Kviksølv i Østersøen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kviksølv i Østersøen"

Transkript

1 2 MILJØ Kviksølv i Østersøen Mange fi sk og muslinger fra Østersøen indeholder så meget kviksølv, at det overskrider miljøkravene fra EU. Ved hjælp af modeller arbejder Anne Lærke Sørensen på at få en bedre forståelse af, hvordan kviksølv cirkulerer i Østersøen, og hvad vi kan forvente af problemer i fremtiden. Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab, crk@aktuelnaturvidenskab.dk Der var engang, hvor fysiklæreren i skolen gerne lod børnene eksperimentere med en håndfuld kviksølv. Kviksølv er det eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur, og det er en fascinerende oplevelse at få det til at splitte op i mange små metaldråber, der kan trille rundt for til sidst igen at samle sig i en stor klump ligesom den flydende dræberrobot i fi lmen Terminator II. Men de tider, hvor man leger med kviksølv i skolen, er forbi. Kviksølv er nemlig yderst giftigt, og det er derfor i dag bandlyst fra fysiklokalet. I alle de sammenhænge, hvor kviksølv kan erstattes med andre grundstoffer, forsøger man i dag at udfase brugen af det. På trods af stor international opmærksomhed om kviksølvforurening udledes der stadig store mængder kviksølv til miljøet den dag i dag. På verdensplan er guldminedrift den største kilde til menneskeskabt forurening med kviksølv. Den næststørste er kulfyrede kraftværker, hvorfra der hvert år udledes flere tusind tons kviksølv til atmosfæren (hvor især kinesiske kraftværker er syndere). Kviksølv i atmosfæren kan transporteres med vinden til alle egne af verden. Kviksølv kan kemisk omdannes i atmosfæren til en form, der er meget vandopløselig. Når det sker, fjernes kviksølvet med regnen. En stor del af dette kviksølv ender direkte i havet, men også den del, der regner ned på landjorden, kan med tiden transporteres med floder til havet. Og herfra kan det så ende i os mennesker via de fisk, vi spiser. Kviksølv har nemlig den kedelige egenskab, at det er meget svært at udskille igen, når først det er optaget i levende organismer. Derfor ophobes det igennem fødekæden, så koncentrationen bliver størst i toprovdyr som tunfisk eller isbjørne.

2 21 MILJØ Figuren viser de stationer, som Anne og kollegaer fra Umeå universitet besøgte på deres togt i 214. Den grønne linje indikerer den dybdeprofil, som vises nedenunder kortet. Her er indikeret to Ü1 typer af områder: Type 1 er områder af Østersøen, hvor der er oxygen i hele vandkolonnen, mens type 2 er områder, hvor lille vandcirkulation og stort forbrug af oxygen under nedbrydning af synby32 Den generelle forskel på koncentrationerne af MeHg+ i de to typer af profiler, som Anne og kolle- BY15 Fladen ger har observeret i Østersøen er vist på de to grafer. Det ses, at MeHg+-koncentrationerne er lave BY38 Anholte Ü1 kende organisk materiale har betydet, at oxygen er blevet brugt næsten eller helt op (< 2 ml/l). BY2 P2 BY1 <5 fm BY4 BCS BY5 BY1 BY2 Ü1 Ü( Ü( Ü( <5 fm > 6 ml/l Landskrona Hanobugten > 6 ml/l men begynder at stige, når 5 ml/l og bliver rigtig høje, når 5 oxygen helt forsvinder og Ü( P2 sulfatreducerende bakterier 1 BY38 1 overtager nedbrydningen af Type 1 Type 2 organisk materiale i vand- MeHg 5 15 O2 1 søjlen. 15 H2S Ocean Data View Dybde (m) i det oxygenholdige vand, iltindholdet falder under 2 Ocean Data View Ü1 2 2 Type 1 Også et dansk problem Selvom vi i Danmark ikke har oplevet dramatiske forureningskatastrofer med kviksølv, som man fx har i Japan, er kviksølvforurening desværre også et aktuelt emne i hjemlige farvande. I 21 viste en rapport fra det daværende Danmarks Miljøundersøgelser, at der i mange danske søer og kystområder var en koncentration af kviksølv, der overskred EU s miljøkrav. Og Fødevarestyrelsen advarer generelt gravide mod at spise meget laks fanget i Østersøen pga. risikoen for kviksølvforgiftning. Hvordan kviksølv opfører sig i vore farvande, og hvilke problemer vi kan komme til at opleve med kviksølv i fremtiden, hvis forskellige fysiske forhold ændrer sig, er der derfor al mulig grund til at interesse sig for. Og det gør Anne Lærke Sørensen. Anne har en ph.d.-grad i atmosfærisk miljøkemi fra Aarhus Universitet, og hun er nu efter 3 år som Type 2 >3 Pmol/l >15 fm postdoc ved Harvard-universitetet i USA kommet til Stockholms Universitet som postdoc. Her er hun med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd Natur og Univers i gang med at udvikle modeller, der skal simulere kviksølvets kredsløb i Østersøen, og hvordan det bioakkumulerer i den marine fødekæde. Kviksølv i Østersøen Østersøen er et lavvandet hav, som mange lande grænser op til. Derfor er dette havområde kraftigt påvirket af mennesket, og i dag overvåges Østersøen i et internationalt samarbejde styret af den mellemstatslige kommission HELCOM.»Undersøgelser viser, at niveauerne af kviksølv i Østersøen i øjeblikket er under grænseværdierne for, hvad der er forsvarligt til menneskeføde (i EU er Foto: Shutterstock, Marcel Clemens Aktuel Naturvidenskab 5 215

3 22 MILJØ disse grænseværdier sat til,3-,5 mg/kg våd vægt i fisk). Men undersøgelserne viser også, at i over 75 % af prøverne fra fisk og muslinger er kviksølvniveauerne over EU s miljøkrav,«siger Anne. Miljøkravene er defineret som det niveau af kviksølv, der højst må være, hvis man skal undgå at kviksølv ophobes gennem fødekæden til et niveau, hvor det udgør en fare for bestandene af rovdyr i toppen af fødekæden. Trods den internationale indsats med måleprogrammer i Østersøen, er der ikke udviklet modeller, som kan hjælpe med fortolkningen af data og dermed hjælpe med til at forstå, hvordan klimaforandringer og ændringer i tilførslen af næringsstoffer til Østersøen kan påvirke koncentrationerne af kviksølv i fødekæden.»og vi kan derfor heller ikke vurdere, om problemerne med kviksølv vil blive større eller mindre i fremtiden,«siger Anne, som med sin forskning gerne vil rette op på den mangel. Forskel på kviksølv Kviksølv er ikke bare kviksølv, men findes i en række forskellige former. Det kviksølv, der udledes fra menneskeskabte processer, er uorganisk kviksølv, som enten er en gas eller bundet til andre uorgani- Kviksølvets kredsløb Kulkraftværker, guldudvinding mv. Hg Hg II MeHg+ Me 2 Hg Hg II +MeHg+ Afgasning Våd og tør afsætning Afgasning Afstrømning Redox-processer MeHg-Nedbrydning Hg Hg II MeHg+ Methylering? Hg detritus Binding til organisk materiale Me 2 Hg MeHg detritus Fytoplankton Sedimentation Diffusion fra sediment Sedimentation Zooplankton Hg detritus Hg II MeHg+ Begraves MeHg+ detritus Kviksølv udledes til atmosfæren som en gas (Hg ) fra naturlige processer, men også fra fx kulkraftværker og guldudvinding. I dampform bliver Hg transporteret til alle egne af verden. I atmosfæren vil Hg på et tidspunkt omdannes til divalent kviksølv (Hg II ), der er vandopløseligt, og som herefter afsættes til land og hav. En del af det Hg II, der afsættes på land, vil langsomt transporteres mod havet ved at sive gennem eller ovenpå jorden ud i vandløb og floder. Under transporten igennem jorden kan bakterier omdanne det uorganiske Hg II til methylkviksølv (egentlig methylkviksølv(1+), MeHg + hvor Me angiver en methylgruppe: -CH3). Lave koncentrationer af MeHg + er også fundet i atmosfæren og menes at stamme fra omdannelse af enten Hg II eller dimethylkviksølv (Me 2 Hg), der afgasser fra havet. Hg II, der ender i havet, indgår i en cyklus af oxidation og reduktion imellem Hg II og Hg. Denne er drevet af både fotolyse-processer (gul pil) og processer forårsaget af mikroorganismer (grøn pil). Hg II bindes også til organisk materiale i havet og synker mod havbunden, hvor det, når det organiske materiale nedbrydes, kan frigives igen. I havbunden er der særlige gunstige (anaerobe) forhold, der gør, at mikroorganismer under nedbrydningen af det organiske materiale også omdanner Hg II til MeHg +. Denne produktion af MeHg + kan føre til, at MeHg + frigives tilbage til vandet via diffusion. Methylkviksølv tilføres desuden til vandkolonnen gennem atmosfærisk afsætning og afstrømning. Under de rigtige forhold kan mikrooganismer i vandkolonnen også omdanne Hg II til MeHg +, men Annes eksperimenter tyder på, at hvis dette sker i Østersøen, er det kun i de iltfattige områder af vandsøjlen. Methylkviksølv fjernes fra vandsøjlen, enten ved at det bundfældes bundet til detritus (dvs. dødt organisk materiale) eller ved, at det bliver nedbrudt via fotolyse eller mikroorganismer til frit Hg II eller det gasformige dimethylkviksølv (Me 2 Hg), som kan afgasse til atmosfæren. Methylkviksølv optages i fytoplankton, der enten spises af zooplankton eller dør og bliver til detritus. Fra vand til fytoplankton kan koncentrationen af MeHg + stige 1. gange. Herefter stiger koncentrationen ca. med en faktor 1, hver gang man bevæger sig et skridt op i fødekæden.

4 MILJØ 23 Foto: Brian DiMento ske forbindelser i naturen. Det kviksølv, som findes i fisk og i os mennesker, er derimod stort set alt sammen bundet til organisk stof og betegnes organisk kvikstof (som oftest er såkaldt methylkviksølv). Bakterier står for transformationen imellem disse to former for kviksølv, hvilket fx sker steder i havet eller vandmættet jord/sediment. Hvor hurtigt denne omdannelse sker, er med til at bestemme, hvor meget kviksølv der optages i fødekæden, idet det kun er methylkviksølv, der opkoncentreres gennem fødekæden.»hidtil har overvågningen af kviksølv i Østersøen været fokuseret på den totale mængde kviksølv. Men hvis vi ikke forstår, hvor meget methylkviksølv, der er i vand og sediment, og hvor det kommer fra, er det svært at forstå de koncentrationer af methylkviksølv, vi finder i fisk. Og det vil være helt umuligt at forudsige, hvad der vil ske, når klimaet eller vores tilførsel af næringsstoffer til Østersøen ændrer sig,«forklarer Anne. Fra togt til model Som en del af projektet har Anne i tæt samarbejde med Umeå Universitet i Sverige været på tre togter i Østersøen, og et fjerde er planlagt næste sommer.»på togterne har vi målt koncentrationerne og produktionen af methylkviksølv i vand og plankton,«siger Anne.»De foreløbige resultater viser, at selvom store dele af Østersøen ser ud til at have lave koncentrationer af methylkviksølv, er der nogle områder, hvor koncentrationerne er op til 5 gange højere end de normale værdier. Det er i de iltfattige områder, som findes i de dybe områder af Østersøen med kun lidt cirkulation af vand«. Lignende iltfattige områder findes dog også gennem sommermånederne i kystnære områder, som vi kender det fra Danmarks fjorde, og Anne håber at kunne studere disse områder nærmere i fremtiden. Data fra togterne skal Anne bruge i arbejdet med at udbygge to eksisterende modeller for Østersøen, så de kan simulere kviksølvs kredsløb. Den model, hun er nået længst med at udbygge, er en økosystem-model kaldet Baltsem. Den blev oprindeligt skabt til at simulere, hvordan næringsstofferne i Østersøen opfører sig. Modellen deler Østersøen op i tretten mindre bassiner og en række forskellige dybder.»en sådan model fungerer lidt ligesom de meteorologiske modeller, som bliver brugt til at forudsige vejret med. I stedet for at simulere faktorer som vindhastighed og regn, simulerer Baltsem, hvordan vandet cirkulerer i Østersøen, hvor mange næringsstoffer, der er, hvor der vil komme algeopblomstringer osv.,«fortæller Anne. Algernes betydning Anne har nu indbygget viden om, hvordan kviksølv spiller sammen med fx algeopblomstringer eller skiftende iltforhold i modellen.»en algeopblom- Anne Lærke Sørensen fotograferet i forbindelse med et dligere togt i S llehavet.

5 24 MILJØ Kviksølv en nervegift Den skøre hattemager fra Alice i eventyrland er en fantasifi - gur bygget på en tragisk virkelighed. I Viktoriatidens England brugte hattemagere kviksølv til behandling af skind og filt, fordi det beskyttede hattene mod mug. Men konsekvensen var, at hattemagerne selv blev forgiftede med kviksølv, hvor de typiske symptomer var personlighedsforandringer (de blev gale ), hukommelsestab og rysten. Kviksølv blev i disse tilfælde indtaget som uorganisk kviksølv, som fordamper ved almindelig stuetemperatur og dermed kan indåndes. Man har længe vidst, at kviksølv er giftigt for mennesker, der udsættes for det i større omfang som fx guldminearbejdere, som bruger kviksølv til at ekstrahere guld. Det er dog sjældent, at nogen i den vestlige verden i dag udsættes for uorganisk kviksølv i et omfang, som kan påvirke nervesystemet. Langt det største problem med kviksølvforgiftning skyldes derimod methylkviksølv, som optages gennem kosten. Problemet med methylkviksølv er, at det ophobes i fødekæden, og at koncentrationerne i fisk er langt større end de indtag af uorganisk kviksølv, vi får igennem luften. Kviksølv er specielt skadeligt i den periode, hvor nervesystemet udvikles, dvs. i fosterstadiet. Her kan det gøre uoprettelig skade. Kviksølv transporteres fra moderen, gennem moderkagen til fosteret via blodbanen. Det værste eksempel på forurening med methylkviksølv er fra en lille fiskerby i Minamata-bugten i Japan. Tæt ved byen lå en kemikaliefabrik, som brugte kviksølv som katalysator i forbindelse med produktion af kunstgødning. I processen blev en del af kviksølvet omdannet til methylkviksølv, og over en lang årrække udledte fabrikken store mængder kviksølv til en flod, der mundede ud i Minamata-bugten. Tusinder af mennesker døde, og mange børn blev født med alvorlige handicaps. Der er heldigvis ikke mange eksempler med så alvorlige tilfælde som Minimata-sygen. Men selv små mængder methylkviksølv i organismen kan gøre skade med reduceret intelligens og forsinket motorisk udvikling. Det er derfor vigtig at være specielt påpasselig med, hvor meget fisk, man spiser, hvis man prøver at blive gravid eller allerede er gravid. I 213 blev der underskrevet en international traktat, Minamata-konventionen, til beskyttelse af mennesker og miljø fra effekterne af kviksølv. string kan som eksempel påvirke kviksølvs kredsløb på flere måder. Encellede alger optager methylkviksølv og er dermed det første led i fødekæden. Når de encellede alger spises af zooplankton, opkoncentreres methylkviksølvet, og sådan fortsætter det op igennem fødekæden, indtil vi indtager kviksølvet ved middagsbordet,«siger hun. Mængden af alger har derfor stor betydning for, hvor meget methylkviksølv, der ender i fødekæden. Men vi ved faktisk endnu ikke, om flere alger gør koncentrationen højere eller lavere i toppen af fødekæden. Artiklen bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd. Annes projekt om kviksølv i Østersøen er finansieret af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd Natur og Univers. Bevillingen er et led i et individuelt postdoc-stipendium, som er målrettet yngre forskere i begyndelsen af deres karriere. I 213 modtog hun i forlængelse af sit projekt en såkaldt Sapere Aude-bevilling, som sigter mod at give de mest talentfulde forskere i Danmark de bedste betingelser for at gennemføre forskning på højt, internationalt niveau. Det Frie Forskningsråd dækker alle videnskabelige hovedområder og uddeler hvert år godt 1 mia. kr. til forskningsprojekter baseret på forskernes egne ideer. Det Frie Forskningsråd består af 84 anerkendte forskere udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence. Algerne kan også påvirke cirkulationen af kviksølv, efter de er døde. Det er nemlig ikke alle alger, som spises af dyr mange af algerne dør blot og synker mod havbunden. Det kviksølv, der er i de døde alger, vil synke ned sammen med dem, og dermed vil der blive fjernet kviksølv fra den øvre del af vandsøjlen. Dette kviksølv kan eventuelt frigives i dybere vandlag, hvor algerne nedbrydes af bakterier, eller det kan ende i sedimentet, hvis algerne ikke når at blive nedbrudt.»disse forskellige effekter, som en algeopblomstring kan have, er grunden til at modeller er så vigtige,«siger Anne.»Modeller prøver at se på den samlede effekt af de forskellige processer, der er i et økosystem, i stedet for at fokusere på bare en af dem.«at skabe en troværdig model For at Anne kan tilføje kviksølvs kredsløb til Baltsem-modellen, skal hun vide, hvad der styrer de forskellige reaktioner og transformationer, som kviksølv gennemgår. Det vil sige, at hun både skal forstå kviksølvs kemi og de biologiske processer, det indgår i.»her trækker jeg på den specifi kke viden om kviksølv i Østersøen, som jeg har fået under mit feltarbejde. Fx har vi lavet forsøg, hvor vi undersøgte, hvor hurtigt methylkviksølv i vandprøverne blev nedbrudt til uorganisk kviksølv både i sollys og i mørke. Men faktisk har der ikke været arbejdet meget med kviksølv i Østersøen, så derfor må jeg også inkludere viden, som stammer fra studier i andre kyst- og havområder og fra eksperimenter udført i laboratorier,«fortæller Anne.

6 MILJØ 25 Anne har nu tilføjet den tilgængelige viden om kviksølvsprocesser til modellen, der nu som et sidste skridt skal evalueres, før hun kan begynde at bruge den til at undersøge den samlede effekt af de forskellige processer.»det vil sige, at jeg skal tjekke modellen op mod de målinger, man har fra Østersøen, for at være sikker på, at modelresultaterne giver et troværdigt billede af virkeligheden«, siger Anne.»Her bliver mit feltarbejde igen vigtigt. For selvom der findes en del observationer af den totale mængde kviksølv i Østersøen, har der stort set ikke tidligere været foretaget målinger af koncentrationen af methylkviksølv i vand, alger eller zooplankton. Så de målinger, jeg har været med til at lave, er vigtige i arbejdet med at vise, at modellen er en god repræsentation af virkeligheden.«når Anne har færdiggjort evalueringen af Baltsem-modellen, skal den suppleres med en model, der fortsætter, hvor Baltsem-modellen stopper»baltsem-modellen simulerer, hvordan kviksølv optages i encellede alger og zooplankton altså i bunden af fødekæden. Men jeg er også interesseret i at forstå den videre akkumulering af methylkviksølv i den marine fødekæde. Undersøgelser har vist, at koncentrationerne af kviksølv i fi sk har udviklet sig forskelligt i forskellige områder af Østersøen. Jeg håber, at jeg ved at kombinere viden om forskelle i både cirkulationen og fødekæden kan komme til at forstå, hvad der er skyld i dette.«utilsigtede bivirkninger? En af de ting, Anne er specielt interesseret i at finde ud gennem sit modelarbejde er, hvad der sker med kviksølvkoncentrationerne i Østersøen, hvis der udledes færre næringssalte. Den gængse teori er, at udledning af næringsstoffer gennem en række forskellige påvirkninger af kviksølvs kredsløb samlet set fører til, at mindre methylkviksølv ender i toppen af fødekæden. Østersøen er i øjeblikket stærkt påvirket af de næringsstoffer, som udledes af landende omkring Østersøen, men der arbejdes på at reducere udledningen i fremtiden.»hovedformålet med mit studie er at finde ud af, om en utilsigtet konsekvens af, at vi forbedrer den generelle tilstand i Østersøen er, at kviksølvskoncentrationerne i fødekæden vil stige«, siger Anne. Mange af processerne, som Anne kortlægger i Østersøen, er generelle for akvatiske systemer. Resultaterne kan derfor også overføres til andre akvatiske økosystemer rundt om i verden.»der er mange, som studerer individuelle processer og deres indvirkning på kviksølvs marine kredsløb, men indtil nu er der meget få eksempler på, at forskere samler denne viden i modeller og prøver at forstå den samlede indvirkning på forskellige typer af akvatiske økosystemer, «siger Anne.»Jeg håber, at forståelsen for, hvordan de forskellige processer spiller sammen på økosystem-niveau fra mit modeludviklings-arbejde, vil kunne hjælpe andre forskere til at sætte deres type af økosystem ind i en større sammenhæng. Videre læsning: Info fra Miljøstyrelsen: Minamata Konventionen: Geoviden nr. 2/215 har et tema om kviksølv. ANNONCE

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv KOM(2005) 20 endelig

Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv KOM(2005) 20 endelig Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 89 Offentlig MILJØstyrelsen 24. februar 2005 Kemikalieenheden asc/hh/kemikalier GRUNDNOTAT Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Strandvejen Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Strandvejen Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Strandvejen Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 008D Stationsnavn Strandvejen Strand DKBW navn Strandvejen Strand Hydrologisk reference M UTM X 634888

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Skovstranden

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Skovstranden Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Skovstranden Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 020A Stationsnavn Skovstranden DKBW navn Skovstranden Hydrologisk reference M UTM X 638293 UTM Y 6130924

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere