Leg og børn med synshandicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leg og børn med synshandicap"

Transkript

1 Leg og børn med synshandicap

2 Indboldsfortegnelse Leg og børn med synshandicap side 03 Sansemotorikleg side 04 Funktionsleg side 06 Imitationsleg side 07 Konstruktionsleg side 08 Symbolleg side 09 Rolleleg side 12 Regellege side 15 De fysiske rammers betysning side 17 Udarbejdet af: Lis Ourø Hansen Synskonsulent/ talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Synscenter Refsnæs trykkeri Ordre nr Kystvejen Kalundborg Tlf

3 Leg og børn med synshandicap Nogle forudsætninger for leg når barnet har et synshandicap Det synshandicappede barns legeudvikling er betinget af hvor nedsat barnets syn er. Blinde børn tilbringer omkring 56 % af deres tid med at lege alene, mens seende børn tilbringer ca. 14 % af deres tid med at lege alene. I ca. 1/3 af deres vågne tid er blinde Børn i samspil med voksne, mens seende børn tilbringer det meste af deres tid i samspil med andre børn med den voksen i periferien. (Iflg. L.H. Schneekloth 1989). Der er, så vidt jeg ved, ikke lavet lignede undersøgelser af svagsynede børn, men igennem mange års arbejde med synshandicappede børn, ser jeg en tendens til, at jo dårligere et barn ser, jo flere fællesnævnere er der mellem dets leg og blinde børns leg. Den megen voksenkontakt og aleneleg, har selvfølgelig indflydelse på, hvordan det synshandicappede barn udvikler sin leg og sine sociale kompetencer. Børn med en synsfunktion, der gør dem i stand til at afkode og imitere visuelle indtryk og derigennem lære sig årsager og sammenhænge i legen, kan i stor udstrækning udvikle deres leg på samme måde som seende børn. Legeudvikling når barnet har et synshandicap Børn med synshandicap gennemgår på sin vis en legeudvikling der ligner de seende børns. I det følgende vil jeg ud fra forskellige legetyper beskrive selve legetypens indhold og formål, samt hvorledes jeg opfatter, at barnet med synshandicap tilegner sig legen. 3

4 Sansemotorikleg Er leg der overvejende består af undersøgende aktiviteter, manipulering og eksperimenteren med personer, legetøj og genstande. Barnet bruger sine sanser og motoriske formåen til at orientere sig og undersøge omgivelserne omkring sig og ikke mindst at være i et tæt samvær med sine nærmeste omsorgsgivere. Følgende er eksempler på sansemotorisk leg og samvær: Legesamværet mellem barnet og den voksne tager til dels udgangspunkt i kropslege, hvor det helt lille barn er meget interesseret i ansigter, øjne og hår. Samvær med sange og forventningslege, hvor barnet begynder at kende til rækkefølgen i den voksnes ord og handlinger. Barnet viser det tydeligt ved at stråle, både med lyde og kropsbevægelser, af forventning til hvad der vil ske. Borte tit tit lege hvor personer forsvinder og hurtigt kommer frem igen, og hvor en ting gemmes for at komme frem igen, er også leg det helt lille barn nyder at lege. Denne leg gør det muligt for barnet senere hen at forstå, at genstande eksisterer, selvom barnet ikke kan se den. Barnet får her igennem viden om objektpermanens. Give tage legen hvor barnet rækker en genstand til den voksen, For dog hurtigt at få genstanden igen, eller hvor den voksne rækker ud efter en genstand barnet har og siger tak, giv mig bamse. Afleverer barnet bamsen, dog for igen hurtigt at få den tilbage. I denne leg skiftes personerne til at tage initiativ, der leges ud fra principperne min tur og din tur. Denne turtagning er begyndelsen til at forstå, hvad dialog er for en størrelse. Genstande/legetøj undersøges ved at barnet føler med hæn- 4

5 der, fødder og mund, smager og bider, ryster, banker, kradser og kaster med genstande/legetøj. Den sansemotoriske leg giver det synshandicappede barn kendskab til og begreb om overfladestrukturer, størrelser, former, vægt, forskelle/ligheder, hvilke lyde genstande/ legetøj kan frembringer, kendskab til og genkendelse af hverdagslyde, personer og steder m.m. Blinde børn bruger generelt længere tid på de sansemotoriske lege og legesamværet. Det tager barnet længere tid at undersøge og forholde sig til personer og genstande og at udforske deres omgivelser. (Ifgl. Stine Gustafsson 1987 og Gunilla Preisler 1991). Jeg oplever at det samme i stor udstrækning gør sig gældende, når der er tale om et meget stærkt svagsynet barn. De sansemotoriske lege er også kendetegnet ved at barnet i begyndelsen er stationært, men bliver mere og mere mobilt, når det kan trille eller kravle rundt. Det synshandicappede barn bruger længere tid på at lære at kravle og gå. Derfor vil barnet over længere tid være afhængigt af, at andre personer bibringer dem oplevelser og udfordringer. Det seende barn får via synet en masse input forærende ved bare at se, og vil derfor tidligere end det synshandicappede barn, selv kunne opsøge det, der fanger deres opmærksomhed. ALLE det synshandicappede barnets intakte sanser bør igennem de sansemotoriske lege have oplevelser og udfordringer. Det være sig barnets muskel ledsans, balance og følesansen og lugte, smags, syns og høresansen. Der skal helst være noget nyt at undre sig over hver eneste dag, Det at undres, det at noget er en smule anderledes en dagen før, holder barnet vågent og vækker dets opmærksomhed og nysgerrighed. 5

6 Funktionsleg Efterhånden får funktionslegene en større betydning, og her vil det seende barn ved at spejle sig i andres handlinger, efterligne og imitere, det de ser, tilegne sig evne til at bruge legetøj og andre genstande mere hensigtsmæssigt. Det synshandicappede barn vil ofte have brug for at indlære/tilegne sig genstandes egenskaber og funktioner via andre sanser end synet. Det synshandicappede barns intakte sanser bør inddrages i rigtig mange praktiske handlinger med såvel legetøj som genstande fra barnets hverdag. Det synshandicappede barn skal ofte helt konkret have vist, hvordan legetøj og andet håndteres og fungerer. Dette må igen foregå igennem barnets intakte sanseapparat. Der skal mange gentagelser til, hvor igennem barnet øver sig og får en så nuanceret oplevelse af funktion og handling som muligt. Det synshandicappede barn vil generelt bruge længere tid på at udforske genstandes funktioner. Det gode gamle ordsprog at ØVELSE GØR MESTER er godt at tænke ind i denne sammenhæng. Funktionslege giver også barnet oplevelsen af årsager og sammenhænge. Barnet får svar på hvad sker der når jeg? - hvad sker der hvis jeg? Barnet lærer rækkefølger at kende, hvad er starten, hvad er der imellem, og hvad er slutningen på en leg. 6

7 Eksempler på dette kan være: At aktivere en spilledåse: Hvad skal barnet gøre for at få spilledåsen i gang? Trække i en snor? Trykke på en knap? Dreje på et håndtag? At bygge en togbane: Hvor er kassen med Brio toget? Hvor er der plads på gulvet? Hvordan laves en 8 - talsbane, hvor mange skinner skal der til? Hvordan får jeg bro og tunnel placeret? At åbne en taske: Hvad skal barnet gøre for at åbne/lukke tasken? Er tasken med lynlås, spænder, trykknapper eller andet? Funktionslege foregår parallelt/ved siden af hinanden, og derfor bliver barnet inspireret af hvad de andre børn laver. Imitationsleg Børn med nedsat syn kan til dels imitere og blive inspireret via synet, men det er ofte den lydlige del af legen der kommer nemmest til det stærkt svagsynede og blinde barn. Skal lege og handlinger imiteres via synet, er følgende vigtigt at: legeområdet er overskueligt legetøj og genstande er rimelige stationære børnegruppen er lille barnet får tid til at se og undersøge 7

8 I forbindelse med funktions og imitations legene, begynder børnene også at skiftes og deles om legetøjet. Barnet med nedsat syn kan ofte opleve at legetøj og andet forsvinder, ud af synsfeltet / hænder, ud af sind, hvor det seende barn ved hjælp af synet kan kontrollere, hvor legetøjet er. Det at skiftes og deles om legetøj kræver ofte, at de voksne er opmærksomme på, når det synshandicappede barn har brug for støtte til denne proces. Denne støtte kan gives ved for eksempel: At der kommenteres på det, som det synshandi- cappede barn ikke får set. At den voksne opfordrer og betrykker det syns- handicappede barn i, at barnet godt kan give lege- tøjet fra sig, og at barnet erfarer at legetøjet kom- mer igen. At de seende børn opfordres til at spørge, om de må låne legetøjet. Konstruktionsleg Konstruktionslege er lege hvor barnet selv producerer eller bygger noget, hvor barnet har en intension om at skabe noget bestemt. Det kan være at bygge et højt tårn af klodser, at tegne, klippe og klistre, at modellere, at bage, at lave teater og optræde, at lave legehus ud af kæmpe papkasse, at fortælle historie man selv har digtet, lave lydoptagelser, danne et orkester med mere. Barnet med synshandicap vælger, som de seende børn, konstruktionslege ud fra interesse og ud fra hvad de sansemæssigt er gode til. 8

9 Lege der involverer lyd og brug af hørelsen er ofte populære. Leg og aktivitet der kræver øje håndkoordina- tion er betinget af hvor nedsat synet er og barnets finmotorisk udvikling. Aktiviteter der kræver en god hånd hånd koor- dination er betinget af barnets finmotoriske ud- vikling. Barnet med synshandicap er som andre børn interesseret i hvordan det endelige produkt ser ud, og produktets taktile eller auditive karakterer og kvaliteter. Selve forløbet og processen i en konstruktionsleg er afhængig af barnets erfaring med aktiviteten, om det er nyt eller kendt, om det er noget barnet i stor udstrækning kan selv, eller det har brug for en voksen til at guide og støtte. Symbolleg Når barnet i løbet af første og andet leveår har fået en vis erfaring med de sansemotoriske, funktions og imitationslegene, bliver barnet i stand til at kunne kode sine oplevelser i symboler, hvilket vil sige at barnet er i stand til at danne mentale forestillinger om handlinger og genstande, som ikke findes her og nu. Med denne udvikling skifter barnets leg karakter og den symbolske leg Laden som om leg er så mulig. Barnet efterligner og udfører nu handlinger, der afspejler dets hverdag. I første omgang bruger barnet de helt konkrete genstande i sin leg, for eksempel drikker barnet af en tom kaffekop, og legen udvikler sig til at dukken drikker af koppen. De første Laden som om lege foregår ofte i samvær med en voksen. 9

10 Laden som om legen udvikler sig til, at barnet påtager sig en anden identitet for eksempel at være mor til dukken, og udføre mors handlinger som at trøste dukken og få den til at bøvse. Senere kan barnet agere uden genstande, så er det handlinger, ord og gestus, der viser hvad barnet har gang i. For eksempel kan barnet sige: drikke, drikke med hånden løftet til munden. Genstande kan nu også bruges til andet end de er beregnet til, hvilket barnet meddeler verbalt. Det sker for eksempel når barnet tager en blyant og siger: det er min ske. Denne type symbollege er fremherskende i 2 3 års alderen, og foregår ofte i samvær med en voksen, men også når barnet leger alene eller sammen med et andet barn. Hvis barnet skal forstå genstandes og legetøjets symbolske værdi, kræver det, at barnet først har kendskab til hvordan genstande reelt bruges for eksempel komfuret, gryder, frugt, grønt, værktøj, beklædning med mere. 10

11 Udover kendskab til genstandene skal barnet også vide hvilke handlinger, der er knyttet til tingene. Hvordan røres der i en skål, skrælles en kartoffel, lægges ble på en dukke, slås søm i et bræt osv. For det synshandicappede barn er processen med at tilegne sig kendskab til genstande og legetøj, og de handlinger, der er tilknyttet disse, betydelig længere end det er for det seende barn. Det er tilfældet fordi barnet helt eller delvist er forhindret i at indsamle denne viden via synssansen. Det synshandicappede barn skal deltage i handlinger og undersøge og håndtere en genstand helt konkret i den rette sammenhæng, før de får den fulde forståelse af genstandens funktion. Det tager naturligvis betydeligt længere tid for det synshandicappede barn at få dette kendskab til og viden om de mangfoldige genstande og ting, der er i barnets omverden. Overordnet er symbollegene også knyttet til at det seende barn i 1½ - 2 års alderen udvikler deres Jeg opfattelse, hvor de begynder at sige JEG om sig selv, hvor de tidligere eksempelvis har sagt Magnus vil ha` saftevand eller mig vil ha` saftevand. Denne Jeg opfattelse er forsinket hos blinde børn, der ofte først i 3 4 års alderen kan benytte begreberne JEG og DU. Dette ifølge Fraiberg og Adelson (Freiberg, 1973), der har forsket i den symbolske leg hos blinde børn. Så vidt vides findes der ikke lignende studier i forhold til svagsynede børn, men jeg har erfaring med, at de meget stærkt svagsynede børn også kan have svært ved at tilegne sig begreberne JEG og DU, og at de godt kan være tæt på 3 år før den symbolske leg ses. 11

12 Rolleleg Symbollegene udvikler sig i 3 års alderen til reelle rollelege, som ofte foregår i samspil med andre børn. Der leges ud fra et tema og rollerne fordeles. Rollelegens handlingsforløb skabes ud af temaet og de impliceredes roller. De mest populære roller er i begyndelsen far, mor og børn. Genstande og handlinger kan mere og mere erstattes med gestus og ord. Snak forekommer også uden for legen, når der forhandles om rollefordelingen og en eventuel ændring af teamet. Sproget bruges i stigende omfang til at beskrive genstande, handlinger og situationers betydning. For eksempel: det er vores hus (sofaen), du er mit barn (peger på Lise), vi køre i bil, hen til lægen (der laves køre bil bevægelse med armene). Stemmer bruges nu også mere varieret, alt efter hvilken rolle barnet har påtaget sig. Med stigende alder og erfaring kan barnet inddrage temaer og påtage sig roller fra deres egen erfaringsverden, men også fra fortællinger, eventyr, TV programmer og computerspil med mere. Rollelegen kan nu vare i længere tid. Den udvikler sig og bliver mere detaljeret, fantasifuld og sammensat. Rollerne bliver også mere raffinerede og detaljerede og mængden af snak i rollen forøges betydeligt. I rollelegen forhandles der løbende om såvel temaet, rollernes indhold og fordeling. Rollelegen kædes ofte sammen med anden skabende virksomhed, som for eksempel at bygge en hule, indrette dukkehuset, klæde sig ud og tegne billeder/ plakater. 12

13 Det synshandicappede barn bidrager med det, det har oplevet og har erfaring med, såvel som de seende børn gør det. I rollelegen er det rigtig vigtigt at have noget at byde ind med, helst mere end et og samme bidrag hver gang. Det være sig hvordan man laver mad, vasker op, læser avis, lufter hunden, går på restaurant, køber ind, er kassedamen i Føtex, leger cirkus, er klovn eller linedanser, er på telttur og så videre. Stærkt svagsynede og blinde børn kan have en lille og lidt snæver erfaringsverden, og derfor ikke så meget forskelligt at byde ind med i rollelegen. De får så ofte de samme roller, nemlig biroller der ikke kræver så meget ageren. Karakteristiske træk ved seende børns rollelege: At barnet kan afvige fra at lege helt konkret, og at legen efterhånden bliver mere abstrakt i indhold og handlinger. At fantasi og fiktive handlinger præger rollelegen. At antallet at børn varierer fra to til flere. At legens indhold oftere skifter fokus og ændres. At barnet er i stand til, at forhandle mere om legens indhold. At barnet hører mere på hvad andre siger/fortæller. Kan indgå i en dialog. At barnet nu er mere interesseret i at lege med andre børn, og at det ikke altid er selve legens indhold, der er vigtigt. Samværet børnene imellem har større betydning. 13

14 Karakteristiske træk ved synshandicappedes børns rolleleg: At det stærkt svagsynede og blinde barn ofte bliver meget konkret i tankegang og handlinger. At barnet ofte bidrager med det samme til rollele- gen, som nok kan være fantasifuldt, men ikke ændre karakter. At barnet foretrækker at lege i små grupper, gerne kun med et andet barn. At legens indhold godt kan ændres, hvis det er det synshandicappede barns ideer, der tages udgangs- punkt i. At forhandlinger i legen ofte medfører at barnet med synshandicap trækker sig. At det synshandicappede barn ofte er den der snakker og gerne vil dirigere legens gang. Barnet kan have svært ved at indgå i dialog med andre børn. At det synshandicappede barn gerne vil de andre børn, men kan have svært ved at forstå andres perspektiv og tankegang. Hvorfor vælger barnet med synshandicap at lege alene? Så er legen mere overskuelig. Der er ingen der flytter på legetøj og genstande. Barnet styrer selv tempo og skift i legen. Barnet skal ikke vente på sin tur eller dele med nogen. Barnet kan bestemme rollelegens indhold uden der skal forhandles. Barnet leger alene fordi det er valgt fra. 14

15 Leg og især rollelegen har en stor betydning for barnets sociale udvikling, hvilket selvfølgelig også gælder for synshandicappede børn. Udvikler det synshandicappede barn løbende sin leg og evne til at lege med andre børn, vil barnet også udvikle gode sociale kompetencer. Se endvidere pjecen: Sådan kan du påvirke børns sociale leg af Jette Pedersen, Synscenter Refsnæs Regellege involverer lege, hvor der er et regelsæt, der skal overholdes og hvor barnet skal kende til regler som: Regellege At skiftes og vente på tur. At følge med i spillet og kunne overskue hvad de andre børn gør. At have eller udvikle strategisk sans igennem det at spille. 15

16 I starten opfatter barnet ikke reglerne som særlige tvingende eller nødvendige, men senere udgør de en vigtig del af legen. Konkurrencemomentet, der også findes i de fleste regellege, noget med at være hurtigst, bedst, klogest, dygtigst, heldig eller initiativrig får også større og større betydning for barnet. Reglerne er også noget barnet lærer at være loyal overfor og samtidig erfarer barnet at gældende regler godt kan ændres, hvis der er enighed om det. Flere regellege kræver også at barnet kan samarbejde og fungere i en gruppe som for eksempel ved holdspil og quizzer. Regellege er lege, der er stationære og lege, der kræver forflyttelse som for eksempel: Spil af forskellig art og sværhedsgrad. Computerspil. Boldspil, fangelege, orienteringsløb eller anden motorisk aktivitet der er omfattet af regler. Børn med synshandicap deltager gerne i spil. Her er det igen godt med små grupper, helst ikke flere end tre børn. Det synshandicappede barn skal have kendskab til spillet, materialet til udformning og regler, inden det spilles i en gruppe af børn. Kan barnet ikke se sig til hvad der sker, skal de andre børn fortælle hvad de laver. Dette kræver, at der i begyndelsen er en voksen, som understreger og minder de seende børn om vigtigheden af, at de fortæller. 16

17 Ofte virker det synshandicappede barn passivt, når barnet venter på sin tur og det kan være svært at se om barnet følger med i spillets gang. De børn der har syn til det, vil benytte dette til at følge spillet, og de vil ofte læne sig ind over spillet, for at se hvad der foregår. Regellege, der kræver at det synshandicappede barn bevæger sig rundt, er synsmæssigt mere krævende. Man kan i nogen udstrækning arrangere legen, så det stærkt svagsynede eller blinde barn har bedre mulighed for at deltage og få succes, dette ved f.eks. at spille Goal ball (boldspil for to hold via lydkilde) Show Down (bordtennis via lydkilde), stafetløb på ski, fangeleg hvor man løber i par m.m. De fysiske rammers betydning Nedenstående er tiltag, der gør det nemmere for barnet med synshandicap at færdes i hjem eller institution, og er fremmende for leg og samspil børnene imellem. Faste pladser til såvel møbler som legetøj. Kendemærker på hylder og legetøjskasser, såvel med skrift som symbolske genstande. Ryd op efter en leg eller aktivitet, så der ikke er unødigt rod og forhindringer. Skab legeområder, der indbyder til barn barn samspil og relationer: dukkekrog, udklædning, legekøkken, togbane, dukkehus, læsehjørne, musikcafe med instrumenter, med mere. Reducer støj og generende lydkilder. 17

18 Alt efter det synshandicappede barns synsfunk tion skal der være opmærksomhed på belysning, kontrastforhold og blændings gener. Fokus på det synshandicappede barns legeudvikling Hvad leger barnet og hvordan? Hvad er barnets fortrukne lege og aktiviteter? Har barnets leg et bestemt indhold, form, udtryk eller tema? (legetøj, genstande, spil, musik/pc, bøger, farve/tegne, stillesiddende, motorisk m.m.). Ændrer / udvikler barnet sin leg løbende, eller er den ensformig? Skal der ofte voksen indblanding og støtte til, før barnets leg ændres og udvikler sig? Er barnet interesseret i hvad andre børn leger/laver? Hvis ja, hvordan viser barnet denne interesse? Fortrækker barnet at lege alene frem for med andre børn? Hvis ja, hvorfor tror i barnet vælger dette? Hvem tager initiativ eller inviterer til at lege? Barnet selv, den voksne eller de andre børn? Hvad bidrager barnet med i legen med andre børn? (aktive handlinger, forslag/ideer, ændrin- ger af legens indhold eller andet). Hvor vedholdende er barnet i sin leg? (til at for- dybe sig, til at lade sig afbryde og vende tilbage til sin leg igen, til at vente på tur, til at fange og forstå legens indhold og koncept, til at blive i legen over tid). 18

19 Er barnet styrende og bestemmende i legen? Er barnet tilskuer og i periferien af børnenes lege og aktiviteter? Hvilke lege og aktiviteter viser barnet ikke inte- resse for? Hvad kan barnet synsmæssigt følge med i? Kan barnet i stor udstrækning se sig til, hvilke lege der er i gang, eller er det afhængig af sproglige og lydlige informationer? Hvilke sanser er barnets foretrukne og stærkeste? Disse spørgsmål og sikkert mange flere er gode at besvare, når I vil vide noget om, hvor i sin legeudvikling barnet med synshandicap befinder sig, og når vi vil finde ud af hvad barnets stærke og svage sider er i legen. I beskrivelsen af leg og børn med synshandicap er der taget udgangspunkt i nedenstående legetyper: Sansemotoriske lege: er leg hvor barnet bruger sine sanser og sin motoriske formåen til at undersøge og opleve verden omkring sig. Funktionslege: er leg hvor barnet kombinerer legetøj og genstande mere efter hensigten. Genstandes funktion bliver mere vigtige end tidligere. Funktionen i legen kan også være, oplevelsen af enkelte gentagende motoriske bevægelser og handlinger. Imitationslege: er leg hvor børn leger ved siden af hinanden, uden at lege sammen, men interesserer sig for hvad andre gør med legetøj m.m. Og efterligner de bevægelser og handlinger de ser/hører. Symbollege/Laden som om leg: er leg hvor barnet efterligner kendte handlinger og situationer. I første omgang med genstande og senere ved at barnet agerer uden genstande. 19

20 Rollelege: er leg hvor barnet påtager sig en eller flere roller sammen med andre børn. Konstruktionslege: er leg hvor barnet selv bygger noget op, selv skaber et bestemt produkt, dette ved hjælp af legetøj og materialer af forskellig slags. Regellege: er leg hvor barnet deltager aktivt og engageret i en aktivitet, som er afgrænset af regler og bestemmelser oftest fastsat på forhånd. I nyere legeforskning findes der flere og mere detaljeret legetyper, som jeg opfatter som delelementer der indgår i de allerede nævnte legetyper. Eksempelvis kan nævnes (Jørn Martin Steenhold ) som har ladet sig inspirerer af (Sutton Smith ). 20

21 Vigtige faktorer der giver mulighed for en god legeudvikling: At barnet vokser op i et positivt emotionelt klima. At barnet ikke bliver overbeskyttet. At forældre, søskende og kammerater har relevante og gerne høje forventninger til barnet. At barnet har mulighed for fysisk udfoldelse. At barnet lærer og forstår sin omverden igennem sansning, oplevelser og aktiv handling. At barnet kun kan udvikle sig optimalt, når der tages udgangspunkt i dets forudsætninger Ovenstående lyder sikkert meget banalt, men for det meste har forældre og pårørende til børn med synshandicap, ikke de samme forventninger til barnet, som de ville have til et seende barn i samme alder. Forældrene er naturligvis berørt af at have fået et barn med synshandicap, og kan derfor nemt komme til at overbeskytte barnet. Samværet med og stimulation af det synshandicappede barn er også anderledes, da der i større udstrækning skal tolkes på kropssprog, lyde og berøringer, frem for øjenkontakt og den visuelle adfærd, som vi seende er så vant til. Det er bevist, at jo højere forventninger forældre og omsorgsgivere har til det synshandicappede barn, jo flere og bedre kompetencer og præstationer opnår barnet. (Iflg. David H. Warren 1996). Lis Ourø Hansen juni

22 Litteraturliste m.m. David Warren: La oss forvente mer av våre blinde barn! L.H Schennkloth: Play environments for visually impaired children Gunilla Preisler: Legeudvikling hos blinde børn i småbarnsaldrene Stine Gustafsson: Blinde børns leg Fraiberg Adelson: Self representation in language and play Jørn Martin Steenhold: Den rene leg Børns leg og drømmeunivers, udvikling, drømme og lege 0 10 år Brian Sutton Smith: Play and intervention The ambiguity of play Lis Ourø Hansen, Synskonsulent/talepædagog: bidrager med egne erfaringer, fået igennem samvær og arbejde med børn og unge med synshandicap igennem 28 år. 22

23

24

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Succesfuld integration af børn og unge med synshandicap i eksisterende idrætsaktiviteter - og i det sociale netværk i denne sammenhæng

Succesfuld integration af børn og unge med synshandicap i eksisterende idrætsaktiviteter - og i det sociale netværk i denne sammenhæng Idræt for alle Succesfuld integration af børn og unge med synshandicap i eksisterende idrætsaktiviteter - og i det sociale netværk i denne sammenhæng Pjecen er udarbejdet af Future Quest og Gadstrup Gymnastik

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

August 2012 - december 2013. Kurser på Synscenter Refsnæs

August 2012 - december 2013. Kurser på Synscenter Refsnæs August 2012 - december 2013 Kurser på Synscenter Refsnæs Forord Synscenter Refsnæs afholder kurser for synshandicappede børn, deres forældre og professionelle, der arbejder med børnene. Du sidder nu med

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Om LEG af talehørepædagog Maria Vedel Center for Autisme

Om LEG af talehørepædagog Maria Vedel Center for Autisme Om LEG af talehørepædagog Maria Vedel Center for Autisme Indledning Leg er at have det sjovt. Leg kan være glæden ved at være sammen med andre og at have det sjovt med dem, men det kan også være at have

Læs mere

Efterår 2015. Forår 2016. Kurser på Synscenter Refsnæs

Efterår 2015. Forår 2016. Kurser på Synscenter Refsnæs Efterår 2015. Forår 2016 Kurser på Forord afholder kurser for synshandicappede børn, deres forældre og professionelle, der arbejder med børnene. Du sidder nu med kursusplan i hånden. Planen indeholder

Læs mere

LEGEUDVIKLING HOS BLINDE SMÅBØRN. Stine Gustafsson og Gunilla Preisler Oversat til dansk af Vibeke Rosenkjær

LEGEUDVIKLING HOS BLINDE SMÅBØRN. Stine Gustafsson og Gunilla Preisler Oversat til dansk af Vibeke Rosenkjær LEGEUDVIKLING HOS BLINDE SMÅBØRN Stine Gustafsson og Gunilla Preisler Oversat til dansk af Vibeke Rosenkjær Videncenter for Synshandicap og Synscenter Refsnæs 2006 LEGEUDVIKLING HOS BLINDE SMÅBØRN Stina

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder Pædagogiske læreplaner de 6 temaer Den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi arbejder med læring. De 6 temaer er revideret af personalet i oktober 2013, og godkendt på forældrerådsmødet i november

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Indledning Nørrebjergskolen er en specialskole for børn med særlige behov. På skolen ser vi det som vores opgave at møde eleverne med positive forventninger

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Interview med Social Networks 18. januar 2006

Interview med Social Networks 18. januar 2006 Interview med Social Networks 18. januar 2006 Generelt Emily er en åben og glad pige på 3½ år. Hun har multiple funktionsnedsættelser. Emilys mor Jane blev interviewet med Social Networks, så vi kunne

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn

Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn Et inspirationsmateriale til dagplejere Udarbejdet af børnefysioterapeuterne Anne Dall Thomalla og Kathrine Jürgensen Aabenraa kommune PPR Børn

Læs mere

Årsplan for Egernstuen 2012-13:

Årsplan for Egernstuen 2012-13: Årsplan for Egernstuen 2012-13: Årsplanen indeholder de emner, som vi på stuen har valgt at skulle arbejde med ud fra de 6 læreplanstemaer. I årsplanen findes der praktiske informationer om hvordan hverdagen

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere