Forslag til studienævnsstruktur ved kommende NAT-LIFE Fakultet

Transkript

1 Forslag til studienævnsstruktur ved kommende NAT-LIFE Fakultet Forslaget er udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat d. 26/ af fakultetsledelserne på NAT og LIFE, Københavns Universitet. Arbejdsgruppen bestod af: Amanda Brinch Kruse (studerende fra Levnedsmiddelstudienævnet, LIFE) Ida Iversen Engelund (studerende fra Naturvidenskabsstudienævnet, LIFE) Mikkel Schou Nielsen (studerende fra Kandidatstudienævnet, NAT) Lisa Lolk Hauge (studerende fra Bachelorstudienævnet, NAT) Henrik Vejre (studieleder, Landskabsforvaltning, LIFE) Marten Sørensen (formand for Naturvidenskabsstudienævnet, LIFE) Jens Hugger (formand for Bachelorstudienævnet, NAT) Anders Priemé (studieleder, Biologi, NAT), formand for arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har fået hjælp til sit arbejde fra: Ingelise Lundgaard (LIFE) Chatrine Cohn Jacobsen (NAT) Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde d. 5/ Arbejdsgruppens forslag består af en indledende tekst samt fire bilag: Bilag 1: Antal studienævn og deres navne Bilag 2: Indplacering af eksisterende bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Bilag 3: Forslag til størrelse og repræsentationsområder i forhold til institutgrovskitse Bilag 4: Beskrivelse af løsningernes bidrag til at understøtte synergimuligheder i fusionen. 1

2 Baggrund For at kunne foreslå meningsfyldte og funktionsduelige studienævn har arbejdsgruppen diskuteret rammerne og de overordnede principper for de nye studienævns arbejde. Gruppens forslag til nye studienævn er udarbejdet i lyset af nedenstående overordnede principper, som vi forestiller os kommer til at ligge til grund for nævnenes arbejde. Overordnede principper for studienævnenes arbejde Med udgangspunkt i Universitetslovens formål for studienævn, erfaringer fra de nuværende strukturer på NAT og LIFE og med afsæt i uddannelsesmæssige behov og ønsker fremsætter arbejdsgruppen følgende principper for de foreslåede studienævns arbejde: 1. Studienævnet skal være det organ, der træffer uddannelsesmæssige beslutninger for uddannelserne på et nyt NAT-LIFE fakultet inden for de rammer, der fastlægges af rektor og den af rektor fastlagte ledelse (UniLov). 2. Studienævnet skal varetage merit- og dispensationsområdet med faglig kvalificeret indsigt, således at principielle faglige sager kan behandles kompetent af medlemmerne i nævnet (UniLov). 3. Studienævnet skal varetage faglig kvalitetssikring og videreudvikling af hver enkelt uddannelse inden for nævnets område (UniLov). 4. Studienævnet skal udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor og den af rektor fastlagte ledelse samt studieledere forelægger (UniLov). 5. Studienævnet skal koordinere kvalitet og sammenhæng i kursusudbud og sikre en tilpas diversitet af emner udbudt inden for sit område, således at der er en faglig tyngde og bredde i de enkelte uddannelser under nævnet. Dette sker af hensyn til valgfrihed i de studerendes planlægning af deres uddannelse og til opfyldelse af behov fra aftagere og samfundet (Dels UniLov og dels for at stå stærkt i konkurrencen med andre aktører såsom DTU og AU). 6. Studienævnene skal sikre en koordination på tværs af nævnene til udvikling af best practice, håndtering af problemer, som går på tværs af de tematiserede studienævn, og drøftelse af overordnede emner af universel karaktér. 7. Studienævnet skal have medlemmer: Et studienævn kan maksimalt have 16 medlemmer for at sikre funktionsdueligheden i praksis og minimum 12 medlemmer for at sikre tilstrækkelig bred repræsentation og en kritisk masse i faglig indsigt. For at sikre synergi, omrøring mellem nuværende NAT og LIFE miljøer, let tilgang til best practice inden for de nye studienævn samt effektiv ressourceudnyttelse dannes studienævn, hvor er det naturlige medlemstal (Praktiske erfaringer samt dekanatets rammer). 8. Hvert studienævn er fagligt tematiseret, og alle eksisterende uddannelser ved de nuværende fakulteter NAT og LIFE, som indgår i fusionen mellem de to fakulteter, indgår i netop ét studienævn (Dekanatets rammer). 2

3 Disse principper fører til følgende bindinger på strukturen for de nye studienævn: 1. Faglig repræsentation: For at nævnet har en tilpas faglig indsigt til at løfte de nævnte opgaver (pind 1-5 ovenfor), skal der ved oprettelse af repræsentationsområder sikres en faglig repræsentation af alle fagområder, der hører under ét studienævn. Et fagområde defineres i denne sammenhæng ved én eksisterende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse samt gruppen af kandidat- og masteruddannelser, som hovedsageligt optager fra denne bacheloruddannelse. Hvor der kan udpeges kandidatuddannelser eller grupper af sådanne med mindst 30 optagne per år, som ikke naturligt repræsenteres af fagområder defineret som ovenfor, sikres der selvstændig repræsentation af disse. Størrelsen af de enkelte repræsentationsområder skal afspejle bredden og størrelsen af fagområdet. Dette medfører, at brede uddannelser har flere pladser end smalle, og uddannelser med mange indskrevne studerende har flere pladser end uddannelser med få studerende, da der vil være flere sager fra uddannelser med mange studieretninger eller mange studerende. 2. Arbejdsbyrde: For at nævnet kan behandle principielle faglige sager blandt medlemmerne og i øvrigt sikre rekruttering kræves det, at arbejdsbyrden ikke er alt for stor. Dette sætter grænser for bredden og mængden af de involverede fagligheder. 3. Afgrænset tematisk område: For at kunne optimere de eksisterende uddannelser, udtale sig kompetent inden for sit område og sikre bredde og kvalitet i udbudte elementer i uddannelserne (kurser, projekter, speciale mm) skal studienævnene være sammensat, så der er et fagligt fællesskab i de involverede uddannelser. Om muligt skal eksisterende synergiskel følges. 4. Checks and balances: Studienævnet skal have en tæt løbende kontakt med studielederne for uddannelserne tilknyttet nævnet. Studienævnet skal kunne give faglig sparring med studielederne med en klar ansvars- og opgavefordeling, således at studienævnene tager sig af de overordnede politiske rammer og strategiske overvejelser, mens studielederne varetager de praktiske og dag-til-dag overvejelser. Synergi: Samarbejde og fagligt fællesskab Begrebet synergi er et bredt begreb i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Der er derfor behov for kort at præcisere, hvad arbejdsgruppen ønsker af synergi i en studienævnsstruktur. Først og fremmest finder arbejdsgruppen, at studienævnsstrukturen skal understøtte et godt samarbejde mellem forskellige faggrupper. Både i de enkelte studienævn men også på tværs af studienævnene. Samarbejdet skal føre til vidensdeling og udvikling af best practice inden for sagsbehandling, kvalitetssikring, arbejdet med studieordninger, smidig overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse mm. på tværs af uddannelserne ved det kommende NAT-LIFE fakultet. Derudover ønsker arbejdsgruppen, at studienævnsstrukturen skal synliggøre faglige fællesskaber, der eksisterer mellem uddannelserne. Dette skal muliggøre den nævnte koordination af kursusudbud, fjerne administrative barrierer mellem uddannelserne, understøtte udvikling af tværfaglige kurser på tværs af uddannelserne mm. 3

4 Arbejdsgruppen mener derimod ikke, at studienævnene er eller kan være primus motor i udviklingen af nye uddannelser eller opdyrkningen af nye faglige fællesskaber. Disse opstår i de faglige miljøer og drives af de nye samarbejder og problemstillinger, som forskningen på fakultetet fører med sig. Studienævnene kan heller ikke alene koordinere og udvikle de overordnede rammer for uddannelsesområdet på fakultetet. Der er derfor behov for en samlet koordination mellem studienævnene forankret ved fakultetets ledelse på uddannelsesområdet. Arbejdsgruppen forestiller sig, at synergien vil finde sted på tre niveauer: 1. På fakultetsniveau ved oprettelsen af et koordinerende organ ledet af fakultetets prodekan(er) for uddannelse og med formandsskaberne for alle studienævn som medlemmer se beskrivelse nedenfor. 2. I de enkelte studienævn gennem synergi i det faglige fællesskab mellem de tilknyttede uddannelser primært i koordinering af kursusudbud og i udformning af studieordninger, men også i områder såsom bachelor- og specialeprojekter samt fremhævelse af overgange mellem de forskellige uddannelser, så kravene til optagelse på kandidatuddannelserne bliver mere synlige, og barrierer kan nedbrydes. Studienævnene træffer beslutninger, der virker på få års basis. 3. På fagniveau, hvor udviklingen af faget sker gennem forskning og undervisning, og hvor samarbejder på fag-til-fag-niveau etableres og udvikles, eksempelvis forankret ved studielederen for uddannelsen. Her sker den daglige håndtering af uddannelsen og beslutninger, der har betydning på uge og månedsbasis. Denne tre-deling skal ses i lyset af, at uanset, hvordan en tematisering af studienævn udføres, vil der være uddannelser, der vil have store fællesskaber med mere end ét studienævn. Derfor er der behov for et stærkt samarbejde på tværs af studienævnene både på et overordnet plan og på et mere direkte plan. Koordinerende organ For at sikre koordination mellem studienævnene forudsætter arbejdsgruppen, at der nedsættes et koordinerende organ (uddannelsesråd / koordinationsudvalg) med medlemmer fra begge valggrupper fra alle studienævn, samt repræsentanter fra fakultetsledelsen. Arbejdsgruppen forestiller sig, at det koordinerende organ sikrer koordination mellem studienævnene på fælles områder, såsom to-fags kandidater, principper for sagsbehandling, rammer for studieordninger og specialekontrakter, vidensdeling, udbredelse af best practice og en ensartet behandling af studenterpopulationen. Det koordinerende organ vil sikre en rettidig håndtering af problemer, som måtte opstå for nye og eksisterende uddannelser, der går på tværs af studienævn, fakulteter eller universiteter. Det koordinerende organ vil samtidig fungere som rådgivende organ for prodekanen og være det naturlige forum for diskussion af de overordnede rammer for uddannelsesområdet. Det koordinerende organ vil primært virke med et langsigtet perspektiv og gennemføre udviklingsarbejde med en 5-10 årig tidshorisont. Biologi-Bioteknologi, Husdyrvidenskab, Animal Science, Parasitology og Food of Life Ved afslutningen af arbejdsgruppens arbejde d. 5/ var det ikke afklaret, om uddannelserne Biologi-Bioteknologi, Husdyrvidenskab, Animal Science, Parasitology og Food of Life placeres under et studienævn på det fælles NAT-LIFE fakultet. Arbejdsgruppen ser fine muligheder for synergi mellem disse fem uddannelser og andre uddannelser inden for biologi og bioproduktion. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at de fem uddannelser placeres i et studienævn under NAT-LIFE. 4

5 To løsningsforslag for antallet af studienævn: Fem eller seks studienævn Arbejdsgruppen foreslår to forskellige løsninger for studienævnsstrukturen på NAT-LIFE. Den ene løsning består af fem studienævn beskrevet i Bilag 1.1, 2.1, 3.1 og 4.1, mens den anden løsning består af seks studienævn beskrevet i Bilag 1.2, 2.2, 3.2 og 4.2. Forskellene mellem de to løsninger vedrører især det biologiske område (i bred forstand), mens der er fuld ovenensstemmelse mellem de to foreslåede løsninger, hvad angår Studienævn for fødevarer og idræt samt Studienævn for matematik og datalogi. 5

6 Bilag 1.1: Antal studienævn og deres navne: Løsning med fem studienævn Arbejdsgruppen foreslår fem nye studienævn: Bio-SN: Studienævn for biologi og bioproduktion på Københavns Universitet. BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab på Københavns Universitet. Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt på Københavns Universitet. NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer på Københavns Universitet. MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi på Københavns Universitet. 6

7 Bilag 1.2: Antal studienævn og deres navne: Løsning med seks studienævn Arbejdsgruppen foreslår seks nye studienævn: Biovid-SN: Studienævn for biovidenskab på Københavns Universitet. Bioprod-SN: Studienævn for bioproduktion på Københavns Universitet. BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab på Københavns Universitet. Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt på Københavns Universitet. NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer på Københavns Universitet. MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi på Københavns Universitet. 7

8 Bilag 2.1: Indplacering af eksistrende bachelor-, kandidat- og masteruddannelser: Løsning med fem studienævn B = Bacheloruddannelse K = Kandidatuddannelse M = Masteruddannelse PB = Professionsbacheloruddannelse EM = Erasmus Mundus-uddannelse Bio-SN: Studienævn for biologi og bioproduktion Animal Science (K) Biologi (B+K) Biologi-Bioteknologi (B+K) Environmental Chemistry and Health (K) Husdyrvidenskab (B) Molekylær Biomedicin (B+K) Parasitology (K) BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab Biokemi (B+K) Fysik (B+K) Geologi-Geoscience (B+K) Kemi (B+K) Nanoscience (B+K) Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt Food of Life (EM) Food Science and Technology (K) Fødevarekvalitet og sikkerhed (M) Fødevarevidenskab (B) Gastronomy and Health (K) Humanfysiologi (K) Humanistisk-Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab (K) Human Nutrition (K) Idræt (B) Idræt og Velfærd (M) Klinisk Ernæring (K) NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer Agriculture (K) Agricultural Development (K) Agricultural Economics (K) Agris Mundus (EM) Climate Change (K) Environmental and Natural Resource Economics (K) Forest and Nature Management (K) Geografi og Geoinformatik (B+K) Have- og Parkingeniør (PB) Jordbrugsøkonomi (B) Landskabsarkitektur (B) Landscape Architecture (K) 8

9 Landdistriktudvikling og Landskabsforvalting (M) Landskabsforvaltning (K) Nature Management (K) Naturressourcer (B) Skov- og Landskabsingeniør (PB) Sufonama (EM) Sutrofor (EM) Water and Environment (K) MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi Bioinformatik (K) Datalogi (B+K) escience (K) Forsikringsmatematik (B+K) Matematik (B+K) Matematik-Økonomi (B+K) Naturvidenskab og IT (B) Statistik (K) 9

10 Bilag 2.2: Indplacering af eksistrende bachelor-, kandidat- og masteruddannelser: Løsning med seks studienævn Biovid-SN: Studienævn for biovidenskab Agriculture (K) Biologi (B+K) Climate Change (K) Environmental Chemistry and Health (K) Naturressourcer (B) Water and Environment (K) Bioprod-SN: Studienævn for bioproduktion Animal Science (K) Biokemi (B+K) Biologi-Bioteknologi (B+K) Husdyrvidenskab (B) Molekylær Biomedicin (B+K) Parasitology (K) BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab Fysik B+K) Geologi-Geoscience (B+K) Kemi (B+K) Nanoscience (B+K) Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt Food of Life (EM) Food Science and Technology (K) Fødevarekvalitet og sikkerhed (M) Fødevarevidenskab (B) Gastronomy and Health (K) Humanfysiologi (K) Humanistisk-Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab (K) Human Nutrition (K) Idræt (B) Idræt og Velfærd (M) Klinisk Ernæring (K) NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer Agricultural Development (K) Agricultural Economics (K) Agris Mundus (EM) Environmental and Natural Resource Economics (K) Forest and Nature Management (K) Geografi og Geoinformatik (B+K) Have- og Parkingeniør (PB) Jordbrugsøkonomi (B) Landskabsarkitektur (B) Landscape Architecture (K) Landdistriktudvikling og Landskabsforvalting (M) 10

11 Landskabsforvaltning (K) Nature Management (K) Skov- og Landskabsingeniør (PB) Sufonama (EM) Sutrofor (EM) MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi Bioinformatik (K) Datalogi (B+K) escience (K) Forsikringsmatematik (B+K) Matematik (B+K) Matematik-Økonomi (B+K) Naturvidenskab og IT (B) Statistik (K) 11

12 Bilag 3.1: Forslag til størrelse og repræsentationsområder i forhold til institutgrovskitse: Løsning med fem studienævn På baggrund af de foreslåede studienævns størrelse og faglige bredde foreslår arbejdsgruppen, at samtlige fem studienævn har otte repræsentanter for VIP og otte repræsentanter for studerende. Vi foreslår nedenstående repræsentationsområder baseret på uddannelse for de enkelte studienævn. Bio-SN: Studienævn for biologi og bioproduktion Biologi (B+K): 3 Biologi-Bioteknologi (B+K): 1 Molekylær Biomedicin (B+K) og Environmental Chemistry and Health: 2 Husdyrvidenskab (B), Animal Science (K) og Parasitology (K): 2 Department of Biology The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Plants and Environment Natural History Museum of Denmark BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab Biokemi (B+K): 2 Fysik (B+K): 3 Geologi-Geoscience (B+K): 1 Kemi (B+K): 1 Nanoscience (B+K): 1 Department of Biology The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Geoscience & Natural Resource Management Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Natural History Museum of Denmark The Niels Bohr Institute Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt Food of Life (EM), Food Science and Technology (K), Fødevarekvalitet og sikkerhed (M) og Fødevarevidenskab (B): 3 Idræt (B+K), Humanfysiologi (K), Humanistisk-Samfundsvidensk. Idrætsvidenskab (K) og Idræt og Velfærd (M): 4 Human Nutrition (K), Gastronomy and Health (K) og Klinisk Ernæring (K): 1 The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Food Science Department of Nutrition, Exercise and Sports 12

13 NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer Naturressourcer (B), Agriculture (K), Agricultural Development (K), Agris Mundus (EM): 2 Agricultural Economics (K), Environmental and Natural Resource Economics (K) og Jordbrugsøkonomi (B): 1 Climate Change (K), Geografi og Geoinformatik (B+K) og Water and Environment (K): 2 Have- og Parkingeniør (PB) og Skov- og Landskabsingeniør (PB): 1 Forest and Nature Management (K), Landdistriktudvikling og Landskabsforvalting (M), Landskabsarkitektur (B+K), Landskabsforvaltning (K), Nature Management (K), Sufonama (EM) og Sutrofor (EM): 2 The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Biology Department of Geoscience & Natural Resource Management Department of Plants and Environment Department of Resource Economics MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi Datalogi (B+K): 2 Forsikringsmatematik (B+K): 1 Matematik (B+K) og Statistik (K): 3* Matematik-Økonomi (B+K): 1 Naturvidenskab og IT (B), Bioinformatik (K) og escience (K): 1 * Arbejdsgruppen anbefaler, at der på VIP-siden hentes ét medlem fra didaktikenheden. Department of Biology Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Didaktikenheden 13

14 Bilag 3.2: Forslag til størrelse og repræsentationsområder i forhold til institutgrovskitse: Løsning med seks studienævn På baggrund af de foreslåede studienævns størrelse og faglige bredde foreslår arbejdsgruppen, at Studienævn for matematik og datalogi, Studienævn for fødevarer og idræt og Studienævn for natur og ressourcer alle har otte repræsentanter for VIP og otte repræsentaner for studerende, mens de resterende tre studienævn har 6+6 medlemmer. Vi foreslår nedenstående repræsentationsområder baseret på uddannelse for de enkelte studienævn. Biovid-SN: Studienævn for biovidenskab Biologi (B+K): 3 Agriculture (K), Climate Change (K), Environmental Chemistry and Health (K), Naturressourcer (B) og Water and Environment (K): 3 Department of Biology The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Geoscience & Natural Resource Management Department of Plants and Environment Department of Resource Economics Natural History Museum of Denmark Bioprod-SN: Studienævn for bioproduktion Animal Science (K), Husdyrvidenskab (B) og Parasitology (K): 2 Biokemi (B+K): 2 Biologi-Bioteknologi (B+K): 1 Molekylær Biomedicin (B+K): 1 Department of Biology The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Plants and Environment BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab Fysik (B +K): 3 Geologi-Geoscience (B+K): 1 Kemi (B+K): 1 Nanoscience (B+K): 1 The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Geoscience & Natural Resource Management Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Natural History Museum of Denmark The Niels Bohr Institute 14

15 Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt Food of Life (EM), Food Science and Technology (K), Fødevarekvalitet og sikkerhed (M) og Fødevarevidenskab (B): 3 Idræt (B+K), Humanfysiologi (K), Humanistisk-Samfundsvidensk. Idrætsvidenskab (K) og Idræt og Velfærd (M): 4 Human Nutrition (K), Gastronomy and Health (K) og Klinisk Ernæring (K): 1 The Brøndsted Institute of Chemistry Department of Food Science Department of Nutrition, Exercise and Sports NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer Agricultural Economics (K), Environmental and Natural Resource Economics (K) og Jordbrugsøkonomi (B): 1 Geografi og Geoinformatik (B+K): 3 Have- og Parkingeniør (PB) og Skov- og Landskabsingeniør (PB): 1 Agricultural Development (K), Agris Mundus (EM), Forest and Nature Management (K), Landdistriktudvikling og Landskabsforvalting (M), Landskabsarkitektur (B+K), Landskabsforvaltning (K), Nature Management (K), Sufonama (EM) og Sutrofor (EM): 3 Department of Geoscience & Natural Resource Management Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Department of Plants and Environment Department of Resource Economics MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi Datalogi (B+K): 2 Forsikringsmatematik (B+K): 1 Matematik (B+K) og Statistik (K): 3* Matematik-Økonomi (B+K): 1 Naturvidenskab og IT (B), Bioinformatik (K) og escience (K): 1 * Arbejdsgruppen anbefaler, at der på VIP-siden hentes ét medlem fra didaktikenheden. Department of Biology Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Didaktikenheden 15

16 Bilag 4.1: Beskrivelse af løsningernes bidrag til at understøtte synergimuligheder i fusionen: Løsning med fem studienævn Til at sikre synergi fra et øget samarbejde på tværs af uddannelser forestiller arbejdsgruppen sig, at det koordinerende organ beskrevet på side 4 vil understøtte og koordinere samarbejde på tværs af studienævnene. Dette skal sikre synergi og udviklingsarbejde med en 5-10 årig tidshorisont. Det koordinerende organ Vil sikre rettidig behandling og indplacering af overordnede problematikker herunder problematikker relaterede til to-fags gymnasieuddannelser samt problematikker relaterede til eksisterende og nye uddannelsestilbud, der bryder de opstillede temagrænser, som eksempelvis Naturvidenskab og IT. Vil sikre sparing mellem fakultetets ledelse og studienævnene på det uddannelsespolitiske område til fastlæggelse af overordnede rammer, for blandt andet at sikre en ensartet behandling af studerende på tværs af uddannelser. Derudover vil det koordinerende organ drøfte undervisningsaktiviteter rettet mod en bred kreds af studerende, som går på tværs af de foreslåede studienævn. Dette omfatter blandt andet didaktiske kurser, formidlingkurser med bred målgruppe samt populærvidenskabelige kurser fra andre institutter. Arbejdsgruppen anbefaler, at MatDat-SN bliver tovholder for to-fags gymnasieuddannelser. Inden for hvert studienævn i løsningen med fem studienævn ser arbejdsgruppen følgende synergi stammende fra fagligt fællesskab. Bio-SN: Studienævn for biologi og bioproduktion: Vil øge fokus på bioproduktion af fx bioaktive stoffer og biomasse. Vil give stærkere intern profilering af de eksisterende uddannelser. Vil styrke undervisningen i molekylærbiologi og zoologi herunder undervisning, der spænder fra grundvidenskabelige undersøgelser af mammale celler over genomics og komparativ anatomi hos forskellige dyregrupper til dyreadfærd, brug af forsøgsdyr og moderne husdyrproduktion. Vil knytte Husdyrvidenskab, Animal Science og Parasitology tættere til grundvidenskabelige molekylærbiologiske undervisningsmiljøer under Biologi, Biologi-Bioteknologi og Molekylær Biomedicin. Vil knytte Environmental Chemistry and Health tættere til de biologiske undervisningsmiljøer. Vil give tættere aftagerkontakt for Biologi og Molekylær Biomedicin ved at lære af den tætte aftagerkontakt hos Biologi-Bioteknologi. Vil styrke de biovidenskabelige uddannelsers profil over for højteknologiske virksomheder inden for bioteknologi og biomedicin i Københavnsområdet. BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab: Vil samle alle uddannelser inden for nanoscience i krydsfeltet mellem fysik, kemi, biofysik og biokemi med en faglig forankring i NanoScience Centret. Vil understøtte og udvikle det eksisterende samarbejde mellem geologi, kemi og fysik, som finder sted i GeoNanoscience. 16

17 Vil skabe bedre muligheder for undervisningssamarbejde mellem astronomi, geofysik og geologi inden for fx. Planetary og Space Science med faglig basis i fakultetets Space Science Centre. Vil styrke uddannelse inden for den molekylære baggrund for liv, herunder proteinkemi, syntesebiologi og fremstilling af biologiske systemer til drug delivery, inden for biofysik, biokemi og bionano. Vil øge udnyttelsen af grænseflader mellem fysik, kemi og nanoscience med grundforskning inden for fx nanomaterialer, kvanteinformation og fotonik i samarbejde med DTU. Derudover vil færdiggørelsen af Max IV og ESS i Lund give helt enestående muligheder for uddannelsesaktiviteter inden for fx røntgen og neutronspredning med anvendelse i kemi, fysik, biofysik og nanoscience, hvilket naturligt vil ligge under dette studienævn. Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt: Vil gøre det muligt at udbyde kurser og skabe en uddannelsesmæssig helhedsbetragtning af fødevarers indvirkning på menneskekroppen. Vil give grobund for nye uddannelsestilbud inden for fra bord til løbetur. Vil ikke blot bevare det klare fødevaremæssige sigte på uddannelsesområdet, men vil også medvirke til at give det nye fakultet en skarpere uddannelsesprofil på området. Vil understøtte et større fokus på fødevarers betydning for helbred og sundhed. Vil give uddannelserne på det sundhedsmæssige område en samlet grænseflade til forskningen i metabolisme på det nuværende SUND. NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer: Vil samle og udnytte et fælles udbud af kurser, som kan trækkes på af alle uddannelser under studienævnet. Vil styrke uddannelse inden for forvaltning og udnyttelse af arealer fra haver og parker over marker og forstligt drevne skove til halvnatur og natur, herunder forvaltning af arter. Vil styrke uddannelse inden for naturressourceudnyttelse i u-lande. Vil styrke uddannelse inden for naturressourceudnyttelse og forvaltning på lokalt og globalt plan. Vil kombinere biologiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle aspekter af naturressourceforvaltning. Vil samle en række uddannelser med grænseflader til SAMF og vil være en naturlig kontakt til samarbejde med SAMF. MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi: Vil forbedre synergien mellem de anvendte aspekter og de mere teoretiske Matematik- og Datalogiuddannelser gennem tilføjelsen af anvendt datalogisk-matematiske uddannelser som Naturvidenskab & IT og Bioinformatik til de allerede eksisterende uddannelser i Matematik-Økonomi, Forsikringsmatematik og Statistik. Vil sætte fokus på anvendelse af matematiske metoder til modellering og statistisk analyse i naturvidenskabelige fag. Vil understøtte en større udbredelse af datalogisk viden i naturvidenskabelige fag gennem fokus på Scientific Computing og escience aspekter. Vil styrke fokus på matematik, datalogi og statistik som støttefag for fagområder uden for studienævnet. 17

18 Bilag 4.2 : Beskrivelse af løsningernes bidrag til at understøtte synergimuligheder i fusionen: Løsning med seks studienævn Til at sikre synergi fra et øget samarbejde på tværs af uddannelser forestiller arbejdsgruppen sig, at det koordinerende organ beskrevet på side 4 vil understøtte og koordinere samarbejde på tværs af studienævnene. Dette skal sikre synergi og udviklingsarbejde med en 5-10 årig tidshorisont. Det koordinerende organ Vil sikre rettidig behandling og indplacering af overordnede problematikker herunder problematikker relaterede til to-fags gymnasieuddannelser samt problematikker relaterede til eksisterende og nye uddannelsestilbud, der bryder de opstillede temagrænser, som eksempelvis Naturvidenskab og IT. Vil sikre sparing mellem fakultetets ledelse og studienævnene på det uddannelsespolitiske område til fastlæggelse af overordnede rammer, for blandt andet at sikre en ensartet behandling af studerende på tværs af uddannelser. Derudover vil det koordinerende organ drøfte undervisningsaktiviteter rettet mod en bred kreds af studerende, som går på tværs af de foreslåede studienævn. Dette omfatter blandt andet didaktiske kurser, formidlingkurser med bred målgruppe samt populærvidenskabelige kurser fra andre institutter. Arbejdsgruppen anbefaler, at MatDat-SN bliver tovholder for to-fags gymnasieuddannelser. Inden for hvert studienævn i løsningen med seks studienævn ser arbejdsgruppen følgende synergi stammende fra fagligt fællesskab. Biovid-SN: Studienævn for biovidenskab: Vil samle og udnytte et fælles udbud af kurser, alle uddannelser under studienævnet kan trække på. Vil give bedre muligheder for at etablere nye kurser, som kan udbydes på to eller flere af studienævnets uddannelser. Bioprod-SN: Studienævn for bioproduktion: Vil skabe et stærkt fokus på bioproduktion inden for både proteinkemiske, medicinske og biomasse orienterede aspekter. Vil samle en række uddannelser med hvert sin tilgang til arbejdet med biologiske organismer men med stort fællesskab i metode, som giver et stort potentiale i et samarbejde om kursusudbud. Vil muliggøre nye samarbejder omkring arbejde med adgang til husdyr. Vil med afsæt i den fælles aftagerprofil hos Molekylær Biomedicin, Biokemi og Biologi- Bioteknologi skabe et tættere aftagermæssigt samarbejde og udvikle en skarpere profilering af uddannelserne over for aftagerne. Styrke uddannelsernes profil over for de mange højteknologiske virksomheder inden for bioteknologi og biomedicin i Københavnsområdet. BasNat-SN: Studienævn for basal naturvidenskab: Vil samle uddannelser inden for nanoscience i krydsfeltet mellem fysik, kemi og biofysik med en faglig forankring i NanoScience Centret. Vil understøtte og udvikle det eksisterende samarbejde mellem geologi, kemi og fysik, som finder sted i GeoNanoscience. 18

19 Vil skabe bedre muligheder for undervisningssamarbejde mellem astronomi, geofysik og geologi inden for fx. Planetary og Space Science med faglig basis i fakultetets Space Science Centre. Vil styrke uddannelse inden for den molekylære baggrund for liv, herunder proteinkemi, syntesebiologi og fremstilling af biologiske systemer til drug delivery, inden for biofysik og bionano. Vil udnytte grænseflader mellem fysik, kemi og nanoscience med grundforskning inden for fx nanomaterialer, kvanteinformation og fotonik med samarbejde med DTU. Derudover vil færdiggørelsen af Max IV og ESS i Lund give helt enestående muligheder for uddannelsesaktiviteter inden for fx røntgen og neutronspredning med anvendelse i kemi, fysik, biofysik og nanoscience, hvilket naturligt vil ligge under dette studienævn. Human-SN: Studienævn for fødevarer og idræt: Vil gøre det muligt at udbyde kurser og skabe en uddannelsesmæssig helhedsbetragtning af fødevarers indvirkning på menneskekroppen. Vil give grobund for nye uddannelsestilbud inden for fra bord til løbetur. Vil understøtte et større fokus på fødevarers betydning for helbred og sundhed. Vil ikke blot bevare det klare fødevaremæssige sigte på uddannelsesområdet, men vil også medvirke til at give det nye fakultet en skarpere uddannelsesprofil på området. Vil give uddannelserne på det sundhedsmæssige område en samlet grænseflade til forskningen i metabolisme på det nuværende SUND. NatRes-SN: Studienævn for natur og ressourcer: Vil samle og udnytte et fælles udbud af kurser, som kan trækkes på af alle uddannelser under studienævnet. Vil styrke uddannelse inden for forvaltning og udnyttelse af arealer fra haver og parker over marker og forstligt drevne skove til halvnatur og natur, herunder forvaltning af arter. Vil styrke uddannelse inden for naturressourceudnyttelse i u-lande. Vil styrke uddannelse inden for naturressourceudnyttelse og forvaltning på lokalt og globalt plan. Vil kombinere biologiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle aspekter af naturressourceforvaltning. Vil samle en række uddannelser med grænseflader til SAMF og vil være en naturlig kontakt til samarbejde med SAMF. MatDat-SN: Studienævn for matematik og datalogi: Vil forbedre synergien mellem de anvendte aspekter og de mere teoretiske Matematik- og Datalogiuddannelser gennem tilføjelsen af anvendt datalogisk-matematiske uddannelser som Naturvidenskab & IT og Bioinformatik til de allerede eksisterende uddannelser i Matematik-Økonomi, Forsikringsmatematik og Statistik. Vil sætte fokus på anvendelse af matematiske metoder til modellering og statistisk analyse i naturvidenskabelige fag. Vil understøtte en større udbredelse af datalogisk viden i naturvidenskabelige fag gennem fokus på Scientific Computing og escience aspekter. Vil styrke fokus på matematik, datalogi og statistik som støttefag for fagområder uden for studienævnet. 19