En palmesøndags-appetizer:

Transkript

1 En palmesøndags-appetizer: Jesus kommer ikke som en Messias i klassisk forstand, som konge, profet og præst, ridende som en anden Christian den 10. på en hvid hest, vinkende til folket, som han lover han vil passe på i mørke tider. Nej, Jesus kommer på æslet, i pjalter som den hjemløse pilgrim han var ikke for at passe på os, og få det jordiske mørke til at fly, men for at give sit liv for os så vi har fået et nagelfast forbillede på at vi KAN vælge noget andet end det mørke vi hyller os i, igen og igen på denne jordklode.. Der ER et alternativ. 1

2 Hver eneste gang vi åbner munden og hver eneste gang vi handler.. Palmesøndag 2014 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da:»hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?«det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus:»Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! 2

3 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham. Joh 12, , 84, Vi lærer: Indtoget i Jerusalem, Palmerne vejer i Jerusalem Ponyridning i præstegårdshaven Jesus kaldes "Jesus Kristus" så ofte, at man næsten får indtrykket, at han hedder Kristus: Jesus Kristus, søn af Josef og Maria Kristus. I virkeligheden er titlen "Kristus" en latinsk staveform af en græsk oversættelse ("Χριστος" eller "Christos") ("משיח (" "Messias" af det hebraiske ord; 3

4 der betyder "Den Salvede." Dette er en hentydning til det gamle Testamentes love, om at præster, konger og profeter skal salves som et tegn på deres embede. Da Jesus jo skal være præst og konge og profet, er det altså vigtigt, at han er salvet. Derfor kunne man forvente, at salvingen skete under højtidelige former, som en kroning eller i det mindste en festdag på byens kro, men sådan er det ikke. Salvningen sker højst besynderligt. Nærmest kikset og som et uheld.. Og evangelierne er slet ikke enige i, 4

5 hvad der rent faktisk skete. Så nu får I en lille historisk-kritisk analyse af fortællingen: Markus Markus, som er det ældste af evangelierne, - det som Matthæus og Lukas bygger på, fortæller ikke hvem kvinden med den dyre olie er. Kun at en fremmed kvinde brød ind midt i måltidet og hældte en krukke ud over Jesu hoved. Det er altså en ukendt kvinde, der uden forklaring hælder olie over hovedet på Jesus - til alle andres store overraskelse. Og så siger Jesus noget mærkeligt; Nemlig at hun på forhånd har salvet hans legeme til begravelsen. 5

6 Så han er altså ikke blevet salvet til præst, profet eller konge. Men salvet til sin egen død. Jeg holder meget af Markus- evangeliet, fordi det er så fuld af finurlig lune. For hvorfor skriver han at Jesus skulle salves til begravelsen? Salvning er noget man gør når et menneske allerede er dødt. Som vi stadig gør når vi gør vores døde i stand og giver dem fint tøj på. Men hvorfor lader Markus Jesus salve inden han er død? Jo, siger Markus, til den der har ører at høre med, fordi Jesus ikke vil være til stede i graven, når kvinderne kommer ud for at salve hans lig påskemorgen. 6

7 Det er jo logik for perlehøns. Så hos Markus ligger der altså en implicit opstandelsesforståelse her, - allerede her, palmesøndag.. Matthæus Matthæus kopierer Markus' historie rimeligt nøjagtigt. Han er lidt mere pedantisk end Markus, - kan godt lide at skære tingene ud i pap. Bare tænk på hele fødselshistorien, hvor Matthæus indleder sit evangelium med en meget lang slægtstavle der skal legitimere Josef, som slægtning af jødernes største konge, David. I ved, det er ligesom dem der i dag 7

8 går vældigt meget op i egne slægtstavler og fortæller vidt og bredt at de nedstammer fra Gorm den Gamle. Men ellers er fortællingen rimelig meget det samme. Lukas Lukas ændrer historien voldsomt. Nu foregår den ikke i Betania, men hos en farisæer i en ukendt by, og Jesus får salvet sine fødder ikke med olie, men med tårer.. - Lukas er altid på de fattiges side. Det er i Lukasevangeliet, Jesus siger: Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres (Lukas 6,20) 8

9 Det er i Lukasevangeliet, Jesus kræver, at hans disciple skal opgive al jordisk ejendom (Lukas 5,11.28) For Lukas er det lige meget hvad olien kostede, ja, han har faktisk helt fjernet den del af fortællingen og lader kvinden salve Jesus med sine tårer. Det er muligt, at tårer er af guld, men de koster ikke en årsløn, som olien gør. En helt anden forskel er, at historien foregår tidligt i Jesus' karriere. Jesus lægger ikke noget specielt symbolsk i salvingen og kommer ikke med hentydninger til sin kommende død. 9

10 Johannes Videre til Johannes: Johannes ser ud til at blande historierne sammen. Historien rykkes frem igen til lige før påsken som i Markus og Matthæus, olieprisen er igen oppe på 300 denarer som i Markus, Jesus får salvet sine fødder og tørret dem med kvindens hår som i Lukas, men uden tårer og med nardusolie. Kvinden er nu Maria søster til den Lazarus, Jesus genoplivede og episoden sker i hendes eget hjem, så nu er vi tilbage i Betania, ligesom i Markus og Matthæus. 10

11 Historien foregår hos Lazarus, Martha og Maria. Med andre ord er den kvinde, der salver Jesus, ikke anonym, men én som Jesus allerede kender og han er blandt venner i Lazarus hus. Jesus' reaktion er den stik modsatte af i Markusevangeliet. I Markus siger Jesus: Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen Salven er altså brugt op, og ironien ligger i, at Jesus (og læseren) ved, at hun ikke vil kunne salve ham efter begravelsen, fordi graven vil være tom på tredjedagen. Men hos Johannes siger Jesus at kvinden skal gemme resten til begravelsen. 11

12 Vi hører altså at Jesus skal dø, men ikke noget med opstandelsen her.. Så her står vi, med 4 ret forskellige palmesøndagsfortællinger, der, når man lægger dem ved siden af hinanden ikke stemmer historisk overens. Hos de 2 evangelister, salves Jesu hoved med olie, hos Lukas er det fødderne og med tårer, hos Johannes fødderne men med olie. De 4 historier kunne dårligt være mere forskellige og ateistisk forening har da også lavet en hjemmeside hvor de plukker alle disse evangeliske tekster fra hinanden, som jeg nu har gjort, for at vise at det ikke holder vand. Ikke en meter. 12

13 Ikke mere brugbart til at tænde op med i et nutidigt liv end aske. Og de har fuldkomment ret. Men ligesom vi ikke slår op i en fysikbog for at finde meningen med vores tilværelse så er Biblen heller ikke en historisk bog der holder vand set fra et historisk-kritisk synspunkt. Biblen er en mosaik af et trosunivers, som palmesøndags-salvningerne viser det, men til trods for deres indbyrdes forskelligheder, indeholder de den samme pointe: At Jesus ikke kommer som en Messias i klassisk forstand, som konge, profet og præst, ridende som en anden Christian den

14 på en hvid hest vinkende til folket som han lover han vil passe på. Nej, Jesus kommer på æslet, i pjalter som den hjemløse pilgrim han var ikke for at passe på os og få det jordiske mørke til at fly, men for at give sit liv for os så vi har fået et nagelfast forbillede på at vi KAN vælge noget andet end det mørke vi hyller os i, igen og igen på denne jordklode.. Der ER et alternativ. Hver eneste gang vi åbner munden og hver eneste gang vi handler.. 14

15 Som Maria der vælger at bruge en årsløn på en salve til Jesus. Som Jesus der vælger at ofre sig. Vi har et valg. For mig at se er det dét, Jesus-historien handler om. Valget. Og opgaven er at tage ilden og ikke asken fra Biblens univers. Asken som er det vi finder, hvis vi har de historiske briller på. Ilden som er det, der brænder ud af evangelierne. Som stillingtagen Som valg Som handling. 15

16 Ilden, som kan tænde, så vi kan brænde. Sku vi ikke lade palmerne veje for det valg? Stilhed Kirkebøn: Jesus Kristus Du er kommet til os som himlens gæst i det ydmygeste dress. Vi ved, her ved indgangen til påskeugen hvad du skulle igennem, gid vi aldrig må få at vide hvad der selv venter os.. Nej, lad de ydre døre være lukkede så vi kan leve med de indre døre ulåste, uden for megen angst og bekymring for fremtiden. 16

17 Lær os at være gavmilde og givende og at leve med palmesving.. Tak for at vi må være med i koret alle os med kræmmersjæle. Hjælp os når vi svigter og hiv vores indre påskesol frem så vi kan huske at lyse over jordens splittede byer og bombede liv. Rid ind i hjerter. Rid ind i mørket. Rid ind i denne verdens Golgataer og læg fredens palmeblade på troens vej. Lad os i stilhed bede for dem og det vi tænker på. I Jesu navn. amen 17

18 18