Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Transkript

1 Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Hverdagsrehabilitering til debat? Lilly Jensen. Ergoterapeut. MSc. Konsulent rehabilitering og hjælpemidler Socialstyrelsen. Kontor for bevægehandicap, hjælpemidler og teknologi

2 Det centrale i rehabilitering? Formål: At personen efter egen vurdering føler sig som et ligeværdigt medlem af det danske samfund: Ikke føler sig undertrykt Kan udføre selvønskede aktiviteter Kan se for sig en ny fremtid en livskarriere Alle tiltag udføres i samarbejde med borgeren og ud fra hans ønsker og præmisser. (Dialog konference: Rehabilitering i i fokus 2001)

3 Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: 2004.) Mål,. Målgruppe. Metoder 3

4 REHABILITERING og RECOVERY Recovery Er det enkelte menneskes egen oplevede proces med at komme sig og komme videre i livet Rehabilitering Er den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som professionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgren. D.v.s. borgerens og de professionelles samarbejde om recoveryprocessen. 4

5 Rehabiliteringsforløb

6 Vejledning om kommunal rehabilitering: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 2011 Rehabilitering i kommunerne dækker fire lovgivningsområder: Sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningslovgivningen. Indsatserne har til formål at borgeren generhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Vejledningen omtaler målrettede og tidsafgrænsede forløb af koordinerede indsatser. Vigtige dele: udredning, borgersamarbejde, planlægning med mål og tid, relevante indsatser med høj kvalitet på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge, evaluering 6

7 Hjemmehjælpskommissionen 2013: Anbefaling 6: Systematisk arbejde med rehabiliteringsforløb: 1.Borgerens aktive deltagelse 2.individuel/fleksibel tilrettelæggelse 3. helhedsorienteret, 4.målorienteret og med tidsperspektiv 5. tværfagligt/tværsektuelt, 6.koordineret, 7.planlægning 8.vidensbaseringog kvalitet 7

8 Handicappolitisk handlingsplan 2013: Et samfund for alle Øget faglighed i genoptræningsog rehabiliteringsindsatsen 8

9 Hverdagsrehabilitering

10 Definition af Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering er en indsats, der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdagsrehabilitering har hjemmeplejens personale som «basis», fysio- og ergoterapeuter som «motor» og sygeplejersker/hjemmeplejeledere som samarbejdspartnere. (Kjelberg KP, Kjellberg J, Ibsen R, Christensen LT. Hverdagsrehabilitering i praksis. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygehusinstitut, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, FOA Fag og arbejde, Fredericia Kommune: 2011)

11 Hverdagsrehabilitering Ergoterapeutforeningen har i 2014 formuleret 9 vigtige principper i hverdagsrehabilitering ( Borgerens og omgivelsernes ressourcer er drivkraften Fundamentet er et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner Fokus på borgerens dagligliv i egne omgivelser Genopbygger borgerens hverdag effektivt, når borgeren selv er med til at sætte mål Omsætter borgerens egne mål til praktisk handling Tidsafgrænsede forløb med klare delmål Medvirker til, at borgeren kan være længst og bedst muligt i eget liv Forstærker borgerens relationer til andre

12 Östersundmodellen Maritha Månsson, som har skrevet bogen Hverdagsrehabilitering: hvad, hvordan og for hvem Hverdagsrehabilitering er tværfaglig og omfatter hele den kommunale ældreindsats. Hverdagsrehabilitering er indsatser som udføres i brugerens hjem og nærmiljø. Målet er at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt kunne forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdagsrehabilitering muliggør, at borgerne kan blive boende i og vende tilbage til eget hjem. 12

13 Norsk hverdagsrehabilitering Spørg: hvad er de vigtigste aktiviteter for dig? Målrettet og intensiv fokus på hverdagsaktiviteter, som personen selv tillægger betydning Tidlig, tidsafgrænset indsats i personens hjem eller nærmiljø Styrket involvering og koordinering mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter og hjemmeplejens personale Øgning af selvhjulpenhed i daglige gøremål, så personen fortsat kan bo hjemme være aktiv i eget liv og deltage socialt og i samfundet. Et værdigrundlag der tilsiger, at personen selv styrer deltagelse og mestring i hverdagen Mulighed for inkludering af pårørende, venner og frivillige 13

14 Hverdagsrehabilitering i plejemiljøer Hverdagsrehabilitering anvendes som begreb for at signalere, at det er en indsats, der er tæt knyttet til medarbejdernes hverdagspraksis og borgerens hverdagsliv. www. Hverdagsreabilitering.dk. En hverdagsrehabiliterende tilgang på plejecentre 14

15 Hverdagsrehabilitering Formål: Kunne blive i eget hjem og nærmiljø Mål: Skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner Hvor: I borgerens hjem eller nærmiljø Deltagere: Hjemmeplejens personale fysio- og ergoterapeuter. Metoder: Borgerens ønsker om aktiviteter i hverdagen, mål og tidsbestemt Målgruppe: Borgere, der får hjælp fra hjemmeplejen og har rehabiliteringspotentiale Fælles teorigrundlag: Ingen Rehabilitering Formål: Inklusion Mål: selvstændigt og meningsfuldt liv Hvor: Ikke afgrænset Deltagere: Borgeren, pårørende, relevante fagfolk Metoder: Borgersamarbejde, mål og tidsbestemt, baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, en tværfaglig koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Målgruppe: Er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne Fælles teorigrundlag: Hvidbogen og udfordringer til rehabilitering i DK

16 Målgruppe: Rehabiliteringspotentiale? Alle borgere, der anmoder om og findes be-rettiget til hjemmehjælp, og som vurderes at have rehabiliteringspotentiale. Tværfagligt team kortlægger, vurderer og udarbejder én tværfaglig handleplan, hvori indgår en vurdering af borgerens ressourcer, muligheder og motivation for hverdagsrehabilitering (Fredericia). Borgere i eget hjem, nye borgere med et rehabiliteringspotentiale, samt borgere, som får praktisk hjælp og efterspørger mere. (Århus) Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, vurderes at have rehabiliteringspotentiale, eller skal udredes for vurdering af rehabiliteringspotentiale. Brugeren vurderes at kunne indgå i et samarbejde (Helsingør) Typisk vil borgerne opfylde et eller flere af nedenstående kriterier: Rehabiliteringspotentiale, motivationspotentiale, opleve tab af funktionsevne, enten akut eller ved ændring over tid, har kognitive forudsætninger for et samarbejde om rehabilitering (Rebild)

17 Definition af målgruppen = De har rehabiliteringspotentiale? Målgruppe: borgere der søger hjælp og støtte efter Servicelovens paragraf 83 om personlig og/eller praktisk hjælp i hjemmet. Visitationen sker på baggrund af visitationens personlige, faglige vurdering af den enkelte borger. Denne er vigtigere end formelle retningslinjer og kriterier. Nogle kommuner afstår fra at have skarpe definitionskriterier ud fra rationalet måske har lige det her menneske nogle gode pårørende, nogle ressourcer eller andet, som gør, at han eller hun kan være med. Inklusionskriterier - Borgere, som visitator vurderer har rehabiliteringspotentiale. - Borgere, som kognitivt er i stand til at sætte og arbejde efter mål. - De lavest hængende frugter : Borgere, der bruger støttestrømper, nye borgere i hjemmeplejen, modtagere af personlig pleje - Nye borgere (generelt). -Nyudskrevne borgere fra sygehus eller midlertidige ophold eller borgere med langsomt faldende funktionsevne eller nyhenviste borgere. (Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet Maj Forfattere: Pia Kürstein Kjellberg, Amalie Hauge-Helgestad, Marie Henriette Madsen og Susanne Reindahl Rasmussen. Indhold udarbejdet af KORA for Socialstyrelsen. Udgivet 6. maj 2013)

18 Eksklusionskriterier = De har ikke rehabiliteringspotentiale? Borgere med demens Terminale borgere Borgere, der ikke samarbejder Borgene med misbrug Borgere, som kun vil kunne forbedre livskvalitet Borgere med demens, svær hjerneskade eller som er i et terminalt stadie Borgere, som ikke ønsker rehabilitering i forhold til de aktiviteter, som de skønnes at kunne klare efter en hverdagsrehabilitering, Borgere som ikke ønsker hjælpemidler

19 Hverdagsrehabilitering. Hvad ekskluderes? - Behov som ligger uden for kommunens ydelsestyper inden for praktisk hjælp og hjemmepleje fx tryghed, aktiviteter inden for fritid (fx fotografering, computerbrug, have gæster, passe husdyr, sex), ændring i omgivelsernes tilgængelighed, herunder at arbejde med holdninger og grupper. - Ønsker om andre former for rehabilitering, som ikke vurderes af visitator som relevante fx behov, som ikke forsinker eller ikke udskyder pleje eller kompenserende hjælp (ensomhed?)! - Behov for rehabilitering af mentale funktionsnedsættelser.

20 Konklusion Hverdagsrehabilitering af personer med fysiske funktionsnedsættelser = hot Hverdagsrehabilitering af personer med mentale funktionsnedsættelser = not

21 Konklusion Hverdagsrehabilitering er træning i de færdigheder, som praktisk bistand dækker? Hverdagsrehabilitering i sin nuværende praksisform er ikke i overensstemmelse med rehabiliteringsbegrebets indhold.

22 Rehabilitering bør også fokusere på Mentale funktioner Fx: Bevidsthedstilstand, orienteringsevne, energi og handlekraft opmærksomhed, hukommelse, opfattelse, tænkning, motivation, sprog- og regnefunktioner og følelsesmæssige funktioner m.m.

23 Rehabilitering bør også fokusere på aktiviteter, som fx: Interpersonelt samspil, samfundsliv, socialt liv og medborgerskab. Læring og brug af viden, almindelige opgaver og krav, kommunikation, bevægelse og færden, omsorg for sig selv, husførelse

24 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er et vigtigt og spændende tiltag inden for kommunernes ydelser. Men dets formål, indhold og inklusions (eksklusion) kriterier bør være klarlagt for borgerne. Hvad er fx definitionen af rehabiliteringspotentiale?

25 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en ydelse, der ikke inkluderer folk med mentale funktionsnedsættelser? Skal de være glade for det - eller kede af det?

26 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en begrænset ydelse, men den fremmer en rehabiliterende tankegang i hjemmehjælp og -pleje?

27 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en begrænset ydelse, der hyppigst favoriserer kommunernes behov?

28 Konklusion Er rehabiliteringspotentiale og motivationspotentiale et udtryk for at de professionelle vil bevare overherredømmet? Hvordan hænger rehabiliteringspotentialebegrebet sammen med samarbejde med borgen?