LØN- STATISTIK Økonomiske kommentarer. Nøgletal. JANUAR APRIL JULI OKTOBER

Transkript

1 2014 LØN- STATISTIK Økonomiske kommentarer. Nøgletal. JANUAR APRIL JULI OKTOBER

2 6 gode råd til lønforhandling Inden du går til lønforhandling er det vigtigt at forberede sig. Tjek inflationstallene så du sikrer, at I bevarer jeres realløn. Tjek resultater af lokale lønforhandlinger, så du kender niveauet for lokalområdet. Tjek lønstatistikken for resultater inden for dit område. Oplysningerne kan du finde på Metals hjemmeside under TR-delen. Kontakt afdelingen og tjek hvor mange ledige der er inden for jeres område, så du ved, om der er arbejdskraft til rådighed. Tjek sygefravær generelt på DA s hjemmeside så du er forberedt til en diskussion om jeres sygefravær. Som tillidsrepræsentant er det vigtigt hele tiden at følge produktivitetsudviklingen i din virksomhed. Så har du mulighed for at få et argument til lønforhøjelse. Så er du forberedt til de diskussioner, der kan opstå i en forhandlingssituation

3 Landet i alt Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. pens. medl. time/kr. i % sion pens. i ime i % Apr. kvartal ,11 1,3 7,16 14,50 194,61 1,3 Jul. kvartal ,73 1,2 7,20 14,56 195,29 1,2 Okt kvartal ,93 1,1 7,22 14,59 195,52 1,1 Jan. kvartal ,39 1,0 7,22 14,62 196,00 1,0 Apr. kvartal ,98 1,0 7,26 14,65 196,63 1,0 Jul. kvartal ,39 0,9 7,30 14,71 197,10 0,9 Okt. kvartal ,70 1,0 7,29 14,72 197,42 1,0 jan. kvartal ,09 0,9 7,30 14,72 197,80 0,9 Apr. kvartal ,90 1,1 7,32 14,78 198,68 1,0 Pr. 1. Oktober 2009 udgør pensionsbidraget for DI1/Co overenskomsten 8,0 % for arbejdsgiver og 4,0 for arbejdstager. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Landet i alt ,90 1,1 7,32 14,78 198,68 1,0 Heraf udgør akkord ,23 2,3 7,96 16,08 218,31 2,2 Heraf udgør tidløn ,46 1,0 7,31 14,75 198,21 1,0 Det offentlige omr. i alt ,15 0,2 9,01 18,40 207,55 0,2 Kommune og Region ,64 0,6 9,29 19,29 205,93 0,4 Stat ,78 0,0 8,72 17,48 209,25 0,0 Det private område i alt ,28 1,1 7,13 14,36 197,64 1,1 Billedmedieområdet ,21 2,4 2,36 21,45 240,67 2,5 Industri Træ og Plast ,66 0,5 7,04 14,07 191,73 0,5 Maskiner og værktøj ,09 1,8 7,16 14,33 196,42 1,8 Smede & stålkonstruktioner ,82 1,0 7,10 14,17 194,99 1,0 Strøm, Styring og Proces ,70 0,6 7,69 15,75 213,45 0,6 Transport ,21 1,0 7,13 14,07 199,29 0,9 Ædelsmede ,34 1,0 6,65 13,29 187,64 1,0 Standardtimer Hovedtal i kr. Pr. kvartal 481,00 timer Fortjeneste pr. time 183,90 Pr. måned 160,33 timer Stigning i forhold til sidste kvartal 0,81 Pr. uge 37,00 timer Medlemmets egen pension 7,32 Arbejdsgiverpension 14,78 I alt løn pr. time incl. pension 198,68 Landet i alt Denne lønoversigt, der omfatter Dansk Metals lønninger fra 1. april 2014 til 30. juni 2014, er udarbejdet på grundlag af medlemmers indsendte lønoplysninger fra de 5 geografiske områder. statistikken udviser en samlet gennemsnitsfortjeneste for akkordløn og timeløn for alle medlemmer i Landet. Akkordlønnede er medlemmer, der enten delvis eller altid er beskæftiget ved akkordarbejde. Timelønnede medlemmer, der arbejder på ren time-, uge- eller månedsløn, bonus samt på akkordafsavnstillæg eller lignende. Derimod er der ikke i gennemsnitsfortjenesterne medregnet overtid- og skifteholdstillæg, betaling for søgnehelligdage, feriepenge og arbejdsgiverpension. Statistikpligtige og samlet medlemstal for forbundsmedlemmer er defineret i henhold til medlemsoptælling pr. 30. juni

4 Nordjylland Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Apr. 12 Jul. 12 Okt. 12 Jan. 13 Apr. 13 Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 173,58 173,80 174,06 175,00 175,03 175,39 175,74 176,27 176,44 Årlig stigning i procent 1,1 1,1 0,8 0,6 0,8 0,9 1,0 0,7 0,8 Brancher Antal medl. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. løn pr. stign. pen- giver incl. pens. time/kr. i % sion pens. pens. i % Nordjylland i alt ,44 0,8 7,15 14,22 190,67 0,8 Heraf udgør akkord ,02 0,5 7,08 16,25 193,27 0,5 Heraf udgør tidløn ,43 0,8 7,16 14,20 190,63 0,8 Det offentlige omr. i alt ,46-0,2 8,22 16,69 193,14-0,1 Kommune og Region ,94-0,8 9,15 18,26 199,20-0,8 Stat ,51 0,2 7,62 15,66 189,17 0,4 Det private område i alt ,44 0,9 7,03 13,93 190,37 0,9 Billedmedieområdet 3 149,00-19,7 5,36 10,73 159,73-19,9 Industri Træ og Plast ,91 0,0 6,88 13,76 194,66-0,1 Maskiner og værktøj ,46 1,0 7,06 14,12 190,58 1,0 Smede og stålkonstruktioner ,23 1,0 7,10 14,00 191,23 0,9 Strøm, Styring og Proces ,17-1,6 6,14 12,28 190,45-1,9 Transport ,13 1,5 6,81 13,64 186,77 1,7 Ædelsmede ,40 0,0 5,94 11,87 160,28 0,0 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. i % i %. medl. tige Brønderslev ,21 3,55 2,2 6,89 13,78 181,99 3,86 2,2 0, Himmerland ,43 0,63 0,4 6,29 12,58 177,01 0,58 0,3 0, Sæby ,76 3,58 2,1 7,15 14,30 192,07 3,87 2,1 0, Thy - Mors ,93 1,79 1,0 6,94 13,89 188,83 1,96 1,0 0, Vendsyssel ,48 1,43 0,8 7,50 14,99 194,48 1,52 0,8 0, Aalborg ,07 1,05 0,6 7,44 14,66 195,74 1,15 0,6 0,

5 Midtjylland Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Apr. 12 Jul. 12 Okt. 12 Jan. 13 Apr. 13 Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 176,95 177,43 177,50 177,85 178,88 179,29 179,55 179,93 181,99 Årlig stigning i procent 1,9 1,0 1,0 0,9 1,1 1,0 1,2 1,2 1,7 Brancher Antal medl. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. løn pr. stign. pen- giver incl. pens. time/kr. i % sion pens. pens. i % Midtjylland i alt ,99 1,7 7,21 14,42 196,42 1,7 Heraf udgør akkord ,20-0,6 8,47 16,94 244,14-1,1 Heraf udgør tidløn ,25 1,7 7,19 14,38 195,63 1,8 Det offentlige omr. i alt ,39 0,1 8,59 17,14 201,54 0,0 Kommune og Region ,97 1,3 9,33 18,73 201,70 0,9 Stat ,60-0,7 7,96 15,80 201,40-0,6 Det private område i alt ,81 1,9 7,11 14,22 196,03 1,9 Billedmedieområdet 1 174,64 3,7 6,99 13,97 188,61 3,7 Industri Træ og Plast ,49 0,6 7,22 14,45 195,94 0,6 Maskiner og værktøj ,39 3,2 7,32 14,65 200,04 3,3 Smede og stålkonstruktioner ,78 1,0 7,07 14,15 193,93 1,0 Strøm, Styring og Proces ,37 1,4 7,31 14,59 196,96 1,4 Transport ,42 1,0 6,59 13,17 191,59 1,0 Ædelsmede ,26 1,1 6,81 13,62 183,88 1,1 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. i % i %. medl. tige Bjerringbro- Silkeborg ,08 2,44 1,4 7,00 14,00 194,08 2,65 1,4 0, Grenå ,72 3,34 2,0 6,95 13,99 187,71 3,66 2,0 0, Herning ,26 3,34 1,9 7,24 14,42 196,68 3,53 1,8 0, Horsens ,02 2,09 1,2 7,04 14,08 195,11 2,11 1,1 0, Midt Skive/Viborg ,55 2,81 1,6 7,17 14,40 188,95 3,05 1,6 0, Nordvestjyl ,33 1,67 1,0 6,71 13,43 186,76 1,75 0,9 0, Randers ,53 3,40 1,9 7,22 14,44 193,96 3,68 1,9 0, Skanderborg - Odder ,53 0,90 0,5 7,12 14,25 192,79 0,98 0,5 0, Skjern/ Ringkøbing ,79 10,27 5,9 7,45 14,91 200,70 11,12 5,9 0, Aarhus ,63 1,22 0,6 7,54 15,07 205,70 1,42 0,7 0,

6 Syddanmark Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Apr. 12 Jul. 12 Okt. 12 Jan. 13 Apr. 13 Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 173,65 174,27 174,56 175,08 175,66 175,77 175,89 176,15 176,49 Årlig stigning i procent 0,5 1,0 1,1 1,3 1,2 0,9 0,8 0,6 0,5 Brancher Antal medl. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. løn pr. stign. pen- giver incl. pens. time/kr. i % sion pens. pens. i % Syddanmark i alt ,49 0,5 6,98 14,15 190,64 0,5 Heraf udgør akkord ,36 2,1 7,21 14,43 194,79 2,2 Heraf udgør tidløn ,37 0,4 6,98 14,14 190,51 0,4 Det offentlige omr. i alt ,27 0,3 7,67 18,09 193,36 0,4 Kommune og Region ,15 0,2 7,57 18,78 193,94 0,3 Stat ,65 0,9 7,99 15,83 191,48 0,9 Det private område i alt ,56 0,5 6,94 13,90 190,47 0,5 Billedmedieområdet ,30 0,0 10,95 21,90 250,20 0,0 Industri Træ og Plast ,46 1,1 6,89 13,78 186,23 1,1 Maskiner og værktøj ,25 0,5 6,91 13,81 188,06 0,5 Smede og stålkonstruktioner ,62 0,4 7,00 14,04 192,66 0,5 Strøm, Styring og Proces ,84 0,5 6,64 13,43 192,28 0,3 Transport ,60 0,8 6,71 13,43 186,03 0,8 Ædelsmede 1 166,00 0,0 0,00 0,00 166,00 0,0 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. i % i %. medl. tige Grindsted ,76 1,04 0,6 7,11 14,22 192,98 1,12 0,6 0, Kolding-Vejen Vojens ,05 1,41 0,8 7,05 14,28 196,33 1,62 0,8 0, Lillebælt ,99 3,20 1,8 7,04 14,31 194,30 3,42 1,8 0, Odense ,54 2,05 1,2 7,18 14,37 190,91 2,10 1,1 0, Sydfyn ,90 1,23 0,7 6,98 14,12 187,02 1,36 0,7 0, Sønderborg ,37 0,41 0,3 6,45 13,55 177,92 0,75 0,4 0, Sønderjylland ,71 0,54 0,3 6,44 13,43 182,14 0,17 0,1 0, Vejle ,59 4,04 2,2 6,86 13,72 202,31 3,02 1,5 0, Vest ,51 0,52 0,3 7,24 14,46 197,97 0,54 0,3 0,

7 Hovedstaden Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Apr. 12 Jul. 12 Okt. 12 Jan. 13 Apr. 13 Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 198,87 199,76 200,32 200,36 200,73 201,53 201,99 202,49 202,55 Årlig stigning i procent 1,2 1,3 1,4 1,3 0,9 0,9 0,8 1,1 0,9 Brancher Antal medl. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. løn pr. stign. pen- giver incl. pens. time/kr. i % sion pens. pens. i % Hovedstaden i alt ,55 0,9 8,15 16,82 219,37 0,8 Heraf udgør akkord ,89 2,4 8,28 16,55 223,44 2,4 Heraf udgør tidløn ,52 0,9 8,15 16,82 219,34 0,8 Det offentlige omr. i alt ,13 0,4 10,44 20,92 225,05 0,2 Kommune og Region ,30 0,8 10,50 21,06 222,36 0,4 Stat ,53 0,1 10,39 20,80 227,32 0,1 Det private område i alt ,13 1,0 7,54 15,75 217,88 0,9 Billedmedieområdet ,42 2,3 0,54 21,63 240,05 2,3 Industri Træ og Plast ,44 0,0 7,10 14,20 191,63 0,0 Maskiner og værktøj ,61 1,0 7,35 14,71 208,31 1,0 Smede og stålkonstruktioner ,87 1,5 7,14 14,29 208,16 1,5 Strøm, Styring og Proces ,64 0,5 8,22 16,94 225,58 0,5 Transport ,63 1,7 8,41 16,11 226,74 1,5 Ædelsmede ,89 1,7 7,13 14,26 204,15 1,7 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. i % i %. medl. tige Bornholm ,99 1,05 0,6 7,13 14,33 185,32 1,12 0,6 0, Hovedstaden Industri & Byg ,17 1,87 0,9 7,70 15,26 217,44 1,86 0,9 0, Offentlige Sekretariat ,09 1,09 0,5 10,82 21,63 227,72 1,17 0,5 0, Teknologi & Kommunik ,03 1,87 0,9 6,06 18,14 229,18 2,02 0,9 0, Transport ,85 0,14 0,1 7,51 15,02 216,87-0,59-0,3 0, Kbh. Afd. 16 Luftfart ,06 17,87 7,9 11,35 20,00 264,06 19,53 8,0 0, Nordsjælland ,17 1,79 1,0 7,02 14,07 201,23 1,58 0,8 0,

8 Sjælland Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Apr. 12 Jul. 12 Okt. 12 Jan. 13 Apr. 13 Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 178,53 179,32 179,02 179,64 180,24 181,46 182,19 182,20 182,45 Årlig stigning i procent 1,1 0,8 0,4 0,5 1 1,2 1,8 1,4 1,2 Brancher Antal medl. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. løn pr. stign. pen- giver incl. pens. time/kr. i % sion pens. pens. i % Sjælland i alt ,45 1,2 7,17 14,34 196,79 1,3 Heraf udgør akkord ,57 4,1 8,46 16,91 228,48 4,1 Heraf udgør tidløn ,34 0,8 7,07 14,15 194,49 0,9 Det offentlige omr. i alt ,03 0,2 7,66 15,15 196,18 0,4 Kommune og Region ,65 1,0 8,85 17,44 195,09 1,2 Stat ,98-0,7 5,56 11,12 198,10-0,9 Det private område i alt ,63 1,4 7,11 14,23 196,86 1,4 Billedmedieområdet 1 228,32 0,0 0,00 0,00 228,32 0,0 Industri Træ og Plast ,84 0,5 6,15 12,31 166,15 0,5 Maskiner og værktøj ,02 0,9 7,05 14,10 194,12 0,9 Smede og stålkonstruktioner ,51 1,6 7,35 14,67 200,18 1,6 Strøm, Styring og Proces ,29 0,9 6,25 13,73 193,02 1,7 Transport ,17 1,4 6,68 13,37 192,55 1,4 Ædelsmede 0 0,00 0,0 0,00 0,00 0,00 0,0 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. i % i %. medl. tige Midt- Vestsjælland ,31 2,55 1,4 7,28 14,51 204,82 2,90 1,4 0, Nordvest Sjælland ,98 4,00 2,3 6,79 13,59 194,57 4,29 2,3 0, Roskilde ,64 0,88 0,5 7,86 15,68 209,32 0,96 0,5 0, Storstrøm ,05 0,95 0,6 6,11 12,22 179,28 0,80 0,4 0, Sydøstsjælland ,38-2,02-1,2 6,98 14,03 185,41-1,66-0,9 0,

9 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landet Landet i alt , , , , , ,90 Det offentlige område , , , , , ,15 Aluminiumsmed , ,29 Autoelektrofagtekniker/Mekanik 1 198, , ,38 Automatik-Mekaniker/Fagteknike , , , ,52 Automekaniker , , , , , ,26 Av-Assistent , ,11 Beslagsmed / Grovpladesmed 4 161, ,39 Bilprøvere , ,50 Bygnings-og Landbrugssmed 4 180, , , ,09 Bådebygger , ,05 Datafagtekniker/Mekaniker 5 182, , , ,99 Diplomingeniør U.N.A , , ,63 Elektriker , ,82 Elektromekaniker/Fagtekniker 3 190, , , , ,14 Elektronikfagtekniker/Mekanike , , , , , ,45 Elektroniktekniker 1 186, , , ,26 Elevatormontør , ,25 Entreprenørmaskinmekanike , , ,17 Flymekaniker , ,67 Gastekniker , , ,40 Industri Rørsmed , ,36 Industritekniker-Maskin 1 151, , , , , ,60 Industritekniker-Plast/Mekanik , ,83 Instrumentmager 6 168, ,71 It-Supporter , , , , , ,24 Karrosseripladesmed , ,00 Kedel og Maskinpasser , , , , ,25 Kedelsmed , ,73 Klejnsmed , , , , , ,19 Kvalitetstekniker 7 172, ,27 Landbrugsmaskinmekaniker / Lan , , ,85 Lastvognsmekaniker , , , ,23 Lydtekniker , ,00 Maskinarbejder , , , , , ,05 Maskinmester , ,00 Maskintekniker, Driftsteknik , , ,69 Maskintekniker 2 225, , , ,41 Medietekniker , ,57 Mediocotekniker 9 186, , , , , ,29 Montør , , , ,07 Radio/Tv-Mekaniker , ,00 Radiotekniker , ,81 Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker , ,88 Reparatør - Maskin , , , , , ,12 Rustfast Klejnsmed , ,54 Rørsmed , , , , ,02 Servicetekniker , , , ,59 Smed / Bygningssmed / Reparatø , , , , , ,67 Smed-Bygning og Landbrug , , ,73 Smed-Vvs/Rør , , ,99 7

10 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landet Det offentlige område (fortsat) Teater- og Udstillings- og Eve , ,00 Teknisk Assistent , , ,61 Traktormekaniker , ,76 Ventilationssmed - Montag , ,04 Vvs-Energiteknik , ,86 Værkstedsfunktionær 7 182, , , , , ,01 Værktøjsmager - Snit , ,04 Det private område , , , , , ,28 Aluminiumsmed , , , ,65 Autoelektrofagtekniker/Mekanik 2 189, , , , , ,91 Automatik-Mekaniker/Fagteknike , , , , , ,17 Automekaniker , , , , , ,62 Beslagsmed / Grovpladesmed , , , ,89 Beslagsmed , ,00 Bilprøveassistenter Stk-M 2 187, , ,04 Bilprøvere 6 198, , , , , ,14 Blikkenslager , , ,33 Bygnings-og Landbrugssmed , , , , ,23 Bådebygger , , ,95 Cnc-Drejer , , ,21 Cykelmekaniker , , , , ,79 Datafagtekniker/Mekaniker , , , , ,01 Elektriker , ,89 Elektromekaniker/Fagtekniker , , , , , ,92 Elektronikfagtekniker/Mekanike , , , , , ,29 Elektroniktekniker 2 159, , , , , ,42 Elevatormontør , , ,29 Entreprenørmaskinmekanike , , , , , ,21 Film-og Tv Produktionstekniker , ,68 Finmekaniker , , , ,27 Flymekaniker 9 190, , , , ,28 Gastekniker , , , , ,46 Grovsmed , ,60 Guld/Sølvarbejder , , ,63 Guldsmed , , , ,65 Gørtler , ,75 Håndformer 2 147, , , , ,95 Industri Rørsmed 8 171, , ,99 Industrimekaniker , ,74 Industritekniker-Maskin , , , , , ,90 Industritekniker-Plast/Mekanik 2 165, , , ,16 Industritekniker-Produkti , , , , ,84 Industritekniker-Produktion/Me , , , , ,14 Instrumentmager , ,82 It-Supporter 2 160, ,67 Jern- og Metalsliber , , , ,93 Karosseribygger / Karetmager , , , ,58 Karrosseripladesmed , , , , , ,11 Kedel og Maskinpasser 3 196, , , , , ,83 Kedelsmed 1 175, , , ,16 Klejnsmed , , , , , ,66 Kontormaskinmek/Elektroni , , , ,76 8

11 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landet Det private område (fortsat) Kontorservicefagtekniker/Maskin 1 202, , , , ,94 Kvalitetstekniker , ,67 Kølemontør , , , , , ,96 Landbrugsmaskinmekaniker / Lan , , , , , ,09 Lastvognsmekaniker , , , , , ,83 Låsesmed , , , ,51 Maskinarbejder , , , , , ,26 Maskintekniker, Driftsteknik 7 174, , ,50 Maskintekniker , , , ,55 Metaltrykker , ,00 Modelsnedker 7 158, ,80 Montør , , , , , ,45 Motorcykelmekaniker , ,88 Måleinstrumentmekaniker , ,85 Måletekniker , , ,79 Naturgasmontør , ,75 Oliefyrsmontør 8 187, , ,03 Opstiller V/Prod.Maskiner 3 177, , , , , ,78 Ortopædimekaniker , ,18 Pladesmed / Tyndpladesmed / Ko , , , , , ,01 Plast Aptering Bådebygg , ,83 Procesteknolog , ,05 Produktionsteknolog , ,43 Radio/Tv-Mekaniker 3 149, , , , ,97 Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker , , , ,03 Rejsemontør , , , , ,84 Reparatør - Maskin , , , , , ,28 Rigger , ,35 Rustfast Klejnsmed , , , , , ,07 Rørsmed , , , , , ,03 Sejlmager 4 158, ,75 Servicetekniker , , , , ,33 Skibsbygger , , ,34 Skibsbygningsarbejder , ,86 Skibsmekaniker , ,00 Skibsmontør , , , ,67 Skibstømrer , , , , ,70 Skruestiksarbejder , , , ,10 Smed - Plade- og Konstruktion , , , , , ,66 Smed / Bygningssmed / Reparatø , , , , , ,77 Smed-Bygning og Landbrug , , , , , ,85 Smed-Industrirør , , ,98 Smed-Plade og Konstruktio , , , , , ,27 Smed-Rustfast , , , , ,95 Smed-Vvs/Rør , , , , , ,49 Svejser , , , , ,51 Teknisk Assistent , ,00 Traktormekaniker , , , ,70 Træskibstømrer 5 169, ,90 Tv-Tekniker , ,64 Ventilationssmed - Montag 1 199, , , , , ,27 9

12 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landet Det private område (fortsat) Ventilationssmed - Værkst , , ,16 Ventilationssmed 8 197, , , , ,75 Vindmølletekniker , , ,07 Vvs-Energiteknik , , , , , ,82 Vvs-Tekniker 4 174, , , , , ,46 Vvv- Rørsmed , , , , , ,84 Værkstedsfunktionær 6 172, , ,36 Værktøjsmager - Snit , , , , , ,86 Værktøjsmager , , , , , ,16 Våbenmekaniker , ,00 10

13 Økonomisk Kommentar mentar Fremgang i 2014 Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i 1. kvartal 2014 sammenholdt med 4. kvartal Sammenholdt med 1. kvartal 2013 fremkommer en vækst i bruttonationalproduktet på 1,3 pct. Den største komponent, privatforbruget, bidrog positivt til realvæksten i bruttonationalproduktet, med en stigning på 1,5 pct. sammenholdt med seneste kvartal, hvilket viser, at familiernes økonomiske situation er blevet bedre. Eksporten fortsatte de gode takter i 1. kvartal 2014, hvilket er en af de primære årsager til forbedringen i væksten. Den styrkede eksport er rigtigt godt nyt for dansk økonomi. I årets første kvartal steg de samlede faste bruttoinvesteringer med 3,6 pct. Den store stigning skal dog ses i lyset af markante skibsinvesteringer. Det offentlige forbrugs bidrag til væksten var i 2013 det største siden 2009 og er derfor sammen med eksporten hovedansvarlig for den positive vækst. Dette er forhåbentlig et udtryk for, at kommunerne fuldt ud har brugt de penge, de har til rådighed. Fra 4. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014 steg den samlede beskæftigelse ekskl. folk på orlov med fuldtidspersoner. På årsbasis er beskæftigelsen steget med Industriens produktion viser forbedring Industriens produktion er som regel en god strømpil for, hvordan det står til med dansk økonomi. Industriens produktionsindeks var generelt stigende i 2013 og lå samlet set på et markant højere niveau end i Den stigende tendens er fortsat ind i Industriens omsætning i 2013 var ligeledes højere end i Væksten drives primært af vækst i omsætningen på eksportmarkedet, hvilket understreger, at industrieksporten har en stor del af æren for fremgangen i den samlede eksport. Den forbedrede situation for industrien er tegn på, at dansk økonomi er på vej til at have lagt det værste bag sig. Det svage hjemmemarked er dog fortsat økonomiens største udfordring. og industriens beskæftigelse stiger Siden krisen satte ind i 2008 er der tabt over arbejdspladser på det private arbejdsmarked. For industriens vedkommende er der forsvundet omtrent arbejdspladser eller godt hver 5. arbejdsplads. Det store fald skete fra 4. kvartal 2008 til 1. kvartal Det har været et rigtig hårdt slag for Danmark, for mange danske familier og for Når økonomer siger vækst i økonomien, mener de i virkeligheden vækst i bruttonationalproduktet. Bruttonationalproduktet forkortes BNP og er et udtryk for den samlede årlige eller kvartalsvise produktion af såvel varer som tjenesteydelser i Danmark. Danmarks Statistik offentliggør hvert kvartal udviklingen i BNP. Beskæftigelsesindikatoren laves af Danmarks Statistik ved en spørgeskemaundersøgelse af en række virksomheder i Danmark, om hvorvidt de regner med at ansætte nye folk i de kommende 3 måneder. 11

14 dansk økonomi. Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i industrien har vist fremgang siden 1. kvartal 2013, jf. figur 1. Antallet af ansatte i industrien er dermed steget knap fuldtidspersoner fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014, og 1. kvartal 2014 bød endda på en stigning på fuldtidspersoner sammenlignet med 4. kvartal Dansk Metals egen ledighedsstatistik viser, at ledigheden blandt Metals medlemmer generelt har været faldende i hele perioden. Det viser, at industrien igen har behov for at ansætte faglærte. Dertil kommer, at Danmarks Statistiks indikator for industriens beskæftigelse for 2. kvartal 2014 er positiv for tredje kvartal i træk. Danske industriarbejdere er konkurrencedygtige Dansk industri er godt rustet takket være en meget flot produktivitetsfremgang, som har forbedret industriens konkurrencekraft. En stærk konkurrencekraft er vigtig. Men konkurrenceevne handler om mange ting. Grundlæggende er det medarbejderne, der er afgørende for, at konkurrenceevnen kan udvikle sig i positiv retning. Lytter man til den økonomiske debat, kan man få det indtryk, at dansk konkurrenceevne er i kulkælderen. Høje lønninger, skatter og afgifter gør danske produkter for dyre til, at de kan sælges i udlandet, lyder parolen. Men det er forkert. Danske industrivirksomheder vinder ordrer i udlandet hver eneste dag, og industriens beskæftigelse er steget det seneste år. Dansk konkurrencekraft er tilbage på sporet. Det har Det Økonomiske Råd, Produktivitetskommissionen og mange andre eksperter fastslået. Danmark er et attraktivt land at investere i, så vi har rigtig gode forudsætninger for at få skabt vækst og arbejdspladser igen. Glæde over ramme for jobreform Regeringen indgik sidst i juni en bred aftale om en jobreform, som lægger vægt på jobrettet uddannelse og samtidig skal de ledige medlemmer fortsat henvende sig hos a-kassen. Begge dele har vakt glæde i Dansk Metal. Det er meget positivt, at jobreformen har et stærkt fokus på jobrettet uddannelse. Sammenholdt med forårets aftale om overenskomster, som har givet opsagte bedre muligheder for uddannelse, vil det skabe bedre vilkår for, at ledige hurtigst muligt kan komme i job igen. Det vil samtidig medføre, at virksomhederne fremover får lettere adgang til de kvalifikationer af arbejdskraft, de har behov for. Dette vil forebygge flaskehalse. Aftalen muliggør at få sat tidligt fokus på jobformidling og jobrådgivning, som netop kan bringe de ledige tilbage i job. Dansk Metal er tilfreds med, at regeringen har formået at fastholde, at reformen ikke er en spareøvelse, men en styrkelse af indsatsen. Der er i forvejen foretaget store besparelser på beskæftigelsesområdet over de seneste mange år. Det sidste der var brug for, var yderligere besparelser. Et uddybende økonomisk notat kan downloades fra TR-delen på Dansk Metals hjemmeside. Dansk erhvervsliv har fået en markant lempelse af PSO'en og andre afgifter, langt færre administrative byrder, lavere priser, bedre adgang til finansiering og flere investeringer i forskning, præcis som de selv har efterspurgt. Nu er tiden derfor kommet til at få sat gang i investeringerne herhjemme og øge væksten og produktiviteten. Det er afgørende for at få gang i jobskabelsen. 12

15 Økonomiske Nøgletal udvikling Hvordan har lønudviklingen i Danmark set ud igennem de sidste årtier? nen er i Danmark steget pænt over en årrække, hvilket betyder, at vi i Danmark i perioden hvert år oplevede en stigning i reallønnen. Det kan ses af tabel 1. Tabel 1 Den årlige udvikling i inflation, løn og realløn År Forbrugerpriser Industriens timeløn Realløn ,1 10,4 0, ,9 6,5-0, ,3 4,3-2, ,7 4,6-0, ,7 5,1 1, ,0 5,0 1, ,6 9,1 4, ,8 4,6-0, ,7 4,8 2, ,4 2,4 0, ,1 3,3 1, ,3 2,5 1, ,0 2,4 0, ,1 4,4 2, ,1 4,1 2, ,2 4,0 1, ,9 3,0 1, ,5 4,2 1, ,9 3,8 0, ,4 4,5 2, ,4 4,2 1, ,1 4,4 2, ,2 3,4 2, ,8 2,7 0, ,9 3,0 1, ,7 4,1 2, ,4 4,2 0, ,3 2,6 1, ,3 2,6 0, ,8 2,2-0, ,4 1,4-1, ,8 1,6 0,8 Kilde: Danmarks Statistik samt DA lønstatistik I 2011 og 2012 faldt reallønnen, eftersom stigningen i forbrugerpriserne overgik lønstigningerne bød således på den første reallønsstigning i tre år. Dette er blandt andet en konsekvens af en meget lav inflation. Tabel 2 viser forskellige landes gennemsnitlige nominelle lønfremgang i industrien i perioden Tabel 2 - Årlig ændring i industriens timeløn i udvalgte lande Pct. Pct. Pct. Lande Danmark 2,2 1,4 1,6 Finland 2,2 2,4 2,3 Tyskland 2,5 3,0 2,4 Norge 4,5 4,4 3,6 Sverige 2,8 3,6 2,0 USA 2,9 1,6 1,9 Udlandet 2,5 2,5 2,1 Kilde: DA International statistik, 1. kvt Som man kan se, har Danmark i alle tre år oplevet lavere lønstigninger end de lande, vi normalt sammenligner os med. Selvom lønstigningstakten i udlandet som helhed er faldet fra 2,5 pct. i både 2011 og 2012 til 2,1 pct. i 2013, oplever Danmark stadig lavere lønstigninger end vores største samhandelspartnere. I 4. kvartal 2013 oplevede industrien i Danmark for 11. kvartal i træk en lavere lønfremgang end i udlandet samlet set. Den nominelle lønudvikling er stigningen eller faldet i den løn som man får udbetalt. Hvis man fratrækker, hvor meget priserne generelt er steget i samfundet, så får man reallønnen. Har man en stigning i reallønnen, så betyder det, at lønnen er steget mere end priserne på de varer man køber for sin løn. Dermed kan man købe flere varer for sin løn år for år. Stigning i forbrugerpriserne giver et gennemsnit for, hvor meget priserne er steget på samtlige varer i samfundet. Det gælder både ting som biler eller 1 liter mælk. Udviklingen i forbrugerpriserne kaldes også forbrugerprisindekset Dansk Arbejdsgiverforening, DA, udgiver hvert kvartal statistisk for lønudviklingen i Danmark og andre udvalgte lande. Den samlede lønudvikling i udlandet er baseret på en sammenvejet beregning for disse lande. 13

16 Arbejdsomkostninger er et udtryk for arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at have en medarbejder ansat. Produktivitet Den positive lønfremgang i de seneste mange år har samlet set betydet, at arbejdsomkostningerne pr. time er højere i Danmark end i mange af de øvrige lande, hvilket kan ses i figur 1. I 2012 overgik de svenske arbejdsomkostninger dog de danske. Når der tales om, at lønnen er højere i Danmark end i udlandet, skal man dog være opmærksom på, at det er vanskeligt at sammenligne lønninger direkte. Det skyldes, at der er færre "ekstraomkostninger" ved arbejdskraft i Danmark end i andre lande, hvor der kan være store sociale udgifter forbundet med at hyre arbejdskraft. Figur 2 viser hvor stor en andel lønomkostningerne udgør af de samlede arbejdsomkostninger. Når nu den danske industriarbejder har en højere løn, hvordan ser det så ud med produktiviteten i Danmark? En høj produktivitet er meget positiv for økonomien. Det skyldes, at virksomheden gerne vil lægge arbejdspladser, hvor de kan få produceret mest for pengene. Sammenlignet med de andre EU-lande ligger danske arbejdere på et højt produktivitetsniveau, hvilket kan ses på figur 3. Det høje produktivitetsniveau i Norge afspejler, at olieindustrien har en særdeles høj produktivitet. Arbejdsomkostningerne dækker over såvel løn og pension som udgifter til eksempelvis sygeforsikringer. Disse udgifter afholdes i Danmark i langt højere grad af den offentlige sektor end i de øvrige sammenligningslande. 14

17 Produktivitet måles som den værdi, der skabes i en branche eller et land pr. beskæftiget eller arbejdstime. I vores eksempel er det pr. arbejdstime. Produktiviteten er dermed et udtryk for, hvor effektivt man kan producere varer eller tjenester. Produktivitetsudviklingen i Danmark har været lav sammenlignet med andre lande i nogle år frem til Det har betydet, at Danmark har en produktivitetsvækst, der er lidt under EU15-gennemsnittet i perioden for hele økonomien, men højere end EU-gennemsnittet for fremstillingsindustrien, jf. figur 4. Siden 2009 er produktiviteten i dansk fremstillingsvirksomhed steget med 30,1 pct. Derudover kan man se, at fremstillingsindustrien er den branche i Danmark, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig produktivitetsvækst på 3,3 pct. Samtidig er det den eneste private branche, der overgår produktivitetsvæksten i EU15-landene. Eksport Er Danmark med så høje lønninger i stand til at producere konkurrencedygtige varer? Danske virksomheder konkurrerer først og fremmest på specialisering i produktion af højteknologiske varer og serviceydelser. Danske produkter er af høj kvalitet, og leveringssikkerheden er høj. Derfor er udlandet villig til at betale en merpris for danske produkter. 15

18 Der tales ofte i medierne om Danmarks (løn)- konkurrenceevne, der er et mål for, hvor attraktiv Danmarks varer er på verdensmarkedet. konkurrenceevnen består af tre elementer; 1. udviklingen, altså hvad koster det at ansætte en dansk medarbejder, der skal producere eller foretage en service. 2. Produktivitetsudviklingen, der måler hvor meget danske arbejdere producerer. Hvis en dansk arbejder kan producere dobbelt så meget som en italiensk arbejder, så er han dobbelt så produktiv. 3. Valutakursudviklingen, der ved at variere landene imellem kan gøre danske varer en smule billigere eller dyrere for udlændinge. Danmark er i stand til at producere varer, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Værdien af dansk industrieksport er stort set vokset i samme takt som den tyske siden 1990, og det er kun Holland, som overgår os betragteligt, jf. figur 5. Til gengæld har vi haft en højere vækst i industrieksporten end Sverige og Storbritannien, som er nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. På det grundlag er det forkert at konkludere, at Danmark halter bagefter. Dansk konkurrencekraft er bedre end sit rygte. Den stigende eksport har medført, at vi i mange år har haft overskud på varebalancen. Da krisen ramte i slutningen af 2008 steg overskuddet på varebalancen voldsomt. Stigningen fortsatte frem til 2011 til et historisk højt niveau. Det kan ses på figur 6. Selvom overskuddet var en lille smule mindre i 2013, lød det stadig på imponerende 49 mia. kr. De gode takter er fortsat i 2014, hvor overskuddet i 1. kvartal lød på ca. 10 mia. kr. Varebalancen er værdien af alle varer, som Danmark sælger til udlandet, fratrukket alle de varer, vi køber af andre lande. Hvis man har overskud på denne balance, så betyder det, at udlandet køber flere varer af os, end vi erhverver os i udlandet, og det er dermed et overskud for Danmark. 16

19 DANSK METAL Nyropsgade København V Telefon mail metal@danskmetal.dk Forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen Telefon Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen Telefon