grillpølser Forårsopskrifter med byg Tema: mennesker, mad og miljø Guide til sæsonens råvarer Økologiske haver

Transkript

1 Medlemsmagasin for Økologisk Landsforening / nr. 14 forår 2011 mennesker, mad og miljø Forårsopskrifter med byg Tema: Økologiske haver Test af grillpølser Tip til dit køkken: Guide til sæsonens råvarer Frank Erichsen brænder for det simple liv: Dyrk din egen mad forår 2011 / økologisk 1

2 Ha en grøn dag! Grøn Balance er en ny serie produkter til dig, der passer godt på dig selv og miljøet. Alle Grøn Balance fødevarer er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er din garanti for økologi. Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag. DEKLARERET I SAMARBEJDE MED Astma-Allergi Danmark Grøn Balance forhandles hos Enkelte butikker fører begrænset sortiment.

3 Få jordforbindelse i din egen have AF Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening Har du en indre bonderøv eller en gartner i maven? Bliver du glad af at få jord en lille del af Jorden under neglene og skabe sunde, rene fødevarer eller økologisk haveæstetik? Så er du præcis som flere og flere andre danskere, der ønsker jordforbindelse. Økologisk giver dig i dette nummer en smagsprøve på økologisk havebrug, fx med praktiske råd til at dyrke bønner, kartofler og gulerødder. Du kan hente endnu mere viden og inspiration hos vores venner i foreningen Praktisk Økologi, i Den Økologiske Have og på bybi.dk, hvor du kan plukke inspiration til at blive city-biavler. Aarstiderne har også succes med Haver til Maver skoleundervisning i øko-haver. Et koncept de er ved at udvide til Odense og Odder. Haver er giftig politik Der er også politik i danskernes baghaver. Giftig politik. Havefolket spreder hvert år over 70 tons pesticider og mosmidler. En del af de giftige midler kan ende i grundvandet, fordi de siver nemt ned gennem bl.a. flisearealer og gårdspladser med grus. Det kan du også læse mere om her i magasinet. Der skal noget til for, at jeg vil blande mig i, hvad andre gør i deres have, fx da naboen bankede sin kone (ikke nogen af mine nuværende naboer, skal jeg skynde mig at sige). Men brugen af sprøjtegift er en fælles sag, og jeg er på helt linje med Danmarks Naturfredningsforening (DN), vandværkernes organisation Danva og flere andre: Mange af midlerne skal forbydes. Miljøminister Karen Ellemann mener, at EU ikke vil tillade et forbud. Det burde Danmark arbejde for. I mellemtiden har Det Økologiske Råd et godt forslag: Havebrugere, som ønsker at bruge sprøjtegift, skal gøre det samme som konventionelle landmænd: Tage et kursus! De skal også vil jeg tilføje undervises i alternativer til sprøjtegift. Gerne betalt via en ny, tårnhøj afgift på gift og kunstgødning til de private haver. Tjek Det Økologiske Danmarkskort Sammen med DN har Økologisk Landsforening også lanceret Det Økologiske Danmarkskort, som du finder på forsiden af Her kan du bl.a. se, hvordan det står til med din kommunes brug af sprøjtegift på sine landbrugsarealer. Du kan også se, hvordan den prioriterer økologi i den offentlige bespisning. Vi og DN tilbyder gratis rådgivning til kommuner, der vil omlægge deres bespisning eller landbrugsarealer til økologi. Giv derfor meget gerne din mening til kende hos din kommune: Det giver god medvind til arbejdet for økologien. Vælg havevejen Du kan også vælge at gå direkte i haven og komme i tættere kontakt med den levende jord, og de skiftende årstider, ved at spise fødevarer, du selv har sået, passet og høstet. Det vil også give dig indblik i nogle af de udfordringer, økologiske landmænd bokser med i det daglige, eksempelvis ukrudt, skadedyr, sortsvalg og opbygning af jorden. Og måske er du endda en af dem, der kan spare udgiften til et dyrt stresskursus. Foto: uggi kaldan REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Louise Nyvang, lny@okologi. dk. Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. Julie Hey/Mad&Mere, info@madogmere.dk/ FOTOGRAFER: Martin Dam Kristensen (forside), Sofie Amalie Klougart, Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, christina@vildskud.dk. Jesper Glyrskov, Uggi Kaldan (leder), kaldan.dk. ILLUSTRATION (s ): Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), Papiret i magasinet er naturligvis miljømærket. Oplag: styk. ANNONCER: DG Media, tlf.: UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Tlf.: Medlemskab: 250 kr. for resten af Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 15 udkommer 27. juni NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag forår 2011 / økologisk 3 166

4 Dyrk økologien på din altan eller i din have: Indhold 20 Guide: Dyrk den gode smag på din altan + mere viden om økologiske haver. 6 Portræt af Bonderøven, det populære alternativ til Søren Ryge. 16 Besøg Iben Vorgaards kolonihave, hvor der er plads til blomster, mad og vilde dyr. Tema om haver: 6 Familien er ankeret i min have portræt af Frank Erichsen 10 Bonderøvens bedste bønner Frank Erichsens råd om tre bønnesorter 12 Kickstart en økologisk køkkenhave 14 Peters praktiske paradis reportage fra en kartoffel-fan 16 Iben giver planterne et økologisk liv besøg i en farverig kolonihave 20 Guide: Dyrk den gode smag på din altan 22 Havefolkets pesticider truer grundvandet 26 Test af grillpølser Økologisk pølsemand og ditto slagter har smagt på pølser, du nemt kan finde i handlen. Deres dom: Der er gode økoråvarer til din grill. mad og opskrifter: 26 Test: To pølseeksperter smager grillpølser 30 Økologernes hofretter: Lars Skyttes rabarber 38 Tre opskrifter med den kernesunde kornsort byg 44 Sæsonguide: Tip til asparges, mango, radiser, spinat og spirer Debat, nyt og viden: 24 Nyt & noter 34 Politisk debat om offentlige indkøb 42 Økologisk undersøger: Kan der være e-numre i økologiske varer? 48 Foreningens sider bl.a. om den genvalgte formand Evald Vestergaard 51 5 hurtige til miljøminister Karen Ellemann (V) 30 Rendyrket rabarberglæde Læs om gartner Lars Skyttes rødglødende passion for de røde stænger og få hans bedste rabarberopskrift.

5 Vidste du, at der er fundet 8 gange så så mange regnorme på på en en økologisk mark? ARLA HARMONIE HAMONIE ØKOLOGISK MÆLK. GODT FOR DIG. GODT FOR NATUREN. På et økologisk landbrug må må man man ikke ikke bruge bruge sprøjtemidler og og kunstgødning på mar- på markerne. Og det Og har det sine har fordele. sine fordele. For eksempel For eksempel er der fundet kan der 30% være ere vilde 30% plantearter flere vilde og plantearter sommerfugle og sommerfugle omkring en på økologisk en økologisk mark mark og 8 gange og 8 gange så mange så mange regnorme regnorme i jorden. i jorden. Økologiske Økologiske malkekøer malkekøer får udelukkende får 100% økologisk foder fra foder økologiske året rundt. landbrug. Så jo mere Så jo mere økologisk økologisk mælk mælk du drikker, du drikker, jo mere jo mere kan kan du være du være med med til at til gavne at gavne naturen. naturen. Læs mere på arla.dk/harmonie forår 2011 / økologisk 5

6 Portræt af Bonderøven Familien er ankeret i min have Forventningens glæde forsvinder med supermarkedet, og at alt er tilgængeligt fra drivhuskomplekser i Sydspanien. - Frank Erichsen Ud over 600 ha køkkenhave har Frank Erichsen dyr som geder og gæs på sin gård. Hans første bog udkommer i maj og handler bl.a. om at holde gæs. 6 økologisk / forår 2011

7 Tekst: Peter Nordholm Andersen Foto: Martin Dam Kristensen og sofie Amalie Klougardt Franks bedste havetip Pardans mellem løg og gulerødder Frank har haft stort held med at plante løg og gulerødder side om side. Det har store økologiske fordele: løgene forvirrer nemlig gulerodsfluen med deres kraftige duft, og guleroden forstyrrer løgfluen. Samtidig bruger planterne ikke hinandens gødning, fordi guleroden henter sin næring dybt nede, mens løget tager, hvad det skal bruge, i jordens øverste lag. Frank anbefaler, at plante tæt mellem rækkerne, så der ikke kommer så meget ukrudt. Sørg også for at høste fra en ende af og husk at dække hullerne til, evt. med kaffegrums. Frank Erichsen gik til have, da han var dreng, på sin blå mandag var han i botanisk have, og nu er han i fuld gang med at plante sin vildtvoksende glæde for selvforsyning i sine egne børn. Ordene strømmer ud af Frank. Havehistorierne er begyndt undervejs i retning af Kastaniegården forbi snedækkede februar-marker. Den 27-årige selvforsyner har netop afleveret sin søn Johan på to år i vuggestuen i en forblæst djurslandsk stationslandsby og samlet journalisten op i bilen. Frank eller Bonderøven, som DR2 har døbt ham har taget hul på sine barndomsminder. Hovedparten af minderne involverer en have, et værktøj eller en krop i udendørs arbejde. - En rigtig have? Det var sådan en som min mors eller min mosters i Sønderjylland. De havde 70 centimeter mellem kartoffelrækkerne, så der væltede ukrudt op. Hele sommeren gik de og hakkede, hakkede og hakkede med lugejernet. Det var vist ikke altid en stor fest for dem at gå i haven, men på den anden side var det også for galt at lade noget gå til spilde, beretter Frank. Trods fuldtidsarbejde holdt hele familien stædigt fast i den selvforsyningsånd, der var en del af deres opdragelse og den kultur, Frank voksede op i. Så meget, at Frank kom til at hade jordbær med fløde. For hele familien dyrkede dem. - Nu kan jeg jo ikke få jordbær nok, og mit udgangspunkt er også et helt andet. Jeg skal trives med det, jeg laver. Og det gør jeg. Alt, hvad jeg laver, har noget med selvforsyning at gøre, siger han med lige dele glæde og stolthed i stemmen. Opdraget i selvforsyningsånden Frank har nu bænket sig ved stuebordet på Kastaniegården. Her når han kun at sidde et kort øjeblik, før hans kone Theresa parkerer deres fire måneder gamle datter Alma hos ham. Med Alma i favnen udstråler Frank lidt ekstra af den store begejstring for livet, han er brændt så pokkers godt igennem med i programmerne på DR2. Datteren spiller måske en større rolle for den bundløse haveglæde, end man lige skulle tro. Det kommer den kendte tv-vært selv tilbage til. Figentræ i toget - Det er en stående joke blandt tv-folkene fra DR, at jeg gik til have, da jeg var dreng. Jeg var nemlig aktiv i 4H en bondeforening for børn på landet, hvor vi blev undervist og tegnede vores egne haveplaner. Der kom også en konsulent ud og så på mit havestykke to gange om året, fortæller Frank om en af de utallige begivenheder, der har hjulpet ham med at skubbe sig selv ind på selvforsyningens hylde. I folkeskolen fastholdt Frank og en af hans venner den atypiske haveglæde godt hjulpet af deres lærerinde i bl.a. biologi og sløjd. - Det var altafgørende for, at vi ikke blev slugt af strømmen og begyndte at spille håndbold i stedet. For eksempel var vi på lejrtur til Bornholm. Min ven og jeg købte figentræer, som vi syntes, var helt fantastiske. Vi ville selvfølgelig slæbe dem med hele vejen hjem i toget til Jylland. Vores lærerinde bakkede os fuldt op i forår 2011 / økologisk 7

8 Portræt af Bonderøven det, og så sad vi der med træerne strittende ud i togvognen, husker Frank, der i samme åndedræt lige får nævnt, at han brugte en pæn del af sin blå mandag i Botanisk Have i Århus for at se på træer og planter, alt imens skolekammeraterne var i Tivoli Friheden. Mødet med Seymour Helt afgørende var den 11-årige Franks opdagelse af John Seymour s Håndbog i selvforsyning, som han snublede over på skolebiblioteket. - Tegningerne på omslaget tiltrak mig, og da jeg åbnede Seymour s bog, viste en hel verden af nye muligheder sig foran mig. Det ti minutters frikvarter viste sig hurtigt at være alt for kort, så det var nødvendigt at låne den. Da der jo ikke var andre, der bestilte bogen, blev det som jeg husker det nogle meget lange lån. Dengang var processer helt centrale for Frank. Så han læste Seymour lige som sine Anders And-blade: Han kiggede på billederne og konkluderede så bagefter historien ud fra dem. - John Seymour har på alle måder været et forbillede for mig. Hans evne til i alt, hvad han skriver, at inddrage store perspektiver, egne eventyr og humor, gør hans værk så forståeligt. Sæsontanken og the hungry gap Selv om Frank i næsten ekstrem grad har båret barndommens selvforsyningsånd med sig, så er spild ikke en synd i hans have. Tværtom. - Om sommeren bugner frugttræerne af overskud, og så plukker vi det, vi kan bruge og lader resten falde ned. Jeg nyder æblernes forfald, og at nogle fugle eller rådyr rydder op, siger Frank og må lade Theresa overtage en utilfreds Alma med en ble, der er langtfra stadig er ren. - Vi kan også tillade os stor ødselhed om sommeren. Vi har fx så mange tomater, at vi kan lave en hel bradepande kun med de allerbedste. Til gengæld har vinteren det, Frank kalder the mit kød Er god smag til spisebordet Venlig hilsen To af Frilands engagerede landmænd 8 økologisk / forår 2011

9 hungry gap i gamle dage det tidspunkt på vinteren, hvor dyrene ude på landet begyndte at spise af stråtagene på grund af fodermangel. - Vi er ikke fundamentalister og køber da lidt ekstra om vinteren, for eksempel er der havnet øko-tomater fra supermarkedet i vores vindueskarm derovre. Men afsavn er nu altså ingen skade til. Glæden over, at det er forår lige om lidt. Den forventningens glæde forsvinder med supermarkedet, og at alt er tilgængeligt fra drivhuskomplekser i Sydspanien. Planterne giver børn ballast Sæsonforståelsen er hel central for Frank og Theresas husholdning, hvor ord som genbrug, godt udbytte og egne frø er på mode. - Jeg tror på, at det giver mine børn en stor ballast at have set, hvor tingene kommer fra, og at se deres forældre blive helt vilde, når de spiser årets første jordbær af egen høst, siger Frank med ekstra begejstring i stemmen. Ved køkkenbordet har Theresa været ganske fordybet i at bage en kage med vinterens sidste hengemte gulerødder fra haven. Nu kigger hun fra det åbne køkken hen mod Frank. - Børnene fanger hurtigt det med haver. Det er bare så magisk for os og efterhånden også for Johan - at et lille frø kan blive så stor en plante i løbet af bare én sommer, siger Theresa. Frank er helt enig. Han vender tilbage til den rolle, som Alma og resten af familien har fået for hans haveglæde. - For mig er det bedste anker og den største opmuntring til selvforsyning min familie. At kaste sig ud i et sådan livsprojekt, uden at andre end en selv fik glæde af det, ville være meningsløst. At gøre det for dem giver mening. Kastaniegården, Djursland Frank og Theresa tilstræber at være selvforsynende i hvert fald med frugt og grønt. Den ca. 600 ha økologiske køkkenhave omkring gården forsyner dem med kartofler, grønkål og gulerødder mm. Fra drivhusene flyder bl.a. tomater ind i husholdningen, når sæsonen tillader det. Se mere på bonderoeven. Frank Erichsens program er nu flyttet fra DR2 til DR, hvor årets første episode blev sendt onsdag 23. marts kl. 20. Det kører otte uger i træk frem til midt i maj. De næste otte udsendelser kommer i efteråret. Skee Ismejeri & Irma modtager Børsens Fødevarepris Skee Ismejeri, som udelukkende producerer Fairtrade is, er blevet hædret med Børsens Fødevarepris, der gives til produkter af en særlig høj kvalitet. Jerseyflødeis i fem varianter; chokolade, hindbær, hyldeblomst, jordbær og vanilje. 500 ml. I Irma fra kr. 35,- Den Fairtrade-certificerede Vanilje is fra Skee Ismejeri blev et af de ni produkter, der blev hædret med Børsens Fødevarepris Dommerne var imponerede over isens kvalitet og det faktum, at den scorede højt på bæredygtighedsparametre som Økologi og Fairtrade. Dagbladet Børsen skriver: Den rene smag var også et afgørende element, da Skee Ismejeri fik diplom for sin tindrende, rene vanilleis. Den er helt og holdent uden tilsætningsstoffer, hvilket er uhyre sjældent. Isen indeholder ganske enkelt kun økologisk mælk, fløde og æg, samt Fairtradecertificeret vanilje og rørsukker. Skee Ismejeri har produceret is siden 1999 og er verdens første isproducent, der udelukkende producerer Fairtrade is. forår 2011 / økologisk 9

10 Ny bog i maj: Det enkle liv redigeret af: Peter Nordholm Andersen Foto: sofie Amalie klougart Bonderøvens bedste bønner Frank Erichsen springer sidst i maj ud som forfatter, når Det enkle liv skridt på vejen mod selvforsyning udkommer. Et af bogens kapitler handler om at dyrke bønner. Her får du gode råd om tre bønnesorter, Frank har haft både smagsglæde og stort udbytte af at dyrke. 1 2 Buskbønner Den bønnetype, vi får mest ud af i vores køkkenhave. Buskbønner er meget følsomme over for kulde. De kan derfor ikke sås udenfor, før jorden er grader varm, hvilket vil sige i sidste halvdel af maj. Jeg sår næsten altid inde, men kender flere, der sår ude, og som får fine resultater på bønner, der er sået så sent som sidst i juni. Jeg planter/sår mine bønner i en rækkeafstand på ca. 50 cm og med 30 cm mellem planterne. Så skal du ikke luge mere end et par gange, før planterne lukker af for lyset. I løbet af en sæson kan du høste flere gange, før bønnerne bliver for store. De må ikke få for store kerner. Høsten fra de cirka 30 buske får enderne nipset af, hvorefter de blancheres og fryses. For så at dukke op flere gange om ugen til vinterens aftensmåltider. Hestebønner En meget hårdfør bønnetype. Du kan anvende de friske skud, de små bælge og frøene som både rå og tørret. Så dem ude, så snart jorden er bare nogenlunde klar. Jeg har sået frø så tidligt som først i marts, før den sidste frost var ovre. Hemmeligheden er at så frøet dybt, helt ned til 15 cm kan fint gå. Jeg sår mine hestebønner med en rækkeafstand på cm og en afstand mellem planterne på cm. Efterhånden som bønnerne vokser, skal der luges. Og så skal de bindes op, da de ellers bukker under for blæst. Vi synes, at de modne bønner er bedst og høster derfor først, når bælgene er store. Derefter koger vi bønnerne og smutter frøet ud af dens skal. Vi spiser dem med smør på eller stegt i olie med hvidløg Stangbønner Da vi ikke har været så gode til at få det store udbytte brugt, er det ikke hvert år, at stangbønnerne finder vej til min have. Buskbønnerne står nemlig i fuld bæring samtidig. Stangbønnen er en klatreplante, som skal have noget at vokse op ad. Enten et enkelt skelet, som pil, bambus eller andet træ. Et hegn, legehus eller snore fra tagudhænget kan også bruges. Gør sig bedst ved at blive sået indenfor i marts/april. Plant dem ud i maj med en rækkeafstand på cm og en afstand mellem planterne på ca. 25 cm. Efterhånden som bønnerne kommer frem, skal du plukke dem. Bliver bønnerne for store, bliver de meget træge og kan derfor lige så godt blive hængende, indtil du sidenhen kan høste frøene inden i bælgene. Dem kan du så tørre og gemme. Ifølge Frank Erichsen har bønner en fantastisk egenskab: Via en symbiose med nogle bakterier, er de i stand til at binde luftens kvælstof. I en økologisk have kan bønner derfor berige din jord med næring udefra. Frank om sin første bog - Efterhånden har jeg afprøvet meget af det, der står i John Seymour s bog om selvforsyning. Derfor føler jeg nu, at jeg kan bidrage med yderligere erfaringer og endda afkræfte noget af det, Seymour har skrevet. Min bog er også en konsekvens af et ønske om at komme mere til bunds, end jeg kan på tv. For de seere, der måske har fået en øjenåbner, har bogen en række brugbare tips, som de kan bygge videre på. Altså blot nogle retningslinjer, der kan sætte dem i gang. Bogen har seks kapitler: Et om at dyrke æbler, et om bønner, et om drivhuse, et om gæs, et om økser og et om hø. At alt om dyrehold, jordbrug og håndværk endnu ikke er beskrevet, er et udtryk for, at jeg ikke ønsker at skrive om noget, jeg endnu ikke har nok erfaringer med. Bogen er da forhåbentlig også blot den første i en lang række af bøger. 10 økologisk / forår 2011

11 ½ MØMS på økologien. Det er ½ MØMS DISCOUNT på en ny måde. discount på en ny måde I KIWI minipris får du Danmarks største udvalg af økologiske varer til discountpris. Og du sparer endda det halve af momsen på dem alle sammen. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det, når du handler så får du rabatten med det samme. DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE Læs mere på _220x280_halv_moms.indd 1 14/03/

12 tekst: Peter Nordholm Andersen Illustration: Louise Pommer Lykkegaard kickstart din køkken Her er en overkommelig haveplan, hvor du højst skal kigge til planterne en gang om ugen for at luge lidt, når alt er anlagt. Den økologiske have har fire kvadratiske bede på 125 x 125 cm samt et lille bed til krydderurter. 3 træffere i en økologisk have Hvert år roterer du afgrøderne fra bed til bed. Der skulle gerne gå fire år mellem, at der står kål, kartofler, ærter og bønner samme sted. Sådan en rotationsordning kaldes for sædskifte. Det er med til at opbygge jorden samt at hjælpe dig med at undgå skadedyr, sygdomme og jordtræthed. Du bruger ingen sprøjtemidler. Får dine tomater utøj, så bekæmper du det i stedet med rovmider, du fx kan købe via nettet. En fuglekasse i et træ er også godt mod skadedyr. Kunstgødning bruger du heller ikke. Ekstra næring til jorden kommer fra naturlige kilder: En god kompostbunke, gerne mikset med et par spande dyremøg. Dyrk også gerne ikke-spiselige planter som fx rødkløver, der er god til at fiksere næringsstoffer fra luften. Graves ned før blomstring. Bed 1: Nye kartofler + rucola. En tidlig kartoffelsort som Hamlet eller Solist lægges i begyndelsen af april. De bør dog forspire indendøre, da det forkorter væksttiden. Læg dem i tre rækker med cm mellem rækkerne og mindst 25 cm mellem knoldene. Dæk bedet med plast, indtil planterne rører ved den. Derefter fiberdug. Så gerne rucola mellem rækkerne i kampen mod ukrudtet. Efter kartoflerne kan du så buskbønner eller sene sommerblomster. Bed 4: Spidskål + sætteløg + rødbeder. Fire spidskål udplantes bagest i bedet i april. Lad de nederste blade stå, når hovedet høstes så får du nye hoveder. Foran kålene er der plads til fem rækker med skiftevis løg og rødbeder. Sættes også i april med cm mellem rækkerne. Milepæle årets gang Februar/marts: Frøkatalogerne er udkommet. Tid til at drømme. Begynd at forspire det er en fordel. Læg fx kartofler et lyst sted uden direkte sol. Vindueskarmens sol reserverer du til små (spagnum-)potter med frø fra fx gulerødder og porrer. April/maj: Så-og plantetid! Giv gerne jorden kompost m. hønsemøg, nogle uger før du sår og planter ud. Det giver dine planter ekstra næring. 12 økologisk / forår 2011

13 Haveplan over økologisk køkkenhave have Bed 1 Bed 2 Pilene viser, at afgrøderne får nyt bed hvert år. At rotere afgrøderne kaldes sædskifte. Bed 2: Spinat + porrer + gulerødder. Spinat sås så tidligt som muligt og høstes i løbet af maj. Først i juni laver du skiftevis rækker med udplantede porrer og såede gulerødder. Du kan forspire porrer i en bakke fra sidst i marts eller købe udplantningsplanter. Overdæk med fiberdug/bionet mod duer og generende insekter. Bed 4 Bed 3 urtezonen Bed 3: Ærter + salat. Længst væk fra middagssolen sås en dobbeltrække ærter på hegn først i april. Foran er der plads til tre rækker med forskellige salatsorter, som er forspiret til 2-4 cm høje planter. Sæt gradvist nye, små forspirede salatplanter, efterhånden som du høster. Når ærterne er høstet i juli, kan du også udplante ny salat. Urtezonen med persille, dild osv. får et lille bed for sig selv. Du kan oftest se på frøpakkerne, hvornår du evt. skal forspire, og hvornår de kommende smagsforstærkere skal i jorden. Juli/august: Høsttid! I løbet af forsommeren har du med jævne mellemrum luget, hyppet dine kartofler og givet drivhuspeberne lidt ekstra næring, fx brændenældeudtræk. Får dine kartofler skimmel, så fjern toppene, så snart du får øje på den. September/oktober: Forbered foråret. Fyld fx kompostbeholderen med naturens genbrugsmaterialer, så komposten bliver klar til næste sæson. Fyld den gerne på én gang. Du må gerne vende den 1-2 gange, da det genaktiverer en varmeproces, hvor mange ukrudtsfrø dræbes. Findel sejt eller groft materiale med spade eller kompostkværn. Læs mere på havelyst.dk Ideen til denne haveplan stammer fra Peter Norris, der har sin egen havedagbog på Opret en gratis profil i 30 dage eller meld dig ind i øko-haveforeningen Praktisk Økologi, der står bag websiden. Søg på Norris Intensiv. Nede i kommentarerne (15. februar 2011) har redaktør Peter Nordholm Andersen fået Peter Norris til at forenkle sit udspil, som du ser frugten af her på siderne. forår 2011 / økologisk 13

14 Havereportage fra Ølstykke Tekst: Peter Nordholm Andersen Foto: Anne Faigh Rydell og Peter Nordholm Andersen Peters praktiske paradis 35 økologiske bede med alt fra broccoli til ærter. Peter Norris rådyrker sammen med sin kone Lisbet råvarerne til de helt store spiseoplevelser, ikke mindst smagen af de første kartofler. Peter Norris har specialiseret sig i at dyrke sin køkkenhave intensivt - bl.a. ved at plante løbende samt tæt i sine bede. Havepassionen blusser for alvor op, da Peter Norris nævner sine forårskartofler. Hans store veltrænede fingre samler sig nænsomt om usynlige små knolde med sårbar skræl, mens han en solrig junidag sidder på sin terrasse og øser af sin store havelyst til vordende havefolk. - Gør, hvad du kan for at få kartofler tidligt på året. Efter en lang vinter er du sulten efter noget nyt, siger han indtrængende. Allerede midt i februar sætter lysten efter friske knolde Peter Norris i gang med at forspire kartofler indendørs. Omkring 1. april ryger de i jorden med lidt møg omkring i et par af bedene. Beskyttet af drivbænke af isolerende plast, som holder på varmen og fremmer planternes vækst. Knolde, smør, salt - og intet andet Cirka midt i maj griber Peter Norris greben og graver længselsfuldt den første grønne top op med knoldestørrelser fra valnød til hønseæg. - Når de står kogte på spisebordet, bliver byttet nøje afmålt mellem Lisbet og mig: Èn til dig. Én til mig. Vi spiser dem med skræl, smør og lidt salt intet andet. Og med stor andægtighed. Peter Norris virker som om, at han et kort øjeblik sidder og smager intenst på forårets første kartoffelhøst. Så kommer han til sig selv: - For en havedyrker er det virkelig en spidsoplevelse kvadratmeter havelyst Kartoflerne er langtfra det eneste, haven byder på. Den har et omfang, der viser stor havelyst. Omkring parcelhuset har Peter og Lisbet skabt Ølstykkes pragtstykke. Det er delt op i hønsegård, frugt-, pryd- og nyttehave. En parcel på 1675 m 2, der aldrig har set en giftsprøjte. I nyttehavens 35 højbede står rækker af saftspændte planter. Løg med sine himmelstræbende toppe. Grøn og rød salat på række. Ærter klar til at blive spist fra bælgen i bare tæer. Mens den nuværende efterlønner og tidligere børnepsykolog viser rundt, udpeger Peter Norris de velsmagende venner i hans velvoksne spisekammer. Den pegende negl med en jordrand, som sikkert er frisk det meste af sommeren. - De seneste 20 år har vi stort set ikke købt grønt og frugt. Det giver mig stor livskvalitet at dyrke mine egne grøntsager. Det føles grundlæggende meningsfuldt at producere sin egen mad, både for mig personligt, og også i en større miljømæssig sammenhæng, siger Peter Norris. Første år gav 140 kilo gulerødder Det første spadestik til haveglæde a la Norris blev taget i Både Peter og Lisbet havde ganske vist læst en del i Den selvforsynende have af John Seymour, men som bekendt er der ofte et langt stykke fra teori til praksis. - Vi havde stort set ingen haveerfaring, da vi gik i gang med at grave bede. Og vi havde heller ikke begreb om, hvad vi egentlig kunne lide at spise, fortæller Peter Norris. Måske tog antallet af frøposer lidt overhånd, i hvert fald blev første års gulerodshøst på over 140 kilo. Selv om parret spiste og spiste for at følge med, anede de til sidst ikke, hvad de skulle gøre med så mange gulerødder. - Lige siden har vi eksperimenteret med, hvad vi kan lide. For eksempel kan vi ikke døje smagen af aubergine, mens tomater smager skønt. Lige præcis i dag har jeg plukket sommerens første 14 økologisk / forår 2011

15 Grej-tip fra Peters have: Brug bionet Peter Norris dækker nogle af sine bede af med bionet. Porrerne beskyttes mod porremøl. Gulerødderne mod gulerodslarverne. Og kålene mod kålsommerfuglens larver. Det er 100 procent effektivt, og du kommer problemerne med skadedyr til livs. Men husk, at nettet skal dække helt, så ingen åbninger inviterer eksempelvis en sommerfugl ind, siger Peter. Et træ skygger for aftensolen i familien Norris køkkenhave. Ifølge Peter vil det være bedst for udbyttet at fælde træet, men Lisbet vil fortsat gerne nyde synet af det. bøftomat, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i aften, siger Peter Norris. De kunne havne i en tomatsalat med hvidløg, forårsløg og en dressing af olivenolie, balsamico og basilikumpesto. En overdådig spinathøst har også ført til, at ægteparret i løbet af foråret 2010 har afprøvet cirka 25 forskellige retter med spinat. Peters spinat-favorit er bagte æg florentine, en herlig og hurtig frokostret : Lav en rede af smørdampet spinat i små portionsskåle. Slå et æg ud i fordybningen, og kom et par skefulde creme fraiche ovenpå. Krydr med salt, peber og revet ost. Giv det 20 min. i ovnen ved 175 grader. Start med en lille have Peter Norris bruger et avanceret system på sin iphone for at holde styr på bedene og de over 40 forskellige afgrøder, som dyrkes hvert år. Han har også sin månedlige havekalender, hvor opgaver lige fra at så forårsløg til at komme vinterdække over gulerødderne sirligt er listet op. Planlægningen fører til, at parcellens køkken hele året har adgang til en stor vifte af afgrøder, Fakta om familiens have Peter og Lisbet Norris deler et hus og grund på i alt 1672 m 2. Alt dyrkes økologisk. Haven er opdelt i en prydhave tæt på huset, en køkkenhave på ca. 300 m 2 i midten, og bagest et større areal med frugthave, høns og bistader. Haven er lang og smal, ca. 20 x 80 meter. Huset ligger i den ene ende og i den modsatte ende løber Værebro Å. Ud over havelysten har parret også fundet tid til at få fem børn, der alle er flyttet hjemmefra. Peter Norris har også været aktiv i Landsforeningen Praktisk Økologi, der arbejder for at fremme økologisk dyrkning og levevis. fordi høsten er delt op i faser. Fx har Peter tre bede med ærter, en tidlig forspiret sort, som plantes i jorden samtidig med, at resten af bedet tilsås. Derudover sår han to andre bede med senere sorter med en måneds mellemrum. Så er der høst fra sidst i juni til september. Kompliceret? Ja, og Peter afviser også, at så stor en haveplan er noget for en begynder. - Start med et lille areal, som du inddeler i fire bede, så du får styr på sædskiftet så kan du altid bygge videre, siger Peter Norris, der har udtænkt haveplanen på side Salat er en af de afgrøder, Peter og Lisbet er glade for. Husets fordør sender et klart signal om, at her bor folk, der i det hele taget er glade for haver. Hans vigtigste tip er dog at tage udgangspunkt i det grønt, du og familien bedst kan lide og det må gerne være nye kartofler, grønne bønner, salat og ærter, som er dyre at købe. Igen kommer Peter ind på sin kæphest. - Afgrøderne smager i øvrigt overraskende meget bedre, når de er helt friske, konstaterer han og kommer i tanke om en begivenhed. - Vi havde nogle bekendte til aftensmad, som er vant til supermarkedets blomkål. Da de smagte dem fra vores have, kunne de ikke tro deres egne smagsløg. forår 2011 / økologisk 15

16 Havereportage fra Odense Tekst: Anne Faigh Rydell / Peter Nordholm Andersen Foto: Peter Nordholm Andersen Iben giver planterne et økologisk liv Blomster, salater, urter, vilde dyr og ikke mindst Iben Vorgaard får masser af økologisk næring i en lille kolonihave, der giver hende stor livskvalitet. Arbejdet i haven løfter Iben Vorgaard ind i en meditativ stemning, hvor hun kobler helt af. Solen stråler ned fra en koboltblå sommerhimmel på 400 m 2 kolonihave, der putter sig imellem dannebrogsflag og veltrimmede hække. Sollyset blander sig med et velduftende væld af højbede, farvestrålende blomster, en mindre køkkenhave og et drivhus. En grøn oase dyrket på økologi og lyst, fortæller Iben Vorgaard, mens hun viser rundt i haven, hvor hun bor med sin mand om sommeren. - Haven er et helle. Da vi købte den for ti år siden, havde jeg aldrig arbejdet med haver før. Men jeg opdagede, at det er afstressende for mig. Det er svært at beskrive, men jeg oplever det som meditativt at ordne mine bede, at så, luge og følge planternes vækst. Det manuelle arbejde giver mig ro i sindet. En aften kan jeg også stå og lave mad i det lille køkken. Hmm. Så mangler jeg lige nogle friske krydderurter, og så kan jeg bare gå ud og hente dem. Det kan virkelig give mig en lykkefølelse, fortæller Iben. Deler sin kål med sommerfuglene I samme afslappede ånd praktiserer Iben en udvidet form for dyrevelfærd. Eksempelvis hænger der et sommerfuglehus på husgavlen, der skal lokke de små, flaksende væsener til. Dog er hendes spidskål samtidig slået fejl denne sæson. Det mislykkedes nemlig at bekæmpe sommerfuglenes larver, der i bogstaveligste forstand havde bidt sig fast i kålen. - Jeg tager ikke sommerfuglehuset ned af den grund. Der skal være plads til sommerfugle i min have, for der bliver færre og færre af dem i naturen. Det gør mig glad at dyrke haven på naturens præmisser, og så er udbyttet fra haven sekundært. Jeg må dog indrømme, at jeg blev ærgerlig over, at det mislykkedes med kålene, men så handler det om at tænke nyt og finde frem til en bæredygtig løsning, siger Iben. Som en mulighed nævner hun et meget fintmasket bionet, der spændes ud over bedet og kan holde insekterne væk på en naturlig måde. Dræbersnegle var dråben Iben har dog en grænse for, hvilke dyr, der er velkomne. En sæson var den fynske haveforening slemt plaget af de slimede dræbersnegle. - Vi var virkelig hårdt angrebet, og jeg kunne ikke undgå at træde på dem hele tiden. Det er slet ikke rart med bare tæer. Dengang var jeg meget fristet til at bruge et sneglemiddel eller andre skrappe sager men jeg har læst på Naturstyrelsens hjemmeside, at kemiske bekæmpelsesmidler kan gå ud over andre snegle. Jeg kan også forestille mig, at det kunne gøre skade på de mange pindsvin og fugle, der kommer i haven. Så den slags bruger jeg ikke af princip, understreger Iben. I stedet samler hun hver enkelt dræbersnegl op i en spand og hælder kogende vand på dem. - Så dør de hurtigt og forholdsvist smertefrit. Derefter graver jeg dem ned, fordi lugten af døde snegle kan tiltrække nye. Problemet med dræbersneglene er dog til dels gået i sig selv igen, i hvert fald i og omkring Ibens haveforening. - Og det siger mig, at naturen på en forunderlig måde ofte finder en metode at regulere sig selv på, filosoferer Iben. 16 økologisk / forår 2011

17 Grej-tip fra Ibens have: Byg et sneglehegn Omkring Ibens salatbed vogter et omtrent 15 cm høj hegn af galvaniseret stål. Hegnet har hindret dræbersnegle i at sætte deres slimede spor på salaterne, som dermed bliver uspiselige. Hegnet er købt via Her er set en startpakke med 10 meter hegn inklusive hjørner til 699 kr. Oven i prisen kommer eventuel forsendelse. Sneglehegnet omkring salatbedet har stået distancen i Ibens have. Det holder nemlig sneglene og deres slimede spor væk fra den lækre salat. Odense Ibens have i Roerskov Haveforening Det meste af sommeren bor Iben Vorgaard med sin mand i kolonihavehuset på ca. 35 m 2. Det er ulovligt at bruge sprøjtemidler i haveforeningen, der ligger oven på arealer, der forsyner Odense med vand. Deres have på i alt 400 m 2 ligger tæt på et moseområde, så Iben har ofte besøg af fasaner, pindsvin og egern. Hun fodrer også et væld af fugle og synes, at det er fantastisk, at der kan være sådan et dyreliv med Odense lige om hjørnet. Finder naturlig balance Ibens nøglemission er netop at finde en balance, hvor dyr, mennesker og dyrkede planter kan trives side om side. I drivhuset nyder hun lyden af tudser og kvækkende frøer, der har slået sig ned. Hun sørger for, at de altid har adgang til vand i bunden af drivhuset, til gengæld hjælper de med at æde insekter. Alligevel er der nu gået spindemider i nogle af hendes planter. For at løse den udfordring på en naturnær måde, har hun bestilt nogle rovmider, der kan rette op på ubalancen. De naturlige virkemidlers kunst dyrkes også andre steder i haven. I skyggen bag kolonihavehuset står en beholder med en tyktflydende væske af vand og brændenælder, Iben har plukket i et moseområde fri for bilos og sprøjtegifte. Væsken er et alternativt supplement til hendes krukker og særligt næringskrævende planter, som fx de grønne pebre i drivhuset. - Jeg blander først én del gødning med ti dele vand, inden jeg vander, og det virker faktisk godt. Det er et tip, jeg har fået via foreningen Praktisk Økologi, som jeg er medlem af. På deres hjemmesider oekologi.dk og havelyst.dk har jeg ofte fundet gode råd og tips, siger hun. Ikke alt er født økologisk Nethandel har været en stor åbenbaring for Iben, der er begyndt at købe økologiske frø på websider som solsikken.dk, fuglebjerggaard.dk samt urtegartneriet.dk. Alligevel har det ikke været muligt at skaffe alle frø og planter økologisk. Eksempelvis er Ibens stauder, der dominerer store dele af haven, født konventionelle. - Haven er et blomstrende åndehul, og derfor vil jeg ikke undvære mine mange blomster, Det er ikke lykkes Iben at finde økologiske varianter af alle hendes frø og blomster som denne akeleje. Hun garanterer dog, at alle hendes planter får en økologisk tilværelse i haven, hvor insekter og sommerfugle også har et frirum. som bier og insekter får til at summe af liv. Til gengæld har hun beriget jorden med økologisk hønsegødning for at tilføre sine planter og blomster ekstra næring. Iben smiler. - På den måde giver jeg blomsterne et økologisk liv. Siden magasinet Økologisk besøgte Iben i juni 2010 er haven udvalgt til at være en af de flotteste i den fynske hovedstad den har nemlig fået kolonihaveprisen Odense Bys Ærespræmie forår 2011 / økologisk 17

18 Havereportage fra Odense Jeg kan bruge lang tid på at sidde og se på biernes færd fra blomst til blomst. De kan have imponerende nektar- og pollenmængder på deres ben og bagkrop. Jeg tænker ofte, at det er utroligt, at de stadig kan flyve. Jeg er jo i det hele taget betaget af bier. - Iben vorgaard En humlebi summer i én af Ibens farvestrålende buske. Et væld af røde, tragtlignende blomster lyser op på det, der enten er en rødklokke- eller dronningebusk. Iben er lidt usikker, da busken stod i kolonihaven, da hun og manden overtog den. 18 økologisk / forår 2011

19 - et naturligt valg

20 Guide: Kom i gang med økologien Tekst: louise nyvang Dyrk den gode smag på altanen Du behøver ikke store arealer for at få glæde af friske krydderurter og grøntsager. Nogle krukker på en solrig altan er nok til at forsyne dig med tomater, chili, salater og radiser. Her er tips til altan, bøger og websteder, der kan udvide din øko-horisont. 3 gode bøger om øko-haver: Friske urter på altanen Krydderurter som timian, purløg, oregano, basilikum og rosmarin er nemme at holde og kan klare sig på en solrig altan, så snart risikoen for frost er drevet over. Kom dræn som lecanødder eller potteskår i bunden af potten eller altankassen. Planterne kan drukne, hvis du ikke dræner potter eller altankasser, fordi overskydende vand ikke kan løbe fra. Klip gerne blomsterne af urterne - det hjælper planten med at trives. DET Økologiske DriVHus af Lars Lund (2008). Få tips til at vælge den rigtige type drivhus, også til altanen og den lille grund, når du vil dyrke økologiske grøntsager. Gyldendal, 137 s., vejl. pris: 299 kr. Start chili inde Chiliplanten kræver varme og lys. Derfor er det en god ide at starte den indenfor i en såbakke. Den skal helst have grader for at spire, så du kan fx sætte den i vindueskarmen over radiatoren eller et andet varmt sted. Når planten har vokset sig stor, plantes den over i en 5-10 liters spand eller krukke, som kan sættes på altanen. Den skal mindst have grader for at vokse, men tager ikke skade af, at temperaturen falder yderligere i en kortere periode. Tag den gerne ind om natten. Den nye komplette håndbog i selvforsyning af John seymour (2010). Den klassiske bog, der første gang blev udgivet i Danmark i 1980, er lidt af en bibel for mange havefolk. Den er skrevet af en legende inden for selvforsyning og bl.a. anbefalet af Bonderøven. Gyldendal, 307 s., vejl. pris: 299,95 kr. Plant om - uden at planten opdager det En spagnum- eller en såkaldt Jiffypotte kan give dine planter en god start. Potten er 100 procent nedbrydelig, og rødderne kan vokse ud gennem pottevæggen. Det vil sige, at du kan plante hele potten ud, fx i en spand eller krukke på altanen. Derved undgår du at slå planten ud af potten og give den et omplantningschok. God til større frø som agurk, tomat og græskar. Set på under Tilbehør. Isabellas store bog om køkkenhaven (2011). Få tips til planlægning af en smuk og anvendelig køkkenhave, og lær mere om både planter, økologi og havearbejdets udfordringer og triumfer. Politiken, 252 s., vejl. pris: 300 kr. obs! har bud på, hvor du finder bøger billigst muligt. Fx er Seymour s bog set til 239,96 kr. inkl. levering. Bliv klogere på nettet og er eksempler på netbutikker med et bredt udvalg af økologiske frø inden for grøntsager, krydderurter og blomster. På webside for Landsforeningen Praktisk Økologi, finder du en stor linksamling om havebrug. I kalenderen kan du se, hvornår der afholdes fx økologiske havekurser. Foreningen driver også Den Økologiske Have i Odder åbner havelågerne til påske: På kan du følge med i besøgshavens arrangementer. Fx er der plantebyttedag 30. april, hvor du kan gøre en god handel med stauder, urter og buske. 20 økologisk / forår 2011