Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring

Transkript

1 Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Folke- og forskningsbiblioteker må med i springet... hvis de vil være handicapvenlige

2

3

4 Danmarks Blindebibliotek Det offentlige, landsdækkende bibliotek for blinde, svagsynede og andre, der på grund af handicap ikke kan læse almindelig trykt tekst

5 Fra drøm til realistisk vision Danmarks Blindebibliotek har en vision: At sikre synshandicappede fuld ligestilling, så de reelt får samme adgang til informationer som de, der kan se. Så dristig en tanke var for få år siden blot en idealistisk drøm, der svævede i den blå luft. I dag er den blevet realistisk: Om få år kan teknologien gøre visionen til virkelighed. Midlet er digitalisering. For at være i front og kunne leve op til visionen har Danmarks Blindebibliotek fra år 2000 indledt et fuldstændigt teknologiskifte. Et tigerspring fra fortidens analoge teknologi til nutidens digitale. Visionen om fuld informationsmæssig ligestilling og digitalisering som midlet er grundstammen i en ny resultatkontrakt for DBB s virksomhed fra år 2000 til Kontrakten blev signeret af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og bibliotekets direktør, Elsebeth Tank, kort efter indgangen til det nye årtusind.

6 Fra tung analog teknik... Danmarks Blindebibliotek udvikler, producerer og formidler materiale med alverdens forskellige informationer til sine brugere. Medierne har først og fremmest været punktskriften og den traditionelle lydbog. Med disse medier har det hidtil kun været muligt at gøre en uendelig lille del af alverdens kolossale mængder af tekst tilgængelige for blinde, svagsynede og ordblinde. Lydbogen kender vi i dag som den fyldige boks med et antal kasettebånd, der skal afspilles på en traditionel båndoptager. Den repræsenterer den såkaldte analoge teknologi - dvs. at lyden er lagret som lydbølger. De fylder meget på mediet - båndet. Lydbogen kræver stor hyldeplads, den er tidskrævende at kopiere og forsende, og det er yderst omstændeligt at finde rundt på båndene, hvis man f.eks. leder efter et ganske bestemt citat.

7 ... til et væld af digitale muligheder Med digital teknologi er det modsat. De lagrede informationer fylder kun en forsvindende lille brøkdel rent fysisk. Et værk kan sendes med e-post fra DBB i København direkte til en bruger eller et folkebibliotek i Thy - på kortere tid, end det tager at hente en analog lydbog ned fra en reol. Digitaliseringen, som er i fuld gang overalt, betyder uhyre vækst i mængden af de tekster og informationer, som med enkelte tilretninger kan gøres tilgængelige for synshandicappede. Digital teknik giver mulighed for at berige tekster, så også mennesker, der ikke kan læse, får adgang til at søge og finde i dem. Dét er et helt nyt og revolutionerende fremskridt, som nu er inden for rækkevidde. En ny dansk talesyntese ventes på markedet i Hvis kvaliteten lever op til forhåbningerne, vil almindelige tekstfiler også kunne høres - ved hjælp af syntetisk tale. DBB har fået en lille million fra IT-tipspuljen til forsøg hermed i år DBB er allerede godt i gang med at udnytte den digitale teknologi til produktion af materiale i punktskrift. Ikke bare til formidling på mediet papir. I dag findes bl.a. særlige punktdisplays til pc ere. Her læser blinde teksten ved at føle sig frem til, hvad andre kan se direkte på skærmen. Hvis nogen tror, at synshandicappede mangler evne eller engagement til at arbejde med edb og computere - så tager de fejl...

8 Først værker af blivende værdi Fra år 2000 går DBB over til digitale lydoptagelser. Opbygningen af det digitale blindebibliotek begynder med kategorien værker af blivende værdi. Antallet af producerede titler bliver lige så stort som den hidtidige mængde af analogt indspillede romaner og anden litteratur af blivende værdi, dvs. ca. 225 titler om året. I første omgang bliver de digitale optagelser konverteret til analoge udgaver, før de distribueres. Der vil gå fire-fem år, før den brede gruppe af brugere oplever det teknologiske spring. Først og fremmest fordi de i nogle år vil fortsætte med at efterspørge produkter til de analoge kassettebåndoptagere, de har i dag. Men digitale afspilningsapparater - som vil give brugeren mulighed for at søge og springe rundt i tekstmængden - er stærkt på vej ind. Indtil videre er svagheden ved disse maskiner, at de ikke optræder på markedet med en fælles standard, men udviklingen sker med stor hast. Heller ikke DBB råder i dag over det nødvendige udstyr til fuld digitalisering: lydstudier, kopieringsanlæg og arkivfaciliteter. For at reducere etablerings- og engangsomkostninger vil DBB forsøge at udlicitere dele af sin virksomhed. Målsætningen om at være i front og på højde med den digitale udfordring betyder også, at biblioteket skal konvertere sin store samling af analoge masterbånd til digital form. Det drejer sig om masterbånd, der rummer titler. DBB forventer at konvertere 40 procent af samlingen i årene

9 Digitalisering gruppe efter gruppe DBB s strategi for det teknologiske tigerspring sigter mod trinvis overgang til digital teknik brugergruppe for brugergruppe. Dét kræver hensynet til ressourcerne. IT-strategien er i høj grad bygget op omkring pc- og erhvervsbrugere. Hovedparten af erhvervsaktive synshandicappede har adgang til en pc. Presset på DBB for at sikre ydelser til disse brugere er steget de senere år. Digitaliseret lydproduktion af f.eks. opslagsbøger til denne gruppe begynder i år Samtidig forventes gruppens efterspørgsel på elektroniske tekster at stige. Efterspørgslen fra handicappede indvandrere og flygtninge ventes at tage til. DBB tager fat på en indsats over for gruppen i år Mennesker, der er blevet døvblinde er en af DBB s svageste grupper. Forsøg med særlige indlæsninger og udgivelser med stor skrift til døvblindblevne prioriteres fra år Også punktlæsere er valgt som særligt prioritet brugergruppe. DBB anser det for væsentligt at støtte bestræbelserne for at bevare og styrke brugen af punktskrift - blinde og svagsynedes skriftsprog. Øget indsats sættes i gang i år 2002.

10 Lobbyist og brobisse Informationsteknologiens udvikling vil med tiden føre til omvæltning af hele DBB s virksomhed. Rollen som producent og bibliotek bliver suppleret med en rolle som lobbyist og brobisse. DBB vil offensivt tale brugernes sag og bygge broer til andre producenter og formidlere af information. DBB står for direkte biblioteksbetjening af sine brugere over hele landet. Desuden har DBB funktionen som folkebibliotekernes overcentral for lydmaterialer. Funktionen understøtter folkebibliotekernes udlån af lydmaterialer og fungerer især som et tilbud til bibliotekernes ordblinde lånere. I de nærmeste år ønsker DBB at give både individuelle brugere og bibliotekernes verden direkte adgang til at søge og bestille materialer i DBB s katalog. Og DBB ønsker at sikre sine brugere adgang til samme mængde af information, som biblioteksvæsenet i almindelighed tilbyder. Opkobling til det danske biblioteksvæsens elektroniske netværk kræver et standard-bibliotekssystem. Det skal kunne suppleres med særlige moduler, så også synshandicappede kan få glæde af det. DBB har som mål at anskaffe og indføre sådan et tidssvarende system i

11 Vil inspirere og give råd Folke- og forskningsbiblioteker arbejder med at styrke handicappedes adgang til information. DBB vil understøtte disse bestræbelser ved at stille ekspertise til rådighed. F.eks. spørger et bibliotek: Er denne eller hin database handicapvenlig? Hvilken løsning skal vi vælge? At udvikle en rolle som inspirator og rådgiver har høj prioritet hos DBB. Tilbudene kan være konsulentbistand, kurser og udgivelser. Eller udviklende samarbejdsprojekter mellem DBB og konkrete biblioteker. Bl.a. på denne måde vil DBB modernisere sin funktion som overcentral. Inspireret af kulturministerens redegørelse om børnekultur ønsker DBB at styrke den brede biblioteksindsats for handicappede børn. I 2000 tager blindebiblioteket initiativ til et eller flere samarbejdsprojekter om børnekultur med udvalgte folkebiblioteker/kommuner. DBB vil undersøge, om folkebibliotekerne er tilfredse med blindebibliotekets overbygningsfunktion og afdække bibliotekernes ønsker og krav til DBB i fremtiden. Undersøgelsen gennemføres i år 2000.

12 Luk op for handicappede Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) vil de nærmeste år kunne trække på DBB s ekspertice. Målet er, at de utallige digitaliserede datamængder i DEF-regi også gøres tilgængelige for handicappede. Med andre ord: at der tages hensyn til synshandicappede, når det elektroniske forskningsbibliotek udvikles. Utallige multimedieprodukter sendes på markedet i disse år. Men de kan stort set ikke bruges af blinde og svagsynede. Derfor vil DBB søge at udvide sine brugeres adgang til information ved at samarbejde med andre producenter. Det drejer sig f.eks. om at udvikle handicapvenlige brugergrænseflader på kommercielle multimedieprodukter som opslagsværker og lignende. Samarbejdet med kommercielle producenter skal også føre til større bredde i DBB s udbud af lydbogstitler. DBB spiller aktivt med i en stribe af internationale fora omkring udvikling af biblioteksløsninger og produkter til blinde og andre handicappede.

13 Det indre tigerspring Det fuldstændige teknologiskifte vil betyde væsentlig ændring af DBB s organisation og måde at løse opgaverne på. For at kunne tage rollen som lobbyist og brobygger og for at udnytte ekspertisen maksimalt må DBB placere sig som kompetencecenter på sit specialområde. Derfor stiler DBB mod en projektkultur - på bekostning af den hidtidige produktionskultur. En regelbunden og driftsorienteret industrikultur skal grundlæggende ændres og udvikles i retning af en bevægelig videns- og teknologibaseret kultur. Omstillingen blev indledt i Nøgleordene er bl.a. fokus på udvikling, flad struktur, forenklede arbejdsprocesser, øget fleksibilitet, troværdighed og tværgående løsning af opgaver. Dertil kommer et storstilet uddannelsesprojekt for medarbejderne i årene Det består af tre langvarige programmer med fokus på henholdsvis produktion, formidling og personlige kvalifikationer. DBB baserer virksomheden på cost-effectiveness - men det hindrer ikke, at der lægges vægt på den sociale dimension og en målsætning om at fungere som rummelig arbejdsplads. En lang proces med intern debat blandt de 90 fastansatte er mundet ud i et værdigrundlag for DBB. Et programpapir om DBB s sociale profil prioriterer en særlig indsats for tre grupper af medarbejdere: blinde og svagsynede, etniske minoriteter samt ansatte i puljejob og jobtræning.

14 Hvor mange førerhunde står I til? DBB s nye webcenter står parat med assistance til bl.a. folkebiblioteker, der er interesseret i tilgængelighed for synshandicappede. Webcentret tilbyder at tilgængeligheds-teste bibliotekernes hjemmesider og databaser. Hvis der afsløres mangler, kan centret bistå med at få dem udbedret. Bibliotekerne kan også sende personale på DBB-kurser, hvor de selv lærer at teste og lægge om. DBB har udviklet en karakterskala for handicap-venlighed. En hjemmeside eller database kan score op til fem førerhunde! Ubrugelig Svært tilgængelig Mindre velegnet Brugbar Velegnet Excellent Hvor høje er jeres ambitioner? Hvor mange førerhunde synes I, det ville være passende at score hos jer?

15 Udgivet af Danmarks Blindebibliotek, 2000 Tekst: Elsebeth Tank, direktør, DBB og Kjeld Larsen, journalist (DJ) Design: Katrine Dahlerup. Tryk: Kailow Tryk. Foto: MAGNESIUM. Oplag: 800 Denne publikation fås også i lydudgave, punktudgave, som e-tekst - og findes på

16 Danmarks Blindebibliotek Teglværksgade 37 DK-2100 København Ø Tlf.: Fax: Internet: