SLUTEVALUERING VÆGTSTOP TILBUD HERNING KOMMUNE

Transkript

1 SLUTEVALUERING VÆGTSTOP TILBUD HERNING KOMMUNE 1

2 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 4 2. BEGREBSAFKLARING 5 3. PROJEKT VÆGTSTOP I HERNING KOMMUNE FORMÅL MÅLGRUPPER REKRUTTERING AF BORGERE TIL VÆGTSTOP VÆGTSTOPKURSET SMÅ SKRIDT INDIVIDUEL AFKLARENDE SAMTALE GRUPPEFORLØB ØKONOMI OG RESSOURCER 8 4. EVALUERING EVALUERINGSMÅL EVALUERINGSMETODER KVANTITATIVE DATA KVALITATIVE DATA FEJLKILDER RESULTATER OG SAMMENFATNINGER VÆGTSTOPDELTAGERNE REKRUTTERING FRAFALD OG MANGLENDE OPFØLGNING VÆGTÆNDRINGER OG ÆNDRINGER I TALJEOMKREDS VÆGTÆNDRING EFTER 3, 6 OG 12 MÅNEDER TALJEOMKREDS VÆGTSTOPFORLØBET GRUPPEFORLØB OG MØDEGANGE FYSISK AKTIVITET SMÅ SKRIDT KOST MENTAL FORANDRING 26 2

3 5.5.6 NETVÆRK OG STØTTE KONKLUSION ANBEFALINGER KILDER 33 BILAG 1-3: 34 3

4 Evalueringen er udarbejdet i marts af: Louise Theilgaard Nikolajsen, cand.scient.san.publ. Sundhedskonsulent, Staben for Sundhed og Ældre Slutevalueringen er den tredje evaluering under perioden med vægtstop, strækkende fra Denne evaluering bygger på statusevaluering udarbejdet af Nadja Frederiksen. Fra januar 2014 er tilbuddet om vægtstop til Herning Kommunes borgere blevet et fast driftstilbud. 1. Indledning og baggrund Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 for Region Midtjylland viser, at andelen af svært overvægtige (BMI 30) udgør 18 % af den voksne befolkning i regionen. Sammenlignet med data fra Sundhedsprofilundersøgelsen i 2006 er andelen af svært overvægtige voksne i regionen steget fra 14 % i 2006 til 18 % i Undersøgelsen viser endvidere, at udviklingen har været størst blandt gruppen med lavt uddannelsesniveau, hvor andelen er steget fra % fra Andelen af svært overvægtige kvinder er steget fra 13 % i 2006 til 16 % i 2013, og for mændenes vedkommende er andelen steget fra 14 % i 2006 til 16 % i Data fra Herning Kommune viser ligeledes en negativ tendens, hvad angår andelen af svært overvægtige. Fra er andelen af svært overvægtige voksne steget fra 12 % i 2006 til 17 % i 2013(1). Det er velkendt, at overvægt og især svær overvægt kan have negative konsekvenser for sundheden og helbredet, da risikoen for en række fysiske sygdomme, som eksempelvis type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk (hypertension) og nogle former for kræft, er væsentlig forøget i forhold til normalvægtige (2). Udover risikoen for fysiske sygdomme, kan svær overvægt være årsag til psykosociale problemer, såsom lavt selvværd, manglende handlekompetencer og social isolation, hvilke er faktorer, som kan påvirke og forringe livskvaliteten (3). Samfundsøkonomisk har den stigende forekomst af svær overvægt også betydning. Beregninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2007 viser, at svær overvægt årligt koster det danske 4

5 samfund 14,4 mia. kr., hvoraf 1,1 mia. kr. relaterer sig til sygehusomkostninger og 13,3 mia. kr. knyttes til arbejdsmarkedsomkostninger 1 (4). I satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af målrettede indsatser overfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne i den danske befolkning. Disse midler fik Herning Kommune andel i og iværksatte i perioden 2009 til januar 2011, i samarbejde med Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer Kommuner, vægtstopforløbet Stop Vægten. I Herning Kommune blev indsatsen målrettet borgergrupperne: Svært overvægtige gravide, svært overvægtige kvinder på barsel, etniske minoriteter med svær overvægt samt svært overvægtige borgere udenfor arbejdsmarkedet. Evalueringsrapporten Stop Vægten Tværkommunal indsats overfor svær overvægt i udvalgte grupper, som blev udfærdiget efter endt projektperiode på baggrund af satspuljemidlerne, kommer frem til en række resultater og anbefalinger. Anbefalingerne om bl.a. at give deltagerne mulighed for at vælge mellem flere tidspunkter for kurset samt vigtigheden af opbygningen af et socialt netværk deltagerne imellem, er der bl.a. taget højde for i planlægningen af igangværende vægtstopforløb i Begrebsafklaring Svær overvægt er defineret som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Metoden som benyttes til at måle kroppens fedtmasse er Body Mass Index (BMI). BMI beregnes som kropsvægten divideret med højden² (kg/m²). Klassifikation af vægt på basis af beregning af BMI: Vægtkategori: BMI (kg/m 2 ): Undervægtig BMI<18,5 Normalvægtig 18,5-24,9 Overvægt 25,0-29,9 Svær overvægt (fedme) BMI 30,0 1 Opgjort efter humankapitalmetoden, hvor mennesket er opgjort som et produkt på lige fod med eksempelvis jord og kapital 5

6 BMI kan bruges til at sammenligne vægtniveau, både blandt de to køn, forskellige populationer, forskellige aldersgrupper og etniske grupper. Dog giver måling af BMI ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt, muskelmasse, væske og knogler. Taljemål Skæringsværdierne for, hvornår man er i forhøjet risiko for ovennævnte livsstilssygdomme varierer efter om man er mand eller kvinde 32-saadan-maaler-du-din-talje.aspx Projekt Vægtstop i Herning Kommune Formål Formålet med projekt Vægtstop var at finde de rette metoder til at stoppe vægtudviklingen hos svært overvægtige borgere (BMI 30) i Herning Kommune. Succeskriteriet for projektet var altså om deltagerne i vægtstop formår at stoppe med at øge deres vægt/holde deres vægt stabil. En positiv gevinst ved vægtstop er, hvis deltagerne formår at tabe sig i vægt. Desuden var det en del af formålet at give deltagerne øgede handlekompetencer til at påbegynde og fastholde en varig livsstilsændring med vægtstop og vægttab. 3.2 Målgrupper Vægtstopkurset er pt. et gratis tilbud til alle voksne borgere, som bor og/eller arbejder i Herning Kommune med BMI 30. Som en del af indsatsen har der været særlig fokus på ulighed i sundhed dette blev gjort ved at rekruttere i borgergrupper med ingen eller lav uddannelse. Denne tilgang er i tråd med Herning Kommunes generelle indsats ift. at støtte de borgere der har mest brug for hjælp. 3.3 Rekruttering af borgere til Vægtstop Rekrutteringen af borgere til Vægtstopkurset er foregået bredt. Der er blevet udarbejdet pjecer og opslag, som er blevet distribueret ud til samtlige lægepraksis, apoteker, biblioteker, genbrugsbutikker og fysioterapeuter i Herning Kommune. Endvidere har der været annoncering i Herning Folkeblad på udvalgte onsdage, hvor avisen husstandsomdeles. Der 6

7 er blevet rekrutteret via de månedlige sundhedsnyheder, Sund Nyt på kommunens intra- og internet, ligesom tilbuddet har været præsenteret ved diverse Åbent hus arrangementer og på sundhedsdage i kommunen. Endvidere har vægtstoprådgiverne været ude på alle plejecentre i kommunen, hvor tilbuddet er blevet præsenteret ved personalemøder. Mund til mund metoden blandt allerede rekrutterede deltagere, har også fungeret som rekrutteringsstrategi. 3.4 Vægtstopkurset Vægtstopkurset har haft forskellig længde blandt andet på 8 uger og forløb på ca. 12 måneder men altid fordelt på 18 mødegange. Når en borger henvender sig med ønsket om at deltage i et vægtstopforløb, bliver borgeren bl.a. spurgt om han/hun har en BMI 30. Hvis de opfylder kriteriet for deltagelse, skrives de på en venteliste, efter deres ønske om et formiddags-, eftermiddagseller aftenhold samt evt. foretrukne ugedag. Når der er ca. 12 på venteliste, startes et hold Små skridt Vægtstopkurset er baseret på metoden Små skridt som er udviklet af Sundhedsstyrelsen og Kommiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen (5). Små Skridt metoden adskiller sig fra slankekure, ved at tage udgangspunkt i borgernes nuværende vaner og adfærd, og ændre gradvist på dem over en lang periode ved hjælp af meget små ændringer i stedet for at fokusere på store vægttab over kort tid Individuel afklarende samtale Inden holdet starter, skal alle borgere til en individuel afklarende samtale med en vægtstoprådgiver. Under samtalen tales vægtstopforløbet igennem, dels for at gøre borgerne bekendt med forløbets formål, indhold og metode, men også for at få afklaret, om borgeren er motiveret for at begynde i et vægtstopforløb, eller om et anden indsats er mere hensigtsmæssig. Ved den individuelle samtale foretages endvidere den første måling af højde, vægt og taljeomkredsen (inklusionsmålingen), ligesom borgeren sætter sit første lille skridt at arbejde med, jf. Små Skridt metoden Gruppeforløb De borgere, som har været til den individuelle afklarende samtale, og som ønsker at fortsætte i et vægtstopforløb, starter herefter op i et gruppeforløb, som er rammen for vægtstopkurset. 7

8 Hvert hold har tilknyttet én vægtstoprådgiver, som planlægger og leder gruppemøderne. Til at forvalte vægtstoptilbuddet i Herning Kommune er to projektansatte vægtstoprådgivere med uddannelse som hhv. klinisk diætist og professionsbachelor i human ernæring ansat. Vægtstopforløbet har været forskelligt sammensat blandt andet har holdet i en periode strukket sig over 12 måneder med 18 mødegange, hvoraf fem er afsat til motion. Hver mødegang har en varighed á ca. to timer. Mødegangene, som ikke involverer motion, foregår altid på samme måde. Første time bruges på runden rundt, hvor deltagerne fortæller om det/de skridt de arbejder med - hvad der går godt, hvad der går mindre godt osv. Der lægges op til at deltagerne under runden rundt bruger hinanden i forhold til sparring og gode råd. Vægtstoprådgiverens rolle er at gruppevejlede, gennem en coachende tilgang. Den sidste time holder vægtstoprådgiveren et oplæg, der skal være med til at aflive myter, bekræfte viden og inspirere til nye skridt i forhold til vægtstop/vægttab. Uanset længden på forløbene har oplæggene indeholdt disse temaer: Hvordan gør man sin mad sundere Varedeklarationer og ernæringsmærkninger At spise på følelser og hovedløse spisevaner Fysisk aktivitet (som teori) Mindsettet og mindfulness. For de fleste hold vil mødegangene blive afholdt på Rådhuset i Herning, men alt efter antallet af deltagere fra forskellige lokalområder, afholdes møderne også lokalt eller på en arbejdsplads i kommunen. Uanset lokation og gruppesammensætning, er skabelonen og indholdet i kurset det samme. 3.5 Økonomi og ressourcer Efter pilotperioden fra bevilgede Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune i maj 2011, i alt kr. til at iværksætte og udføre yderligere tiltag på vægtstopområdet, blandt 8

9 svært overvægtige voksne, for årene I april 2012 bevilligede Forebyggelsesudvalget yderligere midler til vægtstopindsatsen, i alt kr. for årene I øjeblikket indgår tilbuddet som en del af den faste sundhedstilbudsindsats og indgår som del af driften. 4. Evaluering Nærværende evaluering er en slutevaluering, hvori både effekten og processen af projekt Vægtstop er genstand for undersøgelse. Denne endelige slutevaluering laves med henblik på anbefalinger, som kan styrke vægtstopindsatsen i drift. Projekt Vægtstop i Herning Kommune tæller primo maj 2013, 22 startede hold. I nærværende evaluering indgår der kvantitative data fra de 110 borgere. Der er til forskel fra statusevalueringen kun inddraget data hvor alle målinger er dokumenteret. Dette styrker evalueringen da fejlkilder minimeres. På baggrund af de kvantitative data afdækkes målbare effekter og resultater. Endvidere indgår der kvalitative fokusgruppeinterview med vægtstopholdene, som skal være med til at understøtte de kvantitative resultater, men også for at italesætte de emner, som ikke kan effektmåles. Disse kvalitative data var også med i den foregående statusevaluering. Der er også foretaget interview med vægtstoprådgiverne for at få deres perspektiver og synsvinkler på vægtstopforløbet. 4.1 Evalueringsmål Målene med statusevalueringen er at undersøge og opnå viden om: Vægtændringer og ændringer i taljeomkreds: I hvilket omfang kan der påvises vægtstop/vægttab og ændringer i taljeomkreds efter 12 måneders vægtstopforløb for deltagerne? Vægtstopforløbet: Hvordan italesætter deltagerne vægtstopforløbet som helhed, herunder gruppeforløbet, fremmøde, Små skridt som metode, kost og fysisk aktivitet? Mental forandring: Hvad motiverer deltagerne til at deltage i et vægtstopforløb og hvorvidt har vægtstopdeltagerne ændret tankegang og mindset i vægtstopforløbet? 4.2 Evalueringsmetoder Kvantitative data Under vægtstopprojektet, som var finansieret af satspuljemidlerne, blev der anvendt spørgeskemaer i evalueringen, som var udviklet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med NIRAS 9

10 Konsulenterne. Disse spørgeskemaer (bilag 1) er ligeledes anvendt i denne evaluering. Deltagerne skal udfylde 3 spørgeskemaer i løbet af vægtstopforløbet - ved den individuelle samtale samt 3 og 12 måneder efter projektstart. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål vedrørende deltagernes personlige karakteristika, fysisk aktivitet, alkohol, rygning, søvn, trivselsmæssige forhold samt motivation for deltagelse i vægtstop. Som opfølgning bliver deltagerne ligeledes målt og vejet ved start, samt 3, 6 og 12 måneder efter start. Da det blev vurderet, at Niras spørgeskemaerne ikke målte tilstrækkeligt på faktorer vedrørende motivation, livskvalitet og sundhedsadfærd, blev det internationalt anerkendte og validerede spørgeskema HeiQ 2 (bilag 2) inkluderet som en del af evalueringen fra hold 5. HeiQ skemaerne bidrager derfor til evalueringen med en større indsigt i, hvordan deltagerne flytter sig mentalt, adfærds- og følelsesmæssigt. Deltagerne svarer på et identisk spørgeskema ved start samt 3 og 12 måneder efter start. Derved er forandringer i deltagernes svar enkle at monitorere og aflæse Kvalitative data De kvantitative resultater suppleres af kvalitative fokusgruppeinterviews, for at få et mere dybdegående billede af deltagernes oplevelser med vægtstopforløbet. Der er blevet afholdt fokusgruppeinterview med samtlige af de inkluderede vægtstophold. Deltagerantallet ved fokusgruppeinterviewene har varieret mellem 1-8 deltagere, og citater fra de forskellige interview indgår i større eller mindre grad i evalueringen. De anvendte interviewguides (bilag 3) har været semistrukturerede 3, men med en tematisk opdeling. Alle interviews forefindes digitalt, og citater er anvendt i det omfang og i den kontekst, det passer ind i evalueringen Fejlkilder Der kan forekomme fejlkilder. Grunden hertil er mange. Deltagere som enten har tabt sig meget eller taget meget på, kan påvirke gennemsnitsværdier kraftigt. Generelt viser de tilgængelige data tendenser, men ikke noget konkluderende. 2 HeiQ Health Education Impact Questionnaire 3 Det vil sige at rækkefølgen af spørgsmål, indenfor relevante emner, er fastlagt i interviewguiden, men formuleringen af spørgsmålene er ikke fastlagt på forhånd. Interviewet udvikler sig efter de svar som de interviewede giver. 10

11 Alle spørgeskemaer er udfyldt i hånden, og derefter indtastet manuelt af tredje part i Niraskonsulenternes database. I nogle af de deltagerudfyldte spørgeskemaer kan der forekommer fortolkningsfejl. 5. Resultater og sammenfatninger Resultaterne tager udgangspunkt i evalueringsmålene afsnit 4.1. Der inddrages resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, HeiQ skemaerne, vægtmålingerne samt udsagn fra fokusgruppeinterviewene med vægtstopholdene og vægtstoprådgiverne. 5.1 Vægtstopdeltagerne For de inkluderede personer i denne evaluering, blev der gennemført individuelle afklarende samtaler med alle 110 personer. Grunden til at HK anvender den individuelle samtale er for at være sikker på at tilbuddet om vægtstop er tilpasset individuelle faktorer. Der foregår derfor en form for forventningsafstemning i den individuelle samtale. Flere bliver ekskluderet i den individuelle samtale da tilbuddet ikke lever op til forventningerne. Tabel 2 Fakta om vægtstopdeltagerne ved projektstart (n=110) For de hold som afholdes lokalt, er det af stor betydning for deltagerne, at dette kan lade sig gøre. Flere af deltagerne på de lokalt afholdte hold nævner, at de ikke er sikre på, at de ville møde op på et vægtstophold, hvis de skulle møde på rådhuset i Herning, da bl.a. helbred og transport er barrierer i forhold til fremmøde. Nu har jeg et dårligt helbred [ ], så derfor ved jeg i hvert fald, at det at det (vægtstopkurset) er her, i boligkomplekset, det har stor betydning for mig i hvert fald. Kvindelig vægtstopper, hold 11, (3:35) Det er sådan set dejligt, det er i Hammerum. Fordi, jeg har ikke kørekort og sådan nogle ting det er lidt nemmere. Skulle du til at tage bussen ind (til Herning) og sådan noget, så kommer man nemmere til at sige ej, du springer over. Kvindelig vægtstopper, hold 7, (6:27) 11

12 Vi var 12 her fra begyndelsen af, havde vi lavet det f.eks. kl. 17 på Herning Kommune så var der ikke kommet 12. Det er jeg slet ikke i tvivl om Mandlig vægtstopper, hold 5, (2:47) Sundhedsprofilen 2010 viser, at 24 procent af alle lavt uddannede 4 voksne i Region Midtjylland er svært overvægtige. Målt på uddannelse er det den største gruppe af svært overvægtige. For bl.a. at mindske den sociale ulighed i sundhed, er der derfor et særligt incitament i at nå denne gruppe af borgere i kampen mod svær overvægt. I forhold til de deltagere som er blevet rekrutteret til Vægtstop, tilhører størstedelen - 82 deltagere (72 %), gruppen lavt uddannede hvilket også er én af de særlige målgrupper, man gerne vil nå med vægtstopindsatsen. 31 deltagere (27,2 %) har en mellemlang videregående uddannelse og 1 deltager (0,8 %) har en lang videregående uddannelse se graf 1. Graf 1 Viser antallet af deltagere som har fuldført uddannelse indenfor de forskellige kategorier af uddannelser. (n=114) 4 Lavt uddannede dækker over kategorierne folkeskole eller kortere, erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse/hf/htx/hhx og kort videregående uddannelse 12

13 I forhold til fordelingen af køn, som benytter sig af vægtstoptilbudet, har det tiltrukket flest kvinder. Aldersspredningen blandt deltagerne har været stor, fra år, derfor er deltagerne mange forskellige steder i deres liv. I forhold til uddannelsesniveau, rammer tilbuddet mange i målgruppen lavt uddannede, som generelt er mere overvægtige end folk med en mellemlang og lang videregående uddannelse. 5.2 Rekruttering Alle borgerne, der bliver opskrevet på venteliste til et vægtstophold, har fortalt, hvordan de har hørt om vægtstopkurset. Ud fra de oplysninger, som deltagerne har givet, viser tabel 3, at knap halvdelen af deltagerne er rekrutteret gennem en særlig indsats dvs. via udvalgte arbejdspladser (bl.a. plejepersonale på plejehjem og plejecentre) og lokalt i udvalgte boligområder, hvor vægtstoprådgiverne selv har været ude og fortælle om vægtstoptilbuddet, ligesom de har delt informationsmateriale ud. Det har endvidere givet et stort antal deltagere at annoncere tilbuddet i Herning Folkeblad, på kommunens intra- og internet og at have foldere og plakater ude på offentlige steder. Tabel 3 Rekrutteringsmetode Rekrutteringsmetode: Antal: Henvist fra læge/fysioterapeut 19 Opslag i avis, folder, "åbent hus", hjemmeside 28 Via netværk (familie, venner, kolleger ) 16 Særlig indsats (arbejdsplads, boligområde) 46 Ikke oplyst 5 Vægtstoprådgiverne bekræfter ligeledes i deres interview, at det er en bred strategi, de har brugt i deres rekruttering. Efter deres mening og opfattelse har det været mest effektfuldt selv at være ude og møde borgerne, dér hvor de er, på arbejdspladser og i udvalgte boligområder. Det er særligt det der, og det har vi også oplevet andre steder - vi har været der, og de har mødt os og de kunne spørge os i stedet for den der ret intetsigende pjece i virkeligheden. Vægtstoprådgiver 1 (4:13) 13

14 En målrettet rekruttering til vægtstop, mod specifikke målgrupper, kræver flere ressourcer end en pjece eller et opslag. Vægtstoprådgiverne skal investere deres tid og tilstedeværelse de steder, hvor det kræves for at nå de målgrupper og deltagere, man gerne vil nå og som kunne have gavn af et vægtstoptilbud. 5.3 Frafald og manglende opfølgning I et forløb med en varighed på ca. 12 måneder, er det svært at undgå, at der sker frafald i deltagergruppen. Ud af de 227 deltagere som påbegyndte et vægtstopforløb, viser undersøgelsen at 117 personer faldet fra eller ikke har afleveret spørgeskemaer, hvilket er over 50 % AF DELTAGERNE. Årsagerne hertil er mange, men flytning fra kommunen, psykiske problemer og manglende overskud i hverdagen er nogle eksempler på årsager til frafald. Udover dem, som er bekræftet at være faldet fra, er der en stor gruppe som tegner sig for manglende opfølgning i forhold til vægt og taljemål. Deltagerne møder ikke op på de mødegange, hvor de skal have lavet deres opfølgende målinger. Selvom der mangler opfølgende målinger på deltagerne, har de ikke givet udsagn om, at de ikke ønsker at være med i vægtstopkurset mere, hvorfor de ikke kan betegnes som frafaldne. Det er relevant at overveje, om der er nogle ting i forhold til konceptet som kan optimeres således, at nogle af frafaldende kunne undgås. Det kunne bl.a. være i forhold til deltagernes motivation, ejerskab i projektet og netværksdannelse. Endvidere kan nogle af frafaldende også skyldes, at vægtstoprådgiverne, ved den individuelle samtale, ikke har identificeret de borgere som er særligt sårbare, og som evt. ville have gavn af et andet tilbud før et vægtstopforløb. 5.4 Vægtændringer og ændringer i taljeomkreds Vægtændring efter 3, 6 og 12 måneder Deltagernes vægtændringer før og efter blev beregnet ud fra de opfølgende målinger. En øgning af vægten på mere end 1,1 kg blev kategoriseret som en vægtøgning, en vægtændring på +/- 1 kg., blev taget som udtryk for vægtstop (eller stabilitet, da vægten normalt kan variere indenfor denne værdi) og et vægttab på mere end 1,1 kg blev kategoriseret som et vægttab. 14

15 Graf 2: Vægtstoppernes vægtændringer fra start til slut. Grafen viser direkte sammenligninger, og er baseret på gennemsnitsberegninger på baggrund af indsamlet data. Som det ses i grafen er gennemsnitsvægten faldet med fra 106 kg til 102 kg. Som graf 2 viser, opnår størstedelen af deltagerne i vægtstopforløbet generelt et vægttab. Dette var ikke et direkte mål med indsatsen men derimod en positiv effekt. Det gør heller ikke noget hvis ikke du har tabt dig altså bare den står stille, så er der ingen sure miner. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (35:48) På denne baggrund må det antages, at projektet har opnået mere end foregivet i succeskriteriet. Uden at tage højde for fejlkilder, giver det en indikation af, at metoden Små skridt virker også i det korte perspektiv i forhold til svært overvægtige og vægtstop Taljeomkreds Udover BMI som mål til at kategorisere deltagernes grad af overvægt, anvendes også taljeomkredsen som et mål og en indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt. Hvordan fedtet er fordelt på kroppen er ikke uden betydning, og især mængden af abdominalfedt 5 er interessant, da risikoen for en række livsstilssygdomme (som metabolisk syndrom, diabetes type 2, søvn apnø, slidgigt, nogle former for kræft og hjertekarsygdomme) stiger med antallet af 5 Fedt omkring maven 15

16 centimeter om livet. Skæringsværdierne for, hvornår man er i forhøjet risiko for ovennævnte livsstilssygdomme, varierer efter om man er mand eller kvinde se afsnit 2. For hver cm. deltagernes taljemål mindskes mod den lave risikoværdi, øges deltagernes sundhed. Ikke nok med at deltagernes sundhed øges, så har en reduktion af vægt og taljeomkreds også en betydning i et samfundsøkonomisk perspektiv. En dansk undersøgelse viser, at sundhedsomkostningerne stiger med hhv. 1,24 % for kvinder og 2,08 % for mænd for hver cm deres taljeomkreds ligger over det normale taljemål. Denne procentsats stiger ydermere, hvis personerne samtidig har en følgesygdom betinget af deres overvægt. Undersøgelsen bekræfter endvidere, at taljemålet er en bedre indikator for beregning af sundhedsomkostninger end brug af BMI, da der kan være fejl forbundet med en BMI beregning (6). På baggrund af deltagernes reduktion i taljeomfang bør de i teorien have mindsket deres sundhedsomkostninger jf. den danske undersøgelse, nævnt ovenfor. At en reduktion i vægt og taljeomfang kan have flere sundhedsmæssige betydninger er én af vægtstopdeltagerne i særdeleshed et godt eksempel på. En kvindelig vægtstopper fortæller, at hun ikke længere tager medicin for sit forhøjede blodtryk, som hun gjorde inden starten på vægtstopkurset. For mit vedkommende. Jeg havde forhøjet blodtryk. Jeg har smidt tabletterne det har jeg. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (37:09) Tabel 5: Viser den gennemsnitlige udvikling af taljemål (i cm) for de 110 inkluderede deltagere. Det gennemsnitlige taljemål er mindsket fra 118 cm ved start til 109 cm ved afslutningen året efter. 16

17 Taljemålet er et bedre mål at anvende end BMI, hvis man gerne vil præcisere risikoen for følgesygdomme. Samtidig er taljemålet en bedre indikator for beregning af sundhedsomkostninger. Man kunne derfor fokusere mere på taljemålet og vigtigheden af en reduktion heraf, både overfor deltagerne, men også i forhold til beregninger af sundhedsomkostninger som incitament i forhold til investeringen i indsatsen. Det vil endvidere være relevant at fokusere på (evt. via spørgeskemaet) yderligere faktorer, som kan identificere sundhedsforandringer hos deltagerne, ligesom tilfældet med den kvindelige vægtstopper, der er stoppet med at tage tabletter mod forhøjet blodtryk. 5.5 Vægtstopforløbet Gruppeforløb og mødegange Vægtstopkurset forløber som et gruppeforløb, udover den individuelle afklarende samtale, som alle borgere skal igennem, inden de starter op i et gruppeforløb. Grupperne bliver sat sammen på forskellig vis, afhængig af ønsker til eksempelvis tidspunkt på dagen og lokation. At sætte mennesker med forskellig baggrund sammen i en gruppe, er ikke en let opgave, hvilket også afspejler sig på de forskellige hold. Vægtstoprådgiverne fortæller, at det er forskelligt hvordan grupperne fungerer. Nogle grupper er gode til at få opbygget et sammenhold og også få arrangeret aktiviteter udenfor vægtstopmødegangene, hvorimod det ikke fungerer eller ikke er et ønske for andre. 17

18 Jeg har godt kunne lide min gruppe, og jeg har glædet mig til at skulle være sammen med dem hver gang, og det har været motivation nok. Kvindelig vægtstopper, hold 2, (6:31). Nu sad jeg med hold x i går, der var rigtig, rigtig kede af, at der ikke var noget sammenhold på det hold. Altså de var fuldstændig ærlige overfor hinanden jeg tror heller ikke, de kommer til det, at få mere med hinanden at gøre. Det er bare rigtig ærgerligt. De ville gerne have været på et hold, hvor der var bedre sammenhold. Vægtstoprådgiver 1, (40:20) På trods af at det for nogle hold har været svært at finde sammenhold, så giver deltagerne generelt udtryk for, at rammerne for vægtstopkurset er de rigtige, da forløbet ikke kunne være afholdt på anden vis end som gruppeforløb. I sin grundform er deltagerne derfor tilfredse med forløbet. Dog efterspørger flere af deltagerne muligheden for mere individuel sparring med en vægtstoprådgiver undervejs i forløbet. Hvis jeg skal sige noget, som jeg synes der mangler, så kunne jeg måske godt tænke mig. At nu fordi, det er jo diætister. Lene hun er jo super god til det, hun er udlært, og så får man egentlig lyst til mere. Så jeg kunne måske godt tænke mig, at der havde været noget individuelt også. [ ] Det skal ikke være mere end en eller to gange måske, men hvor man kan byde ind med dig selv, og hvad er det nu lige nu, der er mit problem. Kvindelig vægtstopper, hold 10 (2:48) Lidt mere individuelt. Måske kostplanlægning, kostplan eller et eller andet ernæringshalløjsa mere. Det synes jeg. Mandlig vægtstopper, hold 12, (4:01) Der hvor deltagerne har mulighed for at sparre med hinanden, og komme med gode råd, er under runden rundt, dog har der været lidt blandede oplevelser med runden rundt fra de forskellige hold. For nogle deltagere og hold fungerer det godt, hvorimod det ikke giver noget for andre. 18

19 "Jeg har fået meget ud af at have nogle andre at snakke med - Det synes jeg virkelig jeg har fået meget ud af." Kvindelig vægtstopper, hold 1, (27:46) De gange, hvor vi har haft noget om kost og sådan noget, det synes jeg har været rigtig godt. Og så lidt mindre af det her round table eller hvad man kalder det. Rundt om bordet det giver ikke mig noget. Mandlig vægtstopper, hold 12 (2:19). Det er ikke kun ved mødegangene, hvor de opfølgende vægt- og taljemålinger bliver lavet, at deltagerne har svært ved at møde op. Under flere af fokusgruppeinterviewene bliver det fortalt, at det er et generelt problem med manglende mødedeltagelse, og det betyder noget for motivationen og sammenholdet i gruppen, at folk ikke møder op. Når folk ikke møder op er det ligeledes svært at vide, hvem man kan regne med og stole på. Det har været karakteristisk her senere i forløbet, når der har været mange, der ikke dukker op på et hold, at det ødelægger den der netværksdannelse. Man ved ikke, hvem der er der, hvem man kan regne med og sådan nogle ting. Vægtstoprådgiver 1, (40:45) Fordi vi er aldrig, næsten er over fire, altså det synes jeg er lidt træls, at der ikke er flere der kommer. Kvindelig vægtstopper, hold 3, (1:57) Vi har været nogenlunde når vi har mødtes herovre, men det har været galt når vi har skullet ud af huset. Så synes jeg, der synes jeg, vi har været lidt for sløve. Mandlig vægtstopper, hold 5, (3:11) Jeg synes ikke, det skal gå ud over mig, fordi de andre ikke kommer. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (7:14). At sammensætte grupper, der fungerer, er en svær opgave, og der er mange parametre at tage højde for. At sætte mænd sammen i en gruppe giver nogle udfordringer i forhold til konceptet og rammerne for vægtstopforløbet, da mange af dem eksempelvis ikke finder runden rundt relevant. De er i stedet mere interesserede i individuel sparring med vægtstoprådgiveren. 19

20 Individuel sparring efterlyses også af kvinderne, men ikke i samme omfang som blandt mændene. Mændene giver endvidere udtryk for, at de gerne vil have konkurrenceelementer lagt ind i deres gruppeforløb, da de motiveres gennem konkurrence. Der bør derfor differentieres i mødeafholdelserne alt efter gruppen og dens ønsker. Det vil kræve flere ressourcer, i form af tid til planlægning og forberedelse for vægtstoprådgiverne, at identificere de enkelte gruppers behov og ønsker i forhold til de mødegange, der ikke vedrører motion. At give deltagerne medbestemmelse over møderne kan ydermere være med til at give deltagerne ejerskab af forløbet, samtidig med, at det kan højne motivationen for fremmøde og fastholdelse i forløbet Fysisk aktivitet Som en del af vægtstopforløbet, er der planlagt fem mødegange til fysisk aktivitet. Der foreligger evidens for, at fysisk aktivitet, sammen med sund kost, har en betydning i forhold til vægttab og en sund livsstil. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 44 % af vægtstopdeltagerne dyrkede regelmæssig motion, da de påbegyndte deres vægtstopforløb, men efter tre måneder er den andel steget til 61 %. Endvidere er deltagerne blevet spurgt om, Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag? (se fordelingen af resultatet i graf 3). Der sker en markant ændring af deltagernes fysiske aktivitetsniveau fra start til første opfølgende måling (efter 3 måneder). Andelen som svarer ofte og meget ofte bliver større, hvorimod andelen der sjældent er fysisk aktive falder væk. Endvidere kan det ses af grafen at andelen, som svarer nogle gange til, hvor ofte de går ture, cykler eller laver fysisk arbejde i hverdagen bliver mindre fra start til 12 måneder. Modsvarende stiger andelen der svarer meget ofte, hvilket er en positiv tendens, da det må betyde at deltagerne bliver mere fysisk aktive i deres hverdag. 20

21 Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag? Det tæller også, hvis du laver tungt havearbejde eller andet ysisk f arbejde 12 mdr Sjældent 3 mdr Nogle gange Ofte Meget ofte Ved ikke Ved start % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Procent Graf 3 viser fordelingen af svaret på spørgsmålet Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag?. Tallene indsat i tabellen viser fordelingen af besvarelser i procent. Under interviewene er det også blevet klart, at den fysiske aktivitet er noget, deltagerne er blevet mere opmærksomme på og har mere fokus på. Ligesom grafen ovenfor viser, fortæller flere af deltagerne også, at de er blevet mere fysisk aktive i deres hverdag, end de var tidligere. Jeg er (blevet mere fysisk aktiv) ja. Jeg har været god til at gå ture med en veninde, det har jeg været, men jeg svømmer mere, det gør jeg. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (14:58) Deltagerne fortæller endvidere, at de ikke ville have prøvet flere af de introducerede aktiviteter, hvis ikke det havde været for vægtstopkurset. Jeg er ikke så modig. DGI-huset havde jeg overhovedet ikke været i, hvis ikke det var fordi Lene havde slæbt os derover til vandspinning. Kvindelig vægtstopper, hold 2, (19:53). Så kan jeg rigtig godt lide, at vi har meget motion ind over også, og forskellige former. Hvor det er, man kommer ud og prøve nogle forskellige ting. Og der er vi jo alle sammen i samme båd. Man behøver jo ikke være bange for nu f.eks. til yoga at man ikke lige kan smække benene om på nakken vel. Der deltager man med det, man har. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (2.24) 21

22 Vægtstoprådgiverne fortæller, at de oplever, at vægtstopdeltagerne er meget begejstrede for mulighederne for at prøve forskellige former for fysisk aktivitet. Derudover er det også en anden måde at være sammen på, både på holdet, men også med vægtstoprådgiverne, da alle er i samme båd. Stemningen er generelt høj, når man så er af sted. Det er en helt anden måde også en anden måde for dem (deltagerne) at være sammen med os på. Du oplever også, at bare fordi hun ikke vejer, hun ikke er overvægtig eller et eller andet, at så er hun altså heller ikke mester i zumba eller vandaerobic, eller hvad det nu er. Vægtstoprådgiver 2, (26:19) Da instruktørerne til motionsgangene ikke er gratis, har flere vægtstophold, med succes, været slået sammen til motionsgangene for at spare på udgifterne og samtidig få maksimal udnyttelse af de anvendte midler. Vi har tit slået dem sammen med andre hold, og det har jeg egentlig oplevet som en stor fordel. Snakken den går bare med det samme. Det er ikke sådan, at de står der hold 3 og hold 7 herovre. Altså de blander sig bare og har en god snak og sådan noget. Det tænker jeg er rigtig vigtigt i forhold til at styrke netværket også. Vægtstoprådgiver 1 (34.30) Fysisk aktivitet er ikke noget, der for alle vægtstopdeltagere har været en del af deres hverdag, inden de begyndte på vægtstop. Til gengæld viser statistikken, at fysisk aktivitet bliver en større del af deltagernes hverdag, som vægtstopforløbet skrider frem. For størstedelen af deltagerne har det også været positivt at blive introduceret til forskellige motionsformer i løbet af vægtstopforløbet. Motionsformer, de ikke på egen hånd ville have valgt at prøve, men som de finder ud af, at de godt kan mestre. At være med et vægtstophold i eksempelvis DGI Huset for første gang giver deltagerne en fortrolighed med huset sammen med folk de kender, som kan medvirke til, at de benytter huset igen en anden gang. Endvidere er motionen med til at styrke sammenholdet i gruppen, da man er sammen med hinanden og vægtstoprådgiverne på en anden måde. Incitamentet til at fastholde motion som en del af 22

23 vægtstopforløbet er derfor stort, da det er med til at styrke deltagernes handlekompetencer og fysiske aktivitetsniveau generelt Små skridt Vægtstopkurset bygger på metoden Små skridt, som vægtstopdeltagerne har taget godt imod, både blandt dem, hvor metoden har været effektiv i forhold til vægtstop og vægttab, men også blandt dem, som har taget på. Jeg synes, det her det var lige præcis den rigtige måde at gøre det på. I stedet for at gøre et eller andet, der bare gør, at man taber sig en masse i vægt og så tager det på igen bagefter [ ] Jeg er overbevist om, dette er den rigtige måde at gøre det på. Mandlig vægtstopdeltager, hold 12 (1.34) "De små skridt kan jeg godt få til at fungere i min hverdag, fordi jeg ikke skal ændre en masse ting. At jeg ikke skal spise noget helt andet, end de andre." Kvindelig vægtstopper, hold 1, (39:12). Og det er på en eller anden måde overskueligt, når man arbejder med et nyt skridt af gangen Det kan også være træls, fordi man ikke synes, det virker, men på den anden side set, så er det i hvert fald også til og bære, eller hvad kan man sige, man kan overskue det i en travlt hverdag. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (12:52). De små skridt de virker. Mandlig vægtstopper, hold 5, (7:29). Vægtstoprådgiverne er også begejstrede for små skridt metoden, da den er motivationsfremmende, lystbetonet og kan tilpasses den enkelte, hvilket er vigtige faktorer i vejen mod at opnå en vægtændring, da viljen til at ville ændre vaner og adfærd skal komme fra deltagerne selv. Selve metoden hviler jo rigtig meget på det her med, at det er deres motivation, og det hele skal starte der, hvor de har lyst. Vi står ikke med løftede pegefingre. Vi siger ikke, det er der, du skal starte. Du har spist alt for meget smør, eller hvad det er. Det er hele tiden deres lyst, der driver det. 23

24 Så kan det godt være, det starter med et skridt, der ikke handler direkte om vægten, men det handler måske om at få ro på sig selv eller et eller andet. Men hvis det er der det er det, der skal til for at starte det for dem, så er det der, vi kører. Det fornemmer jeg i hvert fald er det, der er med til at bære motivationen for det. Vægtstoprådgiver 1, (15:30) Kost I forhold til de små skridt, som deltagerne har sat sig mod et vægtstop/vægttab, fortæller flere af deltagerne i interviewene, at de har foretaget kostændringer i retning af at spise mindre slik og søde sager, men også at drikke mindre cola. Ligeledes handler det for flere vægtstopdeltagere om måden, de spiser på, og mængden af mad de indtager. Førhen spiste jeg en plade chokolade hver dag nu kan jeg købe en plade chokolade til fem dage og det har jeg det godt med. Kvindelig vægtstopper, hold 3, (57:32) Du skal ikke forbyde dig noget som helst, vel. Du skal tænke lidt over, hvad du putter ind og jeg har taget små skridt med kager og slik. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (39:55) Jeg synes, jeg har fået et helt andet forhold til mad på en eller anden måde. For det jeg spiste, der var jeg bange for at tage på hele tiden. Det er jeg ikke mere. Kvindelig vægtstopper, hold 11, (5:44) Ud over de ændringer, som deltagerne har lavet i forhold til deres kostændringer, kan man høre på deltagerne, at der også er en mental vinkel på deres handlinger i forhold til deres kostændringer, som og det har jeg det godt med og du skal ikke forbyde dig noget som helst. Det er her, man kan se, hvordan Små skridt metoden arbejder, i forhold til ændring af vaner og adfærd. Tankerne omkring, hvad de spiser, og hvor meget de spiser, bliver et bevidst valg/en stillingtagen i stedet for en autopilothandling Mental forandring Udover at kunne foretage små ændringer i vaner i forhold til kost og motion, så er den mentale del af et vægtstopforløb i særdeleshed vigtig. At kunne fastholde en vane- og vægtændring er lige så 24

25 meget en mental ændring, som det er en fysisk ændring. Der arbejdes løbende med de mentale processer ved et vægttab på vægtstopkurset, bl.a. ved hjælp af mindfulnessøvelser. Som en af vægtstoprådgiverne påpeger: Der er ikke nogen, der har tabt sig nogensinde af at have dårlig samvittighed. Vægtstoprådgiver 1, (21:05). På et af spørgsmålene i HeiQ skemaerne, bliver deltagerne stillet spørgsmålet Jeg føler, at jeg har styr på, hvordan jeg fastholder et vægttab (graf 4). Efter kun 3 måneders forløb, kan man se en markant ændring af svarene. Fra at flertallet af besvarelserne lå i helt uenig og uenig, ligger flertallet af besvarelserne efter tre måneder i enig og helt enig. Efter 12 måneders forløb, er svartendensen den samme, som efter tre måneders forløb. Dog er antallet som svarer helt enig steget markant i forhold til besvarelserne efter tre måneder. Jeg føler, at jeg har styr på, hvordan jeg fastholder et vægttab Ved start 3 mdr. 12 mdr Helt uenig Uenig Enig Helt enig Graf 4 Viser svarfordelingen i antal. En af kerneværdierne i forløbet er endvidere at give deltagerne oplevelsen af, at de kan mestre en hverdag med overvægt. Det kræver handlekompetencer og egenomsorgsevne. Den viden og de værktøjer, som deltagerne bliver præsenteret for gennem kurset, bidrager til at styrke handlekompetencerne og egenomsorgsevnen, og det gælder i høj grad det som foregår på det mentale plan. 25

26 Jeg taber mig jo ikke 20 kg vel, lige nu og her, men det handler meget om, hvad det rør ved dig i sindet. Altså det sætter virkelig mange ting i gang, og det tror jeg også godt min, at min omgangskreds kan mærke på mig. [ ] Altså jeg tænker faktisk, hvis man vender tilbage om et år, så kan det være sjovt, hvad det har gjort ved en. Det kan du ikke ligesom overskue i dag, vel, om man nu holder ved alt det her, når vi nu ikke skal møde Lene mere. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (23:12) Målet med at melde mig til det her var, at få vendt et eller andet oppe i hovedet. Kvindelig vægtstopper, hold 3, (35.53) Og det jeg oplever med de borgere, der er kommet rigtig langt nu, det er jo, at de virkelig rykker sig mentalt. Så kan det godt være, at det ikke er 20 kg. de har smidt alle sammen, men det kommer de til. For de har virkelig rykket, og de har fået så meget mere livskvalitet ud af det. Vægtstoprådgiver 1, (1:33) Jeg har aldrig brugt gummihammeren nemlig, men det er jeg faktisk begyndt lidt med nu. Ikke at bruge gummihammeren, men at være lidt mere realistisk. Altså det har skabt en eller anden bevidsthed om én selv, og den kører virkelig hele tiden, synes jeg, og der har jeg førhen aldrig spekuleret. [ ] Og der kan jeg egentlig godt mærke på mig selv nu lidt, at det har givet sådan en eller anden selvbevidsthed, hvor man tænker jamen man overvejer hele tiden jamen, er det det her, du vil? Gider du, at se sådan her ud resten af dit liv? Sådan har jeg aldrig tænkt før, og det tror jeg på er alt det, vi har fået her, der har sat gang i sådan nogle ting. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (40:05). 26

27 Min overvægt ødelægger ikke min livskvalitet Ved start 3 mdr. 12 mdr. 5 0 Helt uenig Uenig Enig Helt enig Graf 5 Viser svarfordelingen i antal Som nævnt før, kræver det handlekompetencer og egenomsorgsevne at mestre en hverdag med overvægt. På spørgsmålet Min overvægt ødelægger ikke min livskvalitet, fra HeiQ skemaerne, har deltagerne ud fra en skala (helt uenig helt enig) svaret på, om deres overvægt ødelægger deres livskvalitet. Der sker nogle markante ændringer i deltagernes besvarelser både efter 3 måneder af forløbet, men også efter 12 måneders forløb (se graf 5). Andelen af deltagere der svarer helt uenig til, at deres overvægt ikke ødelægger deres livskvalitet mere end halveres, fra start af vægtstopforløbet til 3 måneder efter start. Efter 12 måneders forløb er antallet af besvarelser yderligere faldet. Andelen der svarer uenig, falder ligeledes både efter 3 og 12 måneder. Tilsvarende stiger andelen som er enige i, at deres overvægt ikke ødelægger deres livskvalitet betydelig. Andelen der er helt enig, stiger en smule efter 3 måneder, men markant efter 12 måneder. Skiftet i besvarelserne i en positiv retning kan være fordi, at deltagerne i løbet af deres vægtstopforløbet opnår brugbar viden og handlekompetencer, som de kan bruge i deres hverdag med overvægt. Alle holdene prøver undervejs i forløbet mindfulness, og det interessante bliver at se, om det kan rykke folks mentale opfattelse af deres overvægt, således at deres overvægt bliver et mindre mentalt problem for dem. 27

28 5.5.6 Netværk og støtte Med hensyn til støtte, så fortæller vægtstoprådgiverne, at størstedelen af vægtstopdeltagerne får meget opbakning hjemmefra til deres små skridt mod en lettere hverdag. Der er dog også nogen, som ikke får støtten hjemmefra og skal retfærdiggøre deres små skridt. Vægtstopdeltagerne fortæller generelt, at de ikke, ud over deres nærmeste familie, ægtefæller og børn, har fortalt deres omgangskreds om, at de er i gang med på et vægtstophold. Det er ikke, fordi det er en hemmelighed, men hvis der ikke er en anledning til at snakke om det, så er det ikke noget de fortæller. Jeg har også tit tænkt på at hvis der var mulighed for det, så kunne jeg godt have tænkt mig at have lavet sådan nogle ekstraordinære foredrag eller events eller et eller andet, hvor vi siger alle vægtstoppere er inviterede kom og ha det her tema om jul nu eller et eller andet. Vægtstoprådgiver 1, (36:00). 28

29 6. Konklusion Overvægt er et hastigt voksende problem for folkesundheden i Danmark. Blandt borgerne i Herning Kommune er svær overvægt også et stigende problem, hvilket har store omkostninger for den enkelte borger, som er svært overvægtig, men også for kommunen generelt. Med iværksættelsen af projekt Vægtstop har svært overvægtige borgere fået mulighed for at deltage i vægtstopforløb, hvor de lærer at mestre deres overvægt samt at få den støtte og de redskaber, der skal til i vaneændringerne mod et vægtstop. Evalueringen viser, at ud af de 110 deltagere, der gennemførte Vægtstoptilbuddet, er størstedelen kvinder. De 110 deltagende der har gennemført og har udfyldt alle data har i gennemsnit oplevet et vægttab ligesom taljeomkredsen er formindsket. Udover de kilo som deltagerne har tabt på vægten og de cm de er blevet mindre rundt om taljen, så har måden og metoden at gribe et vægtstop/vægttab an, ændret deltagerne på det mentale plan. Samlet set har vægtstopkurset mange styrker, og der opnås mange gode resultater på baggrund af forløbet. Der er dog stadig potentiale for forbedringer. Den vigtigste pointe i evalueringen er at den individuelle afklarende samtale omkring motivationen for at gennemføre vægtstoptilbuddet er meget centralt for en vellykket indsats da de der gennemfører hele forløbet i gennemsnit oplever et vægtstop, mindre taljeomkreds og øget livskvalitet. Således er den korrekte rekruttering af høj betydning for gennemførsel. Dette vil der tages højde for i den fremtidige drift af tilbuddet. 7. Anbefalinger Anbefalingerne er fremkommet på baggrund af evalueringens fund, og vil kunne anvendes/tages højde for i det fremtidige arbejde med svær overvægt i kommunen. Lav spørgeskemaerne elektroniske: Det vil højne validiteten og kvaliteten af besvarelserne, da deltagerne eksempelvis ikke kan springe spørgsmål over når de besvarer eller sætte kryds mellem to svarmuligheder. Endvidere 29

30 spares der personaleressourcer i forhold til senere indtastning, og man undgår fejl, da en tredje part ikke skal taste håndskrevne besvarelser. Behold og forankr vægtstopkurset: Deltagerne er generelt glade for vægtstopkurset med integreret fysisk aktivitet, og brug af metoden Små skridt frem mod en ændret sundhedsadfærd. Fysisk aktivitet i vægtstopforløbet, har højnet deltagernes generelle aktivitetsniveau ligesom det har styrket deltagernes handlekompetencer. Deltagernes ændringer på kostområdet har ikke blot været årsag til et sundere kostmønster, men har også haft en mental vinkel, idet deltagernes valg af hvad de spiser, bliver et bevidst valg som de ikke skal have dårlig samvittighed over. Identificer og definer målgrupperne: Det vil være særligt relevant at få identificeret og defineret målgrupperne for vægtstop. Brug evt. sundhedsprofilerne i arbejdet med at identificere målgrupperne og gennemtænkt og planlæg, hvor man vil kunne finde dem i kommunen. Invester tid i rekruttering: Vægtstoprådgiverne skal investere tiden til den rette rekruttering, ved at være synlige og til stede, der hvor borgerne er i boligområder, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Stil krav til deltagerne allerede under den individuelle samtale: Ved den individuelle samtale skal konceptet, og hvad der forventes af deltagerne, stilles skarpt op, så der ikke er tvivl om, hvad de melder sig til. Vigtigheden af, at deltagerne udfylder spørgeskemaer og bliver målt og vejet, skal især præciseres som vigtige i forhold til evalueringen og kvaliteten af indsatsen. Endvidere skal vægtstoprådgiverne være bedre til at identificere mulige sårbare personer ved den individuelle samtale, som evt. skal henvises til et andet tilbud, inden de starter på et vægtstopkursus. Dette kan være med til at mindske frafald. Opsæt konkrete mål for vægtstopindsatsen i forhold til vægtændringer: 30

31 Hvad er succeskriteriet? Hvor mange deltagere skal (i procent) holde vægten eller have tabt sig? Godt at navigere efter i forhold til evalueringen af indsatsen. Følg eventuelt op på deltagerne 3-6 måneder efter endt projektperiode og se, hvordan det går dem. Fokusér mere på taljemålet: Præciser vigtigheden og betydningen overfor deltagerne i at mindske deres taljemål, så det kan bruges som en motivationsfaktor i forløbet. Brug eventuelt taljemålene i forhold til sundhedsøkonomiske beregninger forbundet med svær overvægt. Differentier i tilbuddet efter de enkelte grupper og deres ønsker: Anerkend at grupper af mennesker er forskellige og derfor har brug for forskellige forløb. Gør friheden til at tilrettelægge forløbene efter grupperne til en del af konceptet. Differentiér i forløbet for de enkelte grupper ved at involvere dem og lade dem blive medspillere og tage ejerskab af processen. Det kan være med til at mindske frafaldet. Prioritér støtte/netværk: Gør det muligt at lave tiltag som foredrag, temaaftner med ægtefæller mv. på tværs af holdene. Optimer endnu mere at lave motion på tværs af holdene, da det styrker sammenholdet på tværs, ligesom det kan være med til at holde udgifterne til eksterne instruktører nede. 8. Kilder (1) Larsen FB, Ankersen PV, Poulsen S. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed; (2) Sundhedsstyrelsen. Overvægtens fysiske konsekvenser. [Online]. [Citeret 2013 april 4]; Tilgængelig via: URL: vervaegt.aspx (3) Sundhedsstyrelsen. Mobning og social isolation. [Online]. [Citeret 2013 april 4]; Tilgængelig via: 31