Industriminder i Ringkøbing amt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriminder i Ringkøbing amt."

Transkript

1 Industriminder i Ringkøbing amt. Ved Søren Toftgaard Poulsen Herning Museum 2005

2 Indholdfortegnelse: Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. side 4 Tekstilindustrier i Herning, Birk og Hammerum side 9 Herning Stationscenter, Godsterminal, Postcenter med Pakkepost og aflastningsgaden Dronningens Boulevard side 41 Herning Klædefabrik Textilforum side 50 Bang & Olufsen A/S side 57 Bjørndal Kalkværk side 62 Cheminova A/S side 65 Thyborøn Havn side 68 Bonnet Maskinfabrik side 74 Hornvarefabrikken Husflid side 77 Skjern Vindmølle side 79 A/S Vald Birns Jernstøberi og Maskinfabrik side 81 Arla Food. Side 86 Orlic Tobacco Compagny A/S Tidligere A/S R.Færchs Handels- og Industriaktieselskab og A/S R. Færchs Fabrikker. Side 88 Vestas Wind Systems A/S side 94 Poul Christensens Trikotagefabrik, Leopard Undertøj side 98 Martensen A/S side 100 Remisen side 102 Brande Elværk og M. E. S. Elværk side 103 Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i Brande side 104 Siemens Wind Power A/S Tidligere: Bonus Energy A/S side 107 2

3 Brunkulsgravning side 108 Tjæreovnene i Hesselvig Plantage side 118 Litteratur om industrier i Ringkøbing Amt side 121 Fredede industriminder i Ringkøbing amt: side 131 3

4 Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. Tobaksindustrien Den første spæde begyndelse til en industriel udvikling i Ringkøbing amt fandt sted i slutningen af 1700 tallet. Købstaden Ringkøbing udviklede små fabrikker, som måske ikke afveg væsentligt fra håndværksteder. En apoteker Broager oprettede i 1780 en lille lak og chokoladefabrik med 1 håndlanger og 1 dreng som medarbejdere. I 1787 gik en gruppe af byens betydeligste købmænd sammen om at oprette en tobaksfabrik og i 1791 oprettede den ene af købmændene, Jens Harpøth, garveri og læderfabrik. I 1801 kom en kartefabrik til og i yderligere en tobaksfabrik. I 1811 og 1817 kom endnu to tobaksfabrikker til. Disse virksomheder var tæt knyttede til handelen. I 1830 fik Ringkøbing endnu en tobaksfabrik. Lemvig fik sin første tobaksfabrik i 1837, men det var først med R. Færchs Tobaksfabrik i 1869 at Holstebro blev tobaksby. Omkring 1900 opkøbte Færch efterhånden andre tobaksfabrikker i området og senere blev R. Færch enerådende i amtet medarbejdere havde Færch i en periode og var i mange år Holstebros mest betydningsfulde industrivirksomhed. Færch fusionerede i sidste halvdel af 1900 tallet med andre og lever som sådan videre i det der i dag hedder Orlic Tobacco Compagny. Holstebro er nu et af de få steder i Danmark, hvor der endnu produceres tobaksvarer. Mergel og kalk I landdistrikterne fandt der også en begyndende industriel udvikling sted i årene omkring Enkelte tiltag var dog ældre. I 1700 årene begyndte man i Vestjylland at interessere sig for opdyrkning af hederne. Det var i begyndelsen hovedgårdene, som havde den interesse, men frasalget af fæstegodset fra mange vestjyske godser i årene efter 1757 gav også mange gårdmænd interesse for at udvikle deres landbrugsbedrifter. Fra 1740erne ved vi, at man flere steder begyndte i øget omfang at tilføre jorden kalk i form af mergel og kalk fra amtets få kalklejer. Hermed begyndte den råstofudvinding, som skulle kulminere i 1900 tallet. Kalkgravene på Thyholm, f.eks. Bjørndal, ved Vejrum, Hjerm og Sevel leverede i vid udstrækning gødningskalk til landbruget. I 1746 vides det, at godsejeren på Sindinggård mellem Herning og Holstebro gravede mergel i Kvindvad i større stil, muligvis som det første sted i landet (Traps 1. udg.). I 1879 etableredes landets første egentlige mergelbane, Damholt-Hodsager Mergelbane, som blev drevet ved hestekraft. Mergelen blev gravet i Damholt og Brunbjerg i Bording. Senere opstod andre store mergelgrave som følge af Hedeselskabets oprettelse af mange mergelselskaber rundt om i sognene. Ved Bur blev der et stort mergelleje, men mange andre steder kunne nævnes. Vestjyllands Mergelforsynings mergellejer blev Rindumlejet ved Ringkøbing og Damhuså ved Vemb. Men stadigvæk findes mange små mergelgrave i ådale og bakker, hvor amtets landmænd har brudt mergel i tallet. Teglværker I slutningen af 1700 tallet begyndte en ændring af byggeskikken til grundmursbyggeri at skabe et marked for teglsten. Rundt omkring i sognene opstod mange mindre teglovne med en kapacitet på kun nogle få tusinde sten. Normalt anses opførelsen af teglovne at være et fænomen, som først bredder sig langs vestkysten og derfra ind i mod Jyllands indre. Ikke desto mindre påvises arkæologisk i disse år mange teglovne fra omkring 1800 i Herningområdet. Mange steder i amtet er der bevaret synlige spor af disse bondeteglovne og nogle af dem burde sikres ved fredning. I den ældre litteratur, f.eks. TRAPs 1. udgave, er der nævnt mange teglovne i sognene langs den jyske vestkyst. Stadil, Hee, Staby m. fl. sogne har et stort antal teglovne, men sandsynligvis er kun et fåtal nævnt i litteraturen. Mange af disse teglovne var i begyndelsen kun til selvforsyning med sten til et 4

5 gårdbyggeri, men mange af dem fortsatte brændingen af sten med salg for øje og udviklede sig til større teglværker, hvis tilstedeværelsen af ler og transportforholdene gjorde det muligt. Struer Teglværk oprettedes 1835 og Lemvig Teglværk i Begge kom de til at nyde godt af havets gennembrud i Agger Tange, hvorved sejladsen til fjernere egne forbedredes meget. I Struer kom yderligere Overhoved Teglværk til 1881, på Lemvigegnen Strande Teglværk i 1895, Ellemose Teglværk i Længere sydpå var der Vosborg Teglværk ved Skærum, senere Skærum Teglværk. Fladmose Teglværk i Idom og Tradsbjerg i Måbjerg. Hasselholt Teglværk lå nord for Vinderup. Ved Herning udviklede Holtbjerg og Langvadbjerg Teglværker sig og i Sinding Visgård Teglværk. Længere mod øst i amtet fandtes Pårup Teglværk og som måske den ældste: Frederiksværk i Bording, som havde brændt sten til kartoffeltyskernes kolonigårde på Skygge, Juliane og Christianshede. I amtets vestligste og sydlige del var der Grønbjerg, Alkærsig, Forsum, Brosbøl og Lønborggårds Teglværk. Mange flere kunne nævnes, men de nævnte understreger, at mursten, tagsten og drænrør blev en stor artikel i tallet. I dag er de alle nedlagte. En omfattende udvidelse af byggeriet såvel på landet som i byerne skabte i begyndelsen af 1900 tallet et væld af cementstøberier. I nogle årtier var cementsten og cementtagsten et billigt og ofte benyttet byggemateriale især på husmandssteder og til beskedne boligbyggerier. Som et alternativ til cementtagsten udvikledes tagpap omkring Møllerne Ved amtets vandmøller skete der ligeledes en industriel udvikling i første halvdel af 1800 tallet. Brændevinsbrænderier, stampemøller, benmøller og enkelte papirmøller. De vestjyske åers ringe muligheder for større vandkraftsudnyttelse satte dog snævre grænser for udviklingen af industrier drevet af vandkraft. Særligt skal nævnes Ny Mølle Papirfabrik i Lem oprettet i Den kom til at levere karduspapir m.m. til de nye tobaksfabrikker i Ringkøbing blandt andre. Papirfabrikken i Ny Mølle klarede sig i hundrede år. Det gjorde de senere papirfabrikker i Rindum oprettet i 1834, Hee Papirsfabrik, Bording Papirfabrik ved Bording vandmølle og Pappapirsfabrikken ved Clasonborg ikke. Selv om de gamle papirfabrikker for længst er ophørt, laves der endnu papir i Ringkøbing amt, idet Skjern Papirfabrik, der er en del af Hartmann koncernen. Men møllerne blev andet end papirfabrikker. Benmøllerne lavede gødning af indsamlede knogler fra dyr og da foderstofindustrien opstod senere i 1800 tallets slutning blev navnet mølle ofte en fast del af navnet på foderstofforetningerne. Møllerne var ikke kun oprindelige vandmøller, men i lige så høj grad vindmøller. I dag er foderstofbranchen som de fleste andre fusioneret, men endnu eksisterer der nogle: Vinderup Mølle, Vildbjerg Mølle osv. Skjern Vindmølle er derimod bevaret som museum. Jernstøberierne Omkring 1850 dukker de første jernstøberier og maskinfabrikker op og mod århundredets slutning har næsten alle amtets byer et eller flere jernstøberier. Den første er Ringkøbing Jernstøberi Den næste er Holstebro Jernstøberi oprettet 1862 og i 1870erne etableredes et jernstøberi i Lemvig af Brdr. Hestbech etablerede jernstøber Birn sig også i Lemvig, men flyttede 1895 til Esbjerg og året efter i 1896 til Holstebro. I Skjern var der i 1885 etableret jernstøberi og Herning Jernstøberi blev etableret i I dag er firmaet Vald. Birn Danmarks største jernstøberi med en større afdeling i England. Herning Jernstøberi har flyttet produktionen til Holstebro, der således må siges at være amtets væsentligste by på dette område. 5

6 Tekstilindustrien I midten af 1800 tallet udviklede den midtjyske hosebindertradition sig til en egentlig tekstilindustri. Den første egentlige tekstilvirksomhed i Midtjylland blev Clasonborg Uldspinderi i Skarrild i I 1848 anlagdes et farveri ved Stampen vandmølle i Brande. I Skærbæk kom yderligere i 1856 et uldspinderi og i Herning blev den senere Herning Klædefabrik oprettet som uldspinderi i flyttede handelsfirmaet Truelsen og Søn til Herning og opførte det, der i mange år var byens betydeligste virksomhed. I 1800 årenes sidste tre årtier bliver Herning, Hammerum og Ikast centrum for udviklingen af trikotage i Midtjylland og egnen begyndte et nyt tekstileventyr. I midten af 1900 tallet var der mere end 300 tekstilvirksomheder i Herning, mere end 200 i Ikast. Dertil kommer en lang række virksomheder i egnens øvrige byer som Sunds, Brande og Vildbjerg, for blot at nævne nogle. I 1950erne var Ikast for eksempel byen med den højeste procentandel af udearbejdende kvinder! I slutningen af 1900 tallet begyndte den midtjyske trikotageindustri, som en af de første industrier, outsourcing af produktionen, og i dag er hele amtets tekstilproduktion ved at være gennem en total ændring. Firmaerne, hvis de ikke er ophørt, er nu mere handelsfirmaer end fabrikker. I Herning er Herning Klædefabrik blevet til museum med oprettelsen af Textilforum i I Hammerum er endnu bevaret fabriksbygninger fra omkring 1900, men for dem alle gælder det, at de i dag benyttes til andet formål. Det gælder Jensen & Stampe, Niels Larsen og Jacob Jensen og Co. I Ikast er imidlertid bevaret en af byens tidligste tekstilfabrikker, Leopard, der dog præges af stærk forfald, efter at produktionen er ophørt. I 1950erne skabte brødrene Aage og Mads Eg Damgaard et særligt forhold mellem deres tekstilfabrikker og fremtrædende unge danske kunstnere og arkitekter. Dette præger i betydelig grad industrimiljøet i Herning-området endnu i dag, specielt miljøet omkring fabriksalleen mellem Herning og Hammerum og Birk Centerpark. Aage Damgaards Angli er således den eneste fredede industribygning i amtet. Et væsentligt større industrimiljø omkring tekstilindustrien i Midtjylland bør fastholdes, før det forsvinder eller ændres voldsomt. Hovedveje og jernbaner Ringkøbing amts infrastruktur blev i overvejende grad fastlagt i årene Først kom amtets hovedveje i 1840erne og 1850erne, og i 1860erne og 1870erne var det jernbanernes tid. Bedre veje og jernbanerne forbedrede mulighederne for udnyttelsen af de midtjyske heder og opdyrkningen af hederne forstærkedes betydeligt. Transporten af varer til og fra hedeegnene var ikke længere en hindring for hedebruget og de mange nye stationsbyer blev små centrer for handel, håndværk og småindustri. Banen Langå-Struer etableredes i årene I 1875 åbnedes den vestjyske længdebane fra Struer over Holstebro til Ringkøbing og Skjern åbnedes banen fra Silkeborg til Herning og i 1881 var banen ført igennem til Skjern. I 1879 tog man Vemb-Lemvig banen i brug og i 1899 blev den taget i brug til Harboøre og senere til Thyborøn. I 1904 åbnedes banen Holstebro-Herning og videreførtes til Brande i I 1906 var Herning-Viborgbanen ind over Alheden etableret og privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj åbnedes i 1911 og blev fortsat til Holstebro i Havne Med hensyn til søfarten blev 1900 tallets første årtier væsentlige for amtet. Længe havde havnen i Ringkøbing været den betydeligste, men i fik både Lemvig og Struer havnebassiner. Med gennembruddet af Agger Tange i 1839 fik de to Limfjordsbyer tæt adgang til Vesterhavet, hvilket fremmede handelen og skibsfarten. Havnene fik stor betydning for de to Limfjordsbyers næringsliv. For teglværkerne i både Lemvig og Struer var den lette transport af søvejen af stor betydning for afsætning af mursten. I opførte staten Thyborøn Havn. Hermed fik vestkystfiskeriet helt nye muligheder og en driftig fiskerby udvikledes hastigt ved sydsiden af den forblæste Aggerkanal 6

7 til nu at være Danmarks næststørste fiskerihavn. I 1931 stod to andre fiskerihavne i amtet færdig, Hvide Sande og Torsminde. Især Hvide Sande havde vokseværk og er i dag landets 5. største fiskerihavn, men den største med hensyn til landing af rødspætter og tunger til konsum. EU's fiskeripolitik er i dag i vidt omfang afgørende for disse havnes fremtidige udvikling. Slagterier og mejerier Landbrugets omstilling fra overvejende planteproduktion til øget husdyrproduktion i 1870erne og 1880erne frembragte behovet for slagterier, mejerier og foderstoffirmaer. I løbet af få år opstod disse firmaer som andelsforetagender ejet og drevet af landmændene selv. Enkelte privatslagterier, privatmejerier og private møllere var dog i mange år af stor betydning. I Holstebro var der slagteri fra 1850erne, men med Magnus Kjærs overtagelse i 1879 blev Holstebro Svineslagteri af stor betydning. I 1890 fik Herning sit svineslagteri og i 1898 åbnede Dideriksens Eksportslagteri i Hjerm. Lemvig Slagteri startede i 1908 og Struer Svineslagteri etableredes i 1913, men først i 1929 fik Skjern slagteri. Kreatureksportør Iver Lundgaard etablerede sit eksportslagteri i Holstebro i Fjerkræslagterier opstod i Herning 1933, Struer 1935, Skjern 1936 og Vinderup I de senere år er en stor del af disse enten nedlagt eller fusioneret. Ringkøbing amt fik sine mejerier i 1880erne og 1890erne som landets andre egne. Det var et eller flere mejerier for hvert sogn. Nogle steder blev der mange, fordi religiøse modsætninger førtes ind på mejeriområdet, så vi fik søndagshvilende mejerier og mejerier som også arbejdede om søndagen. I 1960erne begyndte mejerifusionerne for alvor. Man begyndte at transportere mælken fra gårdene til mejerierne i tankbiler. Hermed blev afstandene mellem leverandørerne og mejeriet ikke længere af så stor betydning, og de små mejerier kunne ikke alene bære de store investeringer. En række mejerier samledes omkring Skærum Mejeri i Vestjysk Mejeriselskab. I Holstebro blev mejeriet Fuglsang det samlende mejeri, og da ideen om et landsdækkende mejeriselskab opstod, blev Fuglsang eller Holstebro Andelsmejeri fra 1978 en væsentlig afdeling af Mejeriselskabet Danmark som i dag hedder Arla Food. Næsten alt smør produceres i dag i Holstebro, det samme gælder mange smøreoste og store mængder mælkepulver. Samtidig opbyggede MD store afdelinger syd for Videbæk og i Nr. Vium og Troldhede. Mere end en fjerdedel af mejeriproduktionen i Danmark sker i dag i Ringkøbing amt som et udtryk for, at malkekøerne er flyttet vestpå. Landbrugsmaskineindustrien Landbrugets mekanisering i 1900 tallet har ligeledes givet basis for et meget stort antal landbrugsmaskinfabrikker, hvoraf en del stadigvæk eksisterer. Utallige smede- og maskinefabrikker har leveret maskiner til landbruget. De fleste havde overvejende lokal betydning, men mange af dem fik et nationalt og endda internationalt marked. Vestjyden i Lemvig blev i mellemkrigsårene og efter 2 verdenskrig en af de store, men bukkede under i 1960erne. Tim Maskinfabrik blev ligeledes en af de kendte i branchen, men det blev Vestas, som overlevede. Ikke på grund af dets oprindelige produktion af landbrugsvogne, men på grund af vindmølleindustrien. Bonus vindmøllen har ligeledes sin oprindelse i landbrugsmaskinindustrien, hvorfor amtets landbrugsmaskinindustri på denne måde fik international betydning i 1980erne og har det stadigvæk. Industrimiljøet i smedebyen Lem er i dag i særklasse. Mange mindre virksomheder kunne nævnes i denne gruppe, f.eks. Bonnet Maskinfabrik ved Lemvig som er specialister i tandhjul. Kartoffelcentraler Ligeledes med udgangspunkt i landbrugsproduktionen opstod i 1917 i Brande Andelskartoffelmelscentralen Midtjylland, og da hele kartoffelmelsproduktionen organiseredes efter Kanslergadeforliget i 1933 med dannelsen af KMC (Kartoffelmelscentralen) kom der yderligere i 7

8 Ringkøbing amt en kartoffelmelsfabrik i Videbæk. Den sidste er nu nedlagt, men fabrikken i Brande er nu hovedafdeling i KMC, som har fabrikker i Karup og Toftlund i Danmark, samt i østen. Energiressourcer. Tørv og brunkul. I begyndelsen af 1900 årene voksede behovet for energi betydeligt. Indtil slutningen af 1800 tallet havde hedebefolkningen mest benyttet lyngtørv som brændsel til opvarmning, madlavning, brænding af jydepotter, teglsten osv. Fra 1877 havde man gravet tørv i stort omfang fra højmosen ved Bølling Sø i amtets østligste spids. Med tørvegravningens industrialisering blev mosetørv erstatning for lyngtørvene, som med hedernes opdyrkning ikke længere kunne graves i tilstrækkeligt omfang. Da den sidste tørvefabrik standsede driften i 1970 ved Klosterlund havde mere end 50 fabrikker gennem årene fjernet ca. 15 millioner kubikmeter tørv fra moserne ved Engesvang, Moselund og Pårup! Især under 1. og 2. Verdenskrig var produktionen enorm. I flere årtier lå Danmarks to mest produktive tørvefabrikker ved Bølling Sø, henholdsvis Engesvang Tørvefabrikker med ca. 25 millioner tørv og Moselund Tørvefabrikker med ca. 20 millioner tørv. Andre betydelige tørvemoser var f.eks. moserne ved Blåhøj i Brande Kommune, Hvide Mose i Ejsing sogn, moserne i Resen og Humlum, samt Knudmose ved Herning. Men mange andre moser kunne nævnes i amtet. Under 2.Verdenskrig var udvindingen af brunkul i amtets store brunkulslejer i Søbyområdet, Haunstrup, Fjelstervang, Nr. Vium, Troldhede, Abildå m.fl. steder ligeledes omfattende og blev en væsentlig del af landets energiforsyning i krigs- og efterkrigsårene. Også brunkulsgravningen ophørte i Tørvemoser ligger spredt ud over det meste af landet, selv om nogle af de store tørvemoser fandtes i Ringkøbing amt, men brunkulslejerne findes næsten udelukkende i Ringkøbing amt og er dermed en særegen historie for amtet. De gamle brunkulsgrave er delvis tilplantet eller gror til med selvsåede træer og buske. De meget karakteristiske råstofområder er i dag under hastig forandring, på trods af plejeforanstaltninger. I Ringkøbing amt findes 3 endnu fungerende vandkraftværker, Brande Elværk, MES, begge ved Skjern Å, og Vandkraftscentralen ved Storåen øst for Holstebro. Ældst er det velbevarede Brande Elværk fra Særlige industrier I Ringkøbing amt findes i dag en række industrier, som findes her af grunde, som overfladisk set måske er tilfældige. Radio og fjernsynsfabrikken B&O i Struer begyndte i et loftsværelse på godset Quistrup ved Struer. I dag er det Danmarks eneste radio og fjernsynsfabrik. En anden fabrik i denne gruppe er Cheminova. Den opførtes på Rønland mellem Harboøre og Thyborøn i 1953, fordi fabrikkens ledelse her mente, at man kunne producere i fred for alle miljøkrav, miljømyndigheder og miljøaktivister. Cheminova fik stor økonomisk betydning for Ringkøbing amt, og dens historie er et godt eksempel på den kemiske industris udvikling og tilpasning til stadig strengere miljøkrav til produktionsforholdene og effekten på omgivelserne. En unik lille fabrik er Hornvarefabrikken Husflid i Bøvlingbjerg. Det er nærmest en protoindustri, som viderefører traditionen fra hornskemagerne i Nees med fremstilling af hornskeer og utallige andre ting. Lille, men interessant. Under første verdenskrig opstod flere lyngmelsfabrikker, som formalede lyng til mel. Det blev benyttet til foder men vist også eksporteret til Tyskland til at blande i mel til brød. Der blev bygget lyngmelsfabrik i Grove i 1917, i Brande, Herning og Faare i Lyngmelsfabrikkernes drift ophørte efter få år. I Brande blev vandturbinen i 1922 gjort til en del af MES vandkraftværket. 8

9 Tekstilindustrier i Herning, Birk og Hammerum I Hammerum og Lysgård herreder udvikledes fra 1500 tallets slutning og frem til 1800 tallet en meget betydelig husflidsproduktion af strikkede uldvarer, hovedsagelig strømper, hoser eller underbukser, trøjer, vanter og huer. En betydelig eksport af uldne strikkevarer fandt tidligt sted til især København, Hamborg-Altona og Amsterdam. Produktionen fandt sted som husflid i hjemmene på såvel gårde som huse. Tidligt lærte både piger og drenge at strikke, ofte i seks-syv års alderen. I de midtjyske hedeegne var hele befolkningen således involveret i uldbinderiet. Afsætningen sørgede hosekræmmerne for. Et omfangsrigt netværk af hosekræmmere, kommissionærer og opkøbere fordelte varerne på det nationale og internationale marked. I midten af 1800 tallet blev husflidsproduktionen suppleret med de første uldspinderier, der således introducerede den industrielle produktionsform, Clasonsborg Uldspinderi i 1840, Skærbæk Uldspinderi i 1856 og Herning Uldspinderi i Uldspinderierne forsøgte ikke at udkonkurrere husflidsproduktionen, men forsøgte nærmere at supplere hjemmestrikkerne, ved at lette arbejdet med at karte og spinde ulden, så binderne kunne koncentrere sig om at strikke. I 1883 flyttede Søren Truelsen på Vesterholm ved Herning sit handelshus etableret ved bevilling fra 1827 til stationsbyen Herning. Her anlagde Truelsen Hernings første rigtige trikotagefabrik med moderne strikkemaskiner. Søren Truelsen fortsatte handelsvirksomheden og måske er det den fortsatte kontakt med lokalbefolkningen der gør, at Truelsen ved siden af fabriksvirksomheden i stor målestok også anvendte forlagsvirksomhed. Hen ved 300 strikkemaskiner var gennem årtier udstationeret i private hjem hos strikkere, som Truelsen forsynede med garn og købte strikkevarerne fra. Mange strikkere eller vævere, som de ofte kaldte sig, blev senere selvstændige fabrikanter. Især i Hammerum opstod der mindre trikotagefabrikker i slutningen af 1800 tallet. Trikotageindustrien er vist det eneste danske eksempel på en husflids- eller hjemmeproduktion som naturligt udvikler sig til en rigtig moderne industri. I begyndelsen af 1900 tallet øges antallet af trikotageindustrier i områdets stationsbyer med Herning, Hammerum og Ikast som de betydeligste. Husflidsproduktionen ophører helt. Med slutningen af 1930erne begynder en meget betydelig vækst i trikotageindustrien at gøre sig gældende, godt hjulpet af importrestriktioner efter valutacentralens oprettelse. 2. verdenskrig er en gylden tid for afsætningen af alle slags beklædninger, men produktionen begrænses dog på grund af manglende råmaterialer. Efter krigen, og efter Koreakrigens afslutning i 1953, blomstrer trikotageindustrien som aldrig før. Sidste halvdel af 1950erne og hele tiåret er trikotageindustriens absolutte højdepunkt med hensyn til vækst i såvel produktion som antallet af fabrikker. Denne voldsomme vækst i produktion, beskæftigelse, virksomheder, indtjening, transportbehov, kapitalomsætning, krav om uddannelse, kulturelle behov og fritidsbeskæftigelse kom til at sætte sig varige spor i Herning-Birk-Hammerum området. Den voldsomme erhvervsudvikling især indenfor tekstilområdet gjorde det tvingende nødvendigt for kommunerne at planlægge infrastrukturen, byudviklingen og uddannelsesmulighederne. De gode konjunkturer indenfor tekstilbranchen var i denne periode drivkraften, reaktoren, bag det hele. Et meget karakteristisk træk for denne periodes tekstiludvikling er, at der fortsat kommer flere nye fabrikker til end der nedlægges. Først i 1970erne og senere begynder den internationale konkurrence at medføre nedlægninger af fabrikker og en 9

10 begyndende strukturudvikling i retning af sammenlægninger til store koncerner med internationale afdelinger. Det er desuden en meget væsentlig del af historien, at udviklingen i de sidste halvtreds år i høj grad prægedes af initiativrige fabrikanter, som havde evner og økonomisk formåen til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, kunstnere, byplanlæggere og designere. Skal man ved bevaring af industribygninger og tilknyttede anlæg fortælle de væsentligste træk i denne tekstilhistoriske udvikling, kan det ikke gøres ved en enkel bygning eller et enkelt fabriksanlæg. Derfor vil det følgende afsnit være et forsøg på at vise, hvorledes den i dag bevarede industrielle bygningskultur langs Silkeborgvej og Hammerum Hovedgade med enkelte afstikkere tilsammen fortæller de væsentligste faser i den industrielle tekstilhistorie med de tilknyttede led i samfundsudviklingen. I det følgende vil den østlige del af Herning, Birk-området og enkelte fabrikker i Hammerum blive opfattet som ét stort industriminde. Trikotagefabrikker i Hammerum. Ældste periode indtil ca. 1925: I Hammerum grundlagde Iver Nielsen i Birk en trikotagefabrik allerede i Nogle år senere flyttede han virksomheden til det der i dag har adressen Hammerum Hovedgade 95A. Fabrikken fik senere navnet Jensen & Stampe. Den ældste bygning fra omkring 1890 er endnu bevaret, lettere ombygget indvendigt til lejligheder. Bygningen er i 2 etager og blev oprindelig benyttet som væveri og systue. I 1920 opførtes en større bygning, hvor strikkemaskiner fremover fik deres plads. Også denne bygning er bevaret i ombygget stand til lejligheder efter fabrikkens ophør i Jensen & Stampes ældste bygning er også Hammerum herreds ældste tekstilbygning. Den ældste fabriksbygning i Hammerum herred, Jensen og Stampe i Hammerum. Kun et par år efter at Iver Nielsen startede fabrik begyndte Niels Larsen fra Vallerbæk i 1872 at strikke for sig selv på en indkøbt valsevæv. Han havde netop erhvervet en ejendom i Gjelleruplund, hvor han i en årrække arbejdede på sin væv. Varerne afsatte han hovedsagelig til Søren Truelsen på Vesterholm. I 1883 flyttede Niels Larsen sin virksomhed til gården Hammerumholm. Denne er nu nedrevet for at give plads for vejen Ny Gjellerupvej. I 1917 opførte Niels Larsens enke og sønnen Otto Larsen en ny fabriksbygning med gavlen ud mod Hammerum Hovedgade. Her fungerede fabrikken frem til dens ophør i I slutningen af 1990erne indrettedes bygningerne til lejligheder, men den karakteriske gavl ud mod Hammerum Hovedgade blev bevaret uændret. På gården Birkelyst i Birk (Industrivej Nord 17) begyndte Jacob Jensen fabriksvirksomhed. Han dannede kompagniskab med flere og mindskede derved risikoen. Fabrikken udviklede sig godt og i 10

11 1910 flyttede Jacob Jensen & Co produktionen til Elmegade i Hammerum. I 1922 byggedes en ny fabriksbygning og igen i 1947 opførtes en ny 3 etages bygning ved siden af den gamle. Efter 2. Verdenskrig tog firmaet efterhånden navneforandring til Hammerthor. Under dette navn lever firmaet endnu, og det er formentlig den eneste nulevende trikotagevirksomhed, hvis oprindelse går tilbage til 1800 tallet. Bygningerne i Elmegade er nu indrettet til boliger og fabrikkens lokaler er flyttet til Hammershusvej i Herning. De tre nævnte virksomheder indgår i dag, på trods af de nødvendige bygningsændringer for at tjene til boligformål, som væsentlige elementer i Hammerums kulturmiljø. Historisk knytter de sig til nogle af Hammerum herreds tidligste grundlæggere af tekstilvirksomheder. Alle begyndte de på bar bund på en landejendom og flyttede efter nogle år virksomheden til Hammerum. Ingen af dem valgte at ekspandere virksomheden ud på de nye industriarealer i Birk i 1950erne og 1960erne. Derfor blev deres bygninger formentlig delvis bevaret til nutiden. Jensen & Stampe og Jacob Jensen & Co placerede sig ganske tæt ved Hammerum Station, hvilket lettede transporten af varerne betydeligt. Jernbanen og stationen var af stor betydning for industrien i de første mange årtier. Silkeborgvej-området i Herning i mellemkrigsårene og frem til omkring 1965: På Silkeborgvej i Herning og i de omliggende gader udvikledes i 1930erne et meget stort antal trikotagefabrikker. Mange af dem var frem til omkring 1970 virksomheder med medarbejdere. Enkelte blev endnu større og nogle få af disse kom til at dominere billedet i den sidste vækstperiode, blandt andet i Birk-området. Er udviklingen i århundredets begyndelse i Hammerum overskueligt, er den næsten overvældende kaotisk i Herning i århundredets midte, hvor der i flere årtier er omkring 300 tekstilvirksomheder. Mange af dem er dog små virksomheder. For at give et indtryk af området omkring Silkeborgvej i perioden skal en del virksomheder med oprindelse i mellemkrigsårene og lige efter 2 verdenskrig nævnes. Oplysninger på antallet af medarbejdere er fra 1960erne: Jens Krøjgaards Trikotagefabrik grundlagt i Sjællandsgade arbejdere. A/S Edelweis på Silkeborgvej grundlagt i medarbejdere. Midtjydsk Konfektion i Th. Nielsensgade grundlagt medarbejdere. Creda skjortefabrik grundlagt 1932 på Silkeborgvej. 75 medarbejdere. Niels Lauridsens Trikotagefabrik grundlagt 1934 på Silkeborgvej. 90 medarbejdere. A/S Chr. Meldgaard Jensens modestrikvarer grundlagt 1934 på Kaj Munks Vej. 80 medarbejdere. I/S Barü & Rüba slips og strikvarer grundlagt 1938 på Silkeborgvej. 54 medarbejdere. A/S Martin Kragh-Schwarz børnetøj grundlagt i 1946 i Olufsgade. 50 medarbejdere. C.A. Klosters Kjolefabrik grundlagt 1955 på Silkeborgvej. 65 medarbejdere. Men de tre betydeligste mangler endnu: Niels Krøjgaards Trikotagefabrik i Th. Nielsensgade 87 opført i medarbejdere. A/S Mads Eg Damgaards Fabrikker (Egetæpper) grundlagt 1938 i Dalgasgade, men kort efter flyttet til Silkeborgvej. 170 medarbejdere. Angli Skjorter (Aage Damgaard) grundlagt 1940 på Silkeborgvej. 254 medarbejdere. 11

12 Disse fabrikker begyndte ofte som helt små virksomheder, der efterhånden som omsætningen voksede, blev udbygget adskillige gange. Bygningerne var derfor tydelig præget af gentagne udvidelser, tilbygninger, ombygninger osv. Ved opførelser tænkte man mest på plads, funktionalitet og økonomi. Bygningerne var alt andet end prangende. Men i 1930erne var der en enkelt undtagelse. Niels Krøjgaard havde begyndt sit arbejdsliv som hyrdedreng otte år gammel og som ung mand på 19 år begyndte han at gå ud med uldposen. 27 år gammel startede han i 1918 trikotagefabrik i Smallegade i Herning. I begyndelsen af 1930erne var den tidligere hyrdedreng og uldkræmmer, trikotagefabrikant Niels Krøjgaard, ubestrideligt Hernings største skatteyder. I 1936 opførte han en ny fabriksbygning formet som en karre i 2 etager i Th. Nielsensgade 87. Arkitekt var kreditforeningsdirektør J.P. Møller, Herning. Det var solidt byggeri. I 1939 opførte Niels Krøjgaard en ny villa på Silkeborgvej til sig selv og familie. Villaen blev i folkemunde kaldt for Lille Marselisborg. Den jordnære og beskedne hyrdedreng havde opført Hernings største og smukkeste villa som Truelsen havde gjort det en generation tidligere i Dalgasgade. Niels Krøjgaards trikotagefabrik i Th. Nielsens Gade 87. Foto: P. Vad

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk

Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Tekstilbyen Herning Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Projektrapport: Kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv i Herning Af

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor:

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor: ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT Forplejningssponsor: Herning100 Herning Orienteringsklub Find vej i I 1913 blev Herning købstad. Det var en tid, hvor udviklingen tog fart med mange nye tekstilvirksomheder

Læs mere

Fra hedebrug til tekstilfabrik

Fra hedebrug til tekstilfabrik Hjemmesidens opbygning Fra hedebrug til tekstilfabrik Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Velkommen til Erhvervsrådets generalforsamling

Velkommen til Erhvervsrådets generalforsamling Velkommen til Erhvervsrådets generalforsamling 2014 Dagsorden for generalforsamling 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af beretning for det forløbne år til godkendelse 3. Forelæggelse af revideret regnskab

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER BYRÅDETS UDPEGNINGER PÅ KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER Aktivitetshuset Kulturellen, Leif Brønding Tove Oddershede Rasmussen Aulum Fritidscenter, Jens P.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

TURBINEHALLEN, DALGAS ALLE 7, HERNING

TURBINEHALLEN, DALGAS ALLE 7, HERNING TURBINEHALLEN, DALGAS ALLE 7, HERNING Opført: 2011 - Areal: indskudt etage 250 m² Bygherre: Ejendomsselskabet Dalgas Allé 1-3 Arkitekt: c.c. contractor Ingeniør: Bent Moesby A/S LUNDORFF BOLIGFARVER, TEGLVÆNGET

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Sag 12.030 Huset Campen Viborgvej 155 A, 8210 Aarhus V 498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Andersen, Jens Møller Albrecht, Andersen, Johannes,

Andersen, Jens Møller Albrecht, Andersen, Johannes, Side 2 I begyndelsen af 1930-erne rejste en bogagent rundt og forsøgte at overtale håndværkerne til at købe et dyrt - og værdiløst - 3-bindværk, der hed "Det danske Landhåndværk". Guleroden, der skulle

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Eksklusive kontorlokaler i attraktivt miljø

Eksklusive kontorlokaler i attraktivt miljø Lyngbyvej 14-28, 2100 København Ø Eksklusive kontorlokaler i attraktivt miljø MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Lyngbyvej 14-28, 2100 København Ø Præsentabel ejendom

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

50 år som ingeniørrådgiver Historien om Leif Hansen

50 år som ingeniørrådgiver Historien om Leif Hansen 50 år som ingeniørrådgiver Historien om Leif Hansen Milepæle 1959 En lille specialist Om grundlæggelsen af virksomheden, det første projekt og de første år. 1972-1989 Byggerådgiver i bred forstand Om nye

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere