Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 30. august 2011

Transkript

1 Frederikshavn Forsyning A/S Orientering fra direktionen 30. august Fraværsstatistik Der er udarbejdet fraværsstatistik for 1. halvår Fra og med 2011 vil AVØ A/S være med i opgørelsen. Til sammenligning er tallene med fra 1. og 2. halvår 2010 medtaget i opgørelsen. Statistikken er vedlagt som bilag. Bilag 1. Fraværsstatistik for 1. halvår 2011

2 Frederikshavn Vand A/S Orientering fra direktionen 30. august Vandsektorloven og Danvas benchmarking Nedenfor er beskrevet de arbejder, som vandsektorloven har medført, og de arbejder ved deltagelse i Danvas benchmarking har medført for Frederikshavn Vand A/S. Beskrivelse af arbejdsprocesser vedrørende Danvas benchmarking Frederikshavn Vand A/S har deltaget i Danvas benchmarkings, siden Danva introducerede det for 10 år siden, hvor Skagen Forsyning deltog. Danva har, inden vandsektorloven trådte i kraft, arbejdet på at få et for branchen overskueligt effektiviseringsværktøj, der aktivt kunne skabe fokus og overblik på de effektiviseringspotentialer, der måtte være. I Danvas benchmarking sammenlignes selskaberne på tværs, hvilket gør det muligt at afdække de stærke og de svage sider i selskabet sammenlignet med andre forsyninger. Det positive ved Danva er, at benchmarkingsystemet er udviklet af branchen med deltagelse af 100 forsyninger. Systemet er videreudviklet igennem årene og opfylder i dag vandsektorlovens krav om procesbenchmarking og den lovpligtige resultatbenchmarking, så det matcher samme terminologi som Forsyningssekretariatet. Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft, skal foretage procesorienteret benchmarking. Det er miljøministeren, som fastsætter regler om indholdet af den procesorienterede benchmarking, og som fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne af den procesorienterede benchmarking. Resultatet af den procesorienterede benchmarking fra Danva skal ikke indberettes til Forsyningssekretariatet. Formålet med den procesorienterede benchmarking er at sikre, at ledelsen af vandselskabet løbende har fokus på vandselskabets processer og effektivisering samt rationalisering af disse, så ledelsen ikke alene anvender den resultatorienterede benchmarking (hvis fokus primært er økonomisk) som ledelsesredskab. For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed skal resultaterne af den procesorienterede benchmarking offentliggøres af det enkelte vandselskab, eksempelvis på vandselskabets hjemmeside. Det er hensigten, at offentliggørelsen af den procesorienterede benchmarking alene skal ske på overordnet niveau, så vandselskabet ikke tvinges til at offentliggøre oplysninger, der kan betragtes som særligt følsomme. Beskrivelse af arbejdsprocesser vedrørende vandsektorlov om prisloft Vandsektorloven har til formål at regulere prisfastsættelsen hos vandselskaberne.

3 Reguleringsmæssig åbningsbalance Til brug for prisloftreguleringen er der udarbejdet en reguleringsmæssig åbningsbalance pr. 1. januar Til brug for udarbejdelse af den reguleringsmæssige åbningsbalance (Forsyningssekretariatets Pris- og levetidskatalog (POLKA)) har Frederikshavn Vand A/S indberettet alle eksisterende anlæg pr. 1. januar 2010 samt øvrige balanceposter fra årsrapporten Forsyningssekretariatet har ud fra fastsatte standardtakster og standardlevetider beregnet en værdi af Vandforsyningens anlægsaktiver til åbningsbalancen. I henhold til denne beregning udgør værdien af de materielle anlægsaktiver for Frederikshavn Vand kr., og den samlede egenkapital udgør kr. Ud fra POLKA beregnes et årligt beløb til afskrivning (historiske afskrivninger). Investeringsplaner og investeringsregnskaber Senest 15. april i året efter regnskabsårets udløb skal Frederikshavn Vand indberette et investeringsregnskab med opgørelse af de i regnskabsåret gennemførte investeringer samt indberette mængden af udtagne aktiver. Af investeringsregnskabet skal fremgå de faktiske afskrivninger på nye og historiske investeringer, tab og vind på udgåede aktiver samt bortfaldne afskrivninger på historiske investeringer. Endvidere skal Frederikshavn Vand indsende en investeringsplan for det pågældende år og for det kommende år. Investeringsplanen skal indeholde budgettal for afskrivningerne på de planlagte investeringer for begge år. Investeringerne skal specificeres, så de kan identificeres i det efterfølgende investeringsregnskab. Prisloft 2011 Til brug for prisloft 2011 har selskabet indberettet de faktisk afholdte driftsomkostninger for årene ud fra summen af tre kommuners regnskaber. Driftsomkostningerne er opdelt i henhold til de af Forsyningssekretariatet fastlagte rammer og med præcise henvisninger til placeringen i de kommunale regnskaber. Desuden er indberettet de planlagte investeringer for 2010 og Prisloftet for 2011 fastsættes ud fra driftsomkostningerne for årene korrigeret for prisudvikling og fratrukket et generelt effektiviseringskrav og herefter målt på den solgte mængde vand. Prisloft 2012 og fremad Prisloftet for det efterfølgende år fastsættes med udgangspunkt i driftsomkostningerne for det foregående år. Prisloftet for 2012 fastsættes således ud fra de realiserede omkostninger i Reguleringsregnskab Fra 2012 og frem skal selskabet hvert år senest 15. april sende reguleringsregnskab til Forsyningssekretariatet.

4 En eventuel overdækning kan kun anvendes til investeringer eller til nedsættelse af forbrugerprisen. Resultatorienteret benchmarking Forsyningssekretariatet foretager resultatorienteret benchmarking af vandselskaberne. Dette kan medføre, at Frederikshavn Vand vil blive pålagt et effektiviseringskrav på driftsomkostningerne. Til brug for den resultatorienterede benchmarking for 2011 har selskabet i efteråret 2010 indberettet afholdte driftsudgifter for 2009 opdelt i forskellige omkostningsgrupper (costdrivere). Til brug for benchmarking 2012 har selskabet den 1. maj 2011 indberettet driftsudgifterne for Ud fra disse indberettede omkostninger beregner Forsyningssekretariatet et "middelbeløb", som anvendes til at beregne den enkelte forsynings mulighed for besparelser.

5 Frederikshavn Varme A/S Orientering fra direktionen 30. august Orientering om N-gas på varme Frederikshavn Varme A/S har igennem flere år indgået kontrakter på køb af N-gas for et år af gangen. På grund af udgiftsstørrelsen på køb af N-gas er der krav om udbud, og størrelsen gør, at EU stiller krav om, at der skal holdes EU licitation, da udgiften overstiger EU tærskelværdier på køb af N-gas. Frederikshavn Varme har gjort brug af SKI, som giver de fordele, at man slipper for at skulle i EU-udbud, da SKI har afløftet udbudspligten for varmeforsyningen, der spares på udgifter til gennemførelse af EU udbud, og vi minimerer interne ressourcer og kan foretage puljeindkøb med andre, hvilket ofte giver bedre priser. Frederikshavn Varme foretager derfor et miniudbud på de leverandører, der er med under SKI aftaler. Når der er indgået kontrakter på N-gas for et år, er det forventeligt at leverandøren garderer sig mod udsving i N-gasprisen, hvorfor der pålægges et overhead på prisen. Vi har de sidste gange, der er indgået kontrakt, fået en god pris på køb af N-gas og er ramt bunden af et udsving i prisen. Den pris, vi giver nu for N-gas, er ikke muligt at opnå på nuværende tidspunkt. N-gasprisen er styret af flere parametre, herunder prisen for olie. Olieprisen fastsættes løbende på baggrund af de foregående måneders prisudvikling på gasolie og fuelolie på Rotterdamnoteringen og afregnes i dollar. Indtil fornyelig har der været en transparent prisdannelse, da kontrakterne indgås direkte mellem leverandøren og køber og er afspejlet i olieprisen. Manglen på transparens medfører, at vi ikke kan være sikre på, at den opnåede pris er den rigtige i forhold til den aktuelle markedssituation. Manglen på transparens medfører endvidere, at prisdannelsen ikke sker på baggrund af udbud og efterspørgsel af naturgas, som den burde, men i højere grad i forhold til olieprisen, som kan være et konkurrerende brændsel. Der er derfor oprettet en Gasbørs Nord Pool, hvor det er muligt at handle direkte eller via en leverandør på dagspriser, hvor det er udbud og efterspørgsel, der danner prisen. Indgåelse af længerevarende kontrakt om naturgas er for nuværende ikke hensigtsmæssig. Frederikshavn Varme følger markedsudviklingen tæt og overvejer løbende, hvordan indkøb af naturgas for det kommende år kan struktureres for at opnå den mest fordelagtige pris. Forestiller man sig en sommermåned, der bliver varm, og der er indgået fastprisaftale på en mængde N-gas, vil vi blive straffet for ikke at bruge den aftalte mængde, der ikke må afvige

6 med mere end få procent. På N-gasbørsen kan man med en for meget købt mængde, have behov for at få solgt 10 % gas, som man har købt for meget. Den situation, som vi oplever nu på verdensøkonomien og faldende dollarkurs, burde give en korrelation til prisen på N-gas. Dette er ikke tilfældet, og der er flere eksperter, der er uenige om, hvorfor de normale costdrivere, som er signalgivende for prisudviklingen, ikke er valide. Frederikshavn Varme A/S følger daglig prisudviklingen på N-gas, og såfremt vi ikke ser priser der nærmer sig de nuværende, er det vanskeligt, om vi skal indgå kontrakt eller være afventende og ende med at købe på Nord Pool, når eksisterende kontrakt udløber ved årsskiftet. 2. Forundersøgelse biomasse fyret kraftvarmeværk Med udgangspunkt i vores eksisterende strategiplan ønsker Frederikshavn Varme A/S at udarbejde et forprojekt, der belyser mulighederne for etablering af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk ved siden af affaldsforbrændingsanlægget. Biomasse anlægget skal erstatte/supplere det nuværende gasfyrede kraftvarmeværk og have tilstrækkelig kapacitet til sammen med det affaldsfyrede kraftvarmeværk at dække grundlasten i Frederikshavn inkl. planlagte udbygningsområder. Overslag tyder på en halvering af nuværende varmepris, hvis der etableres flisfyret anlæg. Dette vil fremlægges på kommende temadag den 30. august Omfang Opgaven omfatter følgende aktiviteter: Belyse mulighederne for valg af brændsel med fokus på halm og flis, men også mulighederne for valg af mere lavværdigt biobrændsel Fastlægge den mest fordelagtige anlægsstørrelse men hensyn til el- og varmeproduktion under hensyntagen til varighedskurven for det nuværende og fremtidige varmebehov Indledende kontakt med myndighederne for fastlæggelse af krav til emissioner, skorstenshøjde, støj, brand, VVM, m.m. Vurdere mulighederne for samdrift med det eksisterende affaldskraftvarmeværk specielt med hensyn til fælles turbinedrift Fastlægge kravene til tilkørselsforhold, pladsforhold i forbindelse med de lastbiler, der leverer biobrændsel, brovægt Fastlægge krav til modtageanlæg for biomasse, herunder lagerstørrelse, krankapacitet og opblandingsmuligheder Fastlægge koncept for brændselsindfyring system og kedel Fastlægge krav til dampdata og turbinedrift Fastlægge krav til røggasrensning og køling såsom cyklon, posefilter, skrubber, forbrændingsluftforvarmning og befugtning og kondensatbehandling Fastlægger krav til askebehandling og håndtering Udarbejde et budget for det samlede anlæg og belyse de selskabsøkonomiske konsekvenser På basis af forprojektet kan der efterfølgende udarbejdes udbudsmateriale til potentielle leverandører.