U-værdi 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.vif-isolering.dk U-værdi 2009"

Transkript

1

2 U-værdi 2009 U-værditabellen udgives af: VarmeIsoleringsForeningen, VIF. VIF Ekspedition af U-værdi 2009 : VIF s Sekretariat Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon: Telefax: vif@vif-isolering.dk Redaktionsudvalg Formand Michael Petersen Saint-Gobain Isover a/s Jesper Ketelsen Saint Gobain Weber A/S Claus Jørgensen Sundolitt as Lasse Toft Rockwool A/S Gorm Rasmussen H+H Danmark A/S Charlotte Højmark Pedersen Saint-Gobain Isover a/s Allan Dahl Saint Gobain Weber A/S Som særlig sagkyndig: Carsten Rode, lektor, civilingeniør, Ph.D BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Redaktionen er afsluttet marts VarmeIsoleringsForeningen. Eftertryk, fotokopiering eller anden mekanisk gengivelse er ikke tilladt. ISBN Den trykte tabel giver til projekteringen et vejledende billede af de til konstruktionerne hørende U-værdier. De præcise beregninger foretages på internettet, hvorfor den trykte U-værditabel og internetberegningsdelen udgør en helhed. Adgang til beregning på internettet foregår gennem: Brugernavn og adgangskode fremgår af fakturaen, som modtages saen med bogen. Brugernavn og adgangskode kan til enhver tid ændres på hjeesiden. Brugernavn: Adgangskode:

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Introduktion 5 Beregningsgrundlag 6 Varmetabsberegning Bygningsreglementets krav 8 Beregningsmetodik 8 Linietab Ψ k 9 Linietab Ψ f og Ψ sa 11 U værdier 12 Fundamenter Ydervægsfundamenter linietab 13 Skillevægsfundamenter linietab 15 Tabellens anvendelse 16 Terrændæk og kældergulve Typeoversigt 16 Terrændæk og kældergulve Svøende gulv 17 Klinkegulv med gulvvarme 18 Klinkegulv uden gulvvarme 19 Trægulv på strøer 20 Kælderfundamenter linietab 23 Kælderydervægge Kælderydervæg med indvendig isolering 24 Kælderydervæg med udvendig isolering 25 Etagedæk og krybekælderdæk Beton eller letklinkerbeton 26 Træbjælkelag 27 Etagedæk over det fri 28 Massive ydervægge med udvendig isolering Letbetonblokke med isolering og puds 29 Mursten eller elementer med isolering og puds 29 Hule ydervægge Mursten eller blokke 30 Letbeton eller betonelementer 32 Betonsandwichelementer Beregningsmetode 34 Beregningseksempler 35 Deklareret varmeledningsevne Deklareret varmeledningsevne Lette ydervægge metal Konstruktioner med stålprofiler 38 Stålkassetter med mineraluld 40 Let-byg med slidsede stålprofiler 41 Lette ydervægge Træ Konstruktioner med trælægter 44 Ventilerede tage (kolde tage) Hanebåndsspær, gitterspær, bjælkelag og kassetter 46 Massive tage (varme tage) typeoversigt 48 Massive tage (varme tage) generelt 49 Massive tage (varme tage) isolanser P-dæk og tagterrasser 50 Nybygning og totalrenovering 51 Efterisolering 52 Ydervægge efterisolering Konstruktioner med trælægter 54 Konstruktioner med stålprofiler 55 Skalmur 56 Løsfyld 57 Ubrudt udvendig isolering 58 VIF-medleer 63 3

4 Forord VIF udgav første gang en U-værditabel i Siden har foreningen jævnligt revideret og justeret tabellen i takt med den lovgivningsmæssige og beregningsmæssige udvikling på varmeisoleringsområdet i Danmark. U-værdi 2009 afløser U-værdi 2003 og er 9. udgave i rækken af U-værditabeller. Den tilstræber ikke alene at være dækkende for de konstruktioner og isoleringstykkelser, der følger af kravene til energiraer og U-værdier i BR08, men også at være dækkende for situationen fra 2010, hvor lavenergiklasse 2 ventes at blive kravet til nybyggeri. Tabellen vil også i vid udstrækning dække kravniveauet fra 2015, hvor lavenergiklasse 1 ventes at blive minimumskravet. BYG DTU har stået for beregningerne af U-værdierne. BYG DTU har også været med til at definere tolkningen af de nye regler for U-værditillægget U, for at de metoder, der beskrives i denne tabel, skal være normgivende for markedet. Ved udarbejdelsen af tabellen har Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 samt Gipspladeproducenterne i Danmark deltaget. En del af VIF s medlemsvirksomheder har stillet medarbejdere til rådighed for foreningen. Den alsidige saensætning af arbejdsgrupperne har betydet, at konstruktionseksemplerne ligger så tæt som muligt på, hvad der anvendes på byggepladserne til daglig. Der skal fra foreningen lyde en tak til alle, der har deltaget i arbejdet for en god indsats og et stort engagement. Uden havde det ikke været muligt at udarbejde tabellen. VarmeIsoleringsForeningen Michael Petersen Ansvar Værdierne i denne tabel er udarbejdet efter de principper, der var gældende for U-værdiberegning på udgivelsestidspunktet. Tabellen er vejledende, og VIF påtager sig intet projekteringsmæssigt eller juridisk ansvar for anvendelsen af værdierne i tabellen. 4

5 Introduktion U-værdi 2009 er en opdateret udgave af 2003 versionen, som tager højde for kravene til byggeriet når klasse 2 indføres og vil også langt henad vejen være dækkende for klasse 1 i I regeringens strategiplan som blev fremlagt i april 2009 lægges op til at lavenergiklasse 2 bliver kravet fra 2010, og klasse 1 bliver kravet fra Yderligere lægges op til en lavenergiklasse 2020 som ligger 75% under dagens niveau indføres fra Vurdering af om en bygning opfylder energiraen sker ved en energimæssig beregning fx i henhold til BE06 fra SBi. En sådan beregning kræver inddata bl.a. i form af U-værdier for bygningsdele. Nærværende tabelværk koer dermed til at fungere som en kilde til inddata for BE06. Inddata til beregning af U-værdier i U-værdi 2009 er de produktdata VIF s medleer oplyser i deres CEmærkning og som er samlet i VIF s Gule Oversigt, samt i brochurer og på hjeesider. For de produkter, der endnu ikke har en produktstandard at CE-mærke efter, er der i DS 418 skabt et grundlag for, at producenten kan deklarere sin varmeledningsevne, efter tilsvarende regler, som for de CE-mærkede produkter. Efter indførelse af CE-mærkning som obligatorisk mærkningsordning i EU, er det nu den såkaldte deklarerede varmeledningsevne λ dekl der skal fremgå af producentens produktinformation. Og det er denne værdi, der er indgangsværdi i tabellerne. Fastsættelsen af denne værdi er producentens ansvar; i nogle tilfælde baseres den på måling på et notificeret laboratorium, i nogle tilfælde yderligere på certificering af et notificeret 3. parts organ. Nogle producenter har valgt at tydeliggøre 3. parts overvågningen gennem tilslutning til Keymark-ordningen. Herved suppleres kontrollen med årlige eksterne målinger af alle deklarerede produktegenskaber. Den foreliggende udgave U-værdi 2009 udsendes også i en interaktiv version, som er inkluderet i prisen for den papirbårne version. Den interaktive version skal den komplementere papirversionen, således at de to udgør en helhed. Papirversionen anvendes til hurtige vurderinger, hvorefter den elektroniske anvendes til den endelige og præcise beregning. Den deklarerede værdi giver grundlag for fastsættelse af den design-værdi, der benyttes ved beregning af bygningers varmetab, mens en række konstruktionsog/eller materialebetingede tillæg ( U) skal kompensere for de evt. energitab, som luftspalter, bindere og andre installationsforhold må give anledning til. I det efterfølgende led i beregningskæden skal disse U-tillæg adderes til den beregnede transmissionskoefficient (U ) for at nå frem til den U-værdi, der skal holdes op mod bygningsreglementets krav. Da U-tillæggene kan variere, er det fundet hensigtsmæssigt at lade dem indgå i de beregnede tabelværdier med værdien U = 0, således at tabellen i realiteten er en U -værditabel. I den elektroniske indgår en beregning/fastsættelse af U, så den endelige U-værdi fremstår som slutresultat. Det er ikke muligt at indrette et tabelværk som det foreliggende, så alle værdier er repræsenteret som indgangsparametre. Tabellen er derfor udformet, så der som hovedregel er λ-spring på 3 mw/m K. Interpolation ved mellemliggende værdier bliver hermed rimeligt enkelt og nøjagtigt. Den endelige, helt nøjagtige beregning, kan udføres i den interaktive version på Internettet. Produktoversigt Produkter fra medleer af VIF kan optages i VIF s produktoversigt, hvoraf bl.a. fremgår den deklarerede varmeledningsevne. På findes den gældende og opdaterede produktoversigt med isoleringsmaterialer fra VIF s medleer. 5

6 Beregningsgrundlag De enkelte U-værdier er beregnet på basis af Dansk Standards regler for Beregning af bygningers varmetab, DS 418. Enheder De anførte U -værdier er udtrykt i W/m²K og isolanser i m²k/w U -værdiens afrunding Tabellernes U -værdier er angivet efter afrunding til nærmeste 0,01 W/m²K. De fleste U -værdier er således angivet med fra 2% til 5% nøjagtighed. 4. Parket-, korkog tæppebelægninger R= 0,13 m²k/w 20 parket R= 0,11 5 korkfliser R= 0,10 10 korkfliser R= 0,20 Linoleum på 2 lag 1/4 træfiberplade R= 0,13 8 tæppe R= 0,13 5. Trægulve på strøer R= 0,31 m²k/w 22 gulvbrædder over et 20 ikke ventileret hulrum mellem strøer R= 0,31 Isolans for belægninger og beklædninger Det er forsvarligt at samle de mange typer af belægninger og beklædninger i nogle få grupper. Det skyldes, at anvendelsen af store isoleringstykkelser medfører, at de forskellige belægningers og beklædningers indflydelse på U-værdien formindskes. Normalt vil belægningernes og beklædningernes isolans andrage 1-5% af konstruktionens samlede isolans. Efterfølgende er vist ni grupper af belægninger og beklædninger. I den enkelte gruppes overskrift er med fed skrift angivet den isolans, der er anvendt i tabelberegningerne, hvis ikke andet er angivet på tabelsiderne. 1. Tagdækninger R= 0,05 m²k/w 2 lag tagpap R= 0,05 1 lag 1,2 tagfolie + 1,0 migreringsspærre R= 0,03 2. Tynde gulvbelægninger R= 0,04 m²k/w 15 gulvklinker R= 0,01 20 støbeasfalt R= 0,03 7 linoleum R= 0,04 30 støbeasfalt R= 0,04 4 vinylfilt R= 0,05 3. Kraftigere gulvbelægninger R= 0,09 m²k/w 7 linoleum på støbeasfalt R= 0,09 4 vinylfilt på støbeasfalt R= 0,09 55 tegl T1800 med fuge R= 0,09 6. Trædefaste lag 1 lag 1/4 træfiberplade R= 0,05 2 lag 1/4 træfiberplade R= 0,10 15 pudsbelagt træbeton R= 0,07 50 cementmørtel R= 0,04 7. Loftbeklædninger R= 0,17 m²k/w 13 gips R= 0,05 16 træ R= 0,13 22 træ R= 0,18 9 gipsplade + 16 træ R= 0,17 Spredt forskalling + 9 gipsplade R= 0,20 8. Udvendig vægbeklædning, uventileret 110 skalmur R= 0,16 25 træ R= 0,21 10 eternit R= 0,02 16 krydsfinér R= 0,13 13 gipsplade R= 0,08 9. Indvendige beklædninger R=0,05 m²k/w 13 gips R= 0,05 16 træ R= 0,13 12 fiberplade R= 0,10 2 x 13 gipsplade R= 0,10 6

7 Beregningsgrundlag Dampspærre Dampspærren er ikke tillagt nogen isolans. Vedrørende dampspærre med blank aluminiumfolie henvises til annex B i DS/EN ISO Punktkuldebroer I tabeller for hule mure er der i henhold til DS 418 beregnet værdier for korrektion for bindere i hule mure. Hvor isolering gennembrydes og fastholdes af metaleller plaststritter, er der ikke taget hensyn til disses termiske indvirkning. Der vil i reglen skulle ske en forøgelse af U-værdien i henhold til DS 418 for at tage hensyn hertil. Metalydervægge Selv med kuldebroisolering indeholder disse konstruktioner oftest så væsentlige kuldebroelementer, at tredimensionale beregninger har været nødvendige for at opnå mere nøjagtige tilnærmelser. Varmeteknisk kan kuldebroen betragtes som et H-profil, hvis ene flange på hele arealet modtager varme fra den indvendige beklædning. Varmen ledes gennem profilets krop og afgives gennem det modstående, udvendige flangeareal. Eventuelt kan varmeafgivelsen reduceres gennem en kuldebroisolering. Terrændæk Der er regnet med terrændæk beliggende mellem 0,50 m under og 0,50 m over udendørs terræn, dvs. med en isolans for jord på 1,5 m²k/w. For dybere liggende terrændæk og for kældergulve kan anvendes en større jordisolans, hvorfor U-værdien bliver mindre. Tabelindgangen: Isolering og stenlag > 150 (som samlet kapillarbrydende lag) dækker f.eks. 75 isolering + 75 stenlag = 150 eller 150 isolering + 75 stenlag = 225. DS 418 foreskriver min. 75 stenlag eller andet materiale med mindste kornstørrelse 4 for at isoleringsmaterialet kan regnes at være tørt. Hulrum ved træbjælker, strøer m.v. Hvor hulrum indgår saen med træ og isoleringsmateriale i konstruktionen, er Varmetabsreglerne kap. 6.4 anvendt. Udvendig ventileret beklædning Isolansen for det ventilerede hulrum og beklædning tilsaen er regnet med sae værdi som den indvendige overgangsisolans for sae konstruktion - for ydervægge, R = 0,13 m²k/w. 7

8 Varmetabsberegning 1.0 Bygningsreglementets krav For nybyggeri stiller bygningsreglementet krav om overholdelse af en bruttoenergirae. Denne rae omfatter bygningens behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning (for erhvervsbygninger). I det omfang energiforbruget dækkes ved el skal der omregnes til bruttoenergi ved at påføre forbruget en vægtningsfaktor på 2,5. Bygningsreglementet indeholder også krav til to lavenergiklasser. Lavenergiklasse 2 har en energirae på ca. 75% af bygningsreglementets krav, og lavenergiklasse 1 har en rae på ca. 50% af dagens krav. I nedenstående tabel er energiraerne samlet, jf bygningsreglementet. Bemærk at det tidligere småhusreglement er ophævet. kwh/m² pr. år Boliger m.v. Erhverv m.v. Bygningsreglementet Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 A er det opvarmede etageareal /A /A /A /A /A /A Energiraerne giver stor frihed til at disponere en bygning efter en række hensyn, bl.a. arkitektoniske. Der er imidlertid i bygningsreglementet stillet minimumskrav til de enkelte bygningsdeles termiske ydeevne i form af maksimalt tilladte U-værdier. Disse fremgår af nedenstående tabel. Ved ombygninger og væsentlige forandringer (renovering) skal bygningsdelene opfylde et varmetab minimum som i skemaet nedenfor. Dog kun hvis dette er rentabelt iht. bygningsreglementet. Ved tilbygninger er det muligt at anvende varmetabsraen jf. bygningsreglementet. Laves der større ombygninger, som vedrører klimaskærmen eller installationer, der berører mere end 25% af klimaskærmen eller udgør mere end 25% af seneste ejendomsvurdering skal kravene i tabellen for renovering opfyldes (enfamilies huse er ikke omfattet af denne besteelse). I bygningsreglementet stilles krav til U-værdier og linitab for soerhuse og tilbygninger til soerhuse. Disse er gengivet i tabellen overfor. U-værdier W/m²K Bygningsdele Nybyggeri, max. U-værdi U-værdi krav Ydervægge og kældervægge mod jord 0,40 0,20 0,30 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lee mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). Renovering Soerhuse 0,50 0,40 0,40 0, ,30 0,15 0,20 0,70 *) 0,12 0,15 0,25 0,15 0,20 2,00 1,50 2,00 Tagvinduer og ovenlys. 2,00 1,80 2,00 *) Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. Linietab, W/m K Bygningsdele Linietab Ψ f W/m K Nybyggeri Linietab krav Fundamenter. 0,40 0,15 0,20 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. Linietab Ψ sa W/m K Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lee. Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. Renovering Soerhuse 0,20 0,12 0,15 0,06 0,03 0,06 0,20 0,10 0,15 For nærmere oplysninger henvises til bygningsreglementet og SBI-anvisning

9 Linietab Ψ k 2.0 Beregningsmetodik DS 418 Regler for beregning af bygningers varmetab med tillæg, angiver hvorledes varmetab skal beregnes. Ved besteelse af U-værdien for en konstruktion skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer samt virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen, som ikke indregnes på anden vis. 2.1 Linietab Kuldebroers virkning indregnes med det linietab de giver. Linietabet regnes således som W/K pr. løbende meter (W/m K), og findes ved at multiplicere med kuldebroens længde. Der skelnes mellem to typer linietab. Linietab der skal indregnes i konstruktionsdelens U-værdi, Ψ k, og linietab der stilles krav til i bygningsreglementet, Ψ f og Ψ s. 2.2 Deklareret varmeledningsevne, λ deklareret Den deklarerede varmeledningsevne baseres på en statistisk beregning ud fra målte laboratorieværdier ved fastlagt temperatur og luftfugtighed. Når producenten CE-mærker sine varmeisoleringsprodukter, skal den deklarerede varmeledningsevne λ deklareret fremgå ved en på pakningen påklæbet etiket eller for løse produkter af de medfølgende dokumenter. 2.3 Designværdi for varmeledningsevne, λ Varmetabet gennem en bygningsdel skal beregnes på basis af en design varmeledningsevne, λ, for de materialer, der indgår i bygningsdelen. Designværdien fastsættes ud fra materialernes deklarerede varmeledningsevner, som er korrigeret for normale temperatur-, fugt- og ældningsforhold. Designværdien beregnes som: λ = F m λ deklareret hvor F m er korrektionsfaktor for fugt. Analyser af isoleringsmaterialers fugtforhold i almindeligt forekomne klimaskærmskonstruktioner viser, at ekstra korrektion af de deklarerede værdier kun er nødvendig for anvendelse mod jord. For anvendelser mod jord kan designværdier for isoleringsprodukter normalt beregnes F m = 1,2, dvs: λ = 1,2 λ deklareret 2.4 U-værdi I bygningsdele vil der være forskel imellem den beregnede transmissionskoefficient U og den praktiske U-værdi. Forskellen afhænger af de indgående varmeisoleringsmaterialers dimensionsstabilitet og af konstruktionens udformning. I henhold til de europæiske regler er der derfor i DS 418 indført et tillæg U til den beregnede U -værdi: U = U + U Bygningsreglementernes krav refererer til U. 2.5 U tillæg U består normalt af et bidrag for murbindere eller mekaniske fastgørelser og et bidrag for luftspalter. Bidraget for murbindere eller mekaniske fastgørelser, U f, slås op i en tabel eller kan beregnes ud fra en simpel formel. Bidraget for luftspalter, U g, afhænger af varmeisoleringsmaterialets dimensionsstabilitet og konstruktionsudformningen. Korrektionen U g skal justeres for isoleringens isolans i forhold til konstruktionens totale isolans: U g = U (R I /R T )² Forslag til U -værdier findes på side 11 og 12, men det bør sikres, at de angivne forudsætninger i hvert enkelt tilfælde er opfyldt. R I er isolansen af isoleringen, d/λ R T er den samlede isolans af konstruktionen, R T = 1 / U 3.0 Linietab Ψ k Ud over det én-dimensionale varmetab skal virkningen af det to-dimensionale linietab Ψ k indregnes ved for eksempel: udmuringer og ribber, eventuelt med brudt kuldebro, f.eks. omkring vinduer og døre faste bindere, trådbindere og forankringer gennembrydninger f.eks. af metal, beton eller tegl. skillevægsfundamenter. Der stilles ikke krav til størrelsen af disse linietab i bygningsreglementet da de jo indregnes direkte i konstruktionens samlede U-værdi. 3.1 Spring i isoleringsplan Linietabet Ψ k for konstruktioner med spring i isoleringsplanerne, f.eks. i samlingen mellem ydervæg og kælderydervæg er som angivet i tabel på næste side. Der er regnet med cm vange mellem de to isoleringslag. Værdierne er for konstruktioner mod det fri, men kan også anvendes for konstruktioner under terræn. 9

10 Linietab Ψ f og Ψ sa Linietabet Ψ k for konstruktioner med spring i isoleringsplanerne. Kilde: DS 418. Overlapning Indvendig isolering, Uarmeret beton λ=2,0 W/m K Tegl* λ=0,7 W/m K Letbeton λ=0,3 W/m K ,68 0,24 0,09 0 0,67 0,25 0, ,15 0,08 0, ,07 0,04 0,02 0 0,35 0,12 0, ,11 0,05 0, ,05 0,03 0,01 0 0,24 0,09 0, ,09 0,04 0, ,05 0,02 0,01 * Gælder også for letbeton med λ= 0,7 W/m K Der kan interpoleres i tabellen. Figuren viser måltagning ved besteelse af den lineære kuldebros længde i forbindelse med ydervægsog skillevægsfundamenter ved terrændæk. 4.0 Linietab Ψ f og Ψ sa Udover kravene til konstruktionernes U-værdi skal der i henhold til bygningsreglementet regnes med et linietab, Ψ f for fundamenter og Ψ sa for samlinger. Disse må ikke overstige max kravene i tabellerne side 8. U-værdi 2009 kan også anvendes, hvor en varmetabsberegning er nødvendig for dimensionering af bygningens varmeanlæg. I denne beregning indgår dels varmetab ved transmission, d.v.s. gennem bygningens konstruktioner og dels ventilationstab ved luftskifte. For samlinger omkring døre og vinduer bestees kuldebroens længde l sa af hullets omkreds. For samlinger omkring ovenlys og tagvinduer med fri karmside beregnes kuldebroens længde l sa af tagvinduets eller ovenlysets udvendige mål. For ydervægsfundamenter ved terrændæk bestees kuldebroens længde l f af fundamentets ydre omkreds. I konstruktioner med forskellig isoleringstykkelse, eller hvor isoleringen afbrydes helt nogle steder i konstruktionen, fx ud for udmuringer og ribber i hule ydervægge, bestees kuldebroens længde l k af den strækning, hvor der sker et spring i isoleringstykkelsen. Figuren viser måltagning ved besteelse af de lineære kuldebroers længde omkring et vindueshul i en ydervæg, hvor der er udmuring ved siden og over vinduet. l k = 2(X 2 + X 3 + X 4 ) + X 1 l sa = Y 1 + 2Y 2 10

11 Varmetabsberegning U værdier Vurdering af konstruktioners niveau med hensyn til korrektion for luftspalter i isoleringslaget i henhold til DS 418. Tabelværdierne forudsætter, at arbejdet udføres efter leverandørens anvisninger. Konstruktion Terrændæk Tillæg W/m²K Konstruktion Tillæg W/m²K Krybekælderdæk og dæk over det fri Beton Løsfyld isolering 0,00 Et lag isolering mellem bjælkerne Hulruet helt udfyldt Et lag ubrudt eller krydslægtet isolering under bjælkerne 0,00 Etageadskillelser Beton Isolering Løsfyld isolering 0,00 Gulv Et lag isolering mellem bjælker Beklædning 0,01 Beton 1 eller 2 lag isolering uden forskudte samlinger, og med dimensionsstabilitet, der giver spalter < 5. 0,00 Gulv Et lag isolering mellem bjælker Et lag isolering mellem lægter under bjælker Beklædning 0,00 Beton 2 lag isolering med forskudte samlinger. 0,00 Gulv Et lag isolering mellem bjælker Et lag ubrudt isolering monteret på beklædning 0,00 Beton Isolering med fer og not eller overfalsede samlinger, og med dimensionsstabilitet, der giver spalter < 5 Trægulv på strøer Beton Isolering hvor dimensionsstabiliteten giver spalter < 5 Trægulv på strøer Isolering mellem strøer Beton Isolering hvor dimensionsstabiliteten giver spalter > 5 0,00 0,00 0,00 Gulv Et lag løsfyld isolering Beklædning Tunge ydervægge med hulmur Hulmur med blød isolering i pladeform Bagmur i pladeform Bagmur i murværk med netop fyldte fuger Bagmur i murværk med over- eller underfyldte fuger Hulmur med løsfyld isolering, uden sætninger 0,00 0,00 0,01 0,04 0,00 Trægulv på strøer Isolering mellem strøer Beton Løsfyld isolering 0,00 Hulmur med løsfyld isolering, hvor sætninger kan forekoe Vurderes i henhold til DS 418 Hulmur med hård isolering i pladeform 0,04 11

12 Varmetabsberegning U værdier Konstruktion Lette ydervægge med træskelet Tillæg W/m²K Konstruktion Ventilerede tage Tillæg W/m²K Indvendig beklædning Dampspærre Et lag isolering mellem stolper Vindtæt afdækning Ventileret hulrum + beklædning Indvendig beklædning Dampspærre Et lag hård isolering mellem stolper Vindtæt afdækning Ventileret hulrum + beklædning Indvendig beklædning Dampspærre Et lag løsfyld isolering mellem stolper. Hulruet helt udfyldt og der forekoer ikke sætninger Vindtæt afdækning i pladeform Ventileret hulrum + beklædning Indvendig beklædning Dampspærre Et lag løsfyld isolering mellem stolper. Hulruet ikke helt udfyldt eller der kan forekoe sætninger Vindtæt afdækning i pladeform Ventileret hulrum + beklædning 0,01 0,04 0,00 Vurderes i henhold til DS 418 Et lag isolering mellem spær Dampspærre og beklædning direkte under spær Et lag isolering mellem spær Dampspærre Et lag isolering mellem lægter under spærene. Beklædning Vandret tagrum: Et lag løsfyld isolering mellem spær Dampspærre og beklædning direkte under spær Skrå eller lodret tagrum: Et lag løsfyld isolering mellem spær Dampspærre og beklædning direkte under spær Massive tage (Varme tage) 1 eller 2 lag isolering uden forskudte samlinger, og med dimensionsstabilitet, der giver spalter < 5 Beton 0,01 0,00 0,00 Vurderes i henhold til DS 418 0,00 Indvendig beklædning Et lag isolering mellem stolper Dampspærre Et lag isolering mellem stolper Vindtæt afdækning Ventileret hulrum + beklædning Lofter Et lag løsfyld isolering imellem og ovenpå spær Dampspærre Beklædning 0,00 0,00 2 lag isolering med forskudte samlinger Beton 1 lag isolering med fer og not eller overfalsede samlinger samt dimensionsstabilitet, der giver spalter < 5 Beton 0,00 0,00 Et lag isolering ovenpå spær Et lag isolering mellem spær Dampspærre Beklædning 0,00 12

13 Fundamenter Linietab ved ydervægsfundamenter Kravet til linietabet Ψ f for fundamenter er beskrevet på side 8. Isolering omkring fundamentet I tabellerne er linietabet Ψ f (W/m K) beregnet for følgende isolering omkring fundamentet. Linietabet for ydervægsfundamenter er afhængig af fire forhold: Udformningen af fundamentets top Isoleringen omkring fundamentet Ydervæggens konstruktion Terrændækkets U-værdi Udformning af fundamentets top I tabellerne på næste side er linietabet Ψ f (W/m K) beregnet for følgende udformninger af fundamentets top. A. 15 isolering med λ på højst 0,04 W/m K langs terrændækkets rand. B. Udvendig isolering med λ højst 0,04 W/m K, 90 cm ned. Jo bedre isolering omkring fundamentet, jo lavere linietab. Ydervæggens konstruktion Ydervæggens konstruktion kan i flg. DS 418 deles op i tre grupper: Materialeparametre: 1. Beton med λ= 2,0 W/m K cm letklinkerbeton med middeldensitet 600 kg/m³ cm letklinkerbeton med middeldensitet 600 kg/ m³, midterisoleret med isolering med en λ på højst 0,04 W/m K. For lette vægge er midterisoleringen 75 og for øvrige konstruktioner cm letklinkerbeton med middeldensitet 600 kg/m³, de øverste 40 cm midterisoleret med isolering med en λ på højst 0,04 W/m K. For lette vægge er midterisoleringen 75 og for øvrige konstruktioner Beton med λ= 2,0 W/m K. De øverste 60 cm midterisoleret med 75 isolering med en λ på højst 0,04 W/m K. Jo bedre isolerende fundamentet er, jo lavere linietab 5. Skeletvægge og tilsvarende lette vægge. Hule vægge samt ydervægge med bagmur af beton, tegl, letbeton eller lignende Betonsandwichelementer Denne opdeling anvendes i tabellerne på modstående side, hvor hule mure er delt op efter materialet i bagmuren (beton, tegl, letbeton). Jo mindre varmeledningsevne af ydervæggens bagmur, jo lavere linietab. Terrændækkets U-værdi Isoleringen i terrændækket påvirker linietabet på to måder: 1) Jo bedre isoleret terrændækket er generelt, jo lavere linietab. 2) Med en del af isoleringen over betonpladen kan linietabet reduceres yderligere saenlignet med en tilsvarende U-værdi, hvor al isolering er placeret under gulvbetonen. De fire forhold har alle hver især indflydelse på linietabet. Der kan være tilfælde, hvor forbedringen af et forhold ikke giver et forbedret linietab, fordi et andet forhold har den afgørende betydning for linietabet. Hvis fundamentet fx er lavet af ren beton, opnås der ikke meget ved at sænke U-værdien i terrændækket, hvorimod isolering omkring fundamentet vil have en betydning. Se de to nederste tabeller s. 14. For ydervægsfundamenter bestees kuldebroens længde l f af fundamentets ydre omkreds. Se side

14 Fundamenter Linietab Ψ f (W/m K) Kilde: DS 418. Værdierne i tabellerne for ydervægsfundamenter forudsætter at: Terrænets overflade er højst 30 cm lavere end oversiden af færdigt gulv. Fundamentets bredde er højst 2 cm mindre end ydervæggens tykkelse. Ydervæggen, vindues- eller dørpartiet dækker hele toppen af fundamentet. For fundamenter med midterisolering er det tilstrækkeligt at dække midterisoleringen og 20 på hver side. Gulvbetonens tykkelse er højst 12 cm. Bagmurens tykkelse er for tegl højst 11 cm, og for letbeton og beton højst 12 cm. Fundament Bagmur Betonsandwichelementer Isolering over gulvbeton Ingen 75 U-værdi for terrændæk, W/m²K 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 1+B 100 0,34 0,33 0,33 0,28 0,28 1+A+B 100 0,31 0,30 0,29 0,28 0,28 1+B 150 0,31 0,30 0,30 0,26 0,26 1+A+B 150 0,29 0,27 0,27 0,26 0,26 5 0,45 0,41 0,39 0,31 0,29 5+A 0,42 0,37 0,34 0,31 0,29 Fundament Lette ydervægge Isolering over gulvbeton Ingen 75 Udformning Bredde U-værdi for terrændæk, W/m²K 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 Eksempel på brug af tabellerne. For at bruge tabellerne skal der bruges oplysninger om: Fundamentets udformning Isolering omkring fundamentet Ydervæggens opbygning Terrændækkets opbygning Disse oplysninger kunne være: 2 massive letklinkerblokke (40 cm) i fundamentet svarende til fundamenttype kantisolering mellem fundament og gulvbeton svarende til løsning A for isolering omkring fundamenter. Ydervæg er en hulmur med tegl i bagmuren. Terrændækket har en U-værdi på 0,15 W/m²K uden isolering over betonpladen. I tabellen Ydervæg: Hule vægge samt ydervægge med bagmur af beton, tegl, letbeton eller lignende findes linietabet under a) rækken 2 under Fundament (Kombinationen 2+A findes ikke, hvilket betyder, at fundamentløsning 2 må anvendes alene) b) kolonnen Tegl og letbeton c) underkolonnen ingen ved Isolering over gulvbeton U-værdien 0,15 W/m²K findes ikke i tabellen, men jf. side 16 kan der interpoleres i tabellerne. Ved at interpolere mellem værdierne 0,24 W/m K og 0,19 W/m K fås linietabet 0,22 W/m K for konstruktionen. 1 0,75 0,70 0,66 0,21 0,24 1+A 190 0,44 0,37 0,28 0,17 0,16 2 0,31 0,24 0,17 0,14 0,12 3 0,26 0,19 0,14 0,10 0, ,23 0,17 0,13 0,09 0,08 14 Fundament Ydervæg: Hule vægge samt ydervægge med bagmur af beton, tegl, letbeton eller lignende Letbeton λ = 0,3 W/m K Bagmur Tegl og letbeton λ = 0,7 W/m K Beton λ= 1,9 W/m K Isolering over gulvbeton Isolering over gulvbeton Isolering over gulvbeton Ingen 75 Ingen 75 Ingen 75 U-værdi for terrændæk, W/m²K 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 1 0,77 0,73 0,71 0,30 0,33 0,83 0,79 0,77 0,39 0,41 0,95 0,91 0,88 0,58 0,60 1+A 0,57 0,51 0,45 0,28 0,27 0,66 0,61 0,55 0,37 0,37 0,82 0,77 0,72 0,57 0,57 2 0,30 0,23 0,18 0,16 0,14 0,31 0,24 0,19 0,19 0,16 0,32 0,26 0,21 0,23 0,19 3 0,24 0,17 0,13 0,13 0,10 0,24 0,17 0,13 0,14 0,11 0,24 0,17 0,13 0,16 0,12 4 0,21 0,15 0,11 0,12 0,09 0,21 0,15 0,11 0,14 0,10 0,22 0,15 0,12 0,16 0,11

15 Fundamenter Linietab ved skillevægsfundamenter Ved besteelse af transmissionskoefficienten U for terrændækket skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer samt virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen. Linietabet (den lineære transmissionskoefficient Ψ k ) for skillevægsfundamenter kan aflæses i nedenstående tabel. Linietabet er et tillæg til den endimensionale varmestrøm gennem kuldebroen. Linietabet er et tillæg til den endimensionale varmestrøm gennem kuldebroen. U -værdien for den del af terrændækket der udgør skillevægsfundamentet kan ligeledes aflæses i tabellen. Linietabet Ψ k er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelsen. Der ses normalt bort fra linietab hvor Ψ k er mindre end 0,02 W/m K. Forudsætningen er bl.a. at den samlede længde af lineære kuldebroer er lille set i forhold til konstruktionens samlede transmissionstab. Linietab Ψ k og U -værdi for skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets. Værdierne for Ψ k i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelsen. Fundamentets opbygning Ψ k W/m K U -værdi W/m²K Beton 0,09 0,53 Letklinkerblokke de øverste 20 cm 0,03 0,38 Letklinkerblokke de øverste 40 cm (0,01) 0,30 Ved beregningen af tabelværdierne er brugt følgende forudsætninger: fundamentet er regnet 40 cm dybt letklinkerblokke er regnet med λ= 0,25 W/m K overgangsisolansen er regnet som indendørs, R si = 0,17 m²k/w jordisolansen er regnet som normalt terrændæk, R j = 1,5 m²k/w Arealet for kuldebroen er fundamentsbredden gange længden l f. Kuldebroeffekten (linietabet) for skillevægs- og kældervægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets eller kældergulvets isolering, skal indregnes i transmissionskoefficienten U for terrændækket eller kældergulvet. For skillevægsfundamenter bestees kuldebroens længde l f som fundamentets længde. Linietab for kælderfundamenter findes på side 23. Skitsen i næste kolonne viser eksempel på enkeltspring i isoleringstykkelse ved et skillevægsfundament. Der er to enkeltspring i isoleringstykkelsen, ét på hver side af fundamentet. 15

16 Tabellens anvendelse Tabellens anvendelse De enkelte konstruktioner er vist som en vignet øverst på siden. I nogle tilfælde er der suppleret med skitser ud for de relevante afsnit. Disse angiver alene de væsentligste komponenter i den pågældende konstruktion. Basiskonstruktionen står som hovedregel lodret i venstre side med forklarende kortfattet tekst og/eller forkortelser. Isoleringsmaterialets lambda-klasse er normalt angivet i tabelhovedet ordnet efter lambdaklasse i mw/m K, stigende fra venstre mod højre. Der kan interpoleres i tabellerne. Ved anvendelse af tabellerne, skal man være opmærksom på, at indgangsværdierne er den deklarerede varmeledningsevne λ dekl I beregningerne af U -værdierne er anvendt design varmeledningsevnen λ. Forkortelser På tabelsiderne er der brugt følgende forkortelser. T = H = Ks = Mo = Kl = Pb = Teglsten Hulsten Kalksandsten Molersten Letklinker Porebeton Terrændæk og kældergulve typeoversigt Betonpladen udføres som minimum 80 svindarmeret plade for også at virke som lufttætning mod bl.a. radon. For gulve uden betonplade udføres lufttætning mod radon af tæt membran med svejste eller klæbede samlinger. Design varmeledningsevnen λ for isoleringsmaterialet fastsættes ud fra produkternes deklarerede værdier. For anvendelse i tør konstruktion er: λ=λ dekl For isoleringsmateriale som kapillarbrydende lag er de nederste 75 indregnet med design varmeledningsevnen λ mod jord. Mod jord er design varmeledningsevnen: λ=1,2 λ dekl Trægulve på strøer Trægulve på strøer er beregnet med isolansen R= 0,31 m²k/w. Efterisolering Varmeisoleringens oprindelige omfang bør først fastlægges. De fleste U-værditabeller indeholder værdier for den pågældende konstruktions U-værdi uden varmeisolering, dvs. uden efterisolering, men med den oprindelige isolering. Den opnåede U-værdi ved efterisolering skal opfylde kravene til ombygning som beskrevet på side 8. Ved efterisolering skal der tages hensyn til, at ventilationsmuligheder ikke forringes i f.eks. krybekældre og tagkonstruktioner. Endvidere skal der tages hensyn til fugtforhold, som i reglen medfører krav om montering af dampspærre. I lighed med afsnittene om konstruktioner til nybyggeri er tabellerne udbygget med linietab for væsentlige kuldebroer omkring vinduer og døre mv. Gulve med klinker, tæpper eller klæbede belægninger Klinker, tæpper eller klæbede belægninger er beregnet med isolansen R= 0,04 m²k/w. Svøende trægulve er beregnet med isolansen R= 0,13 m²k/w. 16

17 Terrændæk og kældergulve Svøende gulv med isolering over og under betonpladen Der benyttes en isolans af jordlag på 1,5 m²k/w, hvilket svarer til den værdi, der skal benyttes for terrændæk beliggende fra 0,5 m over terræn til 0,5 m under. For dybere liggende terrændæk end 0,5 m under terræn og for kældergulve skal værdien 2,0 m²k/w benyttes for jordisolansen. Der er regnet med gulve med svøende trægulve med en isolans på R = 0,13 m²k/w. Der er regnet med 80 betondæk med en design varmeledningsevne λ = 1,93 W/m K. T1 T2 Kapillabrydende og varmeisolerende lag Uden isol. over kapillarbr.lag Varmeledningsevne λ dekl, mw/m K T T Isoleringstykkelser, T Tykkelse, T Letklinker λ dekl 75 Letklinker λ dekl 80 Letklinker λ dekl 85 Stenlag 0 0,54 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,07 0,19 0,12 0,08 0,20 0,12 0, ,37 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,27 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,14 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,23 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,20 0,12 0,08 0,05 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,18 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,16 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,14 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,06 0 0,54 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,07 0,19 0,12 0,08 0,20 0,12 0, ,38 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,28 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,14 0,10 0,06 0,15 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,24 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,14 0,10 0, ,21 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,18 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,12 0,09 0, ,17 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,15 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0,06 0 0,54 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,07 0,19 0,12 0,08 0,20 0,12 0, ,39 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,29 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,15 0,10 0,06 0,15 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,25 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,14 0,10 0,07 0,14 0,10 0, ,22 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,19 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,17 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,16 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0, ,49 0,17 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,12 0,08 0,19 0,12 0,08 Isolering og stenlag, det kapillarbrydende stenlag skal dog min. være 75 > 150 0,49 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,08 0,19 0,12 0,08 17

18 Terrændæk og kældergulve Klinkegulv med isolering under betonpladen med gulvvarme Der benyttes en isolans af jordlag på 1,5 m²k/w, hvilket svarer til den værdi, der skal benyttes for terrændæk beliggende fra 0,5 m over terræn til 0,5 m under. For dybere liggende terrændæk end 0,5 m under terræn og for kældergulve skal værdien 2,0 m²k/w benyttes for jordisolansen. I beregningen af U-værdier indgår kun isolanser fra gulvvarmeplanet og nedefter. Der er regnet med 80 betondæk med en design varmeledningsevne λ = 1,93 W/m K. Varmerørene regnes beliggende midt i betondækket. Kapillarbrydende og varmeisolerende lag Uden isol. over kapillarbr.lag Isolering under betonpladen Varmeledningsevne λ dekl, mw/m K Isoleringstykkelser, Tykkelse, Letklinker λ dekl 75 Letklinker λ dekl 80 Letklinker λ dekl 85 Stenlag 0 0,66 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,14 0,10 0,08 0,30 0,16 0,11 0, ,42 0,22 0,12 0,09 0,07 0,23 0,13 0,10 0,08 0,24 0,14 0,10 0, ,30 0,18 0,11 0,08 0,07 0,19 0,11 0,09 0,07 0,19 0,12 0,09 0, ,25 0,16 0,10 0,08 0,06 0,17 0,11 0,08 0,07 0,17 0,11 0,09 0, ,21 0,15 0,09 0,07 0,06 0,15 0,10 0,08 0,06 0,15 0,10 0,08 0, ,19 0,13 0,09 0,07 0,06 0,14 0,09 0,07 0,06 0,14 0,10 0,08 0, ,17 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0, ,15 0,11 0,08 0,06 0,05 0,11 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0 0,66 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,14 0,10 0,08 0,30 0,16 0,11 0, ,43 0,22 0,12 0,09 0,07 0,23 0,13 0,10 0,08 0,24 0,14 0,10 0, ,31 0,18 0,11 0,08 0,07 0,19 0,12 0,09 0,07 0,20 0,12 0,09 0, ,26 0,16 0,10 0,08 0,06 0,17 0,11 0,08 0,07 0,18 0,11 0,09 0, ,22 0,15 0,10 0,08 0,06 0,15 0,10 0,08 0,07 0,16 0,11 0,08 0, ,20 0,14 0,09 0,07 0,06 0,14 0,10 0,08 0,06 0,14 0,10 0,08 0, ,17 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,08 0, ,16 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0 0,66 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,14 0,10 0,08 0,30 0,16 0,11 0, ,44 0,22 0,12 0,09 0,07 0,23 0,13 0,10 0,08 0,24 0,14 0,10 0, ,32 0,19 0,11 0,08 0,07 0,19 0,12 0,09 0,07 0,20 0,12 0,10 0, ,27 0,17 0,10 0,08 0,06 0,17 0,11 0,08 0,07 0,18 0,12 0,09 0, ,23 0,15 0,10 0,08 0,06 0,16 0,10 0,08 0,07 0,16 0,11 0,09 0, ,20 0,14 0,09 0,07 0,06 0,14 0,10 0,08 0,06 0,15 0,10 0,08 0, ,18 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0,06 0,14 0,10 0,08 0, ,16 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0, ,58 0,25 0,13 0,09 0,07 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,15 0,11 0,09 Isolering og stenlag, det kapillarbrydende stenlag skal dog min. være ,58 0,26 0,13 0,10 0,07 0,27 0,14 0,10 0,08 0,29 0,15 0,11 0,09 18

19 Terrændæk og kældergulve Klinkegulv med isolering under betonpladen uden gulvvarme Der benyttes en isolans af jordlag på 1,5 m²k/w, hvilket svarer til den værdi der skal benyttes for terrændæk beliggende fra 0,5 m over terræn til 0,5 m under. For dybere liggende terrændæk end 0,5 m under terræn og for kældergulve skal værdien 2,0 m²k/w benyttes for jordisolansen. Der er regnet med gulv belagt med klinker, tæpper eller klæbede belægninger med en isolans på R = 0,04 m²k/w. Der er regnet med 80 betondæk med en design varmeledningsevne λ = 1,93 W/m K. Kapillarbrydende og varmeisolerende lag Uden isol. over kapillarbr.lag Isolering under betonpladen Varmeledningsevne λ dekl, mw/m K Isoleringstykkelser, Tykkelse, Letklinker λ dekl 75 Letklinker λ dekl 80 Letklinker λ dekl 85 Stenlag 0 0,57 0,25 0,13 0,09 0,07 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,15 0,11 0, ,39 0,21 0,12 0,09 0,07 0,22 0,13 0,09 0,07 0,23 0,13 0,10 0, ,28 0,17 0,11 0,08 0,07 0,18 0,11 0,09 0,07 0,18 0,12 0,09 0, ,24 0,15 0,10 0,08 0,06 0,16 0,10 0,08 0,07 0,16 0,11 0,09 0, ,20 0,14 0,09 0,07 0,06 0,14 0,10 0,08 0,06 0,15 0,10 0,08 0, ,18 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,10 0,08 0, ,16 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0, ,14 0,11 0,08 0,06 0,05 0,11 0,08 0,07 0,06 0,11 0,08 0,07 0,06 0 0,57 0,25 0,13 0,09 0,07 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,15 0,11 0, ,40 0,21 0,12 0,09 0,07 0,22 0,13 0,09 0,07 0,23 0,14 0,10 0, ,29 0,18 0,11 0,08 0,07 0,18 0,11 0,09 0,07 0,19 0,12 0,09 0, ,24 0,16 0,10 0,08 0,06 0,16 0,11 0,08 0,07 0,17 0,11 0,09 0, ,21 0,14 0,09 0,07 0,06 0,15 0,10 0,08 0,06 0,15 0,10 0,08 0, ,19 0,13 0,09 0,07 0,06 0,14 0,09 0,07 0,06 0,14 0,10 0,08 0, ,17 0,12 0,08 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,08 0, ,15 0,11 0,08 0,06 0,05 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0 0,57 0,25 0,13 0,09 0,07 0,27 0,14 0,10 0,08 0,28 0,15 0,11 0, ,40 0,21 0,12 0,09 0,07 0,22 0,13 0,09 0,08 0,23 0,14 0,10 0, ,30 0,18 0,11 0,08 0,07 0,19 0,11 0,09 0,07 0,19 0,12 0,09 0, ,25 0,16 0,10 0,08 0,06 0,17 0,11 0,08 0,07 0,17 0,11 0,09 0, ,22 0,15 0,10 0,07 0,06 0,15 0,10 0,08 0,07 0,16 0,11 0,08 0, ,19 0,14 0,09 0,07 0,06 0,14 0,09 0,08 0,06 0,14 0,10 0,08 0, ,17 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,07 0,06 0,13 0,09 0,08 0, ,16 0,12 0,08 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0,06 0,12 0,09 0,07 0, ,51 0,24 0,13 0,09 0,07 0,25 0,14 0,10 0,08 0,26 0,15 0,11 0,09 Isolering og stenlag, det kapillarbrydende stenlag skal dog min. være 75 > 150 0,51 0,25 0,13 0,09 0,07 0,26 0,14 0,10 0,08 0,27 0,15 0,11 0,09 19

20 Terrændæk og kældergulve Trægulv på strøer med isolering over og under betonpladen T1 T2 For trægulv på strøer. inkl. luftlag mellem strøerne er der regnet med en isolans på R = 0,31 m²k/w. Der benyttes en isolans af jordlag på 1,5 m²k/w, hvilket svarer til den værdi, der skal benyttes for terrændæk beliggende fra 0,5 m over terræn til 0,5 m under. For dybere liggende terrændæk end 0,5 m under terræn og for kældergulve skal værdien 2,0 m²k/w benyttes for jordisolansen. Der er regnet med 80 betondæk med en design varmeledningsevne λ = 1,93 W/m K. Kapillarbrydende og varmeisolerende lag Uden isol. over kapillarbr.lag Varmeledningsevne λ dekl, mw/m K T T Isoleringstykkelser, T1 70 Tykkelse, T Letklinker λ dekl 75 Letklinker λ dekl 80 Letklinker λ dekl 85 Stenlag 0 0,49 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,35 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,14 0,10 0,06 0,14 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,26 0,12 0,08 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,22 0,11 0,08 0,05 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,19 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,17 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0, ,15 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0, ,14 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0 0,49 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,36 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,15 0,10 0,06 0,15 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,27 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,10 0, ,23 0,12 0,08 0,05 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,20 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,09 0, ,18 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,16 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0, ,15 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0 0,49 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,36 0,14 0,09 0,06 0,15 0,09 0,06 0,15 0,10 0,06 0,15 0,10 0,06 0,15 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,27 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,14 0,10 0, ,24 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,21 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,19 0,10 0,07 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,17 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0, ,15 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0, ,45 0,15 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,07 0,16 0,10 0,07 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 Isolering og stenlag, det kapillarbrydende stenlag skal dog min. være 75 > 150 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 20

21 Terrændæk og kældergulve T1 T2 Kapillarbrydende og varmeisolerende lag Uden isol. over kapillarbr.lag Varmeledningsevne λ dekl, mw/m K T T Isoleringstykkelser, T1 45 Tykkelse, T Letklinker λ dekl 75 Letklinker λ dekl 80 Letklinker λ dekl 85 Stenlag 0 0,49 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,07 0,19 0,12 0,08 0,20 0,12 0, ,35 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,07 0,16 0,10 0,07 0,16 0,11 0,07 0,16 0,11 0, ,26 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,14 0,10 0,07 0,14 0,10 0, ,22 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,19 0,11 0,08 0,05 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,17 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,15 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0, ,14 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,09 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,06 0 0,49 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,07 0,19 0,12 0,08 0,20 0,12 0, ,36 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,07 0,16 0,10 0,07 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,27 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,14 0,10 0,06 0,15 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,23 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,10 0, ,20 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,18 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,12 0,09 0, ,16 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,15 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0,06 0 0,49 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,07 0,19 0,12 0,08 0,20 0,12 0, ,36 0,16 0,10 0,06 0,16 0,10 0,06 0,16 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0,07 0,17 0,11 0, ,27 0,14 0,09 0,06 0,14 0,09 0,06 0,14 0,10 0,06 0,15 0,10 0,06 0,15 0,10 0,07 0,15 0,10 0, ,24 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,14 0,10 0,07 0,14 0,10 0, ,21 0,12 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0,06 0,13 0,09 0,06 0,13 0,09 0, ,19 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,12 0,08 0,06 0,12 0,09 0,06 0,12 0,09 0, ,17 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,05 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0,06 0,11 0,08 0, ,15 0,10 0,07 0,05 0,10 0,07 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,05 0,10 0,08 0,06 0,10 0,08 0, ,45 0,17 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,12 0,08 0,19 0,12 0,08 Isolering og stenlag, det kapillarbrydende stenlag skal dog min. være 75 > 150 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,18 0,11 0,07 0,19 0,11 0,07 0,19 0,12 0,08 0,19 0,12 0,08 21

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

CHP Consult ApS. Varmetabsberegning. Til- /ombygning. Elbo Hallen. Tingvejen Fredericia. Udført af: Civilingeniør Carsten Højer Pedersen

CHP Consult ApS. Varmetabsberegning. Til- /ombygning. Elbo Hallen. Tingvejen Fredericia. Udført af: Civilingeniør Carsten Højer Pedersen 1 CHP Consult ApS Rådgivende civilingeniør Varmetabsberegning. Til- /ombygning. Elbo Hallen. Tingvejen 24 Udført af: Civilingeniør Carsten Højer Pedersen Sag nr. 2017-043 Dato 2017-06-29 Indhold Side Forudsætninger

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Torvegade København K Tlf Fax

Torvegade København K Tlf Fax BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens

Læs mere

Varmetabsrammeberegning

Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor b faktor 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Temperaturfaktor "b faktor" 0 1 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord),

Læs mere

FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX

FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX Forslagsnr.: M251829 Draft no.: Forslaget er: The draft is: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivalent to - MOD = modificeret/modified) Dette forslag

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del

BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN Bygn Bygn. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? del JA: NEJ: Bygn Bygn. 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del JA: NEJ: kunnet

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge gulve og lofter 03 Linjetab 15

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum Emne: Varmetabsramme Dato: 07.02.2014 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 07.02.2014 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: Mængdeberegning Side 4-18 Emne:

Læs mere

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg ENERGIREDEGØRELSE -Status og mulige tiltag for energioptimeringer Odensevej 79 5700 Svendborg Indholdsfortegnelse Grundlæggende oplysninger... 2 Energimærke... 2 Placering ved nuværende tilstand... 2 Forudsætninger...

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab

Beregning af bygningers varmetab Dansk standard DS 418 7. udgave 2011-04-26 Beregning af bygningers varmetab Calculation of heat loss from buildings DS 418 København DS projekt: M251829 ICS: 91.120.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Efterisolering af kældergulv. Fordele Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Dokumentation for energikrav

Dokumentation for energikrav Dokumentation for energikrav Udarbejdet af: LNi Rådgivende ingeniørfirma Rønvangen 77 8382 Hinnerup Mobil: 20254494 Mail: ln@lni-ing.dk Indhold: Dokumentation for energiforbrug Side 2 Bilag 1 - Varmetabsramme...

Læs mere

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme Tilbygning Mørke Renseanlæg Udført af: Mads Køhler Pedersen VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 vm@vming.dk Udført af: MKP Side 1 af 6 er tilbygning Terrændæk Terrændæk, omklædningsrum

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger Styrolit Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger Marts 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Styrolit Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Dato: 18-4-2012, side 1 af 14 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Michelle - Horstved Skov 2 Projektnummer 001 Projekttype Tilbygning Vej Horstved Skov 2 By 8560 Kolind Bygherre Firma

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav

Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav Bilag 3 103 Brandtekniske eksempler Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner 16 Oktober 2015 1 PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk Tommy Bundgaard Hansen Rådgivning og salg Dir. telefon: +45 88 32 17 72 Mobil : +45 6128 4080

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere