Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job"

Transkript

1 Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Færdigheds- og vidensområde: Mine mål Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem egne ønsker, interesser og mål Eleven har viden om egne styrkesider og interesser Elevforudsætninger Forløbet er tilrettelagt, så det tager udgangspunkt i de færdigheds- og vidensmål, der er arbejdet med forud for forløbet, hvor eleven efter 3. klasse indenfor kompetenceområdet personlige valg kan beskrive egne drømme og forventninger. Omfang Forløbet har 8 lektioner. 1.0 Undervisningsforløb Fra interesser til forestillinger om fremtiden Eleverne går på opdagelse i deres interesser og styrkesider og udfolder deres drømme, ønsker og fremtidsforestillinger. I Uddannelse og Job skal eleverne skoleforløbet igennem opnå en gradvis større indsigt i, hvordan deres forudsætninger, ønsker, drømme og interesser kan knyttes til mål, der omhandler fremtidig uddannelse, job og karriere. I dette forløb på mellemtrinnet er der fokus på, hvilke overvejelser eleverne har om deres interesser og styrkesider, og hvad de har af ønsker og forestillinger om fremtiden. Gennem forskellige aktiviteter hjælpes eleverne til at reflektere over og udtrykke sig om disse overvejelser og forestillinger både i ord og i tegning. De får desuden feedback fra de andre elever i klassen, og kan dermed få flere vinkler og begreber på, hvad fx deres styrkesider og ønsker omhandler og hvordan disse kan udfoldes i forskellige sammenhænge, fx i forhold til de begyndende overvejelser, eleverne har om fremtidens job. Formål Formålet med forløbet er at udvide elevernes perspektiv på, hvad de forstår som deres interesser og styrkesider, og at elevernes styrkes i at udtrykke sig om disse og deres ønsker til fremtiden. Dette er en del af grundlaget, når eleverne i udskolingen skal træffe deres karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. 1.1 Planlægning 1

2 Integrering i andre fag Forløbet lægger op til at inddrage danskfagets kompetenceområde Fremstilling, når eleverne udtrykker sig i skrift og tale i forløbets forskellige aktiviteter, bl.a. om forestillinger om fremtiden. Fra faget billedkunst kan desuden inddrages kompetenceområdet Billedkommunikation, når eleverne med tegninger og symboler skal vise deres drømme og fremtidsforestillinger. Intro til forløbet Forløbet består af fire moduler, der kan gennemføres som lektionsopdelt undervisning eller som temadage. Igennem forløbet arbejder eleverne ud fra et A3-papir, hvorpå de med udsagn og tegninger tilkendegiver bl.a. deres interesser, styrkesider og mål. Dette produkt kan indgå i samtaler med eleverne om bl.a. deres elevplan. Interesser og styrkesider Eleverne arbejder både individuelt og i par med at sætte ord på deres interesser og styrkesider. Afsættet for aktiviteten er et sæt udsagnskort, hvorpå der er foreslået en række udsagn om, hvad en styrkeside eller en interesse kan være. Eleverne vælger de udsagn, som de synes passer bedst til deres egne opfattelser og giver feedback til hinanden i par. Fortæl om en interesse Ud fra en ting, der kan symbolisere, hvad eleven interesserer sig for, fortæller eleverne på skift om, hvad disse interesser omhandler og betyder, både nu og i fremtiden, fx i forhold til ønsker om job. Desuden kan elevens overvejelser om egne styrkesider inddrages i fortællingen. Hermed indledes den del af forløbet, hvor drømme og fremtidsforestillinger er i fokus, og hvor eleverne skal forsøge at koble deres interesser og styrkesider til overvejelser om fremtiden. Ved selv at fortælle og ved at lytte til andres fortællinger får eleverne sat deres overvejelser i gang, og kan inspirere hinanden til, hvad interesser og styrkesider kan betyde for deres fremtid. Fremtiden trylles frem Gennem øvelser med drømmescenarier forestiller elevernes sig, hvordan deres liv kunne se ud om 20 år. Eleverne illustrerer deres fremtidsscenarie i ord og billeder, der viser de forestillinger, de har, fx om hvad de er beskæftiget med og hvor de bor og arbejder i en tænkt fremtid. Ønsker, drømme og mål Med inspiration fra elevernes arbejde med fremtidsscenarier, interesser og styrkesider udformer hver elev konkrete mål for noget, som de gerne vil opnå her og nu, eller i fremtiden. Målene kan formuleres indenfor forskellige områder, bl.a. skole, fritid, arbejde, og eleverne giver desuden deres bud på, hvordan de kan nå deres mål, fx ud fra overvejelser om interesser og styrkesider. Forslag til læringsmål Eleverne kan give eksempler på sammenhænge mellem egne interesser og styrkesider og deres forestillinger om fremtiden Tegn på læring 1. Eleven beskriver egne interesser, styrkesider og forestillinger om fremtiden 2. Eleven giver eksempler på, hvordan egne interesser og styrkesider kan bruges i forestillinger om fremtiden 3. Eleven begrunder, hvordan egne interesser og styrkesider hænger sammen med drømme og ønsker for fremtiden 2

3 Forslag til evaluering Elevernes læringsudbytte selvevaluering Hver elev viser, med eksempler på deres tegning, hvad det nye er, som de har lært om deres interesser og styrkesider og de sammenhænge der kan være mellem disse og deres fremtidsforestillinger. Elevernes læringsudbytte underviserens vurdering Underviseren vurderer, ud fra elevernes tegninger og det, de har noteret herpå, om eleverne viser tegn på læring i forhold til læringmålet. Underviserens undervisning elevernes vurdering Underviseren skriver forløbets læringsmål og aktiviteter på tavlen og beder eleverne give eksempler på, hvad de har lært under hver aktivitet. Underviserens undervisning selvevaluering Med afsæt i elevernes feedback og de produkter eleverne har arbejdet med i forløbet overvejer underviseren, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede læringsmålet og kunne vise elevernes tegn på læring. Forslag til undervisningsdifferentiering Informationer om uddannelse og job Forløbet kan differentieres i forhold til, hvilket klassetrin det gennemføres på og fx ved afslutningen af mellemtrinnet suppleres med aktiviteter, hvor eleverne introduceres til UddannelsesGuiden ug.dk. Eleverne kan dermed supplere deres overvejelser om fremtiden med informationer fra ug.dk om det/de job som kunne indgå i deres fremtidsforestillinger, eller om de forskellige uddannelsesveje, som kunne føre hertil. Skriv om dine mål Eleverne kan udarbejde en skriftlig opgave, hvor de beskriver overvejelserne om deres mål og de veje, de mener, der kan føre til disse mål samt om deres interesser og fremtidsforestillinger. Dette kan fx ske med et oplæg som følgende; Fotocollage Fortæl om de to af de mål, du har valgt Fortæl om, hvordan dine interesser og styrkesider passer sammen med disse to mål? Fortæl om, hvordan dine drømme og ønsker om fremtiden passer til disse to mål? Fortæl om, hvad du mener, der skal til for, at du opnår disse mål? Eleverne kan desuden arbejde digitalt med udsagnskortene og udarbejde foto-collager med deres interesser, styrkesider og fremtidsforestillinger. 1.2 Gennemførelse Lektion 1 og 2 I lektion 1 og 2 sætter eleverne ord og begreber på, hvad de opfatter som deres egne interesser og styrkesider, og de giver herefter feedback til hinanden. Lektion 1 og 2: Interesser og styrkesider 3

4 Indledning: har forinden kopieret udsagnskort om interesser (bilag 1) og udsagnskort om styrkesider (bilag 2) til hver elev (link til sted på EMU) introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter samt tegn på læring gennemgår eksempler på interesser og styrkesider og inddrager elevernes bud på, hvad disse kan omhandle, fx ud fra følgende oplæg Hvad kan en styrkeside være og hvordan viser den sig? Hvad vil det sige at have en interesse og hvordan viser den sig? Hvor kan en interesse komme fra? Hvad kan sammenhængene være mellem interesser og styrkesider? Hvad kan man bruge sine interesser og styrkesider til? Hvordan opdager man andres interesser og styrkesider? Eleverne giver deres bud på, hvad interesser og styrkesider kan være og giver eksempler på, hvad der kan være årsager til, at man har udviklet netop disse noterer elevernes bud på tavlen lægger op til, at eleverne får nævnt en variation af mulige interesser og styrkesider samt forskellige bud på, hvad disse kan betyde og bruges til. Igangsætter elevernes individuelle og parvise arbejde med udsagnskortene, hvor hver elev vælger de udsagn om hhv. interesser og styrkesider, eleven selv mener at besidde og herefter fortæller om disse til en anden elev. Bearbejdning Eleverne; arbejder individiuelt med at vælge de interesser og styrkesider fra udsagnskortene, som de selv mener, passer på dem og skriver andre på, hvis de synes, at der mangler nogle udklipper fra udsagnskortene de valgte interesser og styrkesider arbejder parvis med at fortælle hinanden om de udsagnskort, de hver har valgt; om de interesser og styrkesider, som de selv mener at besidde, bl.a. også om, hvordan disse interesser og styrkesider opleves og viser sig giver i par feedback til hinanden om, hvad de de opfatter som hinandens interesser og styrkesider og om der evt. er flere udsagnskort, der kan passe på det, de opfatter som hinandens styrkesider og interesser Opsamling beder eleverne gemme deres valgte udsagnskort til lektion 5 og 6 4

5 afrunder elevernes arbejde med oplæg til drøftelse i klassen om fx hvad det har betydet at fortælle hinanden om egne interesser og styrkesider og om, hvad det har givet at lytte til hinandens fortællinger. Lektion 3 og 4 I lektion 3 og 4 fortæller eleverne hinanden om en interesse, de har, og drøfter mulige styrkesider, der kan knytte sig hertil. Lektionerne afsluttes med en drøftelse af, hvordan forskellige interesser og styrkesider kan knytte an til forskellige typer job. Lektion 3 og 4: Fortæl om en interesse Indledning Underviseren: har forinden bedt eleverne medbringe en genstand, eller har indsamlet en række genstande, som eleverne kan vælge fra til at fortælle om en interesse beder alle elever om at tænke over, hvilke styrkesider det kan være vigtig at have, hvis man skal blive god til at dyrke de interesser, som klassekammeraterne fortæller om giver eksempler på, hvordan ting kan forstås som symboler på flere interesser, fx kan en legetøjsbil vise, at man er glad for mekanik, kan lide at rejse eller har interesse for bestemte bilmærker, Bearbejdning Eleverne: vælger hver en genstand som symboliserer en interesse, de har fortæller på skift i klassen om, hvordan den valgte genstand viser noget om deres interesse og evt. styrkesider giver eksempler på styrkesider, som det kan være vigtigt at have, hvis man skal blive god til at dyrke den interesse, som der fortælles om. Underviseren skriver på tavlen de genstande, der er valgt af eleverne, og de interesser og styrkesider som de kan repræsentere Opsamling Underviseren beder eleverne give deres bud på, hvordan de interesser og styrkesider, de har hørt hinanden fortælle om, kan bruges til job, fx at når en legetøjsbil symboliserer, at en elev er glad for teknik, kan der være forskellige job, hvor interesse for teknik er vigtigt, bl.a. mekaniker, ingeniør og urmager skriver undervejs på tavlen de job, som eleverne nævner beder eleverne give forslag til, om der er flere job, som de nævnte interesser og styrkesider kan bruges i. Lektion 5 og 6 I lektion 5 og 6 arbejdes med elevernes fremtidsforestillinger og disse illustreres med ord og symboler. Lektion 5 og 6: Fremtiden trylles frem Indledning 5

6 Underviseren: udleverer A3-papir til eleverne og orienterer om, at dette skal bruges til at fremstille tegninger der kan vise, hvordan de forestiller sig fremtiden og hvordan deres liv kan se ud om 20 år. orienterer eleverne om, at deres tegninger både kan indeholde stikord, korte beskrivelser og forskellige billeder eller symboler, der hver især kan fortælle noget om, hvad deres fremtid kan indeholde beder eleverne folde A3-papiret 2 gange, så det bliver delt op i 4 felter. I øverste venstre hjørne skrives Min fremtid, i øverste højre Mine mål. I A3 papirets nederste del, skrives i venstre hjørne Styrker og interesser og i højre hjørne Mig nu orienterer eleverne om, at de først skal arbejde med den øverste venstre del af A3-papiret, hvor de har skrevet Min fremtid og at det er denne del, der skal indeholde deres tegning om fremtiden. igangsætter elevernes arbejde med at udforske deres fremtidsforestillinger og hjælper dem igang med at reflektere over disse, fx ved hjælp af følgende spørgsmål: - Hvis du havde en tryllestav og bare kunne vælge frit, hvad ville du så lave om 20 år - Hvad tror du, at du er optaget af om 20 år? (arbejde, fritid, familie) - Hvilken uddannelse har du om 20 år - Hvilket job har du om 20 år? Hvad arbejder du med om 20 år? orienterer eleverne om, at de efterfølgende skal pålime de udsagnskort om interesser og styrkesider, som de har valgt i lektion 1 og 2, på den nederste venstre del af A3 papiret og supplere disse med symboler og stikord, der kan vise noget om deres interesser. Bearbejdning Underviseren: støtter eleverne i at visualisere en mulig fremtid og lægger op til, at de både kan tænke i brede kategorier, som fx at de gerne vil arbejde med mennesker, natur eller it, eller kan være mere konkrete, fx at de gerne vil arbejde som dyrlæge, mekaniker, eller gartner. Eleverne: illustrerer deres fremtidsforestillinger på den øverste venstre del af A3-papiret med brug af stikord, eller korte sætninger (fx tømrer, eller arbejder med dyr ) eller med brug af symboler og tegninger, der kan vise noget om, hvad denne indeholder. arbejder individuelt med at lime deres udsagnskort om interesser og styrkesider på den nederste venstre del af deres A3-papir supplerer disse udsagnskort med stikord, symboler og tegninger, der kan sige noget om de interesser og styrkesider, som udsagnskortene omhandler Opsamling Eleverne gemmer tegningerne til brug i de efterfølgende lektioner. Lektion 7 og 8 I lektion 7 og 8 overvejer eleverne deres ønsker og drømme for fremtiden, arbejder herefter med at sætte mål. der knytter sig hertil og giver dernæst deres egne bud på, hvordan disse mål kan nås. Lektion 8 og 9: Ønsker, drømme og mål Indledning giver oplæg til drøftelse i klassen om, hvordan ønsker og drømme kan have betydning for at sætte sig mål, og om, hvordan mål kan opstå, udvikles og ændre sig, fx med spørgsmål som 6

7 Hvordan kan drømme og ønsker blive til virkelighed? Hvem kan hjælpe, når man ønsker at nå et bestemt mål? Hvad kan et mål være, når man går i 4./5./6. klasse? Hvad kan et mål være, når man går i udskolingen? Hvad kan et mål være, når man er voksen? Hvad kan man gøre for at nå de mål, man har? Kan man nå alle de mål, man har? Kan man nå dem alle på én gang? Hvordan kan interesser have betydning for de ønsker, drømme og mål, man har? Hvordan kan styrkesider have betydning for de ønsker, drømme og mål, man har? Har man de samme mål hele livet igennem? Hvem/hvad bestemmer, hvilke mål man har? Eleverne fortæller om de overvejelser, som underviserens oplæg igangsætter instruerer eleverne i, at de med afsæt i, hvad deres A3-tegning indeholder af fremtidsforestillinger, interesser og styrkesider, skal vælge 3 mål, som de gerne vil nå. Det kan fx være noget, som de gerne vil lære, eller blive bedre til i relation til deres fremtidsforestillinger. Målene kan knytte sig til elevernes fritid, familie, netværk og interesser, eller til fremtidig uddannelse og job orienterer eleverne om, at de på A3-papirets øverste højre hjørne skal tegne tre bobler og skrive de 3 valgte mål i hver sin boble. På den nederste højre del af papiret tegnes en tændstikmand, som skal forestille eleven her og nu viser efterfølgende eleverne, hvordan de skal tegne tre stiger, som alle udgår fra tændstikmanden og ender i hver af de tre bobler instruerer dernæst eleverne i, at de på hver af de tre stiger skal skrive stikord til, hvordan de forestiller sig, at de tre mål kan opnås ud de interesser og styrkesider, der er angivet på tegningen. giver eksempler både på mål, der kan ligge umiddelbart for eller være længere ud i fremtiden, ligesom der gives eksempler på, hvad der kan indgå i vejene til disse mål; hvad der kan angives på stigerne. Bearbejdning Eleverne arbejder individuelt med at indskrive mål og stikord til, hvordan disse mål kan opnås. Der kan arbejdes parvis om opgaven, hvor to elever kan bistå hinanden i de overvejelser, som opgaven afstedkommer Opsamling beder eleverne på skift give eksempler på de mål, de har angivet, og på hvordan de forestiller sig, at disse mål kan opnås drøfter med klassen, hvad deres udbytte af arbejdet med styrkesider, interesser og drømme har givet i forhold til de foreløbige overvejelser, eleverne har om deres fremtid 7

8 opbevarer eller beder eleverne opbevare A3-papirerne med bl.a. styrkesider, interesser og fremtidsforestillinger til senere sammenligning med de mål for uddannelse, job og karriere, som eleverne i udskolingen skal arbejde med jf. færdigheds- og vidensmål for Uddannelse og job kan anvende indholdet i elevernes A3-papir og de overvejelser, som eleverne har givet udtryk for, i individuelle samtaler med eleverne om deres elevplan. 8

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring

Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring Selvevaluering og kompetenceafklaring - Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Personlige valg egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse Eleven kan træffe valg på baggrund af

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer 8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer 8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor

Læs mere

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling

Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Lærervejledningen til Pumpefabrikken Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort Indskoling Job Job Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job 1. modul Forberedelse af emnearbejdet Tur på skolen I praktik hos en medarbejder på skolen

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet 9. klasse Det gode liv arbejdsmarkedet Det gode liv arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Dagens tema Introduktion og arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet og film Messedag Uddannelsesplan Ude af arbejdsmarkedet

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten. Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen hvad skal være din næste bevægelse? Formålet med samtalen Formålet med karriereudviklingssamtalen er at understøtte din karriereudvikling. Samtalen

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere