Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 1. juni 2012, fra kl til efterfulgt af frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Niels Højberg, Lasse Jacobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Nich Bendtsen, Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Erik Mouritsen for Hans Nicolaisen, Erik Østerby for Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Lone Lyrskov, Johan Stadil for Jesper Thyrring Møller, Anders J. Jørgensen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, RM, Hans Fredborg, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Niels Aalund, Per Mathiasen 1. Godkendelse af dagsorden Anders J. Jørgensen anmodede om, at fordelingen af flygtningekvoter i den midtjyske region for 2012 og frem blev drøftet. Med optagelsen af punktet på dagsordenen blev dagsordenen godkendt. Anders J. Jørgensen orienterede om, at Samsø såvel menneskeligt som økonomisk har en række udfordringer med at levere et tilstrækkeligt kvalificeret tilbud til flygtninge. Derfor ser Samsø gerne en omfordeling af flygtningekvoterne fremover, og at de flygtninge, der allerede bor på Samsø, kan overtages af en anden kommune. Det blev aftalt, at KKR konsulent Eva Glæsner undersøger mulighederne for at Samsø fremover får tildelt en mere homogen flygtningegruppe. Alternativt overvejes om Samsø skal udgå af fordelingen af flygtninge. Det blev endvidere aftalt, at Samsø i samarbejde med Aarhus søger en løsning vedr. de flygtninge, der allerede bor på Samsø. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 9. marts 2012 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 9. marts 2012 Referatet blev godkendt /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 3. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Orientering om seneste status på styringsaftale 2013 som en del af Rammeaftale Forretningsudvalget for DASSOS har, på baggrund af anbefalinger fra takstgruppen, indarbejdet en række ændringer i styringsaftale 2013, som forelægges DASSOS 6. juni Bilag 2. Udkast til styringsaftale 2013, DASSOS 21. maj 2012 Henning Hansen orienterede om udkastet til styringsaftale 2013, der i sit hovedindhold ligner styringsaftale Der er sket nogle mindre justeringer tekstmæssigt, som dog ikke har nogen reel betydning for indholdet af styringsaftalen. Henning Hansen informerede om, at DASSOS har undersøgt, hvorvidt den formulering vedr. hvilke tilbud, der er omfattet af aftalen, der blev indført i styringsaftale 2012 har medført ændringer i, hvilke tilbud, der er omfattet af styringsaftalen. Det har vist sig, at formuleringsændringen ikke har medført realitetsændringer. Det er nøjagtig samme tilbud, der er omfattet. Det blev aftalt, at det indstilles til KKR Midtjylland, at udkast til Styringsaftale 2013 med redaktionelle rettelser godkendes i den form den nu foreligger. 4. Fælles regionalt infrastrukturarbejde v. Niels Erik Kjærgaard Orientering om status for proces og aktiviteter, herunder runden til kommunerne. Niels Erik Kjærgaard orienterede om status på processen. Mødet med transportministeren har medført en erkendelse af, at arbejdet ikke haster så meget som først antaget. Derfor er der ændret i tidsplanen. Der er planlagt drøftelse i kd-net 26. oktober 2012 og i KKR Midtjylland 6. november Den opdaterede tidsplan er vedlagt referatet. Med hensyn til analyser, så er der iværksæt en desk research, blandt de mange analyser, der allerede eksisterer på området. Det vurderes på den baggrund, at det kun er på togbane-området, der er behov for supplerende analyse. Der er indgået samarbejde med Atkins om at gennemføre en analyse på togbane-området. Niels Erik Kjærgaard orienterede afslutningsvist kort om den igangværende besøgsrunde hos kommunerne. Det er op til den enkelte kommune, hvem de vil have med til mødet, men det vil være hensigtsmæssigt, at møderne holdes på et strategisk niveau (direktør/ borgmester). 5. Den Regionale UdviklingsPlan v. Niels Erik Kjærgaard Orientering om tilretning af udkast til den regionale udviklingsplan med baggrund i de indkomne høringssvar, samt orientering vedrørende Region Midtjyllands overvejelser omkring implementering og opfølgning. Bilag 3. RUP-udkast af 24. maj 2012 Niels Erik Kjærgaard orienterede om møde i RUP gruppen 21. maj 2012, hvor der skulle tages stilling til ændringsforslag udarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Det endelige udkast skal behandles i det regionale rådgivende udvalg 7. juni juni 2012 skal det behandles i forretningsudvalget og i regionsrådet 20. juni Der er blandt kommunerne generelt en opfattelse af, at detaljeringsniveauet er for stort i den Regionale UdviklingsPlan. Bo Johansen mente, at selv om man ikke kan forpligte nogen kommuner ud over det de selv ønsker, så er et vist detaljeringsniveau nødvendigt for at planen kan tages alvorligt. Med hensyn til implementering af indsatserne, så har RUP gruppen overfor regionen tilkendegivet, at kommunerne meget gerne vil indgå i en dialog om, hvordan indsatserne kan implementeres. Bo Johansen og Hans Fredborg kvitterede positivt for kommunernes interesse i at indgå i en drøftelse omkring implementeringsfasen. Det blev aftalt, at der på næste møde i kd-net 17. august 2012 skal være en drøftelse af kommunernes rolle i implementeringsfasen af den Regionale UdviklingsPlan. 6. Kollektiv trafik v. Lars Møller Orientering om aktuel status med baggrund i seneste møde i koordinationsgruppen vedr. rejsekortet 1. maj Bilag 4. Referat fra møde i koordinationsgruppen vedr. rejsekortet, 1. maj 2012 Lars Møller henviste til det vedlagte referat, der refererer den aktuelle status. Lars Møller præciserede, at der er god tid, da det først er i 2013, der skal tages endelig stilling til en eventuel indførsel af rejsekortet. Kommunerne vil inden endelig stillingtagen få mulighed for igen at indsende høringssvar, når den endelige model foreligger. På den baggrund vil bestyrelsen tage endelig stilling. 7. Grøn Vækst v. Jann Hansen Orientering om resultatet af første ansøgningsrunde 23. marts 2012 i de rent kommunale projekter under det midtjyske Grøn Vækst program, samt orientering om forventet ny ansøgningsrunde primo september Bilag 5. Oversigt over indkomne ansøgninger under Grøn Vækst, Region Midtjylland, maj 2012 Jann Hansen orienterede om de indkomne ansøgninger, og noterede sig, at kun 9 kommuner har lagt billet ind på midlerne. Da der stadig er midler tilbage i begge puljer, er det aftalt, at der skal gennemføres en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 3. september /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 8. Nyt fra regionen v. Bo Johansen 8.1. Klimatilpasningsinitiativet Orientering om formålet med det klimatilpasningsinitiativ Region Midtjylland har igangsat, herunder forventninger til kommunernes rolle samt udbytte af initiativet. Hans Fredborg orienterede om baggrunden for igangsættelse af klimatilpasningsinitiativet. Region Midtjylland har en interesse i klimatilpasningsområdet, da området ses som et vækstområde, der kan skabe arbejdspladser. Samtidig har en række virksomheder i regionen vist interesse for området. Endelig har regionen fra flere sider hørt, at der mangler et tværfagligt netværk, hvor man kan drøfte klimaudfordringer. Jan Kallestrup informerede om, at kommunernes undring over initiativet skal ses i relation til at, der på nationalt plan allerede er igangsat en række initiativer på området. Det blev præciseret, at det ikke er indholdet i initiativet, men processen omkring igangsætningen af initiativet, som kommunerne undrer sig over. Set i lyset heraf, er drøftelsen af implementeringsfasen under punkt 5. særligt vigtig. Bo Johansen informerede om, at Region Midtjylland lovgivningsmæssigt har en berøringsflade til vandområdet, blandt andet via Vækstforums vandsatsning og derudover vedr. jordbundsforureningsopgaven. Initiativet skal betragtes som en støtte og hjælp til at sætte initiativer i gang og ikke som en ekstra byrde for kommunerne. Bo Johansen gav udtryk for, at Region Midtjylland gerne vil inviteres til at deltage i de nationale fora vedr. klimatilpasning, der allerede eksisterer. Jan Kallestrup spurgte kort til status på den energirenoveringspulje, der blev drøftet på møde i Kontaktudvalget 20. april Bo Johansen lovede at undersøge sagen. Bo Johansen orienterede om, at fungerende regionsrådsformand Bente Nielsen i anledning af Skylines konkurs har anmodet Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn om handling. Det ser heldigvis ud til, at Energi Midt overtager en stor del af kunderne. 9. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 10. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 11. Væksthus Midtjylland v. Per Mathiasen og Erik Krarup Præsentation og drøftelse af forslag til processkitse for det fremtidige indhold i en sammenhængende erhvervsservice. Bilag 6. Det midtjyske vækstunivers udkast til processkitse, Væksthus Midtjylland, maj Bilag 7. Oplæg vedr. evaluering af midtjyske erhvervsserviceprogrammer afholdt for væksthusets bestyrelse 25. maj 2012, IRIS Group, maj Erik Krarup præsenterede de foreløbige resultater af evalueringen, der viser, at den midtjyske enstrengede erhvervsservice model som udgangspunkt fungerer godt. Dog er der nogle opmærksomhedsfelter, hvor midlerne bør kunne udnyttes mere effektivt. Derfor ønsker Væksthuset at igangsætte en proces, der skal lede frem til en forbedret erhvervsservice model. Præsentationen er vedlagt referatet. Det blev aftalt at følge den vedlagte processkitse, dog således, at et forslag til en forbedret model præsenteres for kd-net 26. oktober Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Præsentation af kommissorium for den fælles metodeudvikling, herunder anmodning om bevilling af midler fra den fælles pulje. Bilag 8. Kommissorium for den fælles metodeudvikling, Metodecentret, 21. maj 2012 Bilag 9. Indstilling: Udmøntning af midler metodeudvikling i praksis, DASSOS 21. maj 2012 Henning Hansen præsenterede kommissoriet, der er udarbejdet på baggrund af konklusionerne på konferencen 20. april Metodecenteret skal opsamle viden, undervise og vejlede kommunerne inden for fem udvalgte metoder. Henning Hansen ser kommissoriet som et godt udgangspunkt for at videreudvikle og sætte fart i samarbejdet omkring fælles metodeudvikling. Det blev aftalt, at DASSOS bevilges kr. fra den fælles pulje til køb af ydelser hos Metodecenteret, jf. det forelagte kommissorium. Det blev aftalt, at der senere i forløbet evalueres på effekterne af det fælles metodeudviklingsarbejde /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Jan Kallestrup informerede kort om, at de tal vedr. handicapområdet KL har udsendt til kommunerne er behæftet med fejl. KL er i færd med at rette fejlene, men kommunerne bør selv være opmærksom på tallene, og gøre KL opmærksom på eventuelle fejl. 13. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om udfordringer vedr. økonomi i forløbsprogrammer samt orientering om kommissorium for udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om nogle af de emner KOSU i øjeblikket arbejder med. Jesper Kaas Schmidt informerede om, at der blandt kommunerne er bekymring for, at forløbsprogrammet for lænderygsmerter vil medføre en kraftig stigning i genoptræningsprogrammer. Region Midtjylland ligger i forvejen over gennemsnittet på genoptræningsprogrammer, og der er en politisk målsætning om at komme ned på landsgennemsnittet. Der er nedsat en økonomisk følgegruppe til at belyse de økonomiske dele af programmet. Erik Mouritsen spurgte, om finansiering af forløbsprogrammer er med i KL s drøftelse med regeringen om en ny aftale. Jesper Kaas Schmidt bekræftede, at finansiering af forløbsprogrammer er med i drøftelserne. 14. Mikrovirksomhedsprogrammet v. Lone Lyrskov Orientering om arbejdet vedr. det regionale mikrovirksomhedsprogram samt drøftelse med henblik på at få en afklaring af, hvorvidt kommunerne har en interesse i at indgå et sådan projekt. Bilag 10. Projekt: Fra mikro- til vækstvirksomhed, arbejdsgruppen 30. maj 2012 Lone Lyrskov orienterede om arbejdsgruppens møde med Region Midtjylland. Region Midtjylland forventer, at kommunerne selv udformer en ansøgning til Vækstforum. Ligeledes forventes det, at kommunerne medfinansierer et eventuelt projekt med 50%. Der var enighed om, at en stillingtagen til, hvorvidt kommunerne skal indgå i sådan et projekt udsættes til efter Væksthuset har præsenteret deres bud på en forbedret erhvervsservicemodel. Det blev aftalt, at punktet drøftes på mødet 26. oktober Arbejdsgruppen undersøger alternative finansieringsmuligheder. 15. Regionale møder v. Jan Kallestrup Møde i KKR Midtjylland 21. marts 2012 Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 21. marts Bilag 11. Referat fra møde i KKR Midtjylland 21. marts 2012 Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Møde i Kontaktudvalget 20. april 2012 Opfølgning på møde i kontaktudvalget 20. april Der var ingen bemærkninger til punktet Møde i KKR Midtjylland 15. juni 2012 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 15. juni Bilag 12. Foreløbige punkter til dagsordenen til KKR-møde 15. juni 2012 udleveres på mødet. Det blev aftalt, at der på mødet i KKR Midtjylland orienteres om, at Metodecenteret bevilges kr. af de overførte midler fra regnskab for 2011 vedr. de fælles kommunale aktiviteter. Det blev aftalt, at der på møde i KKR Midtjylland orienteres om de indkomne høringssvar til den Regionale UdviklingsPlan og om den videre proces. Herunder drøftelserne omkring implementeringen. 16. Udpegelser v. Jan Kallestrup Styregruppen vedr. evaluering af regionale programmer i region Midtjylland Udpegelse af medlem til styregruppen vedr. evalueringen af de virksomhedsrettede regionale programmer, hvor Væksthus Midtjylland er operatør, i stedet for kommunaldirektør Ole Jespersen. Det foreslås, at kommunaldirektør Hans Nikolaisen udpeges, da Randers Kommune er repræsenteret i både Væksthus Midtjylland og Vækstforum. Det blev aftalt, at kommunaldirektør Hans Nikolaisen udpeges som repræsentant for kommunerne til styregruppen vedr. evalueringen af de virksomhedsrettede regionale programmer, hvor Væksthus Midtjylland er operatør VIA s uddannelsesudvalg A. Udpegelse af medlem til sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesudvalg i stedet for sygeplejerske Britta Sandberg, Randers Kommune. Forslag til repræsentant kan fremsendes til Inger Nehm ineh@favrskov.dk inden mødet. B. Udpegelse af medlem til fysioterapeutuddannelsens uddannelsesudvalg i stedet for træningschef Lykke Jensen, Aarhus Kommune. Forslag til repræsentant kan fremsendes til Inger Nehm ineh@favrskov.dk inden mødet. A. Lene Dørfler Jensen, Silkeborg Kommune blev udpeget til sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesudvalg. B. Lene Buur Meyer, Aarhus Kommune blev udpeget til fysioterapeutuddannelsens uddannelsesudvalg /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt Udvalg Udpegelse af medlem til Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt Udvalg (SBPU), i stedet for beredskabschef Henrik Nilsson, Odder Brandvæsen. Øvrige kommunale medlemmer i udvalget er Lars Hviid, Beredskabschef Aarhus Kommune og Mette Bøgvad, Beredskabschef Herning Kommune. Det vil være hensigtsmæssigt, at det tredje kommunale medlem repræsenterer sundhedsberedskabsområdet. Forslag til repræsentant kan fremsendes til Inger Nehm ineh@favrskov.dk inden mødet. Det blev aftalt, at KOSU udpeger et medlem. 17. Det fælles seminar 2012 v. Jan Kallestrup Drøftelse af hvilke temaer, det kunne være relevant at programsætte på det fælles seminar, der i år afholdes november 2012 på Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk. Jan Kallestrup informerede om de forslag til temaer, der arbejdes videre med. A. Drøftelser vedr. regeringens 2020-plan. Her planlægges at invitere en minister og/eller en departementschef fra relevante ministerier. B. Drøftelse af, hvordan vi skaber en innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar. En række forskere har udviklet et bud på en ny dansk forvaltningspolitik, der kan styrke den offentlige sektor. Det blev aftalt, at der inviteres en af de centrale forskere, der har bidraget til debatoplægget. 18. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 17. august Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 10. august Der var ingen bemærkninger til punktet. 19. Eventuelt Jan Kallestrup mindede om at, tilsynsopgaven vigtig fortsat at have fokus på. Det er vigtigt, at kommunerne kan dokumentere, at der arbejdes med området. Jan Kallestrup informerede om, at Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup deltager på mødet i KKR Midtjylland 6. november /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 8

9 SundhedsInnovation på tværs Er du ansvarlig for at levere sundhedsydelser? Og er du optaget af at finde nye løsninger, der kan gøre en forskel? Region Midtjylland har i regi af den tværsektorielle Task Force for Nære Sundhedstilbud og Sundhedsinnovation afsat 10 mio. kr. til udvikling og afprøvning af nye og innovative løsninger i det nære sundhedsvæsen. Kom til innovationsmøde torsdag den 30. august 2012 kl og bliv klogere på innovation, og hør mere om mulighederne for at få støtte til at skabe nye innovative løsninger i det nære sundhedsvæsen. Alle er inviteret. Det gælder både eksisterende samarbejdspartnere, helt nyetablerede og jer der bare har en god idé. Det vigtigste er, at I ønsker at bidrage til at udvikle nye løsninger på sundhedsudfordringerne. Task Force søger nye, radikale og anderledes løsninger, der på tværs af sektorer kan skabe høj kvalitet og bedre og mere sammenhængende forløb, som tager afsæt i borgerens egne ressourcer og behov. Task Force opfordrer derfor partnere på tværs af sektorer til at finde sammen i tværsektorielle konsortier og bidrage med at finde nye løsninger. Task Force tilbyder til gengæld midler til at udvikle og afprøve løsninger. Tid: Torsdag d. 30. august 2012 kl Sted: Konference 1, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg Tilmelding til informationsmødet skal ske til: Sanne Bach Lagerstedt på Sanne.Lagerstedt@stab.rm.dk. Tilmeldingsfristen er den 24. august Program for informationsmødet: Hvad er innovation og hvordan skaber vi innovation v. Annemette Digmann, Innovation og Forskning, Region Midtjylland Task Force vision og proces Orientering om innovationsspørgsmål og de konkrete eksperimenter Orientering om hvilke støttemuligheder Task Force tilbyder, og hvordan kommer man i betragtning Task Force arbejder med to spor (uddybet i det vedlagte baggrundsmateriale): 1. Task Force har identificeret en række udfordringer og udarbejdet innovationsspørgsmål, som partnere på tværs af sektorer skal udvikle og afprøve nye løsninger (prototyper) på. Vi har arbejdet med udfordringerne i mange år, og har forsøgt mange forskellige løsninger uden at nå helt i mål. Derfor inviterer Task Force til nytænkning for at undersøge, om der findes idéer til radikalt anderledes løsninger på de spørgsmål, der er opstillet. 2. Task Force har udpeget 3 mere konkrete eksperimenter, som Task Force ønsker, at partnere på tværs af sektorer videreudvikler og afprøver. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud

10 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region kommissorium for Analyse på velfærdsuddannelsesområdet i den midtjyske region Baggrund I 2008 gennemførtes der i den midtjyske region flere analyser af udbud af og efterspørgsel efter medarbejdere inden for velfærdsuddannelserne. Analyserne kan ses her: Det danske velfærdssamfund er under konstant forandring, og siden 2008, hvor analyserne blev gennemført, har forandringerne for alvor taget fart. Dels som konsekvens af den aktuelle økonomiske situation og den demografiske udvikling, og dels som konsekvens af mere langsigtede organisatoriske og teknologiske udviklinger samt politiske prioriteringer. Denne udvikling giver anledning til en grundig overvejelse af, hvorledes vi i fremtiden løser opgaverne på de store velfærdsområder, og der er allerede igangsat projekter med det formål på forskellige områder. F.eks. på sundhedsområdet (sundheds innovation/det nære sundhedsvæsen). I 2011 påbegyndte Region Midtjylland, kommunerne, VIA og FTF udarbejdelsen af en regional strategi for velfærdsuddannelserne. Også her er anledningen stigende krav om kvalitet i opgaveløsningen, stigende opgavemængde, pressede offentlige budgetter og demografiske udfordringer. Disse projekter er dog af mere kvalitativ karakter, de har et fokus på indhold og ikke meget på det antal, der uddannes inden for de forskellige professioner. For at få et tidssvarende og retvisende billede af udbud af og efterspørgsel efter uddannede inden for velfærdsuddannelserne, er det derfor nødvendigt igen at gennemføre en kvantitativ undersøgelse i den midtjyske region. Med denne analyse skal der udarbejdes et kvantitativt analysemateriale med udgangspunkt i uddannelsesretningerne. Et analysemateriale, der kan danne et solidt grundlag for vurdering af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region i årene fremover, således at de offentlige arbejdsgivere på velfærdsområderne i den midtjyske region (19 kommuner og 1 region) bedst muligt kan få dækket behovet for medarbejdere på de store velfærdsområder. Redigeret juni 2012/Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

11 Analysens elementer Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Analysen består af tre hovedelementer 1) En kvantitativ efterspørgselsanalyse af de offentlige arbejdsgiveres behov for velfærdsuddannede baseret på en fremskrivning af befolkning/arbejdsstyrke mv. 2) En kvantitativ analyse, der skal kortlægge det reelle udbud af uddannede, når frafald under uddannelsen og professionsskift indregnes. 3) En kvantitativ efterspørgselsanalyse baseret på en vurdering af mulige fremtidige udsving i den kommunale og regionale efterspørgsel efter arbejdskraft, som konsekvens af ændringer i økonomiske vilkår og politiske prioriteringer nationalt og lokalt. Analysen dækker følgende stillingskategorier: Sundhedsområdet Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker Jordemødre Bioanalytikere Radiografer Fysioterapeuter Ergoterapeuter Ernæring og sundhed Hospitalsserviceassistenter Det pædagogiske område Pædagoger Pædagogiske assistenter Undervisningsområdet Folkeskolelærere Det sociale område Socialrådgivere Offentlig administration Redigeret juni 2012/Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

12 Aktører og interessenter Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Analysen rekvireres og finansieres af de 19 midtjyske kommune, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland i samarbejde med VIA UC, SOSU skolerne, FTF og LO. Styregruppe for analysen er: Lasse Jacobsen, Viborg Kommune, formand Lars Hansson, Region Midtjylland, formand Inglev Jensen, Skive Kommune Ole Pedersen, Lemvig Kommune Marianne Wolf, Region Midtjylland Steinar Stefansson, Beskæftigelsesregionen Thor Jensen, FTF Midtjylland Britta Raaballe, SOSU Skolen Herning Jens Kolstrup, SOSU Skolen STV Bente Strager; SOSU Skolen Silkeborg Leo F. Hansen, SOSU Skolen Århus Erik Hygum VIA UC Aase Lydiksen, VIA UC Eva Glæsner, KKR sekretariatet Inger Bojsen Nehm, kd-net sekretariatet, sekretær for styregruppen Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov. Analysens design og metode Fastlægges i samarbejde med den eller de valgte leverandører. I Region Nordjylland blev der i 2010 gennemført en analyse. Denne analyse kan, sammen med analyserne i den midtjyske region fra 2008, kan give inspiration til design: Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udbud To relevante leverandører inviteres til at udforme et tilbud. Redigeret juni 2012/Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

13 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Finansiering Udgifterne til analysen fordeles %-vis således: Region Midtjylland Beskæftigelsesregionen De 19 kommuner Øvrige aktører i alt I alt Tids-og aktivitetsplan Tidspunkt Aktivitet beslutningsproces Aktivitet - gennemførelse 19. marts 2012 Aftale om indhold af analysen. Kommissorium færdiggøres. 26. april 2012 Uddannelsesinstitutionerne inviteres til mødet for en næremere drøftelse af indhold og form. Fordelingen af finansieringen af analysen aftales. juni 2012 August 2012 September november 2012 Januar 2013 To-tre analysevirksomheder inviteres til en drøftelse af, hvordan analysen skal gennemføres. De indkomne tilbud drøftes med henblik på valg af leverandør Analysen gennemføres. Analysen behandles i relevante fora. Invitation til at afgive tilbud på gennemførsel af analysen med deadline primo juni Der indledes nærmere drøftelser med den valgte leverandør, og endeligt analysedesign besluttes senest ultimo juli Redigeret juni 2012/Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

14 NIS Side 1 af Leveret af EG Kommuneinformation Vejl. 4-2 af Supplementsskrivelse om sundhedsområdet Status Gældende Ikrafttrædelse Type Vejledning Nummer 4-2 Udstedelse Udsteder KL Udskrevet af: Per Adelhart Christensen Dato: Punkt 1 Hovedbudskaber om budget 2013 Med økonomiaftalen for 2013 er skønnet for kommunernes medfinansiering i 2013 fastlagt. De samlede kommunale udgifter til medfinansiering i 2013 skønnes til mio. kr., som indgår i bloktilskuddet. Kommunernes medfinansieringsudgifter indgår ikke som en del af servicerammen. Med økonomiaftalen for 2013 afsættes der 300 mio. kr. til et løft af sundhedsområdet i kommunerne. Der er lagt op til et målrettet løft af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats bl.a. til gavn for ældre og mennesker med kronisk sygdom. Det handler om den patientrettede forebyggelsesindsats, der bl.a. kan medvirke til at forebygge indlæggelser. Aftalen følger dermed op på det sundhedsudspil om det nære sundhedsvæsen, som KL offentliggjorde i marts 2012, og den proces der i tæt samarbejde med kommunerne lå forud for udspillet. Med udspillet præsenterede KL et samlet bud på, hvordan kommunerne kan indgå som en central del af løsningen på udfordringerne på sundhedsområdet. Med økonomiaftalen anerkender regeringen, at dette er tilfældet. Frem mod økonomiforhandlingerne 2014 og fremlæggelse af regeringens sundhedsudspil i 2013, er der behov for at vise, at kommunerne er på rette og fokuserede vej mod konkrete resultater og effekter. KL anbefaler, at der foretages et målrettet løft af den sygeplejefaglige indsats og kronikerindsatserne i kommunerne. KL igangsætter derfor en proces i efteråret, der følger op på aftalen for 2013, og ikke mindst KL's sundhedsudspil. Her vil der være fokus på målretning af indsatser og på at samle op på effekt og resultater af det målrettede løft på sundhedsområdet. KKR vil få en central rolle i denne proces. Med satspuljen for er der afsat en pulje på 200,4 mio. kr. til national handleplan for ældre medicinske patienter. Der er i perioden afsat 60,2 mio. kr. til kommunerne, som primært skal finansiere forløbskoordinatorer. Herudover er afsat en pulje på 20 mio. kr. til shared care, som kan ansøges. Kommunerne er samlet set blevet kompenseret med ca. 135 mio. kr. på lov- og cirkulæreprogrammet. De to største sager er: Ophævelse af egenbetaling i forbindelse med kunstig befrugtning og forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med Ophævelsen af egenbetalingen for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen betyder, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til behandlingen i sundhedsvæsenet. Reglerne trådte i kraft pr. 1. januar Kommunerne er kompenseret 108,9 mio. kr. til medfinansieringen. Kommunerne er kompenseret til implementering af forløbsprogrammer for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Alle kommuner skal have påbegyndt implementeringen af forløbsprogrammer inden udgangen af Kommunerne er kompenseret med 24 mio. kr. i 2012 stigende til 32 mio. kr. fra Punkt 2 Nye initiativer Punkt 2.1 Økonomiaftalen 2013: Målrettet løft til sundhed Med økonomiaftalen for 2013 afsættes der 300 mio. kr. til et løft af sundhedsområdet i kommunerne. Der er lagt op til et målrettet løft af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats bl.a. til gavn for ældre og mennesker med kronisk sygdom. Det kan bl.a. handle om sygepleje og rehabiliteringsindsatser for kronikere. Aftalen følger dermed op på det sundhedsudspil om det nære sundhedsvæsen, som KL offentliggjorde i marts 2012, og den proces der i tæt samarbejde med kommunerne lå forud for udspillet. Med udspillet præsenterede KL et samlet bud på, hvordan kommunerne kan indgå som en central del af løsningen på udfordringerne på sundhedsområdet. Med økonomiaftalen anerkender regeringen, at dette er tilfældet. Med økonomiaftalen skal der fokus på de områder, hvor kommunerne kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Det handler om de patientrettede forebyggelsesindsatser. Det vil konkret sige: Styrket sygeplejeindsats: Et løft af den kommunale sygeplejeindsats skal bidrage til at sikre, at alle færdigbehandlede patienter kan hjemtages efter udskrivning. Herudover skal et løft af sygeplejen sikre bedre forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og korte indlæggelser gennem en styrket sygeplejeindsats. Styrket kronikerindsats: Kronikerindsatsen i kommunerne skal have et løft, så alle kommuner giver tilbud til borgere med hjerte/kar, diabetes og KOL, og at kvaliteten af tilbuddene styrkes.

15 NIS Side 2 af Løftet af kronikerindsatsen skal ses i lyset af, at kronikerpuljen, som kommunerne har modtaget midler fra i , udløber ved årsskiftet. Med økonomiaftalen er der nu permanent finansiering til de kommunale kronikerindsatser. Men der er behov for at se kritisk på indsatserne og sikre videreførelse af de indsatser, der virker godt. Økonomiaftalen giver anledning til at sætte fokus på kvalitetsudvikling af den fremadrettede kronikerindsats i kommunerne. Dette kvalitetsarbejde vil KL engagere sig i. Der vil til efteråret blive fastlagt en proces for, hvordan KL sammen med kommunerne får sat fokus på hvilke indsatser, der skal prioriteres, og hvordan der følges op på effekterne heraf. Kommunernes større rolle på sundhedsområdet forpligter. Den skaber et behov for at arbejde med at udvikle kvaliteten og standardisere ydelserne på tværs af landet, når der er evidens for, at bestemte måder at løse opgaver på giver den bedste effekt. Det indgår også i KL's sundhedsudspil. Indholdet i Økonomiaftalen for 2013 sætter fokus på mere evidens og systematik. Der lægges vægt på mere evidensbaserede løsninger og en mere systematisk opsamling på afprøvning af nye kommunale initiativer på sundhedsområdet. Det kræver både en national udviklingsproces, som KL indgår i, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen m.fl., og det kræver et styrket samarbejde mellem KL og kommunerne. Nationalt gælder det bl.a. udviklingen af kliniske retningslinjer, der vil udstikke retningslinjer for den klinisk faglige kvalitet. Sundhedsstyrelsen lægger op til at udkomme med ca. 15 retningslinjer årligt, dog vil ikke alle retningslinjer være rettet mod kommunerne. De kliniske retningslinjer skal bidrage til at styrke den faglige kvalitet, understøtte prioriteringen af de rette indsatser og skabe mere ensartethed. Der er ikke lagt op til, at retningslinjerne øger de kommunale sundhedsopgaver, men skal bidrage til kvalificering inden for de nuværende rammer. Frem mod økonomiforhandlingerne 2014 og fremlæggelse af regeringens sundhedsudspil i 2013, er der behov for at vise, at kommunerne er på rette og fokuserede vej mod konkrete resultater og effekter. Udfordringen i dialogen med staten er at kunne vise en konkret effekt af at bruge ressourcer på forebyggelse i kommunerne. Derfor sætter KL en proces i gang, der følger op på aftalen for 2013, og ikke mindst KL's sundhedsudspil. Opfølgningsprocessen igangsættes i efteråret. Der bliver i den forbindelse behov for i fællesskab at fokusere indsatserne og samle op på effekt og resultater af det målrettede løft på sundhedsområdet. KKR vil få en central rolle i denne proces, ligesom KL vil lægge op til en række samarbejder mellem KL og kommunerne, herunder i udviklingen af redskaber til kommunerne i denne proces. Punkt 2.2 Medfinansiering i 2013 I økonomiaftalen for 2013 er der fastlagt et skøn for den aktivitetsbestemte medfinansiering i Den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering er forudsat at udgøre mio. kr. Det er endvidere besluttet, at den kommunale medfinansiering ikke indgår i servicerammen. Skønnet er fastlagt ud fra et princip om parallelitet mellem den regionale økonomiaftale og den kommunale økonomiaftale. Regionernes aftale indeholder en aftalt aktivitetsstigning på sygehusområdet og en udgiftsstigning på sygesikringsområdet. Der er på den baggrund beregnet et forudsat skønnet niveau for medfinansieringsudgifterne i 2013, som kommunerne kompenseres for via bloktilskuddet Skønnet for den aktivitetsbestemte medfinansiering i økonomiaftalen for 2013 fastlægges ved, at der i første omgang foretages et teknisk skøn for medfinansieringsudgifterne i Hertil lægges virkningen af den regionale aktivitetsudvikling for 2013, der er aftalt i regionernes økonomiaftale. Det tekniske skøn for den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2012 er baseret på den afregnede medfinansiering i 2011 på baggrund af 2012-afregningsmodel med 2013-takster. Derefter korrigeres der for virkningen af den i regionernes økonomiaftale forudsatte regionale aktivitetsudvikling i 2012 samt DUT -sager og ansøgningspuljer, som har en skæv profil fra 2011 til I regionernes aftale for 2013 er det aftalt, at der skal være en lavere vækst i den regionale aktivitet fra 2011 til 2012 end tidligere forudsat. Dette skyldes en generel forventning om lavere vækst i Derfor er skønnet for væksten i medfinansieringsudgifterne fra 2011 til 2012 også ændret. I sidste års økonomiaftale blev der forudsat en vækst i medfinansieringsudgifterne på 410 mio. kr. fra 2011 til Dette beløb er nu reduceret med 361 mio. kr., svarende til en forventet vækst på 0,8 pct. i forhold til det faktiske aktivitetsniveau i Dette udgiftsniveau på mio. kr. udgør regionernes basisbalance fra den kommunale medfinansiering i 2013 (12-pl). I regionernes økonomiaftale er aftalt en stigning i sygehusaktiviteten på 3 pct. fra , hvilket består af et løft på 673 mio. kr. og produktivitetsforbedringerne på 2 pct. Væksten på 3,0 pct. i produktionsværdi svarer til en vækst i medfinansieringsudgifterne på 387 mio. kr., når der tages højde for værdistigninger pr. kontakt. Desuden er der aftalt en udgiftsvækst på psykiatriske område på 200 mio. kr., hvoraf medfinansieringsandelen udgør 19,8 mio. kr. På sygesikringsområdet er aftalt et udgiftsløft på 75 mio. kr., hvoraf medfinansieringsandelen udgør 7,5 mio. kr. Samlet set er der således forudsat en realvækst i medfinansieringsudgifterne fra 2012 til 2013 på 414 mio. kr. Der er i skønnet for medfinansieringen i 2011, i lighed med de foregående år, foretaget en korrektion, som tager højde for, at der løbende sker en værdistigning pr. kontakt i sygehusvæsenet (creep). Dvs. at en gennemsnitlig udskrivning løbende bliver dyrere pga. specialiseringen i sygehusvæsenet. Lofterne for medfinansieringen betyder, at værdistigningerne pr. kontakt kun i begrænset omfang påvirker medfinansieringen, og derfor skal der korrigeres for dette forhold, når medfinansieringen beregnes. Værdistigningerne pr. kontakt har i de sidste fire år været højere end det loft på 1,5 pct., som er fastlagt i forbindelse med regionernes meraktivitetspulje. Medfinansieringsberegningen korrigeres for 1,5 pct. værdistigning pr. kontakt for den del af medfinansieringsudgifterne, der ligger over lofterne for medfinansiering.

16 NIS Side 3 af Skøn for KMF 2012 i niveau 2011 (12-pl) Tilvækst i KMF - effekt af regionsaftale Skæve dut - puljer +18 Korrektion for lavere vækstskøn i 2012 jf. ØA KMF basisbalance 2013 (12-pl) KMF basisbalance 2013 (13-pl) Løft af sygehusaktivitet i 2013 jf. ØA13 (13-pl) +387 Løft af øvrige områder i 2013 jf. ØA13 (13-pl) +27 KMF balance Den kommunale medfinansiering for sygehusaktiviteter forudsættes at slå igennem med 25,2 pct. af den forudsatte vækst i sygehusenes produktionsværdi. Den kommunale medfinansiering for sygesikring udgør 10 pct. og på det psykiatriske område forventes medfinansieringen at slå igennem med 9,9 pct. Taksterne for kommunal medfinansiering er uændrede og maksimumgrænserne er alene reguleret med pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet ekskl. medicintilskud. Denne er i regionernes økonomiaftale fastsat til 1,4 pct. Takster og maksimumgrænser for medfinansiering i 2013, 13-pl Somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Psykiatrisk aktivitet på private Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Færdigbehandlede patienter Stationær behandling 34 pct. af DRG-taksten (eks. langliggertakst) Max kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-taksten. Max kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter er kr. 70 pct. af genoptræningstakst Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn 60 pct. af sengedagstakst. Max kr. pr. indlæggelse og offentlige Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst sygehuse Aktivitet i praksissektoren Færdigbehandlede patienter Almen læge Speciallæge Øvrig sygesikring Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn 10 pct. af honorar på grundydelser 34 pct. af honorar. Max kr. pr. ydelse 10 pct. af honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling) Loftet for regionernes indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering fastsættes svarende til det niveau for regionernes samlede indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering, der er forudsat i økonomiaftalen. Lofterne over den enkelte regions indtægt fra kommunal medfinansiering bliver udmeldt i begyndelsen af juli Det samlede loft for regionernes indtægter fra kommunernes medfinansiering korrigeres svarende til det beløb, som kommunerne er blevet kompenseret for via lov- og cirkulæreprogrammet for 2011/12. Det drejer sig om i alt 132,3 mio. kr. i DUT-sagerne er beskrevet i afsnit 2.6 neden for. I det omfang kommunernes medfinansieringsudgifter overstiger det aftalte niveau, som følge af højere produktivitet i regionerne, skal midlerne tilbageføres til kommunerne. Efterreguleringen vil være summen af positive bidrag som er opsamlet i staten. Tilbageførslen vil ske som en del af bloktilskuddet. Punkt 2.3 Udmøntning af den nationale handleplan for den ældre medicinske patient I Aftale om satspuljen for blev regeringen og satspuljepartierne enige om at afsætte en overordnet ramme på 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient blev offentliggjort den 22. december Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient består af 11 konkrete initiativer, der særligt skal føre til at:

17 NIS Side 4 af reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet. Mange af de ældre medicinske patienter har kontakt til både almen praksis, den kommunale sektor og regionernes sygehuse. For et godt og sammenhængende forløb er det derfor centralt, at samarbejdet på tværs af sektorerne fungerer. Dette samarbejde skal den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient understøtte. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i samarbejde med Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen og National Sundheds-it (NSI), der er de centrale aktører i handlingsplanens 11 initiativer, udarbejdet en fælles udmøntningsplan for de konkrete initiativer. I udmøntningsplanen fastlægges milepæle og konkrete målsætninger for de enkelte initiativer, som parterne er forpligtede til at overholde. De initiativer, der vedrører kommunerne økonomisk er: Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning Lægers overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter. Samlet set er der afsat 68,2 mio. kr. til kommunerne, der primært finansierer kommunale forløbskoordinatorfunktioner i perioden fra Herudover er afsat 20 mio. til en pulje til shared care, der søges efter ansøgning. Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter Der er afsat 97,4 mio. kr til oprettelse af fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner med forløbskoordinatorer til særligt svækkede ældre medicinske patienter. Dette skal sikre en mere personlig tilpasset støtte, der er koordineret på tværs af kommuner og regioner. De nye forløbskoordinatorfunktioner skal integreres med de eksisterende udskrivningskoordinatorer, patientvejledere og visitatorer, hvor de findes i dag. Initiativet forankres i sundhedsaftalerne, der indgås mellem regioner og kommuner. Der skal således laves aftaler i alle fem regioner om organisering, drift og indhold i funktionerne. Der er afsat 22,7 mio. kr. årligt fra til kommunerne. Desuden er der afsat 2 mio. kr. til en løbende evaluering af den fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorordning fra , således at evalueringen bliver en integreret del af initiativet. Proces og centrale milepæle Efteråret 2012: DR og KL udarbejder en mere præcis beskrivelse af målgruppen "særligt svækkede ældre medicinske patienter". DR, KL og Sundhedsstyrelsen fastsætter landdækkende kvalitetsparametre for forløbskoordineringen. Der indgås aftale i alle fem regioner og tilknyttede kommuner om organisering, drift og indhold i de nye funktioner. Aftalerne indarbejdes i sundhedsaftalerne. Primo 2013: Kommuner og regioner ansætter medarbejdere i de nye funktioner og alle funktioner skal være i drift senest foråret Foråret : Alle funktioner er i drift : KL og DR indsamler én gang årligt data i forhold til de fastsatte kvalitetsparametre for forløbskoordinering : Der tilknyttes en ekstern evaluator, der er ansvarlig for en løbende evaluering af initiativet. Midlerne udmøntes således på følgende måde: 2012 (mio. kr.) 2013 (mio. kr.) 2014 (mio. kr.) 2015 (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Regioner 0,0 9,7 9,7 9,7 29,2 Kommuner 0,0 22,7 22,7 22,7 68,2 I alt 0,0 32,4 32,4 32,4 97,4 Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning Der er afsat 45 mio. kr. til at fremme, at der systematisk og over hele landet tilbydes opfølgende hjemmebesøg af praktiserende læge og hjemmesygeplejerske til ældre medicinske patienter med fx mange kontakter i sundhedsvæsenet, polyfarmaci og/eller dårlige sociale netværk. Det sker ved at afsætte 15 mio. kr. årligt over tre år fra 2013 til at finansiere almen praksis' deltagelse. En række kommuner har allerede gode erfaringer med opfølgende hjemmebesøg, som det bl.a. er dokumenteret af DSI i Vestklyngen og Glostrup. Opfølgende hjemmebesøg kan reducere genindlæggelser på sygehuset. Og initiativet har samtidig kommunaløkonomiske konsekvenser i form af mindre pleje og omsorg som følge af besøget. DSI har dokumenteret, at der er en besparelse på kr. pr. person i kommunen som følge af de opfølgende hjemmebesøg (se endvidere Sektorskrivelsen vedr. ældre fra februar 2012). Proces og centrale milepæle August/september 2012: Danske Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen udarbejder inklusionskriterier.

18 NIS Side 5 af Efteråret 2012: Danske Regioner og KL aftaler det konkrete organisatoriske set-up og aftaler plan for implementering. Januar : Ældre medicinske borgere i målgruppen tilbydes opfølgende hjemmebesøg. Overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud Kommunerne skal fra marts 2012 sikre let tilgængelige og overskuelige elektroniske oversigter på sundhed.dk over de lokale subakutte/akutte kommunale tilbud. Det sker for at sikre bedre vidensdeling på tværs. Der er ikke afsat midler til denne kommunale opgave. Proces og centrale milepæle Efteråret 2012: KL afklarer sammen med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, hvad der forstås ved subakutte/akutte tilbud i en kommunal kontekst. Efteråret 2012: KL udarbejder vejledning til kommunerne om registrering af subakutte/akutte kommunale tilbud på sundhed.dk Marts 2013: Alle kommuner har registeret deres subakutte/akutte tilbud på sundhed.dk Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud Der er afsat 20 mio. kr. til en pulje til afprøvning og udvikling af nye samarbejdsformer, hvor regioner, kommuner og almen praksis i højere grad samarbejder om subakutte/akutte tilbud fx i tilknytning til akutstuer eller sundheds- og akuthuse. Tre til fem større projekter vil blive prioriteret, hvor projekterne samlet set skal repræsentere forskellige måder at samarbejde på, herunder inddragelse af almen praksis. Der vil blive lagt vægt på en geografisk spredning af projekterne, der tager højde for lokale forhold land/by, tilknytning til små/store sygehuse, antal kommuner i sygehusets optage-område, befolkningstæthed mv. Ansøgning til puljen skal foretages af en region sammen med en eller flere kommuner. Proces og centrale milepæle August 2012: Puljeopslag Oktober 2012: Ansøgningsfrist December 2012: Udmelding af tildelte midler offentliggøres 1. kvartal 2013: Projektstart Senest 1. april 2015: Afsluttende projektevalueringer skal indsendes På baggrund af de forskellige projekter samler Sundhedsstyrelsen erfaringerne og best practice i et idékatalog i 2015 til brug for kommuner og regioner. Punkt 2.4 Forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt anbefalinger til kommunerne om, hvilke indsatser der bør prioriteres i den borgerrettede forebyggelse. Formålet er at fremme en systematisk og evidensbaseret forebyggelsesindsats. Der er udarbejdet en såkaldt forebyggelsespakke for hvert af områderne tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed. I efteråret kommer der pakker inden for områderne kost, overvægt, hygiejne, indeklima i skoler, stoffer og sol. Hver pakke indeholder indsatser på grundniveau og indsatser på udviklingsniveau, som så vidt muligt er evidensbaserede. Grundniveauet indeholder indsatser, som bør kunne implementeres på kort sigt, mens udviklingsniveauet har et lidt længere sigt. Forebyggelsespakkerne bør anvendes til at foretage en omprioritering af de eksisterende ressourcer. Kommunerne bør derfor foretage en gennemgang af de eksisterende borgerrettede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i de udsendte forebyggelsespakker. Såfremt kommunerne har indsatser, der ikke anbefales af Sundhedsstyrelsen, bør de afvikles hurtigst muligt. I løbet af 2013 anbefales det, at de kommuner, der endnu ikke har implementeret alle indsatser på grundniveau, påbegynder implementering af disse. Den enkelte kommunes befolkningssammensætning, geografi og sundhedsmæssige udfordring betyder, at det vil være naturligt at igangsætte implementeringen først på de områder, hvor der er størst behov. Kommunerne bør ved implementeringen være opmærksomme på de fordele der kan være ved at indgå samarbejde med andre kommuner omkring etablering af tilbud, kompetenceudvikling af medarbejdere, mv. Punkt 2.5 Sager fra lov- og cirkulæreprogrammet Punkt Specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret Lov nr af december 2011 indebærer, at Region Sjælland og Region Hovedstaden fra 1. januar 2012 indgår driftsoverenskomst med Øfeldt Centrene om specialiseret ambulant behandling. Den økonomiske ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret svarer til kommunernes honorering i 2011 af vederlagsfri optræning efter 140 b i sundhedsloven. Bloktilskuddet til kommunerne bliver reguleret i overensstemmelser hermed. I 2011 udgjorde bruttohonoraret 16,6 mio. kr., hvilket overføres til regionerne, da de overtager driftsoverenskomst. Kommunerne kompenseres samtidig for medfinansieringsudgifter. De udgør 10 pct. for øvrig sygesikring, svarende til 1,7 mio. kr. årligt. Samlet bliver kommunernes bloktilskud reduceret med 14,9 mio. kr.

19 NIS Side 6 af År Brutto honorar til Øfeldt -16,6-16,6-16,6-16,6 Kommunalmedfinansiering 1,7 1,7 1,7 1,7 Kompensation, mio. kr. i alt -14,9-14,9-14,9-14,9 Punkt Specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret, befordring Lov nr af december 2011 indebærer endvidere, at regionerne i medfør af sundhedsloven yder befordring til specialiseret ambulant behandling på Øfeldt centrene. Hidtil har kommunerne efter serviceloven kunnet yde tilskud til befordring til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne. Med lovændringen vil disse udgifter fremover blive afholdt af regionen. Det er vurderingen, at ca. 25 pct. af patienterne modtager befordringen, at hver patient har ca. 53 årlige besøg på Øfeldt og at gennemsnitsudgifterne til befordring udgør ca. 200 kr. Samlet giver det en årlig reduktion i kommunernes udgifter på 1,0 mio. kr. År Kompensation, mio. kr. i alt -1,0-1,0-1,0-1,0 Punkt Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - Kræftplan III 2011 Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i begyndelsen af året forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Alle kommuner skal have påbegyndt implementeringen af forløbsprogrammet ultimo Det skal sikres, at kræftpatienters behov for rehabilitering og palliation afdækkes systematisk med fokus på såvel fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov med udgangspunkt i en funktionsevnevurdering, og at kommunen efterfølgende kan give støtte/tilbud i forhold til de afdækkede behov. Af forløbsprogrammet fremgår, at en stor del af patienterne vil kunne klare sig med støtte og vejledning fra pårørende og fagprofessionelle. Det er KL's holdning, at tilbud til kræftramte så vidt muligt bør tænkes ind i regi af kommunernes eksisterende patientrettede forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Kommunerne bør være opmærksomme på, at midlerne både er tiltænkt rehabilitering og palliation. Den enkelte kommune bør tage stilling til den konkrete fordeling af midlerne. Opmærksomheden henledes på, at forløbsprogrammet peger på, at patienter i den tidlige palliative fase kan have godt udbytte af rehabiliterende indsatser. KL vil primo 2013 begynde at følge udviklingen i implementeringen ved at udarbejde en oversigt over, hvilke kommuner der har etableret tilbud. Oversigten vil blive offentliggjort på KL's hjemmeside. Kommunerne er kompenseret med 24 mio. kr. i 2012 og 32 mio. kr. fra 2013 og frem til implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation af kræftramte. År Kompensation, mio. kr. i alt 24,0 32,0 Punkt Patientombuddet Der er fastlagt en model for finansiering af Patientombuddet. Modellen skal medvirke til at fremme en positiv produktivitetsudvikling i relation til sagsbehandlingen af patientklager. Modellen betyder, at omkostningsniveauet for 2012 låses for årene , dog således, at der reguleres for sagsantallet og PL, samt et årligt effektiviseringskrav på 2 pct. Enhedsomkostningerne udgør ca i 2012, kommunerne bliver kompenseret for de omkostninger, der overstiger kr. Der forventes ca. 265 kommunale sager. Det højere kompensationsniveau i 2012 skyldes, at Patientombuddet ikke kan nå at foretage effektiviseringer. Kommunerne kompenseres med 0,4 mio. kr. i 2012 og 0,2 i årene 2013 og 2014, hvorefter ordningen evalueres. År Kompensation, mio. kr. i alt 0,4 0,2 0,2 Punkt Objektiv lægelig vurdering af kokainmisbrugere KL har haft vejledning om misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer i økonomisk høring. I den forbindelse ønskede KL afklaring af, om vejledningen pålagde kommunerne at foretage objektiv lægelig vurdering af samtlige kokainmisbrugeres fysiske og psykiske tilstand. Ministeriet har i skrivelse til KL præciseret, at dette ikke er tilfældet. Af skrivelsen fremgår: "Med vejledningen pålægges kommunerne ikke, at der i forbindelse med visitationen til behandling for misbrug af kokain inddrages en læge ved indskrivningen. Hvis misbrugeren imidlertid efter visitationen henvises til lægelig behandling, præciserer vejledningen de gældende krav til omhyggelig og samvittighedsfuld behandling."

20 NIS Side 7 af Ministeriets præcisering af, at kommunerne ikke pålægges nye opgaver, bevirker samtidig, at vejledningen ikke giver anledning til økonomisk kompensation. År Kompensation, mio. kr. i alt Punkt Korrektion vedr. registrering af lægefaglig stofmisbrugsbehandling I forbindelse med indførelsen af registrerings- og indberetningsordning for kvalitetssikring af den lægefaglige stofmisbrugsbehandling, blev kommunerne kompenseret med 3,1 mio. kr. fra 2011 og frem. Københavns Kommune er imidlertid allerede tilgodeset med en udbetaling på 0,6 mio. kr. direkte fra finansloven. Dette blev der ikke korrigeret for. Kommunerne bliver med korrektionen således kompenseret negativt med 0,6 mio. kr. årligt. Korrektionen i 2012 vedrører både 2011 og 2012 og er således 1,2 mio. kr. År Kompensation, mio. kr. i alt -1,2-0,6-0,6-0,6 Punkt 2.6 Sager fra lov- og cirkulæreprogrammet vedr. medfinansiering Punkt Kunstig befrugtning mv. ophævelse af egenbetaling (tilbageregulering) Med vedtagelsen af lov nr af 28. december 2011 ophævedes reglerne om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sygehusvæsen. Loven trådte i kraft pr. 1. januar Ændringen bevirker, at kommunerne får øgede udgifter til medfinansiering. De samlede udgifter forventes at udgøre 212,5 mio. kr., heraf er den kommunale medfinansiering beregnet til at udgøre 108,9 mio. kr. i 2012 stigende til 110,5 mio. kr. de følgende år. År Kompensation, mio. kr. i alt 108,9 110,5 110,5 110,5 Punkt Pulje til flere sengepladser i psykiatrien Pulje til flere sengepladser i psykiatrien er en del af satspuljeaftalen for Puljen er udmøntet i en ansøgningspulje til regionerne. Formålet med puljen er at udvide og udbygge sengekapaciteten. Kommunerne er kompenseret for den øgede kommunale medfinansiering, svarende til 9,9 pct. af puljen. År Kompensation, mio. kr. i alt 2,0 4,1 4,1 4,1 Punkt Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede Pulje til styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede en del af satspuljeaftalen for Puljen er udmøntet i en ansøgningspulje til regionerne. Formålet med puljen er at styrke den regionale behandlingsindsats over for personer med psykisk sygdom og misbrug, således at tilbuddene i almenpsykiatrien eller retspsykiatrien til målgruppen, kan udbygges såvel kapacitetsmæssigt som kvalitativt. Kommunerne er kompenseret for den øgede kommunale medfinansiering, svarende til 9,9 pct. af puljen. År Kompensation, mio. kr. i alt 2,5 2,5 2,5 2,5 Punkt Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis en del af satspuljeaftalen for Puljen er udmøntet i en ansøgningspulje til regionerne. Formålet med puljen er at styrke samarbejdet om behandlingen af patienter med f.eks. ikke-psykotiske lidelser mellem behandlingspsykiatrien og praksis-sektoren inden for rammerne af shared-care. Kommunerne er kompenseret for den øgede kommunale medfinansiering, svarende til 9,9 pct. af puljen. År Kompensation, mio. kr. i alt 2,5 2,5 2,5 2,5 Punkt Pulje til styrkelse af den nære psykiatri Pulje til styrkelse af den nære psykiatri en del af satspuljeaftalen for Puljen er udmøntet i en ansøgningspulje til regionerne. Formålet med puljen er at øge tilgængeligheden og styrke de subakutte tilbud i den nære psykiatri f.eks. udvidet åbningstid i distriktspsykiatrien, regionale akutsenge, mobilteams mv.