Projektbeskrivelse FARMA udviklingen af nye studieordninger på lægemiddelekspertuddannelserne ved SUND KU.

Transkript

1 Projektbeskrivelse FARMA2020 -udviklingen af nye studieordninger på lægemiddelekspertuddannelserne ved SUND KU

2 Indholdsfortegnelse 1. Forkortelser og ordforklaringer FARMA2020 udvalget Formål og målgruppe Fortolkning af kommissorium og identifikation af rammebetingelser Succeskriterier Faglige indholdstemaer og øget valgfrihed i uddannelserne Forslag til uddannelsesstrukturer Kompetencer på uddannelserne Udkast til køreplan for ny studieordning september Anbefalinger Litteratur 20 Bilag 1 21 Bilag Bilag 3 og 4 findes i separate filer grundet formatet 2

3 1Forkortelser og ordforklaringer 1988-ordningen: de nuværende studieordninger for lægemiddelekspertuddannelserne Bachelor og kandidatuddannelserne i farmaci: giver henholdsvis titlerne bach pharm og cand pharm udgør til sammen farmaceutuddannelsen BK: bachelor-kandidat Centrale aktører: ledelse, underviserne og studerende på lægemiddelekspertuddannelserne Empirikompetencr: observation, beskrivelse, eksperimentere, klassifikation, manuelle færdigheder, dataindsamling og behandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed, kritisere metoder, generalisering mellem praksis og teori. Faglige indholdstemaer: A) Lægemidlers anvendelse, F) Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler, B) Lægemidler/lægemiddelstoffers biologiske grundlag; K) Lægemidlers/Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet FARMA: det farmaceutiske fakultet ved KU (nedlagt efter fusionen i januar 2012) Farma2020udvalg: udvalg nedsat af BK-studienævnet hvis opgave er at udarbejde et forslag til en vision og projektbeskrivelse for nye studeordninger på lægemiddelekspertuddannelserne Farmaceutuddannelsen: BK-uddannelserne i farmaci udgør til sammen farmaceutuddannelsen IF: institut for Farmaci, varetager i samarbejde med ILF, størstedelen af undervisningen på lægemiddelekspertuddannelserne ILF: Institut for lægemiddeldesign og farmakologi, varetager i samarbejde med IF, størstedelen af undervisningen på lægemiddelekspertuddannelserne Lægemiddelekspertuddannelser: en samlet betegnelse for bachelor og kandidatuddannelserne i farmaci og kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab: giver titlen cand scient pharm (bach pharm som fravælger apoteksophold i deres kandidatuddannelse og som dermed ikke bliver farmaceuter) Kernegruppen: er udpeget af BK-studienævnet til at udarbejde oplæg og være den drivende kraft for FARMA2020 udvalget og udarbejdelsen af FARMA2020-projektbeskrivelsen. Består af Tommy Johansen, Frederik Voetmann Christiansen, Huong Kim Vo og Bente Steffansen. KU: Københavns Universitet Kursusbeskrivelser: refererer til kursusbeskrivelser for de enkelte kurser på lægemiddelekspertuddannelserne. Modelleringskompetence: problemformulere, opstille, skelne mellem model og virkelighed, reducere, analysere, præcisere, anvende hensigtsmæssigt, verificere, falsificere, bestemme kausalitet, kritisere, videreudvikle, Narturfaglige delkompetencer: empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence, perspektiveringskompetence Perspektiveringskompetence :indre sammenhæng, sammenhæng med ikke naturfag, historisk/kulturel sammenhæng, relation til den nære og den fjerne omverden, reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudvikling, kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden, PharmaSchool: School of Pharmaceutical Sciences Repræsentationskompetence: symboler og repræsentationer, iagttage, præsentere, skelne og skifte mellem forskellige repræsentationsniveauer, analysere, forstå forklaringskraft, abstrahere, reducere SDU: Syddansk Universitet 3

4 Studieordning: her studieordningen for bachelor og kandidatuddannelserne i farmaci samt kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. SUND: det sundhedsvidenskabelige fakultet ved KU før fusionen (nedlagt i januar 2012) SUND: det sundhedsvidenskabelige fakultet efter fusionen (oprettet i januar 2012) 2 FARMA2020 udvalget I oktober 2011 nedsatte BK-studienævnet for de tre lægemiddelekspertuddannelser, og ledelsen på det daværende Farmaceutiske Fakultet (FARMA) på Københavns universitet (KU) et FARMA-2020 udvalg hvis opgave er at udarbejde en vision og et forslag til en projektbeskrivelse for nye studeordninger på bachelor og kandidatuddannelserne i farmaci samt kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (1). I januar 2012 fusionerede FARMA med det sundhedsvidenskabelige fakultet (SUND) til det nye sundhedsvidenskabelige fakultet (SUND) i denne beskrivelse skrevet med fed. Umiddelbart herefter blev de tidligere FARMA institutter A, B og M nedlagt og to nye SUND institutter dannet, i.e. Institut for Farmaci (IF) og Institut for lægemiddeldesign og farmakologi (ILF). Ved samme lejlighed initieres School of Pharmaceutical Sciences (PharmaSchool) hvori det er hensigten at de tre uddannelser skal forankres ledelsesmæssigt. Ulf Madsen, der er udpeget til PharmaSchool Director af fakultetsledelsen på SUND, referer til uddannelsesprodekanen på SUND, Hans Henrik Saxild, som er en del af fakultetsledelsen på SUND. I PharmaSchool rådet sidder bl.a. institutlederne for ILF og IF, henholdsvis Ole Thastrup og Flemming Madsen sammen med studienævnsformænd, for BK-studienævnet Tommy N Johansen, og studieledere (for de tre BK-uddannelser Bente Steffansen) såvel som didaktiker knyttet til BK-uddannelserne Frederik Voetman Christiansen samt studenterrepræsentanterne Heidi Juul, Rune Hjorth og Anders Riber. I nærværende projektplan henføres uddannelserne primært til BK-studienævnet og sekundært til PharmaSchool på SUND. FARMA2020 udvalget består af Anna Jäger (M/ILF), BK-studienævnsformand Tommy N Johansen, didaktiker Frederik Voetmann Christiansen, Undervisningsudvalgsformand Majid Sheykhade (B) [udtrådt af udvalget pr. 13. april 2012], Undervisningsudvalgsformand Stefan Stürup (A/IF), tidligere M undervisningsudvalgsformand Karla Frydenvang (M/ILF), studieadministrator Louise Søe Bak, studienævnsrepræsentant Lise Moesby (B/ILF), studenterrepræsentant Huong Kim Vo, studienævnsrepræsentant Susan Weng Larsen (A/IF) og BK-studieleder Bente Steffansen. Derudover har udvalget involveret studievejleder Ulrik Hvid Mistarz (referent), og udvalget er i januar 2012 udvidet med Lene Jørgensen (A/IF) og Stefania Baldursdottir (A/IF), Babara Harbak (studerende) og Heidi Juul (studerende). Endelig er Susanne Kaae (B/IF) og Ole J Bjerrum (B/ILF) indgået i udvalget den 13. april Udvalgets kernegruppe består af Tommy N Johansen, Frederik Voetmann Christiansen, Huong Kim Vo og Bente Steffansen. Kernegruppen er udpeget af BK-studienævnet til at udarbejde oplæg og være den drivende kraft for udarbejdelsen af FARMA2020-projektbeskrivelsen. 4

5 3 Formål og målgruppe Det overordnede formål med nærværende FARMA2020udvalgsarbejde er at udarbejde en vision og projektbeskrivelse for udviklingen af nye studieordninger på lægemiddelekspertuddannelserne, i.e. bachelor og kandidatuddannelserne i farmaci, samt til kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab, som kan fremtidssikre disse lægemiddelekspertuddannelser mange år frem. Mere konkret er formålet dels at skitsere forslag til nye uddannelsesstrukturer for lægemiddelekspertuddannelserne, som efter høringer på og input fra institutterne, IF og ILF, kan udgøre rammerne for det videre uddannelses- og kursusudviklingsarbejde, dels at skitsere forslag til konkrete, tidslige planer for udviklingsforløbene, herunder hvordan og hvornår uddannelsesråd, ledere, undervisere, studerende, eksterne parter osv. involveres. Målgruppen er ledere, undervisere og studerende på lægemiddelekspertuddannelserne. I nedenstående afsnit fortolkning af kommissorium og identifikation af rammebetingelser er udvalgets overvejelser for at nå frem til det ovenfor skitserede formål beskrevet. 4 Fortolkning af kommissorium og identifikation af rammebetingelser Af det kommissorium der er udarbejdet af BK-studienævnet for udvalgets arbejde, og som er tiltrådt af den tidligere FARMA fakultetsledelse fremgår at udvalgets primære arbejde er 1) at præcisere og udfolde de skitserede rammebetingelser for revisionen af studieordninger, der blandt andet er baseret på input fra farmaceut 2020workshopseminaret (2), rapport om farmaceuters erhvervsstatus (4) mm. 2) at udarbejde planer for udviklingen af nye studieordninger for de farmaceutiske bachelor- og kandidatuddannelser og kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. Med planer menes, ret konkret, tidslige planer for hvornår og hvordan forløbene skal være, og hvordan lærere, studerende og eksterne parter skal involveres Udvalget fandt at punkt 1 i kommissoriet var forholdsvis uklart og arbejdede derfor først med at identificere rammebetingelserne for revision af studieordningerne. Udvalget tog udgangspunkt i Rapport om Farmaceuters Erhvervsstatus (2), workshopseminar om farmaceutuddannelsen 2020 afholdt den 23.maj 2011 i Parken. Røde tråde fra workshopseminaret farmaceutuddannelsen 2020 er beskrevet i (3). Derudover i emneeftermiddag på pædagogisk dag om ideer til en ny bacheloruddannelse i farmaci afholdt i Odd Fellow Palæ et i Bredgade den 30. november Materiale fra mødet fremgår af (4). Endvidere har udvalget i begrænset omfang også set på rapporten At dumpe på FARMA (5). Udvalget identificerede på denne baggrund følgende rammebetingelser for arbejdet: At bacheloruddannelsen skal fastholdes som en bred lægemiddelorienteret uddannelse der giver de studerende en forståelse for lægemidler fra udvikling til anvendelse, og som samtidig giver de studerende grundlag for at træffe valg med hensyn til videre specialisering. Bacheloruddannelsen skal give mulighed for optag på i hvert fald kandidatuddannelserne i farmaci, farmaceutisk videnskab, medicinalkemi, humanbiologi og muligvis andre. Øget fokus på udvikling af studerendes selvstændighed, bl.a. gennem nye undervisningsformer. Indførelse af valgfrihed på bacheloruddannelsen i farmaci. 5

6 Styrket integration af grundfaglige og øvrige elementer i uddannelsen med henblik på at afhjælpe oplevelsen af at studerende har vanskeligt ved at anvende grundfagselementer i farmaceutfaglige sammenhænge. Styrkelse af IT kompetencer - dette er der ikke diskuteret i nærværende rapport, men der henvises til It-certificeringsudvalgsrapport(6) Indførsel af nye indholdselementer inden for biologics/biopharmaceuticals -dette er ikke specifikt diskuteret i nærværende rapport men der henvises til at indføre linjebetegnelse på kandidatuddannelserne og til udvalgsarbejde (7). Reducere de høje dumpeprocenter på mange af uddannelsens indledende fag Etablering af specialiseringer på kandidatuddannelserne. Reducere antallet af kurser som de studerende skal følge sideløbende Der er således tale om, at BK-studienævnet og den daværende FARMA fakultetsledelses hensigt med nedsættelse af FARMA2020 udvalget var at igangsætte en fornyelsesproces af omfattende karakter idet deres ønske er, at der laves grundlæggende nye studieordningsrevisioner på lægemiddelekspertuddannelserne og ikke blot mindre justeringer af de eksisterende. Tilbagemeldingerne fra Pædagogisk dag og Seminaret omkring Farmaceutuddannelsen2020, som begge blev afholdt i 2011, viste bred tilslutning fra de involverede undervisere på uddannelserne til dette ambitiøse mål. Sidste gang der blev lavet en så grundlæggende studieordningsrevision var i slutningen af 1980 erne, i.e ordningen ordningen har, dog med en del justeringer undervejs, været så robust at den har rummet, dels de markante lovændringer der har været på uddannelsesområdet, som indførelse af bachelorgraden i farmaci, dels uddannelsesfornyelser, som indførelsen af kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. Udvalget mener derfor at det må være et ønske, at nye studieordninger fremtidssikrer lægemiddelekspertuddannelserne og dermed gør dem så robuste at de kan rumme de ændringer og fornyelser der måtte komme i de kommende mange år. Set i lyset af dette mener udvalget, at vores opgave er, at skitsere forslag til nye uddannelsesstrukturer for lægemiddelekspertuddannelserne, som kan danne rammerne for det videre udviklingsarbejde med uddannelserne. 5 Succeskriterium Det overordnede succeskriterium er at nærværende vision og projektbeskrivelse for udviklingen af nye studieordninger på lægemiddelekspertuddannelserne udgør rammerne for, at en sådan vision og udviklingsproces fremtidssikrer lægemiddelekspertuddannelserne mange år frem ved at gøre uddannelsesstrukturerne mere fleksible, opretholde høj faglig kvalitet og have fokus på kompetenceudvikling. Et succeskriterium over alle andre er, efter udvalgets mening, at undervisere, ledere og studerende ved PharmaSchool i vid udstrækning vedbliver med at bakke op om og tage del i studieordningsrevisionerne under hele udviklingsprocessen. Det er udvalgets opfattelse at en stor styrke ved lægemiddelekspertuddannelserne er, at de udgør et fælles referencepunkt for såvel studerende som ansatte på institutterne IF og ILF og dermed PharmaSchool, og at alle generelt udviser stor solidaritet og medejerskab for uddannelsernes kvalitet. Den store tilslutning til f.eks. Pædagogisk dag, Seminar om farmaceutuddannelsen2020 og de mange indlæg vedrørende uddannelse i forbindelse med kemiprocessen og fusionsprocessen er blot nogle få indikationer på dette. Det er udvalgets opfattelse at processen frem mod nye studieordninger helt afgørende afhænger af at centrale aktører 6

7 underviserne, ledere og de studerende kan se sig selv i udviklingen og at de føler, at det er værd at bidrage til den. Universitetsledelser kan godt være utålmodige og interesserede i at træffe hurtige beslutninger. Hvis den igangsatte proces mod nye studieordninger skal komme i mål, er det efter udvalgets mening helt afgørende at det sker gennem input og engagement fra uddannelsens centrale aktører. Dette er, i anden sammenhæng, udtrykt fint i det nedenstående citat: Det er uden tvivl en kendsgerning, at reformer, der alene sættes i værk ved diktat fra oven, nærmest ingen chance har for at slå igennem på andet end helt udvendige måder. Hvis ikke tilstrækkeligt mange af [..] undervisningens aktører føler medejerskab til en reform, er der endeløst mange forskellige måder, den reelt kan gå i vasken på, uden at det sker formelt. (8) 6 Faglige indholdstemaer og øget valgfrihed i uddannelserne Efter således at have opsat formål, rammer og succeskriterier for FARMA2020udvalgsarbejdet diskuteredes hvilke centrale faglige indholdstemaer der karakteriserer lægemiddelekspertuddannelserne. Udvalget har, for at facilitere til nytænkning, så vidt muligt undladt at anvende eksisterende kursusbetegnelser for disse faglige indholdstemaer. En ulempe ved at arbejde med faglige indholdstemaer og ikke kurser er, at de centrale aktører ikke umiddelbart kan genkende eksisterende kurser og fagdiscipliner i temaerne og dermed kan man tro at specifikke kurser er fravalgt fra udvalget side. Det har ikke været udvalgets intention, men som beskrevet ovenfor har hensigten været at facilitere nytænkning. Med udgangspunkt i bacheloruddannelsen i farmaci identificeredes således 4 faglige indholdstemaer som, vi mener, kan rumme det faglige indhold og discipliner, der er centralt for lægemiddelekspertuddannelserne nu og i de kommende mange år og som jf rammebetingelsen fastholder bacheloruddannelsen som en bred lægemiddelorienteret uddannelse der giver de studerende en forståelse for lægemidler fra udvikling til anvendelse, og som samtidig, giver de studerende grundlag for at træffe valg med hensyn til videre specialisering. Forslagene til centrale faglige indholdstemaer er, for bacheloruddannelsen, vist i Tabel 1 med angivelse af farve og bogstavkoder. Øget valgfrihed i bacheloruddannelsen er dels en rammebetingelse i udvalgsarbejdet, men medvirker også, efter udvalget opfattelse, til at støtte rammebetingelsen om at giver de studerende grundlag for at træffe valg med hensyn til videre specialisering. Der er således som det fremgår af Tabel 1, taget hensyn til øget valgfrihed under arbejdet med indholdstemaer. I tabel 1 ses endvidere udvalgets forslag til omfang af valgfrihed og omfang af de 4 temaer på bacheloruddannelsens obligatoriske del. Omfanget er for tema erne angivet som intervaller og beregningsgrundlaget er at hele bacheloruddannelsen udgør 180 ECTS svarende til 100%. Det er således hensigten at omfanget af de forskellige temaer kan variere mellem studerende via den foreslåede øgede valgfrihed i bacheloruddannelsen (se Tabel 1). De mange ønsker der er til hvad en bachelor i farmaci skal kunne og dermed hvad uddannelsen skal indeholde betyder at de centrale aktører under høring/input faserne bedes om at adskille need to know og nice to know på kurserne og bacheloruddannelsen. Dette arbejde bør dog også omfatte kurserne på kandidatuddannelserne hvor det bør inkluderes i arbejdet med linjebetegnelserne. 7

8 Tabel 1. Forslag til 4 centrale faglige indholdstemaer i bacheloruddannelsen angivet med farve og bogstavkoder samt forslag til omfang, angivet som intervaller ( % og ECTS) af hvert tema i den obligatoriske del af bacheloruddannelsen. Bogstav og farvekode A: 8,3-11,1% (15-22,5 ECTS) F:16,67-25% (30-45 ECTS) B: 16,67-25% (30-45 ECTS) K: 16,67-25% (30-45ECTS) Valgfrihed: 16,67% (30ECTS) Fagligt indholdstema Lægemidlers anvendelse Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler Lægemidler/lægemiddelstoffers biologiske grundlag (molekyle, celle, organisme, in vitro/in vivo) Lægemidlers/Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet (syntese, fysisk kemiske egenskaber, analyse) Valgfag og bachelorprojekt Under det faglige temaarbejde stod det klart for udvalget, at det faglige indhold på den nuværende studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, i store træk, er dækkende for hvad vi mener det faglige indhold på den fremtidige uddannelse bør indeholde. Dvs. i forhold til den nuværende studieordning har udvalget som udgangspunkt ikke et ønske om at der ændres på balancen mellem de forskellige farmaceutisk videnskabelige fagdiscipliner på bachelorudannelsen. På den anden side blev det klart for udvalget, at uddannelsesstrukturerne (se afsnit 7) og de kompetencer som de studerende bør ende op med (se afsnit 8) kan optimeres. I udvalgets videre arbejde fokuseres derfor på forslag til uddannelsesstrukturer som er beskrevet i af snit 7 og kompetencer på uddannelserne som er beskrevet i afsnit 8. 7 Forslag til uddannelsesstrukturer Udvalget finder det ikke på nuværende tidspunkt afgørende om bacheloruddannelsen i Farmaci udbydes på semester eller i blok struktur. En undergruppe under FARMA-2020 udvalget har set nærmere på blok-contra semester-struktur og er nået frem til at begge modeller principielt bør være mulige (tilbagemelding fra undergruppen er vedlagt som bilag 1). På den anden side anbefaler udvalget at de centrale aktører inkluderer overvejelserne om kurserne skal udbydes i semester eller blokstruktur under de interne økonomiske overvejelser som ifølge tidsplanen bør finde sted martsmaj 2013 (se afsnit 9.2). 7.1 Bacheloruddannelsen i Farmaci Arbejdet med uddannelsesstrukturer på bacheloruddannelsen i farmaci omfatter 1)organisering af kursusstørrelse, 2) øge integrationen af grundfag i andre kurser, 3) øget tværfaglighed og øget faglig progression 4) øget selvstændighed og fælles valgfag med kandidatuddannelserne Organisering og kursusstørrelse Udvalget anbefaler, at organiseringen og tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen sker i overensstemmelse med retningslinjerne i KU s års- og skemastruktur (blok-struktur, såvel som 8

9 semesterstruktur er muligt). Baseret på studenterinput fra semestermøder og på rapporten at dumpe på FARMA (5) er en rammebetingelse for udvalget at reducere antallet af kurser, som de studerende følger sideløbende. Dette kan bl.a. løses ved at undgå at oprette kurser, der er mindre end 7.5 ECTS. Etablering af kurser af en vis størrelse er også befordrende for tværgående kurser. Vi anbefaler således at arbejde videre med kursusstørrelser på 7,5 ECTS eller multiplum heraf. Sådanne kurser kan relativt let passes ind i såvel en semesterstruktur som en blok-struktur. Eksempel på kursusstørrelsen af 7,5 ECTS i bacheloruddannelsen (bachelorprojekt dog undtaget) i semesterstruktur er vist i Tabel 2. I tabellen er den valgfrie del ikke markeret med farvekode mens den obligatoriske del er markeret med violet. Tabel 2. Forslag til struktur for bacheloruddannelsen i farmaci (her semesterstruktur). Valgfri del er ikke angivet med farvekode, Obligatorisk del er angivet med violet farvekoder 1.semester 2.semester 3.semester 4 semester 5.semester 6 semester 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,50 ECTS valgfrit 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS valgfrit 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS Bachelor projekt 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS Det er hensigten at uddannelsesstrukturen vist i Tabel 2 skal bruges under hørings/inputfasen til inspiration og til at kommentere på uddannelsesstrukturen. Endvidere er det hensigten at man kan sætte indholdstemaer med kursusforslag ind i strukturen. Eksempler på indsættelse af indholdstemaer er vist i Tabel 3 og 4. Øget integration af grundfagene i andre kurser Udvalget foreslår at kurserne i fysik, statistik og matematik integreres i andre kurser på bacheloruddannelsen. Det betyder ikke, at udvalget mener at fysik, matematik og statistik ikke er centrale for bacheloruddannelsen i farmaci. Man skal derfor være opmærksom på at kurserne hvis de integreres, ændrer status fra at være selvstændige kurser til at blive kompetencer, der skal integreres i andre kurser og kursusmålbeskrivelser. Udvalget ser dette som en meget stor udfordring og anbefaler, at man under høring/input fasen identificerer hvilke kompetencer de studerende skal opnå inden for matematik, statistisk og fysisk, i hvilke kurser de kan integreres og hvorledes man sikre at et tilstrækkeligt niveau opretholdes. Udvalget mener at studienævnet har en særlig opgave med at sikre at grundfagskompetencerne udvikles inden for andre kurser. Øget tværfaglighed og faglig progression Udvalget vil gerne opfordre til, at der inden for hvert semester så vidt muligt tænkes på tværs af de skitserede temaer, f.eks. gennem tværfaglige projekter, portfolio eller lignende. I praksis er der flere måder sådanne tværgående temaaktiviteter kan organiseres. Én måde er, at bedømmelsen af flere 7.5 ECTS enkelttemakurser lægges sammen. Kurserne bør stadig indeholde de enkelte temaer, men den samlede bedømmelse kan f.eks. være en samlet portfolioaflevering eller lignende. En anden mulighed er, at der inden for ét enkelttemakursus laves projekter, der er åbne i forhold til et eller flere andre 9

10 indholdstemaer/kurser på det pågældende semester, men at projektet bedømmes inden for ét af kurserne. En tredje mulighed er at der udbydes et kursus som går på tværs af to/eller flere tema er (se eksemplet i tabel 3 hvor temaer K og F er slået sammen på 1. og 2. semester). Udvalget ønsker endvidere at der indbygges kontinuert faglig progression fra 1-6 semester inden for temaerne F, K og B. Eksempler på hvorledes temaprogression og tværfaglige projekter kan indlægges i bachelorstrukturen er vist i Tabel 3 og 4 hvor tværfaglige projekter er angivet med violet. Eksemplerne viser også hvorledes ovenstående forslag til struktur af bacheloruddannelsen kan udfyldes med faglige indholdstemaer ved at anvende farvekoderne fra Tabel 1, samt farvekoden violet for tværfaglige og projekter og hvid for valgfri del. For at lette arbejdet med at udfylde faglige indholdstemaer og kursusforslag i strukturen, foreslår vi, at man anvender samme semesterstruktur som i tabel 2,3 og 4 i tilbagemeldingen. Tabel 3. Eksempel på hvorledes bachelorstrukturskemaet kan anvendes til at udfyldes med forskellige faglige indholdstemaer A)Anvendelse af lægemidler (grønt), F)Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler (gult), B)Lægemidler/lægemiddelstoffers biologiske grundlag (rødt) og K) Lægemidlers/Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet (blåt), tværfaglige projekt (violet) og valgfri del (uden farvekode). 1.semester 2.semester 3.semester 4 semester 5.semester 6 semester Tværfagligt projekt A A A B 7,50 ECTS valgfrit B B B B B 7,5 ECTS valgfrit F F F F F Bachelor K K projekt K K K K K I eksemplet vist i Tabel 3 er der fokus på kontinuet faglig progression inden for alle tema er og tværfagligheden er søgt sikret gennem et samlet introducerende tværfagligt projekt samt forslag til to kurser der inkluderer flere tema er (her F og K). I eksemplet, vist i Tabel 4, foreslås flere tværfaglige projektarbejder f.eks. ét pr semester som involverer alle kurser på semestret men ikke nødvendigvis med samme vægt. I de enkelte kurser kunne evalueringen f.eks. være godkendelse af 1) øvelsesrapport 2) power-point slides med tilhørende noter 3) et lille notat 4) mundtlig præsentation i klassetime, som tilsammen udgør en portefolio. Den samlede evaluering af portefolio en bør så inkludere tværfaglig refleksion og opnåelse af almene kompetencer (f.eks. IT, præsentation, litteratursøgning og formidling). Faglig progression ses for tema erne B, F, K men ikke A i eksemplet vist i Tabel 4. I eksemplet vist i Tabel 3 er der ses faglig progression for B, F, K og A. 10

11 Tabel 4. Eksempel på hvorledes bachelorstrukturen kan anvendes til at udfylde med forskellige faglige indholdstemaer A)Anvendelse af lægemidler (grønt), F)Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler (gult), B) Lægemidler/ lægemiddelstoffers biologiske grundlag (rødt) og K) Lægemidlers/Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet (blåt) og valgfri del uden farvekode. 1.semester 2.semester 3.semester 4 semester 5.semester 6 semester B B B B B 7,50 ECTS valgfrit Projekt 1 Projekt 2 Projekt 3 Projekt 4 Projekt 5 F F F F F 7,5 ECTS Projekt 1 Projekt 2 Projekt 3 Projekt 4 Projekt 5 Valgfrit K K K K K Bachelor Projekt 1 Projekt 2 Projekt 3 Projekt 4 Projekt 5 projekt A K F B A Projekt 1 Projekt 2 Projekt 3 Projekt 1 Projekt 1 Øget selvstændighed og fælles valgfag med kandidatuddannelserne En rammebetingelse for udvalget er øget fokus på udvikling af studerendes selvstændighed. Under udvalgets arbejde med kompetencer (se afsnit 8) blev det klart at der i den nuværende uddannelse er nogle kompetencer som der er langt større fokus på end andre. F.eks. med hensyn til empiri kompetencer er det udvalgets indtryk at der i bacheloruddannelsen er lagt større vægt på at undervise de studerende i at UDFØRE forsøg end i at PLANLÆGGE forsøg. Udvalget mener ikke at dette er hensigtsmæssigt og anbefaler at man under udviklingsarbejdet af kurser og uddannelser har større fokus på kompetencer end vi generelt har haft tradition for. Til dette arbejde har udvalget arbejdet med kompetencebeskrivelser (se afsnit) 8 og udarbejdet en kompetencematrix (bilag 3), I udvalgets forslag indgår, at bacheloruddannelsens 6. semester gøres valgfri, i.e., i form af 2 valgfrie kurser, der skal kunne vælges fra et udbud af valgfrie kurser og at der åbnes op for at studerende kan skrive bachelorprojekt inden for alle indholdstemaer. Der ønskes ikke en binding af valgfag i forhold til bachelorprojekt, dvs. man kan skrive udføre bachelorprojekt inden for ét tema og have valgfag inden for andre. Udvalget foreslår at valgfagene er de samme som der udbydes på kandidatuddannelserne, i.e. kandidatuddannelserne i farmaci og i farmaceutisk videnskab. De centrale aktører bedes derfor i hørings/inputfasen komme med forslag til, om-, hvordan- og -inden for hvilke områder og i -hvilken form, -man bør tilbyde bachelorprojekter og valgfag. Bachelorprojektet skal give de studerende en række generiske kompetencer i forhold til at kunne strukturere et større fagligt arbejde osv. Dertil kommer en række specifikke faglige kompetencer inden for det valgte tema. Skitse til vægtning mellem generelle kompetencer og specifikt fagligt indhold i bachelorprojektet, fremgår af Bilag 2. Indførelse af 30 ECTS valgfrihed på bacheloruddannelsen vil medføre en vis usikkerhed i uddannelsesøkonomien, som det er væsentligt at være opmærksom (jf. tidsplanens afsnit 9.2 omkring marts-maj 2013) 11

12 7.2 Forslag til struktur for kandidatuddannelserne Udgangspunktet for udvalgets arbejde har været erkendelsen af et behov for en skarpere profilering og dermed mulighed for specialisering af kandidaterne f.eks. i form af linjebetegnelser. Dette er også jf. afsnit 4 en rammebetingelse for udvalgsarbejdet. På kandidatuddannelsen i Farmaci på KU har man indtil nu ikke haft linjebetegnelser, men i stedet satset på den mere generelle farmaceut, mens man på Syddansk Universitets (SDUs) kandidatuddannelse i farmaci har to linjebetegnelser, i.e. inden for teknologisk farmaci og klinisk farmaci. Disse specialiseringer/linjebetegnelser på SDU har udover specialet et omfang på 25 ECTS. Det er udvalgets opfattelse at man på KU, hvad angår kandidatuddannelsen i farmaci, bør gøre det valgfrit for de studerende om de vil gå efter en linjebetegnelse sammen med farmaceutbetegnelsen eller vil have farmaceutuddannelse uden linjebetegnelse. Udvalget mener at en linjebetegnelse på KU-SUND skal indeholde mindst 30-45ECTS og et speciale på mindst 30ECTS. I alt 60-75ECTS (for uddybning se tabel 5). Hvad angår kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab stiller sagen sig efter udvalget mening anderledes. Det er udvalgets opfattelse at denne uddannelse har behov for en mere tydelig profilering idet den adskiller sig fra kandidatuddannelsen i farmaci ved at den ikke give jus. Vi anbefaler således at alle studerende på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab skal have en linjebetegnelse (se Tabel 6). Vi foreslår at omfanget af linjebetegnelsen på de to kandidatuddannelser bliver ens, i.e. mindst ECTS linjefag og mindst 30 ECTS speciale i alt 60-75ECTS (se tabel 5, 6). Alle kurser foreslås til at have en størrelse af 7.50 ECTS eller multiplum heraf. Kandidatuddannelsen i farmaci I udvalgets indledende arbejde med kandidatuddannelsen i farmaci diskuterede vi om man skulle undgå obligatoriske kurser i kandidatuddannelsen, jf. forslag på pædagogisk dag i 2011 (4). I løbet af udvalgs-arbejdet er vi dog nået frem til, at foreslå, og dermed fastholde 30 ECTS obligatoriske kurser i kandidatuddannelsen. Årsagen hertil er, at udvalget ikke kan mener, at der reduceres yderligere i det obligatoriske indhold på farmaceutuddannelsen. Udvalget mener således ikke at man både skal indlægger 30ECTS valgfrihed på bacheloruddannelsen i farmaci samtidig med at 30 ECTS fra den nuværende kandidatuddannelse omplaceres til en i forvejen tæt pakket bacheloruddannelse. Vi foreslår derfor en model, hvor der indføres valgfrihed på 30 ECTS på bacheloruddannelsen, som beskrevet i afsnit 7.1 og fastholde 30 ECTS obligatoriske kurser i kandidatuddannelsen i farmaci. Kandidatuddannelsen i Farmaci skal også indeholde et apoteksophold på mindst 30 ECTS, og et speciale på 30 ECTS. Tilbage er så 30 ECTS valgfag, som evt. kan indgå i en linjebetegnelse, hvis man beslutter sig for at 30 ECTS er tilstrækkeligt for at få tildelt en linjebetegnelse. Forslag til fremtidig struktur på kandidatuddannelsen i farmaci er vist i Tabel 5, hvor de obligatoriske kurser er angivet med hver sin farve-bogstavskode som refererer til et kursus inden for hvert indholdstema A, F. K og B. Kurserne skal, som de er nu og som angivet i Tabel 5, organiseres i blokstruktur. Udvalget har ikke taget stilling til om de obligatoriske kurser skal spredes over blok 1,2 3 og 4 eller om kurserne bør placeres i blok 1+2. Dette er i tabel 5 markeret med pile. Med hensyn til valgfagene, som også skal udbydes på bacheloruddannelsen, er det mest praktisk at udbyde valgfag i foråret (svarende til blok 3 og4), hvilket taler for, at de obligatoriske kurser placeres i efteråret (blok 1 og 2). Omvendt vil man øge muligheden for internationalisering og udveksling af studerende på andre uddannelser (herunder kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab) ved, at udbyde valgfag i såvel forår (blok 1 og 2) som efterår (blok 3 og 4). Dertil kommer at de studerende som begynder på kandidatuddannelsen kunne have et ønske om, at der fra uddannelsens begyndelse er indlagt 12

13 valgfrihed. Disse overvejelser om fleksibilitet og valgfrihed i begyndelsen af kandidatuddannelsen i farmaci gør at udvalget foreslår, studieophold på apotek placeret på uddannelsens 3. semester. Forskellen på den nuværende farmaceutiske kandidatuddannelse og den der er skitseret i tabel 5 er ikke stor de væsentlige ændringer foreslår udvalget sker på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. Tabel 5. Forslag til struktur for kandidatuddannelsen i farmaci. A)Anvendelse af lægemidler (grønt), F)Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler (gult), B)Lægemidler/lægemiddelstoffers biologiske grundlag (rødt) og K) Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet (blåt), Valgfri del (ingen farvekode). Pilene angiver at der kan flyttes rundt på placering af kurser Blok 1+2 Blok semester 4. semester A Valgfag/linjekursus B Valgfag/linjekursus Valgfag/linjekursus K Studieophold på apotek Speciale Valgfag/linjekursus F Kandidatuddannelser i Farmaceutisk Videnskab For nuværende er det relativt få studerende (mindre end 10%) der fravælger studieophold på apotek. Studerende, der således vælger kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand. scient. pharm.) har dog mulighed for, efter afsluttet kandidateksamen, at tage studieophold på apotek gennem åben uddannelse og dermed få cand.pharm. titlen. Udvalget foreslår at man forsat har obligatoriske kurser på i alt 30 ECTS til fælles med kandidatuddannelsen i farmaci således at man som cand. scient. pharm., alene ved at følge studieophold på apotek under åben uddannelse, kan opnå titlen cand. pharm. og dermed blive farmaceut. Et andet aspekt er at udvalget også foreslår at de obligatoriske kurser på kandidatuddannelsen i farmaci er så væsentlige at man ønsker at alle lægemiddeleksperter på kandidatniveau på KU-SUND skal følge og bestå de kurser. Udvalget foreslår som beskrevet ovenfor, at der på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab indføres linjebetegnelser hvorved de studerende ved at følge en bestemt faglig linje som fremgå af den studerendes eksamensbevis opnår en faglig profilering. Studieelementerne kan bestå af såvel obligatoriske kurser som kurser inden for en udvalgt buket af linjekurser. Forslag til struktur på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab er vist i tabel 6. Ved at stille krav om 45 ECTS linjekurser vil 15 ECTS kunne bruges på valgfag. Ved at stille krav om 30 ECTS linjekurser vil 30 ECTS kunne bruges på valgfag. De centrale aktører bedes tage stilling til om der skal stilles krav til 30, 37,5 eller 45 ECTS linjekurser for at opnå linjebetegnelse. Studerende der følger kandidatuddannelsen i farmaci har mulighed for at opnå linjebetegnelse ved at erstatte valgfrie kurser med linjekurser, for så vidt linjebetegnelsen udgør 30 ECTS. For så vidt at man lægger sig fast på at der mindst skal indgå 37,5 eller 45 ECTS i en linjebetegnelse, bør det overvejes, om der skal oprettes linje(r) på kandidatuddannelsen i farmaci hvor 13

14 studieopholdet indgår. Det kunne f.eks. være relevant i forhold til en linje i klinisk farmaci. En sådan linje ville så bestå af studieophold (30ECTS), linjekurser (15ECTS) som i alt bliver 45 ECTS. Oveni kommer så specialet indenfor klinisk farmaci på mindst 30ECTS. Tabel ECTS linjekurser+30ects speciale. Mulighed for ECTS valgfag. A)Anvendelse af lægemidler (grønt), F)Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler (gult), B) Lægemidler/lægemiddelstoffers biologiske grundlag (rødt) og K) Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet (blåt), Valgfri/linjekurser del (ingen farvekode). Blok 1+2 Blok 3+4 Blok semester A Valgfag/linjekursus Valgfag/linjekursus B Valgfag/linjekursus Valgfag/linjekursus Speciale Valgfag/linjekursus K Valgfag/linjekursus Valgfag/linjekursus F Valgfag/linje kursus 8 Kompetencer på uddannelserne Udvalget har taget udgangspunkt i de 4 naturvidenskabelige kompetencer, i.e. empiri, repræsentations, modellerings og perspektiverings -kompetencer (9). Under arbejdet har udvalget taget udgangspunkt i bacheloruddannelsen i farmaci og foreslået kompetencer, inden for de 4 kategorier, som vi mener, indgår i uddannelsen. 8.1 Empirikompetence inden for lægemiddelekspertuddannelserne Planlægge og udføre farmaceutisk videnskabeligt relevant laboratoriearbejde (herunder vurderer sikkerhed og miljø) ud fra kendskab til de mest udbredte metoder og udstyr i relation til udviklingen af lægemiddelstoffer og lægemidler). Herunder anvendelse af software systemer som er tilknyttet laboratorieudstyr. Foretage databehandling ved brug af relevant statisk, matematik og software samt fortolke/vurdere de opnåede resultater med fagområdets teorier og modeller Præsentere og diskutere forsøgsdata skriftligt og mundtligt, herunder anvendelse af IT redskaber, i overensstemmelse med generelle videnskabelige normer Beskrive centrale principper i farmaceutisk relevante enhedsoperationer, herunder kvalitetssikring af processer og kvalitetskontrol af produkter (GXP og farmakopemetoder). Søge og indsamle relevant information i forhold til en given problemstilling fra databaser og videnskabelig litteratur og ekstrahere den relevante information Planlægge og indsamle empiri om patienters, sundhedsprofessionernes samt øvrige aktørers adfærd, forståelse og holdninger i forhold til sundhed og lægemiddelbrug 14

15 8.2 Modelleringskompetence Redegøre for og formidle lægemiddelstoffers/lægemidlers skæbne i organismen ud fra grundlæggende fysiologisk og farmakologisk viden samt vurdering af lægemiddelformuleringens indflydelse Redegøre for sammenhængen mellem lægemiddelstoffers og hjælpestoffers struktur og egenskaber og deres betydning for design og fremstilling af lægemidler Forståelse og viden om in vitro og in vivo in silico metoder, modeller og teorier som er relevante for udvikling af lægemidler Redegøre for metoders, modellers og teoriers styrker og begrænsninger, herunder f.eks. modellers prædiktivitet og f.eks. samspil mellem modeller på forskellige niveauer (fysiske, kemiske, biologisk, samfundsfarmaceutiske, in vivo, in vitro) Kunne anvende relevante simple statistiske, matematiske og fysiske metoder og teorier i relation til farmaceutisk relevante problemstillinger. Kunne anvende samfundsfarmaceutiske teorier i relation til samfundsfarmaceutiske problemstillinger Designe/opstille laboratorieeksperimenter til løsning af farmaceutiske relevante problemstillinger ud fra forståelse af fagområdets teori og forskningsbaseret og praktisk viden, herunder forskellige metoders styrker og begrænsning 8.3 Repræsentationskompetence - Forstå og anvende basale specifikke 1 fagtermer og 2 repræsentationsformer til beskrivelse af lægemiddelstoffers interaktioner med biologiske systemer - Forstå og anvende basale og specifikke 1 fagtermer og 2 repræsentationsformer til beskrivelse af lægemiddelstoffers kemiske, fysisk-kemiske og bioteknologiske egenskaber af betydning for lægemiddelstoffers syntese, analyse og karakterisering, herunder anvendelsen og forståelse af farmakopéer og kvalitetssikring. - Forstå og, anvende basale og specifikke 1 fagtermer og 2 repræsentationesformer til beskrivelse af lægemidlers udvikling, fremstilling og anvendelse (lægemiddelanvendelse hos patienter og lægemiddelhåndtering af sundhedsprofessionelle), herunder anvendelse og forståelse af farmakopéer og kvalitetssikring. - Forstå og præsentere sammenhængen mellem de forskellige trin i lægemiddeludviklingsprocessen - Forstå og præsentere hvordan lægemidler reguleres og distribueres i samfundet - Forstå og præsentere farmaceutens rolle i samfundet 8.4 Perspektiveringskompetence - Forståelse for og kritisk stillingtagen til regulatoriske, økonomiske, etiske og samfundsrelevante aspekter af lægemiddeludvikling, salg og brug af lægemidler - Redegøre for og kritisk analyse af de videnskabelige metoder der anvendes i forbindelse med afrapportering og fortolkning af forskningsresultater. 1 Ved fagtermer forstås centrale faglige terminologier som f.eks. biotilgængelighed, molekylestruktur, metabolisme, peptid omm. 2 Ved repræsentationsformer forstås f.eks. en kemisk struktur til illustration af et molekyle, illustration af nedbrydningsmekanisme omm 15

16 - Forstå og se muligheder for at anvende farmaceutisk relevante forskningsresultater i en innovativ sammenhæng. - Reflektere over de samfundsmæssige konsekvenser af nye løsninger til farmaceutiske problemstillinger Udvalget har endvidere med udgangspunkt i bacheloruddannelsen i farmaci sat ovennævnte kompetencer in i en kompetencematrix. I denne kompetencematrix er de 4 faglige indholdstema A,B, F og K sat over for de 4 naturvidenskabelige kompetencer og efterfølgende vægtet med et tal fra 0-3, hvor man med 0 mener at kompetencen ikke er relevant for indholdstemaet mens man med 3 mener at kompetencen er maksimal relevant for indholdstemaet. Resultatet af dette arbejde er vist i bilag 3. Udvalget opfordrer de centrale aktører, under høringen/inputfasen, til at bruge kompetencematrixen i forbindelse med kursusudvikling og til at addere og kommentere på den. 9 Udkast til køreplan ny studieordning september 2014 Juni 2012: FVC mfl. tager stilling til hvorledes der arbejdes med emnet på pædagogisk dag i slutningen af sommeren Juni - august 2012: Kernegruppen deltager i møder med institutledelserne og evt. med inddragelse af Ulf. Formål med møderne er at aftale rammer for hørings- og input-faserne, herunder hvordan kernegruppen kan bidrage til processen på institutterne. Og hvordan vi etablerer et konstruktivt arbejde på tværs af institutter. September 2012 februar 2013: Der arbejdes i fagmiljøer på institutter og på tværs af institutter med kommentering og konkretisering af FARMA-2020-gruppens projektplan. Perioden opdeles i minimum to delfaser: I den første er der fokus på overordnet uddannelsesstruktur, linier/specialiseringer og uddannelseskompetencer. Næste delfase har fokus på skitser til obligatoriske kurser. For at facilitere processen på institutterne tilbyder kernegruppen at deltage i møder med fagmiljøerne sammen med institutledelsen; møderne har til formål at sætte fagmiljøerne i gang med det lokale arbejde og afklare evt. usikkerheder Første høring/input I perioden september 12 februar 13 skal institutterne bl.a. høres og levere input omkring: Mht. kandidatuddannelserne: a. Forslag til hvilke specialiseringer/linier, instituttet anbefaler bliver etableret, og som instituttet ønsker at bidrage til. Den enkelte uddannelse/linje ønskes beskrevet så konkret som muligt gerne med faglige kompetencer, som opnås efter afsluttet kandidatuddannelse, herunder hvorledes de opnåede kompetencer for den foreslåede specialisering adskiller sig fra nærtbeslægtede specialiseringer/uddannelser på BK-området. (skarp faglig profil i specialiseringen). Endelig ønskes instituttets overvejelser om indførelse af specifikke adgangskrav til den pågældende specialisering. b. Forslag til obligatoriske kandidatkurser, som instituttet ønsker at bidrage med på de foreslåede specialiseringer/linje. For det enkelte kursus bør der redegøres for 1) hvorfor bør dette kursus være obligatorisk på uddannelsen, 2) hvilke indgangskompetencer, de 16

17 studerende forventes at komme med ved kursusstart, 3) skitse til kursusindhold, herunder omfang af eksperimentel undervisning med særlige lokalekrav og 4) hvilke slutkompetencer, kurset giver c. Forslag til obligatoriske kurser på den enkelte kandidatuddannelse/linje, som instituttet ønsker at udbyde på tværs af de to institutter eller i samarbejde uden for PHARMA-School. For det enkelte kursus ønskes der redegjort for de under b) nævnte punkter. d. Overvejelser omkring kursusplaceringer (forår/efterår) Mht. bacheloruddannelsen: Kommentering af kompetencematrix, herunder forslag til forbedring Kommentering af FARMA-2020 gruppens forslag til centrale indholdsmæssige temaer og ECTS-omfang af disse, herunder forslag til forbedring Beskrivelse af inden for hvilke områder (temaer), instituttet ønsker at udbyde bachelorprojekter? Instituttets overvejelser omkring organisering, kapacitet og lokaleplacering af bachelorprojekter? Forslag til indholds- og kompetencebeskrivelse af valgfag på bacheloruddannelsens 6. semester. Forslag til beskrivelse af de obligatoriske kurser, som instituttet ønsker at udbyde på bacheloruddannelsen. For det enkelte kursus bør der redegøres for 1) hvorfor er dette kursus obligatorisk på uddannelsen, 2) hvilke indgangskompetencer, de studerende forventes at komme med ved kursusstart, 3) skitse til kursusindhold, herunder omfang af eksperimentel undervisning med særlige lokalekrav og 4) hvilke slutkompetencer, kurset giver. Forslag til beskrivelse af de obligatoriske kurser, som instituttet ønsker at udbyde på bacheloruddannelsen i samarbejde på tværs af de to institutter. For det enkelte kursus bør der redegøres for 1) hvorfor er dette kursus obligatorisk på uddannelsen, 2) hvilke indgangskompetencer, de studerende forventes at komme med ved kursusstart, 3) skitse til kursusindhold, herunder omfang af eksperimentel undervisning med særlige lokalekrav og 4) hvilke slutkompetencer, kurset giver. 9.2 (Marts maj 2013)Forslag til uddannelsesplan (version 1) udarbejdes med henblik på interne økonomiske overvejelser Input bearbejdes i FARMA-2020 gruppen, som udarbejder et eller flere konkrete forslag til uddannelsesopbygning, hvis muligt på baggrund af det modtagne input. Hvis ikke detailniveau af det indkomne er tilstrækkeligt, inddrages PharmaSchool og institutterne igen med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Hvis det på dette grundlag er muligt at komme med et realistisk og rimeligt gennemarbejdet forslag til uddannelsesstruktur og nye studieordninger, arbejdes hen imod 1. optag september Hvis der derimod på dette tidspunkt stadig er store uklarheder og usikkerheder, kan det blive nødvendigt at justere tidsplanen og sigte mod senere igangsætning. Med udgangen af marts 2013 bør der være et klart billede af dette. Når der er et tilstrækkeligt grundlag, udarbejder FARMA-2020 gruppen som nævnt ovenfor et eller flere konkrete forslag til uddannelsesopbygning, kompetencer, hvad der skal fremgå af diplomer mm, 17

18 herunder skitser til linier/specialiseringer, kurser og kursusplaceringer. Forslagene skal have en sådan karakter og indeholde aftalte informationer, så en økonomisk analyse kan foretages. Juni september 2013: Version sendes efter behandling i STN og uddannelsesråd til institutterne med henblik på vurdering af institut-økonomiske konsekvenser hen over sommeren. 9.4 Anden høring/input (version 2) Juni - oktober 2013: Sideløbende med økonomisk konsekvensanalyse af uddannelsesstruktur og obligatorisk kursusudbud, udarbejder STN et eller flere forslag til ny studieordning for farmaceutuddannelsen og farmaceutisk videnskab med eksterne interessenter som målgruppe (version 2). Forslagene fremlægges for og drøftes med 1) udvalgte personer identificeret som led i den seneste erhvervsundersøgelse (eksempelvis via et spørgeskema) og 2) aftagerpanelet. 9.3 Forår 2013 Endelig godkendelse af studieordninger: STN/FARMA-2020-gruppen indbygger input fra eksterne panel i det endelige forslag (version 3), som sendes til skriftlig kommentering på institutter og i uddannelsesråd inden endelig beslutning i STN. September december 2013: Godkendelse af meritkatalog i STN, som kan benyttes i studievejledningssamtaler. Godkendelsen bør foreligge inden jul, så studerende, der ikke har bestået 1. års fag i 12/13 kan planlægge et alternativt forløb. For at kunne udarbejde meritkataloget skal der være et godt kendskab til indhold, kompetencemål mm for de kommende kurser, således at det er muligt at tage stilling til, hvilke kurser, der giver merit for hvilke kurser. Der skal sættes passende tid af til dette punkt, dels fordi fagmiljøerne skal inddrages i processen og dels fordi vi givetvis skal indpasse meritkataloget i nye SUND s måde at håndtere overgange mellem studieordninger. Udarbejdelse af grundlag for meritkataloget bør igangsættes og overvejes i fagmiljøerne så snart der foreligger skitser til de kommende obligatoriske kurser. (Dvs. Meritarbejdet kan muligvis påbegyndes nogle måneder tidligere) Plan for kursusafholdelse i overgangsordningen. I tilfælde af kursusdublering som følge af at nogle kurser visse år skal afholdes på ny og gammel studieordning samme år vil der opstå et særlig stort lokalepres og et særligt stort underviserpres. En sådan overgang vil bl.a. være udfordrende for skemalægningen og personalebookningen, og skal derfor minimeres. For at der er den nødvendige tid til at finde passende løsninger bør dette arbejde igangsættes sideløbende med meritkataloget. November 2013 februar 2014: Endeligt beslutningsforslag om hele pakken (studieordninger, merit- og overgangsordninger) udarbejdes, sendes i høring på institutter, behandles i uddannelsesråd og besluttes i STN. Herefter indstilles studieordning til dekangodkendelse. Efterår forår 2014: Udarbejdelse af kursusbeskrivelser og endelig godkendelse af kursusbeskrivelser til 1. år på ny studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci. Udvikling af kurser kører sideløbende hermed og forventes at være bragt til afslutning i løbet af foråret

19 10 Opsummering Udvalget foreslår at studienævnet på baggrund af en positiv første høring/input fra institutterne og uddannelsesrådet nedsætter et FARMA 2020udvalg til at varetage og sikre den videre visions og uddannelsesudviklingsproces. at FARMA2020udvalget faciliteres af en kernegruppe bestående af bl.a. uddannelsesrådsformanden, didaktiker tilknyttet uddannelserne, studienævnsformanden, studielederen og studerende. at nye studieordninger påbegyndes september 2014 alternativt 2015 afhængig af procesforløbet at kurser udvikles indenfor rammerne af de fire overordnede indholdstemaer, i.e. A) Lægemidlers anvendelse, F) Farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler, B) Lægemidler/lægemiddelstoffers biologiske grundlag (molekyle, celle, organisme, in vitro/in vivo)og K Lægemidlers/Lægemiddelstoffers kemiske grundlag og reaktivitet (syntese, fysisk kemiske egenskaber, analyse). at mindste kursusstørrelse bliver på 7.5 ECTS på såvel bachelor- som kandidatuddannelse, men har ingen anbefalinger om blokstruktur eller semesterstruktur på bacheloruddannelsen at kompetencematrix, (bilag 3) som forholder kompetencer til de fire indholdstemaer, anvendes og udvikles videre under kursus og uddannelsesudviklingen. Kompetencematrixen udgør således et landkort over den videre udvikling af forslag til specifikke kurser. at struktur på bacheloruddannelsen i farmaci bygger på: Fagligt indhold og progression: Udvalget har fremlagt et specifikt forslag til en grundstruktur på bacheloruddannelsen, med et forslag til en vægtning mellem de fire indholdstemaer. Valgfrihed i bachelorprojekt: Det foreslås at bachelorprojektet ikke nødvendigvis skal være indenfor farmaci, men kan være indenfor hvert af de fire indholdstemaer, eller i samspillet mellem dem. Valgfrie kurser: Det foreslås at der indføres 15 point valgfrie kurser på uddannelsens 6. semester og at disse kurser er fælles med de valgfrie kurser på lægemiddelekspertuddannelserne. øget brug af tværfagligt projektarbejde: Udvalget anbefale at der på et eller flere semestre indføres projektforløb der går på tværs af semesterets tematiske kurser. Integration af grundfag: Udvalget anbefaler at relevant fagligt indhold fra kurserne i statistik, fysik og matematik integreres i den øvrige undervisning. Der påhviler studienævnet en særlig opgave i forhold til at tilse, at denne fælles opgave koordineres og løftes på en fagligt forsvarlig måde. 19

20 At strukturen på Kandidatuddannelserne bygger på: Obligatoriske fælleskurser på de to lægemiddelekspertkandidatuddannelser: Det foreslås at 30 ETCS obligatorisk studieelementer inden for de fire temaer fastholdes på både kandidatuddannelsen i farmaci og kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. Valgfrie kurser på kandidatuddannelsen i farmaci i et omfang på 30 ECTS. Linjebetegnelser der defineres som en faglig profilering med et samlet omfang på mindst ECTS+speciale på mindst 30 ECTS. 11 Litteratur 1. Johansen TN, Farmaceut-2020: Ny studieordning for farmaceutuddannelsen, notat på FARMA ledelsesmøde Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007, Det farmaceutiske fakultet & Pharmadanmark 2008, Steffansen B, Røde tråde fra workshopseminaret om farmaceutuddannelsen 2020 i Parken 23. maj, Diverse Noter & slides fra Pædagogisk dag i Odd fellow Palæ et i Bredgade 30. november 2011, FARMA-KU. 5. Johannesen BF, At dumpe på FARMA, En interviewundersøgelse,farma-ku, Steffansen B, Larsen SW, Stürup S, Boonen H, Christensen SB, Frydenvang K, von Arenstorff I og Lauth R, Studienævnssvar fra It-certificeringsudvalget omkring It-certificering af bacheloruddannelsen i farmaci, 2012, van de Weert M, Rand KD, Sheykhzade M, Boonen HCM, Nielsen PE, Strømgaard K and Björkling F, 2012, Biopharmaceuticals at HEALTH (School of Pharmaceutical Sciences) Education: Status and Future Strategies, Højgaard & Niss, Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen i Danmark, 2002, Udannelsesstyrelsens temahæfte 18,