Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?"

Transkript

1 Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Hverdagsrehabilitering til debat? Lilly Jensen. Ergoterapeut. MSc. Konsulent rehabilitering og hjælpemidler Socialstyrelsen. Kontor for bevægehandicap, hjælpemidler og teknologi

2 Det centrale i rehabilitering? Formål: At personen efter egen vurdering føler sig som et ligeværdigt medlem af det danske samfund: Ikke føler sig undertrykt Kan udføre selvønskede aktiviteter Kan se for sig en ny fremtid en livskarriere Alle tiltag udføres i samarbejde med borgeren og ud fra hans ønsker og præmisser. (Dialog konference: Rehabilitering i i fokus 2001)

3 Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: 2004.) Mål,. Målgruppe. Metoder 3

4 REHABILITERING og RECOVERY Recovery Er det enkelte menneskes egen oplevede proces med at komme sig og komme videre i livet Rehabilitering Er den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som professionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgren. D.v.s. borgerens og de professionelles samarbejde om recoveryprocessen. 4

5 Rehabiliteringsforløb

6 Vejledning om kommunal rehabilitering: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 2011 Rehabilitering i kommunerne dækker fire lovgivningsområder: Sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningslovgivningen. Indsatserne har til formål at borgeren generhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Vejledningen omtaler målrettede og tidsafgrænsede forløb af koordinerede indsatser. Vigtige dele: udredning, borgersamarbejde, planlægning med mål og tid, relevante indsatser med høj kvalitet på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge, evaluering 6

7 Hjemmehjælpskommissionen 2013: Anbefaling 6: Systematisk arbejde med rehabiliteringsforløb: 1.Borgerens aktive deltagelse 2.individuel/fleksibel tilrettelæggelse 3. helhedsorienteret, 4.målorienteret og med tidsperspektiv 5. tværfagligt/tværsektuelt, 6.koordineret, 7.planlægning 8.vidensbaseringog kvalitet 7

8 Handicappolitisk handlingsplan 2013: Et samfund for alle Øget faglighed i genoptræningsog rehabiliteringsindsatsen 8

9 Hverdagsrehabilitering

10 Definition af Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering er en indsats, der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdagsrehabilitering har hjemmeplejens personale som «basis», fysio- og ergoterapeuter som «motor» og sygeplejersker/hjemmeplejeledere som samarbejdspartnere. (Kjelberg KP, Kjellberg J, Ibsen R, Christensen LT. Hverdagsrehabilitering i praksis. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygehusinstitut, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, FOA Fag og arbejde, Fredericia Kommune: 2011)

11 Hverdagsrehabilitering Ergoterapeutforeningen har i 2014 formuleret 9 vigtige principper i hverdagsrehabilitering (http://www.etf.dk/hverdagsrehabilitering) Borgerens og omgivelsernes ressourcer er drivkraften Fundamentet er et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner Fokus på borgerens dagligliv i egne omgivelser Genopbygger borgerens hverdag effektivt, når borgeren selv er med til at sætte mål Omsætter borgerens egne mål til praktisk handling Tidsafgrænsede forløb med klare delmål Medvirker til, at borgeren kan være længst og bedst muligt i eget liv Forstærker borgerens relationer til andre

12 Östersundmodellen Maritha Månsson, som har skrevet bogen Hverdagsrehabilitering: hvad, hvordan og for hvem Hverdagsrehabilitering er tværfaglig og omfatter hele den kommunale ældreindsats. Hverdagsrehabilitering er indsatser som udføres i brugerens hjem og nærmiljø. Målet er at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt kunne forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdagsrehabilitering muliggør, at borgerne kan blive boende i og vende tilbage til eget hjem. 12

13 Norsk hverdagsrehabilitering Spørg: hvad er de vigtigste aktiviteter for dig? Målrettet og intensiv fokus på hverdagsaktiviteter, som personen selv tillægger betydning Tidlig, tidsafgrænset indsats i personens hjem eller nærmiljø Styrket involvering og koordinering mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter og hjemmeplejens personale Øgning af selvhjulpenhed i daglige gøremål, så personen fortsat kan bo hjemme være aktiv i eget liv og deltage socialt og i samfundet. Et værdigrundlag der tilsiger, at personen selv styrer deltagelse og mestring i hverdagen Mulighed for inkludering af pårørende, venner og frivillige 13

14 Hverdagsrehabilitering i plejemiljøer Hverdagsrehabilitering anvendes som begreb for at signalere, at det er en indsats, der er tæt knyttet til medarbejdernes hverdagspraksis og borgerens hverdagsliv. www. Hverdagsreabilitering.dk. En hverdagsrehabiliterende tilgang på plejecentre 14

15 Hverdagsrehabilitering Formål: Kunne blive i eget hjem og nærmiljø Mål: Skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner Hvor: I borgerens hjem eller nærmiljø Deltagere: Hjemmeplejens personale fysio- og ergoterapeuter. Metoder: Borgerens ønsker om aktiviteter i hverdagen, mål og tidsbestemt Målgruppe: Borgere, der får hjælp fra hjemmeplejen og har rehabiliteringspotentiale Fælles teorigrundlag: Ingen Rehabilitering Formål: Inklusion Mål: selvstændigt og meningsfuldt liv Hvor: Ikke afgrænset Deltagere: Borgeren, pårørende, relevante fagfolk Metoder: Borgersamarbejde, mål og tidsbestemt, baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, en tværfaglig koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Målgruppe: Er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne Fælles teorigrundlag: Hvidbogen og udfordringer til rehabilitering i DK

16 Målgruppe: Rehabiliteringspotentiale? Alle borgere, der anmoder om og findes be-rettiget til hjemmehjælp, og som vurderes at have rehabiliteringspotentiale. Tværfagligt team kortlægger, vurderer og udarbejder én tværfaglig handleplan, hvori indgår en vurdering af borgerens ressourcer, muligheder og motivation for hverdagsrehabilitering (Fredericia). Borgere i eget hjem, nye borgere med et rehabiliteringspotentiale, samt borgere, som får praktisk hjælp og efterspørger mere. (Århus) Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, vurderes at have rehabiliteringspotentiale, eller skal udredes for vurdering af rehabiliteringspotentiale. Brugeren vurderes at kunne indgå i et samarbejde (Helsingør) Typisk vil borgerne opfylde et eller flere af nedenstående kriterier: Rehabiliteringspotentiale, motivationspotentiale, opleve tab af funktionsevne, enten akut eller ved ændring over tid, har kognitive forudsætninger for et samarbejde om rehabilitering (Rebild)

17 Definition af målgruppen = De har rehabiliteringspotentiale? Målgruppe: borgere der søger hjælp og støtte efter Servicelovens paragraf 83 om personlig og/eller praktisk hjælp i hjemmet. Visitationen sker på baggrund af visitationens personlige, faglige vurdering af den enkelte borger. Denne er vigtigere end formelle retningslinjer og kriterier. Nogle kommuner afstår fra at have skarpe definitionskriterier ud fra rationalet måske har lige det her menneske nogle gode pårørende, nogle ressourcer eller andet, som gør, at han eller hun kan være med. Inklusionskriterier - Borgere, som visitator vurderer har rehabiliteringspotentiale. - Borgere, som kognitivt er i stand til at sætte og arbejde efter mål. - De lavest hængende frugter : Borgere, der bruger støttestrømper, nye borgere i hjemmeplejen, modtagere af personlig pleje - Nye borgere (generelt). -Nyudskrevne borgere fra sygehus eller midlertidige ophold eller borgere med langsomt faldende funktionsevne eller nyhenviste borgere. (Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet Maj Forfattere: Pia Kürstein Kjellberg, Amalie Hauge-Helgestad, Marie Henriette Madsen og Susanne Reindahl Rasmussen. Indhold udarbejdet af KORA for Socialstyrelsen. Udgivet 6. maj 2013)

18 Eksklusionskriterier = De har ikke rehabiliteringspotentiale? Borgere med demens Terminale borgere Borgere, der ikke samarbejder Borgene med misbrug Borgere, som kun vil kunne forbedre livskvalitet Borgere med demens, svær hjerneskade eller som er i et terminalt stadie Borgere, som ikke ønsker rehabilitering i forhold til de aktiviteter, som de skønnes at kunne klare efter en hverdagsrehabilitering, Borgere som ikke ønsker hjælpemidler

19 Hverdagsrehabilitering. Hvad ekskluderes? - Behov som ligger uden for kommunens ydelsestyper inden for praktisk hjælp og hjemmepleje fx tryghed, aktiviteter inden for fritid (fx fotografering, computerbrug, have gæster, passe husdyr, sex), ændring i omgivelsernes tilgængelighed, herunder at arbejde med holdninger og grupper. - Ønsker om andre former for rehabilitering, som ikke vurderes af visitator som relevante fx behov, som ikke forsinker eller ikke udskyder pleje eller kompenserende hjælp (ensomhed?)! - Behov for rehabilitering af mentale funktionsnedsættelser.

20 Konklusion Hverdagsrehabilitering af personer med fysiske funktionsnedsættelser = hot Hverdagsrehabilitering af personer med mentale funktionsnedsættelser = not

21 Konklusion Hverdagsrehabilitering er træning i de færdigheder, som praktisk bistand dækker? Hverdagsrehabilitering i sin nuværende praksisform er ikke i overensstemmelse med rehabiliteringsbegrebets indhold.

22 Rehabilitering bør også fokusere på Mentale funktioner Fx: Bevidsthedstilstand, orienteringsevne, energi og handlekraft opmærksomhed, hukommelse, opfattelse, tænkning, motivation, sprog- og regnefunktioner og følelsesmæssige funktioner m.m.

23 Rehabilitering bør også fokusere på aktiviteter, som fx: Interpersonelt samspil, samfundsliv, socialt liv og medborgerskab. Læring og brug af viden, almindelige opgaver og krav, kommunikation, bevægelse og færden, omsorg for sig selv, husførelse

24 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er et vigtigt og spændende tiltag inden for kommunernes ydelser. Men dets formål, indhold og inklusions (eksklusion) kriterier bør være klarlagt for borgerne. Hvad er fx definitionen af rehabiliteringspotentiale?

25 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en ydelse, der ikke inkluderer folk med mentale funktionsnedsættelser? Skal de være glade for det - eller kede af det?

26 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en begrænset ydelse, men den fremmer en rehabiliterende tankegang i hjemmehjælp og -pleje?

27 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en begrænset ydelse, der hyppigst favoriserer kommunernes behov?

28 Konklusion Er rehabiliteringspotentiale og motivationspotentiale et udtryk for at de professionelle vil bevare overherredømmet? Hvordan hænger rehabiliteringspotentialebegrebet sammen med samarbejde med borgen?

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Sygeplejersker i rehabilitering

Sygeplejersker i rehabilitering Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering ......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov efter sundheds- og servicelov Ydelsestype efter sundheds- og servicelov Ydelsens lovgrundlag Serviceloven: Serviceloven 83 (personlig og praktisk hjælp) Serviceloven 86 (genoptræning og vedligeholdende

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis Afslutning Rehabilitering på ældreområdet Inspiration til kommunal praksis Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Rehabiliteringsstrategier

Rehabiliteringsstrategier Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere