vejledning til ansøgning om patent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vejledning til ansøgning om patent"

Transkript

1 vejledning til ansøgning om patent

2 In d h o l d Hvad kan patenteres - hvornår og hvordan?... 1 Sådan søger du patent i Danmark praktiske eksempler... 6 Hvordan behandles ansøgningen? Patentbeskyttelse i flere lande Biblioteks-liste... 54

3 Hvad kan patenteres hvornår og hvordan? Har du gjort en opfindelse eller eventuelt fået overdraget rettighederne til en opfindelse, har du ret til at få patent på opfindelsen, hvis du søger om det. Patentloven kræver, at en række betingelser er opfyldt, for at en opfindelse kan patenteres - nogle af de vigtigste beskriver vi nedenfor. Betingelser for patentering Først og fremmest skal der være tale om en praktisk nyskabelse dvs. man skal kunne præsentere eller forklare en praktisk gennemførelse af en idé og altså ikke blot idéen i sig selv. Man kan f.eks. ikke få patent på den ide at lave et viskerblad, som ikke laver striber på ruden, men derimod nok på en bestemt udformning af viskerbladet, så det ikke laver striber. Nogle opfindelser er på forhånd udelukket fra patentering. Det gælder bl.a. opdagelser, matematiske metoder eller opfindelser, som udelukkende har kunstnerisk eller dekorativt indhold. Der kan heller ikke udstedes dansk patent på computer-programmer, plantesorter eller dyreracer. For at man kan få patent, skal opfindelsen være ny ikke kun i Danmark, men i hele verden. Den må fx ikke have været publiceret i tidsskrifter, patenter eller patentansøgninger, i brochurer eller lignende ej heller offentliggjort gennem foredrag, udstillinger eller anden form for udnyttelse. Opfindelsen må altså ikke være kendt af en ubestemt kreds af mennesker. Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra den kendte teknik på området. Det afgørende er, hvilken teknik der rent faktisk viser sig at være kendt på ansøgningstidspunktet, ikke hvilken teknik opfinderen havde kendskab til da han/hun gjorde opfindelsen. Undersøgelser på forhånd Mange flere opfindelser end man skulle tro, er allerede kendt i forvejen. Det viser sig ofte, at der allerede er udstedt patent på opfindelsen, enten her i landet eller i udlandet. Det er derfor altid en god idé før patentansøgningen indsendes at undersøge, om opfindelsen er kendt, eller om den helt eller delvis er patentbeskyttet. 1

4 Denne undersøgelse kan du eventuelt foretage ved»selvstudium«hos Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor der er mulighed for bl.a. at studere patenter og patentansøgninger fra en lang række lande. Vi stiller gratis en pc til rådighed, så du på egen hånd kan søge i forskellige online databaser for danske og udenlandske patenter, varemærker, brugsmodeller og design. Databaserne er systematisk opdelt, hvilket gør det muligt ret præcist at afgrænse det område, du er interesseret i at undersøge. Patent- og Varemærkestyrelsens medarbejdere yder gerne hjælp med hensyn til tilrettelæggelsen af din undersøgelse. Ønsker du ikke selv at foretage denne vigtige forhåndsundersøgelse, er du velkommen til at rette henvendelse til Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis medarbejdere/specialister på det pågældende område foretager undersøgelsen for dig mod timebetaling. Undersøgelse i danske patenter og i Dansk Patenttidende kan i øvrigt også foretages på en række biblioteker landet over (se listen over disse biblioteker på side 15). Du skal dog i denne forbindelse være opmærksom på, at samlingerne på disse biblioteker ikke nødvendigvis er komplette. Som regel omfatter samlingerne kun materiale efter et bestemt årstal. Under forudsætning af, at du opnår patent på din opfindelse, vil patentet gælde fra ansøgningens indleveringsdato. Dagen efter indleveringen kan du derfor offentliggøre opfindelsen vise den frem uden at du mister nogen ret i den forbindelse. Hvis du ønsker at søge patent i udlandet, må du dog være opmærksom på reglerne om offentliggørelse og prioritet, som er omtalt på side Designbeskyttelse I forbindelse med indlevering af en patentansøgning, bør du endvidere være opmærksom på, at mange opfindelser også har et design (den ydre form), som kan designbeskyttes, hvis du indsender en ansøgning herom og designet i øvrigt opfylder betingelserne for registrering. Patentansøgningen og designansøgningen bør indsendes samtidig, da de i visse tilfælde kan blokere for hinanden. Brugsmodelbeskyttelse Hvis din opfindelse ikke kan patenteres, fordi den ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik, kan det være muligt at søge den registreret som brugsmodel. Denne beskyttelsesform stiller ikke så store krav til, hvor meget et nyt produkt skal adskille sig fra det, der kendes i forvejen. De særlige regler, der gælder for denne beskyttelsesform, fremgår af»vejledning til ansøgning om brugsmodel«, som du kan finde på vores hjemmeside (www.ip-guiden.dkpto.dk). 2

5 Sådan søger du patent i Danmark Hvis du ønsker at ansøge om patent på en opfindelse, skal du indsende din ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Det kan du gøre på flere måder, enten kan du sende din ansøgning til: Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Allé 81, 2630 Taastrup eller indlevere din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside (www.dkpto.dk/ansoeg-online.aspx) Du er velkommen til at kontakte vores kundecenter for at få ansøgningsblanketten tilsendt pr. post eller for yderligere information og vejledning. Når du ansøger om patent, skal du betale et grundgebyr, og evt. tillægsgebyr, hvis du har flere end 10 patentkrav. Du kan få oplysning om de gældende gebyrer på vores hjemmeside (http://www.dkpto.dk/produkter/prislister.aspx), eller ved henvendelse til vort kundecenter tlf.: Gebyrerne tilbagebetales ikke heller ikke selv om ansøgningen ikke fører til patent. Ansøgningens udformning En patentansøgning består af følgende bilag: Ansøgningsblanket Beskrivelse, evt. med tegning Patentkrav Sammendrag Teksten i de nævnte bilag kan være på engelsk, dansk, norsk eller svensk. Hvis du vælger at indlevere teksten på et andet sprog end dansk, skal du være opmærksom på at du senere i forløbet vil blive bedt om at oversætte hele eller dele af din ansøgning til dansk. Ansøgningsblanket Du kan finde ansøgningsblanketten på vores hjemmeside: (http://www.dkpto.dk/vaerktoejer/blanketter--formularer.aspx), men du er også velkommen til at kontakte vores kundecenter for at få ansøgningsblanketten tilsendt per post. Blanketterne skal bl.a. udfyldes med navn og adresse på både opfinder og ansøger tillige med en kort titel på opfindelsen. Flere kan søge i fællesskab. Af praktiske grunde sender Patent- og Varemærkestyrelsen automatisk al korrespondance til den ansøger, der står først på ansøgningsblanketten. 3

6 Denne ansøger anses herefter som bemyndiget til at modtage meddelelser på de andres vegne. Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du ønsker, at en anden ansøger, eller alle de andre ansøgere, skal modtage korrespondancen, så skal du markere dette ved at understrege de pågældende navne på ansøgningen. Såfremt du vælger at lade dig repræsentere ved fuldmægtig, vil al korrespondance ske med denne. Beskrivelse Beskrivelsen skal indeholde en nærmere forklaring af opfindelsen. Du skal forklare, hvad der er kendt i forvejen, hvad der er det nye ved opfindelsen og hvilken teknisk virkning man opnår ved opfindelsen i sammenligning med den kendte teknik. Beskrivelsen skal ligeledes indeholde en gennemgang af, hvordan opfindelsen kan realiseres i praksis. Gennemgangen skal være så tydelig, at en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan udøve eller realisere opfindelsen. Ofte er det i øvrigt nødvendigt at tydeliggøre gennemgangen ved hjælp af en eller flere tegninger. Tegning Tegningen skal illustrere opfindelsen. Det er ikke nødvendigt at medtage andre detaljer end dem, der viser principperne i opfindelsen. Tegningen skal være på separat ark, som holdes adskilt fra beskrivelsen. De enkelte detaljer på tegningen forsynes med tal og/eller bogstaver, således at man kan henvise til dem i beskrivelsen. Består tegningen af mere end én figur, skal figurerne nummereres. Tegningen må ikke indeholde egentlige forklaringer. Det kan dog i ganske særlige tilfælde, som f.eks. i blokdiagrammer være nødvendigt at angive hvad de enkelte dele viser. Patentkrav Et patentkrav skal karakterisere den opfindelse, der ønskes patenteret. Kravet skal bestå af en indledning, der angiver den teknik, som er det nærmeste grundlag for opfindelsen(teknikkens standpunkt). Dernæst en kendetegnende del, som angiver det, der er nyt og specielt for opfindelsen. Den kendetegnende del skal indledes med ordene»kendetegnet ved«eller lignende som markering af, at herefter følger det, der er nyt. Beskrivelse og krav skal svare til hinanden i angivelsen af, hvad der er nyt. 4

7 Flere patentkrav i samme ansøgning Man kan få patent på både produkter, apparater, fremgangsmåder (metoder) og anvendelser, men hvert patentkrav må kun angå en enkelt af disse typer. Der må gerne være flere patentkrav i samme ansøgning også af hver sin type, forudsat at de angår den samme opfindelse. Kravene skal så nummereres i rækkefølge. Patentkrav formuleres typisk på den måde, at det første krav beskriver opfindelsen i den bredeste forstand udelukkende ved hjælp af de tekniske træk(midler), som er nødvendige for at opfindelsen fungerer sådan som det er forklaret i beskrivelsen. I de efterfølgende patentkrav beskrives de mere detaljerede udførelsesformer af opfindelsen. Hvis man opbygger sit kravsæt på denne måde er det vigtigt, at de efterfølgende krav indledes med en henvisning til de foregående krav, se eksemplet på side 9. Sammendrag Sammendraget skal indeholde et kortfattet resume af ansøgningen (højst 150 ord). Det skal fremgå af sammendraget, hvilket teknisk problem, der skal løses og hvordan det i princippet løses. Det skal ligeledes fremgå, hvor opfindelsen især kan anvendes. Hvis ansøgningen indeholder en tegning, vælges den figur, der bedst illustrerer opfindelsen. Sammendraget skal endvidere indeholde henvisningstal til de væsentlige enkeltdele af denne figur. Sammendraget skal skrives på et separat ark. Generelle bestemmelser Beskrivelse, krav, tegning og sammendrag skal være i format A4 (29,7 x 21 cm) på hvidt papir. Teksten skal være skrevet med maskinskrift med 1 ½ linjeafstand, og alle bilagene skal være så tydelige, at de kan anvendes til trykning. Hver 5. linje i beskrivelse og krav skal forsynes med linjenummer, ligesom hver side skal nummereres. Endvidere skal beskrivelsen forsynes med en forside (uden sidenummer) med dato, ansøgerens navn og adresse samt opfindelsens titel. 5

8 EKSEMPEL 1 På denne og de følgende sider vises et eksempel på, hvordan den unummererede forside samt beskrivelse, krav, sammendrag og tegning til en ansøgning skal udfærdiges. De trykte bemærkninger i marginen skal ikke medtages. De er kun angivet her for at lette oversigten over, hvordan beskrivelse, krav og sammendrag skal udformes. Dato for ansøgningens indlevering Ansøgerens navn og adresse Spændeorgan til fastspænding af en tand på en fjedertandsharves bærestang. 6

9 2-3 cm EKSEMPEL 1 Opfindelsen angår (svarer til krav 1 s indledning) Teknikkens Standpunkt Opfindelsen angår et spændeorgan til fastspænding af en tand på en fjedertandsharves bærestang. Spændeorganet er af den art, der består af et spændestykke, som er bukket i en vinkel, der i det væsentlige er ret. Spændestykkets ene gren har et hul til at optage harvetanden, når spændeorganet er i brug. Dets anden gren har et hul for en spændebolt, som under spændeorganets brug tillige går gennem et hul i harvetanden, og denne anden gren af spændestykket har desuden i nærheden af vinkelbukningen en svag, elastisk deformerbar indbukning, som vender ind modbærestangen. Ved de kendte spændeorganer af denne art har der som spændebolt været anvendt konventionelle maskinbolte, idet det dog fra dansk patent nr er kendt at anvende en spændebolt, hvorpå der er udformet en ekscentrisk del, der tjener til at fastklemme spændestykket ved passende drejning af bolten i hullet i spændestykkets anden gren. 2,5-4 cm Principielt kan der ved den fra dansk patent nr kendte konstruktion således opnås en fire sidet fastspænding af bærestangen. Det kræver imidlertid en forholdsvis omstændelig tilspænding af bolten, idet der ved anvendelse af to skruenøgler må tilvejebringes dels en sædvanlig tilspænding af bolten, dels en efterspænding heraf for at sikre en korrekt drejestilling af den ekscentriske del af bolten. Når det tages i betragtning, at en fjedertandsharve har et stort antal tænder, der forholdsvis hyppigt skal efterspændes i brug, er den relativt komplicerede tilspænding en klar ulempe ved de kendte spændestykker. 2-3 cm Det særlige, der opnås i forhold til teknikkens standpunkt: De midler, der anvendes for at opfindelsens specielle virkning kan opnås (svarer til krav 1 s kendetegnende del): Spændeorganets virkemåde: Ved opfindelsen tilvejebringes et spændeorgan af den indledningsvis nævnte art, men som kan tilspændes ved hjælp af blot én skruenøgle. Samtidig sikres en firesidet fastspænding af bærestangen, når blot bolten er spændt tilstrækkeligt ved hjælp af skruenøglen. Dette opnås ifølge opfindelsen ved et spændeorgan af den indledningsvis nævnte art og kendetegnet ved, at spændebolten har et kileformet hoved, hvis akse danner en vinkel med selve boltens akse. Det kileformede hoved vil under tilspændingen sidde udrejeligt fast i det hul, som er udformet i spændestykkets anden gren, og den skrå placering af kilehovedet vil automatisk trække bærestangens sideflade i anlæg mod bolteskaftet samtidig med, at spændestykkets anden gren presses ned mod bærestangens øvre flade. Der opnås således en firesidet fastklemning, når blot bolteforbindelsens møtrik tilspændes med en passende kraft. Omtale af krav 2: 45 I en særlig udførelsesform for spændeorganet ifølge opfindelsen er den frie ende af spændestykkets anden gren bukket indad mod harvetanden i en sådan vinkel, at kanten af denne ende ikke går mod harvetanden i den fuldt spændte tilstand. Herved opnås et bedre anlæg mellem spændeboltens kileformede hoved og hullets væg, selvom hullet på simpel måde er udført som et glat hul. 2-3 cm 7

10 EKSEMPEL 1 Omtale af krav 3: Figurfortegnelse: 5 10 I en anden udførelsesform kan spændestykkets boltehul og boltehovedets tværsnit i det væsentlige være rektangulære, fortrinsvis kvadratiske. Herved opnås et bedre anlæg mellem spændebolten og bærestangens kant, idet dette anlæg sker i hele spændeboltens bredde. Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et spændeorgan ifølge opfindelsen med monteret harvetand, men ikke tilspændt, og fig. 2 det samme, men i tilspændt tilstand. Detaljeret forklaring af, hvad der vises på tegningen: I fig. 1 og 2 ses et snit gennem en bærestang 1, som ved harver også benævnes bullen. Til denne fastgøres en harvetand 2 ved hjælp af et spændestykke 3 bestående af to i det væsentlige vinkelret på hinanden stående grene 4 og 5. Den ene gren 4 har et hul 6, hvor igennem harvetanden 2 strækker sig. Den anden gren har også et hul 7, der i den viste udførelsesform er anbragt ved en mod bærestangen 2 gående bukning 8 af grenen 5. Gennem hullet 7 går en spændebolt 9, som også går gennem et hul i harvetanden 2 og som ved hjælp af en møtrik 10 kan spændes, idet boltens hoved 11 er kileformet med det største tværsnit større end diameteren i hullet 7. Aksen for det kileformede boltehoved 11 danner en vinkel med selve boltens akse. Bukningen 8 og hullet 7 er fortrinsvis således afpasset i forhold til hinanden, at spændebolten 9 i tilspændt tilstand med sit kileformede hoved 11 ligger an mod hullets væg i hele dettes udstrækning. Hullet 7 er endvidere placeret således, at ved tilspænding af bolten 9 går denne med et stadigt stigende tryk mod den øvre kant af bærestangen 1, hvis anden kant går mod spændestykkets gren 4. Herved opnås en sikker fastklemning af spændestykket 3 i bærestangens højderetning. Bukningen 8 er udført på en sådan måde, at endekanten af spændestykkets gren 5 i den tilspændte tilstand er i en vis afstand a fra harvetanden Fastklemning af bærestangen opnås ved, at denne ved tilspænding klemmes mellem harvetanden 2 og spændestykkets gren 5. For yderligere at understøtte denne fastklemning har spændestykkets anden gren 5 nær vinkelbukningen en mod bærestangen 1 gående indbukning 12. Herved får man en effektiv fastklemning om den del af bærestangen 1, der gennem harvetanden 2 får den største påvirkning samtidig med, at den øvre del af denne gren 5 ved tilspændingen kommer til at ligge an mod bærestangen 1, således at muligheden for slør i nogen retning praktisk taget er elimineret. 8

11 EKSEMPEL 1 Den kendte teknik: De nye midler, der anvendes iflg. opfindelsen Udførelsesformer for opfindelsen: P a t e n t k r a v 1. Spændeorgan til fastspænding af en tand (2) på en fjedertandsharves bærestang (1), og af den art, der består af et i det væsentlige i en ret vinkel bukket spændestykke (3), hvis ene gren (4) har et hul til under spændeorganets brug at optage harvetanden (2), og hvis anden gren (5) har et hul for en spændebolt (9), som tillige går gennem et hul i harvetanden (2), og i hvilken anden gren (5) der i nærheden af vinkelbukningen er udformet en svag, mod bærestangen (1) gående elastisk deformerbar indbukning (12), k e n d et e g n e t ved, at spændebolten (9) har et kileformet hoved (11), hvis akse danner en vinkel med selve boltens akse. 2. Spændeorgan ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at spændestykkets (3) anden gren (5) i sin frie ende (7) er bukket indad mod harvetanden i en sådan vinkel, at kanten af denne ende ikke går mod harvetanden i den fuldt tilspændte tilstand. 3. Spændeorgan ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n et ved, at spændeorganets boltehul (8) og boltehovedets (11) tværsnit er i det væsentlige rektangulære, fortrinsvis kvadratiske. 9

12 EKSEMPEL 1 10

13 EKSEMPEL 1 S a m m e n d r a g Spændeorgan til fastspænding af en tand på en fjedertandsharves bærestang. Et spændeorgan til fastspænding af en tand på en fjedertandsharves bærestang (1) består af et vinkelbukket spændestykke (3), hvis ene gren (4) har et hul til optagelse af harvetanden (2). Spændestykkets anden gren (5) har et hul(8) til en spændebolt (9). Spændebolten (9) går under spændeorganets brug tillige gennem et hul i harvetanden (2).Grenen (5) har i nærheden af vinkelbukningen en svag, ela-stisk deformerbar indbukning (12), som under brugen ligger an mod bærestangen (1). Spændebolten (9) har et kileformet hoved (11), hvis akse danner en vinkel med selve boltens akse. Det kileformede hoved (11) vil sidde udrejeligt fast i hullet (8) i spændestykkets gren (5). På grund af kilehovedets (11) skrå placering vil bærestangens (1) sideflade automatisk trækkes hen til anlæg mod bolteskaftet, når bolten (9) tilspændes, og da spændestykkets gren (5) samtidig presses ned mod bærestangens (1) øvre flade, opnås en firesidet fastklemning ved simpel tilspænding af boltens møtrik (10). 11

14 EKSEMPEL 2 12

15 EKSEMPEL 2 DK B 13

16 EKSEMPEL 2 DK B 14

17 EKSEMPEL 2 DK B 15

18 EKSEMPEL 2 DK B 16

19 EKSEMPEL 3 17

20 EKSEMPEL 3 DK B 18

21 EKSEMPEL 3 DK B 19

22 EKSEMPEL 3 DK B 20

23 EKSEMPEL 3 DK B 21

24 EKSEMPEL 3 DK B 22

25 EKSEMPEL 3 DK B 23

26 EKSEMPEL 4 24

27 EKSEMPEL 4 DK B 25

28 EKSEMPEL 4 DK B 26

29 EKSEMPEL 4 DK B 27

30 EKSEMPEL 4 DK B 28

31 EKSEMPEL 4 DK B 29

32 EKSEMPEL 4 DK B 30

33 EKSEMPEL 4 DK B 31

34 EKSEMPEL 4 DK B 32

35 EKSEMPEL 4 DK B 33

36 EKSEMPEL 5 34

37 EKSEMPEL 5 DK B 35

38 EKSEMPEL 5 DK B 36

39 EKSEMPEL 5 DK B 37

40 EKSEMPEL 5 DK B 38

41 EKSEMPEL 5 DK B 39

42 EKSEMPEL 5 DK B 40

43 EKSEMPEL 6 DK B 41

44 EKSEMPEL 6 DK B 42

45 EKSEMPEL 6 DK B 43

46 EKSEMPEL 6 DK B 44

47 EKSEMPEL 6 DK B 45

48 EKSEMPEL 6 DK B 46

49 EKSEMPEL 6 DK B 47

50 EKSEMPEL 6 DK B 48

51 Hvordan behandles ansøgningen? Når din patentansøgning er indleveret/indsendt, gennemgår vi den først for formelle mangler. Vi undersøger i den forbindelse, om ansøgningsgebyret, samt eventuelt tillægsgebyr for hvert patentkrav ud over 10, er betalt, og om ansøgningen indeholder beskrivelse, krav og sammendrag på dansk. Det er dog muligt at få sin ansøgning nyhedsundersøgt og patenterbarhedsvurderet på basis af en norsk, svensk eller engelsksproget ansøgning. Bliver ansøgningsgebyret, der omfatter såvel grundgebyr som tillægsgebyr for hvert patentkrav ud over 10, ikke betalt ved indlevering af ansøgningen gives 1 måneds frist til at betale dette. Står du ikke selv som opfinder, kontrolleres det ligeledes, om opfinderen har overdraget dig retten til at søge patent (overdragelseserklæring). Hvis der konstateres mangler i forbindelse med formalitetsbehandlingen, får du meddelelse herom med anmodning om at bringe forholdene i orden. Meddelelsen kommer så hurtigt som muligt normalt 1-2 måneder efter indleveringen. Først når alle formelle ting er i orden, går sagen til videre behandling hos en af Patent- og Varemærkestyrelsens tekniske specialister. Teknisk sagsbehandling Ved den tekniske sagsbehandling undersøges det, om opfindelsen opfylder de forskellige betingelser for at kunne patenteres. Fx undersøges det, om opfindelsen er ny og om den adskiller sig væsentligt fra kendt teknik. Ligeledes vurderes det, om patentkravet/kravene karakteriserer opfindelsen klart nok og om beskrivelsen er tilstrækkelig tydelig. Herefter modtager du et brev fra den tekniske sagsbehandler, der fortæller, om ansøgningen kan godkendes. Det sker normalt 6-10 måneder efter at ansøgningen er indleveret. Sædvanligvis vil brevet indeholde en liste over nødvendige rettelser og eventuelle tydeliggørelser, men det kan også være, at sagsbehandleren mener, at opfindelsen ikke kan patenteres f.eks fordi den er kendt. Du skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at der er tale om en foreløbig vurdering og altså ikke om en endelig afgørelse. Ønsker du sagen viderebehandlet i Patent- og Varemærkestyrelsen, må du under alle omstændigheder svare på brevet fx med dine argumenter mod sagsbehandlerens synspunkter eller ved at foretage de krævede rettelser. Du kan også bede om at få et møde med sagsbehandleren. Sådan kan der ske en brevveksling flere gange mellem ansøger og sagsbehandler, men normalt vil ansøgningen være endelig afgjort ca. 3 år fra indleveringen dvs. godkendt eller afslået. Som det fremgår af ovenstående må du altså gerne ændre i ansøgningen under behandlingen fx formulere beskrivelse og krav med andre ord eller på en anden måde. Det er dog ikke tilladt at indføje nye detaljer eller videreudviklinger af opfindelsen. 49

52 Det, der søges patent på, skal fremgå af ansøgningen allerede ved indleveringen. Sammendraget skal dog typisk ikke ændres under den tekniske sagsbehandling. Udstedelse af patent Godkender vi ansøgningen, får du besked om, at patentet kan meddeles. Det betyder, at et patentskrift skal trykkes og offentliggøres, således at andre får mulighed for at se hvad der er udstedt patent på og evt. gøre indsigelse mod patentet. Omkostningerne i forbindelse med patentmeddelelsen betales af ansøgeren. Publiceringsgebyr skal bl.a. bruges til dækning af omkostningerne til trykning. De gældende publiceringsgebyrer kan findes på vores hjemmside (www.dkpto.dk/produkter/ prislister.aspx) eller oplyses ved henvendelse til Patent- og Varemærkestyrelsen. Det samme gælder de årsgebyrer, der skal betales for såvel patentansøgninger som for patenter, for at disse opretholdes. Gebyret for ansøgninger skal betales, uanset om ansøgningen fører til patent eller ej. Gebyrerne forfalder til betaling en gang om året i den måned, ansøgningen blev indleveret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den sidste i måneden. Alle gebyrer betales forud, men gebyret for de første to år skal dog først betales sammen med gebyret for tredje år, dvs. efter ca. to år. Der er mulighed for at søge om udsættelse af betaling af årsgebyrer, hvis betalingen vil give dig betydelige vanskeligheder. Det er dog en forudsætning, at du selv er opfinderen. 50

53 Patentbeskyttelse i flere lande Patent i udlandet Et patent udstedt i Danmark giver kun beskyttelse her i landet, ligesom et udenlandsk patent ikke giver nogen beskyttelse herhjemme. I princippet skal du ansøge om at få udstedt patent i hvert enkelt land, hvor du er interesseret i at have eneret til udnyttelse af opfindelsen. Det gør du som udgangspunkt ved at indlevere en patentansøgning på det nationale sprog i hvert enkelt land, du er interessert i. Der findes imidlertid nogle regionale og internationale patentordninger, som gør det lettere og billigere at opnå patentbeskyttelse i flere lande. Der findes overordnet set to væsentlige internationale patentordninger. En international ordning, Patent Cooperation Treaty (PCT) der administreres af World Intellectual Property Organization (WIPO), og en europæisk ordning, den Europæiske Patent Konvention (EPK) der administreres af European Patent Office (EPO).. Med disse ordninger er der flere valgmuligheder, når det drejer sig om at ansøge patent i Danmark og i udlandet. Det er også muligt at kombinere de forskellige ordninger. Det kan være en god ide at starte med en dansk ansøgning, som så kan danne basis for en international eller europæisk ansøgning. Fordelen ved det er især, at du på en billig måde får lavet en første vurdering af din opfindelse, inden du beslutter dig for, om du vil betale de noget højere omkostninger, der er forbundet med at få patent i flere lande. Godkendes den danske ansøgning, er der gode chancer for, at en tilsvarende ansøgning i andre lande også kan godkendes. Hvis du vil undgå risikoen for, at en anden kommer dig i forkøbet i udlandet, skal de udenlandske ansøgninger indleveres, inden der er gået et år fra indleveringen af den danske ansøgning. Derved opnås ret til at kræve prioritet fra den danske ansøgning, dvs. at dine udenlandske ansøgninger, hvad angår nyhed og opfindelseshøjde, bliver betragtet som indleveret samtidig med den danske. Nedenfor kan du læse lidt mere om de to internationale ordninger. PCT (Patentsamarbejdstraktaten) Med PCT-ordningen kan du ansøge patent i mange lande samtidig, men i første omgang kun indlevere din ansøgning i et land. I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der modtager PCT- ansøgninger. Ved indleveringen af en PCT- ansøgning får du en kvittering for indleveringsdatoen. Herefter sender Patent- og Varemærkestyrelsen ansøgningen videre til behandling hos en PCT-sagsbehandlende myndighed. Du skal vælge, hvilken PCT-myndighed, der skal behandle din ansøgning. Som dansk ansøger har du mulighed for at vælge Nordisk Patent Institut, den svenske patentmyndighed eller den europæiske patentmyndighed. Nordisk patentinstitut er en samarbejdsorganistion mellem Patent- og Varemærkestyrelsen, den norske patent myndighed (Patentstyret) og den Islandske patentmyndighed (Einkaleyfastofan). Den behandlende myndighed foretager en nyhedsundersøgelse og en første patenterbarhedsvurdering af ansøgningen. 51

54 Hvis du efter den indledende, centrale behandling af PCT- ansøgningen vil videreføre ansøgning, skal du gøre det nationalt i hvert enkelt af de lande, du er interessert i at få udstedt patent i. Det betyder, at du skal indlevere ansøgningen til de nationale patentmyndigheder på det nationale sprog i de respektive lande. Hvert land vurderer efterfølgende, om du kan få patent på din opfindelse i landet. Fordelen ved PCT-ordningen er blandt andet: indlevering ét sted ét sæt formalitetsregler international publicering international nyhedsundersøgelse international patenterbarhedsundersøgelse mulighed for ændring af den internationale patentansøgning inden videreførsel til de nationale myndigheder indlevering af oversættelse og betaling af nationale gebyrer udsættes til 31 måneder fra prioritetsdagen, og kun såfremt ansøgningen ønskes videreført. PCT-ordningen starter med en central behandling, men ender i national færdig behandling af ansøgningen og resulterer i en række nationale patenter. Sådan foregår det Du kan hente ansøgningsskemaet (PDF-format) på vores hjemmside. Ansøgningen kan indsendes elektronisk eller i papir. Se priserne for PCT-ansøgninger på vores hjemmeside. EPK (Den Europæiske Patent-konvention) Med det europæiske patentsamarbejde kan du indlevere en europæisk patentansøgning (EP ansøgning) i Danmark og krydse af på ansøgning, hvilke europæiske lande, dit patent skal gælde i. En europæisk ansøgning kan også omfatte Danmark. Den europæiske Patentmyndighed, European Patent Office (EPO), er en regional patentmyndighed i Europa, som Danmark sammen med en række andre europæiske lande er medlem af. Hvis du indleverer en europæisk patentansøgning, skal du i ansøgningen vælge hvilke lande, ansøgning skal omfatte, eksempelvis Danmark, Tyskland og Sverige. Du kan indlevere ansøgningen til Patent- og Varemærkestyrelsen, som så giver ansøgning en indleveringsdato og sørger for at videresende den til EPO. Sådan gør du: Du finder det Europæiske patentansøgningsskema (PDF) på EPOs hjemmeside. Ansøgningen kan indsendes elektronisk eller i papir. Se priserne for EP-patenter på vores hjemmside. 52

55 Yderligere information Står du for at skulle søge om patent i udlandet, vil du finde uddybende information i brochuren»en verden af patenter«. Brochuren og blanketter til PCT- og EPK-ansøgninger fås ved henvendelse til Patent- og Varemærkestyrelsens kundecenter på tlf

56 Biblioteks-liste Alle biblioteker i landet har via på Internettet adgang til flere end 35 millioner patentskrifter fra hele verden. Alle biblioteker har også elektronisk adgang til Dansk Patenttidende via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside på Internettet. En række danske biblioteker har også adgang til Global Indeks Database (GID), som giver on-line adgang til Patent- og Varemærkestyrelsens samling af patenter og patentansøgninger. Det drejer sig om: Danmarks Tekniske Videncenter - DTV Odense Tekniske Bibliotek Århus Tekniske Bibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Risø Bibliotek Vitus Bering - Teknisk-Merkantilt Bibliotek Syddansk Universitets Bibliotek Odense Tekniske Bibliotek har en fysisk samling af alle danske patenter emneopdelt. 54

Vejledning til brug ved ansøgning om patent

Vejledning til brug ved ansøgning om patent Vejledig til brug ved asøgig om patet Idhold: Hvad ka pateteres hvorår og hvorda? 1 Såda søger De patet i Damark 3 Et praktisk eksempel 5 Hvorda behadles asøgige? 12 Patetbeskyttelse i flere lade 14 Biblioteks-liste

Læs mere

FRA IDÉ TIL KOMMERCIEL SUCCES

FRA IDÉ TIL KOMMERCIEL SUCCES FORRETNINGSVÆRKTØJER FRA IDÉ TIL KOMMERCIEL SUCCES En praktisk guide om, hvordan du kommer fra idé til kommerciel succes og undgår kostbare fejl undervejs Britta K. Thomsen JurisConsult Fra idé til kommerciel

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem?

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? September 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Tidligere på året offentliggjorde Udbudsrådet en analyse

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

DEN DANSKE DOMMERFORENING. Vejledning om behandling af civile sager ved byretterne (opdateret 9. januar 2015)

DEN DANSKE DOMMERFORENING. Vejledning om behandling af civile sager ved byretterne (opdateret 9. januar 2015) DEN DANSKE DOMMERFORENING Vejledning om behandling af civile sager ved byretterne (opdateret 9. januar 2015) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Overvejelser inden sagsanlæg... 4 2.1. Drøftelse

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Helhedsorienteret sagsbehandling Revideret september 2008 1. Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hvilke problemstillinger beskrives i pjecen 1. 1 Hvad er problemet

Læs mere

FUNDRAISING FOR BEGYNDERE

FUNDRAISING FOR BEGYNDERE 2 FUNDRAISING FOR BEGYNDERE Denne folder er tænkt som en hjælp til dig, der er i tvivl om, hvad der skal til for at skrive en god og velovervejet fondsansøgning. Konkurrencen om bevillinger fra fonde og

Læs mere

Borgerlige ankesager ved Højesteret

Borgerlige ankesager ved Højesteret Borgerlige ankesager ved Højesteret regler og vejledning om forberedelse og hovedforhandling De regler, der er fastsat om forberedelse af borgerlige sager ved Højesteret, omfatter punkt 1-4, mens vejledningen,

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen 1 Digitaliseringsstyrelsen Vejledning til kommunerne om bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Indledning Denne vejledning

Læs mere

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013.303 Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Af generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet udtrykkeligt har aftalt, at reglerne i bilag

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

Retningslinjer for udformning af en voldgiftskendelse

Retningslinjer for udformning af en voldgiftskendelse Af landsdommer Oliver Talevski og direktør for Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad Voldgiftsinstituttet modtager ofte forespørgsler om, hvordan man rent praktisk udformer en voldgiftskendelse. For at

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

ABC. Til dig som søger projektstøtte

ABC. Til dig som søger projektstøtte ABC Til dig som søger projektstøtte KOLOFON Nordisk Kulturfond 2010 Teksten må anvendes frit, så længe kilden angives tydeligt, og formålet er til ikke-kommerciel brug. Design og produktion: Mar Mar Co.

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af klageformularen. I. Hvad du skal vide, før du udfylder klageformularen

Vejledning til udfyldelse af klageformularen. I. Hvad du skal vide, før du udfylder klageformularen DAN 2014/1 Vejledning til udfyldelse af klageformularen I. Hvad du skal vide, før du udfylder klageformularen Hvilke klager kan Domstolen behandle? Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en international

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Juni 2014 2014 Betalingsservice Oplag [xxxx] stk. On-line ISBN [xxxx] ISBN [xxxx] Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls [Navn] Redegørelsen er udarbejdet

Læs mere

Vil du være. rigtig klog. - eller blot. klog af skade? Dette hæfte er. alle os andre! IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1

Vil du være. rigtig klog. - eller blot. klog af skade? Dette hæfte er. alle os andre! IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1 Vil du være rigtig klog - eller blot klog af skade? Dette hæfte er ikke for ITnørder, men for alle os andre! IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340

Læs mere

HVAD EN ENTREPRENØR BØR VIDE DRACHMANN ADVOKATER

HVAD EN ENTREPRENØR BØR VIDE DRACHMANN ADVOKATER HVAD EN ENTREPRENØR BØR VIDE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere