Flexicurity er også et valg

Transkript

1 Nr. 3 November årgang Flexicurity er også et valg Valg er mere end bare et kryds på en stemmeseddel. Meget tyder på at det danske erhvervsliv har valgt fleksjobberne fra. I hvert fald skriger virksomhederne stadig på arbejdskraft og samtidig står mellem 10 og fleksjobbere uden arbejde. Fleksicurity kommer denne gang både omkring et projekt i Ringkøbing, aktiviteter i Ålborg og Hovedstadsregionen, temadag om det rummelige arbejdsmarked, en blind sælger hos Arla, Jobmesse i Århus osv.

2 Indhold Leder side 3 Supersælger med hund side 4 Kom ud af busken og bliv en del af livet side 5 Temadag: Socialøkonomiske ildsjæle bliver vindere side 7 Temadag: Lige vilkår for job er ofte en kamp side 8 Temadag: Hvis du passer græsset... side 9 Temadag: Et latterligt lille land... side 10 Temadag: Nye værdier ind på bundlinien side 11 Temadag: René Nielsen fik Klods Hans-prisen side 11 Livsnavigation side 12 Huset Venture med i 3F-projekt side job besat på en enkelt dag side 14 På vej mod Huset Venture Danmark side 16 Huset Venture Nordjylland side 18 Kraftcenter i Hovedstadsregionen side 19 Forsidegrafik samt grafikken på temasiderne Af: ion-gruppen ion-gruppen er to designere som arbejder med at omsætte stemninger, værdier, visioner, begreber og budskaber til billeder. Vi arbejder ud fra digitale fotos, vi selv tager. Vi fungerer som sparring for virksomheder og institutioner i forandringsprocesser, hvor det visuelle udtryk kan lette dialogen via billeder kan begreber og ord gøres håndgribelige og nærværende. Fleksicurity, nr. 3, nov magasin om det rummelige arbejdsmarked. Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende indenfor rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture Redaktion: Claus Ormslev I redaktionen: Mikael Hasle, Lars Holstein, Peter Jørgensen, Kjeld Søndergaard Sekretariat: Ingrid Færk, Eva Sloth Grafisk produktion: Huset Venture hv-grafisk Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion annoncer redaktion@fleksicurity.dk Web: Annoncepriser: Se Det er vigtigt for os, at der er en nær sammenhæng mellem design, funktion og mening og at vores arbejder afspejler kundens virkelighed og forholder sig til omgivelserne. ion-gruppen er en del af Huset Venture, Århus 2

3 Et hult skrig Peter Jørgensen, direktør for Huset Venture Den rekordlave ledighed har gennem længere tid fået det danske erhvervsliv til at skrige på arbejdskraft. Det økonomiske opsving har stort set slugt hele den normale arbejdskraftreserve. Alligevel skønnes langt over danskere at stå udenfor arbejdsmarkedet. Nogen vil eller kan aldrig komme i betragtning til et job. I restgruppen er ledige fleksjobbere. Det har ikke skortet på forsøg på at sælge denne arbejdskraft til erhvervslivet. Men nye trods jobcentre, en række tiltag fra Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og handicaporganisationers side, har tallet stort set været konstant i langt over et år. Derfor kan skriget på arbejdskraft lyde lidt hult. Der er gode tilskuds- og støttemuligheder forbundet med ansættelse af en fleksjobber. Alligevel er det danske erhvervsliv meget tilbageholdende i forhold til ansættelse af fleksjobbere. En forudsætning for at denne gruppe kan komme i arbejde, er at vi har et fleksibelt arbejdsmarked. Det har den danske model, Flexicurity, i mange år sikret. Danmark er kendt ude i Verden for denne model. Men grundlaget for den, er måske ved at skride, hvis der ikke sker en generel holdningsændring. I dag fravælger mange at være medlem af fagforening og a-kasse af økonomiske årsager. Og det undergraver fleksibiliteten, der netop ligger i, at medarbejderne er sikrede ved ledighed og at staten bidrager med et system, der skaffer folk i arbejde igen. Noget tyder på, at vi indenfor en overskuelig fremtid vil se, at arbejdsmarkedet i højere grad må tage udgangspunkt i den enkeltes behov og kapacitet både hvad angår tid og sted. Vi vil bruge mere tid på at tilrettelægge vore egne liv og vil i stigende grad have lyst til job- og karriereskift. Hvis vi fastholden flexicurity-systemet, ligger der et enormt potentiale i denne udvikling. Det vil betyde, at handicappede vil kunne passe job på vilkår, der præcist passer til den enkelte. Akkurat den model, Huset Venture bygger på og som vi søger at sprede via vort Fleksicurity-projekt. Der ligger et stort arbejde i at få virksomhederne til at indse, at de får gevinst ved at investere i modellen. For der er omkostninger forbundet med at have kompetente medarbejdere. Gælder det handicappede findes der masser at økonomiske tilskudsmuligheder, der gør ansættelse af en handicappet attraktiv Men det handler også om at investere i uddannelse og efteruddannelse netop målrettet mod den fleksible arbejdskraft og det fleksible arbejdsmarked. Fagbevægelsen må også indstille sig på at forandre sig for at fastholde og tiltrække medlemmer. Det kræver nytænkning på alle fronter. Det er ikke bare staten og erhvervslivet, der skal indse, at der er et behov for at bidrage til denne model. Vi skal alle kunne se det fornuftige i at opretholde det fleksible arbejdsmarked, være medlemmer af en a-kasse, bidrage med skat så der også er plads til os, hvis vi rammes af eller fødes med funktionsnedsættelser. At det kan lade sig gøre, viser et eksempel i Fleksicurity i dag, hvor vi kan vi fortælle om en 30-årg mand, der hver dag tager toget fra Viborg til Århus for at passe et fleksjob som sælger hos mejerigiganten Arla. Selv om manden er blind, ville hans chef ikke slippe ham, da han efter en jobsamtale tænkte over tingene. Denne mand kan gøre en forskel, tænkte han og tænkte helt bestemt i forretning. Og sådan er der naturligvis en række enkeltstående tilfælde. Eller en hel stak, som i Huset Venture, hvor der indenfor det seneste år er oprettet omkring 40 nye fleksjob, så huset i dag rummer 72 fleksjob. Og forhåbentligt kan Fleksicurity-projektet i de kommende år være med til at bane vej for endnu flere job i alle landets regioner. Har du festen? Vi har musikken Vi leverer: Danseorkestre, solister, duoer m.m. Ring til: Erik Briand Clausen tlf erikc@husetventure.dk 3

4 Tekst: Mikael Hasle og Claus Ormslev Michael Rasmussen behøver hverken EPO eller gul førertrøje. Han tænder nemlig på salg. Allerede i en alder af 30 år kan han se tilbage på en række spændende job både i dag- og nattetimerne. For der var en periode, hvor dagen ikke var nok for Michael. På et tidspunkt var han supersælger om dagen og drev to diskoteker sammen med en kammerat om natten. En dag gik det galt. En tidlig morgen på vej hjem fra et af diskotekerne faldt Michael i søvn bag rattet. Og han vågnede op til en tilværelse, der i hurtige ryk skulle ændre sig drastisk. Alligevel sidder Michael i dag i et job som sælger på mejerigiganten Arlas hovedkontor i Viby i Århus. Ved hans fod ligger en førerhund. Og udenfor kører det tog forbi, der fragter ham fra hjem og til arbejde igen. Michael er efter ulykken i dag næsten 100 pct. blind. Fuld fart på Michaels karriere som sælger startede lige efter handelsskolen i Viborg. Den by, han i dag trodsigt nægter at forlade. Karrieren som sælger er gået over Føtex, Storcenter Nord i Århus, frugt- og grønt i Vibycentret ved Århus. Allerede i 20 års alderen, da Michael fik konstateret sukkersyge, vidste han at muligheden for at ende som blind spillede med som en joker i hans karriere. Men i de første mange år, hvor der virkelig var fart på i både dag- og nattetimerne, generede det ham ikke. 2 måneder på sygehus I 2000 fik Michael job hos Arla, hvor han som sælger skulle servicere den dengang kun 13 Føtex- og Bilkaforretninger i Midtog Nordjylland. I juni 2001 indtraf så bilulykken, der første et ophold på to måneder på sygehus med sig. Men han lå på hospitalet, gik det nedad med diskotekerne. Michael kom hurtigt tilbage i førertrøjen og blev sælger hos Dansk Supermarked i flere forskellige byer. Synet begyndte langsomt at svigte. Og i sommeren 2004 blev det rigtig galt. En øjenlæge fik ham indlagt med det samme. Han blev opereret den 20. september. Nogle små årer, der skulle føre blod til øjnene, var stoppet til af arvæv. Michael fik det første øje repareret og var klar til at gå videre i livet ganske vist med nedsat syn. Blind i Thailand I hvert fald var han i februar 2005 med kæresten på ferie i Thailand. En dag vågner han op og kan ikke se noget. Nu er Michael ikke den, der går i panik af den slags. Da de alligevel skal hjem samme dag, gik de på stranden og kontaktede det danske sygehusvæsen om aftenen. Ved hjemkomsten tog de straks på skadestuen i Århus. Men der skulle en ekspert på området til. Og en sådan, ved navn Kim Frost, fandtes på Thisted Sygehus, hvor Michael blev opereret om torsdagen. Efter en uge kunne jeg se igen, fortæller Michael. Synet forsvandt dog hurtigt igen, og endnu en gang trådte Kim Frost til. Forsøgt opereret Der fulgte yderligere tre operationer den sidste 1. august, men intet hjalp. Michael havde i mellemtiden sagt sit job op, og skulle tiltræde en stilling i Bilka i Viborg den 1. juli. En operation kom i vejen, så tiltrædelsen blev udsat til 1. august, men da kontrollen efter den sidste operation viste, at Michael nu var permanent blind, blev jobbet aldrig til noget. 4

5 Supersælger med hund Dér stod Michael så handicappet for resten af livet, uden job, kun med masser af spørgsmål. Vi lader ham selv fortælle: Meget kort tid efter jeg var blevet blind, blev jeg kontaktet af en erhvervskonsulent fra Dansk Blindesamfund, som spurgte mig om, hvad jeg havde tænkt mig med hensyn til job. Det var en helt ny tanke for mig, for som blind kunne man vel ikke arbejde? Det er praksis der tæller! Det lykkedes konsulenten at overbevise Michael om mulighederne for en karriere, og snart begyndte drøftelserne at kredse om jobmuligheder. Først prøvede Michael Købmandsskolen, men syntes ikke så meget om teori og studier for ham er det praksis, det gælder. Gennem et blindeprojekt i Viborg Amt fik Michael kontakt med Arlas mejeri i Rødkærsbro, hvor der var mulighed for at komme i arbejdsprøvning i administrationen. Jeg startede i Rødkærsbro den 1/12, 2006, fortæller Michael, og meningen var, at jeg skulle arbejde med logistik. Den indre sælger Sådan gik det imidlertid ikke, for i forbindelse med implementeringen af nyt edb-system overgik Michael til at skrive mødereferater og andre dagligdags, ikkeudfordrende gøremål. Jeg var glad for mine kolleger, de tog godt imod mig men jobbet var ikke noget for mig, det havde ikke rigtigt noget at gøre med mine kompetencer, reflekterer Michael, som havde fået nyt mod på arbejdslivet og begyndte at se sig om efter noget andet. Han havde god kontakt til Arlas salgsafdeling i Hobro og forhørte sig om mulighederne dér, men den afdeling var flyttet til Viby, og det syntes Michael var for langt væk. En mail fra ven Da sidste arbejdsdag oprandt, sendte Michael en afskedsmail til de mennesker, han havde lært at kende gennem det halve år i Arla. Denne mail affødte straks en reaktion. Michael fortæller: Jeg fik en mail fra en god ven, som arbejdede i salgsafdelingen i Viby, og han mente bestemt, der måtte være brug for mig dér. Vennen arrangerede en samtale mellem Michael og chefen for afdelingen, Consumer sales manager Jens Baand Larsen, som straks så potentialet i den unge, blinde mand med det store gåpåmod. Derfor blev der arrangeret en ny samtale den 22/6, hvor Michael Rasmussen blev ansat i et fleksjob med tiltrædelse den 22/8, Kom ud af busken og bliv en del af livet Under besøget hos ARLA fik vi også en snak med Michaels chef, Jens Baand Larsen, Consumer sales manager. Hvad var din reaktion, da Michael kom og søgte job? - Vi havde ikke noget job til ham, men han var på den anden side så interessant som medarbejder, at det var noget, vi måtte arbejde videre med. Han kan gøre en forskel og her tænker jeg forretning, men også at alle kan se, at vi har plads til en handicappet. Du siger, du ikke havde noget job til Michael hvad forestillede du dig så, at han skulle lave? - Det anede jeg faktisk ikke en pind om! Men når jeg kiggede på hans kvalifikationer, kunne jeg love ham, at der var masser af arbejde. Så jeg gik en til min direktør og sagde: Jeg har sgu lige ansat en blind mand. Han syntes det var alle tiders. Var det besværligt at ansætte en handicappet altså var der meget papirarbejde, arbejdspladsindretning og sådan noget? - Overhovedet ikke! Michael kom faktisk som en pakkeløsning med erhvervskonsulent og professionel it-hjælp fra Dansk Blindesamfund. It-manden blev koblet på vores it-folk, og erhvervskonsulenten hjalp med papirarbejdet omkring løntilskud. Har ARLA en handicappolitik? - Nej, det har vi ikke. Men jeg kan se, at alle her i huset har taget godt imod Michael og hans hund, så jeg er overbevist om, at der er plads til handicappede mange steder i organisationen, hvis vi vil. Derfor har Michael og jeg aftalt, at vi vil sælge ideen til resten af organisationen. Hvordan vil du reagere, hvis en anden handicappet kommer til dig og søger job? - Hvis kemien, engagementet og motivationen er der, ansætter jeg vedkommende. Men det kræver selvfølgelig også, at den handicappede kommer ud af busken og bliver en del af livet! 5

6 6

7 Temadag Temadag Temadag Temadag Socialøkonomiske ildsjæle bliver vindere Artikler fra temadagen: Claus Ormslev Et meget uhøjtideligt arrangement med plads til både alvor og grin. En særdeles rummelig temadag om det rummelige arbejdsmarked. Ildsjæle med et socialøkonomisk tilsnit er fremtidens vindere. En klokkeklar konklusion på Fleksicurity-temadagen i Århus, torsdag 6. september. Omkring 100 deltagere blev lige til sidste ord var sagt. Dagens oplægsholdere havde forskellige tilgangsvinkler til emnet. Tania Ellis, forfatter til bogen De ny pionerer, fortalte om væksten blandt ildsjælsvirksomheder med socialøkonomisk grundlag, et emne, som også afdelingsleder Kjeld Søndergaard tog under behandling. Filosoffen Arno Victor Nielsen prøvede at redefinere velfærdsstaten og undrede sig blandt andet over, hvorfor Danmark - på trods af størrelse og andre hæmninger - er det land med flest i arbejde. Stig Langvad, formand for DSI, pegede på forskellen mellem teori og virkelighed, når mennesker med handicap skal i arbejde og endelig var eliteidrætsmanden uden ben, Rene Nielsen, en meget direkte konfrontation med både handicap og viljestyrke. Ud i regionerne Administrerende direktør Peter Jørgensen, Huset Venture, glædede sig i sin indledning over, at det med projektet Fleksicurity var blevet muligt at sprede det glade budskab om, hvordan en lille ildsjæl-virksomhed kan vokse fra nogle ganske få til 84 ansatte. Målet med projektet er ikke alene at sprede viden, men også at være med til at generere lignende virksomheder i alle landets regioner. Og selv om Huset Venture med dette projekt er kommet på Finansloven med 2 mio. kr. om året, ja, så er det ikke tilskud, der gør det: - I øjeblikket udbetaler vi lønninger for 1,6 mio. kr. om måneden. Så det er helt klart på vore forskellige forretningsområder på normale markedsvilkår, at indtjeningen finder sted. Og det er dette koncept, vi gene vil sprede. Outsourcing var vejen Peter Jørgensen fortalte kort, hvordan Huset Venture var udsprunget af en række projekter i 90 erne: Målet har hele tiden været at give mennesker med handicap mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. - På et tidspunkt havde vi at gøre med unge mennesker, der på det tidspunkt var på vej til løsrivelse fra hjem eller institution. De ville gerne have fest og ballade, uddannelse og arbejde! Jeg skal love for, at de første to ting har jeg været med til meget af! Det var lidt sværere med de sidste to ting. - Fra starten var Huset Venture tænkt som en outsourcing-virksomhed. Men mange af de unge havde brug for et kompetenceløft, hvorfor vi skabte Projekt- og Udannelsesafdelingen, forklarede direktøren. - Det har vist sig at bære frugt. Rigtig mange har fået skræddersyet et job, der passer til vedkommende. Det har vist sig, at vi er gået den rigtige vej. - Og det er kun glædeligt, at der har været så stor interesse for at starte lignende, socialøkonomiske virksomheder andre steder i landet, sagde Peter Jørgensen der havde svært ved at skjule sin stolthed over at være en direktør for en ganske særlig virksomhed. 7

8 Temadag Temadag Temadag Stig Langvad, DSI: Lige vilkår for job er ofte en kamp Det er meget vigtigt at få vendt snakken om hjælp med sociale ordninger og hjælpemidler til at blive en snak om kompensation - altså fokus på ressourcerne fra start til slut. Stig Langvad er formand for De Samvirkede Invalideorganisationer og var inviteret til temadagen for at give et handicappolitisk perspektiv på dagens tema. For Stig Langvad handler handicappedes vilkår på arbejdsmarkedet ligeså meget om ligestillings- som om arbejdsmarkedspolitik. - Hvad gør det, at man er lam fra halsen og nedefter, bare resten er ok? lød startskuddet til DSI-formandens indlæg. Sammenstød Organisationen har en perlerække af eksempler på, hvordan lovgivning, handicappede og systemet kan støde sammen. Der var kommentarer til både lovgivning og praksis som for eksempel: - Lovgivningen er helt som den skal være, og den kan sagtens bruges, sagde Stig Langvad med tilføjelsen:...hvis vi vil. Hentydningen gik eksempelvis til, at når borger og sagsbehandler skal definere, hvad der ligger i ordet ville, er den handicappede i nogle situationer nødt til at gøre sig rigtig elendig for at få et fleksjob eller en anden ordning og når jobbet så er hjemme, skal der bruges oceaner af ekstra kræfter på igen at gøre sig elendig for at få for eksempel en kørestol. Når så borgeren skal ud og søge job, er det jo hulens svært at vende al denne dårligdom til ressourcer, der jo er så vigtig for at overbevise en arbejdsgiver om, for at få et job. Fokus på ressourcer Derfor er det meget vigtigt at få vendt snakken om hjælp med sociale ordninger og hjælpemidler til at blive en snak om kompensation - altså fokus på ressourcerne fra start til slut, sagde Stig Langvad. Han var også efter sagsbehandlerne for at bruge arbejdsprøvning lige til stregen. Der er ingen idé i at sende folk ud til et job, vedkommende alligevel ikke kan klare. - Det vil være bedre at lave en kompetenceafklaring og dernæst fylde de kompetencer på, der betyder, at borgeren og arbejdsgiveren kan få gensidig glæde af hinanden. Et godt eksempel DSI-formanden kommenterede et eksempel Kjeld Søndergaard tidligere på dagen var kommet med. Det handlede om en polioramt pige der havde haft sygdommen siden sit 18. år: Hvorfor kan hun arbejde over 200 timer om måneden? spurgte han forsamlingen. Naturligvis, fordi hun får de hjælpemidler og den støtte i sit arbejde, der betyder, at hun kan arbejde lige så mange timer som andre, svarede Stig Langvad. Han efterlyste flere job og en annoncering af ledige job, der ligestillede handicappede med andre. PC Værkstedet Åbningstider: mandag-fredag fra kl til GRATIS: Tilbud på reparationer virus-test rådgivning sikkerhedstest rengøring af pc udbringning i 8260 Viby J Din lokale pc-butik giver dig tryghed og service til konkurrencedygtige priser HV-PC Basis Intel Celeron 2.8 GHz Bundkort m. PCI-Express 1024 MB DDR2 RAM 160 GB SATA2 harddisk DVD-brænder m. dual layer Intel onboard grafikkort 8 kanals onboard lydkort 10/100 Mbit onboard netkort Fordele ved din HV-PC: Håndbygget på eget værksted efter dit behov og budget Gennemtestet inden levering Mulighed for udbygninger Samlet af kvalitetskomponenter + Windows XP Home inkl. install ,- VINTERTILBUD 2.395,- inkl. moms Opgraderinger med GRATIS montage/installation hv-pc / Huset Venture Ormslevvej 271 Viby J tlf / Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer samt specifikationsændringer uden varsel. OBS! Billedet kan afvige 8

9 Temadag Temadag Temadag Rummelighed i praksis: Hvis du passer græsset, kvæler du ukrudtet - Der er brug for et socialfagligt løft, der bevæger sig væk fra lægernes diagnosticerede behandlermetode og frem til et helhedssyn, hvor vi kan løfte folk. Det indebærer, at vi som virksomhed fokuserer på muligheder i stedet for forhindringer. Sådan lød det fra afdelingsleder Kjeld Søndergaard, Huset Venture i indlægget om rummelighed i praksis. Han gav følgende meget sigende eksempel: - Jeg talte en gang med min nabo. Han havde en forfærdelig flot græsplane, som jeg var meget misundelig på. Min egen var fyldt med mælkebøtter. Jeg spurgte ham, hvordan han bar sig ad. Svaret lød: Hvis man passer græsset, kvæler man ukrudtet. - Den tankegang skal vi bruge i ledelsesmetoder, udviklingstankegang både på vore kurser og når vi holder kurser i forbindelse med drift af virksomheden. - Et eksempel kan være, at hvis det for et handicappet menneske tager to timer at komme op om morgenen og af sted, så er det meget svært at passe vedkommende ind i det eksisterende uddannelsessystem. Hvad gør man så? Har vi spurgt os selv. - Forsøgsvis har vi uden at spørge oprettet ene indskrumpet regnskabsuddannelse, der kører synkront i Århus og Tønder forklarede Kjeld Søndergaard. Sådan foregår det Fire gange om ugen, fire timer hver dag, lærer kursisterne de basale ting indenfor regnskab og økonomi i en mindre virksomhed. Det kan være en købmandsforretning, en benzinstation eller en håndværksvirksomhed. Der er rigtigt mange mindre virksomheder, der har brug for regnskabsassistance på deltid. Det ved vi fra Huset Ventures erhvervsafdeling. Og der er rigtigt mange mennesker, der kan vende tilbage til arbejdsmarkedet via sådan en uddannelse. Der er mange årige, der ser sig selv som udbrændte og måske endda lider af PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Men sætter vi nogle af dem sammen, som vi har gjort det på projektet Skab Dig Selv, så kan de måske sammen finde ideer og muligheder, de kan udvikle til en forretning. Starten på hv-erhverv Et rigtigt godt eksempel på, hvordan en forretnings-idé kan opstå var, da vor tidligere regnskabsansvarlige, John, kom ind ad døren. Han havde en HD i regnskab og havde i en årrække været regnskabschef hos Steins Laboratorier men var blevet ramt af sclerose og derfor invalidepensionist. Men John kunne jo stadig lave regnskaber. Og nu kom 32 mindre virksomheder med deres små kasser og regnskaber, moms, løn skat osv. og ville have ham til at lave regnskaber for dem. Det blev starten til hv-erhverv. Socialøkonomi hitter Kjeld Søndergaard lagde ikke skjul på, at han så store vækstmuligheder for virksomheder efter den socialøkonomiske model. - Hvis jeg for et år siden googlede på socialøkonomi fik jeg tre hits. Om et år vil vi alle snakke om det, fastslog han. Og som det kan ses andetsteds i dette nummer af Fleksicurity, er wder andre der er enige med ham. Som eksempler nævnte Kjeld Søndergaard at England i 2020 havde som mål at blive førende på Social Enterprise-området i At kunne rumme og fylde er fremtidens måde at kombinere arbejde med integration og inklusion på arbejdsmarkedet, sagde han. speciale i tilgængelighed på internettet Hvad hjælper en god hjemmeside, hvis den optræder som volapyk for 10% af brugerne? Hjemmesider Vi leverer løsninger, der kan skaleres fra en enkelt side til større websites. Vi holder fokus på flot grafisk design, brugervenlighed og god kommunikation. Vi kombinerer elementer til alle formål: Præsentationer Gallerier Vidensdatabaser Nyhedsspots Kalender Nyhedsbreve Forum og vidensdeling Butik Spørg os... vi finder den løsning der passer! Få en færdig løsning eller byg selv indholdet op I et moderne Content Management System, adskilles teknik og indhold, så informationen kan vedligeholdes med kompetencer svarende til tekstbehandling. Hjemmesiden kan opbygges og holdes relevant med helt aktuelle informationer, af jer, der har fingeren på pulsen indenfor jeres forretningsområde. I kan også levere teksterne til os, og vi sørger for det praktiske. Vi leverer både traditionelle løsninger, løsninger i open source CMS-systemer med PHP og løsninger i Dynamic WEB på netplatformen. 9

10 Temadag Temadag Temadag Filosoffen Arno Victor Nielsen: Et latterligt, lille land med en arbejdsliderlig arbejdsstyrke - Der er sket en stille revolution på de danske arbejdspladser. Det arbejde, som ikke er fleksibelt er blevet outsourcet til Kina, hvor otte milliarder tinsoldater tager sig af det. Filosoffen Arno Victor Nielsen slog de store tangenter an, da han ved temadagen lettede fra jorden og kiggede på det rummelige arbejdsmarked i helikopterperspektiv. Og der kan vel med lidt god vilje siges at være noget om snakken, når det gælder om at sende arbejde ud af landet. Som filosof lod han tankerne komme til sig i en lind og ofte underholdende, men temmelig ustruktureret form, hvilket vil afspejle sig her på siden. - Det kan jo ikke lade sig gøre at være ansat på en arbejdsplads i dag, hvis man ikke har humor. Det er en funktionsnedsættelse, man må se at få afhjulpet, sagde han blandt andet. Den danske model - Flexicurity med x er jo den danske model, som vi er så kendt for ude i verden. Faktisk mere end for Den Lille Havfrue, Katja Kean, Dronningen og smørrebrød. Det var flexicurity, der fik os til at elske den forfærdelige velfærdsstat. - Men lige pludselig opdager jeg jo, at I staver fleksicurity med k og så er det jo noget helt andet, vi snakker om: Det rummelige arbejdsmarked! - I virkeligheden gik flexicurity (med x) vel mest ud på at man kunne sparke folk ud i en hulens fart. Og så sørger staten for at få folk sparket i gang igen via en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det var ikke alt, der var lige sagligt men til gengæld morsomt. For eksempel dette syn: - Hvis alle i fremtiden skal arbejde, ja; så er der meget, der ikke vil blive lavet! Bomben under a-kasserne Arno Victor Nielsen tog også turen ind omkring begrebet anden aktør : - Det skulle være en bombe under det a-kassesystem, der jo ikke rigtigt var i stand til at leve op til det tredje ben i flexicurity: at få folk tilbage på arbejdsmarkedet i en ruf. - Til gengæld fik flexicurity os til at se, at velfærdsstaten slet ikke var en udgift men en investering i den danske arbejdsstyrke, mente filosoffen. Han mente, at der var en sammenhæng med, at det fleksible menneske var blevet en del af det rummelige arbejdsmarked. - Der er mange ting i det danske samfund, der er svære at forklare. Det gælder ikke bare arbejdsmarkedet. Vi taler for eksempel om den danske humlebi-økonomi oftest affødt af en undren. Paradoksernes land - For det er jo underligt, at dette lille, latterligt flade land, med et gigantisk skattetryk og en lavteknologisk industri, er et af de mest konkurrencedygtige i verden. - Vi befinder os vistnok på en fjerdeplads i konkurrencedygtighed kun passeret af Schweiz, Finland og Sverige. Det er helt vanvittigt. - Det kan kun skyldes én ting: Arbejdsstyrken! Den sande, danske kvalitet, der kendetegner arbejdsstyrken, fastslog Arno Victor Nielsen og trak en parallel til fodbold: - Når det danske landshold spiller mod England, udgør alene prisen på for eksempel David Becham det samme som prisen for hele det danske landshold. - Hvordan kan det så være, vi alligevel kan vinde over dem? Det må være fordi danskerne har et samarbejds- eller demokrati-gen. Grundtvigs skyld? - Det må være et resultat af Grundtvig og rundkredspædagogikken, det flade land og vores mangel på respekt for autoriteter. - Danskerne er det land i verden, der procentvis har flest i arbejde. Danskerne er fuldstændig besatte af arbejde. Vi er dem, der arbejder mest og dem, der arbejder bedst, fastslog Arno Victor Nielsen til styrkelse af vor selvfølelse. - Hvis vi er sådan et forbandet arbejdsliderligt land, så må vi også være det land, hvor dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, føler sig allermest udenfor! Der var mange slag i Arno Victor Nielsen bolledej. Og om ikke andet, gav bemærkningerne anledning til megen latter og del eftertanke. Kontakt er nøglen til succes... OUTBOUND Databaseløsninger: Kampagneopfølgning Analyser & interviews INBOUND Telefonpasning Receptionsfunktion ANDRE SERVICEYDELSER Pakkeopgaver Materialeudsendelse Sekretærbistand 10

11 Temadag Temadag Temadag Tania Ellis om sociale entreprenører: Nye værdier ind på bundlinjen Ordet bundlinje-politik har fået en helt ny betydning i den moderne velfærdsstat. Virksomhederne kan ikke længere overleve ved at have blikket stift rettet mod de økonomiske resultater. Blikket skal også rettes mod andre værdier end de rent økonomiske mål, hvis en virksomhed vil leve videre ind i fremtiden. Begreber som CSR (Corporate Social Responsibility - virksomhedernes sociale ansvar) er blevet en væsentlig faktor. Både når en virksomhed ønsker at rekruttere medarbejdere og når den vil brande sig i forhold til det omgivende samfund. Med andre ord lever vi i en tid, hvor vi både som forbrugere, medarbejdere og borgere stiller krav til både privat og offentlig virksomhed om ordentlig adfærd. Det kan for eksempel gælde i forhold til ansatte, miljø, lovgivning og en række andre værdier. Og for virksomhedernes og de offentlige myndigheders del vel at mærke helt andre værdier end dem, der for bare for år siden var de vigtigste. De nye pionerer Tania Ellis er forfatter til bogen De nye pionerer. Og med et inspirerende indlæg om socialt entreprenørskab skabte hun på temadagen energi til netop virksomheder af den socialøkonomiske slags, der nærmest er selve kernen i Fleksicurity-projektet. Hun talte engageret om innovation og forklarede, at det ikke bare er noget der handler om teknologi. Innovation handler i mindst ligeså høj grad også om vores adfærd både som mennesker og virksomheder. Højskole-, andels- og fagforeningsbevægelserne er i virkeligheden den sociale innovation, der har skabt den danske velfærd, sagde hun. Forandringer på vej Der er en række forandringer i gang i vort samfund. Vi kan ikke længere skille de offentlige, private og civile virksomheder og sektorer ad. Social innovation udspringer af menneskers uopfyldte behov. Det handler typisk om immaterielle behov, men det kan også være på en teknologisk platform. Det skaber social værdi og ny adfærd enten hos det enkelte menneske eller hos en gruppe. Samfundsbevægelser er en anden form for social innovation. Begrebet er også på vej ind i omsorgs-verdenen. Hidtil har den private sektor haft svært ved at lave profit på omsorgsarbejde, forklarede Tania Ellis. Sammensmeltning Sammensmeltningen af de tre sektorer har ført til dannelsen af en ny fjerde sektor, der i følge Tania Ellis oplæg har et langt større vækstpotentiale end vi så under dot-combølgen. Ude i den store verden har begrebet socialøkonomi bredt sig som en revolution og en ny form for sammensmeltning af offentlig og privat virksomhed. I England er mennesker beskæftiget i virksomheder drevet efter den socialøkonomiske model. De genererer en samlet omsætning på ikke mindre end 190 mia. kroner. Den engelske handelsminister har betegnet denne form for virksomhed som den alternative forretningsmodel for ydelser og markedsmuligheder som er til væsentlig fordel for samfundet. Den rigtige måde Også i Danmark har toneangivende forretningsfolk set lyset. Mads Øvlisen, tidligere bestyrelsesformand i NOVO Nordisk, har skrevet forord til De nye pionerer. Han siger: - Grunden til at virksomheder skal tænke samfundsansvarlighed er ikke fordi det er god forretning det er fordi det er den eneste rigtige måde at drive forretning på. Tania Ellis nåede langt omkring både geografisk og emnemæssigt i sit oplæg om sociale entreprenører. Blandt de nævnte var nobelprismodtageren Muhammad Yunus. Yunus er stifter af den bangladeshiske bank Grameen Bank og opfinderen af mikrokreditter. Et fænomen der breder sig som en steppebrand men har den modsatte effekt: Hjælper fattige mennesker til at overleve i hverdagen. Social værdi vigtigst Banken har udviklet et netværk, som i dag er etableret i mere end 43 lande. Banken administrerer efterhånden en lang række udviklingsrelaterede aktiviteter. - Men socialt entreprenørskab handler ikke bare om at skabe at tjene penge og oprette virksomheder det handler også om at skabe social værdi. Den økonomiske bundlinje vil altid være sidestillet med den sociale. Den vil aldrig kunne overstige den sociale værdi, fastslog Tania Ellis. Begreber, der har været med til at skabe et værdibaseret samfund: Velgørenhed Afhængighed Demokrati Intelligenstest Psykoterapi Penge E-læring Netdating Certificering René Nielsen fik Klods Hans-prisen I forbindelse med Fleksicuritys konference i Århus uddelte Huset Venture sin Klods Hanspris til eliteidrætsmanden René Nielsen. René Nielsen modtog prisen som en påskønnelse af den kamp han har kæmpet for at erobre en ny tilværelse efter at have mistet begge ben ved en ulykke, og for at stå som et forbillede og rollemodel for mange handicappede. Efter ulykken har René Nielsen således vundet flere medaljer ved handicap-ol og er blevet en meget brugt foredragsholder. Klods Hans-prisen gives til personer, der har ydet en utrættelig indsats for at bedre de handicappedes vilkår, og blandt de tidligere modtagere ser man PTU-formand Holger Kallehauge, tidligere Århus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen og Muskelsvind-formand Evald Krogh. 11

12 Livsnavigation - Om at kunne navigere i sit eget liv Tekst: Steen Hildebrandt, Professor, Ph.D., Handelshøjskolen, Århus Universitet, Birgit Toft, konsulent, Ph.D. TeamToft, København og Niels Erik Skipper Hagde, projektleder, Ringkøbing. Det danske samfund er ved at ændre karakter fra at være et håndværks-, serviceog industrisamfund til at være et viden-, service- og innovationssamfund, hvor der ganske vist også er masser af industri og håndværk, men hvor også de klassiske fag og brancher ændrer karakter, blandt andet i retning af at blive stadig mere videns- og innovationstunge. Institutioner, virksomheder, fagforeninger, kommuner, regioner og statslige styrelser ændrer karakter i et omfang og med en hastighed, som vist er uden sidestykke. Dette påvirker mennesker på krop og sjæl. Opbrudstider påvirker altid menneskers fodfæste. I gamle dage havde mange mennesker en faglighed, en uddannelse og et job. Og ofte havde man et job gennem mange år. Faglige uddannelser og ansættelser var langtidsholdbare. Det er ikke korrekt at sige, at der var ro i gamle dage, men der var en anden form for uro; der var mere stabilitet og mere uforanderlighed, end vi oplever nu. I dag taler vi ligefrem om forandring som en tilstand. Dagens medarbejdere oplever enorme pres, store omskifteligheder, som involverer hele livet, hele livssituationen: Arbejds-, fritids- og familielivet. Mange mennesker oplever ikke som i gamle dage klare fællesskaber i arbejdslivet og måske heller ikke i familie- og fritidslivet. Og det ser ud til at gælde både for den såkaldt højtuddannede og for den ufaglærte, selv om forskellige grupper af mennesker givetvis påvirkes meget forskelligt af disse udviklingstræk. Resultatet er som den norske forfatter Finn Skårderud skrev om det en enorm uro. Kaos. Opbrud. Forvirring. En fælles sag Vi har alle et ansvar for, at vi ikke som samfund lader stå til. Dette er ikke den enkeltes egen sag. Det er en fælles sag. Fagforeninger, tillidsmænd, mellemledere, ledere og virksomhedsejere skal bidrage til, og har en stor og fælles interesse i, at alle medarbejdere i virksomheder (og selvfølgelig også arbejdsløse og andre uden for det såkaldte arbejdsmarked) bliver bedre til at navigere i livet. Bliver bedre livsnavigatører. Vi kan bruge mange begreber og betegnelser om dette, men grundlæggende handler det om at blive bedre til at leve livet, finde veje i livet, få fodfæste, mærke sit inderste, mærke sit hjerte og sin kerne navigere ud fra det inderste i én. Og selv om gode gamle Søren Kierkegaard sagde, at livet leves forlæns og forstås baglæns, så véd vi også, at vi kan forstå meget om livet også forfra. Det vil sige, at vi alle kan blive bedre til at navigere i livet. Og det synes der at være et stort behov. Det gode liv Det har altid været vigtigt at stræbe efter det gode liv at leve livet rigtigt hvad det så end vil sige konkret. Til alle tider og for alle mennesker. Men! Vi er nok i en så voldsom erhvervsmæssig og samfundsmæssig udvikling, at der kræves en ekstraordinær stor og bred indsats for at hjælpe alle til at blive bedre til at navigere i den verden, som vi er en del af på godt og ondt. Globaliseringen, den demografiske udvikling, digitaliseringen, accelerationstendenser overalt, stigende kommercialisering og mange andre megatrends gør, at verden er i opbrud med udfordringer, muligheder og problemer for mange danske familier og individer, som vi ikke har set hidtil. Havde vi ikke haft højskolerne, så havde det været nærliggende at opfinde dem, sådan at de kunne bidrage til løsning af nogle af disse opgaver. Det kunne ske i et tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder. Fremtidens offentlige og private virksomheder vil nemlig være skoler, hvor der finder læring, personlig udvikling og kompetenceudvikling sted. Det er ikke kun traditionelle faglige ting, der skal læres i virksomheden. Det er i stadig højere grad emner og spørgsmål, der handler om menneskers eksistens om de store spørgsmål, som man ikke kan besvare på en studs, men som man må udveksle med andre i et frirum eller i et undringsfællesskab. Som et konkret eksempel, der refererer til de netop afsluttede overenskomstforhandlinger: Rigtig mange danskere kan ikke skrive og læse dansk. Disse mennesker vil få meget store vanskeligheder på fremtidens arbejdsmarked, og de har og vil få vanskeligheder i deres øvrige liv. De skal lære dansk, hvad enten de er 30 år eller 60 år gamle, og på samme måde skal vi alle lære nyt. At kunne læse og skrive er en del af evnen til at kunne navigere i livet og verden. Det har vi kendt til helt fra antikkens tid, hvor den enkelte borger blev sat fri fra det daglige arbejde for at filosofere sammen med andre og dermed udvikle sig til et menneske med et mere demokratisk sindelag. En anden del handler om at forstå og tage ordentlig vare på sin egen krop, så den ikke forfalder eller i værste fald holder op med at fungere. Vi har brug for en stærk fysisk krop til at sanse, til at bære og til at bære os igennem vore daglige udfordringer. Og en tredje del handler måske om noget mere vanskeligt, men vigtigt, nemlig at kunne lytte til sit eget hjerte og forstå, hvad der er rigtigt for én selv og for de mennesker, man har omkring sig. Man må lytte til sit hjerte for at kunne navigere i helheden. Fodfæste og kvalitet Det er væsentligt at erkende, at der ikke rigtig er nogen, der systematisk og bredt løser denne komplekse opgave i vort samfund. Det formelle skole- og uddannelsessystem kan slet ikke løse de uddannelsesopgaver, der ligger i overgangen til det nye samfund. Store grupper af medarbejdere og betydelige grupper af mennesker uden for arbejdsmarkedet lider alverdens kvaler i forbindelse med at finde fodfæste og kvalitet i deres liv, finde indhold og mening. Det giver sig mange udslag. Det er for eksempel blevet moderne at tale om stress. Og også moderne at hævde, at al den megen snak om stress er vildt overdrevet. Det er muligt, at der overdrives, men tilbage er striber af kendsgerninger om menneskers liv på og uden for deres arbejdsplads, der er intet mindre end foruroligende. Hver dag udebliver ifølge statistikkerne danskere fra deres arbejdsplads af mange forskellige årsager, hvoraf mange sammenfattes under forskellige sygdomsbetegnelser. Hvor mange af de var gået på arbejde, hvis deres livs- og arbejdssituation havde været anderledes og bedre kunne man spørge? Mindst danskere lider af en depression. Mindst lider af angst. Og mindst lider af misbrug. Mere end danske lønmodtagere har psykiske problemer på arbejdsmarkedet. Ubalance mellem arbejdsliv og familieliv anses for at være den største stressfaktor i samfundet, og opgørelser fra 12

13 Huset Venture med i 3F-projekt Tekst: Poul Osmundsen, journalist Mindst en femtedel af danskerne har store problemer med at læse og stave - et alvorligt handicap i et moderne samfund, hvor det at kunne begå sig på skrift er alfa og omega. I Ringkøbing har fagforeningen 3F længe ført kampagne for at få de mange medlemmer, der har læse-stavevanskeligheder, på skolebænken igen i det lokale voksenundervisningscenter. Nu skal der virkelig ske noget på området, og det foregår i tæt samarbejde med Huset Venture. Huset Venture har et program rettet mod læse- og skriveproblemer, der omfatter en række produkter, blandt andet en it-rygsæk og ikke mindst ordbehandlingsprogrammet IRIS Ordbank. Programmet er skræddersyet til folk med læse- og staveproblemer. Det kan installeres på brugernes computere, og giver dem stavehjælp, mens et ord skrives. Det kan endda læse en tekst højt, hvis computeren har computertale. Manden, der knyttede kontakten mellem Huset Venture og 3F i Ringkøbing er projektmageren Niels Erik Hagde, i Ringkøbing kun kendt som Skipper. Han har i årevis arbejdet for 3F med forskellige projekter rettet mod netop medlemmer med læse- og staveproblemer. I den forbindelse stødte han på IRIS Ordbank. Det bedste program af sin art, jeg havde set. Simpelthen genialt, fastslår han. Skipper er nu blevet ansat som konsulent af Huset Venture. Hans opgave bliver at få ordbanken ud i virksomheder, fagforeninger - ja, alle de steder, hvor folk har problemer med det danske sprog. I Ringkøbing er projektets første del allerede løbet af stabelen. Først orienterede 3F tillidsmændene på områdets store virksomheder om planerne, og derefter blev alle medlemmer og deres familier indbudt til et møde om læse-staveproblemer, der sluttede med, at alle, der ønskede det, fik udleveret en cd-rom med IRIS Ordbank. Ud over dem, der allerede har fået cd-rommen, kan medlemmer bare komme ind på 3F s afdelingskontor i Ringkøbing og få et eksemplar. 3F vil desuden følge op på indsatsen mod læse-stavevanskeligheder ved at udpege mentorer på de forskellige virksomheder, der kan hjælpe kolleger, som har problemer med det danske skriftsprog. Kontakten med Skipper har i øvrigt åbnet Huset Ventures øjne for, at den nye Region Midtjylland også omfatter Vestjylland. Vort mål er at oprette afdelinger i alle regioner. I det lange løb kan jeg se et hus som dette i Ringkøbing. Vi overvejer nu at oprette en aflægger, en satellitafdeling i Ringkøbing-området, siger afdelingsleder Lars Holstein, Huset Venture. For Skipper og 3F har samarbejdet med Huset Venture videre perspektiver. Fagforeningerne har nemt ved at komme ind på virksomhederne og få aftaler med dem. Det bedste resultat opnår man, hvis man flytter undervisningen ud på virksomhederne, siger han. Huset Venture har både en erhvervsdel og en undervisningsdel. Skipper håber, at disse afdelinger kan få aflæggere i Ringkøbing. I første omgang skal man have søsat 3F-projektet, og bliver det en succes, vil det blive tilbudt alle fagforeninger. Statens Institut for Folkesundhed viser, at stress årligt koster det danske samfund 14 milliarder kroner. Vi er nødt til at tage alt dette alvorligt. Af familiemæssige, psykologiske, menneskelige, og mange andre, herunder økonomiske, årsager. Staten, kommuner og regioner har store opgaver at løse her. Det har de enkelte familier og de enkelte virksomheder også. Arbejdsmiljø, sundhed, bæredygtighed, socialt ansvar der er mange overskrifter. De peger i forskellige retninger, men der er ét fælles element, og det hedder: Den enkelte borger og den enkelte virksomhed skal påtage sig et stadig større ansvar for sig selv, for næsten og dermed for helheden. Vi mener, at vi står over for en meget væsentlig samfundsopgave på de områder, som vi her omtaler. Der bør tages initiativer, for eksempel som led i regeringens kvalitets- og velfærdsplaner. Men også inden for rammerne af de nye kompetenceudviklingsfonde, der er aftalt i forbindelse med de lige afsluttede overenskomstforhandlinger, ligger der store muligheder og udfordringer. 13

14 Succes med jobmesse i Århus: 99 job besat på en enkelt dag Tekst: Claus Ormslev For bare et års tid siden, ville vi have troet det var løgn! Men det er ikke mindre en kendsgerning, at virksomhederne i dag er så sultne efter arbejdskraft, at Jobcenter Århus med et nyt koncept opnåede resultatet ved en storstilet jobmesse i slutningen af september. Ikke færre end ledige var inviteret og delt ind i hold, så de ikke kom til at stå på nakken af hinanden i DGI-lokalerne i Jægergårdsgade umiddelbart op til jobcenteret og Beskæftigelsesforvaltningen. De ledige havde pligt til at møde op og blev ved udgangen bedt om at aflevere et kort til registrering. Men der var også på forhånd stillet krav til de 50 virksomheder store som små der stillede op: Hver virksomhed skulle stille med mindst tre ordinære job. Men da der også var nogle store virksomheder var der i virkeligheden lagt flere virksomheder i spil. Enkelte virksomheder stillede med op til 50 ledige, ordinære job. Efter jobmessen i DGI-huset kunne hele 99 gå hjem med et job under armen. Samtidig er der indgået ikke mindre end 3314 aftaler om enten jobsamtale, kontaktsamtale eller fremsendelse af cv. På Fleksicurity-redaktion tør vi slet ikke tænke på, hvor mange uger jobcenterets virksomhedskonsulenter skulle have brugt på at opnå et lignende resultat! Fleksicurity er naturligvis straks nysgerrig efter at høre, om der også var ledige fleksjobbere blandt de ledige på jobmessen. Det kunne udviklingskonsulent Hanne Markann, Jobcenter Århus, bekræfte. Jeg talte faktisk med en ledig fleksjobber på messen, sagde hun dagen efter til Fleksicurity. Beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard (V) glæder sig over succesen: - Vi scorer højt både på antallet af jobs og på kontakter mellem virksomheder og ledige. Det er en meget stor succes, siger Gert Bjerregaard og fortsætter: - Det er ikke bare de 99 job, der imponerer. De mange aftaler om jobsamtaler vil i de kommende dage og uger føre til arbejde for endnu flere ledige det er virkelig positivt. Jobmesserne kan naturligvis ikke stå alene, men det uformelle møde er et godt grundlag for at få folk i arbejde. - Udfordringen netop nu er at matche virksomheder med de rette ledige og her er messeformen en god måde. De ledige får inspiration til nye jobmuligheder, mens virksomhederne har mulighed for at se, om en person passer ind i virksomheden, mener Gert Bjerregaard. Erik Briand Clausen Tlf ec@dc-udlej.dk Har du festen? Vi har udstyret Lej DJ-udstyr, PA/sanganlæg, backline m.m. 14

15 Motto den mobile læsehjælp Tag et billede af en tekst få ordene læst op. Det er den enkle, men også banebrydende idé bag det mobile læsekamera, Motto, som kan hjælpe personer, der har svært ved at læse, er ordblinde, har et synshandicap eller er ved at lære dansk. Motto kører på en lommecomputer (den prisbelønnede HTC TyTN 2) med indbygget kamera, som gør det muligt at tage et billede af en tekst, og efterfølgende få teksten læst op. Læs mere på HTC TyTN 2 PDA, med bl.a.: 3 megapixel-kamera Klar til GPS Motto-Captura software Motto Reader software Abbyy OCR Acapela tale-til-tekst Mette dansk tale Lucy engelsk tale 2 gigabit lagerkort Priser Samlet Motto-løsning: kr ,- Inkl. GPS: kr ,- Priserne er eksklusiv moms og inklusiv teknisk overlevering af en it-konsulent. Gennem en grundig introduktion sikres det, at brugeren kommer godt fra start og får mest ud af Motto-løsningen. Ovenstående pris er eksklusiv transport, hvis den tekniske overlevering skal gennemføres på leveringsadressen. Transportudgiften er 3 kr. pr. kilometer. Der skal forventes 2 besøg. For yderligere information kontakt din lokale forhandler: Hovedstadsområdet Nyt mod ApS Krakasvej Hillerød Tlf Kontaktpers.: Lene Mølgaard mail: lene@nytmod.dk Liselotte Kulpa mail: liselotte@nytmod.dk Sjælland og Fyn Redoffice PKC A/S Gl. Ringstedvej Holbæk/ Industriparken Ringsted Tlf lok. 22 Kontaktperson: Jesper Brede mail: jbr@pkc.dk Nordjylland Peter Vilhelm Højgaard Jensen Godthåbsvej 57 d 9230 Svenstrup J mail: peter@criterion.dk Tlf / Midtjylland Huset Venture Stavtrupvej Viby J Tlf Kontaktpersoner: Søren Pretzmann mail: sorenp@husetventure.dk Bo Jensen mail: boj@husetventure.dk Sønderjylland Jelitech ApS Jyllandsgade 30, I 6400 Sønderborg Tlf / Kontaktperson: Claus H. Koch mail: It-claus@jelitech.dk 15

16 På vej mod Huset Tekst: Claus Ormslev Selv om de danske virksomheder efterlyser arbejdskraft, er det tilsyneladende svært for arbejdsgiverne at få øje på det potentiale, der ligger i de marginaliserede gruppe som for eksempel mennesker med funktionsnedsættelser, handicap, fleksjobbere m.fl. - Det er af afgørende betydning, at der gøres en indsats for disse grupper. Skal det lykkes, er det nødvendigt at samle de lokale initiativer om jobskabelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. - Det vil med andre ord være en styrke med en samlet indsats i Huset Venture Danmark frem for flere lokale initiativer. Sådan fortæller administrerende direktør, Peter Jørgensen, Huset Venture om en samlet ansøgning til satspuljemidlerne for de kommende finansår med det mål at skabe lignende virksomheder. Valget betyder pause I samarbejde med energifelterne i Tønder, Hovedstadsregionen og Ålborg har Huset Venture søgt om midler til deling af viden og knowhow med udgangspunkt i Huset Ventures erfaringer gennem de seneste snart otte år. Ansøgningen er allerede under behandling sammen med andre ansøgninger om midler fra satspuljen. Men folketingsvalget gør, at der ikke kan forhandles videre mellem partierne om fordeling af midlerne, før det nye folketing er sammensat. Fastholde i job Målet med organisationen Huset Venture Danmark er på lokalt niveau at skabe arbejdspladser for mennesker med handicap, fleksjobbere m.fl. Også mennesker, der på grund af en funktionsnedsættelse pludseligt eller gradvist er i fare for at miste deres job, gælder det om at holde fast på arbejdsmarkedet. Men i virkeligheden er listen over mennesker, der har brug for hjælp lang. Ikke mindst fordi meget tyder på at jobcentrene har givet op i forhold til en række grupper. I hvert tilfælde er ventetiden på at komme i kontakt med en sagsbehandler i jobcentrene så lang, at mange giver op og mange henvender sig for eksempel til Huset Venture med deres problemer. Skræddersyede job - Der er rigtig mange, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår. De har brug for en arbejdsplads, der tager udgangspunkt i deres egne ressourcer. Jobbet skal skræddersyes, så de kan bruge deres arbejdsevne, fortæller Peter Jørgensen.Et andet mål med den overordnede organisation er at få placeret et hus i hver af de fem regioner. Det er det lokale kendskab til det lokale arbejdsmarked, der skal bære tanken ud i livet, fortsætter han.ansøgningen giver plads til, at de fem regionale centre, hver kan have sit speciale og fokusområder. Men samtidig skal erfaringer og metoder samles op og udveksles, så det kan føre til dokumentation af best practise, kvalitetssikring stadig med det fælles mål om jobskabelse. Når Folketinget efter valget genoptager arbejdet, vil arbejdet med fordeling af satspuljemidlerne også blive genoptaget. Men da partierne i det nuværende folketing allerede har taget stilling til en række spørgsmål om satspuljemidlerne, vil disse beslutninger ikke kunne ændres. Fleksicurity har erfaret, at der i hvert fald er stor velvilje overfor projektet. Og der er ingen tvivl om, at der vil blive udløst en bevilling. Størrelsen og omfanget af, hvad der kan realiseres, må vi afvente med spænding. 16

17 Venture Danmark Huset Venture Danmark samler de regionale huse i et nationalt videns- og kompetencecenter Huset Venture Danmark udbreder og sikrer det bærende koncept Huset Venture Danmark bliver den kvalitetssikrende instans, der på nationalt niveau skal arbejde med at udvikle, synliggøre og forankre samarbejde mellem husene Huset Venture Danmark skal overfor det omkringliggende samfund fungere som tænketank og bidrage aktivt med at sprede erfaringerne med integration af målgruppen på arbejdsmarkedet samt udbredelse af ideerne om socialøkonomisk virksomhedsdrift Med udbredelsen af Huset Venturekonceptet udbredes en ide, der allerede har vist sin succes lokalt og gøres til et landsdækkende tilbud til målgruppen Med udvidelsen af Huset Venture-konceptet sikres en ensartet strategi for integration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet på nationalt plan i stedet for spredt fægtning lokalt hv-grafisk er et full service reklamebureau, der kan klare stort set alle tænkelige opgaver indenfor grafisk produktion og design. hv-grafisk mestrer alle facetter af effektiv markedsføring! Derfor kan vi tilbyde dig og din virksomhed et optimalt samarbejde resulterende i et stærkt produkt. 17

18 Huset Venture Nordjylland - fra idé til virkelighed Tekst: Inger Madsen Huset Venture Nordjylland er unikt. Men inspirationen er hentet i Huset Venture Århus, hvor vi blev fascinerede af at opleve en verden, hvor medarbejderne bliver bedømt på, hvad de kan og ikke på deres begrænsninger, og hvor alle ansatte er stolte over og engagerede i deres arbejdsplads. Sammen med min nu afdøde mand Steen Nielsen begyndte jeg derfor at undersøge muligheden for at skabe en tilsvarende virksomhed i Nordjylland. Med hjælp fra Huset Venture i Århus, som blev besøgt adskillige gange i løbet af 2005, samt en masse stædighed og knofedt blev forarbejdet lavet, og der blev nedsat en arbejdsgruppe af mennesker med samme vision som Steen og jeg. Da forligspartierne i Folketinget skulle fordele midlerne fra den såkaldte satspulje i 2006, lå der en ansøgning fra Nordjylland. Allerede inden den blev sendt, var der dannet en følgegruppe til at stå i spidsen for projektet. Den bestod blandt andet af nordjyske toppolitikere og erhvervsfolk. Det gik stærkt Ansøgningen blev sendt i slutningen af september 2006, og så gik det stærkt. Inden udgangen af oktober havde Huset Venture Nordjylland fået en bevilling på kr. 13,4 millioner fordelt over fire år. Dermed var projektet en realitet, og jeg opsagde min stilling som chefkonsulent ved markman og blev i stedet Huset Venture Nordjyllands første direktør. I november 2006 blev staben fordoblet, da Anders Dahl valgte at udskifte sin stilling som leder af SIND Daghøjskole i Aalborg med et job som chefkonsulent i Huset Venture Nordjylland. Derfor er det ham, der sammen med mig har haft til opgave at opbygge Huset Venture Nordjylland helt fra bunden. Den 2. januar 2007 sad Anders og jeg således hjemme ved mit spisebord med to computere, to mobiltelefoner og ansvaret for at opbygge en ny virksomhed. Der blev holdt møder med bank, advokat og den midlertidige bestyrelse, og det blev besluttet, at Huset Venture Nordjylland skulle etableres som en selvstændig erhvervsdrivende fond. Penge var der dog ingen af i begyndelsen, så ind til den 16. marts, hvor de første penge fra Arbejdsmarkedsstyrelsen blev sat ind på bankbogen, levede vi af lån og kredit. Samtidig havde vi travlt med alt det praktiske. Hvor skulle virksomheden placeres? Og hvordan kunne der skaffes møbler, computere, telefoner og alle de andre ting, der er nødvendige, når en virksomhed skal fungere? Brugte møbler Efter længere tids søgen fandt vi, hvad vi kiggede efter på Bouet Møllevej i Nørresundby: En stor tom erhvervsbygning, hvor ejeren var meget velvilligt indstillet over for vores behov for handicapvenlige forhold. Det var en stor dag, da vi første gang indtog vores nye lokaler og kunne gå i gang med at indrette dem med møbler, som blev købt brugt hos andre nordjyske virksomheder. Og endnu vigtigere kunne Huset Venture Nordjylland begynde det arbejde, virksomheden er sat i verden for. Med samarbejde fra Aalborg Kommune blev de første tre personer ansat i fleksjob i midten af april og begyndelsen af maj 2007, og planen er, at der er 40 ansatte i fleksjob inden udgangen af I skrivende stund er der yderligere ansat to fleksjobbere, en skånejobber og en person på ordinære vilkår, og endnu en fleksjobansættelse er på trapperne. Vi vender tingene på hovedet For at blive ansat hos os, skal man have en god idé. En af de måder, vi rekrutterer arbejdskraft på, er gennem kursusforløbet Skab Dig Selv. På det igangværende forløb har vi otte kursister, som alle er visiterede til fleksjob. Gennem de 16 kursusuger er opgaven for dem at nå til en afklaring af, Her tager Huset Venture Nordjyllands nybagte formand, Bjarne Laustsen, MF (S), sammen med direktør Inger Madsen (th.) mod en af de mange gæster til den officielle åbningsreception den 29. oktober, Den tidligere bestyrelsesformand, Jacob Axel Nielsen, MF (Kons.), trådte tilbage, da han i september blev udnævnt til transportminister. hvilke kompetencer de kan gøre brug af i deres kommende arbejdsliv og når det er på plads, vil vi i fællesskab finde ud af, om disse kompetencer kan bruges i vores hus. Vi har således ikke på forhånd lagt os fast på, hvad vi skal producere, da det kommer an på, hvilke ideer vores kommende kolleger har med sig. Aktiviteter i Huset Formålet med Huset Venture Nordjylland er at etablere en arbejdsplads, hvor der både er højt til loftet og en produktion, som kan afhændes på markedsvilkår. Vi vil gerne vise, at man godt kan tjene penge, selv om man har en nedsat funktionsevne. Indtil videre er vi i gang med at etablere en web-afdeling, som vil tilbyde at oprette og redigere hjemmesider for virksomheder. Vi har også planer om en regnskabsafdeling, som vil tilbyde at udføre regnskaber for små virksomheder. Vi er også i gang med at etablere en arbejdsformidling for skånejobbere, da vi har en tese om, at mange førtidspensionister gerne vil arbejde i det omfang de nu kan holde til det. Vi har et samarbejde med Landsforeningen af skåne- og fleksjobbere ( som pr. 1. januar etablerer sig med fast kontortid i huset. Vi er hele tiden på jagt efter nye ideer og nye samarbejdsflader, så har du en god idé, eller vil du bare gerne høre mere om os, kan du kigge ind på vores hjemmeside eller sende os en huset@hv-nord.dk 18

19 Fra drøm til virkelighed: Kraftcenter i Hovedstadsregionen Tekst: Margit Ottow I mange år har jeg haft drømmen om, at skabe en markedsplads og en arbejdsplads for mennesker, der på grund af handicap og sygdom har været marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Det rummelige arbejdsmarked var meget i fokus i 90erne. Sammen med Handicapidrættens Videnscenter ved Kristian Jensen og Torben Pehrsson skabte vi Flex-Gruppen, det var en del af Jobhuset i Helsingør Kommune. Flex-Gruppen blev det første formidlingscenter, der arbejdede med formidling af job til mennesker, der havde brug for det rummelige arbejdsmarked. Vi formidlede fleksjob og skånejob, arbejdsprøvninger, virksomhedspraktikker og lavede arbejdsfastholdelse. Udover at skabe et formidlingscenter ville vi også gerne skabe en virksomhed. Af arbejdsmarkedspolitiske årsager blev vi nødt til at tage denne plan af bordet. Det gjorde vi, selv om det relativ hurtigt i vores arbejde med at formidle job blev tydeligt, at der var en gruppe mennesker, der havde brug for en arbejdsplads, der kunne være mere rummelig i forhold til sygdom og handicap, end det var muligt på det ordinære arbejdsmarked. I dag er det almen viden blandt mennesker, der beskæftiger sig med eller arbejder på det rummelige arbejdsmarked, at store grupper af mennesker med sygdom og handicap kan klare sig på almindelige arbejdspladser, hvor der bliver designet job til dem med den rigtige kompensering og de rigtige skånehensyn. Psykiske hensyn Men der er også en gruppe mennesker, der har brug for en mere rummelig arbejdsplads. Det gælder mennesker der er stærk fysisk handicappet, mennesker, der har alvorlige psykiske sygdomme, eller mennesker der er udviklingshandicappede. Endelig er der også en gruppe mennesker, der i perioder af deres arbejdsliv har brug for en arbejdsplads, der kan tage større individuelle hensyn. Det kan være i forbindelse med livskrise, begyndende nedslidning, udbrændthed eller andre problemer, som almindeligvis kommer til os alle i et langt arbejdsliv. Disse grupper af mennesker skal have en mulighed for at søge og få en arbejdsplads, hvor disse hensyn kan tages, hvilket kan betyde at de fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet frem for at gå på pension. Et fantastisk hus Huset Venture i Århus blev startet i år Det er den første virksomhed, der er skabt med udgangspunkt i det rummelige arbejdsmarked og for mennesker med handicap og sygdom. Det er et fantastisk sted, hvor der er plads til alle; der er en god energi i huset og man mærker arbejdsglæden og energien fra alle de mennesker, der er ansat i huset. I 2007 blev projekt Fleksicurity skabt. Første fase var, at finde nogle mennesker og organisationer, der ville være med til at løfte opgaven. I december 2006 blev det første møde holdt på Christiansborg, og et bredt udvalg af personer indenfor det rummelige arbejdsmarkedet var inviteret til at komme og høre om visionen og byde ind på, om de kunne være interesseret i at deltage. Man satsede på, at der skulle dannes huse i Sønderjyllandsregionen, Sjællandsregionen og Hovedstadsregionen. Da jeg havde stor interesse i dette arbejde og syntes visionen og ideen var fantastisk, meddelte jeg, at jeg gerne ville deltage i dette udviklingsarbejde. Behov for kraftcenter Hovedstadsregionen har en stor koncentration af mennesker, og har derfor også en stor koncentration af ledige indenfor det rummelige arbejdsmarked. Regionen har brug for et kraftcenter, der kan samle og stå for nytænkning og udvikling samt skabe en arbejdsplads, der kan tilbyde alle disse grupper et aktivt arbejdsliv. Derfor er vi nødt til at skabe et Huset Venture i denne region. Vi har dannet et arbejdsnetværk, hvor der er repræsentanter for de to eksisterende huse, Århus og Ålborg og fra de tre nye huse Tønder, Roskilde og København. Vores opgave var i fællesskab at udarbejde grundlaget for dannelse af tre nye huse. Vi har i fællesskab lavet en god og visionær ansøgning til satspuljepartierne, hvor vi søger om økonomiske midler til at danne Huset Venture Danmark og tre nye Huset Venture. Hvert hus bliver en selvstændig socialøkonomisk virksomhed, med egen økonomi og egen bestyrelse. Netværkshus Huset i Hovedstadsregionen skal opbygges fra grunden. En gruppe mennesker brænder for at løfte opgaven med at få startet et hus. Visionen har været at skabe et netværkshus med udgangspunkt i de mennesker, der skulle arbejde i og bruge huset. Der er derfor dannet en netværksgruppe ved to informationsmøder i løbet af foråret. Gennem de to møder lykkes det os at få dannet en netværksgruppe på 25 personer. Der er siden kommet flere til, og i dag er vi oppe på en gruppe på 30 personer. Ikke alle har kræfter til at lægge arbejde i at etablere huset, så en lille hård kerne på 12 personer arbejder nu målrettet på at få skabt platformen for vores hus. Lige nu har vi selvfølgelig en stor optagethed af om vi får penge. Vi arbejder også på at finde egnede lokaler, og inden for den næste periode skal vi i gang med at arbejde med husets vision, værdigrundlag og indhold. Venteposition Når vi får besked på hvordan satspuljeansøgningen udmøntes, skal vi i gang med at lægge budget og lave vores virksomhedsplan. Endelig skal vi også have lavet en handlingsplan for hele etableringsfasen. Vi har også fået dannet en god og arbejdsom styregruppe. I grupper sidder 10 personer- af politikere, repræsentanter fra organisationer indenfor handicapområdet, LO, DA og LAFS, og endelig er Huset Venture også repræsenteret.. Vores fælles vision i netværket og i styregruppen er at danne en socialøkonomisk virksomhed, der skal fungere som et netværkshus, hvor alle med brug for det rummelige arbejdsmarked er velkomne. Vi tror på, at vi i fællesskab nok skal få skabt et Huset Venture i Hovedstadsregionen, og alle der læser denne artikel er velkommen til at tage kontakt til os og være med i vores netværk. 19

20 S J T M Æ N L X W P A D B TILBUDSPRIS standard IT-rygsæk ,- incl. moms Ø F H V G E TILBUDSPRIS Q Iris Ordbank m/dansk stemme 1.000,- incl. moms Å C I K Z læs mere på