Evaluering af Kost- og Motionsvejledning for perioden 1. september december 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Kost- og Motionsvejledning for perioden 1. september 2008 31. december 2010"

Transkript

1 Evaluering af Kost- og Motionsvejledning for perioden 1. september december 2010

2 Evalueringen er udarbejdet af: Karina Linnrose, cand.scient.san.publ. Sundhedskonsulent i Det Mobile Sundhedscenter Januar

3 Fakta om Kost- og Motionsvejledning Kost- og Motionsvejledning er et tilbud til lægehenviste borgere med en kronisk sygdom, som blev etableret 1. september Vejledningen varetages af en klinisk diætist og fysioterapeut, som begge yderligere er uddannet vægtstoprådgiver hos NUMO. I alt 167 borgere har den 31. december 2010 fået tilbudt Kost- og motionsvejledning. 140 af disse borgere havde en overvægtsproblematik, 6 havde en undervægtsproblematik og 21 udeblev fra vejledning. Enkelte kom udelukkende med en motionsudfordring. I evalueringsperioden er der udført 466 vejledningssessioner hvor borgeren er mødt frem 1, hvilket svare til at hver borger har fået 3,2 vejledninger. Det fremgår af deltagernes journaler at der i 71 tilfælde sket et vægttab. Samlet har de tabt sig 503 kg svarende til 7,1 kg i gennemsnit. Det største vægttab har været 65 kg og det mindste har været 0,7 kg. Af de seks deltagere der var henvist pga. undervægt har fem af dem øget i vægt. Deltagerne kommer geografisk fra hele Faaborg-Midtfyn Kommunen og stort set alle praktiserende læger i kommunen henviser borgere til kost- og motionsvejledning. Ifølge deltagernes journaler har omkring halvdelen ved afslutningen været i stand til at lave en adfærdsændring. Af de 167 deltagere var der 110 (66 %) kvinder og 57 (34 %) mænd. 1 Dette gælder for 146 borgere hvor antallet af vejledninger er noteret i journalen. Resten er enten vejledt telefonisk eller der mangler notat i journalen. 3

4 Indhold 1 Baggrund Evalueringsmetode Analyse af almen praksis Årsager til henvisning Henvisningsproceduren Statusmeddelelse Lægernes syn på borgerens forandring Kost- og motionsvejledning fremover ifølge de praktiserende læger Analyse af borgernes besvarelse Basisoplysninger Vejledningsforløbet Deltagelse og fastholdelse Vejledningsforløbet Rammerne Vejledningsforløbet Indholdet Vejledningsforløbet - Viden om kost Vejledningsforløbet - Madvaner Vejledningsforløbet Fysisk aktivitet Vejledningsforløbet Viden om Psykiske faktorer Udbytte af vejledningen i forhold til kost, fysisk aktivitet og psykiske faktorer Vejledningsforløbet Hvordan har du det nu? Opfølgning hos egen læge og kontakt til vejleder Samlet tilfredshed Opfølgning på kvalitetsmål Borgernes tilfredshed og fastholdelse Anbefalinger for KoMo Anbefalinger i forhold til de praktiserende læger Anbefalinger i forhold til borgerne...25 Bilag 1: Spørgeskema borgerne...27 Bilag 2: Spørgeskema til almen praksis

5 1 Baggrund Faaborg-Midtfyn kommune har siden 1. september 2008 tilbudt kost- og motionsvejledning (KoMo) til lægehenviste borgere med en eller flere kroniske lidelser. KoMo tager afsæt i den første sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune, Ifølge kvalitetsstandarden for KoMo, er det sundhedslovens 119 der er udgangspunkt for tilbuddet og målgruppen er borgere hvor manglende motion eller uhensigtsmæssige kostvaner udgør en væsentlig sundhedsrisiko på grund af én eller flere kroniske lidelser eller risiko for udvikling af en sådan. Henvisningen laves af den praktiserende læge og den endelige visitation foretages af lederen af Det Mobile Sundhedscenter i samarbejde med kost- og motionsvejlederne. KoMo udføres af en klinisk diætist og en fysioterapeut der er ansat i Det Mobile Sundhedscenter. Begge har desuden uddannet sig til vægtstoprådgiver hos NUMO 2. Formålet med vejledningen er, at borgeren opnår bedst muligt udgangspunkt for en livsstilsændring som kan være forudsætning for at borgeren bevarer eller forbedre sit funktionsniveau eller mestringsevne. Der kan gives op til fem vejledningssessioner af en varighed på 45 min. Det er gratis for borgeren at modtage KoMo, dog ydes der ikke økonomisk støtte til transport. Kvalitetsmålene for KoMo er: - At borgeren senest to uger efter henvisningen bliver kontaktet af en fysioterapeut eller klinisk diætist med henblik på aftale om plan og vejledning - At borgeren modtager vejledning hurtigst muligt og senest fire uger efter henvisningen er modtaget - At min. 85 % af borgerne er tilfredse med vejledningsforløbet - At borgeren fastholder en nødvendig motionsvane eller kostændring - Der ydes årligt 200 vejledninger til i alt 50 borgere for motionsvejlederen og 300 vejledninger til i alt 75 borgere for kostvejlederen 2 Evalueringsmetode Som en del af kvalitetsstandarden for KoMo skal tilbuddet evalueres og kvalitetsmålene skal følges op så der fortløbende kan ske en kvalitetssikring af KoMo. Dette er den første evaluering, der omfatter de borgere der har modtaget KoMo i perioden 4. kvartal 2008 til 4. kvartal Nærværende rapport er lavet på baggrund af spørgeskemaer udsendt til praktiserende læger i Faaborg-Midtfyn Kommune samt 167 borgere der har været tilbudt KoMo i ovennævnte periode. 2 Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt, 5

6 Spørgeskemaet til borgerne tager afsæt i et spørgeskema fra projekt Lettere Fremtid i Roskilde Amt, under forebyggelsesrådet 3. Projektet havde en række lighedspunkter med nærværende tilbud, hvorfor et af spørgeskemaerne blev brugt som udgangspunkt og rettet til så det passede til KoMo. Yderligere er der udført et kvalitativt gruppeinterview med kost- og motionsvejlederne. Spørgeskemaerne har tre udformninger, et til borgere der er henvist pga. overvægt, et til borgere der er henvist pga. undervægt og endeligt et til borgere der er henvist men ikke har gennemført et forløb. Alle tre spørgeskemaer kan ses på bilag 1. Borgeren havde mulighed for at besvare et papirskema og sende retur eller gå direkte ind på et link og udfylde skemaet elektronisk. De borgere der ikke har gennemført et forløb har udfyldt de første spørgsmål fra skemaet til de overvægtige borgere. På den måde falder antallet af besvarelser efter de første spørgsmål, fordi nogle borgere naturligt ikke har besvaret disse. Analysen af spørgeskemabesvarelserne er lavet med baggrund i analyserapport fra defgo.net, hvor også spørgeskemaet er produceret. 66 har besvaret spørgeskemaet enten som overvægtige eller som uden gennemført forløb. Fire har besvaret spørgeskemaet for undervægtige. I det følgende vil det være besvarelserne fra borgere med en overvægtsproblematik der bliver analyseret på, da datagrundlaget for de undervægtige er for lille. De borgere der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen vil fremadrettet blive benævnt deltagerne. Nærværende evalueringen er således en spørgeskemaanalyse som diskuteres med udgangspunkt i et kvalitativt gruppeinterview, som er foretaget med kost- og motionsvejlederne. Der vil efterfølgende ske en kvalitetssikring af det anvendte spørgeskema således, at det kan bruges til den fremtidige evaluering, der påtænkes at have opstart primo Repræsentativitet Af de 167 udsendte spørgeskemaer til borgerne, er der kommet 62 (37 %) spørgeskemaer retur som danner grundlag for borgeranalyse. Denne svarprocent er ikke repræsentativ, men kan alligevel godt sige noget om de tendenser der er hos deltagerne. Samtidig er tendenserne blevet undersøgt via udsagn fra kost- og motionsvejlederne, for at afklare om tendenserne er afvigende i forhold til den praksis som de oplever i vejledningssessionerne. Dette vil fremgå af analyserne i nærværende rapport. At der er så lav en deltagelse kan også hænge sammen med, at det er en gruppe af borgere med meget få ressourcer, som derfor ikke har overskud til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. 3 Det fulde rapport med omtalte spørgeskema, kan fremsendes ved at henvendelse til forfatteren af nærværende rapport. 6

7 3 Analyse af almen praksis Den almen praktiserende læge har rollen som gatekeeper og henviser af borgere til KoMo. Som et led i evalueringen er der udsendt spørgeskema (se bilag 2) til alle de praktiserende læger i Faaborg- Midtfyn Kommune. Af 34 praktiserende læger har der været en svarprocent på 62 (21 besvarelser). Når der fremadrettet står i analysen at x % svare, er det altså x % af de 21 besvarelser. 90 % af respondenterne kender til KoMo og bruger det med forskellige intervaller. Figur 1 Hvor ofte henviser du til Kost- og Motionsvejledning? Antal Hver uge Hver måned Hvert kvartal Hvert halve år Jeg har aldrig henvist På figur 1 fremgår det, at der er læger der henviser hver uge, men at størstedelen henviser hver måned eller hvert kvartal. De der aldrig har henvist, antages at være de samme som ikke kender til tilbuddet. 3.1 Årsager til henvisning Tilbuddet om KoMo gives til borgere med en eller flere kroniske lidelser. Analysen viser samtidig, at et BMI under 18,5 eller over 30 kan udløse en henvisning, og at en kombination af kronisk lidelse og under- eller overvægt hos omkring halvdelen af de praktiserende læger er årsagen til henvisning. Dette er i god tråd med vejledernes opfattelse af, at det ikke kun er borgere med kroniske lidelser der bliver henvist, men også borgere hvor indikationen er under- eller overvægt. I spørgeskemaet beskriver de praktiserende læger, at årsagen til henvisningen også kan være, at der er et behov for, at der sker noget andet eller noget nyt i forhold til deres patient. At de tiltag de har prøvet i deres praksis, ikke har hjulpet patienten og de derfor ønsker et nyt tilbud på banen. Der er også tilfælde 7

8 hvor psykosociale faktorer fylder meget i patientens problemstilling. I sådanne tilfælde, kan det diskuteres om KoMo er det rigtige tilbud. Vejlederne er som udgangspunkt opmærksomme på, at de ikke udfører terapi, og de er således opmærksomme på at opstille rammerne for vejledningen for borgeren. I de tilfælde hvor en borger har en kompleks problemstilling som ikke kan løses via KoMo anvender vejlederne bl.a. statusmeddelelsen til de praktiserende læger, for at få borgeren henvist til det rigtige tilbud. Der kan også være borgere der har behov en henvisning til andre kommunale tilbud, f.eks. rygestopkurser eller rehabiliteringsforløb. Vejlederne påpeger, at selvom de ikke varetager terapi, har de som en del af deres uddannelsesmæssige baggrund en del sundhedspædagogik, der gør dem i stand til at sætte gang i forandringsprocesser hos borgeren. Vejlederne påpeger endvidere, at deres store ører og medmenneskelighed i sig selv kan have stor betydning for den enkelte borger. De beskriver, at mange af deres borgere udtrykker stor glæde over at blive set som et helt menneske, at de møder en vejleder, der er sætter sig ind i hele deres problemstilling og ikke ser på f.eks. overvægt som en isoleret problemstilling. Dette er også et perspektiv som borgerne giver udtryk for via spørgeskemaerne. Der er således ikke noget forkert i, at borgere med en psykosocial problemstilling bliver henvist, selvom KoMo ikke er direkte terapi. Borgeren vil stadig drage gavn af den vejledning vedkommende får, samtidig med at der er mulighed for, at vejlederen kan afklare hvilket tilbud der er det rigtige for borgeren. 3.2 Henvisningsproceduren Når den praktiserende læge henviser en borger til KoMo, sker det via LÆ165 som sendes til Det Mobile Sundhedscenter og herfra laves der en endelige visitation og uddeling af borgeren til den relevante vejleder. Stort set alle praktiserende læger i Faaborg-Midtfyn Kommune henviser til KoMo. 62 % af lægerne synes, at henvisningsproceduren fungere som den skal og har ikke problemer med at henvise. Knap hver fjerde synes ikke det fungere optimalt og omkring 15 % ved slet ikke hvordan de skal henvise til KoMo. Incitamentet til at henvise borgere har ændret sig over tid. Hvor de praktiserende læger i starten var meget opmærksomme på at henvise borgere der havde en eller flere kroniske lidelser, er der sket en udvikling til at lægen i dag ofte henviser borgere der har risiko for at udvikle en eller flere kroniske lidelser som følge af deres livsstil. Dette ses som et udtryk for, at lægerne har øget deres fokus på forebyggelse og samtidig anser KoMo som et relevant element i den forebyggelsesindsats de udfører. 8

9 3.3 Statusmeddelelse Hver gang en borger afslutter sit vejledningsforløb, laves der af vejlederen en statusmeddelelse som, med borgerens accept, sendes til dennes praktiserende læge. Heri beskriver vejlederen hvilke fokusområder borgeren har haft i sit forløb og hvordan udviklingen generelt har været. Der skrives endvidere anbefalinger til lægen om det fremadrettede forløb for borgere, f.eks. hvis borgeren ønsker at gå til kontrolvejning hos egen læge. Det er meget forskelligt, hvordan denne statusmeddelelse bliver brugt og 10 % af lægerne bruger slet ikke denne meddelelse fra vejlederen. Det betyder, at der er information og ønsker fra borgeren der risikere at gå tabt. Nogle af lægerne ved ikke hvordan den bliver brugt og en enkelt kan ikke huske at have modtaget en sådan meddelelse. Sammenholdt med at vejlederne fortæller, at de sender statusmeddelelse på alle borgere, er der noget der tyder på, at lægen ikke informeres ordentligt om denne meddelelse når den kommer i deres praksis. Til trods for at en del af lægerne giver udtryk for at statusmeddelelserne ikke bliver brugt, angiver omkring halvdelen, at de bruger den næste gang de ser patienten. Ellers bruges meddelelsen i forbindelse med kontrolvejning, ved behov eller som udgangspunkt for at indkalde borgeren til en samtale. Det er ikke muligt at uddrage af spørgeskemaerne hvorvidt proceduren omkring statusmeddelelsen virker hensigtsmæssigt og hvordan den rent praktisk foregår. Besvarelserne giver dog en indikation af, at det ville være relevant at tale denne procedure igennem for at se om den kunne gøres mere effektiv. Vejlederne giver udtryk for, at især statusmeddelelsen er udviklet siden tilbuddet startede op i Alligevel oplever de ikke den store respons fra lægerne på statusmeddelelserne. 3.4 Lægernes syn på borgerens forandring En del af lægerne synes ikke, at der sker en forandring i forhold til den problemstilling som borgeren bliver henvist med eller at forandringen er afhængig af borgerens egen motivation. En læge skriver, at det oftest er de sværeste og dermed mindst motiverede borgere der bliver henvist og det kan være forklaringen på, at forandringen ikke er så stor. En del læger beretter også, at der ikke sker det store vægttab men, at borgeren generelt udtrykker tilfredshed med at have deltaget. Sammenholdt med deltagernes besvarelser ses det, at også borgerne udtrykker tilfredshed med KoMo. Samtidig angiver op mod 70 % af de deltagende borgere, at de har tabt sig yderligere eller holder den vægt de havde ved afslutningen af KoMo. Det kan diskuteres om der er tale om modstridende opfattelser af udbyttet af KoMo, da kun 37 % af deltagerne har returneret spørgeskemaet. Hvorvidt disse 37 % er repræsentative for hele mængden er umuligt at sige, og det 9

10 vurderes at være for få til at tale om egentlig repræsentativitet. At lægerne ikke ser en effekt, kan måske skyldes, at opfølgningen på borgeren ikke er sat i system og ikke sker hver gang. Det kan for lægerne også handle om, at effekten af KoMo afhænger af hvor motiveret borgeren er og på hvilket tidspunkt man fanger borgeren. Flere læger beskriver, at det sætter en proces i gang, både hos borgeren og hos lægen og det sætter gang i læringen hos borgeren. Det formodes derfor, at KoMo, kan være et relevant og nødvendigt supplement til den proces borgeren er i gang med hos sin praktiserende læge. Dette kan relateres til teorien Stage of Change 4, hvor borgerens motivation skal ses i sammenhæng med hvor parat de er til at lave en forandring. Jo mindre parat et individ er til at forandring ting i sit liv, jo mindre vil motivationen være. 3.5 Kost- og motionsvejledning fremover ifølge de praktiserende læger Flere læger udtrykker tilfredshed med KoMo og håber at tilbuddet fortsætter. Der er flere kommentarer der handler om at henvisnings- og tilbagemeldingsproceduren. Der stilles konkret forslag om at gøre det mere elektronisk via EDIfact, ved at lægerne får en EPI-krise vedr. KoMo, ligesom dem de får fra sygehuset og speciallæger. Der stilles endvidere forslag om at afholde evalueringsmøder fremadrettet for dels at evaluere på vejledningen men, også for at følge op på borgerens forløb og forandring. 4 Prochaska, J.O., et al., Changing for good, HarperCollins Publishers, New York

11 4 Analyse af borgernes besvarelse 4.1 Basisoplysninger Deltagerne er i gennemsnit 60,6 år med den yngste på 33 og den ældste på 85 år. Aldersmæssigt mener vejlederne, at der fremadrettet vil være flere yngre deltagere, som følge af den føromtalte tendens, hvor de praktiserende læger er begyndt at henvise borgere der er i risiko for at udvikle en eller flere kroniske lidelser, hvor de før først henviste når borgeren havde en kronisk lidelse. Det betyder, at der i dag nogen gange henvises udelukkende på baggrund af f.eks. meget svær overvægt. Kønsmæssigt er der en overvægt af kvinder (62 %) blandt alle besvarelserne. 23 % er i arbejde og kun 9 % angiver at være ledige. Resten (68 %) angiver andet som beskæftigelse og dette dækker stort set folkepensionist (48 %), efterløn (15 %) og førtidspensionist (28 %). Figur 2 viser hvor deltagerne geografisk kommer fra, og som det fremgår, har borgere fra stort set hele Faaborg-Midtfyn Kommune været involveret i KoMo. De blå søjler viser hvilke byer der har den højeste deltagelse. Besvarelserne repræsenterer borgere med bopæl i stort set hele kommunen. Figur 2 62 personer angiver i overvægtsskemaet at have deltaget i KoMo og det er denne population der danner grundlag for de kommende analyser. Nogle af deltagerne har ikke besvaret alle spørgsmålene, disse vil ved det specifikke fremstå som ubesvaret. 11

12 4.2 Vejledningsforløbet Deltagelse og fastholdelse Kostomlægning og fokus på fysisk aktivitet, er vigtige elementer når man ønsker at tabe sig. Disse elementer kan samtidig også være svære at ændre på, endvidere at fastholde over en længere periode. Derfor var det første fokus i spørgeskemaet selve deltagelsen og den senere fastholdelse. 62 personer angiver at have deltaget i et vejledningsforløb og fire angiver at have valgt det fra. 24 personer (39 %) angiver, at forløbet blev afsluttet efter en til tre vejledninger. Årsagerne til dette angives for halvdelen, at det var fordi de ikke havde behov for yderligere vejledning. Det er også den opfattelse vejlederne sidder med. De oplever en gruppe af ressourcestærke borgere, som typisk kommer med en nyopdaget kronisk lidelse, som de har behov for vejledning omkring. De har typisk selv opsøgt tilbuddet hos egen læge og har udelukkende brug for konkrete råd til at håndtere deres sygdom. Enkelte angiver, at de kom på et andet kursus, at der var for langt i transport eller at de ikke fik ny viden ved at deltage. Vejlederne supplerer med, at for nogen af dem der stopper efter en til tre sessioner eller aldrig møder op, kan det handle om, at de ikke er klar til at gå i gang med en forandringsproces. Da kun fire borgere angiver at have valgt vejledningsforløbet fra, er det ikke muligt at komme med en repræsentativ forklaring på årsagen. To af de fire angiver at det var problemer med transport, der gjorde at de valgte det fra. Dette er også en problemstilling som vejlederne nævner. Af de 167 borgere, er det kun 21 (13 %) der er faldet fra. Der er således ikke tale om en stor frafaldsprocent, da det altid vil være naturligt med et vist frafald. Når et forløb afsluttes efter en til tre sessioner skal det, som det fremgik før, ikke ses udelukkende som et udtryk for manglende motivation, men derimod også som et udtryk for at vejledningsforløbet, udfyldte det behov borgeren havde for at få konkret vejledning i at håndtere deres kroniske lidelse. Efter afslutningen på vejledningsforløbet angiver 31 % at have tabt sig yderligere, 40 % angiver at holde den vægt de sluttede på da vejledningsforløbet sluttede. 18 % angiver at have taget på og for resten gælder det, at de ikke ved hvordan det efterfølgende er gået med deres vægt. Selvom det tidligere blev diskuteret at nærværende besvarelsesprocent ikke er høj nok til at forsvare en egentlig repræsentativitet, viser det en tendens som er mere positiv i forhold til hvad der normalt sker efter de traditionelle slankekure. Her sker der typisk det, at op mod 90 % ender med at tage de tabte kilo på igen. Hvis tendensen er generel, ser det ud til at KoMo giver en bedre fastholdelse i forhold til vægttab, end mere traditionelle slankekure. 12

13 4.3 Vejledningsforløbet Rammerne Vejledningerne foregår i et lokale i administrationsbygningen i Ryslinge som er indrettet til KoMo, med relevant materiale, vægt og højdemåler. 90 % af deltagerne angiver, at de fysiske rammer for vejledningen (vejledningslokalet) var meget gode eller gode. 5 % angiver at de var mindre gode eller dårlige og yderligere 5 % angiver at de ikke ved hvad de synes om lokalet. En enkelt bemærker yderligere, at det ikke var rart at sidde på ventepladsen ude foran vejledningslokalet og efterfølgende at skulle igennem administrationsbygningen efter at have været til samtale. Vedkommende beskriver det på følgende måde: men det er jo aldrig rart at sidde til parade i et stort kontorlandskab inden samtalen ej heller at skulle gå spidsrod igennem det bagefter når man har grædt. Knap halvdelen af deltagerne angiver at have deltaget i fire til seks vejledningssessioner og lidt over 10 % angiver at have modtaget mere end seks vejledningssessioner. Deltagerne er blevet tilbudt mellem tre og fem sessioner, og af besvarelserne fremgår det at knap 70 % mener, at de har modtaget et passende antal vejledninger. Kun en enkelt mener at have fået for mange vejledninger og omkring 10 % mener at det var for få vejledninger. En beskriver, at det var for få vejledninger over for lang tid (5 vejledninger over 1 år) og en anden vil gerne henvises igen. Vejlederne lader det være op til borgeren, hvor mange sessioner der er nødvendige, indenfor rammerne af de fem sessioner. På den måde er det ikke et krav at modtage fem sessioner, hvis borgeren og vejlederen føler, at der er gjort nok efter f.eks. tre sessioner. Det er få borgere der søger om at blive henvist igen. Det sker i de tilfælde hvor en forandringsproces kun lige er gået i gang efter fem sessioner og hvor vejlederen vurdere, at der vil ske yderligere udvikling hos borgere, hvis vedkommende fik flere sessioner. Vejledningssessionerne varer mellem 45 og 60 min og det angiver 87 % at være en passende længde. For resten gælder det, at de ikke ved det eller ikke har besvaret spørgsmålet. Tidspunktet for vejledningen har ligget indenfor almindelig arbejdstid og det har for 92 % været et passende tidspunkt. En enkelt angiver, at der skulle være mulighed for tidspunkter om aftenen. Resten er ubesvaret. At tidspunktet viser sig at være passende, skal muligvis ses i sammenhæng med, at deltagerne har en gennemsnitsalder på 60 år og mange af dem derfor ikke længere er på arbejdsmarkedet. Til trods for dette giver vejlederne også udtryk for, at de borgere som har et 13

14 arbejde, ikke har problemer med at prioritere KoMo, og det derfor er muligt at afholde vejledningen indenfor almindelig arbejdstid. 4.4 Vejledningsforløbet Indholdet Det antages at være væsentligt om deltagerne opfatter indholdet i vejledningen som tilfredsstillende og relevant. Dette for at sikre, at deltagerne drager nytte af vejledningen. På figur 3 fremgår det, at der har været en god tilfredshed med indholdet i vejledningen, da størstedelen svarer, at de er tilfreds eller meget tilfreds. Ingen angiver at være utilfredse med indholdet. Dette understøtter det næste spørgsmål, som gik på om indholdet var relevant i forhold til deres livssituation. Dette kan f.eks. være at en person med diabetes oplever at få den rigtige kostvejledning. Hele 83 % angiver, at indholdet i vejledningen i høj eller nogen grad var relevant i forhold til deres livssituation mens 13 % angiver, at det i mindre grad var relevant, resten var ubesvaret. Figur 3 Har du været tilfreds med indholdet i vejledningen? Ja, meget tilfreds Ja, tilfreds Ja, mindre tilfreds Nej, utilfreds Ubesvaret Stort set alle deltagere har fået udleveret forskellige materialer der tager udgangspunkt i nationale anbefalinger og evidensbaserede metoder. Det kan være materiale der retter sig mod en specifik kroniske lidelse (f.eks. kost- eller motionsråd til borgere med diabetes) og det kan være materiale der giver bud på kost til enten overvægtige eller undervægtige. Desuden udleveres pjecen Små skridt til vægttab der holder 5 samt 10 veje til vægttab 6. Nogle af deltagerne har desuden fået udleveret en skridttæller, som et redskab til at holde øje med hvor fysisk aktive de er. 5 Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Små skridt til vægttab der holder Komiteen for Sundhedsoplysninger og Sundhedsstyrelsen. Ti veje til vægttab

15 81 % mener at materialet i høj eller nogen grad var relevant i forhold til deres livssituation. 10 % angiver at det i mindre grad har været relevant, og resten ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet. Generelt svarer 84 %, at de ikke mener der har været mangler i vejledningen. 10 % mener, at der har været mangler i vejledningen og her nævnes bl.a. en plan for kost og kalorieforbrug, fastholdelse efter afslutning og behov for at deltage i gruppe med andre. Vejlederen sætter fokus på, at de godt kan udarbejde en kost- eller motionsplan, men når borgeren beder om en sådan, spørger de ind til hvad de mener, at planen kan hjælpe dem med. Vejlederne ønsker med denne tilgang at sætte fokus på en ændring der over længere tid kan holde, frem for en stringent plan, som ikke vil være realistisk at holde resten af livet. 4.5 Vejledningsforløbet - Viden om kost Som en del af vejledningen har der været fokus på viden om kost og her angiver 66 %, at de har fået megen eller nogen ny viden om hvorfor det er bedre at ændre madvaner frem for diverse slankekure. 13 % angiver, at vejledningen har givet dem lidt ny viden og 15 % at de ingen ny viden har fået i vejledningen. Enkelte har også angivet dette i det kommentarfelt der var sidst i spørgeskemaet. Resten var ubesvaret. 55 % angiver at have fået megen eller nogen ny viden om hvordan sund mad laves, i forhold til de udfordringer borgeren har (f.eks. diabetes). 36 % angiver at have fået lidt eller ingen ny viden, fordi de vidste det hele i forvejen. En enkelt er ubesvaret. 43 % angiver at have fået megen eller nogen ny viden om hvordan de kan tilberede maden på en mindre fedende måde. 24 % angiver at have fået lidt ny viden og 19 % angiver at de ingen ny viden har fået, da de vidste det hele i forvejen. Resten har angivet ved ikke eller er ubesvaret. I forhold til viden om kost blev deltagerne til sidst spurgt om de havde fået ny viden om hvordan traditionelle retter kan fremstilles på en sundere måde. Her angiver halvdelen, at de har fået megen eller nogen ny viden, mens knap 40 % angiver at have fået lidt eller ingen ny viden da de vidste det hele på forhånd. Resten er ubesvaret eller med ved ikke. Kostdelen viser således, at borgerne har fået øget fokus på betydningen af ændring af madvaner samt hvordan de laver sund mad. Det tydeliggør det behov der er hos borgerne for at få ny viden om kostens betydning og sammensætning, en viden som de ikke har på forhånd. 15

16 4.6 Vejledningsforløbet - Madvaner Vejledningsforløbet har taget udgangspunkt i Små Skridt -metoden som bl.a. tager udgangspunkt i at man skal starte et sted og ændre på vanerne lidt ad gangen. Desuden bruger vejlederne Den motiverende samtale og nationale anbefalinger i forhold til kost og motion for den specifikke kroniske lidelse. Vejledningsforløbet tager ydermere afsæt i teorien om Stage of Change 7. Da deltagerne bliver spurgt til deres madvaner (f.eks. ingen smør på brødet, mindre pålæg osv.), angiver 31 % at have ændret meget i sine madvaner alle ugens dage, mens 29 % angiver at have ændret enkelte madvaner alle ugens dag. For nogen har det været vigtigt at fastholde vaneændringen i hverdagen men samtidig at kunne give slip i weekenden, det siger 6 % af de adspurgte. Næsten hver fjerde har ikke ændret i sine madvaner. Resten ved ikke eller har ikke besvaret. I forhold til mængden af mad som deltagerne spiser, er der også en problematik omkring for store mængder, hvilket også er et område der bliver behandlet i vejledningen. Næsten halvdelen angiver at spise mindre end de gjorde før, mens knap hver fjerde angiver at spise nogenlunde det samme som de hele tiden har gjort. Mindre end 5 % angiver at spise mere end de gjorde tidligere. Resten er besvaret med ved ikke eller er ubesvaret. Det viser endnu en gang, at det for deltagerne kan være svært at ændre deres madvaner. I forhold til slik og søde sager angiver 44 %, at de har sat deres forbrug ned og 13 % angiver at de nu vælger slik og søde sager med et lavt kalorieindhold (f.eks. Isis eller Nellie Dellies). Kun 5 % siger at de stadig spiser meget slik og søde sager, mens hele 35 % siger at de i forvejen ikke spiste slik og søde sager. 4.7 Vejledningsforløbet Fysisk aktivitet Erfaring fra KoMo viser, at en del deltagere er meget lidt fysisk aktive. Dette kan have betydning for deres overvægtsproblematik på flere måder. For det første fordi de ikke forbrænder den mængde kalorier de indtager og for det andet fordi svær overvægt med et BMI på mere end 35 ofte resulterer i, at overvægten i sig selv er hindring for fysisk aktivitet. Det er belastende for kroppen at være fysisk aktiv, hvilket igen kan være medvirkende årsag til, at den enkelte borger nedsætter deres fysiske aktivitetsniveau. Samtidig viser forskning vedrørende oplysninger om fysiske aktivitets- 7 Prochaska, J.O., et al., Changing for good, HarperCollins Publishers, New York

17 niveau, at det ofte er selvrapporterede oplysninger, og at der er en tendens til at mennesker generelt ikke presser sig selv fysisk nok, hvis kroppen giver "modstand". Dermed opnås ikke det aktivitetsniveau som kan medføre vægttab eller som kan være medvirkende årsag sammen med kostændringer til et reelt vægttab og fastholdelse af vægttab. Hvorimod kondition er et objektivt mål, som dermed er behæftet med stor målbar nøjagtighed. Ligesom det primært er den konditionsgivende fysiske aktivitet - det vil sige fysisk aktivitet ved høj intensitet - der beskytter mod sygdom associeret til svær overvægt. Derfor er deltagernes fysiske aktivitetsniveau vigtigt at få afdækket. Omkring 60 % af deltagerne angiver at have fået megen eller nogen ny viden om hvordan fysisk aktivitet kan indvirke på deres velbefindende og helbred. 15 % angiver at have fået lidt ny viden mens næsten hver fjerde angiver, at de vidste det hele i forvejen. Resten er ubesvaret. I forhold til at være blevet mere fysisk aktiv (forstået som al aktivitet, f.eks. støvsugning, gåture og at tage trapperne) angiver 62 % at det er de, og figur 4 viser, at en stor del der er fysisk aktiv, mens omkring hver tredje svarer, at de ikke er blevet mere fysisk aktive. Figur 4 Er du blevet mere fysisk aktiv i hverdagen efter dit vejledningsforløb? Ja, under 30 min om dage Ja, omkring 30 min om dagen Ja, mellem 30 og 60 Ja, mere end 60 min min om dagen om dagen Nej Der vil være relevant at sætte fokus på den fysiske aktivitet, da der i høj grad er et udviklingspotentiale. 61 % angiver at være fysisk aktive alene, 29 % angiver at være fysisk aktive sammen med andre og kun 5 % angiver at være fysisk aktive i en forening. Vejlederne forklarer, at 17

18 deltagerne ikke magter at melde sig ind i en forening, fordi aktiviteterne ikke er specifikt mod målgruppen eller ikke er lokal nok. 4.8 Vejledningsforløbet Viden om Psykiske faktorer Som årsager til overvægt, kan der også være problemstillinger af psykisk karakter, f.eks. overgreb, lavt selvværd, stress, angst eller depression. I vejledningsforløbene er dette noget, som borgerne selv har bragt på banen og som vejlederne har taget op som et emne. 30 % angiver at have fået megen eller nogen ny viden om hvilken indflydelse psykiske faktorer kan have for udviklingen af overvægt, mens 21 % angiver at de kun har fået lidt ny viden. Næsten hver fjerde angiver, at de viste det hele i forvejen. Knap hver femte ved ikke om de har fået mere viden om dette område. Her ses det igen at hver fjerde oplever at få viden de allerede kendte til, selvom den største andel angiver, at de lærte meget nyt hvilket indikere at emnet er et vigtigt element i vejledningen. 4.9 Udbytte af vejledningen i forhold til kost, fysisk aktivitet og psykiske faktorer Hvis områderne kost, fysisk aktivitet og psykiske faktorer sammenlignes, ses det af analysen at deltagerne mener at have fået mest ud af kostvejledningen. Figur 5 sammenligner spørgsmålene indenfor de tre områder. Det er de svarmuligheder der ligner hinanden der er medtaget. 30 Figur Ja, meget ny viden Ja, nogen ny viden Ja, lidt ny viden Nej, jeg vidste det hele i forvejen Viden om kostomlægning vs. Slankekure Viden om fysisk aktivitet og helbred Viden om psykiske faktorer og helbred Af figuren fremgår det, at i forhold til at opnå megen ny viden, er det kost der score højst på dette. På besvarelsen nogen ny viden falder fysisk aktivitet lidt uden for, men ellers gælder det, at 18

19 deltagerne angiver, at det er på områderne fysisk aktivitet og psykiske faktorer, at de har fået mindst ny viden. Vejlederne mener, at dette kan have en sammenhæng med den forandring som deltagerne skal igangsætte i løbet af vejledningsforløbet og generelt at er det svært at ændre vaner. Det kan især være svært at ændre på niveauet for fysisk aktivitet mener vejlederne. De oplever, at deltagerne godt kan ændre madvaner, men når det handler om fysisk aktivitet kan der være en barriere der handler om at borgeren mangler erfaring eller har meget dårlige erfaringer med at være fysisk aktiv. Det gør det svært for dem at komme i gang. For nogen af borgerne kan det være direkte skræmmende, at skulle være aktive fordi de ikke er vant til at bruge og mærke deres krop når den er fysisk aktiv. En af vejlederne fortæller, at et generelt træk ved mange borgerne kan være, at de konsekvent omtaler deres krop som den/det i tredje person og ikke som en del af det hele jeg. På den måde distancerer borgeren sig også til kroppen fordi de ikke kan holde ud at den gør ondt og er til besvær. Et yderligere fokus på fysisk aktivitet, vil gøre borgeren i stand til at lære sin krop at kende og derved se den som en del af det hele jeg Vejledningsforløbet Hvordan har du det nu? Deltagerne blev spurgt om deres vejledningsforløb har medvirket til, at de har fået det bedre, og om de har fået større fysisk og psykisk velvære. De blev desuden spurgt om de har fået større overskud i hverdagen. Figur 6 viser besvarelserne, hvor svarkategorierne er gjort sammenlignelige. Figur Ja, meget Ja, lidt Nej, jeg havde det godt i forvejen Nej, jeg har de samme problemer som før Har du fået det bedre? Har du fået større psykisk velvære? Har du fået større fysisk velvære? Har du fået større overskud? 19

20 En stor andel (31 %) synes, at de har fået det meget bedre (den mørkeblå søjle ved første svarkategori). Til gengæld angiver en stor andel, at de i forhold til psykisk velvære havde det godt i forvejen (den mørkerøde søjle ved tredje svarkategori). På sammen måde er der en stor andel der angiver, at de stadig de samme problemer som før, i forhold til overskud (den lyseblå søjle ved fjerde svarkategori). I forhold til fysisk velvære angiver knap halvdelen at de har fået det bedre. Det interessante her er, at hvor 31 % angav at have det godt i forvejen psykisk, gælder det kun for knap hver femte, at de synes de havde det fysisk godt i forvejen. Ligeledes oplever knap 20 % at de stadig har det fysisk dårligt. Dette stemmer overens men vejledernes opfattelse af, at en del kommer med et selvvurderet dårligt fysisk helbred samt den kropsopfattelse som blev beskrevet i forrige afsnit, hvor kroppen er et hylster og ikke en del af det hele jeg. Ingen af deltagerne har oplevet at få flere problemer som følge af vejledningen, men 4 (6 %) angiver at de efterfølgende har fået flere problemer. Vejlederne mener, at der er en gruppe som, når de kommer til vejledningen, er fyldt op med mange andre problemstillinger og som ikke har overskud til at gå i gang med en forandringsproces. Det kan være de problemer de har i forvejen der udvikler sig i en negativ retning Opfølgning hos egen læge og kontakt til vejleder Af spørgeskemaundersøgelse til de praktiserende læger blev det klart at næsten halvdelen af lægerne bruger statusmeddelelsen næste gang de ser borgeren. På samme vis angiver 40 % af deltagerne, at der bliver fulgt op på det hos deres praktiserende læge mens halvdelen angiver, at der ikke bliver fulgt op. Dette er interessant da kun 10 % af lægerne angiver at de ikke bruger statusmeddelelsen. Resten ved det ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet. Alle deltagerne har under forløbet haft mulighed for at kontakte deres vejleder enten pr. telefon eller på mail. 16 % angiver at de har benyttet denne mulighed. De har stort set alle været meget tilfredse med muligheden og synes at det har fungeret godt. En deltager beskriver, at det for hende har betydet rigtig meget, at der har været denne mulighed og det viser at denne mulighed er et godt supplement til den egentlige vejledning. 20

21 4.12 Samlet tilfredshed Deltagerne skulle til slut angive deres samlede tilfredshed med forløbet. Her angiver 37 % at være meget tilfreds med forløbet, mens 52 % angiver at være tilfreds. 2 % angiver at være utilfreds med forløbet, ingen har været meget utilfredse. De resterende 10 % har enten ikke besvaret spørgsmålet eller har besvaret det med ved ikke. Deltagerne havde endvidere mulighed for at kommentere generelt på forløbet og her gik en del af kommentarerne på, at de havde været rigtig glade for forløbet. De udtrykker samtidig stor tilfredshed med vejlederne, som de beskriver som omsorgsfulde og kompetente. Flere skriver endvidere at det var rart at blive taget seriøst og ikke blive slået i hovedet, med det man gør forkert. Én skriver: Et super godt forløb dejlige behagelige og kompetente vejledere. Ikke noget med slag i hovedet kun vejledning super forløb I modsætning til disse positive udtalelser er der også enkelte borgere der skriver, at de ikke synes de kunne bruge vejledningen til noget og en skriver helt konkret: Kunne ikke lære noget. En gang overfladisk bøvl Vejlederne fortæller, at de oplever megen positiv respons fra borgeren og at det formentligt skyldes, at de ser dem som hele mennesker og bruger tid på at lytte til deres historie. De oplever også borgere der ikke får opfyldt deres forventninger, og derfor kan have en negativ oplevelse med forløbet. Der er således både gode og mindre gode oplevelser forbundet med deltagelse i KoMo, men en stor overvægt på de positive oplevelser. Endvidere angiver 84 %, at de ville anbefale andre at deltage i et KoMo forløb. Lidt under 2 % ville ikke anbefale det til andre mens under 15 % angiver, at de ikke ved om de ville anbefale det til andre. 5 Opfølgning på kvalitetsmål Ifølge vejlederne er det muligt at opfylde det første kvalitetsmål, i det borgeren efter henvisningen bliver kontaktet af en fysioterapeut eller klinisk diætist med henblik på aftale om plan og vejledning, senest 14 dage efter henvisningen er modtaget. Dette er dog ikke muligt at overholde i sommerferieperiode, da der i juli måned er lukket for KoMo. Dette fremgår også af kvalitetsstandarden for henholdsvis kostvejledning og motionsvejledning. 21

22 Ifølge det andet kvalitetsmål skal borgeren modtage vejledning hurtigst muligt og senest fire uger efter henvisningen er modtaget. Dette mål er i øjeblikket ikke muligt at opfylde, da vejlederne vurdere, at de først er i stand til at give borgerne en tid til vejledning indenfor seks til otte uger efter henvisningen er modtaget. Det har yderligere været svært at overholde antallet af borgere der kan tilknyttes vejledning i det motionsvejlederen i 2011 har haft 61 borgere (50 borgere ifølge kvalitetsstandarden) og kostvejlederen har haft 79 borgere (75 borgere ifølge kvalitetsstandarden). 5.1 Borgernes tilfredshed og fastholdelse Ifølge målene skal min. 85 % af borgerne være tilfredse med vejledningsforløbet og figur 7 viser hvordan besvarelserne faldt på spørgsmålet: Hvordan er din samlede tilfredshed med vejledningsforløbet? 0% 2% 10% 37% Jeg har overordnet været meget tilfreds med forløbet Jeg har overordnet været tilfreds med forløbet Jeg har overordnet være utilfreds med forløbet Jeg har overordnet være meget utilfreds med forløbet /ubesvaret 51% Figur 7 Som det fremgår af figuren er 37 % meget tilfredse og 51 % er tilfredse med forløbet. Det giver samlet en tilfredshed på 88 %, hvorfor dette kvalitetsmål er opfyldt. Det sidste kvalitetsmål er hvorvidt borgeren fastholder en nødvendig motionsvane eller kostændring. Det har ikke været muligt ud fra analysen at konstatere om borgerne fastholder deres motionsvaner eller kostændringer, men som en indikation på dette bruges spørgsmålet: Hvordan er det gået med din vægt efter du har afsluttet dette vejledningsforløb? Figur 8 viser besvarelserne på spørgsmålet: 22

23 Figur 8 Hvordan er det gået med din vægt efter du har afsluttet dette vejledningsforløb? 2% 10% 31% 18% 39% Jeg har tabt mig yderligere Jeg har taget på i vægt efter at forløbet er afsluttet Andet Jeg holder den vægt som jeg havde da vejldningsforløbet sluttede At ovenstående spørgsmål kan bruges som indikator for fastholdelse, begrundes med, at der for mange af deltagerne ligger en overvægtsproblematik som de har arbejdet med. Og et vægttab kan på den måde være en indikation på, at borgeren har ændret i sin kost eller tillagt sig nye motionsvaner. Af figuren fremgår det at 31 % har tabt sig yderligere mens 40 % har holdt den vægt de havde da forløbet blev afsluttet. Det vurderes at være en god fastholdelsesprocent, når omkring 70 % enten har tabt sig yderligere eller har holdt vægten. Det er dog ikke muligt fuldstændigt at sige at det sidste kvalitetsmål er opfyldt, dog er tendensen positiv. I forhold til KoMo som sætter fokus på kost- og motionsvaner og ændring heraf over tre til fem sessioner, bør det diskuteres hvor lang tid man kan forvente at en adfærdsændring tager. Her kommer flere perspektiver på baner som indflydelse på varigheden af adfærdsændringen. At ændre en vane afhænger bl.a. af hvor længe man har haft vanen og hvilke associationer der er forbundet med den pågældende vane, f.eks. at man hygger sig når man spiser slik, chip og sodavand. Muligheden for at ændre en vane, skal også ses i relation til muligheden for at erstatte den dårlige vane med en mere hensigtsmæssig vane. På den måde er det en forudsætning for vaneændringen, at man tilegner sig nye mestringsstrategier. Stage of Change kan bruges som forståelsesramme for deltagernes motivation. Stage of Change beskriver de stadier individet går igennem, på vejen mod forandring, og sondre imellem individer 23

24 der ikke er parate til forandring over individer der er begyndende parate og endeligt til individer der er parate. Jo mere parat, jo mere motiverede. Som udgangspunkt må man antage at adfærdsændring tager tid, uden at kunne sætte et specifikt tidsrum på. Det afhænger formentlig af ovenstående parametre. Og for mange af de mennesker som tilbydes KoMo, må der tages højde for at de ikke kun har én vane de bør ændre, men mange. På den måde er det ikke rimeligt at forvente en fuldstændig livsstilsændring over tre til fem sessioner. KoMo kan være med til at sætte en forandringsproces i gang som der efterfølgende skal følges op på enten i kommunalt regi eller hos den praktiserende læge. 24

25 6 Anbefalinger for KoMo 6.1 Anbefalinger i forhold til de praktiserende læger Ud fra lægernes besvarelser og vejledernes udtalelser, ser det ud til at stort set alle praktiserende læger henviser patienter til KoMo. Det anbefales, at der fremadrettet bliver sat fokus på henvisningsproceduren og statusmeddelelserne, hvordan den gøres mere ensformig og elektronisk. Dette bør naturligt foregå som dialog mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og repræsentanter for de praktiserende læger. Som det er nu, går henvisningen igennem en hjemmesygeplejerske, og dette giver et ekstra led, hvilket må antages at forsinke henvisningen. Det anbefales endvidere at den årlige evaluering fremadrettet formidles til alle praktiserende læger, enten via nyhedsbrev, eller ved en kombination af nyhedsbrev og temamøde, hvor KoMo, opfølgning på borgerens ændring samt evalueringen kan diskuteres og derved udvikles i samarbejde med de praktiserende læger. 6.2 Anbefalinger i forhold til borgerne Det fremgår af spørgeskemabesvarelserne at borgerne generelt er tilfredse med KoMo, og de oplever at drage nytte af vejledningen, også på længere sigt. For dem der har haft en negativ oplevelse med KoMo, er det værd at overveje den information der gives til borgeren, inden vedkommende henvises. Vejlederne oplever, at de, negative oplevelser ofte hænger sammen med, at borgerens forventninger ikke bliver indfriet. Det anbefales, at der udarbejdes en henvisningsguide og standard til lægerne, således at informationen tilrettes og målrettes de problemstillinger som KoMo har mulighed for at tage fat på. 25

26 Det anbefales, at sikre borgeren en mere diskret deltagelse, i form af et mere privat sted som venteplads. Dette kan være en udfordring, i det KoMo foregår i en administrationsbygning med mange medarbejdere. Både borgere og vejledere påpeger transportproblemer som en praktisk udfordring for nogen af borgerne og det bør derfor afdækkes om KoMo skal tilbydes på andre lokationer i kommunen. Der fremkom en tendens til at borgerne profitere bedre af kostvejledning end af motionsvejledningen, som tidligere blev diskuteret som et udtryk for manglende motivation til at ændre sine motionsvaner. Vejlederne forklarede, at deltagerne ofte har lettere ved at ændre deres kostvaner end de har ved at blive mere fysisk aktive. Samtidig er en stor del af deltagerne fysisk inaktive og ville derfor have stor gavn af at blive mere fysisk aktive. Det anbefales, at der stilles yderligere fokus på den fysiske aktivitet, for at optimere denne del af vejledningen. I en tidligere evaluering af vægtstoptilbud til voksne i Faaborg-Midtfyn Kommune 8 fremgik det at der var positive erfaringer med gruppeforløbet. Gruppeforløb kan virke positivt i det deltagerne har andre at lave ændringen sammen med endvidere har hinanden som støtte og opbakning. Det anbefales derfor, at fastholde og udbygge de gruppeforløb der allerede eksisterer. På den måde har deltagerne mulighed for at indgå i en gruppe, både i forhold til ændringer og i forhold til at være fysisk aktiv. Det er vigtigt at sikre at den fysiske aktivitet er rettet mod målgruppen og samtidig også foregår så lokalt som muligt. Der er en klar overvægt af kvinder der modtager KoMo. Det anbefales derfor at der sættes yderligere fokus på at få flere mænd med. Dette kan ske ved at promovere tilbuddet til mænd og sætte det på som en del af kampagner, herunder Mens Health Week. Den praktiserende læge kan ligeledes spille en aktiv rolle, og være opmærksom på at præsentere tilbuddet, når han får mænd i sin praksis som kunne være indenfor målgruppen. 8 Karina Linnrose, Det Mobile Sundhedscenter, Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune, August

27 Bilag 1: Spørgeskema borgerne Overvægt 1. Hvad er din alder? 2. Køn? Mand Kvinde 3. Hvad er din beskæftigelse? I arbejde Ledig Under uddannelse Andet 4. Hvad er dit postnummer? 5. Har du deltaget i et vejledningsforløb? Ja (Gå til spørgsmål 6) Nej jeg valgte det fra? (Gå til spørgsmål 8 og derefter er du færdig) 6. Hvor mange gange deltog du? 1-3 gange (Gå til spørgsmål 7) 4-6 gange (Gå til spørgsmål 9) Mere end 6 gange (Gå til spørgsmål 9) 7. Hvorfor blev forløbet afsluttet efter 1-3 vejledninger, beskriv? 8. Hvorfor valgte du vejledningsforløbet fra, beskriv? 9. Hvordan er det gået med din vægt efter du har afsluttet dette vejledningsforløb? Jeg har tabt mig yderligere 27

28 Jeg holder den vægt som jeg havde da vejledningsforløbet sluttede Jeg har taget på i vægt efter at forløbet er afsluttet Andet 10. De fysiske rammer(vejledningslokalet) for vejledningen har været? Meget gode Gode Mindre gode Dårlige 11. Har antallet af vejledninger været passende? Ja Nej, for mange vejledninger Nej, for få vejledninger 12. Har længden på den enkelte vejledning været passende? Ja Nej, for lang Nej, for kort 13. Har tidspunktet for vejledningen været passende? Ja Nej, der skulle have været mulighed for tidspunkt sidst på dagen Nej, andet 14. Har du været tilfreds med indholdet i vejledningen? Ja, meget tilfreds 28

29 Ja, tilfreds ja, mindre tilfreds Nej, utilfreds 15. I hvilken grad synes du, at indholdet i vejledningen har været relevante i forhold til din livssituation? I høj grad I nogen grad I mindre grad 16. I hvilken grad synes du at det udleverede materiale har været relevant i forhold til din livssituation? I høj grad I nogen grad I mindre grad 17. Er der noget, du har manglet i vejledningen? Ja (Gå til spørgsmål 18) Nej (Gå til spørgsmål 19) 18. Hvad har du manglet i vejledningen? 19. Har du fået ny viden om, hvorfor det er bedre med en omlægning af dine madvaner i stedet for diverse slankekure? Ja, megen ny viden Ja, nogen ny viden Ja, lidt ny viden Nej, ingen ny viden 20. Har du fået ny viden om, hvordan sund mad laves i forhold til de udfordringer du har? 29

30 Ja, megen ny viden Ja, nogen ny viden Ja, lidt ny viden Nej, jeg vidste det hele i forvejen 21. Har du fået ny viden om, hvordan du kan tilberede maden på en mindre fedende måde? Ja, megen ny viden Ja, nogen ny viden Ja, lidt ny viden Nej, jeg vidste det hele i forvejen 22. Har du fået ny viden om, hvordan man kan fremstille traditionelle retter på en sundere måde ved f.eks. at bruge mere fedtfattige produkter eller flere grøntsager? Ja, megen ny viden Ja, nogen ny viden Ja, lidt ny viden Nej, jeg vidste det hele i forvejen 23. Har du ændret madvaner, så den mad du vælger er sundere? Ja, jeg har ændret meget i mine madvaner alle ugens dag Ja, jeg har ændret enkelte madvaner alle ugens dage Ja, jeg har ændret i hverdagen men ikke i weekenden Nej, jeg har ikke ændret madvaner 24. Har du ændret måltidsvaner? Ja, jeg spiser flere måltider end før Ja, jeg springer ikke længere måltider over Ja, jeg spiser ikke så mange gange som før Nej, jeg spiste i forvejen 5-6 måltider Nej, jeg springer stadig måltider over 25. Har du ændret på mængden af den mad du spiser, siden du deltog i dette vejledningsforløb? Ja, jeg spiser mindre end jeg gjorde før 30

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kort Version

Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kort Version Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kort Version Det Mobile Sundhedscenter, August 2011 Evalueringen er udarbejdet af: Karina Linnrose, cand.scient.san.publ. Sundhedskonsulent

Læs mere

Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering. Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: Sagsid.: x Version nr.: 1

Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering. Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: Sagsid.: x Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: 04 06 2013 Sagsid.: x Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for individuel kostvejledning Område Diabetesrehabiliteringen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Formål med undersøgelsen

Formål med undersøgelsen CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2018

BRUGERUNDERSØGELSE 2018 BRUGERUNDERSØGELSE 2018 VIA NOVA Handicap, Social og Psykiatri Struer Kommune Udarbejdet af Casper Linding Lauridsen Indholdsfortegnelse Indledning Resumé Spørgeskema ( 103) Svarfordeling ( 103) Indekstal

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet

Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Statusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg

Statusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Aktivitetscentret Sundholm

Aktivitetscentret Sundholm Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere