Psykiatrien i Risskov, Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Transkript

1 DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL i århus psykiatri prospekt

2 Bygherre Region Midtjylland Koncept udarbejdet af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S I samarbejde med Psykiatrien i Risskov, Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

3 indhold 01_ indledning _ Beskrivelse _ aktivitet _ kapacitets- og arealbehov _ Konkrete byggeplaner SCREENINGSSKEMA

4 Hospitalets profil Hvis psykiatrien på Århus Universitetshospital skal bevares i de nuværende rammer vil gennemførelse af psykiatriplanens målsætninger blive vanskelig. De bygningsmæssige rammer giver ikke de nødvendige muligheder for integrering af specialiserede sengeafsnit og tilsvarende ambulante funktioner. Muligheden for omlægning af kapacitet fra stationær til ambulante funktioner er også yderst vanskelig i de nuværende bygninger, som er korridorbyggeri. Endelig vil den besluttede etablering af en Fælles Akut Modtage Enhed (FAME) på Det Nye Universitetshospital i Skejby med inkorporering af psykiatrien blive vanskelig på sigt og en del af rationalet bag en fælles akutmodtagelse vil helt falde bort. Psykiatrien på Århus Universitetshospital skal være kompetencecenter for en række specialiserede behandlinger. Funktionen som kompetencecenter indebærer behandling af de mest syge patienter, forskning og udvikling samt vidensdeling. Gennem anvendelse af den nyeste forskning og viden, er det her muligt at gennemføre den mest specialiserede behandling på et højt klinisk niveau. Visionen er derfor at skabe bygningsmæssige rammer, som kan understøtte den optimale behandlingskvalitet i nær tilknytning til somatikken, og på den måde skabe synergi mellem områderne. Hospitalet rummer højt specialiserede funktioner indenfor de to specialer, voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Der satses på forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder, som sammen med specialiseringen bidrager til en høj behandlingskvalitet i psykiatrien. På hospitalet er der både specialiserede sengeafsnit og ambulante funktioner samt en psykiatrisk skadestue. I øjeblikket er psykiatrien placeret separat og i relativt stor afstand fra de somatiske hospitaler i Århus. Den nuværende fysiske placering er en hindring for videreudviklingen af samarbejdet mellem somatik og psykiatri, der er forudsat både i Psykiatriplanen og i arbejdet med at etablere de fælles akutmodtagelser _IndledningDET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS, PSYKIATRI

5 Udfordringer og indsatsområder Med Psykiatriplanen for Region Midtjylland har Regionsrådet ønsket at styrke kvaliteten af den psykiatriske udredning og behandling. Midlerne er øget specialisering og samling af behandlingen under indlæggelse i færre, mere fagligt robuste enheder samt en tættere tilknytning til somatikken. De Fælles Akut Modtage Enheder er sammen med en styrkelse af psykiatriens adgang til de somatiske hospitalers diagnostiske faciliteter og eksperter en forudsætning for, at Psykiatriplanen kan gennemføres. Udfordringen bliver i de kommende år at deltage i planlægningen og etableringen af dels den fælles akutmodtagelse på Det Nye Universitetshospital i Skejby. Dels på sigt planlægning og etablering af stationær og ambulant psykiatri på Det Nye Universitetshospital i Skejby med det formål at forbedre behandlingen af somatisk syge psykiatriske patienter. I det følgende beskrives de nuværende rammer for psykiatrien på Århus Universitetshospital, Risskov og visionerne for psykiatriens etablering på DNU. EFFEKT AF PSYKIATRIPLAN STGN. I ANTAL AKUTINDLÆGGELSER STGN. I ANTAL SENGEDAGE AFL. SENGEBEHOV v. 85% BELÆGN Århus Sygehus, Tage Hansens Gade DNU Fælles akutm. Somatik + psykiatri Skejby PRIMÆRT OPTAGEOMRÅDE Silkeborg Favrskov DNU Århus Samsø Århus Sygehus, P.P. Ørumsgade + + Århus Sygehus, Nørrebrogade Århus Universitetshospital, Risskov + Behandling under indlæggelse Distriktspsykiatri Ambulante funktioner Mobilteam Fælles akutmodtagelse 03

6 Nuværende kapacitet og rammer Hospitalets bygninger er opført løbende fra Ca. 35 % af arealet er opført før 1900, ca. 50 % mellem 1965 og 1990, mens de øvrige ca. 15 % er opført efter Hospitalets bygninger er fordelt på m2 store grund, med det meste af børnepsykiatrien placeret i nogen afstand fra de bygninger, der rummer voksenpsykiatrien. Nogle af de ældre bygninger og en del af parken er omfattet af fredning. Sengeafsnit for almen psykiatri er placeret i traditionelt korridorbyggeri. Ambulatorier er typisk placeret i selvstændige bygninger uden direkte forbindelse til sengeafsnittene. Kliniske og ikke kliniske servicefunktioner er generelt placeret i selvstændige bygninger. Psykinfo Bibliotek ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV Museum Fysioterapi BUC Voksen og børne-ungdomspsykiatrien i Risskov råder pt. over i alt ca. 240 sengepladser i enestuer: 160 almenpsykiatriske sengepladser 16 gerontopsykiatriske sengepladser 33 retspsykiatriske sengepladser 28 børne- og ungdomspykiatriske sengepladser Pt. er 16 af de ovenstående almen psykiatriske sengepladser ubenyttede. Århus Universitetshospital, Risskov er generelt i dårlig stand. Tagkonstruktioner, kloakker, vejanlæg, el-systemer og meget andet er nedslidt som følge af aldring og et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb. Laboratorier og forskningsfaciliteter er ikke renoveret siden ibrugtagning i 1960 erne. En større renovering omkring år 2000 har sikret patienterne i de almen psykiatriske sengeafsnit enestuer med tidssvarende toilet- og badeforhold. Sengeafsnittene i retspsykiatri og børne-og -ungdomspsykiatri er teknisk og behandlingsmæssigt utidssvarende. Kantine Auditorie Retspsykiatrisk ambulatorium Hovedindgang Information Psykiatrisk skadestue De psykiatriske specialklinikker Grundareal: ca m2 Bebygget areal m2 Brutto etageareal m _BeskrivelseDET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS, PSYKIATRI

7 Fleksibilitet og udbygningsmuligheder Den nuværende bygningsmasse rummer kun begrænsede muligheder for udvikling af nye behandlingsforløb og ændrede arbejdsgange. Sengeafsnittene mangler den fornødne adgang til terapirum. Faciliteter til mere krævende terapiformer, som f.eks. egentlige værksteder findes ikke. De eksisterende rammer giver heller ikke den nødvendige mulighed for at udvikle nye effektive arbejdsgange gennem integration af sengeafsnit, behandlingsafsnit og ambulatorier. Som følge af den eksisterende bygningsmasses fremskredne alder, og de deraf følgende indretningsmæssige begrænsninger, er der kun få udbygningsmuligheder inden for de eksisterende rammer. Udbygning vil følgelig skulle ske i form af nybyggeri enten ved tilbygning eller ved at nyopføre enkeltbygninger. Hospitalets placering i udkanten af Stor-Århus giver gode tilkørselsforhold for patienter og personale. Matriklen er velforsynet med parkeringspladser. Hospitalets fysiske organisering på matriklen har dog i praksis vist sig vanskelig at overskue for udefra kommende, f.eks. ambulance, politi og taxa. I forbindelse med akut somatisk sygdom medfører dette, i kombination med den relativt store afstand til nærmeste somatiske sygehus, ofte lang reaktionstid. Hospitalet råder ikke over nogen former for billeddiagnostisk udstyr. Det kan forudses, at psykiatrien i stigende grad vil få behov for at anvende billeddiagnostik, hvorfor en lokal udbygning, primært af MRi og fmri indgår i Regionens Psykiatriplan. 05

8 Aktivitetsudvikling Den gennemsnitlige liggetid forventes indenfor voksenpsykiatrien at falde med 1 % årligt frem til 2018, mens forventningen indenfor børne- og ungdomspsykiatrien er, at den gennemsnitlige liggetid vil være den samme. Antallet af indlæggelser indenfor almenpsykiatrien forventes i 2018 at være på samme niveau som i Derimod forventes det, at der vil være større aktivitet indenfor retspsykiatrien, da der forventes at komme flere patienter med en retslig foranstaltning. Allerede nu sker der en forøgelse af den retspsykiatriske sengekapacitet fra 34 til 46 senge. Den demografiske udvikling med flere ældre vil desuden medføre et øget pres på gerontopsykiatrien. Forventningen er, at der på DNU vil være behov for flere gerontopsykiatriske senge samtidig med, at den ambulante behandling af gerontopsykiatriske patienter også vil øges. Den lavere gennemsnitlige liggetid indenfor voksenpsykiatrien vil medføre en forøget ambulant aktivitet på 5 % pr. år frem til I beregningen af den ambulante aktivitet i voksenpsykiatrien på DNU er det desuden forudsat, at 50% af den ambulante aktivitet vil foregå på DNU. Specialisering af ambulant behandling og den tætte kobling mellem forskning og behandling, som Århus Universitetshospital vil stå for, og som er en af grundpillerne i Region Midtjyllands psykiatriplan vil desuden medføre en markant forøgelse af den ambulante aktivitet. Der er en forventning om, en betydelig vækst i antallet af børn og unge, der henvises til tilbud i psykiatrien. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes en stigning fra 0,8% til 1,5% af en årgang. Aktivitetsforøgelsen på dette område forventes primært at ske indenfor ambulant og dagbehandling, mens den stationære behandling kun i mindre grad forventes påvirket. VOKSENPSYKIATRI INDLÆGGELSER - VOKSENPSYKIATRI SENGEDAGE - VOKSENPSYKIATRI AMBULANTE BESØG - VOKSENPSYKIATRI DAGPPT. - BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI AMB. BESØG - BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI BØRNE- OG UNGDOMSPYKIATRI SAMLET AKTIVITETSFREMSKRIVNING 06 03_Aktivitet DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS, PSYKIATRI

9 Den forventede aktivitet i 2018, som fremgår af figuren side 06, er den faktiske 2007-aktivitet korrigeret for ændringer i optageområde og fremskrevet iht. befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik. Fremskrivningen følger de retningslinier, som er udarbejdet af Danske Regioner. Der er indregnet reduktion af liggetid alene inden for voksenpsykiatrien med 1 % årligt samt forventning om betydelig stigning i de ambulante aktiviteter (5 procent årligt). Der er forudsat uændret sygdomsbillede samt indlæggelses- og operationsfrekvenser, dog er frigørelse af stationær kapacitet ved omlægning fra behandling i indlagt til ambulant regi forudsat erstattet af anden stationær behandling. I børne- ungdomspsykiatrien er indregnet en stigning i behandlingsfrekevensen fra 0,8 til 1,5 procent pr. årgang Visualisering Illustration_ referenceprojekt C.F. Møller 07

10 Kapacitets- og arealbehov Med udgangspunkt i det fremskrevne aktivitetsniveau for 2018 vurderes der at være et samlet areal behov på ca kvm til psykiatrien på DNU. Der tages her udgangspunkt i aktiviteten i 2007 korrigeret for en række forhold, herunder reduktion i liggetider samt omlægning fra stationær til ambulant behandling, som forklaret i foregående afsnit. For en række støttefunktioners vedkommende vil psykiatrien kunne betjenes af de allerede etablerede funktioner på DNU - eksempelvis køkken, vaskeri, depotrum mv. Herved opnåes en større effektivitet og stordriftsfordele i forhold til den eksisterende placering, hvor hospitalet selv råder over disse funktioner. Placeringen på DNU vil betyde, at de billeddiagnostiske faciliteter kan udnyttes af både somatik og psykiatri. Ved at placere psykiatrien på DNU skaber man ikke bare bedre adgang for psykiatrien til de billeddiagnostiske faciliteter, man undgår også på længere sigt en selvstændig etablering af tilsvarende faciliteter i Risskov med lav udnyttelsesgrad og høje etableringsomkostninger til følge. Planlægningen af psykiatriens udflytning til DNU er endnu på et tidligt stadie og deraf følger naturligvis en vis grad af usikkerhed. Det vurderes dog, at med de anvendte fremskrivninger af aktivitet og arealstandarder, kan psykiatriens funktioner rummes i det angivne beregnede areal behov. Visualisering Illustrationer_ referenceprojekt C.F. Møller 08 04_Kapacitets- og arealbehovdet NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS, PSYKIATRI

11 I tabellen på nedenfor, er kapacitets- og arealberegningen, som ligger til grund for dimensioneringen af anlægsprojektet, illustreret for de enkelte funktionsområder med sammenhængen mellem den fremskrevne 2018 aktivitet, de hertil beregnede kapaciteter samt det anslåede arealbehov. Der på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland anvendt ensartede forudsætninger vedr. udnyttelsesgrader, arealstandarder for nybyg samt brutto-nettofaktor. Der er angivet det samlede bruttoareal for de enkelte funktioner samt det konkrete anlægsprojektets elementer fordelt på nybyg og ombygning. FORVENTET AKTIVITET 2018 BEREGNET KAPACITETSBEHOV ANSLÅET TOTALAREAL SENGEDAGE _ i voksenpsykiatriske sengeafsnit _ Liggetidsfald fra 16,3 i 2007 til 14,7 dage i 2018 _ sengedage i børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit. SENGE _ I alt 183 voksenpsykiatriske senge plus 10 obs.senge, jf. nedenfor _ 33 børne- og ungdomspsykiatriske senge _ Alle senge er placeret på en-sengsstuer _ forudsat belægning på 90% på ordinære senge SENGEAREAL _ arealstd. på 40 netto m2 pr. ensengsstue m2 PTT. I FÆLLES AKUTMODT. _ ptt. til modtagelse i fælles akut modtageenhed _ forventet gennemsnitlig opholdstid i akut modtageenhed på 12 timer AKUT MODTAGEKAPACITET _10 senge i fælles akut modtageenhed _ 70% belægning på obs-senge BEHANDLINGSAREALER m2 BEHANDLINGER BEHANDLINGSKAPACITET _ brutto m2 i fælles akut modtageenhed: 700 m2 _4.240 indlæggelser, voksenpsykiatri _ amb. besøg,voksenpsykiatri,svarende til stigning på 70% ift _360 indlæggelser, børne- og ungdomspsykiatri _4.796 dagptt, børne- og ungdomspsykiatri _bl.a. 289 kontorer/samtalerum, 10 dagpladser, 3 ECT-rum ØVRIGE AKTIVITETER _undervisning og forskning, administration, øvrige servicefunktioner, teknik KAPACITET _ kliniske kontorer, auditorier, køkken, depot, apotek, teknisk afdeling mv. ØVRIGE AREALER _ særlige funktioner, brutto m2: m2 kontor m2 TOTALT BRUTTO AREAL Anlægsprojekt: Nybyg m m2 09

12 Psykiatrien på DNU Den fælles akutmodtagelse på DNU planlægges i øjeblikket, og her etableres faciliteter til at modtage akutte psykiatriske patienter. Funktionerne fra den psykiatriske skadestue på Århus Universitetshospital, Risskov forventes at flytte til DNU i Skejby i perioden Derefter vil der i en overgangsperiode - indtil der etableres stationær og ambulant psykiatri på DNU - være en større afstand mellem akutmodtagelsen og sengeafsnit. Denne problematik søges løst ved transport af patienter og personale i bil mellem de to lokaliteter. Fordelene ved det tættere samarbejde mellem psykiatri og somatik vurderes at opveje ulemperne ved den fysiske afstand. Konkret planlægges det, at modtagelse, visitation og telefonrådgivning samles med somatikken i FAME. Det forventes, at der fortsat vil være behov for 10 observationssenge. En fælles akutmodtagelse giver mulighed for: Styrkelse af samarbejdet på tværs af specialer Styrket behandling af patienter med både somatiske og psykiatriske problemstillinger Effektiv udnyttelse af personaleressourcer Etableringen af den stationære og ambulante psykiatri på DNU vil følge naturligt af samarbejdet om den fælles akutmodtagelse, og vil helt generelt give langt bedre muligheder for at behandle psykisk syge patienter for somatiske sygdomme end tilfældet er i dag. Ressourceudnyttelsen på et område, hvor der er mangel på personale, vil være tilsvarende større, når personalet kan gå mellem psykiatriske og somatiske sengeafsnit på samme hospital. I dag bruges mange ressourcer på at sende patienter og personale mellem Århus Universitetshospital i Risskov og de øvrige afdelinger af Århus Universitetshospital i byen. Etableringen af psykiatrien på DNU vil endvidere internt i psykiatrien skabe mulighed for en bedre fysisk organisering af eksempelvis voksen- og børne-ungdomspsykiatrien, de psykiatriske specialklinikkers ambulante funktioner og de almene sengeafsnit. I øjeblikket er organiseringen på matriklen - som tidligere beskrevet - besværlig for både personale, patienter og besøgende. Med etableringen af Psykiatrien på DNU gives en unik mulighed for at nytænke bygningsmæssige forhold sammen med behandlingseffektivitet _Konkrete byggeplanerdet NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS, PSYKIATRI Illustrationer_ referenceprojekt C.F. Møller

13 Principperne for det moderne psykiatriske hospitalsbyggeri er: Åbenhed, fleksibilitet, aktivitetsmuligheder og tryghed. Åbenhed og adgang til udendørsarealer og natur er væsentlige elementer i at skabe gode rammer for psykiatrisk behandling. Udenomsarealer i tilknytning til psykiatrisk byggerihospital kan skabes ved at etablere atriumgårde, hvor patienterne kan bevæge sig på egen hånd, og man kan derved mindske stress og mindske afdelingernes institutionspræg. Hvad angår børn og unge i Psykiatrien er det vitalt, at der etableres udefaciliteter, der giver mulighed for leg og spil. Ved at skabe fleksible psykiatriske afdelinger gives der mulighed for, at patienten kan blive indlagt, behandlet og udskrevet på samme afsnit uagtet af, at patientens situation ændrer sig under indlæggelsen. Ved at etablere fleksible afsnit med mulighed for skærmning vil patienten opleve kontinuitet, som forbedrer behandlingsindsatsen. Fleksible rammer på afdelingerne vil desuden fremtidssikre Psykiatrien på DNU, da omstilling og tilpasning bliver muligt. Psykiatriske patienter er ofte indlagt igennem længere tid, og det er derfor vigtigt, at der er rammer for gode og varierende beskæftigelsestilbud. Der bør være mulighed for fysisk træning i tilknytning til sengeafsnittene samtidig med, at der bør være faciliteter til træning i sociale færdigheder så som køkken og opholdsrum-/dagligstue. For børn og unge gælder det, at der bør være særlige forhold som eksempelvis undervisnings- og legefaciliteter. Det er også vigtigt, at der skabes opholdsrum og udearealer, som er velegnede til patienter og deres besøgende. Ikke mindst skal der være faciliteter til besøgende børn med mulighed for leg og samtale i indbydende og trygge omgivelser både indenfor på afdelingen, og udenfor i tilknytning til afdelingens gårdmiljø. De fysiske rammer i det psykiatriske byggeri på DNU skal give mulighed for både aktivitet og hvile. Dette stiller krav om en række større og mindre opholds- og aktivitetsrum udover sengestuerne. Ved at have forskellige typer opholds- og aktivitetsrum gives der mulighed for at opholde sig på afdelingen uden at træde direkte ind i patienternes private sfære. Lokalerne bør desuden være rummelige og lyse, da det virker aggressions- og angstdæmpende. Modelfoto 11

14

15 DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL århus psykiatri SCREENINGSSKEMA

16 1. Investeringsplaner, brutto Projekt Prioritet/art Økonomi Indeks 4Q 2007 (118,9) Evt. prioritet Art Samlet inv. (mia.kr.) Det Nye Universitetshospital i Århus Nybyggeri 9,678 Nyt hospital i vestjylland (incl. psykiatri) Nybyggeri 5,779 Regionshospitalet Horsens Om- og nybyggeri 1,376 Regionshospitalet Viborg Om- og nybyggeri 1,664 Regionshospitalet Randers Om- og nybyggeri 1,567 Psykiatri, Det Nye Universitetshospital i Århus Nybyggeri 1,200 Øvrig psykiatri (Ekskl. nyt hospital i Vestjylland) Ombyggeri 0,150 I alt 21,414 Ovenstående projekter er ikke anført i prioriteret rækkefølge. Selvom de enkelte prospekter indeholder test om psykiatrien, er de nødvendige anlægsinvesteringer vedrørende psykiatrien ikke indeholdt i de tilhørende screeningsskemaer. På nær vedrørende det nye hospital i Vest er der separate screeningsskemaer vedrørende psykiatriens anlægsprojekter, hvilket ovenstående tabel også afspejler.

17 2. Nøgletabeller 2.1 Generel fremskrivning og planlægningsgrundlag for Region Midtjylland Tabel A. Fremskrivning og planlægningsgrundlag, angives Demografi (befolkningsvækst): Antal 0-17 år Antal år Antal 65 år Forventet i dag- og ambulant behandling Forudsat i hjemmebehandling 1) 1) Forudsat i antal sengedage, somatik Forudsat i antal indlæggelser, somatik Forudsat i liggetider (gns. antal dage), somatik 4,4 3,8 Forudsat antal sengedage, psykiatri Forudsat antal indlæggelser, psykiatri Forudsat liggetid, psykiatri 19,0 17,3 1) Det er blevet vurderet, at det ikke er muligt at udarbejde en opgørelse over antallet af hjemmebehandlinger. Der endnu ikke en fast registreringspraksis om denne type aktivitet, hvilket betyder, at en opgørelse vil være forbundet med betydelig usikkerhed. Det skal dog påpeges, at der over de næste 10 år forventes en generel stigning i niveauet for hjemmebehandlinger.

18 Tabel B: Samling af enheder og samlet kapacitet Antal sygehuse (organisatoriske enheder) Antal matrikler/geografiske enheder Forventet reduktion i vagtlag (omregnet til kr.) 7-18 mio.kr. 53 mio. kr. Samlet sygehusareal (m2) Forventet selvforsyningsgrad - somatikken [angives som % af samlet sygehusbudget, der anvendes på regionens egne sygehuse] 8 92% 93% 94% Personale i sygehussektoren (samlet set, angives i årsværk) Heraf antal læger Heraf antal sygeplejersker Antal fælles akutmodtagelser befolkningsunderlag: Randers befolkningsunderlag: Viborg befolkningsunderlag: Horsens befolkningsunderlag: Vest befolkningsunderlag: Århus Andel akut medicinske patienter indlagt udenom fælles akutmodtagelser Antal akutklinikker, skadestuer, skadesklinikker eller lignende. Det angives endvidere, hvorvidt der er lægebetjening, om der er åbent for selvhenvendere samt evt. åbningstid Psykiatri: 2 akutklinikker 11 - Risskov (døgnåben) - Horsens (døgnåben) Somatik: 4 akutklinikker 12 - Grenaa (8-22) - Skive (8-22) - Ringkøbing (8-22) - Silkeborg (døgnåben) Psykiatri: 1 akutklinik - Risskov (døgnåben) Somatik: 4 akutklinikker - Grenaa (8-22) - Skive (8-22) - Ringkøbing (8-22) - Silkeborg (døgnåben) Antal sammedagssygehuse Antal elektive sygehuse Noter til Tabel B: 1) Antal somatiske sygehuse: 7, Antal psykiatriske sygehuse: 9

19 2) Antal somatiske sygehuse: 7, Antal psykiatriske sygehuse: 7 3) Antal somatiske sygehuse: 6, Antal psykiatriske sygehuse: 7 4) Antal somatiske matrikler: 21, Antal psykiatriske matrikler: 12. Ved optælling af matrikler sondres mellem psykiatri og somatik, bortset fra ændringerne i 2018, hvor der sker integration i Det Nye Universitetshospital i Århus og det nye hospital i Vest. 5) Antal somatiske matrikler: 18 Det forudsættes, at aktiviteten på RH Odder og RH Brædstrup er integreret i RH Horsens (jf. forslag til hospitalsplan), og at aktiviteten på RH Kjellerup integreres i RH Viborg og RH Silkeborg. Antal psykiatriske matrikler: 9. 6) Antal somatiske matrikler: 13 Det forudsættes, at aktiviteten på Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus Sygehus, Tage Hansens Gade, Århus Sygehus, P.P Ørums Gade og på Skejby er integreret i Det Nye Universitetshospital, at det nye hospital i Vestjylland er etableret, og aktiviteten på RH Holstebro, RH Herning og RH Ringkøbing integreret i det nye hospital i Vestjylland (jf. forslag til hospitalsplan). Antal psykiatriske matrikler: 6, idet det forudsættes, at Risskov integreres i Det Nye Universitetshospital i Århus og Hering og Holstebro integreres i det nye hospital i Vest, som medtælles i de 13 somatiske matrikler. 7) Det skal bemærkes, at den angivne besparelse omfatter reduktionen i vagtlag for lægerne. Der er ikke foretaget nogen vurdering af besparelsen ved ændring i sygeplejerskernes vagtstruktur, når anlægsprojekterne er gennemført. Det skønnes at være minimum tilsvarende besparelse som for lægerne, måske endda højere. De angivne tal afspejler to modsatrettede bevægelser. På den ene side er det en konsekvens af Akutplanen, at der skal oprettes vagtlag af speciallæger på tilstedeværelsesniveau, hvor de aktuelt findes på rådighedsniveau. På den anden side sker der en reduktion i antallet af vagtlag, som følge af implementeringen af Akutplanens beslutninger om etablering af fælles akutmodtagelser, samt som følge af samlingen på Det nye universitetshospital i Århus. Den største besparelse forventes på langt sigt mellem 2013 og 2018, idet de to nye hospitaler i Vest og Århus forventes at være opført. 8) Den forventede selvforsyningsgrad vedrører udelukkende somatikken, idet det forventes, at selvforsyningsgraden i psykiatrien er cirka 100%. 9) I Akutplanen for Region Midtjylland anvendes befolkningsunderlag for de fælles akutmodtagelser beregnet ved hjælp af GIS-metoden, som tager udgangspunkt i den korteste afstand til fælles akutmodtagelse beregnet ud fra fugleflugtlinien. De tal som indgår i Akutplanen angiver således det forventede underlag for akutte kørsel med 112, da den korteste afstand er udgangspunktet for beregningerne. Af hensyn til de akutte henvisninger, som går via den praktiserende læge, og altså ikke via 112, er der under hensyntagen til befolkningsunderlaget i Akutplanen udarbejdet et optageområde for de enkelte fælles akutmodtagelser, som tager udgangspunkt i kommunegrænser. Befolkningsunderlaget for optageområderne med udgangspunkt i kommunegrænser korresponderer med de befolkningsunderlag, som er beregnet med hjælp af GIS-metoden. Der er tale om et praktisk redskab i henvisningssituationerne, idet patienterne naturligvis kan benytte sig af det frie valg, og idet 112-kørsler altid vil tilgå nærmeste hospital med fælles akutmodtagelse. 10) Patienter, der indlægges akut sker via de fælles akutmodtagelser. 11) Begge psykiatriske akutklinikker er i øjeblikket åbent for selvhenvendere, men de vil blive gjort visiteret på lidt længere sigt. Der er lægebetjening på begge klinikker. 12) Behandling på somatisk akutklinik kræver forudgående visitation. I normal dagarbejdstid har akutklinikkerne som basisbemanding specialuddannede behandlersygeplejersker med generel instruktion fra den fælles akutmodtagelse, som akutklinikken er koblet op på. Der vil være lægefaglig backup fra hospitalsansatte læger. Om aftenen består behandlerteamet af lægevagt og behandlersygeplejersker. På klinikken i Silkeborg, som har åbent om natten, suppleres bemandingen med læge i form af lægefaglig back-up på matriklen fra hospitalsansatte læger. 13) Sammedagssygehuse forstås som hospitaler, hvor der kun foregår ambulant behandling 14) Elektive sygehuse forstås som hospitaler, hvor der ikke foregår akut behandling, men hvor der både kan forefindes stationær og ambulant behandling. Med andre ord omfatter begrebet samtlige hospitaler, som ikke modtager akutte patienter.

20 Tabel C: Sengestuer, forventet skøn for fordeling på antal senge Somatiske Psykiatriske Somatiske Psykiatriske Somatiske Psykiatriske senge senge senge senge senge senge Antal 1-sengsstuer Antal 2-sengsstuer Antal 3-sengsstuer Antal 4-sengsstuer Antal 5+sengsstuer Skadestue/modtagelse Antal senge på patienthotel I alt sengepladser Noter: Tabel C baserer sig på de gældende byggeplaner, hvorimod tabel D er en mekanisk demografisk fremskrivning af det forventede sengebehov i 2013 og Der kan derfor være en mindre forskel på henholdsvis tabel C og tabel D. For Regionshospitalet Horsens og Viborg er der forudsat, at nybygning og ombygning omtrent er færdig til ibrugtagning i 2013 og derfor er der anvendt de samme tal for 2013 og For DNU er der i 2013 forudsat uændret antal senge i forhold til 2007, da 1. etape af DNU-projektet ikke forventes taget i brug før ca. i år 2015.

21 Tabel D: Oversigt over sygehuse (matrikler) SOMATIKKEN DNU: a) Somatik, ekskl. hotel og intensiv b) Fælles akut modtagelse, inkl. psyk. sg. Regionshosp. Randers a) Somatik ekskl. hotel og intensiv b) Fælles akut modtagelse, inkl. psyk. sg. Regionshosp. Horsens: a) Somatik, ekskl. hotel og intensiv b) Fælles akut modtagelse inkl. psykiatri Belægnings- Belægnings- Belægnings- Antal senge Antal senge Antal senge procent procent procent

22 Regionshosp. Viborg a) Somatik, ekskl. hotel og intensiv b) Fælles akut modtagelse inkl. psyk. sg. Regionshosp. Vest, inkl. Ringkøbing a) Somatik, ekskl. hotel og intensiv b) Fælles akut modtagelse, inkl. psyk. sg Regionshosp. Vest, tarm og Lemvig a) Somatik, ekskl. hotel og intensiv Regionshosp. Silkeborg a) Somatik ekskl. hotel og intensiv Hammel Neurocenter I alt i regionen

23 Tabel D: Oversigt over sygehuse (matrikler) - PSYKIATRIEN Belægnings- Belægnings- Belægnings- Antal senge Antal senge Antal senge procent procent procent Risskov/DNU % psykiatri Randers psykiatri Silkeborg psykiatri Horsens psykiatri Herning psykiatri Holstebro psykiatri Nyt hospital i vest Viborg Skive - døgnhus I alt i regionen

24 2.2 Oplysninger om de større strukturelle anlægsprojekter Århus Universitetshospital, Risskov Tabel E. Grund og byggeri Grundareal Bebygget areal Bruttoetageareal Heraf kælderareal Parkeringsarealer (uden for bygning) Friarealer kvm Areal (m2)

25 Tabel F. Arealstandarder Forventet pris Arealstandard (m2, netto) pr. m2 Sengeafsnit (pr. sengeplads). Det Ved 1-sengsstuer: 40 kvm kr. bedes angivet, hvor stor en andel Ved 2-sengsstuer: 35 kvm. indeks 118,9 4. wc/bad udgør heraf. Ved 3+sengsstuer: kvartal kvm., intensiv kr. Intensiv (pr. sengeplads) 30 kvm, intermediære Opvågning (pr. sengeplads) 16 kvm kr. Dagpladser (pr plads) 15 kvm kr. Operation, pr OP-stue 120 kvm kr. Ambulatorier, pr us-rum 30 kvm, alm. rum 50 kvm. specialrum kr. Fødeafdeling (pr stue) 70 kvm kr. Dialysepladser (pr plads) 23 kvm kr. Kontorer (pr fast plads) 10 kvm kr. Evt. patienthotel 23 kvm kr. Anvendt brutto/nettofaktor 2,1 *Arealstandarder omfatter primærrum samt støttefunktioner Kommentar (evt) **Gennemsnitsprisen på kr. pr. kvm. er ekskl. moms og omfatter ikke teknisk udstyr, apparatur og løst inventar. Det skal understreges, at kr. pr. kvm. er anvendt ved nybyggeri. Ved ombyggeri er der anvendt individuelle ombygningspriser. Endvidere er der tale om en gennemsnitspris. Det er klart, at de forskellige bygningsområder har varierende byggepriser pr. kvm. Desuden indeholder beløbet IKKE: P-hus / P-kælder og/eller P på terræn Grundkøb (ny sygehusgrund) Byggemodning, hovedforsyninger, tilslutningsafgifter mv. Indtægt ved evt. salg af eksisterende grunde og bygninger Byggestyring (egen byggeorganisation)

26 Tabel G. Arealforbrug Kontor Øvrige Parkering (i Andet øvrige arealer I alt I alt Areal Tilgængelighed for akutkøretøjer, kørende, via off. transport mv. Det Nye Universitetshospital i Århus har en optimal placering i det nordlige Århus med tilslutning til den nye Søften-Skødstrup motorvej, etablering af letbane og gode busforbindelser. En placering med infrastruktur og med ledige arealer, der sikrer fortsatte udbygningsmuligheder af Det Nye Universitetshospital. Infrastrukturen omkring Det Nye Universitetshospital kendetegnes ved anlæggelse af en ny indre ringvej, der omslutter hospitalet. Den indre ringvej har fire tilkørselsveje, tre fra den nyanlagte Herredsvej og en fra den eksisterende Randersvej. Der planlægges med separering af de forskellige trafikformer, således at lette trafikanter, ambulancer og lastbiler til vareforsyning mv. som udgangspunkt har egne tilkørselsveje, stier mv.. Fra den indre ringvej er der adgang til hospitalets hovedindgang og til et stort antal decentrale indgange. De nødvendige parkeringsforhold med gode udvidelsesmuligheder er placeret i umiddelbar nærhed til hospitalets hovedindgang og decentrale indgange, som henholdsvis parkeringshuse og som parkering under terræn.

27 Fleksibilitet og udbygningsmuligheder - Psykiatrien på Det Nye Universitetshospital i Århus Nuværende bygninger i psykiatrien i Risskov Den nuværende bygningsmasse rummer kun begrænsede muligheder for udvikling af nye behandlingsforløb og ændrede arbejdsgange. Sengeafsnittene har kun begrænset adgang til terapiværksteder, mere krævende terapiformer som f.eks. egentlige værksteder findes ikke. Der er i de eksisterende rammer kun begrænsede muligheder udvikle nye effektive arbejdsgange gennem integration af sengeafsnit, behandlingsafsnit og ambulatorier. Som følge af den eksisterende bygningsmasses fremskredne alder og de deraf følgende designmæssige begrænsninger er der kun få udbygningsmuligheder inden for eksisterende rammer. Udbygning vil følgelig skulle ske i form af nybyggeri enten i form af tilbygninger eller ved at nyopføre enkeltbygninger. Fremtidige bygninger Principperne for det moderne psykiatriske hospitalsbyggeri er: Åbenhed, fleksibilitet, aktivitetsmuligheder og tryghed. Åbenhed og adgang til udendørsarealer og natur er væsentlige elementer i at skabe gode rammer for psykiatrisk behandling. Udenomsarealer i tilknytning til psykiatrisk byggerihospital kan skabes ved at etablere atriumgårde, hvor patienterne kan bevæge sig på egen hånd, og man kan derved mindske stress og mindske afdelingernes institutionspræg. Hvad angår børn og unge i psykiatrien er det vitalt, at der etableres udefaciliteter, der giver mulighed for leg og spil. Ved at skabe fleksible psykiatriske afdelinger gives der mulighed for, at patienten kan blive indlagt, behandlet og udskrevet på samme afsnit uagtet af, at patientens situation ændrer sig under indlæggelsen. Ved at etablere fleksible afsnit med mulighed for skærmning vil patienten opleve kontinuitet, som forbedrer behandlingsindsatsen. Fleksible rammer på afdelingerne vil desuden fremtidssikre Psykiatrien på Det Nye Universitetshospital i Århus, da omstilling og tilpasning bliver muligt.

28 Projektøkonomi Tabel H: Projektøkonomi Projekt: Århus Universitetshospital, Risskov Mio.kr. (excl.moms) nybyggeri ombygning Grundkøb Projekteringsudgifter (ekstern rådgivning) Byggemodning/infrastruktur Parkeringsarealer og veje Håndværkerudgifter/entreprise Byggestyring IT Medico-teknisk udstyr/apparatur Andet I alt, konkret byggeri Evt. følgeinvesteringer, bl.a. genhusning 0 I alt Årsagsforklaringer til ændring i anlægssum Anlægsprojektet vedrørende Århus Universitetshospital, Risskov koster i alt mio. kr. (indeks 118,9). Dette er en reduktion på 200 mio. kr. i forhold til den anlægssum, som tidligere er blevet forelagt Ekspertpanelet. Efter bearbejdning af aktivitetstal under generelle forudsætninger om reduceret liggetid samt omlægning af behandling fra stationært til ambulant regi er det anslåede antal kvadratmeter, som psykiatrien på DNU får behov for, nu ændret til kvm. Tidligere er arealbehovet skønsmæssigt anslået kvm. Det vurderes, at det foreliggende beregnede arealbehov er mere nøjagtigt end det tidligere bud, men der tages forbehold for den usikkerhed, der følger af, at projektet endnu er i sit tidlige stadie. Anlægssummen er inklusive omkostninger til medicoteknisk udstyr, løst inventar med videre.

29 Effektiviseringer mv. Tabel I: Effektiviseringer og udnyttelsesgrader mv. Projekt: Århus Universitetshospital, Risskov Mio.kr., helårsniveau Effektiviseringsgevinst ved fuld implementering - heraf muligt at realisere i eksisterende struktur [effektiviseringer, der ikke forudsætter nybyggeri eller modernisering] - heraf muligt at realisere i ny struktur % ift investering % ift lokalt driftsbudget % ift regionens driftsbudget Eksisterende struktur Ved ibrugtagning 2018 fremskrivning: Årligt antal dag- og ambulant behandling behandlinger 2018-fremskrivning: Årligt antal sengedage sengedage Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr år 220 dg. 6 timer/dg. hhv timer pr. dag) Belægningsprocenter, sengeafdelinger (jf tabel D) 85 procent Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år samt 200 dage/6 timer pr. dag 220 dg. 6 timer/dg. timer pr. dag) Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. 6 timer/dg Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr år hhv timer pr. dag) konv røntgen 220 dg. 6 timer/dg Angiografi 220 dg. 6 timer/dg CT scanner 220 dg. 6 timer/dg Ultralyd scanner 220 dg. 6 timer/dg MR scanner 220 dg. 6 timer/dg PET scanner 220 dg. 6 timer/dg Evt. andet større apparatur 1) Tallene i kolonnen ved ibrugtagning indgår i den fælles prognose og beregningsmodel, som er udarbejdet i regi af Danske Regioner. Det er generelt svært at opgøre de samlede rationaliserings- og effektiviseringsgevinster, men der pågår et arbejde med at udrede dem.

30 2.3 Nuværende bygningsmasse Tabel J. Nuværende bygningsmasse Antal m2 Opførelsesår År for større modernisering Antal m2 moderniseret År for tilbygning Antal m2 tilbygget Behandling: ambulatorier, lægekontorer m.m Ca 3000 Sengeafsnit Ca Laboratorier og forskning Administration, almen Ca 2000 og klinisk Uddannelse og undervisning Patientservice: museum, kiosk, kirke m.m. Service: teknik, køkken m.m Ca 3000 Boliger Parkeringskælder/ tunnel Eksterne lejere Bygningernes tilstand - Århus Universitetshospital Risskov Hospitalets overordnede bygningsmasse er generelt i meget dårlig stand. Tagkonstruktioner, kloakker, vejanlæg, el-systemer og meget andet er nedslidt som følge af aldring og manglende vedligeholdelse. Laboratorier og forskningsfaciliteter er ikke renoveret siden ibrugtagning i 1960 erne. En større renovering omkring år 2000 har sikret patienterne i de alment psykiatriske sengeafsnit enestuer med tidssvarende toilet og badeforhold. Sengeafsnittene i retspsykiatri og børnepsykiatri er teknisk og behandlingsmæssigt utidssvarende.

31 2.4 Egenfinansiering, salg af bygninger, grunde mv. Region Midtjylland forventer at kunne bidrage med en vis egenfinansiering i forbindelse med de kommende anlægsprojekter Beslutning om nedlæggelse/salg Akutplanen for Region Midtjylland, som blev vedtaget i efteråret 2007 samt forslag til Hospitalsplan indebærer en række behov for ændrede fysiske rammer på regionens hospitaler. I Akutplanen tager organiseringen af den akutte hospitalsindsats udgangspunkt i etableringen af fem fælles akutmodtagelser, som skal være den primære indgang for patienter med akutte sygdomme. De fælles akutmodtagelser etableres i Viborg, Horsens, Vest, Randers samt i Århus. I Akutplanen er det endvidere besluttet, at der i Vest skal opføres et nyt hospital til erstatning for hospitalerne i Herning og Holstebro. I forslag til Hospitalsplan fremgår det desuden, at regionen i forbindelse med store byggeprojekter på hospitalerne skal sikre, at ombygningerne er robuste overfor de kommende års krav til behandlingsform, kvalitet m.v. Det betyder konkret, at der skal sikres en høj grad af fleksibilitet og udbygningsmuligheder på hospitalerne. Århus Amtsråd besluttede den 1. februar 2005, at de somatiske hospitalsfunktioner i Århus skal samles ved en udbygning af det eksisterende Skejby hospital til et samlet nyt universitetshospital i Århus. Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland tiltrådte disse beslutninger den 8. marts Efterfølgende har projektet været behandlet i Regionsrådet for Region Midtjylland flere gange. Uddybende notat vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus er vedlagt som bilag til screeningsmaterialet. Psykiatriplanen for Region Midtjylland blev vedtaget af Regionsrådet den 16. april Planen indebærer bl.a., at psykiatrien i Risskov integreres i Det Nye Hospital i Århus, og at psykiatrien i Herning og Holstebro integreres i det nye hospital i Vestjylland. Ovenstående planer for somatikken og psykiatrien betyder, at en række hospitalsbygninger forventes at kunne afhændes over de kommende år.

32 2.4.2 Hospitalsmatrikler/bygninger i Region Midtjylland, som forventes afhændet på sigt Hospitalsmatrikler/Bygninger, som forventes afhændet på sigt: Off. (mio. kr.) Årstal for vurdering Skøn på Bindinger på Klausuler Regionshospital påtænkt salg 2007 realiseret pris anvendelse Herning Holstebro Ringkøbing Brædstrup Odder Kjellerup Se tabel nedenfor Se tabel nedenfor Skive 1) Århus Sygehus, Nørrebrogade 2015 og se bilag Tillæg på ÅS, Nørrebrogade 2015 og se bilag efter bygning af DNC-hus 2) Århus Sygehus, Tage Hansens gade 3) se bilag Århus Sygehus, P.P. Ørumsgade 3) se bilag Se bilag (Region Midtjyllands andel på 40%) Risskov Se tabel nedenfor I alt ) Det forventes, at cirka 1/3 af bygningsmassen i Skive kan frasælges. Den angivne offentlige ejendomsvurdering afspejler denne andel 2) DNC: Dansk NeuroForskningsCenter 3) Den offentlige vurdering er fra 2006

33 Bindinger på anvendelse af eksisterende hospitalsbygninger og grunde: Kommuneplan Lokalplan nr. Hospital Vest Hospital Vest Hospital Vest Brædstrup Odder Kjellerup Skive Risskov Herning Holstebro Ringkøbing 12 B OF 7.2 (tillæg 869c og 869d, Herning Bygrunde) 12 OF OF kommuneplan kommuneplan byplanvedtægt nr. 30 senere delvis erstattet af lokalplan 1030, 1051 og kommuneplan 2001 Lokalplanformål/ anvendelse offentlig formål. sygehus og fremtidige udvidelser. sygehusformål, herunder psykiatriske funktioner. sygehus og fremtidige udvidelser. offentlig formål (sygehusudvidelse) offentlig formål offentlig formål sygehus. offentlig formål, sygehus, personaleboliger, stiftelse og uddannelsinstitutioner. lav bebyggelse, ældre og seniorboliger. område A: offentlig formål og kun sygehusfunktioner område B: virksomheder med adm. formål og boligformål område C: værksteds- og servicevirksomhed område D: boligformål planen reserverer området omkring sygehusområdet til sygehusformål. Nybyggeri kræver ny lokalplan offentlig formål (hospital og lign.) Bebyggelseshøjde Diverse max 110% bruttoetageareal må max være 7900 m 2 max 20 m max 9 m / 2 etager max 20 m / 4 etager ældre bygningsmasse bevaringsværdig bebyggelsen må max være på 2500 m 2 bruttoetageareal. max 110% max 75% max 75 % 9 m bygningshøjden må ikke overstige højden på eks. bygninger max 12 m max 2½ etage bebyggelsesgrad 0,3-0,4 bebyggelsesgrad 0,35 etager 2-4 etager 2 etager 1-2 en bygning gjort bevaringsværdig område A : 70% område B : 60% område C : 75% område D : 35% område A og B: 2 etager, 9,5 m område C: 2 etager, 8,5 m område D: 3 etager, 9,5 m Bebyggelsesprocent bebyggelsesprocent 40% max 8,5 m / 12 m deklarationer om bygningsfredninger i klasse B

34

35 Bilag til Region Midtjyllands screeningsmateriale

36 Beslutninger om samling af hospitalsfunktionerne i Århus på Det Nye Universitetshospital. Århus Amtsråd besluttede den 1. februar 2005 at de somatiske hospitalsfunktioner i Århus skal samles ved en udbygning af det eksisterende Skejby hospital til et samlet nyt universitetshospital i Århus. Beslutningen indebærer, at de eksisterende hospitaler Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus Sygehus, Tage Hansens Gade og Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade skal rømmes for hospitalsfunktioner og sælges. Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland tiltrådte disse beslutninger den 8. marts Tidsplan for salg af eksisterende hospitaler Byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Århus er planlagt opdelt i 2 etaper ud fra følgende præmisser: I første etape skal udflytningen af de kliniske aktiviteter fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus tilrettelægges således, at der kan opretholdes en fornuftig drift af de tilbageværende aktiviteter frem til, at alle aktiviteterne er flyttet til Det Nye Universitetshospital. Region Midtjylland har derfor vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at flytte hele aktiviteten fra Århus Sygehus, Tage Hansens Gade samt relaterede specialer omkring akutmodtagelsen på Århus Sygehus, Nørrebrogade i en første etape svarende til etableringen af fem af de syv faglige fællesskaber inkl. de funktioner, der i forvejen er på det eksisterende Skejby. Service og forsyningsfunktioner til hele Det Nye Universitetshospital indgår endvidere i første etape, da dette er en forudsætning for at kunne drive første etape. Ligesom den eksterne infrastruktur etableres i første etape. Der bliver således tale om en omfattende første etape af byggeriet. Fordelen ved en stor første etape er, at hele Århus Sygehus, Tage Hansens Gade kan rømmes og sælges, uden der skal bruges ressourcer på midlertidige flytninger til Århus Sygehus, Nørrebrogade. Samtidig sikres det, at specialerne udflyttes som sammenhængende og integrerede enheder i de faglige fællesskaber. Århus Universitet vil endvidere kunne ibrugtage nogle af bygningerne på Nørrebrogade inden for en overskuelig årrække. De første patienter forventes at ibrugtage første etape ca. år I anden etape af byggeriet udflyttes de resterende funktioner fra Århus Sygehuse, der udgør to sidste faglige fællesskaber Hoved-neuro-blokken og Onkologi-blokken. Anden etape af Det Nye Universitetshospital forventes ibrugtaget ca. i år Den konkrete tidsplan og budget for første etape af byggeriet indgår som en del af helhedsplanen for planlægningen af byggeriet Det Nye Universitetshospital i Århus, der udarbejdes frem til udgangen af juni 2009.

37 Offentlig vurdering Den offentlige vurdering af Århus Sygehus er som følger: Århus Sygehus ejendomsvurdering 2007 (Mio. kr.) 2007 Århus Sygehus, Nørrebrogade Århus Sygehus, Tage Hansens Gade 1) 785 Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade (Region Midtjyllands andel, der anvendes til sygehuse 84 på 40%) 1) Stigning ved byggeri af DNC-hus på Århus Sygehus, 150 Nørrebrogade Vurdering i alt ) Off. vurdering er fra 2006 Bindinger og tilbagekøbsklausuler på anvendelse af eksisterende hospitalsbygninger og grunde Det eksisterende plangrundlag for Århus Sygehus tre eksisterende hospitalsmatrikler, der planlægges solgt, er følgende: Tage- Nørrebrogade Hansensgade P. P. Ørumsgade Kommuneplanområde OF OF OF Offentligt formål i form af Offentligt Offentligt hospital og private og offentlige Kommuneplan formål formål i form af formål i form virksomheder indenfor hospital af hospital sundhedssektoren Bebyggelsesprocent Maksimalt antal etager Lokalplan Århus kommune, Tilbagekøbsklausuler Eksterne lejere m.v. se tekst herunder Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade har i en lang periode været planlagt udfaset som hospital. Der er derfor i dag kun 2 hospitalsafdelinger geriatrisk og dermatologisk-venerologisk afdeling - tilbage på grunden. De øvrige bygninger indgår i Marselisborgcentret, som består af offentlige og private institutioner på rehabiliteringsområdet som f.eks. Muskelsvindsfonden, FNUG (Foreningen af unge med gigt), hjælpemiddelinstituttet, hjælpemiddelcentralen, hjerneskadecentret, Handi-info og Århus kommunes genoptræningscenter m.fl.

38 Ved en rømning af sygehusfunktionerne på Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade vil 40% af arealerne kunne anvendes til andet formål eller sælges. Århus Amt ejede indtil kommunalreformen alle bygningerne på Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade og udlejede disse til de offentlige og private brugere. Som følge af kommunalreformen er ejerskabet til bygningerne efter delt mellem Århus kommune og Region Midtjylland. Det er aftalt, at Århus Kommune har forkøbsret til bygningerne, således at kommunen bl.a. kan videreføre rehabiliteringsfunktionerne. Vurdering af salgspris Den faktiske salgspris for de eksisterende hospitaler antages især at afhænge af følgende forhold: Konjunkturudviklingen frem til salgstidspunkterne. Ejendomsmarkedet i Århus frem til salgstidspunkterne: Udbud og efterspørgsel af grunde og bygninger i disse områder af Århus og køberes interesse i disse specifikke grunde og bygninger. De fremtidige kommuneplanrammer for anvendelsen af områder: Formål, bebyggelsesprocent, etagehøjder m.v. Region Midtjylland har ikke grundlag for at vurdere konjunkturudviklingen og situationen på ejendomsmarkedet så langt ud i fremtiden. Region Midtjylland har derfor ikke grundlag for at give et skøn for de faktiske salgspriser, der afviger fra de foreliggende ejendomsvurderinger, men kan oplyse følgende om grundlaget for salg af bygningerne. Med hensyn til konkret interesse for køb af de sygehusenheder, der skal sælges, kan følgende oplyses. Århus Sygehus, Nørrebrogade er beliggende med Aarhus Universitet som nabo. Aarhus Universitet har overfor Region Midtjylland tilkendegivet stor interesse for at overtage bygningerne. Bygningerne indgår som et afgørende element i strategien for universitetets videre udbygning. Universitetet forventer en betydelig vækst de kommende år, hvilket en overtagelse af Århus Sygehus, Nørrebrogade skal medvirke til at realisere. Jf. de følgende afsnit indgår omdannelse af Århus Sygehus, Nørrebrogade til universitetsformål allerede i Århus kommunes kommuneplanstrategi For Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade er der jf. forrige afsnit indgået den aftale, at Århus kommune har forkøbsret til Region Midtjyllands del af bygningerne. Dette forhold, samt at størstedelen af bygningerne er udlejet til private organisationer og regionale og kommunale institutioner, betyder, at mulighederne for alternativ anvendelse af bygningerne, når sygehusfunktionerne udflyttes, er meget begrænsede.

39 Med hensyn til vilkår for anvendelsen af bygninger og grunde kan følgende oplyses: Århus Byråd besluttede på sit møde den 12. juni 2008 kommuneplanstrategien for kommuneplan Et af hovedsporene i strategien er byomdannelse og fortætning af bebyggelsen i bymidten, herunder indgår omdannelse af Århus Sygehus, Tage Hansens Gade og Århus Sygehus, Nørrebrogade. Århus Sygehus, Tage Hansens Gade medtages i forslag til Kommuneplan 2009 som et højt prioriteret byomdannelsesområde. Dialogen og drøftelserne mellem Region Midtjylland og Århus Kommune fortsættes i forhold til at fastlægge rammebestemmelserne for områdets anvendelse til blandet bolig- og erhvervsformål med henblik på udarbejdelse af kommuneplantillæg, udskrivning af arkitektkonkurrence og efterfølgende udarbejdelse af lokalplan for det samlede byomdannelsesprojekt. Visionen om Campus Aarhus indgår som et tema i forslag til Kommuneplan 2009, herunder hvorledes den samlede universitetscampus kan bygge bro over Nørrebrogade (Århus Universitet og Århus Sygehus, Nørrebrogade) og understøtte letbanen. Der udarbejdes alternative kommuneplanrammer, der sigter mod en omdannelse og ændret anvendelse af Kommunehospitalsområdet på grundlag af en samlet planlægning/ masterplan, når tidspunktet for hospitalets udflytning nærmer sig, og derudover at de nugældende kommuneplanrammer fastholdes, så længe hospitalet benytter bygningerne. Region Midtjylland samarbejder således konkret med Århus kommune om at modne bortsalg af Århus Sygehus, Tage Hansens Gade, før ejendommen sættes til salg. Formålet er at opnå det størst mulige provenu for ejendommen samtidig med, at Århus får et nyt attraktivt byområde. Planlægningen af den fremtidig anvendelse af Århus Sygehus, Nørrebrogade er for indeværende på et mere indledende stade. Som nævnt forventes 1. etape af Det Nye Universitetshospital ibrugtaget ca. i år 2015 og 2. etape ca. i år Ved ibrugtagningen af 1. etape af Det Nye Universitetshospital vil hele Århus Sygehus, Tage Hansens Gade, arealerne til sygehusfunktioner på Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade og cirka 60% af arealet på Århus Sygehus, Nørrebrogade kunne afhændes. Den resterende del af Århus Sygehus, Nørrebrogade vil kunne sælges ved ibrugtagningen af 2. etape.