Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter."

Transkript

1 Forord Bachelorrapporten er udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet i foråret Forløbet har strukket sig over et semester, og har været den første store aflevering i uddannelsen til at blive design og innovations ingeniør. I perioden projektet har forløbet, har jeg fået inputs fra forskellige kanter som jeg gerne vil takke. Første vil jeg gerne takke min vejleder Christian Clausen for vejledning, og hjælp med at forme dette projekt. Dernæst vil jeg gerne takke Coop for den tid I har brugt på dette bachelorprojekt. Det har været et spændende samarbejde, og har givet et stor afkast af sig i form af informationer og viden, til den problematik jeg ønskede at belyse i denne rapport. Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter. Til sidst vil jeg gerne takke min sparringsgruppe Jonas Andersen og Andreas Bloch for et godt samarbejde i den første periode af bachelorprojektet. 1

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING... 4 TEORI OG METODER TEORI... 5 METODER:... 6 UDVIKLINGSARENA... 8 BETALINGSSYSTEMER... 9 ARTEFAKTER: TEKNOLOGI COOP OG FDB HVAD GØR COOP SOM ER UNIKT KONKURRENTER OG KONKURRENCE AKTØRER FORBRUGERE FREMTID KONKLUSION AF UDVIKLINGSARENA ISCENESÆTTELSE

3 UDVIKLING AF LØSNINGEN LØSNINGEN SUPER UDVIKLINGSCENTER (SUC) UDVIKLINGSARENA MED DEN NYE LØSNING KONKLUSION KILDELISTE Indledning Denne Bachelor rapport omhandler designet af en konceptfornyelse til COOP. Fokusområdet er udvikling af COOPs betalingssystem. Netop dette fokus er valgt på baggrund af undren over den tilsyneladende stillestående udvikling, der er på dette område. Alle handler ind og det er det samme syn som møder en kl 16 ved indkøbsstederne, nemlig kødannelser ved kasserne. Jeg hører selv til denne type som gerne vil hjem og slappe af efter en dag på studiet, og der skaber disse kødannelser et irritationsmoment for mig. Den samme holdning føler jeg at kunne fornemme ved andre kunder i køen og det samme gælder kassemedarbejderne som sidder og sveder, hvis den mindste fejl optræder. Derfor har jeg tænkt, hvorfor er der ikke fundet på noget smart så alle får en nemt og hurtig oplevelse med at handle ind. Og hvis den er fundet på noget hvorfor er det så ikke at finde i de danske butikker? Denne afhandling bygger overordnet på den analytiske og teoretiske vinkel udviklingsarena giver. Den bruges til at samle overblikket over alt informationen til analyse, samt at analysere på mulighederne af iscenesættelsen af dette bachelorprojekt. Dette åbner op for løsningsrummet og endvidere skaber løsningen og udviklingen af den. Løsningen er baseret og udarbejdet i forhold til COOP men med inspiration fra konkurrenter og eksterne kilder. Løsningen til COOP er med henblik på at få startet en forandringsproces med COOP og kunderne i centrum. I denne afhandling har jeg lagt fokus på, at det er samarbejde med COOP og kunderne, der skaber den bedste innovation. Derfor ønskes løsningen at være et værktøj for COOP til konstant forandring, da jeg tror på, at det handle sted som bedst kan tilnærme sig kundernes behov, trods tendenser, vil være dem som står stærkest i fremtiden. 3

4 Problemformulering Afsnittet omhandler udviklingen af problemformuleringen, hvor der først ligges vægt på identifikationen af problemstillingen, og den afgrænsning, der følger med vinklingen af problemstillingen. Problemstillingen er fundet gennem handlesituationer i dagligdagen, hvor man oplever lang ventetid med at få lov at betale for sine varer. Det plejer normalvist at gå hurtigt at finde sine varer i butikken, og man har et steady flow igennem butikken lige indtil man skal til at betale for sine varer. Her opstår der ventetid med forespørgsler, tidskrævende betaling, fejl på varer og menneskelige fejl i kasserne. Overvejelser om problemformuleringen Herunder følger den oprindelige problemformulering som blev formuleret med henblik på, at projektet skulle være åbent samt, at et spændende og udforskende projektforløb kunne lade sig gøre. Formuleringen var baseret på egne syn om, hvordan detailverdenen så ud, og man kan sige, at der var tale om en naiv tilgang til en kompleks problemstilling. Ikke desto mindre så vi som gruppe på 3 store muligheder for at skabe et interessant projekt, over et område med en umiddelbar spøjs problemstilling, der gav anledning til at spørge sig selv om, hvorfor tingene så ud som det gjorde. Betalingskoncepter i supermarkeder: I en verden hvor teknologien skrider frem med al hast, står supermarkederne til stadighed stille. Kødannelser ved kasseapparaterne og tidskrævende betaling er nogle af de problemer, der giver anledning til et projekt omhandlende konceptfornyelse på netop dette område. Dermed vil vi i vores bachelorforløb, som en gruppe på 3, beskæftige os med betalingskoncepter i supermarkeder, og herunder gribe meget af empiriforløbet an med metoder fra Workspace Design. Efter analysefasen vil vi dele os op, og i syntesefasen beskæftige os med at løse de problemstillinger vi fandt mest relevante. I projektet vil søge erfaringer m.m. via et samarbejde med COOP eller anden supermarkedkæde. Problemafgrænsning Ved at fokusere på betalingssystemer ses samtidig også på den eneste reelle kontakt COOP har på deres kunder. Man kunne som kunde nå hele vejen igennem handleprocessen uden at henvende sig til Coop, men selve handleprocessen via betalingen kommer kontakten. Ved at skabe innovation her, er det særdeles vigtigt at have kundeinddragelse med, da det er ved slutningen af indkøbsprocessen og det betyder, at det er det sidste indtryk kunderne får inden de skynder sig videre. Hvis dette indtryk ikke er godt så taber butikken hurtigt kunder, og derved penge og overordnet markedsandel. Derfor skal løsningen henvende sig til kunderne. 4

5 Teori og metoder. I dette afsnit gennemgås kort de teorier, der er blevet benyttet i denne rapport. Derefter ses på forløbet i forhold til de metode overvejelser jeg gjorde mig. Dette har været en løbende proces, da bachelor projektet har været et iterativt forløb. Forløbet er prøvet skitseret på en simpel form først og derefter beskrevet. Til sidst ses på anvendelsen af de forskellige metoder og teorier. Teori Udviklingsarena Udviklingsarenateorien bruges i dette projekt til at beskrive den udvikling, der finder sted i et kortlagt men dog diffust rum. Denne udvikling beskrives i forhold til et element i fokus, og kortlægningen sker via tilegnelse af viden gennem research m.m. De ting der kortlægges er væsentlige aktører, relevante artefakter og objekter, hvoraf sidstnævnte bruges til at betegne ting på arenaen som ikke umiddelbart kan sættes i kategori. Disse beskrives og analyseres så meget i dybden man ønsker, for at danne sig et billede af hvilke relationer de hver især har, og hvad der i det hele taget er vigtigt i forhold til den udvikling der finder sted på arenaen. Der skal her ses på det centrale elements position og hvad der henholdsvis fastholder og udvikler denne. Når først dette er kortlagt kan værktøjet bruges til at forudse, hvor udviklingen bærer hen af, og hvad relevante aktører kan gøre for at beholde/styrke deres position på arenaen i forhold til denne udvikling. Dette gøres vha. scenarieplanlægning, som bruger research til udarbejdelse af realistiske scenarier, derigennem kan konceptfornyelse finde sted. Teorien bygger på aktørnetværksteorien, hvor det centrale er relationerne og translationerne imellem aktørerne. Hensigten med udviklingsarenaen er senere hen at bruge den som et led i scenarieplanlægning til teknologisk forudsigelse samt gøre opmærksom på trusler, der kan opstå som resultat af forskydelser i arenaens konfigurationer. Koncepter og scenarier Teorien bygger på en koncepttilgang som ses som et helhedskoncept. Dette ses ved figuren ovenover, hvor der i designet er tænkt fleste mulige aspekter. Det kan være godt at komme hele vejen rundt, dog i vores eksempel utroligt svært, tidskrævende og komplekst, da vi er ude i et stort felt. Denne tilgang kan desuden hæmme designerens kreativitet, da han ikke kan lave, hvad der faldet ham i, men skal holde alle aspekter for øje og sørge for at lave et helstøbt design. Scenarier bruges i denne sammenhæng til at skabe en dialog. Det er meningen at scenarier skal være med til give et billede alle deltagere kan forholde sig til og sætte sig ind i, og derigennem skabe grundlaget til en 5

6 dialog, der forhåbentligt fører til en udvikling. Scenarier vil være bygget på alle de informationer man har fundet i researchfasen, og vil derfor være et realistisk bud på hvad fremtiden kan bringe. Metoder: Beskrivelse af designprocessen: Vores designproces som gruppe har været lang og kompliceret. Trods den konkrete problemstilling, har det været en lang og konstant tilbagevendende proces at foretage research. Understående firgur giver et overblik af designprocessen som jeg har set den. Research Forløbet 1: Udfra vores lidt naive tilgang til problemstillingen blev en forholdsvis konkret problemformulering lavet. Denne har vi efterfølgende måtte vende tilbage til adskillige gange. 2: Efter at formuleret problemstillingen begyndte vi researchdelen. Vores research var i denne fase baseret på meget samarbejde med Coop gennem interviews og des lige, og dette bar resultatet da også præg af. I punkt 2 dannede vi den første milepæl og holdte et møde med vores vejleder. Her blev det hurtigt klart at vi havde været for snævre i vores research, at mange af de problematikker vi havde fundet frem til var baseret på Coop s synspunkt. Til højre ses en udviklingsarena vi dannede på dette tidspunkt i forløbet, og som man kan se er den meget snæver. En væsentlig mangel var aktører i ikke mindst forbrugerne. Derfor blev vi i samråd med vores vejleder enige om at brede vores research ud og kigge mere på hele handels-aspektet, og deriblandt trends og tendenser samt andre aktører på arenaen der måtte have viden om området. 6

7 3. I dette punkt havde vi nu så meget research at det var begyndt at være uoverskueligt. Vi havde en meget bred viden om dagligvarehandel og betalingssystemer, men havde store problemer med at bruge denne viden i forhold til vores problemformulering, og vores idé om hvor projektet originalt skulle have ført hen, så ikke ud til at kunne realiseres. Derfor måtte vi igen i samråd med vores vejleder se om der ikke kunne komme noget brugbart ud af alt vores arbejde, og om vores oprindelige problemformulering ikke kunne besvares alligevel. Det var her især problemet for os at se nytten af udviklingsarenaen, da vi meget gerne ville designe et system eller produkt der kunne hjælpe Coop på arenaen. Det var i denne fase at vi også som en gruppe på 3 skulle dele os op i to, og det var her jeg som individ nu stod overfor en stor opgave. Efter noget tid med spekulationer og lignende prøvede jeg at stille en udviklingsarena op omkring betalingssystemer, og kunne se at jeg havde meget brugbar viden på dette område, og kunne se hvor udviklingen bar hen altså hvilke scenarier jeg kunne forestille mig Coop stå i. 4: Idéen om at lave et designspil, til skabe en dialog mellem Coop og deres kunder og dermed styrke relationen mellem dem, kom til verden. Jeg kunne nu fokusere min viden og mit arbejde mod et decideret mål, og udarbejdelsen af denne rapport kunne påbegyndes. Informationsindsamling: Informationsindsamling er sket gennem søgen på internettet efter relevante artikler og rapporter, men megen brugbar information er også kommet gennem interviews med diverse aktører. Her er det hovedsageligt i samarbejdet med Coop at megen information er blevet tilegnet, og i rapporten vil der ofte løst blive refereret til disse informationer. Behandlingen af alt informationen og research prøves kort lang via udviklingsarenaen. Udviklingsarenaen er benyttet tre gange. Først kunne udviklingsarenaen være med til at vise vores snævre research del. Designspil: I løsningsfasen brugte jeg designspils teori for at lave en løsning der på en god måde kunne inddrage kundernes holdninger og idéer på en nem måde. Løsningen er bygget op omkring et koncept med designspil som centrum. Ved opbyggelse af designspillet bruges scenarier til at få skabt indtryk og vise kunderne, hvilke idéer Coop har. Derved vil dialogen kunne skabes ved at forholde sig til de indtryk kunderne har fået i et designspil med scenarier som grundelementerne. 7

8 Udviklingsarena Herunder er udviklingsarenaen omkring betalingssystemer forsøgt opsat. Betalingssystemer er naturligvis i centrum, men også Coop har en central plads i arenaen da det er dem, jeg ønsker at udvikle en form for løsning til. Udviklingsarenaen er med til at give et overblik over relevante aktører og artefakter, som følgende hver især vil blive beskrevet. 8

9 Betalingssystemer Herunder er betalingens historie i Danmark forsøgt afgrænset med de informationer jeg er stødt på, og som jeg har fundet relevante for projektet. Tidslinien skal være med til at danne et overblik over de tiltag, der har haft betydning for måden danskerne handler eller betaler deres varer på. Der er dog en række ting jeg ikke umiddelbart er gået i dybden med eller i det hele taget er stødt på under min empiri. Dette er ting som bl.a. lukkeloven, kontrol og overvågning samt andre ting, der har indflydelse på, hvordan danskerne handler, men som jeg ikke har beskrevet i det følgende afsnit. Til sidst skal nævnes, at tidslinien starter i nyere tid, set i forhold til, hvor lang tid folk har handlet med hinanden, da det er de informationer, jeg har fundet mest brugbare i forhold til problemstillingen. Følgende er altså en kort og kontant tidslinie, der skal være med til at vise vores afgræsning af betaling i detailhandelen: 1955 Selvbetjening I midten af det 20. Århundrede begyndte brugsforeninger med selvbetjening og snart så det første supermarked dagens lys. Især husmødrene udviste begejstring, da selvbetjening sparede tid og gav mere frihed til selv at vælge varerne. Kontanter og checks bruges som betalingsmidler Stregkoder I 1970 erne gjorde stregkoden sit indtog i hele verdenen, og måden man handlede på blev revolutioneret især set fra de ansattes synspunkt - men det betød også en hurtigere og mere gnidningsfri ekspedition for kunderne, efter stregkoderne var blevet implementeret og virkede efter hensigten. Dette tog en del år, da der i starten var problemer med at læse stregkoderne pga. ujævne overflader, krøllede stregkoder m.m., men i 1986 var stregkoden blevet ordentlig implementeret i de danske supermarkeder, og teknologien kunne gøre sin gavn Dankortet 1 Dankortet indføres og er epokegørende. Det revolutionerer måden danskerne betaler på, og slår hurtigt igennem. Grunden hertil er, at Dankortet er et fælles nationalt betalingskort der udstedes af alle pengeinstitutter, og som desuden er gebyrfrit at handle med. I Dankortet s første år sker der dankortbetalinger. I 1984 kommer hæveautomaterne mange steder, og det er en kæmpe succes som danskerne populært kalder for Hot Lips. Hæveautomaterne er i høj grad med til at åbne danskernes øjne for de muligheder dankortet giver dem, som eksempelvis at have adgang til penge i døgndrift, og mængden af dankortbetalinger stiger i 1984 til ca Arbejdsblad A2, styk 7.2 9

10 Som et sidste afgørende led i implementeringen af dankortet, bliver de første dankortterminaler i butikker indført, og kunder kan nu betale for deres dagligvarer med dankortet Internettet Internettet gør stille og roligt sit indtog, og det bliver snart muligt også at handle på internettet. Dog er selve dagligvarehandelen ikke det store på internettet, da forbrugerne ikke kan se og føle på varerne, og dermed ikke kender kvaliteten af varerne de køber. Derudover er der problemstillingen med levering af varer som skal stå på køl, og disse ting er med til at gøre at dagligvarehandel på internettet aldrig slår igennem Første forsøg med selvscanning 2 ISO laver forsøg med selvscanning. Selvscanningen foregår ved, at kunden får udleveret en håndterminal som de kan scanne deres varer med, når de tager disse fra hylden. Når kunden har fundet alle de nødvendige varer og gerne vil betale, skal håndterminalens registreringer overføres til et betalingssystem, som er ved udgangen. Forsøget er imidlertid et flop, da mange butikker oplever svind i varer og generelle problemer med systemet. Dette skyldes, at systemet er ugennemtænkt og langt fra er optimalt til formålet, og ISO må droppe systemet helt Safe Pay indføres i udvalgte Faktabutikker Efter 3 års forsøg vælger Coop at indføre betalingssystemet Safe Pay i udvalgte Faktabutikker. Systemet er et lukket betalingssystem, hvor de ansatte ikke har adgang til kontanter. I stedet skal kunderne betale til en automat. Kassemedarbejderen skal dog stadig modtage sedler, som indlæses i en læser, og også kommer ned i en aflåst boks. Systemet regner selv ud hvor mange kontanter, der bliver puttet i maskinen, og giver automatisk det korrekte antal kroner tilbage til kunden. Det er især for at forhindre røveri, at systemet indføres, og derfor er det hovedsageligt butikker i storbyområderne, der får implementeret det Andet forsøg med selvscanning Dansk Supermarked starter forsøg med selvscanningskasser i 2 udvalgte butikker. Selvscanningskasserne fungerer som almindelige kasser de er bare ubemandet og mindre, og desuden udstyret med en vægt, der kontrollerer om de varer der puttes i posen, er blevet scannet ind i systemet. Derudover er der blevet gjort forsøg med teknologien RFID igennem de senere år, og teknologien bliver mere og mere brugt, især til lagerstyring. Dog er chipsne til mærkning af varer stadig for dyre til at mærke forbrugsvarer som dem man kender i dagligvarebutikkerne, og teknologien mangler stadig en del år før den kan gøre sit indtog i samme stil som stregkoden gjorde det i 1970 erne. Dog er udviklingen i udlandet lidt 2 Følgende information er fra interview med butikschef Flemming Kristiansen fra SuperBest i Lyngby. 10

11 længere fremme på dette punkt, bl.a. har tyske Metro i 2008 åbnet Future Store 3, hvor de bl.a. bruger RFID-teknologien inde i selve butikken. Artefakter: Til at få betalingssystemerne til at forløbe er der en række artefakter der gør sig gældende. Disse artefakter er nogle vi alle kender fra vores daglige indkøb i en butik, og de fleste har på den ene eller anden måde stødt på disse. Det vi som forbrugere forbinder med et betalingssystem er den normale betalingsstation eller kasse, som vi populært kalder den. De er udstyret med et transportbånd, en scanner, en dankortterminal og en station med beholdning til penge som en medarbejder sidder i. Den er stor og kluntet og har ikke gennemgået megen udvikling de sidste 30 år. I dette projekt har jeg ikke fokuseret så meget på selve betalingsstationen, men mere på de midler, der bruges til betalingen, da kassen i mine øjne netop er billedet på, at betalingssystemer har stået stille de sidste mange år. Derfor har jeg valgt at blackboxe den i min empiri, og fokuseret mere på betalingsmidlerne. Følgende vil de overordnede betalingsartefakter beskrives sammen med de aspekter de hver i sær har - dog er der igen tale om en afgrænsning af de artefakter jeg har fundet relevante for projektet. Dankort. Dankortet blev som nævnt tidligere indført i 1983, og har siden da været en stor succes. Dankortet er unikt på den måde, at det er et nationalt kort, og dengang det kom, var Danmark det eneste land i Europa der havde et sådant kort. Antallet af dankortbetalinger er steget voldsomt, og på nedenstående figur 4, kan man se hvordan dankortet i starten af 1990 erne overhalede betaling med checks, og siden hen også kontanterne. Siden indførslen har der været tale om at sætte transaktionsgebyr på betalinger, men man er altid gået fra det igen, da forbrugerne har reageret ved at bruge dankortet mindre, og generelt var utilfredse med et sådant tiltag. Figur 1 3 Arbejdsblad A1 4 Her henvises også til sidste link på arbejdsblad A2 11

12 Betaling med dankort er den nemmeste både for kunderne og medarbejderne, dog er der problemer med det tager lang tid med at gennemføre betalingen. I vores empiri har jeg oplevet, at betalingen med dankort nogle gange kan overgå selve scanningen af varer rent tidsmæssigt. Kontanter: Har igennem tiderne været langt det foretrukne betalingsmiddel, men er i løbet af de senere år blevet overhalet af betaling med kort. Dette skyldes ikke i mindst, at det nu er muligt at betale med kort i langt de fleste butikker en mulighed der har været en del år undervejs. Behovet for altid at have kontanter på sig er stort set forsvundet, da der næsten altid vil være muligheden for at betale med kort, eller et sted i nærheden, hvor man kan hæve kontanter. Dog har brugen af kontanter som betalingsmiddel haft en konstant størrelse 5 i løbet af de sidste 15 år, og noget kunne tyde på, at der er en del af befolkningen, der holder fast ved kontantbetaling, og ikke er gået over til det populære dankort endnu. Betaling med kontanter har stort set altid foregået fra kunde til kassemedarbejder, men der findes teknologier, der både kan tælle mønter og identificere sedler, og gør det muligt at foretage kontantbetalingen uden en egentlig interaktion med en kassemedarbejder. Dette er teknologier som SafePay, men også den teknologi, der findes i mange selvscanningssystemer. Disse kan selv tælle kontanterne og gør betalingen mere sikker og fejlfri, idet der ikke kan ske en tællefejl fra medarbejderens side. Pengehåndtering: Pengehåndtering er et væsentligt aspekt når det gælder betaling i detailhandelen. Hvad enten der betales med kort eller kontanter, ligger der et bagland til grund for at betalingen kan gennemføres. Dog er håndteringen af kontanter, der har vist sig som værende det største problem for butikkerne. Dette skyldes en lang række ting, men generelt kan siges, at håndteringen af kontanter er en fysisk og tidskrævende opgave. Det er netop aspektet af, at kontanter er et fysisk betalingsmiddel, og ikke blot en transaktion af data, der gør, at dette er tilfældet. Butikkerne bliver nødt til at opbevare kontanterne indtil de kan transporteres til et pengeinstitut så de kan overføres til en konto eller lignende. Opbevaringen af kontanter udgør en fare for røveri, og det er selvsagt ikke noget en butik ønsker, især når det gælder velfærden af medarbejderne. Derudover er selve transporten af kontanterne til pengeinstituttet en dyr og tidskrævende proces, der gerne sås sparet væk. Et sidste aspekt jeg i min research er stødt på, er optællingen af kassen. Optælling og afstemning af kassen er noget den individuelle medarbejder selv sørger for. Hver medarbejder har sin egen kasse, som vedkommende sig skal afstemme og optælle ved dagens udgang. Der sker helt konkret ved, at man tæller kassen, noterer og putter sedlerne i en sæk som forsegles med sikkerhedstape. Når kassen ikke stemmer, kan det være fordi, at medarbejderen har givet nogle kunder forkert tilbage, eller blot har talt forkert, og er dette tilfældet skal kassen tælles op igen. Denne procedure er noget, som tager tid, og koster arbejdsgiverne penge til løn. Disse problematikker er ikke til stede når det drejer sig om betaling med kort, og derfor ser butikkerne helst at kunderne betaler med disse. Coop har som et skridt videre også kørt en kampagne for at få kunderne til at hæve over beløbet, og på den måde undgå færre pengehåndtering. Medlemskort. Mange butikker tilbyder muligheden for at udstede medlemskort til deres kunder. Dette kan ske som en service eller et krav til, at kunden kan handle der. I langt de fleste tilfælde er der tale om en service til kunden, der enten giver rabatter eller særlige fordele, kun forbeholdt medlemmer. Medlemskortet bruges i dette tilfælde til at holde kunderne loyale således de vender tilbage, og desuden 5 Se figur 1 12

13 får fornemmelsen af, at de ikke blot er en kunde i butikken, men et decideret medlem. Derfor er medlemskortet også brugt mange steder såsom tankstationer, tøjbutikker og biografer. Andre steder bruger medlemskortet som et krav for at man kan handle eller på anden måde interagere med forretningen. Dette kan gøres for eksempelvis at sikre, at kunden er en hvis alder eller på anden måde lave en form for kontrol. Eksempelvis kan nævnes filmudlejeren Blockbuster, der kræver, at man som kunde har et lånerkort, for at man kan låne i butikken. Lånerkortet er i denne forbindelse et værktøj til at sikre, at lejerne afleverer filmene tilbage, og bruges mere som en sikkerhed end som end service overfor kunderne. Medlemskortet kan i mange tilfælde bruges som betalingsmiddel dette kræver dog et samarbejde med et betalingsinstitut fra butikkens side. Teknologi I samarbejde med artefakterne spiller teknologi også ind for at betalingen kan foregå. Her er fokuseret på de teknologier, der i de senere år har været i udvikling, og som jeg ser som bud på fremtidens betalingssystemer. RFID står for Radio Frequence Identification, og er en teknologi der bruger chips til at udseende radiosignaler til modtagere, der kan identificere den genstand chipsne sidder på, når denne er inde for en hvis rækkevidde. Dette gør at teknologien kan identificere genstande over en afstand, og kræver ikke en direkte læsning som man kender det fra stregkoder. RFID-tekologien er som nævnt tidligere stille og roligt på vej frem, men udsigterne er stadig lange. Implementeringen af RFID er dog så småt begyndt, idet mange industrier bruger dem til lagerstyring eller lignende. Dette kan lade sig gøre da det er større ting der skal tagges, og ikke enkelte varer som det ville være tilfældet i en dagligvarebutik. I detailhandelen er det da også bagfra implementeringen skal ske for at RFID-teknologien kan finde sit indpas i den danske dagligvarehandel, ifølge chefkonsulent ved Teknologisk Institut Finn Zöega 6. Han giver udtryk for, at det er et spørgsmål om tid før teknologien er moden og billig nok til at blive indført. Som det er i dag koster en RFID-chip ca. 5 cents, men det er i høj grad også udfordringen ved at få producenterne til at gå fra stregkoder over til RFID, der gør implementeringen af denne nye teknologi vanskelig. En realistisk tidshorisont vil være 15 år, men det er svært at sige om RFID-teknologien nogensinde vil finde sin plads i dagligvarehandelen. En af grundene hertil er, at det virker skørt at mærke de i forvejen billige forbrugsvarer såsom mælk, da de ofte kun befinder sig i butikken et par timer. Dog mener Finn Zöega også, at selvom det tog 30 år at implementere stregkoder så det fungerede forholdsvist optimalt, vil det unægtelig gå hurtigere med RFID-teknologien, da vi er blevet bedre til at implementere og imødekomme ny teknologi. Selvscanning: Det selv at kunne registrere og betale for sine varekøb er et nyt område inden for detailhandelen. Herhjemme er selvscanningsprincippet blevet benyttet på biblioteker i et godt stykke tid efterhånden. Forskellen er bare, at man på biblioteker ikke skal betale for de produkter man gerne vil have, og derfor kræver et selvscanningssystem i dagligvarehandelen selvsagt noget mere teknologi. Ikke blot skal systemet kunne registrere kontantbetaling i form af mønter og sedler, med så stor sikkerhed, at kunden eller butikken ikke bliver snydt, men derudover skal systemet også kontrollere, at de varer der bliver puttet i posen, også er scannet ind. Dette kræver et fuldendt system, der kan aflæse dankort og modtage kontanter foruden også at lave kontrol af varekøbene vha. en følsom vægt. Et sådant fuldendt 6 Arbejdsblad A3 13

14 betalingssystem har producenten NCR udviklet, og det er, som tidligere nævnt, i denne tid på forsøgsstadiet i 2 af Dansk Supermarked s butikker her i Danmark. Selvscanningskasserne er mindre da de ikke har et transportbånd, og derved er der plads til 3 af slagsen på 1 almindelig kasse s plads. Medarbejderen, der normalt sidder bag kassen, står nu og overvåger selvscanningskasserne, og sørger for folk gør det korrekt, og tilbyder hjælp, hvis der skulle være brug for dette. Forsøgsfasen er kommet på benene efter man har set systemet i god brug i mange andre europæiske lande som England, Sverige og Tyskland 7. Her bliver de brugt som supplement til de almindelige kasser, hvor der eksempelvis er 30 kasser i en Tesco butik i England vil af 4 dem være selvscanningskasser. Dette er en stor succes, især til små hurtige indkøb som i frokostpauserne, hvor mange englændere gerne køber en sandwich. Det er netop til de små indkøb i storbyerne, at selvscanningssystemerne kommer til sin ret, og derfor har Dansk Supermarked da også lavet forsøgene i en butik i henholdsvis Århus og København. Fidusen ved selvscanningssystemerne skulle gerne være at spare en medarbejder ved kassen, og få denne ud i butikken til at yde anden form for service. På denne måde er der tale om redefinition af medarbejderens arbejdsopgave, og en opgradering af den service der kan ydes i en butik. Dog er dette kun muligt i større butikker, da der som nævnt, stadig skal en medarbejder til at observere selvscanningskasserne. Derudover skulle selvscanningskasserne gerne være med til at reducere kødannelser, da der er potentiel mulighed for at få 3 gange så mange kunder igennem som der er ved en almindelig kasse. Dog er der også nogle forbehold på denne front ifølge Finn Zoëga. Han forudser køerne sikkert bliver lige så lange i fremtiden hvis ikke længere, da man ved selvscanning ikke vil have den professionelle kassemedarbejder til at styre tingene for én, og fejl og ventetid vil opstå. Et eksempel på dette er SAS s elektroniske flybillet, man har mulighed for at bestille online, og derefter trække i en selvbetjeningsautomat. Tager man i lufthavnen vil man se at køerne ofte er længere til selvbetjeningsmaskinen end til den normale billetluge, og det er jo langt fra meningen. De overnævnte teknologier er teknologier man allerede ser eller vil komme til at se i fremtidens dagligvarebutik. Der er dog andre teknologier, der bliver brugt i en dagligvarebutik såsom elektroniske hyldeforkanter, online forbindelse til betaling med kort og lignende, men som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Dog er jeg i min empiri stødt på Boks2, hvilket er et program, som samler data fra Coops butikker gennem kasseapparaterne. Den registrerer alle køb, der foretages, og kan dermed overskue, hvilke varer der bliver solgt og forlader butikken. På den måde kan butikkerne i Coop gennem Boks2 få overblik over hvilke varer, der bør bestilles hjem og desuden, hvor mange varer der er blevet solgt. Boks2 bliver også brugt i forbindelse med FDB s medlemskort hvilket vil blive beskrevet senere. Af andre teknologier er interne kommunikationsteknologier, der bruges i Coop, såsom mailsystemer, intranet og des lige. Disse teknologier kunne man også drage inspiration fra, men jeg er ikke gået i dybden med disse, og vil derfor ikke komme yderligere ind på dem i denne rapport. 7 Ifølge udviklingschef John Bruun, Coop. 14

15 Coop og FDB Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne 8 Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop Danmark ejes af FDB, og har en markedsandel på 37% af det danske detailmarked, og er dermed den snævre leder af markedet som domineres af i alt 3 store selskaber. FDB s historie Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger blev dannet i 1896, efter der i de seneste mange år var sket en voldsom vækst af nye virksomheder især baseret på andelstanken. Andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse var alle eksempler på disse, og idéen kom fra England, hvor købmænd var gået sammen for at få fordelagtige priser på varer, således at kundernes interesser kunne varetages. Brugsforeningerne blev betragtet som en slags social bevægelse, der snarere blev anset for værende en samfundsvelgørende virksomhed end en egentlig forretning. Hele idéen med en andelsforening var, at alle kunne blive medlemmer, og at overskuddet fra foreningen skulle fordeles til dennes medlemmer i forhold til, hvor stor andel de havde i foreningens omsætning. Denne andel blev udbetalt i form af dividende til medlemmers konti. Snart efter sammenslutningen startede FDB med at producere sine egne varer på egne fabrikker. Grunden hertil var at sikre kvalitet og leverance af varer og samtidig være uafhængig af andre leverandører. For at styrke andelsforeningen og dens principper, blev Nordisk Andels Forbund dannet i Dette skete som et bredere samarbejde over norden, der skulle sikre endnu bedre indkøbspriser. Som et led i at sikre varekvaliteten og styrke foreningspolitikken, begyndte FDB i 1928 at lave varekontrol, og senere i 1932 blev der udarbejdet en vejledning der skulle sikre et bedre velfærd for dyrene. I den næste lange periode sørger FDB stadig for at deres medlemmer trives bl.a. ved at udgive medlemsbladet som vi i dag kender som Samvirke. Desuden styrker de også deres image gennem reklame på plakater og i annoncer. Derudover sørger de rent organisatorisk for, at de står stærk og omlægger derved en del afdelinger og skaber en række centralafdelinger i stedet. I 1980 erne begyndte FDB at fokusere mere på det at sælge dagligvarer, og skrottede i den forbindelse megen af dens produktion. Derudover købte de datterselskaberne Irma og Fakta og ydermere splittede de Brugsen op i 3 forskellige; SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen. På denne måde styrkede de deres evne til at sælge dagligvarer ved at udvide sortimentet af butikker. Grundet den stadigt voksende globalisering af verden, besluttede man i 2001 at slå hver af de nordiske foreninger sammen til Coop Norden AB for at stå stærkere. Danske FDB, svenske KF (Kooperativa Förbundet) og norske NKL (Norges Kooperative Landsforening) gik derfor sammen og Coop Norden AB kom til at bestå af Coop Norge AS, Coop Sverige AB og Coop Danmark A/S. Og således er det sådan, at Coop Danmark ejes ene og alene af FDB, og er en del af Coop Norden AB som har denne beskrivelse af deres vision og forretningsidé: 8 Arbejdsblad B1 15

16 Vision En bedre og tryggere hverdag gennem lønsomme, medlemsejede butikker. Forretningsidé Vi vil med motiverede og engagerede medarbejdere tilbyde medlemmer og kunder et bredt sortiment af varer, så effektivitet, pris, kvalitet, service og omtanke gør vores udbud konkurrencedygtigt Hvad gør Coop som er unikt Coop har butikkerne 9 Irma, Irma City, Kvickly, Kvickly Xtra, Super-, Daglig- og LokalBrugsen samt Fakta og Fakta Quick. Disse butikker har forskellige koncepter som appellerer til forskellige segmenter af forbrugere. De primære forskelle blandt koncepterne skal findes i prisniveauet, vareudvalget og servicen. Herunder er de forskellige butikkers logoer og antallet af butikker sat op Her er både varehuse, supermarkeder, nærbutikker, discountbutikker, e-handelsbutikker og high-end convenience. Coop har altså hele viften af butikstyper i deres koncern, og det giver dem en række fordele i forhold til deres konkurrenter, der ikke har det samme sortiment af butikker. En af fordelene er at Coop altid vil kunne oprette en butik på en butiksgrund uanset grundens areal, da de har hele paletten af butiksarealer til de ledige grunde. En anden fordel er, at Coop altid vil kunne 9 Arbejdsblad B1 16

17 konvertere lønsomheden af en butik skulle dette være nødvendigt. Har man eksempelvis en SuperBrugsen med egen slagterafdeling, som har en for dårlig omsætning, kan Coop fjerne slagterafdelingen, sætte priserne en smule op og kalde butikken for Dagli Brugsen. Omvendt kan en SuperBrugsen også opgraderes til en Kvickly, hvis det går rigtigt godt for den butik. På denne måde har Coop gode muligheder for at fastholde deres position som leder når det gælder markedsandelen. Dog er der også ulempen ved, at det kan være svært at styre de mange forskellige butikker rent organisatorisk. Det kræver mange ressourcer og kan hurtigt virke som en uoverskuelig organisation. En anden ulempe er at Coop stjæler kunder fra dem selv, hvilket populært kaldes kannibalisering. Men dette kan ikke undgås på detailmarkedet, og det er trods alt bedre end at konkurrenterne får kunderne. Derved er overnævnte hovedsageligt gode kvaliteter at have på et marked, da det er vigtigt at få så meget markedsandel som muligt især når man som Coop har en snæver føring med 37%, og har 2 konkurrenter lige i hælene. Et andet meget væsentligt aspekt ved den komplette vifte af butikstyper, er at de potentielt når ud til flest slags kunder, og det spiller godt sammen med Coop s eget syn på hvordan man driver handel som en andelsejet virksomhed. De har meget fokus på deres medlemmer og deres ejer FDB bærer stadig præg af at være en andelsforening. Dette kommer bl.a. udtryk gennem FDB s medlemskort, som i dag er det, der knytter medlemmerne til foreningen. FDB stoppede udbetaling af dividente til sine medlemmer i Måden hvorpå FDB s medlemmer i dag får del i overskuddet af forretningen, sker gennem det som betegnes medlemsfordele 10. Der udloddes bl.a. en check på 1 million kr. hver måned, og der gives rabat på forskellige andre ydelser. Medlemskabet giver desuden stemmeret og gør det enkelte medlem valgbar til butiksrådet i dennes Coop medlemsbutik. Som medlem i en brugsforening har man stemmeret og er valgbar til foreningens bestyrelse. Personlige medlemmer i FDB og brugsforeningerne kan stemme og vælges i FDBs medlemsorganisation. FDB har indgået et samarbejde med MasterCard og har fået lavet et nyt FDB-MasterCard. Kortet kombinerer medlems- og betalingskort i et. Udover de fordele man får i kraft af sit medlemskab hos FDB, giver FDB medlems- og betalingskort mulighed for at betale med kortet i alle Coops butikker, samt hos salgssteder, der tager imod MasterCard. Kortet giver også mulighed for kortfristet kredit, idet man selv kan vælge, om man vil hele beløbet eller om man vil fordele betalingen over flere måneder. Finanschef Karsten Frandsen fortæller, at kreditten de tilbyder medlemmerne, giver udslag i salget op til afregningsdagene. Så selvom nogle kunder ikke har nogen penge på kontoen i slutningen af måneden, kan COOP stadig sælge varer til dem. Medlemskortet er unikt for FDB og COOP. Dansk Supermarked og de udenlandske discountbutikker har ikke noget tilsvarende, og implementeringen af et sådan system er dyrt, og stort set umuligt, da samtlige selvstændige købmænd skulle blive enige om en sådan aftale 11. FDB-MasterCardet har dog den svaghed, at det skal scannes af kasseassistenten før man betaler. Medlemsinformationerne er tilknyttet det enkelte kort via en stregkode, og ligger altså hverken i magnetstrimmel eller chip, som bruges, når der skal betales. Projektchef Svend Envoldsen forklarer, at grunden til dette er, at der ikke kan ligge flere applikationer på 10 Arbejdsblad B2 11 Bl.a. baseret på en udtalelse fra butikschef Flemming Kristiansen i SuperBest i Lyngby 17

18 dankortautomaterne i andre butikker uden for COOP, uden at brugeren skal træffe et applikationsvalg, som denne med stor sandsynlighed intet aner om. Kort sagt betyder det, at hvis COOP inkorporerede medlemsinformationer i magnetstrimmel eller chip, ville MasterCardet ikke fungere i butikker udenfor COOP. En anden, umiddelbar skjult, fordel ved medlemskortet er, at Coop kan registrere varekøb i deres Boks 2 database 12. Denne registrering kan de bruge til at analysere kunders køb, og bl.a. se hvilke varer de foretrækker, og hvilke varegrupper der bliver købt i, hvis der bliver købt i en anden varegruppe. På den måde kan Coop sammenstrikke tilbud og lignende, der passer med kundernes behov, og på den måde har Coop her en interaktion med deres kunder som er unik, og som kunderne ikke helt ved foregår. Der er dog problemet med at kortet skal scannes, før man betaler, og det gør, at man i nogle tilfælde kan glemme det, og blot betaler med kortet. Sker dette, vil pointen med medlemskortet selvfølgelig gå tabt, og det er derfor et svagt punkt ved konceptet. En anden faktor der kan spille ind under registrering med medlemskortet, er det faktum at kunderne nogle gange foretrækker ikke at få registreret deres varekøb, hvis de f.eks. er sensitive over at få registreret nogle varer som de finder private. Coop er i denne tid i gang med at udvikle et koncept de kalder fordelsprojektet, som skal tage markedsføring det næste skridt. Det handler om at genere personlige tilbud til hver enkelt kunde baseret på de køb de har foretaget. Dermed er der tale om personlig markedsføring, som er en trend der er startet på internettet gennem store internetselskaber som amazon.com. Servicen giver tilbud, der har relation til tidligere køb man har foretaget sig, og tanken er at give kunden relevante tilbud, og filtrere alle irrelevante fra. Coop s fordelsprojekt vil ydermere gå skridtet videre, og give tilbud på varer man køber tit, som eksempelvis vin eller kylling. Dermed vil der også være tale om en slags rabatordning jo mere man køber jo billigere bliver det. På dette område skiller fordelsprojektet sig ud fra andet personlig markedsføring, da der jo er tale om forbrugsvarer som man skal have igen. Konkurrenter og konkurrence Der er som nævnt tidligere 3 store spillere i dansk dagligvarehandel. Disse 3 spillere deler markedsandelen således, at Coop har 37%, 13 Dansk Supermarked 31% og De Samvirkende Købmænd 28% af den totale omsætning i dansk dagligvarehandel. Denne fordeling gør ifølge Coop selv, at de hele tiden skal være på stikkerne for ikke at miste føringen, da hver eneste nye butik tæller. Derudover har Coop givet udtryk for, at der er en tendens til at se hinanden an, i hvert fald når det gælder implementering af nye betalingssystemer. Der er ikke en egentlig gevinst i at være first mover på dette område, da det stadig er en ung teknologi, der har en række mangler. Ifølge Coop er det især en afbalancering af hvornår det rent økonomisk kan svare sig 12 Arbejdsblad C1 18

19 at købe teknologien, i forhold til hvor moden teknologien er. Dette er da også den primære grund til, at man ikke ser RFID-teknologien i brug i detailhandelen, endnu. I de senere par år har der dog vist sig den tendens, at Dansk Supermarked henter ind på Coop, og det er på bekostning af De Samvirkende Købmænd. Der er kamp om markedet, og de 3 spillere har hver især nogle forcer og tilgange til detailhandel, som gør, at de adskiller sig en smule fra hinanden. Foruden den tidligere beskrivelse af Coop som en virksomhed eget af FDB, vil jeg her kort komme ind på de 2 andre spillere på arenaen. Dansk Supermarked 14 består hovedsageligt af de 3 kæder Netto, Føtex og Bilka, og er dem der trods den lavere omsætning har den bedste indtjening 15 i dansk dagligvarehandel. Dette kan netop skyldes, at de kun har de 3 veldefinerede kæder, hvilket gør koncernen mindre kompleks og overskuelig i forhold til eksempelvis Coop. Derudover har Dansk Supermarked ikke forpligtigelser overfor medlemmer, og disse ting gør, at de kan fokusere på forretningsaspektet ved detailhandel. Dansk Supermarked skiller sig ud ved at have et anderledes image bl.a. når det drejer sig om deres medarbejdere. Det er muligt i Dansk Supermarked at gøre karriere, og i det hele taget virker det som et mere professionelt sted for medarbejderne at være det er i hvert fald deres image udadtil. Derudover skiller de sig ud ved at tilbyde nogle services man ikke ser i alle konkurrenternes butikker. I Føtex kan man f.eks. opleve, at der i specielle anledninger står ansatte og pakker varerne for en en luksus som man ikke oplever i nogle andre dagligvarebutikker. Derudover er det ikke unormalt at finde stande med smagsprøver, eller andre former for sampling 16 af varer. Føtex har desuden også et koncept de kalder mød vinkenderen, som de kører i nogle timer i weekenderne. Dansk Supermarked er også dem der klarer sig bedst i udlandet idet de har Netto, der er den eneste danske butik, som indtil nu konkurrerer i udlandet, og de har planer om at åbne varehuset Bilka i udlandet ligeså. De Samvirkende Købmænd 17 består, foruden medlemmer der står udenfor kæderne, af en lang række forskellige kæder heriblandt SuperBest, Spar, Rema 1000 og 7-eleven. Her er det selvstændige købmænd, der hver især har butikkerne, og melder sig til brancheorganisationen. Denne spredte ejerstruktur gør det langsommeligt og vanskeligt at ensrette de forskellige kæder, så de mere effektivt kan tage konkurrencen op mod de 2 andre spillere på arenaen. Dog er det også med til at give det billede, at den lokale købmand er med til at kræse om kunderne i lokalsamfundet, og det i højere grad end mange andre butikker som eksempelvis netto. Dette er også tilfældet i en discountbutik som Rema 1000, ifølge Tom Buk-Swienty, der har været med til at skrive bogen Købmændenes Historie, et bestillingsværk bestilt af DSK. 14 Arbejdsblad C2 15 Arbejdsblad C4 16 Arbejdsblad D1 17 Arbejdsblad C3 19

20 Begge konkurrenter har gjort sig bemærket på betalingssystemområdet. ISO som i dag hedder SuperBest og er en del af De Samvirkende Købmænd, var de første der bemærkede sig med forsøg med selvscanning i Det var imidlertid ingen succes, og de måtte indtil videre trække sig tilbage fra dette område. Senest i har Dansk Supermarked gjort sig bemærket med forsøg med selvscanning. Denne gang er det dog et kontrolleret og velovervejet forsøg, det eneste ubekendte er om forbrugerne vil tage teknologien til sig som de har gjort det i andre lande. Dette placerer Coop i en lidt passiv position når det gælder betalingskoncepter i forhold til deres konkurrenter de har dog medlemskortet som et enestående koncept, og som giver dem muligheder for bl.a. personlig markedsføring. Foruden konkurrencen i Danmark har Coop også konkurrenter i mange andre lande. Denne konkurrence har jeg selvsagt ikke set så meget på da jeg har haft fokus på Danmark, men en interessant note skal dog tilføjes; Coop s største konkurrent i Sverige, ICA, indførte for et par år siden selvscanning i mange af deres butikker, og i den forbindelse blev Coop nødt til at følge med i udviklingen fordi de var bange for at miste marked. Derfor indførte de også selvscanning i mange af deres Coop Forum butikker, og derved har Coop altså erfaring med at følge en udvikling dog igen som den passive. Staten og EU Rammen omkring dansk detailhandel, er sat af staten, der har opstillet lovgivning inden for dette felt med fokus på at tilgodese forbrugerne. Lovene er mange men blandt de mest omtalte omhandler kundernes krav, konkurrence krav, og håndtering af fødevarerne. Den debat omkring krav til detailhandel branchen tages ofte op i medierne som kræver opstrømning på området. En anden vigtig faktor, som er ved at påvirke rammen er EU lovgivning til detailhandlen. Lovene i EU lever på ingen måde op til det den danske lovgivning. Dette skaber noget gnidning konkurrencemæssigt for de danske- og udenlandske leverandør da de skal forholde sig til to lovgivninger. Indtil videre fastholdes den danske lovgivning, hvilket i befolkningen ses positivt på, da man ikke ønsker at gå ned i standart. Aktører I denne gennemgang af aktør ses der primært på forbrugerne. Der kunne inddrages i større grad medarbejderne og leverandørerne men da området er så kompleks og resurserne samt tiden ikke var der fokuseres kun på forbrugerne. Forbrugerne er alle sammen potentielle kunder og en del af denne grupper er så kunder til butikken. Kunderne i denne sammenhæng kan yderlig deles op i dem som er medlem af Coop og dem som ikke er. Forbrugere Forbrugerne er dem, som ligger penge i forretningernes kasser. Det er derfor interessant for forretningerne at finde ud af, hvad de tænker og værdsætter. I dette afsnit sættes forbrugerne i centrum og der kiggers på trends og tendenser. I Danmark er forbrugerne meget individuelle, og kan ikke deles op i segmenter i samme grad, som de kunne for bare få år siden. Generelt om kunderne kan der siges, at der er tale om det, man kalder skizofrene 18 Henvises til Betalingens Historie 19 Henvises til Betalingens Historie samt Selvscanning under afsnittet teknologi 20

Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen

Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen Udarbejdet af: Jonas Bo Andersen s052672 Andreas Bloch s052962 Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen Forord I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

IT-løsning til trælaster NAV. Timber

IT-løsning til trælaster NAV. Timber IT-løsning til trælaster NAV Timber NAV4Timber ny brancheløsning til trælasterne - udviklet på nyeste teknologi naturligvis! Umiddelbart efter frigivelsen af den spritnye Microsoft Dynamics NAV 2013 gik

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

- alle tiders emballage fra 3-Stjernet

- alle tiders emballage fra 3-Stjernet - alle tiders emballage fra 3-Stjernet 3-Stjernet A/S 3-Stjernet A/S blev grundlagt i 1950 af Aage Jensen. Og har siden haft en lang tradition for produktion og salg af pålægsprodukter til såvel danske

Læs mere

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Kom godt i gang med din webs Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.30 Rammer og tendenser

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

OK Jubilæumsfest: COOP-Pluspoint ved køb af brændstof på OK Benzinanlæg

OK Jubilæumsfest: COOP-Pluspoint ved køb af brændstof på OK Benzinanlæg I forbindelse med OK s Jubilæum gennemfører COOP Danmark A/S og OK i samarbejde en landsdækkende kampagne. Kampagnen der starter i uge 33 og fortsætter året ud, går ud på, at COOP-Plus medlemmer i perioden

Læs mere

Indhold Opstartsprocedure... 3 Dankort... 3 Korrekt åbningsprocedure af dankortterminalen... 4 Korrekt lukkeprocedure af dankortterminalen...

Indhold Opstartsprocedure... 3 Dankort... 3 Korrekt åbningsprocedure af dankortterminalen... 4 Korrekt lukkeprocedure af dankortterminalen... Quickguide Indhold Opstartsprocedure... 3 Dankort... 3 Korrekt åbningsprocedure af dankortterminalen... 4 Korrekt lukkeprocedure af dankortterminalen... 4 Logon på Dynamics NAV... 4 Overblik over Dynamics

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Flexi Element. den funktionelle kassedisk

Flexi Element. den funktionelle kassedisk den funktionelle kassedisk 2010 lever til fulde op til sit navn med en fleksibel indretning og opbygning samt anvendelsesmuligheder i vidt forskellige brancher. Kort sagt får du med en kassedisk, der præcis

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Kære generalforsamlingsdeltagere: Jeg vil gerne, som formand for bestyrelsen, byde jer alle sammen velkommen til den 98. generalforsamling i Hvalsø Brugsforening. Sponsorstøtte: Jeg synes at jeg i år gerne

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vores rejse med ServiceNow

Vores rejse med ServiceNow Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Ultrakort om Kop&Kande

Ultrakort om Kop&Kande Ultrakort om Kop&Kande 96 butikker (DK, Grønland, Island, Færøerne) Frivillig kæde Omsætter for ca. 750 mio. kroner ud af butik 2012 vs2009 Omsætningsvækst +15% Antal butikker + 18% Acceptabel indtjening

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Udskilningsløbets konsekvenser er uforudsigelige, men Vi er midt i et benhårdt udskilningsløb

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret

Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret 5 DAGLIGVARER: Kampen om danskernes husholdningskroner kommer i de kommende år til at stå mellem de supermarkeder, der satser på kvalitet men discountkæder

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Det strategiske aspekt:

Det strategiske aspekt: 1 af 1 sider Det strategiske aspekt: I forbindelse med opstart af internetbutik er der mange overvejelser der skal foretages: 1. Strategisk analyse: Eksterne faktorer o Er der økonomiske forhold der gør

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio

Læs mere

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund Kæder og grossister / COOP / Coop Danmark DIREKTIONEN Adm. Direktør Peter Høgsted Kopncerndirektør Jan Madsen Koncerndirektør Elise Brøchner Koncerndirektør, Per Toelstang KONCERNLEDELSE Nonfooddirektør

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Coop Danmark. ServicePortal Implementering og erfaringer

Coop Danmark. ServicePortal Implementering og erfaringer Coop Danmark ServicePortal Implementering og erfaringer Julie, Peter og Lisbeth SIDE 1 Indhold Om Coop Baggrund og formål Lisbeth Projektet og erfaringer Peter Arbejdet i ServiceDesk Julie Effekt i ServiceDesk

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Fremtidens kassesystem

Fremtidens kassesystem Fremtidens kassesystem Gør hverdagen nemmere, og giver et smil på læben. Fremtidens kassesystem Dette projekt er lavet af Emil Toft, Thomas Gandrup Sørensen & Omran El-Habet (9. klasse, Antvorskovskole).

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

RFID teknologi og detailhandlen

RFID teknologi og detailhandlen RFID teknologi og detailhandlen Banebrydende pilotprojekter kan være løftestangen, der sætter nye standarder for effektivisering af forsyningskæden i detailhandlen i de kommende år. v/finn Zoëga, Chefkonsulent,

Læs mere

ndividuelle jeans i standardiserede størrelser

ndividuelle jeans i standardiserede størrelser Artikel Af Anja Bisgaard Gaede My Star Denim & Uniqsize ndividuelle jeans i standardiserede størrelser Den tidligere ejer af Merrytime Claus Rusberg har knækket koden til, hvordan butikker kan servere

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel

Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel Copyright GS1 Denmark 2010 1 Forord Indhold Forord 2 Resumé 2 Baggrund 3 Problemet 4 Metode 4 Resultat

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

BIG DATA og BIG DATA strategi

BIG DATA og BIG DATA strategi Dette White Paper er skrevet og udgivet af: Gilling/The Human Decision www.danskebigdata.dk Maj 2014 copyright Finn Gilling BIG DATA og BIG DATA strategi Vi lever i en tid, hvor vores omfattende brug af

Læs mere

Kom godt i gang med DanaShop

Kom godt i gang med DanaShop Kom godt i gang med DanaShop Tillykke med jeres nye webshop I din webshop fra DanaWeb findes der utroligt mange muligheder for at tilpasse den til lige netop jeres behov. DanaWeb har opsat alle shoppens

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

MÅLGRUPPER OG KØBMANDSKAB

MÅLGRUPPER OG KØBMANDSKAB MÅLGRUPPER OG KØBMANDSKAB Målgrupper 2 B-t-B Nordic 3 Oms 3,9b JYSK CUSTOMER PROMISES 4 JYSK VALUES 5 Den gode sælger 6 1 MÅLGRUPPER JYSK er for alle JYSK definerer i sin mission sin målgruppe til at være

Læs mere

Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0

Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0 Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Wellnessbox HOVEDMENU 2. Wellnessbox hjælpepunkter og hovedmenu 3. KASSE: Åbn kassen 4. KASSE: Luk kassen 5. KASSE: Sælg vare 6. KASSE:

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

IT OG LOGISTIK. Intern brug af it 2. Kampagnestyring 3. Butikssystem 4. Logistik 5. Distributionscentre 6. Hjemmesiden 7 JYSK TV 8.

IT OG LOGISTIK. Intern brug af it 2. Kampagnestyring 3. Butikssystem 4. Logistik 5. Distributionscentre 6. Hjemmesiden 7 JYSK TV 8. IT OG LOGISTIK Intern brug af it 2 Kampagnestyring 3 Oms 3,9b Butikssystem 4 Logistik 5 Distributionscentre 6 Hjemmesiden 7 JYSK TV 8 Kilde: JW Luftfoto Online salg 9 1 INTERN BRUG AF IT I JYSK har man

Læs mere

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold Indhold 2 Business intelligence workshops 3 Customer Intelligence workshops 4 at få flere kunder 5 at kunne vækste sine kunder 6 at kunne fastholde sine kunder 7 Generelt om segmentering 8 Behovsbasere

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Lancering i udlandet eller succes i udlandet? - Internationalisering er meget mere end oversættelser og betalingsmetoder,

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

ØKONOMI. Årets resultat 2. JYSK i europæisk top 10 3. Balancens aktivside 4. Balancens passivside 5. Mål 6. Balanced scorecard 7

ØKONOMI. Årets resultat 2. JYSK i europæisk top 10 3. Balancens aktivside 4. Balancens passivside 5. Mål 6. Balanced scorecard 7 ØKONOMI Årets resultat 2 JYSK i europæisk top 10 3 Balancens aktivside 4 Balancens passivside 5 Oms 3,9b Mål 6 Balanced scorecard 7 Udvikling i omsætning 8 Butiksudvikling: koncern 9 Butiksudvikling: JYSK

Læs mere

HVEM ER HVEM. I Dansk Dagligvarehandel. september 2014

HVEM ER HVEM. I Dansk Dagligvarehandel. september 2014 HVEM ER HVEM I Dansk Dagligvarehandel september 2014 Dansk detailhandel i tal NORMAL 6 butikker 295 butikker Siden sidst: Nettoafgang af 2 supermarkeder og 5 minimarkeder. Coop har konverteret en del DagliBrugsen

Læs mere

Legetøj der sælges i alternative butikker

Legetøj der sælges i alternative butikker Rapport over Overvågningsindsats 2010 RK2010 5c Legetøj der sælges i alternative butikker 332-32-00030 1 Indholdsfortegnelse Formål...2 Kort opgavebeskrivelse...2 Kort konklusion...2 Udførelse...3 Resultater...4

Læs mere

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked.

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Presentation for workshop hos DELTA 09/01/2013 Barbara Scheel / barage@um.dk Service = fuwu Kinesiske forbrugere forventer

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7.

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7. VERDEN OMKRING JYSK Kunder 2 Konkurrenter 3 Oms 3,9b Leverandører 4 Nye markeder 5 Finanskrisen 6 Møde med konkurrencemyndighederne 7 1 KUNDER JYSKs kunder består af B-t-C-kunder og B-t-B-kunder. B-t-C

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt.

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt. Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Messedeltagelse Et led i salgs- og marketingstrategien Indledning Deltagelse i vinmesser er et spørgsmål om strategi og follow-up for at tage nogle af yderpunkterne. Hvis salgs-

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere