Hverdag, eventyr og tilfældighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdag, eventyr og tilfældighed"

Transkript

1

2 Hverdag, eventyr og tilfældighed Af Søren Ulrik Thomsen 1 D. 12. august 1972 ankom jeg til København, og i de senere år har jeg hvert år på denne dato stillet mig op foran benzintanken på Israels Plads og holdt en stille andagt. For udsigten fra hjørnet af Linnésgade og Vendersgade skråt over pladsen ned mod det lille højhus på Nørre Vold er præcis så herligt grim og kaotisk, som store dele af byen var, før man begyndte at pudse hvert eneste dørhåndtag og indrette gaderummet som en nydelig dagligstue. Her skuer man ud over en komplet uregerlig, slidt og selvgroet verden, der - netop fordi den ikke er så ligetil at aflæse - rummer en intens storbystemning: Den kiksede tankstation (indtil for nylig med tilhørende udsalg af basale fornødenheder som chokoladeskildpadder og Ugens Rapport) fylder åndssvagt meget, og bag dén tårner så Grønttorvets graffitiovermalede containerskov sig op for foden af det rørende højhus, som hverken er højt eller hipt nok til at udstråle cool modernitet, men med sin trængsel af antenner på toppen, og mens dette skrives oven i købet som en lazaron overhængt med presenninger, snarere leder tankerne hen på Østeuropa under kommunismen, skønt huset for ikke så længe siden i kolonnaden ud mod Frederiksborggade rummede den fornemme New York Sko, hvor stilletterne stod udstillet på knivsmarte glashylder. Stående her med ryggen til boldburet og skulderen til værtshuset Jagtstuen (som også lå her i 72 og siden blev omdannet til fransk café for senere igen at få tilbagefald til dunkel beværtning, hvorefter gevirerne 9

3 straks gav sig til at vokse ud af de røde vægge) tænker jeg: Stor og flot og omkranset af statelige beboelsesejendomme, som den er, kunne Israels Plads være så smuk og charmerende, og ingen tvivl om, at de planlagte torvehaller såre smagfuldt og med største respekt vil føje sig ind i og understrege pladsens arkitektoniske egenart (... osv.) men! Der må være en grund til, at det netop er et sted som her, at jeg mærker dét sus af virkelighed, som virkede så berusende, da jeg kom hertil fra den dorske provins, og som jeg altid er på udkig efter i København og hvor som helst i verden. 2 Jokum Rohde og jeg fik øje på hinanden gennem vore bøger, der vrimler med københavnerstemninger såvel som med konkrete henvisninger til lokaliteter og fænomener i byen, for vi har begge en bundløs besættelse af København, som, da vi mødtes, udmøntede sig i mange, lange samtaler af typen Kender du baggården til Nørrebrogade 108?, Findes Apollo Skumplast på hjørnet af Sorgenfrigade stadig?, Og hvad med værtshuset Sommerlyst i Holmbladsgade, spøg- og skæmtbutikken Papirknald på Tingstedet i Valby, diskoteket under højbanen og thaibordellet i Fredensgade? Som jeg har skrevet om flere steder (ikke mindst i erindringsstykket Vejen mellem to skoler), skyldes min egen københavneroptik nok, at jeg et par år tidligere end den almindelig bondestudent og på et særdeles sensibelt tidspunkt i mit teenageliv med ét blev flyttet fra landet til Københavns Indre By, hvor jeg fik det sidste år i Sølvgades Skole med, inden jeg begyndte på gymnasiet. Og selvom Jokum Rohde er barnefødt i København K, har han alligevel i en vis forstand også fået den udefrakommendes skarpe blik for byen. Opvokset som han er i Frederiksstaden, var det nemlig intet mindre end en vækkelse, da han som 16-årig fik eftermiddagsjob som uddeler af Andelsboligforeningernes blad ABF-bladet og pludselig befandt sig verdener fra Toldbodgade: Ikke bare ramte Lundtoftegade og Nordre Fasanvejs monumentale tristesse et modtageligt punkt i den unge indrebyers hoved, men i embeds medfør var han også tvunget til systematisk at indoptage byen ved gade op og gade ned at gennemtrave opgang efter opgang, mens han læste hvert eneste smukt ciseleret navneskilt såvel som dem, der hastigt nedkradset var sat op med tape, men naturligvis sat- 10

4 te dørene helt uden skilt i særlig grad fantasien i gang, og alt sammen skulle det senere dukke op i dramatik, romaner og noveller. Cirka samtidig spadserede jeg selv byen tynd i selskab med ålborgenseren Frederik Stjernfelt: Hver gang valgte vi en ny retning, så vi konsekvent fik ædt os igennem alle kvarterer, mens vi under vandringerne kommenterede og analyserede alt, vi så: Hyldede det rigtig storbyagtige og udskammede de tendenser til provinsgørelse af hovedstaden, der allerede dengang var ved at gribe om sig, og samtidig konkurrerede vi i udspekulerede quizzer på hardcore paratviden: Hvad hedder værtshuset skråt over for Lucky Grill i Århusgade? Svar: Bassinet. Og hvilken finere damekonfektionsforretning på Gl.Kongevej deler navn med en klassisk disciplin inden for filosofien? Svar: Æstetik (- en butik, som må siges at være en gammel kærlighed, eftersom jeg for 25 år siden fik dens facade fotograferet som illustration til mit allerførste essay Se dig selv i spejlet, slå dig selv i hodet, bragt i Politisk Revy, november 1981). Gennem alle årene har Stjernfelt og jeg fortsat traveturene og samtalerne, og i Jokum Rohde fik jeg så endnu en københavnerkammerat. Da jeg for et par år siden på vej hjem fra lufthavnen ad Amager Strandvej fik øje på en net lille funkisbygning ved navn Æskefabrikken Elvo, fik jeg straks lyst til at ringe til ham. For skønt jeg intet kender til virkelighedens Elvo, var jeg ikke i tvivl om, at havde firmaet optrådt i et af hans teaterstykker, måtte der bag skiltet nødvendigvis gemme sig en virksomhed, som nu kørte på pumperne, ikke blot fordi tiden generelt var løbet fra mindre æskefabrikker, men især fordi Elvo efter sin storhedstid i 50 erne var gået i arv til den jernhårde grundlæggers søn, homofil morfinist og ødeland om en hals. 3 I foråret 2004 besluttede Jokum Rohde og jeg så at lave en bog om København, og det var en stor glæde og opmuntring, at Ny Carlsberg Glyptotek straks var interesseret i at udgive bogen i samarbejde med Forlaget Vindrose, på samme måde som det i 1996 var tilfældet med min essaysamling En dans på gloser. Og det giver på det smukkeste mening, at netop Ny Carlsberg Glyptotek er medudgiver, ikke blot fordi det høj- og det lavkulturelle København dermed mødes, men da også fordi brygger Carl Jacobsen var medstifter af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse: 11

5 Og som enhver kunstkender ved, handler Det Skønne ikke om det i banal forstand smukke, pæne eller tiltalende, men er en anderledes sammensat og spændingsfyldt størrelse. København Con Amore er en bog om det København, vi elsker; om baggårdene, om de fine små hatteforretninger, de mærkeligt gammeldags autoværksteder, frikirkerne, solarierne og det dystre sted ude for enden af Vesterbrogade, hvor man kan leje postbokse (som man altid forestiller sig er bristefærdige af børneporno og meddelelser fra nazipartiet) osv., osv. - alt, hvad der har pirret vores fantasi, ætset sig ind i øjet og bidraget til at lade København op med dens majestætiske regnvejrsstemning En impuls til bogen var vores fascination af, at tiden inkarneres i skilte, facader og interiører, og tidens gang i deres anløbenhed og pludselige usamtidighed: Allerede nu er alt, hvad der var allermest moderne i 70 erne, ved at være sjældenheder i bybilledet: Grillbarer, vascomater og værtshusene med de falske westernfacader. Flere gange, når vi har været på vej ud for at fotografere et bestemt sted, har det ved ankomsten vist sig at være under afmontering, og på et tidspunkt blev vi ligefrem ramt af en overtroisk rædsel for, at tingene forsvandt, fordi vi knipsede dem, for på vores utallige cykelture gennem byen i hele dens udstrækning fra Sundbyvester til Vanløse og fra Hvidovrevej til Vognmandsmarken med kameraet kækt om halsen har vi ved hjemkomsten kunnet opgøre dagens tabsliste: Cafaxreklamen på Valby Langgade, Aeroflot i Vester Farimagsgade, Brenow, den lille butik med herretøj på Amagerbrogade, Så længe der drikkes, lukker vi ikke-skiltet ud for Broens Bodega - og, ak, hele hjørnet af Geislersgade og Holmbladsgade, komplet med købmand, antikvariat, værtshus og en prægtig baggård. For at lave en sådan bog er altid allerede for sent. Mange ting får man typisk nok først øje for, når de er lige ved at forsvinde, for hvad der sætter storbymennesket i extase er ikke så meget kærligheden ved første, som ved sidste blik, som Walter Benjamin skriver. Skulle vi blive anklaget for at være formørkede neonnostalgikere, sentimentale slumromantikere og reaktionære ruintilbedere, må svaret altså blive ja, ja og atter ja, for der er tale om en ren tilståelsessag. Men faktisk fokuserer bogen ikke kun på dét København, der forsvinder, for vi har også fotograferet helt nye ting, som vi synes er festlige eller interessante, og her har især mange af de nye indvandrerbutikker bidraget til diversiteten og beriget bybilledet med facader og skilte, der - skønt helt 12

6 anderledes minder om 50 ernes individuelle og hjemmelavede stil. Bogen handler med andre ord nok så meget om byens stadige stofskifte mellem gammelt og nyt, og der ville da også ligge en himmelråbende selvmodsigelse i at forsvare hovedstadens karakter af storby og samtidig kræve den bevaret på et tilbagelagt historisk trin og fikseret i et bestemt billede, for er der noget, som netop definerer storbyen, er det konstant og tumultarisk omvæltning. Frygter vi altså ikke byens forvandling, som bogen her tværtimod er et signalement af, frygter vi paradoksalt udtrykt - en forandring mod stilstand : En gabende kedsommelig by bestående af honnette andelsboligforeninger og et gadebillede præget af de samme få kædebutikker Seven Eleven, Matas, Fona, McDonald s, Netto for hvad vi elsker, er en by fuld af hemmeligheder og højtråbende reklamer, af skramlende trafik og varer under disken, af luxushoteller, som ligner juvelbesatte lagkager og ligger klos op ad huse med skævslidte, linoleumsbelagte trapper, der fører til dunkle kontorer på tredje sal (Åbent efter aftale). 4 En bog som denne ville naturligvis have set ganske anderledes ud, hvis den var blevet til bare et årti tidligere, hvis dens ophavsmænd havde været af et andet naturel eller tilhørt en helt anden generation. Noget af dét, også vi for ikke så længe siden ville have taget for givet og regnet for banalt, er i mellemtiden blevet en del af vores historie og dermed svangert med en betydning, der ikke bliver mindre, hvis objektet på den anden side af kameraet måske oven i købet er ved at forsvinde. Og bogen ville naturligvis også have set ud på en helt anden måde, hvis den var blevet lavet af andre end netop os: Der skal nok være dem, der undrer sig over, hvad vi ser i et lurvet foretagende ved navn Dupont Smørrebrød og spørger, hvorfor man i en bog om København ikke finder hverken den smukke brolagte Magstræde eller konditoriet La Glace. Når man leder forgæves efter disse herligheder, skyldes det ikke, at vi finder Star Massage på Jyllingevej og slidbanefabrikken Kurant i Bregnerødgade mere værdifulde end Gråbrødretorv, Perchs Thehandel og C.F. Hansens bygninger, for begge aspekter hører med til den levende metropol, men fordi denne side af byen allerede så rigeligt er beskrevet i flotte fotobøger. Vi er altså gået uden om det klassiske København, og tidligt besluttede vi samtidig at undgå, hvad man 13

7 kunne kalde reservaterne : Christiania, haveforeningerne, Bakken, Brumleby, De Små Haver osv. Igen ikke fordi vi ikke værdsætter dem, men fordi netop denne bogs fokus er et ramponeret hverdagskøbenhavn, hvis stemning og kvalitet af virkelighed let fordufter i takt med disse steders selvbevidste afgrænsning over for resten af byen. Og havde denne bogs forfattere tilhørt en anden generation, ville også dét have haft afgørende indflydelse på resultatet: F.eks. ville en mand på firs næppe synes, at et Sig Jolly-skilt og en Quick-vask fra 70 erne havde nogen aura overhovedet (næ, må jeg så be om et ismejeri), ligesom en helt ung mand måske opfatter Vega som et urkøbenhavnsk sted med en nimbus af betydningstung historie, mens jeg mere ser det som en ungdomsklub, der midlertidigt har fået lov at låne lokaler i Folkets Hus. Men det betyder naturligvis ikke, at den ene generations billede af byen bare er helt uforståeligt for den anden: Således er et af vore store forbilleder og inspirationskilder Susanne Mertz, som for femten år siden udgav sin fantastiske fotobog Gadebilledet der forsvandt med sort-hvide billeder af butiksfacader, som hun havde fotograferet i begyndelsen af 70 erne, hvor hun så, hvad de færreste af hendes samtidige gjorde, nemlig at Starton Cykler på Gl. Kongevej var skøn at skue, og at Vesterbrobutikken med sloganet Aldrig gifte Dem før De har besøgt dette sted var et bidrag til kulturhistorien. Summa summarum er vi os altså helt bevidst, at denne bogs snapshot af København er taget fra et ganske bestemt udsigtspunkt, for skønt Jokum Rohde og jeg ikke flugter hverken temperaments- eller generationsmæssigt (der er næsten femten år imellem os) har vi dog så mange fælles referencer og er så meget på bølgelængde, at forskellene mest har været produktive - hvad den ene ikke så, fik den anden øje på - og ført os frem mod en bog, vi hele tiden har været ret enige om hvordan skulle se ud. Og vi er klar over, at man bare behøver at slå op et tilfældigt sted, for at argumenterne til en anklage for bagstræb springer i øjnene; på den anden side har vi svært ved at forestille os, at vi vil blive bebrejdet ikke at have foreviget BR Legetøj, Café Stelling eller Nordeas seneste filial. Det overlader vi nemlig trygt til de unge mennesker, som lige nu sluger byen og om femten år vil lave en lignende bog med øje og sensibilitet over for ting, vi ikke har sans for, men som skal have tid til at få en historie ved at blive del af nogle andre menneskers levede liv. Når vi kalder bogen København con amore, har det mindst tre grunde. Af fremmedordbogen fremgår det, at con amore er italiensk og betyder med 14

8 kærlighed, af lyst (mods. af nødvendighed, som profession). At vi har lavet bogen af lyst, betyder for det første, at vi har tilladt os at være hæmningsløst subjektive og kun gå efter de ting, der fascinerer os selv, i det håb at kunne forføre læserne til at dele vores begejstring. Og selv hvor det ikke lykkes, håber vi, at man kan bruge vores københavnerbillede til at læse sit eget igennem - eventuelt ved at blive provokeret til at tænke over, hvilke valg man selv ville have truffet: Når vi på forskellige stadier af arbejdet har vist vores billeder (eller bare fortalt om projektet), er folk med spontan entusiasme i hvert fald straks gået i gang med at fortælle om dén og dén biks i deres eget kvarter og at himle op om og dét og dét herlige skilt, de passerer i bussen på vej til arbejde. Men når vi i titlen for det andet signalerer at have fotograferet af lyst fremfor af professionel forpligtelse, vedkender vi os samtidig at være mildt sagt ufaglærte (17 teknisk mere krævende motiver har vi bedt fotograf Erik Molberg Hansen tage for os) og prætenderer ikke, at værket består af håndplukkede kunstfotos, men understreger, at denne strøm af amatørbilleder taget af to professionelle forfattere ikke er en coffeetablebook, men en kaffebarsbog, som vores grafiske designer, Peter Ravn, siger. Og endelig lyder Con amore som netop sådan en kulørt dansebule med tvivlsomt ry, som vi ville finde uimodståelig. 5 Som alle andre fortrylles jeg af de kig ned gennem den københavnske histories arkæologiske lag, som billedkunst og litteratur (samt selvfølgelig fotos og filmstrimler) tilbyder: Fra Vilhelm Hammershøis Frederiksstad over Erik Hoppes Søndermark til Folmer Bendtsens Nordvestkvarter og Ib Spang Olsens baggårde, fra Herman Bangs nyfødte storstad over Knud Sønderbys skumrende akvarelby frem til Dan Turèlls hårdkogthed med glimt i øjet og Michael Strunges neonblå natmaskine. Men det er ikke nogen hemmelighed, at allerhøjest elsker jeg 70 ernes København. Med skrækblandet fascination mindes jeg den kompromisløse tarvelighed i et årti, hvor shampoo og marmelade forhandledes i toliters-dunke, hvor man gik rundt med 20 Look i brystlommen på sin Baron-skjorte, hvor der blev danset til T. Rex på diskotek Revolution på Åboulevarden (tre etager, lys i gulvet og lilla velour på væggene), hvor man i spisefrikvarteret kunne finde på at fortære et udhulet franskbrød fyldt med flødeboller, hvor 15

9 de klejne fremmedarbejdere stablede sig op med svenskerhår og plateausko, hvor der på hvert andet Nørrebrohjørne lå en partiforberedende maoistisk udbrydergruppe, hvor der var hår på karamellen i Weekendsex, og min fætter Frantz inviterede mig i Saga Bio for at se Vampyren jager hotpants. Dengang København var grå. En sen novembereftermiddag, hvor det svindende dagslys, dis og støvregn slører konturerne, dæmper farverne og får lyset fra bilernes lygter til at fosforescere i skumringen, kan jeg rammes af en vild indre lykke. For pludselig ligner København sig selv : Alle de facader, der i 1972 stod og ulmede af hundrede års patinering og i de senere årtier enten har fået med højtryksspuleren, så de fremstår som nyopført murværk, eller er blevet farvesat efter lyset i middelhavslandene, glider ind i halvmørket og gløder som gengangere i den ægte københavnske farve, som er grå - grå som kystklimaet og det svale nordiske temperament, grå som havet, himlen, regnen, asfalten og dækslerne, ja, og grå, som det skønne Kommunehospital (jeg i skrivende stund kan se fra mit arbejdsbord) gudskelov stadigvæk er. På en sådan eftermiddag opfyldes jeg af to følelser, der ellers skulle udelukke hinanden, nemlig; at nu er virkeligheden og hverdagen tilbage, og om lidt vil jeg gå ind i nr. 23 og op på fjerde, hvor min mor venter med varm kakao, og musikken simrer fra køkkenradioen, og på samme tid mærker jeg en stor fest tage fart i mit hjerte, for nu er jeg jo samtidig tilbage, hvor det hele begyndte, og en hemmelighedsfuld verden strakte sig til alle sider, mens jeg fuld af forventning sidder på mit værelse ud mod baggården og drømmer om min fremtid til den fjerne lyd af St. Kongensgades trafik, der suser som alle de store ting, der skal ske. 6 Tilsyneladende rummer den rigtige storbyoplevelse en dobbelthed af hverdag og eventyr, der tilsammen forhøjer livsintensiteten og fornemmelsen af virkelighed. Er man omgivet af lutter dagligdag, som i de pæne andelsforeninger med deres økologiske madklubber, lokalt bredbåndsnetværk og familievenlige gårdrydninger, sniger følelsen af ikke rigtig at være levende sig gradvis ind på én, mens beruselsen ved opholdet i rene eventyrverdener, som f.eks. drømmerejser, fiktioner eller hedonistiske universer, hurtigt svækkes af mangel på luft og lyde fra den skramlende hverdag. 16

10 Området ved Nørrebro Station får altid blodet til at rulle raskere gennem mine årer, for her forenes hverdagen og eventyret helt eminent. Midt imellem et gennemsaneret Indre Nørrebro, der er blevet det nye latinerkvarter for unge med fremtiden for sig, og så Nordvestkvarterets trøstesløse parkeringsplads for folk, der er hægtet definitivt af, befinder man sig pludselig et sted, man slet ikke kan overskue: Vildt trafikerede veje krydser hinanden og forgrener sig i alle retninger, piler ind under viadukten og forsvinder videre mod Bispebjerg, Bellahøj og Frederiksberg, mens et planløst byggeri i alle niveauer og stilarter knopskyder i synsfeltet: Klassiske 1880 er-huse, træbarakker, 70 er- centre af betonelementer, pølsevogne og butikker stukket ind under højbanen. Her ligger gammeldanske beverdinger og forhandlere af arbejdstøj midt imellem russiske slikbutikker og arabiske smykkeimportører; fra Føtex strømmer børnerige pakistanske familier og store, tykke danske piger i pink joggingdragt, rundt om hjørnet ligger Danmarks ældste pornobutik, 6 Art fra 1963, men står man og mangler en lydpotte til bilen eller en nydelig spadseredragt til sin hustru, klares også dét i kvarteret. Ved Nørrebro Station er jeg på én gang mere på eventyr i udlandet og mere hjemme i hverdagsdanmark end noget andet sted: Vrimlende Nørrebro / hvor s-tog durer tungt, / Der kan man leve to / og ha det sammen godt og ungt / for ungt er det som er bestandigt nyt: / At se på samme sky i samme pyt / og gå og købe ikke dyre ting / og drive lidt omkring / almindeligt / ganske almindeligt / og finde / lidt farverigt smukt. / Det larmer / med skrigende skilte / kulørt mod den grå viadukt, som det hedder i Poul Henningsen og Karl Bjarnhofs vidunderlige sang Almindeligt fra Mange åndede sikkert lettet op, da Marmorkirken for et par måneder siden blev befriet for sin snyltegæst, men i mine øjne blev katedralen kun endnu skønnere af, at den royale pølsevogn Mary s Corner camperede i forgrunden, og hvor bliver jeg glad, når jeg, på hvad der må være en af Københavns dyreste og mest attraktive grunde, vis-à-vis Tivoli og få meter bag det fornemme Glyptotek, pludselig støder ind i den bulede barak Eiki Autodele, som er noget så uforskammet fejlanbragt i tid og rum og derfor netop dét, der gør Stoltenberggade til en rigtig gade og redder den fra af at være en uvirkelig slugt imellem rutsjebanen og de ægyptiske mumier. 17

11 Som en helt afgørende kvalitet ved storbyoplevelsen kan vi til begreberne hverdag + eventyr altså føje en fornemmelse af tilfældighed, der også indgår som helt central i suset fra Israels Plads. Mon ikke det har noget at gøre med, at storbyen opleves som det sidste stykke vild natur i en verden, hvor landskaberne er så gennemkultiverede, at de er blevet umulige at gå på opdagelse i, fordi intet er overladt til tilfældet - i hvert fald er det en mærkeligt flad fornemmelse midt i glæden over at befinde sig på en særlig smuk og bugtet lille bivej at opdage margueritteskiltet, der betyder: Her er smukt. Vi står her over for to typiske problemer. For det første turismens gamle traver: At alle vil derhen, hvor ingen har været, og når de første så har været der, bliver de næste skuffede over at få serveret en turistmenu. Når Jokum Rohdes og min begrundelse for at gå uden om både det klassiske København og reservaterne er, at der lidt for tit er blevet holdt et spejl op foran dem, indser vi samtidig, at vi med denne bogs fremvisning af vores yndlingssteder som en slags hverdagseksotik er med til at svække deres aura, som jo netop skyldes, at de ikke optræder i fotobøger, men opleves som tilfældige fund (på den anden side kan jeg ikke udholde tanken om, at f.eks. Arnes Dækservice på Blytækkervej, Prinsesse Vask på Prinsesse Christines Vej eller Hvidovrevejens Partyslagter skal rives ned, uden at jeg i det mindste har nået at råbe Hurra! for dem, og vel er jeg da glad for, at vi i september 2004 havde åndsnærværelse nok til at fotografere Tidens Mode på Amagerbrogade, for da vi ni måneder senere vendte tilbage, havde forretningen skiftet ejer, men beholdt det gamle, gule skilt kantet af de smart konfektionerede tressersilhouetter og blot ændret teksten til Dejlig Købmand ). Og for det andet er paradokset naturligvis, at indser man nok, at et vist præg af tilfældighed er stærkt medvirkende til at gøre byrummet særlig levende, kan man ikke konvertere denne analytiske indsigt til normativt værktøj ved på forhånd at integrere tumultens kvalitet i byplanlægningen, fordi et begreb som planlagt planløshed ophæver sig selv i en klamhed langt mere ucharmerende end regulær regulering. Men man kunne måske - lidt mere pragmatisk - sige, at selv kaos kræver en baggrund af orden at brillere på, og at området ved Nørrebro Station måske netop virker så herligt, fordi man ikke skal mange meter væk, før gadebilledet igen er lige til at regne ud. Hvor provinsbyen alligevel aldrig 18

12 kan få metropolens mystik og stjernestøv og derfor i stedet vil stræbe imod det perfekte og sætte en ære i den pyntelige gågade, det sirlige springvand og den nemme tilkørsel til parkeringspladserne bag Kvickly, viser storbyen, også i overført betydning, format - ikke ved at afstå fra styring og overlade alt til kulturens naturkræfter, men ved at have selvbevidst overskud nok til at leve med, at selv nok så storstilet og nøjeregnende en byplanlægning aldrig kan blive absolut, så sandt som den altid vil relativeres af lokalt kuk, usamtidighed, forfald og klondykeagtige nydannelser i uforudsigeligt opståede sprækker og randområder. 8 Kolossal, kompleks og kompakt sådan skal en storby være, hvis den skal fortjene sit navn, og hvis man skal kunne gå vild i den. For at fare vild er vigtigt i mere end én forstand. Byen skal friste strejferen til at give efter for en pludselig indskydelse, dreje til højre og følge en grå og endeløs sidegade, indtil han har mistet orienteringen og befinder sig på en lille trekantet plads, bag hvilken endnu en sidegade må føre mod stadig nye kvarterer hinsides de oplyste boulevarders førergreb. På sine planløse vandringer kan man så få sat fantasien i kog ved at spekulere over, hvordan en butik på prosaiske Sallingvej er kommet til at hedde Phnom Penh systuen (flygtninge fra Pol Pot?), og et par numre længere henne ad samme vej kan man overveje, om det nu er klogt at overlade sine regnskaber til A.B. Revision, når firmaet samtidig tilbyder piercinger (samt import/export fra Polen og Kina)? Og hvad gemmer der sig mon bag dørskiltet V.I.P. Club / Memory / Kun for medlemmer / V-A-H i Rantauzsgade 64? Har man blik for dem, vil alle slags poltergeister på visit fra de forskelligeste fortider snart begynde at danse for øjnene af én: På Lille Triangel kan man dvæle ved mindesmærket som Foreningen til Dyrenes Beskyttelse har rejst over en henfaren hundeven ( Lauritz Smith, Den meget oplyste Mand, Den nidkiere nyttige Skolelærer, Den saare udmærkede Prædiker, Den for almeenvel utrættelige Tænker og Arbeider, Den trofaste Ven, Den til Beundring Veldædige, Den sande Hæderværdige ), og på Vesterbrogade skal Burger King moderniseres og i dagene imellem, at den gamle facade er pillet ned, og den nye sat op, træder som i en palimpsest en endnu tidligere frem: ABC Cafeteria. ABC Cafeteria! Midt i 60 erne skulle dét have været et af 19

13 byens smarteste steder, så her har Jørgen Leth helt sikkert siddet i et par ruskindssko og en flaskegrøn fløjlsjakke og skrevet et par noter om Godard. Og imens man driver igennem gaderne, forestiller man sig, at man kunne have haft alle mulige andre liv end dét, man har. Man kaster et blik op imod lyset fra suiterne på toppen af SAS-hotellet og ser sig selv som flamboyant rockstjerne (der om lidt vil smadre hele Arne Jacobsen-møblementet), eller som den anonyme efterretningschef, der forpint af alle de mørke hemmeligheder, han bærer rundt på, må nappe endnu en drink fra minibaren. Eller måske kunne man være ham den lille, duknakkede fyr, der netop nu smutter ned ad Colbjørnsensgade for at formøble hele friværdien på Kakadu s langstilkede piger? Ja, en by, man kan fortabe sig i, kan man også gå fortabt i, og det giver et sug i mellemgulvet, når den sociale slugt åbner sig lige foran skoene på én, og man stirrer ned på narkomanen, der med bukserne gledet ned om røven ligger og sejler i sit eget bræk, for det kunne jo udmærket have været én selv, hvis man ikke tilfældigvis havde været helt anderledes heldig. På et sådant strejftog får forestillingsevnen konstant tilført næring og potenseres yderligere af, at det i storbyen jo slet ikke er utænkeligt at skifte livsbane ved en hasarderet overhaling, en panikopbremsning eller blot en lille diskret undvigemanøvre. I provinsen vil man resten af sit liv blive genkendt som sin fars søn og som ham, der stjal af kassen og blev bortvist fra sin læreplads hos elektrikeren i Algade, men her i København kan jeg, selv de dage hvor jeg hårdt spændt for af forpligtelser styrter fra det ene kontor til det andet, blive let om hjertet, når det slår mig, at jeg bare behøver at dreje om næste hjørne for at være et sted, hvor ingen kender mig, og hele livet kan begynde forfra. Skulle man melde sig ind i det kommunistiske parti eller søge optagelse i Cirkel-Ordenen og bo inkognito på Hotel Continent? Eller måske valse rundt som genfødt kristen i Amagerbro Frikirke? Nej, så er det nok alligevel mere sandsynligt, at man en dag vil skære igennem og løse alle sine problemer ved i stoisk ligegyldighed over for tilværelsens op- og nedture at åbne en lille frimærkehandel på Enghave Plads. Man skal kunne fare vild, for ikke blot er det en af de største herlighedsværdier i Det Moderne, at mennesket ikke nødvendigvis er livslangt bundet til dén sociale identitet, man fik i vuggegave, og omvendt åbner 20

14 storbyens endeløse muligheder også for en indsigt i, hvem man måske i grunden er, fordi man via sine vildfarelser erfarer, hvem man i hvert fald ikke er. 9 København er kolossal, og hvad end man mener om de enkelte byggerier, er det herligt at se den dag for dag vokse sig endnu større - på Islands Brygge, i Ørestaden og langs havnen, og både på grund af butikkerne og de mange nye ansigter har indvandringen samtidig beriget hovedstaden med en helt anderledes air af international storby, end den havde i 70 erne, ligesom udendørslivet, der året rundt myldrer omkring caféerne, har tilført byen en sand storbykvalitet, som virkelig har ændret gadebilledet. Står jeg på en vilkårlig plet i det centrale København, lukker øjnene og forestiller mig samme sted en oktoberaften i 1975, må jeg forbløffes over forskellen, for dengang stirrede man ned gennem en gade, der henlå i et flakkende blåt spiritistskær fra fjernsynsapparaterne bag ruderne og var aldeles mennesketom, når døren til grillbaren eller vasketeriaet ikke lige gik op. Er København altså i mange henseender blevet mere sammensat, har den imidlertid gennem de seneste tredive år på andre og måske knapt så iøjnefaldende områder tabt kompleksitet og er samtidig blevet langt mindre kompakt, og som jeg har redegjort for i mit essay om Parcelhuskvarter på højkant (bragt i Politiken, d.4. august 2002), skyldes dette tab især de gamle lejekaserners konvertering til andelsboliger og den konsekvente nedrivning af baghusene. En ting er, at andelsboligforeningerne i honnet ambition enten har renset facaderne eller malet dem op i militant smagfulde farver og dermed radikalt ændret den synlige by, så vi nu har mistet det levende og stemningsfulde spil af grå i alle nuancer, der passede så eminent til breddegraden og var en væsentlig del af netop Københavns identitet. Noget andet er, at byens hele atmosfære er forandret, fordi andelsboligforeningerne har medført en ny befolkningssammensætning og en ganske anden kultur. Naturligvis var der forskel på at bo i Sydhavnen og på Frederiksberg Allé, men i meget store dele af 70 ernes København boede mennesker af alle typer og fra alle socialgrupper ind imellem hinanden i frugtbar forvirring: I samme opgang boede akademikere, kontorister og mærkeligt gennemsigtige eksistenser (som først begyndte at røre på sig om natten, og 21

15 ingen rigtig vidste hvad levede af), og at komme fra St. Heddinge til St. Kongensgade var at få foræret en følelse af social vægtløshed, der med ét slag ophævede provinsbyens hårdhændede adskillelse af borgerne i sociale lag. Ud over at give en følelse af frihed til at være dén, man nu engang var, og en fornemmelse af, at alle døre stod åbne, forlenede dette mix af folk også bylivet med dén særlige erotiske elektricitet, der virkelig begynder at knitre, når chefredaktører og damefrisører, kontormus og prokurister, servitricer, børsmæglere, antikvitetshandlere og cykelbude færdes imellem hinanden. Sikke nogle frække tøser, man pludselig gik i skole med, de hed Randi og June og spurgte, om man ville med om til toiletterne og ha en smøg, og sikke et sprog der gnistrede hen over disken i smørrebrødsforretningen, hvor en professor i erhvervsjura blev betjent af en pige fra Enghave, for som den tilflyttede århusianer Carsten Thau har sagt, faldt der i København flere vitser af ved et enkelt butiksbesøg, end han hørte på en hel uge hjemme i Århus. Når det desværre er rigtig mange år siden, at jeg har hørt den karakteristiske københavnske rapkæftethed, skyldes det for mig at se, at andelsboligforeningerne har skåret både toppen, bunden og alle kanter af den multisociale tumult og omskabt Københavns centrum og alle de indre brokvarterer til en homogen middelklassefæstning med dertil hørende normer. Jeg skal være den sidste til at råbe efter den middelklasse, jeg selv er rundet af, og som har præget mig helt om i nakken, men verden bliver nu engang mere spændende, når den består af flere forskellige slags mennesker, og jeg er forelsket i den gammeldags modernitet, den klassiske storby, hvor ulastelige aktieanalytikere optræder side om side med tandløse grønlændere og folk, der står og taler til Gud midt i en fodgængerovergang. Men i modsætning til hvad man måske skulle tro, er jeg ikke specielt forliebt i steder som Christiania, for min pointe er, at hvor den slags fribyttertyper, man i dag finder i Fristaden, tidligere bidrog til festen ved at kunne bo hist og her og alle vegne i byen, ja, så er et fænomen som Christiania for mig at se udtryk for samme forstemmende segregering af socialgrupperne som mellemlagenes erobring og homogenisering af de gamle bydele, og jeg synes ikke, at en etnisk ren enklave af bohemer er mere interessant end en by af småborgere, for enhver er på én gang unik og almindelig, og kun at ville vide af originaliteten er fuldt så postuleret, som en dyrkelse af normaliteten er forløjet og tyrannisk. 22

16 10 Helt enkelt skal man tjene rigtig mange penge for overhovedet at have råd til at anskaffe sig en lejlighed i København, hvad der betyder, at folk fra den gamle arbejderklasse lige så langsomt udfases, efterhånden som deres lejligheder bliver ledige og sættes til salg, fordi disse andele ligger langt hinsides ikke bare ufaglærtes økonomiske rækkevidde, men også udelukker sygeplejersker, politibetjente og folkeskolelærere, der så må pendle ind fra omegnen. Det nedsætter så absolut den inspirerende og opløftende følelse af at befinde sig i en ægte storby, når menneskemylderet, modsætningerne og den sociale mangfoldighed udjævnes til fordel for en velstående monokultur af kunstnere, psykologer, arkitekter og marketingsfolk, der hver især betragter sig selv som såre unikke, men bare skulle vide, hvor ens originaler tager sig ud, når rigtig mange af dem flytter sammen i et kæmpestort kollektiv ved navn ABF København. Men er en by ikke en rigtig storby uden social diversitet, er den også kun i udvikling, så længe den hele tiden får tilført nyt blod, og jeg er bange for, at den voldsomme kapitalisering af boligerne på lidt længere sigt vil forstene København, for medmindre vi taler om arvingen til en millionformue, er det i dag ikke muligt for en ung mand at pakke sin papkuffert i Nakskov eller Hobro og rejse til hovedstaden for at give sit bidrag til fremtiden, mens han fløjter Frank Sinatras: Start spreading the news, / I m leaving today / these little town blues are melting away... Karl Marx havde ret i, at der er en snæver sammenhæng imellem ejendomsforholdene og bevidstheden, for guderne skal vide, at der er forskel på klimaet i de gamle lejekaserner, hvor folk stort set lod hinanden være i fred og kun var enige om, at ejeren var et dumt svin, og så det anmassende fællesskab i andelsboligforeningerne. Er ejerlejlighederne lige så store skurke, når det gælder overistandsættelse af husene og udelukkelse af boligsøgende med beskedne indtægter, medfører andelstankens princip om med-ejerskab en særlig kultur, som for mig at se er ødelæggende for den befriende følelse af at bo i en storby. Ikke nok med at det sunde borgerlige skel mellem privat og socialt kommer under angreb (fordi den enkelte andelshavers bolig principielt er hele foreningens anliggende, ligesom enhver beboer er medansvarlig for hele huset), men ydermere skal man være en særlig type for at passe ind i en given forenings ånd. Alene lejlighe- 23

17 dernes pris indskrænker kandidatfeltet, som indsnævres yderligere af ventelisterne, der typisk består af de nuværende beboeres venner og bekendte, hvormed en næsten total social og typemæssig ensartethed er sikret. Så er det goddag til fællesspisning, arbejdsweekend og nævenyttige bekendtgørelser på opslagstavlen, og farvel til den anonymitet, der er en forudsætning for storbyens mangfoldighed; for i ly af anonymiteten kan man være den, man er, og ved simpel overholdelse af borgerlige høflighedsformer omgås hvem som helst, men skal man konstant bide til bolle med naboen, gælder det om at være gennemsnitlig. Ikke for ingenting hylder Poul Henningsen og Karl Bjarnhof i sangen om at leve almindeligt, ganske almindeligt, et sted ved en grå viadukt følelsen af at vide sig gemt, og jeg bliver spontant irriteret, når folk som noget indiskutabelt positivt og med et sentimentalt smil om læben siger, at København jo i virkeligheden består af en række små landsbyer, for jeg er bange for, at de er ved at få ret, men jeg flyttede ikke fra landsbyen på Stevns for at installere mig i en ny med endnu emsigere social kontrol. Som det fremgår af denne bog, vedkender jeg mig skamløst mange slags bagstræb, men lige netop på dette punkt afviser jeg blankt, at det er mig, som er reaktionær, for min kritik af andelsboligforeningernes kommunitaristiske hyggehelvede er et forsvar for friheden i Det Moderne. 11 Har København altså i nogle henseender vundet kompleksitet og samtidig tabt den i andre, er byen som følge af saneringerne og gårdrydningerne desværre kun blevet stadig mindre kompakt. Hvor jeg dog elskede brokvarterernes massivitet; det var intet mindre end hypnotiserende at stirre ned ad Baggesensgade, Korsgade eller Oehlenschlægersgades lange, dramatiske kløfter af ubrudte karréer i bevidstheden om, at there is more to the picture than meets the eye, for bag facaderne strakte sig yderligere et labyrintisk netværk af baggårde, som forlenede København med dybde og dragende hemmelighedsfuldhed. Havde man faret knapt så nådesløst frem, kunne man for mig at se udmærket have rettet op på slummens konkrete problemer uden at jævne 100 års arbejderkultur med jorden. I modsætning til hvad datidens skrækpropaganda påstod, er kvaliteten af brokvarterernes 1880 er-huse nemlig glimrende; korridorlejlighederne 24

18 (skønt ord) kunne være omlagt til reelle boliger, de sanitære forhold kunne sagtens forbedres inden for de eksisterende rammer, og hvad de berygtede baghuse angår, havde en skånsom udtynding banet vej for solen og desuden både sikret, at dette unikke og intenst stemningsfulde miljø blev bevaret, og at rigtig mange mennesker, der i dag ikke kan få et ben til jorden i denne by, havde fået et sted at bo. Stengade er et deprimerende eksempel på, hvordan en bydels identitet kan blive fuldstændig knust, for gaden kunne lige så godt have ligget i Herlev som på Nørrebro, og vil man have en idé om, hvor affolket denne tidligere trykkoger af et folkeligt kvarter er blevet, kan man jo spørge sig selv om, hvorfor spillestedet Stengade 30 faktisk ligger på adressen Stengade 18, for svaret er: Fordi der mangler seks huse. Der er blevet langt imellem de steder, hvor byen virkelig fortættes, og byvandreren gribes af samme stemning, som stod han dybt inde i en skov, men nærmer man sig en sen eftermiddag Drogdensgade/Tyrolsgade-krydset, mens mørket falder på, og værtshuset på hjørnet gløder i skumringen, har man en idé om, hvad jeg mener, og lidt samme følelse af at bevæge sig ind i en kløft kan man stadig få i Elmegade, fordi denne gades to knæk lukker udsynet i begge ender, og er kigget fra Kronborggade ind i Jægersborggade heller ikke dårligt, er det allerbedste dog at komme fra Nørre Allé ned imod hjørnet af Ahornsgade og Poppelgade, hvor det lille, dystre vidunder af et gotisk gyserhus stikker sine små pyntetårne op i himlen: På Jokum Rohdes foto kan man se, hvorfor vi kalder det Batmanhuset, men Tornerose kunne også godt have ligget derinde og sovet, lige siden man opførte ejendommen, der ville have været endnu bedre end Dakota building som setting for Rosemarys Baby. Er det ikke svært at forstå ønsket om at forbedre forholdene i de store slumkvarterer, er det mærkeligt at tænke på, at netop de socialdemokratiske politikere, der var primus motorer i saneringerne, ikke havde større kærlighed til og respekt for deres egen historie. På den anden side er det let for mig at komme udefra og være fascineret, og det er endnu lettere at være bagklog: For de gamle socialdemokrater, der var vokset op på stedet, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få Nørrebro til at ligne en lys og luftig forstad, for i deres øjne var Den Sorte Firkant først og fremmest et skændigt monument over udnyttelsen af industriarbejderne. Men den var også så meget andet. 25

19 12 En dag jeg som dreng sammen med familien var på besøg hos mine københavnske fætre, sad jeg sammen med min mor i en sporvogn på Nørrebrogade og fik øje på en isenkræmmer, der med skiltet Pissebilligt! reklamerede for de natpotter, han havde hængende i en snor på facaden. Bare ti minutter borte på fornemme Frederiksberg havde sådan et skilt været utænkeligt (men dér fandt man til gengæld stilfulde konfektureforretninger, der selv lignede de lækreste chokoladeæsker), og skiltet havde næppe heller fået lov at hænge længe hjemme i provinsbyen, hvor man også kunne lede forgæves efter et dansested, som hed Diskotek Dødens Pølse og et værtshus ved navn Hop Op I Frøen. København er blevet fattigere af, at arbejderkulturen er fejet ud af gadebilledet, og så meget des herligere er det at støde på en tidslomme som Perleporten, hvor æstetikken fra kolonihaverne og beværtningerne så at sige er oversat til en frikirke. Den venlige og afdæmpede Max Büsman, der leder de evangeliske møder og trakterer elorgelet, tilhører tredje generation i en slægt af missionærer: Büsmans far havde teltmission på Bellahøj, og den dag i dag spiller hans 87-årige mor elektrisk guitar hver eneste aften i kirken over Fakta på Jagtvej. Men lige så betaget jeg er af hele atmosfæren i fortidens brokvarterer, lige så smukt synes jeg, at det er at se den gamle arbejderbevægelses drøm om en fremtid hinsides slummen udtrykt i de små sandstensrelieffer, man finder over dørene f.eks. på Bispebjerg: En dreng, der klæder sig på, en pige med sin cykel, en kvinde, der bader, og et nøgent par, som løfter et spædbarn. Selvom de er samtidige (og vel også langt ude beslægtede), er der verdener imellem kraftdyrkelsen i de totalitære ideologiers bombastiske skulpturer af idealmennesker, der stirrer mod fremtiden, og så kropsglæden i disse beskedne og indtagende kunstværker, som har gjort varigt indtryk med deres uskyldige utopi om et sundere og mere værdigt liv. Et andet kig igennem tidstunnelen får man ud for kaffebaren på Ålekistevej, hvor jeg ikke kan undgå at blive rørt over skiltet, der med teksten Forkæl dig selv viser en æggemad, et stykke med leverpostej og ét med spegepølse, for tænk, at der har været en tid, hvor selvforkælelse ikke bestod i et samtalekøkken, en jordomrejse og et syret, centralstyret Bang og Olufsen-anlæg, men i tre flade håndmadder. Jeg er på det rene med, at når denne kultur forsvinder, skyldes det jo ganske enkelt også, at arbejderklassen i gammeldags forstand i det hele 26

20 taget er forsvundet, men ikke desto mindre bliver jeg oprørt, når resterne af ægte storbyliv kommer under pres, fordi folk absolut vil bo midt i metropolen og samtidig kræver, at her skal være så net som i Nærum. Når folk flytter ind i deres nye romantiske og svimlende dyre storbylejlighed, kommer det åbenbart helt bag på dem, at der føres højrøstet tale og lugter af tis og nikkes skaller på værtshuset henne på hjørnet, og flere gange har jeg gudhjælpemig hørt om underskriftindsamlinger, der kræver den lokale beværtning lukket. Hvis man partout vil flytte til Indre Vesterbro, synes jeg heller ikke, det er klædeligt så at stille op til menighedsrådet med krav om at få narkomanerne fjernet fra pladsen foran Mariakirken, hvor de altid har haft et fristed, og hvor kirkens folk hjælper disse mennesker, som ingen andre vil røre ved. For nylig læste jeg om en ejendom på Østerbro, hvor beboerne var så mugne over bordellet i kælderen, at de installerede videokameraer for at filme og kompromittere de besøgende. Så kan man jo altid overdrage optagelserne til politiet, hvis det svensk-inspirerede lovforslag om at kriminalisere de prostitueredes kunder bliver vedtaget, og det næste bliver naturligvis, at Danmark importerer det besynderlige irske forbud imod at ryge på pubberne, så vi i enhver henseende kan blive lige så kernesunde og veldædige som de lande vi normalt sammenligner os med. Synd tappert, sagde Luther, og i juni 1530 skrev han til en ven, der var ramt af melankoli: Man trænger nogle gange til at drikke mere end sædvanligt, til at spøge og pjatte og begå en synd af had og foragt for Djævelen for ikke at give ham lejlighed til at give os dårlig samvittighed over småting. Dét råd må vi skrive os bag øret, for hertillands er vi trods alt lutheranere og skal passe på, at København ikke ender som Calvins Genève eller som den forstad, Raymond Chandler på et tidspunkt fik råd til at bo i og beskrev således: Om søndagen kunne man sidde og vente på, at der skulle ske noget rigtig spændende, som for eksempel at en gammel knark kom til at støde stokken mod fortovskanten Nej, kompakt kan man ikke kalde en by, hvor alle baghusene er fjernet og lyset vælter ned over de åbne gårdrums forkomne anlæg af blomsterkummer og grillbænke, så beboerne kan udstille deres tilforladelighed og børnene overvåges fra hvert et vindue og ikke har nogen steder at begå mør- 27

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012 Rejsen til AnyWhere Tiger Camera 2012 PriceWinner Tigers Fotokonkurrence 2012 Et stærkt billede med stor aktualitet, et generationsportræt med humor og bid. Billedet af en bevægelse, men det er ikke ungdommen,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere