FORFATTEREN. Bøger på hjul Litteraturens embedskvinde taler ud 5 skarpe: Kan man sælge bøger i Netto?

Transkript

1 FORFATTEREN Bøger på hjul Litteraturens embedskvinde taler ud 5 skarpe: Kan man sælge bøger i Netto?

2 leder siden sidst Bogens stærke brand Der udkommer gode bøger både på små og store forlag og som selvudgivelser. Der udkommer også dårlige sjusket skrevne, mangelfuldt redigerede og knap nok korrekturlæste. Men der findes en standardprocedure til kvalitetssikring, som forlagene følger, og som kan anbefales enhver, der vil udgive en bog: Manuskriptet er som regel læst af både en redaktør og en konsulent inden antagelse. Derefter er det redigeret og sendt tilbage til forfatteren, som har rettet til og skrevet om, måske ad flere omgange, inden bogen bliver sendt til første korrektur. Efter når anmelderne indimellem skriver om en selvudgivet bog, er de særligt opmærksomme på, om den er ordentligt redigeret og korrekturlæst layout bliver den sendt til endnu en korrektur, før den går i trykken. Det er en omstændelig proces med mange led typisk har mindst fire personer været med til at kvalitetssikre teksten, inden læseren samler den op men det giver bogen et godt og stærkt brand. Læserne har grund Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand til at forvente, at en bog er gennemarbejdet, i langt højere grad end fx en avisartikel eller et blogindlæg. Det er også med til at give forfatterne status, at bogen er et kvalitetsprodukt, og derfor skal vi værne om bogens brand. I dag kan man på få minutter man lave et Word-dokument om til en pdffil, lægge den op på en portal og sætte teksten til salg som e-bog. Det er gratis for forfatteren, og skal bogen trykkes, kan det gøres som print on demand eller i mikrooplag til få penge. Det betyder, at der nu udkommer bøger, som ikke har været igennem samme kvalitetssikring. Langt de fleste af dem bliver ikke anmeldt, og de får ingen lektørudtalelse. Men når anmelderne indimellem skriver om en selvudgivet bog, er de særligt opmærksomme på, om den er ordentligt redigeret og korrekturlæst, og benytter ofte lejligheden til at kritisere selvudgivne bøger under ét, hvis det ikke er tilfældet. Det er derfor med til at devaluere bogen som sådan, og selvudgivelser især, når en forfatter udgiver sit manuskript i råform. Herfra skal der lyde en opfordring til at sætte navn på, hvem der har redigeret, layoutet og korrekturlæst bogen, især når den udkommer på et nyt forlag eller som selvudgivelse. Det er ikke kutyme at gøre det, for forlagene skilter normalt ikke med, hvem der har arbejdet med bogen undervejs. Men hvorfor egentlig skjule, hvor mange led bogen har været igennem? Det er kun en styrke, hvis der har været kyndige medlæsere på manuskriptet undervejs. Foto: Ragnhild Shanina Leinum indhold Den rullende bogbus 4 Ord indfanger børn 6 Fem skarpe 8 Henning Kirk 9 LæsBar 10 Litterære Saloner 12 Kæphesten om støtte til litteraturen 13 Kurser, der udvider evnerne 14 Mening og debat 16 Kalender 17 Bagsiden: Brians bøger 20 Forsiden er skabt af Suzanne Ulrikka Pedersen (født 1971). Hun er uddannet i Visuel Kommunikation fra Danmarks Designskole og bachelor fra CBS. Ulrikka har siden 2004 arbejdet freelance som illustrator med opgaver for forlag, magasiner og virksomheder. I 2012 debuterede Ulrikka som børnebogsforfatter. Gladiator og Metropolitan Art: To nye forlag med erfarne kræfter bag Forfatter og tidligere rektor for forfatterskolen Hans Otto Jørgensen er en af hovedkræfterne bag et nyt forlag, Gladiator. Også Jakob Sandvad, der kommer fra en redaktørstilling på Gyldendal, er med til at stable det nye forlag på benene. Allerede til efteråret kommer de første bøger fra det nye forlag, som vil udgive en blanding af nye titler og genudgivelser af dansk skønlitteratur. På det nye forlag vil man bryde med traditionelle måder at drive forlag på, og Hans Otto Jørgensen siger til Information: Det må kunne lade sig gøre at flytte nogle flere penge over til forfatterne. Det bliver især i distributionen af bøgerne, de øgede midler til forfatterne skal findes. Jeg tror, at inden for kort tid bliver boghandlere en sekundær ting i forhold til kvalitetslitteratur. Også Karsten Nielsen, tidligere forlægger hos C&K Forlag, lancerer et nyt forlag. Hans forlag, Metropolitan Art, består både af et management for forfattere og et uafhængigt forlag, der kun vil udgive e-bøger. Lad os prøve at undersøge, hvilke veje der er med det digitale i stedet for bare at have det som et appendiks til papirbogen, siger Karsten Nielsen til Politiken. AB Skriv til byens rejsende Landets unge under 35 år kan igen i år deltage i konkurrencen om at blive læst og set i Københavns metro. Igen i år samarbejder Saxo.com, Københavns Metro og italienske Subway-Edizioni om konkurrencen, og alle under 35 år kan deltage i konkurrencen om en e-bogsudgivelse og fejring på BogForum Formålet er at finde nye talenter og samtidig give metrobrugerne en læseoplevelse. Saxo.com vil gerne styrke litteraturen og forfatterne, og samtidig er der med netop det her projekt en særlig mulighed for at styrke den digitale udgivelse, siger Peter Hestbæk fra Saxo.com. De udgivne e-bøger bliver tilgængelige via QR-koder på alle de store metrostationer i København, hvor læsere kan scanne og downloade bøgerne. Grafikere og forfattere kan deltage ved at uploade deres bidrag senest 30. september 2013 via kontaktformularen på Forfattere i fint selskab Årets Blå Bog er udkommet, og blandt de nye navne fra bogverdenen finder man: Redaktør Lars Hedegaard, redaktør og journalist Anna Libak, forfatter Signe Wenneberg, forlægger og journalist Poul Pilgaard Johnsen, dramatiker og forfatter Tomas Lagermand Lundme, forfatter Erik Valeur, oversætter Agnete Dorph Stjernfelt, forfatter og debattør Knud Romer Jørgensen, Snæbjörn Arngrímsson og Susanne Torpe fra forlaget Hr. Ferdinand, Christine Bødtcher Hansen fra forlæggerforeningen, Jan Degner fra People s Press, Charlotte Jørgensen fra C&K Forlag og Hr. Ferdinand, Ebbe Dam Nielsen fra L&R, koncerndirektør Elisabeth Fogtdal Nøjgaard og Hanne Salomonsen fra Gyldendal samt Steen Piper fra Hovedland. AB BogMarkedet genopstår I sidste nummer af Forfatteren skrev vi, at BogMarkedet, bogbranchens eget fagblad, var gået konkurs. Men fra slutningen af august udkommer BogMarkedet igen på papir, og også det daglige nyhedsbrev, Bogen i medierne, bliver udsendt til abonnenter. Det er lykkedes bladets ejer og chefredaktør Bjarke Larsen at finde en ny forretningsmodel. Der er stor vilje til at hjælpe bladet i gang igen, siger Bjarke Larsen. Fremover vil bladet kun udkomme 10 gange om året med flest udgivelser om efteråret, hvor det største bogsalg foregår. Hjemmesiden Bogmarkedet.dk vil blive opdateret dagligt, men fra september bliver der opsat en betalingsvæg, så kun abonnenter på bladet har adgang til hjemmesidens nyheder. AB E-bøger ad libitum Læs det, du vil, når du vil for 99 kr. om måneden. Sådan cirka lyder sloganet for Mofibo, Danmarks første abonnementstjeneste for e-bøger. Det foregår på den måde, at man henter en app et mini-program til sin tablet eller Smartphone, og kan gennem den app hente bøger fra Mofibos virtuelle reoler. Man køber ikke bøgerne, men har adgang til dem i en periode. Også Riidr, en dansk e-bogshandel, lancerer abonnementstjenesten Riidr One med både e-bøger og lydbøger. Hos Mofibo lejer man adgang til bogen i en periode, og man er afhængig af en internetforbindelse, hvor Riidr One er mere som en bogklub, hvor læseren downloader og beholder bogen. Endelig er Liveboox en helt ny dansk e-bogstjeneste, hvor læsere kommer til at kunne leje og læse e-bøger uden at skulle være abonnent. Tjenesterne kan give e- bogssalget vind i sejlene, og forfatterne skal ikke frygte for deres indtjening. Mofibo og Riidr køber e-bøgerne via Publizon, og forfatteren betales gennem forlagene. Liveboox vil købe direkte hos forlagene, som afregner med forfatterne. AB 2 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

3 artikel artikel Ord på hjul Litteratour indtog det jyske sommerland med en bus fyldt med bøger og forfattere Tekst og foto Allan Lillelund Andersen, cand. mag., chauffør m.m. på Litteratour 2013 Der er mange måder at holde sommerferie på. Man kan stå på vandski i Middelhavet eller vandre i de norske fjelde. Men man kan også leje en varevogn i tre uger og samle et litterært hav af danske forfattere til at læse op i det jyske sommerland som Foreningen Litteratour, der udspringer af Dansk Forfatterforening, gjorde denne sommer. Og på den måde endte overtegnede bag rattet af en Ford Transit, fyldt med bøger, reoler, klapstole, bannere og andet til formålet nødvendigt udstyr. En rullende bogcafé Formålet med Litteratour var og er krystalklart: At etablere en rullende bogcafé, der kører rundt til sommerens festivaler, feriebyer og byfester for at promovere dansk litteratur i al dens variation og bredde. I år var første gang, og forskellige omstændigheder gjorde, at vi måtte opgive planen om en landsdækkende tur. I stedet valgte vi at køre hovedlandet tyndt fra Skagen til Flensborg, siger Jakob Vedelsby, der sammen med hovedbestyrelsesmedlemmerne Egon Clausen og Karsten Bjarnholt har udviklet og virkeliggjort projektet. Der var mange brikker, som skulle falde på plads, før litteraturbilen startede op og kørte mod startstedet i Skagen, fortæller Jakob Vedelsby videre: For at realisere projektet måtte vi søge fonde, tale med forsikringsselskaber, biludlejningsfirmaer, dankortautomatleverandører, bannerdesignere, kommunale kulturinstanser og forlag, skrive og udsende pressemeddelelser til landsdækkende, regionale og lokale medier, og promovere initiativet i forfatterkredse og lave oplæsningsaftaler med de over 30 deltagende forfattere. Solrig Litteratour Ingen af de mange bogtitler, Litteratour havde med i bilen, fik så meget en én dråbe vand på Kåre Bluitgen på Litteratour i Flensborg. sig. Den danske sommer viste sig fra sin absolut smukkeste og mest solrige side, da lyriker og forfatter Niels Hav mødte publikum i Skagen: Det var dundrende varmt, da der blev holdt lydprøve og truffet aftaler om eftermiddagens forløb. Under oplæsningen kom folk drypvis forbi, tog en bog i hånden, stod lidt og undrede sig. De fleste havde fornuftigvis en is eller en fadøl i hånden. Enkelte købte endda en bog, fortæller han. Tag Fyn næste gang og Lolland- Falster hvem vil ikke gerne vide, hvem de lokale forfattere er dér, og hvad i alverden de dog skriver. Jeg vil! Christel Wiinblad Forfatterne på årets Litteratour udgjorde et bredt spænd fra lyrikere og prosaister over børneungeforfattere til essayister og fagforfattere. En af deltagerne var Knud Sørensen, hvis stille røst blæste digtvers ud over Hune ved Vesterhavet. Jeg var specielt glad for at læse op i Hune, fordi byen tilhører min hjemstavn. Jeg er godt nok født i Hjørring, men fra jeg var en syv-otte år, tilbragte jeg stort set alle feriedage på min fars forældres husmandsbrug tæt på klitplantagen i Hune, fortæller Knud Sørensen. Blandt oplæserne i Hune var også lokalboende Poul Larsen, der kom forbi med bøger fra sit eget forlag Følfod, som han solgte gratis. Tilhørerne blev dog inviteret til at smide et par mønter i den medbragte blikdåse. Aalborg var næste stop på Litteratours nøje tilrettelagte rute. Mens børn lod sig jage af springvandets stråler, og serveringsbakkerne raslede med kolde drinks fra caféerne, læste bl.a. Jens Smærup Sørensen og Carsten Boe op på en af byens centrale pladser. Christel Wiinblad var med i både Aalborg og Viborg og det var hun glad for. Særligt synes hun, det var en oplevelse at møde forfatterkolleger, som hun ikke kendte i forvejen. Tag Fyn næste gang og Lolland-Falster hvem vil ikke gerne vide, hvem de lokale forfattere er dér, og hvad i alverden de dog skriver. Jeg vil! siger hun. Konfronteret med litteratur Litteratouren igennem var det umanerligt gode vejr både en nydelse og en udfordring. Det sidste, fordi mange potentielle tilhørere naturligt nok valgte at kaste sig i bølgerne og stege på stranden frem for at opsøge litteraturbilen. Lokale forfatteres og kulturinstitutioners store arbejde, kombineret med en effektiv presseindsats fra Litteratour gjorde dog, at det på de fleste stoppesteder lykkedes at tiltrække publikum til arrangementerne. Således også i Viborg, hvor Lise Søelund, Ejler Nyhavn, Jeppe Ottow med flere læste op. Næste stop var den lille by Almind i Viborg Kommune, hvor et stort lokalt publikum, som havde læst om arrangementet i lokalavisen, kunne nyde oplæsninger af bl.a. Flemming Sørensen. På Fanø var børn og deres forældre mødt op til havnepoesi af Erik Trigger og børnelitterære finurligheder af Stinne Berg. Under Nordbybrisens stille fløjten blev en snes Fanø-folk beriget med litteratur. Den følgende dag blev håndbremsen trukket i Esbjerg, hvor Kristian Himmelstrup var blandt de deltagende forfattere. Vi fik tiltrukket en lille skare af tilhørere, der trofast blev hængende til hele programmet. Det var en fornøjelse Det er mit indtryk, at de deltagende forfattere har været glade for at være med og møde gamle og nye læsere i det jyske om end vi på nogle af stoppestederne kunne have drømt om endnu flere tilskuere. Jakob Vedelsby at læse op i Esbjerg, siger Kristian Himmelstrup, der synes godt om Litteratourkonceptet. Det er en glimrende idé at konfrontere folk med litteraturen på en så manifest måde, som Litteratour gør. Det er sjovt at have en mobil base og en scene, så folk støder på bøger, hvor de ikke plejer at gøre det at interagere med hverdagslivet på et torv, en strand eller uden for et supermarked. Det er måske ikke alle, der stopper op og lytter, men de får lige nogle ord, et glimt af en forfatter og Det er sjovt at have en mobil base og en scene, så folk støder på bøger, hvor de ikke plejer at gøre det at interagere med hverdagslivet på et torv, en strand eller uden for et supermarked Kristian Himmelstrup et bogcover med på vejen hjem fra indkøbsturen. Det kunne jo være lige dét, der vækkede en slumrende interesse for litteratur, siger han. Ikke klapstole nok Litteratour 2013 sluttede med et velbesøgt arrangement på gågaden i Flensborg, hvor bl.a. Kåre Bluitgen kom cyklende og læste op. Arrangementet var så populært, at Litteratours medbragte klapstole for én gangs skyld ikke rakte, og det var nødvendigt at låne stole fra en nærliggende kirke. Det var dejligt på den måde at kunne slutte Litteratour 2013 med manér. Og tilrettelæggerne bag er også ovenud tilfredse med premieren Det er mit indtryk, siger Jakob Vedelsby, at de deltagende forfattere har været glade for at være med og møde gamle og nye læsere i det jyske om end vi på nogle af stoppestederne kunne have drømt om endnu flere tilskuere. Nu håber jeg, vi kan tiltrække flere fondsmidler til næste år, så Litteratour kan blive landsdækkende i Allan Lillelund Andersen er cand. mag. i Nordisk Sprog og Litteratur og Begivenhedskultur fra Aarhus Universitet og litteraturansvarlig i Løves BogCafé, redaktør på Løvens Forlag og skribent for kulturbloggen VINK, foruden jeg underviser i skrivning på Billed- og Medieskolen. 4 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

4 interview Ordet Fanger interview Lars Møller er 57 år. Han er communication director på det internationale reklamebureau Havas Worldwide, og har været beskæftiget i reklamebranchen i 27 år. Han har udviklet andre projekter, bl.a. det landsdækkende Bag for en Sag hvor børn i ca skoler og børneinstitutioner i hele landet hvert år bager for at hjælpe børn, der har det svært. Bag for en Sag samlede i 2013 kr ,- ind til Børnetelefonen hos Børns Vilkår. Af Anna Bridgwater Iforåret 2013 søsatte kulturminister Marianne Jelved (R) Danmark Læser, en fireårig læsekampagne til 20 millioner kr. Men et projekt, der skal styrke børns læselyst, har på frivillig basis allerede kørt i to år med masser af velvilje, men få penge. Danskerne skal blive bedre læsere. Vi vil skabe en ny generation af læsere. Og alle undersøgelser viser, at jo mere man får læst højt som barn, des mere læser man selv som voksen. Sådan lyder tankerne bag projektet Ordet Fanger, hvis mål er at styrke læselysten hos børn ved især at få forældrene til at dyrke mere højtlæsning derhjemme. Det var reklamemanden Lars Møller, der fik ideen for mange år siden. Han blev ved med at falde over historier i pressen om, at danske børn var dårlige læsere. Alle talte om det, men ingen gjorde noget ved det. Lars Møller syntes, det var mærkeligt, at ingen af de mange interessenter i bogverdenen gjorde en samlet indsats for børnenes læsning og litteraturen. Boghandlere, forlag, forfattere og biblioteker måtte alle have en interesse i at få flere læsere, tænkte han, så han ville samle de forskellige medspillere. Jeg talte med forlagene, for jeg tænkte, at de måtte da være interesserede i at gøre noget. Men der var mange ting i vejen, som hele tiden bremsede projektet. Lars lagde sin idé i skuffen. Men i 2010 læste han igen om danske børns dårlige læseevner og tænkte, at det var på tide at støve idéen af. Denne gang tog han ikke fat i forlagene, men lagde ud At styrke læsningen kan kun gavne branchen og samfundet. Man vil jo godt tjene nogle penge og gøre noget godt med at holde et møde med en børnebibliotekar i Gentofte, Lotte Lykke Simonsen. Hun var mildest talt begejstret for ideen. 14 dage efter kunne hun fortælle mig, at bibliotekerne gerne ville bakke op om projektet. Opstart Ordet Fanger blev en realitet i 2011, og Lars Møller præsenterede ideen på børnebogsfestivalen på Holmen det efterår. Der var der også stor begejstring. Jeg vidste, at boghandlerne og supermarkederne syntes, at det var en god idé, og da det gik op for forlagene, at alle andre godt ville være med, ville forlagene også. Nu har vi samlet 20 forskellige parter, som alle arbejder med børnelitteratur på en eller anden måde. Alle vil gerne have, at der bliver læst noget mere og solgt og udlånt nogle flere bøger. De involverede parter tæller forlag, bibliotekerne, Danmarks Lærerforening, Dansklærerforeningen og Dansk Forfatterforening, blandt andre. Alle betaler et mindre årligt beløb til Ordet Fanger, så projektet har råd til frimærker og til at søsætte aktiviteter. Aktiviteterne tæller læsekampagner i samarbejde med folkeskoler, udgivelser og kampagner sammen med bibliotekerne og detailhandlen. For forholdsvis få midler kan vi nå meget langt ud, siger Lars Møller. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi får penge for at få projektet til at vokse. Næsten alle, der er aktive i projektet, har arbejdet gratis. Så det har været noget op ad bakke. Jeg var sikker på, at vi ville få nogle penge fra fonde og ministerier, men vi har intet fået. Det er en succes på den måde, at projektet stadig er i live. Men får vi ingen midler, må vi nedlægge det. Der er grænser for, hvor langt man kan nå med frivilligt arbejde, og Lars grænse er ved at være nået. Der er kun mig selv til at tage rundt til møderne, siger han. Flere læsere Lars Møller tænker bredt og er ikke bange for at samarbejde med partnere, som har en kommerciel interesse i børnelitteraturen. Detailhandlen vil naturligvis også gerne sælge flere bøger. You can do good and do business, som Lars Møllers amerikanske kollega siger. Bl.a. har Bilka og Føtex sat fokus på børnelitteratur og fremstillede en 30 sekunders reklamevideo, som blev afspillet på skærme ved kasserne i hele landet. At styrke læsningen kan kun gavne branchen og samfundet. Man vil jo godt tjene nogle penge og gøre noget godt, siger Lars Møller. Nu søsætter kulturminister Marianne Jelved projektet Danmark Læser med det formål at få flere dårligt læsende voksne til at begynde at læse. Lars Møller er en del af den styregruppe, der følger Danmark Læser, og som skal udtænke indhold. Håbet er, at der kan opstå noget synergi mellem Ordet Fanger og Danmark læser, siger han. Aktive forfattere Ordet Fanger får flere og flere henvendelser fra lokale læsearrangementer rundt omkring i landet, der er interesseret i et samarbejde. Desuden er der løbende arrangementer, hvor forfattere tager ud på skoler, biblioteker eller i boghandler og fortæller om deres bøger eller læser højt. Forfattere er eftertragtede. Vi har brug for forfattere til vores forskellige events rundt omkring i landet. Og vi skal være langt bedre til at bruge forfattere. Og Lars Møller ser meget gerne, at forfattere finder på projekter, som kan indgå i Ordet Fanger. Ideer modtages med kyshånd. Sidste store satsning er eventyrsamlingen Heksens briller fra maj 2013, som består af 13 nye eventyr skrevet af 13 danske forfattere og illustreret af 13 illustratorer. Samlingen er redigeret af Gyldendal, men Ordet Fanger står selv for udgivelse og distribution. Det fortryder Lars Møller i dag. Jeg troede ikke, det var så svært, for jeg er vant til at arbejde med tryksager, men jeg kan love for, at jeg blev klogere. Nu skal bøgerne sælges ind til supermarkeder og andre steder. Men vi får nok et underskud. På plussiden siger han: Forfattere og illustratorer har været vildt glade. Og vi har fået en skøn bog. Glæde betaler bare ingen regninger. Se mere på ordet-fanger.dk Heksens briller er en antologi til børn udgivet af Ordet Fanger BU-forfatter Lise Bidstrup har været aktiv i Ordet Fanger. Her fortæller hun kort om oplevelsen: Kan du nævne et konkret arrangement, du har deltaget i med Ordet Fanger? Jeg har blandt andet deltaget i FN s læsedag, hvor en skole inviterede mig til at holde foredrag. Hvad fik du ud af det? Mødet med læserne er altid vigtigt, især for en børnebogsforfatter. Og så er det skønt, at et projekt som Ordet Fanger kan puste liv i en mærkedag som FN s Læsedag, der aldrig før har været gjort noget ud af i Danmark. Hvad er værdien i projektet for en forfatter? Den største værdi er den øgede opmærksomhed på litteratur og læsning i den brede befolkning. I og med at Ordet Fanger hviler på et samarbejde mellem de forskellige institutioner, der har med bøger, børn og læsning at gøre, kan de komme bredt ud og også ramme børn, som ellers ikke ville blive præsenteret for litteratur. 6 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

5 interview 5skarpe til Carsten Fenger-Grøndahl Forlagschef Carsten Fenger-Grøndahl fra Aarhus Universitetsforlag fortæller om, hvorfor forlaget satser på videnskabelig litteratur og bredere udgivelser med bl.a. bøger i Netto, gratis e-bøger og lydbøger. Af Anna Bridgwater Carsten Fenger-Grøndahl har sammen med sin kone skrevet en række rejseguider og fagbøger. I mange år var han medlem af Forfatterforeningen så meldte han sig ud og ind i forlæggerforeningen. Hvordan går det økonomisk med Tænkepauser, den brede satsning på folkeoplysning, hvor bøger er enten billige eller gratis? Det går udmærket, men kun i kraft af universitetets økonomiske opbakning. Som kommercielt projekt er det langtfra bæredygtigt. Tænkepauser er i høj grad et universitetsprojekt, der handler om at formidle forskningen. Nogle ville kalde det prisdumping at sælge bøger i Netto til 20 kr. stykket. Hvad er konsekvensen af de meget lave priser? Vi har overvejet, om dette projekt ville bidrage til at devaluere bogen. Vi er kommet frem til, at skaden må være begrænset. Der er tale om meget små bøger 60 sider i et lille format. Vi tænker mere på de muligheder, der ligger i, at mange mennesker får et lille kvalitetsprodukt med koncentreret viden i hånden, og at de måske blev overraskede over at få produktet præsenteret i Netto. Men spørgsmålet er, om man ikke er nødt til at tænke i andre indtægtskilder end bogkøberens pengepung. Den indsigt, som forfattere leverer gennem bøger, er meget værdifuld ikke kun for den enkelte, men også for fællesskabet. Efter min opfattelse skal vi i branchen i gang med at lobbye for en forståelse af, at bøger er kultur og uddannelse og dermed et politisk anliggende. Hvem er målgruppen, når I sælger i Netto? Vi har ikke tænkt i specifikke målgrupper. Målet har været at få andre end idehistorikere til at læse om Frihed, andre end psykologer til at læse om Livshistorien, osv. Vi vil gerne bredt ud, men det er givetvis mennesker med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, der typisk finder på at tage bøgerne ned fra hylden. Hvad er forholdet mellem forskning og formidling for et universitetsforlag? Vi er sat i verden for at formidle forskning, men da den formålsbestemmelse blev formuleret, tror jeg, at man med ordet formidle mere tænkte publicere end forme med henblik på stor udbredelse. Vi har valgt at tolke det sådan, at vi skal begge dele. Det er de to søjler i forlagets aktivitet, og der er bred opbakning fra universitetet. Hvad er næste skridt? Med serien Vide verden har vi forsøgt at skabe en rejseguide med mere viden og større litterær kvalitet, end man ellers får. Og til efteråret introducerer vi en bogserie om 50 højdepunkter inden for naturvidenskab, idehistorie, teknologi, historie osv. Aarhus Universitetsforlags kanon, om du vil Ny formand og hjerne bag Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe Af Vagn Simonsen Iden netop indledte sæson står en ny formand ved roret i Forfatterforeningens såkaldte Seniorgruppe. Han har i en årrække været et aktivt medlem af gruppen og præget dens arrangementer med interessante foredrag om et ikke-irrelevant emne, som han oven i købet er specialist i og skriver bøger om. Han hedder Henning Kirk og er lægeuddannet og har endda høstet en doktorgrad, så han nu kan kalde sig intet mindre end gerontolog. Nå, hvad siger I så, kære læsere af denne artikel? Måske det samme som undertegnede: Hvad i alverden betyder det? Men man kan slå betegnelsen op og opdage, at den oprindeligt stammer fra et græsk ord for olding, men nu om dage handler om dyb indsigt i de til alderdommen knyttede biologiske fænomener. Aha, det handler altså om at forstå sig på ældre mennesker og deres problemer, og så kan en spændende kappestrid blandt os alle starte om, hvad det er for fænomener og problemer? For hvem blandt både de optrædende og publikum har ikke en mening om netop det emne? Henning Kirk Og måske en mening, der tilmed bygger på egne erfaringer. Men her kommer så Henning Kirk ind med løftet pegefinger, og hvis jeg da ellers har fået noget korrekt ud af at kigge i nogle af hans mange bøger og tale med ham selv så siger han: Hov, hov, det er rigtigt nok, at hjernen skrumper med alderen, om end ikke så meget, som man hidtil har troet, men det er samtidigt muligt at modvirke dens negative sider og oven i købet fortsat udvikle sin viden og gøre sig endnu dygtigere til at få noget godt ud af livet. Et af hans grundsynspunkter kommer tydeligt til udtryk i en bog, han for et par år siden skrev sammen med en ligeledes produktiv kvindelig forfatter (som jeg selv husker som aktiv medarbejder og kollega på TV-Avisen for ca. 40 år siden), nemlig Lone Kühlmann. Bogen Det er rigtigt nok, at hjernen skrumper med alderen, om end ikke så meget, som man hidtil har troet, men det er samtidigt muligt at modvirke dens negative sider og oven i købet fortsat udvikle sin viden og gøre sig endnu dygtigere til at få noget godt ud af livet. hedder Afskaf alderdommen bliv i de voksnes rækker. Det skal forstås og tages bogstaveligt, dvs. at man ikke længere skal tale om eller beskrive menneskeheden efter barneårene som bestående af unge, voksne og ældre mennesker, men holde sig udelukkende til de to første definitioner. Man er ung for sidenhen at blive voksen - og nichts weiter, som de siger et sted i udlandet. For det er altså ikke længere som på Storm P.s tid i midten af 1900-tallet, hvilket fremgår af bogens sidste opsummerende sætninger: Det er livsforlængende at have noget at grine ad. Som da Storm P. sagde: De bidende bemærkninger kommer først, når man har mistet tænderne! Men fra foreningen den holder heller ikke længere, skriver bogens forfattere som deres egen slutbemærkning. Oven på denne angiveligt videnskabelige iagttagelse melder et par påtrængende spørgsmål sig så til Henning Kirk. Det første lyder: Er benævnelsen senior bedre eller mere korrekt end ældre? Han svarer, at der ikke er nogen betydningsforskel mellem de to betegnelser. Aha, hvad er så hans plan med formandskabet for Seniorgruppen? Skal den ændre navn til Voksengruppen? Eller vil han arbejde på at nedlægge den, for det virker da som et paradoks at gøre sig til formand for noget, der i hvert fald begrebsmæssigt burde være ikkeeksisterende. Nej-nej, Henning Kirk vil ikke ændre på ret meget i sin Seniorgruppe, hvis medlemstal i øvrigt ikke falder af sig selv, men har været stigende og nu er på godt et halvt hundrede medlemmer. De mødes med jævne mellemrum til forskellige arrangementer, der især omhandler nyhedsformidling, indsigt og lærdom på det litterære og sociale område. Og det er for voksne/ældre mennesker over 60 år. I virkeligheden kom Henning Kirk ind i gruppen hele fem år, før han var blevet moden nok, d.v.s. var fyldt de 60, for han blev bedt om at deltage ikke som forfatter, men som gruppens konsulent. Til sin glæde kunne han se og mærke, at der kom resultater ud af den påvirkning, undervisning og udfordring, som medlemmerne blev udsat for. Det sociale liv er nemlig godt for hjernen, så man bør være sammen med andre, der kan give én både med- og modspil. Gerne mennesker, man ikke nødvendigvis er enig med, for det tvinger én til at argumentere, og det er meget stimulerende for hjernen. Så både medlemmer og Seniorgruppe har altså en lovende fremtid foran sig. Blandt den lange række af Henning Kirk-bøger kan nævnes titler som fx Hjernen bag erfaring, Med hjernen i behold og Sådan holder du hjernen i gang. 8 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

6 artikel fra foreningen LæsBar et forum for kollegial og kærlig kritik Tekst og illustration: Eva Gro Andersen Historien om LæsBar begyndte for godt og vel halvandet år siden, da Forfatterforeningens daværende skønlitterære styrelse satte sig den opgave at skabe en fast tilbagevendende scene for foreningens skønlitterære medlemmer. Foreningen manglede en uformel begivenhed, som kunne samle forfatterne til hyggeligt samvær og fagligt fællesskab, en slags forfatternes egen fredagsbar, hvor det sociale aspekt gik hånd i hånd med kærligheden til litteraturen og det at skrive. Flinkt og professionelt publikum Kristian Himmelstrup fortæller om sin første oplevelse med LæsBar: Den gamle S-styrelse var blevet inviteret til at læse op, og det syntes jeg lød rigtig hyggeligt. Nu havde vi arbejdet sammen et par år og lært hinanden godt at kende, men vi vidste faktisk ikke så meget om, hvad hinanden skrev. Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle læse op, men valgte nogle nye, korte tekster for at prøve dem af og få feedback fra kollegaerne. Og de tog godt imod både en nøgendansende Gorbatjov og en angrende enke. Det er som udgangspunkt et meget flinkt publikum at prøve sine ting af for, men også et publikum, som har et professionelt blik for, hvad der fungerer mindre godt. Konstruktiv respons Også Charlotte Weitze har været glad for at læse sine tekster op i LæsBar. Hun når ellers sjældent at komme til foreningens aftenarrangementer, fordi hun bor på Vestsjælland. Af samme grund savner hun ofte at møde kollegaer, og hun var derfor glad for opfordringen til at deltage i LæsBar. Jeg læste op af min roman Harzensanger, der endnu ikke var udkommet på det tidspunkt. Jeg tænkte, at det var en god chance for at få respons, inden den skulle ud i verden. Der var en god og behagelig atmosfære, også for dem der kom i foreningen for første gang, fornemmer jeg. Kritikken blev aldrig farlig, men var mere en snak om processer, både den kunstneriske proces og den mere praktiske med valg af forside, redaktionelt forløb og PR-muligheder. For Palle Petersen var det nysgerrigheden efter at se, hvad LæsBar egentlig var for noget, som fik ham til at dukke op i Dansk Forfatterforening efter flere års fravær. Men det var også, fordi han gerne ville møde nogle helt nye skønlitterære kollegaer og høre, hvad de havde gang i. Især fordi han selv er ved at skrive fire historiske romaner. Kritikken blev aldrig farlig, men var mere en snak om processer, både den kunstneriske proces og den mere praktiske. Charlotte Weitze Jeg læste op fra min sidste roman, Fandens heks, fortæller han. Den handler om Maren Splids i Ribe. Det, jeg læste op, var mest nogle samlende betragtninger om kampen mellem manden og kvinden. Jeg fik den respons, at der var mine egne overvejelser, og dem skal man ikke komme ind i en roman, og så fik jeg noget ros. Jeg er ikke enig i kritikken, men jeg overvejer alligevel, om jeg skal dæmpe noget i teksten. Jeg synes, der var en venskabelig stemning... Fortiden I dag har LæsBar fundet en form som et forum for kollegial og kærlig kritik, et sted hvor man kan læse op af sin tekst, uanset om det er en allerede udgiven tekst eller en, der er undervejs. I starten havde hver LæsBar et tema, og emnet var kærlighed, da den allerførste LæsBar løb af stablen fredag d. 11. maj 2012 i foreningens lokaler. Arrangementet var så vellykket, at man gentog succesen i august, denne gang under overskriften alkohol. Efterhånden gik man bort fra det emne-baserede og lod aftenens indhold være op til deltagerne, og arrangementet blev åbnet for alle foreningens faggrupper. Som regel samler LæsBar mennesker, og der er tid til både at lytte, læse og tale om teksterne, og ikke mindst få sig et glas vin og et par snacks. Ikke alle læser op, nogle nøjes med at lytte, andre kommer for at få kritik på en tekst. Flere gange er aftenen endt med, at deltagerne er gået ud i byen for at spise sammen, og samværet og snakken har kunnet fortsætte til langt ud på aftenen. Fremtiden Om LæsBar i fremtiden siger Palle Pedersen: Måske ville det være en idé, at vi kendte lidt mere til hinanden måske med en klar henvisning til en hjemmeside eller andet, så man var mere forberedt på forfatterskabet. Men naturligvis kan man bare gå ind på foreningens medlemsliste og læse om de deltagende forfattere. Det bør man gøre. Kristian Himmelstrup foreslår, at man kunne supplere LæsBar med en kritikersalon, hvor man fik teksterne udleveret i papirform og brugte mere tid på den enkelte tekst. Så ville man anvende de ressourcer, som er til stede sådan en aften, mere konstruktivt, siger han. Den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening vil fortsat arbejde på at bevare og udvikle konceptet. Der planlægges en række udendørs LæsBararrangementer, og hvad er mere nærliggende end at kalde disse for BlæsBar? Første BlæsBar finder sted i Ørstedsparken som en række oplæsninger spredt rundt omkring i parken. Tanken er, at flere læser op på samme tid, men på forskellige steder, sådan at parken fra alle sider fyldes med ord. De optrædende forfattere placeres som en række talende statuer forskellige steder i parken, gerne oplæsende på samme tid. Bliver det regnvejr, udleveres der paraplyer, og i det hel taget er det planen at inddrage vejret og parkens rum som scenografi for forfatternes optræden. Forårsregn, fuglefløjt og skræppen fra ænder og svaner vil indgå som tilfældig musik. Datoer for efterårets LæsBar: 4. oktober og 1. november Det koster 70 kr. at deltage. Pengene går til forplejningen Første BlæsBar afholdes søndag d. 25. maj 2014 i Ørstedsparken. Eva Gro Andersen er født i Hun er cand.mag. i dansk litteratur og debuterede i 2011 med en samling prosalyrik, Laila, Leo, Lolita m.fl. Hun er suppleant i Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. regelrytteren Af Anne Koldbæk, jurist i Dansk Forfatterforening Hvem tjekker titlen? Der er en særlig regel for den ophavsretlige beskyttelse af bogens titel. Det fremgår af ophavsretslovens 73 at Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand. Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted mindre end tre måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være tilsigtet. Det betyder, at man inden udgivelsen af bogen skal undersøge, om titlen er brugt før og hvordan. Desværre er der ingen klare regler for, hvornår en titel kan bruges, og hvornår den ikke kan. Det er en vurdering, der afhænger af, i hvor vidt omfang titlen giver mulighed for forveksling, sået mindre kendt værk kan nasse på et mere kendt værks udbredelse. Det vil f.eks. være svært at få lov til at kalde et bogværk for Hvem ringer klokkerne for, da denne titel er uigenkaldeligt forbundet med Hemmingways klassiker. I dagens bogmarked er der så mange forskellige måder at udgive og markedsføre en bog på, at det ikke er tilstrækkeligt at tjekke nationalbibliografien eller ISBNfortegnelsen. Men man kan komme langt med at supplere med opslag på internet søgemaskiner. Men hvem skal undersøge, om titlen er brugt? Den formulering, der nu findes i mange forlagskontrakter, lyder: Forfatteren erklærer at have den udelukkende ret til udgivelse af værket, og at det ikke er i strid med gældende lov om ophavsret. I den forbindelse henledes forfatterens opmærksomhed på reglen om titelbeskyttelse i ophavsretslovens 73. Sagt på en anden måde: Det er forfatterens problem, om titlen lovligt kan bruges. Det er uklart ud fra bestemmelsen, om forlaget vil kunne rette et erstatningskrav mod forfatteren, såfremt forlaget er nødt til at kalde bogen tilbage fra handelen. Det forekommer ikke rimeligt, især ikke i de tilfælde, hvor forlaget har haft indflydelse på, hvad titlen blev. Valget af titel hører til i kerneområdet for forlagets arbejde med udgivelsen, derfor bør det fremgå utvetydigt af kontrakten, at forlaget har ansvaret for at undersøge, om titlen indebærer risiko for forveksling med et tidligere værk. Vi anbefaler, at man beder om at få bestemmelsen omformuleret til følgende, der stammer fra UBVA-aftalens 2: Forfatteren garanterer at have ophavsretten til værket og at offentliggørelsen af det ikke krænker andres rettigheder. Forlaget skal dog sikre, at værkets titel er lovlig. 10 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

7 artikel mening & debat KÆPHESTEN Litteraturstøtte Litterære saloner Af Susanne Bernstein, oversætter Første gang, jeg holdt litterær salon hjemme i min dagligstue, var 5. maj, og journalist og forfatter Samuel Rachlin var oplægsholder. 2. juni var forfatter Birte Kont inviteret, og begge gange kom ca. 15 af mine venner og kolleger som publikum, så det var ret intimt og efter alles udsagn vellykket. Planen er, at jeg den første søndag i hver måned, bortset fra i ferierne, vil holde litterær salon. De næste på listen her i efteråret er Mette Thomsen, Thomas Harder og Camilla Stockmarr, og forårsprogrammet er også næsten fyldt ud. Hvorfor litterær salon? Det er en gammel drøm. For mange år siden kendte jeg én, der holdt Torsdagsaftener, eller åbent hus om man vil, i sit private hjem. Det var et sprudlende forum, hvor man med udgangspunkt i et givent Illus: Suzanne Ulrikka Pedersen emne og ikke nødvendigvis litterært hyggede sig, diskuterede og blev klogere. Det var jeg vildt imponeret af. Franske saloner Senere er jeg også blevet inspireret af den i Paris bosatte amerikanske forfatter, Gertrude Stein, som holdt sine berømte Lørdagssaloner i Paris i perioden I hendes hjem kom forskellige kunstnere, heriblandt Picasso, og de forfattere, som senere blev kendt under betegnelsen Den Tabte Generation, fx Hemingway og Fitzgerald. Men hun var blot én ud af mange i fransk kulturliv, særligt i 1800-tallet, hvor de litterære saloner i Europa havde deres blomstringstid, som således var med til at fremme kunstnere og deres værker. Salonerne var betydningsfulde mødesteder. Her mødte kunstnerne deres publikum, og der foregik livlig debat. Nye tanker blev tænkt og udvekslet, og især kvinderne var involverede. Danske saloner Her i Danmark var man også med på den litterære salon-bølge. Man kan nævne Bakkehuset, som eksempel. Professor Knud Lyne Rahbek og hans kone Karen Margrethe, kaldet Kamma ( ) inviterede tit fx H. C. Andersen, Oehlenschläger og Grundtvig på en bid brød og beåndet konversation. På samme tid holdt også Frederikke Brun ( ) litterær salon, om sommeren på Sophienholm i Lyngby og om vinteren i sin herskabelige bolig i Dr. Tværgade. Disse saloner og mange andre er beskrevet i en bog redigeret af Anne Scott Sørensen: Nordisk salonkultur - et studie i nordiske skønånder og salonmiljøer , (1998). Den handler om salonkulturen og giver et indblik i dens historie og europæiske baggrund. Det fremhæves bl.a., at salonerne gav kvinderne mulighed for at skabe et forum på lige fod med mændenes klubber, som kvinderne dengang var udelukket fra. I salonerne kunne de udfolde sig og dyrke deres åndelige interesser. Moderne saloner Af mere nutidige eksempler på litterære saloner i København kan jeg nævne, at Det Kgl. Teater holder gratis Tirsdagssaloner i Skuespilhusets foyer, der er Salon Schmuus på café Den Blå Time i St. Kongensgade, og på Det Kgl. Bibliotek har man haft en debatscene, som man kaldte Salon i Diamanten. I Odense findes bl.a. Fyns Kvindelige Litteratursalon, som mødes fire-fem gange om året, hvor de får besøg af aktuelle forfattere. Hertil kommer de små og private initiativer der springer op som paddehatte. På Google, som giver mig hits, når jeg søger på litterær salon København 2013, kan man fx læse om én, der hedder Alice in Ordnung der samtidig er en blog. Så, jo, jeg er med på en trend. Også mit initiativ springer op som en paddehat og bringer mange oplevelser med sig og rejser mange spørgsmål. Jeg er stadig i begynderfasen og famler mig frem. Et af de spørgsmål, jeg synes, er rigtig interessant, er det, jeg stillede indledningsvis: Hvorfor overhovedet holde litterær salon i 2013? Er det ikke en anakronisme i disse travle tider, hvor parolen tid er penge gennemsyrer vores samfund, at bruge en halv søndag om måneden på at sidde og lytte til information, man dybest set selv kunne tilegne sig på nogle minutter ved hjælp af nogle få museklik? Svaret er efter min mening simpelt: Netop fordi vi har så travlt og lever et hektisk liv har vi brug for den ro og fordybelse en litterær salon tilbyder. Det er vederkvægende, for nu at bruge et gammeldags ord, at synke ned i et emne og give sig tid til at vende og dreje det i selskab med ligesindede. Det giver os den fornødne energi til at magte vores hektiske liv. Susanne Bernstein er indvandrerlærer og oversætter. Hun har en BA i russisk fra Københavns Universitet og en BA og en MA i engelsk fra Texas. Susanne har bl.a. oversat Abraham Cahans The Rise of David Levinsky fra 2006 og er suppleant i Dansk Oversætterforenings bestyrelse. et par refleksioner og lidt historie Fra første januar 2014 kommer der ganske store forandringer i den offentlige støtte til det skrevne ord. Her kigger Marianne Kruchow, som har været med fra starten, tilbage på de første 30 år med litteraturstøtte. En lille betænkning fra den litteraturpolitiske arbejdsgruppe foreslog i 1994, at projekterne blev samlet under rådet, og internationale arbejde, institutionerne og man afsatte kr. til projekter, arbejdet kom til at se mere effektivt ud. rejsestipendier, kurser, oversættelser, Støtte som begreb har ændret betydning over årene. Der har altid været skoler, legater, klassikere, tidsskrifter, anmeldelser, internationale møder, kritik og røster om overflødighed, men Dansk Litteraturinformationscenter og de er blevet flere og hårdere i tonen. lidt administration. Så blev Litteraturrådet nedsat i december 1996 og fik aldrig blev publiceret, er ikke længere så Anerkendelsen og eksperimenterne, der kr. og en splinterny litteraturlov. Til alle de ovenstående formål. I 2013 er der vedtaget en ny kunststøt- nemme at forklare og forstå. Alle pengene blev samlet på én checkkonto. Hver genre havde sit underudvalg, arter; der er penge til både arbejdsletelov med fokus på de enkelte kunst- der læste, diskuterede og indstillede. gater og litterære projekter. Imidlertid Bølgerne gik højt, og der var mulighed forekommer det, at støtten set som for hurtig administration. Nogle gange investering i dansk sprog og litteratur så hurtigt, at en forfatter kunne ringe og er længere væk end nødvendigt. Hvor er sige: Jeg mangler penge Og vi svarede: Så kom ind og få en check. nærheden? Og hvem skal litteraturstøt- anerkendelsen af eksperimenterne og Så fik Litteraturrådet rigtige regnskabssystemer og lidt langsommere fatterne, oversætterne, illustratorerne, ten støtte, glæde og gøre godt hos? For- forlagene, agenterne Det ville være smukt, hvis vi kunne se bevillingerne til litteraturen som investering i fælles fortællinger om, hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi ved og drømmer om. administration. Nærheden var der dog fortsat: Repræsentanter for alle genrer samledes stadig to gange om året og gik bunkerne i gennem. De blev større og større, og det samme gjorde bevillingerne. I begyndelsen var der sjældent tvivl: Pengene skulle bruges til frembringelse og udbredelse af litteratur. Midlerne blev kun sjældent anset som støtte til noget, der ikke kunne klare sig selv; de blev snarere set som statens anerkendelse af den danske og oversatte litteraturs vigtighed. Med årtusindskiftet kom krav om rationaliseringer. Puljer blev slået sammen i forsøg på ikke at ødelægge noget for ansøgerne. Det nationale og det og/eller læserne? Umiddelbart er der kommet meget større bevillinger og meget mere litteratur siden Tilskuddenes antal er steget, og antallet af ansøgninger er steget med en faktor otte. Er der så kommet otte gange så mange forfattere, eller er holdningen til tilskud/ støtte bare ændret? Noget kunne tyde på det sidste. Der er også kommet mere smålighed og meget mere presse om, hvem der får hvad ikke om hvorfor og til hvad. Principielt burde flere legater betyde mere litteratur og endnu bedre forfattere, men nogle gange synes det, som om der bare udkommer flere bøger. Med den nye kunststøttelov er kravene til begrundelser understreget, og det er mit håb, at de kan være med til at foto lars Jensen flytte det smålige fokus på tildelingerne hen til et udsagn om, at de danske skatteborgeres investeringer i litteratur sker, fordi vi ikke kan undvære den gode litteratur, og at vi godt ved, at der skal betales for at få den skrevet og udbredt. Det kræver imidlertid en mere præcis omtale af, hvad der er litteratur, og hvad der er bøger. Hvad der er gode kunstneriske investeringer, og hvad der må overlades til det bogmarked, der nærmest kun omtales i krise- og markedsterminologi? Flere og flere offentlige investeringer betragtes i en markedsoptik, men det er et vildspor her. Vi har en offentlig sektor, fordi der er aktiviteter, oplevelser og ydelser, vi gerne vil have, men som hverken kan og skal underlægges markedsmekanismer. Den dansksprogede litteratur er meget andet end i krise. Det ville være smukt, hvis vi kunne se bevillingerne til litteraturen som investering i fælles fortællinger om, hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi ved og drømmer om. En investering, der kan sikre forfatternes arbejdsro i perioder, men som mest af alt er en fælles investering i værker om os og vores samtid. På vores eget sprog. Det kræver en offensiv retorik, der tør vise, at kvalitet og offentlig investering hænger nøje sammen. Kriseterminologien fylder for meget. I andre brancher kaldes investeringer udvikling, innovation eller fremtidssikring. Det er det, litteraturstøtten er og det må gerne siges. Højt. Marianne Kruckow er mag. art i Litteraturvidenskab og MPA. Hun har i perioden været leder af Litteraturrådets sekretariat/litteraturcentret/ Kunststøttecentret/og hvad det nu ellers har heddet gennem tiden. 12 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

8 fra foreningen Kierkegaard // Collager KURSER Dansk Forfatterforenings kurser kan inspirere, udvikle og lære deltagerne helt nye færdigheder eller, som her, de kan også forløse en idé og føre til en udstilling og et samspil mellem ord og billede. Af Nana Torp, illustrator Som de jo ofte gør, så vågnede idéen en sen aften i sommerferien. Vi var på besøg hos nogle venner langt oppe i Sverige, i det klippede landskab nord for Göteborg. Om eftermiddagen havde en af de små drenge en krise. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre sagde lille Simon til sin mormor. Jeg vil gerne op og lege med Sara. Og hun er her kun i dag. Og jeg vil gerne ned og bade, for i morgen bliver det regnvejr. Jeg vil så gerne begge dele. Hvordan skal jeg vælge? Lille Simon, sagde mormor helt roligt og lagde hænderne om hans efterhånden helt desperate ansigt. Uanset hvad du gør, så vil du fortryde det. Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for, om det var et superpessimistisk eller et superoptimistisk svar. Så den aften i køkkenet talte vi om Kierkegaard, som lille Simons mormor er stor fan af. Vi talte om hans forfat- terskab. Om hans idéer. Om hvorfor så få læser ham, selvom alle kender ham. Vi talte om den franske tradition for at lave filosofiske tegneserier. Om collager. Om at arbejde med ting på tværs af tiden. Og lige der, vidste jeg at jeg måtte i gang. Med at undersøge Kierkegaard og arbejde med hans tanker. Jeg ville lave min første udstilling. Senere på året flyttede jeg ind i mit første atelier. Højt til loftet, ovenlysvinduer og et gulv tæt af malerklatter. Som illustrator har jeg altid haft kontorpladser og siddet med fine akvarelting og computeren ved et skrivebord. Dette rum krævede og lokkede med meget store armbevægelser. Forløsende kursus Længe inden, jeg fik mit atelier, havde jeg været med til at arrangere kurset Book Art med det fantastiske par Jesper Fabricius og Åse Eg. I kursusudvalget havde vi talt om vigtigheden i at arbejde med bogens fysik. At samarbejde tekstmennesker og billedmennesker imellem for at undersøge bogen som helhedsværk. Nu var det tid til at kurset skulle løbe af stablen. Det virkede meget lidt relevant at tage på det kursus, jeg var helt opslugt at den nye kreative uro i mit meget store rum. Men da jeg er fan af Pist Protta (de to underviseres magasin), måtte jeg rive mig ud af min kreative krise og tage af sted. Jesper og Åse bad os om at indsamle materialer til en stor fælles pulje. Meget uhøjtideligt, alt kan bruges. Jeg elsker at arbejde med porno. Så er man i hvert fald helt sikker på, at det ikke er kunst, når man starter, som Jesper sagde. Vi havde alle sammen taget bunker af gamle bøger og blade med. Der var noget virkelig fedt over at kigge ud over et bord med et bjerg af tilfældige materialer og vide, at det skulle blive til noget henover weekenden. Opgaven lød: Lav en bog, kun ved at klippe billeder og tekst ud. Du må ikke tegne og skrive i hånden. Det var en sjov og lidt uoverskuelig opgave at bygge sit bogbillede, ved kun at reagere på tilfældigt fundne ting. Undervejs talte vi om, hvordan tekst og billede fuldstændigt kan ændre hinanden. Jeg lærte at sy bøger. Vi så film. Talte om Pist Prottas historie. Og undervejs skete der lige så stille noget. For mig skete det især med den aftagelige tape, Jesper og Åse havde lagt frem. Med aftagelig tape kan man forsøge, lade tvivlen være okay. Alt kan laves om, man kan bare lege, indtil det virker. Det er så enkelt, men for mig kom det til at handle om at have tillid til, at tingene opstår, hvis man bliver ved med at prøve og mærke efter. Med aftagelig tape ligger verden åben. Min bog blev slet ikke færdig. Men jeg gik fra kurset med en stor kuffert fuld af uhøjtidelig arbejdsoptur, og tillid til at alt kan blive til noget. Tilbage i atelieret besluttede jeg at invitere tre forfatterinder til at komme med tekstmæssige bidrag til udstillingen. Det gav tydeligt mening at lade tekstdelen få en selvstændig rolle, når nu udstillingen handlede om en forfatter. Én efter én kom Adda Djørup, Eva Tind og Ursula Andkjær til pulverkaffe og snak om, hvordan man kan arbejde med Kierkegaard, i mit atelier. Vi besluttede at mødes enkeltvis for ikke at skabe en konsensus i projektet, men lade samarbejderne blomstre frit i hver sin retning. Og det blev virkelig tre meget forskellige samarbejder og efterfølgende vildt forskellige billeder. Den perfekte oval Det første jeg havde lavet, var en sorthvid kopi af et maleri fra Kierkegaards tid, af den meget smukke bue ved byretten i København. Jeg var interesseret i, at Kierkegaard og jeg har et intimt forhold til den samme by. At hans øjne har set det samme som mine øjne. Tidligt i processen tog jeg derfor ind til byretten og fotograferede fra præcis samme sted, hvorfra det gamle billede var malet. Hvor der på maleriet var et virvar af mænd i høje hatte, var der denne dag en hærget parkeret scooter og et par turister mellem de samme mure. De to billeder spejlede jeg og satte sammen, så de dannede en oval. Men så var formen færdig. Den var helt perfekt og oval og spejlede de to tider i hinanden. Det affødte en masse nye tanker og forsøg, der ledte til andre billeder. Man kan sige at denne oval fødte hele udstillingen. Men selv hang den urørt. Indtil Ursula kom. Hun gik lige hen til den. Det her, det er det hele sagde hun. Den uendelige dobbeltbevægelse. Alle Kierkegaards modsætninger. Den er perfekt! Sygdommen til døden. En samlet udstilling Herefter fulgte en virkelig lang og meget morsom nørdet snak om at lave sjov med Kierkegaard på hans præmisser. Ånd og selv. Det endelige og det uendelige! Frihed og Nødvendighed! Systemer! Vi grinte mere. Gennem vores samtale om det ufærdige billede voksede et helt særligt værk, som aldrig kunne være opstået i tekst eller billede alene. Vi lavede en håndsyet bog (med teknikker jeg havde lært af Åse), med smudsbind og Ursulas tekster. Og så var det, at udstillingen pludselig samlede sig. Den var færdig. På den måde kom udstillingen til at handle om tekst og billede og om, hvor fantastisk det er, når de to elementer smelter sammen og skaber noget helt nyt. Noget som ikke kunne være sket på nogen anden måde end gennem end vekselvirkning af samtaler og forsøg. Og masser af aftagelig tape. Udstillingen kunne i sommeren 2013 ses i boghandel og forlag Korridor No.33 på Dag Hammerskjölds Allé i København. Nana Torp er født i 1979 og uddannet fra Danmarks Designskole Har illustreret flere børnebøger og tegnet til magasiner samt arbejdet med animations- og musikfilm. Find kurserne på hjemmesiden Fra og med dette nummer af Forfatteren bringer vi ikke længere den fulde omtale af foreningens kurser. I stedet henvises der til, hvor man kan finde uddybende oplysninger, som regel på forenin-gens hjemmeside, Danskforfatterforening.dk Du kan søge på kurserne og melde dig til uden at bruge login og kode. Du skal blot gå ind på hjemmesiden og klikke på fanen kurser i menulinjen foroven. Når du vil melde dig til, klikker du på kursus@ danskforfatterforening.dk for at sende din tilmelding til kursussekretæren. Workout for oversætterhjerner Underviser: Mette Holm 18. september 2013 fra Primært for DOF men andre er velkomne Formidling af fagbogen. Tekstligt og markedsmæssigt Undervisere: Axel Kielland og Ole Jørgensen 26. november 2013 fra Primært for F Den gode BU-anmeldelse Underviser: Kamilla Löfström 16. januar 2014 fra Primært for BU Øvrige kurser Ophavsret for forfattere 1. november 2013 fra 9-16 Tilmelding: To dages kursus med dramatiker Line Knutzon 21. og 22. september 2013 kl For S og BU. Venteliste hos anne-sophie@mail.dk Se mere på kalendersiderne Forfatteren og det digitale læremiddel Onsdag 25. september hos Alinea, Vognmagergade 11, København K For F. Tilmelding hos: egholm@postmesteren.dk Se mere på kalendersiderne 14 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

9 fra foreningen Flere penge til forfatterne gennem Forfatternes task force og autorernes hæderspris LEGATER KALENDER fra foreningen Af Frank Egholm, formand for F-gruppen De følgende tekster er tørre, men nyttige, hvis du er interesseret i at få fingrene i nogle af de midler, som DR betaler for at få lov til at genudsende programmer. DR Arkiv Pakke II: genudnyttelses-rettigheder Den 1. november 2009 gik DR i luften med to nye nichekanaler: Ramasjang til børn og DR K til de historie- og kulturinteresserede. Begge kanaler bruger store mængder af materiale fra DR s arkiver. Dansk Forfatterforening fik i den forbindelse sammen med en række andre rettighedsorganisationer en aftale på plads med DR om honorering i forbindelse med DR s udnyttelse af arkivmaterialet. Ophavsmænd får nu betaling gennem en ny aftale, ORD OVER ØRESUND Af Bo Lille, lyriker Hvad har Gunilla Berggren og Karen Blixen, Tomas Tranströmer og Thomas Boberg til fælles? - De har alle været i fokus i Dansk-Svensk Forfatterselskab, eller DSFS. I selskabet forenes Sverige og Danmark med ét dobbelt formål: At fremme kendskabet til dansk litteratur i Sverige og svensk litteratur i Danmark. Det sker ved at give de to landes forfattere mulighed for at mødes til gensidig inspiration og at læse op sammen skiftevis på begge sider af Sundet. Selskabet afholder litterære arrangementer i både Danmark og Sverige, og arrangementerne tæller både præsentationer af medlemmernes nye bøger og formidling af temaer i dansk og svensk litteratur. Det kunne være en aften med en dansk og en svensk forfatter, der beskæftiger sig med samme emne, som temaaftenen om Antihelte i dansk og svensk børnelitteratur, som var et arrangement med Torben Weinreich og Alfons Åbergs mor, Gunilla Berggren, eller det kunne være et foredrag om kendte forfattere som Blixen eller Strindberg i anledning af et jubilæum. Nogle arrangementer afholder Dansk-Svensk Forfatterselskab på egen hånd, andre afholdes i samarbejde med andre organisationer. Efteråret byder på Dansksvensk lyrikmaraton i Karens Minde Kulturhus, oktoberevent den såkaldte Arkivpakke IIb. Forhandlingerne blev ført i Copydan Arkivs regi, og aftalen vedrører litterære værker, monologer og sketch, der er bestilt af DR. I alt betaler DR to millioner kroner årligt til de organisationer, der er med i forliget. Pengene skal fordeles blandt de rettighedshavere, der er omfattet af aftalen, primært medlemmer fra de omfattede organisationer. Aftalen med DR omfatter medlemmer af: AC, Animationssammenslutningen, Dansk Journalistforbund, Dansk Film Fotograf Forbund, DJBFA, DPA, Dansk Komponistforening, Dansk Forfatterforening, Dansk Musikforlæggerforening, Danske Skønlitterære Forfatter, FAF, Kordelen af Fællesrådet for Udøvende kunstnere, KODA Dramatik (musikdramatik), Sammenslutningen af Danske Scenografer og Teknisk Landsforbund (tidligere Teaterteknikerforeningen). Midlerne anvendes til medlemskab af Forfatternes Task Force og til uddeling af hæderslegater: Autorernes Hæderspris. Task Force Forfatternes Task Force er en sammenslutning, der arbejder med ophavsretten for følgende organisationer, Dansk Forfatterforening, De Skønlitterære Forfattere, Dansk Journalistforbund, UBVA, DJBFA, DPA og Danske Dramatikere. Dansk Journalistforbund sørger for sekretariat, og opgaverne har indtil nu bestået af undersøgelse af forlagskontrakter, indledende forhandlinger med Radio 24/7 om afregning af genudgivelsesrettigheder, afholdelse af seminarer om ophavsret, nye forretningsmodeller for forfattere samt i Helsingør om redningen af de danske jøder under krigen, deltagelse i BogForum november, bogreception i Malmö og meget mere. DSFS har udgivet en del antologier med medlemmernes tekster og udgiver desuden et blad, Ordet, som orienterer om selskabets aktiviteter og præsenterer medlemmernes bøger. Endelig samler DSFS alle medlemmernes bøger i sit eget bibliotek, som p.t. befinder sig i Malmö og naturligvis er tilgængeligt for alle medlemmer. I dag er der 165 medlemmer af selskabet, jævnt fordelt på begge sider af Øresund, og formandsposten går på skift mellem de to nationer. Man kan blive medlem af DSFS, hvis man er medlem af Dansk evt. udvidelse af samarbejdet mellem de organisationer og forbund, der er medlemmer af Task Forcen. Foreningens jurist har med disse opgaver arbejdet tæt sammen med bl.a. juristerne fra Dansk Journalistforbund. Legater og reception Resten af pengene uddeles årligt af de samme organisationer (undtagen UBVA og Danske Dramatikere) i form af autorernes hæderspriser. Der kan i 2013 uddeles kr. i mindst fire og højest 10 portioner, som fastsættes af legatbestyrelsen. Legatreceptionen foregår i år den 12. september 2013 kl. 16 i Strandgade 6. Sidste års legatmodtagere var Monrad og Rislund, Henrik H. Lund, Rokokoposten, Tea Bendix, Ole Frøslev og Trine Andersen. Dansk Forfatterforening sørger for sekretariat. Forfatterforening, Sveriges Författerförbund eller Danske Skønlitterære Forfattere, eller opfylder disse foreningers krav til medlemskab. Selskabet tæller forfattere inden for alle genrer, og der er faglitterære såvel som skønlitterære forfattere, lyrikere, dramatikere og oversættere blandt medlemmerne. Nye medlemmer kan melde sig ind ved at sende formanden Helge Krarup en mail på hk@johannesskolen.dk. Næstformand er Monica Braw i Malmö. Medlemskab koster kr. 150,- årligt. Se også Legatboliger: Læs mere om legatboliger på danskforfatterforening.dk Kunstnerbolig på Hirsholmene ved Frederikshavn. Søg på dkr@dansk-kunstnerraad.dk Det Danske Institut i Rom, ansøgningsfrist 15. september Statens Legatbolig i Paris, ansøgningsfrist 1. oktober Kunstnerboligen Gammel Have, Ringe, Fyn. Se mere på Nyt kunstnerrefugium v/ Odsherred Teaterskole. Prisen er 50 kr. uanset længden af opholdet. Legater fra Statens Kunstråd og Kunstfond. Se mere på kunst.dk Følgende legater har ansøgningsfrist 15. september Nordiske oversættelser: Tilskud til oversætterhonorar for nordiske forlag. Oversætterpuljen: Tilskud til oversætterhonorar for forlag. Følgende legater har ansøgningsfrist 1. oktober De generelle midler Litteratur DIVA - Danish International Visiting Artists Programme Følgende legater har ansøgningsfrist 1. november Forfattercentrum Dramatikpuljen Følgende legater har løbende ansøgningsfrist: Litteratur- og personudvekslingspuljen Det internationale researchprogram Mentorordning for oversættere til dansk Pulje til støtte af fribyer Prøveoversættelser Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. September 1. Haiku møde kl Fyraftensmøde kl. 16 i Århus. Sted: Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74; Århus. Tilmelding til Allan Kolstrup: akolstrup@stofanet.dk. Alle er velkomne 3. F-fyraftensmøde kl. 19. Alle medlemmer er velkomne. 4. Kom og skriv kl For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@malenekirkegaard.dk 5. KURSUS: Fagforfatteren og redaktøren. Kl Møde i Kvindegruppen kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2; København K. 11. Kom og skriv kl Legatreception. Uddeling af Autorernes Hæderspris kl. 16. Alle er velkomne KURSUS for illustratorerne kl L-gruppen arrangerer litterær salon. Kl Bestyrelsesmøde kl KURSUS: Tiden i teksten primært for oversættere. Kl BU holder høstfest. Kl KURSUS: Karakteropbygning og sprog primært for S og BU. Tilmelding til anne-sophie@mail.dk 23. Seniorgruppen kl Kom og skriv kl Oktober 1. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er velkomne 4. S arrangerer Læsbar kl KURSUS: Novellen primært for S og BU. kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt 9. Kom og skriv kl Kulturnatten kl Alle er velkomne. 21. Seniorgruppen kl Bestyrelsesmøde kl S-forfattermøde kl Poesikonference kl Litterær salon kl Kom og skriv kl November 1. KURSUS Ophavsret kl Tilmelding til kursus@danskforfatterforening.dk 6. Kom og skriv kl Medlemsmiddag kl. 18. For alle medlemmer. 10. Haiku møde kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt 20. Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl Legatreception uddeling af Zinklarprisen. Kl. 16. Alle er velkomne 23. S-debutantarrangement kl Kom og skriv kl S julefrokost. Kl. 15 Sekretariatet holder lukket i uge 42 andre arrangementer Har du lyst til at lave forsiden? For fremtiden vil illustratorer til forsiden udvælges for et år ad gangen. Har du lyst til at melde dig, så skriv til df@danskforfatterforening.dk inden torsdag 19. september og sig til. Der er kun otte numre af bladet om året, så nye medlemmer og medlemmer, der aldrig har lavet en forside, kommer først i betragtning. 16 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

10 fra foreningen KALENDER Danske Autorers Hæderspris Torsdag 12. september kl. 16 Strandgade 6. Alle er velkomne ved receptionen. Danske Autorers Hæderspris kommer fra Arkivpakke IIb midlerne, og uddeles som hæderslegater til forfattere og satirikere. Kom og skriv roman Onsdage kl Strandgade 6 Skriv sammen med andre: Malene Kirkegaard og Lea Carlsen Ejsing indleder med et kort inspirationsoplæg, derefter er der skrivetid, og aftenen rundes af med kaffe og kage. Gratis for medlemmer, men tilmelding hver gang er nødvendig senest mandag morgen på: plot@malenekirkegaard.dk Der er skriveonsdage: 11. sept., 25. sept., 2. okt., 9. okt. 30. okt. 6. nov., 3. nov., 27. nov., 4. dec. og 11. dec. Kursus: Karakter og sprog/replik. To dages kursus i karakteropbygning og sprog med dramatikeren Line Knutzon Lør.-søn. 21. og 22. september kl Strandgade 6 Hvordan taler min karakter? Hvordan skriver man dialog der hænger sammen med ens karakterers indre? Eller hænger det netop ikke sammen? Og hvordan kan man skrive det frem.? Hvordan skriver man korte dialoger som forstærker ens historier? Gennem en række skriveøvelser og eksempler og oplæsning af det, vi skriver, vil vi kaste lys på det talte skrevne sprog og formidle en række redskaber, man kan bruge i sit arbejde med sproget. Dialog og replik hører ikke kun til på teateret, tv og film, men lever alle vegne og er en guldgrube af sprog og behageligt vanvid. Man behøves ikke at have en dramatiker i maven for at deltage. Kurset er arrangeret af S-gruppen og er for medlemmer af grupperne S og BU. Der er ikke flere ledige pladser på kurset, men du kan komme på venteliste ved at sende en mail til anne-sophie@mail.dk Kursus: Forfatteren og det digitale læremiddel Onsdag 25. september kl Alinea, Vognmagergade 11, København K Kursus for læremiddelforfattere. Få en indføring i alle aspekter af at producere og udgive digitale læremidler, både de tekniske og rettighedsmæssige. I samarbejde med forlaget Alinea, gratis for medlemmer af F-gruppen. Tilmelding snarest: egholm@postmesteren.dk Den Røde Sofa Cafe Retro, Knabrostræde 26 Torsdag 26. september: Palle Pedersen 10. oktober: Iben Melbye 24. oktober. Susanne Brøgger Arrangementerne optages til Den2radio Undervisningsmiddelprisen 2013 Deadline for indstillinger af kandidater til prisen: 28. september. Prisen går til et nyt undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet til folkeskolen, ungdoms- eller voksenuddannelserne. Det kan være en enkelt bog, et helt system, elektroniske eller andre undervisningsmidler. Materialet skal engagere eleverne og være fagligt velfunderet kr. fordeles til tre nominerede materialer. Se mere på uvm.dk Hieronymusdagen Den Internationale Oversætterdag Mandag 30. september 2013 Strandgade 6 og Kulturhuset Nordatlantens Brygge, Strandgade 91 To seminarer i Forfatterforeningen i Strandgade og til det store aftenpanel på Nordatlantens Brygge begge på Christianshavn. Dagens overskrift er: Faglighed møder virkelighed Formiddag og eftermiddag er der seminarer i Dansk Forfatterforenings lokaler, om aftenen er der buffet og paneldiskussion kulturhuset Nordatlantens Brygge Se mere detaljeret program på fbo-dj.dk Tilmeldingsfrist: 16. september på Hieronymusdag2013@gmail.com Seniorgruppen Mandag 23. september kl Strandgade 6 Du danske sprog, du er en bombe i min turban. Indlæg ved filosoffen Marie Møller Kristensen Konkurrence: Dramatisk debut Tirsdag 1. oktober kl. 12 For forfattere, der ikke tidligere har udgivet dramatik. Læs mere her: teater-v.dk/dramatiskdebut.php LæsBar Fredag 4. oktober kl Strandgade 6 S-gruppens LæsBar er forfatternes fredagsbar, hvor du kan mødes med kolleger og lytte til/læse op fra velkendt eller upubliceret tekst og give eller modtage kærlig kritik over et godt glas vin og en lille snack ikke aftensmad! Alle medlemmer er velkomne, og man må godt tage gæster med. Det koster 70,- kr. at deltage, som medbringes i kontanter. Tilmeld dig ved at sende en mail til annesophie@mail.dk Kulturnatten Fredag 11. oktober kl Strandgade 6 Den 11. oktober fra kl. 18 til kl. 24 er der Kulturnat i København. Dansk Forfatterforening deltager, og temaet er i år Enten eller? Foreningens medlemmer er blevet opfordret til at indsende digte, prosatekster, oversættelser og faglitterære tekster, som de selv skal læse op af. En styregruppe har sammensat et program, som kulturnattens deltagere kan nyde i foreningens lokaler. Seniorgruppen Mandag 21. oktober kl Strandgade 6 At leve med Kierkegaard Indlæg ved forfatter og præst Sørine Gotfredsen BogForum Billetter 21. oktober er sidste frist Igen i år giver foreningen en gratis entrebillet til Bogforum. Send en mail til df@danskforfatterforening.dk senest 21. oktober. Den kreative proces Onsdag 23. oktober kl Oplever du at sidde på en øde ø, mens du skriver på din næste roman? Eller vil du bare gerne mødes til en kollegial samtale om den kreative arbejdsproces? I efteråret tager vi hul på en række aftener under titlen Den kreative proces. Med udgangspunkt i et kort oplæg fra en bogaktuel skønlitterær forfatter mødes vi omkring den kreative proces. Aftenerne er uformelle og tænkt som inspiration. Første gang kommer Ida Jessen og deler ud af sin erfaring. Kun for medlemmer af S-gruppen. Ny lovpligtig digital postkasse til virksomheder Det bliver lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en særlig NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Ved en beklagelig fejl i sidste nummer af Forfatteren blev Else Hennebergs senest udgivne titel anført som romanen Alt for tæt på, hvilket ikke er korrekt. Hendes seneste oversatte værk er derimod Kim Thúys: RU, oversat fra fransk til dansk, Gads Forlag Jens Skou Olsen, F 2300 Kbh. S Senest udgivne titel: Musisk ledelse, Klim 2013 Morten Seifert, S 2100 Kbh. Ø Senest udgivne titel: Gud er det dig der spiller sax?, Herreværelset 2013 Hanne Lone Tønnesen, DOF 1425 Kbh. K Senest udgivne titel: Kør din plov over de dødes knogler, Tiderne Skifter 2012 Marie Dysgaard Christiansen, 2200 København N Senest udgivne titel: Til de nysgerrige, en bog om døden, Carlsen 2013 Ida Højelse Svith, DOF Senest udgivne titel: Richard Branson: Drop business as usual, Gyldendal Business 2012 Predrag Crnković, DOF Senest udgivne titel: Psoglav ( Hundehoved af Morten Ramsland), Cekić forlag 2012 Helle Sydendal, F, K 4300 Holbæk Senest udgivne titel: Få livet tilbage en bog om lavt stofskifte, PH Medier 2013 Lene Toscano, S 7120 Vejle Øst Senest udgivne titel: Den lukkede, Valeta 2013 postkasse til Digital Post fra det offentlige. Postkassen er gratis og skal oprettes senest 1. november Fra den dag vil eksempelvis meddelelser om årsregnskab, sygedagpenge, straffeattester m.v. lande i den digitale postkasse. Det tager et par uger at få den specielle medarbejdersignatur, som skal bruges til at oprette postkassen. Bestil derfor signaturen allerede nu. 1. november 2013 er sidste frist Se mere på virk.dk/postkasse. Claus Damgaard, F 1913 Frederiksberg Senest udgivne titel: Mig og Søren, Underskoven 2013 Jette Faurby, S 3120 Dronningmølle Senest udgivne titel: Stenen, Historia Forlag 2012 Nicolai Dragsted, F 2830 Virum Senest udgivne titel: Meditation som mulighed, DJØF 2012 Lasse Bo Jensen, S 2100 København Ø Senest udgivne titel: Forbandelse, Gyldendal 2013 Duncan Gilies MacLaurin, L, Haiku 6710 Esbjerg V Senest udgivne titel: From Moonrise till Dawn: A Cycle of Poetry and Songs, Nordøsten 2013 Camille Blomst, S, K 3520 Farum Senest udgivne titel: De siger man kan elske uden at få børn, Gyldendal 2003 Anne Marie Marquardsen, F 4230 Skælskør Senest udgivne titel: Huset dialogisk læsning i børnehave og skole, Dansk Psykologisk Forlag 2013 Hanne Edel Frydenlund Associeret medlem Poul Rygaard Korte Associeret medlem Torben M. Nielsen Associeret medlem FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen Forsideillustration: Ulrikka Suzanne Pedersen Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 21. august. Udgivelsesdato 9. september. Materiale til næste nummer, som udkommer 14. oktober 2013, skal være redaktionen i hænde senest 25. september Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 06 Deadline 25. september udgivelse 14. oktober Nr. 07 Deadline 30. oktober udgivelse 11. november Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 16. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk fra foreningen Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Anne-Sofie Lunding- Sørensen, Martine Noring og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sofie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sofie@mail.dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen- Mikkelsen, Eva Gro Andersen BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen, Bue P. Peitersen F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold, Søren Thaae. DOF (Dansk Oversætterforbund) Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Louise Ardenfelt Ravnild, Sara Høyrup. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf , igj@mail.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk 18 FORFATTEREN52013 FORFATTEREN

11 bog poesibogen NN Foto: pr Brian P. Ørnbøl er født Uddannet snedker og cand.mag. i religionsvidenskab og medievidenskab. Har siden færdiggørelsen af sit studie arbejdet i PR & kommunikationsbranchen. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Barberbladshologrammer. Har udgivet fire bøger og medvirket i en række antologier. Digtsamlingen Diamanttandsstøv udkommer til oktober og en ny novellesamling er også på vej. Blev i 2010 udnævnt af Koldingbibliotekerne til at være blandt årtiets mest markante debutanter. Modtog i 2013 arbejdslegat fra Aarhus Kunstråd. Den vigtigste beslutning i mit liv som forfatter er? At jeg fravalgte en karriere i det private erhvervsliv og i stedet helligede mig kulturlivet. I dag arbejder jeg på et teater, skriver bøger og tjener det halve. Men det er godt! Den mest irriterende bog, jeg nogensinde har læst, er? Det må være Erwin Neutzsky-Wulffs næsten 1000 sider lange, Hjernen, som jeg kæmpede mig halvvejs igennem. Jeg kan ellers godt lide hans bøger, men her kammer det over på den ufede måde og bliver bare ved og ved med at blive ved med at køre uforståeligt langt ud Hvilken bog af en anden forfatter vil jeg selv gerne have skrevet? Italo Calvinos De usynlige byer. En helt igennem fantastisk bog, der bevæger sig så langt ude på fantasiens overdrev i dette tilfælde på den fede måde at man næsten begynder at tro, det er virkelighed. Hvis jeg kunne være en anden forfatter for en dag, så ville jeg være? Én af dem, der tjener penge, så jeg kunne tage mig tid til at skrive mere af det, som ingen penge giver. Den litterære genre, jeg mindst forstår, er? Selvhjælpsbøger og bøger om alternativ behandling. Det er efter min mening hokus-pokus litteratur, og en tryllekunstner tryller ikke han snyder. Jeg har også en fuldstændig irrationel aversion mod bestsellere. Sidstnævnte aversion kan der sikkert laves om på. Den fiktive person, jeg minder mest om, er? Hvis bogen er god, kan jeg altid genkende lidt af mig selv i personerne. Svaret må være mange, men ingen specifik. Den forfatter, jeg helst vil gå på bar med, er? Hvem vil med? Mit forhold til e-bøger er? E-bøger er blot en del af hele debatten om, hvor litteraturen bevæger sig hen lige nu og i fremtiden. E-bøger er ikke i sig selv så interessante som debatten.