Årsrapport 2009/10 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter. K Kost R Røg A Alkohol M Motion

Transkript

1 Årsrapport 2009/10 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion Udarbejdet af Lise Zaar Hvidovre Ungdomsskole Januar

2 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme på, at mange elever er blevet trætte af de sædvanlige usunde fastfood måltider, men de formår ikke at prioritere den billigere sunde mad. Vi ønsker derfor at vise dem, hvordan man kan lave god mad, også når det er ungt mad og det er velsmagende, billigt og sundt. Vi ønsker 1. at flere elever bliver opmærksomme på, at det er muligt selv at producere mad som kan være billigt, sundt og velsmagende - uden at bruge for meget tid på det 2. at give eleverne en bevidsthed om de fødevarer, som de spiser og give dem nogle redskaber til, hvordan de kan forbedre deres kost 1. At der til efteråret melder sig elever nok: elever til madlavningsholdet. Dette vil vise, at det spredes blandt unge, at det er sjovt at lave sund og velsmagende mad. 2. At eleverne fastholdes i hele sæsonen. 1. I alt 32 elever tilmeldte sig holdet. 2. Elevfrafaldet var acceptabelt på holdet. Kommentar: Grundet det store antal tilmeldinger, delte vi holdet i 2. Vi lavede et hold på Enghøjskolen og et på Gungehusskolen. Der har i alt været 19 elever tilmeldt holdet på Enghøjskolen. Ved sæsonens slutning var der 8 elever. På Gungehusskolen har der i alt været 13 tilmeldte. Ved sæsons slutning var der 7 elever. Eleverne er faldet fra pga.; forældres skilsmisse, sygdom, start i andre fritidsaktiviteter. Erfaringer: Erfaring fra Enghøjskolen: Eleverne er glade for at lave mad og har udvist engagement, kreativitet, samarbejdsevne og selvstændighed. De har accepteret den sunde mad og laver også maden hjemme. Der har været stor forskel på elevernes niveau. Eleverne har ikke været motiveret for at tage på eksklusioner. Fremadrettet fra Enghøjskolen: For at alle kan være med, vil opskrifterne fremadrettet være enkle, med mulighed for at udfordre de mere erfarende elever. Der vil fortsat være fokus på den sunde mad. Erfaringer fra Gungehusskolen: Eleverne på dette hold har søgt større udfordringer. I pauserne inden retterne blev færdige, har der været små lege med udfordringer og huskespil. De har således lært køkkenet at kende. Eleverne har ikke kunnet overskue, at lave undervisningsplan for mere end 1 måned af 2

3 Navn: Udsættelse af unges rygedebut alder 1. At unge tilegner sig kompetencer omkring fordele ved at forblive røgfri, via fakta, materiale og dialog. 2. At støtte de unge, der ønsker at ophøre med rygning via oplevelser af social opbakning/ accept af rygestop. 1. At udsætte de unges rygedebut. 2. At flere unge rygere bliver røgfri. 1. At der gennemføres 30 forbyggende besøg i folkeskoleklasserne. 2. At der gennemføres 1 minirygestopkursus gennem Minimale interventioner. 1. Der blev gennemført 33 forbyggende besøg i folkeskoleklasserne, fordelt på følgende måde: Antal besøg: Klassetrin 21 besøg 6. klasse 10 besøg 7. klasse 1 besøg Andre klasser 2. Der blev gennemført 2 ministopkursus gennem Minimale interventioner. På Avedøre Gymnasium og som noget nyt i skoleåret TEC i Hvidovre. Kommentar: Den forbyggende undervisning er delt op på 3 måder: Snak om tobak1 - det første besøg i en klasse hvor, Vi starter en dialog med og blandt eleverne om deres viden om, erfaringer med og forhold til rygning. Formidler fakta og viden om rygning, afhængighed og påvirkning af helbredet. Får eleverne til at tænke over deres holdning til at ryge. Erfaring: 26 klasser tog imod tilbuddet. Hver undervisningsgang blev evalueret skriftligt. Ud fra evalueringsskemaerne var eleverne meget glade for undervisningen. Stort set alle elever har svaret, at de havde lært noget nyt om rygning og at noget af det, vi havde talt om, ville påvirke deres holdning til rygning fremover. Snak om tobak2 besøg i klassen i efterfølgende skoleår hvor, Vi arbejder dybere med begreberne: gruppepres, venner, familie, moral samt at sige til og fra. Genopfrisker viden samt formidler nyheder inden for forskning om unges rygning/vandpiberygning Erfaring: 5 klasser har taget imod tilbudet Hver undervisningsgang bliver evalueret skriftligt. Ud fra evalueringsskemaerne er eleverne meget glade for undervisningen. På trods af, at vi ikke taler så specifikt om rygning, kan elever koble de emner, vi talte om, sammen med rygning og rusmidler. 3

4 Minemaleinterventioner: Tilbydes til den lidt ældre gruppe unge. Minirygestopkurset er tilrettelagt til de unge, som ønsker mere information om rygning og rygestop, men som endnu ikke er motiveret for at deltage i et rygestopkursus. Minirygestopkurset er bygget op af fire sessioner som gentages én gang ugentligt i fire uger. Erfaring: Interventionerne foregår ved en bod placeret et centralt sted på skolen. Derfor er det ikke muligt, at evaluere undervisningen på samme måde, som Snak om Tobak 1 og 2. Der kommer mange unge på uddannelsesinstitutioner forbi rygestopboden. De er glade for at komme og få en uformel snak om deres eller deres venners rygning. Der er ganske få elever på ungdomsuddannelserne, som er interesseret i et realt rygestopkursus. Ungdomsskolen har igennem flere år samarbejdet med Avedøre Gymnasium. Samarbejdet med TEC i Hvidovre er nyt. Vi vil med fordel kunne udvikle samarbejdet i fremtiden. Fremadrettet: Projektet er sårbart med kun 2 kvalificerede instruktører. 4

5 Navn: Fryspunkt Formålet med Fryspunkt er, at øge bevidstheden hos unge om resultaterne af deres egne valg i forbindelse med brug af alkohol. Det er målet, at etablere en dialog mellem unge, om deres brug af alkohol til fester, på ferie og i andre ungdomssammenhænge. De unge skal gennem denne dialog bevidstgøres om alkoholens virkning og derigennem blive bedre beslutningstagere (om indtagelsen af alkohol) i de konkrete situationer: til festen, på ferien o.l. Gennem dialogen skal de unge blive bedre til at træffe egne bevidste valg, hvor alkoholvalget bruges som eksempel. 1. At de unge gennem deltagelse i Fryspunkt og dialogen med de andre unge føler sig godt rustet, til at træffe personlige valg, eksempelvis angående deres alkoholforbrug. 2. At der gennemføres 12 klassebesøg. 1. Det tyder på, at Ungdomsskolen er blevet bedre til at klargøre formålet med Fryspunkt overfor skolerne, da stadig flere tager imod tilbuddet. 2. I alt fjorten 9. klasser har benyttet sig af tilbuddet, fordelt på 8 af kommunens skoler. Kommentar: Fryspunkt er et tilbud til 9. og 10. klasser. Der kommer to uddannede instruktører ud og styrer en dialog blandt de unge (i mindre grupper) om temaerne: Festen, venskaber eller rejsen. Her skal de unge tage stilling til forskellige situationer, der kan opstå og hvordan de selv vil forholde sig i disse situationer og før de opstår. Erfaring: Ungdomsskolen er blevet meget bedre til at komme ud med budskabet om, at dialogerne i Fryspunkt primært handler om at træffe egne valg, og derfor kan bruges i mange andre sammenhæng end alkohol. Undervisningsmaterialet skal løbende videre udvikles. 10. klasserne i kommunen tager ikke imod tilbudet. 5

6 Navn: Basket 1. For at give eleverne et fristed hvor de kan hygge sig og have det sjovt. 2. For at styrke div. kompetencer inden for basket. F. eks drible- og skydekompetencer. 3. For at skabe et fællesskab og evt. at eleverne får nye venner. 4. For at give dem der har behov for at lære om ansvar i forbindelse med fællesskab og generel kompetence. 1. Styrke de sociale- og basketkompetencer. 2. Eleverne skal gøres bevidst om, at de har et ansvar overfor holdet i forbindelse med fremmøde og møde til tiden. At eleverne kommer godt ud af det med hinanden og har et stabilt fremmøde. Eleverne er kommet godt ud af det med hinanden. De øvede elever er blevet rigtig gode til at hjælpe de mindre øvede, hvilket giver et bedre socialt samspil. Dette er opnået ved at de, når de er blevet delt i grupper i nogle af øvelserne, mange gange er blevet opdelt på tværs af niveau og køn. Disse øvelser er årsagen til elevernes udviklende formidlingskompetencer, hvilket er vigtigt både indenfor basketball, men også socialt. Nogle har også fået så stor interesse for sporten, at de er startet i en klub, og når de spiller kampe kommer andre fra holdet somme tider og støtter op. Kommentar og erfaring: Der har været 15 tilmeldte i alt på holdet. Holdet sluttede med 11 elever. Nogle sprang fra, da de havde for meget at se til på gymnasiet, nogle pga. arbejde, storebrødre/søstre forpligtigelser. Én enkelt blev bedt om at holde sig væk pga. voldelig opførsel. Kommentarer til opnåelse af succeskriterierne har naturligvis været rosende, både individuelt men også til den fællesevaluering efter hver træning Fremadrettet: Holdet ønsker at blive ved med, at deltage i de turneringer der kommer hen ad vejen, det giver utrolig meget motivation rent basketmæssigt og eleverne støtter utrolig godt op om hinanden, hvilket jo unægteligt giver dem et stærkere bånd sammen 6

7 Navn: Boksning for piger 1. At styrke pigernes kondition og styrke 2. At give pigerne inspiration til en alternativ sportsgren, 3. At lære pigerne, muligheden for at supplere evt. andre motionsformer med styrke træning. 4. At motiverer pigerne til, at deltage i Ungdomsskolen i deres fritid og derved styrke sammenholdet blandt de unge. 1. At de enkelte piger får styrket sine sociale og idrætsmæssige kompetencer. 2. At øge bevidstheden hos de unge om, at de er en del af et hold, hvor alle har en vigtig rolle. 3. At pigerne får en oplevelse af, at det er rart at dyrke sport sammen med andre. 4. At pigerne får ro til at dyrke sport, uden at skulle være lækre over for drengene 5. At pigerne igennem sport møder andre unge, som måske ikke har samme baggrund som dem. Sport har en magisk evne til at slette kulturelle og sociale baggrunde. På den måde håber vi, at de opnår en bedre social forståelse imellem de unge. 6. Vi har en del 2 sprogede børn og vil gerne integrere dem i den danske foreningskultur. 1. At min. 20 piger tilmelder sig projektet 2. At der opstår et godt sammenhold mellem pigerne. 3. At de oplever, at boksning ikke kun er en drengesport. Opfyldelse af succeskriterier piger har været tilmeldt holdet 2. Eleverne tilmelder sig holdet i flere sæsoner 3. Pigerne er glade for at være fysiske i et forum, hvor der kun er piger Kommentar: I alt 39 piger har været tilmeldt holdet. Holdet sluttede med 29 elever. De flest af eleverne faldt fra pga. for mange lektier og manglede tid. Erfaring: Pigerne på holdet oplever et stort sammenhold. På dette hold er det en stor fordel, at holdet kun består af piger med mange forskellige kulturelle baggrunde, fordi pigerne kan lide, at lave fysisk træning. Med så mange elever på holdet, er det en stor fordel, at have 2 lærere til at undervise. Der er vigtigt, at eleverne oplever, at der er overskud på holdet, tid til at snakke, inkludere nye elever og samtidig være meget på i forhold til at styre undervisningen. 7

8 Navn: En dag på vandet - sejlads 1. At styrke de sociale relationer i klassen. 2. At give de unge inspiration til en alternativ sportsgren. 3. At lære de unge at bruge vandet/hvidovre havn til en aktiv fritid. 4. At motiverer de unge til at deltage i Ungdomsskolen i deres fritid. 1. At de enkelte elever får styrket sine sociale og idrætsmæssige kompetencer. 2. At øge bevidstheden hos de unge om vandets/havnens muligheder for en positiv fritid. 3. At klassen får en oplevelse af, at det er sjovt at sejle. 4. At få mulighed for, at præsentere Ungdomsskolens tilbud for flere unge. 1. At 36 klasser tilmelder sig projektet 2. At 10 til 15 unge fra de medvirkende elevgrupper melder sig til fortsat sejlads. 1. Ungdomsskolen har undervist 40 klasser. Disse er fordelt på følgende måde: 21 klasser i 2009 og 19 klasser i foråret Der har været 9 elever tilmeldt til fortsat sejlads. Kommentar: Programmet for En dag på vandet indebærer, at klassen møder op i havnen fra kl med 2 lærere. Ungdomsskolen stiller 2 instruktører til rådighed for undervisning i kajak, kano og Meginjolle sejlads. Der tages desuden billeder af klassen til Ungdomsskolen hjemmeside. De unge får i øvrigt præsenteret Ungdomsskolens øvrige program. Erfaring: Det har været godt, at en repræsentant fra Ungdomsskolen har været nede og tage billeder til hjemmesiden. Det har ikke været muligt, at gennemføre systematisk evaluering af klassernes udbytte af sejladsundervisningen. Det har imidlertid fortsat været en populær og eftertragtet aktivitet. Bekræftelsesbrevene med forslag til forskellige sejlaktiviteter til lærerne har været en succes. Der er blevet lagt billeder på hjemmesiden af klasserne. Det har ikke været muligt, at rekruttere mange elever til sejlholdene i den almene undervisning. Fremadrettet: Vi skal forsat blive bedre til at gøre opmærksom på Ungdomsskolens øvrige tilbud især det almene sejlhold Præsentation af Ungdomsskolens øvrige program skal intensiveres. 8

9 Navn: Fitness for piger 1. At styrke pigernes kondition og styrke. 2. At give pigerne inspiration til en alternativ sportsgren. 3. At lære pigerne, muligheden for at supplere evt. andre motionsformer med styrketræning. 4. At motiverer pigerne til, at deltage i Ungdomsskolen i deres fritid og derved styrke sammenholdet blandt de unge. 1. At de enkelte piger får styrket sine sociale- og idrætsmæssige kompetencer. 2. At øge bevidstheden hos de unge, om fitness som mulighed for en aktiv fritid. 3. At pigerne får en oplevelse af, at det er sjovt at dyrke fitness. 1. At min. 20 piger tilmelder sig projektet. 2. At der opstår et godt sammenhold mellem pigerne, hvor de har det sjovt og de får trænet styrke og kondition. Der var i alt 27 tilmeldte elever og holdet sluttede med 10 elever. I forhold til antallet af tilmeldte, var der flere som kun var der en enkelt gang eller 2. Frafaldet hos mange af dem skyldtes manglende tid og interesse for at træne fitnesstræning med maskiner. En lille klike (8-10 elever), som var fra samme skole, holdt ved og på mange måder "kørte" deres program med alternativ træning med gymnastikredskaber i gymnastiksalen. Måske var de for dominerende for de andre? Der var et godt sammenhold blandt de som kom fra samme skole, og de var meget ihærdige med at træne forskellige ting, dog mest lege med redskaber i gymnastiksalen og i mindre grad brug af styrketræning i vægttræningsrummet. For de resterende var det svært at komme ind i denne klike og være med, så de trænede alene i vægttræningsrummet og kedede sig muligvis lidt! Kommentar og erfaring: Vægttræningsrummet og gymnastiksalen er svære at overskue, og er for svære at undervise i for en lærer med mange elever på en gang, der vil være en stor risiko for forkert brug af redskaber og med skader til følge. Der er for få konditionsmaskiner til en større gruppe. (Der er kun et løbebånd og en stepmaskine) og måske er det heller ikke lige styrketræning med vægtmaskiner som har interesse i elevernes alder. Der skal hele tiden ske noget nyt, og det er måske mere redskabsgymnastik eller en form for dans, step eller holdsport som var ønsket. Her er piger nok lidt anderledes end drenge! Fremadrettet: En anden form for koncept, det kunne f.eks. være Zumba og dans, bevægelse med kropstræning og dans, og med fokus på holdtræning. I stedet for vægttræning med maskiner som er rimelig individuelt, og som oftest fungerer bedst i sammenhæng med andre sportsgrene. Evt. i kombination med kost og sundhed. 9

10 Navn: Multisport 1. At få de unge aktiveret og undervist i, hvordan man kan bevæge sig. 2. At de unge møder andre unge. 1. At enkelte elever får en sundere livsstil, grundet nye ideer til motion fra undervisningen. 2. At eleverne har det sjovt, og får lyst til at komme igen. 1. At eleverne er glade for at være der, så de kommer igen næste gang og evt. efterfølgende sæson. 2. At der opstår et godt sammenhold på holdet, på tværs af religion, køn og sko str. Succeskriterierne er opfyldt ved, at få snakket med eleverne om, hvad de kunne gøre for at få mere motion i hverdagen, og hvilke kostvaner de kunne ændre, samt lette styrke og udstrækningsøvelser de kunne lave derhjemme. Underviseren har ofte siddet og snakket med elever efter undervisningen, hvis de havde noget på hjertet, eller bare ville snakke om noget de ikke ville snakke med andre om. Det resulterede i, at alle følte sig trygge ved at være på holdet. Der har været lagt meget vægt på, at det både skulle være socialt, sjovt, nyt og varierende. Kommentar og erfaring: Kommentar: Der har i alt været 22 elever tilmeldt holdet og holdet sluttede med 9 elever. En flok piger faldt fra fordi de virkede useriøse, og måske var blevet presset til at deltage af forældrene. Andre er muligvis faldet fra, fordi Multisport ikke var noget for dem. Erfaring: Eleverne var mere engageret, når de selv var med, til at planlægge hvilke aktiviteter de skulle lave. 10

11 Navn: Street dance Formålet er, at styrke elevernes kompetencer og udvikle deres rytmik- og koordinationssans Vi ønsker, at opnå en bedre kropsbevidsthed, en større rytmisk sans, selvansvar, selvtillid og mest af alt, få noget motion At eleverne kan se hvordan de udvikler sig igennem undervisningsforløbet Succeskriteriet blev opfyldt. Eleverne gav et brag af et show i marts måned. Bare det at de turde! Kommentar og erfaring: Holdet sluttede med 10 elever. Holdet blev ligesom en familie, med et fantastisk sammenhold. Fremadrettet: En overnatningstur ville i starten af forløbet, være en måde, at styrke elevernes forhold indbyrdes, samt give dem en mulighed for at lære underviseren bedre at kende. 11

12 Navn: Street movement Formålet er, at give hver elev et kreativt og nyt syn på det at bevæge sig rundt i byen. At lære sin krop at kende, og opdage, at en menneskekrop, er i stand til at gøre meget mere, end man egentlig er klar over. Vi vil desuden opbygge en stærk kondition, og arbejde på, at overkomme psykiske forhindringer. De kompetencer som hver elev opnår i parkour, er derfor ikke kun noget de kan bruge, når de træner parkour, men i det hele taget bruge i mange situationer i hverdagen. Målet med undervisningen er, at give hver elev et selvstændigt og kreativt syn på træningen. Vi ønsker, at hver elev skal være i stand til at træne sig selv og hente sin inspiration i undervisningen. Følelsen af rigtig parkour, findes først, hvis man er uafhængig af andre. Desuden ønsker vi, at hver elev skal være god til at takle de psykiske forhindringer, som hører med til træningen, og på den måde bruge træningen som en selvudvikling, ved at tage de kompetencer de opnår i træningen med ud i livet. At eleverne opnår den følelse af rigtig parkour træning. Altså en selvstændig træning, hvor man får presset sig selv, og sin krop til det yderste, og får succes i træningen. At eleverne udvikler sig gennem hele træningsforløbet Succeskriteriet er i høj grad blev opfyldt, eleverne har trænet sammen, også uden for undervisningen, hvilket man kunne se på elevernes udvikling fra gang til gang. Derudover engagerer eleverne sig også i selve miljøet, og interesserer sig for at deltage i arrangementer omhandlende Parkour. Vi har erfaret med holdet, at de unge er meget åbne og meget engageret i holdet, og skaber et godt sammenhold. Vi har en mentalitet der hedder: Vi starter sammen, og vi slutter sammen. Kommentar og erfaring: Fremadrettet kunne holdet godt tænke sig, at afholde vores eget arrangement og afholdt for holdets medlemmer. Det vil skabe et endnu bedre fællesskab. 12

13 Navn: Sund og lækker Mange unge er usikre på sundhed og skønhed. Derfor vil vi give eleverne muligheden for at blive mere sikker på sin egen/andres sundhed/skønhed og derved opnå større selvtillid på dette område. Eleverne får en større viden om sundhed og skønhed. Eleverne får mulighed for at skabe nye relationer. 1. At min. 12 piger tilmelder sig projektet. 2. At der opstår et godt sammenhold mellem pigerne, hvor de har det sjovt og hygger sig i en tryg og god stemning. 3. At de benytter sig af de ting de lærer, fx laver de en sund madpakke og tager den med i skole. Succesen kan måles på et godt sammenhold, og en brugbar viden indenfor sundhed og skønhed. Desuden er der 3 elever som har meldt sig til holdet allerede i april Kommentar og erfaring: Der har i alt været 21 tilmeldte på holdet og holdet sluttede med 7 tilmeldte. Der var et par elever som havde meldt sig, men aldrig mødte op. Desuden var der en del, som meldte sig til midt i forløbet og meldte sig ud efter jul. Disse piger har formodentligt manglet sammenhængen i forløbet, fordi de ikke fik starten med. Fremadrettet: Der skal max være 13 elever på holdet. Der bliver for meget støj og uro ved flere elever og for lidt tid, til at hjælpe den enkelte elev. Kommer der elever på inde i forløbet, må det vurderes hvor meget de er gået glip af, og om de så får nok ud af at deltage. Det er vigtigt at bruge tid på " at lege", så eleverne lærer hinanden bedre at kende, og føler sig mere trygge på holdet. 13

14 Navn: Yoga 1. Give eleverne en oplevelse af hele deres krop. Kropsdele gennemgås hver gang. 2. Træne fleksibilitet og smidighed. 3. Opmærksomhed på åndedrættet. Eleverne opdager deres åndedræt i forskellige tilstande. 4. Enkle metoder til at slappe af på, måden hvorpå man lærer, hvordan man håndterer stress 1. Kropsbevidsthed 2. Smidighed 3. Åndedrætsbevidsthed 4. Afspænding. At eleverne opnår større kropsbevidsthed, åndedrætsbevidsthed, og glæden ved at bevæge sig. At eleven får et grundlag for at lave yoga på egen hånd. At der opstår en fast gruppe som mødes hver uge og laver yoga sammen. I løbet af undervisningsforløbet blev der en fast gruppe, som var interesserede og som gennem ugentlig træning oplevede større smidighed, større koncentration og blev i stand til at gå dybere i tilstandene i afspændingen. Ved at gentage øvelserne uge efter uge, kunne eleverne efterhånden selv lave øvelserne. Mod slutningen, var de med til at sammensætte dagens program. Hele tiden med henblik på, at de selv kunne forsætte med yoga derhjemme. Kommentar og erfaring: Holdet startede med 20 elever og sluttede med 8 elever. 6 blev afmeldt pga. de skulle til præst. I begyndelsen var der elever som helt klart ikke var motiveret for yoga, de kom for at prøve. De kom aldrig igen efter første gang eller de første par gange. Der var en del fra de ældste klasser/gymnasiet som kom en gang imellem og som til sidst fik for travlt, på grund af eksamen. Det har været et godt hold, og de nåede at få et bredt kendskab til yoga, de fik både forskellige fysiske øvelser og større bevidsthed om åndedræt. Øvelserne kan bruges hele livet igennem og afspændingen kan bruges til at håndtere stress. De har fået nogle redskaber, som de kan bruge igen og igen i deres liv. Fremadrettet: Der har været en meget uensartet alderssammensætning, en del på 12 år og nogen i den helt anden ende, nemlig omkring de 18 år. Det ville måske være en god ide, at lave et fortsætter hold næste år, hvis der er tilstrækkelig elevgrundlag. 14