Var Ruslands aktion i Georgien august 2008 legal efter folkeretten?

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Uffe Geckler Pedersen, Gardehusarregimentet 14. april 2009 Emne: Specialeaflevering, stabskursus II Jus ad bellum og Rusland/Georgien krigen: Var Ruslands aktion i Georgien august 2008 legal efter folkeretten? Vejleder: Martin Mennecke UKLASSIFICERET 1

2 ABSTRACT: Georgia commenced an attack into South-Ossetia the 7 th of August 2008 in order to obtain constitutional order. In doing so, Georgia inflicted damage on civilian property, and caused civilian and military fatalities on Russian soldiers. Russia responded by a counteraction invoking its right to defend its soldiers, to prevent a genocide, to rescue its own citizens and to enforce the bilateral treaty, the Sochi-agreement. This analysis suggests that Russia was acting on legal grounds in rescuing its soldiers who were in absolute danger. But when attacking into Georgia proper the principles of necessity and proportionality were clearly overstretched. Russia s claim to invoke the principle of responsibility to protect does not seem to bear. There is no evidence of genocide or its like. Russia has not obtained an authorization prior to its intervention. The intervention should ultimately have been carried out by a multinational force in order to be within the principles of responsibility to protect. The right to intervene by force to protect own citizens is probably not according to customary law. Ronzetti concluded that such law did not exist in This thesis have analysed the Grenada- and Panama crisis in order to investigate whether a customary law have evolved since It has probably not. If so, it most first and foremost, be concluded whether the South-Ossetians have greater bonds to Russia than of Georgia based on the principles of the Nottebohm case, since Russia has the right to grant citizenships to whom its like. They seem to have that, making the Russian intervention legal on those grounds if a right to intervene exists. Russia s enforcement of the Sochi-agreement does not bear on legal grounds. The treaty itself does not give the right to enforce it by one of the parties. Further, the United States Security Council have not authorized an intervention which it should prior, according to the UN s charter, article 53. Furthermore state practise does not suggest that a state could intervene on basis of a bilateral agreement without prior authorization. Therefore, conclusively, the Russian armed action was overall illegal according to international law, mainly due to its disproportional actions when attacking into Georgia proper. UKLASSIFICERET ii

3 RESUMÉ Georgien gennemførte den 7. august 2008 et angreb i Sydossetien, angiveligt for at tvangsindføre constitutionel order efter, at sydossetiske militsenheder havde beskudt georgiske landsbyer i Sydossetien. Angrebet blev gennemført med ca. to brigadeværdier og medførte skader på civilbebyggelse, civile tab og også russiske soldaters tab, som var indsat i en fredsbevarende mission. De fredsbevarende soldater var indsat i Sydossetien efter konflikten imellem Sydossetien og Georgien i 1991/92. De var indsat efter en bilateral aftale imellem Rusland og Georgien; kaldet Sochiaftalen. Rusland gennemførte resolut en modaktion den 8. august med en korpsværdi, og allerede den 10. august var Tskhinvali erobret, og de georgiske enheder var på retræte. Samtidigt indsatte Rusland styrker i Abkazien, og der gennemførtes en søblokade af den georgiske kystlinje. Den 12. august var de georgiske styrker reelt kollapset og ude af Sydossetien. Rusland fortsatte dog ind i selve Georgien, besatte byerne Gori, Poti og Selanki og ødelagde meget georgisk militærmateriel. Rusland begrundede sin væbnede aktion med en pligt til at: Beskytte de russiske soldater Beskytte og undsætte russiske borgere Forhindre et folkemord Håndhæve Sochi-fredsaftalen Vedr. beskyttelse af de russiske soldater: De russiske soldater blev udsat for en væbnet aggression jf. dette begrebs definition af FN s generalforsamling. Praksis fra fransk side i Elfenbenskysten og Israels i Libanon viser, at stater betragter det som et væbnet angreb. Det georgiske angreb gav dermed Rusland ret til selvforsvar jf. FN-pagtens artikel 51. Der er bred anerkendelse om kriterierne for selvforsvar, som siden Carolinesagen er: nødvendighed og proportionalitet. Med nødvendighed menes, at aktionen skal være sidste udvej og truslen overhængende. Vedr. proportionalitet skal modaktionen modsvare modpartens, herunder skal det tages i betragtning, hvilken styrke der indsættes, de skader aktionen afstedkommer og de civile/militære tab. Ruslands indledende aktion i Sydossetien og i Abkazien vurderes både nødvendig og proportionel, mens aktionen ind i selve Georgien ikke var militær nødvendig for at opnå operationens formål. Vedr. indgriben efter responsibilty to protect : FN s generalforsamling vedtog i 2005 doktrinen for R2P. Formålet med R2P er, at verdenssamfundet skal kunne skride ind, hvis der gennemføres grove overtrædelser af jus cogens regler i en stat, såsom folkemord. Efter doktrinen er det væsentligt, at det er FN, der via en autorisation fra sikkerhedsrådet gennemfører en kollektiv intervention. Det kan dog ikke bevises, at der har været begået overtrædelser, der kan begrunde en intervention efter R2P. På baggrund af de historiske fakta kan det argumenteres, at denne trussel endnu ikke havde materialiseret sig, men i så fald havde der været tid til UKLASSIFICERET iii

4 at forberede en indgriben. Rusland gennemførte en unilateral aktion uden forudgående autorisation, hvorfor denne intervention ikke var legal efter R2P. Vedr. beskyttelse, og undsættelse af russiske borgere: Efter FN-pagten er der ikke hjemmel til at undsætte egne statsborgere efter artikel 51. Sporadisk artilleriafgivelse konstituerer ikke et væbnet angreb på Rusland. Spørgsmålet er derfor, om der foreligger en sædvaneret for undsættelse af egne statsborgere. Ronzetti udgav i 1982 en omfattende analyse, hvori han konkluderede, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes éen. Efter at have studeret sammenlignelige tilfælde fra ; Grenada og Panama, må det konkluderes, at der sandsynligvis heller ikke foreligger éen i dag. I fald der eksisterer en sædvaneret, må det indledningsvist undersøges, hvem sydosseterne har størst tilknytning til efter principperne for Nottebohm-sagen. Analysen viste, at sydosseterne sandsynligvis er mest tilknyttet til Rusland, og at Rusland derfor har ret til at udøve beskyttelse af sine statsborgere. En anden mulighed kunne være at gennemføre aktionen efter begrebet diplomatisk beskyttelse. Det er dog ikke legalt, idet der indenfor dette begreb ikke levnes mulighed for væbnet intervention. Vedr. håndhævelse af Sochi-fredsaftale. Aftalen giver ikke tilladelse for nogen af parterne til at operere med brigadeværdier i konfliktzonen. I fald en part forsøger, skal fredsstyrken blokere ved forsvarskamp. Aftalen giver ikke nogen af parterne rettigheden til at håndhæve aftalen selvstændigt. FN har ikke godkendt aftalegrundlaget og har ikke henvist til aftalen i en resolution. En indgriben er ikke blevet autoriseret hverken på forhånd, under eller efter den russiske intervention, som FN-pagtens artikel 53 ellers foreskriver. Praksis, med udgangspunkt i Tyrkiets intervention på Cypern, viser, at der sandsynligvis ikke kan interveneres på baggrund af en bi- eller trilateral aftale udenom FN s sikkerhedsråd. Konkluderende vurderes Ruslands aktion for illegal, idet den især overskrider proportionalitetsprincippet ved angrebet ind i selve Georgien. UKLASSIFICERET iv

5 Forkortelsesliste FN ICJ JCC De Forenede Nationer Den internationale domstol Joint Control Commision UKLASSIFICERET v

6 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indhold ABSTRACT RESUMÉ FORKORTELSESLISTE INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning 1.1. Motivation og relevans Opgavens titel 1.2. Opgaveanalyse Formål Opgavediskussion Problemanalyse 1.4. Afgrænsning 1.5. Endelig problem formulering 1.6. Metode 1.7. Valg af empiri Kapitelinddeling. Kapitel 2: Selvforsvar i forbindelse med beskyttelse af russiske soldater 2.1. Formål 2.2. Baggrund 2.3. FN-pagtens artikel 2(4), magtanvendelsesforbuddet Analyse af konflikten Analyse af, om et væbnet angreb har fundet sted Delkonklusion: 2.5. Analyse af nødvendigheden og proportionalitet 2.6. Ruslands indledende offensiv Analyse af nødvendighed Analyse af proportionalitet Delkonklusion 2.7. Angrebet ind i selve Georgien imod Gori Analyse af nødvendighed Delkonklusion 2.8. Angrebet ind i Abkazien Analyse af nødvendighed Delkonklusion Analyse af proportionalitet Delkonklusion 2.9. Søblokaden af den georgiske kystlinje, og angreb på Poti og Selanki Analyse af nødvendighed Delkonklusion Konklusion: Kapitel 3: Responsibility to Protect. Side UKLASSIFICERET vi

7 3.1. Formål 3.2. Baggrund Responsibility to protect Baggrund Formulering af doktrin for responsibility to protect Anvendelse i praksis af FN s generalforsamling og sikkerheds råd 3.4. Analyse Kan Georgiens handlinger, eller evt. forventede handlinger ud løse R2P? Folkedrab Forbrydelser imod menneskeheden Etnisk udrensning Krigsforbrydelser Delkonklusion 3.5. Kollektiv indsats eller ej? 3.6. High-level panels foreslåede kriterier for indsættelser af styr ker Seriousness of threat Proper purpose Delkonklusion Last resort Delkonklusion Proportional means Reasonable prospects 3.7. Konklusion. Kapitel 4: Undsætning af russiske statsborgere 4.1. Formål 4.2. Baggrund Skildring imellem national ret og folkeret 4.4. Fortolkning af FN-pagten USA s invasion af Grenada: USA s intervention i Panama Delkonklusion 4.5. Intervention, i tilfældet af, at der eksisterer en sædvaneret Diplomatisk beskyttelse 4.7. Konklusion Kapitel 5: Intervention på baggrund af Sochi-fredsaftalen 5.1. Formål 5.2. Baggrund Analyse af intervention på baggrund af regionale sikkerhedsar rangementer 5.4. Analyse af intervention på baggrund af Sochi-aftalen Praksis, hvor en stat har interveneret på baggrund af en bilate ral aftale Konklusion UKLASSIFICERET vii

8 Kapitel 6: Konklusion og perspektivering 6.1. Konklusion 6.2. Perspektivering TILLÆG A BIBLIOGRAFI UKLASSIFICERET viii

9 Kapitel 1: Indledning 1.1. Motivation og relevans Georgiske hærenheder gennemførte den 7. august et angreb ind i Sydossetien for at nedkæmpe sydossetiske separatistenheder og for at genoprette constitutionel order på georgisk territorium. 1 Forud for aktionen havde georgiske hærenheder og sydossetiske separatistenheder udvekslet morter- og håndvåbenild i de sydlige dele af Sydossetien, hvor der er en større blanding af georgiske og sydossetiske etniciteter. Aktionen var en kulmination på flere års gnidninger og uoverensstemmelser om Sydossetiens nationale tilhørsforhold, efter at Sydossetien i 1992 efter en intern folkeafstemning udmeldte sig af den georgiske republik. Efter folkeafstemningen udbrød væbnet konflikt imellem de ossetiske separatister og styret i Tbilisi. Konflikten blev med russisk mellemkomst frosset i 1992, og Rusland indsatte såkaldte fredsstyrker i Sydossetien i overensstemmelse med Sochi-aftalen. 2 Som modsvar på georgiernes offensiv i august gennemførte russerne et modangreb i Sydossetien den 8. august 2008 og efterfølgende i selve Georgien, hvor store dele af det georgiske militær blev nedkæmpet og ødelagt. Russerne begrundede aktionen med, at de ønskede at sikre russiske statsborgere og beskytte russiske såkaldte soldater. Aktionen medførte et angreb på Georgisk territorium. Ruslands deltagelse i konflikten blev internationalt fordømt. EU's formandskab trådte ind i konflikten som forhandler og opnåede våbenhvile imellem parterne. Ruslands præsident Medveded fremlagde i russisk fjernsyn den 1. september fem nye principper for den nye, russiske udenrigspolitik. Det første princip anfører, at: Russia recognises the primacy of the basic principles of international law, which define relations between civilised nations. Det sidste af de fem punkter præciserer, at: Russia, just like other countries in the world, has regions where it has its privileged interests. 3 En efterfølgende udtalelse af præsident Medveded anfører: Of course Russia pursues its own interests, but in this case these interests coincide with the need to protect the security of people in these two territories we have recognised 4. Folkeretsmæssigt er dette interessant. Dels er det interessant at vurdere, om Rusland havde ret til at gennemføre væbnede aktioner i Georgien. Dels er det interessant at vurdere, om Rusland overhovedet følger folkeretten. Tilsidesætter Rusland FN-pagtens 1 BBC News d. 8. august: The head of Georgian peacekeepers in South Ossetia said the operation was intended to "restore constitutional order" to the region., kan findes på: 2 Sochiaftalen af Kan findes i engelsk oversat form på i publikationens bilag 1. 3 New Russian world order: the five principles, Paul Reynolds, 1. September, BBC news, kan findes på: 4 Beginning of Working Meeting with Chairman of the Russian Federation Prosecutor General s Office Committee of Inquiry Alexander Bastrykin, af den russiske præsident Medvedev, d. 10. august 2008, kan findes på UKLASSIFICERET 1

10 universelle magtanvendelsesforbund, som anført i pagten art. 2(4), for at håndhæve sine interesser i andre stater, når dette findes nødvendigt? Opgavens titel Af ovenstående udledes specialets titel: Jus ad bellum og Rusland/Georgien krigen august 2008 med flg. indledningsvise problemformulering: Var Ruslands aktion i Georgien august 2008 legal efter folkeretten? 1.2. Opgaveanalyse Formål. Formålet med denne opgaveanalyse er at udlede en konkret problemformulering med baggrund i opgavens titel. Derudover er analysens formål at afgrænse opgaven og opstille en analysemetode for det videre forløb Opgavediskussion. Folkeretten Folkeretten regulerer i dag, via FN-pagten, spørgsmål vedr. international fred og sikkerhed, herunder retten til magtanvendelse (jus ad bellum). Den regulerer rettigheder under væbnede konflikter gennem humanitær folkeret (jus in bello), den beskytter andre staters statsborgere, den sætter regler for diplomati, flygtninges rettigheder, menneskerettigheder og havret. Altså principielt regler som er gældende på overnationalt og det horisontale retslige niveau. Folkeretten regulerer historisk set primært forholdet imellem stater. Folkeretten er for stater og anvendes imellem dem. Stater skal være suveræne for at virke som stat, og for at være suveræn skal staten have eksklusiv adgang til udøvelse af jurisdiktion på eget territorium og være fri for tvang og bindinger. 5 Baggrund: Konflikten i august-september Kortet nedenfor udviser i grove træk begivenhederne i perioden august Begivenhederne beskrives i skitseform i det følgende. 5 Ole Spiermann, Enten & eller, et studie i suverænitetsbegreber, Jurist og Økonomforbundets forlag, 1995, 1.udgave, side 323,nederst og 319 øverst South Ossetia War, af Andrei Neco, offentliggjort p Wikipidia, kan findes på UKLASSIFICERET 2

11 Flere forskellige institutioner og nyhedsmedier har offentliggjort deres udlægning af forløbet af konflikten. Den georgiske og den sydossetiske regering har offentliggjort deres version, men Rusland har ikke. Af nyhedsmedier, som har redegjort for forløbet, kan nævnes BBC News, Russia Today og den georgiske regering. Et nøjagtigt og upartisk overslag findes ikke. Det er uklart, hvilken part der startede konflikten. Derfor har EU bedt den schweiziske diplomat Heidi Tagliavini til at lede en undersøgelse af årsagerne til krigen. 7 Imidlertidigt kan dette speciale ikke afvente denne undersøgelse, hvorfor dette gennemføres med udgangspunkt i ovenstående materiale. Hensigten med dette overslag er at skabe et overblik over begivenhederne i konflikten for at udlede de folkeretlige aspekter for efterfølgende at kunne afgrænse opgaven yderligere. Desuden danner redegørelsen grundlag for den efterfølgende juridiske vurdering af de russiske operationer. Torsdag den 7. august 2008: Sydossetiske separatister gennemfører morterbeskydninger af georgiske landsbyer. Georgiske fredsstyrker, politienheder og civile georgiere bliver dræbt. Senere gennemfører sydossetiske seperatistenheder beskydninger af georgiske styrker omkring Tskhinvali, 8 hvorfor der gennemføres våbenhvileforhandlinger på initiativ af den russiskledet fredsstyr- 7 Georgien krigen skal endevendes af Martin Aagård, Politiken d. 11. november 2008, kan findes på : 8 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia af 4 september 2008, kan findes på Kilden er et link fra den georgiske præsidents hjemmeside, og er den officiele georgiske udlægning af konfkliktforløbet. Nævnte kilde er oprettet d. 4. september og er efterfølgende blevet afløst af en ny georgisk udlægning d. 22 november. Den ny georgiske udlægning er ikke nær så præcis, og omtaler ikke, at georgiske enheder f.eks. havde kontrol over Tskhinvali allerede d. 7. august. Et kritisk tidspunkt, idet denne handling på dette tidspunkt, netop anvendes af Rusland som begrundelse for dets intervention, og lader Georgien fremstå som den initierende part. Af denne årsag er kilden vedlagt som bilag 1. UKLASSIFICERET 3

12 ke i Sydossetien. Få timer senere gennemfører georgiske styrker et overraskelsesangreb og rykker frem mod Sydossetiens hovedstad Tskhinvali. 9 Georgiske styrker indtager Tskhinvali og erklærer ved aftenstid at have fuldstændig kontrol med byen. Op til 100 russiske køretøjer meldes at køre igennem Ruki-tunellen og ind i Sydossetien. 10 Fredag den 8. august 2008: Rusland responderer på den georgiske fremrykning imod Tskhinvali. En russisk fremrykning ind i Sydossetien indledes, og georgiske styrker omkring Tskhinvali engageres. I Tskhinvali rapporteres om, at befolkningen har søgt tilflugt i kældre for at undgå ødelæggelser fra artilleriild og kampe i byen. UNHCR melder, at flere tusinde personer er flygtet fra kampområderne, og at mange hjem er blevet ødelagt. Der begynder at være knaphed med vand- og madforsyninger. 11 Georgiske tropper genoptager angrebet på Tskhinvali, og kampe i selve byen intensiveres. Kampene støttes med artilleri. Den sydossetiske provinsregering anmoder Rusland om militær assistance og hjælp til at stoppe blodsudgydelserne. Det russiske militær v. generalløjtnant Igor Konashenkov rapporterer, at 12 russiske fredssoldater er blevet dræbt, og 50 soldater er såret under kampe med georgisk militær. Dertil meldes op til tusind dræbte civile personer. 12 Russiske fly angriber mål i Georgien og georgiske styrker. Georgiske styrker opgiver i løbet af dagen kontrollen med Tskhinvali grundet russisk militært pres og trækker sig ud til stillinger omkring byen. 13 Lørdag den 9. august 2008: Den georgiske præsident erklærer Georgien i undtagelsestilstand. Russiske tropper påstås at have genvundet kontrol med Tskhinvali. Russiske fly engagerer fortsat mål i selve Georgien primært omkring byen Gori. Der meldes om 60 civile tab i forbindelse med de militære operationer. Russiske styrker og georgiske separatister anfører, at op til 1400 menneskeliv er gået tabt som følge af den georgiske offensiv. 14 Russiske styrker gennemfører luftangreb på havnebyen Poti, og georgiske styrker genvinder kontrollen med Tskhinvali. Abkaziske separatistenheder begynder en offensiv i Kodoridalen, støttet af russisk luftvåben. 15 Georgiske styrker genoptager angrebet om Tskhinvali, men slås tilbage. Ca mennesker er foreløbig på flugt fra kampene. Yderligere tre russiske fredssoldater slås ihjel og bringer det samtlige dødstal op på 15 mand fra styrken Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 10 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 11 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 12 Timelinie: Georgia-Ossetia armed conflict, august 8, Russia Today, kan findes på 13 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 14 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 15 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 16 Timelinie: Georgia-Ossetia armed conflict, august 8, Russia Today, kan findes på UKLASSIFICERET 4

13 Søndag den 10. august 2008: Russiske krigsskibe er sejlet frem og blokerer indsejlingen til den georgiske sortehavskyst. Russerne forbeholder sig ret til at kontrollere skibstraffiken til og fra georgiske havneanlæg. Den abkaziske separatistbevægelse har gennemført en mobilisering af ca mand og har indledt offensive manøvrer for at trænge georgiske styrker ud af Kodoridalen. 17 Rusland fremfører mekaniserede enheder igennem Ruki-tunellen med kampvogne, artilleri m.v. i antal op til 6000 soldater. Russiske styrker landsættes i havnebyen Ochamchire i Abkazien fra flådebasen Sevastopol, og russiske og abkaziske enheder gennemfører operationer i Kodoridalen. Byen Gori meldes under luftangreb, og det meddeles, at enheder er ved at indtage byen. De russiske enheder angriber hermed ud af den formelle konliktzone. Ossetiske separatiststyrker rykker ind i byen Beloti, hvor gidsler og fanger tages og låses inde i den lokale kirke. Georgiske styrker starter en tilbagetrækning fra Tskhinvali. Den russiske, væbnede aktion vurderes at have medført op til interne flygtninge. 18 Mandag den 11. august 2008: Russerne indsætter flere tusinde styrker i Abkazien og angriber derefter ind i Georgien. Georgierne anfører, at russiske styrker besætter havnebyen Poti. 19. Sydossetiske styrker rykker ind i byerne Disevi, Arbo, Ditsi mv. og påbegynder etnisk udrensning, myrderier mv. Senakis kaserne bliver ødelagt af russiske styrker. 20 Georgisk militært materiel ødelægges eller medtages af russiske enheder. Præsident Medveded melder, at operationerne i Sydossetien er næsten færdige. Tskhinvalis borgmester bemærker, at 70 procent af byens bygninger har lidt skade under konflikten. 21 Tirsdag den 12. august 2008: Georgien frygter et russisk angreb på Tbilisi og trækker sine styrker ned mod hovedstaden. I Abkazien gennemfører abkaziske separatister angreb på georgiske styrker i Kodoridalen. 22 Russiske styrker ødelægger en georgisk artlleribrigade omkring Gori. 23 Onsdag den 13. til fredag den 15. august 2008: Russiske enheder er fortsat omkring byen Gori, hvor de ødelægger og demonterer efterladt georgisk, militært materiel civile kidnappes af ossetiske separatister og transporteres til Tskhinvali. I Poti sænker russiske styrker tre georgiske flådefartøjet, andre flådefartøjer erobres. 17 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 18 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 19 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 20 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 21 Timelinie: Georgia-Ossetia armed conflict, august 8, Russia Today, kan findes på 22 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 23 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 24 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på UKLASSIFICERET 5

14 Adskillige georgiske landsbyer ødelægges og civilbefolkningen flygter fra krigshandlingerne. Russiske kampvogne ødelægger huse og civil ejendom. Russiske luftstyrker anvender klyngebomber også imod civile mål, og 11 civile personer meldes dræbt som følge af ammunitionstypen. 25 Lørdag den 16 til torsdag den 20. august 2008: Rusland og Georgien underskriver en bilateral fredsaftale. 26 Russiske enheder spærrer adgangsmulighederne til Gori. Flere huse i området er i brand. Civilbefolkningen i forskellige landsbyer opfordres til at forlade deres ejendom. 27 Fredag den 22. august 2008: Russiske tropper begynder en tilbagetrækning fra selve Georgien, men forbeholder sig retten til at etablere en bufferzone i Abkazien og i Sydossetien. Havnebyen Poti er fortsat under russisk kontrol. 28 Tirsdag den 26. august 2008: Den russiske præsident Medveded erklærer, at Rusland formelt anerkender Abkazien og Sydossetien som selvstændige stater Problemanalyse Der forekommer at have været brud på den humanitære folkeret, altså retten i krig. Dette brud bekræftes af Human Right Watch, idet der forekommer at have været anvendt uproportionelle våben, etnisk udrensning, uproportionel magtanvendelse og ødelæggelse af civil ejendom, tortur af fanger m.v. 30 Forhold, som i sig selv vil kunne anvendes til et speciale, og som vil kunne bekræfte, om Rusland overholdte folkeretten eller ej. For at vurdere om retten i krig har været brudt, kræves dog håndfaste beviser, og rapporten fra Human Rights Watch er ikke bevist fuldt ud. Et speciale om overtrædelse af humanitær folkeret vil således skulle bygge på indicier. I dette speciale bør fokus derfor være, om Rusland havde ret til sin intervention eller ej, dvs. retten til krig (jus ad bellum). Magtanvendelsesforbuddet er fastsat i FN-pagten, hvor art. 2(4) anfører: All Members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other matter inconsistent with the Purposes of the United Nations. En analyse af dette forhold vil kunne svare på specialets overordnede problemformulering. Ovenstående gennemgang indikerer, at Georgien startede handlingerne ved beskydning af Tskhinvali og ved drab af russiske soldater. 25 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 26 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 27 Timeline of events in the Russian invasion & occupation of Georgia, kan findes på 28 Day-by-day: Georgia-Russia Crisis, BBC NEWS, kan findes på 29 Ibid 30 Human Rigths Watch, Europe/Central Asia, kan findes på UKLASSIFICERET 6

15 Udgangspunktet i dette speciale er derfor, at Georgien indledte en offensiv i Sydossetien, som Rusland efterfølgende reagerede på muligvis på baggrund af FN-pagtens art. 51 om selvforsvarsretten og i relation til andre sædvaneretslige begrundelser. Spørgsmålet er således, om Rusland havde legal ret til dets indgriben på georgisk suverænt territorium efter, at georgiske styrker havde gennemført militære handlinger i Sydossetien. Netop fordi det er stater, der agerer under folkeretten, og kun stater foruden pavestolen, der kan være underskriver af FN-pagten, er det vigtigt, når overtrædelser af folkeretten skal vurderes, at undersøge hvad stater aktuelt har gjort, samt hvad de har udtalt. Derfor gennemføres efterfølgende en undersøgelse af konfliktforløbet for at undersøge de juridiske implikationer, og efterfølgende undersøges staternes begrundelser for de væbnede aktioner. Russiske begrundelser: Sædvaneret og staters praksis er en vigtig del af fortolkningen af folkeret. Derfor er det relevant at vurdere staters udtalelser. Stater repræsenteres i denne sammenhæng af statens talsmænd, hvad enten de er præsidenter, premierministre, diplomater i FN s sikkerhedsråd eller advokater ved f.eks. den internationale domstol mv. Indledningsvist fremlægges de russiske begrundelser for de militære aktioner i Sydossetien, Abkazien og Georgien i august 2008 fremført af den russiske præsident Medveded: Last night, Georgian troops committed what amounts to an act of aggression against Russian peacekeepers and the civilian population in South Ossetia. What took place is a gross violation of international law and of the mandates that the international community gave Russia as a partner in the peace process. 31 Ossetia, and the majority of them are citizens of the Russian Federation. In accordance with the Constitution and the federal laws, as President of the Russian Federation it is my duty to protect the lives and dignity of Russian citizens wherever they may be. It is these circumstances that dictate the steps we will take now. 32 There is no other name but that of genocide to describe the forms the Georgian forces action has taken, because these acts have become mass-scale in nature and have been directed against specific people, against the civilian population and against peacekeepers who were carrying out their duties to maintain peace. 33 Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov udtalte: And if all this talk about responsibility to protect is going to remain just talk, if all this talk about human security is going to be used only to initiate some pathetic debate in the United Nations and elsewhere, then we believe this is wrong. So we exercised the human security maxim, we 31 Statement of the situation in South Ossetia, af den russiske præsident Medvedev, d. 8. august 2008, kan findes på 32 Statement of the situation in South Ossetia, af den russiske præsident Medvedev, d. 8. august 2008, kan findes på 33 Beginning of Working Meeting with Chairman of the Russian Federation Prosecutor General s Office Committee of Inquiry Alexander Bastrykin, af den russiske præsident Medvedev, d. 10. august 2008, kan findes på UKLASSIFICERET 7

16 exercised the responsibility to protect, and did so in strict compliance with Article 51 of the charter. 34 Samlet set synes begrundelserne for den russiske offensiv at være: a) Beskyttelse af russiske soldater i en fredsbevarende mission b) Beskyttelse og undsætning af russiske borgere i en konfliktramt situation c) Indgriben imod folkemord d) Fredspåtvingelse af den indgåede fredsaftale Første begrundelse ses at være et forsvar af de russisk indsatte soldater, hvoraf 15 var døde og 50 sårede allerede den 8. august. Anden begrundelse ses at skulle findes i staters påståede ret til undsætning af egne statsborgere i konfliktramte områder. Tredje begrundelse i indgriben imod folkemord hvor hovedbegrundelsen skal findes i principperne for responsibility to protect. Fjerde begrundelse, fredspåtvingelse, skal undersøges med basis i den indgåede Sochi-aftale. Disse begrundelser synes dækkende for en videre undersøgelse. Folkeretten regulerer netop samkvemmet imellem stater, og udsagn fra statens repræsentanter har derfor betydning Afgrænsning Tages der udgangspunkt i, at den russiske offensiv var en respons på den georgiske ditto for at forhindre en humanitær katastrofe eller for at beskytte russiske statsborgere, kan aktionen muligvis retfærdiggøres i Sydossetien, men burde da være begrænset til sydossetisk territorium. Gennemgang indikerer jo netop ikke, at en humanitær katastrofe skulle indtræde i Abkazien, eller at russiske liv skulle være i fare dér. Konflikten kunne således afgrænses til kun at omfatte den russiske reaktion i selve Sydossetien, men udvidelsen af offensiven til Abkazien og ind i selve Georgien kan anfægte begrundelserne, hvormed hele det geografiske konfliktområde inkluderes i analysen. I relation til påstanden om folkemord synes der ikke umiddelbart i august 2008 at have været tale om et folkemord, som kan støtte det russiske argument. Dette skal naturligvis undersøges nærmere. Historiske erfaringer om etnisk uddrivelse kan muligvis begrunde russiske argumenter, hvorfor historiske hændelser inddrages for at kunne vurdere, om Rusland har handlet i god tro med grund i historiske forhold. Samlet set bør aktionerne i Sydossetien, Abkazien, Sortehavet og i selve Georgien i perioden 7. august til 26. august undersøges, men også forudgående forhold må i nødvendigt omfang inddrages af hensyn til historik. På trods af rapporterede overgreb på civilbefolkningen analyseres der ikke på forbrydelser i relation til jus in bello. Der fokuseres på jus ad bellum og mere specifikt, om der i relation til ovenstående udtalelser kan findes legitimitet for magtanvendelsesforbuddet. 34 A Conversation with Sergey Lavrov, David Remnich d. 24. September Teksten er et referat fra et møde i Counsil for Foreign Relations, New York, kan findes på: UKLASSIFICERET 8

17 1.5. Endelig problem formulering Ovenstående leder frem til flg. formulering: Den russiske argumentation for den russiske offensiv i Georgien analyseres, og det vurderes, om Ruslands væbnede aktion var legal Metode Til vurdering af om der foreligger et brud på folkeretten, anvendes de folkeretskilder, som er anført i statutten for den internationale domstol art. 38: The Court, whose function is to decide in accordance with international law such disputes as are submitted to it, shall apply: a. international conventions, whether general or particular, establishing rules expressly recognized by the contesting states; b. international custom, as evidence of a general practise accepted as law; c. the general principles of law recognized by civilized nations; d. subject to the provision of Article 59, judicial decisions and the teachings of the most highly qualified publicist of the various nations, as subsidiary means for the determination of rules of law. Maganvendelsesforbuddet er fastsat I FN-pagten. Enhver magtanvendelse skal for at være lovlig enten være sanktioneret af FN s sikkerhedsråd jf. pagtens kapitel 7 eller være omfattet af retten til selvforsvar jf. pagtens artikel 51. Desuden bliver det nødvendigt at inddrage sædvaneretslige forhold, idet f.eks. retten til undsættelse af egne statsborgere ikke nødvendigvis kan findes i artikel 51. I relation til afprøvning af de russiske argumenter søges flg. inddraget, idet de fire begrundelser for ansvarsfritagelse behandles for sig: Fortolkningen af traktaterne og andre skriftlige kilder gennemføres efter principperne fra Wienerkonvention art. 31 & Valg af empiri. Folkerettens kilder bygger primært på traktater og sædvaneret.. Derudover er folkerettens kildemateriale traktater, domme fra den internationale domstol, og juridsk lærdes publikationer og artikler Magtanvendelsesforbuddet er dog så central en del af FN-pagten, at argumentationen for ansvarsfritagelse ikke kan bindes på juridiske publikationer, men skal bygges op om klassiske retskilder, hvorfor dette prioriteres Publikationerne kan bruges i en argumentation til at fortolke kilderne forskelligt og til vurdering af, om der foreligger en sædvaneret eller ej. Til brug for dette speciale ses FN-pagten, konventionen imod folkedrab, at skulle danne det traktatmæssige grundlag. Af sædvaneret undersøges tidligere sammenlignelige sager. Derudover er avisartikler nødsaget til at blive inddraget for at opnå et tilstrækkelig empirisk grundlag, idet der kun i mindre omfang er udgivet egentlige rapporter grundet emnets aktualitet Kapitelinddeling. UKLASSIFICERET 9

18 Kapitel 1 - Indledning I dette kapitel gennemføres en opgaveanalyse, der formuleres problemformulering og specialet afgrænses. Kapitel 2-5 Analyse og vurdering af det russiske argument om 1. Selvforsvar i forbindelse med beskyttelse af russiske soldater. 2. Responsibility to protect. 3. Beskyttelse, og undsætning af russiske borgere i en konfliktramt situation 4. Fredspåtvingelse af den indgåede Sochi-fredsaftale. Kapitel 6 - Konklusion og perspektivering. I dette kapitel foretages en endelig vurdering, konklusion samt perspektivering af den i kapitel 2 og 3 udledte argumenter. UKLASSIFICERET 10

19 Kapitel 2: Selvforsvar i forbindelse med beskyttelse af russiske soldater 2.1. Formål Formålet med dette kapitel er at analysere, hvorvidt Ruslands intervention var legal efter retten til selvforsvar efter FN-pagtens art. 51 for beskyttelse af russiske soldater Baggrund Den 7. august gennemfører Georgien et angreb mod Tskhinvali. Operationen gennemføres for at indføre constitutionel order i Sydossetien efter, der i august har været skududvekslinger imellem sydossetiske separatister og georgiske enheder. Under den indledende operation blev 10 russiske soldater dræbt, og 50 såret FN-pagtens artikel 2(4) All members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any State, or in any other matter inconsistent with the Purposes of the United Nations. All members. Rusland og Georgien har begge opnået international anerkendelse som suveræne og selvstændige stater, og begge stater er underskrivere af FN-pagten. Georgien erklærede sin selvstændighed fra Sovjetunionen i 1991, og opnåede medlemskab af FN d. 31. juli Rusland videreførte Sovjetunionens status ved dets opløsning i 1991, og bibeholdte dets medlemskab af FN og plads i FN s sikkerhedsråd. 36 Begge stater er således underskrivere af FN-pagten, og pagten gælder således for dem Threat or use of force : Hvad er magt og hvordan defineres magten? Militær tilstedeværelse på en anden stats territorium er hovedtilfældet men ikke den nedre grænse. ICJ udtalte i Nicaragua sagen (som stod imellem USA og Nicaragua om USA's støtte til kontraernes kamp mod den nicaraguanske regering), at force dækker udlægning af miner i en anden stats indre farvand, angreb på havne, olieinstallationer og flådebaser samt træning og bevæbning af oprørsstyrker. Militære øvelser og tilførsel af økonomiske midler til en oprørsgruppe falder ikke ind under magtanvendelsesforbuddet. 37 Rusland har gennemført et angreb på Georgisk territorium. Sydossetien har dog de-facto været uafhængigt af Georgien siden 1992, men hidrører de-jure under Georgien. Jf. Corfuchannel sagen 38 skal den territoriale integritet forstås snævert. 35 United Nations Memberstates, list of Memoer States, kan findes på: 36 Sovjetunionen var et af de originale medlemmer af FN pagten fra d. 24. oktober I et brev dateret d. 24. december 1991 informerede Boris Jeltsin, daværende præsident for den Russiske Føderation, FN s generalsekretær, at Sovjetunionens medlemskab af sikkerhedsrådet, og alle andre FN organer ville blive videreført af den Russiske Føderation, med støtte fra 11 medlemsstater af Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG). Kan findes på: 37 Sammendrag fra Ole Spiermanns, Moderne Folkeret, side 417, Corfu Chanel sagen (kan findes på: ) Sagen stod imellem Albanien og Storbritannien omkring passage af dette Corfu stræde, som er albansk territorialt farvand, men som forbinder high seas. Britiske krigsskibe havde forinden stødt på søminer i strædet, og Albanien var anmodet om, at gennemføre en minestrygning af farvandet, hvilket blev nægtet. Storbritannien gennemførte en intentionel minerydning af strædet, og trængte ind på albansk territorialt farvand for at gennemføre dette. Som reaktion på dette beskød albanske kystbatterier de britiske minestrygere. Sagen stod om to forhold, og der faldt dom ved ICJ d. 9. april 1949.: 1) Var Albanien ansvarlig for, at de to britiske skibe var gået på miner i strædet, og skulle Albanien betale kompensation for skaderne. 2) Havde UKLASSIFICERET 11

20 Det russiske angreb må således betegnes som et væbnet angreb på Georgien, og artikel 2(4) er dermed overtrådt. Overtrædelse af 2(4) er tilladt i to tilfælde: 1) Når sikkerhedsrådet jævnfør art. 39 bestemmer, at der har været: the existence of any threat to the peace, breach of the peace, or act of aggression and shall make recommendations, or decide what measures shall be taken in accordance with Article 41 and 42, to maintain or restore international peace and security. I sådant et tilfælde kan Sikkerhedsrådet autorisere et eller flere lande til at bruge magt til at genoprette fred og sikkerhed. 2) I selvforsvar jævnfor FN pagtens artikel 51: Nothing in the present Charter shall impair the inherent right of individual or collective self-defense if an armed attack occurs against a Member of the United Nations I et sådant tilfælde kan staten anvende magt i selvforsvar. I denne sag havde Sikkerhedsrådet ikke givet bemyndigelse til, at Rusland på vegne af det internationale samfund kunne gennemføre aktioner under kap. VII. Derfor skal der ledes efter begrundelser i art. 51 omkring retten til selvforsvar Analyse af konflikten Formålet er, at analysere om retten til selvforsvar er opnået efter FN-pagtens artikel 51. FN-pagtens artikel 51: Nothing in the present Charter, shall impair the inherent right of individual or collective self-defence if an armed attack occurs against a Member of the United Nations, until the Security Counsil has taken measures necessary to maintain international peace and security. Measures taken by Members in the exercise of this right of self-defense shall be immediately reported to the Security Counsil and shall not in any way affect the authority and responsibility of the Security Counsil under the present Charter to take at any time such action as it deems necessary in order to maintain peace and security Analyse af, om et væbnet angreb har fundet sted Indledningsvist må det vurderes, om der overhovedet har fundet et væbnet angreb sted, som kan retfærdiggøre selvforsvar. D. 7. august gennemfører Georgien et overraskelsesangreb ind i Sydossetien og frem imod Tskhinvali. Angrebet når byen før midnat. Under angrebet mister 10 russiske soldater livet, og op til 50 soldater såres. Armed attack. Storbritannien brudt international lov ved at trænge ind på albansk farvand. Albanien blev dømt for ikke at have advaret de britiske skibe om faren ved passage, da de måtte have kendskab til søminefeltet, og ved en efterfølgende dom d. 15. december 1943 (kan findes på www: dømmes Albanien ligeledes til at betale kompensation. Vedr. andet spørgsmål blev Storbritannien dømt for at trænge ind i albansk territorialt farvand med væbnet magt, på trods af, at aktionen var for at beskytte egne skibe og et udtryk for selvtægt.. 39 FN-pagtens artikel 51. UKLASSIFICERET 12

21 I relation til FN s generalforsamlings resolution 3314 af 14. december 1974, defineres en aggression i art. 1 som anvendelse af armed force against a state, og som anfører i art. 3, at brug af væbnet magt synes at kunne indbefattes i flg. scenarier: - Invasion af en stat af en anden stat, - Bombardement af en stat af en anden stat, - Blokade af en stats havne og kystlinje af en anden stat, - Angreb på en stats væbnede styrker af en anden stat, - Anvendelse af en stats væbnede styrker, som er indsat, efter aftale, i et værtsland, og hvor styrken anvendes på en måde, som bryder aftalen. - Hvis en stat lader en anden stat, angribe en tredje stat fra dets territorium, - Hvis en stat sender væbnede bander/grupperinger i en anden stat for at gennemføre væbnede aktioner, som er sammenlignelige med et egentligt væbnet angreb. Resolutionen er som skrevet en generalforsamlingsresolution, og som sådan ikke bindende når sikkerhedsrådet eller ICJ skal definere, om der er sket en aggression eller ej. Resolutionen er vedtaget i dette forum. Alle stater har derfor været involveret i formuleringen, hvorfor resolutionen opnår en vejledning for definitionen act of agression. Georgiens aktion må derfor betegnes act of agression. Resolutionen findes, af den internationale domstol, at afspejle sædvaneret idet domstolen netop refererer til resolutionen i Nicaraguasagen, da den skal vurdere, hvorvidt et væbnet angreb har fundet sted eller ej. 40 I praksis peger dels fransk og israelsk praksis i forbindelse med en aktion i Elfenbenskysten i og i Libanon i 2006 på følgende: 1) Frankrig gennemfører d. 7. november 2004 et angreb på Elfenbenskysten luftvåben. Angrebet sker som en reaktion på at Elfenbenskystens luftvåben, måske ved en fejltagelse, har flybombet en fransk stilling, hvor 7 franske fredsbevarende soldater blev dræbt 42. Angiveligt gennemføres det franske angreb i selvforsvar for at forhindre, at en gentagelse kan finde sted. Ved angrebet ødelægges et antal mindre jagerfly og helikoptere som udgjorde den totale luftvåbenskapacitet. 43 FN-sikkerhedsråd bakkede efterfølgende enstemmigt op om den franske handling, og fordømte Elfenbenskystens handling. 44 Konflikten i Libanon imellem Israel og Hizbollah startede d. 12. juli efter at Hizbollah havde angrebet en israelsk patrulje i Libanon. Ved angrebet blev to israelske soldater dræbt, en del blev såret og to taget til fange. 40 Reports of judgements af den 6. November 1986, International Court of Justice, Case concerning the military and paramilitary activities in and against Nicaragua (Nicaragua v. United States of America), afsnit 195: This description, contained in Article 3, paragraph(g), of the Definition of Aggression annexed to General Assembly resolution 3314 (XXIX), may be taken to reflect customary international law 42 Washington Post, French unleash force against Chaos in Ivory Coast af Parfait Koassi, d. 8. November Artiklen kan findes på 43 US Department of State, Bureau of African Affairs, juli 2008, afsnittet History, kan findes på 44 Security Counsil, Press Release SC/8239, d. 6. November 2004, kan findes på: UKLASSIFICERET 13

22 Israel reagerede på dette ved at en storstilet militær aktion med luftangreb langt ind i Libanon 45, hvor Beiruts lufthavn og forstæder blev angrebet og ved en landmilitær invasion ind i det sydlige Libanon. Konflikten resulterede i over tusind dræbte, primært libanesiske civile, og i omfattende ødelæggelser af libanesisk infrastruktur. Israels statsminister anså kidnapningen for an act of war. Statsministeren anvendte ikke begrebet act of agression eller armed attack. Jeg tolker sætningen som om, at Hizbollah fremsatte en krigserklæring efter israelernes vurdering. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller udtalte, at Israel havde ret til at handle i selvforsvar, men at skulle passe på ikke at anvende overdreven magt. 46 G-8 gruppen udtalte sig også om konflikten, og pålagde skylden for udbruddet på Hizbollah, og anerkendte Israels ret til selvforsvar. 47 I det sidste tilfælde opnåede Israel tilmed bred anerkendelse for retten til selvforsvar i forbindelse med angrebet på de israelske soldater til trods for, at de opererede på libanesisk territorium. Sammenfattende finder en bred vifte af stater, herunder Danmark, alle G-8 medlemmer og Israel, at retten til selvforsvar indtræder når en nations væbnede styrker angribes, også selvom dette sker udenfor nationens territorium. De russiske soldater har været udsat for artilleribeskydning og/eller angrebet med mekaniserede enheder, hvorfor der er gennemført et væbnet angreb på dem. Som udgangspunkt findes det således bevist, at Georgien har gennemført et væbnet angreb på den russiske stat, når ordlyd og praksis anvendes til vurderingen. Men spørgsmålet er, om de georgiske enheder havde intentioner om at dræbe russiske soldater i deres aktion mod de sydossetiske separatister? Jf. Gray, har ICJ i sagen vedr. Oil Platforms bestemt, at i en konflikt imellem to stater, så vil et angreb på en tredje stat først udgøre et væbnet angreb, hvis det er gennemført med intention. 48 Hvis georgierne ikke havde intentioner om at ramme russiske enheder, kan det jo næppe være et decideret væbnet angreb, men nærmere et uheld. Spørgsmålet er derefter, om Georgien har gjort tilstrækkeligt for at undgå det. Et uheld kan ikke sidestilles med et væbnet angreb, da et angreb i sin natur udføres med fortsæt. Georgierne anfører at operationen blev gennemført for at etablere constitutional order 49 efter ordre fra præsident Saakashvili. Aktionen blev gennemført for at få nedkæmpet separatisterne og deres morterstillinger m.v. efter en periode med gensidige mindre morterud- 45 The Guardian: Israelis invade Lebanon after soldiers are seized, d. 12. juli 2006, kan findes på : 46 Udenrigsministerens svar på 20 spørgsmål i Folketinget om: at opsige handelspræferenceaftalen med Israel, kan findes på 47 Statement by G-8 Leaders, d. 16. juli 2006, kan findes på : 8+Summit Jul-2006.htm 48 International Law and the Use of Force, Christine Gray, 3. udgave (2008), side 144 øverst, og 145 nederst. 49 The Times, Georgian President Mikhail Saakashvili banked on Russia not having will to fight, af Kevin O Flynn og Martin Fletcher d. 9. august 2008, kan findes på: UKLASSIFICERET 14