Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)"

Transkript

1 Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning) Eksaminator: Afleveringsdato: Datalogi modul: Digitale repræsentationer, intern bestået/ikke bestået Digitale modeller, intern 7 skala Informationsvidenskabelig metode modul: Informationsvidenskabelig metode 1, Kvalitativ metode bestået/ikke bestået Informationsvidenskabelig metode 2, Repræsentationer bestået/ikke bestået Kommunikation, ekstern 7 skala Historie og samfundsvidenskabelig modul: Teknologihistorie, ekstern 7-skala Organisationsanalyse, ekstern 7-skala Videnskabsteori, intern 7-skala Design, intern 7-skala (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) Valgfag modul: Computer supported coorperative work, intern 7-skala (sæt kryds) Eller Interaktionsdesign, intern 7-skala (sæt kryds) Bachelorprojekt, ekstern 7-skala (sæt kryds) Opgavens anslag: Afleveret af: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Må eksaminators eksemplar af eksamensopgaven gøres til genstand for udlån? JA NEJ Studienævnet for Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N

2 Mads og Monopolet Århus Universitet, Informationsvidenskab Første semester December 2009 Eksamensopgave i kommunikation Brian Andersen Christine Risager Kaja Ravn Cramer Michael Christensen

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Introduktion til empiri Problemformulering Metode Teori-afsnit Niklas Luhmann Erving Goffman Robert Nofsinger Margaret Berry Michael Stubbs Analyse Analyse på baggrund af Luhmann Analyse på baggrund af Goffman Analyse på baggrund af Nofsinger Analyse på baggrund af Berry Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 Transskribering af Mads og Monopolet Tegn indeholdt i opgaven: Opgaven er skrevet af: Brian Andersen (32-37, 38-40, 70-80) Christine Risager (27-31, 40-41, 61-69) Kaja Ravn Cramer (15-26, 51-60) Michael Christensen (5-14, 43-50) I parenteserne er angivet, hvilke sider de enkelte er ansvarlige for. Vi har sammen udformet forside, indholdsfortegnelse, indledning, sammenstilling af teoriafsnit, introduktion til analyseafsnit, konklusion og litteraturliste.

4 1.0 Indledning Denne opgave vil have til formål at analysere en udvalgt empiris kommunikative proces på baggrund af en teoretisk fremstilling. Den teoretiske fremstilling vil tage afsæt i 5 udvalgte teoretikere, som er: Niklas Luhmann, Erving Goffman, Robert Nofsinger, Margaret Berry og Michael Stubbs. Disse teoretikere er valgt, da vi mener, at de tilsammen giver mulighed for en alsidig og dækkende analyse. Luhmann danner en overordnet ramme for opgaven, men samtidig skal de 4 andre teoretikere give den mere dybdegående vinkel i analysen. Opgavens fokus vil bestå i, at analysen skal tage udgangspunkt i en besvarelse af den stillede problemformulering for slutteligt at komme frem til en konklusion på denne. 1.1 Introduktion til empiri I denne opgave har vi valgt at gøre brug af et uddrag fra radioprogrammet Mads og Monopolet, som blev sendt d med overskriften Handikaphjælperen og prostitution. En fuld transskription af uddraget kan ses i bilag 1. Mads og monopolet er et radioprogram på DR P3, som bliver sendt hver lørdag. Her sidder et panel bestående af den faste studievært, Mads Steffensen, samt et skiftende udvalg af kendisser fra Danmark. I løbet af programmet skal de indbudte kendisser diskutere forskellige lytteres problemer og - hvis muligt - komme frem til løsninger for lytterne. Problemerne omhandler alt mellem himmel og jord, og lytterne sender enten en mail med problemstillingerne eller ringer selv ind til programmet. I vores tilfælde består panelet denne lørdag af: Hella Joof, som er skuespiller og filminstruktør, Uffe Buchard, der er modeekspert, Pernille Rosenkratz-Theil, som er politikker og medlem af Socialdemokratiet samt den permanente studievært Mads Steffensen. Problemstillingen er, i dette uddrag en handikaphjælper, der er i tvivl om, hvorvidt hun skal bestille en prostitueret til den handikappede, som hun passer. Dette udvikler sig til en heftig debat, der ender i større filosofiske spørgsmål som; har alle ret til sex, skal prostitution være lovligt, og findes den lykkelige luder? Side 2 af 83

5 1.2 Problemformulering I denne opgave ønsker vi, vha. vores teorifremstilling at undersøge, hvorledes smooth working of society opretholdes i uddraget fra Mads og Monopolet og herunder belyse om kommunikationen lykkes eller bryder sammen. Vi vil i denne sammenhæng bl.a. komme ind på face-work, turntaking, systemteori og rollefordeling. Derudover ønsker vi at klargøre, hvilken betydning ordstyreren har i udsendelsen. 1.3 Metode I opgaven benytter vi os af den grundlæggende humanistiske metode. Det er altså den del af videnskaben, der undersøger og beskriver mennesket. I vores tilfælde, undersøger vi kommunikationen mennesker imellem. Den humanistiske metode tager udgangspunkt i analyse og fortolkning af f.eks. tekster og lyd. Da vi gør brug af en humanistisk optik, vil den hermeneutiske spiral komme i fokus. Denne tager udgangspunkt i del og helhed. Forståelse og fortolkning af en tekst går i cirkelbevægelser, da man bevæger sig mellem en forståelse af de enkelte dele i form af ord og sætninger og forståelsen af teksten som helhed. De enkelte dele forstås ud fra helheden, og helheden forstås ud fra de enkelte dele. Læsning og forståelse af en tekst vil derfor med al sandsynlighed ses på en ny måde hver gang, da éns forståelse ændres. Der vil altid være en ny oplevelse af teksten i og med, at læseren opnår ny viden efter hver gennemlæsning. Læseren ændrer altså ståsted, for hver gang han/hun læser teksten, og forudsætningen og forståelsen ændres herved. I og med, at vores empiri er et udsnit fra et radioprogram, har vi valgt at transskribere empirien. For at kunne gennemføre analysen har vi derfor måtte læse denne transskription igennem igen og igen, for til sidst at kunne stå tilbage med den en konklusion. Vi har både læst og lyttet til kommentarerne fra de medvirkende og har ud fra dette dannet os en forståelse af helheden. Omvendt har helheden hjulpet os til at forstå de enkelte kommentarer. Vi har altså bevæget os mellem del og helhed. Vi har også, som den hermeneutiske spiral forklarer, ændret forståelse hver gang, vi har læst og lyttet til transskriptionen på ny og har fået en ny oplevelse, af teksten og begivenhederne, efter hver gennemlæsning. Denne gennemlæsning har derfor givet os den rette forudsætning for en omfattende analyse. Side 3 af 83

6 Opgavens struktur tager form i et indledende afsnit, som bliver efterfulgt af en teoretisk fremstilling, dernæst en analytisk fremstilling og slutteligt et konkluderende afsnit. I det indledende afsnit præsenteres empirien og de medvirkende i den, og efterfølgende opsættes problemstillinger, der forventes besvaret i opgaven. Derudover præsenteres de teoretikere, som vi benytter i analysen af empirien, og der redegøres for, hvorfor vi finder netop deres teorier mest velegnede. I det teoretiske afsnit, redegør vi for hver teoretikers teori. De fem teoriafsnit består af den teori, som vi finder brugbar til analysen af netop vores empiri og vil altså ikke være altomfattende teoribeskrivelser. Teoriafsnittene skrives med udgangspunkt i afhandlinger fra og om de enkelte teoretikere. Vi afslutter teoriafsnittet af med en sammenstilling af teorierne, således at det synliggøres, hvordan teorierne kan arbejde sammen. I det analytiske afsnit, vil der indledningsvist redegøres for, hvordan analysen er bygget op, og hvordan teoretikerne benyttes i analysen. Ligeledes forklarer vi brugen af eksempler fra empirien. Selve analysen baseres på teorierne fra førnævnte afsnit og på inddragelse af eksempler fra transskriptionen. I fjerde og sidste afsnit det konkluderende afsnit konkluderer vi på analysen og derved besvarer problemformuleringen fra indledningen. Vi udpeger yderligere kernepunkterne fra analysen. Dertil vil vi også komme med vores egen vurdering af ovennævnte. Vi finder denne fremgangsmåde mest brugbar, da vi mener, at en sådan struktur skaber bedst overblik både for os i skrivefasen og for læserne. Side 4 af 83

7 2.0 Teori-afsnit I dette afsnit bliver teorien præsenteret og fremstillet. 2.1 Niklas Luhmann I det følgende afsnit redegøres for de dele af Luhmanns systemteori, som vi mener, er relevant for vores analyse af radioprogrammet: Mads og Monopolet. Teoriafsnittet om Luhmann er baseret på George Kneer og Amin Nassehis Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer samt Niklas Luhmann Sociale systemer grundrids til en almen teori. Først følger en kort beskrivelse af, hvad der førte til, at Luhmann formulerede sin systemteori. Herudover vil der redegøres for Luhmanns funktionel-strukturel systemteori, for at få en forståelse af begreberne system og omverden, samt sociale systemers typer og kompleksitet, som alle er præsenteret i første fase af Luhmanns værker. Fra Luhmanns anden fase redegøres for begreberne autopoiesis og kommunikation Almen systemteori Luhmanns mål med systemteorien er at formulere en universal teori for faget sociologi, idet han tilslutter sig den almene systemteori, jf. Kneer og Nassehi. Det påpeges dog, at det ikke er universalitet i ordets egentlige betydning men nærmere en beskrivelse af det samlede genstandsområde indenfor sociologien. Luhmann mener imidlertid heller ikke, at systemteorien er den eneste rigtige eller mulige sociologiske teori 1. Ifølge Kneer og Nassehi vil en udarbejdelse af en universel sociologisk teori sige, at enhver kontakt kan forstås som et system. Eller som Luhmann formulerer det, er sociologien: [ ]videnskaben om sociale systemer. 2. Luhmanns værker kan ifølge Kneer og Nassehi opdeles i to faser, idet de blev udgivet i henholdsvis 60 erne og 80 erne. Ifølge Kneer og Nassehi er Luhmanns andet værk Sociale systemer grundrids til en almen teori hans egentlige hovedværk, idet den beskriver grundbegreberne i sociale systemer mest omhyggeligt. 3 Vi vælger at tilslutte os Kneer og Nassehi, og har derfor også opdelt dette teoriafsnit i to faser. 1 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s. 38 Side 5 af 83

8 2.1.2 Første fase Funktionel-strukturel systemteori Ifølge Kneer og Nassehi er Luhmanns systemteori udsprunget fra kritikken og en videreudvikling af Parsons sociologiske systemteori. Parson gik ud fra det klassiske spørgsmål, som Thomas Hobbes havde stillet, nemlig hvordan menneskeligt samliv og dermed samfundsmæssig orden er muligt. Som svar på dette, siger Parson, at medlemmerne af et samfund ikke bare lever sammen pga. ydre tvang eller individuelle interesser, men ved at de frivilligt kommer overens inden for rammerne af normative relationer til hinanden. 4 Parson er gået ud fra sociale systemer, som er karakteriseret ved bestemte norm- og værdimønstre, altså bestemte strukturer. Dette har givet Parsons teori dets navn; struktur-funktionalistiske systemteori. Udgangspunktet, for Parsons analyse er opretholdelsen af det sociale system. 5 Ifølge Kneer og Nassehi har Luhmanns kritik af Parson som mål, at udarbejde en teori om sociale systemer, der tager højde for kravet om at afdække sociologiens samlede genstandsområde og samtidigt også for både integration og konflikt, orden og forandring, struktur og proces. Ud fra dette formål bytter Luhmann om på forholdet mellem struktur og funktion således, at Luhmanns teori kommer til at hedde funktionel-strukturel systemteori jf. Kneer og Nassehi. 6 Med ombytningen har Luhmann formået at ændre forholdet således, at den funktionelle analyse er blevet udvidet, mens den strukturorganiserede tankegang træder i baggrunden. Derudover foretager han ligeledes to indholdsmæssige korrektioner. For det første går den funktionel-strukturelle systemteori ikke ud fra, at sociale systemer må besidde et bindende, kollektivt delt norm- og værdimønster. Denne ændring skyldes, at der i det moderne samfund ikke findes en sådan enhedspræget struktur af værdiorienteringer, idet det moderne samfund er meget differentieret. Med ombytningen af struktur og funktion har Luhmann, ifølge Kneer og Nassehi formået, at det sociale system ikke længere skal defineres ved et bestemt værdi- og strukturmønster. 7 I stedet formulerer Kneer og Nassehi det sociale system således: 4 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s Ibid., s. 42 Side 6 af 83

9 Ved socialt system forstår Luhmann sammenhængen mellem sociale handlinger, der henviser til hinanden. Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden, opstår der altid et socialt system eller et handlingssystem, der afgrænser sig fra en omverden. 8 Det vil altså sige, at hver gang to eller flere personer agerer sammen, opstår der et socialt system. Den anden indholdsmæssige korrektion, som Luhmann laver, er, at han forkaster tanken om, at sociale systemer nødvendigvis er henvist til specifikke, ikke-udskiftelige ydelser jf. Kneer og Nassehi. Derimod siger Luhmann, at et socialt system ikke ubetinget holder op med at eksistere, når bestemte systemydelser forsvinder. Et socialt system har derimod mulighed for at erstatte de bortfaldne ydelser med andre System og omverden I den funktionel-strukturelle systemteori arbejdes der med forskellen på system og omverden. Alle handlinger, der henviser til hinanden, tilhører det pågældende system. Et system defineres som [ ] en helhed, hvis elementer står i en bestemt relation til hinanden. 10. Alt det, der ikke er en del af systemet, er systemets omverden. Dermed er alle handlinger, som ikke har noget med de oprindelige handlinger at gøre, omverden for de oprindelige handlinger. Og dermed er alt enten system eller omverden dog med én undtagelse, nemlig verden. Verden er hverken system eller omverden, idet verden indeholder alt dvs. alle systemer og deres respektive omverdener. Da verden indeholder alt, har den ingen omverden og kan derfor ikke være et system. Ligeledes kan den heller ikke være omverden, idet der ikke er noget, der ikke er omfattet af verden. Alt hvad, der sker, sker altså i verden, og dermed er verden det øverste udgangspunkt for Luhmanns systemteori Kompleksitet Som nævnt ovenfor er det øverste udgangspunkt, i Luhmanns funktionel-strukturel systemteori, verden, eller som Kneer og Nassehi udtrykker det, verdenskompleksitet. Kompleksitet defineres af Kneer og Nassehi således: 8 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s Ibid., s. 44 Side 7 af 83

10 Kompleksitet betyder først og fremmest den samlede mængde af mulige begivenheder og tilstande. Noget er komplekst, når det kan antage mindst to tilstande. Med et voksende antal af tilstande, eller et voksende antal af begivenheder, vokser samtidigt antallet af mulige relationer mellem dem, og dermed vokser kompleksiteten. 12 Eller sagt med andre ord, desto flere muligheder der er, jo mere komplekst er det. Ifølge Luhmann, bliver menneskets evne til at forstå kompleksitet hele tiden overgået af verdens kompleksitet. Verden ses som værende højkompleks, i det den indeholder samtlige muligheder. For at kunne forstå denne verdenskompleksitet har vi brug for at bryde den op i mindre systemer, der kan reducere kompleksiteten. Her kommer de sociale systemer ind i billedet. De sociale systemer reducerer kompleksiteten ved at udelukke muligheder, idet ikke alle muligheder kan forekomme i det enkelte system. 13 Et eksempel på dette kan være et politisk parti. I et politisk parti står det nedskrevet, hvad der er partiets værdigrundlag, og derfor vil det være uhørt, at et medlem af partiet kommer med et udsagn, der er direkte imod værdigrundlaget. Reduktionen af kompleksiteten skal da findes i, at det sociale system, som et politisk parti, sætter nogle begrænsninger for, hvad der er tilladt som aktør i det sociale system. Ifølge Kneer og Nassehi gælder det, at des mere komplekst et system er, desto flere muligheder har det for at reagere på en passende måde på udfordringer fra omverdenen. Det vil altså med andre ord sige, at jo mere komplekst et system er, desto mere ustabilitet kan det holde til, idet der er mange muligheder for at nedbringe denne ustabilitet. Et socialt system og verdenskompleksiteten har en sammenhæng, idet ethvert socialt system kun kan erfare et udsnit af verden ud fra, hvor mange tilstande der er tilladt i systemet selv. Dette betyder, at enklere systemer har en enklere verden end mere komplekse systemer, og dermed muliggør og begrænser systemets egenkompleksitet dets evne til at opfatte og reducere verdenskompleksitet. Herudfra siger Kneer og Nassehi, at: Verden er ikke kompleks i sig selv; den er det kun, set ud fra de systemers synsvinkel, som forsøger at forarbejde verden på en kompleksitetsreducerende måde Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s. 46 Side 8 af 83

11 Tre typer af sociale systemer Kneer og Nassehi skriver, at Luhmann operer med tre forskellige typer af sociale systemer, nemlig interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Interaktionssystemet er det system, der opstår, når to eller flere personer handler sammen. Det kan være, at de taler sammen, opfører noget for hinanden eller lignende. Interaktionssystemet består kun, så længe personerne handler. Så snart personerne ophører med at handle, opløses systemet. Alt det, som personerne foretager sig udenfor interaktionssystemet, hører til dets omverden. Et eksempel på dette kan være, når to handlende begynder at tale sammen. Så længe de to står sammen og taler, eksisterer der et interaktionssystem mellem dem. Alt det, som personerne har foretaget sig udenfor dette interaktionssystem, er da dets omverden. Når personerne skilles, ophører interaktionssystemet. 15 Organisationssystemet er et system, hvor der stilles betingelser til deltagerne. Det kan f.eks. være Forsvaret, hvor der er visse regler og normer, der skal overholdes. Ved hjælp af disse regler og normer formår Forsvaret at opretholde et nogenlunde ens adfærdsmønster blandt dets medarbejdere. Ud fra disse regler og normer er det nemt for organisationen at adskille medlemmer og ikkemedlemmer, idet ikke-medlemmerne er en del af systemets omverden og derfor ikke kan forventes at leve op til de samme betingelser. I modsætning til interaktionssystemet består organisationssystemet, selvom medlemmerne ikke er sammen. Forsvaret består f.eks. stadigvæk, selv om medarbejderne har fri, tager på ferie eller siger op. 16 Luhmann ser samfundssystemet som værende det mest omfattende socialsystem. Alle interaktionssystemer og organisationssystemer hører til under samfundssystemet. Samfundssystemet er dog hverken et interaktionssystem eller organisationssystem. Det, der adskiller samfundssystemet fra interaktionssystemet, er, at samfundssystemet indeholder kommunikation mellem personer, som ikke er til stede sammen. Dette skal forstås på den måde, at folketinget f.eks. udsteder love, som borgerne i Danmark skal overholde. Lovene træder i kraft på trods af, at den enkelte borger ikke har været til stede i folketingssalen, da denne blev godkendt. Ligeledes adskiller samfundssystemet sig fra organisationssystemet, idet at man er medlem af samfundet uanset, om man vil det eller ej. Her i Danmark er befolkningen f.eks. forpligtet til at have 15 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s. 47 Side 9 af 83

12 en fast adresse, og uanset om man vil det eller ej, kan man altså ikke melde sig ud af samfundet. 17 Kneer og Nassehi beskriver samfundet således: Samfundet er mere end summen af alle interaktions- og organisationssystemer, da der i samfundssystemet optræder en mangfoldighed af handlinger, som ikke bliver frembragt af interaktions- eller organisationssystemer. For så vidt danner samfundet et system af højere orden, et system af en anden type Anden fase Autopoiesis Autopoiesis er, som begreb, skabt af biologen Maturana og neurofysiologen Varela. Begrebet blev oprindeligt skabt til at beskrive levende væsners interne organisation. Begrebet er skabt af det græske ord auto, som betyder selv, og det græske ord poiein, som betyder at skabe. Tilsammen giver de betydningen selvfrembringelse og selvopretholdelse. Luhmann tog begrebet til sig for at beskrive sociale systemer yderligere. Autopoietiske systemer er i kraft af deres definition om selvopretholdelse lukkede systemer, men for at systemerne kan udvide og udvikle sig, har systemerne behov for materiale eller elementer uden for deres eget system. Derfor er systemerne åbne overfor omverdenen i et betingelsesforhold. Det, at et ellers lukket system alligevel er åben for omverdenen, kalder Luhmann for en strukturel kobling 19. Luhmann forklarer denne strukturelle kobling med, hvordan mennesket tænker. Ifølge Kneer og Nassehi opfatter Luhmann menneskets hjerne som værende en del af det psykiske system, som i sig selv består af to systemer, nemlig selve den biologiske hjerne og selve bevidstheden. Bevidsthedssystemet er autopoietisk, fordi det konstant skaber nye tanker og på den måde konstant laver en selvopretholdelse. Bevidsthedssystemet kan dog ikke eksistere uden den fysiske del af det psykiske system, altså selve hjernen. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem hjerne og bevidsthedssystemet i det, at man ikke kan se bevidstheden ved at kigge på hjernen. Bevidsthedssystemet består kun så længe dets omverden, som er hjernen, består og omvendt. Denne afhængighed/uafhængighed er netop det, som Luhmann kalder for strukturel kobling. Der er ingen direkte kontakt, de to systemer imellem, idet de er hinandens omverden, men alligevel har de 17 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s Side 10 af 83

13 mulighed for at påvirke hinanden igennem de materialer eller elementer, som de udveksler. Kneer og Nassehi beskriver det således: Hjernen tænker ikke; den producerer ingen tanker og ingen forestillinger. Tanker og forestillinger er bevidsthedssystemets selv-producerede og ikke yderligere opløselige sidsteenheder, [ ] 20 Bevidstheden kan f.eks. påvirke kroppen ved følelsesmæssige udtryk: rødmen, nervøsitet osv. 21 Netop adskillelsen af bevidsthed og hjerne er også en gældende faktor i kommunikation Kommunikation De sociale systemers elementer består af kommunikation, og de reproducerer sig selv ved, at kommunikationen provokerer til ny kommunikation. Kommunikation og bevidsthed er, ifølge Luhmann to forskellige systemer: Mennesket kan ikke kommunikere; kun kommunikation kan kommunikere. 22. Dette skal forstås således, at mennesket er opdelt i en lang række systemer, som alle fungerer adskilt. Da samtlige af menneskets systemer er autopoietiske, kan der ikke ske en direkte kontakt systemer imellem og derfor heller ikke en direkte kontakt mennesker imellem. Nervesystemet kan f.eks. ikke udveksle smerte mellem to mennesker. Derfor ser Luhmann kommunikation som et enkeltstående system, der dog er strukturelt koblet til det psykiske system. Det psykiske system er nemlig det eneste system, der kan provokere til kommunikation. Eller, som Luhmann siger det,: [ ] ingen kommunikation uden bevidsthed og ingen bevidsthed uden kommunikation. 23. Dette skal forstås på den måde, at en tanke godt kan blive til kommunikation men, at modparten ikke kan høre eller forstå tanken. Kun gennem kommunikation kan tanken forsøges forstået hos modtageren. Her er det vigtigt at påpege, at kommunikation og dermed den strukturelle kobling mellem psykiske systemer foregår via sprog/tegn. Selve kommunikationen opdeler Luhmann i tre selektionsprocesser; information, meddelelse og forståelse. Dette skal forstås således, at før der er tale om kommunikation, skal der være foretaget et valg af, hvilken information, hvilken meddelelse og hvilken forståelse, der er af kommunikationen. Ifølge Kneer og Nassehi gør denne opdeling, at det ikke er muligt at tale om kommunikation som et 20 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s Ibid., s. 76 Side 11 af 83

14 enkelt individs handlinger, idet den tredje selektion, forståelse, ikke kan skabes hos individet selv. Om informationen bliver opfattet, som individet havde tænkt sig, er i denne sammenhæng uvæsentligt, idet kommunikation forekommer uanset, om informationen bliver opfattet korrekt eller ej. 24 Dette bringer os igen tilbage til kommunikation som et system. Bevidstheden kan provokere til kommunikation, idet den kan provokere til, hvilken information der skal meddelelses. Men bevidstheden har ingen indflydelse på, hvordan kommunikationen bliver forstået hos modtageren, ej heller om kommunikationen overhovedet bliver modtaget. 25 Det er vigtigt at holde fast i, at kommunikation er en tredelt selektion, der ikke kan stå alene. Det skal forstås på den måde, at en analyse af kommunikation, der kun tager højde for meddelelsesselektionen, ikke er komplet. Ifølge Kneer og Nassehi sker denne opdeling under analyse tit, idet det er let at se kommunikation som en meddelelseshandling, da denne ligger frit tilgængelig og kan optages, skrives ned osv. Men Kneer og Nassehi skriver, at kommunikationssystemer forstår normalt sig selv som handlingssystemer. 26. Dette betyder, at kommunikationen opfatter sig selv som en handling. Dette hænger også sammen med, at individer tilskriver kommunikation til enkelt individers handling. 27 Sociale systemer vil også reducere kommunikation til meddelelse for herefter at tilegne denne meddelelse til enkeltpersoner som handling. Dette sikrer, at de sociale systemer får identifikationspunkter, som de kan relaterer sig til i kommunikationsprocessen. 28 Men, som sagt, er det vigtigt at fastholde, at kommunikation, som den er fremstillet af Kneer og Nassehi, er en tredelt selektion. Dog bliver en fjerde selektion i kommunikationen formuleret i Sociale systemer grundrids til en almen teori Den fjerde selektion Man taler som tidligere nævnt, om kommunikation, når alle tre selektioner er udført. Alt udenfor denne proces er kommunikationens omverden. Således hører antagelse eller afvisning altså ikke til den egentlig kommunikation men er dog vigtig for den videre kommunikation, idet individet kan vælge at antage, at noget er rigtigt eller helt afvise det. Luhmann beskriver den fjerde selektion således: 24 Kneer & Nassehi (1997), s Kneer & Nassehi (1997), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 93 Side 12 af 83

15 Når vi siger, at kommunikation intenderer og bevirker en tilstandsændring hos adressaten, så betyder det blot, at adressaten forstår dens mening. Forståelsen er den tredje selektion, som afslutter kommunikationsakten. Man læser: Tobak, alkohol, smør, frosset kød osv. truer sundheden, og man er (som nogen, der kunne have vidst det og kunne have taget hensyn til det) en anden om man tror det eller ej! Man kan ikke ignorere det, men blot tro på det eller lade være. 29 Som eksempel på den fjerde selektion, kan sundhedsstyrelsens rygestop-kampagner nævnes. Sundhedsstyrelsen proklamerer, at rygning er usundt. Denne besked er nem at forstå, men om man vælger at tro på den, eller ej, er helt op til én selv. Luhmann argumenterer dog for, at den fjerde selektion ikke er en del af kommunikationsbegrebet, idet denne kun kan bestemmes af modtageren selv. Dermed ikke sagt at den ikke har indflydelse på kommunikationen, idet den fjerde selektion gør, at modtageren fastlægger en tilstand overfor kommunikationen. 30 Ydermere siger Luhmann, at det er igennem den fjerde selektion, at kommunikationen øver indflydelse på sin omverden, og/eller vender tilbage til sig selv Tema Luhmann forklarer, at kommunikation bliver til en proces, idet den har en funktionsspecifik difference mellem temaer og bidrag. Temaer, beskriver Luhmann, som værende en længerevarende, kortfristet eller langfristet meningssammenhæng, der sammenfatter forskellige bidrag, og som samtidigt varer længere end bidrag. Luhmann beskriver temaer således: Det er også gennem temaer, at det reguleres, hvem der kan bidrage med hvad. Temaer diskriminerer bidragene og dermed og bidragyderne. Således hører det for eksempel til en anbefalelsesværdig selskabelig kommunikation at vælge temaer, som alle tilstedeværende kan bidrage til: Temaer, som ikke frister nogen til at eksponere deres individualitet for meget, og som giver enhver chancen for at yde et tilstrækkeligt individuelt bidrag, i hvilket han bliver synlig Luhmann (2000), s Luhmann (2000), s Ibid., s Ibid., s. 196 Side 13 af 83

16 Her forklarer Luhmann altså, at det i sociale sammenhænge er vigtigt, at temaerne ikke kommer til at udstille individernes personlighed for meget. Her kan en parallel drages til Goffmans facework, idet individernes personlighed kan sammenlignes med deres line 33 Luhmann siger, at der ikke er nogen grænser for, hvor specialiseret et tema kan være, undtagen den, at der skal være en interesse for kommunikationens fortsættelse. Et tema kan i sidste ende blive så uddebatteret, at ingen af individerne har interesse i at komme med nye bidrag, og herefter må der enten komme nye individer til med andre synspunkter, eller også må temaet skifte Se Goffmans teoriafsnit Facework s Luhmann (2000), s. 197 Side 14 af 83

17 2.2 Erving Goffman Vi har valgt at inddrage Goffman som hovedteoretiker, da størstedelen af denne teori med fordel gør sig anvendelig i analysen af vores empiri. Første afsnit består af en introduktion til individernes interaktion, hvori vi bl.a. kommer ind på måden, hvorpå et individ giver og afgiver indtryk og måden, hvorpå en kommunikation foregår mest gnidningsløs. Det første afsnit er skrevet ud fra Goffmans afhandling: Communication Studies an introductory reader fra Andet afsnit går i dybden med kommunikationen vha. face-work med fokus på, hvordan individets face bevares i en interaktion, og hvordan det genoprettes i tilfælde af, at det falder bort. Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i Goffmans On Face-Work fra Introduktion til individernes interaktion Ifølge Goffman vil mennesket som individ altid søge at opnå information om et andet individ gennem kommunikation. 35 Hvis vi ikke kender individet, vil den første information, vi søger, typisk være til at skabe en grundlæggende viden om individet. Vi vil bl.a. være interesseret i individets generelle socioøkonomiske status, selvopfattelse, attitude, kompetence og troværdighed. Informationen, om det specifikke individ, vil hjælpe os til at definere situationen og til at fornemme, hvordan individet handler i en given kontekst. Deltagerne, i den sociale gruppe, som individet optræder i, vil altså som observatører, vide, hvad de kan forvente af individet, og hvad individet forventer af dem. På den måde ved de f.eks., hvordan de bedst handler for at få den ønskede respons fra personen. Derudover søger den sociale gruppe ledetråde i udseende og adfærd, hvilket gør det muligt for dem at bruge erfaringer fra tidligere oplevelser, med individer, som minder meget om det specifikke individ eller ved at benytte sig af stereo-typer. 36 F.eks. vil en stor muskuløs mand, med sort lædervest minde gruppen om de mænd, som altid starter slagsmål i byen. Gruppen har altså erfaringer med, at en sådan mand er farlig. Derudover vil de også kunne sætte ham på stereotypen rocker, fordi de har en illusion om, at en rocker ser sådan ud. 35 Goffman (1987), s Goffman (1987), s. 126 Side 15 af 83

18 Senere under interaktionen vil de sande attituder, overbevisninger og følelser konstateres af gruppen enten gennem det observerede individs erkendelse eller ufrivillige ekspressive adfærd. Ifølge Ichheisers 37 betingelser vil personen altså, enten tilsigtet eller utilsigtet udtrykke sig selv, og gruppen vil få et indtryk af han/hendes sande jeg. 38 Dette uddybes i følgende afsnit At give og at afgive tegn Goffman beskriver måden, hvorpå et individ giver indtryk under en interaktion. Han involverer to dimensioner: de tegn individet giver de tegn individet afgiver De tegn individet giver indeholder symboler, som folk er vant til at vedhæfte med den information, der ønskes givet. Her er altså tale om semiotisk aktivitet og kommunikation i traditionel forstand. Disse tegn er intentionelle, dvs. at de er viljebestemte. 39 F.eks. går bankdamen tit i fitnesscenter for at fremstå sund og overskudsagtig. Det er noget, hun er bevidst om, og en etikette hun ønsker at have på sig. De tegn, individet afgiver, er ufrivillige og altså som regel ikke-intentionelle. Goffman kalder dette indtryk for symptomatisk. 40 Ligesom der findes symptomer på en sygdom i form af synlige effekter for noget bagvedliggende, er dette synlige symptomer i form af handlinger, som effekt af f.eks. en holdning. Det kan være, at den førnævnte bankdame køber tøj i ungdomsbutikkerne, fordi hun gerne vil fremstå ung og trendy, men at hun i stedet kommer til at fremstå useriøs og umoden. Hun tror, at hun giver disse selvvalgte tegn, men i virkeligheden afgiver hun helt andre tegn. Denne skelnen har dog kun en indledende gyldighed. Begge typer kommunikation kan misforstås. Den første ved bedrag, den anden ved forstillelse og hykleri Gustav Ichheiser, , østrigsk psykolog og socialfilosof 38 Goffman (1987), s Goffman (1987), s Ibid., s Ibid., s. 127 Side 16 af 83

19 Bankdamen er måske slet ikke så sund og overskudsagtig, som hun giver udtryk for men spiser fastfood hver aften og lever med en depression. Hun bedrager sin omgangskreds og sin fitnessinstruktør. Hvis bankdamen har brug for opmærksomhed og hjælp til at klare depressionen, kan hun medvilje afgive symptomer på dette ved at lukke sig inde på sit kontor, bryde hulkende sammen og møde uforberedt op til møderne. Det er altså ikke altid klart, om tegn gives eller afgives, om de er intentionelle eller ej. Ydermere understreger Goffman, at det oftest er sværere at styre sine egne indtryk gennem kommunikationen, end det er at aflæse andres indtryk Working consensus Vejen til en nem og gnidningsløs kommunikation er centrum for Goffmans teori. Oftest arrangerer individer en kommunikation således, at der ikke vil forekomme direkte modsigelser. Dermed ikke sagt, at alle vil give hinanden ret i alt, men for at opretholde the smooth working of society 43 vil individerne sikre sig, at det, de siger, i det mindste vil blive midlertidigt accepteret af resten af deltagerne. Vedligeholdelse af denne uskrevne regel mindsker kompleksiteten, 44 og gør det lettere for alle at deltage i kommunikationen. 45 Her skabes det, som Goffman kalder for en interactional modus vivendi, hvilket han definerer på følgende måde: Together the participants contribute to a single overall definition of the situation which involves not so much a real agreement as to what exists but rather a real agreement as to whose claims concerning what issues will be temporarily honoured. Real agreement will also exist concerning the desirability of avoiding an open conflict of definitions of the situation Ibid., s Goffmans begreb for, en glat måde at opretholde kommunikationen på, i samfundets interaktionssystemer. 44 Se Luhmanns teoriafsnit Kompleksitet, s Goffman (1987), s Goffman (1987), s. 131 Side 17 af 83

20 Individerne skaber altså indbyrdes forventningsmønstre således, at de undgår konflikter i den sociale interaktion. Dette benævner Goffman også working consensus. Han understreger, at working consensus bygger på samme fundament men altid vil afhænge af konteksten. 47 F.eks. vil mødet mellem en dreng og en pige, på en bar om natten ikke indebære samme forventningsmønstre, som hvis de mødes i supermarkedet en formiddag. De vil sandsynligvis være formelle og have mere respekt for hinanden i supermarkedet end på baren, men vil omvendt være mere åbne og ærlige på baren. Mødes de i en reception, hvor pigen arbejder, vil der allerede være opstillet nogle strammere regler, som pigen må følge, hvis hun vil kommunikere med drengen. Det afhænger altså af konteksten, hvor meget eller hvor lidt working consensus fylder og tages højtidelig. Som hovedregel er det førstehåndsindtrykket, der er vigtigst, så oftest er det mest hensigtsmæssigt, at forventningsmønstrene dannes af individerne i starten af mødet. På den måde er alle underforstået med, hvad de kan forvente af sig selv og hinanden i kommunikationen. Her er det bl.a. emner som religion og politik, der viser sig nyttige at få afklaret. 48 Hvis en af deltagerne eksempelvis er meget kristen, vil det være hensigtsmæssigt af denne at gøre opmærksom herpå, så tidligt i forløbet som muligt, da resten af deltagerne da ved, hvad de kan forvente af ham og bør forvente af dem selv. At såre en anden person følelsesmæssigt er noget af det værste et individ kan forårsage og blive udsat for i en kommunikation Face-work Introduktion til face-work Goffmans face-work omhandler individets fremstilling af sig selv i sociale interaktioner. I dette indgår to nøglebegreber: 49 Line Face Line er sekvenser af verbale og ikke-verbale handlinger, hvori individet udtrykker sit syn på interaktionen gennem evaluering af de andre deltagere og især gennem individet selv. Ved at take a line indikerer individet, at det mere eller mindre med egen fri vilje har taget et standpunkt. 47 Ibid., s Ibid., s Goffman (1955), s. 213 Side 18 af 83

21 Lines er altså oftest intentionelle, men kan også være ikke-intentionelle, f.eks. ved ikke-verbale handlinger, der tilfældigvis kommer til syne. Individets line tages op til overvejelse i deltagernes betragtning af individet. 50 Goffman betegner også line som en rolle individet påtager sig. Dette sker, da han i sin teori, ofte benytter sig af dramaturgiske metaforer. Vi vil dog gennemgående benytte os af begrebet line og altså ikke fokusere på Goffmans dramaturgiske synspunkt. Face kan defineres som den positive sociale værdi, et individ har krav på og karakterisere sig selv med ud fra det line, deltagerne mener, at individet har taget. Face bygger altså på en selvforståelse, som oftest peger i en positiv retning. Det er et billede, der udtrykker de godkendte sociale kvaliteter, som individet besidder. 51 Ifølge Goffman er individet tilbøjelig til i en interaktion at lade sit face blive følelsesmæssigt betonet. Han beskriver tre grader af følelsesmæssig betoning til individets face : Hvis individets face opretholdes gennem længere tid, er individet tilbøjeligt til at tage det for givet og vil formentlig ende med ikke at være følelsesmæssig involveret i sagen. Hvis individets face sættes højere end forventet, vil individet formentlig få en feel good oplevelse. Hvis individets face sættes lavere end forventet, vil det derimod resultere i oplevelsen af feel bad eller feel hurt Grundlæggende betyder det altså meget for individets face, hvorledes andre betragter og prioriterer det, hvilket er med til at afgøre i hvor høj grad individet føler sig forpligtet. 52 Ligeså vel som individet er følelsesmæssig relateret til sit eget face, er det også følelsesmæssig relateret til de andre deltageres face. Alle individernes face er konstruktioner af samme størrelsesorden, så det er altså reglerne i gruppen samt konteksten, der bestemmer, hvor følelsesmæssig ens face er, og hvordan følelserne skal fordeles mellem de andres face Goffman (1955), s Goffman (1955), s Goffman (1955), s Ibid., s. 213 Side 19 af 83

22 To have face, to be in face og to maintain face Først har man et face, derefter besidder man sit face, og til sidst gælder det om at bevare sit face. Goffman introducerer: A person may be said to have, or be in, or maintain face when the line he effectively takes presents an image of him that is internally consistent, that is supported by judgment and evidence conveyed by other participants, and that is confirmed by evidence conveyed through impersonal agencies in the situation 54 Individet søger altså overensstemmelse mellem selvfremstillingen og gruppens respons. Hvis denne er til stede, bliver individet på den måde bekræftet i sin selvfremstilling og bevarer sit face. Det giver en fornemmelse af at blive accepteret af resten af deltagerne og skaber derved en tryghed og styrke hos individet To lose face Når individets selvfremstilling ikke længere stemmer overens med gruppens respons, skabes der mistillid, og individet mister sandsynligvis sit face. 56 Loss of face kan eksempelvis opstå, efterhånden som individet bliver bedre til at bevare ansigt og derved udvikler flere kvaliteter. Med mulighed for flere lines og derved flere faces, kan dette føre til, at individet f.eks. begynder at udgive sig for én person i nogle situationer og for en anden i andre situationer. Et sådant dobbeltspil vil oftest før eller siden gå galt og blive opdaget, og individet risikerer to lose face. Loss of face kan ligeledes opstå ved mangel på line og face. Hvis et individ f.eks. ikke formår at tage et selvrespekteret line og få et face, der giver et passende selvbillede, vil gruppens respons få individet til at tabe ansigt og måske udstøde denne fra interaktionen. Bevarelsen af individet face er derfor en forudsætning for at bevare den sociale interaktion. At bevare sin selvrespekt og værdighed er med til at opretholde kommunikation og er altså med til, som Luhmann beskriver det i sin systemteori, at reproducere det sociale system. 57 Goffman understreger derfor vigtigheden af at besidde og bevare face, da ens handlinger i nutiden vil påvirke fremtiden Ibid., s Ibid., s Ibid., s Se Luhmanns teoriafsnit Autopoiesis, s. 10 Side 20 af 83

23 Der findes dog få undtagelser, hvor to lose face ikke vil bekymre individet. En social interaktion, hvor individet ved, at han/hun sandsynligvis ikke kommer til at møde deltagerne igen, giver individet mere frihed. Individet kan tage en high line, som formentlig vil forårsage en mistillid i fremtiden grundet visse ydmygelser, som individet hermed tillægger sig. Dette vil ikke skade individet yderligere og vil i nogle tilfælde, være en lærerig proces Wrong face Wrong face kommer til udtryk, når der bringes information om individet, som ikke kan integreres i individets line. Når deltagerne ikke føler, at individets indtryk indløses, vil de oftest gøre opmærksom på dette og derved sætte individet i et dårligere lys, hvorved wrong face indtræder. F.eks. kan et individ have påtaget sig det line at være den seriøse i gruppen. Hvis deltagerne derefter finder ud af, at individet drikker sig en kæp i øret hver eneste weekend, bliver det seriøse indtryk ikke indløst. Ved at konfrontere individet med denne information, vil deltagerne sætte individet i et helt forkert face, og individet vil formentlig stå målløs tilbage Out of face Et individ kan også risikere at komme helt ud af sit face. Dette sker, når individet deltager i en social interaktion, hvori han/hun ikke tager det line, som deltagerne ellers forventer i den givne situation. Man kan sige, at individet går ud af kontekst. At et individ går out of face kan have mange grunde. Det kan være, at individet er for uvidende eller for genert til at kunne deltage i den sociale interaktion og derfor virker usikker, men det kan også være respekt eller angst overfor de andre deltagere, som får individet til at tie. 61 En fornemmelse af at være i wrong face eller out of face vil sætte de fleste individer i en negativ følelsesmæssig situation. En skamfuldhed over at have trådt ved siden af og en bekymring for ens fremtidige rygte. Som Goffman yderligere udtrykker det: 58 Goffman (1955), s Goffman (1955), s Ibid., s Ibid., s. 214 Side 21 af 83

24 The feeling, whether warranted or not, that he is perceived in a flustered state by others, and that he is presenting no usable line, may add further injuries to his feelings, just as his change from being in wrong face or out of face to being shamefaced can add further disorder to the expressive organization of the situation. 62 Wrong face og out of face kan altså føre til en domino-effekt, hvor en negativ handling, eller mangel på samme fører til en ny negativ handling osv. For at undgå, at komme i faces som disse, fører Goffman begrebet poise på banen Poise I en situation, hvor et individ har pålagt sig et bestemt face, er det op til individet selv at bevare dette face og derved undgå at føle sig skamfuld i mødet med andre individer. I alle interaktioner er det påkrævet individet at vise selvrespekt ved at kæmpe for bevarelsen af sit face. Det er individets ansvar at følge handlingerne, efterhånden som de udvikler sig, så det hele tiden er muligt at indgå i kommunikationen på en sådan måde, at det vil være i overensstemmelse med face. 64 Dette gør individet bl.a. af pligt og for ikke at have dårlig samvittighed. Hvis opretholdelsen lykkes, sætter det individet i et godt lys. Goffman betegner det således: When a person manifests these compunctions primarily from duty to himself, one speaks in our society of pride; when he does so because of duty to wider social units, and receives support from these units in doing so, one speaks of honor. 65 Individet forsøger altså at have kontrol med sit face primært, for at bevare den kollektive ære. Dette gøres i et samspil mellem kroppen, følelserne og psyken. Individet må eksempelvis ikke lade sig følelsesmæssigt slå ud af andre. I tilfælde hvor deltagerne forsøger at lave angreb mod individets face og dermed også følelser, må individet forsøge at bevare det kølige overblik, være cool og på den måde opretholde balancen. Dette face kan beskytte individet og fremkalde en følelse af sikkerhed og fornøjelse, altså følelsen af ære. 62 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 215 Side 22 af 83

25 Opretholdes face ikke, fordi individet ikke værdsætter det højt nok, risikeres det at blive trukket tilbage, og individet får et ringere face. 66 Bevarer individet derimod sit face, forventes det også, at individet, spontant og af egen fri vilje, hjælper de andre deltagere til at genoprette eller bevare deres face, selvrespekt og følelser. Dette kalder Goffman to give face. Her gælder det især hjælp til deltagerne med et hierarkisk højere face, end det individet selv er i besiddelse af. I Berrys optik vil dette tilsvarende kunne kaldes role feature [+ HIGHER] 67. Individet forventes altså udover at bevare sin selvrespekt også at opretholde refleksioner ud ad til, så de andre deltagere kan have tillid til individet. Individet skal både besidde evnen til at forsvare og til at beskytte. Goffman opfører et par begreber i tilfælde af at hjælpsomheden, blandt individerne, ikke er for stor: Hvis individet deltager i ødelæggelsen af en anden deltagers face uden at rødme, kaldes individet heartless. Hvis individet selv fået ødelagt sit face dog uden at være påvirket af det, kaldes individet shameless. 68 Hvis deltagerne hverken er hjerteløse eller skamløse, mener Goffman, at vi har at gøre med en interaktion, hvor alle accepterer alles line. Dette giver en positiv effekt på kommunikationen, da deltagerne har en tendens til at holde sig til de lines, der er givet Face-saving En positiv kommunikation, hvor alle bevarer face, er måden, hvorpå man sikrer, at kommunikationen opretholdes. To maintain face er altså ikke bare et mål men en forudsætningen for, at en kommunikation fuldt ud vil lykkes. Goffman skriver: Ordinarily, maintenance of face is a condition of interaction, not its objective Ibid., s Se Berrys teoriafsnit Hierarkisk rolle opdeling, s Goffman (1955), s Ibid., s Ibid., s. 216 Side 23 af 83

26 Goffman definerer face-saving : To study face-saving is to study the traffic rules of social interaction; one learns about the code the person adheres to in his movement across the paths and designs of others, but not where he is going, or why he wants to get there. 71 Det enkelte individ ved ikke altid, hvor det er på vej hen, og hvad der skal ske, men følger blot de bestemte trafikregler per automatik. Ofte redder individet sit eget face, pga. en følelsesmæssig kobling til sit selvbillede, en stolthed og ære eller en særlig styrke. Individet kan også være interesseret i at redde deltagernes faces, fordi det ligeledes knytter en følelsesmæssig kobling til deres selvbillede, eller fordi individet føler sig forpligtet til at gøre det og vil undgå den fjendtlighed, der kan opstå, hvis en deltager loses face. 72 Når individet forsøger at redde en deltagers face, må det vælge en taktik, som gør, at individet ikke selv mister sit eget face. På samme måde, når et individ forsøger at redde sit eget face, må det handle således, at det ikke skader andres face. 73 Ifølge Goffman skelnes der i mange samfund mellem tre niveauer af ansvar, som kan true individets face grundet individets handlinger: Individet kan synes at have handlet uskyldigt forstået således, at individets angreb har været utilsigtet og intetanende, men hvor de, der har overværet handlingerne, kan fornemme, at det ikke har været gjort med vilje. Disse trusler kaldes faux pas, gaffes, bonors eller bricks Individet kan synes at have handlet ondskabsfuldt med den intention at fornærme. Individet kan synes at have handles uskyldigt uden tilsigt men med viden om, at handlingen kunne forårsage bivirkninger, men til trods for det har udført handlingen. 74 Disse trusler gælder både individets eget face og deltagernes face. 71 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 217 Side 24 af 83

27 Face-work Goffman sammenfatter sin betydning af begrebet face-work; By face-work I mean to designate the actions taken by a person to make whatever he is doing consistent with face 75 Face-work er altså et overordnet begreb, som indebærer alle de tidligere nævnte face -begreber. Det belyser de regler i sprogspillet, der handler om at bevare, miste, redde og genoprette ansigt i en gruppe. 76 De sikreste måder hvorved truslerne beskrevet i face-saving kan undgås, beskriver Goffman i The avoidance process. 77 Først og fremmest skal individet forsøge at undgå de personer, der ofte skaber truslerne. Dernæst kan individet frivilligt trække sig tilbage fra en interaktion, hvis det fornemmer optræk til en trussel. Hvis individet ønsker at opretholde kommunikationen, må det forsøge at undgå emner og handlinger, som fører til inkonsekvent information om det line, som individet vil bevare. Individet må vha. en generthed undertrykke sine følelser, indtil det finder ud af, hvilke lines deltagerne støtter. Individet må derfor stille beskedne krav til sig selv således, at det ikke risikerer at lave fejl eller uventende handlinger og derved miste face. 78 Individet kan skjule sin mangel på viden om et emne ved at give tvetydige svar, og derved altid have delvist ret. Derudover kan individet, ved hjælp af humor og brug af jokes få deltagernes opmærksomhed hen på noget andet og give dem et mere afslappet forhold til det, der tales om. Fejler individet ved ikke at formå at forhindre en specifik hændelse, kan individet fiksere forestillingen om, at dets face endnu ikke er blevet truet. 79 Et eksempel er, når vi på gågaden bevidst lader som om, at vi ikke ser de personer, der desperat forsøger at få kontakt i os, så vi kan donere penge til en fond eller melde os ind i deres mobilselskab. Vi ved, at hvis de får øjenkontakt med os, vil vi have svært ved at bevare face. 75 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 218 Side 25 af 83

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

De tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished

De tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Niklas Luhmann ( )

Niklas Luhmann ( ) Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forord...4 Problemformulering...4 Empiribeskrivelse...4 Metode...6 Praktiske noter...6 Teori...8 Luhmanns Systemteori...8 Autopoiesis...8 Socialt system...9 Psykisk system...9

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul

Dette er bragt til dig af EKL   Klik her for print. Tilbage til modul Page 1 of 5 Dette er bragt til dig af EKL http://ekl.probana.com Klik her for print Tilbage til modul 2.9 Opsamling Oversigt Indledning 2.9.1 Effektiv kommunikation 2.9.2 Kommunikationsteorier og -modeller

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere