Hverdag, eventyr og tilfældighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdag, eventyr og tilfældighed"

Transkript

1

2 Hverdag, eventyr og tilfældighed Af Søren Ulrik Thomsen 1 D. 12. august 1972 ankom jeg til København, og i de senere år har jeg hvert år på denne dato stillet mig op foran benzintanken på Israels Plads og holdt en stille andagt. For udsigten fra hjørnet af Linnésgade og Vendersgade skråt over pladsen ned mod det lille højhus på Nørre Vold er præcis så herligt grim og kaotisk, som store dele af byen var, før man begyndte at pudse hvert eneste dørhåndtag og indrette gaderummet som en nydelig dagligstue. Her skuer man ud over en komplet uregerlig, slidt og selvgroet verden, der - netop fordi den ikke er så ligetil at aflæse - rummer en intens storbystemning: Den kiksede tankstation (indtil for nylig med tilhørende udsalg af basale fornødenheder som chokoladeskildpadder og Ugens Rapport) fylder åndssvagt meget, og bag dén tårner så Grønttorvets graffitiovermalede containerskov sig op for foden af det rørende højhus, som hverken er højt eller hipt nok til at udstråle cool modernitet, men med sin trængsel af antenner på toppen, og mens dette skrives oven i købet som en lazaron overhængt med presenninger, snarere leder tankerne hen på Østeuropa under kommunismen, skønt huset for ikke så længe siden i kolonnaden ud mod Frederiksborggade rummede den fornemme New York Sko, hvor stilletterne stod udstillet på knivsmarte glashylder. Stående her med ryggen til boldburet og skulderen til værtshuset Jagtstuen (som også lå her i 72 og siden blev omdannet til fransk café for senere igen at få tilbagefald til dunkel beværtning, hvorefter gevirerne 9

3 straks gav sig til at vokse ud af de røde vægge) tænker jeg: Stor og flot og omkranset af statelige beboelsesejendomme, som den er, kunne Israels Plads være så smuk og charmerende, og ingen tvivl om, at de planlagte torvehaller såre smagfuldt og med største respekt vil føje sig ind i og understrege pladsens arkitektoniske egenart (... osv.) men! Der må være en grund til, at det netop er et sted som her, at jeg mærker dét sus af virkelighed, som virkede så berusende, da jeg kom hertil fra den dorske provins, og som jeg altid er på udkig efter i København og hvor som helst i verden. 2 Jokum Rohde og jeg fik øje på hinanden gennem vore bøger, der vrimler med københavnerstemninger såvel som med konkrete henvisninger til lokaliteter og fænomener i byen, for vi har begge en bundløs besættelse af København, som, da vi mødtes, udmøntede sig i mange, lange samtaler af typen Kender du baggården til Nørrebrogade 108?, Findes Apollo Skumplast på hjørnet af Sorgenfrigade stadig?, Og hvad med værtshuset Sommerlyst i Holmbladsgade, spøg- og skæmtbutikken Papirknald på Tingstedet i Valby, diskoteket under højbanen og thaibordellet i Fredensgade? Som jeg har skrevet om flere steder (ikke mindst i erindringsstykket Vejen mellem to skoler), skyldes min egen københavneroptik nok, at jeg et par år tidligere end den almindelig bondestudent og på et særdeles sensibelt tidspunkt i mit teenageliv med ét blev flyttet fra landet til Københavns Indre By, hvor jeg fik det sidste år i Sølvgades Skole med, inden jeg begyndte på gymnasiet. Og selvom Jokum Rohde er barnefødt i København K, har han alligevel i en vis forstand også fået den udefrakommendes skarpe blik for byen. Opvokset som han er i Frederiksstaden, var det nemlig intet mindre end en vækkelse, da han som 16-årig fik eftermiddagsjob som uddeler af Andelsboligforeningernes blad ABF-bladet og pludselig befandt sig verdener fra Toldbodgade: Ikke bare ramte Lundtoftegade og Nordre Fasanvejs monumentale tristesse et modtageligt punkt i den unge indrebyers hoved, men i embeds medfør var han også tvunget til systematisk at indoptage byen ved gade op og gade ned at gennemtrave opgang efter opgang, mens han læste hvert eneste smukt ciseleret navneskilt såvel som dem, der hastigt nedkradset var sat op med tape, men naturligvis sat- 10

4 te dørene helt uden skilt i særlig grad fantasien i gang, og alt sammen skulle det senere dukke op i dramatik, romaner og noveller. Cirka samtidig spadserede jeg selv byen tynd i selskab med ålborgenseren Frederik Stjernfelt: Hver gang valgte vi en ny retning, så vi konsekvent fik ædt os igennem alle kvarterer, mens vi under vandringerne kommenterede og analyserede alt, vi så: Hyldede det rigtig storbyagtige og udskammede de tendenser til provinsgørelse af hovedstaden, der allerede dengang var ved at gribe om sig, og samtidig konkurrerede vi i udspekulerede quizzer på hardcore paratviden: Hvad hedder værtshuset skråt over for Lucky Grill i Århusgade? Svar: Bassinet. Og hvilken finere damekonfektionsforretning på Gl.Kongevej deler navn med en klassisk disciplin inden for filosofien? Svar: Æstetik (- en butik, som må siges at være en gammel kærlighed, eftersom jeg for 25 år siden fik dens facade fotograferet som illustration til mit allerførste essay Se dig selv i spejlet, slå dig selv i hodet, bragt i Politisk Revy, november 1981). Gennem alle årene har Stjernfelt og jeg fortsat traveturene og samtalerne, og i Jokum Rohde fik jeg så endnu en københavnerkammerat. Da jeg for et par år siden på vej hjem fra lufthavnen ad Amager Strandvej fik øje på en net lille funkisbygning ved navn Æskefabrikken Elvo, fik jeg straks lyst til at ringe til ham. For skønt jeg intet kender til virkelighedens Elvo, var jeg ikke i tvivl om, at havde firmaet optrådt i et af hans teaterstykker, måtte der bag skiltet nødvendigvis gemme sig en virksomhed, som nu kørte på pumperne, ikke blot fordi tiden generelt var løbet fra mindre æskefabrikker, men især fordi Elvo efter sin storhedstid i 50 erne var gået i arv til den jernhårde grundlæggers søn, homofil morfinist og ødeland om en hals. 3 I foråret 2004 besluttede Jokum Rohde og jeg så at lave en bog om København, og det var en stor glæde og opmuntring, at Ny Carlsberg Glyptotek straks var interesseret i at udgive bogen i samarbejde med Forlaget Vindrose, på samme måde som det i 1996 var tilfældet med min essaysamling En dans på gloser. Og det giver på det smukkeste mening, at netop Ny Carlsberg Glyptotek er medudgiver, ikke blot fordi det høj- og det lavkulturelle København dermed mødes, men da også fordi brygger Carl Jacobsen var medstifter af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse: 11

5 Og som enhver kunstkender ved, handler Det Skønne ikke om det i banal forstand smukke, pæne eller tiltalende, men er en anderledes sammensat og spændingsfyldt størrelse. København Con Amore er en bog om det København, vi elsker; om baggårdene, om de fine små hatteforretninger, de mærkeligt gammeldags autoværksteder, frikirkerne, solarierne og det dystre sted ude for enden af Vesterbrogade, hvor man kan leje postbokse (som man altid forestiller sig er bristefærdige af børneporno og meddelelser fra nazipartiet) osv., osv. - alt, hvad der har pirret vores fantasi, ætset sig ind i øjet og bidraget til at lade København op med dens majestætiske regnvejrsstemning En impuls til bogen var vores fascination af, at tiden inkarneres i skilte, facader og interiører, og tidens gang i deres anløbenhed og pludselige usamtidighed: Allerede nu er alt, hvad der var allermest moderne i 70 erne, ved at være sjældenheder i bybilledet: Grillbarer, vascomater og værtshusene med de falske westernfacader. Flere gange, når vi har været på vej ud for at fotografere et bestemt sted, har det ved ankomsten vist sig at være under afmontering, og på et tidspunkt blev vi ligefrem ramt af en overtroisk rædsel for, at tingene forsvandt, fordi vi knipsede dem, for på vores utallige cykelture gennem byen i hele dens udstrækning fra Sundbyvester til Vanløse og fra Hvidovrevej til Vognmandsmarken med kameraet kækt om halsen har vi ved hjemkomsten kunnet opgøre dagens tabsliste: Cafaxreklamen på Valby Langgade, Aeroflot i Vester Farimagsgade, Brenow, den lille butik med herretøj på Amagerbrogade, Så længe der drikkes, lukker vi ikke-skiltet ud for Broens Bodega - og, ak, hele hjørnet af Geislersgade og Holmbladsgade, komplet med købmand, antikvariat, værtshus og en prægtig baggård. For at lave en sådan bog er altid allerede for sent. Mange ting får man typisk nok først øje for, når de er lige ved at forsvinde, for hvad der sætter storbymennesket i extase er ikke så meget kærligheden ved første, som ved sidste blik, som Walter Benjamin skriver. Skulle vi blive anklaget for at være formørkede neonnostalgikere, sentimentale slumromantikere og reaktionære ruintilbedere, må svaret altså blive ja, ja og atter ja, for der er tale om en ren tilståelsessag. Men faktisk fokuserer bogen ikke kun på dét København, der forsvinder, for vi har også fotograferet helt nye ting, som vi synes er festlige eller interessante, og her har især mange af de nye indvandrerbutikker bidraget til diversiteten og beriget bybilledet med facader og skilte, der - skønt helt 12

6 anderledes minder om 50 ernes individuelle og hjemmelavede stil. Bogen handler med andre ord nok så meget om byens stadige stofskifte mellem gammelt og nyt, og der ville da også ligge en himmelråbende selvmodsigelse i at forsvare hovedstadens karakter af storby og samtidig kræve den bevaret på et tilbagelagt historisk trin og fikseret i et bestemt billede, for er der noget, som netop definerer storbyen, er det konstant og tumultarisk omvæltning. Frygter vi altså ikke byens forvandling, som bogen her tværtimod er et signalement af, frygter vi paradoksalt udtrykt - en forandring mod stilstand : En gabende kedsommelig by bestående af honnette andelsboligforeninger og et gadebillede præget af de samme få kædebutikker Seven Eleven, Matas, Fona, McDonald s, Netto for hvad vi elsker, er en by fuld af hemmeligheder og højtråbende reklamer, af skramlende trafik og varer under disken, af luxushoteller, som ligner juvelbesatte lagkager og ligger klos op ad huse med skævslidte, linoleumsbelagte trapper, der fører til dunkle kontorer på tredje sal (Åbent efter aftale). 4 En bog som denne ville naturligvis have set ganske anderledes ud, hvis den var blevet til bare et årti tidligere, hvis dens ophavsmænd havde været af et andet naturel eller tilhørt en helt anden generation. Noget af dét, også vi for ikke så længe siden ville have taget for givet og regnet for banalt, er i mellemtiden blevet en del af vores historie og dermed svangert med en betydning, der ikke bliver mindre, hvis objektet på den anden side af kameraet måske oven i købet er ved at forsvinde. Og bogen ville naturligvis også have set ud på en helt anden måde, hvis den var blevet lavet af andre end netop os: Der skal nok være dem, der undrer sig over, hvad vi ser i et lurvet foretagende ved navn Dupont Smørrebrød og spørger, hvorfor man i en bog om København ikke finder hverken den smukke brolagte Magstræde eller konditoriet La Glace. Når man leder forgæves efter disse herligheder, skyldes det ikke, at vi finder Star Massage på Jyllingevej og slidbanefabrikken Kurant i Bregnerødgade mere værdifulde end Gråbrødretorv, Perchs Thehandel og C.F. Hansens bygninger, for begge aspekter hører med til den levende metropol, men fordi denne side af byen allerede så rigeligt er beskrevet i flotte fotobøger. Vi er altså gået uden om det klassiske København, og tidligt besluttede vi samtidig at undgå, hvad man 13

7 kunne kalde reservaterne : Christiania, haveforeningerne, Bakken, Brumleby, De Små Haver osv. Igen ikke fordi vi ikke værdsætter dem, men fordi netop denne bogs fokus er et ramponeret hverdagskøbenhavn, hvis stemning og kvalitet af virkelighed let fordufter i takt med disse steders selvbevidste afgrænsning over for resten af byen. Og havde denne bogs forfattere tilhørt en anden generation, ville også dét have haft afgørende indflydelse på resultatet: F.eks. ville en mand på firs næppe synes, at et Sig Jolly-skilt og en Quick-vask fra 70 erne havde nogen aura overhovedet (næ, må jeg så be om et ismejeri), ligesom en helt ung mand måske opfatter Vega som et urkøbenhavnsk sted med en nimbus af betydningstung historie, mens jeg mere ser det som en ungdomsklub, der midlertidigt har fået lov at låne lokaler i Folkets Hus. Men det betyder naturligvis ikke, at den ene generations billede af byen bare er helt uforståeligt for den anden: Således er et af vore store forbilleder og inspirationskilder Susanne Mertz, som for femten år siden udgav sin fantastiske fotobog Gadebilledet der forsvandt med sort-hvide billeder af butiksfacader, som hun havde fotograferet i begyndelsen af 70 erne, hvor hun så, hvad de færreste af hendes samtidige gjorde, nemlig at Starton Cykler på Gl. Kongevej var skøn at skue, og at Vesterbrobutikken med sloganet Aldrig gifte Dem før De har besøgt dette sted var et bidrag til kulturhistorien. Summa summarum er vi os altså helt bevidst, at denne bogs snapshot af København er taget fra et ganske bestemt udsigtspunkt, for skønt Jokum Rohde og jeg ikke flugter hverken temperaments- eller generationsmæssigt (der er næsten femten år imellem os) har vi dog så mange fælles referencer og er så meget på bølgelængde, at forskellene mest har været produktive - hvad den ene ikke så, fik den anden øje på - og ført os frem mod en bog, vi hele tiden har været ret enige om hvordan skulle se ud. Og vi er klar over, at man bare behøver at slå op et tilfældigt sted, for at argumenterne til en anklage for bagstræb springer i øjnene; på den anden side har vi svært ved at forestille os, at vi vil blive bebrejdet ikke at have foreviget BR Legetøj, Café Stelling eller Nordeas seneste filial. Det overlader vi nemlig trygt til de unge mennesker, som lige nu sluger byen og om femten år vil lave en lignende bog med øje og sensibilitet over for ting, vi ikke har sans for, men som skal have tid til at få en historie ved at blive del af nogle andre menneskers levede liv. Når vi kalder bogen København con amore, har det mindst tre grunde. Af fremmedordbogen fremgår det, at con amore er italiensk og betyder med 14

8 kærlighed, af lyst (mods. af nødvendighed, som profession). At vi har lavet bogen af lyst, betyder for det første, at vi har tilladt os at være hæmningsløst subjektive og kun gå efter de ting, der fascinerer os selv, i det håb at kunne forføre læserne til at dele vores begejstring. Og selv hvor det ikke lykkes, håber vi, at man kan bruge vores københavnerbillede til at læse sit eget igennem - eventuelt ved at blive provokeret til at tænke over, hvilke valg man selv ville have truffet: Når vi på forskellige stadier af arbejdet har vist vores billeder (eller bare fortalt om projektet), er folk med spontan entusiasme i hvert fald straks gået i gang med at fortælle om dén og dén biks i deres eget kvarter og at himle op om og dét og dét herlige skilt, de passerer i bussen på vej til arbejde. Men når vi i titlen for det andet signalerer at have fotograferet af lyst fremfor af professionel forpligtelse, vedkender vi os samtidig at være mildt sagt ufaglærte (17 teknisk mere krævende motiver har vi bedt fotograf Erik Molberg Hansen tage for os) og prætenderer ikke, at værket består af håndplukkede kunstfotos, men understreger, at denne strøm af amatørbilleder taget af to professionelle forfattere ikke er en coffeetablebook, men en kaffebarsbog, som vores grafiske designer, Peter Ravn, siger. Og endelig lyder Con amore som netop sådan en kulørt dansebule med tvivlsomt ry, som vi ville finde uimodståelig. 5 Som alle andre fortrylles jeg af de kig ned gennem den københavnske histories arkæologiske lag, som billedkunst og litteratur (samt selvfølgelig fotos og filmstrimler) tilbyder: Fra Vilhelm Hammershøis Frederiksstad over Erik Hoppes Søndermark til Folmer Bendtsens Nordvestkvarter og Ib Spang Olsens baggårde, fra Herman Bangs nyfødte storstad over Knud Sønderbys skumrende akvarelby frem til Dan Turèlls hårdkogthed med glimt i øjet og Michael Strunges neonblå natmaskine. Men det er ikke nogen hemmelighed, at allerhøjest elsker jeg 70 ernes København. Med skrækblandet fascination mindes jeg den kompromisløse tarvelighed i et årti, hvor shampoo og marmelade forhandledes i toliters-dunke, hvor man gik rundt med 20 Look i brystlommen på sin Baron-skjorte, hvor der blev danset til T. Rex på diskotek Revolution på Åboulevarden (tre etager, lys i gulvet og lilla velour på væggene), hvor man i spisefrikvarteret kunne finde på at fortære et udhulet franskbrød fyldt med flødeboller, hvor 15

9 de klejne fremmedarbejdere stablede sig op med svenskerhår og plateausko, hvor der på hvert andet Nørrebrohjørne lå en partiforberedende maoistisk udbrydergruppe, hvor der var hår på karamellen i Weekendsex, og min fætter Frantz inviterede mig i Saga Bio for at se Vampyren jager hotpants. Dengang København var grå. En sen novembereftermiddag, hvor det svindende dagslys, dis og støvregn slører konturerne, dæmper farverne og får lyset fra bilernes lygter til at fosforescere i skumringen, kan jeg rammes af en vild indre lykke. For pludselig ligner København sig selv : Alle de facader, der i 1972 stod og ulmede af hundrede års patinering og i de senere årtier enten har fået med højtryksspuleren, så de fremstår som nyopført murværk, eller er blevet farvesat efter lyset i middelhavslandene, glider ind i halvmørket og gløder som gengangere i den ægte københavnske farve, som er grå - grå som kystklimaet og det svale nordiske temperament, grå som havet, himlen, regnen, asfalten og dækslerne, ja, og grå, som det skønne Kommunehospital (jeg i skrivende stund kan se fra mit arbejdsbord) gudskelov stadigvæk er. På en sådan eftermiddag opfyldes jeg af to følelser, der ellers skulle udelukke hinanden, nemlig; at nu er virkeligheden og hverdagen tilbage, og om lidt vil jeg gå ind i nr. 23 og op på fjerde, hvor min mor venter med varm kakao, og musikken simrer fra køkkenradioen, og på samme tid mærker jeg en stor fest tage fart i mit hjerte, for nu er jeg jo samtidig tilbage, hvor det hele begyndte, og en hemmelighedsfuld verden strakte sig til alle sider, mens jeg fuld af forventning sidder på mit værelse ud mod baggården og drømmer om min fremtid til den fjerne lyd af St. Kongensgades trafik, der suser som alle de store ting, der skal ske. 6 Tilsyneladende rummer den rigtige storbyoplevelse en dobbelthed af hverdag og eventyr, der tilsammen forhøjer livsintensiteten og fornemmelsen af virkelighed. Er man omgivet af lutter dagligdag, som i de pæne andelsforeninger med deres økologiske madklubber, lokalt bredbåndsnetværk og familievenlige gårdrydninger, sniger følelsen af ikke rigtig at være levende sig gradvis ind på én, mens beruselsen ved opholdet i rene eventyrverdener, som f.eks. drømmerejser, fiktioner eller hedonistiske universer, hurtigt svækkes af mangel på luft og lyde fra den skramlende hverdag. 16

10 Området ved Nørrebro Station får altid blodet til at rulle raskere gennem mine årer, for her forenes hverdagen og eventyret helt eminent. Midt imellem et gennemsaneret Indre Nørrebro, der er blevet det nye latinerkvarter for unge med fremtiden for sig, og så Nordvestkvarterets trøstesløse parkeringsplads for folk, der er hægtet definitivt af, befinder man sig pludselig et sted, man slet ikke kan overskue: Vildt trafikerede veje krydser hinanden og forgrener sig i alle retninger, piler ind under viadukten og forsvinder videre mod Bispebjerg, Bellahøj og Frederiksberg, mens et planløst byggeri i alle niveauer og stilarter knopskyder i synsfeltet: Klassiske 1880 er-huse, træbarakker, 70 er- centre af betonelementer, pølsevogne og butikker stukket ind under højbanen. Her ligger gammeldanske beverdinger og forhandlere af arbejdstøj midt imellem russiske slikbutikker og arabiske smykkeimportører; fra Føtex strømmer børnerige pakistanske familier og store, tykke danske piger i pink joggingdragt, rundt om hjørnet ligger Danmarks ældste pornobutik, 6 Art fra 1963, men står man og mangler en lydpotte til bilen eller en nydelig spadseredragt til sin hustru, klares også dét i kvarteret. Ved Nørrebro Station er jeg på én gang mere på eventyr i udlandet og mere hjemme i hverdagsdanmark end noget andet sted: Vrimlende Nørrebro / hvor s-tog durer tungt, / Der kan man leve to / og ha det sammen godt og ungt / for ungt er det som er bestandigt nyt: / At se på samme sky i samme pyt / og gå og købe ikke dyre ting / og drive lidt omkring / almindeligt / ganske almindeligt / og finde / lidt farverigt smukt. / Det larmer / med skrigende skilte / kulørt mod den grå viadukt, som det hedder i Poul Henningsen og Karl Bjarnhofs vidunderlige sang Almindeligt fra Mange åndede sikkert lettet op, da Marmorkirken for et par måneder siden blev befriet for sin snyltegæst, men i mine øjne blev katedralen kun endnu skønnere af, at den royale pølsevogn Mary s Corner camperede i forgrunden, og hvor bliver jeg glad, når jeg, på hvad der må være en af Københavns dyreste og mest attraktive grunde, vis-à-vis Tivoli og få meter bag det fornemme Glyptotek, pludselig støder ind i den bulede barak Eiki Autodele, som er noget så uforskammet fejlanbragt i tid og rum og derfor netop dét, der gør Stoltenberggade til en rigtig gade og redder den fra af at være en uvirkelig slugt imellem rutsjebanen og de ægyptiske mumier. 17

11 Som en helt afgørende kvalitet ved storbyoplevelsen kan vi til begreberne hverdag + eventyr altså føje en fornemmelse af tilfældighed, der også indgår som helt central i suset fra Israels Plads. Mon ikke det har noget at gøre med, at storbyen opleves som det sidste stykke vild natur i en verden, hvor landskaberne er så gennemkultiverede, at de er blevet umulige at gå på opdagelse i, fordi intet er overladt til tilfældet - i hvert fald er det en mærkeligt flad fornemmelse midt i glæden over at befinde sig på en særlig smuk og bugtet lille bivej at opdage margueritteskiltet, der betyder: Her er smukt. Vi står her over for to typiske problemer. For det første turismens gamle traver: At alle vil derhen, hvor ingen har været, og når de første så har været der, bliver de næste skuffede over at få serveret en turistmenu. Når Jokum Rohdes og min begrundelse for at gå uden om både det klassiske København og reservaterne er, at der lidt for tit er blevet holdt et spejl op foran dem, indser vi samtidig, at vi med denne bogs fremvisning af vores yndlingssteder som en slags hverdagseksotik er med til at svække deres aura, som jo netop skyldes, at de ikke optræder i fotobøger, men opleves som tilfældige fund (på den anden side kan jeg ikke udholde tanken om, at f.eks. Arnes Dækservice på Blytækkervej, Prinsesse Vask på Prinsesse Christines Vej eller Hvidovrevejens Partyslagter skal rives ned, uden at jeg i det mindste har nået at råbe Hurra! for dem, og vel er jeg da glad for, at vi i september 2004 havde åndsnærværelse nok til at fotografere Tidens Mode på Amagerbrogade, for da vi ni måneder senere vendte tilbage, havde forretningen skiftet ejer, men beholdt det gamle, gule skilt kantet af de smart konfektionerede tressersilhouetter og blot ændret teksten til Dejlig Købmand ). Og for det andet er paradokset naturligvis, at indser man nok, at et vist præg af tilfældighed er stærkt medvirkende til at gøre byrummet særlig levende, kan man ikke konvertere denne analytiske indsigt til normativt værktøj ved på forhånd at integrere tumultens kvalitet i byplanlægningen, fordi et begreb som planlagt planløshed ophæver sig selv i en klamhed langt mere ucharmerende end regulær regulering. Men man kunne måske - lidt mere pragmatisk - sige, at selv kaos kræver en baggrund af orden at brillere på, og at området ved Nørrebro Station måske netop virker så herligt, fordi man ikke skal mange meter væk, før gadebilledet igen er lige til at regne ud. Hvor provinsbyen alligevel aldrig 18

12 kan få metropolens mystik og stjernestøv og derfor i stedet vil stræbe imod det perfekte og sætte en ære i den pyntelige gågade, det sirlige springvand og den nemme tilkørsel til parkeringspladserne bag Kvickly, viser storbyen, også i overført betydning, format - ikke ved at afstå fra styring og overlade alt til kulturens naturkræfter, men ved at have selvbevidst overskud nok til at leve med, at selv nok så storstilet og nøjeregnende en byplanlægning aldrig kan blive absolut, så sandt som den altid vil relativeres af lokalt kuk, usamtidighed, forfald og klondykeagtige nydannelser i uforudsigeligt opståede sprækker og randområder. 8 Kolossal, kompleks og kompakt sådan skal en storby være, hvis den skal fortjene sit navn, og hvis man skal kunne gå vild i den. For at fare vild er vigtigt i mere end én forstand. Byen skal friste strejferen til at give efter for en pludselig indskydelse, dreje til højre og følge en grå og endeløs sidegade, indtil han har mistet orienteringen og befinder sig på en lille trekantet plads, bag hvilken endnu en sidegade må føre mod stadig nye kvarterer hinsides de oplyste boulevarders førergreb. På sine planløse vandringer kan man så få sat fantasien i kog ved at spekulere over, hvordan en butik på prosaiske Sallingvej er kommet til at hedde Phnom Penh systuen (flygtninge fra Pol Pot?), og et par numre længere henne ad samme vej kan man overveje, om det nu er klogt at overlade sine regnskaber til A.B. Revision, når firmaet samtidig tilbyder piercinger (samt import/export fra Polen og Kina)? Og hvad gemmer der sig mon bag dørskiltet V.I.P. Club / Memory / Kun for medlemmer / V-A-H i Rantauzsgade 64? Har man blik for dem, vil alle slags poltergeister på visit fra de forskelligeste fortider snart begynde at danse for øjnene af én: På Lille Triangel kan man dvæle ved mindesmærket som Foreningen til Dyrenes Beskyttelse har rejst over en henfaren hundeven ( Lauritz Smith, Den meget oplyste Mand, Den nidkiere nyttige Skolelærer, Den saare udmærkede Prædiker, Den for almeenvel utrættelige Tænker og Arbeider, Den trofaste Ven, Den til Beundring Veldædige, Den sande Hæderværdige ), og på Vesterbrogade skal Burger King moderniseres og i dagene imellem, at den gamle facade er pillet ned, og den nye sat op, træder som i en palimpsest en endnu tidligere frem: ABC Cafeteria. ABC Cafeteria! Midt i 60 erne skulle dét have været et af 19

13 byens smarteste steder, så her har Jørgen Leth helt sikkert siddet i et par ruskindssko og en flaskegrøn fløjlsjakke og skrevet et par noter om Godard. Og imens man driver igennem gaderne, forestiller man sig, at man kunne have haft alle mulige andre liv end dét, man har. Man kaster et blik op imod lyset fra suiterne på toppen af SAS-hotellet og ser sig selv som flamboyant rockstjerne (der om lidt vil smadre hele Arne Jacobsen-møblementet), eller som den anonyme efterretningschef, der forpint af alle de mørke hemmeligheder, han bærer rundt på, må nappe endnu en drink fra minibaren. Eller måske kunne man være ham den lille, duknakkede fyr, der netop nu smutter ned ad Colbjørnsensgade for at formøble hele friværdien på Kakadu s langstilkede piger? Ja, en by, man kan fortabe sig i, kan man også gå fortabt i, og det giver et sug i mellemgulvet, når den sociale slugt åbner sig lige foran skoene på én, og man stirrer ned på narkomanen, der med bukserne gledet ned om røven ligger og sejler i sit eget bræk, for det kunne jo udmærket have været én selv, hvis man ikke tilfældigvis havde været helt anderledes heldig. På et sådant strejftog får forestillingsevnen konstant tilført næring og potenseres yderligere af, at det i storbyen jo slet ikke er utænkeligt at skifte livsbane ved en hasarderet overhaling, en panikopbremsning eller blot en lille diskret undvigemanøvre. I provinsen vil man resten af sit liv blive genkendt som sin fars søn og som ham, der stjal af kassen og blev bortvist fra sin læreplads hos elektrikeren i Algade, men her i København kan jeg, selv de dage hvor jeg hårdt spændt for af forpligtelser styrter fra det ene kontor til det andet, blive let om hjertet, når det slår mig, at jeg bare behøver at dreje om næste hjørne for at være et sted, hvor ingen kender mig, og hele livet kan begynde forfra. Skulle man melde sig ind i det kommunistiske parti eller søge optagelse i Cirkel-Ordenen og bo inkognito på Hotel Continent? Eller måske valse rundt som genfødt kristen i Amagerbro Frikirke? Nej, så er det nok alligevel mere sandsynligt, at man en dag vil skære igennem og løse alle sine problemer ved i stoisk ligegyldighed over for tilværelsens op- og nedture at åbne en lille frimærkehandel på Enghave Plads. Man skal kunne fare vild, for ikke blot er det en af de største herlighedsværdier i Det Moderne, at mennesket ikke nødvendigvis er livslangt bundet til dén sociale identitet, man fik i vuggegave, og omvendt åbner 20

14 storbyens endeløse muligheder også for en indsigt i, hvem man måske i grunden er, fordi man via sine vildfarelser erfarer, hvem man i hvert fald ikke er. 9 København er kolossal, og hvad end man mener om de enkelte byggerier, er det herligt at se den dag for dag vokse sig endnu større - på Islands Brygge, i Ørestaden og langs havnen, og både på grund af butikkerne og de mange nye ansigter har indvandringen samtidig beriget hovedstaden med en helt anderledes air af international storby, end den havde i 70 erne, ligesom udendørslivet, der året rundt myldrer omkring caféerne, har tilført byen en sand storbykvalitet, som virkelig har ændret gadebilledet. Står jeg på en vilkårlig plet i det centrale København, lukker øjnene og forestiller mig samme sted en oktoberaften i 1975, må jeg forbløffes over forskellen, for dengang stirrede man ned gennem en gade, der henlå i et flakkende blåt spiritistskær fra fjernsynsapparaterne bag ruderne og var aldeles mennesketom, når døren til grillbaren eller vasketeriaet ikke lige gik op. Er København altså i mange henseender blevet mere sammensat, har den imidlertid gennem de seneste tredive år på andre og måske knapt så iøjnefaldende områder tabt kompleksitet og er samtidig blevet langt mindre kompakt, og som jeg har redegjort for i mit essay om Parcelhuskvarter på højkant (bragt i Politiken, d.4. august 2002), skyldes dette tab især de gamle lejekaserners konvertering til andelsboliger og den konsekvente nedrivning af baghusene. En ting er, at andelsboligforeningerne i honnet ambition enten har renset facaderne eller malet dem op i militant smagfulde farver og dermed radikalt ændret den synlige by, så vi nu har mistet det levende og stemningsfulde spil af grå i alle nuancer, der passede så eminent til breddegraden og var en væsentlig del af netop Københavns identitet. Noget andet er, at byens hele atmosfære er forandret, fordi andelsboligforeningerne har medført en ny befolkningssammensætning og en ganske anden kultur. Naturligvis var der forskel på at bo i Sydhavnen og på Frederiksberg Allé, men i meget store dele af 70 ernes København boede mennesker af alle typer og fra alle socialgrupper ind imellem hinanden i frugtbar forvirring: I samme opgang boede akademikere, kontorister og mærkeligt gennemsigtige eksistenser (som først begyndte at røre på sig om natten, og 21

15 ingen rigtig vidste hvad levede af), og at komme fra St. Heddinge til St. Kongensgade var at få foræret en følelse af social vægtløshed, der med ét slag ophævede provinsbyens hårdhændede adskillelse af borgerne i sociale lag. Ud over at give en følelse af frihed til at være dén, man nu engang var, og en fornemmelse af, at alle døre stod åbne, forlenede dette mix af folk også bylivet med dén særlige erotiske elektricitet, der virkelig begynder at knitre, når chefredaktører og damefrisører, kontormus og prokurister, servitricer, børsmæglere, antikvitetshandlere og cykelbude færdes imellem hinanden. Sikke nogle frække tøser, man pludselig gik i skole med, de hed Randi og June og spurgte, om man ville med om til toiletterne og ha en smøg, og sikke et sprog der gnistrede hen over disken i smørrebrødsforretningen, hvor en professor i erhvervsjura blev betjent af en pige fra Enghave, for som den tilflyttede århusianer Carsten Thau har sagt, faldt der i København flere vitser af ved et enkelt butiksbesøg, end han hørte på en hel uge hjemme i Århus. Når det desværre er rigtig mange år siden, at jeg har hørt den karakteristiske københavnske rapkæftethed, skyldes det for mig at se, at andelsboligforeningerne har skåret både toppen, bunden og alle kanter af den multisociale tumult og omskabt Københavns centrum og alle de indre brokvarterer til en homogen middelklassefæstning med dertil hørende normer. Jeg skal være den sidste til at råbe efter den middelklasse, jeg selv er rundet af, og som har præget mig helt om i nakken, men verden bliver nu engang mere spændende, når den består af flere forskellige slags mennesker, og jeg er forelsket i den gammeldags modernitet, den klassiske storby, hvor ulastelige aktieanalytikere optræder side om side med tandløse grønlændere og folk, der står og taler til Gud midt i en fodgængerovergang. Men i modsætning til hvad man måske skulle tro, er jeg ikke specielt forliebt i steder som Christiania, for min pointe er, at hvor den slags fribyttertyper, man i dag finder i Fristaden, tidligere bidrog til festen ved at kunne bo hist og her og alle vegne i byen, ja, så er et fænomen som Christiania for mig at se udtryk for samme forstemmende segregering af socialgrupperne som mellemlagenes erobring og homogenisering af de gamle bydele, og jeg synes ikke, at en etnisk ren enklave af bohemer er mere interessant end en by af småborgere, for enhver er på én gang unik og almindelig, og kun at ville vide af originaliteten er fuldt så postuleret, som en dyrkelse af normaliteten er forløjet og tyrannisk. 22

16 10 Helt enkelt skal man tjene rigtig mange penge for overhovedet at have råd til at anskaffe sig en lejlighed i København, hvad der betyder, at folk fra den gamle arbejderklasse lige så langsomt udfases, efterhånden som deres lejligheder bliver ledige og sættes til salg, fordi disse andele ligger langt hinsides ikke bare ufaglærtes økonomiske rækkevidde, men også udelukker sygeplejersker, politibetjente og folkeskolelærere, der så må pendle ind fra omegnen. Det nedsætter så absolut den inspirerende og opløftende følelse af at befinde sig i en ægte storby, når menneskemylderet, modsætningerne og den sociale mangfoldighed udjævnes til fordel for en velstående monokultur af kunstnere, psykologer, arkitekter og marketingsfolk, der hver især betragter sig selv som såre unikke, men bare skulle vide, hvor ens originaler tager sig ud, når rigtig mange af dem flytter sammen i et kæmpestort kollektiv ved navn ABF København. Men er en by ikke en rigtig storby uden social diversitet, er den også kun i udvikling, så længe den hele tiden får tilført nyt blod, og jeg er bange for, at den voldsomme kapitalisering af boligerne på lidt længere sigt vil forstene København, for medmindre vi taler om arvingen til en millionformue, er det i dag ikke muligt for en ung mand at pakke sin papkuffert i Nakskov eller Hobro og rejse til hovedstaden for at give sit bidrag til fremtiden, mens han fløjter Frank Sinatras: Start spreading the news, / I m leaving today / these little town blues are melting away... Karl Marx havde ret i, at der er en snæver sammenhæng imellem ejendomsforholdene og bevidstheden, for guderne skal vide, at der er forskel på klimaet i de gamle lejekaserner, hvor folk stort set lod hinanden være i fred og kun var enige om, at ejeren var et dumt svin, og så det anmassende fællesskab i andelsboligforeningerne. Er ejerlejlighederne lige så store skurke, når det gælder overistandsættelse af husene og udelukkelse af boligsøgende med beskedne indtægter, medfører andelstankens princip om med-ejerskab en særlig kultur, som for mig at se er ødelæggende for den befriende følelse af at bo i en storby. Ikke nok med at det sunde borgerlige skel mellem privat og socialt kommer under angreb (fordi den enkelte andelshavers bolig principielt er hele foreningens anliggende, ligesom enhver beboer er medansvarlig for hele huset), men ydermere skal man være en særlig type for at passe ind i en given forenings ånd. Alene lejlighe- 23

17 dernes pris indskrænker kandidatfeltet, som indsnævres yderligere af ventelisterne, der typisk består af de nuværende beboeres venner og bekendte, hvormed en næsten total social og typemæssig ensartethed er sikret. Så er det goddag til fællesspisning, arbejdsweekend og nævenyttige bekendtgørelser på opslagstavlen, og farvel til den anonymitet, der er en forudsætning for storbyens mangfoldighed; for i ly af anonymiteten kan man være den, man er, og ved simpel overholdelse af borgerlige høflighedsformer omgås hvem som helst, men skal man konstant bide til bolle med naboen, gælder det om at være gennemsnitlig. Ikke for ingenting hylder Poul Henningsen og Karl Bjarnhof i sangen om at leve almindeligt, ganske almindeligt, et sted ved en grå viadukt følelsen af at vide sig gemt, og jeg bliver spontant irriteret, når folk som noget indiskutabelt positivt og med et sentimentalt smil om læben siger, at København jo i virkeligheden består af en række små landsbyer, for jeg er bange for, at de er ved at få ret, men jeg flyttede ikke fra landsbyen på Stevns for at installere mig i en ny med endnu emsigere social kontrol. Som det fremgår af denne bog, vedkender jeg mig skamløst mange slags bagstræb, men lige netop på dette punkt afviser jeg blankt, at det er mig, som er reaktionær, for min kritik af andelsboligforeningernes kommunitaristiske hyggehelvede er et forsvar for friheden i Det Moderne. 11 Har København altså i nogle henseender vundet kompleksitet og samtidig tabt den i andre, er byen som følge af saneringerne og gårdrydningerne desværre kun blevet stadig mindre kompakt. Hvor jeg dog elskede brokvarterernes massivitet; det var intet mindre end hypnotiserende at stirre ned ad Baggesensgade, Korsgade eller Oehlenschlægersgades lange, dramatiske kløfter af ubrudte karréer i bevidstheden om, at there is more to the picture than meets the eye, for bag facaderne strakte sig yderligere et labyrintisk netværk af baggårde, som forlenede København med dybde og dragende hemmelighedsfuldhed. Havde man faret knapt så nådesløst frem, kunne man for mig at se udmærket have rettet op på slummens konkrete problemer uden at jævne 100 års arbejderkultur med jorden. I modsætning til hvad datidens skrækpropaganda påstod, er kvaliteten af brokvarterernes 1880 er-huse nemlig glimrende; korridorlejlighederne 24

18 (skønt ord) kunne være omlagt til reelle boliger, de sanitære forhold kunne sagtens forbedres inden for de eksisterende rammer, og hvad de berygtede baghuse angår, havde en skånsom udtynding banet vej for solen og desuden både sikret, at dette unikke og intenst stemningsfulde miljø blev bevaret, og at rigtig mange mennesker, der i dag ikke kan få et ben til jorden i denne by, havde fået et sted at bo. Stengade er et deprimerende eksempel på, hvordan en bydels identitet kan blive fuldstændig knust, for gaden kunne lige så godt have ligget i Herlev som på Nørrebro, og vil man have en idé om, hvor affolket denne tidligere trykkoger af et folkeligt kvarter er blevet, kan man jo spørge sig selv om, hvorfor spillestedet Stengade 30 faktisk ligger på adressen Stengade 18, for svaret er: Fordi der mangler seks huse. Der er blevet langt imellem de steder, hvor byen virkelig fortættes, og byvandreren gribes af samme stemning, som stod han dybt inde i en skov, men nærmer man sig en sen eftermiddag Drogdensgade/Tyrolsgade-krydset, mens mørket falder på, og værtshuset på hjørnet gløder i skumringen, har man en idé om, hvad jeg mener, og lidt samme følelse af at bevæge sig ind i en kløft kan man stadig få i Elmegade, fordi denne gades to knæk lukker udsynet i begge ender, og er kigget fra Kronborggade ind i Jægersborggade heller ikke dårligt, er det allerbedste dog at komme fra Nørre Allé ned imod hjørnet af Ahornsgade og Poppelgade, hvor det lille, dystre vidunder af et gotisk gyserhus stikker sine små pyntetårne op i himlen: På Jokum Rohdes foto kan man se, hvorfor vi kalder det Batmanhuset, men Tornerose kunne også godt have ligget derinde og sovet, lige siden man opførte ejendommen, der ville have været endnu bedre end Dakota building som setting for Rosemarys Baby. Er det ikke svært at forstå ønsket om at forbedre forholdene i de store slumkvarterer, er det mærkeligt at tænke på, at netop de socialdemokratiske politikere, der var primus motorer i saneringerne, ikke havde større kærlighed til og respekt for deres egen historie. På den anden side er det let for mig at komme udefra og være fascineret, og det er endnu lettere at være bagklog: For de gamle socialdemokrater, der var vokset op på stedet, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få Nørrebro til at ligne en lys og luftig forstad, for i deres øjne var Den Sorte Firkant først og fremmest et skændigt monument over udnyttelsen af industriarbejderne. Men den var også så meget andet. 25

19 12 En dag jeg som dreng sammen med familien var på besøg hos mine københavnske fætre, sad jeg sammen med min mor i en sporvogn på Nørrebrogade og fik øje på en isenkræmmer, der med skiltet Pissebilligt! reklamerede for de natpotter, han havde hængende i en snor på facaden. Bare ti minutter borte på fornemme Frederiksberg havde sådan et skilt været utænkeligt (men dér fandt man til gengæld stilfulde konfektureforretninger, der selv lignede de lækreste chokoladeæsker), og skiltet havde næppe heller fået lov at hænge længe hjemme i provinsbyen, hvor man også kunne lede forgæves efter et dansested, som hed Diskotek Dødens Pølse og et værtshus ved navn Hop Op I Frøen. København er blevet fattigere af, at arbejderkulturen er fejet ud af gadebilledet, og så meget des herligere er det at støde på en tidslomme som Perleporten, hvor æstetikken fra kolonihaverne og beværtningerne så at sige er oversat til en frikirke. Den venlige og afdæmpede Max Büsman, der leder de evangeliske møder og trakterer elorgelet, tilhører tredje generation i en slægt af missionærer: Büsmans far havde teltmission på Bellahøj, og den dag i dag spiller hans 87-årige mor elektrisk guitar hver eneste aften i kirken over Fakta på Jagtvej. Men lige så betaget jeg er af hele atmosfæren i fortidens brokvarterer, lige så smukt synes jeg, at det er at se den gamle arbejderbevægelses drøm om en fremtid hinsides slummen udtrykt i de små sandstensrelieffer, man finder over dørene f.eks. på Bispebjerg: En dreng, der klæder sig på, en pige med sin cykel, en kvinde, der bader, og et nøgent par, som løfter et spædbarn. Selvom de er samtidige (og vel også langt ude beslægtede), er der verdener imellem kraftdyrkelsen i de totalitære ideologiers bombastiske skulpturer af idealmennesker, der stirrer mod fremtiden, og så kropsglæden i disse beskedne og indtagende kunstværker, som har gjort varigt indtryk med deres uskyldige utopi om et sundere og mere værdigt liv. Et andet kig igennem tidstunnelen får man ud for kaffebaren på Ålekistevej, hvor jeg ikke kan undgå at blive rørt over skiltet, der med teksten Forkæl dig selv viser en æggemad, et stykke med leverpostej og ét med spegepølse, for tænk, at der har været en tid, hvor selvforkælelse ikke bestod i et samtalekøkken, en jordomrejse og et syret, centralstyret Bang og Olufsen-anlæg, men i tre flade håndmadder. Jeg er på det rene med, at når denne kultur forsvinder, skyldes det jo ganske enkelt også, at arbejderklassen i gammeldags forstand i det hele 26

20 taget er forsvundet, men ikke desto mindre bliver jeg oprørt, når resterne af ægte storbyliv kommer under pres, fordi folk absolut vil bo midt i metropolen og samtidig kræver, at her skal være så net som i Nærum. Når folk flytter ind i deres nye romantiske og svimlende dyre storbylejlighed, kommer det åbenbart helt bag på dem, at der føres højrøstet tale og lugter af tis og nikkes skaller på værtshuset henne på hjørnet, og flere gange har jeg gudhjælpemig hørt om underskriftindsamlinger, der kræver den lokale beværtning lukket. Hvis man partout vil flytte til Indre Vesterbro, synes jeg heller ikke, det er klædeligt så at stille op til menighedsrådet med krav om at få narkomanerne fjernet fra pladsen foran Mariakirken, hvor de altid har haft et fristed, og hvor kirkens folk hjælper disse mennesker, som ingen andre vil røre ved. For nylig læste jeg om en ejendom på Østerbro, hvor beboerne var så mugne over bordellet i kælderen, at de installerede videokameraer for at filme og kompromittere de besøgende. Så kan man jo altid overdrage optagelserne til politiet, hvis det svensk-inspirerede lovforslag om at kriminalisere de prostitueredes kunder bliver vedtaget, og det næste bliver naturligvis, at Danmark importerer det besynderlige irske forbud imod at ryge på pubberne, så vi i enhver henseende kan blive lige så kernesunde og veldædige som de lande vi normalt sammenligner os med. Synd tappert, sagde Luther, og i juni 1530 skrev han til en ven, der var ramt af melankoli: Man trænger nogle gange til at drikke mere end sædvanligt, til at spøge og pjatte og begå en synd af had og foragt for Djævelen for ikke at give ham lejlighed til at give os dårlig samvittighed over småting. Dét råd må vi skrive os bag øret, for hertillands er vi trods alt lutheranere og skal passe på, at København ikke ender som Calvins Genève eller som den forstad, Raymond Chandler på et tidspunkt fik råd til at bo i og beskrev således: Om søndagen kunne man sidde og vente på, at der skulle ske noget rigtig spændende, som for eksempel at en gammel knark kom til at støde stokken mod fortovskanten Nej, kompakt kan man ikke kalde en by, hvor alle baghusene er fjernet og lyset vælter ned over de åbne gårdrums forkomne anlæg af blomsterkummer og grillbænke, så beboerne kan udstille deres tilforladelighed og børnene overvåges fra hvert et vindue og ikke har nogen steder at begå mør- 27

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Citywalk få øje på byens mellemrum

Citywalk få øje på byens mellemrum Citywalk få øje på byens mellemrum Byens Netværk 25.08.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen When I put on this orange uniform I become invisible to the world Der kysses og spises franske hotdogs på Rådhuspladsen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere