Afgangsårsager hos søer - samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer

Transkript

1 Meddelelse nr. 656 Pdf version Afgangsårsager hos søer - samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer Institution: Forfatter: Dato: Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Kaj Vestergaard Gorm Christensen Lisbeth Brogaard Petersen Henrik Wachmann Sammendrag Undersøgelsen skulle fastlægge årsagen til sodødelighed i danske besætninger og klarlægge årsagerne til udsætning af søer. I lighed med tidligere danske undersøgelser, viste resultaterne at problemerne primært var relateret til forhold vedrørende reproduktionen, mave-tarm systemet og bevægeapparatet blandt de danske udsættersøer anno Undersøgelsen blev gennemført i 37 besætninger. I gennemsnit blev 78% af udsættersøerne slagtet, 11% fundet selvdøde, 10% aflivet, mens 1% blev registreret som solgte i disse besætninger. Når driftslederen udvalgte en so til slagtning var det i 60% af tilfældene relateret til forhold vedrørende reproduktionen, mens 20% af søerne blev udsat pga. alder og 14% pga. sygdom og skader. De primære årsager til aflivning af søer var bevægeapparatet (59%) og anden sygdom (29%). For de selvdøde angav driftslederen udefineret sygdom (67%) og ingen registrering (33%). 10 besætninger blev udvalgt til yderligere undersøgelse, hvilket bl.a. indebar at slagtesøer blev undersøgt på soslagteriet i Skærbæk og selvdøde samt aflivede søer blev obduceret på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup eller på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København. De hyppigst forekommende obduktionsdiagnoser hos de aflivede søer var ledlidelser (37%) oftest i form af akutte og kroniske ledbetændelser. Knoglebrud forekom hos 17% af de aflivede og knoglebetændelse hos 16%. Blandt de selvdøde søer var 23% døde af forhold relateret til omstændighederne ved faring. Omkring 25% var døde på grund af drejning af indre organer. Og blandt de 18% med mave-tarmproblemer som primær dødsårsag, blev der konstateret blødende mavesår hos halvdelen. Hver enkelt besætning skal, i samarbejde med sine rådgivere, derfor udarbejde sin egen handlingsplan med hensyn til strategi for hvorledes man minimerer andelen af udsættersøer samt hvordan disse søer håndteres. Handlingsplanen bør tage afsæt i kendskab til relevante nøgletal og oplysninger i forhold til udsatte søer. Det betyder at der skal foretages løbende analyse af udsættersøer, det være sig såvel slagtede, aflivede som selvdøde søer. Undersøgelsen viser, at der især skal være mere fokus på opvækst og udvælgelse af polte, god management omkring løbning, velindrettede stier med skridsikkert stimiljø og fokus på indsættelse af nye dyr, sikring af god konstitution og mave-/tarmsundhed hos soen samt ekstra opmærksomhed omkring faringssituationen. Baggrund Hovedparten af de danske søer sendes til slagtning, men der er en væsentlig del som enten dør eller aflives i besætningen. Det fremgår af indberetninger fra destruktionsanstalterne til Fødevaredirektoratet, at danske sobesætninger i 2003 mistede 12,8 % af deres søer til destruktion. Dyrenes velfærd har stor betydning for det øvrige samfunds accept af svineproduktionen. Velfærdsproblemer i form af belastninger og lidelser har desuden stor betydning for dyrenes almentilstand, holdbarhed, effektivitet og dermed produktionsøkonomien. Formål Formålet var at afdække årsagerne til, at søer udsættes, herunder årsager til aflivning og dødsfald hos søerne i besætningen. Første del af undersøgelsen gik ud på at kvantificere omfanget og specificere årsagerne til, at gylte og søer udsættes fra sobesætningerne på baggrund af driftslederens subjektive vurdering. Derefter skulle den egentlige årsag afdækkes via obduktioner af de selvdøde og aflivede søer. Endvidere skulle der ses på mulighederne for en relevant tilbagemelding fra slagteriet til producenten belyst gennem en systematisk USK på slagtedyr. Materialer og metoder Undersøgelsen blev gennemført i tre faser: 1. Udsætterårsager på alle søer 2. Obduktioner på udvalgte selvdøde og aflivede søer 3. Udvidet sundhedskontrol (USK) på et udvalg af slagtesøer Udsætterårsager I perioden januar 2001 til juli 2003 blev der under Den rullende Afprøvning registreret årsager til udsætning af søer i 37 besætninger, heraf 6 opformeringsbesætninger. Registreringsskema fremgår af appendiks 1. Antallet af årssøer i de deltagende besætninger varierede fra søer. I drægtighedsperioden havde 26 af de 37 besætninger søerne i løsdrift. Halvdelen af disse havde dybstrøelse i lejearealet, mens den anden halvdel havde fast gulv uden strøelse i lejearealet. I de resterende 11 besætninger blev søerne holdt i boks i hele drægtighedsperioden. 19 af de 26 besætninger med løsdrift havde styrede fodringsprincip, hvor der var mulighed for at tildele individuel foderration, mens de resterende 7 besætninger brugte ikke-styrede fodringsprincipper. Obduktion Af de 37 besætninger blev 10 udvalgt til yderligere undersøgelse via obduktioner på aflivede og selvdøde søer, således at den primære dødsårsag kunne fastslås. Obduktionerne blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København. En standardiseret obduktionsprocedure udarbejdet af de to institutioner i fællesskab blev brugt i hele undersøgelsen. Udvælgelsen af de døde søer til obduktion blev foretaget efter en procedure, der skulle sikre, at der blev tale om en tilfældig udvælgelse blandt flere døde søer fra samme besætning. Hver so var ledsaget af en indsendelsesblanket med besætningsspecifikke oplysninger samt en kopi af sokortet. USK USK undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Danish Crown i Skærbæk. (Se Christensen og Vestergaard. Meddelelse nr. 657). Resultater Udsætterårsager

2 registreret udsætterårsager på søer svarende til 23%. Af de søer blev: 78% slagtet 11% fundet selvdøde 10% aflivet 1% registreret som solgte Forhold relateret til reproduktionen var med en forekomst på 60% den primære årsag, når driftslederen udvalgte en so til slagtning, mens 20% af søerne blev slagtet pga. alder og 14% pga. sygdom og skader se detaljer i tabel 1. Tabel 1. Driftslederens egen angivelse af årsag til slagtning og aflivning i 37 besætninger. Årsag til slagtning Antal % Årsag til aflivning Antal % Ikke drægtig Skader benproblemer Moderegenskaber Anden sygdom Alder Andet utrivelighed, alder Sygdom og skader Reproduktionsproblemer 42 3 Manglende brunst Ikke registreret 29 2 For mange i ugeholdet Uheldig adfærd Total % % De primære årsager til at driftslederen aflivede søer var bevægeapparatet (59%) og anden sygdom (29%) - jvf. tabel 1. Af de selvdøde søer i undersøgelsen, svarende til 11% af de udsatte søer, mente driftslederne, at 67% skyldtes udefineret sygdom, mens de ikke havde nogen idé om dødsårsagen blandt de sidste 33%. Udvalgte besætninger Af praktiske årsager blev 10 besætninger udvalgt til at repræsentere de 37 besætninger i en mere detaljeret undersøgelse. Variationen i håndtering af udsættersøerne i de 10 besætninger fremgår af tabel 2. Samme variation sås i de 37 besætninger. Det er således vurderingen, at de 10 besætninger var repræsentative for de 37 besætninger. Tabel 2. Driftslederens håndtering af udsættersøer i de 10 udvalgte besætninger. Besætning Slagtede i % Aflivede i % Selvdøde i % Driftslederens vurdering af årsag til aflivning eller selvdød fremgår af tabel 3. De er grupperet efter de hovedområder, der var opgivet i udsætterskemaet jf. appendiks 1. Tabel 3. Driftslederens vurdering af årsager til aflivning og selvdøde i de 10 udvalgte besætninger Gruppe Adfærd Avl Bevæg. Faring Huld Repro Skader Sygdom Ej reg. Antal Aflivede i % - 0,2 56,0 5,3 3,1 3,3 9,7 10,7 11,7 486 Selvdøde i % 0,8 0,4 3,0 13 4,5 0,9 3,6 21,6 52,2 529 Det ses tydeligt, at problemer i bevægeapparatet er hovedårsagen til aflivninger (56,0%), mens skader og sygdom tegner sig for hver omkring 10% af tilfældene. Blandt de selvdøde er der manglende registreringer på over halvdelen (52,2%), hvilket hænger sammen med, at driftslederen har været i tvivl om dødsårsagen, idet der ikke var forudgående symptomer. Mens 21,6% af de selvdøde er registreret under sygdom. Obduktioner Fordelt på de 10 besætninger blev der i perioden november 2001 juli 2003 obduceret 169 aflivede og 94 selvdøde søer. Ved at obducerer et udpluk af de selvdøde og aflivede fra besætningerne var det muligt at få en præcis diagnose på de fleste søer registreret som den primære dødsårsag. Denne diagnose kan i en del af tilfældene sammenholdes direkte med driftslederens registrering og derved bekræfte hans angivelse af årsag til udsætning af soen. På grund af praktiske forhold vedrørende indtransport og besætningsforskelle i antal døde og aflivede - jf. tabel 2, var det ikke muligt, at alle besætninger blev repræsenteret ligeligt med søer til obduktion, hvilket afspejler sig i figur 1. Men ud fra en overordnet betragtning af resultaterne fra obduktionsrapporterne, var de gennemgående diagnoser repræsenteret i de fleste besætninger, og derfor anses tallene i obduktionsundersøgelsen at være repræsentative for lidelser, der forekommer hyppigt blandt døde og aflivede søer. Figur 1. Fordeling af de obducerede søer på besætningsniveau. Som vist i tabel 4 var den primære aflivningsgrund blandt de aflivede søer, ledlidelser i form af akutte og kroniske ledbetændelser hos 37% af dyrene. Knoglebrud forekom i 17% af tilfældene, og specifik knoglebetændelse udgjorde samme andel med 16%. De dominerende diagnoser ved obduktion af de aflivede søer relaterede således hovedsagligt til bevægeapparatet i lighed med driftsledernes vurdering jf. tabel 3. Tabel 4. Procentvis fordeling af obduktionsfund for 169 aflivede søer og 94 selvdøde søer

3 Obduktionsfund - aflivede Antal % Obduktionsfund - selvdøde Antal % Ledlidelser Reproduktionsforhold Knoglebrud Organdrejning Knoglebetændelse Mave-tarmproblemer Infektion Hjerteproblemer Reproduktionsforhold Andre forhold 8 9 Intet specifik fund 13 8 Intet specifikt fund Total Blandt de 94 selvdøde søer afgik 24% på grund af drejning af indre organer, hvorved soen enten døde af indre blødninger eller af tilstødende cirkulationsforstyrrelser. Hos 23% af dyrene kunne dødsårsagen henføres til forhold omkring reproduktion, i form af tilbageholdte fostre, børbetændelse, uheldig fødselshjælp og andre omstændigheder i relation til faringen. Blandt de 18% med mave-tarmproblemer som dødsårsag, blev der konstateret blødende mavesår hos halvdelen. På grund af fremskreden forrådnelse fik 15% af de selvdøde søer ikke stillet en præcis diagnose. Blandt de 263 obducerede søer var det muligt ved 202 søer, at sammenligne driftslederens udsætterårsag med den primære dødsårsag stillet ved obduktion. Det viste sig, at der i halvdelen af tilfældene var en rimelig sammenhæng, mens der for 15% vedkommende var uoverensstemmelse om dødsårsagen. De resterende 36% af søerne var uden angivelse af udsætterårsag - et forhold der var hyppigst hos de selvdøde. Der var en overrepræsentation af unge dyr blandt de selvdøde og aflivede søer i forhold til deres forekomst i besætningerne - jf. figur 2. Såfremt der var flere søer til obduktion fra den pågældende besætning, var der en udvælgelsesprocedure som sikrede, at det blev tilfældigt hvilke søer, der blev obduceret. Figur 2. Alder på de 263 obducerede søer og aldersfordelingen i de 10 besætninger Ved at undersøge mavesækken kunne det konstateres, at en stor del af søerne havde eller havde haft problemer med forandringer i slimhinden i den hvide del af maven se tabel 5. Tabel 5. Obduktionsresultater for 263 søer: Forandringer i den hvide del af mavesækken. Grad antal % Forandringer registreret i den hvide del: 0: ingen forandringer, 1: fortykket slimhinde, 2: skade på slimhinden 3: sår/ar, 4: forsnævret spiserørsindmunding Det må forventes, at maveforandringerne påvirker soens almene tilstand. Grad 1 og 2 (lette forandringer) menes ikke at havde væsentlig sundhedsmæssig betydning for soen, hvorimod grad 3 og 4 (svære forandringer) med henholdsvis sårdannelse og forsnævring af spiserørets indmunding i maven, formentlig vil være forbundet med smerte, som specielt påvirker soens ædelyst. Effekten på den almene tilstand og foderoptagelsen vil også påvirke reproduktionen og soens moderegenskaber, derfor vil det ofte være disse forhold, som betinger en udsættelse fra besætningen, hvilket afspejler sig i driftslederens årsag til udsætning jf. tabel 1. Tabel 6. Obduktionsresultater for 263 søer: Maveforandringer i forhold til soens alder (kuld). Ingen (Grad 0) Lette forandringer (Grad 1-2) Svære forandringer (Grad 3-4) Kuld Antal % Antal % Antal % Kuld Kuld Kuld Det fremgår af tabel 6, at antallet af søer med ingen forandringer er nogenlunde konstant i forhold til soens alder - henholdsvis 31, 28 og 37%. Hvorimod det blandt søer med maveforandringer ser ud til, at de unge dyr er de mest belastede med hensyn til de svære maveforandringer. Et forhold som sås tydeligst blandt de selvdøde søer. En samlet analyse af de 263 obducerede dyr viste, at 181 søer svarende til 69 % havde større eller mindre led forandringer - jf. tabel 7. Tabel 7. Obduktionsresultater for 263 søer: Forandringer i venstre albueled angivet i hhv. antal og pct. Albueforandring Ledbetændelse Slidgigt Total Akut Kronisk uden blottet knogle blottelse af knogle Forandringer 13 5% 7 3% 74 28% 99 38% % Der kunne blandt de obducerede søer ikke påvises nogen sammenhæng mellem ledforandringer og soens alder jf. tabel 8. Tabel 8. Obduktionsresultater for 263 søer: Ledforandringer i forhold til kuld nr. Kuld nr. Forandringer i albueled

4 Antal % Kuld Kuld Kuld Nyrebækken- og blærebetændelse har tidligere været blandt de hyppigste dødsårsager i soholdet (Bering-Sørensen, 1967; Svendsen 1975). Men i denne undersøgelse har denne diagnose ikke været særlig markant, hvilket afspejles af den lave forekomst af søer med udfældninger og forandringer i urinblæren jf. tabel 9. Tabel 9. Obduktionsresultater for 263 søer: Forandringer i urinblæren. Grad Antal % Forandringer registreret i urinblæren: 0:ingen forandringer, 1: let udfældning af sediment, 2: blærebetændelse, 3: blærebetændelse m. sediment Ved brug af de medfølgende sokort var det muligt at sætte afgangstidspunktet i forhold til løbningen. Som det fremgår af figur 3 og 4 var tiden omkring faring et kritisk tidspunkt. Figur 3. Afgangstidspunktet i forhold til løbning for 169 aflivede søer Figur 4. Afgangstidspunktet i forhold til løbning for 94 selvdøde søer Diskussion Når driftslederne vælger at sende søer til slagtning, er det kun en femtedel af disse, der udsættes pga. alder. Det må formodes, at søerne er vurderet til en for lav produktivitet og derfor erstattes med en gylt. Det var derimod årsager som reproduktions- og benproblemer, der var de dominerende udsætterårsager. Det indebærer, at alt for mange søer udsættes tidligere, end det man med rette kunne forvente. Lucia et al. (2000) har tillige beskrevet, at det ofte er de unge søer (1. og 2. kuld) der udsættes på baggrund af reproduktions- og benproblemer, hvorimod ældre søer udsættes pga. nedsat produktivitet og alder. En af årsagerne til for tidlig udsættelse i forhold til det forventede potentiale, skyldes ifølge Close & Cole (2000), at kropsreserverne hos nutidens unge so ikke er opbygget tilstrækkeligt. Samtidig viste Dourmad et al. (1994) og Tantasuparuk et al. (2001), at utilstrækkelig foderoptagelse, specielt i farestalden, vil påvirke reproduktionen negativt i form af forøget tidsinterval fra fravænning til løbning, høj forekomst af manglende brunst og lav drægtigheds- og faringsprocent, så det ofte vil være disse forhold, der betinger soens for tidlige udsættelse fra besætningen. Hvis soens individuelle energibehov ikke opfyldes, vil dette resultere i nedsat holdbarhed (Dourmad et al., 1994; Sinclair et al., 2001). I undersøgelsen kunne det som udgangspunkt forventes, at der ville være en vis sammenhæng mellem årsag til aflivning af søer og de primære obduktionsdiagnoser. Sammenhængen kunne være svære at se hos de selvdøde, idet soen ofte bliver fundet død uden forudgående symptomer. Denne forventning blev bekræftet i vores undersøgelse, og det må derfor anbefales, at der i størst muligt omfang foretages obduktioner i besætningen på de selvdøde søer for derigennem, at danne et overblik over mulige indsatsområder i den enkelte besætning. For begge grupper aflivede som selvdøde - gælder det om at registrere dødsårsager for at følge udviklingen over tid. Pedersen & Brendstrup (1998) viste, at tidspunktet omkring faring er kritisk for soen. Der viste sig også i denne undersøgelse, at være en stærk stigning i dødelighed relateret til dette tidsrum. Deen et al. (2000) påpeger, at jo ringere soens almentilstand er ved indgang til farestalden jo større risiko for død i den efterfølgende periode. Ved obduktion blev der konstateret udbredte problemer med mave-tarm sundheden blandt søerne. Årsagen til forandringer i maven skal søges i en fysisk/kemisk påvirkning af slimhinden, der bl.a. afhænger af fodersammensætning, foderstruktur herunder brug af halm samt fodringsstrategi. Gentagne undersøgelser blandt slagtesvin viser, at en grov formalingsgrad af foderet har en klar gavnlig effekt på mavesundheden (Christensen, 2000). Det må formodes, at forholdene hos søer ikke adskiller sig meget fra det. Samtidig sås, at organdrejninger er udbredt i de fleste besætninger som årsag til dødsfald blandt søerne. Der hersker en del teorier omkring dette fænomen, men ingen undersøgelser har endnu kunnet klarlægge de egentlige årsager.

5 I lighed med tidligere undersøgelser (Christensen, 1995; Pedersen & Brendstrup, 1998; Irwin, 2002) viste benproblemer at være det dominerende problem blandt de aflivede søer. Ledlidelser i form af akutte og kroniske ledbetændelser, knoglebrud og knoglebetændelse udgjorde de hyppigste enkeltdiagnoser. Staldindretning og den daglige drift bør derfor sikre skridsikre, tørre gulve så antallet af skader på den baggrund bliver minimale. De unge søer var overrepræsenteret i obduktionsmaterialet i forhold til gennemsnitsalderen i besætningerne. Det kunne se ud til, at grundlaget for at nedbringe antallet af døde og aflivede søer i besætningen skal tage udgangspunkt i udvælgelse af poltene. En udvælgelse der i højere grad baseres på eksteriøret (benstilling) og håndtering af poltene under opvæksten - specielt i relation til opstaldning og fodring. Konklusion Der skal sættes målrettet ind over for sodødeligheden i den enkelte besætning, med det formål dels at øge den generelle holdbarhed af søerne i besætningen, dels at minimere andelen af dyr der bør aflives eller findes selvdøde i besætningen. En god handlingsplan sikrer en aktiv udsætterstrategi, således at udskiftningen af søer bliver så forudsigelig som mulig. Nærværende materiale peger specielt på følgende problemstillinger: unge dyr, dvs. gylte/1. lægssøer, er overrepræsenterede blandt slagtede, aflivede og selvdøde primære årsager til slagtning er: - ikke-drægtige søer primære årsager til aflivning er: - problemer i bevægeapparatet hvilket understøttes af obduktioner - uspecifik sygdom hvilket obduktioner sandsynliggør har sammenhæng til mave-tarmproblemer primære årsag til selvdød er: - drejning af indre organer - komplikationer i forbindelse med faring - mave-tarmproblemer Hver enkelt besætning skal, i samarbejde med sine rådgivere, derfor udarbejde sin egen handlingsplan med hensyn til strategi for hvorledes man minimerer andelen af udsættersøer samt hvordan disse søer håndteres. Handlingsplanen bør tage afsæt i kendskab til relevante nøgletal og oplysninger i forhold til udsatte søer. Det betyder, at der skal foretages løbende analyse af udsættersøer, det være sig såvel slagtede, aflivede og selvdøde søer med hensyn til: hvor mange søer der udsættes hvornår i cyklus udsætningen sker (hvilket staldafsnit og hvornår i forhold til hhv. løbning eller faring) hvilket lægnr. den udsatte so har hvad årsagen til udsætning er - er bør jævnligt foretages obduktioner, især på de selvdøde søer hvad soens fortid er - herunder oplysninger om fx langvarig faring, faringshjælp, huld, foderoptagelse, tidligere behov for aflastning mv. Disse tal bør være nøgletal på linie med øvrige nøgletal i bedriften. Med en sådan analyse kan besætningsejer i fællesskab med sine ansatte løbende vurdere om: dødeligheden i besætningen er op eller nedad gående, og om der er årstidsvariation om visse grupper af søer er mere udsatte end de øvrige, fx de unge dyr om bestemte tidspunkter i cyklus giver større risiko for udsætning, fx faring eller de første uger efter løbning om der er permanent eller periodiske problemer med aflivning/død, fx sommerperioden hvilke årsager til udsætning der er de primære, fx problemer med bevægeapparatet, faringssituationen eller følger af kompliceret faring, mv. På denne måde bliver opgaven med at vurdere og håndtere problemet væsentlig nemmere at gribe an. Udfra foreliggende undersøgelse vil der blive udarbejdet og udsendt materiale til checkliste og handlingsplan, som vil indeholde uddybning på følgende indsatsområder: Unge dyr/polte: Hvor skal der sættes ind? Opvækst af polte opstaldning og fodring Beregning af poltepuljens størrelse Udvælgelse af polte Tidspunkt for ibrugtagning af polten Håndtering af unge dyr i løsdrift Problemer med bevægeapparatet Udvælgelse af gode avlsdyr Tørt og skridsikkert gulv Minimering af risiko for konfrontationer mellem søer Hurtig udtagning af so med begyndende problemer Fodring Ikke-drægtige søer: Hvor skal der sættes ind? Strategi for løbning Håndtering af soen/gylten efter løbning Sterilitet Mave-/tarmproblemer (mavesår, drejning af organer): Hvor skal der sættes ind? Halm Udfodringsstrategi Komplikationer i forbindelse med faring: Soens konstitution Fodring i diegivningsperioden Korrekt fødselshjælp Med hensyn til håndtering af de enkelte dyr uanset symptom, alder m.v. - henvises til besætningsstrategi og checkliste omkring søer fra Landsudvalget for Svin. Referencer - Biering-Sørensen, U. (1967). Om den almindelige forekomst af cystitis og ascenderende pyelonephritis hos søer. Medlemsblad for Den Danske Dyrlægeforening 50: Christensen, G. (1995). Årsager til afgang af søer til destruktion. VeterinærInformation 2: Christensen, G. (2000). Mavesår. VeterinærInformation 2: Christensen, G. & Vestergaard, K. (2004). Slagtefund fra udvidet diagnostik (USK) på udsættersøer fra 10 sobesætningr. Meddelse nr. 657.

6 - Close, W.H. & Cole, D.J.A. (2000). Nutrition of sows and boars. Nottingham University Press, UK. - D Allaire, S., Drolet, R. & Chagnon, M. (1991). The causes of sow mortality: A retrospective study. Canadian Veterinary Journal 32: Deen, J., Xue, J.L., Irwin, C.K. & Geiger, J.O. (2000). A study of the epidemiology of sow mortality. Proceedings of the 16 th Congress of the International Pig Veterinary Society, Melbourne 2000: Paper Dourmad, J.Y, Etienne, M., Prunier, A. & Noblet, J. (1994). The effect of energy and protein intake of sows on their longevity: review. Livest. Prod. Sci. 40: Duran, C. O. (1994). Causes of sow mortality. Pig Journal 32: Irwin, C.K. (2000). Identifying causes of sow mortality. Proceedings of the 16 th Congress of the International Pig Veterinary Society, Melbourne 2000: Paper Lucia, T.Jr., Dial, G.D. & Marsh, W.E. (2000). Lifetime reproductive performance in female pigs having distinct reasons for removal. Livest. Prod. Sci. 63: Pedersen, P. N. & Brendstrup, A.B. (1998). Dødsårsager hos søer. Landsudvalget for Svin. Erfaring nr Sinclair, A.G., Bland, V.C., & Edwards, S.A. (2001). The influence of gestation feeding strategy on body composition of gilts at farrowing and response to dietary protein in a modified lactation. J. Anim. Sci. 79: Svendsen, J., Nielsen, N. C., Bille, N. & Riising, H. J. (1975). Causes of Culling and Death in Sows. Nordisk Veterinær-Medicin 27: Tantasuparuk, W., Lundeheim, N., Dalin, A.M., Kunavongkrit, A. & Einarsson, S. (2001). Weaning-to-service interval in primiparous sows and its relationsship with longevity and piglet production. Livest. Prod. Sci. 69: Øvrige deltagere: Laboratorieleder, dyrlæge Birgitta Svensmark, tekniker Peter Nøddebo Hansen og chauffør Søren Hansen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. Appendiks 1 Udsætterårsager for søer/gylte. Hændelse: Angiver hvordan soen forlod besætningen. 2. slagtet 3. selvdød 5. aflivet 9. kasseret ( bruges kun efter kode 2. slagtet ) 11. solgt levende Årsag: Angiver hvorfor det overhovedet blev overvejet at udsætte soen. 1. For mange i holdet - holdet viste sig at blive for stort, så det blev besluttet at udsætte de dårligste søer 2. Manglende brunst - soen er ikke kommet i brunst indenfor forventet tidspunkt 3. Ikke drægtig - soen har vist brunst efter løbning, er testet ikke drægtig eller viste ikke tydelige tegn på drægtighed 4. Dårlige moderegenskaber - soen passede ikke pattegrisene godt nok 5. Sygdom 6. Skader 7. Adfærd - dyrets adfærd skabte problemer i produktionen (overfor dyr / menneske / teknik) 8. Andet (skriv denne aktuelle årsag) Baggrund: Angiver, hvorfor netop denne so blev udsat. Der kan benyttes to koder for hver udsat so (BSO-koder) Reproduktion Sygdom Skader 610. brunstmangel 200. luftvejslidelse 780. tilskadekomst/slagsmål 630. ikke drægtig 300. fordøjelsesforstyrrelse 785. vulvabid 640. abort 370. tarmslyng/ tarmblødning 786. skuldersår 660. flåd efter løbning 380. udskudt endetarm 683. bedækningsskade 400. hudlidelse Huld 450. knuderosen 920. mager/utrivelig Faring og diegivning 620. nyre-/ blærebetændelse 927. fed 510. flåd efter faring 650. yversvamp 513. tilbageh foster/ efterbyrd 800. hjerne-/ nervelidelse Adfærd 520. farefeber 960. bylder/blodforgiftning 583. aggressiv overfor grise/griseæden 522. mælkemangel 971. angst 530. yverbetændelse Bevægelsesproblemer 972. aggressiv overfor dyr 540. fødselshjælp 720. klovlidelse 973. aggressiv overfor mennesker 570. svagfødte grise 722. klovbyld 572. for få levendefødte 725. forvoksede klove Avl 573. for mange dødfødte 770. brud/udskridning 55. lavt avlsindex 760. svømmere 970. alder 910. pattelidelse Sonr. Dato Hændelse Årsag Baggrund 1 Baggrund 2

7 Gå til top