrien: Ingeniør Gunnar Madsen Medlemmer udpeget af Dansk Byggeri: Tømrermester Steen Ginnerup Tømrermester Henrik Dyssell Tømrermester Jens Rudolf Entreprenør Jesper Bjerre Direktør Mogens Christiansen Produktionsleder Johan Høi Kristensen Murermester Aage Wegener Murermester Torben Bigum Malermester Peter Christiansen Malermester Ulf Viebke Vagn Damgaard Søren Hovgaard Christiansen Medlemmer udpeget af Parcelhusejernes Landsforening: Jørn Bitsch Jette Fogh Medlemmer udpeget af Forbrugerrådet: Karin Ladegaard Jan Howardy Bent Jensen Litteratur Bygningsreglementerne BR 95 / BRS 98 kan findes elektronisk på Alle BYG-ERFA blade. Bladene, som udgives af BYG-ERFA, kan søges og rekvireres på Træinformation Tegl 18 Overfladebehandling af nyt murværk Tegl 36 Oplægningsvejledning for tegltage Tegl-bladene udgives af MURO Murerfagets Oplysningsråd se Produkt- og montageinformationer kan rekvireres hos producenterne af materialerne og i et vist omfang søges på 20

21 Nyttige links Dansk Byggeri Gulvbranchen Køkken Anke Foreningen VinduesIndustrien Forbrugerrådet Parcelhusejernes Landsforening Dansk Byggeris byggetekniske videnportal Byggeskadefonden BYG-ERFA Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Murerfagets Oplysningsråd Træbranchens Oplysningsråd Erhvervs- og Byggestyrelsen Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse 21

22 22