BØRNETRIVSEL Af Henning Due
|
|
- Harald Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNETRIVSEL Af Henning Due SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR
2 foto: Colourbox Stort kan være godt Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme, og i så store fysiske rammer risikerer udsatte børns behov at drukne i mængden, advarer eksperter. E lijah kigger op fra ipad en gennem et par sorte, tykke lokker pandehår. Det eftertænksomme blik afslører, at tandhjulene i hans hoved drejer rundt i højeste gear. - Man kan da godt sige, du er et fæ til nogen, kan man ikke? siger pædagogen Karla og ser spørgende på Elijah. Han tænker sig om en ekstra gang, inden han beslutter sig for at trykke på bogstaverne f og æ på ipad-skærmen. - Fæ point, siger en elektronisk stemme fra ipad en. Det afventende, alvorlige udtryk i Elijahs ansigt afløses af et smil, og han trykker sig hurtigt videre til næste ordleg i læringsspillet Læseuge 2, mens Karla rejser sig fra bordet og går videre ud i det store fællesrum til en anden gruppe børn. Det er tirsdag eftermiddag, og Psykolog Nyt er på besøg hos fritidsinstitutionen KKFO Melodien i Ørestad i København ledsaget af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Han har sagt ja til at deltage i rundvisningen og give sin ganske uvidenskabelige kvalitetsvurdering af Københavns Kommunes p.t. største fritidsinstitution, der rummer tæt på 500 børn på en typisk dag. Med os er Melodiens daglige leder, Henrik Nielsen. Han viser os rundt på etagerne i den kun tre år gamle bygning, som både huser Melodien og Ørestad Skole. Pædagogik og penge Umiddelbart ligner Per Schultz Jørgensen ikke en mand, der deler de bekymringer, københavnske forældre har udtrykt i flere artikler i Politiken de seneste måneder. Forældrene frygter, at pædagogikken, kvaliteten og nærheden i fritidsinstitutionerne forsvin- PSYKOLOG NYT NR SIDE 5
3 der, når Københavns fritidsinstitutioner efter planen bliver samlet i enheder med op til 500 børn pr. institu tion. Men Per Schultz Jørgensen virker begejstret. - Det er da imponerende, udbryder han flere gange, mens vi slentrer ind og ud af Melodiens musikrum, gamer-rum og malerværksted. Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Københavns Kommune har inviteret Psykolog Nyt på besøg hos netop Melodien. Institutionen ligner et præmieeksempel på de fritidstilbud, som Københavns Kommune har planer om at opføre. I lokalerne er der højt til loftet, masser af dagslys, og på en god dag kan børnene vælge mellem 18 forskellige workshops med alt fra musikundervisning til gøglerskole, fortæller Henrik Nielsen. Pædagogikken er der også tænkt over. Institutionens ipad s er blevet tømt for rene underholdningsspil og fyldt med mere læringsorienterede spil. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan institutionens pædagoger forsøger at ramme den rigtige balance mellem læring og fritid. - Vi hjælper børnene lidt på vej og viser dem, at der findes andre sjove spil, som ikke kun er ren tidsfordriv. Men det skal jo helst være børnene, der selv vælger spillene, og hvad de ellers vil lave. Ellers er det jo ikke en rigtig fritidsklub, forklarer pædagog Rikke Kraglund Villadsen, som Psykolog Nyt møder på 5. etage i den bygning, Melodien deler med Ørestads Skole. Melodien drives for andre penge end Ørestads Skole, men da begge institutioner bor i samme lokaler, er der mange penge at spare. Skole og institution deles fx om klatrevæg og legeplads, ligesom også udgifterne til it. Netop behovet for at spare penge er Københavns Kommune forklaring på, at fremtidens fritidsinstitutioner i højere grad skal køres efter stordriftsprincipper. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at skolereformen har betydet, at skolefritidsordningerne og andre fritidstilbud har mistet indtjening på grund af de længere skoledage, og at skolefritidstilbuddene derfor har måttet skære på timerne, hvad der betyder færre indtægter til kommunekassen. 34 nye institutioner i kommunen skal kunne rumme mellem 250 og 560 børn, og i forvejen huser kommunen 50 institutioner med plads til mellem 250 og 609 børn. Det svarer til cirka ti procent af fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil ikke sætte en nedre grænse for, hvor mange børn der må være pr. voksen i fritidsinstitutionerne. Forvaltningen arbejder i stedet med en såkaldt budgettildelingsmodel. - Hver institution får en pladspris pr. barn gange antallet af indmeldte børn. Derefter er det ledelsens ansvar i den enkelte institution at beslutte, hvor mange af pengene der skal bruges på pasning, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en mail til Psykolog Nyt. Kommunen tillader op til 28 børn i en fritidshjemsgruppe, som dermed kan bestå af en hel skoleklasse, og der vil typisk være mellem to og tre pædagoger pr. gruppe, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i mailen. Fra skole til institution Hos KKFO Melodien er flere af kommunens tanker omsat til virkelighed. - På Ørestad Skole går der cirka 600 børn, og omkring 90 procent af dem sætter dagligt fødderne i Melodien. Den kombination giver andre fordele end de rent økonomiske, forklarer Henrik Nielsen. - Her i bygningen ser vi børnene mellem kl. 7 og 17, og vores pædagoger har øje for de børn, der har svært ved det sociale eller på andre måder er udsatte. Vi benytter os af de samme pædagoger i skole og KKFOregi, og det betyder, at børn og voksne kender hinanden. Melodiens personalestab består af i alt 45 pædagoger til cirka 450 børn. Heraf er 20 såkaldte primærpædagoger, som er fast tilknyttet til et af Melodiens basishold, der består af børn fra klasse fra Ørestads Skole. Melodien har derudover tilknyttet 12 såkaldte profilpædagoger blandt andet gøglere, konservatorieuddannede musikere og billedkunstnere, som arbejder i institutionens workshops. Profilpædagogerne indgår også løbende i undervisningen på Ørestads Skole. - Pædagogerne står for at tage børnene fra skolen og med over i fritidsinstitutionen, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt, siger Henrik Nielsen. Melodien har også tre supervisionspædagoger tilknyttet, der er ansvarlige for institutionens bud på såkaldt understøttende læring. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR
4 Fakta om fritidstilbud Københavns Kommune har planer om at samle de nuværende 144 fritidsinstitutioner til 72 nye. Heraf bliver 58 bliver til KKFO er, som er tilknyttet til almene folkeskoler, mens ni KKFO er skal tilknyttes specialskoler. Derudover er der 5 fritidshjem, der fortsætter uden folkeskoletilknytningen, men som dækker privatskolebørn. Ifølge planen skal 34 nye institutioner kunne rumme mellem 250 og 560 børn. I dag har 50 institutioner i Københavns Kommune kapacitet til at huse mellem 250 og 609 børn. Det svarer til 9 procent af den samlede institutionsmasse. (Kilde: Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune) En forskningsrapport Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Download: > Forskning > Publika tioner. Privatfotos - Vores lektiecafeer benyttes af børn, der fx kæmper med læsning, og de kan eksempelvis vælge at fortsætte om eftermiddagen i træværkstedet, hvor de måske kommer frivilligt i forvejen, og hvor pædagogen kan udnytte, at sløjd også handler om matematik. Det handler om at understøtte børn i at finde deres egen vej i ind i forskellige fag, siger Henrik Nielsen. Svært at overskue Vi bevæger os fra bygningens 3. etage til 4. etage og bliver næsten løbet over ende af et mindre hav af børn, der myldrer omkring vores ben og løber hen mod trapperne. Klokken er næsten fire, og råb, hyl og skrig skaber en stemning af opbrud i det store fællesrum. En gruppe drenge står ved et bordfodboldbord og banker løs til bolden med hver sin metalstang. - Du kan overtage fra Lukas! råber en af drengene ud i luften. Kom nu og spil med, råber han, men de andre tre drenge er allerede på vej væk. Få meter væk sidder en anden dreng på et bord med røde kinder. Der triller et par tårer ned ad hans kinder, og han hiver abrupt efter vejret et par gange uden at sige noget. Faderen står ved siden af og hjælper lillebroderen med at få flyverdragt på. En lind strøm af forældre har på få minutter fyldt godt ud i rummet. Netop fællesarealerne i Melodien vækker den største bekymring hos Per Schultz Jørgensen. - De virker store og grænseløse, men det er også imponerende, som ledelsen og pædagogerne forsøger at modvirke det gennem faste strukturer og grupper, siger han. Henrik Nielsen erkender, at især de store rum kan skabe problemer for pædagogerne, i takt med at Melodien får flere børn. Han fortæller også, at forældrene havde svært ved at overskue stedet i starten. - Melodien holder til på tre etager plus udendørsfaciliteterne (aktivitetsområde uden for bygningen, red.), og nogle forældre brugte 20 minutter på at finde deres barn, fortæller Henrik Nielsen. Melodien har forsøgt at løse problemet ved at indføre et digitalt system, som børnene nu bruger til at registrere, hvor de befinder sig henne i institutionen. På den måde kan forældrene finde deres barn via et fælles skærmsystem. Krav til kompetencer Efter dagens rundvisning har Per Schultz Jørgensen flest positive ting at sige om Melodien. Men han tvivler på, at de andre kommende fritidsinstitutioner i København vil kunne tilbyde lige så gode fysiske rammer. Han frygter også, at de nødvendige rammer for trivsel ikke er til stede. - De fleste andre fritidsinstitutioner har markant dårligere fysiske rammer end Melodien, og de institutioner vil få svært ved at leve op til de nødvendige kvalitetskrav, siger Per Schultz Jørgensen. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7
5 - Selv en institution som Melodien, der nærmest har optimale fysiske rammer med masser af udfoldelsesmuligheder og et elektronisk informationssystem, står over for en stor opgave med at skabe overskuelige rammer for børnene, så de får opbygget tryghed og stabile relationer. Han roser Melodiens løsning med primærpædagoger og profilpædagoger, men påpeger, at institutionen samtidig stiller store krav til børnenes evner til at organisere sig selv. - Børnene skal selv huske at registre sig på computerskærme, og den slags løsninger kræver socialt kompetente børn, som kan overskue at navigere rundt blandt hundredvis af andre børn og blandt mange forskellige tilbud. Per Schultz Jørgensen vurderer, at procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. - Børn, som er stille, fortrykte og hæmmede, eller børn som er udadreagerende og har svært ved at få venner. De er ikke socialt tilpassede, og det er et problem, fordi så store institutioner stiller særlige krav til selvadministration. Per Schultz Jørgensen anbefaler, at fritidsinstitutioner på størrelse med Melodien løbende gennemfører trivselsundersøgelser, som giver børnene mulighed for at fortælle, hvordan de oplever at komme dagligt i institutionerne procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. Det kan derfor ikke anbefales Endnu større bekymring udtrykker professor, cand.pæd.psych. Charlotte Ringsmose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Grethe Kragh-Müller har hun netop udgivet en større undersøgelse af børns trivsel og udvikling i 12 mindre og større dagsinstitutioner. Rapportens konklusion lyder kort og godt, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere. Charlotte Ringsmose medgiver, at man ikke uden videre kan sammenligne børn i børnehavers behov for voksenkontakt og faste rammer med børn i fritidsinstitutioners, men hun ser alligevel parallelle problemer. - I takt med at børn bliver ældre, forventes de at kunne navigere med mindre voksenkontakt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Især ikke for udsatte børn. Der går alt andet lige noget tabt i forhold til nærhed, venskab og relationer til andre børn og voksne, når man bygger så store institutioner, siger hun. De store dags- og fritidsinstitutioner er efter hendes vurdering baseret på en idealforestilling om, hvad børn kan og er i stand til rent socialt og udviklingsmæssigt. - Men den forestilling er langt fra virkeligheden for mange børn, viser vores undersøgelse. Faktum er, at det ikke er lige let for alle børn at skabe relationer til andre, og at nogle børn skal have lidt hjælp til det. Det er et grundlæggende vilkår, uanset om vi taler om børnehave eller fritidsinstitutioner, siger Charlotte Ringsmose. Hun efterlyser at se de konkrete resultater af det pædagogiske arbejde med børnene i store institutioner. - Vores undersøgelse viser, at pædagogerne i mindre institutioner er mere forpligtede til at indgå i det fælles pædagogiske arbejde, arbejdet med pædagogikken og arbejdet med børnenes trivsel. Der kender børn og voksne hinanden, og alt det kan ikke undgå at gå tabt i et eller andet omfang i større institutioner. 80 børn bør være loftet Heller ikke Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, har meget positivt at sige om Københavns Kommunes driftsplaner. - Fortalere for store institutioner siger, at store institutioner kan have mange tilbud, og at det er godt for børn, Selvfølgelig er det godt for børn at have tilbud om spændende ting, de kan lave. Jeg kan godt forstå, de voksne oplever, at der er god kontakt med børnene, hvis de sidder med en mindre gruppe børn. Men vores undersøgelse viser, at mange børn ikke deltager i tilbuddene, og de børn får for lidt voksenkontakt, når de har behov for det. Hun mener heller ikke, at pædagogerne kan lære alle børn at kende, og det går ud over den nære kontakt og omsorgen. - Ideelt set bør en institution ikke være større end 60 børn. Højst 80 børn. Fem- til syvårige børn er ikke i stand til at overskue større steder, og udviklingsmæssigt er det svært for dem at vælge mellem de mange tilbud, siger Grethe Kragh-Müller. - Vi har eksempler i undersøgelsen på børn, der siger, at de ikke ved, hvad de skal lave, og at de går og venter på deres far og mor, selv om der i princippet er værksteder til dem. Det er for stort for dem. Hun forklarer, at børn fra 2. klasse begynder at bruge meget tid på at udvælge, hvem der må være med, og hvem der ikke må være med til at lege. Med 500 børn har de voksne ikke en chance for at holde styr på konflikter, mobning og udelukkelse af nogle børn. Københavns Kommune forventer at kunne slå dørene op til de nye, større fritidsinstitutioner 1. august Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR
Altid plads til en til. Personlig udvikling. Det må man ikke. Reallønnen sikret
20. marts 2015 69. årgang Dansk Psykolog Forening 6 Altid plads til en til Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle. Side 4
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs merePædagogfaglighed i fritid og skole
Pædagogfaglighed i fritid og skole Et inspirationshæfte til pædagoger, lærere, SFO- og skoleledere Pædagogfaglighed i fritid og skole // 1 Indhold Refleksionsredskab I samarbejdet med dine: Refleksionsredskab...2
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereAlle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.
v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereAtt.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011
Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,1%
beelser: 100 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%
beelser: 404 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 62,2%
beelser: 455 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 62,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereVelkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum
Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,5%
beelser: 501 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,3%
beelser: 326 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,3% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereBestyrelsens beretning april 2013
Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,
Læs mereSådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen
Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 72%
beelser: 367 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 72% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,8%
beelser: 672 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,8%
beelser: 576 FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereRoskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 78,1%
beelser: 182 FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 78,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereMathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.
SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter
Læs mereReferat. Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Dialogmøde med 0-6 års området Tirsdag den 20. maj 2014 i Køjevængets Børneinstitution kl
Referat Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Dialogmøde med 0-6 års området Tirsdag den 20. maj 2014 i Køjevængets Børneinstitution kl. 17.00 18.30 Indhold Side 1) Velkomst og præsentation v/udvalgsformanden...2
Læs mereHVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereInklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik
Inklusion i overgange Temadag nr. 2 Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.
19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe
Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning 1 Om Musvitten 2 Pædagogens rolle 2 Børn med særlige behov Musvittens spændende hverdag...
Læs mereEn konkret situation s. 2. Hovedspørgsmål s. 2. Sammenhæng s. 2. Undersøgelse s. 3. Udviklingsmuligheder s. 5. Debatspørgsmål s. 6
Indholdsfortegnelse En konkret situation s. 2 Hovedspørgsmål s. 2 Sammenhæng s. 2 Undersøgelse s. 3 Udviklingsmuligheder s. 5 Debatspørgsmål s. 6 Litteraturliste s. 7 1 Stuer eller ej? En konkret situation
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereBørn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen
Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen Mad og pædagogik Måltidet Madlavningen Børns deltagelse Opvækst i en åben verden Hvad giver
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereSFOen på Højvangskolen
SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Få kontrol over børnenes tablet-tid INDHOLD: Min bedste ven tablet...
Læs mereVEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE
VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe
Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 59% Antal besvarelser: 147 Høsterkøb Skole
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Skolerapport Svarprocent: 59% beelser: 147 Høsterkøb Skole LÆSEVEJLEDNING I figuren vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds.
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,4%
beelser: 58 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,4% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mereVELKOMMEN. Kære barn og forældre. Jeres familie bydes rigtig hjertelig velkommen til Fritidsinstitutionen ved Ørestad Skole - Melodien.
VELKOMMEN Til Fritidsinstitutionen ved Ørestad Skole - Melodien Start onsdag d. 2. maj 2018 kl. 9:00 MAJ 2018 Highlights Vores åbningstid er kl. 6:15 17:00 alle hverdage. Kl. 6:15-7:30 serverer vi morgenmad
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 67,8%
beelser: 681 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 67,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 63,6%
beelser: 419 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereforældre om trivselsvurderinger
INFORMATION TIL forældre om trivselsvurderinger i Københavns Kommunes 0-6-års dagtilbud I København har vi fokus på alle børns trivsel Hvordan kan du se, at barnet trives? Eksempel på spørgsmål i TOPI
Læs mereSå står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og
Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og der skal køres ned i gear. Desværre har vi oplevet at mange har ændret og slettet ferie, efter vi har lavet vores planlægning
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereBørn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk
Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 60,7%
beelser: 292 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 60,7% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,7%
beelser: 354 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,7% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFørskole Dalmose 2013
S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24
Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 24 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereArbejdet med førskole i Sneglehuset
Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx
Læs mereØresundsskolen. Carl Nielsens Allé 33 2100 København Ø Tlf. 39 18 19 44. www.oeresundsskolen.kk.dk. mail@oeresundsskolen.kk.dk
FAKTA OM ØRESUNDSSKOLEN Øresundsskolen har elever fra 0. til 10. klassetrin og er beliggende på det ydre Østerbro i det tidligere Øresundshospitals bygninger, som er blevet moderniserede og specialindrettede
Læs mereVelkommen til Føvling Børnecenter
Velkommen til Føvling Børnecenter Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Mor til
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereSkolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre
Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften
Læs mereKompetencemål ved skolestart
Kompetencemål ved skolestart Trivsel og læring hånd i hånd Vi vil gerne sikre, at børnehave og forældre kan arbejde i samme retning og at alle ved hvilke kompetencer, der kan e et skolebarn til at få en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereKommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.
Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 65,9%
beelser: 232 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 65,9% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mere