Leg og børn med synshandicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leg og børn med synshandicap"

Transkript

1 Leg og børn med synshandicap

2 Indboldsfortegnelse Leg og børn med synshandicap side 03 Sansemotorikleg side 04 Funktionsleg side 06 Imitationsleg side 07 Konstruktionsleg side 08 Symbolleg side 09 Rolleleg side 12 Regellege side 15 De fysiske rammers betysning side 17 Udarbejdet af: Lis Ourø Hansen Synskonsulent/ talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Synscenter Refsnæs trykkeri Ordre nr Kystvejen Kalundborg Tlf

3 Leg og børn med synshandicap Nogle forudsætninger for leg når barnet har et synshandicap Det synshandicappede barns legeudvikling er betinget af hvor nedsat barnets syn er. Blinde børn tilbringer omkring 56 % af deres tid med at lege alene, mens seende børn tilbringer ca. 14 % af deres tid med at lege alene. I ca. 1/3 af deres vågne tid er blinde Børn i samspil med voksne, mens seende børn tilbringer det meste af deres tid i samspil med andre børn med den voksen i periferien. (Iflg. L.H. Schneekloth 1989). Der er, så vidt jeg ved, ikke lavet lignede undersøgelser af svagsynede børn, men igennem mange års arbejde med synshandicappede børn, ser jeg en tendens til, at jo dårligere et barn ser, jo flere fællesnævnere er der mellem dets leg og blinde børns leg. Den megen voksenkontakt og aleneleg, har selvfølgelig indflydelse på, hvordan det synshandicappede barn udvikler sin leg og sine sociale kompetencer. Børn med en synsfunktion, der gør dem i stand til at afkode og imitere visuelle indtryk og derigennem lære sig årsager og sammenhænge i legen, kan i stor udstrækning udvikle deres leg på samme måde som seende børn. Legeudvikling når barnet har et synshandicap Børn med synshandicap gennemgår på sin vis en legeudvikling der ligner de seende børns. I det følgende vil jeg ud fra forskellige legetyper beskrive selve legetypens indhold og formål, samt hvorledes jeg opfatter, at barnet med synshandicap tilegner sig legen. 3

4 Sansemotorikleg Er leg der overvejende består af undersøgende aktiviteter, manipulering og eksperimenteren med personer, legetøj og genstande. Barnet bruger sine sanser og motoriske formåen til at orientere sig og undersøge omgivelserne omkring sig og ikke mindst at være i et tæt samvær med sine nærmeste omsorgsgivere. Følgende er eksempler på sansemotorisk leg og samvær: Legesamværet mellem barnet og den voksne tager til dels udgangspunkt i kropslege, hvor det helt lille barn er meget interesseret i ansigter, øjne og hår. Samvær med sange og forventningslege, hvor barnet begynder at kende til rækkefølgen i den voksnes ord og handlinger. Barnet viser det tydeligt ved at stråle, både med lyde og kropsbevægelser, af forventning til hvad der vil ske. Borte tit tit lege hvor personer forsvinder og hurtigt kommer frem igen, og hvor en ting gemmes for at komme frem igen, er også leg det helt lille barn nyder at lege. Denne leg gør det muligt for barnet senere hen at forstå, at genstande eksisterer, selvom barnet ikke kan se den. Barnet får her igennem viden om objektpermanens. Give tage legen hvor barnet rækker en genstand til den voksen, For dog hurtigt at få genstanden igen, eller hvor den voksne rækker ud efter en genstand barnet har og siger tak, giv mig bamse. Afleverer barnet bamsen, dog for igen hurtigt at få den tilbage. I denne leg skiftes personerne til at tage initiativ, der leges ud fra principperne min tur og din tur. Denne turtagning er begyndelsen til at forstå, hvad dialog er for en størrelse. Genstande/legetøj undersøges ved at barnet føler med hæn- 4

5 der, fødder og mund, smager og bider, ryster, banker, kradser og kaster med genstande/legetøj. Den sansemotoriske leg giver det synshandicappede barn kendskab til og begreb om overfladestrukturer, størrelser, former, vægt, forskelle/ligheder, hvilke lyde genstande/ legetøj kan frembringer, kendskab til og genkendelse af hverdagslyde, personer og steder m.m. Blinde børn bruger generelt længere tid på de sansemotoriske lege og legesamværet. Det tager barnet længere tid at undersøge og forholde sig til personer og genstande og at udforske deres omgivelser. (Ifgl. Stine Gustafsson 1987 og Gunilla Preisler 1991). Jeg oplever at det samme i stor udstrækning gør sig gældende, når der er tale om et meget stærkt svagsynet barn. De sansemotoriske lege er også kendetegnet ved at barnet i begyndelsen er stationært, men bliver mere og mere mobilt, når det kan trille eller kravle rundt. Det synshandicappede barn bruger længere tid på at lære at kravle og gå. Derfor vil barnet over længere tid være afhængigt af, at andre personer bibringer dem oplevelser og udfordringer. Det seende barn får via synet en masse input forærende ved bare at se, og vil derfor tidligere end det synshandicappede barn, selv kunne opsøge det, der fanger deres opmærksomhed. ALLE det synshandicappede barnets intakte sanser bør igennem de sansemotoriske lege have oplevelser og udfordringer. Det være sig barnets muskel ledsans, balance og følesansen og lugte, smags, syns og høresansen. Der skal helst være noget nyt at undre sig over hver eneste dag, Det at undres, det at noget er en smule anderledes en dagen før, holder barnet vågent og vækker dets opmærksomhed og nysgerrighed. 5

6 Funktionsleg Efterhånden får funktionslegene en større betydning, og her vil det seende barn ved at spejle sig i andres handlinger, efterligne og imitere, det de ser, tilegne sig evne til at bruge legetøj og andre genstande mere hensigtsmæssigt. Det synshandicappede barn vil ofte have brug for at indlære/tilegne sig genstandes egenskaber og funktioner via andre sanser end synet. Det synshandicappede barns intakte sanser bør inddrages i rigtig mange praktiske handlinger med såvel legetøj som genstande fra barnets hverdag. Det synshandicappede barn skal ofte helt konkret have vist, hvordan legetøj og andet håndteres og fungerer. Dette må igen foregå igennem barnets intakte sanseapparat. Der skal mange gentagelser til, hvor igennem barnet øver sig og får en så nuanceret oplevelse af funktion og handling som muligt. Det synshandicappede barn vil generelt bruge længere tid på at udforske genstandes funktioner. Det gode gamle ordsprog at ØVELSE GØR MESTER er godt at tænke ind i denne sammenhæng. Funktionslege giver også barnet oplevelsen af årsager og sammenhænge. Barnet får svar på hvad sker der når jeg? - hvad sker der hvis jeg? Barnet lærer rækkefølger at kende, hvad er starten, hvad er der imellem, og hvad er slutningen på en leg. 6

7 Eksempler på dette kan være: At aktivere en spilledåse: Hvad skal barnet gøre for at få spilledåsen i gang? Trække i en snor? Trykke på en knap? Dreje på et håndtag? At bygge en togbane: Hvor er kassen med Brio toget? Hvor er der plads på gulvet? Hvordan laves en 8 - talsbane, hvor mange skinner skal der til? Hvordan får jeg bro og tunnel placeret? At åbne en taske: Hvad skal barnet gøre for at åbne/lukke tasken? Er tasken med lynlås, spænder, trykknapper eller andet? Funktionslege foregår parallelt/ved siden af hinanden, og derfor bliver barnet inspireret af hvad de andre børn laver. Imitationsleg Børn med nedsat syn kan til dels imitere og blive inspireret via synet, men det er ofte den lydlige del af legen der kommer nemmest til det stærkt svagsynede og blinde barn. Skal lege og handlinger imiteres via synet, er følgende vigtigt at: legeområdet er overskueligt legetøj og genstande er rimelige stationære børnegruppen er lille barnet får tid til at se og undersøge 7

8 I forbindelse med funktions og imitations legene, begynder børnene også at skiftes og deles om legetøjet. Barnet med nedsat syn kan ofte opleve at legetøj og andet forsvinder, ud af synsfeltet / hænder, ud af sind, hvor det seende barn ved hjælp af synet kan kontrollere, hvor legetøjet er. Det at skiftes og deles om legetøj kræver ofte, at de voksne er opmærksomme på, når det synshandicappede barn har brug for støtte til denne proces. Denne støtte kan gives ved for eksempel: At der kommenteres på det, som det synshandi- cappede barn ikke får set. At den voksne opfordrer og betrykker det syns- handicappede barn i, at barnet godt kan give lege- tøjet fra sig, og at barnet erfarer at legetøjet kom- mer igen. At de seende børn opfordres til at spørge, om de må låne legetøjet. Konstruktionsleg Konstruktionslege er lege hvor barnet selv producerer eller bygger noget, hvor barnet har en intension om at skabe noget bestemt. Det kan være at bygge et højt tårn af klodser, at tegne, klippe og klistre, at modellere, at bage, at lave teater og optræde, at lave legehus ud af kæmpe papkasse, at fortælle historie man selv har digtet, lave lydoptagelser, danne et orkester med mere. Barnet med synshandicap vælger, som de seende børn, konstruktionslege ud fra interesse og ud fra hvad de sansemæssigt er gode til. 8

9 Lege der involverer lyd og brug af hørelsen er ofte populære. Leg og aktivitet der kræver øje håndkoordina- tion er betinget af hvor nedsat synet er og barnets finmotorisk udvikling. Aktiviteter der kræver en god hånd hånd koor- dination er betinget af barnets finmotoriske ud- vikling. Barnet med synshandicap er som andre børn interesseret i hvordan det endelige produkt ser ud, og produktets taktile eller auditive karakterer og kvaliteter. Selve forløbet og processen i en konstruktionsleg er afhængig af barnets erfaring med aktiviteten, om det er nyt eller kendt, om det er noget barnet i stor udstrækning kan selv, eller det har brug for en voksen til at guide og støtte. Symbolleg Når barnet i løbet af første og andet leveår har fået en vis erfaring med de sansemotoriske, funktions og imitationslegene, bliver barnet i stand til at kunne kode sine oplevelser i symboler, hvilket vil sige at barnet er i stand til at danne mentale forestillinger om handlinger og genstande, som ikke findes her og nu. Med denne udvikling skifter barnets leg karakter og den symbolske leg Laden som om leg er så mulig. Barnet efterligner og udfører nu handlinger, der afspejler dets hverdag. I første omgang bruger barnet de helt konkrete genstande i sin leg, for eksempel drikker barnet af en tom kaffekop, og legen udvikler sig til at dukken drikker af koppen. De første Laden som om lege foregår ofte i samvær med en voksen. 9

10 Laden som om legen udvikler sig til, at barnet påtager sig en anden identitet for eksempel at være mor til dukken, og udføre mors handlinger som at trøste dukken og få den til at bøvse. Senere kan barnet agere uden genstande, så er det handlinger, ord og gestus, der viser hvad barnet har gang i. For eksempel kan barnet sige: drikke, drikke med hånden løftet til munden. Genstande kan nu også bruges til andet end de er beregnet til, hvilket barnet meddeler verbalt. Det sker for eksempel når barnet tager en blyant og siger: det er min ske. Denne type symbollege er fremherskende i 2 3 års alderen, og foregår ofte i samvær med en voksen, men også når barnet leger alene eller sammen med et andet barn. Hvis barnet skal forstå genstandes og legetøjets symbolske værdi, kræver det, at barnet først har kendskab til hvordan genstande reelt bruges for eksempel komfuret, gryder, frugt, grønt, værktøj, beklædning med mere. 10

11 Udover kendskab til genstandene skal barnet også vide hvilke handlinger, der er knyttet til tingene. Hvordan røres der i en skål, skrælles en kartoffel, lægges ble på en dukke, slås søm i et bræt osv. For det synshandicappede barn er processen med at tilegne sig kendskab til genstande og legetøj, og de handlinger, der er tilknyttet disse, betydelig længere end det er for det seende barn. Det er tilfældet fordi barnet helt eller delvist er forhindret i at indsamle denne viden via synssansen. Det synshandicappede barn skal deltage i handlinger og undersøge og håndtere en genstand helt konkret i den rette sammenhæng, før de får den fulde forståelse af genstandens funktion. Det tager naturligvis betydeligt længere tid for det synshandicappede barn at få dette kendskab til og viden om de mangfoldige genstande og ting, der er i barnets omverden. Overordnet er symbollegene også knyttet til at det seende barn i 1½ - 2 års alderen udvikler deres Jeg opfattelse, hvor de begynder at sige JEG om sig selv, hvor de tidligere eksempelvis har sagt Magnus vil ha` saftevand eller mig vil ha` saftevand. Denne Jeg opfattelse er forsinket hos blinde børn, der ofte først i 3 4 års alderen kan benytte begreberne JEG og DU. Dette ifølge Fraiberg og Adelson (Freiberg, 1973), der har forsket i den symbolske leg hos blinde børn. Så vidt vides findes der ikke lignende studier i forhold til svagsynede børn, men jeg har erfaring med, at de meget stærkt svagsynede børn også kan have svært ved at tilegne sig begreberne JEG og DU, og at de godt kan være tæt på 3 år før den symbolske leg ses. 11

12 Rolleleg Symbollegene udvikler sig i 3 års alderen til reelle rollelege, som ofte foregår i samspil med andre børn. Der leges ud fra et tema og rollerne fordeles. Rollelegens handlingsforløb skabes ud af temaet og de impliceredes roller. De mest populære roller er i begyndelsen far, mor og børn. Genstande og handlinger kan mere og mere erstattes med gestus og ord. Snak forekommer også uden for legen, når der forhandles om rollefordelingen og en eventuel ændring af teamet. Sproget bruges i stigende omfang til at beskrive genstande, handlinger og situationers betydning. For eksempel: det er vores hus (sofaen), du er mit barn (peger på Lise), vi køre i bil, hen til lægen (der laves køre bil bevægelse med armene). Stemmer bruges nu også mere varieret, alt efter hvilken rolle barnet har påtaget sig. Med stigende alder og erfaring kan barnet inddrage temaer og påtage sig roller fra deres egen erfaringsverden, men også fra fortællinger, eventyr, TV programmer og computerspil med mere. Rollelegen kan nu vare i længere tid. Den udvikler sig og bliver mere detaljeret, fantasifuld og sammensat. Rollerne bliver også mere raffinerede og detaljerede og mængden af snak i rollen forøges betydeligt. I rollelegen forhandles der løbende om såvel temaet, rollernes indhold og fordeling. Rollelegen kædes ofte sammen med anden skabende virksomhed, som for eksempel at bygge en hule, indrette dukkehuset, klæde sig ud og tegne billeder/ plakater. 12

13 Det synshandicappede barn bidrager med det, det har oplevet og har erfaring med, såvel som de seende børn gør det. I rollelegen er det rigtig vigtigt at have noget at byde ind med, helst mere end et og samme bidrag hver gang. Det være sig hvordan man laver mad, vasker op, læser avis, lufter hunden, går på restaurant, køber ind, er kassedamen i Føtex, leger cirkus, er klovn eller linedanser, er på telttur og så videre. Stærkt svagsynede og blinde børn kan have en lille og lidt snæver erfaringsverden, og derfor ikke så meget forskelligt at byde ind med i rollelegen. De får så ofte de samme roller, nemlig biroller der ikke kræver så meget ageren. Karakteristiske træk ved seende børns rollelege: At barnet kan afvige fra at lege helt konkret, og at legen efterhånden bliver mere abstrakt i indhold og handlinger. At fantasi og fiktive handlinger præger rollelegen. At antallet at børn varierer fra to til flere. At legens indhold oftere skifter fokus og ændres. At barnet er i stand til, at forhandle mere om legens indhold. At barnet hører mere på hvad andre siger/fortæller. Kan indgå i en dialog. At barnet nu er mere interesseret i at lege med andre børn, og at det ikke altid er selve legens indhold, der er vigtigt. Samværet børnene imellem har større betydning. 13

14 Karakteristiske træk ved synshandicappedes børns rolleleg: At det stærkt svagsynede og blinde barn ofte bliver meget konkret i tankegang og handlinger. At barnet ofte bidrager med det samme til rollele- gen, som nok kan være fantasifuldt, men ikke ændre karakter. At barnet foretrækker at lege i små grupper, gerne kun med et andet barn. At legens indhold godt kan ændres, hvis det er det synshandicappede barns ideer, der tages udgangs- punkt i. At forhandlinger i legen ofte medfører at barnet med synshandicap trækker sig. At det synshandicappede barn ofte er den der snakker og gerne vil dirigere legens gang. Barnet kan have svært ved at indgå i dialog med andre børn. At det synshandicappede barn gerne vil de andre børn, men kan have svært ved at forstå andres perspektiv og tankegang. Hvorfor vælger barnet med synshandicap at lege alene? Så er legen mere overskuelig. Der er ingen der flytter på legetøj og genstande. Barnet styrer selv tempo og skift i legen. Barnet skal ikke vente på sin tur eller dele med nogen. Barnet kan bestemme rollelegens indhold uden der skal forhandles. Barnet leger alene fordi det er valgt fra. 14

15 Leg og især rollelegen har en stor betydning for barnets sociale udvikling, hvilket selvfølgelig også gælder for synshandicappede børn. Udvikler det synshandicappede barn løbende sin leg og evne til at lege med andre børn, vil barnet også udvikle gode sociale kompetencer. Se endvidere pjecen: Sådan kan du påvirke børns sociale leg af Jette Pedersen, Synscenter Refsnæs Regellege involverer lege, hvor der er et regelsæt, der skal overholdes og hvor barnet skal kende til regler som: Regellege At skiftes og vente på tur. At følge med i spillet og kunne overskue hvad de andre børn gør. At have eller udvikle strategisk sans igennem det at spille. 15

16 I starten opfatter barnet ikke reglerne som særlige tvingende eller nødvendige, men senere udgør de en vigtig del af legen. Konkurrencemomentet, der også findes i de fleste regellege, noget med at være hurtigst, bedst, klogest, dygtigst, heldig eller initiativrig får også større og større betydning for barnet. Reglerne er også noget barnet lærer at være loyal overfor og samtidig erfarer barnet at gældende regler godt kan ændres, hvis der er enighed om det. Flere regellege kræver også at barnet kan samarbejde og fungere i en gruppe som for eksempel ved holdspil og quizzer. Regellege er lege, der er stationære og lege, der kræver forflyttelse som for eksempel: Spil af forskellig art og sværhedsgrad. Computerspil. Boldspil, fangelege, orienteringsløb eller anden motorisk aktivitet der er omfattet af regler. Børn med synshandicap deltager gerne i spil. Her er det igen godt med små grupper, helst ikke flere end tre børn. Det synshandicappede barn skal have kendskab til spillet, materialet til udformning og regler, inden det spilles i en gruppe af børn. Kan barnet ikke se sig til hvad der sker, skal de andre børn fortælle hvad de laver. Dette kræver, at der i begyndelsen er en voksen, som understreger og minder de seende børn om vigtigheden af, at de fortæller. 16

17 Ofte virker det synshandicappede barn passivt, når barnet venter på sin tur og det kan være svært at se om barnet følger med i spillets gang. De børn der har syn til det, vil benytte dette til at følge spillet, og de vil ofte læne sig ind over spillet, for at se hvad der foregår. Regellege, der kræver at det synshandicappede barn bevæger sig rundt, er synsmæssigt mere krævende. Man kan i nogen udstrækning arrangere legen, så det stærkt svagsynede eller blinde barn har bedre mulighed for at deltage og få succes, dette ved f.eks. at spille Goal ball (boldspil for to hold via lydkilde) Show Down (bordtennis via lydkilde), stafetløb på ski, fangeleg hvor man løber i par m.m. De fysiske rammers betydning Nedenstående er tiltag, der gør det nemmere for barnet med synshandicap at færdes i hjem eller institution, og er fremmende for leg og samspil børnene imellem. Faste pladser til såvel møbler som legetøj. Kendemærker på hylder og legetøjskasser, såvel med skrift som symbolske genstande. Ryd op efter en leg eller aktivitet, så der ikke er unødigt rod og forhindringer. Skab legeområder, der indbyder til barn barn samspil og relationer: dukkekrog, udklædning, legekøkken, togbane, dukkehus, læsehjørne, musikcafe med instrumenter, med mere. Reducer støj og generende lydkilder. 17

18 Alt efter det synshandicappede barns synsfunk tion skal der være opmærksomhed på belysning, kontrastforhold og blændings gener. Fokus på det synshandicappede barns legeudvikling Hvad leger barnet og hvordan? Hvad er barnets fortrukne lege og aktiviteter? Har barnets leg et bestemt indhold, form, udtryk eller tema? (legetøj, genstande, spil, musik/pc, bøger, farve/tegne, stillesiddende, motorisk m.m.). Ændrer / udvikler barnet sin leg løbende, eller er den ensformig? Skal der ofte voksen indblanding og støtte til, før barnets leg ændres og udvikler sig? Er barnet interesseret i hvad andre børn leger/laver? Hvis ja, hvordan viser barnet denne interesse? Fortrækker barnet at lege alene frem for med andre børn? Hvis ja, hvorfor tror i barnet vælger dette? Hvem tager initiativ eller inviterer til at lege? Barnet selv, den voksne eller de andre børn? Hvad bidrager barnet med i legen med andre børn? (aktive handlinger, forslag/ideer, ændrin- ger af legens indhold eller andet). Hvor vedholdende er barnet i sin leg? (til at for- dybe sig, til at lade sig afbryde og vende tilbage til sin leg igen, til at vente på tur, til at fange og forstå legens indhold og koncept, til at blive i legen over tid). 18

19 Er barnet styrende og bestemmende i legen? Er barnet tilskuer og i periferien af børnenes lege og aktiviteter? Hvilke lege og aktiviteter viser barnet ikke inte- resse for? Hvad kan barnet synsmæssigt følge med i? Kan barnet i stor udstrækning se sig til, hvilke lege der er i gang, eller er det afhængig af sproglige og lydlige informationer? Hvilke sanser er barnets foretrukne og stærkeste? Disse spørgsmål og sikkert mange flere er gode at besvare, når I vil vide noget om, hvor i sin legeudvikling barnet med synshandicap befinder sig, og når vi vil finde ud af hvad barnets stærke og svage sider er i legen. I beskrivelsen af leg og børn med synshandicap er der taget udgangspunkt i nedenstående legetyper: Sansemotoriske lege: er leg hvor barnet bruger sine sanser og sin motoriske formåen til at undersøge og opleve verden omkring sig. Funktionslege: er leg hvor barnet kombinerer legetøj og genstande mere efter hensigten. Genstandes funktion bliver mere vigtige end tidligere. Funktionen i legen kan også være, oplevelsen af enkelte gentagende motoriske bevægelser og handlinger. Imitationslege: er leg hvor børn leger ved siden af hinanden, uden at lege sammen, men interesserer sig for hvad andre gør med legetøj m.m. Og efterligner de bevægelser og handlinger de ser/hører. Symbollege/Laden som om leg: er leg hvor barnet efterligner kendte handlinger og situationer. I første omgang med genstande og senere ved at barnet agerer uden genstande. 19

20 Rollelege: er leg hvor barnet påtager sig en eller flere roller sammen med andre børn. Konstruktionslege: er leg hvor barnet selv bygger noget op, selv skaber et bestemt produkt, dette ved hjælp af legetøj og materialer af forskellig slags. Regellege: er leg hvor barnet deltager aktivt og engageret i en aktivitet, som er afgrænset af regler og bestemmelser oftest fastsat på forhånd. I nyere legeforskning findes der flere og mere detaljeret legetyper, som jeg opfatter som delelementer der indgår i de allerede nævnte legetyper. Eksempelvis kan nævnes (Jørn Martin Steenhold ) som har ladet sig inspirerer af (Sutton Smith ). 20

21 Vigtige faktorer der giver mulighed for en god legeudvikling: At barnet vokser op i et positivt emotionelt klima. At barnet ikke bliver overbeskyttet. At forældre, søskende og kammerater har relevante og gerne høje forventninger til barnet. At barnet har mulighed for fysisk udfoldelse. At barnet lærer og forstår sin omverden igennem sansning, oplevelser og aktiv handling. At barnet kun kan udvikle sig optimalt, når der tages udgangspunkt i dets forudsætninger Ovenstående lyder sikkert meget banalt, men for det meste har forældre og pårørende til børn med synshandicap, ikke de samme forventninger til barnet, som de ville have til et seende barn i samme alder. Forældrene er naturligvis berørt af at have fået et barn med synshandicap, og kan derfor nemt komme til at overbeskytte barnet. Samværet med og stimulation af det synshandicappede barn er også anderledes, da der i større udstrækning skal tolkes på kropssprog, lyde og berøringer, frem for øjenkontakt og den visuelle adfærd, som vi seende er så vant til. Det er bevist, at jo højere forventninger forældre og omsorgsgivere har til det synshandicappede barn, jo flere og bedre kompetencer og præstationer opnår barnet. (Iflg. David H. Warren 1996). Lis Ourø Hansen juni

22 Litteraturliste m.m. David Warren: La oss forvente mer av våre blinde barn! L.H Schennkloth: Play environments for visually impaired children Gunilla Preisler: Legeudvikling hos blinde børn i småbarnsaldrene Stine Gustafsson: Blinde børns leg Fraiberg Adelson: Self representation in language and play Jørn Martin Steenhold: Den rene leg Børns leg og drømmeunivers, udvikling, drømme og lege 0 10 år Brian Sutton Smith: Play and intervention The ambiguity of play Lis Ourø Hansen, Synskonsulent/talepædagog: bidrager med egne erfaringer, fået igennem samvær og arbejde med børn og unge med synshandicap igennem 28 år. 22

23

24

Børn med synshandicap i daginstitution

Børn med synshandicap i daginstitution Børn med synshandicap i daginstitution Udarbejdet af: Lis Ourø Hansen Synskonsulent/talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Indboldsfortegnelse Børn med synshandicap i daginstitution side 03 Synscenter Refsnæs

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Rumforståelse som basis for ruteindlæring

Rumforståelse som basis for ruteindlæring Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

At læse sammen med børn

At læse sammen med børn At læse sammen med børn Udarbejdet af: Marianne Minke Synskonsulent/talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Indboldsfortegnelse At læse sammen med børn side 03 Småbørn der er svagsynede side 04 Småbørn der

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer

Personlige og sociale kompetencer Udkast til læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave (ca. 3 år) Personlige og sociale kompetencer De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestue/

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Dukkekrogen Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at være

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede

Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede (anvendt til mennesker med synshandicap) Ordre nr. 4045 Netværk for synskonsulenter for flerhandicappede Elsebeth Mortensen Forord Ændringer til Udviklingsalder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

En god start til årene fremover

En god start til årene fremover BRIO nyheder til de mindste 2015 Til børn fra 0-3 år En god start til årene fremover Siden 1884 har vi fremstillet legetøj til at inspirere og få børn til at opdage verden på en sjov og sikker måde. Vores

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Legen og dens betydning Leg er en væsentlig del af et barns udvikling, hvor det stimulerer sine sanser og lærer at bruge

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Evas dagpleje Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej Bække Tlf.: Mobil:

Evas dagpleje Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej Bække Tlf.: Mobil: Eva s dagpleje Evas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej 14 6622 Bække Tlf.: 75 38 91 74 Mobil: 23 44 39 88 Eva Julius Kristensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar Dit barns sprogudvikling - 0-3 år et fælles ansvar Udviklende sprogmiljø Ved du, at dit barn ved fødslen: allerede har arbejdet med sprog i flere uger? kan skelne mellem forskellige sproglyde? Ved du,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Årlige temaer. - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer.

Årlige temaer. - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer. Årlige temaer. Som en rød tråd i Boelholm, afholdes der to årlige temaer, vuggestuen og børnehaven i mellem. Der er et langt tema fra februar til midt juni, samt et kortere tema i september og oktober.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER SOCIALE KOMPETENCER Vi vil hjælpe barnet med: At kunne sige til og fra At vide hvordan man er en god ven eller kammerat At lære at respektere egne og andres grænser At kunne vente og udsætte egne behov

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset Pædagogiske læreplanstemaer Børnehaven kernehuset Pædagogisk læreplan for Dagtilbud 2525 den selvejende institution Kernehuset Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan.

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere