ola^^aco« T*^ f-^ .ixcakæ<«_. ^itltips

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ola^^aco« T*^ f-^ .ixcakæ<«_. ^itltips"

Transkript

1 ,7,&t3 BRIEF DL

2

3 ola^^aco«t*^ f-^.ixcakæ<«_. ^itltips

4 Kong Frederik V.

5 Kong Frederik VIII

6 FARVETEGNINGF.R, FRISER OG VIGNETTER AF R. CHRISTIANSEN TRYKT I DET HOFFENSBERGSKE ETABLISSEMENT KØBENHAVN 1912.

7

8 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto brie] DL

9 Idet foreliggende Værk er der gjort et Forsog paa at skrive Gardehusarregimentets Historie for derved at fremme Kendskabet til de Begivenheder, der, særlig under Krigene, er forefaldne i det halvandet Aarhundrede, som er svundet siden Regimentets Oprettelse. Naar jeg har stillet mig denne Opgave, som en kyndigere Pen end min sikkert kunde have løst bedre, saa har jeg ikke næret literære Pretentioner af nogen Art, men udelukkende ladet mig lede af Kærlighed til og Interesse for det Regiment, i hvilket jeg saa at sige har levet siden mit tolvte Aar, har begyndt som Menig og derefter gennem alle Officersgraderne naaet Chefsstillingen. Stof til Regimentshistorien har jeg samlet i Løbet af mange Aar, naar Tid og Lejlighed muliggjorde det, og det foreliggende Materiale hav trods forskellige Lakuner været righoldigt nok. Meget af Stoffet har dog maattet beskæres, for at Skildringen kunde blive blot nogenlunde læselig, en Del af nærliggende Grunde udelades. Arbejdet har for mig været baade interessant og tilfredsstillende og er bleven lettet i hojeste Grad ved den Elskværdighed og Hjælpsomhed, som jeg har modt overalt, hvor jeg henvendte mig. I særlig Taknemlighedsgæld er jeg kommen til at staa til Oberstløjtnant Hirsch, der utrættelig under mit Arbejde i Rigsarkivet har ansporet mig, vejledet mig og ved sin store Indsigt i tidligere Tiders Militærvæsen lettet mig Forstaaelsen af mange Forhold, og til Krigsministeriets Arkivar, Kaptajn Bilsted, der har bistaaet mig paa enhver tænkelig Maade. Endelig bringer jeg ved disse Linier en Tak til de ikke faa, som paa forskellig Maade har været mig behjælpelige ved Regimentshistoriens Udarbejdelse, og ikke mindst til det Hoffensbergske Etablissement, der bar udstyret Værket saa rigt og smagfuldt. I Maj Fr. Engelbrecht.

10

11 Indledning. ~\/:r ligger nær for Læserne af Gardehusarregimentets Historie at stille t 3 det Sporgsmaal. om der ikke før Regimentets Oprettelse 1762 har været Husarer i den danske Hær. Det kunde have været interessant nok at komme nærmere ind paa denne Sag, som jeg nøje har undersøgt, men det ligger udenfor Regimentets Historie. I Korthed skal kun nævnes følgende Data: D. 27. Juli 1677 fik Obersivagtmester i det Collaltiske Croater Regiment, Ferdinand Leopold Friherre v. Dubsky, efter den danske Kong Christian V's Ønske Kejser Leopolds Tilladelse til at hverve et Par hundrede Kroater og Ungarere (Husarer) for med dem at deltage i den skaanske Krig. lait hvervede Dubsky 83 Kroater og naaede hertil med sin Trop. Noget særlig er ikke bekendt om Husarernes Virksomhed under Felttoget. De var i September 1678 tilstede ved Helsingborg, dannede i Oktober en Del af Besætningen i Landskrona og deltog i November s. A. i Ekspeditionen mod Malmø. Husarerne skal have været ret udisciplinerede og have skabt mange Vanskeligheder. I Maj 1769 blev de sendte hjem. D. 20. September 1737 blev der af Kong Christian VI oprettet et Husarkompagni under Livgarden til Hest. Stammen i dette bestod af Ungarere, og Chefen, Ritmester Elias Czabler v. Czabelditz, var fra samme Land. Han blev i 1741 afløst af Løjtnant Gabriel v. Torkos og denne i 1743 af Løjtnant Johannes v. Andahazi, begge Ungarere. Husarkompagniet, hvis planmæssige Styrke var 40 Befalingsmænd og Gemene, blev anvendt

12 /// at eskortere de kongelige Ekvipager, til Vagttjeneste paa de kongelige Slotte og til at forrette Post- og Estafettjeneste, naar de kongelige Herskaber residerede uden for Kjøbenhavn. Kompagniets Standkvarter var Barakkerne paa Jægersborg, der blev det anviste ved en kongelig Resolution af 24. August Kompagniet blev ophævet d. 31. August I Militært Tidsskrift", Aargang 1891, findes en Afhandling om Husarkompagniet, skreven af daværende Ritmester ved Gardehusarregimentet, H. F. A. Kiær. D. 17. Marts 1762 fik Kaptajn i preussisk Tjeneste, Friederich August V. Favin, efter Ansøgning Kongens Tilladelse til at oprette et Frikorps af Husarer og Jægere for med det at deltage i Krigen mod Rusland. Frihusarerne skulde formeres i en Eskadron paa 120 Underofficerer og Husarer med Major v. Horreck, en Ungarer, som Chef Det lykkedes Favin at hverve og samle i Gliickstadt 1 Ojficer, 2 Standartjunkere, 2 Vagtmestre, 3 Korporaler, 2 Trompetere og 56 Husarer og at tilvejebringe ca. 100 Heste, der alle var sorte eller Skimler. Da Krigsfaren imidlertid var drevet over, blev Frikorpset ved en Ordre af 25. August s. A. opløst. 1 Begyndelsen af Aaret 1762 modtog Kong Frederik V en Ansøgning fra Major de Lallieux, der med en Trop af 50 Husarer, 50 Grenaderer og 50 Jægere stod i kongelig svensk Tjeneste. Majoren udtalte Ønsket om med sine Folk at blive antaget for at deltage i Felttoget, der forestod. Kongen bevilgede Ansøgningen og tilstod Majoren samme Gageringsforhold, som var bevilget for Husarer af Oberst, Grev Moltkes Husarregiment, og som Jægere og Grenaderer ellers var berettigede til". Dette Korps blev ved Resolution af 20. August s. A. opløst.

13 For oven: Revers og Avcis al Estandai. *" Cmisuan Uis no^ af Estandart fra Frederik Vis 1 Midten- Avers af Lveskadronens Estandart for 17b7 tii vensirc = ^=J^' mentet.

14

15 1. AFSNIT 10. Februar Maj Moltkes Husarregiment. OMKRING Midten af det 18. Aarhundrede var et truende Uvejr trukket op over den dansk-norske Stat. Den holsten-gottorpske Hertug Carl Peter Ulrik var af Kejserinde Elisabeth bleven udset til hendes Efterfølger paa Ruslands Trone. Da Hertugen ikke havde lagt Skjul paa sit Had til Hovedlinien af det Oldenborgske Hus, maatte Kong Frederik V altsaa være forberedt paa, at Kejserinde Elisabeths Død vilde give Signalet til en Genoptagelse af Spørgsmaalet om den hertugelige Del af Sønderjylland. Kunde denne Sag ikke løses ad diplomatisk Vej i Overensstemmelse med den iltre unge Fyrstes Ønsker, vilde Striden mellem de to Fyrstehuse utvivlsomt føre til Krig. Den lange Fredsperiode, der var indledet ved den store nordiske Krigs Afslutning, havde ikke været til Gavn for den danske Armés Feltdygtighed. Man havde nemlig her hjemme slaaet sig til Ro med Erfaringerne fra , medens Hærene i de andre europæiske Stater under store Førere havde tumlet sig paa tyske, belgiske og tyrkiske Valpladser. En Del yngre danske Officerer, der som Volontærer havde tjent i de kæmpende Hære, havde her faaet Øjnene op for Nødvendigheden af lettere og mere bevægelige Rytterafdelinger'), end Danmark hidtil havde haft i sin Armé. Ryet om de preussiske Husarers Bedrifter under Førere som Zieten var desuden ogsaa naaet herop. Dertil kom endelig en Henstilling, som man mindst af alt kunde lade haant om. Grev Gregers Christian Haxthausen, der var 1

16 Minister i St. Petersborg og sporede den der Fra truende Krigsfare, foreslog i et Brev til Kongen at lade hverve i Udlandet 500 Ulaner eller Husarer, der vilde egne sig godt til under Krig at tage Kampen op med Kalmukker og Kosakker. Han motiverede sit Forslag ved følgende Linier: Comme les troupes legeres ne sont pas seulement employées pour détruire les magasins de l'ennemi, pour harceler et inquiéter constamment une armée, soit dans sa marche ou d'ailleurs, mais aussi pour épier toutes ses marches et mouvements, et surtout pour donner du repos et de la tranquillité å la grande armée, je crois, qu'elles nous seraient d'autant plus nécessaires, que notre belle cavalerie sans elles serait bientot sur les dents-')." Der er jo forøvrigt mere end Sandsynlighed for, at den krigserfarne franske General Claude Louis Greve de Saint Germain, der fra 1761 var sat i Spidsen for den danske Hærstyrelse, har indset, at Danmark maatie havt. lettere Rytteri, end det havde. Dette blev da særlig paatrængende, naar der var Tale om en Kamp med Czarriget, der raadede over et talrigt regulært og irregulært Rytteri. D. 10. Februar 1762 gav Kong Frederik V derfor Ordre til Oprettelsen af et Husarregiment. Ordren kom, som det desværre saa ofte er sket her hjemme, vel sent; thi Kejserinde Elisabeth var død d. 5. Januar s. A., og det var ikke nogen let Sag hurtigt at stille et Rytterregiment paa Benene. Man bestemte sig til at formere Husarregimentet paa 6 Eskadroner og straks at sætte dem paa Kavalerifod" o: planmæssig Styrke. Til Eskadrons styrken hørte 1 Eskadronschef, 1 Stabs- eller Sekondritmester, 1 Premierløjtnant, 1 Sekondløjtnant, I Kornet, der den Gang hørte til Officerskorpset 1 Vagtmester, 1 Kvartermester, 6 Korporaler, 2 Trompetere, 1 Fahnsmed der foruden at beslaa Hestene forrettede Dyrlægetjeneste, og 110 Gemene'") Regimentsstaben bestod af 1 Regimentskvartermester (Intendant), 1 Regimentskirurg eller Feltskær og 1 Auditør. Først d. 2. Januar 1810 fik det Personale, der forrettede Dyrlægetjenesten, Officersrang. Hestetallet var normeret efter Styrken af Underofficerer og Mandskab. Den kongelige Resolution af 10. Februar nævnede ogsaa de fleste af de Officerer, som fik Ansættelse ved Regimentet, og da det jo har sin Interesse at erfare lidt om dem, der var udsete til at beklæde de vigtigste Poster, Regiments- og Eskadronschefsstillingerne, i en Art Rytteri, vi ikke da havde egentlig Kendskab til, anføres her nogle Data. Chef for Husarregimentet blev en Søn af Kongens Overhofmarskal, den 23- aarige Oberst og Generaladjudant Caspar Hermann Gottlob Greve Moltke. Moltke var den Gang allerede og vedblev at være Chef for Livregimentets Dragoner. Han forte efter Skik og Brug tillige Kommandoen over 1. Eskadron, den saakaldte Liveskadron. Han havde altsaa ikke saa ganske lidt at tage Vare, men havde i det mindste Ungdommens fulde Kraft dertil.

17 Det var kun naturligt, at en Mand, der utvivlsomt var dygtig og dertil havde et godt Forspring for sine Kammerater, hurtigt naaede op i de højeste Stillinger. Allerede i Slutningen af det følgende Aar var han Kommandør for den kombinerede Garde til Hest og til Fods og i 1765 Generalmajor og Kavaleriinspektør. At Næstkommanderende hos en saa travlt beskæftiget Chef vilde komme C. H. G. Greve Moltke. til at spille en vigtig Rolle, siger sig selv. Man havde ogsaa gode Grunde for at tro, at den rette Mand var funden i Oberstløjtnant Johan Georg Christoph Bach. Denne 50-aarige Mand, der var Søn af en dansk Kommandørkaptajn, havde i 1741 efter 8 Aars Underofficerstjeneste i et Infanteriregiment søgt og faaet Ansættelse i den preussiske Hær. Han levede og aandede dog kun for at blive Husarofficer og fik da omsider sit Ønske opfyldt.

18 4 - Som Ritmester i de Wartenbergske Husarer søgte han Afsked i 1753 og traadte nu ind i det danske Kavaleri, hvor han opnaaede at blive Major. Hans Maal var da at indføre den preussiske Eksercits her hjemme, og det lykkedes ham ogsaa personlig at udvirke Kongens Tilladelse til at maatte indøve en af alle Kavaleriregimenter sammensat Eskadron. Hans Virksomhed som Eksercermesier" faldt i Odense, men her begyndte ogsaa hans Modgang, hvad der er forstaaeligt nok. 1 sine Memoirer fortæller Bach nemlig, at han eksercerede 3 4 Timer i Træk, og at Hestene derefter var saa udmattede, at de maatte føres ved Haanden i Stald og staa nogle Dage for at genvinde Kræfterne. Det varede jo ikke længe, før Bachs Meriter løb Landet rundt og fremkaldte Panik i Vaabnet. Eskadronscheferne tænkte med Gru paa deres udlaante og udsatte Heste og paa de Strabadser, som de selv gik i Møde, hvis den preussiske Eksercits blev indført. De fik rejst en Bevægelse mod denne altfor ivrige Mand og skaffede sig af med ham under det Paaskud, at han fortjente den Gunst at blive yderligere uddannet i Udlandet. Bach deltog i 2 Kampagner som Adjutant hos den bekendte franske Marskal Charles de Rohan, Fyrste af Soubise, og senere i et russisk Felttog ved det Totlebenske Korps. Da han i Januar 1762 omsider vendte tilbage til Danmark, haabede han at staa ved sine Ønskers Maal: at faa Kommandoen over Husarregimentet. Han forstod ikke at skjule sin Skuffelse over at være tilsidesat for en Yngres Skyld og havde vel ogsaa i de fleste Retninger en anden Mening end sin unge Chef. Forholdet blev efterhaanden saa spændt, at Grev Moltke i 1763 foranledigede hans Afgang fra Hæren. Kar. Oberstløjtnant Carl Joseph von Wolffsgeil var tyskfødt. Han havde allerede i 1733 betraadt den militære Lobebane, havde tjent i Østerrig, Preussen og Holland, deltaget i mange Kampagner og var i 1756 havnet i dansk Tjeneste. Allerede i Marts 1762 forlod han dog for nogen Tid Regimentet. Ritmester Johan Frederik Leth, Søn af en dansk General, havde tjent i 1 1 Aar i det danske Rytteri. Han var en dygtig Mand og endte som Generalløjtnant og hvid Ridder. Major Gerhard Blechingberg, en dansk Præstesøn, havde i mange Aar tjent i Frankrig som Officer i det Fischerske Husarcorps" og Rk ved sin Hjemkomst straks Ansættelse i Regimentet. Major Franciscus Maria Chevalier d'angely var født i Frankrig og havde gjort 5 Kampagner med i preussisk og wiirtembergsk Tjeneste. Han blev i November 1761 antaget som Major af Kavaleriet og i Maj næste Aar udnævnt til Eskadronschef ved Husarregimentet. Kar. Oberstløjtnant Carl August von Schlottheim, en født Sakser, overgik fra hessisk Tjeneste til dansk og blev i uni ansat ved Regimentet. Af de øvrige Officerer var 1 af engelsk, 1 af russisk, 6 af tysk og 5 af

19 - 5 ungarsk Afstamning. Man kunde fristes til at tro, at et saa kosmopolitisk Officerskorps vilde virke alt andet end heldigt, men man maa huske paa, at der imellem de hvervede Folk var Mænd af saa at sige alle europæiske Nationer, og at man i den Tid talte og skrev mere tysk end dansk her i Landet, i hvert Fald i Hæren. De fleste af Officererne var sikkert vel instruerede og tildels krigserfarne. En mærkelig Undtagelse herfra var Jens Hviid, der d. 10. Februar havde modtaget Udnævnelse til Premierløjtnant ved Husarerne og allerede d. 17. n. M. blev forfremmet til Sekondritmester. Han var forinden sin Ansættelse Revisor ved de danske Postregnskaber, Arkivar ved Generalpostamtet og Kammerraad, men, hvad der vel var det væsentligste, en Protegé af den mægtige Overhofmarskal. Bach udtaler i sin senere skrevne, læseværdige Pro Memoria", at hele Staden og alt hvad der kunde kaldes Officerer, opholdt sig meget over denne Udnævnelse", men hans Dom over Hviid var ellers gunstig, thi han tilfojer: hvis Hviid var bleven mig underordnet og især hvis han var kommen overfor Fjenden med mig, vilde jeg have gjort en dygtig Officer af ham". Hviids Saga var nemlig hurtig ude, thi i Februar 1763 geraadede" han og en Regimentsfeltskær Martini i en Apoteker Lorentz' Hus i Haarene paa hinanden" og blev derefter begge af 6 tilstede værende Husarofficerer satte paa Døren". Den ældste af disse. Major Blechingberg, modtog i den Anledning fra Hviid en Udfordring til Duel, men da Sagen blev bekendt, og Hviid efter Duelforordningen af 1 7. Marts saa sig udsat for at blive dømt paa sin Ære, foretrak han at forlade Landet og blev samme Aar afskediget. For det øvrige Personales Vedkommende skulde Regimentet rejses" ved Hvervning, men dertil var mange Penge nødvendige, og de flød den Gang hverken rigeligt eller regelmæssigt af Statskassen. Det var derfor ikke ualmindeligt, at Officerer stod i Restance for deres Gage i Maaneder, at de Penge, hvormed Afdelingens eller Underafdelingens Administration skulde bestrides, udeblev, og at Leverandører af Heste, Vaaben, Munderingssager o. a. maatte vente taalmodigt paa deres Tilgodehavende. Oftest blev det overdraget Regiments- og Eskadronschefer at lade hverve Folk, der efter at have passeret Mønstringen, blev dem, godtgjorte", men ogsaa de maatte ofte vente paa Hververpenge. Regimentet fik anvist Kolding som foreløbig Garnison og Løbeplads 3: Mønstringsplads for hvervede Folk, men da Pladsforholdene dér var for indskrænkede, blev Odense valgt til Samlingssted. Det gik nu ikke glat med Hvervningen, og det var forstaaeligt nok, thi alle Lande havde Brug for Soldater, og disse gik derhen, hvor Hververne betalte bedst. Kongen gav saa Tilladelse til, at Folkene maatte udsøges af Regimenterne blandt de Soldater, der i Udlandet havde tjent som Husarer. Deres Nummer skulde betales vedkommende Regiment med 10 Rdlr. For

20 - 6 - at friste dem, lovede man dem 3 å 4 Aars Kapitulation. Da heller ikke det hjalp, befalede Kongen de slesvigske og holstenske Nationalregimenter, hvis Folk forgæves havde faaet Løfte om 6 å 8 Aars Kapitulation, hvis de vilde lade sig hverve til Husarer, at afgive iait 400 Mand til Husarregimentet. Heller ikke paa andre Omraader lykkedes det Grev Moltke, paa hvem det hele formelt hvilede, at fremme Regimentets hurtige Beredskab. Han havde sluttet Akkord med Sværdfegere, Skrædere, Sadelmagere, Hestehandlere o. a., og der var, for at nævne et Par Tal, bevilget ham 4'/, Rdl. for hver Sabel, 58 Rdl. i klingende Mont eller 60 Rdl. i Bankosedler for hver Hest, men der skulde Tid til alt. Kunde disse Akkorder afsluttes paa heldigere Vilkaar end de normerede, var Pengene paa ærlig Vis fortjente. De samme Forhold gjorde sig ogsaa gældende i den daglige Administration. Regimentsog Eskadronschefer fik anvist bestemte Summer, hvormed de efter gældende Forskrifter skulde holde det hele gaaende, og deres Bestræbelser kom derved naturligt til at gaa i Retning af Besparelser for at indvinde et Tillæg til den knappe Gage. Oberst Bach siger i sin før nævnte Pro Memoria, at der omtrent kunde tjenes 2000 Rdl. aarlig paa en preussisk Eskadron. Saa meget gav en dansk Eskadron dog sikkert ikke, men naar et Regiment eller en Eskadron skiftede Kommander, blev der betalt den fratrædende i Afstaaelse en Sum, og den var ikke saa ringe, om den end vekslede noget. Paa de Tider var Rdl. for en Eskadron ikke ualmindelig. Grev Moltke fik saaledes ved Kontrakt med sin Efterfølger udbetalt Rdl. i klingende Mont for Husarregimentet og dets Liveskadron. Hele dette System var ikke heldigt for Tjenestens Tarv, thi det kunde let føre til overdrevne Besparelser eller Misbrug. Det var iøvrigt saaledes, at et Kavaleriregiment kun meget sjældent laa samlet i én Garnison. Eskadronerne var som Regel spredte i Byer eller paa Landet og kunde derfor ofte ikke holde Øvelser med hverandre undtagen i den korte Manøvretid. Eskadronscheferne, der tildels levede paa Embederne, var for en Del til Aars, magelige eller svagelige. Dette gjaldt ogsaa enkelte Sekondritmestre og Premierlojtnanter, der ikke havde haft Midler til at købe en Eskadron. Bach paastaar endog at have truffet en tjenstgørende Premierløjtnant, der var mellem 60 og 70 Aar gammel, og Vagtmestre og Kvartermestre, som var langt op i Aarene. Havde den lange Fredsperiode virkelig fort sligt med sig, forstaar man endnu bedre, at en Reformator som Bach maatte mode Modstand med sit preussiske System. For at komme tilbage til Regimentets Udrustning, saa gik den kun smaat fra Haanden. I Maj blev Sablerne leverede, men man havde endnu ikke modtaget Karabiner og Pistoler fra Geværfabrikken paa Kronborg, skønt alt andet var lagt til Side for at skaffe Husarregimentet de 720 Karabiner

21 7 - Og 720 Par Pistoler." Der kunde ikke være Tale om at fremstille det nødvendige Antal Vaaben, der derfor maatte udsøges blandt de mindre gode Vaaben, som de andre Kavaleriregimenter havde afleveret, derefter repareres og forsynes med Messingbeslag. Da Grev Moltke klagede over Fabrikkens Langsomhed til Generaiitets- og Kommissariats Kollegiet, svarede dette kun, at der med næste Smakke vilde blive sendt 240 Stkr. Karabiner og 360 Par Pistoler, ligesom der drives paa med yderste Kraft for at blive færdig med Resten. Arbejdet havde længst været endt, om der ikke havde grasseret saa megen Sygdom paa Geværfabrikken, hvorved mange af de bedste Mestere og Svende er døde og endnu flere bragte paa Sygehuset." Om Munderingsstykkerne indberettede Grev Moltke i Slutningen af Maj til Kongen, at samtlige Sæt, som han havde paataget sig at skaffe, nu laa færdige til Afsendelse, 520 i Altona og Resten i Kjobenhavn, men at der hidtil ikke var anvist ham de bevilgede Munderingspenge. Denne og andre Henvendelser af lignende Art tydede noksom paa, at Moltke havde mange Penge til gode, og at det kneb med at faa dem. Alt Sadeitøj var bestilt hos 2 Sadelmagere i Altona. Af en Pro Memoria", halvt en Klage, halvt et Bønskrift, som disse to Haandværkere havde indsendt til Kongen i Oktober 1762, fremgik, at Grev Moltke havde kasseret liele Leverancen, fordi Svidslerne ikke var af tørt Træ og Stænger og Bøjler ikke rent polerede. Kongen afviste Sagen. Noget bedre gik det med at skaffe Heste tilveje. De skulde være mindst 8 Kvaner og 2 Tommer høje, stærke, men lette. Hingste, Skimler, blakkede eller isabellafarvede Heste maatte ikke købes. Naar Hojdemaalet var saa forbavsende lille, saa har Grunden sikkert været den, at man ansaa de smaa Heste for hurtigere end de større. At der skulde foreligge en Misforstaaelse med Hensyn til Minimumsmaalet, er ikke sandsynligt, da det findes angivet flere Steder, og Hestene paa alle Tegninger er synligt smaa i Forhold til Rytterne. I Slutningen af Juni 1762 kom endelig Ordren til Regimentet om at holde sig marchefærdigt, og d. 6. Juli afmarcherede det fra Odense foreløbig med Haderslev som Maal. I denne By og under Marchen mod Syd fik Regimentet Størstedelen af de Karabiner og Pistoler, som endnu manglede, samt 6 Estandarter, der havde kostet 354 Rdl. 32 Skill., hvilket den Gang var en betydelig Sum. De var af karmoisinrødt eller hvidt Atlask med Kvaster i Guld eller Sølv med indvævet karmoisinrød Silke. Paa den ene Side af Fanedugen var anbragt det kongelige Navnechiffer i Tombak med ægte Forgyldning, paa den anden en fra Skyerne nedflyvende Due, senere Falk, som i Næbet førte en Seddel med Devisen: In actis esto volucris"^.) I Slutningen af Juli var Regimentet naaet ned til Grænsen, men Krigs-

22 8 uvejret var nu trukket over. D. 8. Juli var Czar Peter III ved en Paladsrevolution bleven styrtet af sin Gemalinde, Catharina II. Da han d. 17. Juli var bleven myrdet, kaldte Kejserinden de russiske Tropper, der var rykkede ind i Meklenborg, tilbage til Rusland, og Underhandlingerne om den holstengottorpske Arv tog sin Begyndelse. D. 2. August fik Generalfeltmarskal Greve Saint Germain af Kongen Ordre til med de ham underlagte Kavaleriregimenter at gaa tilbage til deres tidligere Kantonnementer ved Elben. D. 8. s. M. tillod Kongen, at Moltkes to Regimenter maatte beholde Grænseposterne i Hertugdømmet Holstens kongelige Del, da Obersten havde udtalt, at det vilde være til stor Skade for Rekruteringen og Officererne, om Regimenterne blev forlagte til Danmark. Husarregimentet synes ikke at have været velset af Befolkningen i Kantonnementet om Reinfeld i Holsten. Amtsforvalteren Dieterich v. Levetzow indsendte d. 12. December en Klage, der i Hovedsagen gik ud paa, at Husarerne øvede alle Slags Excesser, ja, endog brugte blottede Sabler, naar Befolkningen vægrede sig ved at efterkomme ubeføjede Befalinger. Folk var hverken sikre i deres Huse, Senge eller paa Landevejen for Slag og Saar. Klagen blev ikke tagen til Følge. Amtsforvalterens Skrivelse naaede til Overkrigssekretæren, dersendte Moltke den til Erklæring. Han afviste Klagen som uberettiget og føjede til, at han holdt god Disciplin og havde givet strenge Forskrifter. Dermed var den Sag afgjort. I Januar 1763 resolverede Kongen for at soulagere sine tro Undersaattcr og dog holde Arméen i uformindsket god Stand, at der til Foraaret skulde hjemsendes Folk og for Kavaleriets Vedkommende slaas Heste paa Græs". Som det senere vil ses, vedblev man at indskrænke Tallet af Mandskab og Heste, og dertil var der sikkert kun én Grund: at soulagere den kongelige Kasse. Skønt Afdelingerne nu som Regel tiltraadte Tilbagemarchen til de Standkvarterer, der var dem fast anviste, dannede Husarregimentet og Livregimentets Dragoner en Undtagelse. Grev Moltke havde endnu en Gang, nemlig d. 2. Marts, opnaaet Kongens Tilladelse til at beholde sine to Regimenter samlede. Deres Kantonnementer omfattede Haderslev, Aabenraa, Tønder, Løgumkloster og nogle Smaabyer. Hjemsendelserne fandt da Sted omkring Midten af April med 60 Husarer pr. Eskadron, fortrinsvis af de Folk, der var stillede af Nationalregimenternes Lægder. Folkene medførte, da de gik hjem. Hue, Dolman (snorebesat Trøje), Skærf, Bukser, Støvler, Gehæng, Sabel og Kappe og var forpligtede til at forblive hos den Godsherre, i hvis Tjeneste de kom. De var beordrede til at mode i fuld Uniform og paa det propreste adjusteret" paa enhver Session, der afholdtes i deres Egn. Munderingsstykkerne blev saa eftersete, og Ansvar for Sagernes gode Vedligeholdelse gjort gældende, uden at der til Gengæld blev tilstaaet Folkene Vederlag af nogen Art. Samtidig sloges Halvdelen af Hestene for en Pris af 8 Rdl. pr. Stk. paa Græs

23 9 i 4 Maaneder. Desuden maatte hver Eskadron udsætte o: kassere 2 4af de ældste og utjenstdygtigste Heste, dels for at spare Fourage, dels for at erholde Hjælp til at anskaffe bedre Heste. Senest d. 1. Oktober skulde dog alle Vakancer være besatte. I Oktober fik Regimentet en ny Plan, der nedsatte Tallet af Eskadroner fra 6 til 5. Det gik stadig ned ad Bakke; thi i December blev der givetordre til at udsætte og sælge 30 af de sletteste Heste ved hver Eskadron. Da der i Forvejen var givet Tilladelse til at indskrænke Mandskabsstyrken saaledes, at ingen Husar kom til at passe mere end 2 å 3 Heste, har Eskadronerne været ligesaa smaa, som de desværre ogsaa nu er det. Halvdelen af Aaret herhjemme. I Aarene, der paafulgte, fristede Regimentet en ensformig Tilværelse. Det blev forlagt til Kolding med 1 Eskadron i Ribe. Efter Forslag af Regimentschefen blev der d. 23. August 1766 af Kongen approberet en væsentlig Ændring i Regimentets Uniform^), men den nye Mundering er næppe bleven baaren; thi ifølge kongelig Resolution af d. 31. Maj 1767 blev Husarregimentet nedlagt. Officererne blev alle sat paa Ventepenge, Underofficerer og Mandskab samt Heste inkorporerede i de andre Kavaleriregimenter. Som tidligere nævnt forlod Oberst Greve Moltke allerede i 1763, nemlig d. 7. September, Regimentet, og hans Efterfølger blev den tyskfødte Oberst Adam Johann Friederich Baron von Triimbach, der var 39 Aar gammel. Triimbach havde til at begynde med staaet i hessisk Tjeneste, men traadte i December 1758 over i preussisk, blev udnævnt til Major og Chef for det saakaldte Corps des volontaires de Prusse", der bestod af Infanteri. Forfremmet til Oberstløjtnant i Vinteren 1762 traadte han, hvis Korps i Juni s. A. var bleven opløst, over i dansk Tjeneste. Baron Trumbach blev d. 28. April 1768 afskediget som Generalmajor og med 7000 Rdl. i Skadeserstatning for Købet af Husarregimentet af Regimentskassen at betale."

24 2. AFSNIT 1. Juni Juni I. Spaths Husarer. DET danske Kavaleri var i Slutningen af 60-erne bleven reduceret til 8 Regimenter; 5, derimellem Husarregimentet, var gaaede ind besluttede Kong Christian VII under Paavirkning af Chefen for de Kielske Dragoner, Oberst Johan Jacob von Spath, at genoprette Husarregimentet. Tiderne var imidlertid knappe og tillod ikke Gennemførelsen af en saa kostbar Foranstaltning i et Tempo. Den kongelige Resolution af l.juni nævnede derfor kun 2 Eskadroner, hvoraf den 1. fik Garnison i Ottensen, dog først efter at være samlet i Haderslev, den 2. i Helsingør. Oberst v. Spath, som havde Kongens Løfte om til sin Tid at blive Regimentschef, fik foreløbig kun Kommandoen over I. Eskadron. Han var danskfødt, men var tidlig gaaet i russisk-polsk Tjeneste og deltog som Capitanus exercitus rossici" i den polske Borgerkrig. Han blev 1768 hædret med polsk Adelsdiplom, gik atter i russisk Tjeneste og fulgte med Storfyrst Poul Petrovitsch til Holsten, da Overenskomsten om Holsten-Gottorps Bytte med Oldenborg i 1774 blev afsluttet. Spath, som den Gang var Oberst af Kavaleriet, blev forestillet for Kongen og overgik i samme Egenskab til dansk Tjeneste. Efter Planen af 1. Juni kom en Husareskadrons Personel til at bestaa af 1 Ritmester, 1 Premierløjtnant, 1 Sekondløjtnant, 1 Vagtmester, 4 Korporaler, 2 Trompetere og 53 Menige. Som man vil se, var Personalet, i

25 «Bfft.1«--?> For oven tra venstre til højre: 1762, Menig og Officer. 1774, Officer og Underofficer. For neden: 1774, Menig med opsadlet Hest. 1780, Officerer af 1. og 2. Husarregiment.

26

27 11 Sammenligning med det i 1762 normerede, ret svagt. Underofficerer og Mandskab blev hurtigt nok skaffede tilveje ved, at hvert Kavaleriregiment J. J. von Spath. imod Erstatning i Penge maatte afgive 1 Underofficer og Gemene. De resterende 2 Underofficerer og 2 Trompetere hvervede Eskadronscheferne selv. Der var den ret naturlige Tillægsbestemmelse, at kun Halvdelen af de Menige maatte være gifte. De to Kavaleriinspektører, hvem

28 12 Eskadronerne var direkte underlagte, havde faaet Paalæg om at levere Hestene, der for Trompeternes Vedkommende skulde være Skimler. Den oprindelige Tanke var at holde alt Mandskab og alle Heste til stadig Tjeneste, men der var knapt gaaet et Aar, før det blev tilladt i Græsningstiden at slaa 10 Heste pr. Eskadron paa Græs og at permittere som Frifolk et tilsvarende Antal Husarer i umiddelbar Nærhed." Man vilde derved vinde Penge til Eskadronskassen. Det var iøvrigt da som altid vanskeligt nok at holde paa de hvervede Folk, der vel, ligesom Tjenestefolk, følte Trang til en Gang imellem at skifte Herskab. Særlig i Grænsedistrikterne var Desertioner almindelige, fordi det dér var lettere at slippe væk. Da Sundet i Løbet af Vinteren lagde til, tog derfor Desertioner fra Kjøbenhavns Garnison til Sverrig i den Grad Overhaand, at Kommandanten, General von Huth, indstillede til Generalitetsog Kommissariats Kollegiet, at der blev indkommanderet nationale Soldater eller anvendt Husarer til at patrouillere langs med Stranden. Kollegiet vilde dog ikke gaa med til en saa usædvanlig Forholdsregel som en Inddragning til Byen af Nationale vilde være, da det ikke alene vilde derangere Landmændene meget, men ogsaa medføre betydelige ekstraordinære Udgifter, der sikkert ikke vilde opvejes af de Tab, der paafortes ved nogle menederske og liderlige Folks Undvigelse. De vilde dog ved første Lejlighed alligevel naa at udføre deres Forsæt. Ved Anvendelse af Husarer hindrede man neppe Desertioner, da de kun kunde tjene til Patrouillering langs Kysten og være til Skræk paa Landevejen, men ikke uden for stor Risiko kunde sætte efter Desertørerne paa Isen. Hellere maatte man ise Fæstningsgraven og lade patrouillere langs den." Da Garnisonsstyrken imidlertid var for lille til at udfore Isningsarbejderne og Patrouilleringen, endte det med, at Kongen bestemte, at et Detachement Husarer under en Officer, hvis det blev forlangt, skulde patrouillere langs Stranden paa de fariigste Steder og paa et givet Signal fra Fæstningen sætte efter Desertørerne. Infanteriet maatte saa til Gengæld betale alle de Omkostninger Diætpenge, Slid paa Udrustning m. m., som fulgte med denne Tjeneste. Denne Gang blev det 2. Eskadron, der maatte sende et Kommando paa 1 Officer og 16 Underofficerer og Menige til Hørsholm for at patrouillere mellem Rungsted og Skovshoved. Senere blev der jævnlig anvendt Husarkommandoer til samme Tjeneste eller til Grænsevagter, naar der var udbrudt Epidemier blandt Mennesker eller Dyr. Som det kan ses af en kgl. Resolution, var der ogsaa mellem Husarerne Desertører. To Husarer, der rømmede til Skaane, meldte sig frivilligt tilbage i Haab om at blive pardonnerede. Det blev de da ogsaa paa de Betingelser, at de selv betalte alle Omkostninger, de havde forvoldt, og derpaa

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

ERINDRINGSMEDALJE 1864

ERINDRINGSMEDALJE 1864 ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lidt om Henrettelser, særlig for Kastellets. Vedkommende

Lidt om Henrettelser, særlig for Kastellets. Vedkommende Lidt om Henrettelser, særlig for Kastellets Vedkommende af Victor Krohn 1907 Nærværende artikel, er oprindeligt udgivet i 1. Regiments Soldaterforenings medlemsblad Kastellet", Nu afskrevet og tillempet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<> Feltbreve. Kære Venner! Rusland, den 1. 3. 1917. Først maa I undskylde, at jeg skriver saa sjæl dent. Men for det første liar man ikke altid saa god Lejlighed, og for det andet har man ikke meget godt

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE Kaptajn H.C. Galle Flyvevåbnet - og før det Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen - har gennem årene rummet mange personligheder og blandt dem en del særlige personligheder. En af dem var kaptajn

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere