Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER

Transkript

1 Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling af danske civilsamfundsorganisationer forvaltet af NGO FORUM. Skemaet bedes udfyldt elektronisk i Word og fremsendt elektronisk til NGO FORUMs netværkskoordinator på pts@ngoforum.dk. Skemaet udfyldes i et kortfattet og præcist sprog eventuelt med brug af punktform. Skemaet må i udfyldt form ikke overskride 7 sider (eksl. forsiden og bilag). 1. J.nr. NF 120 Generelle oplysninger og finansiel rapportering 2. Netværkets navn og kontakt person Børne-og Ungdomsnetværket 3. Værtsorganisation Red Barnet Adresse, postnummer og by Kontaktperson (navn og ) Camilla Thejlman Bruun Randrup (netværkskoordinator) bu-net@redbarnet.dk Rosenørns Alle 12, 1634 København V Marianne Bo Paludan (formand) mbp@redbarnet.dk 4. Projektperiode for bevillingsaftalen Start (dag/måned/år) Afslutning (dag/måned /år) 5. Rapporteringsperioden Sæt kryds Årsrapport Afsluttende rapport x 6. Samlede omkostninger Ifølge bevillingsgrundlag (kontrakt) Faktisk (i DKK inkl. administrationsvederlag) 349,890 DKK 319,165 DKK 7. NGO FORUMs bidrag til projektet Ifølge bevillingsgrundlag (kontrakt) Faktisk (i DKK inkl. Administrationsvederlag) 349,890 DKK 319,165 DKK 8. Andre finansieringskilder (medfinansiering) Ifølge bevillingsgrundlag (Godkendt budget) Faktisk (i DKK inkl. Administrationsvederlag) N/A N/A 9. Koordinator timer/uge Gennemsnitlig: 11,5 timer/uge DEL 1: Netværkets egendynamik og praksis Netværkenes arbejdsformer, dynamik og praksis samt deres arbejde indenfor hhv. kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed er fokus for del 1 af rapporteringen. Målet er at indfange mulige resultater samt bidrag til forandringsprocesser og producere et overblik gennem fortællinger og eksempler. Som udgangspunkt ønskes det at netværkene rapporterer fra en narrativ tilgang med reference til kvalitative indikatorer, der med fordel kan illustreres ved brug af cases, kvantitative data, konkrete resultater eller lign. Version Side 1 af 9

2 Der er nogen netværksinitiativer, der lægger stor vægt på kapacitetsudvikling og ingen eller meget lidt vægt på fortalervirksomhed i sådanne tilfælde skal rapporten også lægge stor vægt på afsnittet om kapacitetsudvikling og ingen eller meget lidt vægt på afsnittet om fortalervirksomhed. Ligeledes vil fokus i rapporten være anderledes, hvis initiativet lægger stor vægt på fortalervirksomhed. Det er derfor vigtigt, at rapporteringen tager udgangspunkt i netværksinitiativets eget formål og forventede resultater (outcomes). Det er ok at lade noget stå tomt! 10. Netværksarbejde og samarbejde Hvordan har netværkets medlemsbase udviklet sig i rapporteringsperioden og hvad har det betydet bl.a. i forhold til: Antal og typologi (gruppering af medlemsorganisationer; professionelle, frivillig baseret, forskningsinstitutioner, private virksomheder,...) Ved udgangen af 2012 havde Børne-og Ungdomsnetværket 51 medlemsorganisationer, som fordeler sig på følgende typer: Rammeorganisationer (4): Red Barnet (værtsorganisation), Dansk Røde Kors, IBIS og Dansk Flygtningehjælp. Paraplyorganisationer (4): DUF, DH, DMR-U, Landsforeningen Ungdomsringen Programorganisationer og mindre organisationer (36): AC Børnehjælp, ADRA, Assist Denmark, Axis, Dansk Vietnamesisk Forening, Ghana Venskabsgrupperne, International Børnesolidaritet, LO, Sex og Samfund, Ulandssekretariatet, Danmission, Plan Danmark, Africa In Touch, Amnesty International, Børnefonden, Children Nepal- Denmark, DANTAN, DUI Leg og Virke, International Børnehjælp, Aktion Børnehjælp, ICYE, Leve Børnene, O3V, Papuakids, Red Barnet Ungdom, SOS-Børnebyerne, UNICEF, Ungdommens Røde Kors, GAM3, GES, Operation Dagsværk, Solens Børn, Stairway Danmark, Crossing Boarders, Center for Sex og Sundhed, Globale skolepartnerskaber Institutionelle medlemmer (6): Ballerup Seminariet under CVU Storkøbenhavn, CICED, Roskilde Seminariet under CVU Sjælland, Frøbelseminariet, DBL, Enheden for børne- og unge forskning (DPU) Konsulentfirmaer (1): Sela Advisory Group Et enkelt medlem meldte sig ud af Børne-og Ungdomsnetværket i 2012, nemlig Mellemfolkeligt Samvirke. Medlemmernes involveringsgrad (arbejdsredskab til dette formål er vedlagt formatet som bilag 2 første år bruges som baseline for vurderingen af udviklingen i den afsluttende rapport). Antallet af løst tilknyttede medlemmer er blevet færre i Dette skal ses i lyset af, at bevillingen har været fokuseret på et tema (life skills), og dermed har netværket også udbudt færre aktiviteter sammenlignet med Til gengæld har enkelte medlemsorganisationer øget deres involvering i netværket siden 2011 netop gennem deltagelse i studiet Life Skills among Marginalized and Vulnerable Children. Studiet blev gennemført med 7 medlemsorganisationer og deres Syd-partnere s aktive involvering, og netværket har oplevet stor opbakning til initiativet. Børne- og Ungdomsnetværket har ligeledes haft succes med at tiltrække nye medlemsorganisationer til studiet, således at 50 % af de deltagende organisationer var nye i forhold til studiet i For supplerede informationer om medlemmernes tilknytning se bilag 2. Beskriv kort hvem har deltaget i aktiviteterne og hvorfor det var vigtigt at bringe dem sammen? Er der opstået nye samarbejdsrelationer? Brug gerne eksempler til at illustrere: Aktiviteterne har 2012 genereret en høj grad af interaktion mellem medlemmerne, både i forhold til erfaringsudveksling og diskussion af ny viden. Netværket udgør en platform, hvor medlemmerne får mulighed for at bevæge sig ud over egen organisations verdensbillede og kigge på tværs - og dermed er der mulighed for at medlemmerne bliver inspireret til nye måder at arbejde på. Medlemmernes engagement i netværket varierer i forhold til, hvad der driver deres engagement og hvordan de bruger netværksaktiviteterne. 7 medlemsorganisationer (AC International, Plan Danmark, Ibis, Danmission, DMR-U, Assist Denmark og Afrika In Touch) har aktivt deltaget i studiet Life Skills among Marginalized and Vulnerable Children med det formål at opbygge egen kapacitet, få ny viden og identificere promising practices indenfor temaet. Andre har deltaget i enkeltstående aktiviteter for at få ny viden og udveksle erfaringer. Version Side 2 af 9

3 Beskriv hvordan medlemsorganisationerne har deltaget i planlægning og udførelse af aktiviteterne. Brug eksempler til at illustrere: Årsmødet er Børne-og Ungdomsnetværkets øverste myndighed og afholdes en gang om året, med det primære formål at monitorere netværkets aktiviteter i det foregående år samt at identificere hovedaktiviteter for det kommende år. På årsmødet i marts 2011 blev temaet for nærværende bevilling identificeret af de fremmødte medlemsorganisationer, ligesom mulige aktiviteter og metoder blev diskuteret. Styregruppen i Børne-og Ungdomsnetværket består af 7 medlemsorganisationer, som repræsenterer et bredt udsnit af netværkets samlede medlemsbase. Her sidder repræsentanter fra Red Barnet, Ibis, Operation Dagsværk (OD), Plan Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Børnefonden og AC International. Styregruppen mødes ca. en gang hvert kvartal og planlægger kommende aktiviteter, diskuterer tema, fortalervirksomhed og monitorerer budget. I 2012 gennemførte netværket mini-studiet Life Skills Among Vulnerable and Marginalised Children and Youth i tæt samarbejde med 7 medlemsorganisationer og deres syd-partnere. Et af de styrende principper for studiet var, at metoden skulle involvere både medlemsorganisationer i Nord og deres partnere i Syd, og at de deltagende organisationer skulle deltage aktivt i design og gennemførelse af studiet i form af faglige input til guidelines for dataindsamling, dataindsamling og input til den endelige rapport. En midlertidig arbejdsgruppe blev nedsat i forbindelse med planlægningen af kurset Life Skills Case Clinic. Arbejdsgruppens opgave var at designe kurset. Formålet med den midlertidige arbejdsgruppe var at sikre, at aktiviteten var relevant og afstemt med medlemmernes behov og ønsker. Der var her tale om en midlertidig arbejdsgruppe, som var aktivt i relation til sin opgave: kursusplanlægning. Fremhæv de vigtigste eksterne samarbejder i bevillingsperioden f.eks.: Hvorledes er syd-partnere søgt inddraget i netværkets aktiviteter i Danmark? Studiet Life Skills among Marginalized and Vulnerable Children and Youth bygger på et trepartssamarbejde mellem Børne-og Ungdomsnetværket, 7 medlemsorganisationer og deres syd-partnere. Styrken i metoden er, at den inddrager hele bistandskæden fra medlemsorganisation til Syd-partner og fra Syd-partner til lokalniveau, hvorved læringen forandres på flere niveauer, og Syd-stemmen bliver medtænkt i aktiviteten. Netværket fungerede som platform for planlægning og koordination af studiet, mens det konkrete input til studiet (i form af kvantitativ og kvalitativ data) blev leveret af medlemsorganisationerne og deres Syd-partnere. Hvilke samarbejdsrelationer og initiativer med andre netværk i Danmark har fundet sted? Børne- og Ungdomsnetværket har i løbet af 2012 haft en del samarbejde med Uddannelsesnetværket særligt i forbindelse med unge og vocational training, bl.a. som opfølgning på ADEA Triennalen. Netværkskoordinatorerne for de faglige netværk i DK mødes ca. hvert kvartal, i regi af NGO-FORUM, for at udveksle ideer, metoder og diskuterer fælles problemstillinger. Hvilke nye typer samarbejde er etableret i nord og evt. syd i regi/affødt af netværkene? Mini-studiet er et godt eksempel på en ny type samarbejde, idet medlemsorganisationernes Syd-partnere har været aktivt inddraget. Metoden blev første gang afprøvet af Børne-og Ungdomsnetværket i Studiet giver de deltagende organisationer mulighed for at reflektere over egen praksis, ligesom der opbygges kapacitet til at indsamle evidensbaseret viden gennem inddragelse af børn og unge, ikke kun blandt de danske medlemsorganisationer, men også deres partnere. Dermed forankres læringen hos både medlemsorganisationen og Syd-partneren, hvorved sandsynligheden for, at den erhvervede viden omsættes i det fremtidige projektarbejde, øges. Hvordan har samarbejdet mellem forskere og praktikere udviklet sig, og er der opstået konkrete samarbejdsprojekter/initiativer? N/A Version Side 3 af 9

4 11. Kapacitetsudvikling Hvilke strategier for kompetenceudvikling har netværksinitiativet anvendt (strategier for at styrke medlemmernes kapacitet individuelt)? Kompetenceudvikling er sket som en del af det ovennævnte mini-studie, som også har givet mulighed for at sætte partnerskabsrelationen i centrum med fokus på et ligeværdigt samarbejde med plads til at reflektere over egen praksis. Endvidere har netværket i 2012 afholdt en række arrangementer som har sat fokus på life skills blandt marginaliserede børn og unge, bl.a. et eftermiddagsseminar hvor konkrete modeller for at arbejde med life skills i NGO projekter og programmer er blevet præsenteret og diskuteret. Vi har endvidere afholdt en Life Skills Case Clinic, hvor medlemsorganisationer fik mulighed for at reflektere over egen og hinandens erfaringer med life skills, idet medlemsorganisationer fremlagde cases fra egen organisation, som blev diskuteret og analyseret. Formålet med kurset var at søge udover organisationernes nuværende koncepter og tilgange for derved at udfordre den måde, NGOerne arbejder med life skills og marginalisering og give inspiration til det fremtidige arbejde. Hvis relevant, beskriv på hvilken måde netværksinitiativet har forsøgt at bygge broer mellem netværksaktivitetsdeltagernes kompetenceudvikling og medlemsorganisationens kapacitetsudvikling/organisatoriske praksis? Hanne Lund Madsen udarbejdede i 2005 rapporten Capacity Development in Networks and beyond for Børne-og Ungdomsnetværket, som sætter fokus på, hvordan man bygger bro mellem individuel kompetenceudvikling og organisatorisk læring. En af hendes pointer er, at et fagligt netværk skal kunne rumme hele bistandskæden i sine kapacitetsudviklende aktiviteter, således at kapacitetsudviklingen ikke udelukkende sker i de danske organisationer, men samtidig sætter et aftryk i Syd. Børne-og Ungdomsnetværket har med mini-studiet identificeret en metode, som tager højde for dette, og hvor læringen i høj grad forankres både i DK og lokalt i Syd. For at sikre at udkommet af ministudierne ikke forbliver passiv data i en rapport, men kan bruges af organisationerne fremadrettet, har netværket i 2012 afholdt en Life Skills Case Clinic som opfølgning på studiet. Derudover iværksatte netværket et review Follow up on Life Skills Study, hvor formålet var at kigge nærmere på, hvordan netværket bedst understøtter opfølgningen på en studie-proces. Afsluttende rapport: Giv en vurdering af hvorvidt medlemsorganisationernes kapacitetsudvikling har været påvirket af netværkets aktiviteter. Brug eksempler til at illustrere ændringer i politik, organisatorisk praksis og anvendelse af metoder: På baggrund af de tilbagemeldinger vi har fået fra medlemsorganisationerne, er det vores vurdering, at netværkets aktiviteter bidrager til medlemsorganisationernes kapacitetsudvikling. Begrebet life skills har været en del af udviklingsdiskursen i de seneste år, men er blevet fortolket og anvendt forskelligt. Netværket udarbejdede derfor i starten af 2012 et desk-studie, som søgte at afdække anvendelsen af begreberne life skills og marginalisering. Hensigten med desk-studiet var, at det skulle informere det forestående mini-studie, men også at det skulle tjene som et redskab for medlemsorganisationerne til bedre at konceptualisere deres praktiske arbejde med life skills og marginaliserede børn og unge. To medlemsorganisationer har efterfølgende fortalt, at de har delt desk-studiet med deres Sydpartner som inspiration til deres programarbejde med fokus på life skills. I det afsluttende review (med Katrine Ohm Dietrich som konsulent) er medlemsorganisationernes erfaringer med at deltage i Life Skills studiet inddraget, og her fremgår det bl.a., at en af de deltagende organisationer anvender studiets resultater til at facilitetere en proces i Sri Lanka med det formål at samle en række forskellige aktører og identificere fælles strategier på området. På hvilke områder har netværksinitiativet arbejdet med metodeudvikling og herunder rettighedsbaseret tilgang (RBA)? Netværket har arbejdet med metodeudvikling i form af, at opbygge Syd-partnerens kapacitet til at indsamle evidensbaseret viden. Version Side 4 af 9

5 Vidensdeling og kommunikation På hvilken måde bidrager netværksinitiativet til læring gennem identifikation og formidling af fagspecifikke ressourcer, kommunikation og disseminering (filtering) 1? Materialer, rapporter, tool kits mv. gøres tilgængelig via hjemmesiden og nyhedsbreve. Anfør vidensprodukter, som er udarbejdet i bevillingsperioden (herunder eventuelle studier, metoder, guidelines, best practices, reviews og evalueringsrapporter). (1) Literature review on life skills and marginalized children and youth in developing countries (Dorthe Skovgaard Mortensen) (2) Life Skills among vulnerable and marginalized children and youth (Dorthe Skovgaard Mortensen) (3) Follow up on Life Skills study (Katrine Ohm Dietrich) Endvidere har netværkets formand, Marianne Bo Paludan, udarbejdet en power point præsentation omhandlende kapacitetsudvikling i faglige NGO-netværk, som blev præsenteret på et koordinationsmøde i NGO-FORUM i december Præsentationen indeholdt en gennemgang af de to metoder som Børne-og Ungdomsnetværket har haft succes med; (1) den modulopbyggede kursusmodel og (2) Mini-studiet men pegede også på den store udfordring, som de faglige netværk fortsat har, nemlig at bygge bro mellem individuel kompetenceudvikling og organisatorisk kapacitet/læring. 12. Nytænkning og innovation Beskriv eksempler på fornyelse og nytænkning i måderne som netværket fungerer på (netværkspraksis) Børne-og Ungdomsnetværket har i 2012 bygget videre på den innovative studie-tilgang, hvor netværket i samarbejde med medlemsorganisationer og deres Syd-partnere indsamler data/kigger på praksis i relation til et afgrænset tema. Netværket har endvidere i 2012 haft særligt fokus på, hvordan det er muligt at sikre en god opfølgning på ministudiet. Derfor gennemførte netværket i december 2012 en Life Skills Case Clinic (se punkt 11) og iværksatte et review, som resulterede i en række anbefalinger til refleksions og læringsaktiviteter såsom en indledende identificering af læringsmål, gennemførelse af de-briefings af Syd-partneren og det at se studiet som en del af en samlet refleksionsproces. Rapporten understreger, at det er vigtigt at se mini-studierne som en læringsproces frem for udelukkende at have fokus på det endelige produkt, nemlig studierapporten. Afsluttende rapport: Har der været eksempler på social innovation 2 i fht. Netværkets tema (innovative løsninger på udfordringerne). Hvis ja, beskriv hvordan netværket har faciliteret processer eller fora der har ført til denne sociale innovation? Børne-og Ungdomsnetværket har i 2012 haft fokus på organisatorisk læring og hvordan vi sikrer, at den opnåede viden forankres hos medlemsorganisationerne og deres syd-partnere. Som bidrag til dette har netværket gennemført en Life Skills Case Clinic med udgangspunkt i deltagernes egen organisatoriske praksis (se punkt 11), og iværksat et mindre refleksions-review med fokus på, hvordan man sikrer en god opfølgning på en studieproces (se punkt 12). 13. Fortalervirksomhed 1 Et eksempel på filtrering er at tovholder (koordinator, et aktivt medlem eller en aktiv medlemsgruppe) læser fag-relevant materiale og sortere og vurderer, om dette er interessant for initiativets involverede. Det kommunikeres evt. med kort opsummering ud til den bredere gruppe via mails, groupsite, hjemmeside eller andet. 2 Her refereres specielt til social innovation, der defineres som udvikling af nyskabende måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål i spændingsfeltet mellem civilsamfundet, offentlige og private virksomheder det er ideer der skaber forandring/løser problemer. Version Side 5 af 9

6 Hvilke fortalermålsætninger har netværket haft eller forfulgt i perioden (politik og debat)? Børne-og Ungdomsnetværket nedsatte i april 2012 en arbejdsgruppe, som udarbejdede et høringssvar til den reviderede danske udviklingsstrategi. 14 medlemsorganisationer tilsluttede sig høringssvaret, som gik under overskriften En investering i børn og unge er en investering i fremtiden så enkelt er det!. Grundet den meget korte tidsfrist udstukket af Udenrigsministeriet, havde netværket ikke mulighed for at følge op telefonisk med alle medlemsorganisationer og set i det lys er vi meget tilfredse med opbakningen til høringssvar. Derudover har netværket søgt at påvirke dagordnen gennem: 1. Møde om børnerettighedskonventionens tillægsprotokol vedr. klagemekanisme, hvor forskellige aktører der arbejder med børn og unge mødtes og diskuterede tillægsprotokollens indhold samt muligheder for anvendelse. 2. Møde med Udenrigsudvalget i forbindelse med UNICEF fremlæggelse af årsberetning, der havde fokus på urbanisering. Her var Børne-og Ungdomsnetværket inviteret til at komme med en replik og repræsenteret ved 3 styregruppeorganisationer: Børnefonden, Plan Danmark og Red Barnet. Hvilke fortalerstrategier har netværket brugt/anvendt i perioden: På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet søgt at sætte emner på den politiske dagsorden og påvirket politiske aktører, processer og resultater (Politikudvikling)? N/A På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet påvirket debatten indenfor ressourcebasen (Debat internt i miljøet)? Netværkets formand, Marianne Bo Paludan, præsenterede på et koordinationsmøde i NGO-FORUM i december 2012 en række refleksioner over, hvordan kapacitetsudvikling kan finde sted i netværksregi; herunder de 2 metodiske tilgange (1) den modulopbyggede kursusmodel og (2) ministudiet. Netværket er ligeledes repræsenteret i baggrundsgruppen for Danida s review af puljen til kapacitetsopbygning På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet påvirket debatten i den bredere offentlighed (Offentlig debat)? Se øverst i punkt Fakta box 3 Antal åbne/offentlige arrangementer 1 Antal deltagere i åbne/offentlige arrangementer 25 Antal større konferencer (med netværket som hovedarrangør evt. i samarbejde med anden organisation) Antal deltagere i større konferencer Antal kurser/workshops/træning (systematiseret kompetenceopbygning) 2 Antal deltagere i kursus/workshops/træning 39 Antal persondage (antal deltagere * antal dage) 63,5 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget i kurser/workshops/træning (den systematiserede kompetenceopbygning)? Hvor mange % af deltagerne i kurser/workshops/træning var nye i netværkssammenhæng? Ikke relevant Ikke relevant 29 % N/A 3 Det vil ikke være alle netværksinitiativer, der både arrangere åbne offentlige møder, større konferencer, kurser og temagrupper. Det er kun de relevante boxe, der skal udfyldes. Ellers skrives der Ikke Relevant. Version Side 6 af 9

7 Antal møder i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper 6 Antal faste medlemmer i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget som faste medlemmer i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper? Hvor mange % af medlemsorganisationerne har været involveret i netværkets fortalervirksomhed? Hvor mange besøgende har der været på hjemmesiden? Hvor mange nyhedsbreve er sendt ud? 4 Hvor mange modtager nyhedsbrevene? 177 N/A da der er tale om midlertidige arbejdsgrupper som bliver nedlagt efter aktiviteten er afsluttet N/A netværket har udelukkende haft midlertidige arbejdsgrupper i ,5 % N/A DEL 2: Tematisk fokus og resultater 15. Bidrag til kapacitetsudvikling af det danske NGO miljø Giv en vurdering af netværketsinitiativets bidrag til NGO FORUMs øvrige strategiske prioriteter i bevillingsperioden 1) Globale tendenser og/eller 2) Metodeudvikling og fælles læring: Mini-studiet adskiller sig fra netværkets øvrige aktiviteter og er en god metode til at sikre aktiv medlemsdeltagelse og opbygge kapaciteten, ikke kun hos medlemsorganisationerne men også deres Syd-partnere. Dorthe Skovgaard Mortensen udarbejdede i februar 2012, på vegne af NGO-FORUM, et metode-papir til inspiration for andre faglige netværk, som ønsker at anvende en lignede metode i forhold til andre temaer. Afsluttende rapport: Giv en samlet vurdering af netværksinitiativets bidrag til kapacitetsudvikling af (hele) det danske NGO miljø indenfor det specifikke faglige tema, som initiativet beskæftiger sig med: Observationerne og anbefalingerne i Follow up on Life Skills Study (af Katrine Ohm Dietrich) fokuserer på organisatorisk læring og refleksion: hvordan omsætter man ny viden til organisatorisk læring og praksis? Og hvordan sikrer man, at der i ikke udelukkende er fokus på produktudviklingen, men at man har fokus på den læring, som finder sted undervejs i processen? 16. Resultater Hvad har været initiativets tre største succeser i det sidste år? 1. Mini-studiet har den styrke, at den giver mulighed for at kortlægge promising practices indenfor temaet og sikre involvering af Syd-partnere. Samtidig er det en refleksions-proces, hvor de deltagende organisationer får mulighed for at reflektere over egen og hinandens praksis. Dokumentation sikres gennem rapporten på udkommet af studiet og såfremt de deltagende medlemsorganisationer, efter studiet er afsluttet, deler udkommet af dette, har Syd-partnerne både mulighed for læring undervejs i processen og når syntesen er foretaget i form af rapporten. 2. Trods færre midler til netværket i 2012 og dermed også færre aktiviteter, oplever Børne-og Ungdomsnetværket fortsat stort netværksengagement blandt medlemsorganisationerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved stor tilslutning til årsmødet og styregruppen. Årsmødet udgør netværkets øverste myndighed, og den store tilslutning til mødet synliggør, at der forsat er behov for at realisere netværkets målsætning om at opbygge kapacitet og medvirke til fortalervirksomhed på børn/unge området. 3. Høringssvaret til den reviderede danske udviklingsstrategi er et godt eksempel på, at Børne-og Ungdomsnetværket udgør en platform for danske NGOer, som fortsat ønsker at synliggøre et særligt videns og praksisfelt indenfor udviklingsbistanden, nemlig børn og unge. Version Side 7 af 9

8 For resultatrapportering i forhold til arbejdsplan bruges rapporteringsformatets bilag 3. Se bilag 3 Afsluttende rapport: Med udgangspunkt i resultaterne gives en vurdering af i hvilken grad netværkets egne strategiske mål overordnet (development objective) såvel som resultater (outcomes) er nået. Konklusioner fra refleksions møder og evalueringer (interne og eksterne) kan med fordel bruges til at underbygge vurderingen. Vi vurderer, at den overordnede målsætning: at styrke vidensudvikling, kapacitetsopbygning og koordination blandt danske aktører der arbejder med børn og unge som målgruppe i udviklingsbistanden i vid udstrækning er blevet nået. I forhold til delmål 1: Børne-og ungdomsnetværket ønsker at medvirke til at udrede og udvikle marginaliserede børn og unges aktive rolle som forandringsagenter har netværket gennemført en række aktiviteter omhandlende marginaliserede børn og unges life skills herunder et desk-studie, mini-studiet og 2 kapacitetsopbyggende kurser. De medlemmer som har deltaget i aktiviteterne har fået ny viden og metoder til at arbejde med disse områder, og de har skabt relationer til andre aktører i DK. (se også bilag 3) 17. Udfordringer og justeringer Hvad har været de tre største udfordringer i rapporteringsperioden? Kvaliteten af den indsamlede data til mini-studiet varierede, og det har været en udfordring for opsamlingen på data. De Syd-partnere, som deltog i mini-studiet har udtrykt ønske om at blive mere involveret i studie-forløbet. I review Follow up on Life Skills Study foreslår Katrine Ohm Dietrich, at medlemsorganisationerne gennemfører de-briefings af Syd-partneren efter dataindsamlingen, at Syd-partneren involveres i formuleringen af læringsmål forud for studiet, og at netværket initierer en dialog med medlemsorganisationerne om, hvordan de sikrer ejerskab hos Syd-partneren. At bygge bro mellem netværkets aktiviteter og medlemsorganisationernes organisatoriske strategier og prioriteter er en konstant, men også spændende, udfordring, som Børne-og Ungdomsnetværket har meget fokus på. Hvilke justeringer i arbejdsplanen såvel som i budgettet, er blevet gennemført (punktform og begrundelse)? Netværket har oplevet stor opbakning blandt de deltagende medlemsorganisationer. Således har flere organisationer end forventet valgt at egenfinansiere dataindsamlingen i forbindelse med mini-studiet, hvilket resulterede i et underforbrug. Netværket valgte derfor at anvende rest-midlerne til at hyre en konsulent til at komme med anbefalinger, hvordan man laver opfølgning på en studieproces: Follow Up on Life Skills Study. 18. Sammendrag (1/2-2/3 side) SAMMENDRAG Version Side 8 af 9

9 Skriv et kortfattet sammendrag (vurdering) af netværketsinitiativets vigtigste resultater, problemer og læring i den indeværende bevillingsperiode (1/2-2/3 side). Formålet er at sammendraget kan bruges direkte i rapporteringen til DANIDA samt i den fælles årsrapport for puljen (som findes på NGO FORUMs hjemmeside under netværksinitiativer/årsrapporter: ). Børne-og Ungdomsnetværket har i 2012 sat fokus på life skills blandt marginaliserede børn og unge. Marginaliserede børn og unge i udviklingslande indgår ofte ikke i de etablerede og formelle strukturer og er derfor ofte også ekskluderet fra NGO ers projekter og programmer. Men disse børn og unge besidder, på godt og ondt, evnen til at iværksætte forandringer. Børne-og Ungdomsnetværket har i 2012 derfor sat fokus på hvordan NGOer bliver bedre til at nå disse usynlige børn og unge, og støtte dem i at blive konstruktive forandringsagenter i civilsamfundet i udviklingslande. I 2012 gennemførte Børne-og Ungdomsnetværket mini-studiet Life Skills among Vulnerable and Marginalized Children and Youth i tæt samarbejde med 7 medlemsorganisationer og deres syd-partnere. Metoden bygger videre på den innovative tilgang til at samle viden om promising practices, som blev udviklet og afprøvet af Børne-og Ungdomsnetværket i Et af de styrende principper for studiet er, at metoden inddrager både medlemsorganisationer og deres partnere i Syd, som deltager aktivt i design og gennemførelse af studiet. Studiet giver medlemsorganisationerne mulighed for at reflektere over egen og hinandens praksis, og metoden formår at opbygge kapaciteten til at indsamle evidensbaseret viden. Dermed forankres læringen hos både medlemsorganisationen og Syd-partneren, hvorved den erhvervede viden nemmere kan omsættes i det fremtidige projektarbejde. For at bygge bro mellem netværkets aktiviteter og medlemsorganisationernes organisatoriske strategier og prioriteter har Børne-og Ungdomsnetværket i 2012 haft særligt fokus på hvordan netværket og medlemsorganisationerne sikrer, at mini-studiet bliver set som en læringsproces, og at man sikrer en god opfølgning på studiets udkomme, således læringen forandres og omsættes i organisationers fremtidige arbejde. BILAG som skal sendes med årsrapporten Bilag 1: Format for finansiel rapport i forhold til oprindelig budget. Bilag 2: Medlemmernes involveringsgrad (skal udfyldes). Bilag 3: Resultat rapportering BILAG Arbejdsredskaber til internt brug. Skal IKKE sendes med Bilag a1: Weighted Checklist (arbejdsredskab) til koordinatorerne/styregrupperne, som kan bruges årligt til monitorering af netværkets funktioner. Bilag a2: Weighted Checklist (arbejdsredskab) til netværksmedlemmerne, som kan bruges årligt eller i sammenhæng med en evaluering/review. Bilag b1 og b2: Netværk Navigator Redskab til at identificere fremtidig fokus, monitorere løbende fremdrift og gennemføre afsluttende evalueringer. Version Side 9 af 9

10 Bilag 2 Involveringsgrad og samarbejdsrelationer Rapporteringsformat Årsrapport/afsluttende rapport for større netværksinitiativer Rapporteringsredskab: Skønsmæssig vurdering af medlemmernes og eksterne strategiske samarbejdspartneres involveringsgrad Involveringsgrad Beskrivelse Tæt tilknyttet (kernemedlem) Aktiv i arbejdsgrupper, deltagelse i mini-studie m. Syd-partner, aktiv i styregruppe, Medlemsorganisation (navn) Red Barnet, IBIS, DUF, DMR-U, AC- Børnehjælp, Assist Denmark, Danmission, Plan Danmark, Afrika In Touch, Børnefonden, SOS Børnebyerne, Operation Dagsværk Løst tilknyttet Ad hoc deltagelse ADRA, International Børnesolidaritet, Sex og Samfund, Ulandssekretariatet, Red Barnet Ungdom, GAM3, Crossing Boaders Hvilende Modtager nyhedsbreve, rapporter mv. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, DH, Landsforeningen Ungdomsringen; Axis, Dansk Vietnamesisk Forening, Ghana Venskabsgrupperne, LO, Amnesty International, Children Nepal- Denmark, DANTAN, DUI Leg og Virke, International Børnehjælp, Aktion Børnehjælp, ICYE, Leve Børnene, O3V, Papuakids, UNICEF, Ungdommens Røde Kors, GES, Solens Børn, Stairway Danmark, Eksterne samarbejdspartnere (navn) CEOSS (Egypt), Integrated Family Service organization (Ethiopia), Hope for Children (Ethiopia), SONIDA (Ghana), PLAN Kenya, Sierra Leone Youth Empowerment Organisation, LEADS (Sri Lanka) Baseret på format udarbejdet af Hanne Lund Madsen

11 Center for Sex og Sundhed, Globale Skolepartnerskaber, CVU Storkøbenhavn, CICED, CVU Sjælland, Frøbelseminariet, DBL, DPU, Sela Advisory Group Tæt tilknyttet(ker nemedlem) Løst tilknyttet Hvilende medlem Baseret på format udarbejdet af Hanne Lund Madsen

12 Rapportering - Større netværksinitiativer Bilag 3: Resultater Navn på netværksinitiativet: Børne-og Ungdomsnetværket Overordnet mål: at styrke vidensudvikling, kapacitetsopbygning og koordination blandt danske aktører der arbejder med børn og unge som målgruppe i udviklingsbistanden Delmål/outcome 1: Børne- og ungdomsnetværket ønsker at medvirke til at udrede og udvikle marginaliserede børn og unges aktive rolle som forandringsagenter Strategiske mål Resultater i forhold til delmål Indikatorer Faktisk resultat Delmål 1: Børne- og ungdomsnetværket ønsker at medvirke til at udrede og udvikle marginaliserede børn og unges aktive rolle som forandringsagenter Resultat 1.1 Kortlægning af viden og metoder: Børne- og ungdomsnetværket ønsker at kortlægge og dokumentere promising practices i relation til tilgange, hvor organisationer sammen med partnerne i Syd for små midler formår at inkludere og samarbejde med sårbare og marginaliserede børn og unge Børne- og ungdomsnetværket har gjort viden om tilgange til samarbejde med marginaliserede børn og unge tilgængelig for medlemsorganisationer og andre, blandt andet via hjemmeside, nyhedsbreve og ved arrangementer (herunder som led i det efterfølgende kursus). 7 medlemsorganisationer gennemførte studier med deres partnere i syd med støtte fra Børne- og ungdomsnetværket. Studiet blev delt med medlemsorganisationer og andre interesseret via nyhedsbrev ligesom det er gjort tilgængeligt via netværkets hjemmeside. Netværket afholdte i juni 2012 desuden et eftermiddagsseminar med fokus på de udfordringer der er ved at arbejde med Life Skills og marginaliserede børn og unge. Endvidere gennemførte netværket i dec 2012 et review af mini-studie processen, hvilket resulterede i en række anbefalinger til refleksions og læringsaktiviteter som kan inkluderes i studieprocessen. 1

13 Bilag 3: Resultater Resultat 1.2 Kortlægning af viden og metoder: Børne- og ungdomsnetværket ønsker at undersøge, hvordan disse marginaliserede børn og unge bedst kan støttes i udviklingen af de sociale kompetencer, som er nødvendige for at kunne begå sig som aktør i eget liv og det omgivende samfund. Resultat 1.3 Kapacitetsopbygning: Børne- og ungdomsnetværket ønsker at støtte de deltagende medlemsorganisationer (inkl. deres partnere i Syd) i at 1) udvikle effektive og relevante tilgange til at inkludere usynlige børn og unge i Syd, Resultat 1.4 Kapacitetsopbygning: Børne- og ungdomsnetværket ønsker at støtte de deltagende medlemsorganisationer (inkl. deres partnere i Syd) i at opbygge organisationernes kapacitet til at styrke disse børn og unges sociale kompetencer. Børne- og ungdomsnetværket har gjort viden om arbejde med sociale kompetencer i relation til marginaliserede børn og unge tilgængelig for medlemsorganisationer og andre, blandt andet via hjemmeside, nyhedsbreve og ved arrangementer (herunder som led i det efterfølgende kursus). 10 medlemsorganisationer har gennem kursusforløb opnået ny viden om tilgange til at inkludere og samarbejde med usynlige børn og unge i deres arbejde med partnere i Syd. 10 medlemsorganisationer har gennem kursusforløb opnået ny viden om tilgange til sammen med deres partnere i Syd at arbejde med at styrke børn og unges social kompetencer. Netværket gennemførte et deskstudie, som sætter fokus på anvendelsen af koncepterne life skills og marginalisering. Hensigten med rapporten var, at den skulle tjene som et redskab for organisationer til at konceptualisere deres praktiske arbejde med life skills og marginaliserede børn og unge. Deskstudiet er delt med medlemsorganisationer og andre interesseret via nyhedsbrev og hjemmeside. 12 personer (fra 7 forskellige medlemsorganisationer) deltog i en 2-dags Life Skills Case Clinic, hvor medlemsorganisationerne fik mulighed for at reflektere over egen og hinandens erfaringer med/ tilgange til at arbejde med marginaliserede børn og unge og life skills. Som en del af det 2-dags kursus satte netværket fokus på, hvordan det er muligt at arbejde med disse gruppers sociale kompetencer. Medlemsorganisationer fremlagde cases fra egen organisation, som efterfølgende blev analyseret og diskuteret. 2