AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder
|
|
- Tilde Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder
2 Signe Groth Andersson og Sofie Stage Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse. Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, Afdækningen blev gennemført som en del af projekt Platform for brugerindflydelse. Projektet har til formål at udvikle og videreudvikle metoder, der skal sikre en højere grad af indflydelse for brugere af sociale tilbud. Platform for brugerindflydelse er støttet af Helsefonden og Det Obelske Familiefond og gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS.
3 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 3 Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse - 4 tendenser og 7 forandringsområder Hvad er effekten af brugerindflydelse i praksis? For brugerne? For medarbejderne? Og for organisationen? Det findes der ingen systematiske undersøgelser af i Danmark. Platform for brugerindflydelse har afdækket eksisterende viden om effekten af brugerindflydelse gennem et litteraturstudie og en række interviews 1. Formålet med afdækningen var: At få et overblik over eksisterende viden om effekten af brugerindflydelse At indkredse nogle områder på hvilke øget brugerindflydelse kan forventes at have effekt. På baggrund af litteraturstudie og interviews har vi identificeret 4 overordnede tendenser i den viden, der eksisterer om effekt af brugerindflydelse, samt 7 forandringsområder, som øget brugerindflydelse kan forventes at have en effekt på. 4 tendenser i eksisterende viden om effekt af brugerindflydelse Fire tendenser var fremtrædende i det materiale, vi gennemgik: 1. Der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om effekten af brugerindflydelse. 2. Den viden, der er, fokuserer hovedsageligt på handicap og patientområdet. 3. Litteraturen generelt (også i form af rapporter, evalueringer og erfaringsopsamlinger) om øget brugerindflydelse har særligt fokus på processen omkring, hvordan man kan skabe brugerindflydelse, og hvilke barrierer der er, frem for på effekten af brugerindflydelse. 4. Litteraturen om effekten af brugerindflydelse fokuserer på effekten for brugerne ikke effekten på organisationsniveau. 1. Begrænset viden om effekten af brugerindflydelse Afdækningen viste, at der kun findes få undersøgelser, evalueringer og projektbeskrivelser om brugerindflydelse og betydningen af øget brugerindflydelse/inddragelse i det sociale arbejde. Langt det meste af den sparsomme litteratur, der har fokus på effekt, omhandler brugerinddragelse og ikke brugerindflydelse. 1 Et interview med følgegruppen i Platform for brugerindflydelse. Herudover to interviews på Overførstergården, et herberg for hjemløse. Et med brugere og medarbejdere samt et med ledelsen. Overførstergården skulle på tidspunktet for afdækningen til at arbejde med at øge brugerindflydelsen.
4 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 4 Rapporter og undersøgelser, der ser på forudsætningerne for brugerindflydelse og brugerinddragelse på et mere overordnet plan, konkluderer desuden, at der er meget begrænset organisatorisk opbakning til og opfølgning på både brugerinddragelse og brugerindflydelse i det sociale arbejde. Der findes ikke redskaber til opfølgning og evaluering på området. Afdækningen viste, at området ikke bliver monitoreret og evalueret måske på grund af en opfattelse af, at det er svært at måle bløde værdier (Carr 2004; Carstens 2007; Thorsager et al. 2007; Socialstyrelsen Det kan måske forklare det sparsomme skriftlige materiale på området. 2. Handicap- og patientområdet dominerer den viden, der er Tendensen er, at den viden, der eksisterer, hovedsageligt drejer sig om det pædagogiske arbejde på handicapområdet og om patientinddragelse i sundhedsvæsenet. Her er der enkelte studier og erfaringsopsamlinger på effekten af at arbejde mere med brugerindflydelse (se fx Helsingør Kommune 2012; Carstens 2007; Nielsen og Geyti 2012; Carr 2004; Buchner 2009; Socialt Udviklingscenter SUS 2012). Samme tendens gør sig gældende for bredere undersøgelser (som ikke specifikt ser på effekt)om brugerinddragelse og indflydelse (Bengtsson et al. 2003). De undersøgelser og evalueringer af brugerindflydelse, vi trækker på, når vi forsøger at identificere nogle generelle indikatorer for effekten af brugerindflydelse, stammer derfor hovedsageligt fra handicap, sundheds og rehabiliteringsområdet, og er ikke særligt bredt dækkende. Dog giver det os nogle generelle indikatorer, som vi kan sammenholde med andre kilder til viden om, hvilken effekt øget brugerindflydelse kan have. 3. Eksisterende viden har fokus på processen ikke effekten Der er en tendens til, at studier, evalueringer og erfaringsopsamlinger om brugerindflydelse er mere orienterede mod processen omkring at inddrage brugerne, end mod hvilken betydning det har for brugerne, medarbejderne og organisationen, når det lykkes. Det materiale, der findes, handler primært om dilemmaer og barrierer, der kan være i processen mod mere inddragelse af brugerne i den offentlige sociale service (se fx Bjerge 2005; Laurberg og Burmølle 2007; Raunkiær og Laurén 2006; Vedung og Dahlberg 2001 ) og om, hvordan man kan skabe mere brugerindflydelse og brugerinddragelse. Sidstnævnte er blandt andet eksemplificeret ved KUBI og BIKVA modellerne (Holm og Perlt, 2003; Holm et al., 2000; Vedung og Dahlberg 2001; Krogstrup 2007). 4. Eksisterende viden har fokus på effekten for brugerne og til dels medarbejderne ikke på effekten på organisationsniveau Afdækningen viser et hul, når det gælder viden om, hvilken effekt brugerindflydelse kan have på et organisatorisk niveau.
5 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 5 Det materiale, vi har fundet frem til, tager hovedsageligt udgangspunkt i brugernes og dernæst medarbejdernes oplevelse og udbytte af mere brugerindflydelse (Laurberg og Burmølle 2007; Socialt Udviklingscenter SUS 2012; Helsingør Kommune 2012). 7 forandringsområder På baggrund af litteratursøgning og interviews (se side 12) har vi indkredset og kategoriseret følgende syv temaer eller områder, der rummer en række antagelser om, hvilke forandringer øget brugerindflydelse kan medføre: 1. Bevidsthed om egne behov Brugerne bliver mere bevidste om og bedre til at udtrykke egne behov. 2. Ansvar og ejerskab Brugerne oplever større ansvar for hinanden, medarbejdere og ledelse, og de får mere ejerskab for bo eller dagtilbuddet. 3. Initiativ og spontanitet Brugerne bliver mere initiativrige, og brugere og medarbejdere bliver mere spontane. 4. Arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse bliver bedre. 5. Sociale relationer og netværk Brugernes sociale relationer og netværk styrkes også til medarbejdere og ledelse. 6. Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Der kommer større åbenhed og gennemsigtighed på bo eller dagtilbuddet på tværs af brugere, medarbejdere og ledelse. 7. Anerkendelse af brugernes ressourcer Medarbejdere og ledelse anerkender og trækker mere på brugernes ressourcer. Med afsæt i antagelserne på de syv områder har vi defineret en række bløde indikatorer, som det kan være relevant at lede efter, når man vil spore forandringer på de syv områder. Se skema 1 nedenfor. De enkelte kilder beskrives mere udførligt i skema 2.
6 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 6 Skema 1: Antagelser om effekten af brugerindflydelse Temaer (forandrings- områder) Antagelser om effekt af brugerindflydelse Kilder (Se beskrivelse i skema 2) Bløde indikatorer 1. Bevidsthed om egne behov Når brugerne oplever en højere grad af brugerindflydelse, bliver de mere bevidste om og kan i højere grad mærke og udtrykke deres egne behov. Brugerne bliver bedre til at sige fra, stiller flere krav og bliver bedre til at diskutere og lytte til hinanden. Brugerne stiller flere krav. Interview med følgegruppe Socialt Udviklingscenter SUS 2012 Buchner 2009 Vedung og Dahlberg 2001 Raunkiær og Laurén 2006 Nielsen og Geyti 2012 Beboerne giver udtryk for, hvad de har lyst til og ikke lyst til. Beboerne møder op, er aktive og diskuterer på fællesmøderne. Beboerne har lyst til at være med til at træffe beslutninger. Beboerne har generelt ideer til, at forhold kunne være anderledes, og er ikke bange for at sige dem højt. Beboerne forholder sig kritisk til regler, rammer og normer på stedet. 2. Ansvar og ejerskab Når brugerne har en høj grad af brugerindflydelse, føler de mere ansvar og ejerskab for botilbuddet. Interview med følgegruppe Socialt Udviklingscenter SUS 2012 Buchner 2009 Overførstergårdens projektgruppes forandringsteori udarbejdet Beboerne tager ansvar for, at ting bliver gjort. Beboerne oplever at være ansvarlige for det sted, de bor, og vedligeholdelsen af det. Beboerne synes, at de har et ansvar for, at de selv og de andre beboere på stedet har det godt. Beboerne står for aktiviteter på stedet.
7 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 7 3. Initiativ og spontanitet En højere grad af brugerindflydelse gør, at brugerne tager mere initiativ i hverdagen og bliver mere spontane. Interview med følgegruppe Buchner 2009 Overførstergårdens projektgruppes forandringsteori udarbejdet SUS 2012 Beboerne kommer med forslag til forandringer på stedet. Beboerne tager initiativ og gennemfører aktiviteter, uden at medarbejderne nødvendigvis er involveret. 4. Arbejdsmiljø Mere brugerindflydelse i en organisation fører til: Mere arbejdsglæde Mere spontanitet i opgaveløsningen hos medarbejderne Bedre relationer og færre konflikter mellem beboere, medarbejdere og ledelse Mere bevidsthed om pædagogisk praksis og faglig stolthed hos medarbejderne. SUS 2012 Helsingør Kommune 2012 Raunkiær og Laurén 2006 Medarbejderne oplever større arbejdsglæde og faglig stolthed. Der er færre konflikter mellem medarbejdere, ledelse og beboere. Medarbejderne er mere spontane i samværet med beboerne. Der er mindre sygefravær. 5. Sociale relationer og netværk Mere brugerindflydelse: Styrker brugernes sociale netværk Giver mere nærvær og omsorg beboerne imellem og gensidig respekt mellem beboere og medarbejdere. SUS 2012 Buchner 2012 Beboerne har et større socialt netværk både på og udenfor botilbuddet. Beboerne er bedre til at hjælpe og tage sig af hinanden Beboerne har en bedre relation til deres kontaktperson 6. Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Mere brugerindflydelse gør beslutningsprocesser i organisationen mere gennemskuelige, og gør at alle medlemmer i organisationen får en bedre forståelse for og accept af de Interview med ledelsen på Overførstergården Interview med medarbejdere og beboere på Overførstergården Beboerne oplever ikke, at nogle beslutnings- processer foregår i det skjulte. Beboerne viser forståelse for de
8 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 8 beslutninger, som tages. Inddragelse af brugerne i evaluering af en service eller et tilbud gør styrekæden mere gennemskuelig for brugerne. Vedung og Dahlberg 2001 beslutninger, der tages, og finder dem rimelige også når noget, de har ønsket, ikke kan lade sig gøre. Beboerne ved, hvor de skal henvende sig, hvis de vil have indflydelse på beslutninger både i hverdagen og på et mere overordnet plan. 7. Anerkendelse af brugernes ressourcer Mere brugerindflydelse på bestemte områder gør, at medarbejdere og ledelse får øjnene op for brugernes ressourcer og dermed andre områder, hvor det vil være relevant at inddrage borgerne brugerindflydelse spreder sig som ringe i vandet Interview med ledelsen på Overførstergården SUS 2012 Medarbejderne og ledelsen mener, at det er relevant at inddrage beboerne på flere områder end før. Beboerne oplever, at deres ressourcer anvendes.
9 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 9 Skema 2: Specifikation af kilder i skema 1 Antagelser om effekten af brugerindflydelse Skemaet nedenfor uddyber de kilder, vi har gjort brug af til at indkredse temaer og indikatorer for effekten af øget brugerindflydelse. Kilde Erfaring med betydningen af brugerindflydelse Område Helsingør Kommune (2012) Evaluering af projekt Brugerinddragelse og hverdagsrehabilitering Øget brugerindflydelse har den effekt, at: - Brugerne oplever at blive taget seriøst - Medarbejderne oplever større arbejdsglæde - På organisationsniveau opstår der et bedre arbejdsmiljø (ikke nærmere defineret på hvilken måde eller i forhold til hvad). Sundheds /ældreområdet Carstens (2007) Brugerinddragelse på handicapområdet et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling Øget brugerindflydelse kan skabe: - Usikkerhed på grund af uklarhed om ansvarsfordeling mellem medarbejdere og brugere (s. 124). Handicap Området Videnscenter for bevægelseshandicap Raunkiær og Laurén (2006) Brugerindflydelse og brugerinddragelse teoretisk distinktion samt empiriske erfaringer Øget brugerindflydelse frem for kun inddragelse: - Giver mere kvalificeret, inspirerende og udviklende praksis - Gør, at brugeren får mulighed for at forholde sig kritisk til de sociale ydelser. Brugere af sociale institutioner fx væresteder Nordisk Sosialt Arbeid Nielsen og Geyti (2012) Evaluering af borgerinddragelse rehabilitering på borgernes præmisser Øget brugerinddragelse i rehabiliteringsprocessen: - Oplevelsen at blive lyttet til gør, at man bliver bedre til at sige fra Sundheds/ rehabiliterings området University College Lillebælt Buchner (2009) Deinstitutionalisation and Community Living for People with disabilities in Austria: History, Policies, Implementation and Øget brugerindflydelse som løftestang for en deinstitutionaliseringsproces kan give brugerne: - Udvidet socialt netværk - Bevidsthed om rettigheder og muligheder - Højere grad af empowerment i forhold til at handle og give udtryk for egne behov og Handicapområdet. Institutioner for mennesker med udviklingshæmning
10 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 10 Research Tizard Learning Disability Review ønsker - Mod og evne til at kræve mere. SUS (2012) Brugerindflydelse på dagsordenen et inspirationskatalog om brugerindflydelse i tilbud til mennesker med udviklingshæmning Socialt udviklingscenter SUS Erfaringerne med øget brugerindflydelse er, at: Brugerne - Bliver bedre til at udtrykke deres mening og bedre til at sige fra - Bliver bedre til at diskutere og lytte til hinanden. Medarbejderne - Bliver mere spontane - Får en større faglig stolthed - Får større arbejdsglæde - Får større bevidsthed om den pædagogiske praksis - Opdager, at brugerne kan mere, end de troede, de kunne. Desuden - Mere nærvær mellem brugere og medarbejdere - Mere opmærksomhed og omsorg både mellem brugerne og mellem brugere og medarbejdere. Handicapområdet/ Sociale tilbud til mennesker med udviklingshæmning Interview med videnspersoner i følgegruppe, Platform for brugerindflydelse Øget brugerindflydelse skaber: - Større ansvarsbevidsthed - Følelse af medejerskab - At man bliver bedre til at sige sin mening - Brugerne kommer til at begå fejl og lærer af det. Blandet gruppe fra forskellige områder Overførstergårdens projektgruppes forandringsteori udarbejdet Øget brugerindflydelse på Overførstergården vil føre til: Mere aktivitet og initiativ hos beboerne Mere åbenhed og imødekommenhed hos beboerne og i organisationen En følelse af ejerskab og ansvar overfor stedet hos beboerne. Hjemløseområdet Interview med medarbejdere og beboere på Overførstergården Det forventes, at øget brugerindflydelse på stedet vil føre til: At det bliver mere naturligt/lettere for Hjemløseområdet
11 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 11 beboerne at tage ansvar for hinanden og stedet Større tydelighed omkring roller, ansvar og muligheder for indflydelse Større tydelighed forventes at give mere ro Større indsigt, både hos beboere og personale, i hvorfor nogle ting på stedet kan være svære at gennemføre Beboere og medarbejdere bliver bedre til at forstå og forholde sig til hinanden Større refleksion over egen praksis hos personalet Grobund for bedre dialog mellem medarbejdere, beboere og ledelse også om det, der ikke tages fat på i projektet Mere fokus på særlige medarbejderressourcer, som kan anvendes på forskellig vis. Samt hvilke kompetencer man ønsker, fremtidige medarbejdere skal have. Interview med ledelse på Overførstergården Det forventes, at øget brugerindflydelse på stedet vil føre til: At beboerne tager mere ansvar for deres ophold Mere åbenhed i organisationen. Bedre forståelse for beboerne, deres ressourcer og deres ønsker hos medarbejdere og ledelse samt større forståelse hos beboerne for, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre i organisationen Tydelighed og gennemsigtighed i organisationen Andre samarbejdsformer og mere dialog og bedre relation mellem beboere og medarbejdere/ledelse Større engagement større ansvarsfølelse og gensidig respekt mellem beboere og personale God fælles energi på stedet på grund af en bedre relation mellem medarbejdere og beboere. Hjemløseområdet
12 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 12 Afdækningen sådan gjorde vi Med afdækningen ønskede vi at indsamle viden fra studier, evalueringer, erfaringsopsamlinger og relevante videnspersoner. Viden, der kunne give en pejling af, hvilke effekter og hvilke indikatorer for effekt det vil være relevant at kigge efter, når effekten af brugerindflydelse undersøges. Afdækningen blev gennemført i vinteren 2012/2013. Den bestod af en litteratursøgning samt interviews med personer med erfaring i at arbejde med brugerindflydelse. Litteratursøgning Litteratursøgningen omfatter litteratur, rapporter, erfaringsopsamlinger, studier og evalueringer om brugerindflydelse, og hvilken betydning øget brugerindflydelse kan have for en given målgruppe eller organisation. Der er søgt på nettet: Google og Google Scholar samt på biblioteker: Det Kongelige Bibliotek REX, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Den Sociale Højskoles Bibliotek. Søgningen tog hovedsageligt udgangspunkt i søgeordene: brugerindflydelse, brugerinddragelse, medbestemmelse, user involvement og empowerment. Erfaringsinterviews og forandringsteori Litteratursøgningen er suppleret med gruppeinterviews samt Overførstergårdens forandringsteori: Et gruppeinterview med Platform for brugerindflydelses følgegruppe, der består af professionelle og brugere med erfaring i at arbejde med brugerindflydelse i praksis. To gruppeinterviews på Overførstergården, et herberg for hjemløse. Et med brugere og medarbejdere samt et med ledelsen. Overførstergården skulle på tidspunktet for afdækningen til at arbejde med at øge brugerindflydelsen. Overførstergårdens projektgruppes egen forandringsteori for deres arbejde med at øge brugerindflydelsen blev også inddraget i afdækningen 2. 2 Med udgangspunkt i de syv forandringsområder gennemførte SUS i 2013 en kvalitativ undersøgelse af effekten af brugerindflydelse på Overførstergården i forbindelse med deres brugerindflydelsesprojekt. Se notat: Undersøgelse af effekten af brugerindflydelse på Overførstergården, 2014,
13 AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE 13 Referencer Bengtsson, S. et al., 2003, Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget. Bengtsson, S. et al., 2008, Handicap og ligebehandling i praksis. 08:13. København: SFI. Bjerge, B., 2005, Empowerment og brugerinddragelse i Praksis, Aarhus: Center for Rusmiddelforskning. Buchner, T., 2009, Deinstitutionalisation and Community Living for People with disabilities in Austria: History, Policies, Implementation and Research, Tizard Learning Disability Review 14(1), 413. Carr, S., 2004, Has Service User Participation Made a Difference to Social Care Services?, London: SCIE Social Care Institute for Excellence Carstens, E. (red.), 2007, Brugerinddragelse på handikapområdet et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling, Aarhus; Videnscenter for Bevægelseshandicap. Helsingør Kommune, 2012, Evaluering af Projekt brugerinddragelse og hverdagsrehabilitering Holm, P. et al., 2000: KUBI KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse. København: Socialt Udviklingscenter SUS. Holm, P. & Perlt, B., 2003, Når forandring er målet om KUBI: KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse. I: Bengtsson, Steen et al., 2003, Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget. Krogstrup, H. K., 2007, Evalueringsmodeller, København: Academica. Laurberg, A. S. og Burmølle, S. H., 2007, Brugerindflydelse på 110 Boformer for Hjemløse i Danmark, København: Fonden Projekt UDENFOR og SAND. Nielsen, D. og Geyti, A.S., 2012, Evaluering af borgerinddragelse rehabilitering på borgernes premisser, University College Lillebælt borgernespraemisser(a5b2c70ed81e4724a34547ad02e16795).html Raunkiær, M. og Laurén, M., 2006, Brugerindflydelse og brugerinddragelse teoretisk distinktion samt empiriske erfaringer, I: Nordisk Sosialt arbeid 2/ (s ) Socialstyrelsen, 2004, Undersøgelse af Retssikkerhedslovens 4. eller Socialt Udviklingscenter SUS, 2012, Brugerindflydelse på dagsordenen et inspirationskatalog om brugerindflydelse i tilbud til mennesker med udviklingshæmning. Thorsager, L. et al., 2006, Det sociale arbejdsbetingelser om rammer for metodisk socialt arbejde i dag. København: Socialforskningsinstituttet. Thorsager, L. et al., 2007, Metoder i socialt arbejde, København: Socialforskningsinstituttet. Vedung, E. og Dahlberg, M., 2001, Demokrati och brukarutvärdering, Lund: Studentlitteratur.
UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN
UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN Signe Groth Andersson og Sofie Stage Undersøgelse af effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården Platform for brugerindflydelse,
Læs mereVejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne
BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder
Læs mereBRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud
Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,
Læs mereNOTAT OM PILOTTEST AF
BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs merePLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN
PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN Platform for brugerindflydelse - mod mere viden Slutrapport, juni 2015 Karen Thougård Pedersen og Tina Hjulmann Meldgaard Socialt Udviklingscenter SUS, 2015
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereGUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE
GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE Guide til mere brugerindflydelse Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Tekst: Sussi Maack og Maria Trangbæk Ahrensburg Foto: Danahøj, Nordhøj
Læs mereLA2. LA2 - Low Arousal 2. En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist
LA2 En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist 1 LA2 - Low Arousal 2 2 Baggrunden for LA2 LA2 - et redskab til dialog LA2 s
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSTYRKET BORGERINDDRAGELSE GENNEM VIDENSBASERET PRAKSIS. Helle Hansen, VIVE Bodil Øster, Slotsvænget
STYRKET BORGERINDDRAGELSE GENNEM VIDENSBASERET PRAKSIS Helle Hansen, VIVE Bodil Øster, Slotsvænget Inspirationskatalog Projektet er igangsat af Socialpædagogernes Landsforbund og KL Formålet er at fremme
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereIdealet. Virkeligheden
2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse
Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (
Læs mereKompetenceudvikling i botilbud
Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et
Læs mereHjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud BFA Konference Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet d. 4. & 5. april april 2017 v. Trine Uhrskov, psykolog og VISO-specialist & Jan Hoffmann Pedersen,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSocialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE
Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere
Læs mereProjekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser
Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereAugust Natur og Udvikling
Brugerinddragelse og indflydelse på voksenområdet August 2017 Natur og Udvikling Indledning Ifølge servicelovens 16 skal kommunalbestyrelsen sørge for at brugerne af tilbud efter serviceloven får mulighed
Læs mereRammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde
Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereindhold Bruger- og pårørendepolitik
Forord 3 Indledning 4 Brugernes indflydelse på eget liv 8 Samarbejde med pårørende 12 Fra politik til praksis 16 Inspirationskatalog 17 Hvis du vil vide mere 22 indhold Bruger- og pårørendepolitik Udgivet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereProjekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater! Navigatorprojekt
Projekt sundhedstjek Hvorfor? Hvordan? Resultater! Navigatorprojekt Hvorfor? Mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Personer med psykiatrisk diagnose lever op 20 år kortere. Personer med udviklingshæmning
Læs mereMøde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter
Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMedarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde
Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde Socialområdets konference, Guldborgsund, 30 november 2017 Signe Groth Andersson, Socialt Udviklingscenter SUS sga@sus.dk, 61 68 72 45 Hvem er
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereBorgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler
Borgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler - med udgangspunkt i praksiserfaringer med FIT i VISO rådgivningforløb Trine Uhrskov, psykolog og VISO-leverandør 1 Projekt Forebyggelse af magtanvendelser
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs merePårørendepolitik på det voksenspecialiserede område
Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereSolsidens lokale instruks for brugerinddragelse
Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i
Læs mereProjekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater!
Projekt sundhedstjek Hvorfor? Hvordan? Resultater! Hvorfor? Mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Personer med psykiatrisk diagnose lever op 20 år kortere. Personer med udviklingshæmning har
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereForebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).
Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap
Læs mereVeje til reelt medborgerskab
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov
Læs mereRelationer. høringsudgave. rykker
Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,
Læs mereDer kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:rudersdal kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Rudersdal kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af
Læs mereFå støtte til forebyggelse af voldsomme episoder! D. 19. april 2018
Få støtte til forebyggelse af voldsomme episoder! D. 19. april 2018 Indsatsteam og Indsatsforløb Baggrund Indsatsteamet i blev nedsat som del af Handlingsplanen til forebyggelse af voldsomme episoder på
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereMetodebevidsthed og synliggørelse af metoder
Metodebevidsthed og synliggørelse af metoder TurBo, som er en afdeling under Ungdomscentret i Aarhus Kommune, begyndte i april 2011 på et udviklingsprojekt, som havde til formål at skabe bevidsthed om
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereYdelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning
Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2
Læs mereEkstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereFremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling
Fremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling Baggrund KORA gennemførte i 2015 en statusrapport om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mere