Udkast til revideret olietankbekendtgørelse blev udsendt i høring med brev af 28. juni Høringsfristen var sat til den 1. september 2011.

Transkript

1 Notat Jord & Affald J.nr. MST Ref. pbr/jkj Den 1. december 2011 Notat vedrørende høringssvar til revideret bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen) Udkast til revideret olietankbekendtgørelse blev udsendt i høring med brev af 28. juni Høringsfristen var sat til den 1. september Miljøstyrelsen (MST) har modtaget 19 høringssvar fra henholdsvis: Advokatrådet (AR), Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen (OSS), Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Energi Brancheforening (DEBRA), Beredskabsstyrelsen (BRS), Dansk Industri (DI), Energi- og Olieforum (EOF), COMCON (CC), Dansk Fjernvarme (DF), OR-sekretariatet (OR), Teknologisk Institut/Plastteknologi (TI), Region Hovedstaden (RH), DANVA, Landbrug & Fødevarer (LF), Bryggeriforeningen (BF), DONG Energy A/S (DONG), FRI, Naturog Miljøklagenævnet (NMKN), Forsikring & Pension (FP), Erhvervs- og byggestyrelsen (EBST) nu Erhvervsstyrelsen, Forsvarsministeriet (FM) og Naturstyrelsen (NST kommentarer meddelt telefonisk). I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar opdelt efter overskrifterne i høringsbrevet. Miljøstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Væsentlige høringssvar, som ikke er knyttet til de foreslåede ændringer, præsenteres og kommenteres kort i slutningen af notatet. De vil blive vurderet af Miljøstyrelsen efterfølgende med henblik på en eventuel senere revision. Paragrafhenvisningerne i det følgende refererer til høringsudkastet. Høringssvar til de foreslåede indholdsmæssige ændringer Olietanke på listevirksomheder Der er generelt kommet positive kommentarer til, at vilkårene er automatisk gældende, og ikke skal skrives ind i godkendelsen. BF mener dog, det kan give fortolkningsproblemer pga. de generelle formuleringer, og da der ikke tages højde for den konkrete situation. BF mener desuden, at det er uklart, om etableringen af store tanke skal have en særskilt godkendelse, eller om den gives sammen med kap. 5-godkendelsen. Dette er ikke en indholdsmæssig ændring i forhold til før. Hvad angår det sidstnævnte, kan det bemærkes, at dette foregår inden for kap. 5-godkendelsens rammer, jf. 23, stk. 2. KL og LF foreslår, at hele bekendtgørelsen bør gælde for listevirksomheder, og ikke kun udvalgte bestemmelser. En sådan ændring har ikke været en del af høringen, men vil blive overvejet i forbindelse med eventuelle efterfølgende ændringer af bekendtgørelsen. LF, BF og KL synes, at 3 5 er uoverskuelige og svære at forstå.

2 Disse kommentarer er ikke knyttet specifikt til den foreslåede ændring, idet den gældende opbygning af paragrafferne er bibeholdt. Teksten vil dog blive ændret med henblik på at lette forståelsen. LF mener, at overgangsbestemmelserne er uklare i forhold til de virksomheder, som allerede har specifikke vilkår i godkendelsen. Der indsættes en særlig overgangsbestemmelse. LF påpeger, at ændringen nødvendiggør konsekvensrettelser i bekendtgørelsen om listevirksomheder. Dette er planlagt. KL har foreslået, at datoen før 1. september 2005 fjernes, da det forekommer, at der også efter denne dato ikke er indsat vilkår om olietanke. NMKN foreslår næsten det samme, men at datoen ændres til den nye bekendtgørelses ikrafttrædelsesdato. Dette ville medføre en dag-til-dag skærpelse for den virksomhed, som har en godkendelse uden vilkår altså hvor kommunerne på trods af de nuværende bestemmelser ikke har indarbejdet olietankvilkår i deres godkendelser. Derfor bibeholdes datoen. KL har gjort opmærksom på, at der er faldet nogle bestemmelser ud ved redigeringen af bekendtgørelsen, og at nogle også manglede før. Der rettes op på dette, idet følgende tilføjes: 32, stk. 2 (henvisningen var der heller ikke før, men dette er ulogisk, når den er der for de mellemstore tanke) i 4, stk. 4, nr.3, 29 (henvisningen var der heller ikke før, kun indirekte via egenkontrolkravene, men bør være der) og 37, stk. 3 i 4, stk. 4, nr. 2 og 44 i 4, stk. 4, nr. 2. Der har været forskellige kommentarer til den foreslåede mulighed for lempelser af afstandskravene til drikkevandsboringer ( 28, stk. 1, nr. 1), hvis der i godkendelsen for en listevirksomhed er fastsat krav om andre sikkerhedsforanstaltninger, som giver et tilsvarende beskyttelsesniveau. DANVA mener, dette er problematisk og at Miljøstyrelsen må give svar i en vejledning eller bekendtgørelse på, hvad der menes. De fysiske foranstaltninger, som er nævnt i høringsbrevet, mener DANVA ikke er tilstrækkelige, da de ikke har indflydelse på risikoen for menneskelige uheld. DANVA mener, at der desuden bør tages hensyn til terrænforhold, geologi og grundvandsforhold ved denne vurdering. LF mener, det er modsætningsfyldt, at supplerende sikkerhedsforanstaltninger kan begrunde en lempelse i et generelt afstandskrav, når meningen netop har været, at man med de generelle krav slap for at skrive vilkår ind i godkendelsen. KL mener, at det kan være problematisk at muliggøre lempelser, da mange kommuner er ved at udlægge boringsnære beskyttelsesområder, som kan give konflikter i forhold til disse lempelser. Desuden er det på tale at udvide de pesticidfrie zoner omkring boringer, hvilket er modsætningsfyldt i forhold til de foreslåede lempelser. Naturstyrelsen mener, at lempelsesmuligheden er acceptabel, men at kommunerne i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, skal have eventuelle lempelser af afstandskravet til godkendelse, da det er kommunerne, som er grundvandsmyndighed. Naturstyrelsen mener ikke, at lempelsesmuligheden er i modstrid med udlægningen af boringsnære beskyttelsesområder og pesticidfrie zoner. 2

3 Miljøstyrelsen fastholder overordnet set det foreslåede, dels da det for disse listevirksomheder, som jo er godkendt på en aktuel lokalitet, kan være nødvendigt, at kunne flytte rundt på nogle olietankanlæg, og dels da disse virksomheder i særlig grad er underlagt en konkret myndighedsvurdering i forbindelse med miljøgodkendelse og tilsyn. Miljøstyrelsen mener godt, at man ved relevante vilkår kan gardere sig, også mod følgerne af menneskelige uheld. Det indføjes dog, at kommunerne skal godkende de omtalte lempelser i tilfælde, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed. Da bestemmelsen hviler på en konkret vurdering fra godkendelsesmyndighedens/kommunens side, vil MST flytte bestemmelsen hen under kap. 11 Skærpede krav og tilladte lempelser. Registrering i BBR Der er generelt kommet positive kommentarer til, at tankoplysninger indføres i BBR. KL foreslår, at Miljøstyrelsen sender oplysninger om tanke på de virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed, til kommunen, som så registrerer disse i BBR. Forpligtelsen til at sende oplysninger til BBR er fastsat på baggrund af EBST s aftale med KL om fremsendelse af oplysninger til BBR, som led i EBST s ejendomsoplysningsprojekt DIADEM. Aftalen om Diadem vedrører alene kommunens oplysninger. KL opfordrer Miljøstyrelsen til at tjekke, om det i praksis er muligt at registrere alle de i forslaget nævnte oplysninger i BBR. EBST foreslår, at bestemmelsen i 50 om kommunerne registreringspligt omformuleres, så det klart fremgår, hvilke af oplysninger, som kommunerne får meddelelse om, som skal sendes til BBR. Miljøstyrelsen vil ændre formuleringen i 50, således at det tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, som det er muligt at registrere. FM anbefaler, at Forsvarsministeriet altid høres før offentliggørelse af oplysninger om deres tanke, da der kan være følsomme oplysninger. Miljøstyrelsen er fra BBR blevet orienteret om, at der ved registrering af kommunale oplysninger i BBR er truffet de fornødne foranstaltninger til sikring mod offentliggørelse af de pågældende oplysninger Krav om erhvervs- og produktansvarsforsikring hos installatør BF mener, at kravet bør gælde for alle typer sagkyndige, anført i bekendtgørelsen. EOF mener, at kravet også bør gælde for reparatører. KL mener, det bør overvejes, om kravet til installatører skal gælde for alle anlæg, og ikke kun anlæg under l, og om kravet også skal gælde ved sløjfning af anlæg. Kravet var ønsket indført i bekendtgørelsen af oliebranchen, som finansierer oprensninger af forureninger fra villaolietanke (tanke under l). Ønsket har baggrund i, at oliebranchen har været ude for flere sager, hvor installationen er foretaget af useriøse firmaer, som har udført dårligt arbejde og som ikke har haft økonomi til at betale for oprensningen. Miljøstyrelsen anser det for relevant at knytte kravet til alle sagkyndige indenfor bekendtgørelsens område, som dog langt hen ad vejen allerede vil have tegnet en sådan forsikring. 3

4 OR foreslår, at der indføres krav om, at sagkyndige, som etablerer tanke under l, skal have gennemgået et 1-dages kursus i olietankinstallationer. DEBRA foreslår, at der indføres hjemmel til, at Miljøstyrelsen kan stille krav om gennemførelse af specifik uddannelse og at den sagkyndige kan blive pålagt kvalitetskontrol at det udførte arbejde. Efter Miljøstyrelsens vurdering er det den, der i øvrigt er ansvarlig for et anlæg, såsom ejer eller bruger af en olietank, der kan forpligtes til f.eks. at anvende en tilstrækkelig kvalificeret installatør ved f.eks. installation af sin olietank. Miljøstyrelsen har ikke aktuelt planer om at indføre det ovennævnte ønske om krav om kursusdeltagelse for installatører. Miljøstyrelsen har umiddelbart heller ikke planer om at ændre reglerne, så det ikke er ejer eller bruger af en olietank, men den, der udbyder arbejdet med at installere tanken, der forpligtes til at have en nærmere bestemt baggrund for at måtte udføre en installation af en olietank AR bemærker, at det er betænkeligt, at ejeren/brugeren skal sikre sig, at den sagkyndige har en forsikring. AR mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt, at kravet rettes mod den sagkyndige, og at der fastsættes regler, som gør det nemt for ejeren/brugeren at kontrollere, om forsikringen er tegnet. FP mener, at det er urimeligt, at pålægge forbrugeren en pligt til at sikre, at den sagkyndige har en forsikring, idet det vil kræve dennes kendskab til, at bestemmelsen findes. Desuden mener FP, at der er tale om en falsk tryghed, da forbrugeren ikke kan gennemskue dokumentationen. FP foreslår, at der i stedet kræves en autorisation eller certificering knyttet sammen med kravet om en forsikring alternativt, at kravet om erhvervs- og produktansvarsforsikring flyttes hen under definitionen af en sagkyndig ( 6, stk. 23). Bestemmelsen vil blive ændret, som foreslået som alternativ fra FP, således at kravet indføjes i definitionsafsnittet. Kommentarer til andre foreslåede indholdsmæssige ændringer KL spørger, hvorfor kravet om, at der skal medfølge mærkeskilt, er fjernet ( 16). Dette skyldes, at det løse skilt, som medfølger ved fabrikantens/importørens salg af tanken, er eller skulle være - blevet fastsat på tank eller påfyldningsstuds ved den første etablering og derfor ikke findes i løs form ved en eventuel efterfølgende etablering på en anden lokalitet. Høringssvar, som ikke er knyttet til de foreslåede indholdsmæssige ændringer KL påpeger, at der ikke er konsistens mellem definition af en indendørs tank, jf. 6, nr. 10, og argumentationen som Miljøstyrelsen anvendte, da de i 2008-bekendtgørelsen ophævede afstandskravene fra indendørs anlæg til drikkevandsanlæg, jf. 28, stk. 1, nr. 1a, idet en lækage fra et indendørs anlæg ikke nødvendigvis opdages hurtigt, da indendørs kan være et opvarmet udhus, hvor man sjældent kommer. Langt de fleste indendørs tanke er placeret i selve beboelseshuset, f.eks. i fyrrum eller kælder. Selv i et opvarmet udhus må det forventes, at ejeren kommer jævnligt nok til, at en lækage opdages hurtigt allerede ved lugt og syn. KL har foreslået, at anlæg i 26 og 27 udskiftes med anlæg eller tank, således at det ikke kan misforstås, at kravet om typegodkendte rør også gælder, selvom kun tanken udskiftes. Dette tilføjes. KL vil gerne have indført krav om, at inspektionsrapporter skal tilsendes kommunen, da det vil lette deres tilsyn. Der har ikke hidtil været krav om dette. MST har ikke intentioner om at ændre dette, da det ikke har været hensigten at forpligte kommunen til systematisk kontrol af disse rapporter. 4

5 KL har påpeget forskellige fejlhenvisninger og mindre tekstmæssige inkonsekvenser, som er opstået ved den gennemførte lovtekniske gennemgang. Dette vil blive rettet. KL har påpeget, at påfyldningsrøret i 28 bør ændres til påfyldningsstudsen. Miljøstyrelsen vil ændre formuleringen DI påpeger, at 25 umiddelbart kan forstås således, at entreprenørtanke, som ikke er typegodkendte, skal kasseres, men at dette formentlig ikke har været hensigten. Det har siden 31. december 2005, jf. bek. 633/2005 været gældende, at "Den, der ejer eller bruger en entreprenørtank, skal sikre, at tanken er typegodkendt". Dette fremgår i den nugældende bekendtgørelse af 26, stk. 2. Det blev meldt ud i en vejledende skrivelse til kommuner m.fl. fra 24. februar 2006 fra Miljøstyrelsen. 5