Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 28/ J.nr. 11F-ØL-8-10 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2010 har fortsat været præget af Politireformen og Domstolsreformen, hvis væsentligste bestanddele trådte i kraft den 1. januar Landsretten har således også i 2010 modtaget færre straffesagsanker end forventet. Den stigning i antallet af civile, som landsretten oplevede i 2009, er fortsat i 2010, således at landsretten i 2010 modtog små 9 % flere end i På straffesagsområdet er der også modtaget flere end i Stigningen for så vidt angår straffeanke er på små 6 %. Derimod er der ikke sket en stigning i antallet af nævninge. Byretternes øgede sagsafvikling betyder formentlig, at landsretten også i 2011 vil modtage flere straffeanke. Embedsregnskabet for 2010 er udarbejdet på baggrund af et ledelsesinformationssystem, der igennem 2008 er blevet færdigudviklet og nu taget fuldt i brug. Systemet bygger delvist på nye principper og med inddragelse af nye sagstyper. En direkte sammenligning med tidligere år er derfor ikke i alle tilfælde mulig. Da det imidlertid er et grundlæggende element, at udviklingen ved embedet belyses ved at sammenligne tidligere år med det år, som beskrives, er tidligere embedsregnskaber inddraget i det omfang, at det er fundet forsvarligt. Dette embedsregnskab er i øvrigt en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2010 Vurdering af udviklingen i 2010 og forventningerne til fremtiden. Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 56 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere. 1 Landsretten arbejder siden 1. september 2010 i 22 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun i gennemsnit knapt 7 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere. I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 70 administrative medarbejdere har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 (3) retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver Administrativ struktur Landsrettens nuværende administrative struktur trådte i kraft den 1. marts Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: 1 13 almindelige konstitutioner (varighed 9 måneder), 4 advokatkonstitutioner (varighed 3 måneder) samt 1 forfaldskonstitution på grund af landsdommeres orlov m.v. (varighed ca. 1 år). Den sidste således som afløsning for faste dommere.

3 Dommere Information IT-Afd. Bibliotek Præsident Sekretariat Sekretariatschef Administrationskontor Administrationschef Sektionsleder Sekretariatspersonale Dommerfuldmægtige Dommerkonsulent Bygningsservice Personalekonsulent Chefsekretær Løn & Regnskabs personale Sektion A Adm. retsformand Sektionsleder Souschef og sektionspersonale Sektion B Sektion C Sektion D Sektion E Sektion F Hertil er knyttet 4 (3) afdelinger Med denne struktur er der skabt større og mere robuste retssektioner og en klarere, administrativ ledelsesstruktur, hvor de administrerende retsformænd refererer direkte til retspræsidenten om administrative forhold. Fra 1. september 2010 har to af de 6 sektioner haft tilknyttet 3 afdelinger Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. I princippet behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskifte, bolig, advokatnævns, gældssanerings, om umyndiggørelse og værgemål, børne (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse uden for hjemmet), faderskabs, udlændinge og ægteskabs. Tidligere behandlede landsretten endvidere patent. Efter Domstolsreformen behandles disse som udgangspunkt af Sø- og Handelsretten i det omfang patentloven er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Verserende patent behandles forsat kun af en enkelt af landsrettens afdelinger. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. ægteskabs behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner. Præsidenten påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger.

4 Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2010 ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og Bornholm samt på Færøerne og i Grønland. Landsrettens afdelinger foretog i 2010 i alt 69 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning foretog landsretten i 2009 i alt 64 tjenesterejser og i tjenesterejser. Hvor reformen i 2008 og 2009 således bevirkede et fald i rejseaktiviteten, har der i 2010 været en mindre stigning. Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Grønland, Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med 3 landsdommere og 2(1) landsretssekretærer. På rejserne behandles straffe og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Grønland og Færøerne tillige behandles civile. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og -sammensætning Civile Årsstatistik for civile 2010 Verserende ved periodens begyn. Verserende ved periodens slutning Modtagne Afsluttede Tabel A 1. instans Anke Kære Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile. Heraf var civile kæremål, 150 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile, fordelt med 185 civile 1. instans og anke. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2009 modtog i alt civile. Heraf var civile kæremål, 163 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile, fordelt med 140 civile 1. instans og anke. Fremhæves kan således, at hvor der fra 2006 til 2007 skete et fald i civile 1. instans på ca. 90 %, modtog landsretten i 2008 i forhold til flere civile 1. instans, hvilket svarer til en stigning på ca. 54 %. I forhold til 2009 er antallet af modtagne civile 1. instans steget med 45 svarende til en stigning på 32 %.

5 - 5 - Det fald i civile anke, som kunne ses fra 2006 til 2007 på ca. 25 %, blev i 2008 vendt til en stigning på små 30 %. Også denne tendens er fortsat i 2010, hvor landsretten modtog 148 flere civile anke end i 2009, hvilket svarer til en stigning på små 9 %. Dette må tilskrives, at byretternes situation efter reformen nu er ved at blive stabiliseret, så flere er blevet gennemført med hovedforhandling og dom. I 2010 blev der afsluttet i alt civile. Sagerne fordeler sig på instans, almindelige anke, heraf 439 ægteskabs- og forældremyndigheds m.v., kære og 149 om aktindsigt m.v. I 2009 blev der til sammenligning afsluttet i alt civile. Sagerne fordeler sig på instans, almindelige anke, heraf 517 ægteskabs- og forældremyndigheds m.v., kære og 163 om aktindsigt m.v. Det ses i tabel A ovenfor, at beholdningen af verserende er steget. De civile kære og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede er stort set identisk. Samlet er landsrettens beholdning af civile steget fra i 2009 til i 2010, hvilket er en stigning på små 17 %. Straffe Årsstatistik for straffe 2010 Tabel B Verserende ved periodens begyn. Modtagne Afsluttede Verserende ved periodens slutning Nævninge Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kære I alt Der er sket en stigning i de indkomne fra i 2009 til i 2010, hvilket svarer til små 6 %. Der blev i 2010 ekspederet straffe mod i Beholdningen af verserende er steget fra 609 til 777. Stigningen udgør ca. 28 %. Antallet afnævninge synes siden 2008 at ligge stabilt, idet der i 2009 indkom 28, i og i nævninge. Landsretten har i 2010 afsluttet 36 nævninge, mod 25 i 2009, svarende til en stigning på 44 %.

6 - 6 - Alle Det fald i modtagne, som landsretten i 2007 havde på grund af Domstolsreformen, blev i 2009 vendt til en beskeden stigning, idet landsretten i 2009 samlet modtog 7.311, hvilket svarede til en stigning på små 2 % i forhold til I 2010 var stigningen noget højere, idet landsretten samlet modtog 7.843, hvilket svarer til en stigning på godt 7 %. Stigningen i antallet af modtagne har været medvirkende årsag til, at landsrettens sagsbeholdning er steget, idet denne ved udgangen af 2010 var på mod ved udgangen af Sagsbeholdningen er således steget med ca. 20 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende Østre Landsret har i 2010 behandlet et større antal store straffe. Der har således været behandlet flere længerevarende nævninge, og der behandledes også flere længerevarende domsmands, som angår tiltale for økonomisk kriminalitet. Det tilstræbes, at disse store straffe altid behandles af tre udnævnte dommere. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af i 2010, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2010 har der været 248 tillægsdage i civile mod 226 i 2009 og 383 tillægsdage i straffene mod 372 i Således har der i 2010 været afsat i alt 631 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle en stigning på 33 dage i forhold til b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de, som ikke forliges. I 2010 har landsretten hovedforhandlet i alt 97 civile 1. instans, hvoraf 93 er sluttet ved dom, 0 ved forlig efter hovedforhandling efter skriftlig tilkendegivelse og 4 ved forlig efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 4. Forligsprocenten var i I 2010 har landsretten hovedforhandlet i alt anke, hvoraf 772 er sluttet ved dom, 51 ved forlig efter hovedforhandling efter skriftlig tilkendegivelse og 230 ved forlig efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 27. Forligsprocenten for 2009 var Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler. I september 2008 blev der i Østre Landsrets kreds udpeget 27 advokatretsmæglere, der er blevet tildelt fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile vurderer den enkelte afdeling, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til

7 - 7 - retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig af dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2010 er 50 overgået til retsmægling. Af disse blev 20 afsluttet som forligt efter retsmægling og 24 blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. 6 fra 2010 er endnu ikke færdigbehandlet Sagsbehandlingstider Indledning Tidligere har landsretten opgjort udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne. Landsretten har endvidere opgjort nes gennemsnitlige gennemløbstid. Efter Domstolsreformen har forberedelses- og berammelsestid ikke den samme betydning, idet ne kan (forhånds-)berammes allerede kort tid efter modtagelsen, således at forberedelses- og berammelsestid nu er overlappende. Det bemærkes, at gennemløbstiden alene måles på, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har fastsat mål for gennemløbstiden for Målene for 2010 fremgår af tabel C. Målopfyldelse gennemløbstid Civile Tabel C-1 Målsætning i procent 2010 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 50 43,2-6,8 - Andel sluttet inden 18 måneder 75 69,1-5,9 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 60 57,6-2,4 - Andel sluttet inden 12 måneder 80 78,8-1,2 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 70 81,8 11,8 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 91,8 1,8 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 75 73,5-1,5 - Andel sluttet inden 3 måneder 90 92,8 2,8 Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instans kun vedrører, der er anlagt efter 1. januar 2007.

8 - 8 - Straffe Tabel C-2 Målopfyldelse gennemløbstid Målsætning i procent 2009 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Nævninge - Andel sluttet inden 3 måneder 50 3,6-46,4 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 60,7-29,3 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 56,8-13,2 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 79,4-10,6 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 73,1 3,1 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 92,0 2,0 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 85 74,7-10,3 - Fængsl.kære - Andel sluttet inden 1 uge 98 94,3-3,7 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 35 1,7-33,3 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 45 24,7-20,3 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 65 50,9-14, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid Tabel D Civile alle (u.kære) 8,8 10,4 12,9 Første inst. (anlagt efter reformen) 15,4 13,6 10,4 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 61,6 46,2 37,8 Anke, økonomi m.v. 9,7 10,39 10,1 Anke, ægteskab mv. 3,2 4,1 3,0 Civile kæremål 39,4** 43,4** 38,9 ** Andre civile 26,4** 26,9** 40,8 ** Straffe alle (u. kære) 4,4** 4,5** 3,9 Nævninge 6,1 6,4 4,5 Straffeanke, m. bevis 4,6 4,9 4,2 Straffeanke, u. bevis 3,4 3,4 2,9 Straffekære, fængsling 2,4** 2,6** 2,4 **

9 - 9 - Straffekære, uden fængsling 28,6** 24,1** 26,0 ** ** Gennemløbstid er opgjort i dage For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor ne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette er medvirkende til, at det ikke har været muligt at leve op til måltallene for gennemløbstid i f.eks. nævninge og visse straffeanke. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævninge ændres målsætningen i 2011, så der fremover alene måles på gennemførelsesprocenten under 6 måneder, idet landsretten blandt andet grundet nævningenes omfang og varighed har måttet sande, at målsætningen på 4 måneder var urealistisk. Landsretten valgte i 2009 at lade flere afdelinger nu 10 mod tidligere 6(7) behandle ægteskabs. Dette og tilretning af måltallene, så de fremstår mere realistiske har bevirket, at landsretten nu lever op til måltallene for denne sagskategori. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort eller tiltalte/indstævnte er forsvundet Sagernes alder Ved udgangen af 2010 fordelte de verserende civile 1. instans- og anke sig således med hensyn til nes alder: Civile Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Små Civile kæremål Andre civile

10 Civile i alt ,1 % af ne er modtaget i ,8 % af ne er modtaget i ,3 % af ne er modtaget i ,4 % af ne er modtaget i ,8 % af ne er modtaget i ,3 % af ne er modtaget før 2006 Der har også i 2010 været stort fokus på afvikling af civile anlagt før reformen. Der er typisk tale om tunge og omfangsrige. Landsretten vil fortsat i 2011 gøre en betydelig indsats for at få nedbragt antallet af disse. Ved udgangen af 2010 fordelte de verserende straffe (nævninge og straffeanke) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffe Tabel F Verserende Før Nævninge Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffe i alt ,7 % af ne er modtaget i ,7 % af ne er modtaget i ,3 % af ne er modtaget i ,1 % af ne er modtaget i % af ne er modtaget i % af ne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til nes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede s

11 varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Modellen er ikke færdigudviklet, og blandt andet Domstolsreformen og de heraf følgende nye sagtyper gør det nærliggende at antage, at modellen undervurderer produktiviteten i 2007 og navnlig i 2008, 2009 og En direkte sammenligning mellem modellens resultater i 2007, 2008, 2009 og 2010 med årene før reformen vil således ikke give et retsvisende billede af udviklingen. Dels er arbejdet med den enkelte ankesag efter reformen mere omfattende end før. Således skal der i ankedomme nu ofte udarbejdes en egentlig sagsfremstilling, idet størstedelen af byretternes domme er udarbejdet uden (fuldstændig) sagsfremstilling. Dels er "den typiske ankesag" nu tungere end før reformen, idet langt hovedparten af de tidligere 1.-instans nu indledes i byretten herunder også de tungere. De to landsretter vil i samarbejde med Domstolsstyrelsen revurdere sagsvægtene for de enkelte sagskategorier med henblik på at kunne give et mere retvisende billede af landsrettens produktivitet i de kommende år. Arbejdet hermed er påbegyndt i 2010 og forventes afsluttet i Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,11 85,61 85,51 84,69 80,13 76,75 76,09 Kontorpersonale 66,71 68,12 66,38 64,9 61,32 60,82 58,93 Elever ,67 2,67 3,52 0,65 1,22 0,93 0,97 0,26 0,51 0 Øvrigt personale 11,96 11,8 7,62 7,71 7,30 9,06 10,09 Forholdet mellem sluttede og anvendte årsværk Tabel H-1 Almindelige straffe Ansatte i beskæftigelsesordning Straffekære Kontorpersonale Almindelige Civile civile kære i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk ,2 1858, ,2 2816, ,8 58,60**** 334,95

12 ,3 1834, ,5 2635, ,7 63,17*** 303, ,5 1892, , , ,40 61,62** 315, ,8 1687, , , ,30 64,53 351, , , , , ,05 65,88 385, , , , , ,85 67,62 373, , , , , ,05 66,21 380,49 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder ** 2008 inklusiv 2 elever *** 2009 inklusiv 4 elever **** 2010 eksklusive elever Tabel H-2 Almindelige straffe Straffekære Juridisk personale Almindelige Civile civile kære i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk ,296,7 777,9 6325,8 1501, ,8 75,60 183, ,7 765,4 6615,8 1371, ,7 76,28 179, ,70 797, , , ,80 79,57 177, ,60 704, , , ,00 83,53 201, ,70 756, , , ,70 84,81 214, ,04 848, , , ,14 84,91 211, ,46 940, , , ,70 84,41 214,75 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder Udarbejdelsen af embedsregnskab for 2007 skete med udgangspunkt i tal genereret i et da endnu ikke færdigudviklet ledelsesinformationssystem. Tallene for de enkelte sagskategorier må derfor tages med et vist forbehold, hvorimod det samlede antal vægtede for 2007 er sikkert.

13 Tabellernes tal tyder, med de nævnte forbehold på, at produktiviteten i 2010 sammenlignet med 2009 er steget lidt for det juridiske personales vedkommende og betydeligt for kontorpersonalets vedkommende, når elevforbruget udeholdes. Som ovenfor anført er den model, der anvendes til produktivitetsberegninger ikke færdigudviklet, og blandt andet Domstolsreformen og de heraf følgende nye sagtyper gør det nærliggende at antage, at modellen undervurderer produktiviteten i 2007 og navnlig i 2008, 2009 og En direkte sammenligning mellem modellens resultater i 2007, 2008, 2009 og 2010 med årene før reformen vil således ikke give et retsvisende billede af udviklingen. Det overvejes som tidligere anført i samarbejde med Domstolsstyrelsen at revurdere sagsvægtene for de enkelte sagskategorier med henblik på at kunne give et mere retvisende billede af landsrettens produktivitet i de kommende år. 5. Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile som straffe fra 1. januar 2008 tillige i nævninge. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile som straffe. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret. 6. Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2010 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport om evaluering af retsledelsen, har en del af landsrettens dommere overværet en anden dommers retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. På baggrund af et oplæg fra landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppe gennemførte landsretten i 2009 en faglig dag for dommerne, hvor kravene til og udformningen af en god ankedom blev drøftet. På baggrund af disse drøftelser blev der i 2010 udarbejdet en vejledning, der efter drøftelse med Vestre Landsret er blevet vedtaget i december Vejledningen forventes fremover at blive retningsgivende for landsretternes udformning af ankedomme i civile. Endvidere har landsretten i samarbejde med Vestre Landsret færdiggjort en vejledning i gennemførelse af straffeanke. Vejledningen finder anvendelse ved, der behandles i landsretterne efter 1. januar 2011.

14 Landsrettens intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. På baggrund af analysearbejde gennemført i 2009 blev der i foråret 2010 implementeret nyt intranet i landsretten. 7. Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2010 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen, Løn- og Regnskab og IT-afdelingen Udtalelser mv. Præsidenten har i 2010 afgivet udtalelser i 66 hørings vedrørende lovforslag m.v. En del af ne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 31 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2010 afgivet 11 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer Klage Efter den tidligere retsplejelovs 48, jf. 55, kunne vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig havde gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt havde udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Ved Domstolsreformen blev klagesystemet ændret således, at landsretspræsidenterne alene behandler klager over landsdommere og byretspræsidenter, jf. den nugældende retsplejelovens 48, stk. 2. Denne ændring har betydet et væsentligt fald i antallet af klager, som nu ligger forholdsvist stabilt, jf. nedenfor. Landsretten modtog i 2010 i alt 24 klager, mod 29 i 2009, hvoraf 16 angik klager over landsdommere og 8 angik klager over byretsdommere. De sidstnævnte klager blev videresendt til fortsat behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 27 klager, der ikke var direkte personrelaterede. Af de 16, der angik klager over landsdommere, førte alene de 14 til konkret sagsbehandling. I ingen af disse fandt præsidenten anledning til påtale over for den indklagede Anden sagsbehandling

15 Præsidenten foretog i 2010 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 70 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved nes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver forelagt landsrettens afdelinger, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2010 afgjort 136, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2010 modtaget 117 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøve, og 37 advokater har i 2010 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 39 har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2010 udpeget 25 landsdommere til særlige hverv, herunder 12 som formænd for voldgifts og 13 til varige råd og nævn. Endvidere har præsidenten udpeget 2 formænd for tjenestemandsforhør Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2010 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 9 plenarmøder, 9 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 6 møder i landsrettens ledelsesforum Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: SSU, IT-udvalget, kunstudvalget, informationsudvalget og restaurationsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2010 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve i forbindelse med forberedelsen af civile samt ændringer af standardformuleringer i retsbøger. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2010 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2010 følgende: - På baggrund af oplæg fra byretsdommerne Susanne Skotte Wied og Rasmus Damm, der redegjorde for arbejdet i de kvalitetsarbejdsgrupper, der i 2009/2010 havde behandlet spørgsmålene om domme og retsledelse samt forberedelse og efterbehandling af straffe og civile, blev der i grupper gennemført drøftelser. - Højesteretsdommer Jon Stokholm orienterede om Højesterets prøvelse i skatte.

16 Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Hovedsamarbejdsudvalget. Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af styregruppen for Kvalitetsprogrammet, Programstyregruppen og formand for Evalueringsrådet. Administrationschefen har deltaget i møderne i Domstolenes IT-udvalg, IT- Brugerudvalget og Visionsudvalget for Kontorpersonalet. Sekretariatschefen har deltaget i Domstolenes Kommunikationsnetværk. Nogle ansatte har deltaget i brugerforum vedrørende udvikling af JFS-systemerne Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler har i 2010 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, f.eks. fastsættelse af vejledende salærtakster og bedst mulig fremmelse af med henblik på forkortelse af sagsbehandlingstiderne. Der har været afholdt møder i følgende fora: Kontaktudvalget med Advokatrådet og Danske Advokater Administrative kontaktudvalg og Statsadvokaterne Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2010 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i 2010 et møde med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner. Landsrettens administrationschef og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de øvrige embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder

17 møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) medlem af arbejdsgruppe om gensidig tillid mellem europæiske dommere under ENCJ medlem af IPPF Landsretten har i 2010 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Sverige og New Zealand Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2010 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. 40 fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2010 i Kulturnat, hvor lidt over personer benyttede muligheden for at se landsretten og høre både om landsrettens historie og arbejdsområder. Landsretten modtog i besøg af skoleklasser mv. Sådanne besøg indbefatter typisk overværelse af en retssag og efterfølgende samtale med en dommer. 8. Opfølgning på handlingsplan 2010 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2010 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger og ved behandlingen af særlige sagsområder. Der vil i 2011 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen, herunder med udarbejdelse af et nyhedsbrev med beskrivelse af udvalgte indkomne og afgørelser og med udvidelse af den etablerede database med udvalgte afgørelser truffet af landsretten, alt jf. landsrettens handlingsplan for Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten sikrer fortsat, at denne hjemmesidepolitik følges i videst muligt omfang. Igennem 2010 er det løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere udarbejdet et antal pressemeddelelser om, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2010 offentliggjort 22 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser.

18 Landsrettens bygninger og sikkerhed Den 17. juni 2010 indviede landsretten sit nye, smukke haveanlæg efter en omfattende renovering. Projektet blev gennemført i samarbejde med Slot- og Ejendomsstyrelsen, Schønherr Landskabsarkitekter og Erik Møllers tegnestue. Projektet lod sig kun gennemføre på baggrund af et tilsagn om støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I december 2010 underskrev Slots- og Ejendomsstyrelsen en aftale med Danica om opførelse af en ny bygning i forlængelse af Tinghusgården ved Retten i Odense. Den ny bygning skal blandt andet indeholde en retssal og lokaler til landsretten. Den ny bygning forventes at stå færdig sidst i Indtil da vil landsretten fortsat gøre brug af lokaler i Odense Domhus, hvor de lokalemæssige forhold vil være under et meget stort pres indtil indflytningen i den ny bygning. I februar måned afsluttedes opstillingen af i alt 9 koldtvandsautomater til rettens brugere og personale. I forsommeren blev landsretten ramt af en større vandskade, da et energiforsyningsrør fra DONG sprængte og gennem en nat sendte damp ind i den nyistandsatte trappeopgang B og tilstødende kontorer. Skaden bevirkede et større renoveringsarbejde, som blev gennemført i retsferien. Domstolsstyrelsen udmøntede i 2010 en bevilling til sikkerhedsforanstaltninger i domhusene. Landsretten modtog i den forbindelse en tillægsbevilling på kr., som vigtigst muliggør montering af en sikkerhedsportal i indgangen til retssal 1, 4 yderligere kameraer til montering foran retssale og en sikkerhedsportal til montering i indgangen til landsrettens retssal i den ny bygning i Odense. Slots- og Ejendomsstyrelsen har i 2010 gennemført en vurdering af statens bygningers energieffektivitet med henblik på at kunne iværksætte initiativer, som kan bidrage til opfyldelsen af regeringens mål om en reduktion af statsinstitutionernes energiforbrug med 10 % ultimo Landsrettens historiske bygninger blev alle placeret i gruppen af mindst energirigtige bygninger. Slots- og Ejendomsstyrelsen har derfor udarbejdet et omfattende projekt for bygningerne, som landsretten har tilsluttet sig. Projektet er delvist brugerfinansieret, og landsretten afventer Slots- og Ejendomsstyrelsens iværksættelse af projektet. Landsrettens smukke, historiske bygningsmasse på hovedtingstedet bevirker en lang række såvel funktionelle, sikkerhedsmæssige som praktiske udfordringer i det daglige. Utætte vinduer, vægge med kuldebroer, varme, uhensigtsmæssige retssale, ringe adgang for handicappede, funktionelt uhensigtsmæssig adskillelse af personale og i 4 bygninger og manglende adskillelse af publikums- og personalezoner er eksempler på udfordringerne. Landsretten vil i 2011 iværksætte et projekt, hvor landsrettens bygningsmæssige situation vurderes i forhold til de krav, som må stilles til en moderne, funktionel og sikker ret Personaleområdet I marts måned modtog landsretten sin lønbevilling for 2010 fra Domstolsstyrelsen. Lønbevillingen indebar, at 2 faste landsdommerstillinger og 1 konstitutionsstilling

19 nedlagdes i forbindelse med ledighed i efteråret Endvidere udmeldtes en besparelse svarende til ca. 4-6 kontorfunktionærstillinger, som landsretten skulle gennemføre i løbet af årets resterende godt 9 måneder. Landsretten har på den baggrund haft ansættelsesstop for kontorpersonale i I slutningen af 2010 gennemførte Domstolsstyrelsen en trivselsundersøgelse ved Danmarks Domstole. Landsrettens resultat var endog særdeles tilfredsstillende, om end der var resultater, som landsrettens ønsker at fokusere på i tiden frem mod næste undersøgelse. Det drejer sig om bedre og mere operationel feed back og om fortsat forbedring af det tværgående samarbejde. Sektionernes resultater bearbejdes i sektionerne. Opfølgningsinitiativerne vil indgå sektionernes og landsrettens handlingsplaner for Landsrettens 8 sektionsledere har i 2010 gennemført et omfattende lederuddannelsesforløb, som var designet i et samarbejde mellem landsretten og CPH-West. I forløbet deltog også flere afdelingsledere fra byretterne. Landsretten har i foråret 2010 i enighed med tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne lagt samarbejdsudvalgs- og sikkerhedsorganisationerne sammen, fordi der erfaringsmæssigt var et stort sammenfald mellem de emner, som drøftedes. Den ny organisation har vist sig at fungere særdeles hensigtsmæssigt. I efteråret 2010 gennemførte landsretten på ny forhandlinger om lønforbedringer for kontorpersonalet. Forhandlingerne forløb godt. Landsretten har endvidere i efteråret 2010 færdiggjort et mere omfattende personalepolitisk projekt for kontorpersonalet. Projektet indeholder blandt andet nye kortfattede stillingsbeskrivelser for alle, et nyt og mere forpligtende medarbejderudviklingssamtalekoncept og et lederudviklingssamtaleværktøj. Målet har været at bidrage til større klarhed over forventningerne til den enkelte, en mere fokuseret dialog og en større præcision i udviklingsmålene for den enkelte IT-aktiviteter Domstolsstyrelsen nedlagde i 2010 de overordnede retters fælles it-organisation og overførte opgaverne til styrelsens It- og procesudviklingscenter med henblik på forberedelsen af de ny fælles it-systemer. Landsretten har dog fortsat men nu på vegne af og i enighed med styrelsen ydet bistand til de øvrige overordnede retter i et ikke ubetydeligt omfang, herunder i forbindelse med udrulningen i 1. halvår af nye pc ere til alle ansatte og senere i 2. halvår udrulningen af Windows 7 m.v. Landsretten har endvidere deltaget i en række arbejds- og styregrupper under Domstolsstyrelsens JFS-projekt med henblik på udvikling af nye tidssvarende sagsbehandlingssystemer. Landsretten har i 2010 opsat elektroniske informationsskærme ved alle retssale på nær i Palæet. Det er forventningen, at skærmene vil give brugerne bedre og mere målrettede informationer om retssalen og dagens program i retssalen. I 2011 vil arbejdet på it-området blive fokuseret mod forberedelse og implementering af de ny sagsbehandlingssystemer, Domstolsstyrelsen leverer.

20 Driftsøkonomi Landsrettens driftsbevillinger er under pres. Landsretten har derfor i 2010 i en arbejdsgruppe gennemført en nøje, systematisk gennemgang af landsrettens økonomi med henblik på at afklare områder, hvor omkostningsreduktioner vil kunne ske uden at påvirke produktivitet eller grundlæggende, rimelige trivselsforhold. Landsretten har gennemført de forslag, som arbejdsgruppen foreslog på nær portobesparelser, som afventer Domstolsstyrelsens igangværende arbejde med at stille den nødvendige funktionalitet, retningslinier m.v. til rådighed, og energibesparelser, som afventer Slots- og Ejendomsstyrelsens igangværende projekter Løbende forbedring af arbejdsgange Landsretten har i 2. halvår 2010 gennemført et omfattende bedste praksis-forløb, hvor de enkelte sektioner løbende afholder møder om forbedring af arbejdsgange, og hvor 3 overordnede arbejdsgangsanalyser er gennemført på områderne: postmodtagelse, behandling af civile fra ankomst i sektion til dom og domsmænd. Arbejdsgruppernes omfattende forslag behandles og implementeres i foråret 2011, og 2 nye overordnede arbejdsgangsanalyser sættes i værk: Kære og efterbehandling af efter dom. 9. Vurdering af sagsudviklingen i 2010 og forventningerne til fremtiden 9.1. Sagsudviklingen i 2010 Sagsudviklingen i 2010 har betydet, at landsretten har modtaget flere end det har været muligt at afslutte, og at antallet af verserende derfor er steget. Det er lykkedes at fastholde de forholdsvis korte gennemløbstider, som en mindre sagsmodtagelse i de første år efter domstolsreformen muliggjorde. Årene 2007, 2008 og 2009 var for landsretten usædvanlige år præget af byretternes mindre sagsafvikling og afslutning af ældre, der ikke blev indbragt for landsretten, og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring blev det første år, hvor antallet af civile nåede op på et niveau, der synes at være det forventelige, medens antallet af straffeanke fortsat var lidt mindre end det på sigt forventede. Landsretten lukkede i 2010 en afdeling og har nu foretaget en tilpasning af normativet for dommere og administrativt personale svarende til den forventede sagsreduktion som følge af Domstolsreformen Forventningerne til de kommende år En fortsat effektiv styring fra rettens side af sagsforberedelsen forventes i de kommende år at kunne medvirke til en fortsat nedbringelse af gennemløbstiderne for såvel civile som straffe. En forudsætning herfor er selvsagt, at der set i forhold til sagsporteføljen til stadighed er de fornødne personalemæssige ressourcer til stede på såvel dommer-

21 side som på kontorfunktionærside. Den seneste stigning i antallet af verserende giver anledning til skærpet opmærksomhed fra landsretten side på mulighederne for at øge sagsafviklingen yderligere. Det store antal modtagne civile 1. instans, som alle er principielle, og som medfører betydeligt arbejde for de deltagende dommere, vil imidlertid belaste landsretten i 2011/12 og vil som selvstændig faktor begrænse realiseringen af disse muligheder. Det er på nuværende tidspunkt meget vanskeligt at vurdere, hvorledes sagstilgangen til landsretten vil udvikle sig over de kommende år. Der kan være en formodning for, at såvel politiet/anklagemyndigheden som et mindre antal af byretterne også i 2011 vil være præget af tilpasningen til nye opgaver, personale og organisationer, og at landsretten derfor først i løbet af 2011 vil modtage det større antal, som må forventes at blive niveauet i de kommende år. Det vil således formentlig først i løbet af 2011 vise sig, om den reduktion af antallet af dommere og administrativt personale, der er gennemført som følge af Domstolsreformen, har været passende set i forhold til sagsudviklingen og vil gøre det muligt for landsretten igen at reducere antallet af verserende og fortsat nedbringe gennemløbstiderne. Bent Carlsen