- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune"

Transkript

1 Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og der er bekymring for at de kommunale udgifter på ældreområdet vil stige tilsvarende. I henhold til Kolding Kommunes befolkningsprognose vil der i perioden være ca flere personer over 70 år. Under antagelse af at andelen af hjemmehjælpsmodtagere pr. aldersgruppe er konstant sammenlignet med andelen i 2010, vil der i 2014 være en stigning i udgifterne til hjemmehjælp på ca. 15,2 mio. Kr. Byrådet i Kolding Kommune har i budgettet for truffet beslutning om igangsættelse af projekt Aktivt Seniorliv med henblik på at højne den faglige kvalitet og samtidig imødegå denne udgiftsstigning. Formålet med projekt Aktivt Seniorliv er at understøtte borgerne i at forblive uafhængige af hjælp og have størst mulig livskvalitet i seniorlivet. Målet er, at der opnås en kulturforandring på seniorområdet, så rehabilitering og forebyggelse bliver en fælles gennemgående tankegang. Projekt Aktivt Seniorliv består af 4 delprojekter: Styrk din hverdag - rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Rehabilitering på plejecentre Bevar dit aktive seniorliv - forebyggelse til de årige Rehabilitering til personer med demens Inspirationen til delprojekt Styrk din hverdag - rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen hentes til dels fra Östersundmodellen 1 og til dels fra Fredericiamodellen 2. Östersund i Sverige har udviklet og implementeret en model for hverdagsrehabilitering, der bygger på en tværfaglig indsats hovedsaligt for borgere, der modtager hjemmepleje. Basen i hverdagsrehabilitering er hjemmeplejen, mens ergoterapeuter og fysioterapeuter fungerer, som drivkraft i at udvikle rehabiliteringsarbejdet sammen med hjemmesygeplejersken, hjemmeplejens ledelse og hjemmeplejepersonalet. Hverdagsrehabilitering er implementeret i hele den kommunale ældreindsats og er ledelsesmæssigt forankret under hjemmeplejeledelsen. 1 Månsson, Maritha. Hemrehabilitering: vad, hur och för vem? DSI. Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. 1. delevaluering

2 Til forskel fra Östersund bygger Fredericiamodellen på et tværfagligt team, der er en organisatorisk enhed uafhængig af den lokale plejegruppe, og terapeuter, hjemmesygeplejerske, hjemmetrænere og visitatorer er ledelsesmæssigt forankret under hver deres faglige ledelse. Evaluering af Fredericiamodellen viser gode resultater ved indførelse af rehabilitering i hjemmeplejen, både ift. borgertilfredshed, personaletilfredshed og ressourcebesparelser. Fordelen ved Fredericiamodellen er, at udførere af hverdagsrehabiliteringen er samlet i en enhed med samme fokus i et tæt samarbejde med den tværfaglige enhed. Det medfører, at det er lettere at opnå en faglig kvalitet i udførelsen af rehabiliteringsopgaven. Ulempen er, at det er sårbart at trække et bestemt antal fra plejepersonalet ud af grupperne for at fungere, som hjemmetrænere, da det er vanskeligt at afgøre, hvor mange nye borgere, der kommer i en given periode. Evalueringen fra Fredericia viser, at der har været perioder, hvor hjemmetrænerne har haft for få opgaver ift. antallet af hjemmetrænere. For Kolding Kommune vil det samtidig være en ulempe at samle et særligt team, da Kolding er en større kommune end Fredericia både hvad angår antal borgere og geografisk dækning. Ved at samle hjemmetrænere og tværfagligt team i en enhed giver det udfordringer ift. øgede transportomkostninger. Kolding Kommune har vision om at rehabilitering skal være en del af kulturen i seniorområdet og at rehabilitering skal bredes ud i alle personalegrupper på seniorområdet. Formål Formålet med delprojekt Styrk din hverdag er at understøtte borgere, der i forvejen har eller for første gang får behov for hjælp fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen i at blive og forblive uafhængige af hjælp og have størst mulig livskvalitet i seniorlivet. Mål At fastholde og styrke borgeres fysiske, psykiske og sociale egenomsorgsevne At personalet i hjemmeplejen i samarbejde med det tværfaglige team arbejder rehabiliterende At personalet i hjemmeplejen i samarbejde med de tværfaglige samarbejdsparter og borger formulerer og dokumenterer plan for borgeren, samt evaluerer og dokumenterer undervejs i hjemmetræningsforløbet At sygeplejersker i hjemmesygeplejen har fokus på at oplære borgere til selvstændigt at varetage udvalgte sygeplejeydelser Definition: Fysisk, psykisk, social: Både kropslige, psykiske og sociale faktorer er vigtige for borgerens livssituation og kan omhandle såvel daglige aktiviteter, som fritidsinteresser, deltagelse i sociale aktiviteter m.m. 2

3 Egenomsorgsevne: Egenomsorg er udtryk for den adfærd raske eller syge personer udviser for henholdsvis at forblive eller blive raske og/eller om muligt øge sundheden 3 Egenomsorgsevnen beskriver dermed borgerens evne til at kunne tage vare på sig selv og aktivt tage del i behandling og rehabilitering. Rehabilitering/arbejde rehabiliterende: Der tages udgangspunkt i definitionen fra hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 4. Tværfaglige samarbejdsparter: Medarbejdere og ledelse i visitationen, hjemmesygeplejen, team rehabilitering (se afsnit Organisering og Ansvarsopgaver i.f.m. rehabilitering ). Udvalgte sygeplejeydelser: Medicinadministration, medicingivning, respiration og cirkulation, Udskillelse af affaldsstoffer. 5 Succeskriterier I hjemmeplejen: Minimum 50 % af antallet af nye borgere gennemgår et hjemmetræningsforløb 25 % af antallet af nye borgere, der søger om hjælp rehabiliteres til at at blive selvhjulpne. 25 % af antallet af nye borgere, der søger om hjælp rehabiliteres til at klare sig med gennemsnitlig 15 minutter mindre hjælp end det oprindelige behov. 50 % af de borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp rehabiliteres til at kunne klare sig med gennemsnitlig 15 minutter mindre hjælp end det oprindelige behov. I 90 % af alle hjemmetræningsforløb er der udarbejdet hjemmetræningsplan og foretaget evaluering undervejs I hjemmesygeplejen: Min 2,5 % af antallet af borgere i hjemmesygeplejen er visiteret til en hjemmetræningsydelse Af antallet af borgere visiteret til hjemmetræning i sygeplejen bliver 50% selvhjulpne og 25% har behov for mindre hjælp i forhold til den visiterede hjemmetræningsydelse 3 Lise B. Christensen s. 12 i Sundhedsstyrelsen EGENOMSORG en litteraturbaseret udredning af begrebet (2005) 4 Marselisborgcentret. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet For beskrivelse af sygeplejeydelser se Acadredokument: CaseNo _Ydelseskatalog sygeplejen, marts 2011 v.2_# _v1.docx 3

4 Målgruppe Nye borgere, der ansøger om hjælp fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen Eksisterende borgere, der i forvejen modtager hjælp fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen Kriterier for inklusion: Borgere, der har fået en pludselig eller gradvis forværring af funktionsniveau Borgere, der har hjælp fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, og som vurderes til at have et rehabiliteringspotentiale Borgere, der tidligere har fået hjælp og som kommer ind i systemet pga.: - Revurderinger eller - Anmodning om mere hjælp Kriterier for eksklusion: Borgere, der pr. automatik forventes at blive selvhjulpne efter midlertidig sygdom Borgere, der vurderes til ikke at have et rehabiliteringspotentiale Borgere, der ikke er berettiget til hjælp efter Servicelovens 83/Sundhedslovens 138 Organisering Delprojekt Styrk din hverdag er et af fire delprojekter under projekt Aktivt Seniorliv 6. Delprojektet er organiseret med: En arbejdsgruppe, der har ansvaret for at planlægge og implementere indsatsen En delprojektleder, der sammen med projektleder har ansvaret for fremdrift i delprojektet En projektleder, der har ansvaret for at opnå godkendelse af delprojektgruppens arbejde i styregruppen for projekt Aktivt seniorliv, og sammen med delprojektleder har ansvar for fremdrift i delprojektet Delprojektet forankres i Hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen, som organisatorisk er placeret i Seniorforvaltningen. Indsatsen forudsætter et samarbejde med Myndighedsafdelingen i Seniorforvaltningen, samt Træning og rehabilitering i Socialforvaltningen (se figur 1). I daglig praksis samarbejdes i øvrigt med afdelinger på tværs af forvaltninger og sektorer, som hidtil. Myndighedsafdelingen: Visitatorerne i Myndighedsafdelingen har ansvaret for at træffe afgørelser ved ansøgninger om hjemmepleje efter Servicelovens 83, samt hjemmesygepleje efter Servicelovens 83 og Sundhedslovens Projektbeskrivelse Aktivt Seniorliv. Acadredokument: CaseNo _Projektbeskrivelse Aktivt Seniorliv_# _v1 4

5 I henhold til Servicelovens 91 har alle hjemmehjælpsmodtagere ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp. Ved bevilling af hjemmepleje sørger visitator for at iværksætte hjemmeplejen hos den leverandør, borger har valgt skal udføre hjemmeplejen. Myndighedsafdelingen råder over et bestillerbudget, hvorfra de leverede ydelser betales til pågældende leverandør af hjemmeplejeydelserne. Ved bevilling af hjemmesygepleje sørger visitator for at iværksætte ydelsen i hjemmesygeplejen i kommunen. Seniordriftschef Funktionsleder hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Hjemmeplejeledere Hjemmeplejegrupper Seniordirektør Seniorforvaltningen Ledere af hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen S1 og S2 Myndigheds-og adm. chef Leder af myndighedsafd. Visitationen Socialdirektør Socialforvaltningen Sundhedschef Leder af Træning og rehabilitering Teamleder, rehabiliteringsteam Team rehabilitering Figur 1. Organisation Hjemmeplejen: Hjemmeplejen kan være kommunal eller privat. Det er borger, der beslutter om hjemmeplejen skal leveres af den kommunale eller en privat leverandør. Den kommunale hjemmepleje er opdelt i 7 områder. Til hvert område er der en hjemmeplejegruppe dag, mens hjemmeplejen aften er delt i to grupper og nat i én gruppe. Aften og nat dækker områderne via ruter. Hjemmeplejen er således opdelt i 10 hjemmeplejegrupper med en hjemmeplejeleder for hver gruppe. De private leverandører skal godkendes af kommunen ud fra de krav, der stilles til leverandør af hjemmeplejeydelser. De private leverandører dækker hele kommunen. Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere leverer de hjemmeplejeydelser, der bliver bestilt af visitator. Hjemmeplejen afregnes efter de ydelser, der bliver leveret. 5

6 Hjemmesygeplejen: Hjemmesygeplejen dag og aften er opdelt i 2 grupper under hver sin sygeplejefaglige leder. Hjemmesygeplejen nat udgør én gruppe, som hører under hjemmeplejeleder nat. Sygeplejerskerne i de to grupper er opdelt, så de dækker områder, sv.t. hjemmeplejens 7 områder. Sygeplejersker leverer de hjemmesygeplejeydelser, der bliver bestilt af visitator. Hjemmesygeplejen har aktuelt deres eget budget og dækker derfor selv de ydelser, der bliver bestilt af visitationen. Træning og rehabilitering: Træning og rehabilitering er opdelt i rehabiliteringsteam, ambulant team og henvisende team. Rehabiliteringsteamet og ambulant team hører under hver deres faglige teamleder, mens henvisende team hører under leder af træning og rehabilitering. Ambulant team vil ikke blive direkte involveret i projektet og indgår derfor ikke i beskrivelsen. Træning og rehabilitering har intern visitation, og afgørelser efter Servicelovens 86, stk. 1 og 2 varetages af det henvisende team, som også fordeler genoptræningsopgaver efter Sundhedslovens 140. Rehabiliteringsteamet er opdelt i gruppe nord og syd og udfører hovedsaligt træningsopgaver rettet mod aktivitet og deltagelse. Indsats Hjemmetræning Arbejdsgruppen har udarbejdet en model for hvordan en rehabiliterende indsats skal implementeres i Kolding Kommune. Af hensyn til borgerne og deres forståelse for indsatsen har delprojektgruppen og styregruppen valgt at kalde indsatsen for hjemmetræning i stedet for rehabilitering. Tilhører borger tidligere nævnte målgruppe, kan borger for en periode blive bevilget at modtage hjemmepleje/hjemmesygepleje, som et hjemmetræningsforløb. Borgeren kan derfor ikke bevilges hjemmetræning, hvis de ikke er berettiget til hjemmepleje/hjemmesygepleje efter gældende serviceniveau/lovgivning. Hjemmetræning er ikke en selvstændig hjemmeplejeydelse/hjemmesygeplejeydelse, men en metode til at udføre hjemmeplejen/hjemmesygeplejen på. Dvs. at hjemmetræning altid følger den ydelse borger har søgt om hjælp til, men i stedet for at udføre hjælpen, som en varig kompenserende ydelse, støttes og trænes borgeren til at opnå et forbedret funktionsniveau, så borgeren om muligt bliver i stand til at kunne varetage de praktiske opgaver, den personlige pleje eller sygeplejeydelse selv. Hjemmetræning er ikke valgfrit for borgeren, da det er en 6

7 metode til at udføre hjemmeplejen/hjemmesygeplejen på i en periode for at støtte borgeren til at opnå et højere funktionsniveau. Hjemmetræningsforløbet er midlertidigt, hvorefter behovet skal revurderes. Indgangen til hjemmetræning foregår således via visitationen og bevilges efter Servicelovens 83 eller Sundhedslovens 138. Når borger første gang søger om hjælp fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, skal borgeren, som hidtil henvende sig i visitationen for at søge om hjælpen. Det er også til visitationen borgere, som i forvejen får hjælp, skal henvende sig, hvis der er behov for ændringer i hjælpen. Visitator vurderer ud fra henvendelsen, om borger er berettiget til den ansøgte hjælp, og om borger har et hjemmetræningspotentiale. Nye borgere eller borgere, der søger om mere hjælp vil som udgangspunkt vurderes til at have et hjemmetræningspotentiale. Hjemmetræningsforløb i hjemmeplejen: Der skal som udgangspunkt indkaldes til tværfaglige opstartsmøder, når der iværksættes hjemmetræning i hjemmeplejen. Til de tværfaglige opstartsmøder deltager visitator, en repræsentant fra hjemmeplejen, evt. hjemmesygeplejen og en ergoterapeut eller fysioterapeut, til møde hos borger. På opstartsmødet fastlægges borgers overordnede mål for hjemmetræningsforløbet og opstart af forløbet. Efter mødet sender visitator en afgørelse til borger med beskrevne mål, og sender bestilling til hjemmeplejen. 7

8 Henvendelse fra borger Tværfagligt opstartsmøde med borger Hjemmetræning Afslutning Vurdering af hjemmetræningspotentiale Fastsættelse af overordnet mål for hjemmetræning Planlægning af hjemmetræningsforløb Slutevaluering af hjemmetræningsforløb Tværfagligt opstartsmøde Fastsættelse af delmål Løbende evaluering af forløbet med borger Udslusning til vedligeholdelse af opnået funktionsniveau dokumentation af mål/delmål Tværfaglig evaluering på gruppemøder Revurdering af behov for hjemmeppleje Figur 2 Forløbsbeskrivelse Hjemmetræning kan, som undtagelse sættes i gang med et tværfagligt opstartsmøde uden visitators deltagelse, når borger er kendt i forvejen i hjemmeplejen eller hvis visitator har været ude på et afklarende besøg. Hjemmetræning i hjemmeplejen foretages af sosuhjælpere og sosuassistenter, som i hjemmetræningsforløb har betegnelsen hjemmetrænere. Ved opstart af hjemmetræningen foretager hjemmetræner sammen med terapeut et besøg hos borger, hvor forløbet planlægges; der udfyldes en hjemmetræningsplan, der udarbejdes en ADL-taxonomi 7, og der vurderes om der evt. er behov for afprøvning af et hjælpemiddel. Hjemmetræner står for den efterfølgende hjemmetræning, og kan i forløbet hente supervision og vejledning fra de tværfaglige kontaktpersoner (se afsnit: Tværfagligt samarbejde). Undervejs i hjemmetræningsforløbet foretages løbende evaluering af borgerens funktionsniveau og fortsatte hjemmetræningspotentiale. Når borger har nået målet for hjemmetræningsforløbet, eller ikke har potentiale til at opnå højere funktionsniveau skal hjemmetræningsforløbet afsluttes. Inden afslutning foretager hjemmetræner sammen med borger og evt. terapeut, en vurdering af, hvordan borger kan bibeholde det opnåede funktionsniveau, og støtter ved behov borgeren i at komme af sted, hvis borgeren skal i gang i et tilbud i et aktivitetscenter, forening, klub eller lignende. Ved afslutning melder hjemmeplejen tilbage til visitator, at forløbet skal afsluttes. Har borger fortsat behov for hjemmepleje, foretager visitator en revurdering af hjælpen. 7 ADL Taxonomien er et dokumentationsredskab til at beskrive personers aktivitetsformåen indenfor en række hverdagsaktiviteter. 8

9 Hjemmetræning i hjemmeplejen ydes efter Servicelovens 83, hvilket betyder, at de private leverandører også skal kunne udføre hjemmetræning på tilsvarende vilkår, som den kommunale leverandør. Hjemmetræning i hjemmesygeplejen: Hjemmetræning i hjemmesygeplejen vil typisk være knyttet til enkeltstående ydelser. Ved opstart af hjemmetræning i hjemmesygeplejen, vil det derfor i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt med et tværfagligt opstartsmøde, medmindre der også samtidig opstartes hjemmetræning i hjemmeplejen. Tværfagligt samarbejde Én af forudsætningerne for implementeringen af hjemmetræningen er at forbedre og formalisere det tværfaglige samarbejde. Aktuelt foregår samarbejdet mellem visitator, hjemmepleje og terapeuter elektronisk via advis. Medarbejderne mødes sjældent direkte medmindre, der er blevet lavet en særlig aftale. Anderledes tættere samarbejde foregår aktuelt mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, hvor en repræsentant fra hjemmesygeplejen deltager i første del af hjemmeplejegruppernes møder. Det tværfaglige samarbejde skal fremadrettet sikres ved, at der til hver hjemmeplejegruppe tilknyttes kontaktpersoner fra hver afdeling, som udgøres af: 2 visitatorer 2 terapeuter (om muligt 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut) Hjemmesygeplejerskerne, der i forvejen er tilknyttet grupperne 2-3 koordinerende hjemmetrænere, afhængig af hjemmeplejegruppens størrelse. 9

10 Hjemmeplejegruppe: Leder SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Planlæggere Koordinerende hjemmetrænere Tværfaglige kontaktpersoner: Visitatorer Hjemmesygeplejersker Ergoterapeut Fysioterapeut Figur 3. Tværfagligt samarbejde Kontaktpersonerne skal sikre kommunikation og dialog mellem afdelingerne og skal sørge for at oplysninger, der er relevante for kolleger eller afdelingen, som helhed, bringes videre. Den løbende tværfaglige dialog skal sikres ved, at de tværfaglige kontaktpersoner mødes med personalet fra hjemmeplejen regelmæssigt. Hjemmeplejegruppemøde: Aktuelt holder hjemmeplejegrupperne møde 1 gang om ugen af en halv times varighed, eller 1 gang hver 14. dag af 1 times varighed. Dette møde udvides med 15 minutter om ugen eller en halv time hver 14. dag, hvor de tværfaglige kontaktpersoner deltager; ergoterapeut eller fysioterapeut og hjemmesygeplejerske deltager på hvert møde, mens visitator deltager en gang om måneden. Møde med de private leverandører: De private leverandører varetager hjemmepleje hos et varierende antal af borgere, og dækker geografisk hele kommunen, hvilket skaber en udfordring for det tværfaglige samarbejde. Det er derfor besluttet, at de private leverandører regnes for en samlet gruppe og tilbydes et månedligt møde med tværfaglige kontaktpersoner. Møde for tværfaglige kontaktpersoner: 2 gange årligt afholdes et møde, hvor de tværfaglige kontaktpersoner og koordinerende hjemmetrænere har mulighed for at drøfte, hvilke udfordringer, der eksisterer i forbindelse med hjemmetræning, og om der evt. er behov for justeringer af hjemmetræningen. Foruden de tværfaglige kontaktpersoner og koordinerende hjemmetrænere deltager delprojektleder eller projektleder i mødet, for at sørge for at handle på de udfordringer, der har vist sig i praksis. 10

11 Ansvarsopgaver i forbindelse med hjemmetræning Visitationen ønsker at bibeholde deres fordeling af borgere mellem visitatorerne efter cpr.nr. Det medfører, at alle visitatorer geografisk dækker hele kommunen. De øvrige faggrupper opdeles efter hjemmeplejegruppe. Visitator: (Bilag 2. Tjekliste visitator) Foretager vurdering af hjemmetræningspotentiale Indkalder til tværfagligt opstartsmøde Mødeleder på opstartsmødet Træffer afgørelse om hjemmetræningsforløb Sender bestilling til hjemmeplejen Foretager revurderinger i forløbet og ved afslutning Kontaktvisitator: Deltager på hjemmeplejens gruppemøder 1 gang om måneden Deltager på tværfagligt kontaktpersonmøde 2 gange om året Er bindeled mellem visitationen og de øvrige afdelinger involveret i hjemmetræning Hjemmetræner: (Bilag 3. Tjekliste hjemmeplejen) Deltager i tværfagligt opstartsmøde Planlægger hjemmetræningsforløb sammen med terapeut eller sygeplejerske Udfører hjemmetræning med borger Dokumenterer i hjemmetræningsplan Vurderer og udfærdiger ansøgning om varige hjælpemidler til Kommunikation og hjælpemidler Rengør hjælpemidler efter afprøvning Søger ved behov vejledning og supervision ved koordinerende hjemmetræner, terapeut eller sygeplejerske Koordinerende hjemmetræner: Vejleder og superviserer hjemmetræner Deltager på tværfagligt kontaktpersonmøde 2 gange om året Er bindeled mellem hjemmeplejen og de øvrige afdelinger involveret i hjemmetræning Kontaktergoterapeut og fysioterapeut: (Bilag 4. Tjekliste terapeut) Vejleder og superviserer hjemmetrænere Vurderer og udfærdiger ansøgning om varige hjælpemidler til Kommunikation og hjælpemidler Formidler behov for afprøvningshjælpemidler videre til projektleder Deltager på hjemmeplejens gruppemøder Deltager på tværfagligt kontaktpersonmøde 2 gange om året Er bindeled mellem Træning og rehabilitering og de øvrige afdelinger involveret i hjemmetræning 11

12 Sygeplejerske/kontaktsygeplejerske: (Bilag 5. Tjekliste hjemmesygeplejen) Vejleder og superviserer hjemmetrænere Vurderer og udfærdiger ansøgning om varige sygeplejehjælpemidler til Kommunikation og hjælpemidler Formidler behov for afprøvningshjælpemidler i.f.m. sygepleje videre til projektleder Deltager på hjemmeplejens gruppemøder Deltager på tværfagligt kontaktpersonmøde 2 gange om året Er bindeled mellem hjemmesygeplejen og de øvrige afdelinger involveret i hjemmetræning Hjemmeplejeleder: Sikre at hjemmetræning er på dagsorden til hjemmeplejegruppemøder Leder hjemmeplejegruppemøderne Sørge for at løse problemstillinger, der opstår i forbindelse med hjemmetræning Sikre samarbejdet mellem hjemmeplejen og de øvrige afdelinger i.f.m. hjemmetræning på medarbejderniveau og ledelsesniveau Leder af visitationen og teamleder for rehabiliteringsteam: Sørge for at løse problemstillinger, der opstår i forbindelse med hjemmetræning Sikre samarbejdet mellem hjemmeplejen og de øvrige afdelinger i.f.m. hjemmetræning på medarbejderniveau og ledelsesniveau Samarbejdsaftale vedr. tværfaglige kontaktpersoner: Implementering af hjemmetræning forudsætter et øget tværfagligt samarbejde på tværs af de afdelinger og forvaltninger, der er beskrevet i ovenstående afsnit. Den overordnede organisering og struktur bibeholdes, dvs. at hver faggruppe fortsat vil høre under deres faglige ledere, hvilket fordrer, at der indgås nogle særlige aftaler i forbindelse med et øget tværfagligt samarbejde. Styregruppen for projekt Aktivt Seniorliv har besluttet, at der i delprojektperioden 1. marts til 31. december laves en afregningsmodel for dækning af omkostninger i forbindelse med øget ressourceforbrug for terapeuter, visitatorer og sygeplejersker. Afregningsmodellen er udarbejdet ud fra et antaget mertime forbrug pr. uge pr. hjemmeplejegruppe dag. Hertil kommer et mertime forbrug i forbindelse med de private leverandører og ældreboligerne, som formodes at udgøre et mertime forbrug hver svarende til en hjemmeplejegruppe. Det antagede mertime forbrug er således: Visitatorer 54 timer/uge, sv.t. 6 timer/uge/hjemmeplejegruppe dag Sygeplejersker 54 timer/uge, sv.t 6 timer/uge/hjemmeplejegruppe dag Terapeuter 270 timer/uge, sv.t. 30 timer/uge/hjemmeplejegruppe dag Da indsatsen udrulles gradvist med to hjemmeplejegrupper ad gangen i løbet af 2011 følger afregningsmodellen denne udrulningsplan (se hhv. bilag 6 og 7), og der er herudfra beregnet et totalbeløb for 2010, der skal dække de samlede merudgifter i de tre afdelinger. 12

13 Afregningen til afdelingerne skal dække det ekstra timeforbrug hos medarbejderne i forbindelse med projektet, som f.eks. vejledningsopgaver, dokumentation, møder, vejtid og lign. Derudover inkluderes tiden, der er afsat til uddannelse for terapeuter og visitatorer også i afregningsmodellen, mens der for sygeplejerskerne påregnes udgifter til dækning af vikarer i uddannelsesforløbet (se senere). Yderligere afregnes udgift til transport efter opgivet antal km i.f.m besøg hos borgere og deltagelse på hjemmeplejens gruppemøder. Kompetenceudvikling: Indsatsen omkring hjemmetræning bygger på, at hele hjemmeplejen, hele hjemmesygeplejen, alle visitatorer, samt alle terapeuter i team rehabilitering har en fælles forståelse af den rehabiliterende tilgang i hjemmetræningsforløb. En af forudsætningerne for at indsatsen kan fungere er, at der skabes rammer for det tværfaglige samarbejde og at alle er informeret om, hvordan samarbejdet skal foregå. En anden forudsætning er, at de forskellige samarbejdspartnere kender til hinandens viden og arbejdsgange. For at sikre bedst mulige forudsætninger for indsatsens implementering, er der forud planlagt et uddannelsesforløb for samtlige medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, visitationen og team rehabilitering. Da ikke alle medarbejdere kan komme af sted på én gang, er der lavet en udrulningsplan, som tager hensyn til hjemmeplejens og hjemmesygeplejens mulighed for deltagelse, da de er afhængige af vikardækning for at kunne sende medarbejdere på uddannelse. I samarbejde med SOSU-skolen Fredericia-Horsens er der planlagt et uddannelsesforløb, der strækker sig fra uge 10 til uge og med uge 50, dog med en 2 måneders pause hen over sommerferien. Uddannelsesforløbet er planlagt, så to hjemmeplejegrupper ad gangen bliver uddannet over 5-6 uger à 5-6 hold (Se bilag 7). Når de to hjemmeplejegrupper har gennemgået uddannelsesforløbet implementeres hjemmetræning i grupperne, hvorefter uddannelsesforløb for de næste 2 grupper starter ud med efterfølgende implementering, indtil alle grupper har været igennem og hjemmetræning er implementeret i alle hjemmeplejegrupper. De private leverandørers medarbejdere tilbydes deltagelse på uddannelsesforløbet på lige fod med kommunens medarbejdere, men kommunen lader det være op til den enkelte private leverandør, hvor mange medarbejdere de ønsker skal deltage. På baggrund af arbejdsgruppens vurdering af medarbejdernes behov for uddannelse ud fra deres nuværende arbejdsopgaver, er det besluttet, at personalet i hjemmeplejen i dag og aftengrupper skal have 5 dages undervisning, mens personalet i nattevagt skal deltage på de første 3 dage, og sygeplejersker, terapeuter og visitatorer deltager de 2 første dage. Undervisningens 2 første dage vil derfor være tværfagligt sammensat, hvor der lægges op til tværfaglige drøftelser. 13

14 Uddannelsen vil være dialogbaseret, dvs. at den i høj grad vil inddrage kursisternes erfaringer, holdninger og drøftelser. Undervisningen tager udgangspunkt i rehabiliteringsbegrebet med de underliggende temaer, der er indeholdt i begrebet, bl.a. borgercentrering, egenomsorg, tværfagligt samarbejde o.a. Undervisningen indeholder derudover en grundig gennemgang af, hvordan hjemmetræning skal implementeres i den daglige praksis (bilag 8. Undervisningens indhold). Kommunikationsstrategi: Medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, visitationen, samt team rehabilitering skal opnå: viden om projekt Aktivt seniorliv og delprojekter et indgående kendskab til delprojekt Styrk din hverdag information om nyheder i forbindelse med delprojektets forløb opleve en positiv omtale af delprojektet Dette opnås ved: at projektleder deltager i de forskellige afdelingers personalemøder inden implementering at der laves en informationsskrivelse, som distribueres i de forskellige afdelinger at der bliver lavet en beskrivelse på Kolding Kommunes hjemmeside Borgere i målgruppen for hjemmetræning og pårørende skal: Opnå viden om hjemmetræning Dette opnås ved information igennem lokale medier, og ved at indføje hjemmetræning i brochuren om Hjælp og pleje i Kolding Kommune. Evaluering Måling af succeskriterier: I samarbejde med økonomiafdelingen i Seniorforvaltningen foretages udtræk fra Care omsorgssystem med henblik på at måle på antallet af nye borgere, det totale antal af borgere, der modtager hjemmehjælp, antal af borgere, der modtager hjemmetræning, antallet af borgere, der efter endt hjemmetræning ikke længere modtager hjælp, samt antal af borgere, der efter endt hjemmetræningsforløb modtager mindre hjælp. Der foretages stikprøver blandt de borgere, der har været i et hjemmetræningsforløb m.h.p. at estimere andelen, der har fået udarbejdet en hjemmetræningsplan, og om der er foretaget evaluering i forløbet. 14

15 Borgertilfredshed: Med henblik på en uddybning af borgernes tilfredshed foretages måling ud fra samme metode og i sammenhæng med måling af borgertilfredshed på øvrige ydelser fra hjemmeplejen, dvs. almindelig praktisk hjælp, samt personlig pleje og madservice. Metoden er i øjeblikket ved at blive udarbejdet. Derudover kan der evt. foretages særskilte kvalitative dybdeinterview og/eller 1-2 fokusgruppeinterview med borgere, der har deltaget i et hjemmetræningsforløb. Procesevaluering: Evaluering af processen foretages løbende ved tilbagemeldinger fra opfølgningsdagene på undervisningsdagene og fra hjemmeplejegruppens møder, samt ved audit (bilag 9) af hjemmetræningsforløb. Der foretages en procesevaluering i slutningen af 2011 ved hjælp af: 2-3 fokusgruppeinterview af medarbejdere 4-6 case beskrivelser på hjemmetræningsforløb 4-6 case beskrivelser på hjemmetræningsforløb 15

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre. Baggrund

Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre. Baggrund Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre Baggrund Der er en generel opfattelse af, at der sker et fald i funktionsniveau hos ældre borgere umiddelbart efter indflytning

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Midtvejsevaluering Styrk din hverdag

Midtvejsevaluering Styrk din hverdag Kolding Kommune Midtvejsevaluering Styrk din hverdag Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen 1. april-31. december 2011 Heidi Jung Braun Kristensen 20-02-2012 Selvfølgelig er de der for at hjælpe

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Delprojektbeskrivelse Bevar dit aktive seniorliv - sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Baggrund: Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og der er

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand

Læs mere

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse. Delprojektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering. J.nr. 29.09.00-G01-6-10 Programtitel Projekttitel Programformål Delprojektformål Paradigmeskifte For hele programmet Paradigmeskifte for delprojekt Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Pleje- og sundhedschef: Lone V. Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktisk- og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Sygeplejerske på døgnrehabilitering Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledertemadag DF og ETF 1-2-2012 Lone Vesterman Rasmussen, Seniordirektør Kolding kommune Velfærdsklemmen. Kontekst Hvad er innovation og hvordan arbejder vi med det. Det

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 319 Fraværende: Peter Duetoft

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut September 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.

Læs mere

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86

Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune

Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune Randi Køhler okt. 2013 Indholdsfortegnelse Baggrund:...3 Formål:...3 Rehabiliteringsdefinition:...3 Målgruppen:...4 Succeskriterier:...4 Organisering

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

1.000 kr p/l Styringsområde

1.000 kr p/l Styringsområde BUSINESS CASE Smarte investeringer i velfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Styrket faglighed og udvikling af udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP

INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP Lovgrundlag Serviceloven 83A og 86.1 1 Sundhedsloven 138

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 14. april 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune 1. Indledning Med baggrund i kerneopgaven og Vision 2020 for Ældre- og Handicapafdelingen ønsker Ældre- og Sundhedsafdelingen at systematisere og kvalitetssikre

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje

Læs mere