Årsberetning 2013 LIGEVÆRD OG MANGFOLDIGHED DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE HANDICAPORGANISATIONER ÅRSBERETNING 2013

Transkript

1 Årsberetning 2013 DANSKE HANDICAPORGANISATIONER LIGEVÆRD OG MANGFOLDIGHED 1 DANSKE HANDICAPORGANISATIONER ÅRSBERETNING 2013

2 Civilsamfundsrapporten er organisationernes bud på, hvordan Danmark efterlever FN s handicapkonvention. Det handler om at nedbryde barrierer og skabe ligeværd for alle. Et eksempel er lige adgang til idrætsfaciliteter: Her er det Vandhalla, som er Egmont Højskolens nye tilgængelige svømmehal et inspirerende foregangsprojekt på området. Beretningen 2013 Høje Taastrup 2014 Ansv. Redaktør Elizabeth B. Burns Layout, Huset Venture Oplag

3 Indholdsfortegnelse 4 Formandens beretning 6 Velkommen til DH s beretning 2013/14 6 DH s politikkatalog 7 Regeringens handlingsplan 9 Få skridt nærmere det inkluderende arbejdsmarked 9 Reform af FØP og Fleks de unge i klemme 10 Kontanthjælpsreform pisk frem for gulerod 10 Sygedagpengereform både godt og skidt 11 Evaluering af kommunalreformen 12 Tak til lokalafdelingerne landet over for kæmpe indsats! 13 Inklusion overhalet af virkeligheden? 15 Skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen 16 Er der ulighed i sundhed i Danmark? 17 Civilsamfundsrapporten til FN 18 DH Globalt set 18 Europa-Parlamentet har lyttet til handicaporganisationerne 19 DH s næstformand holdt unik FN-tale 20 Det første år som ramme- og puljeorganisation 21 Projekt dobbeltminoriteter det handler om at skabe netværk 22 DH aktiviteter i 2013/14 24 Halvandet år er gået i Handicaporganisationernes Hus 26 DH i medierne 3

4 Formandens beretning 2013 og starten af 2014 har været præget af store politiske reformer med stor betydning for personer med handicap uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religiøs baggrund m.v. Der er sket store forandringer, når vi fx taler om sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og inklusion i grundskolen. Og det er kun inden for ganske få områder, at vi må sige, at tingene er blevet bedre i retningen af det acceptable, når udviklingen skal måles ud fra princippet om lige muligheder og ligeværdighed. Det er trist, særligt set i lyset af et positivt regeringsgrundlag, som slet ikke er blevet efterlevet. 2011, 2012 og 2013 har desværre været præget af store besparelser på handicapområdet i de fleste af de 98 kommuner, samtidig med at kommunerne har anvendt adskillige færre milliarder kroner end forventet. Det er trist at se handicapområdet bløde, mens kommunekasserne fyldes til randen. Det er svært at sige, at glasset er mere end halvt fyldt langt fra, selvom der også er positive meldinger fra 2013 og starten af Stig Langvad, Formand for DH 2013 har bestemt været et år med mange udfordringer for handicapbevægelsen. Der er næppe nogen handicaporganisation eller DH afdeling, som vil tænke tilbage på 2013 og sige, at det var det år, hvor de store landvindinger blev nået. De fleste vil nok mene, at 2013 har været et par skridt tilbage i forhold til de landvindinger, der er blevet opnået gennem de seneste 20 år. Det er trist at tænke på, når man betænker holdningen om, at man skal måle et samfund på, hvordan det tager omsorg for de mest sårbare grupper i befolkningen! Der er fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om ratifikation af den frivillige tillægsprotokol til handicapkonventionen. Det er noget, som handicaporganisationerne har kæmpet for siden 2009, hvor Folketinget ratificerede handicapkonventionen. Når dette beslutningsforslag er vedtaget, vil Danmark have tilsluttet sig hele handicapkonventionen. Hermed er staten forpligtet til at implementere denne, og borgerne får mulighed for at rette henvendelse til komitéen under handicapkonventionen, hvis menneskerettighederne krænkes. Regeringen har lavet en handlingsplan på handicapområdet. Der er tale om en plan, som, hvis den implementeres i overensstemmelse med de ord og budskaber, som den indeholder, vil bringe handicappolitikken nogle skridt i den rigtige retning. Handlingsplanen kunne godt være mere ambitiøs, men i en tid, hvor der er en tendens til flere besparelser end investeringer, må man glæde sig 4

5 over de positive elementer, der trods alt er fundet plads til. DH gør en forskel på det internationale niveau. Det kan man se på vores arbejde med 2015 målene og vores resultater af arbejdet i EDF Der lyttes til os. Handicapbevægelsen har fået større autonomi, når det gælder arbejdet indenfor udviklingsbistanden. Vi har fået en handicappulje på 50 mio. kroner (uden egenfinansiering) og en DH-pulje på 10 mio. kroner (med et absolut krav om en egenfinansiering på kroner gældende fra 2016). Handicaporganisationernes indsats har været afgørende i forhold til at sikre et vist niveau for handicappolitikken. Vi har trods alt ikke oplevet de samme dramatiske beskæringer, som vi har set i en række andre EU-lande som fx England, Irland eller Spanien. Det er glædeligt, at selvom krybben er tom, er det lykkedes at holde handicapbevægelsen ret godt samlet omkring kampen til bevarelse af velfærdssamfundet. Det værste, der kan ske er, at handicapbevægelsen splittes og kommer til at kæmpe imod hinanden frem for fjenderne udenfor. Selvom det en gang imellem synes vanskeligt at rekruttere de tilstrækkelige ressourcer til at kæmpe kampen, må vi erkende, at vi sandsynligvis har nogle af de stærkeste og mest stabile tillidsrepræsentanter i organisationerne på alle områder og alle niveauer. Det er fantastisk opmuntrende. Denne beretning er ikke udtryk for alt, hvad der er sket i Der er foretaget nogle valg, som har til formål at beskrive nogle af de vigtigste indsatser, som er sket i Det er ikke fravalg, fordi det er uinteressant, men for at give plads til mere uddybende beskrivelser på et antal sider, der er overkommelige at læse. Men der er ingen tvivl om, at den lokale indsats er allestedsnærværende i denne beretning. Vi har haft et kommunalvalg, hvor det i høj grad er lykkedes vore lokalafdelinger at påvirke dagsordenen. Vi ser også en utrolig effektiv og positiv indsats i forhold til vores projekter. Beretningen er også altid en anledning til at se fremad. Vores fokus nu og i årene fremover må være, at bruge vores ressourcer rigtigt. Vi må stille os selv spørgsmålet, hvilke strategier, vi skal arbejde efter for at nå størst mulig indflydelse på den politiske dagsorden. Vi står midt i en brydningstid, hvor det eneste, som står klart er, at mennesker med handicap mister mere, end de får. Derfor har vi i DH gennem 2013 haft stort fokus på udviklingen af vores handlingsplan. Vi arbejder med ord som prioritering og strategi hver dag. Og derfor var det også naturligt at indkalde alle medlemsorganisationerne til et politisk topmøde, hvor netop prioritering af politikområder var et omdrejningspunkt. Også Formandsmøderne blev et værdifuldt bidrag til dette arbejde. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har ydet en indsats stor eller lille til fordel for fællesskabet. Jeg vil også gerne give udtryk for, at der fortsat er behov for jeres indsats til kamp for at bevare og udvikle handicappolitikken i kommunerne, regionerne, landet, EU og i den globale verden. God kamp! Stig Langvad, formand for DH 5

6 Velkommen til DH s beretning 2013/14 DH arbejder lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Det globale arbejde er kommet til at fylde en del gennem de senere år både i form af arbejdet i EU og i særdeleshed i forbindelse med, at DH er blevet forvalter af Handicappuljen og rammeorganisation. Men uanset om vi taler nationalt eller internationalt, så er det på alle fronter medlemsorganisationernes store engagement og den store lokale indsats, der bærer DH s arbejde frem. På de følgende sider ser vi på nogle af de vigtigste politiske områder, som DH har beskæftiget sig med gennem året, der er gået. Vi starter beretningen på det nationale område, men kommer også omkring det internationale område og de vigtigste begivenheder her. DH består af 97 lokalafdelinger og er dermed repræsenteret af mere end 2000 aktive tillidsfolk landet over. De mange aktive tillidsrepræsentanter repræsenterer DH i råd og nævn og udgør en vigtig kilde til politisk indflydelse. Det er umuligt at nævne alle tiltag på disse sider, men der skal herfra lyde en stor tak til de mange, der yder en indsats for handicapsagen ude i landet. DH s politikkatalog Med så mange aktive og så mange politiske emner på dagsordenen, har det længe været et stort ønske at have et samlet opslagsværk, hvor man kunne finde DH s holdninger og svar på diverse spørgsmål. Det ønske blev indfriet i 2013, hvor DH udarbejdede et politikkatalog. Formålet med DH s politikkatalog er at skabe overblik over DH s politiske holdninger, og forslag til handling, inden for det enkelte område. Kataloget rummer overordnede politiske standpunkter. Læseren kan så dykke ned i enkelte områder af interesse og finde mere dybdegående information. Politikkataloget ligger på DH s hjemmeside Illustration med ordet rettigheder i fokus: Postkort brugt til lancering af DH s Politikkatalog. 6

7 Regeringens handlingsplan I efteråret 2013 gik regeringen omsider ud med sin handlingsplan på handicapområdet. Handlingsplanen giver mange lovende pejlemærker i forhold til, hvor den danske handicappolitik skal bevæge sig hen. Det er især det overordnede fokus på øget inklusion, respekt for befolkningens mangfoldighed og løfter om større personlig autonomi og selvbestemmelse, der rummer muligheder for nye alliancer og indsatser. Men det er ikke alle udfordringer på det handicappolitiske område, som imødekommes i handlingsplanen. Handicaporganisationerne kunne godt have tænkt sig en lovgivning, der forbyder diskrimination, det fik vi ikke. Vi fik en anerkendelse af, at diskrimination mod mennesker med handicap fremadrettet skal være et fokusområde for den danske handicappolitik. I forhold til regeringens kommende indsatsområde på beskæftigelse, kunne vi også godt have brugt mere end genfremsættelser af tidligere beslutninger. Især når vi ved, at erhvervsfrekvensen blandt mennesker med nogle handicap er helt nede på 44%. Men vi kan glæde os over, at der endelig kommer fokus på kommunernes ansvar over for mennesker med handicap. Forhåbentlig kan vi med mere fokus på dialog undgå nogle af de ulykkelige sagsforløb i kommunerne, som mennesker med handicap kan blive udsat for. Det lyder også godt med regeringens plan om, at fremtidens tog og letbaner bliver tilgængelige i overensstemmelse med gældende europæiske standarder. Det ser vi frem til og håber samtidig, at der også snart kommer en plan for, hvordan den eksisterende kollektive trafik bliver gjort tilgængelig. Særligt tilfredse er vi også med handlingsplanens mange analyser og undersøgelser. Det har længe været vores ønske, at der kom mere fokus på viden om handicapområdet. Men også her er det vigtigt, at der sikres opfølgning på initiativerne sådan, at undersøgelserne ikke kun giver et øjebliksbillede. Der kunne godt have været plads til flere indrømmelser og løfter i regeringens handlingsplan. Men alt i alt ser vi de nye tiltag som et friskt pust i en tid, hvor besparelser snarere end investeringer har præget det handicappolitiske billede. Handicappolitisk handlingsplan 2013 Forsiden af regeringens handlingsplan 2013: Barn i kørestol med legekammerater. Det er godt at se, at der er en lang række konstruktive bidrag til en større inklusion i lokalsamfundet og respekt for befolkningens mangfoldighed, ligesom der er løfter om en større personlig autonomi og selvbestemmelse. Stig Langvad på dr.dk, oktober

8 Foto: Fodspor i sne Der er rigtig mange, som er endt på kontanthjælp og ikke førtidspension, som de rettelig skulle, Stig Langvad i DR TV AVISEN den 13. marts

9 Få skridt nærmere det inkluderende arbejdsmarked I Danmark er kun 44 procent af personer med handicap i den erhvervsdygtige alder i arbejde mod 77 procent generelt i den erhvervsaktive, del af befolkningen. Det er for lidt. Handicaporganisationerne har kæmpet for at skabe et mangfoldigt arbejdsmarked med plads til flere. Gennem de seneste år har der været en del modvind. Det har været reformernes tid, og her har det været DH s primære opgave at sikre, at selve implementeringen af reformerne reelt giver plads til de positive elementer. Samtidigt har der været behov for at synliggøre de negative elementer i reformerne. Reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge har det til fælles, at de varsler nye tider, med mærkbare konsekvenser for mennesker med handicap. Desværre peger udviklingen på trods af enkelte lyspunkter på, at de svageste er ringere stillet end før. Reform af FØP og Fleks de unge i klemme I forhold til førtidspension og fleksjob melder handicaporganisationerne om kaotiske sagsforløb med stor utryghed til følge. Dette gælder i særlig høj grad de unge, som skal fra uddannelse og over i fleksjob og førtidspension. Der er blandt medlemmerne en stærk følelse af afmagt over for et system, hvor retssikkerheden pludseligt bliver sat over styr, og hvor grundig faglighed bliver afløst af uklare og diffuse fortolkninger af den nye reform. Der er ingen tvivl om, at hensigten med 40 års grænsen er positiv alle som kan arbejde skal have mulighed for det. Men bl.a. kommunernes rolle er blevet en barriere for denne hensigt. Der meldes om flere tilfælde, hvor kommunerne sender unge, som burde have fået førtidspension, i ressourceforløb med stor usikkerhed og lange perioder på kontanthjælp, til følge. Dertil har vi desværre både fra vores egne repræsentanter i LBR og gennem medierne kunnet konstatere, at kommunerne har en tilbøjelighed til at oprette fleksjob med få timer, selv om borgerne kunne arbejde mere. Denne praksis er meget langt fra intentionerne i loven om at skabe mulighed for, at den enkelte - dvs. også borgere med en meget begrænset arbejdsevne - kan udnytte sin fulde arbejdsevne. DH har løbende gennem året via læserbreve, og direkte henvendelser til ministeren, markeret at vi finder kommunernes evne til strategisk - og i stor scala - at udnytte huller i lovgivningen på svage borgeres bekostning, dybt forkasteligt. Mange personer med handicap har et brændende ønske om at bidrage på arbejdsmarkedet, men ønsket bliver alt for sjældent forløst i et beskæftigelsessystem, hvor sanktioner og kontrol er det foretrukne værktøj. Det er nødvendigt med tværgående og konkrete mål for handicapindsatsen på nationalt niveau, hvis handicap ikke skal glemmes i beskæftigelsessystemet Stig Langvad i Altinget Oktober

10 RETSSIKKERHED Kontanthjælpsreform pisk frem for gulerod Med kontanthjælpsreformen så vi igen, at regeringens entydige fokus på ydelser og besparelser spænder ben for de positive hensigter. DH har derfor været ude med en skarp kritik, som understreger, at lave ydelser IKKE er vejen frem for udsatte borgere. DHs fokus har været at fremhæve det klare budskab; at hvis det skal lykkes at flytte flere unge mennesker med handicap fra kontanthjælp til enten uddannelse eller beskæftigelse, så kræver det, at både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er gearet til at tage imod og fastholde unge. Mange kontanthjælpsmodtagere har brug for job på meget fleksible vilkår, og helst på det ordinære arbejdsmarked. Men fakta er, at der er behov for meget konkrete og omfattende initiativer for reelt at skaffe de nødvendige jobs. Men mens regeringen skruede på ydelser og skærpede rådighedspligten, så glemte den igen at stille klare krav til virksomheder og kommuner om at skabe de nødvendige forudsætninger for et inkluderende arbejdsmarked. Regeringen bør huske på, at når det gælder personer med handicap, så er de ofte på kontanthjælp, fordi de er faldet mellem to stole i et system, som ikke har kunnet tilbyde den rette helhedsorienterede indsats. Nyhed på DH s hjemmeside i forbindelse med regeringens lancering af kontanthjælpsreformen Sygedagpengereform både godt og skidt Historien syntes at gentage sig, da regeringen fremlagde sit forslag til en reform af sygedagpenge. En diagnoseliste betød ulige adgang til forlængelse af sygedagpengeperioden. Det var derfor en sejr i arbejdet med reformen af sygedagpengene, da regeringen opgav at arbejde videre med diagnoselisten. Fjernelse af varighedsgrænsen har været en af DH s mærkesager gennem flere år, og det var derfor godt det skete. Til gengæld skygger det for tilfredsheden, at sygemeldte borgere allerede efter 22 uger kan risikere at havne på kontanthjælp, hvis de ikke er helbredsmæssigt udredt og afklaret. DH er meget tilfredse med, at aftalen retter op på det urimelige i, at borgere kan blive tvunget til at følge en behandling eller tage medicin, fordi det ellers kan få konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge. Handicaporganisationerne vil på det kraftigste opfordre regeringen til på dette års finanslov også at finde en løsning for den relativt lille gruppe af sygedagpengemodtagere, der hvert år rammes af varighedsgrænsen Fælles indlæg i Politiken ved: DH, sammen med PTU - livet efter ulykken, Landsforeningen SIND, Gigtforeningen og Hjernesagen i 2012 Det vigtigste, i den aftale vi nu indgår, er, at vi nu afskaffer varighedsbegrænsningen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til DR Nyheder

11 Evaluering af kommunalreformen Kommunerne er fortsat meget pressede på økonomien. De senere års krav om nedskæringer og serviceforringelser har skabt en udvikling, som har mærkbare konsekvenser for mennesker med handicap. Der er alt for mange eksempler på, at levevilkår og livskvalitet er blevet mærkbart forringede, og at retssikkerheden er sat under voldsomt pres. Det er uacceptabelt. Men betyder det, at DH er på kollisionskurs med kommunerne? Nej, DH samarbejder med kommunerne på mange områder. Særligt må man fremhæve DH s lokalafdelinger, som mange steder har et godt samarbejde bl.a. gennem handicaprådene. Men når det er sagt, så må det konstateres, at den ændring, der er sket med serviceloven, som fremhæver, at kommunerne nu kan fastsætte serviceniveauer og har lov til at skele til økonomiske hensyn ved vurdering af enkeltsager, har skabt en lavine af problematiske afgørelser. Udviklingen går mod, at fokus ikke længere er på borgerens behov, og kompensationsprincippet er for længst blevet historie. DH har arbejdet målrettet for at få konsekvenserne gjort synlige. Medlemsorganisationerne har alle oplevet talrige eksempler på, hvor og hvorfor mennesker med handicap rammes. Frustrationerne har været store. Og derfor var det med stor forventning, at DH så frem til offentliggørelsen af evalueringen af kommunalreformen. Evalueringen var dog afgrænset til kun at omhandle den specialiserede indsats og ikke de mange nedskæringer eller problemerne med retssikkerheden. Efter intenst arbejde med høringssvar og analyser, som skulle sikre, at de rigtige perspektiver blev taget med i evalueringen, var det håbet, at evalueringen utvetydigt ville påpege behov for ændringer. Men resultatet var noget nedslående. DH skrev på sin hjemmeside: Diagnosen er rigtig men behandlingen utilstrækkelig, og det er en meget UNDER PRES rammende analyse: Evalueringen bekræfter nemlig de massive problemer, der er opstået efter kommunalreformen, og som handicaporganisationerne har peget på i årevis. Den viser bl.a., at kommunerne ikke har formået at samarbejde om den nødvendige viden og de rette tilbud - og mange borgere med handicap er blevet ladt i stikken og får ikke de rette specialiserede tilbud. Men på flere centrale områder tager evalueringen desværre ikke de tilstrækkelige skridt til at løse udfordringerne. DH og KL valgte at understrege vigtigheden af samarbejde i fremtiden og gik sammen om at pege på enkelte principielle områder som f.eks vigtigheden af national styring af det specialiserede socialområde. Det blev til en række fælles pejlemærker, som blev offentliggjort med henblik på at påvirke det videre arbejde og efterspillet efter evalueringen af kommunalreformen. DH og KL er generelt enige om, at kommuner, organisationer og borgere med handicap og deres pårørende i langt højere grad, skal skabe nye løsninger i fællesskab. Der er samlet set behov for, at der træffes mere ambitiøse beslutninger, end evalueringen lægger op til. Den manglende sammenhæng mellem politiske ønsker og den konkrete indsats for borgerne er nødt til at blive løst ved politiske beslutninger, som sætter borgerne i centrum. Thorkild Olesen på Altinget.dk marts

12 Tak til lokalafdelingerne landet over for kæmpe indsats! Der er ingen tvivl om, at de politiske kampe også kæmpes ude i landet lokalt dér hvor politikken bliver implementeret, og dér, hvor mennesker med handicap på egen krop mærker resultaterne af den politiske udvikling. Derfor har det været et mål for DH løbende at styrke og udvikle arbejdet lokalt. 79% har deltaget i politiske valgmøder 79% har stillet spørgsmål til politikerne 24% har anvendt gode råd til synliggørelse i medierne 21% har stillet forslag om en borgerrådgiver 21% har anvendt kommunale nøgletal eller tal fra Ankestyrelsen 18% har benyttet Retssikerhedens ABC 16% har benyttet forslag til læserbreve Et af tiltagene i 2013 var at nedsætte en arbejdsgruppe, som havde til formål at styrke den politiske påvirkning gennem handlinger og aktiviteter i forhold til de tre prioriterede temaer i 2013 (Inklusion i grundskolen, Kommunalvalg for alle og Retssikkerhed) og den aktuelle politiske situation i kommunerne (Halsnæsinitiativet). Det blev et givende stykke arbejde, som bl.a. mundede ud i et idekatalog til lokalafdelingerne til brug i forbindelse med kommunalvalget, hvor arbejdsgruppen havde opstillet en række konkrete forslag til tiltag. Arbejdsgruppen medvirkede også til en evaluering af arbejdet med de tre politiske temaer i Evalueringen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til afdelingerne med mulighed for at give konkrete kommentarer. Evalueringen viste, at det havde været en succes at arbejde med de politiske temaer. Især var der stor tilfredshed med idekataloget. Mange gjorde brug af de konkrete aktivitetsforslag. Selvom der har været stor fokus på kommunalvalget, så viste evalueringen også, at det tema, som flest afdelinger har arbejdet med, er inklusion. Blandt de 45 afdelinger, som deltog i evalueringen, har 29 afdelinger haft fokus på temaet inklusion i Læs mere om dette arbejde på de kommende sider. Udvalgte citater fra evalueringsundersøgelsen: Vi afholdt et vælgermøde med en fastlagt dagsorden: inklusion, tilgængelighed og retssikkerhed. Der kom 75 personer, og politikerne siger efterfølgende, at det var en succes og en øjenåbner. Vi havde forberedt os grundigt, vi fik stillet de 3 spørgsmål, vi havde planlagt og i pausen blev vi interviewet til regional TV og P4. Vi kendte ikke meget til en borgerrådgiver, før vi læste det her, men vi spurgte ind til det, og har på et valgmøde fået løfte om det. 12

13 Leg på streg. Kilde: Kræftens Bekæmpelse Inklusion overhalet af virkeligheden? DH arbejder for, at børn, unge og voksne med handicap kan virkeliggøre retten til inklusion på ethvert niveau i uddannelsessystemet. For handicaporganisationerne er det en helt grundlæggende præmis at tænke i mangfoldighed, lige muligheder og inklusion. Med regeringens indførelse af inklusion i grundskolen, nærmest fra den ene dag til den anden, er denne grundpræmis blevet sat på en hård prøve. DH s helt konkrete budskab har været, at inklusion ikke må blive en spareøvelse, fordi inklusion uden de rigtige ressourcer i mandetimer og efteruddannelse vil være dømt til at mislykkes. Desværre ser det i skrivende stund ud til, at det netop er det, der er ved at ske. Meldingerne om fejlslagen inklusion og hjerteskærende skæbner synes at blive flere og flere, og de får god plads i medierne. Det kræver rigtig hårdt arbejde over en længere periode. Vi holder bl.a. jævnligt møder med skolechefen, skriver læserbreve til lokalpressen, bidrager til høringssvar og så har vi afholdt et større arrangement med Klagenævnet for specialundervisning, Stella Steengaard, tovholder for Børne/Unge-netværket i DH-Vordingborg 13

14 Alt for mange steder har arbejdet med inklusion været enten forhastet eller en spareøvelse i forklædning. Nu begynder både lærere, forældre og børn at reagere. På den måde kan man tale om, at idealet inklusion er blevet overhalet af virkeligheden i form af økonomisk krise og sparetider. Men er det grund nok til at forkaste inklusion som målet for arbejdet med handicap og uddannelse? Nej, for selvom der er mange triste skæbner i de dyrtkøbte erfaringer, som kommunerne nu gør sig, så er der kommet noget godt ud af denne proces. Det er, at inklusion er sat til debat. Politikerne er på banen og diskuterer ivrigt. Skolerne er på banen, familierne er på banen. For ganske få år siden, var der ingen, der talte om inklusion, nu er det et ord, som alle kender. Derfor er det så vigtigt, at DH sørger for at være synlig i debatten og vise de mange nuancer og tilgange, der kan føre til en vellykket inklusion. En af de helt centrale opgaver i den forbindelse er projektet Skolens fællesskab er for alle Inklusion i Grundskolen, hvor DH s rolle er at sætte fokus på dialogen og vigtigheden af børnenes stemme i inklusionsdebatten. Både DH afdelinger og medlemsorganisationer har sat gang i mange aktiviteter i forbindelse med projektet. Der er en tendens til, at de voksne glemmer at inddrage dem, det hele handler om, nemlig eleverne. De er en kæmpe ressource, når det handler om inklusion og trivsel. Derfor har vi sat fokus på elevernes stemme. Og her er det interessant, at de i vores undersøgelse peger på, at det er vigtigt at have noget at være fælles om, hvis inklusionen skal lykkes. Eleverne vil gerne være gode kammerater, og de er nysgerrige på hinandens forskelligheder. Stig Langvad i lokalavisen Norddjurs Børn på Langhøjskolen sidder og tegner ved Skolernes Fællesskabsdag. Foto fra Norddjurs Lokalavis 14

15 inklusion i grundskolen Reportage fra Skolernes fællesskabsdag den 3. december 2013 Hvis inklusion i skolen skal blive en succes, og alle børn skal trives i klassen, er det essentielt, at der er plads til at være forskellige. Både mht. styrker, svagheder og præferencer. Det er vigtigt ikke at usynliggøre eller tabuisere handicap og børn med særlige behov. Børn med handicap er først og fremmest børn og ikke deres handicap. De er børn med interesser og styrker ligesom alle andre børn. På FN s Internationale Handicapdag den 3. december opfordrede DH skolerne til at sætte fokus på fællesskab, kammeratskab og plads til forskellighed i klassen. For børn i 0. og 1. klasse blev skoleskemaer i hele landet ryddet til fordel for Skolernes Fællesskabsdag, og over 1000 skolebørn talte om, hvordan man er en god ven og giver plads til alle. I 1. klasse på Vivild Skole i Norddjurs begyndte dagen med, at klassen så filmen om pigen Isabella, der har svært ved at sidde stille og om de reaktioner, hun møder fra sine klassekammerater. Klasselærer Marianne Holleufer fortæller, at filmen gjorde indtryk: Der var helt stille, og det var tydeligt, at nogle kunne genkende sig selv. Børnene var meget optagede af filmen og kunne selv byde ind med nogle af de udfordringer, de har. Eleverne satte selv ord på venskab og udførte flere af øvelserne fra DH s inspirationskatalog, hvor de blandt andet skulle rose hinanden og også prøve at være blinde og føre hinanden rundt for at finde ud af, hvad der kan være svært. Det var en øjenåbner for eleverne. Marianne Holleufer er sikker på, at dagen var vigtig for klassen: Det er godt at have en dag, hvor man kan være bevidst om, hvad der kan være svært for andre. Og det er vigtigt, at børn lærer at være tolerante over for hinanden, fastslår hun. En pige som Pippi Langstrømpe har sær lige udfordringer, og i klasserne har de også talt om, hvordan det kunne være at have Pippi i en klasse. Hun kunne måske være svær at rumme i den danske folkeskole. Herudfra blev der talt om børnenes egne udfordringer og om, at vi kan være forskellige på mange måder. Projektet Skolernes Fællesskab er for alle har bl.a. udarbejdet en inklusionsguide og to film, som kan inspirere til at tale om venskaber og forskelligheder. Læs mere på Projektet kører i to år og er en del af en større kampagne finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. 15

16 Er der ulighed i sundhed i Danmark? Det spørgsmål har været til debat flere gange i det forgangne år. Mange tænker, at svaret er nej, fordi vi i Danmark bryster os af at have et veludviklet sundhedsvæsen, hvor ens sociale status og uddannelsesniveau ikke er afgørende for, hvorvidt man har adgang til sundhedsvæsenet. Den danske sundhedslov slår fast, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Desværre er det ikke tilfældet. Der er en række helt ægte problemer med lige adgang for en række sårbare grupper af mennesker med handicap. Flere undersøgelser og erfaringer fra brugerorganisationerne viser, at personer med en betydelig intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse oplever ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. En af de væsentligste årsager til denne ulighed er, at sundhedssystemet i Danmark forudsætter, at den enkelte borger selv søger læge, når vedkommende opdager, at der er noget galt med helbredet. Har borgeren behov for behandling, skal borgeren selv kunne finde vej mellem de forskellige tilbud, behandlingssteder etc. Det er en udfordring for mange mennesker og særligt for personer med udviklingshæmning eller en sindslidelse. DH har gennem det seneste år haft meget fokus på at bringe denne problemstilling frem i lyset. En del af løsningen kan være sundhedstjek Erfaringer fra udlandet viser, at eksempelvis borgere med udviklingshæmning har stor Forsidebillede af pjecen: Sundhedstjek hos din læge. gavn af et systematisk sundhedscheck hos den praktiserende læge, bl.a. fordi, det giver både læge, borgere og eventuelle støttepersoner gode muligheder for at forberede sig på besøget. I et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen SIND, Landsforeningen LEV, Københavns Kommune og Region Hovedstaden er der søsat et projekt, der skal afdække årsager til ulighed i adgang til og gavn af det primære sundhedsvæsen for personer med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. Projektet skal samtidig undersøge, om et systematisk sundhedscheck kan bidrage til at nedbringe ulighederne. Primo 2014 kører de første forsøg med egentlige sundhedstjek. Projektet har udviklet dreje bog for sundhedstjek og informationspjecer til borgere og pårørende. Ulige adgang til sundsvæsenet og hvad deraf følger af ulighed i forhold til livskvalitet, sundhedstilstand og levealder - er ikke noget, de ansvarlige for sundhedsvæsenet i Danmark kan sidde overhørig. Både sundhedsloven og FN s handicapkonvention forpligter dem til at handle og rette op på skævhederne. Stig Langvad på Altinget.dk marts

17 Civilsamfundsrapporten til FN I December 2013 gik Civilsamfundsrapporten til FN s Komité for Konventionen om rettigheder for personer med handicap i trykken. Rapporten indeholder civilsamfundsorganisationernes bud på, hvordan Danmark efterlever FN s Handicapkonvention. Her præsenteres også de spørgsmål og anbefalinger, som organisationerne opfordrer komitéen til at stille eller give den danske regering i forhold til de forskellige problemstillinger. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem de 32 medlemsorganisationer i Danske Handicaporganisationer, og en række organisationer, der står uden for, men som fuldt eller på delområder beskæftiger sig med problemstillinger af relevans for personer med handicap. Den skal læses som en fællesrapport, repræsentativ for de deltagende organisationer. DH har været koordinator af rapporten, og har lagt vægt på, at alle har haft mulighed for at byde ind med problemstillinger for at sikre en så god afspejling af hele området som muligt. Der er blevet gjort en stor indsats fra alle organisationernes side. Processen har været et samarbejde på kryds og tværs af organisationerne og der er blevet diskuteret vidt og bredt. Det har været en meget givtig og lærerig proces for os alle, som har givet nyt indblik i både ligheder og forskelle på tværs af organisationerne. Særligt positivt er det i disse tider med de nye toner på det handicappolitiske område. Det er nu, vi virkelig skal gøre brug af vores fælles gennemslagskraft. Regeringens løfter om opfyldelse af rettigheder for mennesker med handicap batter ikke meget, hvis de ikke efterfølges af konkrete forandringsskabende handlinger. Det er vores opgave stadigt at insistere på, at regeringens handlingsplan konkretiseres og implementeres inden for en overskuelig tidshorisont. Lykkes vi med det, så er der håb om at bringe handicappolitikken nogle skridt i den rigtige retning. Et af de temaer, som rapporten berører retten til at stemme. Mennesker med handicap har ifølge FN s Handicapkonventions artikel 29 ret til at nyde deres politiske rettigheder med samme udbytte som alle andre. Artiklen beskriver bl.a. deltagerstaternes forpligtelser til at sikre, at personer med handicap har mulighed for at afgive deres stemme, modtage valg og deltage i samfundslivet på alle niveauer. 17

18 DH Globalt set DH s internationale arbejde spænder vidt, og kampen for at forbedre vilkår for mennesker med handicap er aktuel i hele verden. Og det nytter: Målrettede indsatser på EU-niveau gennem DH s tilstedeværelse i EDF (European Dissability Forum) har båret frugt. DH har markeret sig i FNsammenhæng og er en vigtig spiller i det meget vigtige arbejde, som udføres her. Den helt store og nye udfordring har været DH s rolle som rammeorganisation og forvalter af Handicappuljen. På de kommende sider handler det om DH i globalt perspektiv det internationale arbejde. Europa-Parlamentet har lyttet til handicaporganisationerne Direktivet om tilgængelighed til offentlige hjemmesider er et godt eksempel på, at man kan få Europa-Parlamentet til at tage handicaporganisationernes synspunkter med i deres arbejde. Og hermed et indirekte eksempel på, at DH s kræfter til samarbejdet med EDF er godt givet ud. Europa-Parlamentet har lyttet til EDF, og har taget mange af handicaporganisationernes kommentarer med i deres kommentarer til EU-kommissionens forslag til direktivet om tilgængelighed til offentlige hjemmesider. Dette har resulteret i, at Europa-Parlamentet har stemt for EU-kommissionens udkast og i samme ombæring har tilføjet ændringer, der er af afgørende betydning for personer med handicap, som f.eks. at direktiver får et bredere anvendelsesområde end først foreslået. Jeg synes, at megen handicappolitik i Danmark bestemmes gennem EU. Derfor er det vigtigt at være med til at påvirke den europæiske handicappolitik, som EDF gør på bedste vis, sagde Stig Langvad, der i maj 2012 blev genvalgt til EDF s bestyrelse og forretningsudvalg. Kommissionen, Europaparlamentet og ikke mindst de nationale regeringer har behov for et kvalificeret mod og medspil fra en forenet europæisk handicapbevægelse, sagde Stig Langvad. Næste skridt i føljetonen om direktivet om tilgængelighed til offentlige hjemmesider, er så at omsætte denne store opbakning til et stærkt pres på Ministerrådet, som i sidste ende skal vedtage direktivet. DH s formand Stig Langvad sammen med EDF s bestyrelse 18

19 DH s næstformand holdt unik FN-tale Daværende udviklingsminister Christian Friis-Bach brød med traditionerne, da han ved FN s generalforsamling i New York, i september 2013, overlod en del af sin taletid til DH s næstformand Thorkild Olesen. Ministeren brugte kun halvandet minut ved højniveaumødet om de globale udviklingsmål kaldet 2015 målene, før han overlod den sidste halvdel af Danmarks indlæg til DH s næstformand Thorkild Olesen. Det er ikke almindelig praksis, at NGO ere repræsenterer Udenrigsministeriet og slet ikke i FN-regi. Det var derfor et positivt signal fra regeringen om at have blik for personer med handicap og deres berettigelse i FN-samarbejdet. Højniveaumødets fokus var at modernisere de eksisterende 2015-udviklingsmål. Det er DH s ambition, at disse mål også kommer til at gavne personer med handicap verden over. Derfor havde Thorkild Olesens tale fokus på vigtigheden af, at man har fokus på mennesker med handicap som individer, og at de forskellige handicap møder forskellige barrierer. Thorkild Olesen slog fast, at det fortsat er meget nødvendigt at se på køn og handicap fordi handicaporganisationerne gennem mange års internationalt arbejde kan konstatere, at kvinder og unge piger med handicap stadig er langt mere udsatte end mænd og drenge, når det gælder lighed. Endelig opfordrede han til, at man fortsat verden over støtter handicaporganisationerne, fordi de gør en forskel. Thorkild Olesen, Næstformand i DH, Fotograf: Anders Clausen. 19

20 Det første år som ramme og puljeorganisation DH har nu været pulje og rammeorganisation i lidt over et år. Den nye rolle som forvalter af Handicappuljen på 50 millioner og en ramme på 10 millioner har været fuld af udfordringer. AIS, som er DH s afdeling for internationalt samarbejde er vokset både med opgaver og i antal personer. Arbejdet med at bygge den nødvendige organisation op har været omfattende, men er ved at være på plads. I konsekvens af de nye aftaler med Udenrigsministeriet har DH fået to nye organer, som hver spiller en stor rolle i styringen af området. Der er etableret et Udviklingsstrategisk Forum, hvor alle de aktive medlemsorganisationer har plads, og der er nedsat et selvstændigt Bevillingsudvalg. Udviklingsstrategisk Forum formulerer fælles værdigrundlag og strategier for det internationale arbejde og fik som første opgave at skrive retningslinjer for Handicappuljen. Bevillingsudvalget tager stilling til de indkomne ansøgninger på baggrund af en faglig vurdering hos eksterne konsulenter. Udvalget har heldigvis haft travlt i Siden det første møde, som fandt sted 15. maj 2013, er der givet 28 bevillinger til medlemsorganisationernes internationale arbejde. Spændvidden er stor - iderigdommen ligeså. De mindste bevillinger er på kroner, mens de største bevillinger er på mange millioner kroner. Den største enkelte bevilling, som blev givet i år, var på 13 millioner kroner. Det har været en rigtig god start. Forside af pjecen Handicappuljen - Retningslinjer

21 Projekt dobbeltminoriteter det handler om at skabe netværk Frivillige fra lokale handicaporganisationer, Muslimer i Dialog og Marhaba til fælles Eid fest, 2013, Roskilde. Mennesker med handicap og mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk er to minoritetsgrupper, der er fælles om at være udsat for fordomsfuld behandling i samfundet. Hvis man har en anden etnisk minoritetsbaggrund og samtidig har et handicap, er man som dobbeltminoritet ekstra udsat for at blive marginaliseret og isoleret i samfundet. Manglende kontakt med eller kendskab til både personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund, kan føre til fordrejede og nedværdigende forestillinger, som vi er nødt til at gøre op med, fordi de skaber holdningsmæssige barrierer for inklusion. I et forsøg på at gøre op med fordommene og skabe mere synlighed om dobbeltminoriteter har DH siden sommer 2012 haft gang i det satspuljefinansierede treårige udviklingsprojekt Dobbeltminoriteter. Projektet gennemføres bl.a. i samarbejde med Frivillignet og det etniske minoritetsnetværk Marhaba og foregår i to projektkommuner, Aalborg og Roskilde. Projekt Dobbeltminoriteter arbejder med at skabe møder og samarbejde mellem handicaporganisationer, lokale etniske minoritetsforeninger og frivilliggrupper i Frivillignet og andre frivillige foreninger. Det gør vi, fordi vi mener, at det er nødvendigt at gå i dialog og ligeværdigt samarbejde med foreninger, som allerede kender og har kontakt til målgruppen. DH ønsker, at flere mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og handicap inkluderes i foreningslivet, fordi netværk, adgang til rådgivning, viden og oplevelsen af at bidrage til et fællesskab kan fremme målgruppens muligheder for at forbedre deres egen livssituation og muligheder for samfundsmæssig deltagelse. Gennem workshops, mangfoldighedstræning, dialogmøder og holdningsbearbejdende aktiviteter forsøger Projekt Dobbeltminoriteter at få foreningerne til at tænke i mangfoldighed i egne rækker. At skabe tillid mellem forskellige mennesker, at synliggøre og at vidensdele på tværs. Det at danne netværk, at gå ud og møde andre og at være åben over for nye idéer og tanker er meningsfuldt i forhold til at skabe tillid mellem forskellige mennesker. 21

22 Aktiviteter i 2013/14 DH s nye digitale nyhedsbrev Nyt fra DH Torsdagsposten var efter mange gode år blevet forældet, og derfor lancerede DH lige efter årsskiftet et nyt elektronisk nyhedsbrev, som går til alle medlemsorganisationer afdelinger. Det vil sige, at det er et internt nyhedsbrev. Nyt fra DH er et digitalt nyhedsbrev, som sendes ud på mail. Sommerskole DH holdt sin første Sommerskole i Fredericia den september 2013, hvor DH s lokale frivillige fik ny viden. Deltagerne kunne hver af de to dage vælge imellem 9 kurser. Der var kurser så som Hold det gode møde, Brug lokalavisen aktivt og Lær at forstå kommunernes budgetter. Flere end 100 aktive DH-repræsentanter deltog i sommerskolen, som forløb over 2 dage. De aktive deltagere trodsede det smukke varme sommervejr og forblev indendøre til mange timers spændende undervisning, som blev varetaget af både DH-konsulenter og eksterne undervisere. 22

23 Politisk topmøde og formandsmøder Formandsmøderne løb som vanligt af stablen først på året i Her var et af temaerne DH s handlingsplan. Som noget nyt blev der også afholdt et politisk topmøde for medlemsorganisationerne, hvor handlingsplanen også var det centrale tema. Det har været en meget spændende proces med gode bidrag fra alle sider, som leder op til dette års repræsentantskabsmøde. Deltagere fra LEV på Handicappolitisk topmøde Sundhedspolitisk speed-debating på Folkemødet Folkemøde DH var som noget nyt med på Folkemødet i juni 2013 med det formål at fremme medlemsorganisationernes synlighed og synligheden af de handicap, som organisationerne beskæftiger sig med for offentligheden og politikerne. DH Bornholm stod for DH s telt og gjorde et fantastisk stykke arbejde. Stig Langvad og Kirsten Plambech var på plads ved flere spændende arrangementer, og der opstod flere spontane møder. I alt en positiv oplevelse, som gentages i 2014, hvor flere konsulenter skal repræsentere DH på Folkemødet. 23

24 Halvandet år er gået i Handicaporganisationernes Hus Som altid i et nyt hus, så er der udfordringer og ting, som man skal lære at kende i starten. I Handicaporganisationernes hus har persiennerne drillet, og huset har måttet stå sin prøve over for både Allan, Bodil og senest lille Carl. Heldigvis er det gået godt. Og selv med de ganske få indflytter udfordringer, så må det konstateres, at huset på alle måder lever op til forventningerne og ambitionen om at skabe gode rammer og at styrke samarbejdet på tværs. I skrivende stund er der 26 organisationer, der har til huse i Handicaporganisationernes Hus, heraf 19 DH organisationer. Detalje i tilgængelighed: knop på gelænder angiver etage

25 Huset summer dagligt af liv og planlagte såvel som uformelle møder mellem kollegaer på tværs af organisationer. De smukke lyse rammer medvirker til et godt fysisk arbejdsmiljø, og motionscenteret i kælderen er flittigt besøgt i morgen- og aftentimerne. Omverdenens interesse for huset er fortsat stigende. Der kommer besøg fra nær og fjern i små og store grupper. Byggebranchen er rigt repræsenteret i den lange række af gæster. Husets renomme som et byggeri i særklasse, der sætter standarder for fremtidens byggeri, bliver stadig stærkere. Det blev særligt markeret på årsdagen for indflytningen den , hvor Handicaporganisationernes Hus blev kåret som Årets Byggeri 2013 i kategorien Erhverv. En pris, som uddeles af Magasinet Byggeri. Verdens mest tilgængelige kontorhus har nået mindst tre af de store mål i 2013: Det er en fremragende arbejdsplads i det daglige, huset formidler forståelse for tilgængelighed til et utal af besøgende, og så blev huset sidst i 2013 udnævnt til Årets erhvervsbyggeri i Danmark. Hvor meget mere kunne vi egentlig drømme om det første år!. Poul Erik Petersen, Direktør i DH HH er et fantastisk projekt, som vi først lige er begyndt at folde ud. Vi har brugt det første år på at finde os tilrette ved siden af hinanden. Nu skal vi i højere grad bruge tiden på at komme til at bo sammen og udnytte de mange muligheder, der ligger i, at alle er lige rundt om hjørnet. Mogens Wiederholt, Direktør i Spastikerforeningen og bestyrelsesformand for HH Drifts bestyrelse. 25 Flytningen fra egne lokaler til de fælles rammer i Høje Taastrup har været en stor fordel for Dansk Blindesamfund, både for mig som leder i forhold til kontakten til andre ledere indenfor DH-organisationer og de sociale aktiviteter for alle medarbejdere i huset. Mogens Sandahl, Direktør i Dansk Blindesamfund og medlem af HH Drifts bestyrelse Aktivitet i Loungeområdet i Handicaporganisationernes hus 2014.

26 100 Danske Handicaporganisationer statistik hits month Grafen viser, hvor mange gange DH og/eller Stig Langvad eller næstformand Thorkild Olesen er nævnt i de søgninger, som ligger til grund for DH s medieovervågning Handiklip, som hver dag går ud til ca abonnenter. DH i medierne På siderne i denne beretning finder man flere citater fra medierne. Vi har taget et overordnet blik på DH s synlighed i mediebilledet, som viser, at vi er pænt med. Figuren ovenfor viser, hvor ofte DH er nævnt i bred forstand. Det vil sige i alle medier både trykte og digitale og både landsdækkende og lokale. Her kan man tydeligt se, at ved særlige mærkesager, som f.eks. da regeringen lancerede kontanthjælpsreformen og reform af førtidspension og kontanthjælp hen over foråret 2013, da steg antallet af pressehits. Igen ser man en stigning i oktober og november 2013, som bl.a. skyldes DH s mange lokale aktiviteter i forbindelse med kommunalvalget. DH på Facebook DH har sin egen Facebook side. Og vi glæder os over, at vi kan se, at antallet af følgere stiger stille og roligt til lidt over 400 i dag. Der er flere af DH s lokalafdelinger, der også er på Facebook bl.a. Vejle, Ringsted og Tåstrup. Som princip bringer vi kun egne nyheder, som også kan læses på vores hjemmeside. Dette for at sikre, at nyhederne er tilgængelige for alle. Ud over disse deler vi nyheder og indslag fra medlemsorganisationer og andre som f.eks. Det Centrale Handicapråd, som kan have nyheder, der er af almen interesse for handicapområdet. DH s Facebookside. 26

27 27

28 DH s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen Astma-Allergi Danmark Danmarks Bløderforening Danmarks Psoriasis Forening Dansk Blindesamfund Foreningen Danske DøvBlinde Dansk Epilepsiforening Dansk Fibromyalgi-Forening Dansk Handicap Forbund Dansk Landsforening for hals- og mundhuleopererede Danske Døves Landsforbund Diabetesforeningen Stammeforeningen i Danmark Gigtforeningen Hjernesagen Hjerneskadeforeningen Høreforeningen Landsforeningen Autisme Landsforeningen LEV Landsforeningen Sind Cystisk Fibrose Foreningen LungePatient.dk Muskelsvindfonden Nyreforeningen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Osteoporoseforeningen Parkinsonforeningen PTU Landsforeningen af Polio, Trafik og Ulykkesskadede Sammenslutningen af Unge Med Handicap Scleroseforeningen Spastikerforeningen Stomiforeningen COPA Danske Handicaporganisationer (DH) Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: Fax: Direkte: Mobil: dh@handicap.dk