Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter."

Transkript

1 Forord Bachelorrapporten er udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet i foråret Forløbet har strukket sig over et semester, og har været den første store aflevering i uddannelsen til at blive design og innovations ingeniør. I perioden projektet har forløbet, har jeg fået inputs fra forskellige kanter som jeg gerne vil takke. Første vil jeg gerne takke min vejleder Christian Clausen for vejledning, og hjælp med at forme dette projekt. Dernæst vil jeg gerne takke Coop for den tid I har brugt på dette bachelorprojekt. Det har været et spændende samarbejde, og har givet et stor afkast af sig i form af informationer og viden, til den problematik jeg ønskede at belyse i denne rapport. Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter. Til sidst vil jeg gerne takke min sparringsgruppe Jonas Andersen og Andreas Bloch for et godt samarbejde i den første periode af bachelorprojektet. 1

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING... 4 TEORI OG METODER TEORI... 5 METODER:... 6 UDVIKLINGSARENA... 8 BETALINGSSYSTEMER... 9 ARTEFAKTER: TEKNOLOGI COOP OG FDB HVAD GØR COOP SOM ER UNIKT KONKURRENTER OG KONKURRENCE AKTØRER FORBRUGERE FREMTID KONKLUSION AF UDVIKLINGSARENA ISCENESÆTTELSE

3 UDVIKLING AF LØSNINGEN LØSNINGEN SUPER UDVIKLINGSCENTER (SUC) UDVIKLINGSARENA MED DEN NYE LØSNING KONKLUSION KILDELISTE Indledning Denne Bachelor rapport omhandler designet af en konceptfornyelse til COOP. Fokusområdet er udvikling af COOPs betalingssystem. Netop dette fokus er valgt på baggrund af undren over den tilsyneladende stillestående udvikling, der er på dette område. Alle handler ind og det er det samme syn som møder en kl 16 ved indkøbsstederne, nemlig kødannelser ved kasserne. Jeg hører selv til denne type som gerne vil hjem og slappe af efter en dag på studiet, og der skaber disse kødannelser et irritationsmoment for mig. Den samme holdning føler jeg at kunne fornemme ved andre kunder i køen og det samme gælder kassemedarbejderne som sidder og sveder, hvis den mindste fejl optræder. Derfor har jeg tænkt, hvorfor er der ikke fundet på noget smart så alle får en nemt og hurtig oplevelse med at handle ind. Og hvis den er fundet på noget hvorfor er det så ikke at finde i de danske butikker? Denne afhandling bygger overordnet på den analytiske og teoretiske vinkel udviklingsarena giver. Den bruges til at samle overblikket over alt informationen til analyse, samt at analysere på mulighederne af iscenesættelsen af dette bachelorprojekt. Dette åbner op for løsningsrummet og endvidere skaber løsningen og udviklingen af den. Løsningen er baseret og udarbejdet i forhold til COOP men med inspiration fra konkurrenter og eksterne kilder. Løsningen til COOP er med henblik på at få startet en forandringsproces med COOP og kunderne i centrum. I denne afhandling har jeg lagt fokus på, at det er samarbejde med COOP og kunderne, der skaber den bedste innovation. Derfor ønskes løsningen at være et værktøj for COOP til konstant forandring, da jeg tror på, at det handle sted som bedst kan tilnærme sig kundernes behov, trods tendenser, vil være dem som står stærkest i fremtiden. 3

4 Problemformulering Afsnittet omhandler udviklingen af problemformuleringen, hvor der først ligges vægt på identifikationen af problemstillingen, og den afgrænsning, der følger med vinklingen af problemstillingen. Problemstillingen er fundet gennem handlesituationer i dagligdagen, hvor man oplever lang ventetid med at få lov at betale for sine varer. Det plejer normalvist at gå hurtigt at finde sine varer i butikken, og man har et steady flow igennem butikken lige indtil man skal til at betale for sine varer. Her opstår der ventetid med forespørgsler, tidskrævende betaling, fejl på varer og menneskelige fejl i kasserne. Overvejelser om problemformuleringen Herunder følger den oprindelige problemformulering som blev formuleret med henblik på, at projektet skulle være åbent samt, at et spændende og udforskende projektforløb kunne lade sig gøre. Formuleringen var baseret på egne syn om, hvordan detailverdenen så ud, og man kan sige, at der var tale om en naiv tilgang til en kompleks problemstilling. Ikke desto mindre så vi som gruppe på 3 store muligheder for at skabe et interessant projekt, over et område med en umiddelbar spøjs problemstilling, der gav anledning til at spørge sig selv om, hvorfor tingene så ud som det gjorde. Betalingskoncepter i supermarkeder: I en verden hvor teknologien skrider frem med al hast, står supermarkederne til stadighed stille. Kødannelser ved kasseapparaterne og tidskrævende betaling er nogle af de problemer, der giver anledning til et projekt omhandlende konceptfornyelse på netop dette område. Dermed vil vi i vores bachelorforløb, som en gruppe på 3, beskæftige os med betalingskoncepter i supermarkeder, og herunder gribe meget af empiriforløbet an med metoder fra Workspace Design. Efter analysefasen vil vi dele os op, og i syntesefasen beskæftige os med at løse de problemstillinger vi fandt mest relevante. I projektet vil søge erfaringer m.m. via et samarbejde med COOP eller anden supermarkedkæde. Problemafgrænsning Ved at fokusere på betalingssystemer ses samtidig også på den eneste reelle kontakt COOP har på deres kunder. Man kunne som kunde nå hele vejen igennem handleprocessen uden at henvende sig til Coop, men selve handleprocessen via betalingen kommer kontakten. Ved at skabe innovation her, er det særdeles vigtigt at have kundeinddragelse med, da det er ved slutningen af indkøbsprocessen og det betyder, at det er det sidste indtryk kunderne får inden de skynder sig videre. Hvis dette indtryk ikke er godt så taber butikken hurtigt kunder, og derved penge og overordnet markedsandel. Derfor skal løsningen henvende sig til kunderne. 4

5 Teori og metoder. I dette afsnit gennemgås kort de teorier, der er blevet benyttet i denne rapport. Derefter ses på forløbet i forhold til de metode overvejelser jeg gjorde mig. Dette har været en løbende proces, da bachelor projektet har været et iterativt forløb. Forløbet er prøvet skitseret på en simpel form først og derefter beskrevet. Til sidst ses på anvendelsen af de forskellige metoder og teorier. Teori Udviklingsarena Udviklingsarenateorien bruges i dette projekt til at beskrive den udvikling, der finder sted i et kortlagt men dog diffust rum. Denne udvikling beskrives i forhold til et element i fokus, og kortlægningen sker via tilegnelse af viden gennem research m.m. De ting der kortlægges er væsentlige aktører, relevante artefakter og objekter, hvoraf sidstnævnte bruges til at betegne ting på arenaen som ikke umiddelbart kan sættes i kategori. Disse beskrives og analyseres så meget i dybden man ønsker, for at danne sig et billede af hvilke relationer de hver især har, og hvad der i det hele taget er vigtigt i forhold til den udvikling der finder sted på arenaen. Der skal her ses på det centrale elements position og hvad der henholdsvis fastholder og udvikler denne. Når først dette er kortlagt kan værktøjet bruges til at forudse, hvor udviklingen bærer hen af, og hvad relevante aktører kan gøre for at beholde/styrke deres position på arenaen i forhold til denne udvikling. Dette gøres vha. scenarieplanlægning, som bruger research til udarbejdelse af realistiske scenarier, derigennem kan konceptfornyelse finde sted. Teorien bygger på aktørnetværksteorien, hvor det centrale er relationerne og translationerne imellem aktørerne. Hensigten med udviklingsarenaen er senere hen at bruge den som et led i scenarieplanlægning til teknologisk forudsigelse samt gøre opmærksom på trusler, der kan opstå som resultat af forskydelser i arenaens konfigurationer. Koncepter og scenarier Teorien bygger på en koncepttilgang som ses som et helhedskoncept. Dette ses ved figuren ovenover, hvor der i designet er tænkt fleste mulige aspekter. Det kan være godt at komme hele vejen rundt, dog i vores eksempel utroligt svært, tidskrævende og komplekst, da vi er ude i et stort felt. Denne tilgang kan desuden hæmme designerens kreativitet, da han ikke kan lave, hvad der faldet ham i, men skal holde alle aspekter for øje og sørge for at lave et helstøbt design. Scenarier bruges i denne sammenhæng til at skabe en dialog. Det er meningen at scenarier skal være med til give et billede alle deltagere kan forholde sig til og sætte sig ind i, og derigennem skabe grundlaget til en 5

6 dialog, der forhåbentligt fører til en udvikling. Scenarier vil være bygget på alle de informationer man har fundet i researchfasen, og vil derfor være et realistisk bud på hvad fremtiden kan bringe. Metoder: Beskrivelse af designprocessen: Vores designproces som gruppe har været lang og kompliceret. Trods den konkrete problemstilling, har det været en lang og konstant tilbagevendende proces at foretage research. Understående firgur giver et overblik af designprocessen som jeg har set den. Research Forløbet 1: Udfra vores lidt naive tilgang til problemstillingen blev en forholdsvis konkret problemformulering lavet. Denne har vi efterfølgende måtte vende tilbage til adskillige gange. 2: Efter at formuleret problemstillingen begyndte vi researchdelen. Vores research var i denne fase baseret på meget samarbejde med Coop gennem interviews og des lige, og dette bar resultatet da også præg af. I punkt 2 dannede vi den første milepæl og holdte et møde med vores vejleder. Her blev det hurtigt klart at vi havde været for snævre i vores research, at mange af de problematikker vi havde fundet frem til var baseret på Coop s synspunkt. Til højre ses en udviklingsarena vi dannede på dette tidspunkt i forløbet, og som man kan se er den meget snæver. En væsentlig mangel var aktører i ikke mindst forbrugerne. Derfor blev vi i samråd med vores vejleder enige om at brede vores research ud og kigge mere på hele handels-aspektet, og deriblandt trends og tendenser samt andre aktører på arenaen der måtte have viden om området. 6

7 3. I dette punkt havde vi nu så meget research at det var begyndt at være uoverskueligt. Vi havde en meget bred viden om dagligvarehandel og betalingssystemer, men havde store problemer med at bruge denne viden i forhold til vores problemformulering, og vores idé om hvor projektet originalt skulle have ført hen, så ikke ud til at kunne realiseres. Derfor måtte vi igen i samråd med vores vejleder se om der ikke kunne komme noget brugbart ud af alt vores arbejde, og om vores oprindelige problemformulering ikke kunne besvares alligevel. Det var her især problemet for os at se nytten af udviklingsarenaen, da vi meget gerne ville designe et system eller produkt der kunne hjælpe Coop på arenaen. Det var i denne fase at vi også som en gruppe på 3 skulle dele os op i to, og det var her jeg som individ nu stod overfor en stor opgave. Efter noget tid med spekulationer og lignende prøvede jeg at stille en udviklingsarena op omkring betalingssystemer, og kunne se at jeg havde meget brugbar viden på dette område, og kunne se hvor udviklingen bar hen altså hvilke scenarier jeg kunne forestille mig Coop stå i. 4: Idéen om at lave et designspil, til skabe en dialog mellem Coop og deres kunder og dermed styrke relationen mellem dem, kom til verden. Jeg kunne nu fokusere min viden og mit arbejde mod et decideret mål, og udarbejdelsen af denne rapport kunne påbegyndes. Informationsindsamling: Informationsindsamling er sket gennem søgen på internettet efter relevante artikler og rapporter, men megen brugbar information er også kommet gennem interviews med diverse aktører. Her er det hovedsageligt i samarbejdet med Coop at megen information er blevet tilegnet, og i rapporten vil der ofte løst blive refereret til disse informationer. Behandlingen af alt informationen og research prøves kort lang via udviklingsarenaen. Udviklingsarenaen er benyttet tre gange. Først kunne udviklingsarenaen være med til at vise vores snævre research del. Designspil: I løsningsfasen brugte jeg designspils teori for at lave en løsning der på en god måde kunne inddrage kundernes holdninger og idéer på en nem måde. Løsningen er bygget op omkring et koncept med designspil som centrum. Ved opbyggelse af designspillet bruges scenarier til at få skabt indtryk og vise kunderne, hvilke idéer Coop har. Derved vil dialogen kunne skabes ved at forholde sig til de indtryk kunderne har fået i et designspil med scenarier som grundelementerne. 7

8 Udviklingsarena Herunder er udviklingsarenaen omkring betalingssystemer forsøgt opsat. Betalingssystemer er naturligvis i centrum, men også Coop har en central plads i arenaen da det er dem, jeg ønsker at udvikle en form for løsning til. Udviklingsarenaen er med til at give et overblik over relevante aktører og artefakter, som følgende hver især vil blive beskrevet. 8

9 Betalingssystemer Herunder er betalingens historie i Danmark forsøgt afgrænset med de informationer jeg er stødt på, og som jeg har fundet relevante for projektet. Tidslinien skal være med til at danne et overblik over de tiltag, der har haft betydning for måden danskerne handler eller betaler deres varer på. Der er dog en række ting jeg ikke umiddelbart er gået i dybden med eller i det hele taget er stødt på under min empiri. Dette er ting som bl.a. lukkeloven, kontrol og overvågning samt andre ting, der har indflydelse på, hvordan danskerne handler, men som jeg ikke har beskrevet i det følgende afsnit. Til sidst skal nævnes, at tidslinien starter i nyere tid, set i forhold til, hvor lang tid folk har handlet med hinanden, da det er de informationer, jeg har fundet mest brugbare i forhold til problemstillingen. Følgende er altså en kort og kontant tidslinie, der skal være med til at vise vores afgræsning af betaling i detailhandelen: 1955 Selvbetjening I midten af det 20. Århundrede begyndte brugsforeninger med selvbetjening og snart så det første supermarked dagens lys. Især husmødrene udviste begejstring, da selvbetjening sparede tid og gav mere frihed til selv at vælge varerne. Kontanter og checks bruges som betalingsmidler Stregkoder I 1970 erne gjorde stregkoden sit indtog i hele verdenen, og måden man handlede på blev revolutioneret især set fra de ansattes synspunkt - men det betød også en hurtigere og mere gnidningsfri ekspedition for kunderne, efter stregkoderne var blevet implementeret og virkede efter hensigten. Dette tog en del år, da der i starten var problemer med at læse stregkoderne pga. ujævne overflader, krøllede stregkoder m.m., men i 1986 var stregkoden blevet ordentlig implementeret i de danske supermarkeder, og teknologien kunne gøre sin gavn Dankortet 1 Dankortet indføres og er epokegørende. Det revolutionerer måden danskerne betaler på, og slår hurtigt igennem. Grunden hertil er, at Dankortet er et fælles nationalt betalingskort der udstedes af alle pengeinstitutter, og som desuden er gebyrfrit at handle med. I Dankortet s første år sker der dankortbetalinger. I 1984 kommer hæveautomaterne mange steder, og det er en kæmpe succes som danskerne populært kalder for Hot Lips. Hæveautomaterne er i høj grad med til at åbne danskernes øjne for de muligheder dankortet giver dem, som eksempelvis at have adgang til penge i døgndrift, og mængden af dankortbetalinger stiger i 1984 til ca Arbejdsblad A2, styk 7.2 9

10 Som et sidste afgørende led i implementeringen af dankortet, bliver de første dankortterminaler i butikker indført, og kunder kan nu betale for deres dagligvarer med dankortet Internettet Internettet gør stille og roligt sit indtog, og det bliver snart muligt også at handle på internettet. Dog er selve dagligvarehandelen ikke det store på internettet, da forbrugerne ikke kan se og føle på varerne, og dermed ikke kender kvaliteten af varerne de køber. Derudover er der problemstillingen med levering af varer som skal stå på køl, og disse ting er med til at gøre at dagligvarehandel på internettet aldrig slår igennem Første forsøg med selvscanning 2 ISO laver forsøg med selvscanning. Selvscanningen foregår ved, at kunden får udleveret en håndterminal som de kan scanne deres varer med, når de tager disse fra hylden. Når kunden har fundet alle de nødvendige varer og gerne vil betale, skal håndterminalens registreringer overføres til et betalingssystem, som er ved udgangen. Forsøget er imidlertid et flop, da mange butikker oplever svind i varer og generelle problemer med systemet. Dette skyldes, at systemet er ugennemtænkt og langt fra er optimalt til formålet, og ISO må droppe systemet helt Safe Pay indføres i udvalgte Faktabutikker Efter 3 års forsøg vælger Coop at indføre betalingssystemet Safe Pay i udvalgte Faktabutikker. Systemet er et lukket betalingssystem, hvor de ansatte ikke har adgang til kontanter. I stedet skal kunderne betale til en automat. Kassemedarbejderen skal dog stadig modtage sedler, som indlæses i en læser, og også kommer ned i en aflåst boks. Systemet regner selv ud hvor mange kontanter, der bliver puttet i maskinen, og giver automatisk det korrekte antal kroner tilbage til kunden. Det er især for at forhindre røveri, at systemet indføres, og derfor er det hovedsageligt butikker i storbyområderne, der får implementeret det Andet forsøg med selvscanning Dansk Supermarked starter forsøg med selvscanningskasser i 2 udvalgte butikker. Selvscanningskasserne fungerer som almindelige kasser de er bare ubemandet og mindre, og desuden udstyret med en vægt, der kontrollerer om de varer der puttes i posen, er blevet scannet ind i systemet. Derudover er der blevet gjort forsøg med teknologien RFID igennem de senere år, og teknologien bliver mere og mere brugt, især til lagerstyring. Dog er chipsne til mærkning af varer stadig for dyre til at mærke forbrugsvarer som dem man kender i dagligvarebutikkerne, og teknologien mangler stadig en del år før den kan gøre sit indtog i samme stil som stregkoden gjorde det i 1970 erne. Dog er udviklingen i udlandet lidt 2 Følgende information er fra interview med butikschef Flemming Kristiansen fra SuperBest i Lyngby. 10

11 længere fremme på dette punkt, bl.a. har tyske Metro i 2008 åbnet Future Store 3, hvor de bl.a. bruger RFID-teknologien inde i selve butikken. Artefakter: Til at få betalingssystemerne til at forløbe er der en række artefakter der gør sig gældende. Disse artefakter er nogle vi alle kender fra vores daglige indkøb i en butik, og de fleste har på den ene eller anden måde stødt på disse. Det vi som forbrugere forbinder med et betalingssystem er den normale betalingsstation eller kasse, som vi populært kalder den. De er udstyret med et transportbånd, en scanner, en dankortterminal og en station med beholdning til penge som en medarbejder sidder i. Den er stor og kluntet og har ikke gennemgået megen udvikling de sidste 30 år. I dette projekt har jeg ikke fokuseret så meget på selve betalingsstationen, men mere på de midler, der bruges til betalingen, da kassen i mine øjne netop er billedet på, at betalingssystemer har stået stille de sidste mange år. Derfor har jeg valgt at blackboxe den i min empiri, og fokuseret mere på betalingsmidlerne. Følgende vil de overordnede betalingsartefakter beskrives sammen med de aspekter de hver i sær har - dog er der igen tale om en afgrænsning af de artefakter jeg har fundet relevante for projektet. Dankort. Dankortet blev som nævnt tidligere indført i 1983, og har siden da været en stor succes. Dankortet er unikt på den måde, at det er et nationalt kort, og dengang det kom, var Danmark det eneste land i Europa der havde et sådant kort. Antallet af dankortbetalinger er steget voldsomt, og på nedenstående figur 4, kan man se hvordan dankortet i starten af 1990 erne overhalede betaling med checks, og siden hen også kontanterne. Siden indførslen har der været tale om at sætte transaktionsgebyr på betalinger, men man er altid gået fra det igen, da forbrugerne har reageret ved at bruge dankortet mindre, og generelt var utilfredse med et sådant tiltag. Figur 1 3 Arbejdsblad A1 4 Her henvises også til sidste link på arbejdsblad A2 11

12 Betaling med dankort er den nemmeste både for kunderne og medarbejderne, dog er der problemer med det tager lang tid med at gennemføre betalingen. I vores empiri har jeg oplevet, at betalingen med dankort nogle gange kan overgå selve scanningen af varer rent tidsmæssigt. Kontanter: Har igennem tiderne været langt det foretrukne betalingsmiddel, men er i løbet af de senere år blevet overhalet af betaling med kort. Dette skyldes ikke i mindst, at det nu er muligt at betale med kort i langt de fleste butikker en mulighed der har været en del år undervejs. Behovet for altid at have kontanter på sig er stort set forsvundet, da der næsten altid vil være muligheden for at betale med kort, eller et sted i nærheden, hvor man kan hæve kontanter. Dog har brugen af kontanter som betalingsmiddel haft en konstant størrelse 5 i løbet af de sidste 15 år, og noget kunne tyde på, at der er en del af befolkningen, der holder fast ved kontantbetaling, og ikke er gået over til det populære dankort endnu. Betaling med kontanter har stort set altid foregået fra kunde til kassemedarbejder, men der findes teknologier, der både kan tælle mønter og identificere sedler, og gør det muligt at foretage kontantbetalingen uden en egentlig interaktion med en kassemedarbejder. Dette er teknologier som SafePay, men også den teknologi, der findes i mange selvscanningssystemer. Disse kan selv tælle kontanterne og gør betalingen mere sikker og fejlfri, idet der ikke kan ske en tællefejl fra medarbejderens side. Pengehåndtering: Pengehåndtering er et væsentligt aspekt når det gælder betaling i detailhandelen. Hvad enten der betales med kort eller kontanter, ligger der et bagland til grund for at betalingen kan gennemføres. Dog er håndteringen af kontanter, der har vist sig som værende det største problem for butikkerne. Dette skyldes en lang række ting, men generelt kan siges, at håndteringen af kontanter er en fysisk og tidskrævende opgave. Det er netop aspektet af, at kontanter er et fysisk betalingsmiddel, og ikke blot en transaktion af data, der gør, at dette er tilfældet. Butikkerne bliver nødt til at opbevare kontanterne indtil de kan transporteres til et pengeinstitut så de kan overføres til en konto eller lignende. Opbevaringen af kontanter udgør en fare for røveri, og det er selvsagt ikke noget en butik ønsker, især når det gælder velfærden af medarbejderne. Derudover er selve transporten af kontanterne til pengeinstituttet en dyr og tidskrævende proces, der gerne sås sparet væk. Et sidste aspekt jeg i min research er stødt på, er optællingen af kassen. Optælling og afstemning af kassen er noget den individuelle medarbejder selv sørger for. Hver medarbejder har sin egen kasse, som vedkommende sig skal afstemme og optælle ved dagens udgang. Der sker helt konkret ved, at man tæller kassen, noterer og putter sedlerne i en sæk som forsegles med sikkerhedstape. Når kassen ikke stemmer, kan det være fordi, at medarbejderen har givet nogle kunder forkert tilbage, eller blot har talt forkert, og er dette tilfældet skal kassen tælles op igen. Denne procedure er noget, som tager tid, og koster arbejdsgiverne penge til løn. Disse problematikker er ikke til stede når det drejer sig om betaling med kort, og derfor ser butikkerne helst at kunderne betaler med disse. Coop har som et skridt videre også kørt en kampagne for at få kunderne til at hæve over beløbet, og på den måde undgå færre pengehåndtering. Medlemskort. Mange butikker tilbyder muligheden for at udstede medlemskort til deres kunder. Dette kan ske som en service eller et krav til, at kunden kan handle der. I langt de fleste tilfælde er der tale om en service til kunden, der enten giver rabatter eller særlige fordele, kun forbeholdt medlemmer. Medlemskortet bruges i dette tilfælde til at holde kunderne loyale således de vender tilbage, og desuden 5 Se figur 1 12

13 får fornemmelsen af, at de ikke blot er en kunde i butikken, men et decideret medlem. Derfor er medlemskortet også brugt mange steder såsom tankstationer, tøjbutikker og biografer. Andre steder bruger medlemskortet som et krav for at man kan handle eller på anden måde interagere med forretningen. Dette kan gøres for eksempelvis at sikre, at kunden er en hvis alder eller på anden måde lave en form for kontrol. Eksempelvis kan nævnes filmudlejeren Blockbuster, der kræver, at man som kunde har et lånerkort, for at man kan låne i butikken. Lånerkortet er i denne forbindelse et værktøj til at sikre, at lejerne afleverer filmene tilbage, og bruges mere som en sikkerhed end som end service overfor kunderne. Medlemskortet kan i mange tilfælde bruges som betalingsmiddel dette kræver dog et samarbejde med et betalingsinstitut fra butikkens side. Teknologi I samarbejde med artefakterne spiller teknologi også ind for at betalingen kan foregå. Her er fokuseret på de teknologier, der i de senere år har været i udvikling, og som jeg ser som bud på fremtidens betalingssystemer. RFID står for Radio Frequence Identification, og er en teknologi der bruger chips til at udseende radiosignaler til modtagere, der kan identificere den genstand chipsne sidder på, når denne er inde for en hvis rækkevidde. Dette gør at teknologien kan identificere genstande over en afstand, og kræver ikke en direkte læsning som man kender det fra stregkoder. RFID-tekologien er som nævnt tidligere stille og roligt på vej frem, men udsigterne er stadig lange. Implementeringen af RFID er dog så småt begyndt, idet mange industrier bruger dem til lagerstyring eller lignende. Dette kan lade sig gøre da det er større ting der skal tagges, og ikke enkelte varer som det ville være tilfældet i en dagligvarebutik. I detailhandelen er det da også bagfra implementeringen skal ske for at RFID-teknologien kan finde sit indpas i den danske dagligvarehandel, ifølge chefkonsulent ved Teknologisk Institut Finn Zöega 6. Han giver udtryk for, at det er et spørgsmål om tid før teknologien er moden og billig nok til at blive indført. Som det er i dag koster en RFID-chip ca. 5 cents, men det er i høj grad også udfordringen ved at få producenterne til at gå fra stregkoder over til RFID, der gør implementeringen af denne nye teknologi vanskelig. En realistisk tidshorisont vil være 15 år, men det er svært at sige om RFID-teknologien nogensinde vil finde sin plads i dagligvarehandelen. En af grundene hertil er, at det virker skørt at mærke de i forvejen billige forbrugsvarer såsom mælk, da de ofte kun befinder sig i butikken et par timer. Dog mener Finn Zöega også, at selvom det tog 30 år at implementere stregkoder så det fungerede forholdsvist optimalt, vil det unægtelig gå hurtigere med RFID-teknologien, da vi er blevet bedre til at implementere og imødekomme ny teknologi. Selvscanning: Det selv at kunne registrere og betale for sine varekøb er et nyt område inden for detailhandelen. Herhjemme er selvscanningsprincippet blevet benyttet på biblioteker i et godt stykke tid efterhånden. Forskellen er bare, at man på biblioteker ikke skal betale for de produkter man gerne vil have, og derfor kræver et selvscanningssystem i dagligvarehandelen selvsagt noget mere teknologi. Ikke blot skal systemet kunne registrere kontantbetaling i form af mønter og sedler, med så stor sikkerhed, at kunden eller butikken ikke bliver snydt, men derudover skal systemet også kontrollere, at de varer der bliver puttet i posen, også er scannet ind. Dette kræver et fuldendt system, der kan aflæse dankort og modtage kontanter foruden også at lave kontrol af varekøbene vha. en følsom vægt. Et sådant fuldendt 6 Arbejdsblad A3 13

14 betalingssystem har producenten NCR udviklet, og det er, som tidligere nævnt, i denne tid på forsøgsstadiet i 2 af Dansk Supermarked s butikker her i Danmark. Selvscanningskasserne er mindre da de ikke har et transportbånd, og derved er der plads til 3 af slagsen på 1 almindelig kasse s plads. Medarbejderen, der normalt sidder bag kassen, står nu og overvåger selvscanningskasserne, og sørger for folk gør det korrekt, og tilbyder hjælp, hvis der skulle være brug for dette. Forsøgsfasen er kommet på benene efter man har set systemet i god brug i mange andre europæiske lande som England, Sverige og Tyskland 7. Her bliver de brugt som supplement til de almindelige kasser, hvor der eksempelvis er 30 kasser i en Tesco butik i England vil af 4 dem være selvscanningskasser. Dette er en stor succes, især til små hurtige indkøb som i frokostpauserne, hvor mange englændere gerne køber en sandwich. Det er netop til de små indkøb i storbyerne, at selvscanningssystemerne kommer til sin ret, og derfor har Dansk Supermarked da også lavet forsøgene i en butik i henholdsvis Århus og København. Fidusen ved selvscanningssystemerne skulle gerne være at spare en medarbejder ved kassen, og få denne ud i butikken til at yde anden form for service. På denne måde er der tale om redefinition af medarbejderens arbejdsopgave, og en opgradering af den service der kan ydes i en butik. Dog er dette kun muligt i større butikker, da der som nævnt, stadig skal en medarbejder til at observere selvscanningskasserne. Derudover skulle selvscanningskasserne gerne være med til at reducere kødannelser, da der er potentiel mulighed for at få 3 gange så mange kunder igennem som der er ved en almindelig kasse. Dog er der også nogle forbehold på denne front ifølge Finn Zoëga. Han forudser køerne sikkert bliver lige så lange i fremtiden hvis ikke længere, da man ved selvscanning ikke vil have den professionelle kassemedarbejder til at styre tingene for én, og fejl og ventetid vil opstå. Et eksempel på dette er SAS s elektroniske flybillet, man har mulighed for at bestille online, og derefter trække i en selvbetjeningsautomat. Tager man i lufthavnen vil man se at køerne ofte er længere til selvbetjeningsmaskinen end til den normale billetluge, og det er jo langt fra meningen. De overnævnte teknologier er teknologier man allerede ser eller vil komme til at se i fremtidens dagligvarebutik. Der er dog andre teknologier, der bliver brugt i en dagligvarebutik såsom elektroniske hyldeforkanter, online forbindelse til betaling med kort og lignende, men som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Dog er jeg i min empiri stødt på Boks2, hvilket er et program, som samler data fra Coops butikker gennem kasseapparaterne. Den registrerer alle køb, der foretages, og kan dermed overskue, hvilke varer der bliver solgt og forlader butikken. På den måde kan butikkerne i Coop gennem Boks2 få overblik over hvilke varer, der bør bestilles hjem og desuden, hvor mange varer der er blevet solgt. Boks2 bliver også brugt i forbindelse med FDB s medlemskort hvilket vil blive beskrevet senere. Af andre teknologier er interne kommunikationsteknologier, der bruges i Coop, såsom mailsystemer, intranet og des lige. Disse teknologier kunne man også drage inspiration fra, men jeg er ikke gået i dybden med disse, og vil derfor ikke komme yderligere ind på dem i denne rapport. 7 Ifølge udviklingschef John Bruun, Coop. 14

15 Coop og FDB Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne 8 Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop Danmark ejes af FDB, og har en markedsandel på 37% af det danske detailmarked, og er dermed den snævre leder af markedet som domineres af i alt 3 store selskaber. FDB s historie Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger blev dannet i 1896, efter der i de seneste mange år var sket en voldsom vækst af nye virksomheder især baseret på andelstanken. Andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse var alle eksempler på disse, og idéen kom fra England, hvor købmænd var gået sammen for at få fordelagtige priser på varer, således at kundernes interesser kunne varetages. Brugsforeningerne blev betragtet som en slags social bevægelse, der snarere blev anset for værende en samfundsvelgørende virksomhed end en egentlig forretning. Hele idéen med en andelsforening var, at alle kunne blive medlemmer, og at overskuddet fra foreningen skulle fordeles til dennes medlemmer i forhold til, hvor stor andel de havde i foreningens omsætning. Denne andel blev udbetalt i form af dividende til medlemmers konti. Snart efter sammenslutningen startede FDB med at producere sine egne varer på egne fabrikker. Grunden hertil var at sikre kvalitet og leverance af varer og samtidig være uafhængig af andre leverandører. For at styrke andelsforeningen og dens principper, blev Nordisk Andels Forbund dannet i Dette skete som et bredere samarbejde over norden, der skulle sikre endnu bedre indkøbspriser. Som et led i at sikre varekvaliteten og styrke foreningspolitikken, begyndte FDB i 1928 at lave varekontrol, og senere i 1932 blev der udarbejdet en vejledning der skulle sikre et bedre velfærd for dyrene. I den næste lange periode sørger FDB stadig for at deres medlemmer trives bl.a. ved at udgive medlemsbladet som vi i dag kender som Samvirke. Desuden styrker de også deres image gennem reklame på plakater og i annoncer. Derudover sørger de rent organisatorisk for, at de står stærk og omlægger derved en del afdelinger og skaber en række centralafdelinger i stedet. I 1980 erne begyndte FDB at fokusere mere på det at sælge dagligvarer, og skrottede i den forbindelse megen af dens produktion. Derudover købte de datterselskaberne Irma og Fakta og ydermere splittede de Brugsen op i 3 forskellige; SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen. På denne måde styrkede de deres evne til at sælge dagligvarer ved at udvide sortimentet af butikker. Grundet den stadigt voksende globalisering af verden, besluttede man i 2001 at slå hver af de nordiske foreninger sammen til Coop Norden AB for at stå stærkere. Danske FDB, svenske KF (Kooperativa Förbundet) og norske NKL (Norges Kooperative Landsforening) gik derfor sammen og Coop Norden AB kom til at bestå af Coop Norge AS, Coop Sverige AB og Coop Danmark A/S. Og således er det sådan, at Coop Danmark ejes ene og alene af FDB, og er en del af Coop Norden AB som har denne beskrivelse af deres vision og forretningsidé: 8 Arbejdsblad B1 15

16 Vision En bedre og tryggere hverdag gennem lønsomme, medlemsejede butikker. Forretningsidé Vi vil med motiverede og engagerede medarbejdere tilbyde medlemmer og kunder et bredt sortiment af varer, så effektivitet, pris, kvalitet, service og omtanke gør vores udbud konkurrencedygtigt Hvad gør Coop som er unikt Coop har butikkerne 9 Irma, Irma City, Kvickly, Kvickly Xtra, Super-, Daglig- og LokalBrugsen samt Fakta og Fakta Quick. Disse butikker har forskellige koncepter som appellerer til forskellige segmenter af forbrugere. De primære forskelle blandt koncepterne skal findes i prisniveauet, vareudvalget og servicen. Herunder er de forskellige butikkers logoer og antallet af butikker sat op Her er både varehuse, supermarkeder, nærbutikker, discountbutikker, e-handelsbutikker og high-end convenience. Coop har altså hele viften af butikstyper i deres koncern, og det giver dem en række fordele i forhold til deres konkurrenter, der ikke har det samme sortiment af butikker. En af fordelene er at Coop altid vil kunne oprette en butik på en butiksgrund uanset grundens areal, da de har hele paletten af butiksarealer til de ledige grunde. En anden fordel er, at Coop altid vil kunne 9 Arbejdsblad B1 16

17 konvertere lønsomheden af en butik skulle dette være nødvendigt. Har man eksempelvis en SuperBrugsen med egen slagterafdeling, som har en for dårlig omsætning, kan Coop fjerne slagterafdelingen, sætte priserne en smule op og kalde butikken for Dagli Brugsen. Omvendt kan en SuperBrugsen også opgraderes til en Kvickly, hvis det går rigtigt godt for den butik. På denne måde har Coop gode muligheder for at fastholde deres position som leder når det gælder markedsandelen. Dog er der også ulempen ved, at det kan være svært at styre de mange forskellige butikker rent organisatorisk. Det kræver mange ressourcer og kan hurtigt virke som en uoverskuelig organisation. En anden ulempe er at Coop stjæler kunder fra dem selv, hvilket populært kaldes kannibalisering. Men dette kan ikke undgås på detailmarkedet, og det er trods alt bedre end at konkurrenterne får kunderne. Derved er overnævnte hovedsageligt gode kvaliteter at have på et marked, da det er vigtigt at få så meget markedsandel som muligt især når man som Coop har en snæver føring med 37%, og har 2 konkurrenter lige i hælene. Et andet meget væsentligt aspekt ved den komplette vifte af butikstyper, er at de potentielt når ud til flest slags kunder, og det spiller godt sammen med Coop s eget syn på hvordan man driver handel som en andelsejet virksomhed. De har meget fokus på deres medlemmer og deres ejer FDB bærer stadig præg af at være en andelsforening. Dette kommer bl.a. udtryk gennem FDB s medlemskort, som i dag er det, der knytter medlemmerne til foreningen. FDB stoppede udbetaling af dividente til sine medlemmer i Måden hvorpå FDB s medlemmer i dag får del i overskuddet af forretningen, sker gennem det som betegnes medlemsfordele 10. Der udloddes bl.a. en check på 1 million kr. hver måned, og der gives rabat på forskellige andre ydelser. Medlemskabet giver desuden stemmeret og gør det enkelte medlem valgbar til butiksrådet i dennes Coop medlemsbutik. Som medlem i en brugsforening har man stemmeret og er valgbar til foreningens bestyrelse. Personlige medlemmer i FDB og brugsforeningerne kan stemme og vælges i FDBs medlemsorganisation. FDB har indgået et samarbejde med MasterCard og har fået lavet et nyt FDB-MasterCard. Kortet kombinerer medlems- og betalingskort i et. Udover de fordele man får i kraft af sit medlemskab hos FDB, giver FDB medlems- og betalingskort mulighed for at betale med kortet i alle Coops butikker, samt hos salgssteder, der tager imod MasterCard. Kortet giver også mulighed for kortfristet kredit, idet man selv kan vælge, om man vil hele beløbet eller om man vil fordele betalingen over flere måneder. Finanschef Karsten Frandsen fortæller, at kreditten de tilbyder medlemmerne, giver udslag i salget op til afregningsdagene. Så selvom nogle kunder ikke har nogen penge på kontoen i slutningen af måneden, kan COOP stadig sælge varer til dem. Medlemskortet er unikt for FDB og COOP. Dansk Supermarked og de udenlandske discountbutikker har ikke noget tilsvarende, og implementeringen af et sådan system er dyrt, og stort set umuligt, da samtlige selvstændige købmænd skulle blive enige om en sådan aftale 11. FDB-MasterCardet har dog den svaghed, at det skal scannes af kasseassistenten før man betaler. Medlemsinformationerne er tilknyttet det enkelte kort via en stregkode, og ligger altså hverken i magnetstrimmel eller chip, som bruges, når der skal betales. Projektchef Svend Envoldsen forklarer, at grunden til dette er, at der ikke kan ligge flere applikationer på 10 Arbejdsblad B2 11 Bl.a. baseret på en udtalelse fra butikschef Flemming Kristiansen i SuperBest i Lyngby 17

18 dankortautomaterne i andre butikker uden for COOP, uden at brugeren skal træffe et applikationsvalg, som denne med stor sandsynlighed intet aner om. Kort sagt betyder det, at hvis COOP inkorporerede medlemsinformationer i magnetstrimmel eller chip, ville MasterCardet ikke fungere i butikker udenfor COOP. En anden, umiddelbar skjult, fordel ved medlemskortet er, at Coop kan registrere varekøb i deres Boks 2 database 12. Denne registrering kan de bruge til at analysere kunders køb, og bl.a. se hvilke varer de foretrækker, og hvilke varegrupper der bliver købt i, hvis der bliver købt i en anden varegruppe. På den måde kan Coop sammenstrikke tilbud og lignende, der passer med kundernes behov, og på den måde har Coop her en interaktion med deres kunder som er unik, og som kunderne ikke helt ved foregår. Der er dog problemet med at kortet skal scannes, før man betaler, og det gør, at man i nogle tilfælde kan glemme det, og blot betaler med kortet. Sker dette, vil pointen med medlemskortet selvfølgelig gå tabt, og det er derfor et svagt punkt ved konceptet. En anden faktor der kan spille ind under registrering med medlemskortet, er det faktum at kunderne nogle gange foretrækker ikke at få registreret deres varekøb, hvis de f.eks. er sensitive over at få registreret nogle varer som de finder private. Coop er i denne tid i gang med at udvikle et koncept de kalder fordelsprojektet, som skal tage markedsføring det næste skridt. Det handler om at genere personlige tilbud til hver enkelt kunde baseret på de køb de har foretaget. Dermed er der tale om personlig markedsføring, som er en trend der er startet på internettet gennem store internetselskaber som amazon.com. Servicen giver tilbud, der har relation til tidligere køb man har foretaget sig, og tanken er at give kunden relevante tilbud, og filtrere alle irrelevante fra. Coop s fordelsprojekt vil ydermere gå skridtet videre, og give tilbud på varer man køber tit, som eksempelvis vin eller kylling. Dermed vil der også være tale om en slags rabatordning jo mere man køber jo billigere bliver det. På dette område skiller fordelsprojektet sig ud fra andet personlig markedsføring, da der jo er tale om forbrugsvarer som man skal have igen. Konkurrenter og konkurrence Der er som nævnt tidligere 3 store spillere i dansk dagligvarehandel. Disse 3 spillere deler markedsandelen således, at Coop har 37%, 13 Dansk Supermarked 31% og De Samvirkende Købmænd 28% af den totale omsætning i dansk dagligvarehandel. Denne fordeling gør ifølge Coop selv, at de hele tiden skal være på stikkerne for ikke at miste føringen, da hver eneste nye butik tæller. Derudover har Coop givet udtryk for, at der er en tendens til at se hinanden an, i hvert fald når det gælder implementering af nye betalingssystemer. Der er ikke en egentlig gevinst i at være first mover på dette område, da det stadig er en ung teknologi, der har en række mangler. Ifølge Coop er det især en afbalancering af hvornår det rent økonomisk kan svare sig 12 Arbejdsblad C1 18

19 at købe teknologien, i forhold til hvor moden teknologien er. Dette er da også den primære grund til, at man ikke ser RFID-teknologien i brug i detailhandelen, endnu. I de senere par år har der dog vist sig den tendens, at Dansk Supermarked henter ind på Coop, og det er på bekostning af De Samvirkende Købmænd. Der er kamp om markedet, og de 3 spillere har hver især nogle forcer og tilgange til detailhandel, som gør, at de adskiller sig en smule fra hinanden. Foruden den tidligere beskrivelse af Coop som en virksomhed eget af FDB, vil jeg her kort komme ind på de 2 andre spillere på arenaen. Dansk Supermarked 14 består hovedsageligt af de 3 kæder Netto, Føtex og Bilka, og er dem der trods den lavere omsætning har den bedste indtjening 15 i dansk dagligvarehandel. Dette kan netop skyldes, at de kun har de 3 veldefinerede kæder, hvilket gør koncernen mindre kompleks og overskuelig i forhold til eksempelvis Coop. Derudover har Dansk Supermarked ikke forpligtigelser overfor medlemmer, og disse ting gør, at de kan fokusere på forretningsaspektet ved detailhandel. Dansk Supermarked skiller sig ud ved at have et anderledes image bl.a. når det drejer sig om deres medarbejdere. Det er muligt i Dansk Supermarked at gøre karriere, og i det hele taget virker det som et mere professionelt sted for medarbejderne at være det er i hvert fald deres image udadtil. Derudover skiller de sig ud ved at tilbyde nogle services man ikke ser i alle konkurrenternes butikker. I Føtex kan man f.eks. opleve, at der i specielle anledninger står ansatte og pakker varerne for en en luksus som man ikke oplever i nogle andre dagligvarebutikker. Derudover er det ikke unormalt at finde stande med smagsprøver, eller andre former for sampling 16 af varer. Føtex har desuden også et koncept de kalder mød vinkenderen, som de kører i nogle timer i weekenderne. Dansk Supermarked er også dem der klarer sig bedst i udlandet idet de har Netto, der er den eneste danske butik, som indtil nu konkurrerer i udlandet, og de har planer om at åbne varehuset Bilka i udlandet ligeså. De Samvirkende Købmænd 17 består, foruden medlemmer der står udenfor kæderne, af en lang række forskellige kæder heriblandt SuperBest, Spar, Rema 1000 og 7-eleven. Her er det selvstændige købmænd, der hver især har butikkerne, og melder sig til brancheorganisationen. Denne spredte ejerstruktur gør det langsommeligt og vanskeligt at ensrette de forskellige kæder, så de mere effektivt kan tage konkurrencen op mod de 2 andre spillere på arenaen. Dog er det også med til at give det billede, at den lokale købmand er med til at kræse om kunderne i lokalsamfundet, og det i højere grad end mange andre butikker som eksempelvis netto. Dette er også tilfældet i en discountbutik som Rema 1000, ifølge Tom Buk-Swienty, der har været med til at skrive bogen Købmændenes Historie, et bestillingsværk bestilt af DSK. 14 Arbejdsblad C2 15 Arbejdsblad C4 16 Arbejdsblad D1 17 Arbejdsblad C3 19

20 Begge konkurrenter har gjort sig bemærket på betalingssystemområdet. ISO som i dag hedder SuperBest og er en del af De Samvirkende Købmænd, var de første der bemærkede sig med forsøg med selvscanning i Det var imidlertid ingen succes, og de måtte indtil videre trække sig tilbage fra dette område. Senest i har Dansk Supermarked gjort sig bemærket med forsøg med selvscanning. Denne gang er det dog et kontrolleret og velovervejet forsøg, det eneste ubekendte er om forbrugerne vil tage teknologien til sig som de har gjort det i andre lande. Dette placerer Coop i en lidt passiv position når det gælder betalingskoncepter i forhold til deres konkurrenter de har dog medlemskortet som et enestående koncept, og som giver dem muligheder for bl.a. personlig markedsføring. Foruden konkurrencen i Danmark har Coop også konkurrenter i mange andre lande. Denne konkurrence har jeg selvsagt ikke set så meget på da jeg har haft fokus på Danmark, men en interessant note skal dog tilføjes; Coop s største konkurrent i Sverige, ICA, indførte for et par år siden selvscanning i mange af deres butikker, og i den forbindelse blev Coop nødt til at følge med i udviklingen fordi de var bange for at miste marked. Derfor indførte de også selvscanning i mange af deres Coop Forum butikker, og derved har Coop altså erfaring med at følge en udvikling dog igen som den passive. Staten og EU Rammen omkring dansk detailhandel, er sat af staten, der har opstillet lovgivning inden for dette felt med fokus på at tilgodese forbrugerne. Lovene er mange men blandt de mest omtalte omhandler kundernes krav, konkurrence krav, og håndtering af fødevarerne. Den debat omkring krav til detailhandel branchen tages ofte op i medierne som kræver opstrømning på området. En anden vigtig faktor, som er ved at påvirke rammen er EU lovgivning til detailhandlen. Lovene i EU lever på ingen måde op til det den danske lovgivning. Dette skaber noget gnidning konkurrencemæssigt for de danske- og udenlandske leverandør da de skal forholde sig til to lovgivninger. Indtil videre fastholdes den danske lovgivning, hvilket i befolkningen ses positivt på, da man ikke ønsker at gå ned i standart. Aktører I denne gennemgang af aktør ses der primært på forbrugerne. Der kunne inddrages i større grad medarbejderne og leverandørerne men da området er så kompleks og resurserne samt tiden ikke var der fokuseres kun på forbrugerne. Forbrugerne er alle sammen potentielle kunder og en del af denne grupper er så kunder til butikken. Kunderne i denne sammenhæng kan yderlig deles op i dem som er medlem af Coop og dem som ikke er. Forbrugere Forbrugerne er dem, som ligger penge i forretningernes kasser. Det er derfor interessant for forretningerne at finde ud af, hvad de tænker og værdsætter. I dette afsnit sættes forbrugerne i centrum og der kiggers på trends og tendenser. I Danmark er forbrugerne meget individuelle, og kan ikke deles op i segmenter i samme grad, som de kunne for bare få år siden. Generelt om kunderne kan der siges, at der er tale om det, man kalder skizofrene 18 Henvises til Betalingens Historie 19 Henvises til Betalingens Historie samt Selvscanning under afsnittet teknologi 20

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

14. OVERSIGT OVER BILAG

14. OVERSIGT OVER BILAG 14. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Spørgeskema... 2 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet... 5 Bilag 3: Sekundæe data... 10 Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview... 14 Bilag 5: Interviewguide...

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

IT-løsning til trælaster NAV. Timber

IT-løsning til trælaster NAV. Timber IT-løsning til trælaster NAV Timber NAV4Timber ny brancheløsning til trælasterne - udviklet på nyeste teknologi naturligvis! Umiddelbart efter frigivelsen af den spritnye Microsoft Dynamics NAV 2013 gik

Læs mere

Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014

Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014 Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014 Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning og fremtidsplaner. 3. Forelæggelse af årsrapport, herunder

Læs mere

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Journal nr.3:1120-0401-10, ahj/service 28. marts 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Resumé 1. Advokat Lasse

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen

Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen Udarbejdet af: Jonas Bo Andersen s052672 Andreas Bloch s052962 Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen Forord I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2014 http://www.sdrfelding brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2014 http://www.sdrfelding brugsforening.dk BERETNING 2014 Indledning Året 2014 er slut, og det er igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2014. Det er naturligt

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 2

Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Kapitel 2. Analyse.......................................................... 2 Analyse af 2.1...................................................... 2 Analysen af Database.................................................

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Bilag 5, Interview med Lisa

Bilag 5, Interview med Lisa Bilag 5, Interview med Lisa 20 år Bosiddende i Vangede Ansat som kasseassistent i Superbest Interviewer: Hvor ofte handler du i H&M? Respondent: Ofte. Det er i hvert fald mest der, jeg handler. 3 gange

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fordele. Indmeldelse. App

Fordele. Indmeldelse. App Fordele Hvilke fordele får medlemmer af Coop? Hver uge er der medlemstilbud. Og når du handler i Coop, kan du få bonus på dine køb. Bonussen kan hele tiden bruges til at betale med i vores butikker og

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip

Læs mere

OK Jubilæumsfest: COOP-Pluspoint ved køb af brændstof på OK Benzinanlæg

OK Jubilæumsfest: COOP-Pluspoint ved køb af brændstof på OK Benzinanlæg I forbindelse med OK s Jubilæum gennemfører COOP Danmark A/S og OK i samarbejde en landsdækkende kampagne. Kampagnen der starter i uge 33 og fortsætter året ud, går ud på, at COOP-Plus medlemmer i perioden

Læs mere

Medlemsvilkår for medlemmer af FDB og brugsforeningerne Gælder fra den 1. maj 2010

Medlemsvilkår for medlemmer af FDB og brugsforeningerne Gælder fra den 1. maj 2010 Medlemsvilkår for medlemmer af FDB og brugsforeningerne Gælder fra den 1. maj 2010 For at blive medlem af FDB eller af en brugsforening og deltage i fordelsprogrammet CoopPlus skal du acceptere nedenstående

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Fremtidens kontantfri betaling

Fremtidens kontantfri betaling Fremtidens kontantfri betaling Et komplet system til håndtering af kontantløs betaling og registrering Hvad er Skolepenge? Skolepenge er et komplet system til håndtering af kontantfri betaling - i skolernes

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Fordele. Indmeldelse. App

Fordele. Indmeldelse. App Fordele Hvilke fordele får medlemmer af Coop? Hver uge er der medlemstilbud. Og når du handler i Coop, kan du få bonus på dine køb. Bonusen kan hele tiden bruges til at betale med i vores butikker og på

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2.

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2. 02-05-2012 BYS 4/0120-0401-0102 /HK og RFW Dagrofa A/S overtagelse af Nærum Stormarked A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. marts 2012 en almindelig anmeldelse af Dagrofa A/S overtagelse

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Gennemgang af knapper

Gennemgang af knapper Gennemgang af knapper Start med at logge ind med dine initialer. En kunde vil indbetale et beløb på sin konto. Indbetaling kan først ses efter dagsafslutning. Kan bruges til hvis man skal laver udlæg fra

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Fremtidens kassesystem

Fremtidens kassesystem Fremtidens kassesystem Gør hverdagen nemmere, og giver et smil på læben. Fremtidens kassesystem Dette projekt er lavet af Emil Toft, Thomas Gandrup Sørensen & Omran El-Habet (9. klasse, Antvorskovskole).

Læs mere

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

- alle tiders emballage fra 3-Stjernet

- alle tiders emballage fra 3-Stjernet - alle tiders emballage fra 3-Stjernet 3-Stjernet A/S 3-Stjernet A/S blev grundlagt i 1950 af Aage Jensen. Og har siden haft en lang tradition for produktion og salg af pålægsprodukter til såvel danske

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring et b a k s m le d e m Om EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse

Læs mere

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence)

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Kundelivstidsværdi, Customer Insights, Customer Life Time Management, Customer Life Time Value, CRM strategi, kundeloyalitet osv. Det

Læs mere

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt.

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt. Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Messedeltagelse Et led i salgs- og marketingstrategien Indledning Deltagelse i vinmesser er et spørgsmål om strategi og follow-up for at tage nogle af yderpunkterne. Hvis salgs-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0

Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0 Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Wellnessbox HOVEDMENU 2. Wellnessbox hjælpepunkter og hovedmenu 3. KASSE: Åbn kassen 4. KASSE: Luk kassen 5. KASSE: Sælg vare 6. KASSE:

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Kære generalforsamlingsdeltagere: Jeg vil gerne, som formand for bestyrelsen, byde jer alle sammen velkommen til den 98. generalforsamling i Hvalsø Brugsforening. Sponsorstøtte: Jeg synes at jeg i år gerne

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Ultrakort om Kop&Kande

Ultrakort om Kop&Kande Ultrakort om Kop&Kande 96 butikker (DK, Grønland, Island, Færøerne) Frivillig kæde Omsætter for ca. 750 mio. kroner ud af butik 2012 vs2009 Omsætningsvækst +15% Antal butikker + 18% Acceptabel indtjening

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Indvendinger. Psykologisk glidning

Indvendinger. Psykologisk glidning 144 Indvendinger Psykologisk glidning I forhold til ubeslutsomme kunder, der har behov for et ekstra skub, og kunder der ikke helt har forstået værdien af produktet, kan det være gavnligt at anvende en

Læs mere

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet Tendenser inden for e-handel i Norden 2015 Sådan handler vi på nettet 1 3 4 5 6-8 Anna Borg Enkelhed er enkelt eller hvad? Resumé af rapporten Fakta Sverige, Danmark, Finland & Norge Stærk nethandel i

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Klimamærkning af fødevarer?

Klimamærkning af fødevarer? Klimamærkning af fødevarer? Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark A/S Änglamark Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der sammen med de selvstændige brugsforeninger driver

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Bilag 1 Indhold på cd-rom

Bilag 1 Indhold på cd-rom Bilag 1 Indhold på cd-rom Lydfil Interview med Keld Korsager o I starten af lydoptagelse en kort uformel snak med journalist på Børsen som anbefalede os at kontakte Keld Korsager. Lydfil Interview med

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere