Industriminder i Ringkøbing amt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriminder i Ringkøbing amt."

Transkript

1 Industriminder i Ringkøbing amt. Ved Søren Toftgaard Poulsen Herning Museum 2005

2 Indholdfortegnelse: Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. side 4 Tekstilindustrier i Herning, Birk og Hammerum side 9 Herning Stationscenter, Godsterminal, Postcenter med Pakkepost og aflastningsgaden Dronningens Boulevard side 41 Herning Klædefabrik Textilforum side 50 Bang & Olufsen A/S side 57 Bjørndal Kalkværk side 62 Cheminova A/S side 65 Thyborøn Havn side 68 Bonnet Maskinfabrik side 74 Hornvarefabrikken Husflid side 77 Skjern Vindmølle side 79 A/S Vald Birns Jernstøberi og Maskinfabrik side 81 Arla Food. Side 86 Orlic Tobacco Compagny A/S Tidligere A/S R.Færchs Handels- og Industriaktieselskab og A/S R. Færchs Fabrikker. Side 88 Vestas Wind Systems A/S side 94 Poul Christensens Trikotagefabrik, Leopard Undertøj side 98 Martensen A/S side 100 Remisen side 102 Brande Elværk og M. E. S. Elværk side 103 Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i Brande side 104 Siemens Wind Power A/S Tidligere: Bonus Energy A/S side 107 2

3 Brunkulsgravning side 108 Tjæreovnene i Hesselvig Plantage side 118 Litteratur om industrier i Ringkøbing Amt side 121 Fredede industriminder i Ringkøbing amt: side 131 3

4 Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. Tobaksindustrien Den første spæde begyndelse til en industriel udvikling i Ringkøbing amt fandt sted i slutningen af 1700 tallet. Købstaden Ringkøbing udviklede små fabrikker, som måske ikke afveg væsentligt fra håndværksteder. En apoteker Broager oprettede i 1780 en lille lak og chokoladefabrik med 1 håndlanger og 1 dreng som medarbejdere. I 1787 gik en gruppe af byens betydeligste købmænd sammen om at oprette en tobaksfabrik og i 1791 oprettede den ene af købmændene, Jens Harpøth, garveri og læderfabrik. I 1801 kom en kartefabrik til og i yderligere en tobaksfabrik. I 1811 og 1817 kom endnu to tobaksfabrikker til. Disse virksomheder var tæt knyttede til handelen. I 1830 fik Ringkøbing endnu en tobaksfabrik. Lemvig fik sin første tobaksfabrik i 1837, men det var først med R. Færchs Tobaksfabrik i 1869 at Holstebro blev tobaksby. Omkring 1900 opkøbte Færch efterhånden andre tobaksfabrikker i området og senere blev R. Færch enerådende i amtet medarbejdere havde Færch i en periode og var i mange år Holstebros mest betydningsfulde industrivirksomhed. Færch fusionerede i sidste halvdel af 1900 tallet med andre og lever som sådan videre i det der i dag hedder Orlic Tobacco Compagny. Holstebro er nu et af de få steder i Danmark, hvor der endnu produceres tobaksvarer. Mergel og kalk I landdistrikterne fandt der også en begyndende industriel udvikling sted i årene omkring Enkelte tiltag var dog ældre. I 1700 årene begyndte man i Vestjylland at interessere sig for opdyrkning af hederne. Det var i begyndelsen hovedgårdene, som havde den interesse, men frasalget af fæstegodset fra mange vestjyske godser i årene efter 1757 gav også mange gårdmænd interesse for at udvikle deres landbrugsbedrifter. Fra 1740erne ved vi, at man flere steder begyndte i øget omfang at tilføre jorden kalk i form af mergel og kalk fra amtets få kalklejer. Hermed begyndte den råstofudvinding, som skulle kulminere i 1900 tallet. Kalkgravene på Thyholm, f.eks. Bjørndal, ved Vejrum, Hjerm og Sevel leverede i vid udstrækning gødningskalk til landbruget. I 1746 vides det, at godsejeren på Sindinggård mellem Herning og Holstebro gravede mergel i Kvindvad i større stil, muligvis som det første sted i landet (Traps 1. udg.). I 1879 etableredes landets første egentlige mergelbane, Damholt-Hodsager Mergelbane, som blev drevet ved hestekraft. Mergelen blev gravet i Damholt og Brunbjerg i Bording. Senere opstod andre store mergelgrave som følge af Hedeselskabets oprettelse af mange mergelselskaber rundt om i sognene. Ved Bur blev der et stort mergelleje, men mange andre steder kunne nævnes. Vestjyllands Mergelforsynings mergellejer blev Rindumlejet ved Ringkøbing og Damhuså ved Vemb. Men stadigvæk findes mange små mergelgrave i ådale og bakker, hvor amtets landmænd har brudt mergel i tallet. Teglværker I slutningen af 1700 tallet begyndte en ændring af byggeskikken til grundmursbyggeri at skabe et marked for teglsten. Rundt omkring i sognene opstod mange mindre teglovne med en kapacitet på kun nogle få tusinde sten. Normalt anses opførelsen af teglovne at være et fænomen, som først bredder sig langs vestkysten og derfra ind i mod Jyllands indre. Ikke desto mindre påvises arkæologisk i disse år mange teglovne fra omkring 1800 i Herningområdet. Mange steder i amtet er der bevaret synlige spor af disse bondeteglovne og nogle af dem burde sikres ved fredning. I den ældre litteratur, f.eks. TRAPs 1. udgave, er der nævnt mange teglovne i sognene langs den jyske vestkyst. Stadil, Hee, Staby m. fl. sogne har et stort antal teglovne, men sandsynligvis er kun et fåtal nævnt i litteraturen. Mange af disse teglovne var i begyndelsen kun til selvforsyning med sten til et 4

5 gårdbyggeri, men mange af dem fortsatte brændingen af sten med salg for øje og udviklede sig til større teglværker, hvis tilstedeværelsen af ler og transportforholdene gjorde det muligt. Struer Teglværk oprettedes 1835 og Lemvig Teglværk i Begge kom de til at nyde godt af havets gennembrud i Agger Tange, hvorved sejladsen til fjernere egne forbedredes meget. I Struer kom yderligere Overhoved Teglværk til 1881, på Lemvigegnen Strande Teglværk i 1895, Ellemose Teglværk i Længere sydpå var der Vosborg Teglværk ved Skærum, senere Skærum Teglværk. Fladmose Teglværk i Idom og Tradsbjerg i Måbjerg. Hasselholt Teglværk lå nord for Vinderup. Ved Herning udviklede Holtbjerg og Langvadbjerg Teglværker sig og i Sinding Visgård Teglværk. Længere mod øst i amtet fandtes Pårup Teglværk og som måske den ældste: Frederiksværk i Bording, som havde brændt sten til kartoffeltyskernes kolonigårde på Skygge, Juliane og Christianshede. I amtets vestligste og sydlige del var der Grønbjerg, Alkærsig, Forsum, Brosbøl og Lønborggårds Teglværk. Mange flere kunne nævnes, men de nævnte understreger, at mursten, tagsten og drænrør blev en stor artikel i tallet. I dag er de alle nedlagte. En omfattende udvidelse af byggeriet såvel på landet som i byerne skabte i begyndelsen af 1900 tallet et væld af cementstøberier. I nogle årtier var cementsten og cementtagsten et billigt og ofte benyttet byggemateriale især på husmandssteder og til beskedne boligbyggerier. Som et alternativ til cementtagsten udvikledes tagpap omkring Møllerne Ved amtets vandmøller skete der ligeledes en industriel udvikling i første halvdel af 1800 tallet. Brændevinsbrænderier, stampemøller, benmøller og enkelte papirmøller. De vestjyske åers ringe muligheder for større vandkraftsudnyttelse satte dog snævre grænser for udviklingen af industrier drevet af vandkraft. Særligt skal nævnes Ny Mølle Papirfabrik i Lem oprettet i Den kom til at levere karduspapir m.m. til de nye tobaksfabrikker i Ringkøbing blandt andre. Papirfabrikken i Ny Mølle klarede sig i hundrede år. Det gjorde de senere papirfabrikker i Rindum oprettet i 1834, Hee Papirsfabrik, Bording Papirfabrik ved Bording vandmølle og Pappapirsfabrikken ved Clasonborg ikke. Selv om de gamle papirfabrikker for længst er ophørt, laves der endnu papir i Ringkøbing amt, idet Skjern Papirfabrik, der er en del af Hartmann koncernen. Men møllerne blev andet end papirfabrikker. Benmøllerne lavede gødning af indsamlede knogler fra dyr og da foderstofindustrien opstod senere i 1800 tallets slutning blev navnet mølle ofte en fast del af navnet på foderstofforetningerne. Møllerne var ikke kun oprindelige vandmøller, men i lige så høj grad vindmøller. I dag er foderstofbranchen som de fleste andre fusioneret, men endnu eksisterer der nogle: Vinderup Mølle, Vildbjerg Mølle osv. Skjern Vindmølle er derimod bevaret som museum. Jernstøberierne Omkring 1850 dukker de første jernstøberier og maskinfabrikker op og mod århundredets slutning har næsten alle amtets byer et eller flere jernstøberier. Den første er Ringkøbing Jernstøberi Den næste er Holstebro Jernstøberi oprettet 1862 og i 1870erne etableredes et jernstøberi i Lemvig af Brdr. Hestbech etablerede jernstøber Birn sig også i Lemvig, men flyttede 1895 til Esbjerg og året efter i 1896 til Holstebro. I Skjern var der i 1885 etableret jernstøberi og Herning Jernstøberi blev etableret i I dag er firmaet Vald. Birn Danmarks største jernstøberi med en større afdeling i England. Herning Jernstøberi har flyttet produktionen til Holstebro, der således må siges at være amtets væsentligste by på dette område. 5

6 Tekstilindustrien I midten af 1800 tallet udviklede den midtjyske hosebindertradition sig til en egentlig tekstilindustri. Den første egentlige tekstilvirksomhed i Midtjylland blev Clasonborg Uldspinderi i Skarrild i I 1848 anlagdes et farveri ved Stampen vandmølle i Brande. I Skærbæk kom yderligere i 1856 et uldspinderi og i Herning blev den senere Herning Klædefabrik oprettet som uldspinderi i flyttede handelsfirmaet Truelsen og Søn til Herning og opførte det, der i mange år var byens betydeligste virksomhed. I 1800 årenes sidste tre årtier bliver Herning, Hammerum og Ikast centrum for udviklingen af trikotage i Midtjylland og egnen begyndte et nyt tekstileventyr. I midten af 1900 tallet var der mere end 300 tekstilvirksomheder i Herning, mere end 200 i Ikast. Dertil kommer en lang række virksomheder i egnens øvrige byer som Sunds, Brande og Vildbjerg, for blot at nævne nogle. I 1950erne var Ikast for eksempel byen med den højeste procentandel af udearbejdende kvinder! I slutningen af 1900 tallet begyndte den midtjyske trikotageindustri, som en af de første industrier, outsourcing af produktionen, og i dag er hele amtets tekstilproduktion ved at være gennem en total ændring. Firmaerne, hvis de ikke er ophørt, er nu mere handelsfirmaer end fabrikker. I Herning er Herning Klædefabrik blevet til museum med oprettelsen af Textilforum i I Hammerum er endnu bevaret fabriksbygninger fra omkring 1900, men for dem alle gælder det, at de i dag benyttes til andet formål. Det gælder Jensen & Stampe, Niels Larsen og Jacob Jensen og Co. I Ikast er imidlertid bevaret en af byens tidligste tekstilfabrikker, Leopard, der dog præges af stærk forfald, efter at produktionen er ophørt. I 1950erne skabte brødrene Aage og Mads Eg Damgaard et særligt forhold mellem deres tekstilfabrikker og fremtrædende unge danske kunstnere og arkitekter. Dette præger i betydelig grad industrimiljøet i Herning-området endnu i dag, specielt miljøet omkring fabriksalleen mellem Herning og Hammerum og Birk Centerpark. Aage Damgaards Angli er således den eneste fredede industribygning i amtet. Et væsentligt større industrimiljø omkring tekstilindustrien i Midtjylland bør fastholdes, før det forsvinder eller ændres voldsomt. Hovedveje og jernbaner Ringkøbing amts infrastruktur blev i overvejende grad fastlagt i årene Først kom amtets hovedveje i 1840erne og 1850erne, og i 1860erne og 1870erne var det jernbanernes tid. Bedre veje og jernbanerne forbedrede mulighederne for udnyttelsen af de midtjyske heder og opdyrkningen af hederne forstærkedes betydeligt. Transporten af varer til og fra hedeegnene var ikke længere en hindring for hedebruget og de mange nye stationsbyer blev små centrer for handel, håndværk og småindustri. Banen Langå-Struer etableredes i årene I 1875 åbnedes den vestjyske længdebane fra Struer over Holstebro til Ringkøbing og Skjern åbnedes banen fra Silkeborg til Herning og i 1881 var banen ført igennem til Skjern. I 1879 tog man Vemb-Lemvig banen i brug og i 1899 blev den taget i brug til Harboøre og senere til Thyborøn. I 1904 åbnedes banen Holstebro-Herning og videreførtes til Brande i I 1906 var Herning-Viborgbanen ind over Alheden etableret og privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj åbnedes i 1911 og blev fortsat til Holstebro i Havne Med hensyn til søfarten blev 1900 tallets første årtier væsentlige for amtet. Længe havde havnen i Ringkøbing været den betydeligste, men i fik både Lemvig og Struer havnebassiner. Med gennembruddet af Agger Tange i 1839 fik de to Limfjordsbyer tæt adgang til Vesterhavet, hvilket fremmede handelen og skibsfarten. Havnene fik stor betydning for de to Limfjordsbyers næringsliv. For teglværkerne i både Lemvig og Struer var den lette transport af søvejen af stor betydning for afsætning af mursten. I opførte staten Thyborøn Havn. Hermed fik vestkystfiskeriet helt nye muligheder og en driftig fiskerby udvikledes hastigt ved sydsiden af den forblæste Aggerkanal 6

7 til nu at være Danmarks næststørste fiskerihavn. I 1931 stod to andre fiskerihavne i amtet færdig, Hvide Sande og Torsminde. Især Hvide Sande havde vokseværk og er i dag landets 5. største fiskerihavn, men den største med hensyn til landing af rødspætter og tunger til konsum. EU's fiskeripolitik er i dag i vidt omfang afgørende for disse havnes fremtidige udvikling. Slagterier og mejerier Landbrugets omstilling fra overvejende planteproduktion til øget husdyrproduktion i 1870erne og 1880erne frembragte behovet for slagterier, mejerier og foderstoffirmaer. I løbet af få år opstod disse firmaer som andelsforetagender ejet og drevet af landmændene selv. Enkelte privatslagterier, privatmejerier og private møllere var dog i mange år af stor betydning. I Holstebro var der slagteri fra 1850erne, men med Magnus Kjærs overtagelse i 1879 blev Holstebro Svineslagteri af stor betydning. I 1890 fik Herning sit svineslagteri og i 1898 åbnede Dideriksens Eksportslagteri i Hjerm. Lemvig Slagteri startede i 1908 og Struer Svineslagteri etableredes i 1913, men først i 1929 fik Skjern slagteri. Kreatureksportør Iver Lundgaard etablerede sit eksportslagteri i Holstebro i Fjerkræslagterier opstod i Herning 1933, Struer 1935, Skjern 1936 og Vinderup I de senere år er en stor del af disse enten nedlagt eller fusioneret. Ringkøbing amt fik sine mejerier i 1880erne og 1890erne som landets andre egne. Det var et eller flere mejerier for hvert sogn. Nogle steder blev der mange, fordi religiøse modsætninger førtes ind på mejeriområdet, så vi fik søndagshvilende mejerier og mejerier som også arbejdede om søndagen. I 1960erne begyndte mejerifusionerne for alvor. Man begyndte at transportere mælken fra gårdene til mejerierne i tankbiler. Hermed blev afstandene mellem leverandørerne og mejeriet ikke længere af så stor betydning, og de små mejerier kunne ikke alene bære de store investeringer. En række mejerier samledes omkring Skærum Mejeri i Vestjysk Mejeriselskab. I Holstebro blev mejeriet Fuglsang det samlende mejeri, og da ideen om et landsdækkende mejeriselskab opstod, blev Fuglsang eller Holstebro Andelsmejeri fra 1978 en væsentlig afdeling af Mejeriselskabet Danmark som i dag hedder Arla Food. Næsten alt smør produceres i dag i Holstebro, det samme gælder mange smøreoste og store mængder mælkepulver. Samtidig opbyggede MD store afdelinger syd for Videbæk og i Nr. Vium og Troldhede. Mere end en fjerdedel af mejeriproduktionen i Danmark sker i dag i Ringkøbing amt som et udtryk for, at malkekøerne er flyttet vestpå. Landbrugsmaskineindustrien Landbrugets mekanisering i 1900 tallet har ligeledes givet basis for et meget stort antal landbrugsmaskinfabrikker, hvoraf en del stadigvæk eksisterer. Utallige smede- og maskinefabrikker har leveret maskiner til landbruget. De fleste havde overvejende lokal betydning, men mange af dem fik et nationalt og endda internationalt marked. Vestjyden i Lemvig blev i mellemkrigsårene og efter 2 verdenskrig en af de store, men bukkede under i 1960erne. Tim Maskinfabrik blev ligeledes en af de kendte i branchen, men det blev Vestas, som overlevede. Ikke på grund af dets oprindelige produktion af landbrugsvogne, men på grund af vindmølleindustrien. Bonus vindmøllen har ligeledes sin oprindelse i landbrugsmaskinindustrien, hvorfor amtets landbrugsmaskinindustri på denne måde fik international betydning i 1980erne og har det stadigvæk. Industrimiljøet i smedebyen Lem er i dag i særklasse. Mange mindre virksomheder kunne nævnes i denne gruppe, f.eks. Bonnet Maskinfabrik ved Lemvig som er specialister i tandhjul. Kartoffelcentraler Ligeledes med udgangspunkt i landbrugsproduktionen opstod i 1917 i Brande Andelskartoffelmelscentralen Midtjylland, og da hele kartoffelmelsproduktionen organiseredes efter Kanslergadeforliget i 1933 med dannelsen af KMC (Kartoffelmelscentralen) kom der yderligere i 7

8 Ringkøbing amt en kartoffelmelsfabrik i Videbæk. Den sidste er nu nedlagt, men fabrikken i Brande er nu hovedafdeling i KMC, som har fabrikker i Karup og Toftlund i Danmark, samt i østen. Energiressourcer. Tørv og brunkul. I begyndelsen af 1900 årene voksede behovet for energi betydeligt. Indtil slutningen af 1800 tallet havde hedebefolkningen mest benyttet lyngtørv som brændsel til opvarmning, madlavning, brænding af jydepotter, teglsten osv. Fra 1877 havde man gravet tørv i stort omfang fra højmosen ved Bølling Sø i amtets østligste spids. Med tørvegravningens industrialisering blev mosetørv erstatning for lyngtørvene, som med hedernes opdyrkning ikke længere kunne graves i tilstrækkeligt omfang. Da den sidste tørvefabrik standsede driften i 1970 ved Klosterlund havde mere end 50 fabrikker gennem årene fjernet ca. 15 millioner kubikmeter tørv fra moserne ved Engesvang, Moselund og Pårup! Især under 1. og 2. Verdenskrig var produktionen enorm. I flere årtier lå Danmarks to mest produktive tørvefabrikker ved Bølling Sø, henholdsvis Engesvang Tørvefabrikker med ca. 25 millioner tørv og Moselund Tørvefabrikker med ca. 20 millioner tørv. Andre betydelige tørvemoser var f.eks. moserne ved Blåhøj i Brande Kommune, Hvide Mose i Ejsing sogn, moserne i Resen og Humlum, samt Knudmose ved Herning. Men mange andre moser kunne nævnes i amtet. Under 2.Verdenskrig var udvindingen af brunkul i amtets store brunkulslejer i Søbyområdet, Haunstrup, Fjelstervang, Nr. Vium, Troldhede, Abildå m.fl. steder ligeledes omfattende og blev en væsentlig del af landets energiforsyning i krigs- og efterkrigsårene. Også brunkulsgravningen ophørte i Tørvemoser ligger spredt ud over det meste af landet, selv om nogle af de store tørvemoser fandtes i Ringkøbing amt, men brunkulslejerne findes næsten udelukkende i Ringkøbing amt og er dermed en særegen historie for amtet. De gamle brunkulsgrave er delvis tilplantet eller gror til med selvsåede træer og buske. De meget karakteristiske råstofområder er i dag under hastig forandring, på trods af plejeforanstaltninger. I Ringkøbing amt findes 3 endnu fungerende vandkraftværker, Brande Elværk, MES, begge ved Skjern Å, og Vandkraftscentralen ved Storåen øst for Holstebro. Ældst er det velbevarede Brande Elværk fra Særlige industrier I Ringkøbing amt findes i dag en række industrier, som findes her af grunde, som overfladisk set måske er tilfældige. Radio og fjernsynsfabrikken B&O i Struer begyndte i et loftsværelse på godset Quistrup ved Struer. I dag er det Danmarks eneste radio og fjernsynsfabrik. En anden fabrik i denne gruppe er Cheminova. Den opførtes på Rønland mellem Harboøre og Thyborøn i 1953, fordi fabrikkens ledelse her mente, at man kunne producere i fred for alle miljøkrav, miljømyndigheder og miljøaktivister. Cheminova fik stor økonomisk betydning for Ringkøbing amt, og dens historie er et godt eksempel på den kemiske industris udvikling og tilpasning til stadig strengere miljøkrav til produktionsforholdene og effekten på omgivelserne. En unik lille fabrik er Hornvarefabrikken Husflid i Bøvlingbjerg. Det er nærmest en protoindustri, som viderefører traditionen fra hornskemagerne i Nees med fremstilling af hornskeer og utallige andre ting. Lille, men interessant. Under første verdenskrig opstod flere lyngmelsfabrikker, som formalede lyng til mel. Det blev benyttet til foder men vist også eksporteret til Tyskland til at blande i mel til brød. Der blev bygget lyngmelsfabrik i Grove i 1917, i Brande, Herning og Faare i Lyngmelsfabrikkernes drift ophørte efter få år. I Brande blev vandturbinen i 1922 gjort til en del af MES vandkraftværket. 8

9 Tekstilindustrier i Herning, Birk og Hammerum I Hammerum og Lysgård herreder udvikledes fra 1500 tallets slutning og frem til 1800 tallet en meget betydelig husflidsproduktion af strikkede uldvarer, hovedsagelig strømper, hoser eller underbukser, trøjer, vanter og huer. En betydelig eksport af uldne strikkevarer fandt tidligt sted til især København, Hamborg-Altona og Amsterdam. Produktionen fandt sted som husflid i hjemmene på såvel gårde som huse. Tidligt lærte både piger og drenge at strikke, ofte i seks-syv års alderen. I de midtjyske hedeegne var hele befolkningen således involveret i uldbinderiet. Afsætningen sørgede hosekræmmerne for. Et omfangsrigt netværk af hosekræmmere, kommissionærer og opkøbere fordelte varerne på det nationale og internationale marked. I midten af 1800 tallet blev husflidsproduktionen suppleret med de første uldspinderier, der således introducerede den industrielle produktionsform, Clasonsborg Uldspinderi i 1840, Skærbæk Uldspinderi i 1856 og Herning Uldspinderi i Uldspinderierne forsøgte ikke at udkonkurrere husflidsproduktionen, men forsøgte nærmere at supplere hjemmestrikkerne, ved at lette arbejdet med at karte og spinde ulden, så binderne kunne koncentrere sig om at strikke. I 1883 flyttede Søren Truelsen på Vesterholm ved Herning sit handelshus etableret ved bevilling fra 1827 til stationsbyen Herning. Her anlagde Truelsen Hernings første rigtige trikotagefabrik med moderne strikkemaskiner. Søren Truelsen fortsatte handelsvirksomheden og måske er det den fortsatte kontakt med lokalbefolkningen der gør, at Truelsen ved siden af fabriksvirksomheden i stor målestok også anvendte forlagsvirksomhed. Hen ved 300 strikkemaskiner var gennem årtier udstationeret i private hjem hos strikkere, som Truelsen forsynede med garn og købte strikkevarerne fra. Mange strikkere eller vævere, som de ofte kaldte sig, blev senere selvstændige fabrikanter. Især i Hammerum opstod der mindre trikotagefabrikker i slutningen af 1800 tallet. Trikotageindustrien er vist det eneste danske eksempel på en husflids- eller hjemmeproduktion som naturligt udvikler sig til en rigtig moderne industri. I begyndelsen af 1900 tallet øges antallet af trikotageindustrier i områdets stationsbyer med Herning, Hammerum og Ikast som de betydeligste. Husflidsproduktionen ophører helt. Med slutningen af 1930erne begynder en meget betydelig vækst i trikotageindustrien at gøre sig gældende, godt hjulpet af importrestriktioner efter valutacentralens oprettelse. 2. verdenskrig er en gylden tid for afsætningen af alle slags beklædninger, men produktionen begrænses dog på grund af manglende råmaterialer. Efter krigen, og efter Koreakrigens afslutning i 1953, blomstrer trikotageindustrien som aldrig før. Sidste halvdel af 1950erne og hele tiåret er trikotageindustriens absolutte højdepunkt med hensyn til vækst i såvel produktion som antallet af fabrikker. Denne voldsomme vækst i produktion, beskæftigelse, virksomheder, indtjening, transportbehov, kapitalomsætning, krav om uddannelse, kulturelle behov og fritidsbeskæftigelse kom til at sætte sig varige spor i Herning-Birk-Hammerum området. Den voldsomme erhvervsudvikling især indenfor tekstilområdet gjorde det tvingende nødvendigt for kommunerne at planlægge infrastrukturen, byudviklingen og uddannelsesmulighederne. De gode konjunkturer indenfor tekstilbranchen var i denne periode drivkraften, reaktoren, bag det hele. Et meget karakteristisk træk for denne periodes tekstiludvikling er, at der fortsat kommer flere nye fabrikker til end der nedlægges. Først i 1970erne og senere begynder den internationale konkurrence at medføre nedlægninger af fabrikker og en 9

10 begyndende strukturudvikling i retning af sammenlægninger til store koncerner med internationale afdelinger. Det er desuden en meget væsentlig del af historien, at udviklingen i de sidste halvtreds år i høj grad prægedes af initiativrige fabrikanter, som havde evner og økonomisk formåen til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, kunstnere, byplanlæggere og designere. Skal man ved bevaring af industribygninger og tilknyttede anlæg fortælle de væsentligste træk i denne tekstilhistoriske udvikling, kan det ikke gøres ved en enkel bygning eller et enkelt fabriksanlæg. Derfor vil det følgende afsnit være et forsøg på at vise, hvorledes den i dag bevarede industrielle bygningskultur langs Silkeborgvej og Hammerum Hovedgade med enkelte afstikkere tilsammen fortæller de væsentligste faser i den industrielle tekstilhistorie med de tilknyttede led i samfundsudviklingen. I det følgende vil den østlige del af Herning, Birk-området og enkelte fabrikker i Hammerum blive opfattet som ét stort industriminde. Trikotagefabrikker i Hammerum. Ældste periode indtil ca. 1925: I Hammerum grundlagde Iver Nielsen i Birk en trikotagefabrik allerede i Nogle år senere flyttede han virksomheden til det der i dag har adressen Hammerum Hovedgade 95A. Fabrikken fik senere navnet Jensen & Stampe. Den ældste bygning fra omkring 1890 er endnu bevaret, lettere ombygget indvendigt til lejligheder. Bygningen er i 2 etager og blev oprindelig benyttet som væveri og systue. I 1920 opførtes en større bygning, hvor strikkemaskiner fremover fik deres plads. Også denne bygning er bevaret i ombygget stand til lejligheder efter fabrikkens ophør i Jensen & Stampes ældste bygning er også Hammerum herreds ældste tekstilbygning. Den ældste fabriksbygning i Hammerum herred, Jensen og Stampe i Hammerum. Kun et par år efter at Iver Nielsen startede fabrik begyndte Niels Larsen fra Vallerbæk i 1872 at strikke for sig selv på en indkøbt valsevæv. Han havde netop erhvervet en ejendom i Gjelleruplund, hvor han i en årrække arbejdede på sin væv. Varerne afsatte han hovedsagelig til Søren Truelsen på Vesterholm. I 1883 flyttede Niels Larsen sin virksomhed til gården Hammerumholm. Denne er nu nedrevet for at give plads for vejen Ny Gjellerupvej. I 1917 opførte Niels Larsens enke og sønnen Otto Larsen en ny fabriksbygning med gavlen ud mod Hammerum Hovedgade. Her fungerede fabrikken frem til dens ophør i I slutningen af 1990erne indrettedes bygningerne til lejligheder, men den karakteriske gavl ud mod Hammerum Hovedgade blev bevaret uændret. På gården Birkelyst i Birk (Industrivej Nord 17) begyndte Jacob Jensen fabriksvirksomhed. Han dannede kompagniskab med flere og mindskede derved risikoen. Fabrikken udviklede sig godt og i 10

11 1910 flyttede Jacob Jensen & Co produktionen til Elmegade i Hammerum. I 1922 byggedes en ny fabriksbygning og igen i 1947 opførtes en ny 3 etages bygning ved siden af den gamle. Efter 2. Verdenskrig tog firmaet efterhånden navneforandring til Hammerthor. Under dette navn lever firmaet endnu, og det er formentlig den eneste nulevende trikotagevirksomhed, hvis oprindelse går tilbage til 1800 tallet. Bygningerne i Elmegade er nu indrettet til boliger og fabrikkens lokaler er flyttet til Hammershusvej i Herning. De tre nævnte virksomheder indgår i dag, på trods af de nødvendige bygningsændringer for at tjene til boligformål, som væsentlige elementer i Hammerums kulturmiljø. Historisk knytter de sig til nogle af Hammerum herreds tidligste grundlæggere af tekstilvirksomheder. Alle begyndte de på bar bund på en landejendom og flyttede efter nogle år virksomheden til Hammerum. Ingen af dem valgte at ekspandere virksomheden ud på de nye industriarealer i Birk i 1950erne og 1960erne. Derfor blev deres bygninger formentlig delvis bevaret til nutiden. Jensen & Stampe og Jacob Jensen & Co placerede sig ganske tæt ved Hammerum Station, hvilket lettede transporten af varerne betydeligt. Jernbanen og stationen var af stor betydning for industrien i de første mange årtier. Silkeborgvej-området i Herning i mellemkrigsårene og frem til omkring 1965: På Silkeborgvej i Herning og i de omliggende gader udvikledes i 1930erne et meget stort antal trikotagefabrikker. Mange af dem var frem til omkring 1970 virksomheder med medarbejdere. Enkelte blev endnu større og nogle få af disse kom til at dominere billedet i den sidste vækstperiode, blandt andet i Birk-området. Er udviklingen i århundredets begyndelse i Hammerum overskueligt, er den næsten overvældende kaotisk i Herning i århundredets midte, hvor der i flere årtier er omkring 300 tekstilvirksomheder. Mange af dem er dog små virksomheder. For at give et indtryk af området omkring Silkeborgvej i perioden skal en del virksomheder med oprindelse i mellemkrigsårene og lige efter 2 verdenskrig nævnes. Oplysninger på antallet af medarbejdere er fra 1960erne: Jens Krøjgaards Trikotagefabrik grundlagt i Sjællandsgade arbejdere. A/S Edelweis på Silkeborgvej grundlagt i medarbejdere. Midtjydsk Konfektion i Th. Nielsensgade grundlagt medarbejdere. Creda skjortefabrik grundlagt 1932 på Silkeborgvej. 75 medarbejdere. Niels Lauridsens Trikotagefabrik grundlagt 1934 på Silkeborgvej. 90 medarbejdere. A/S Chr. Meldgaard Jensens modestrikvarer grundlagt 1934 på Kaj Munks Vej. 80 medarbejdere. I/S Barü & Rüba slips og strikvarer grundlagt 1938 på Silkeborgvej. 54 medarbejdere. A/S Martin Kragh-Schwarz børnetøj grundlagt i 1946 i Olufsgade. 50 medarbejdere. C.A. Klosters Kjolefabrik grundlagt 1955 på Silkeborgvej. 65 medarbejdere. Men de tre betydeligste mangler endnu: Niels Krøjgaards Trikotagefabrik i Th. Nielsensgade 87 opført i medarbejdere. A/S Mads Eg Damgaards Fabrikker (Egetæpper) grundlagt 1938 i Dalgasgade, men kort efter flyttet til Silkeborgvej. 170 medarbejdere. Angli Skjorter (Aage Damgaard) grundlagt 1940 på Silkeborgvej. 254 medarbejdere. 11

12 Disse fabrikker begyndte ofte som helt små virksomheder, der efterhånden som omsætningen voksede, blev udbygget adskillige gange. Bygningerne var derfor tydelig præget af gentagne udvidelser, tilbygninger, ombygninger osv. Ved opførelser tænkte man mest på plads, funktionalitet og økonomi. Bygningerne var alt andet end prangende. Men i 1930erne var der en enkelt undtagelse. Niels Krøjgaard havde begyndt sit arbejdsliv som hyrdedreng otte år gammel og som ung mand på 19 år begyndte han at gå ud med uldposen. 27 år gammel startede han i 1918 trikotagefabrik i Smallegade i Herning. I begyndelsen af 1930erne var den tidligere hyrdedreng og uldkræmmer, trikotagefabrikant Niels Krøjgaard, ubestrideligt Hernings største skatteyder. I 1936 opførte han en ny fabriksbygning formet som en karre i 2 etager i Th. Nielsensgade 87. Arkitekt var kreditforeningsdirektør J.P. Møller, Herning. Det var solidt byggeri. I 1939 opførte Niels Krøjgaard en ny villa på Silkeborgvej til sig selv og familie. Villaen blev i folkemunde kaldt for Lille Marselisborg. Den jordnære og beskedne hyrdedreng havde opført Hernings største og smukkeste villa som Truelsen havde gjort det en generation tidligere i Dalgasgade. Niels Krøjgaards trikotagefabrik i Th. Nielsens Gade 87. Foto: P. Vad

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Vi kan lide at tro at vort koncept er skræddersyet til at dække Deres behov - skal vi gå efter mere?

Vi kan lide at tro at vort koncept er skræddersyet til at dække Deres behov - skal vi gå efter mere? 1 Angli har de sidste 66 år lavet skjorter af høj kvalitet, hvilket har givet en stor viden om både design og produktion. Angli s skjorter holder sig pæne - også efter mange ture i vaskemaskinen. Angli

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk

Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk Af Tine Froberg Mortensen & Kristine Holm-Jensen Sporene efter tekstil- og beklædningsindustriens historie, f.eks. i form af gamle fabrikker,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956

Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Ved dette blev deres liv Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Hanne og Jens Aage Dalgaard er begge fødte i Feldborg og gifter sig i 1948. Ved den

Læs mere

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk

Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Tekstilbyen Herning Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Projektrapport: Kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv i Herning Af

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Kulturudvalget. KUU alm. del - Bilag 201 Offentligt. Kulturudvalget

Kulturudvalget. KUU alm. del - Bilag 201 Offentligt. Kulturudvalget Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 201 Offentligt Kulturudvalget Indenlandske studietur Den 23. - 25. august 2006 Deltagerliste Kulturudvalget: Kim Andersen (V), formand Leif Mikkelsen (V) Ellen Trane

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Skulpturen på Havnepladsen

Skulpturen på Havnepladsen Skulpturen på Havnepladsen Det startede ca. marts 1991, hvor Broager Kommune havde planer om at opføre noget kunst på Havnepladsen i Egernsund. Borgerforeningen tog affære, og et udvalg - sammen med en

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor:

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor: ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT Forplejningssponsor: Herning100 Herning Orienteringsklub Find vej i I 1913 blev Herning købstad. Det var en tid, hvor udviklingen tog fart med mange nye tekstilvirksomheder

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Velkommen til Erhvervsrådets generalforsamling

Velkommen til Erhvervsrådets generalforsamling Velkommen til Erhvervsrådets generalforsamling 2014 Dagsorden for generalforsamling 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af beretning for det forløbne år til godkendelse 3. Forelæggelse af revideret regnskab

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

K 2009 Århus-Silkeborg-Herning-Skjern MANDAG-FREDAG dog ikke 5/6 13:27 13:32

K 2009 Århus-Silkeborg-Herning-Skjern MANDAG-FREDAG dog ikke 5/6 13:27 13:32 Endelige Århus-Silkeborg-Herning-Skjern Gyldig fra 11. januar til 12. december 2009 MANDAG-FREDAG dog ikke 5/6 TOGNUMMER 5303 5305 5313 5315 5317 5319 5321 5325 5327 5331 5333 5337 5339 5343 5345 5349

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990

Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990 Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990 Rapport over projektet Typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer 1870-1990. Af Tine Froberg Mortensen og Kristine Holm-Jensen,

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Kunst i Selde 2013-2114 1 Birgitte Kristensen 2 Marianne Jørgensen 3 Marianne Jørgensen. Skulpturlandsby selde 2015

Kunst i Selde 2013-2114 1 Birgitte Kristensen 2 Marianne Jørgensen 3 Marianne Jørgensen. Skulpturlandsby selde 2015 3. Da Winti 8 7 2 5 Kirken 10 Skulpturlandsby selde 2015 1 Camilla Berner 2 Cecilie Bendixen 3 Jørgen Carlo Larsen 4 Torgny Wilcke og Ellen Hyllemose 5 Karin Lorentzen 6 Eva Steen Christensen 7 Henrik

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Sag 12.030 Huset Campen Viborgvej 155 A, 8210 Aarhus V 498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

Fra hedebrug til tekstilfabrik

Fra hedebrug til tekstilfabrik Hjemmesidens opbygning Fra hedebrug til tekstilfabrik Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde Byggeselskab Mogens de Linde Sag 12.006 HUSET CAMPEN Viborgvej 155, 8210 Århus V Ovenpå Fakta tilbydes nybygget lejemål 425 m2 QR kode 12.006 Nyopførelse Hasle/Campen Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Jysk håndværk når det er bedst byggeri med hjertet

Jysk håndværk når det er bedst byggeri med hjertet Jysk håndværk når det er bedst byggeri med hjertet Vi er en familie af håndværkere, som har specialiseret sig i at bygge huse i provinsen Et hus er ikke bare et hus, det er et hjem, hvor der skal være

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

1.0 Projektbeskrivelse

1.0 Projektbeskrivelse Åben Vand i Rønde Forord Den selvejende institution Åben vand blev stiftet i 1996, med det formål at tilføre kunstværker af høj kvalitet til borgerne i den daværende Rønde kommune (nu Syddjurs Kommune),

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

DELTAGERLISTE TEMAMØDER- ERHVERVSPOLITIK

DELTAGERLISTE TEMAMØDER- ERHVERVSPOLITIK DELTAGERLISTE TEMAMØDER- ERHVERVSPOLITIK Maj 2012 TEMAMØDE - ENERGI, KLIMA & MILJØ Afholdt d. 26. januar 2012 Østermark Entreprenørforretning Jens Erik Henriksen Langagervej 3 Asp ProEnergi Skafti Halldórsson

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere