Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Psykiatri og Social Region Midtjylland Psykiatri og Social i Region Midtjylland har hen ved 5500 ansatte og en fælles ledelse, med adresse i Viborg. Psykiatrien i Region Midtjylland omfatter både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Behandlingspsykiatri Behandlingspsykiatrien dækker den hospitaliserede indsats for børn, unge og voksne med psykiatriske problemstillinger herunder Retspsykiatrisk afdeling. Se organisationsdiagram: Behandlingspsykiatrien stiller diagnoser, behandler og forebygger psykiske og udviklingsmæssige forstyrrelser og sygdomme. Ligeledes behandles børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Socialpsykiatri Socialpsykiatri dækker den sociale indsats, som ydes for at støtte børn, unge og voksne med en sindslidelse, der har behov for længerevarende ophold på grund af betydelig og varigt nedsat psykisk og social funktionsevne. tilbyder specialiseret psykiatrisk behandling til voksne over 18 år ( På hospitalet findes der forskellige specialiserede sengeafdelinger, der yder behandling inden for almen psykiatri og retspsykiatri. Hospitalet tilbyder dagbehandling på en række specialklinikker, centre og ambulatorier. Retspsykiatrisk Afdeling Retspsykiatrisk Afdeling er i samarbejde med Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg en regionsdækkende specialafdeling. Retspsykiatrisk Afdeling har landsdækkende funktion vedrørende mentalobservationer og specialfunktion vedrørende behandling af sædelighedskriminelle. Afd. R afdelingsledelse består af en oversygeplejerske og ledende overlæge. Der er fire sengeafsnit R1, R2, R3 og R4 med egen ledelse som består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er tilknyttet medarbejdere pr. afsnit. Sengeafsnittene har en souschef og gruppeleder. I ambulatoriet består ledelsen af en overlæge og en ledende psykolog samt ca. 40 medarbejdere. R4 (og R2) har hver 16 pladser fordelt med 8 pladser på 2 etager med patienter med dom til anbringelse eller dom til behandling. Afsnittet har dagligstuer med TV, spisestuer, personale- og konferencerum. Der er vaskerum med vaskemaskine og tørretumler, og hver patient har fast vasketid. Der er PC-rum, hvor 2 computere har adgang til Internettet. Hver patient har sit eget password. På 1. sal er der sammen med personale adgang til billard og bordtennis. I kælderen er der adgang til spinning, løbebræt, styrketræning, kondicykel og musikinstrumenter. Der er en lukket have hvor der i højbede dyrkes grønsager. Desuden er der en bane hvor der kan spilles forskellige former for bold. Side 1 af 9

2 Patienterne har overvejende behov for længerevarende indlæggelse med henblik på rehabilitering og udskrivning til en passende bolig. Det vil typisk være en socialpsykiatrisk døgninstitution. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Behandlingen i R 4 er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonsrelationen er en vigtig del af behandlingen. Indsatsen i forhold til den enkelte patient varetages af tværfaglige teams på 5-6 kontaktpersoner, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen sammen med overlægen. Formålet med kontaktpersonordningen er at skabe en alliance med og relation til patienten samt at have overblik over patientens samlede situation inklusiv den økonomiske og sociale situation. Kontaktpersonernes tilbyder kontakt til og regelmæssighed for patienten. Kontaktpersonen kontakter patienten i hver vagt, varetager planlagte samtaler og foretager diverse aktiviteter sammen med patienten. Kontaktpersonerne udarbejder handleplaner, arrangerer behandlingskonferencer og teammøder herunder udarbejder oplæg til disse. Kontaktpersonen formidler viden om patienten til samarbejdspartnere og har ansvar for kontakt både internt og eksternt. Hvis ingen af patientens kontaktpersoner er til stede, aftales det om morgenen og eftermiddagen, hvem der er stedfortræder. Der er interne samarbejdsrelationer med afdelingens ambulatorium og ansatte læger, psykologer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, socialrådgiver og sekretærer. Der samarbejdes på tværs af afsnittene. Der er tværgående samarbejdsrelationer med klinisk biokemisk afdeling, fysioterapien, diætist, skolelærer, kommune, bistandsværger, institutioner, kriminalforsorg, advokater, pårørende m.fl. Personalegruppen består af plejere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, læger pædagoger, psykolog, socialrådgiver, lægesekretær, sygeplejesekretær og serviceassistenter. Der er tilknyttet social- og sundhedsassistentelever, redder-elever, ergoterapeut-, socialrådgiver-, læge-, pædagog-, fysioterapeut- og sygeplejestuderende (, 12 og 13). Personale med nøglefunktioner: Afdelingssygeplejerske og souschef Overlæge Nøgleperson for kvalitetsudvikling Klinisk vejleder og praktikvejledere Superbrugere af EPJ, START m.v. Sikkerhedsrepræsentant Side 2 af 9

3 Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet varetager langvarig behandling, rehabilitering og udslusning af retspsykiatriske patienter. Hvis patienten har dom til behandling, kan patienten udskrives, hvis lægen skønner deres psykiske tilstand tillader det. Det er lægen, der træffer bestemmelse med hensyn til udgang og lignende. Hvis patienten har dom til anbringelse, kan patienten ikke udskrives, men skal forblive indlagt på Psykiatrisk Hospital, så længe de har anbringelsesdom. Behandlingsdommen kan kun ændres af retten. Lægerne vurderer om patienten kan have udgang med personale eller maksimum 3 timers udgang alene. Udgang derudover skal altid forelægges Justitsministeriet. Det gælder også ved overnatninger, hvor der er personaleledsagelse. Næsten alle psykiatriske sygdomslidelser kan ses hos vore patienter. De fleste har en skizofrenidiagnose som ofte er kombineret med et misbrug (dobbeltdiagnose). Alderen for de indlagte patienter varierer fra ca. 19 til 55 år. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger direkte eller indirekte knyttet til patienternes lidelser/sygdomme: Håndtering af psykotiske symptomer (eks. hallucinationer) Varetagelse af fysiologiske behov (eks. ADL-træning og mobilitet) Sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, såsom sundhedssamtaler og ernæringsscreening Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom generelt har mere usunde kostvaner, ryger mere, drikker mere alkohol og er mindre fysisk aktive end befolkningen som helhed (KRAM-faktorer). Mange patienter har høj BMI af forskellige grunde. En del patienter lider af Det Metaboliske Syndrom, hvor der ses en forstyrrelse i forbrændingen af fedt og sukker. Det Metaboliske Syndrom giver en øget risiko for at udvikle sygdom i blodkarrene i hjertet. Se Mestring af hverdagen (eks. døgnrytme, aktivitetsniveau og opkvalificering) Juridiske problemstillinger (retslige aspekter, psykiatriloven m.m.) Krise og angstproblematik (usikkerhed, ensomhed, forsvarsmekanismer m.m.) Misbrugsproblematik (eksempelvis forebyggelse) Skrøbelig eller ingen social netværk Etiske og moralske dilemmaer Konflikter og aggressive aspekter Behandling med psykofarmaka (effekt og bivirkninger) Kultur og migration Udslusning Sygeplejen i afdelingen handler om at tilrettelægge, udføre, evaluere og justere sygepleje til patienter i forhold til ovenstående problemstillinger i såvel planlagte som ikke planlagte situationer. Side 3 af 9

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Med baggrund i værdigrundlaget for Region Midtjylland er udgangspunktet for den daglige behandling: Dialog, dygtighed og dristighed. Vi ønsker dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi stræber efter at skabe et højt fagligt niveau og en kultur, der fremmer udvikling og faglig dygtighed. Vi tilstræber respekt, loyalitet og tillid samt konstruktiv dialog. Vi har fokus på fysisk aktivitet og styrkelse af patienternes ressourcer under samtidig hensyntagen til sikkerheden. Formålet med sygeplejen i afsnittet er at styrke patienternes jeg gennem: At lære patienten, hvordan egen adfærd virker på andre, og hvilke konsekvenser adfærden har for patienten selv At styrke patientens identitet (Hvem er jeg? Hvad kan jeg?) At styrke patientens kontakter til andre mennesker, samt ved at stimulere patienten til at tage et medansvar og for egen behandling, og hvad der sker i afsnittet At patienten bliver opmærksom på at lære af hinanden, reagere på hinanden og meddele sig til hinanden på en hensigtsmæssig måde Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til patientperspektivet: Inddragelse af patientens oplevelse vilkår og handlinger i relation til at leve med psykiske problemer og sygdomme/lidelser samt i forhold til sygepleje og behandling (patientologi) Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til udførende aspekt: Relationsbehandling og professionel etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt Miljøterapi som en del af den samlede behandling. Miljøterapi er en behandlingsform, som igennem en målrettet proces, baseret på en psykodynamisk forståelse, søger at bruge dagliglivets begivenheder og erfaringer for at opnå en mere tilfredsstillende og hensigtsmæssig måde at leve på. Jeg-styrkende sygepleje herunder at vurdere behovet for psykiatrisk sygepleje på baggrund af observationer samt at planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. Jeg-styrkende sygepleje sigter på at udvikle de jeg-ressourcer, patienten har, uden nødvendigvis at skulle bevidstgøre de konflikter, der har bidraget til, at han/hun har fået problemet og måske er blevet hæmmet i sin udvikling. Med jeg-ressourcer menes de funktioner, individet har udviklet siden fødslen for at magte forskellige livssituationer Rehabiliterende sygepleje Medicinadministration Psykiatriloven herunder forebyggelse af tvangsforanstaltninger, anvendelse af mindstemiddelprincippet og skærmning Fysiologiske behov herunder kropspleje, aktiviteter og indtagelse af sufficient kost Formidlende aspekt: Undervisning/formidling af kollegaer og studerende med tilhørende pædagogiske overvejelser Side 4 af 9

5 Psykoeduktion til patienterne i forhold til sygdom og medicinsk behandling Pårørende kontakt og samarbejde herunder vejledning og undervisning Fremlægge patientforløb ved rapport, konference mv. herunder anvende fagsprog Ledende aspekt: Tværfagligt samarbejde internt og eksternt Planlægge og koordinere individuelle patientforløb Dokumentation knyttet til patientforløb herunder anvendelse af handleplaner og psyk-vips Udviklende aspekt: Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Typiske patientforløb/borgerforløb Indlæggelserne i afsnittet er overvejende planlagte og i mindre grad akutte. Indlæggelse i afsnittet sker som tidligere nævnt på baggrund af dom (anbringelses-, og i mindre grad behandlingsdom). Patienterne har således ikke selv mulighed for at bestemme om de vil opholde sig i afsnittet. Indlæggelse kan også ske fra andre sengeafsnit. De psykiatriske patienters sygdomsforløb er af meget kompleks karakter, da de psykiatriske lidelser ofte medfører ændringer af patienternes evne til at indgå i sociale relationer til andre, varetage personlig hygiejne, varetage egen økonomi, strukturere en dagligdag m.m. Patienterne overflyttes/udskrives til eksempelvis døgninstitutioner med eventuel støtte. I nogle tilfælde udskrives patienterne til eget hjem. Indlæggelsestiden er ofte flere år. Sygeplejemetoder Metoder der anvendes i sygeplejen: Sygeplejeprocessen med dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Terapeutiske metoder som ligger i de miljøterapeutiske principper Sundhedsfremmende- og forebyggende tiltag. Kontakt, regelmæssighed og kontinuitet fra behandlerens side som en forudsætning for, at der kan opbygges en alliance til denne patientkategori Didaktisk metode i forhold til vurdering af patientens læringsbehov, forudsætninger/forforståelse og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning/formidling Elektroniske systemer anvendes til dokumentation af patientforløb (EPJ) Kliniske retningslinier, e-dokumentation og sundhedssamtaler I afsnit R4 er der en række mødefora: Tværfaglige konferencer afholdes en gang om ugen Der er kollegial refleksion hver dag Side 5 af 9

6 Daglig rapport og planlægning i hver vagt Der afholdes teammøder hver 6. uge Supervision afholdes hver måned. Der findes en række relevante studietilbud og -muligheder, som de studerende kan anvende: Psykiatrisk Forskningsbibliotek Psykiatriens Forskningsdag, én dag årlig Center for Psykiatrisk forskning Kliniske Forskningsmøder. Forskningsmøderne er et initiativ på Aarhus Universitetshospital i Risskov, der har til formål at styrke den kliniske psykiatriske forskning. En af måderne at gøre dette på er at fremme udvekslingen af viden om interessante problemstillinger, metodologiske spørgsmål og forskningsresultater. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem klinik og forskning og give gensidig inspiration i Region Midt. Møderne holdes 8 gange årligt og tilmelding er ikke nødvendigt. Målgruppen for møderne er læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, studerende og andre, der er interesserede i forskning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I forbindelse med Den danske Kvalitetsmodel (DDKM) er vejledninger, instrukser og retningslinier for sygeplejen og patientforløb under udarbejdelse (e-dok) Afdelingens elektroniske manual med procedure- og referencebeskrivelser samt vejledninger er under fortsat udvikling Interventioner i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, såsom sundhedssamtaler og ernæringsscreening. Den overordnede vision for Region Midtjylland er at øge livskvaliteten og forhøje middellevetiden for mennesker med psykisk sygdom: Strategien følger bl.a. visionen som understøtter patienternes livsstil med fokus på KRAM-faktorerne. Afdeling R arbejder målrettet med ernæringsscreening, ernæringsplaner og sundhedssamtaler. Formålet med livsstilsinterventionen er at nedsætte rygning og øge fysisk aktivitet og forbedre kostvanerne Projektet Forbedre patient-sikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader (utilsigtede hændelser, UTH), når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. ( På landsplan blev der i 2011 rapporteret utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Heraf var 22,9 %, i hospital-regi, utilsigtede hændelser knyttet til medicinering ( I R2 arbejdes der kontinuerligt med henblik på at forebygge utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, forveksling, fejlkommunikation, kontinuitetsbrud m.m. Det sker blandt andet gennem anvendelse af rating scales Side 6 af 9

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Studieplanlægningssamtale: Planlægningsmøde mellem klinisk vejleder og studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan Vejledningssamtaler: Vejlednings- og evalueringssamtaler afholdes minimum én gang ugentlig. Efter intern klinisk prøve afvikles en afsluttende evalueringssamtale, hvor den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Formål med vejlednings- og evalueringssamtalerne er, at den studerende opnår ny erkendelse og øver sig i at opsamle og bearbejde erfaringer. Ved samtalerne kan den studerende synliggøre sin optagethed og brug af studiemetoder, samt udvise ansvarlighed for egen læreproces. Samtalerne giver den studerende mulighed for at arbejde metodisk, planlægge eget læringsforløb, udvikle evner til at formulere og dokumentere egne læringsmål samt blive bevidst om egen læringsstil. Samtalerne giver mulighed for gennem evaluering at reflektere over egen læreproces med henblik på fortsat udvikling. Ved samtalerne evalueres den studerende, og der foretages fremadrettet planlægning. Det er en forudsætning for afholdelse af vejledningssamtalerne, at den studerende er forberedt såvel skriftligt (eportfolio) som mundtligt til samtalerne. Sigtet med samtalerne er blandt andet at inddrage teori til refleksion over praksis. Beskrivelse af vejledning og læring: Vores antagelse er, at det er den studerendes ansvar, at der sker læring. Det er vejleders ansvar at vejlede, formidle, undervise, udfordre og forstyrre den studerende ud fra den studerendes forudsætninger. Læring sker i en samspilsproces mellem den studerende og omgivelserne med henblik på reduktion af omverdens kompleksitet. Samtidig sker læring gennem en indre psykiske tilegnelse- og forarbejdningsproces. Resultatet af læringsprocessen bliver en øgning af egenkompleksitet, som fører frem til læringsresultater, som kan anvendes i andre fremtidige situationer. Læringsmåder: Læring gennem deltagelse, hvor den studerende lærer ved direkte deltagelse i plejen og samvær med patient og/eller vejleder (mesterlære). Den studerende lærer ved at udføre opgaver Læring gennem iagttagelse, hvor den studerende befinder sig i en observerende rolle og gør systematiske og målrettede observationer. Den studerende udvælger bestemte situationer, som gøres til genstand for tolkning og refleksion Læring ved refleksion, hvor den studerende arbejder individuelt eller i grupper med beskrivelse af en konkret praksissituation. Den studerende vurderer situationen med hensyn til hvilken ny viden og nye handlemuligheder/handlekompetence der er opnået via bearbejdelsen af denne. Den studerende tager stilling til eget personlige og faglige udbytte. Eksempler på redskab til refleksion kan være eportfolio og studieunit som delelement af klinisk uddannelse i afsnit R2. Vejleders opgave er primært at stille spørgsmål, der udfordrer den studerendes refleksionsproces Side 7 af 9

8 Læring gennem planlægning, hvor den studerende planlægger sygeplejeinterventioner og begrundede valgene på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Læring gennem afprøvning af teori, hvor den studerende sætter fokus på specifikke teorier, og med hjælp fra vejleder får støtte i at omsætte teoretiske antagelser til belysning af praksis Læring gennem evalueringer, hvor den studerende lærer at reflektere over egen praksis. Den studerende arbejder med at formulere egne erfaringer, hvorved disse kvalificeres, systematiseres og til dels generaliseres. Vejlederen supplerer med egne erfaringer og iagttagelser af samme proces Beskrivelse af ansvarsfordeling: Afdelingssygeplejersken er sammen med klinisk vejleder ansvarlig for, at sygeplejerskeuddannelsens mål og retningslinier i bekendtgørelsen overholdes i den kliniske undervisning Uddannelsesansvarlig er sammen med sygeplejerskeuddannelsen og klinisk vejleder ansvarlig for, at uddannelsens mål overholdes. Uddannelsesansvarlig bistår i den kliniske vejledningspraksis ved behov herfor. Uddannelsesansvarlig kan kontaktes af den studerende og/eller klinisk vejleder ved uafklarede forhold i det kliniske studieforløb. Uddannelsesansvarlig kan deltage i seminar og være deltager/observatør ved den mundtlige del af den interne kliniske prøve Klinisk vejleder er ansvarlig for, at funktionsbeskrivelsen for klinisk vejleder og at bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen overholdes. Klinisk vejleder samarbejder med sygeplejerskeuddannelsen og uddannelsesansvarlige vedrørende den kliniske undervisning for studerende. Klinisk vejleder introducerer studerende til klinisk undervisning, vejleder den studerende under de kliniske studier og vejleder i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål. Klinisk vejleder er ansvarlig for afholdelse af ugentlige vejledningsog evalueringsmøde ved afslutning af studieforløbet. Klinisk vejleder er medansvarlig for udarbejdelse og ajourføring af den individuelle kliniske studieplan Studerende er ansvarlig overfor sin uddannelse i forhold til modulets hensigt og indhold. Den studerende er ansvarlig for at udarbejde og ajourføre den individuelle klinisk studieplan og eportfolio. Den studerendearbejder på at opnå øget selvstændighed og varetage mere komplekse sygeplejeopgaver. Den studerende er forberedt til vejledningsmøderne (se endvidere Bestemmelser vedrørende studeredes studieaktivitet og bedømmelser ) og er vurderende i forhold til eget læringsudbytte. Den studerende er aktiv og opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Den studerende er sammen med klinisk vejleder ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske studieforløb og for tilstedeværelsestiden (inklusiv enkelte aftenvagter) i afsnittet. Daglig vejleder er ansvarlig for samarbejde med klinisk vejleder og sikrer, at den studerende er introduceret til den aktuelle patient og medkontaktpersonens opgaver. Den daglige vejleder støtter den studerende i den daglige kliniske undervisning og befordrer optimale studierammer og studievilkår Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til den individuelle kliniske studieplan og medvirker ved seminarer og ved den interne kliniske prøve. Underviser kan inddrages ved evalueringssamtaler efter behov Side 8 af 9

9 Forventninger til den studerende Der er forventning om, at den studerende er med til at vedligeholde og udvikle lærings- og studiemiljøet sammen med klinisk vejleder, det øvrige personale og andre studerende/elever i afsnittet. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen udover 3 dages introduktion planlægges (indenfor nærmere givne rammer) af den studerende fortrinsvis i dagvagt- Aften- og weekendvagter vil forekomme for at opfylde læringsmålene. Se i øvrigt Beskrivelse af ansvarsfordeling ovenfor. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder har mere end 35 års erfaring i forskellige somatiske og psykiatriske områder og nogle års erfaring med vejlederfunktion. Har deltaget i mange faglige kurser og har klinisk vejleder uddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturliste ( sider) sendes til studerende sammen med velkomstbrev ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Den studerende finder selv litteratur svarende til et omfang på sider, som indskrives i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder, senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Betingelserne for at blive indstillet til intern klinisk prøve på er, at den studerende: Udarbejder og ajourfører individuel klinisk studieplan Deltaget i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Forud for vejlednings- og refleksionssamtalerne formulerer et skriftligt (i eportfolio > ugeplan > vejledningsbehov ) udgangspunkt for refleksionen, og sender dette minimum 2 døgn før samtalen til klinisk vejleder Anvendt eportfolio efter retningslinier herfor Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Gennemfører fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet Intern klinisk prøve: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se retningslinier herfor). Udarbejdet af: Steen Bønsdorff, Sygeplejerske og klinisk vejleder Afdelingen for Retspsykiatri Afsnit R 4, Skovagervej 2, 8240 Risskov Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2012 Side 9 af 9